Fremsat den 28. januar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 28. januar 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel
(Elsikkerhedsloven)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven gælder for elektriske anlæg og elektriske in-
stallationer, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så
stor, at der kan opstå fare. Loven gælder endvidere for elek-
trisk materiel.
§ 2. Ved elektriske anlæg forstås i denne lov alle anlæg til
produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk
energi samt baneanlæg. Elektriske anlæg omfatter både høj-
og lavspændingsanlæg, og er ikke afgrænset af en spæn-
dingsgrænse.
Stk. 2. Ved elektriske installationer forstås i denne lov
hele installationen fra det elektriske anlæg frem til og med
tilsluttet elektrisk materiel og ledninger, bortset fra elektri-
ske installationer på skibe, mobile offshoreanlæg, i luftfartø-
jer, i kørekøjer, der anvendes på jernbanenettet, samt elektri-
ske installationer i motorkøretøjer, der er beregnet til drift af
motorkøretøjet, bortset fra eldrevne motorkøretøjers lade-
stik.
Stk. 3. Ved elektrisk materiel forstås i denne lov materiel
af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i eller
blive tilsluttet det elektriske anlæg eller den elektriske in-
stallation, bortset fra elektrisk materiel, som er særligt be-
regnet til brug om bord på skibe, mobile offshoreanlæg eller
i luftfartøjer, i køretøjer, der anvendes på jernbanenettet,
samt elektrisk materiel i motorkøretøjer, der er beregnet til
drift af motorkøretøjet, bortset fra ladestik, der er beregnet
til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
Kapitel 2
Sikkerhedskrav mv.
§ 3. Elektriske anlæg og elektriske installationer skal væ-
re udført og drives på en sådan måde, at de ikke frembyder
fare for personer, husdyr eller ejendom.
§ 4. Elektrisk materiel skal være fremstillet på en sådan
måde, at det, ved korrekt installation og vedligeholdelse og
ved anvendelse i overensstemmelse med sit formål under
forudseelige forhold, ikke frembyder fare for personer, hus-
dyr eller ejendom.
§ 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
sikkerhed for
1) udførelse og drift af elektriske anlæg,
2) udførelse og drift af elektriske installationer,
3) elektrisk materiel, og
4) udførelse og drift af andre anlæg i nærheden af eller i
forbindelse med elektriske anlæg eller elektriske instal-
lationer.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte krav
om dokumentation for udførelse og drift af elektriske anlæg
og elektriske installationer samt for elektrisk materiel, jf.
stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
med henblik på gennemførelse af EU-regulering om elek-
trisk materiel.
§ 6. Sikkerhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere
fra krav i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1. Sikkerheds-
styrelsen kan fastsætte vilkår for dispensationen.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor
forholdene gør det nødvendigt, stille særlige sikkerhedskrav,
som afviger fra krav i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1,
eller stille krav om særlig mærkning eller vejledning vedrø-
rende elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel.
Kapitel 3
Almindelige pligter mv.
§ 7. Den, der udfører eller driver elektriske anlæg og elek-
triske installationer, skal følge regler fastsat i medfør af § 5,
Lovforslag nr. L 119 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.
BP001168
stk. 1, nr. 1-2. Er der i regler, fastsat i medfør heraf, henvist
til standarder, anses sikkerhedskravet i § 3 for opfyldt, hvis
de fastsatte regler og de standarder, som reglerne henviser
til, er fulgt.
Stk. 2. Anvendes standarder som nævnt i stk. 1 ikke eller
kun delvist, skal det kunne dokumenteres, på hvilken måde
sikkerhedskravet i § 3 er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om dokumentation efter stk. 2.
§ 8. Den, der fremstiller elektrisk materiel, der ikke er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3, skal følge
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Er der i regler,
fastsat i medfør heraf, henvist til standarder, anses sikker-
hedskravet i § 4 for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de
standarder, som reglerne henviser til, er fulgt.
Stk. 2. Anvendes standarder som nævnt i stk. 1 ikke eller
kun delvist, skal det kunne dokumenteres, på hvilken måde
sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt. Dokumentationen skal
foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 3. Den, der fremstiller elektrisk materiel eller impor-
terer elektrisk materiel til Danmark, er ansvarlig for, at alle
oplysninger, der er nødvendige for, at det elektriske materiel
kan anvendes uden fare og i overensstemmelse med sit for-
mål, er anbragt tydeligt på det elektriske materiel. Er dette
ikke muligt, skal oplysningerne fremgå af en medfølgende
vejledning. Oplysningerne skal være på dansk.
Stk. 4. Den, der fremstiller elektrisk materiel som samle-
sæt eller importerer elektrisk materiel som samlesæt til Dan-
mark, er ansvarlig for, at der medfølger en vejledning, så det
elektriske materiel overholder § 4, hvis vejledningen er
fulgt. Det samme gælder tilbehørsdele til elektrisk materiel.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om dokumentation efter stk. 2.
§ 9. Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg er ansvar-
lig for, at anlægget overholder regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, nr. 1 samt sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2. Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg er an-
svarlig for, at anlægget drives og vedligeholdes forsvarligt i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1,
nr. 1. Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg skal endvi-
dere lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt hur-
tigst muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl og
mangler kan foranledige fare, jf. § 3.
Stk. 3. Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg skal ud-
vise påpasselighed med hensyn til at afværge, at anlægget
udsættes for overlast.
§ 10. Ejeren eller brugeren af en elektrisk installation er
ansvarlig for, at installationen overholder regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 2 samt sikkerhedskravet i § 3.
Stk. 2. Ejeren eller brugeren af en elektrisk installation er
ansvarlig for, at installationen drives og vedligeholdes for-
svarligt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af §
5, stk. 1, nr. 2. Ejeren eller brugeren af en elektrisk installa-
tion skal endvidere lade fejl og mangler afhjælpe snarest
muligt samt hurtigst muligt træffe foranstaltninger for at
hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare, jf. § 3.
Stk. 3. Ejeren eller brugeren af en elektrisk installation
skal udvise påpasselighed med hensyn til at afværge, at in-
stallationen udsættes for overlast.
§ 11. Den, der driver et elektrisk anlæg til distribution af
elektrisk energi, må ikke, som betingelse for levering af
elektricitet til forbrugerne, stille strengere sikkerhedskrav
end dem, der følger af regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1.
§ 12. Den, der driver et elektrisk anlæg, skal erstatte den
skade på person eller gods, som anlægget forvolder, med-
mindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget
gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et an-
læg kræver.
Stk. 2. Kan skaden skyldes flere elektriske anlæg, hæfter
alle, der driver anlæg, solidarisk over for den skadelidte,
medmindre den, der driver et af de pågældende anlæg kan
godtgøre, at skaden ikke kan være forårsaget af dette anlæg.
De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af an-
den overenskomst lige for betaling af erstatning.
Kapitel 4
Kontrol
§ 13. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne lov
og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle
oplysninger, der er nødvendige for udførelse af kontrollen
efter stk. 1. Oplysningerne kan fås ved henvendelse til virk-
somheder eller personer, der projekterer, driver og udfører
elektriske anlæg eller elektriske installationer, ejere og bru-
gere af elektriske anlæg eller elektriske installationer samt
alle led i omsætningen af elektrisk materiel.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen eller bemyndigede efter § 24
må ikke oplyse andre om, at Sikkerhedsstyrelsen har modta-
get en anmeldelse fra en arbejdstager eller dennes repræsen-
tant.
§ 14. Sikkerhedsstyrelsen kan i kontroløjemed foretage
registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offent-
ligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre of-
fentlige myndigheder.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan, i det omfang det er af væ-
sentlig betydning for kontrollen efter § 13, stk. 1, indhente
ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myn-
digheder med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
§ 15. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger
dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og
lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gen-
nemførelse af kontrol efter denne lov.
Stk. 2. Politiet yder om fornødent Sikkerhedsstyrelsen bi-
stand hertil.
§ 16. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller bruge-
ren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk installation at lade
en autoriseret elinstallatørvirksomhed foretage eftersyn af
2
anlægget eller af installationen for ejers eller brugers egen
regning.
§ 17. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren eller bruge-
ren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk installation at få
udbedret fejl og mangler ved anlægget eller installationen
for ejers eller brugers egen regning.
§ 18. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde brug af elektriske
anlæg og elektriske installationer, der ikke overholder regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1-2 eller sikkerhedskravet i
§ 3.
Stk. 2. Overtrædes et forbud efter stk. 1, kan Sikkerheds-
styrelsen lade elforsyningen til det pågældende anlæg eller
den pågældende installation afbryde for ejers eller brugers
regning. Sikkerhedsstyrelsen kan give påbud til den, der dri-
ver et elektrisk anlæg til distribution af elektrisk energi, om
at foretage afbrydelse af elforsyningen, hvis forbud efter stk.
1 overtrædes.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger til af-
brydelse af elforsyningen refunderet af den, der har fået
meddelt forbud efter stk. 1.
§ 19. Sikkerhedsstyrelsen kan uden betaling udtage elek-
trisk materiel til brug for kontrollen efter § 13, stk. 1.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget
en teknisk undersøgelse af elektrisk materiel udtaget i med-
før af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningerne
ved eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den, som i
forbindelse med undersøgelsen får meddelt et påbud eller et
forbud efter §§ 20 og 21, stk. 1-2.
§ 20. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at der foretages af-
hjælpning af fejl og mangler ved elektrisk materiel, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3 eller
sikkerhedskravet i § 4.
§ 21. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde salg, udlevering,
installation eller brug af elektrisk materiel, der ikke overhol-
der regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3 eller sikker-
hedskravet i § 4.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at elektrisk mate-
riel, der er omfattet af forbud efter stk. 1, trækkes tilbage fra
markedet, tilbagekaldes fra brugerne eller destrueres.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at elektrisk mate-
riel, der er omfattet af forbud efter stk. 1, frakobles.
Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 3 ikke, kan Sik-
kerhedsstyrelsen give påbud til en autoriseret elinstallatør-
virksomhed om at frakoble det elektriske materiel, hvis det
er fast installeret. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkost-
ningen til frakobling refunderet af den, der har fået meddelt
et påbud efter stk. 3.
§ 22. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde den, der har fået
meddelt en dispensation med vilkår efter § 6, stk. 1, at over-
holde disse.
§ 23. Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om
faren ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel, når der er meddelt et påbud eller et forbud ef-
ter §§ 16, 17, 18, stk. 1, 20 og 21, stk. 1-2.
Stk. 2. Ved oplysning efter stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen
kun videregive oplysninger, der har karakter af forretnings-
hemmeligheder, når dette findes nødvendigt for at beskytte
forbrugernes sikkerhed.
§ 24. Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige andre myndig-
heder og private virksomheder til at
1) udføre kontrolopgaver efter § 13, stk. 1,
2) bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af kon-
trol efter § 13, stk. 1, eller
3) udstede påbud eller forbud efter §§ 16, 17, 18, stk. 1,
20 og 21, stk. 1-2.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en be-
myndigelse efter stk. 1 stille krav om, at myndigheden eller
virksomheden er akkrediteret til inspektion. Den pågælden-
de myndighed eller virksomhed afholder omkostningerne i
forbindelse med akkrediteringen.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en be-
myndigelse efter stk. 1 stille krav om habilitet, om tekniske
kvalifikationer og om ansvarsforsikring. Sikkerhedsstyrel-
sen kan endvidere stille krav om, at påbud eller forbud inde-
holder oplysning om klageadgang, jf. § 33, stk. 2.
Stk. 4. Ansatte hos myndigheder og virksomheder, der er
bemyndiget i henhold til stk. 1, har tavshedspligt efter straf-
felovens §§ 152-152 f.
Kapitel 5
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
§ 25. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Rådet for
El- og Gasteknisk Sikkerhed som et uafhængigt og sagkyn-
digt råd. Erhvervs- og vækstministeren rådfører sig med Rå-
det om den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområ-
det.
§ 26. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består af 10
medlemmer, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren
efter indstilling. Formanden og 4 medlemmer udnævnes
blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen og
4 medlemmer udnævnes blandt personer, der repræsenterer
en bred sammensætning indenfor de relevante brancheorga-
nisationer. Derudover udnævnes 1 medlem, der repræsente-
rer forbrugerinteresser. Medlemmerne skal tilsammen re-
præsentere et højt strategisk niveau, have en bred indsigt og
have en særlig viden om el- og gasteknisk sikkerhed.
Stk. 2. Medlemmerne udnævnes for en periode af 4 år
med mulighed for genudnævnelse. Udtræder et medlem i lø-
bet af perioden, udnævnes en efterfølger for resten af perio-
den, så rådet er fuldtalligt.
Stk. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, som
godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen er sekretariat for Rådet.
Kapitel 6
Ekspropriation
§ 27. Når hensynet til almenvellet kræver det, kan Sikker-
hedsstyrelsen tillade ekspropriation til elektriske anlæg for
produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk
3
energi. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom følges.
§ 28. Erhverver ejeren af et elektrisk anlæg til produktion,
transmission, distribution og lagring af elektrisk energi, med
henblik på etablering af et elektrisk anlæg hertil, rettighed
over fast ejendom, afgøres spørgsmålet om erstatningens
størrelse ved uenighed mellem rettighedshaveren og ejeren
af det elektriske anlæg af en voldgiftsret, hvor hver af par-
terne vælger en voldgiftsmand. Kan der ikke opnås enighed
mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse
afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkom-
mende landsret.
Stk. 2. Opmandens kendelse om erstatning kan af hver af
parterne ved begæring fremsat overfor opmanden inden 4
uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksations-
kommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder
reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Digital kommunikation mv.
§ 29. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrel-
sen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 30. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra bemyndigede i
medfør af § 24 om forhold, som er omfattet af denne lov el-
ler af regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt. § 29,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 31. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som inde-
holder krav til virksomheder, elektriske anlæg, elektriske in-
stallationer og elektrisk materiel mv., og tekniske specifika-
tioner, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i
Lovtidende.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om,
hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekni-
ske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
offentliggøres.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovti-
dende, jf. stk. 1, skal gælde, selv om de ikke foreligger på
dansk.
Kapitel 8
Finansiering
§ 32. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed ef-
ter denne lov dækkes af afgifter, som opkræves hos den sy-
stemansvarlige virksomhed i det omfang, gebyrer og øvrige
indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fast-
sættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed opgør den for-
holdsvise fordeling af afgifterne efter stk. 1 på de indenland-
ske forbrugere. Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag.
Afgiften opkræves hos den enkelte forbruger af det netsel-
skab, gennem hvis net forbrugeren modtager el, og afregnes
til den systemansvarlige virksomhed.
Kapitel 9
Klageadgang
§ 33. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af den, som Sikker-
hedsstyrelsen i medfør af § 24, stk. 1, nr. 1-3, har bemyndi-
get til at udføre kontrol, kan indbringes for Sikkerhedssty-
relsen.
Stk. 3. Fristen for indgivelse af klage som nævnt i stk. 2,
er 4 uger, fra afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 34. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) forsætligt overtræder §§ 3 eller 4,
2) tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2, eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et
forbud efter §§ 16, 17, 18, stk. 1-2, 20, 21, stk. 1-4 og
22.
Stk. 2. I forskrifter, der er fastsat i medfør af § 5, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
§ 35. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 36. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.
Kapitel 11
Ikrafttrædelse, ændringer i anden lovgivning og territorial
gyldighed
Ikrafttrædelse
§ 37. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 6. maj 1993 om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
§ 38. Regler udstedt i medfør af lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr.
990 af 8. december 2003 med senere ændringer, forbliver i
4
kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 39. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte over-
gangsregler.
Ændringer i anden lovgivning
§ 40. I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret
ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, foretages følgende æn-
dring:
1. § 6 a ophæves.
§ 41. I lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, foretages følgende æn-
dring:
1. § 21 affattes således:
»§ 21. Erhvervs- og vækstministeren rådfører sig med Rå-
det for El- og Gasteknisk Sikkerhed, nedsat i henhold til el-
sikkerhedslovens kapitel 5, om den sikkerhedstekniske ud-
vikling på gasområdet.«
§ 42. I lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsik-
kerhed, som ændret ved § 53 i lov nr. 1231 af 18. december
2012, foretages følgende ændring:
1. § 31 ophæves.
§ 43. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1715 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 1231 af
18. december 2012, lov nr. 80 af 28. januar 2014, lov nr.
313 af 29. marts 2014 og lov nr. 1359 af 16. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 5, ophæves.
Territorial gyldighed
§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. En forenklet regelstruktur
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte nye regler om elsikkerhed
3.3. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
3.4. Kontrol baseret på data
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. De administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forenkle og modernisere
den gældende lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, hvis populærtitel er
stærkstrømsloven. Med lovforslaget skabes en ny overord-
net ramme for elsikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel, som efterfølgende vil
blive udmøntet i et nyt teknisk regelsæt i bekendtgørelser,
der erstatter den eksisterende stærkstrømsbekendtgørelse.
Ved elektriske anlæg forstås i lovforslaget alle anlæg til
produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk
energi samt baneanlæg. Elektriske anlæg er både høj- og
lavspændingsanlæg og er ikke afgrænset af en spændings-
grænse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
2, stk. 1.
Ved elektriske installationer forstås i lovforslaget hele den
elektriske installation fra det elektriske anlæg frem til og
med fast tilsluttet elektrisk materiel og ledninger. Lovforsla-
get omfatter blandt andet alle elektriske installationer i boli-
ger og bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Ved elektrisk materiel forstås i lovforslaget materiel af
enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i eller
blive tilsluttet det elektriske anlæg eller den elektriske in-
stallation. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, stk. 3.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nye regler om sikkerhedstekniske krav for elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel, regler om kon-
trol med elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel, fokusering af Det Tekniske Sikkerhedsråd
samt forslag om bedre muligheder for risikobaseret kontrol.
Hensigten er overordnet set, at reglerne både i selve loven
og i de nye bekendtgørelser forenkles, moderniseres og in-
ternationaliseres. Det nuværende tekniske sikkerhedsniveau
fastholdes.
2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
Lovforslaget er en del af aftalen om en vækstpakke fra ju-
ni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om bedre re-
gulering, styrket offentlig service, forskning og uddannelse
samt bedre erhvervsbeskatning mv. Særligt aftalens punkt
47 om øget anvendelse af standarder danner baggrund for
lovforslaget.
Derudover er baggrunden for lovforslaget at sikre, at elek-
triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel
har et sikkerhedsniveau, der ikke frembyder fare for perso-
ner, husdyr eller ejendom. Med lovforslaget moderniseres
stærkstrømsloven, hvorved reguleringen kan rumme den
teknologiske udvikling og reglerne forenkles, samtidig med
at der fastsættes rammer for en moderne risikobaseret kon-
trolordning. Med henblik på at øge konkurrencen og moder-
nisere de gældende tekniske regler i stærkstrømsbekendtgø-
relsen vil der blive udarbejdet et nyt og forenklet regelsæt
om elsikkerhed i en række nye bekendtgørelser.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
Lovforslaget indeholder regler om kontrol med elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.
Lovens titel er i dag lov om elektriske stærkstrømsanlæg
og elektrisk materiel. Titlen foreslås ændret til lov om sik-
kerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel (Elsikkerhedsloven). Begreberne elektri-
ske anlæg og elektriske installationer er mere tidssvarende,
og lovens sikkerhedsmæssige formål understreges.
6
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med forslaget
til at fastsætte nye regler om teknisk sikkerhed i en række
bekendtgørelser om sikkerhedskrav for elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel, der skal afløse
den gældende stærkstrømsbekendtgørelse. De nye bekendt-
gørelser skal i højere grad bygge på europæiske og internati-
onale standarder.
Der er nedsat en række standardiseringskomiteer under
European Committee for Electrotechnical Standardization
(CENELEC), som er den europæiske standardiseringsorga-
nisation. I CENELEC’s regi udarbejdes der en række euro-
pæiske standarder. Der findes fx en europæisk standard for
adaptere. Det forekommer, at man fra dansk side anmelder
flere afvigelser til en ny standard. Dette kan fx være nød-
vendigt i tilfælde, hvor standarden indeholder krav, der ikke
er forenelige med særlige danske regler på elområdet.
Der er ligeledes nedsat en række standardiseringskomiteer
under The International Electrotechnical Commission (IEC),
som er den internationale standardiseringsorganisation. I
IEC’s regi udarbejdes der en række internationale standar-
der.
3.1. En forenklet regelstruktur
Reguleringen på området for elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel består i dag blandt andet
af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel
fra 1993 (Stærkstrømsloven), bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven
med senere ændringer og af stærkstrømsbekendtgørelsen.
Efter lovforslaget inkorporeres store dele af den gældende
bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration
m.v. af stærkstrømsloven fra 1995 i den nye lov om sikker-
hed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel. Herved forenkles den nuværende regelstruk-
tur, idet reglerne for administration af området samles i lo-
ven.
Desuden indebærer lovforslaget, at bestemmelsen i § 20 i
den gældende lov ikke videreføres. Baggrunden herfor er, at
lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje og lov
om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november
2010, i dag indeholder tilstrækkelige bestemmelser i forhold
til koordination og styring af gravetilladelser, og at der der-
for fremover ikke er behov for en bestemmelse som § 20 i
den gældende stærkstrømslov.
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte nye regler om elsikkerhed
Lovforslaget indeholder som den gældende stærkstrøms-
lov en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om
elsikkerhed i forbindelse med udførelse og drift af elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.
Stærkstrømsbekendtgørelsen er et samlebegreb, som dæk-
ker over en række individuelle bekendtgørelser, som inde-
holder et eller flere afsnit af stærkstrømsbekendtgørelsen.
Den består i dag af afsnittene 2, 5, 5 A, 6, 6 A, B, C og D, 8
og 9. Herudover findes afsnittene 22, 35, 111, 111 DC, 111
DD, 138-1, 138-2-1, 138-2-2, 138-2-4, 138-2-5, 138-2-6,
138-2-7, 138-2-9, 138-2-17, 138-2-18, 138-2-19, 138-2-22,
138-2-23, 138-2-24, 138-2-25, 146 og 148-1. Sidstnævnte
afsnit er ikke offentliggjort på Retsinformation. Nogle af af-
snittene er senere blevet afløst af standarder på området. Der
er således tale om et omfattende teknisk regelsæt.
