Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om sikkerhed ved elektriske
anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (Elsikkerhedslo-
ven)
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i aftalen om ”Aftale om vækstpakke
2014”. Formålet med lovforslaget er at internationalisere og forenkle
stærkstrømsreglerne samtidig med, at det sikres, at elektriske anlæg, in-
stallationer og materiel har et sikkerhedsniveau, der ikke frembyder fare
for personer, husdyr eller ejendom. Med lovforslaget moderniseres den
nuværende stærkstrømslov, så reguleringen bringes i overensstemmelse
med den teknologiske udvikling, reglerne forenkles og der fastsættes
rammer for en moderne kontrolordning. Desuden foreslås det, at Det
Tekniske Sikkerhedsråd fremadrettet kun skal beskæftige sig med de af
Sikkerhedsstyrelsens myndighedsområder, som primært er reguleret i
dansk lovgivning, dvs. el- og gasinstallationsområdet.
Forslaget er sendt i høring den 28. oktober 2014 med høringsfrist den 25.
november 2014 til i alt 110 myndigheder, organisationer m.v.
Der er modtaget 35 høringssvar fra de hørte myndigheder, organisationer
mv. Heraf har 23 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-
stansen i forslagene og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at der er opbakning til moderni-
seringen af stærkstrømsloven. Dog har en række af de hørte parter kom-
mentarer til den øgede anvendelse af europæiske og internationale stan-
darder, til krav om dokumentation for at en installation opfylder sikker-
hedskrav, samt til forslaget om fokusering af Det Tekniske Sikkerhedsråd
i et nyt Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed.
Kortfattet går hovedindholdet af disse bemærkninger ud på, at det skal
sikres, at de relevante europæiske og internationale standarder er lettil-
gængelige, nemme at anvende og oversat til dansk, at dokumentations-
kravet vil være byrdefuldt for de erhvervsdrivende, at ministeren bør for-
28. januar 2015
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 119 Bilag 1
Offentligt
2/18
pligtes til at konsultere det nye Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed,
samt at rådet også bør kunne varetage opgaver, som er underlagt EU-
lovgivning. Herudover har en række hørte parter haft bemærkninger til
øvrige elementer i forslaget. Bemærkningerne gennemgås nedenfor i af-
snit 3.
Arbejdsgiverne er enige i, at loven skal moderniseres på en måde, som
sikrer en mere dynamisk lovgivning som grundlag for en effektiv myn-
dighedsadministration uden, at det nuværende sikkerhedsniveau påvirkes.
Arbejdsgiverne og Tekniq er bekymrede for, at lovforslaget kan komme
til at påvirke sikkerhedsniveauet i negativ retning. Tekniq efterspørger
desuden en formålsparagraf, hvor lovens sikkerhedsmæssige og farefore-
byggende sigte fremgår eksplicit.
Dansk Energi og DONG finder det positivt, at der med en modernisering
af regelsættet skabes en større sammenhæng mellem standarder for elma-
teriel og udførelsen af elektriske anlæg og elektriske installationer. Dansk
Energi påpeger desuden, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvil-
ke krav en virksomhed, der driver et elforsyningsselskab, kan stille med
hensyn til tilslutning af elektrisk materiel og elproducerende anlæg.
Dansk El-forbund (DEF) udtrykker bekymring for, at ændringen har mere
fokus på konkurrence og produktivitet end på el- og gassikkerhed, hvilket
man finder er en forkert prioritering i forhold til lovens formål.
Dansk Erhverv, Tekniq og Forbrugerrådet TÆNK støtter en mere moder-
ne og forenklet elsikkerhedslov, som er tidssvarende.
Dansk Industri støtter en modernisering og forenkling af området, da det
er en forudsætning for produktivitet og konkurrencekraft.
Dansk Standard bakker op om revision af stærkstrømsloven, men mener,
det bør fremgå tydeligt, at ambitionen er at lave så få danske særregler
som muligt.
VELTEK anfører, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser bør kunne ankes til
en anden myndighed.
Kommentar
Det indgår i Aftale om vækstpakke 2014, at stærkstrømsreglerne moder-
niseres for at øge konkurrencen uden at gå på kompromis med sikkerhe-
den. Forslaget til ny elsikkerhedslov erstatter den nuværende stærk-
strømslov.