Med den nuværende model er der tale om en meget detal-
jeret regulering. Stærkstrømsbekendtgørelsen omfatter i dag
både regler for elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel. Den er delvist baseret på europæiske eller
internationale standarder, som er skrevet direkte ind i stærk-
strømsbekendtgørelsen med tilføjelser af visse danske sær-
krav. I en del tilfælde er reglerne i bekendtgørelsen ikke ble-
vet opdateret med de nyeste og gældende versioner af de
europæiske eller internationale standarder.
De tekniske regler for elektriske anlæg, elektriske installa-
tioner og elektrisk materiel, som i dag indgår i den eksiste-
rende stærkstrømsbekendtgørelse, vil blive forenklet med
udstedelsen af nye bekendtgørelser om sikkerhedstekniske
krav for anlæg, installationer og materiel. Reglerne vil frem-
over blive tilgængelige på både dansk og engelsk. De nye
bekendtgørelser vil fastsætte et niveau for sikkerhed og der-
udover henvise til europæiske standarder. På områder, hvor
der ikke findes europæiske eller internationale standarder,
som fx elektriske installationer i boliger, eller på områder,
hvor det er afgørende for den tekniske sikkerhed, suppleres
standarderne med detaljerede bestemmelser.
Ved at henvise til standarderne i bekendtgørelsen, i stedet
for – som i dag – at inkorporere standarderne direkte i be-
kendtgørelsen, undgår man at skulle ændre reglerne, hvis
standarderne opdateres. Det betyder, at de danske regler i
højere grad kan følge med den teknologiske udvikling. Det
bliver ikke bindende at anvende standarderne, idet der ska-
bes en valgfrihed for den enkelte virksomhed. Virksomhe-
den kan vælge enten at følge gældende standarder eller på
anden vis overholde de generelle sikkerhedskrav.
De øgede muligheder for en fleksibel løsning gør det på-
krævet at opsætte visse dokumentationskrav. En sådan do-
kumentation er nødvendig blandt andet af hensyn til Sikker-
hedsstyrelsens mulighed for at føre kontrol og sikre, at reg-
lerne kan håndhæves. På installationsområdet kan det fx og-
så have betydning for, at andre installatørvirksomheder kan
udvide eller reparere installationen efterfølgende og af hen-
syn til installatørvirksomhedernes mulighed for at udfærdige
elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen.
Hvis en installation er udført efter en gældende standard, vil
dokumentationskravet i forhold til valg af udførelsesmåde
kunne opfyldes ved at oplyse, hvilken standard der ligger til
grund for arbejdet.
I forbindelse med udstedelsen af nye bekendtgørelser vil
det blive fastsat, hvilke dokumentationskrav der fremover
skal være gældende på de enkelte områder. På installations-
området kan der fx være tale om differentierede dokumenta-
tionskrav til forskellige typer af installationer, som vil være
begrundet i installationens kompleksitet. Som et eksempel
herpå kan der være behov for at stille større krav om doku-
mentation for, hvordan en større industriinstallation er ud-
ført, end der stilles i forhold til en installation i et parcelhus.
7
Formålet med at basere de tekniske regler på europæiske
og internationale standarder er at skabe øget fleksibilitet for
den enkelte virksomhed. Herudover kan det medvirke til at
øge danske virksomheders adgang til at arbejde i andre lan-
de, hvor sådanne standarder ligeledes danner udgangspunkt
for regelsættene, samtidig med at konkurrencen på elområ-
det i Danmark fremmes. Samlet set åbnes markedet, og mu-
lighederne for konkurrence øges både for udenlandske virk-
somheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet.
Der henvises til lovforslagets §§ 3-8.
3.3. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
I forbindelse med etablering af Sikkerhedsstyrelsen blev
der ved en lovændring i 2003 indført bestemmelser i lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel om etable-
ring af Det Tekniske Sikkerhedsråd.
Rådets opgave er at rådgive ministeren om fastsættelse af
regler på sikkerhedsområdet, herunder om regler vedrørende
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det Tek-
niske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrel-
sens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, her-
under styrelsens virksomhed vedrørende elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel.
Rådet har i dag 11 medlemmer, som erhvervs- og vækst-
ministeren udnævner, således at rådet repræsenterer et alsi-
digt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed
samt virksomheds-, markeds- og forbrugerforhold. 8 af rå-
dets medlemmer udnævnes efter indstilling fra organisatio-
ner med kendskab til og særlig interesse for regulering af
teknisk sikkerhed.
Formanden og to menige medlemmer udpeges i dag
blandt personer, der er uafhængige af Sikkerhedsstyrelsens
interessenter, og som via deres sagkyndige kompetence kan
tilføre rådet viden om relevante samfundsmæssige, tekniske
og administrative forhold. De øvrige 8 medlemmer udpeges
efter indstilling, således at:
● Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug og Fødeva-
rer i fællesskab indstiller ét medlem med bredt eller al-
ment kendskab til handelsforhold,
● Dansk Energi indstiller ét medlem med bredt eller al-
ment kendskab til produktion, transmission og distributi-
on af elektricitet,
● gasselskaberne indstiller ét medlem med bredt eller al-
ment kendskab til gasdistribution og gasinstallationsfor-
hold,
● el- og vvs-installatørernes organisationer indstiller i fæl-
lesskab ét medlem med bredt eller alment kendskab til
installatørforhold og el- og vvs-installationer,
● Dansk Gas Brancheforening indstiller ét medlem med
bredt eller alment kendskab til produktion og markeds-
føring af gasmateriel,
● VELTEK og DI ITEK indstiller i fællesskab ét medlem
med bredt eller alment kendskab til produktion og mar-
kedsføring af elmateriel,
● Forbrugerrådet TÆNK indstiller ét medlem, og
● arbejdstagerorganisationerne indstiller ét medlem med
kendskab til arbejdsforhold, herunder arbejdssikkerhed.
Med lovforslaget foreslås det at fokusere og ændre det ek-
sisterende tekniske sikkerhedsråd med hensyn til opgaver og
indhold, så Rådets arbejde fokuseres på områderne for el- og
gassikkerhed. Det er derfor samtidig foreslået at ændre nav-
net for rådet til Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Det foreslås derfor, at det nye Råd ikke fremadrettet skal
beskæftige sig med generel produktsikkerhed, legetøj, me-
trologi, fyrværkeri eller materiel omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december
2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv at-
mosfære (ATEX-direktivet) og Rådets direktiv 90/396/EØF
af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om gasapparater (gasapparatdirektivet). Rådets kompe-
tence på områder uden for lov om elektriske stærkstrømsan-
læg og elektrisk materiel er i dag fastsat særskilt i de rele-
vante særlovgivninger. Disse regler foreslås fjernet med den
nye lov.
Inden for de nævnte områder er der andre nationale og
europæiske fora, hvor interessenterne på de forskellige om-
råder kan gøre deres indflydelse gældende. Det er fx i diver-
se erfa-grupper, der arbejder inden for dansk metrologi samt
hele standardiseringssamarbejdet. Sikkerhedsstyrelsen delta-
ger regelmæssigt i erfa-grupper på legetøjsområdet, ligesom
Sikkerhedsstyrelsen deltager i forbrugerkomiteen på stan-
dardiseringsområdet, hvor interessenterne kan gøre deres
indflydelse gældende. På europæisk plan har interessenterne
også mulighed for at lade sig repræsentere via deres europæ-
iske interesseorganisationer i dialogfora med Kommissionen
inden for stort set alle direktivområderne.
Rådet skal herefter kun beskæftige sig med elteknisk sik-
kerhed inden for elektriske anlæg, elektriske installationer
og elektrisk materiel, der falder uden for EU-regulering,
samt gasteknisk sikkerhed inden for anvendelsesområdet for
lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 556 af 2. juni 2014. Derudover kan Rådet beskæftige
sig med spørgsmål af sikkerhedsteknisk betydning inden for
autorisationsområdet.
Med en repræsentation i det nye Råd, der er fokuseret på
de to kerneområder el og gas, vil der være mulighed for at
øge fagligheden i Rådet ved inddragelse af repræsentanter
fra uddannelses- og rådgivningsverdenen samt at øge den
strategiske indsigt via repræsentanter fra branchen. Det vil
betyde, at det nye Råd i højere grad end i dag kan bidrage
med faglig rådgivning og sparring omkring Sikkerhedssty-
relsens regelarbejde inden for el- og gassikkerhed og sikre,
at Sikkerhedsstyrelsen i højere grad bliver i stand til at til-
passe reglerne løbende i overensstemmelse med den nyeste
teknologiske udvikling.
Efter forslaget sammensættes Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed fremover af 10 medlemmer. Det foreslås, at både
interessenter fra brancheforeninger og repræsentanter fra ud-
dannelses- og rådgivningsområdet kan få plads i Rådet.
8
Medlemmerne skal tilsammen repræsentere en dyb faglig
viden, have et højt strategisk branchekendskab, have en bred
samfundsmæssig og teknologisk indsigt og have særlig vi-
den om el- og gasteknisk sikkerhed.
Der henvises til lovforslagets §§ 25-26.
3.4. Kontrol baseret på data
Sikkerhedsstyrelsen fører i dag risikobaseret kontrol med
stærkstrømsanlæg, og herunder elforsyningsanlæg, og elma-
teriel. I lovforslaget skal begrebet kontrol forstås i en bred
sammenhæng, hvorunder både tilsyn, markedskontrol og
markedsovervågning kan rummes. Kontrol kan således være
både skrivebordskontrol og tilsyn ude på stedet. Tilsyn ude
på stedet kan være på både offentlige og private ejendomme
og lokaliteter.
For at skabe en mere effektiv kontrol, så ressourcerne an-
vendes der, hvor regelefterlevelsen er lav eller risikoen er
størst, lægger lovforslaget op til, at Sikkerhedsstyrelsens ri-
sikovurderinger i højere grad end tidligere skal baseres på
data. Ved at anvende en datadrevet risikomodel kan der ska-
bes et objektivt vidensgrundlag for prioritering af styrelsens
kontrolaktiviteter samt vejlednings- og informationskam-
pagner.
Det foreslås derfor, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til
at foretage registersamkøring i kontroløjemed af oplysninger
fra egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der
er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Hjemlen vil blive anvendt til at foretage registersamkøring
af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder
med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet i for-
bindelse med styrelsens kontrolaktiviteter og oplysninger fra
eleftersynsordningen. Der vil være tale om offentligt tilgæn-
gelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysnin-
ger fra Det centrale virksomhedsregister (CVR), oplysninger
fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger fra
Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets smileyordninger.
Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at anvende stam-
data om virksomheder, bygninger og boliger i Danmark
samt data fra kontrolbesøg, hvor fokus blandt andet har væ-
ret teknisk vedligehold.
Ved anvendelsen af en datadrevet risikomodel baseret på
offentligt tilgængelige oplysninger og Sikkerhedsstyrelsens
egne oplysninger kan der være et behov for at kunne kvalifi-
cere risikobilledet yderligere. Risiko som begreb er et ud-
tryk for sammenhængen mellem sandsynlighed og konse-
kvens af en uønsket hændelse, hvor sandsynlighed eller hyp-
pighed udtrykkes ved antallet af forekomster af en hændel-
se, og hvor konsekvensen af en uønsket handling er udtrykt
ved den fare, som kan opstå for personer, husdyr og ejen-
dom.
Det er derfor relevant at kunne indhente ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger fra andre offentlige myndigheder for
netop at kunne kvalificere sandsynligheden yderligere. Som
eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor Sikkerheds-
styrelsen har oplysninger om faren ved en bestemt gruppe af
elektrisk materiel, men hvor det er uvist, hvor tilgængeligt
det elektriske materiel er på det danske marked. I en sådan
situation vil oplysninger fra SKAT om antallet af importere-
de varer kunne være med til at præcisere Sikkerhedsstyrel-
sens risikovurdering. Der kunne også være tale om oplys-
ninger fra Beredskabsstyrelsen om formodede brandårsager,
brandplaceringer og skadede objekter, som kan kvalificere
sandsynligheden og give indikationer på effekten af gen-
nemførte aktiviteter.
Dette vil bidrage til en mere effektiv og proportional kon-
trol, da Sikkerhedsstyrelsen hermed får mulighed for at vur-
dere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hensigts-
mæssige at anvende på et givent område, hvilket giver en
yderligere kvalificering af den proportionalitetsvurdering,
der skal foretages af Sikkerhedsstyrelsen. På den måde sik-
res det, at det mindst indgribende retsmiddel anvendes.
Det foreslås på den baggrund, at Sikkerhedsstyrelsen kan
indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offent-
lige myndigheder med henblik på registersamkøring i kon-
troløjemed i det omfang, det er af væsentlig betydning for
en effektiv kontrol.
Det forudsættes, at muligheden for at indhente og register-
samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger alene skal
anvendes i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning
for Sikkerhedsstyrelsens kontrol med elektriske anlæg, elek-
triske installationer og elektrisk materiel.
Samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens data-
drevne risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige
regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og
sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sik-
kerhedsforanstaltninger og logning. Oplysningerne vil ikke
blive anvendt på en måde, som kan føres tilbage til enkelt-
personer.
Der henvises til lovforslagets § 14.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om sikkerhed for elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel. I løbet af 2015 vil der
derfor blive udarbejdet en række nye bekendtgørelser, som
skal afløse den gældende stærkstrømsbekendtgørelse. I for-
bindelse med implementeringen af disse bekendtgørelser vil
Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Standard ska-
be en digital platform, som integrerer adgangen til gældende
lovgivning på elområdet med muligheden for køb af stan-
darder ved Dansk Standard. Eventuelle økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser i forbindelse hermed vil blive
holdt inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende
ramme.
Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til at
fastsætte krav om dokumentation for udførelse og drift af
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk mate-
riel. Med lovforslaget skabes der større fleksibilitet for den
enkelte virksomhed, som kan vælge enten at følge standar-
der eller udføre arbejdet på en anden måde, som opfylder lo-
vens sikkerhedskrav. Denne øgede fleksibilitet medfører et
9
behov for dokumentation af valget af udførelses- eller frem-
stillingsmåde. Sikkerhedsstyrelsen vil udarbejde et digitalt
indberetningssystem, hvor virksomhederne forpligtes til at
indberette dokumentation i form af basisoplysninger. En så-
dan løsning vil have både økonomiske og administrative
konsekvenser for staten i form af udgifter til etablering og
den løbende drift af systemet. De økonomiske og admini-
strative konsekvenser i forbindelse med hermed vil blive
holdt inden for Erhvervs- og Vækstministeriets ramme.
Et digitalt indberetningssystem vil ikke have økonomiske
eller administrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Det vurderes, at udstedelsen af nye bekendtgørelser om
sikkerhedstekniske krav for elektriske anlæg, elektriske in-
stallationer og elektrisk materiel, som skal erstatte den nu-
gældende stærkstrømsbekendtgørelse, indeholder et potenti-
ale for en samfundsøkonomisk gevinst. Med de nye be-
kendtgørelser forenkles reglerne, så de i højere grad baseres
på europæiske standarder. Det vil kunne føre til effektivise-
ringsgevinster, der kan forbedre produktiviteten på det dan-
ske marked. Nye bekendtgørelser baseret på europæiske
standarder vil øge danske virksomheders muligheder for at
konkurrere på et udenlandsk marked, idet den danske regu-
lering herved tilnærmes reglerne i vores nabolande. Samti-
dig åbnes det danske marked i højere grad for konkurrence
fra udenlandske virksomheder. Det kan forbedre konkurren-
cen på det danske marked og dermed føre til et større udbud
til lavere priser og bedre kvalitet til gavn for danske forbru-
gere. Produktivitetspotentialet vil blive realiseret i løbet af
en kortere årrække i takt med, at markederne tilpasser sig
den nye regulering og konkurrencesituation.
Det vurderes, at moderniseringen af de tekniske regler på
området og udstedelsen af nye bekendtgørelser vil bidrage
til strukturelt BNP med ca. 0,1 mia. kr. i 2020 gennem for-
bedret produktivitet og øget konkurrence.
Med lovforslaget åbnes der op for en større fleksibilitet
for virksomhederne, som kan vælge enten at udføre arbejdet
efter gældende standarder eller på en alternativ måde, som
opfylder lovens krav til sikkerhed. Lovforslaget indeholder
en bemyndigelse til at fastsætte regler om sikkerhed for
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk mate-
riel. De nye bekendtgørelser vil fastsætte de overordnede
krav til sikkerhed, samt henvise til gældende standarder. På
enkelte områder vil bekendtgørelserne supplere standarder-
ne med danske særkrav. Det kan enten være på områder,
hvor det ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering er fundet
nødvendigt at supplere standarderne eller på områder, hvor
der ikke findes standarder. Hvis der i en bekendtgørelse er
fastsat danske særkrav, vil virksomhederne være forpligtet
til at følge disse. Herudover kan virksomhederne vælge at
følge en standard eller vælge en alternativ løsning, så længe
det kan dokumenteres, at sikkerhedskravene i lovforslaget er
opfyldt. På den baggrund vurderes det, at en række virksom-
heder vil vælge at investere i de standarder, som er relevante
på det område, hvor virksomheden opererer. Lovforslaget
vil derfor have en afledet økonomisk konsekvens for er-
hvervslivet. Sikkerhedsstyrelsen vil i samarbejde med
Dansk Standard sikre, at standarderne bliver lettilgængelige
og nemme at anvende. Der vil derfor blive etableret en digi-
tal platform, som integrerer adgangen til standarder med
supplerende lovgivning og vejledninger, som vil sikre en let
og brugervenlig adgang til de tekniske regler for erhvervsli-
vet. Forudsætningen er desuden et prisniveau, som ikke af-
skærer den brede adgang til standarderne.
Lovforslaget indeholder desuden en bemyndigelse til at
fastsætte regler om sikkerhed for elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel og herunder at fastsætte
et dokumentationskrav. Lovforslaget vil gøre elområdet
langt mere fleksibelt, end det er i dag, hvilket forudsætter, at
der opstilles dokumentationskrav, som skal gøre det muligt
for Sikkerhedsstyrelsen at føre kontrol og håndhæve regler-
ne på samme måde som hidtil. For at sikre, at dokumentati-
onskravet i mindst muligt omfang bliver en byrde for borge-
re og virksomheder, vil Sikkerhedsstyrelsen stille et digitalt
indberetningssystem til rådighed. På installationsområdet vil
det fx betyde, at man undgår at pålægge borgeren nye for-
pligtigelser i form af krav om opbevaring af dokumentation.
Et digitalt indberetningssystem forventes også at gøre det
nemmere for en efterfølgende installatørvirksomhed at udfø-
re nyt arbejde på en installation, hvilket vil være en fordel
for installationsejeren.
Det er derfor vurderingen, at udmøntningen af lovforsla-
gets bemyndigelse til at fastsætte dokumentationskrav, vil
have administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af
den tid, som virksomhederne skal bruge på at indberette op-
lysningerne. Det vurderes dog, at de administrative konse-
kvenser vil være af mindre omfang, da der er tale om simple
basisoplysninger. Der stilles i autorisationslovgivningen i
dag krav om, at elinstallationsvirksomheder i deres kvali-
tetsledelsessystemer skal registrere oplysninger om slutaf-
prøvning på elinstallationer. Dermed udarbejdes der allerede
i dag dokumentation knyttet til den enkelte elinstallation. På
installationsområdet er vurderingen derfor, at de krævede
basisoplysninger allerede til dels er omfattet af virksomhe-
dens opbevaringspligter i det lovpligtige kvalitetsledelsessy-
stem, der udspringer af lov nr. 401 af 28. april 2014 om
autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallati-
onsområdet.
Den nærmere udformning af dokumentationskravet vil bli-
ve vurderet og fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af de
bekendtgørelser, som skal erstatte stærkstrømsbekendtgørel-
sen. Det vil derfor først være muligt at vurdere endeligt på
de administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindel-
se med udarbejdelse af bekendtgørelserne, som vil blive ud-
arbejdet i løbet af 2015.
Det vurderes ikke umiddelbart, at bemyndigelsen til at
fastsætte et dokumentationskrav vil have økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet mv.
10
6. De administrative konsekvenser for borgere
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative kon-
sekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver erhvervs-
og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler med hen-
blik på gennemførelse af EU-regulering om el-materiel.
Den tilsvarende hjemmel i den gældende lov om elektri-
ske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel har været an-
vendt til at implementere Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt
til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (lavspæn-
dingsdirektivet), Rådets direktiv af 15. februar 1982 om ind-
byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrø-
rende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig at-
mosfære i grubegasholdige miner, og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og
sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære
(ATEX-direktivet).
Det er hensigten, at hjemlen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler med henblik på at gennemføre eventuelle æn-
dringer af de ovenfor nævnte direktiver og til at fastsætte
regler med henblik på at gennemføre anden tilsvarende EU-
regulering om elektrisk materiel.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober
til den 25. november 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Aarhus Maskinmesterskole, Advokatsamfundet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, BFBE, Boligsel-
skabernes Landsforening, Brancheudvalget under Det Tek-
niske Sikkerhedsråd, Byggefagenes Kooperative Landsfor-
ening, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Fal-
ster, DABYFO, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Dan-
ske Bygningssagkyndige, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk El-forbund, Dansk El-tavle Forening, Dansk Energi,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri, Dansk Metal, Dansk Standard, DDV, Den Jyske
Håndværkerskole, Det Tekniske Sikkerhedsråd, DI BYG,
DONG A/S, El-konsulenterne, EnergiMidt, Energinet.dk,
Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt, Er-
hvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Er-
hvervsakademi Sydvest, Erhvervsskolen Nordsjælland, Er-
hvervsstyrelsen, EUC NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC
Sjælland, EUC SYD, EVU – Elfagets Uddannelsesnævn,
FABA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende In-
geniører, Forsikring & Pension, Fredericia Maskinmester-
skole, FUBE, Herningsholm Erhvervsskole, Håndværksrå-
det, Ingeniørforeningen i Danmark, Ingeniørhøjskolen Aar-
hus Universitet, KEA – Københavns Erhvervsakademi, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Liberale Erhvervs
Råd, , LO, MARTEC, Maskinmesterskolen København,
Maskinmestrenes Forening, NRGI Net, Parcelhusejernes
Landsforening, Professionshøjskolen University College
Nordjylland, Roskilde TS, Rybners Tekniske Skole, Selan-
dia, SIMAC – Svendborg International Maritime Academy,
Skive Tekniske Skole, Standardiseringsudvalget S-564, Sta-
tens Byggeforskningsinstitut, Svendborg Erhvervsskole,
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Syddansk Universi-
tet – Det Tekniske Fakultet, TEC, Tech College Aalborg,
TEKNIQ, Teknologisk Institut, Tradium, UL International
Demko A/S og VELTEK.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU- retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver erhvervs- og vækstministe-
ren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-regu-
lering om el-materiel.
Lovforslaget indeholder som noget nyt en bestemmelse, der giver erhvervs-
og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på gennemfø-
relse af EU-regulering om elektriske anlæg og elektriske installationer. Den
11
teknologiske udvikling kan medføre et behov for, at der inden for EU-landene
ønskes fælles regler om elektriske anlæg eller elektriske installationer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at loven gælder for elektriske anlæg og
elektriske installationer, hvor spændingen er så høj eller
strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Loven gælder
endvidere for elektrisk materiel.
Som noget nyt er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte et
anvendelsesområde for loven for at skabe klarhed om, hvor-
når loven finder anvendelse. Loven finder således anvendel-
se på alle elektriske anlæg og alle elektriske installationer,
hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at der
kan opstå fare. Det fremgår af definitionerne i lovforslagets
§ 2, stk. 1-2, hvad der forstås ved elektriske anlæg og elek-
triske installationer.
Fare ved elektriske anlæg og elektriske installationer kan
opstå ved fejlstrøm, overbelastning eller ved kortslutning.
Fejlstrøm kan fx forårsages af afledning fra defekt elektrisk
materiel og kan medføre risiko for elektrisk stød. Ved over-
belastning eller kortslutning bliver de termiske påvirkninger
så store, at der kan opstå brand. Overbelastning kan fx ske
ved tilslutning af for meget elektrisk materiel på én gang,
således at installationen overbelastes.
Loven finder endvidere anvendelse på elektrisk materiel.
Det fremgår af definitionen i § 2, stk. 3, hvad der forstås ved
elektrisk materiel.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at der ved elektriske anlæg i denne
lov forstås alle anlæg til produktion, transmission, distributi-
on og lagring af elektrisk energi samt baneanlæg. Elektriske
anlæg er både høj- og lavspændingsanlæg og er ikke af-
grænset af en spændingsgrænse.
Det fremgår af den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel § 2, stk. 1, at der ved
stærkstrømsanlæg forstås: Elforsyningsanlæg med alle til-
sluttede installationer og brugsgenstande, hvor spændingen
er så høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2 forstås ved elforsyningsanlæg: An-
læg til produktion, transmission og distribution af elektrici-
tet.
Begreberne højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg er
defineret i § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts
1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven. Ved høj-
spændingsanlæg forstås: Stærkstrømsanlæg, hvor den nomi-
nelle spænding overstiger 1.000 V vekselspænding eller
1.500 V jævnspænding. I bekendtgørelsens § 2, stk. 4, er
lavspændingsanlæg defineret som: Stærkstrømsanlæg, hvor
den nominelle spænding er højst 1.000 V vekselspænding
eller 1.500 V jævnspænding.
I bemærkningerne til § 2 i den gældende lov er det anført,
at stærkstrømsanlæg er et funktionelt begreb, som ikke enty-
digt kan afgrænses. Et stærkstrømsanlæg kan ikke defineres
inden for eller over en vis spændingsgrænse. Det afgørende
er, at der kan opstå fare.
Et elektrisk anlæg kan ligeledes efter lovforslaget ikke de-
fineres inden for eller over en vis spændingsgrænse.
Med henblik på at klargøre begreberne og modernisere
sproget i loven foreslås det, at begrebet elektriske anlæg de-
fineres særskilt. Begrebet stærkstrømsanlæg anvendes derfor
ikke i lovforslaget, idet begrebet delvist erstattes af begrebet
elektriske anlæg, som defineres som alle anlæg til produkti-
on, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi
samt baneanlæg.
Elforsyningsnettet i Danmark er opbygget med højspæn-
dingsnet, bestående af transmissionsnet og distributionsnet,
der fører elektricitet frem til transformerstationer.
Alle former for anlæg, der producerer el, vil være omfattet
af lovforslaget. Et anlæg kan således også være et monteret
solcelleanlæg, en generator, en vindmølle mv. Både statio-
nære og mobile anlæg er omfattet af loven. Fx anvendes
mobile generatoranlæg på festivalpladser og på større byg-
gepladser. Det forekommer også, at man anvender midlerti-
dige testanlæg, hvortil der sættes højspænding.
I tråd med den tekniske udvikling omfatter elektriske an-
læg også anlæg til lagring af elektrisk energi. Baggrunden
herfor er, at der generelt i Europa er en tendens til i højere
grad at gå over til at anvende vedvarende energiformer ved
produktion af elektricitet frem for traditionel produktion
som fx kul- og atomkraft, hvilket indebærer større udsving i
produktionen af elektricitet. Dette kan medføre, at der i pe-
rioder med overproduktion tabes billig vedvarende energi,
samt at der i perioder med underproduktion vil være behov
for at dække elforbruget med energi produceret fra fossile
brændsler, hvilket er en samfundsmæssigt omkostningstung
løsning. Hensynet til en samfundsøkonomisk produktion og
distribution af elektricitet vil derfor på baggrund af øgede
udsving i den danske produktion af elektricitet, fx som følge
af øget anvendelse af vindkraft, i årene fremover kunne be-
grunde, at der vil skulle etableres anlæg til lagring af elek-
trisk energi.
Elektriske anlæg omfatter endvidere baneanlæg, herunder
fx jernbaneanlæg, letbaneanlæg, metroanlæg og S-banean-
læg. Det vil sige, at fx koblings-, omformer- og transformer-
stationer samt kørestrømsanlæg, der forsyner et jernbanean-
læg, er omfattet af definitionen i forslagets stk. 1.
Efter det foreslåede stk. 2, forstås ved elektriske installati-
oner i denne lov hele installationen fra det elektriske anlæg
frem til og med tilsluttet elektrisk materiel og ledninger
bortset fra elektriske installationer på skibe, mobile offsho-
reanlæg, i luftfartøjer, i kørekøjer, der anvendes på jernba-
nenettet, samt elektriske installationer i motorkøretøjer, der
er beregnet til drift af motorkøretøjet bortset fra eldrevne
motorkøretøjers ladestik.
12
Med henblik på at klargøre begreberne og modernisere
sproget i loven foreslås det, at begrebet elektriske installati-
oner defineres særskilt. I lov om elektriske stærkstrømsan-
læg og elektrisk materiel § 2, stk. 1, defineres begrebet
stærkstrømsanlæg som elforsyningsanlæg med alle tilslutte-
de installationer og brugsgenstande, hvor spændingen er så
høj eller strømstyrken så stor, at der kan opstå fare. I lovfor-
slaget anvendes begrebet stærkstrømsanlæg ikke, da det er-
stattes delvist af begrebet elektriske installationer.
Forbrugernes elektriske installationer er normalt forbundet
til elforsyningsnettet ved, at en stikledning fra ejendommen
tilsluttes i et kabelskab, der fx kan være placeret ved vejen.
Herved sker der fast tilkobling til det elektriske anlæg, som
defineret i det foreslåede stk. 1. Den elektriske installation
omfatter hele installationen fra forsyningspunktet og frem til
og med tilkoblet elektrisk materiel. Hvis elektrisk materiel
er tilsluttet, regnes det som en del af installationen. Fx vil et
tilsluttet belysningsarmatur blive en del af installationen.
Elektriske installationer i alle private og offentlige byg-
ninger er omfattet af loven. Dette gælder installationer i bå-
de beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Elektriske
installationer i præfabrikerede huse, i husbåde og i camping-
vogne er også omfattet af definitionen i forslagets stk. 2. Li-
geledes er elektriske installationer på campingpladser og lig-
nende samt midlertidige installationer, blandt andet på byg-
gepladser, udstillinger og festivalområder, omfattet af defi-
nitionen.
Elektriske installationer på faste offshoreanlæg er omfattet
af den gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og
elektrisk materiel, og de er ligeledes omfattet af lovforsla-
get. Det fremgår af § 2 i lov om sikkerhed m.v. for offshore-
anlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrin-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, hvad der
forstås ved faste offshoreanlæg.
Det fremgår af § 7, stk. 4, i den gældende stærkstrømslov,
at Sikkerhedsstyrelsen kan undtage visse grupper af stærk-
strømsanlæg og elmateriel fra stærkstrømsbekendtgørelsens
bestemmelser. I bemærkningerne til § 7, stk. 4, i lovforsla-
get til ny stærkstrømslov, nr. 236/1992, er det blandt andet
anført, at installationer og udstyr i skibe og luftfartøjer samt
de fleste installationer og udstyrsgenstande i biler, undtages.
I henhold til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts
1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven gælder
bekendtgørelsen ikke for motorkøretøjers egne elektriske in-
stallationer og udstyr samt flyvemaskiner og skibes egne
elektriske installationer og udstyr ved brug om bord.
For så vidt angår elektriske installationer på skibe fastsæt-
ter Søfartsstyrelsen på nogle områder bestemmelser om ski-
bes bygning, udstyr og drift. Af historiske grunde fastsættes
de tekniske krav på en række vigtige områder, fx skibes
skrog, maskineri, el og automatik, imidlertid af de såkaldte
klassifikationsselskaber. En række internationale konventio-
ner, EU-direktiver og Søfartsstyrelsens regulering kræver
således, at skibene på disse områder lever op til de krav,
som fastsættes af klassifikationsselskaberne. Skibes egne
elektriske installationer er således ikke omfattet af definitio-
nen i forslagets stk. 2.
Elektriske installationer på mobile offshoreanlæg, er ikke
omfattet af definitionen i forslagets stk. 2. Ved et mobilt off-
shoreanlæg forstås et anlæg, der kan flyttes ved forsejling
eller bugsering. Det følger af bekendtgørelse nr. 830 af 27.
juni 2013 om mobile offshoreanlæg m.v., at elektriske in-
stallationer og elektrisk materiel på mobile offshoreanlæg
skal være i overensstemmelse med anerkendte normer og
standarder på offshoreområdet, jf. § 83, stk. 2, og § 5 i be-
kendtgørelsen.
For så vidt angår elektriske installationer i luftfartøjer hø-
rer disse under Trafikstyrelsen. Luftfartøjer, der er EU-certi-
ficerede, reguleres af EU. Et luftfartøjs luftdygtighed rækker
fra den indledende godkendelse af et nyt luftfartøj til løben-
de at sikre et luftfartøjs sikkerhedsstandarder. De fleste nye
luftfartøjer, der bliver produceret i EU, bliver godkendt af
EASA, hvilket giver producenten én godkendelse for hele
kontinentet, som så bliver anerkendt på verdensplan. Det er
Trafikstyrelsens ansvar løbende at sikre, at luftfartøjer regi-
streret i Danmark til alle tider overholder gældende sikker-
hedsstandarder. Luftfartøjers elektriske installationer er såle-
des ikke omfattet af definitionen i forslagets stk. 2.
Elektriske installationer i køretøjer, der anvendes på jern-
banenettet, er ikke omfattet af definitionen, da det følger af
lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. no-
vember 2010, at køretøjer, der anvendes på jernbanenettet,
skal godkendes af Trafikstyrelsen. Letbaner er ligeledes om-
fattet af lov om jernbane. Rullende materiel, banesystemer
og udstyr hertil skal leve op til de gældende standarder på
området.
Motordrevne køretøjer, der anvendes på veje, er omfattet
af færdselsloven og hører dermed under Trafikstyrelsens
myndighedsområde. Sådanne motordrevne køretøjer er om-
fattet af EU-typegodkendelsesregler og er ikke omfattet af
den gældende stærkstrømslov. Med lovforslaget ændres der
ikke herpå. I § 2, nr. 14 i færdselsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1386 af 11. december 2013, er motordrevne køretøjer
defineret som: motorkøretøj, traktor, motorredskab og knal-
lert. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel, jf. færd-
selslovens § 2, nr. 13. Motordrevne køretøjer, der ikke an-
vendes på veje, falder uden for færdselslovens anvendelses-
område. Visse typer af motorkøretøjer er omfattet af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj
2006 om maskiner (maskindirektivet), som er ændret ved di-
rektiv 2009/127/EF. Direktivet hører under Arbejdstilsynets
myndighedsområde. Det foreslås derfor videreført, at elek-
triske installationer og elektrisk materiel i motorkøretøjer,
der er beregnet til drift af motorkøretøjet, ikke er omfattet af
definitionen i forslagets stk. 2.
Der skelnes mellem, om der er tale om elektriske installa-
tioner og elektrisk materiel beregnet til drift af et motorkøre-
tøj, eller om der er tale om elektriske installationer, der ud-
føres i forbindelse med, at et motorkøretøj indrettes til et be-
stemt formål, og elektrisk materiel, der anvendes i den for-
bindelse.
Selve indretningen af et motorkøretøj er omfattet af den
gældende stærkstrømslov og er reguleret i den gældende
stærkstrømsbekendtgørelse. Dette foreslås videreført med
13
lovforslaget. Det kan fx være indretningen af en bogbus el-
ler en mobil klinik.
Eldrevne motorkøretøjers ladestik er omfattet af den gæl-
dende lov. Elbiler har efterhånden fået en større udbredelse,
og ladestik til elbiler vil også være omfattet af lovforslaget.
Ladestik, der findes i eldrevne biler, skal både overholde de
bestemmelser, der gælder for selve ladestikket som et stykke
elektrisk materiel og installationsbestemmelserne.
Efter det foreslåede stk. 3, forstås ved elektrisk materiel i
denne lov materiel af en enhver art, der indgår i eller er be-
regnet til at indgå i eller blive tilsluttet det elektriske anlæg
eller den elektriske installation bortset fra elektrisk materiel,
som er særligt beregnet til brug om bord på skibe, mobile
offshoreanlæg eller i luftfartøjer, i køretøjer, der anvendes
på jernbanenettet, samt elektrisk materiel i motorkøretøjer,
der er beregnet til drift af motorkøretøjet, bortset fra lade-
stik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
I § 2, stk. 3, i den gældende stærkstrømslov er elmateriel
defineret som maskiner, apparater og materiel af enhver art,
der indgår i eller er beregnet til at indgå i stærkstrømsanlæg.
Begrebet elmateriel foreslås erstattet af begrebet elektrisk
materiel. Elektrisk materiel vil efter forslaget omfatte mate-
riel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i
eller blive tilsluttet et elektrisk anlæg eller en elektrisk in-
stallation. Ved elektrisk materiel, der indgår i en elektrisk
installation, forstås materiel, som er en del af den elektriske
installation, fx et belysningssystem. I dette tilfælde skal det
elektriske materiel både overholde de bestemmelser, der
gælder for elektrisk materiel, og installationsbestemmelser-
ne.
Ved elektrisk materiel, der er beregnet til at indgå i en
elektrisk installation, forstås materiel, som endnu ikke er
blevet en del af det elektriske anlæg eller den elektriske in-
stallation. Elektrisk materiel kan fx være fejlstrømsafbryde-
re, sikringer, kabler, afbrydere eller stikkontakter.
Elektrisk materiel omfatter også maskiner og apparater,
der er beregnet til at blive tilsluttet det elektriske anlæg eller
den elektriske installation. Med maskiner menes fx et venti-
lationsanlæg. Med apparater menes blandt andet apparater,
der bruges i husholdningen, fx en kaffemaskine.
Elektrisk materiel, som er særligt beregnet til fx brug om
bord på skibe, i luftfartøjer, eller køretøjer, der anvendes på
jernbanenettet, er ikke omfattet af den gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, hvilket
foreslås videreført.
For så vidt angår elektrisk materiel til brug om bord på
skibe, fastsætter Søfartsstyrelsen bestemmelser om skibes
bygning, udstyr og drift. Af historiske grunde er det klassifi-
kationsselskaberne, der godkender skibe og marineudstyr.
Det kan fx være en radar til et skib. En række internationale
konventioner, EU-direktiver og Søfartsstyrelsens regulering
kræver således, at skibene på disse områder lever op til de
krav, som fastsættes af klassifikationsselskaberne. Elektrisk
materiel, der er særligt beregnet til brug om bord på skibet,
er således ikke omfattet af definitionen i forslagets stk. 3.
Elektrisk materiel, som fx kan anvendes både på et skib
eller i en almindelig husholdning, er dog omfattet af definiti-
onen. Det kan fx være en kaffemaskine. Selv om kaffema-
skinen kan være specielt konstrueret, så den passer til brug
på et skib, vil den være omfattet af definitionen. Det er der-
for kun elektrisk materiel, der er særlig beregnet til brug om
bord, der ikke er omfattet af definitionen i forslagets stk. 3.
Tilsvarende gælder for så vidt angår materiel, der er særligt
beregnet til brug i luftfartøjer, i motorkøretøjer eller i køre-
tøjer, der anvendes på jernbanenettet.
Som nævnt følger det af bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni
2013 om mobile offshoreanlæg m.v., at elektrisk materiel på
mobile offshoreanlæg skal være i overensstemmelse med
anerkendte normer og standarder på offshoreområdet, jf. §
83, stk. 2, og § 5 i bekendtgørelsen.
Der gøres en undtagelse med hensyn til ladestik, der er be-
regnet til eldrevne motorkøretøjer, idet sådanne ladestik er
omfattet af den gældende lov. Elbiler har efterhånden fået en
større udbredelse, og ladestik beregnet til at indgå i elbiler
vil være omfattet af definitionen i forslagets stk. 3.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at elektriske anlæg og elektriske instal-
lationer skal være udført og drives på en sådan måde, at de
ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
stærkstrømsanlæg skal være udført og drives således, at de
ikke bringer sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom
i fare.
Lovforslagets § 3 indeholder et generelt sikkerhedskrav
til, hvordan elektriske anlæg og elektriske installationer skal
være udført og drives. Bestemmelsen skal sikre, at alle elek-
triske anlæg og elektriske installationer er sikre, hvorfor kra-
vet er bredt formuleret.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1 om betydningen af begrebet fare.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at elektrisk materiel skal være frem-
stillet på en sådan måde, at det ved korrekt installation, ved-
ligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med sit
formål under forudseelige forhold, ikke frembyder fare for
personer, husdyr eller ejendom.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
elektrisk materiel skal være fremstillet på en sådan måde, at
det ikke bringer sikkerheden for personer, husdyr eller ejen-
dom i fare, hvis det er rigtigt installeret og vedligeholdt og
anvendes i overensstemmelse med dets formål.
Lovforslagets § 4 indeholder et generelt sikkerhedskrav
til, hvordan elektrisk materiel skal være fremstillet. Det skal
sikre, at elektrisk materiel på det danske marked er fremstil-
let på en sikker og korrekt måde og kan anvendes sikkert af
brugeren. Kravet skal altid være opfyldt ved fremstillingen
af elektrisk materiel, uanset om der findes regler eller stan-
14
darder for materiellet. Det elektriske materiel skal være
fremstillet enten til den brug, som fremgår af vejledningen
til materiellet, eller den anvendelse, som materiellets design
eller konstruktion bestemmer.
Det elektriske materiel skal fremstilles på en sådan måde,
at der er sikret beskyttelse mod de farer, som bliver frem-
kaldt af temperaturer, lysbuer eller udstrålinger. Fare kan
også forårsages af ydre påvirkninger eller af direkte eller in-
direkte berøring. Fx kan konstruktionen af elektrisk materiel
indebære, at materiellet bliver overophedet med fare for
brand til følge. Fare ved elektrisk materiel kan endvidere in-
debære risiko for elektrisk stød.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om sikkerhed for udførelse og drift af elek-
triske anlæg, udførelse og drift af elektriske installationer,
elektrisk materiel, og udførelse og drift af andre anlæg i
nærheden af eller i forbindelse med elektriske anlæg eller
elektriske installationer.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsæt-
te nærmere regler, der uddyber sikkerhedskravet i forslagets
§§ 3 og 4.
I henhold til § 7 i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan ministeren fastsætte
bestemmelser i en stærkstrømsbekendtgørelse om elsikker-
hed for udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, herunder
produktion, transmission og distribution af elektricitet, for
elinstallationer og elmateriel, og for udførelse og drift af an-
dre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med stærkstrøms-
anlæg.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte stærkstrømsbe-
kendtgørelsen, som er opdelt i afsnit, der fx omhandler ud-
førelse af elforsyningsanlæg, drift af elforsyningsanlæg, ar-
bejde ved elforsyningsanlæg, elektriske installationer og
højspændingsinstallationer.
Som omtalt i afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger er
det hensigten, at der skal udarbejdes en række nye bekendt-
gørelser om sikkerhedstekniske krav for elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel. Forskellen fra
reglerne i dag er, at der ikke vil blive fastsat detaljerede krav
på områder, hvor der findes standarder, som sikrer det for-
nødne sikkerhedsniveau.
Særligt for området for udførelse og drift af elektriske an-
læg til produktion, transmission, distribution og lagring af
elektrisk energi og baneanlæg vil der ligeledes blive fastsat
regler om fx indberetningspligt for driftsledere om ulykker
af elsikkerhedsmæssig karakter, som har forbindelse med
anlægget, i lighed med de gældende regler herom. Det er
samtidig hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at
fastsætte undtagelser fra krav, der stilles til driften af et
elektrisk anlæg, fx en husstandsvindmølle eller et solcelle-
anlæg, hvor det ikke er nødvendigt af hensyn til den tekni-
ske sikkerhed at stille kravene. Det drejer sig fx om kravene
om, at der skal være ansat en driftsleder, som er godkendt af
Sikkerhedsstyrelsen, og at der for visse anlæg skal etableres
et kvalitetsledelsessystem.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om udførelse og drift
af andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med elektri-
ske anlæg eller elektriske installationer anvendes fx til at
fastsætte sikkerhedsregler for bygningsarbejde, vejarbejde,
landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elektriske anlæg. Det
kan vise sig nødvendigt af hensyn til den tekniske sikkerhed
at fastsætte krav til udførelse og drift af andre typer anlæg i
nærheden af eller i forbindelse med elektriske anlæg eller
elektriske installationer. Der vil ikke blive fastsat krav om
dokumentation for disse anlæg.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte krav om dokumentation for udførelse og drift af
elektriske anlæg og elektriske installationer samt for elek-
trisk materiel, jf. stk. 1, nr. 1-3.