Forslaget til elsikkerhedslov skal skabe den overordnede ramme for sikre
elinstallationer, elanlæg og elmateriel. De overordnede krav til sikkerhed
vil blive fastlagt i loven, hvor det fremgår, at elektriske installationer,
3/18
elektriske anlæg og elektrisk materiel skal være udført på en måde, så de
ikke udgør en fare for personer, husdyr eller ejendom. Loven vil blive
suppleret med nye bekendtgørelser for sikkerhedstekniske krav til anlæg,
installationer og materiel, som er baseret på europæiske og internationa-
le standarder. Derved opnås en væsentlig reduktion af de danske særreg-
ler. De europæiske og internationale standarder vil blive suppleret med
detaljerede tekniske regler på områder, hvor der ikke eksisterer standar-
der, fx området for boliginstallationer, eller på områder, hvor det vurde-
res nødvendigt i forhold til at opretholde et forsvarligt sikkerhedsniveau,
fx et krav om fejlstrømsafbryder. Derved sikres det, at niveauet for sik-
kerhed ikke forringes i forhold til de eksisterende regler.
Med lovforslaget lægges der op til en mulighed for valgfrihed for den
udførende i forhold til enten at udføre arbejdet efter en gældende euro-
pæisk eller international standard eller på en anden måde, som opfylder
lovens krav til sikkerhed. Dermed vil det tekniske sikkerhedsniveau kunne
fastholdes, uanset om der følges en standard eller afviges fra den. Hvis
arbejdet er udført efter en gældende standard, gives der en formodning
for, at lovens krav til sikkerhed er opfyldt.
For at sikre at en installation kan kontrolleres, og at reglerne kan hånd-
hæves, indeholder loven hjemmel til at stille krav om dokumentation for,
hvordan en installation er udført. Hvis installationen er udført efter en
europæisk eller international standard, opfyldes dokumentationskravet
ved at henvise til standarden. Hvis der er valgt en alternativ installations-
løsning, skal det dokumenteres, at denne opfylder kravene til sikkerhed, fx
i form af tegninger og beregninger. Dermed har Sikkerhedsstyrelsen ved
kontrol af fx en elinstallation mulighed for at konstatere, hvilken løsning
der er anvendt. Tidligere har de tekniske regler været fastlagt i bekendt-
gørelser, og der har ikke været valgmulighed i forhold til udførelsen af
arbejdet. Derfor har der heller ikke været det samme behov for dokumen-
tation for at kunne føre kontrol med og håndhæve reglerne.
Lovorslaget regulerer alene, inden for hvilken ramme et elforsyningssel-
skab kan stille sikkerhedskrav i forbindelse med levering af elektricitet.
Det præciseres ikke nærmere, hvilke krav et elforsyningsselskab kan stille
i forhold til tilslutning af elektrisk materiel og elproducerende anlæg.
Hvis det af sikkerhedsmæssige årsager eller på grund af den teknologiske
udvikling viser sig nødvendigt med mere detaljerede krav, vil dette kunne
analyseres og eventuelt reguleres på bekendtgørelsesniveau.
Der har i løbet af efteråret 2014 været afholdt dialogmøder med en række
interessenter og med Det Tekniske Sikkerhedsråd som forarbejde til ud-
arbejdelsen af lovforslaget og de nye bekendtgørelser for sikkerhedstek-
niske krav til anlæg, installationer og materiel. Under det fortsatte arbej-
de med bekendtgørelserne vil interessenterne løbende blive inddraget.
Bekendtgørelserne vil blive sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse
inden udgangen af 2015.
4/18
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1 Øget anvendelse af europæiske og internationale standarder
3.1.1 Tekniske regler baseret på frivillighed
3.1.2 Sprog og tilgængelighed
3.1.3 Fastfrysning af standarder
3.1.4 Standardiseringsarbejdet
3.2 Nye bekendtgørelser
3.3 Dokumentationskrav
3.4 Kontrol og data
3.4.1 Registersamkøring
3.4.2 Sikkerhedsstyrelsens kontrol
3.5 Ejers/brugers rettigheder og forpligtelser
3.6 Ekspropriation
3.7 Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
3.8 Relationer til anden lovgivning
3.9 Implementering og ikrafttræden
3.1 Øget anvendelse af europæiske og internationale standarder
3.1.1 Tekniske regler baseret på frivillighed
Dansk El-forbund er enig i, at loven revideres, så den tager højde for eu-
ropæiske standarder, men er bekymret for, at henvisninger i bekendtgø-
relser til standarder vil gøre det administrativt tungt for især mindre og
mellemstore virksomheder. Der gives desuden udtryk for, at det er nød-
vendigt med nationale regler på særlige områder som bolig- og solcelle-
installationer.