Som noget nyt kan erhvervs- og vækstministeren tillige
fastsætte krav om dokumentation for både elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel. Det vil være
nødvendigt at fastsætte regler om et sådant dokumentations-
krav, når de nye bekendtgørelser forventes at give fleksible
muligheder for fx at udforme et anlæg eller en installation
efter europæiske eller internationale standarder eller på an-
dre måder, der lever op til de grundlæggende sikkerheds-
krav, når der ikke er fastsat regler på området. Det er intenti-
onen, at Sikkerhedsstyrelsen vil udvikle et elektronisk ind-
beretningssystem, hvor dokumentationen kan indberettes af
virksomheden. Der stilles i autorisationslovgivningen i dag
krav om, at elinstallationsvirksomheder i deres kvalitetsle-
delsessystemer skal registrere oplysninger om slutafprøv-
ning på elinstallationer. Dermed udarbejdes der allerede i
dag dokumentation knyttet til den enkelte elinstallation,
hvorfor det vurderes, at de krævede basisoplysninger allere-
de til dels er omfattet af virksomhedens opbevaringspligter i
det lovpligtige kvalitetsledelsessystem, der udspringer af lov
nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på
el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler med henblik på gennemførelse af EU-regu-
lering om elektrisk materiel.
I henhold til § 9 i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan der i stærkstrømsbe-
kendtgørelsen fastsættes regler med henblik på gennemfø-
relse af EU-regler om elmateriel.
Bemyndigelsen har været anvendt til at implementere
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12.
december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for
visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet), Rådets
direktiv af 15. februar 1982 82/130/EØF om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elek-
trisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i
grubegasholdige miner og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmel-
se af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikrings-
15
systemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære (ATEX-direk-
tivet).
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler med henblik på at gennemføre eventuelle
ændringer af de ovenfor nævnte direktiver og til at fastsætte
regler med henblik på at gennemføre anden tilsvarende EU-
regulering om elektrisk materiel. Den er således begrænset
til dette område.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige til-
fælde kan dispensere fra krav i regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for dispensa-
tionen.
Efter § 7, stk. 2, i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedsstyrelsen
dispensere fra bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen.
Muligheden for dispensation fremgik før 1993 i stærk-
strømsreglementets administrative bestemmelser, men mu-
ligheden blev fundet så væsentlig, at den blev indført i selve
loven i 1993.
Bestemmelsen giver en udtrykkelig hjemmel til dispensa-
tionsadgang fra regler fastsat i medfør af forslagets § 5, hvis
forholdene taler herfor. Der kan dog kun dispenseres i kon-
krete tilfælde og ikke for at løse generelle problemstillinger,
der bør løses via generelle forskrifter. Det er derfor ikke mu-
ligt at give dispensationer, der har et generelt sigte.
Dispensationsansøgninger behandles altid efter udarbej-
delse af en risikovurdering og vurderes konkret og individu-
elt. Der kan lægges vægt på, at risikovurderingen viser, at
der ikke er en risiko, eller at der er en lav risiko ved forhol-
det. Der kan ligeledes lægges vægt på, at der er særlige for-
hold i Danmark, der kan begrunde en dispensation. For at
kunne behandle en ansøgning om dispensation bør ansøg-
ningen oplyse om de faktiske omstændigheder, fx installa-
tionens udførelsestidspunkt, forhold omkring beskyttelse
mod elektrisk stød, anvendelse, udbredelse, antal tilslut-
ningssteder, pladsforhold, placering i forhold til omgivelser
osv. Derudover bør ansøgningen indeholde begrundelsen, fx
hvorfor det ikke er muligt at udføre installationen i overens-
stemmelse med gældende regler, hvad der er foretaget for at
opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau samt en eventuel tids-
horisont. Andre relevante oplysninger kan være fx tilsyns-
rapporter, fotos eller tegninger.
En dispensation kan enten være tidsbegrænset eller per-
manent. En tidsbegrænset dispensation gives normalt, hvis
det ikke er muligt at opfylde installationsbestemmelserne in-
den for en given tidsfrist, fx i forbindelse med kravet om
supplerende beskyttelse med fejlstrømsafbryderen i eksister-
ende installationer. En permanent dispensation gives typisk,
hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at opfylde in-
stallationsbestemmelserne.
Der kan i forbindelse med, at dispensationen gives, stilles
vilkår for dispensationen. Det kan fx være et afstandskrav,
placering af materiel eller krav om nedgravning af kabler
under færdigt terræn. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der vurde-
rer, om der skal stilles vilkår, som betingelse for, at dispen-
sation kan gives.
Det bemærkes, at Sikkerhedsstyrelsen kun kan dispensere
fra regler udstedt i medfør af § 5 og ikke fra standarder.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige til-
fælde, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan stille særlige
sikkerhedskrav, som afviger fra krav i regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 1-4, eller stille krav om særlig mærkning
eller vejledning vedrørende elektriske anlæg, elektriske in-
stallationer og elektrisk materiel.
Efter § 7, stk. 3, i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, kan Sikkerhedsstyrelsen i
tilfælde, hvor forholdene gør det nødvendigt, stille særlige
sikkerhedskrav, som afviger fra eller går ud over, hvad der
er bestemt i stærkstrømsbekendtgørelsen eller stille krav om
særlig mærkning eller særlig vejledning vedrørende stærk-
strømsanlæg og elmateriel. Muligheden for at stille særlige
sikkerhedskrav fremgik før 1993 af stærkstrømsreglemen-
tets administrative bestemmelser, men blev fundet så væ-
sentlig, at den blev indført i selve loven.
Det foreslåede stk. 2 giver mulighed for at stille særlige
sikkerhedskrav til både elektriske anlæg, elektriske installa-
tioner og elektrisk materiel, hvor reglerne fastsat i medfør af
§ 5 ikke er tilstrækkelige til at opfylde de generelle sikker-
hedskrav i forslagets §§ 3 og 4.
Der kan kun stilles særlige sikkerhedskrav i konkrete til-
fælde og ikke for at løse generelle problemstillinger, der bør
løses via generelle forskrifter. Det er derfor ikke muligt at
stille særlige sikkerhedskrav, der har karakter af generel lov-
givning. Muligheden for at stille særlige sikkerhedskrav vil
være særligt relevant i de tilfælde, hvor sikkerhedskravene
ikke er fulgt med den teknologiske udvikling, og hvor der er
behov for at undgå en mulig fare, som de gældende regler
ikke tager højde for. Bestemmelsen har tidligere været an-
vendt til at stille særlige krav om mekanisk beskyttelse af in-
stallationer på et diskotek, hvor særlige forhold har gjort sig
gældende og i forhold til opdeling af lysinstallationer på en
indendørs gokartbane.
For at kunne stille særlige sikkerhedskrav, der afviger fra
regler fastsat i medfør af § 5, skal Sikkerhedsstyrelsen udar-
bejde en risikovurdering, der kan klarlægge årsagen til, at
det er nødvendigt at fastsætte særlige sikkerhedskrav. Der
foretages altid en konkret og individuel vurdering, hvor der
fx kan lægges vægt på, om risikovurderingen viser, at der er
en stor risiko eller en ukendt risiko. Der kan ligeledes læg-
ges vægt på, at der er særlige forhold i Danmark, der nød-
vendiggør strengere sikkerhedskrav.
Derudover giver bestemmelsen også mulighed for at stille
krav om særlig mærkning eller vejledning vedrørende elek-
triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.
Det kan fx være mærkning om fare eller vejledning om sær-
lige forhold.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at den, der udfører eller driver elektri-
ske anlæg og elektriske installationer skal følge regler fast-
16
sat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1-2. Er der i regler fastsat i
medfør heraf henvist til standarder, anses sikkerhedskravet i
§ 3 for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de standarder, som
reglerne henviser til, er fulgt.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
stærkstrømsanlæg skal opfylde de tekniske bestemmelser,
der er fastlagt i stærkstrømsbekendtgørelsen for de enkelte
typer anlæg.
Forslagets stk. 1 fastlægger, at hvis der er fastsat regler i
medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1-2, skal den, der ud-
fører eller driver elektriske anlæg og elektriske installationer
følge disse regler. Det fastlægges endvidere, at hvis der i
disse regler er henvist til standarder, vil sikkerhedskravet i §
3 blive anset for opfyldt, hvis den, der udfører eller driver
elektriske anlæg og elektriske installationer har fulgt de fast-
satte regler og de standarder, som reglerne henviser til.
Det betyder fx, at den, der udfører en installation, kan
vælge at udføre installationen efter regler fastsat i medfør af
§ 5 og de standarder, der her er henvist til, hvorefter sikker-
hedskravet i lovforslagets § 3 vil blive anset for opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at hvis standarder som nævnt i stk. 1
ikke anvendes eller kun anvendes delvist, skal det kunne do-
kumenteres på hvilken måde, sikkerhedskravet i § 3 er op-
fyldt. Dokumentationen skal foreligge på dansk eller en-
gelsk.
Det følger af § 5a, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
hvis der ikke findes sådanne standarder, som nævnt i be-
stemmelsens stk. 3-4, skal det kunne dokumenteres på hvil-
ken måde, sikkerhedskravet er opfyldt. Den gældende rets-
tilstand indebærer derfor, at der reelt ikke er mulighed for at
fravige en gældende standard.
Som noget nyt indføres der i forslagets stk. 2 et princip
om, at den, der udfører eller driver elektriske anlæg og elek-
triske installationer ikke skal være bundet til at anvende de
standarder, der er henvist til i regler fastsat i medfør af § 5,
stk. 1, nr. 1-2. De i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1-2 fastsatte
regler vil altid skulle følges.
Dermed skabes der en valgfrihed i forhold til udførelse el-
ler drift af elektriske anlæg og elektriske installationer for fx
den enkelte projekterende og udførende virksomhed. Det be-
tyder fx, at en elinstallatørvirksomhed kan vælge at udforme
en installation efter de regler, der er fastsat i bekendtgørel-
ser, der er udstedt i medfør af § 5 og de standarder, der er
henvist til i disse bekendtgørelser og dermed leve op til sik-
kerhedskravet i lovforslagets § 3. Fremfor at anvende de
standarder, der er henvist til i de i medfør af § 5 fastsatte
regler, kan elinstallatørvirksomheden vælge en alternativ
løsning, der giver et sikkerhedsniveau, som ikke frembyder
fare for personer, husdyr eller ejendom. Installationen skal
have mindst samme sikkerhedsniveau, som den ville have,
hvis den var udført efter de standarder, der er henvist til i
regler fastsat i medfør af § 5. En forudsætning for denne
fleksibilitet i valg af installationsløsning er, at den udføren-
de virksomhed dokumenterer, at sikkerhedskravet i § 3 er
opfyldt. Denne dokumentation vil skulle indberettes i det di-
gitale indberetningssystem, som Sikkerhedsstyrelsen udvik-
ler i forbindelse med implementeringen af det nye regelsæt.
Det forslås endvidere i stk. 2, at dokumentationen skal
være på dansk eller engelsk. Baggrunden herfor er Sikker-
hedsstyrelsens mulighed for at kunne føre kontrol på bag-
grund af de indberettede oplysninger, hvilket kræver, at do-
kumentationen er på et forståeligt sprog. Derudover kan in-
stallationsejeren have brug for at kunne anvende dokumen-
tationen i forhold til fremtidigt arbejde på det elektriske an-
læg eller den elektriske installation, hvilket også begrunder
kravet om, at dokumentationen er på enten dansk eller en-
gelsk.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om dokumentation efter stk. 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen blandt andet vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, hvilken teknisk dokumen-
tation, der skal udarbejdes for at dokumentere, at sikker-
hedskravet er opfyldt i tilfælde, hvor der ikke anvendes de
standarder, der er henvist til i regler fastsat i medfør af § 5.
Den påkrævede dokumentation kan fx være tegninger og
anden dokumentation for, at installationen er overstrømsbe-
skyttet og beskyttet under fejlforhold samt dokumentation
for, at der er udført grundbeskyttelse.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, den, der fremstiller elektrisk materiel,
der ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af § 5, stk. 3,
skal følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Er der i
regler fastsat i medfør heraf henvist til standarder, anses sik-
kerhedskravet i § 4 for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de
standarder, som reglerne henviser til, er fulgt.
Det følger af § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
det elektriske materiel, som ikke er omfattet af bekendtgø-
relser, der er udstedt i medfør af stærkstrømsloven til gen-
nemførelse af EF-direktiver, skal være fremstillet i overens-
stemmelse med de tekniske regler i stærkstrømsbekendtgø-
relsen.
Forslagets stk. 1 fastlægger, at for elektrisk materiel, som
ikke er omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets §
5, stk. 3, skal den, der fremstiller elektrisk materiel følge
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Det fastlægges
endvidere, at hvis der i disse regler er henvist til standarder,
vil sikkerhedskravet i § 4 blive anset for opfyldt, hvis den,
der fremstiller elektrisk materiel har fulgt de fastsatte regler
og de standarder, som reglerne henviser til.
Det betyder, at en fabrikant kan vælge at fremstille elek-
trisk materiel efter regler fastsat i medfør af § 5 og de stan-
darder, der her er henvist til, hvorefter sikkerhedskravet i
lovforslagets § 4 vil blive anset for opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at hvis standarder som nævnt i stk. 1
ikke anvendes eller kun anvendes delvist, skal det kunne do-
kumenteres på hvilken måde, sikkerhedskravet i § 4 er op-
fyldt. Dokumentationen skal foreligge på dansk eller en-
gelsk.
17
Som noget nyt indføres der i forslagets stk. 2 et princip
om, at den, der fremstiller elektrisk materiel ikke skal være
bundet til at anvende de standarder, der er henvist til i regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Dermed skabes der en
valgfrihed i forhold til fremstilling af elektrisk materiel, så
længe det elektriske materiel har et sikkerhedsniveau, der
ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom. Det
elektriske materiel skal have mindst samme sikkerhedsni-
veau, som det ville have, hvis det var fremstillet efter de
standarder, der er henvist til i regler fastsat i medfør af § 5.
En forudsætning for denne fleksibilitet i valg af fremstil-
lingsmetode er, at den, der fremstiller det elektriske materi-
el, dokumenterer, at sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt.
Det fremgår af § 10, stk. 6, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse
nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærk-
strømsloven, at Sikkerhedsstyrelsen eller den, som har fået
overdraget at udføre markedskontrol for Sikkerhedsstyrel-
sen, kan kræve, at der fremlægges dokumentation for mate-
riellets lovlighed inden en nærmere fastsat frist. Dokumenta-
tionen skal fremlægges på dansk eller engelsk.
Baggrunden for kravet i forslagets stk. 2 om, at dokumen-
tationen skal være på enten dansk eller engelsk er hensynet
til Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at kunne føre kontrol,
hvilket kræver, at dokumentationen er på et forståeligt
sprog.
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at den, der fremstiller
elektrisk materiel eller importerer elektrisk materiel til Dan-
mark er ansvarlig for, at alle oplysninger, der er nødvendige
for, at elektrisk materiel kan anvendes uden fare og i over-
ensstemmelse med sit formål, er anbragt tydeligt på det
elektriske materiel. Er dette ikke muligt, skal oplysningerne
fremgå af en medfølgende vejledning. Oplysningerne skal
være på dansk.
Det fremgår af § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
alle oplysninger, der er en betingelse for, at materiellet kan
anvendes uden fare og i overensstemmelse med sit formål,
skal være anbragt tydeligt på det elektriske materiel. Er dette
ikke muligt, skal oplysningerne fremgå af en medfølgende
vejledning. Oplysningerne skal være affattet på dansk.
Med forslagets stk. 3 pålægges ansvaret for, at alle oplys-
ninger, der er nødvendige for, at elektrisk materiel kan an-
vendes uden fare og i overensstemmelse med sit formål,
den, der fremstiller elektrisk materiel eller den, der importe-
rer elektrisk materiel til Danmark. Som noget nyt fremgår
det tydeligt, hvem der bærer dette ansvar.
Der kan være risici forbundet med at anvende elektrisk
materiel. Det er derfor vigtigt af hensyn til forbrugernes sik-
kerhed, at elektrisk materiel er forsynet med tydelig infor-
mation, så det kan anvendes efter sit formål og uden at for-
brugeren udsættes for fare. Hvis det ikke er muligt at sætte
vejledningen på det elektriske materiel, skal oplysningerne
fremgå af en medfølgende vejledning. Forbrugeren skal
kunne forstå informationen, og derfor skal oplysningerne
være skrevet på dansk.
Det foreslås som noget nyt i stk. 4, at den, der fremstiller
elektrisk materiel som samlesæt eller importerer elektrisk
materiel som samlesæt til Danmark, er ansvarlig for, at der
medfølger en vejledning, så det elektriske materiel overhol-
der § 4, hvis vejledningen er fulgt. Det samme gælder tilbe-
hørsdele til elektrisk materiel.
Det fremgår af § 10, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
såfremt det elektriske materiel leveres som samlesæt, skal
der medfølge en vejledning, således at materiellet er lovligt
efter samlingen, hvis vejledningen er fulgt. Dette gælder og-
så, hvis der leveres en tilbehørsdel til elektrisk materiel,
uanset om tilbehørsdelen i sig selv er et stykke elektrisk ma-
teriel eller ikke.
Med forslagets stk. 4, pålægges ansvaret for, at der med-
følger en vejledning den, der fremstiller elektrisk materiel,
fx fabrikanten, eller den, der importerer elektrisk materiel
som samlesæt til Danmark. Som noget nyt fremgår det tyde-
ligt af lovforslaget, hvem der bærer dette ansvar.
Der gælder et tilsvarende ansvar for den, som fremstiller
tilbehørsdele til elektrisk materiel eller den, som importerer
tilbehørsdele til elektrisk materiel til Danmark.
Som eksempel på elektrisk materiel, der leveres som sam-
lesæt, kan nævnes et belysningssystem til et helt rum. Her
skal medfølge beskrivelse af, hvordan sammenkobling og
montage skal foretages.
Det foreslås i stk. 5, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om dokumentation efter stk. 2.
Det er hensigten, at bemyndigelsen blandt andet vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, hvilken teknisk dokumen-
tation der skal udarbejdes for at dokumentere, at sikkerheds-
kravet i lovforslagets § 4 er opfyldt i tilfælde, hvor der ikke
anvendes de standarder, der er henvist til i regler fastsat i
medfør af § 5.
Den påkrævede dokumentation kan fx være tegninger, te-
strapporter og lignende dokumentation, der viser, at det
elektriske materiel lever op til sikkerhedskravet.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at ejeren eller brugeren af et elektrisk
anlæg er ansvarlig for, at anlægget overholder regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 1 samt sikkerhedskravet i § 3.
Det fremgår af § 15 i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, at ejeren eller bru-
geren af et stærkstrømsanlæg skal sørge for, at anlægget op-
fylder stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1 lægger ansvaret for det elektriske an-
læg på det mest naturlige ansvarssubjekt, nemlig ejeren eller
brugeren af anlægget. Det er ejeren eller brugeren, der er
nærmest til at bære dette ansvar, ligesom det er ejeren eller
brugeren, der har bedst mulighed for at få lovliggjort anlæg-
get, såfremt anlægget ikke overholder regler fastsat i medfør
af § 5, stk. 1, nr. 1 og sikkerhedskravet i § 3.
Det foreslås i stk. 2, at ejeren eller brugeren af et elektrisk
anlæg er ansvarlig for, at anlægget drives og vedligeholdes
18
forsvarligt i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, nr. 1. Ejeren eller brugeren af et elektrisk anlæg
skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt hur-
tigst muligt træffe foranstaltninger for at hindre, at fejl og
mangler kan foranledige fare, jf. § 3.
Med fare menes, som anført i forslagets § 3, fare for per-
soner, husdyr eller ejendom.
I henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 er ejeren af et elforsyningsanlæg ansvarlig for, at
anlægget drives af en kvalificeret driftsleder, og at det drives
og vedligeholdes forsvarligt, således at anlægget ikke udsæt-
ter personer, husdyr eller ejendom for fare. Anlægget skal
etableres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med
de tekniske regler, som udstedes af Sikkerhedsstyrelsen for
den type anlæg.
Regler for drift af anlæg til produktion, transmission og
distribution af elektrisk energi er i dag fastsat i stærkstrøms-
bekendtgørelsens afsnit 5. Her er der bl.a. krav om, at drifts-
ledelsen af anlægget varetages af en driftsleder, som er god-
kendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at forslagets § 9 ik-
ke opstiller specifikke krav til driften af elektriske anlæg,
men alene henviser til, at det er ejerens forpligtelse, at an-
lægget drives i overensstemmelse med regler fastsat i med-
før af forslagets § 5, stk. 1, nr. 1.
Ligesom det er ejeren eller brugeren, der har ansvaret for
anlægget, er det ligeledes ejeren eller brugeren, der har ved-
ligeholdelsespligten efter det foreslåede stk. 2. Dette be-
grundes med, at ejeren eller brugeren er nærmest til at have
dette ansvar. Forpligtelsen påhviler brugeren, fx lejeren,
hvis det er lejeren, der har pligten til at vedligeholde anlæg-
get, eller hvis det er lejeren, der har mulighed for at opdage
fejl og mangler.
Det foreslås i stk. 3, at ejeren eller brugeren af et elektrisk
anlæg skal udvise påpasselighed med hensyn til at afværge,
at anlægget udsættes for overlast.
Forpligtelsen til at udvise påpasselighed med hensyn til at
afværge, at det elektriske anlæg udsættes for overlast, påhvi-
ler ejeren af anlægget. Hvis ejeren ikke selv er bruger af an-
lægget, påhviler forpligtelsen brugeren, fx lejeren.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at ejeren eller brugeren af en elektrisk
installation er ansvarlig for, at installationen overholder reg-
ler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2 samt sikkerhedskravet
i § 3.
Det følger af § 15 i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, at ejeren eller brugeren af
et stærkstrømsanlæg skal sørge for at anlægget opfylder
stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 medfører, at det er
ejeren eller brugeren af en elektrisk installation, der skal sør-
ge for, at installationen overholder regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, nr. 2 og sikkerhedskravet i lovforslagets § 3. Be-
stemmelsen lægger dermed ansvaret for den elektriske in-
stallation på det mest naturlige ansvarssubjekt, nemlig eje-
ren eller brugeren af installationen. Det er ejeren eller bruge-
ren, der er nærmest til at bære dette ansvar, ligesom det er
ejeren eller brugeren, der har bedst mulighed for at få lovlig-
gjort installationen, såfremt den ikke overholder regler fast-
sat i medfør af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2 samt sikker-
hedskravet i lovforslagets § 3.
Det foreslås i stk. 2, at ejeren eller brugeren af en elektrisk
installation er ansvarlig for, at installationen drives og vedli-
geholdes forsvarligt i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 2. Ejeren eller brugeren af en elek-
trisk installation skal endvidere lade fejl og mangler afhjæl-
pe snarest muligt samt hurtigst muligt træffe foranstaltnin-
ger for at hindre, at fejl og mangler kan foranledige fare, jf.
§ 3.
Det fremgår af § 5, stk. 2, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 177
af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømslo-
ven, at ejeren eller brugeren i øvrigt er forpligtet til at over-
holde de regler for drift og vedligeholdelse af installationer,
der findes i stærkstrømsbekendtgørelsen. Det fremgår endvi-
dere af § 5, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
ejeren eller brugeren er ansvarlig for installationens og
brugsgenstandes tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl
afhjælpe snarest muligt samt foranledige, at der hurtigst mu-
ligt træffes foranstaltninger for at hindre, at fejl kan foranle-
dige fare for personer, husdyr eller ejendom.
Ligesom det er ejeren eller brugeren, der har ansvaret for
installationen, er det ligeledes ejeren eller brugeren, der har
vedligeholdelsespligten, da denne er nærmest til at have det-
te ansvar. Ejeren eller brugeren er samtidig den nærmeste til
at drive installationen forsvarligt og i overensstemmelse
med regler fastsat i medfør af dette lovforslag. Både forplig-
telsen til at drive installationen og vedligeholde den påhviler
brugeren, fx lejeren, hvis det er lejeren, der har fået overdra-
get disse pligter, eller hvis det er lejeren, der har mulighed
for at opdage fejl og mangler.
Det foreslås i stk. 3, at ejeren eller brugeren af en elektrisk
installation skal udvise påpasselighed med hensyn til at af-
værge, at installationen udsættes for overlast.
Det følger af § 5, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 177 af
20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven,
at ejeren eller brugeren af enhver installation, herunder også
brugsgenstande med tilhørende ledninger, skal udvise på-
passelighed med hensyn til at afværge, at installationen med
tilhørende brugsgenstande udsættes for overlast.
Forpligtelsen til at udvise påpasselighed med hensyn til at
afværge, at installationen udsættes for overlast, påhviler eje-
ren af installationen. Hvis ejeren ikke selv er bruger af in-
stallationen, påhviler forpligtelsen brugeren, fx lejeren.
Ejeren eller brugeren skal fx sørge for, at der ikke tilslut-
tes for meget elektrisk materiel til en installation, således at
installationen udsættes for overlast, ligesom ejeren eller bru-
geren fx skal sørge for, at ledninger er intakte og ikke ud-
sættes for belastende tryk.
19
Til § 11
Det foreslås i § 11, at den, der driver et elektrisk anlæg til
distribution af elektrisk energi, ikke som betingelse for leve-
ring af elektricitet til forbrugerne må stille strengere sikker-
hedskrav end dem, der følger af regler fastsat i medfør af §
5, stk. 1.
Det følger af § 16 i den gældende stærkstrømslov, at virk-
somheder, der driver elforsyningsanlæg, ikke må gøre til-
slutning til forsyningsnettet og forsyning til forbrugerne af-
hængig af strengere sikkerhedskrav end dem, der er fastsat i
stærkstrømsbekendtgørelsen eller i en anden af økonomi- og
erhvervsministeren med hjemmel i denne lov fastsat bestem-
melse.
Elektriske anlæg omfatter efter definitionen i lovforslagets
§ 2, stk. 1, blandt andet anlæg til distribution af elektrisk
energi.
Udbredelsen af mindre decentrale elforsyningsanlæg, som
fx solcelleanlæg, har betydet, at mange forbrugere ønsker at
blive tilsluttet forsyningsnettet for at levere elektricitet til
nettet. Bestemmelsen har ikke til hensigt at regulere, hvilke
krav der kan stilles til dem, der vil levere elektricitet tilbage
til nettet, hvorfor bestemmelsen alene skal omfatte levering
af elektricitet til slutbrugeren.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at den, der driver et elektrisk anlæg,
skal erstatte den skade på person eller gods, som anlægget
forvolder, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne
være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som
driften af et elektrisk anlæg kræver.
Det er i § 17, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel bestemt, at den, der
driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade på per-
son eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det
oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hid-
ført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gen-
nem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsy-
ningsanlæg kræver.
Der er tale om et erstatningsansvar efter en culparegel
med omvendt bevisbyrde, idet den, der driver det pågælden-
de elforsyningsanlæg, for at være fri for erstatningsansvar
skal godtgøre, at skaden ikke kunne være afværget gennem
den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsynings-
anlæg kræver.
Ordlyden af den gældende lovs § 17, stk. 1, kan pege i ret-
ning af, at erstatningsansvaret bortfalder ved enhver uagt-
somhed fra skadelidtes side. Imidlertid har domstolene for-
tolket denne bestemmelse således, at der sker en fordeling af
ansvaret, hvis skadelidte har medvirket til skaden.
Det foreslås i stk. 2, at hvis skaden kan skyldes flere elek-
triske anlæg, hæfter alle, der driver anlæg, solidarisk over
for den skadelidte, medmindre den, der driver et af de på-
gældende elektriske anlæg kan godtgøre, at skaden ikke kan
være forårsaget af dette anlæg. De, der driver skadevoldende
anlæg, hæfter i mangel af anden overenskomst lige for beta-
ling af erstatning.
I § 17, stk. 2, i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel er det bestemt, at kan en
skade skyldes flere elforsyningsanlæg, hæfter alle, der dri-
ver anlæg, for hvilke det ikke kan bevises, at skaden ikke
kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelid-
te. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af
anden overenskomst, f.eks. i form af en forudgående aftale,
indbyrdes lige for betaling af erstatning.
Forslagets stk. 2, fastlægger fordelingen af det erstatnings-
retslige ansvar og er en særregel om solidarisk ansvar.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol
med, at denne lov og regler fastsat i medfør heraf overhol-
des.
I henhold til § 10, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel varetager Sikker-
hedsstyrelsen kontrol og tilsyn med stærkstrømsanlæg og el-
materiel for at sikre opfyldelsen af stærkstrømsbekendtgø-
relsens bestemmelser.
Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på området for elektri-
ske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. Det
er derfor centralt, at Sikkerhedsstyrelsen kan udøve kontrol
på alle områder omfattet af lovforslaget, ligesom det er gæl-
dende i dag. Der sker ikke en udvidelse af muligheden for at
foretage kontrol i forhold til, hvad der gælder i dag.
Kontrol skal forstås i en bred sammenhæng, hvorunder
både tilsyn, markedskontrol og markedsovervågning kan
rummes. Kontrol kan således være både skrivebordskontrol
og tilsyn ude på stedet. Tilsyn ude på stedet kan være på bå-
de offentlige og private ejendomme og lokaliteter. Med be-
stemmelsen tilsigtes der, at Sikkerhedsstyrelsen ikke er be-
grænset i den måde, styrelsen ønsker at føre kontrol på.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at
få meddelt alle de oplysninger, der er nødvendige for udfø-
relse af kontrollen efter stk. 1. Det fastlægges samtidigt, at
oplysningerne kan fås ved henvendelse til virksomheder el-
ler personer, der projekterer, driver og udfører elektriske an-
læg eller elektriske installationer, ejere og brugere af elektri-
ske anlæg eller elektriske installationer samt alle led i om-
sætningen af elektrisk materiel.
I henhold til § 13, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel skal ejere og brugere
af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter og forhandlere af el-
materiel meddele alle oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen
anser for nødvendige for udøvelsen af de tilsynsopgaver, der
er omfattet af loven. I henhold til § 13, stk. 3, i bekendtgø-
relse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af
stærkstrømsloven er forhandlere, producenter og importører
af elektrisk materiel forpligtede til at give alle oplysninger,
der er nødvendige for at vurdere, om materiellet er lovligt.
Det kan kræves, at der fremlægges overensstemmelseser-
klæring og teknisk dokumentation for materiel, der er om-
fattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF
af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes
20
lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse in-
den for visse spændingsgrænser, lavspændingsdirektivet.
Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Sik-
kerhedsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol. Vurderin-
gen af, hvilke oplysninger der skal indhentes i forbindelse
med en kontrol, vil altid blive foretaget ud fra en proportio-
nalitetsbetragtning. Fx kan det være ejeren, brugeren, instal-
latøren eller andre relevante erhvervsdrivende, der ligger in-
de med oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen skal bruge for
at kunne føre kontrol. Det kan også være den, der fremstiller
elektrisk materiel eller dennes repræsentant.
Det bemærkes, at bestemmelsen foreslås direkte strafbe-
lagt, jf. forslagets § 34, stk. 1, nr. 2. Om manglende overhol-
delse af oplysningspligten vil føre til politianmeldelse, vil
bero på en konkret vurdering.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod at
udsætte andre for selvinkriminering, som det blandt andet
kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions artikel 6 samt § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter. Er der konkret mistanke om, at
det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har be-
gået noget strafbart, kan det således ikke kræves, at oplys-
ningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades
til politiets efterforskning.
Det foreslås i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen eller bemyndi-
gede efter § 24 ikke må oplyse andre om, at Sikkerhedssty-
relsen har modtaget en anmeldelse fra en arbejdstager eller
dennes repræsentant.
Ifølge § 22, stk. 2, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel må ingen, der vare-
tager opgaver efter lovens kapitel 4, oplyse ejeren eller bru-
geren af en elinstallation om, hvorvidt et tilsynsbesøg sker
som følge af en anmeldelse. Tilsvarende gælder i forbindel-
se med kontrol hos forhandlere eller producenter af elmate-
riel samt ved tilsyn på elforsyningsanlæg.
I lovens bemærkninger anføres, at bestemmelsen tager sigte
på at sikre anonymitet ved indberetning af mulige ulovlige
forhold.
Danmark har i henhold til artikel 15, litra c i ILO konven-
tion nr. 81 en forpligtelse til at beskytte arbejdstagere. Arti-
kel 15, litra c er udmøntet i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2,
hvorefter Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller
andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
I bemærkningerne til den gældende § 22, stk. 2, i stærk-
strømsloven er der ikke henvist til artikel 15, litra c, i ILO
konvention nr. 81. Derimod blev der i folketingsåret
1979-80 fremsat forslag til en ny lov om elektriske stærk-
strømsanlæg, L 114, som ikke blev vedtaget af Folketinget.
Forslagets § 21 omhandlede tavshedspligt og havde følgen-
de formulering:
»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter kap.
2 og 3, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er un-
derkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelov § 152 og
264 b.
Stk. 2. En ansat i eltilsynet må ikke over for ejeren eller
brugeren af en elektrisk installation oplyse, om et tilsynsbe-
søg foretages som følge af en klage.«
I bemærkningerne til § 21 i forslaget til lov om elektriske
stærkstrømsanlæg fra 1980 nævnes, at bestemmelsen er ny i
stærkstrømsloven, men findes tilsvarende i arbejdsmiljølo-
vens § 79.
Det vurderes på denne baggrund, at det er nødvendigt at
sikre, at arbejdstagere også fremover anonymt kan anmelde
forhold på deres arbejdsplads til Sikkerhedsstyrelsen.
Forslaget skal finde anvendelse i situationer, hvor en ar-
bejdstager eller arbejdstagerens repræsentant anmelder ar-
bejdsgiveren for ikke at overholde krav til elektriske instal-
lationer, elektriske anlæg eller elektrisk materiel som er fast-
sat i medfør af lovforslaget. I disse situationer må Sikker-
hedsstyrelsen eller den bemyndigede ikke oplyse over for
andre, at et kontrolbesøg sker på baggrund af en anmeldelse.
Med andre menes fx arbejdsgiveren, dennes repræsentant
samt pressen.
Bestemmelsen har til formål at beskytte den ansatte mod
repressalier fra arbejdsgiveren, herunder særligt afskedigel-
se. Hvis anmelder har forladt sin ansættelse hos arbejdsgive-
ren, er anmelder således ikke længere omfattet af beskyttel-
seshensynet.
Forslaget udgør en specialregel (lex specialis) i forhold til
de almindeligt gældende regler om aktindsigt efter lov nr.
606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen, for-
valtningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014 samt om underretning efter lov nr. 525 af 6. juni 2007
om retssikkerhed ved forvaltningen anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter. Såfremt en part fx har ret til
aktindsigt efter forvaltningsloven, vil Sikkerhedsstyrelsen i
medfør af lovforslaget være forpligtet til enten ikke at vide-
regive eller at anonymisere enhver oplysning, der gør det
muligt at identificere den arbejdstager eller dennes repræ-
sentant, der har anmeldt overtrædelsen. Ligeledes vil det i
henhold til forslaget fx ikke være tilladt for Sikkerhedssty-
relsen at videregive oplysninger om, at Sikkerhedsstyrelsen
har modtaget en anmeldelse fra en arbejdstager eller dennes
repræsentant i forbindelse med en eventuel underretning for-
ud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af
et tvangsindgreb efter § 5 i retssikkerhedsloven.
Bestemmelsen er ikke til hinder for at videregive oplys-
ninger om, at Sikkerhedsstyrelsen har modtaget en anmel-
delse fra en arbejdstager eller dennes repræsentant, til fx po-
liti og anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning
og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af dette for-
slag.
Oplysninger om en arbejdstager eller dennes repræsentant
skal forstås i overensstemmelse med definitionen af perso-
noplysninger i § 3, nr. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af personoplysninger, hvorefter personoplysnin-
ger omfatter enhver form for information om en identificeret
eller identificerbar fysisk person. Bestemmelsen omfatter
blandt andet oplysninger, som identificerer anmelderen i
form af oplysninger om dennes identitet, eller enhver oplys-
21
ning, der indirekte gør det muligt at udlede dennes identitet.
Oplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at
den registrerede ikke længere kan identificeres, er ikke om-
fattet af begrebet personoplysninger. Ved afgørelsen af, om
en person er identificerbar, skal alle de hjælpemidler, der
med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for at identi-
ficere den pågældende, enten af den dataansvarlige eller af
enhver anden person, tages i betragtning.
Udenfor den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde
vil gældende regler efter lov om offentlighed i forvaltningen
samt forvaltningsloven finde anvendelse, hvis der er konkre-
te forhold, der kan begrunde, at en anmeldelse undtages fra
aktindsigt.
Til § 14
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen
i kontroløjemed kan foretage registersamkøring af oplysnin-
ger fra egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger,
der er indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Sikkerhedsstyrelsen kan som udgangspunkt for risikoba-
seret kontrol foretage registersamkøring af oplysninger fra
egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er
indhentet hos andre offentlige myndigheder.
Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkø-
ring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndig-
heder med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet
i forbindelse med styrelsens kontrolaktiviteter og oplysnin-
ger fra eleftersynsordningen. Der vil være tale om offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom op-
lysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), op-
lysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplys-
ninger fra Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets smi-
leyordninger. Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at
anvende stamdata om virksomheder, bygninger og boliger i
Danmark samt data fra kontrolbesøg, hvor fokus blandt an-
det har været teknisk vedligehold og risici.
I stk. 2 foreslås det som noget nyt, at Sikkerhedsstyrelsen i
det omfang det er af væsentlig betydning for kontrollen efter
§ 13, stk. 1, kan indhente ikke-offentligt tilgængelige oplys-
ninger fra offentlige myndigheder med henblik på register-
samkøring i kontroløjemed.
Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for
at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra an-
dre myndigheder med henblik på at registersamkøre disse
med de oplysninger, som allerede indgår i Sikkerhedsstyrel-
sens datadrevne risikomodel. Formålet hermed er at kvalifi-
cere risikobilledet, således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i
stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstalt-
ninger der vil være mest effektive og proportionale på et gi-
vent område.
Det foreslås, at muligheden for at indhente og register-
samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger alene skal
anvendes i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning
for Sikkerhedsstyrelsens kontrol med elektriske anlæg, elek-
triske installationer og elektrisk materiel. En samkøring af
oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel
vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondata-
lovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i
kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstalt-
ninger og logning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen eller den, sty-
relsen bemyndiger dertil, til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse har adgang til offentlige og pri-
vate ejendomme og lokaliteter for at tilvejebringe oplysnin-
ger til brug for gennemførelse af kontrol efter denne lov.
I henhold til § 13, stk. 2, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel har Sikkerhedssty-
relsen mod forevisning af behørig legitimation og uden rets-
kendelse til enhver tid adgang til alle stærkstrømsanlæg
samt alle lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles, oplag-
res eller benyttes elmateriel.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der sker en ud-
videlse i forhold til den rækkevidde, den gældende bestem-
melse om adgang uden retskendelse har. Baggrunden herfor
er, at det ikke er muligt at afgrænse præcist i hvilke lokalite-
ter, Sikkerhedsstyrelsen har behov for at kunne udøve myn-
dighed.
Bestemmelsen er nødvendig for, at Sikkerhedsstyrelsen
kan udføre en effektiv kontrol. Der kan fx være tale om si-
tuationer, hvor den, der har fremstillet elektrisk materiel,
kan skjule dette for Sikkerhedsstyrelsen, hvis der ikke gives
adgang til det sted, hvor materiellet er fremstillet. Det kan li-
geledes forekomme, at en ejer af fx en boliginstallation ikke
vil give Sikkerhedsstyrelsen adgang til boligen, hvilket vil
forhindre Sikkerhedsstyrelsen i at udføre kontrol efter dette
lovforslag. Bestemmelsen kan således ikke begrænses til
kun at omfatte forretningslokaler, da der også i private boli-
ger vil være elektriske installationer, der er omfattet af lov-
forslaget. Dette hænger sammen med ejers eller brugers an-
svar i forslagets §§ 9-10.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er
udvidet i forhold til, at den ikke som den nugældende be-
stemmelse er begrænset til at omfatte stærkstrømsanlæg el-
ler lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles, oplagres eller
benyttes elektrisk materiel. Bestemmelsen foreslås udvidet
til at omfatte alle offentlige og private ejendomme og lokali-
teter. Bestemmelsen vil typisk blive anvendt i forbindelse
med kontrolbesøg hos ejere eller brugere af elektriske anlæg
og elektriske installationer samt hos dem, der fremstiller
elektrisk materiel, deres repræsentanter eller ved kontrolbe-
søg i baglokaler hos forhandlere.
Derimod er den foreslåede bestemmelses anvendelsesom-
råde indskrænket for den genstand, som styrelsen kan bruge
bestemmelsen til i forhold til den gældende lov. Det er såle-
des kun muligt for styrelsen at anvende bestemmelsen til at
tilvejebringe oplysninger til brug for en kontrol. Det kan fx
være en kontrol, hvor der skrives en rapport om de konstate-
rede fejl. Det kan også være muligheden for at udtage elek-
22
trisk materiel på et sted uden offentlig adgang. Det skal såle-
des være formålet med adgangen, at der skal indhentes op-
lysninger, der er nødvendige for kontrollen. Bestemmelsen
kan anvendes på både proaktive kontrolopgaver, hvor Sik-
kerhedsstyrelsen har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og
reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakom-
mende begivenhed, som fx en ulykke eller en anmeldelse.
Det er ikke en forudsætning for, at Sikkerhedsstyrelsen
kan få adgang efter bestemmelsen, at styrelsen har viden
om, at der på stedet er farlige elektriske anlæg eller elektri-
ske installationer eller farligt elektrisk materiel. For at sty-
relsen kan føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få
adgang til steder, hvor styrelsen ikke på forhånd ved, at der
er farlige anlæg eller installationer eller farligt materiel for
på den måde at indsamle viden om, hvor der kan være farli-
ge anlæg eller installationer eller farligt materiel og derigen-
nem tilrettelægge kontrollen så effektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at få adgang til offentlige og private
ejendomme og lokaliteter beror blandt andet på, om Sikker-
hedsstyrelsen kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for
en kontrol på anden måde. Fx hvis oplysningerne frivilligt
indsendes eller kan indhentes på lokaliteter, der ikke kræver
særlig adgang. Hvordan kontrollen udføres mest effektivt
indgår i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig.
Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.
Bestemmelsen gælder også for dem, som Sikkerhedssty-
relsen eventuelt bemyndiger til at udføre kontrol efter loven.
Det foreslås fastsat i stk. 2, at politiet om fornødent yder
Sikkerhedsstyrelsen bistand.
Dette kan fx kan være aktuelt i en situation, hvor Sikker-
hedsstyrelsen nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighe-
dens vej. Der kan i sådanne tilfælde være behov for, at poli-
tiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde eje-
ren eller brugeren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk in-
stallation at lade en autoriseret elinstallatørvirksomhed fore-
tage eftersyn af anlægget eller af installationen for ejers eller
brugers egen regning.
§ 11, stk. 1, i den gældende stærkstrømslov giver Sikker-
hedsstyrelsen mulighed for at påbyde en ejer eller en bruger
af et stærkstrømsanlæg at lade foretage eftersyn af anlægget
for egen bekostning, herunder at fastsætte en frist for udbed-
ring af fejl eller mangler ved anlægget.
Lovforslagets § 16 er den mindst indgribende påbudsmu-
lighed, Sikkerhedsstyrelsen har i forhold til elektriske anlæg
og elektriske installationer.
Bestemmelsen vil både være relevant at anvende i situati-
oner, hvor Sikkerhedsstyrelsen har været på kontrolbesøg og
i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har grund til at tro, at
et anlæg eller en installation er farlig, men hvor Sikkerheds-
styrelsen ikke selv har konstateret konkrete fejl og mangler.
Det kan fx være i situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen har
foretaget kontrol i en enkelt lejlighed i en boligforening, og
hvor det er sandsynligt, at en konstateret fejl i den ene lejlig-
hed vil forekomme i samtlige af boligforeningens lejlighe-
der.
Et påbud om lade foretage eftersyn vil oftest blive med-
delt den, der ejer det elektriske anlæg eller den elektriske in-
stallation. Det kan dog ud fra en konkret vurdering, fx i er-
hvervslejemål, være relevant at meddele påbuddet til bruge-
ren af anlægget eller installationen. Det vil altid være den,
der får meddelt et påbud, der skal betale for at få foretaget
eftersyn.
Til § 17
Det foreslås i § 17, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde eje-
ren eller brugeren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk in-
stallation at få udbedret fejl og mangler ved anlægget eller
installationen for ejers eller brugers egen regning.
I henhold til § 11, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedssty-
relsen give påbud til en ejer eller en bruger af et stærk-
strømsanlæg om på egen bekostning at lade foretage efter-
syn af anlægget, og Sikkerhedsstyrelsen kan herunder fast-
sætte en frist for udbedring af fejl og mangler ved anlægget.
Lovforslagets § 17 er en mere indgribende påbudsmulig-
hed end lovforslagets § 16, da bestemmelsen kræver, at fejl
og mangler ved det elektriske anlæg eller den elektriske in-
stallation udbedres af enten ejer eller bruger. Forslagets § 17
kan tænkes anvendt i sammenhæng med et påbud efter § 16,
så der gives to påbud.
Bestemmelsen vil fx være relevant at anvende i situatio-
ner, hvor Sikkerhedsstyrelsen har været på kontrolbesøg og
konstateret fejl og mangler ved et elektrisk anlæg eller en
elektrisk installation eller i de situationer, hvor en autorise-
ret elinstallatør har konstateret fejl og mangler ved et anlæg
eller en installation.
Et påbud om at få udbedret fejl og mangler vil oftest blive
meddelt den, der ejer det elektriske anlæg eller den elektri-
ske installation. Det kan dog ud fra en konkret vurdering, fx
i erhvervslejemål, være relevant at meddele påbuddet til
brugeren af anlægget eller installationen. Det vil altid være
den, der får meddelt et påbud, der skal betale for at få ud-
bedret fejl og mangler.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde
brug af elektriske anlæg og elektriske installationer, der ikke
overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1-2 eller
sikkerhedskravet i § 3.
I henhold til § 11, stk. 2, 1. pkt., i den gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sik-
kerhedsstyrelsen nedlægge forbud mod brugen af et stærk-
strømsanlæg, der ikke opfylder stærkstrømsbekendtgørel-
sens bestemmelser.
Forslagets stk. 1 er Sikkerhedsstyrelsens mest indgribende
foranstaltning overfor elektriske anlæg og elektriske instal-
lationer. Forbudsmuligheden kan fx anvendes i situationer,
hvor Sikkerhedsstyrelsen har konstateret, at et anlæg eller en
installation ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5,
23
stk. 1, nr. 1-2 eller sikkerhedskravet i § 3. Den vil også kun-
ne anvendes i situationer, hvor der er et behov for at forbyde
brug af et anlæg eller en installation i en periode, fx indtil et
påbud om udbedring af fejl og mangler er efterkommet.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan lade elfor-
syningen til det pågældende anlæg eller den pågældende in-
stallation afbryde for ejers eller brugers regning, hvis et for-
bud efter stk. 1 overtrædes. Sikkerhedsstyrelsen kan give på-
bud til den, der driver et elektrisk anlæg til distribution af
elektrisk energi om at foretage afbrydelse af elforsyningen,
hvis forbud efter stk. 1 overtrædes.
I henhold til § 11, stk. 2, 2. pkt., i den gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sik-
kerhedsstyrelsen lade elforsyningen til den pågældende in-
stallation afbryde eller give påbud til vedkommende elforsy-
ningsvirksomhed om at foretage afbrydelse, såfremt styrel-
sen finder det nødvendigt for at sikre overholdelsen af for-
buddet.
Hvis et forbud, der er meddelt efter forslagets § 18, stk. 1,
ikke overholdes, kan det have alvorlige konsekvenser. Det
kan derfor være nødvendigt at få afbrudt elforsyningen til en
elektrisk installation eller et elektrisk anlæg. Det vil især
være nødvendigt i tilfælde, hvor det farlige anlæg eller den
farlige installation er tilgængelig for mange, fx installationer
i vaskekældre eller installationer eller anlæg, der er offent-
ligt tilgængelige. Sikkerhedsstyrelsen har derfor behov for
kunne give påbud til den, der driver et elektrisk anlæg til
distribution af elektrisk energi om at foretage afbrydelse.
Sikkerhedsstyrelsen har ikke selv mulighed for at afbryde
elforsyningen og har derfor behov for hjælp til dette fra den,
der driver det elektriske anlæg, som distribuerer elektrisk
energi til det pågældende anlæg eller installation. Hvis den,
der driver det elektriske anlæg til distribution ikke afbryder
frivilligt, kan Sikkerhedsstyrelsen pålægge denne at foretage
en afbrydelse.
Det foreslås i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger til afbrydelse af elforsyningen refunderet af den,
der har fået meddelt forbud efter stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen afholder i første omgang omkostnin-
gerne til afbrydelse, men det findes mest rimeligt, at disse
refunderes af den, der har overtrådt et forbud om brug, da
denne er direkte årsag til, at Sikkerhedsstyrelsen bliver på-
lagt omkostninger i forbindelse med afbrydelse.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen uden betaling
kan udtage elektrisk materiel til brug for kontrollen efter §
13, stk. 1.
Det fremgår af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
der, for at sikre, at elektrisk materiel på det danske marked
opfylder sikkerhedskravene, foretages markedskontrol efter
retningslinjer, der fastlægges af Sikkerhedsstyrelsen.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i bekendtgørelsen, at der ved
kontrollen kan udtages et eller flere eksemplarer til nærmere
undersøgelse og eventuel prøvning. Materiellet kan udtages
vederlagsfrit, og der udstedes kvittering for udtagne prøver.
Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at ændre
på den praksis, som Sikkerhedsstyrelsen i dag følger. Der
kan således udtages et eller flere eksemplarer af materiellet
alt efter behov. Det vil være god forvaltningsskik at kvittere
for udtagne eksemplarer. Eksemplarer kan udtages enten
med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen selv foretager kon-
trol af materiellet, eller at Sikkerhedsstyrelsen sender mate-
riellet til test på et eksternt laboratorium. Der skal til enhver
tid være et formål med udtagelsen og en saglig grund til at
udtage materiellet.
Udgangspunktet er, at det elektriske materiel så vidt mu-
ligt tilbageleveres efter test. Sikkerhedsstyrelsen kan dog ha-
ve behov for at gemme materiellet til brug som bevis i en
eventuel retssag. Materiellet kan også være så beskadiget ef-
ter prøvning, at det bliver kasseret. Ønsker den erhvervsdri-
vende et beskadiget elektrisk materiel tilbageleveret, vil det-
te dog også være muligt. Den erhvervsdrivende kan dog ik-
ke i alle situationer forvente, at tilbagelevering vil ske, hvis
materiellet er gået til grunde under prøvningen. Samme
princip gælder efter produktsikkerhedslovens § 17, stk. 1.
Det fremgår af denne bestemmelse, at kontrolmyndigheden
til brug for vurderingen af, om et produkt er omfattet af lo-
vens bestemmelser, og om produktet er sikkert, kan udtage
prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden
betaling. I lovens bemærkninger er det anført, at de udtagne
produkter så vidt muligt returneres efter test. Hvis et produkt
er defekt efter test, vil der være situationer, hvor det af be-
vismæssige årsager ikke er muligt at returnere produktet.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage
eller få foretaget en teknisk undersøgelse af elektrisk materi-
el udtaget i medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve
omkostningerne ved eksterne tekniske undersøgelser refun-
deret af den, som i forbindelse med undersøgelsen får med-
delt et påbud eller et forbud efter §§ 20 og 21, stk. 1-2.
I henhold til § 14 i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan økonomi- og er-
hvervsministeren fastsætte regler om betaling af omkostnin-
ger forbundet med tilsyn og kontrol. Denne bestemmelse er
anvendt til at fastsætte krav om betaling af omkostninger i
bekendtgørelse om administration m.v. af stærkstrømsloven.
Det fremgår således af § 9, stk. 3, samt § 13, stk. 4, i be-
kendtgørelse om administration af stærkstrømsloven, at hvis
der ved markedskontrollen findes elektrisk materiel, der er
ulovligt, eller hvis der ikke er fremlagt den krævede doku-
mentation for, hvorledes sikkerhedskravene er opfyldt, er
producenten, fabrikanten, importøren eller forhandleren for-
pligtet til at betale omkostninger ved kontrollen og en even-
tuel tilbagekaldelse. Omkostningerne omfatter både udgifter
ved udtagning, laboratorieprøvning, andre direkte udgifter
og et ekspeditionsgebyr.
Det foreslås, at fremfor at omkostningerne ved kontrollen
altid kan overvæltes på led i omsætningen, herunder fabri-
kanten, importøren eller distributøren, når materiellet er far-
ligt, kan dette fremover kun ske, når der er meddelt et påbud
eller et forbud. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det
24
er Sikkerhedsstyrelsen, der i udgangspunktet afholder om-
kostninger til eksterne tekniske undersøgelser, der skønnes
nødvendige for afgørelsen af, om der skal foretages indgreb,
og at omkostningerne herefter kan overvæltes på den, der får
meddelt et påbud eller et forbud. Det foreslås derfor, at det
kun er den, der får meddelt et påbud eller et forbud, der skal
afholde omkostninger, mens omkostninger til eksterne tek-
niske undersøgelser, der ikke fører til et påbud eller forbud,
dækkes af Sikkerhedsstyrelsen. Baggrunden herfor er at op-
nå en øget regelefterlevelse samt at ensrette reglerne med
det generelle produktsikkerhedsområde samt fyrværkeriom-
rådet, således at virksomheder behandles ens, uanset hvilke
regler deres produkter er omfattet af.
Efter den foreslåede bestemmelse er det således ikke læn-
gere muligt at opkræve omkostninger for udtagning, tilbage-
kaldelser, andre direkte omkostninger eller et ekspeditions-
gebyr. Ligeledes vil det ikke være muligt at få omkostninger
til tekniske undersøgelser refunderet, når Sikkerhedsstyrel-
sen selv undersøger produktet.
Den foreslåede bestemmelse kan kun anvendes i forhold
til elektrisk materiel.
Til § 20
Det foreslås som noget nyt i § 20, at Sikkerhedsstyrelsen
kan påbyde, at der foretages afhjælpning af fejl og mangler
ved elektrisk materiel, der ikke overholder regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, nr. 3 eller sikkerhedskravet i § 4.
Muligheden for at påbyde afhjælpning er mindre indgri-
bende end et forbud efter den foreslåede § 21, stk. 1. Det vil
være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det ef-
ter en proportionalitetsbetragtning ikke findes hensigtsmæs-
sigt at forbyde fx salg af det elektriske materiel, hvis fejlen
kan afhjælpes på en mindre indgribende måde.
Påbud om afhjælpning kan både være relevant i forhold til
elektrisk materiel, som allerede er solgt til forbrugeren, og i
forhold til elektrisk materiel, som befinder sig på et lager.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde
salg, udlevering, installation eller brug af elektrisk materiel,
der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
3 eller sikkerhedskravet i § 4.
I henhold til § 12, stk. 2, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedssty-
relsen nedlægge forbud mod salg, udlevering, installation el-
ler brug af elmateriel, der ikke opfylder stærkstrømsbe-
kendtgørelsens bestemmelser.
Efter forslagets stk. 1 kan Sikkerhedsstyrelsen forbyde
salg, udlevering, installation eller brug af elektrisk materiel,
der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
3 eller sikkerhedskravet i § 4.
Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, internetbutikker,
på markeder eller lignende med fortjeneste for øje. Ved ud-
levering forstås, i modsætning til salg, materiel, der ikke er
solgt med fortjeneste for øje, men som fx er udleveret gratis.
Ved forbud mod installation af elektrisk materiel forstås der
forbud mod at installere materiel, som er solgt med henblik
herpå.
Som ved den gældende lov kan et forbud rette sig mod
enhver, og uanset om materiellet er solgt med fortjeneste for
øje eller udleveret vederlagsfrit. Enhver skal forstås bredt og
kan være den, der oprindeligt har solgt materiellet, eller et
auktionshus, der blot formidler kontakten. Der skelnes ikke
mellem erhvervsdrivende og private, da det fx vil være rele-
vant at kunne udstede et salgsforbud over for en erhvervs-
drivende, mens det er mere relevant at udstede et brugsfor-
bud over for en privat. Der kan også træffes samme forbud
over for flere parter, hvis det findes nødvendigt.
I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportio-
nalitetsprincip bør der ikke bruges en mere indgribende for-
anstaltning end nødvendigt for at opnå formålet. Det vil altid
være den, forbuddet er truffet overfor, der skal betale de ud-
gifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme for-
buddet.
Det vil komme an på en individuel, konkret vurdering, om
forbuddet er overtrådt. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der fore-
tager vurderingen.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at
elektrisk materiel, der er omfattet af forbud efter stk. 1,
trækkes tilbage fra markedet, tilbagekaldes fra brugerne el-
ler destrueres.
I henhold til § 12, stk. 3, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedssty-
relsen påbyde forhandlere af elmateriel at tilbagetage mate-
riel omfattet af forbud samt at tilbagekalde sådant materiel.
Forslagets stk. 2 giver mulighed for at påbyde, at det elek-
triske materiel, der er omfattet af et forbud, samtidig træk-
kes tilbage fra markedet. Det vil sige enhver foranstaltning
med henblik på at forhindre, at farligt materiel eller materi-
el, der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstil-
les og tilbydes brugeren.
Ligeledes er det muligt at påbyde, at elektrisk materiel til-
bagekaldes fra brugeren. Med tilbagekaldelse forstås enhver
foranstaltning med henblik på returnering af farligt materiel
eller materiel, der ikke lever op til gældende regler, som tid-
ligere har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren.
Den sidste og mest indgribende foranstaltning er påbud
om destruktion, idet et sådant påbud vil have væsentlige
økonomiske konsekvenser for den, påbuddet rettes imod.
Denne mulighed foreslås indført som noget nyt, som svaren-
de til § 20, stk. 1, nr. 5, i lov nr. 1262 af 16. december 2009
om produktsikkerhed. Foranstaltningen findes nødvendig i
de yderst sjældne tilfælde, hvor ingen af de øvrige foran-
staltninger vurderes at være tilstrækkelige for at eliminere
den fare, som selve det elektriske materiel udgør. Bestem-
melsen kan anvendes i en situation, hvor materiellet udgør
en fare i sig selv, hvorfor alene opbevaring heraf vil være til
fare for personer, husdyr eller ejendom.
Den foreslåede § 21, stk. 2 forholder sig ikke til de købe-
retlige problemstillinger i forbindelse med returnering af
materiel, der fx er påbudt tilbagekaldt.
25
Det foreslås i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at
elektrisk materiel, der er omfattet af forbud efter stk. 1, fra-
kobles.
Det følger af § 14, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
hvis Sikkerhedsstyrelsen skønner, at hensynet til brugernes
sikkerhed kræver det, kan det bestemmes, at det pågældende
materiel ikke længere må bruges. Styrelsen kan også be-
stemme, at sådant materiel skal frakobles og eventuelt de-
monteres, hvis det er fast installeret, og kan i den forbindel-
se pålægge autoriserede elinstallatørvirksomheder at demon-
tere og tilbagetage fast installeret materiel.
Forslagets stk. 3 tænkes anvendt i situationer, hvor fx et
forbud mod brug ikke er tilstrækkeligt til at imødegå faren,
men hvor det findes nødvendigt med yderligere foranstalt-
ninger som frakobling af det elektriske materiel.
Det foreslås i stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en
autoriseret elinstallatørvirksomhed at frakoble tilsluttet elek-
trisk materiel, hvis et påbud efter stk. 3 ikke efterkommes.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostningen til frakobling
refunderet af den, der har fået meddelt et påbud efter stk. 3
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i en situa-
tion, hvor den, der har fået meddelt et påbud efter forslagets
stk. 3 ikke har efterkommet påbuddet om frakobling. Her
kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en autoriseret elinstallatør-
virksomhed at foretage frakoblingen. De omkostninger, som
Sikkerhedsstyrelsen har måttet bære i den forbindelse, kan
kræves refunderet af den, der har fået meddelt et påbud efter
forslagets stk. 3.
Til § 22
Det foreslås som noget nyt i § 22, at Sikkerhedsstyrelsen
kan påbyde den, der har fået meddelt en dispensation med
vilkår efter § 6, stk. 1, at overholde disse.
I § 24, stk. 1, nr. 2, i den gældende stærkstrømslov er det
strafbelagt at tilsidesætte vilkår for dispensationer i medfør
af loven eller i henhold til bestemmelser udstedt i medfør af
loven.
Som noget nyt foreslås det, at en tilsidesættelse af vilkår i
en dispensation efter § 6, stk. 1 bliver påbudsbelagt fremfor
strafbelagt. Begrundelsen herfor er, at det er ønskeligt, at
dispensationen med vilkår overholdes, hvorfor det vurderes
mere hensigtsmæssigt at anvende et påbud frem for at straf-
sanktionere. Dermed får den, der har fået meddelt en dispen-
sation med vilkår, en mulighed for at rette op på den mang-
lende overholdelse af vilkårene for dispensationen. Dermed
vil det først blive aktuelt at anmelde forholdet til politiet ved
en overtrædelse af selve påbuddet. En sådan fremgangsmåde
vurderes at være det mest effektive middel til at få dispensa-
tionens vilkår overholdt.
Til § 23
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse of-
fentligheden om faren ved elektriske anlæg, elektriske in-
stallationer og elektrisk materiel, når der er meddelt et på-
bud eller et forbud efter §§ 16, 17, 18, stk. 1, 20 og 21, stk.
1-2.
Efter § 12, stk. 5, i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedsstyrelsen
offentliggøre forbud og påbud. Sikkerhedsstyrelsen kan end-
videre offentliggøre meddelelser fra Europa-Kommissionen
om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande. Efter
§ 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om
administration m.v. af stærkstrømsloven kan Sikkerhedssty-
relsen bestemme, at et forbud skal offentliggøres. Omkost-
ningerne herved betales af første led i omsætningen i Dan-
mark. Det kan også bestemmes, at der skal ske skiltning i
butikker, udstillingsvinduer og lignende. Efter § 14, stk. 6, i
bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 kan Sikkerhedssty-
relsen beslutte selv at offentliggøre både forbud mod salg af
ulovligt materiel, pligt til tilbagetagelse af materiel og for-
bud mod brug af materiel. Omkostningerne kan pålægges
det led i omsætningen, som ellers skulle sørge for offentlig-
gørelsen.
Offentliggørelsen kan ske på flere måder, fx ved at lægge
oplysningerne ud på internettet, oplyse via aviser eller andre
medier.
Offentliggørelsen skal indeholde informationer, der er eg-
nede til at identificere anlægget, installationen eller materi-
ellet. Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til offentliggørelse
af alle nødvendige oplysninger til identifikation af anlægget,
installationen eller materiellet.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen ved
oplysninger efter stk. 1, kun kan videregive oplysninger, der
har karakter af forretningshemmeligheder, når dette findes
nødvendigt for at beskytte forbrugernes sikkerhed.
Efter den foreslåede bestemmelse påhviler det Sikkerheds-
styrelsen at sikre, at de oplysninger, der har væsentlig øko-
nomisk betydning for den pågældende virksomhed, og som
derfor kan betegnes som forretningshemmeligheder, ikke vi-
derebringes. Sikkerhedsstyrelsen har ved vurderingen heraf
pligt til at høre den berørte virksomhed og herefter foretage
en vurdering af på den ene side den økonomiske betydning
for virksomheden og på den anden side forbrugernes sikker-
hed. I de situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at
beskytte forbrugernes sikkerhed, vil oplysningerne dog kun-
ne viderebringes, selv om de indeholder forretningshemme-
ligheder. Der vil være tale om helt særegne situationer, hvor
de oplysninger, der ikke kan betegnes som forretningshem-
meligheder, ikke vil være tilstrækkelige til at sikre offentlig-
heden den information, der gør det muligt at undgå, at der
opstår fare. Omvendt vil der ikke være tale om særegne si-
tuationer, når Sikkerhedsstyrelsen er positivt vidende om, at
den berørte virksomhed allerede har afværget faren for alle
berørte forbrugere.
Til § 24
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndi-
ge andre myndigheder og private virksomheder til at udføre
kontrolopgaver efter § 13, stk. 1, bistå Sikkerhedsstyrelsen
med gennemførelse af kontrol efter § 13, stk. 1 eller udstede
26
påbud eller forbud efter §§ 16, 17, 18, stk. 1, 20 og 21, stk.
1.
I henhold til § 21, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedssty-
relsen bemyndige statslige og kommunale myndigheder og
efter anmodning bemyndige private foretagender og elforsy-
ningsvirksomheder til at udføre de i kapitel 4 nævnte til-
syns- og kontrolopgaver, bistå styrelsen med gennemførelse
af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg og give råd-
givning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål
til elinstallatører og andre elfagfolk.
Bestemmelsen har tidligere været anvendt til at bemyndi-
ge private virksomheder til at foretage stikprøvevis kontrol
af nye elinstallationer, også benævnt 10 %-tilsyn. Tidligere
har der været ført tilsyn med omkring 10 % af alle nye in-
stallationer – deraf navnet 10 %-tilsyn. Efter lovforslaget vil
det også fremover være muligt for Sikkerhedsstyrelsen at
bemyndige private virksomheder til at foretage kontrol med
elinstallationer.
Sikkerhedsstyrelsen har ligeledes tidligere anvendt hjem-
len til at bemyndige en netvirksomhed for elforsyning eller
et selvstændigt selskab oprettet som en del af fx Sydenergi
til at varetage tilsyn med elinstallationer. Den foreslåede be-
stemmelse tænkes anvendt til at bemyndige andre myndig-
heder og private virksomheder til lignende opgaver.
Det fremgår af stærkstrømslovens § 21, stk. 2, at Sikker-
hedsstyrelsen kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndighe-
der, foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udstede
påbud eller forbud.
Efter forslagets stk. 1, nr. 3, vil der være mulighed for, at
den bemyndigede kan overtage flere af Sikkerhedsstyrelsens
opgaver. I den forbindelse lægges der også op til, at den be-
myndigede skal kunne bemyndiges til at udstede påbud eller
forbud på vegne af Sikkerhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse
med en bemyndigelse efter stk. 1 kan stille krav om, at myn-
digheden eller virksomheden er akkrediteret til inspektion.
Den pågældende myndighed eller virksomhed afholder om-
kostningerne i forbindelse med akkrediteringen.
Det fremgår af stærkstrømslovens § 23, stk. 1, at økono-
mi- og erhvervsministeren i bestemmelser om tilsyn og kon-
trol med stærkstrømsanlæg og elmateriel, jf. § 6, nr. 2, kan
foreskrive, at udførende myndigheder, private foretagender
eller elforsyningsvirksomheder skal være akkrediteret til in-
spektion.
Det foreslåede stk. 2 sikrer, at kontrollen bliver udført af
myndigheder eller virksomheder med de rette kvalifikatio-
ner og kompetencer, og at kontrollens niveau ikke svækkes
ved, at Sikkerhedsstyrelsen bemyndiger andre til at foretage
tilsynet.
Det foreslås i stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse
med en bemyndigelse efter stk. 1 kan stille krav om habili-
tet, om tekniske kvalifikationer og om ansvarsforsikring.
Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere stille krav om, at påbud
og forbud indeholder oplysning om klageadgang efter § 33,
stk. 2.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995
om administration m.v. af stærkstrømsloven § 6, stk. 4, at
når tilsynet overdrages til andre i henhold til stk. 2-3, er Sik-
kerhedsstyrelsen berettiget til at stille krav med hensyn til de
pågældendes habilitet og de tilsynsførendes tekniske kvalifi-
kationer.
Med habilitet menes, at Sikkerhedsstyrelsen kan stille
krav om, at den, der er bemyndiget efter stk. 1, ikke må va-
retage opgaver, der kan bringe deres habilitet i fare. Virk-
somheden eller myndigheden skal, såfremt den udfører op-
gaver, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved habiliteten,
følge de anvisninger, der stilles af Sikkerhedsstyrelsen. Det
kan fx være, hvis virksomheden samtidig er bemyndiget or-
gan eller forsyningsvirksomhed og dermed har andre inte-
resser end den opgave, som virksomheden er bemyndiget til
at udføre for Sikkerhedsstyrelsen. Bestemmelsen tænkes og-
så anvendt i forhold til, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse
med bemyndigelsen af private virksomheder kan kræve, at
de almindelige forvaltningsretlige regler om habilitet følges.
Det vurderes at være rimeligt at åbne mulighed for, at Sik-
kerhedsstyrelsen ved bemyndigelse af en virksomhed også
vil kunne stille krav om, at virksomheden tegner en ansvars-
forsikring.
Er det hensigten, at bemyndigede skal udstede påbud eller
forbud, kan Sikkerhedsstyrelsen stille krav om, at påbuddet
eller forbuddet indeholder en klagevejledning om, at der kan
klages til Sikkerhedsstyrelsen, som i dette tilfælde vil være
klageinstans.
Det foreslås i stk. 4, at ansatte hos myndigheder og virk-
somheder, der er bemyndiget i henhold til stk. 1, har tav-
shedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f.
Det fremgår af § 22, stk. 1, i stærkstrømsloven, at myn-
digheder, private foretagender, elforsyningsvirksomheder og
personer, der varetager opgaver efter reglerne i kapitlerne 3
og 4 og efter § 21, samt enhver, der yder bistand hertil, har
tavshedspligt efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 f.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ansatte hos de
bemyndigede efter stk. 1 er underlagt tavshedspligt på lige
fod med Sikkerhedsstyrelsens ansatte, hvorved retssikkerhe-
den for dem, kontrollen foregår hos, bevares.
Til § 25
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren ned-
sætter Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed som et uaf-
hængigt og sagkyndigt råd. Erhvervs- og vækstministeren
rådfører sig med Rådet om den sikkerhedstekniske udvik-
ling på el- og gasområdet.
Efter § 3 i den gældende lov om elektriske stærkstrømsan-
læg og elektriske materiel nedsætter ministeren et teknisk
sikkerhedsråd, som rådgiver ministeren om fastsættelse af
regler på sikkerhedsområdet, herunder om regler vedrørende
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det Tek-
niske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrel-
sens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, her-
under styrelsens virksomhed vedrørende elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel.
27
Det foreslås at ændre det område, som Rådet skal rådgive
indenfor, ved at fokusere og afgrænse det til de af Sikker-
hedsstyrelsens myndighedsområder, som kun er reguleret i
dansk lovgivning. Det vil sige den del af el- og gasområdet,
der er reguleret i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel og den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel, og hvor der er ikke er sket
harmonisering i EU. Der er således tale om nationale regler,
der har med den tekniske sikkerhed at gøre. På området for
den gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elek-
trisk materiel er det elektriske anlæg, elektriske installatio-
ner og elektrisk materiel, der ikke er omfattet af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december
2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse
spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet) eller Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv
atmosfære (ATEX-direktivet). På området for den gældende
lov om gasinstallationer og gasmateriel er det alle former for
gasinstallationer, gasforsyningsanlæg og gasmateriel, der ik-
ke er omfattet af gasapparatdirektivet.
Den foreslåede fokusering af Rådet vil ikke ændre på den
sædvanlige involvering af øvrige interessenter, idet Sikker-
hedsstyrelsen fortsat vil have fokus på interessentinddragel-
se, fx i forbindelse med implementering af EU-regulering.
Det foreslås endvidere at ændre Rådets opgaveportefølje. I
dag er Det Tekniske Sikkerhedsråds opgave todelt. Opgaven
består i både at rådgive ministeren i forbindelse med fast-
sættelsen af regler og at rådgive Sikkerhedsstyrelsens direk-
tør i forbindelse med styrelsens virksomhed.
Erfaringerne har vist, at det er nyttigt at forelægge Rådet
udkast til nye regler eller ændringer af regler udover den al-
mindelige, offentlige høring. Denne opgave vil derfor fortsat
være aktuel, og Sikkerhedsstyrelsen vil også fremover kun-
ne høre Rådet forud for en offentlig høring. Ligesom det er
tilfældet i dag, vil Sikkerhedsstyrelsen dog ikke være retligt
forpligtet til at følge Rådets anbefalinger.
Derimod har det vist sig, at opgaven med at rådgive Sik-
kerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med varetagelse af
styrelsens virksomhed, herunder i forbindelse med strategi-
arbejder, fastlæggelse af politikker, implementering af ny
lovgivning, prioritering af indsatsområder samt større ledel-
sesmæssige beslutninger, ikke længere er aktuel. Et rådgi-
vende råd bør ikke være en del af denne beslutningsproces,
der udelukkende har betydning for Sikkerhedsstyrelsens in-
terne procedurer. Særligt når én af Sikkerhedsstyrelsens ker-
neopgaver er at overvåge elsikkerheden i Danmark. Det bør
udelukkende være et anliggende mellem Sikkerhedsstyrel-
sen og erhvervs- og vækstministeren, som en del af det tra-
ditionelle over-underordnelsesforhold. Sikkerhedsstyrelsen
bør derfor kun være styret af retningslinjer fra erhvervs- og
vækstministeren. Sikkerhedsstyrelsen har behov for at kun-
ne agere frit som myndighed uden at være bundet af Rådets
indblanding i styrelsens daglige drift.
Det er intentionen, at Rådets opgave fremover vil være at
holde sig orienteret og informeret om den el- og gassikker-
hedstekniske udvikling i Danmark med henblik på, at er-
hvervs- og vækstministeren rådfører sig med Rådet om den
sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet. Heri lig-
ger også, at Rådet ex officio kan informere ministeren om
aktuelle emner, når Rådet anser dette for nødvendigt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 26
Det foreslås i stk. 1, at Rådet for El- og Gasteknisk Sik-
kerhed består af 10 medlemmer, som udpeges af erhvervs-
og vækstministeren efter indstilling. Formanden og 4 med-
lemmer udnævnes blandt personer fra uddannelses- og råd-
givningsverdenen og 4 medlemmer udnævnes blandt perso-
ner, der repræsenterer en bred sammensætning indenfor de
relevante brancheorganisationer. Derudover udnævnes 1
medlem, der repræsenterer forbrugerinteresser. Medlemmer-
ne skal tilsammen repræsentere et højt strategisk niveau, ha-
ve en bred indsigt og have en særlig viden om el- og gastek-
nisk sikkerhed.
Efter § 4 i den gældende lov om elektriske stærkstrømsan-
læg og elektrisk materiel består Det Tekniske Sikkerhedsråd
af 11 medlemmer. Medlemmerne, herunder formanden, ud-
nævnes af ministeren, så rådet repræsenterer et alsidigt
kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed samt
virksomhed-, markeds- og forbrugerforhold. 8 af rådets
medlemmer udnævnes efter indstilling fra organisationer
med kendskab til og særlig interesse for regulering af tek-
nisk sikkerhed.
Det foreslås at ændre Rådets sammensætning, så uddan-
nelses- og rådgivningsverdenen i højere grad bliver repræ-
senteret, og så den bedste fagkundskab fra branchen er re-
præsenteret. Det ønskes med den foreslåede sammensætning
at skabe en platform, hvor den teknologiske udvikling kan
foregribes, og hvor vidensniveauet er højt.
Det foreslås, at formanden og 4 medlemmer udnævnes
blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen,
der via deres viden og erfaring kan tilføre Rådet teknisk ind-
sigt indenfor el- og gasteknisk sikkerhed. Derudover fore-
slås det, at 4 medlemmer udnævnes blandt personer, der re-
præsenterer en bred sammensætning indenfor de relevante
brancheorganisationer, der kan tilføre Rådet en strategisk til-
gang til det el- og gastekniske marked, herunder til sikkerhe-
den. Ved valget af de 4 branchemedlemmer kan der lægges
vægt på, at brancheorganisationen har en særlig tyngde og
repræsenterer en stor mængde af virksomheder eller perso-
ner, og at de er udførende inden for et af Rådets kompeten-
ceområder. Det kan fx være TEKNIQ Installatørernes Orga-
nisation, der arbejder både lokalt, regionalt og på tværs af
geografi eller faglig specialisering.
Endeligt foreslås det, at 1 medlem med fokus på forbru-
gerinteresser udnævnes.
Det foreslås i stk. 2, at medlemmerne udnævnes for en pe-
riode af 4 år med mulighed for genudnævnelse. Udtræder et
28
medlem i løbet af perioden, udnævnes en efterfølger for re-
sten af perioden, så rådet er fuldtalligt.
I stk. 3 foreslås det, at Rådet selv udarbejder sin forret-
ningsorden, som godkendes af erhvervs- og vækstministe-
ren.
I stk. 4 foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen fortsætter som
sekretariat for Rådet.
Sekretariatet indkalder til møder, indsamler input til dags-
orden fra medlemmerne og forestår det praktiske omkring
møderne. Det er intentionen, at det fremover vil være med-
lemmerne, der i høj grad sætter dagsordenen.
Til § 27
Det foreslås i § 27, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade eks-
propriation til elektriske anlæg for produktion, transmission,
distribution og lagring af elektricitet, når hensynet til almen-
vellet kræver det. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.
Efter § 18 i den gældende stærkstrømslov kan Sikkerheds-
styrelsen, når almenvellet kræver det, tillade ekspropriation
til anlæg for produktion, transmission og distribution af
elektricitet. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom følges.
Sikkerhedsstyrelsen kan efter den gældende lov tillade
ekspropriation til nyanlæg, til udvidelse og ændring af be-
stående elforsyningsanlæg, til sikring af et sådant anlægs
fortsatte beståen, til nødvendige supplerende foranstaltnin-
ger samt af hensyn til udnyttelse, betjening, sikker funktion
og hensigtsmæssig drift af anlæggene. Der kan være tale om
produktionsanlæg, transformerstationer, omformerstationer,
lagerpladser, affaldspladser samt over- og underjordiske led-
ningsanlæg med tilhørende master og andet tilbehør.
Elforsyningsanlæg er omfattet af lovforslagets definition
af elektriske anlæg.
Det foreslås, at forslagets § 27 udvides til også at omfatte
ekspropriation til elektriske anlæg til lagring af elektrisk
energi, idet anlæg til lagring af elektrisk energi vil kunne
komme til at indgå i det samlede elforsyningssystem sam-
men med anlæg til produktion, transmission og distribution
af elektricitet. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 2, stk. 1.
Efter forslagets § 27 skal Sikkerhedsstyrelsen ved behand-
lingen af ansøgninger om tilladelse til ekspropriation foreta-
ge både en vurdering af forholdet til almenvellet og anlæg-
gets sikkerhedstekniske forhold. Sikkerhedsstyrelsen skal i
forbindelse med vurderingen af forholdet til almenvellet
blandt andet vurdere, hvilke ejendomme respektive linjefø-
ring og fremføringsmåde, der ud fra hensynet til almenvellet
skal foretrækkes til placering af anlægget – inden for ram-
merne af den fysiske planlægning. I forhold til anlæggets
sikkerhedstekniske forhold skal Sikkerhedsstyrelsen foreta-
ge en vurdering af, om anlægget er udformet i overensstem-
melse med regler i forslaget til lov om sikkerhed ved elektri-
ske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (el-
sikkerhedsloven) og de sikkerhedstekniske regler, der senere
fastsættes i medfør heraf.
For så vidt angår produktionsanlæg over 25 MW og trans-
missionsanlæg over 100 kV, som er godkendt af Energisty-
relsen efter lov om elforsyning, og transmissionsanlæg, som
er godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller
Energistyrelsen efter § 4 i lov om Energinet.dk, tager Sik-
kerhedsstyrelsen dog i almindelighed ikke stilling til, om
hensynet til almenvellet kan begrunde, at anlægget skal
etableres, men tager alene stilling til det konkrete valg af
areal ud fra hensynet til almenvellet samt til anlæggets sik-
kerhedstekniske forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det
pågældende anlægs almennytte i disse tilfælde som ud-
gangspunkt må anses for afklaret ved Energistyrelsens eller
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets godkendelse af, at
anlægget etableres.
Sikkerhedsstyrelsen tager således ved ansøgninger om til-
ladelse til ekspropriation til andre typer anlæg end de nævn-
te både stilling til, om almenvellet kan begrunde, at anlæg-
get etableres og det konkrete valg af areal, og stilling til an-
læggets sikkerhedstekniske forhold.
Da selve ekspropriationsforretningen skal udføres efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ve-
drørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20.
november 2008, er dette anført i lovforslagets § 27.
Efter at Sikkerhedsstyrelsen har givet tilladelse til ekspro-
priation, fremsender styrelsen sagens akter til transportmini-
steren, som nedsætter ekspropriationskommissioner.
Til § 28
Det foreslås i stk. 1, at når ejeren af et elektrisk anlæg til
produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk
energi med henblik på etablering af et elektrisk anlæg hertil
erhverver rettighed over fast ejendom, afgøres spørgsmålet
om erstatningens størrelse ved uenighed mellem rettigheds-
haveren og ejeren af det elektriske anlæg af en voldgiftsret,
hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Kan der ikke
opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen
ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten
for vedkommende landsret.
Det følger af § 19, stk. 1, i den gældende stærkstrømslov,
at en virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, med ved-
kommende rettighedshaver kan indgå aftale om at erhverve
rettighed over fast ejendom med henblik på etablering af et
anlæg til brug for produktion, transmission eller distribution
af elektricitet. Ved enighed med pågældende rettighedshaver
om rettighedserhvervelsen til anlægget afgøres erstatnings-
spørgsmål i mangel af enighed herom af en voldgiftsret,
hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ik-
ke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes af-
gørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præ-
sidenten for vedkommende landsret.
Det kan være aktuelt at erhverve rettigheder over fast
ejendom i forbindelse med, at der skal etableres anlæg til
produktion eller til transmission, distribution eller lagring af
elektrisk energi, jf. forslagets § 2, stk. 1.
Det foreslås, at erstatningsspørgsmålet kan afgøres af en
voldgiftsret, når parterne ikke kan blive enige om erstatnin-
29
gens størrelse. Hver part har efter forslaget ret til at vælge en
voldgiftsmand.
Hvis de to voldgiftsmænd ikke kan blive enige om størrel-
sen af erstatningen til rettighedshaveren, træffes afgørelse
ved kendelse afsagt af en opmand. Det er præsidenten for
vedkommende landsret, der udpeger opmanden.
Det foreslås i stk. 2, at opmandens kendelse om erstatning
af hver af parterne ved begæring fremsat overfor opmanden
inden 4 uger fra kendelsen kan indbringes for vedkommende
taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I
øvrigt finder reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anven-
delse.
Det fremgår af § 19, stk. 2, i den gældende stærkstrøms-
lov, at erstatningsfastsættelsen af hver af parterne ved begæ-
ring fremsat overfor opmanden inden 4 uger fra kendelsen
kan indbringes for vedkommende taksationskommission ef-
ter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26
i nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Forslagets stk. 2 tillægger parterne ret til at klage over op-
mandens kendelse om erstatning. Der fastsættes en frist på 4
uger fra kendelsen til, at parterne kan indbringe kendelsen
for vedkommende taksationskommission efter reglerne i §
19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. novem-
ber 2008. Begæring om indbringelse af kendelsen for taksa-
tionskommissionen skal fremsættes overfor opmanden.
I øvrigt finder reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende an-
vendelse. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, at spørgsmål,
der kan prøves af en taksationskommission, ikke kan ind-
bringes for domstolene, forinden taksationskommissionens
afgørelse foreligger.
Til § 29
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne
lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå di-
gitalt.
I henhold til § 8, stk. 1, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-
kation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er om-
fattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt.
Bestemmelsen er indsat i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel ved lov nr. 1231 af
18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestem-
melser om obligatorisk digital kommunikation.
Det er tanken, at bemyndigelsen efter stk. 1 vil blive ud-
møntet i en bekendtgørelse, hvoraf det vil fremgå, hvem der
omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Sikker-
hedsstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.
Den udmøntende bekendtgørelse vil bl.a. indebære, at
skriftlige henvendelser mv. til Sikkerhedsstyrelsen om for-
hold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i
medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af styrel-
sen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne di-
gitale måde. Samtidig vil meddelelser mv. til eller fra Sik-
kerhedsstyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale må-
de, anses for at være kommet frem til modtageren på det
tidspunkt, hvor meddelelsen mv. er tilgængelig digitalt for
modtageren. Det vil sige med samme retsvirkninger som fy-
sisk post, der anses for at være kommet frem, når den på-
gældende meddelelse mv. er lagt i modtagerens fysiske
postkasse.
Hvis oplysninger mv. sendes til Sikkerhedsstyrelsen på
anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.
forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne
på området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde. Ved henvendelser til Sikkerheds-
styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende op-
lyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes
på i forbindelse med behandling af en konkret sag eller hen-
vendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålæg-
ges den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en
eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag
afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails
automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsnin-
ger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kommuni-
kation om forhold, som er omfattet af loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven.
I den udmøntende bekendtgørelse kan der ligeledes bl.a.
fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse
meddelelser, herunder afgørelser, forbud og påbud mv., til
virksomhedens, personens, ejerens eller brugerens digitale
postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af
11. juni 2012 om Offentlig Digital Post. I den udmøntende
bekendtgørelse kan der desuden fastsættes fritagelser fra
pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden
tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en
dansk digital signatur, og der er tale om en person uden
dansk CPR-nummer eller en virksomhed mv. med hjemsted
i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. I for-
bindelse med sager om dispensation fra bestemmelserne i
loven og ekspropriationssager modtages der ofte store
mængder dokumentation samt store plantegninger eller kort.
Dette materiale kræver særligt udstyr til at scanne og printe,
og indsendelsen heraf vil derfor ikke umiddelbart kunne ske
digitalt. Der vil derfor blive fastsat en fritagelse således, at
indsendelse af dokumentation og tegningsmateriale mv., der
kræver særligt udstyr at scanne og printe samt følgebreve,
fortsat kan indsendes via fysisk post.
Loven indeholder bestemmelser om kontrol hos virksom-
heder, personer, ejere og brugere. Efter omstændighederne
kan det være aktuelt at få udleveret dokumenter eller elek-
trisk materiel fra virksomheder, personer, ejere eller brugere
under kontrolbesøget. Et kontrolbesøg erstatter ikke kom-
30
munikation, der ellers ville være indsendt på papir eller Sik-
kerhedsstyrelsens forevisning eller udlevering af dokumen-
tation på stedet. Det samme gør sig gældende ved virksom-
heders, personers, ejeres eller brugeres udlevering af doku-
menter eller elektrisk materiel under besøget eller ved virk-
somheders eller personers fremsendelse af elektrisk materiel
til brug for kontrol. Da det anses for mindre bebyrdende for
virksomheder og personer frivilligt at indsende elektrisk ma-
teriel til brug for kontrollen, frem for gennemførelse af et
egentligt kontrolbesøg, foregår en del af kontrollen i praksis
på denne måde. Indsendelse af elektrisk materiel og eventu-
elle følgebreve på papir i forbindelse med kontrollen må an-
ses som en vanlig del af kontrollen, ligesom Sikkerhedssty-
relsens fremsendelse af elektrisk materiel og følgebreve til
eventuelle testlaboratorier.
Det forhold, at en virksomhed, en person, en ejer eller en
bruger oplever, at den pågældendes egen computer ikke fun-
gerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale
signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til
den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra
pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågæl-
dende anvende en computer på et folkebibliotek eller anmo-
de en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur eller lignende.
I henhold til § 8, stk. 2, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte nærmere regler om digital kom-
munikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
nende.
Bestemmelsen er indsat i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel i 2012 i forbindelse
med indførelse af obligatorisk digital kommunikation.
Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses efter
denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Det følger af § 8, stk. 3, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, at en digital medde-
lelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for adressaten for meddelelsen.
Ved adressaten for meddelelsen forstås modtageren af
meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Sikkerhedssty-
relsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelel-
ser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed,
fysiske person, ejer eller bruger, som meddelelsen sendes til,
adressat for meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for styrelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et da-
tasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl.
00.00, anses normalt først for modtaget den følgende dag.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til en virksomhed, en person, en ejer eller en bruger på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågæl-
dende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig,
selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til med-
delelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den
pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-
nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller
at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.
Til § 30
Det foreslås i § 30, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra be-
myndigede i medfør af § 24 om forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler fastsat i medfør heraf, skal foregå
digitalt. § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
I henhold til § 8 b i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation
til og fra elforsyningsvirksomheder eller bemyndigede i
medfør af lovens § 21, stk. 1 og 2, om forhold, som er om-
fattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal
foregå digitalt. Lovens § 8, stk. 2 og 3, og § 8 a finder tilsva-
rende anvendelse.
Bestemmelsen er indsat i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel ved lov nr. 1231 af
18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestem-
melser om obligatorisk digital kommunikation.
Bestemmelsen giver mulighed for, at der også kan fastsæt-
tes regler om obligatorisk digital kommunikation i forbin-
delse med de opgaver, som varetages af bemyndigede i
medfør af § 24.
Til § 31
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at forskrifter udstedt i medfør af denne
lov, som indeholder krav til virksomheder, elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel mv., og tekni-
ske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ik-
ke indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 23 b, stk. 1, i den
gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel.
Bestemmelsen er indsat i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel ved lov nr. 375 af
27. maj 2008 om ændring af forskellige love på Økonomi-
og Erhvervsministeriets område.
Baggrunden herfor var at sikre, at visse forskrifter og tek-
niske specifikationer inden for Sikkerhedsstyrelsens ressort,
som hidtil havde været undtaget fra kravet om indførelse i
Lovtidende, også fremover kan undtages fra indførelse i
Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lov-
tidende af visse forskrifter og tekniske specifikationer, der
henvises til i forskrifterne, er forskrifternes struktur og form.
31
Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der indeholder
mange detaljerede tekniske krav og anvisninger.
De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifika-
tioner retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af
professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.
De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatper-
soner og andre uden for de anførte professionelle kredse.
I henhold til forslaget kan ministeren fastsætte regler om,
at forskrifter udstedt i medfør af loven, som indeholder krav
til virksomheder, elektriske anlæg, elektriske installationer
og elektrisk materiel mv., og tekniske specifikationer, der
henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de for-
skrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lov-
tidende, jf. stk. 1, offentliggøres.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 23 b, stk. 2, i den
gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel.
I henhold hertil kan ministeren fastsætte regler om, hvor-
dan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås. Op-
lysning om indholdet af forskrifterne gives af Sikkerheds-
styrelsen, fx via styrelsens hjemmeside. Er der tale om stan-
darder, skal de købes ved Dansk Standard.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal gælde, selv om de ikke
foreligger på dansk.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 23 b, stk. 3, i den
gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk
materiel.
I henhold hertil bemyndiges ministeren til at fastsætte reg-
ler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i for-
skrifterne, og som ikke indføres i Lovtidende, efter en konk-
ret vurdering kan undtages fra den almindeligt gældende
forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.
Forslaget er begrundet i, at forskrifterne i vidt omfang ret-
ter sig mod virksomheder, der arbejder i internationale, pro-
fessionelt orienterede sammenhænge, hvor arbejdssproget er
et andet end dansk. Det er i mange af disse tilfælde sædvan-
ligt og ofte fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og
sproglige nuancer mv., at de tekniske specifikationer anven-
des på originalsproget, som typisk vil være engelsk. Der er
således i praksis ikke et behov for, at de tekniske specifikati-
oner foreligger på dansk, hvis de oprindeligt er affattet på et
andet sprog, og oversættelse af specifikationerne ikke efter-
spørges.
Til § 32
Det foreslås i stk. 1, at udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens
virksomhed efter denne lov dækkes af afgifter, som opkræ-
ves hos den systemansvarlige virksomhed i det omfang, ge-
byrer og øvrige indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens
størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.
I den gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elek-
trisk materiel er det i § 25, stk. 1, fastsat, at udgifterne til
Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elområdet dækkes af
afgifter, som opkræves af de systemansvarlige virksomhe-
der.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Sikker-
hedsstyrelsens opgaver på elområdet fortsat vil være finan-
sieret af blandt andet elafgifter. Elafgifterne fastsættes på de
årlige bevillinger og er ikke en del af finansloven. Afgifter-
ne er en del af den såkaldte PSO-afgift, som opkræves som
en tarif på forbrugernes elregning. PSO står for Public Ser-
vice Obligations, dvs. offentlige serviceforpligtigelser. Det
omfatter de omkostninger, som Energinet.dk afholder på
samfundets vegne, herunder betaling til Sikkerhedsstyrel-
sens omkostninger.
Det foreslås i stk. 2, at den systemansvarlige virksomhed
opgør den forholdsvise fordeling af afgifterne efter stk. 1 på
de indenlandske forbrugere. Fordelingen skal ske på ligeligt
grundlag. Afgiften opkræves hos den enkelte forbruger af
det netselskab, gennem hvis net forbrugeren modtager el, og
afregnes til den systemansvarlige virksomhed.
I § 25, stk. 2, i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel er det fastsat, at den sy-
stemansvarlige virksomhed opgør den forholdsvise forde-
ling af afgifterne efter stk. 1 på de indenlandske forbrugere.
Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag. Den elforsynings-
virksomhed, gennem hvis forsyningsnet forbrugerne modta-
ger elektricitet, opkræver afgifterne og indbetaler beløbet til
den systemansvarlige, som herefter indbetaler til Sikker-
hedsstyrelsen.
Ved systemansvarlig virksomhed forstås, i overensstem-
melse med lov om elforsyning, en virksomhed, der har det
overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed
og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsy-
ningssystem. I dag er der kun én systemansvarlig virksom-
hed i Danmark (Energinet.dk), hvorfor bestemmelsen brin-
ges i overensstemmelse hermed. Energinet.dk blev oprettet i
2005 efter fusion af blandt andet Elkraft System A/S og El-
tra a.m.b.a., som indtil da var systemansvarlige virksomhe-
der for henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.
Til § 33
Det foreslås i stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser,
truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, ik-
ke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
I henhold til § 23 a, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan Sikkerhedssty-
relsens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Forslagets stk. 1 afskærer den administrative klageadgang
fra Sikkerhedsstyrelsen til erhvervs- og vækstministeren.
Den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen vil kun-
ne træffe om elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel, vil være af teknisk karakter og forudsætte
betydelig teknisk indsigt på området, som det ikke kan for-
ventes, at ministeriets departement er i besiddelse af. Det er
32
derfor vurderingen, at ministeriets departement typisk ikke
vil kunne foretage en realitetsbehandling af eventuelle kla-
ger.
Forslagets stk. 1 afskærer ikke den almindelige adgang til
at få afgørelser prøvet ved domstolene.
Det foreslås i stk. 2, at klager over afgørelser truffet af
den, som Sikkerhedsstyrelsen i medfør af § 24, stk. 1, nr. 3,
har bemyndiget til at udstede påbud eller forbud, kan ind-
bringes for Sikkerhedsstyrelsen.
I henhold til § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven kan
klager over afgørelser truffet af den, som Sikkerhedsstyrel-
sen har overdraget udførelsen af tilsyn eller markedskontrol
til, indbringes for Sikkerhedsstyrelsen. Afgørelsen skal inde-
holde oplysning om klageadgangen.
I de tilfælde hvor Sikkerhedsstyrelsen har bemyndiget en
myndighed eller privat virksomhed til at udføre opgaver på
Sikkerhedsstyrelsens vegne, vil Sikkerhedsstyrelsen natur-
ligt være klageinstans.
Det foreslås i stk. 3, at fristen for indgivelse af klage som
nævnt i stk. 2, er 4 uger, fra afgørelsen er meddelt den på-
gældende.
I henhold til § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, er
fristen for indgivelse af klage 4 uger, fra afgørelsen er med-
delt den pågældende.
Efter forslaget regnes klagefristen fra den dag, klagen er
sendt til parten, og 4 uger frem. Fristen regnes i kalenderda-
ge. Falder klagefristens udløb på en søn- og helligdag, anses
klagen for at være fremkommet rettidigt den følgende hver-
dag.
Til § 34
Det foreslås generelt for hele stk. 1, at straffen for over-
trædelse af forslagets bestemmelser er bøde, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der henvises
her hovedsageligt til straffelovens kapitel 25 om forbrydel-
ser mod liv og legeme. Der er således ikke mulighed for at
idømme fængselsstraf efter bestemmelserne i forslaget.
Ved udmåling af bødens størrelse finder straffelovens §
80, stk. 2, og § 81, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 4. juli
2014, anvendelse. Der kan i forbindelse med bødens størrel-
se fx lægges særligt vægt på den med lovovertrædelsen for-
bundne fare. Ved en vurdering af overtrædelsens grovhed
vil det have betydning, om man ved overtrædelsen har udsat
andre for fare og ikke blot, at der er konstateret en skade.
Derudover skal bødens størrelse have en præventiv effekt.
Skærpende omstændigheder vil særligt være gentagen over-
trædelse af reglerne, antallet af forekomne skader samt den
tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, nr. 1, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt overtræder §§ 3 eller 4.
Det fremgår af § 18, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 177 af 20.
marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven, at
overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen, herunder
forbud og påbud, som udstedes i medfør af bekendtgørelsen,
ligeledes straffes med bøde. Det fremgår endvidere af sam-
me bekendtgørelses § 5 a, stk. 1, at stærkstrømsanlæg skal
være udført og drives således, at de ikke bringer sikkerheden
for personer, husdyr eller ejendom i fare. Tilsvarende frem-
går det af samme bekendtgørelses § 10, stk. 1, at elektrisk
materiel skal være fremstillet på en sådan måde, at det ikke
bringer sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom i fa-
re, hvis det er rigtigt installeret og vedligeholdt og anvendes
i overensstemmelse med sit formål.
De nuværende sikkerhedskrav er således strafbelagt. Med
den nye formulering ønskes alene at strafbelægge forsætlig
overtrædelse af sikkerhedskravet i lovforslagets §§ 3-4.
Når der kræves forsæt efter forslagets stk. 1, nr. 1, skyldes
det, at §§ 3 eller 4 har en sådan karakter, at der kun bør
straffes for overtrædelser i de tilfælde, hvor det var klart for
den erhvervsdrivende, at bestemmelsen rent faktisk var
overtrådt.
Det kan forekomme, at et elektrisk anlæg, en elektrisk in-
stallation eller et elektrisk materiel kan udgøre en fare for
personer, husdyr og ejendom, og dermed være i strid med
kravet i §§ 3 eller 4, selvom det er udført eller fremstillet i
overensstemmelse med en standard, og dermed burde være
sikkert. Hvis dette er tilfældet, og den erhvervsdrivende har
været vidende om dette, skal en sådan forsætlig handling
kunne straffes. Hvis den erhvervsdrivende har udført et an-
læg eller en installation eller fremstillet materiel i den tro, at
det var sikkert, fordi det var udført eller fremstillet i over-
ensstemmelse med en standard, vil vedkommende derimod
ikke kunne straffes for overtrædelse af §§ 3 eller 4.
Det er således udførelsen af elektriske anlæg og elektriske
installationer samt fremstillingen af elektrisk materiel, der er
gerningsindholdet i bestemmelsen. Gerningsindholdet er re-
aliseret, når udførelsen eller fremstillingen har medført fare
for personer, husdyr eller ejendom. Det kan fx konstateres
ved, at der ved udførelse af en elektrisk installation er sket
fejl, der har forårsaget en brand. Et andet eksempel er, at der
ved fremstillingen af elektrisk materiel er sket en fejl, så
materiellet giver stød. Gerningsindholdet er således toleddet,
da der skal være en fejl ved udførelsen eller fremstillingen,
der medfører en fare for enten personer, husdyr eller ejen-
dom.
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, nr. 2, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der tilsidesætter oplysningspligten i forsla-
gets § 13, stk. 2.
Når Sikkerhedsstyrelsen anmoder om oplysninger i hen-
hold til forslagets § 13, stk. 2, er oplysningerne af væsentlig
betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan udøve sine kon-
trolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for Sikkerheds-
styrelsens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om
et anlæg, en installation eller et materiel er farligt, at de øn-
skede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsinkel-
se. Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke de krævede oplysnin-
ger, kan det hindre Sikkerhedsstyrelsen i at udøve kontrol.
33
Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysnings-
pligten kan straffes med bøde af hensyn til den præventive
effekt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver
udleveret, fordi de vil vise, at den pågældende har begået
noget strafbart, vil den foreslåede strafbestemmelse ikke
kunne håndhæves. Sagen må i stedet overgives til politiet til
nærmere efterforskning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud
efter §§ 16, 17, 18, stk. 1-2, 20, 21, stk. 1-4 og 22.
I henhold til § 24, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel straffes
med bøde den, der undlader at efterkomme forbud eller på-
bud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til be-
stemmelser udstedt i medfør af loven.
Det er ikke formålet med forslagets stk. 1, nr. 3, at ændre
på muligheden for at straffe undladelse af at efterkomme et
påbud eller overtrædelser af forbud. Bestemmelsen er præci-
seret, så det fremgår tydeligt, hvilke påbud og forbud be-
stemmelsen vedrører.
Det er afgørende for Sikkerhedsstyrelsens kontrol, at med-
delte påbud efterkommes og forbud overholdes. Bestemmel-
sen skal således sikre, at påbud og forbud bliver effektive og
at der er incitament til at følge Sikkerhedsstyrelsens påbud
og forbud.
Det foreslås i stk. 2, at i forskrifter, der er fastsat i medfør
af § 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
I henhold til § 24, stk. 2, i den gældende lov om elektriske
stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel kan ministeren i be-
stemmelser, der udstedes i medfør af loven, fastsætte bøde-
straf for overtrædelse af regler i bestemmelserne.
Forslagets § 5 indeholder hjemlerne til, at ministeren kan
fastsætte regler om udførelse og drift af elektriske anlæg og
elektriske installationer, om elektrisk materiel og udførelse
og drift af andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med
elektriske anlæg eller elektriske installationer samt krav om
dokumentation.
I disse tilfælde vil det være relevant at kunne indføre straf-
febestemmelser. Det betyder, at der fx i bekendtgørelser om
sikkerhedstekniske krav til elektriske installationer kan fast-
sættes, at den, der udfører installationer i strid med de sik-
kerhedstekniske krav, kan straffes med bøde.
Til § 35
Det foreslås i § 35, at der kan pålægges selskaber mv. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 24,
stk. 3, i den gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg
og elektrisk materiel, og har til formål at fastlægge, at juridi-
ske personer kan pålægges straf efter straffelovens 5. kapi-
tel.
Til § 36
Det foreslås i § 36, at forældelsesfristen for strafansvaret
er 10 år.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 24, stk.
4, i den gældende lov om elektriske stærkstrømsanlæg og
elektrisk materiel.
Forældelsesfristen for strafansvaret på 10 år blev indsat i
lov om elektriske stærkstrømsanlæg, jf. lovbekendtgørelse
nr. 356 af 30. juni 1949, ved lov nr. 247 af 9. juni 1967 om
ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af
strafansvar samtidig med, at straffelovens regler om foræl-
delse blev ændret. Bestemmelsen videreføres uændret her.
Straffelovrådet afgav betænkning nr. 433/1966 om straffe-
retlig forældelse m.v. Det fremgår heraf, at det på visse om-
råder er mere rigtigt at have specialregler, som fastlægger
forældelsesfrister, der er længere end de almindelige frister
efter straffeloven. Det drejer sig om områder, hvor lovover-
trædelsernes opdagelse er forbundet med særlige vanskelig-
heder, og hvor det derfor af hensyn til retshåndhævelsens ef-
fektivitet er påkrævet også at kunne påtale og pådømme
overtrædelser, der først opdages længere tid efter, at de er
begået. Straffelovrådet foreslog en forældelsesfrist på 10 år i
lov om elektriske stærkstrømsanlæg på baggrund af erfarin-
ger fra 29 brandsager med oplysning om overtrædelse af
reglementet indhentet hos Elektricitetsrådet.
Ændringer i anden lovgivning
Til § 37
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016.
Det foreslås i stk. 2, at lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elek-
triske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel samtidig op-
hæves.
Til § 38
Det foreslås i § 38, at regler udstedt i medfør af lov om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 med senere æn-
dringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 39
Det foreslås i § 39, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte overgangsregler.
Der vurderes at være et behov for overgangsregler i for-
bindelse med overgang til den nye lovgivning, således at er-
hvervslivet får mulighed for at tilpasse sig de nye regler og
muligheder på elområdet.
Det nærmere behov for overgangsregler kan ikke vurderes
på nuværende tidspunkt, men vil blive analyseret i forbin-
delse med udarbejdelse af de bekendtgørelser, som skal er-
statte den nuværende stærkstrømsbekendtgørelse.
34
Til § 40
Til nr. 1.
Det foreslås at ophæve § 6 a i den gældende lov om fyr-
værkeri og andre pyrotekniske artikler, der vedrører Det
Tekniske Sikkerhedsråd, som en konsekvens af lovforsla-
gets §§ 25-26 om oprettelse af Rådet for El- og Gasteknisk
Sikkerhed.
Der er ikke længere et behov for at henvise til dette, da
området ikke dækkes af Rådets virke efter forslaget.
Til § 41
Til nr. 1.
Det foreslås at ændre § 21 i den gældende lov om gasin-
stallationer og gasmateriel, der vedrører Det Tekniske Sik-
kerhedsråd, som en konsekvens af lovforslagets §§ 25-26
om oprettelse af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Det foreslås at ændre det område, som Rådet skal rådgive
indenfor, ved at fokusere og afgrænse det til de af Sikker-
hedsstyrelsens myndighedsområder, som kun er reguleret i
dansk lovgivning. Det vil sige den del af el- og gasområdet,
der er reguleret i den gældende lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel og den gældende lov om
gasinstallationer og gasmateriel, og hvor der er ikke er sket
harmonisering i EU. Der er således tale om nationale regler,
der har med den tekniske sikkerhed at gøre.
Det er intentionen, at Rådets opgave fremover vil være at
holde sig orienteret og informeret om den el- og gassikker-
hedstekniske udvikling i Danmark med henblik på, at er-
hvervs- og vækstministeren rådfører sig med Rådet om den
sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige be-
mærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 25.
Til § 42
Til nr. 1.
Det foreslås at ophæve § 31 i den gældende lov om pro-
duktsikkerhed, der vedrører Det Tekniske Sikkerhedsråd,
som en konsekvens af lovforslagets §§ 25-26 om oprettelse
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Der er ikke længere et behov for at henvise til dette, da
området ikke dækkes af Rådets virke efter forslaget.
Til § 43
Til nr. 1.
Det foreslås at ophæve § 4, stk. 5, i den gældende lov om
erhvervsfremme, der vedrører Det Tekniske Sikkerhedsråd,
som en konsekvens af lovforslagets §§ 25-26 om oprettelse
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Der er ikke længere et behov for at henvise til dette, da
området ikke dækkes af Rådets virke efter forslaget.
Til § 44
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldig-
hed.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
Ændringer i anden lovgivning
§ 40. I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april
2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts
2014, foretages følgende ændring:
§ 6 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsæt-
tes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver er-
hvervs- og vækstministeren om regler vedrørende
produktsikkerhed ved fyrværkeri og andre pyrotek-
niske artikler. Rådet rådgiver endvidere Sikker-
hedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens
virksomhed, herunder på det ovennævnte område.
1. § 6 a ophæves.
§ 41. I lov om gasinstallationer og gasmateriel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 556 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændring:
§ 21. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes
i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økono-
mi- og erhvervsministeren om regler vedrørende
sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer
samt vedrørende autorisation og godkendelse af
virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og
afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikker-
hedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens
virksomhed, herunder på de ovennævnte områder.
1. § 21 affattes således:
»§ 21. Erhvervs- og vækstministeren rådfører sig
med Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, nedsat
i henhold til kapitel 5 i lov om sikkerhed ved elek-
triske anlæg, elektriske installationer og elektrisk
materiel, om den sikkerhedstekniske udvikling på
gasområdet.«
§ 42. I lov om produktsikkerhed, jf. lov nr. 1262
af 16. december 2009 som ændret ved § 53 i lov nr.
1231 af 18. december 2012, foretages følgende æn-
dring:
§ 31. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som er nedsat
i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økono-
mi- og erhvervsministeren om fastsættelsen af ad-
ministrative regler vedrørende produktsikkerhed in-
den for Sikkerhedsstyrelsens område. Rådet rådgi-
1. § 31 ophæves.
36
ver endvidere styrelsens direktør i forbindelse med
styrelsens virksomhed på produktsikkerhedsområ-
det.
§ 43. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1715 af 16. december 2010, som senest
ændret ved lov nr. 313 af 29. marts 2014, foretages
følgende ændring:
§ 4. (...)
Stk. 2. (...)
Stk. 3. (...)
Stk. 4. (...)
Stk. 5. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsæt-
tes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærk-
strømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økono-
mi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler
vedrørende metrologi og akkreditering. Det Tekni-
ske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerheds-
styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens
virksomhed på metrologi- og akkrediteringsområ-
det.
1. § 4, stk. 5, ophæves.
37