Dansk Erhverv og Det Tekniske Sikkerhedsråd foreslår at adskille be-
stemmelserne for elektriske anlæg og elektriske installationer, da der er
behov for stor fleksibilitet mht. anlæg i forhold til anvendelse af standar-
der, mens der er behov for konstante forhold ved installationer. Det Tek-
niske Sikkerhedsråd anfører desuden, at ikke-bindende regler giver større
fleksibilitet, men at det også betyder et større ansvar for den udførende.
Dansk Industri mener, at øget anvendelse af standarder giver større flek-
sibilitet i løsnings- og metodevalg.
Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq mener, at bindende standarder i
kombination med dispensationsmulighed vil skabe større sikkerhed i de
situationer, hvor der er behov for eller ønske om at fravige standarderne.
Tekniq er desuden tilhænger af at udvide brugen af internationale stan-
darder og støtter afskaffelsen af unødvendige danske særkrav, som ikke
har rod i internationale standarder, men anser de fleste danske særregler
5/18
for velbegrundede. Det vurderes, at det vil sløre overblikket over lovlig-
heden i danske installationer, at størstedelen af stærkstrømsreglerne går
fra at være bindende lovkrav til gennem internationale standarder frem-
over at blive vejledende, fravigelige normer.
El-Konsulenterne ser det som et positivt tiltag, at en væsentlig del af lov-
forslaget tilsigter, at de eksisterende stærkstrømsbekendtgørelser udgår
og erstattes med vejledende europæiske og internationale standarder.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører finder, at udnyttelse af europæiske
standarder medvirker til regelforenkling i forhold til EU-lovgivningen på
området. Det ses som et positivt tiltag for rammevilkårene i elbranchen
og en i øvrigt hårdt trængt industri. Der opfordres til at stille krav om, at
europæiske eller internationale standarder følges, idet valgfrihed kan for-
ringe det tekniske sikkerhedsniveau, og at der skal foreligge dokumenta-
tion for installationen.
Forbrugerrådet TÆNK støtter ikke forslaget om en øget anvendelse af
standarder på installationsområdet og opfordrer til, at valgmulighederne
minimeres mest muligt for installatører og forbrugere med hensyn til el-
installationer i boliger.
Kommentar
Formålet med moderniseringen af stærkstrømsreglerne er at internatio-
nalisere og forenkle reglerne for at øge konkurrencen uden at gå på
kompromis med sikkerheden.
Det vil være frivilligt for den udførende installatør, om denne ønsker at
følge en europæisk eller international standard, eller om opgaven løses
på en alternativ måde, som sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau. Hvis
arbejdet er udført på baggrund af en international eller europæisk stan-
dard, gives der en formodning for, at lovens krav til sikkerhed er opfyldt.
Hvis der vælges en alternativ løsning, skal det dokumenteres, at denne
løsning giver den ønskede sikkerhed, så der ikke bliver forskel i sikker-
hedsniveau, afhængig af, om en standard er fulgt eller ej. På områder,
hvor der ikke er europæiske eller internationale standarder, fx boligin-
stallationer, eller områder, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til
elsikkerheden i Danmark, vil de europæiske og internationale standarder
blive suppleret med detaljerede tekniske regler i bekendtgørelserne.
De sikkerhedstekniske regler vil blive fastlagt i de nye bekendtgørelser
for sikkerhedstekniske krav til anlæg, installationer og materiel. Interes-
senterne vil blive inddraget i udarbejdelse af bekendtgørelserne.
6/18
3.1.2 Sprog og tilgængelighed
Arbejdsgiverne, Dansk El-forbund, Dansk Energi Brancheforening, Det
Tekniske Sikkerhedsråd, Forbrugerrådet TÆNK og VELTEK finder det
vigtigt, at standarder på installationsområdet oversættes til dansk.
Arbejdsgiverne og Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at Sikkerheds-
styrelsen bør bistå installatørerne med at forstå og anvende de seneste
standarder gennem information, hjælpeværktøjer, håndbøger mv. Ar-
bejdsgiverne giver udtryk for bekymring over, at relevante standarder
skal købes og finder det vigtigt for udbredelsen af love og regler, at priser
ligger på et lavt niveau.
Dansk Eltavleforening mener, at der bør indføjes ”In some country”-noter
direkte i standarderne på områder, hvor særlige danske forhold kan udgø-
re en fare. Dette vil være positivt for både eksport og import.
Dansk El-forbund mener, at der bør laves let tilgængelige og let læselige
vejledninger for gængse installationer, som ikke er beskrevet i standarder.
Dansk Standard savner en uddybning af, hvordan forskrifter og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan findes.
Det Tekniske Sikkerhedsråd er bekymret for, om de udførende fremover
skal søge information om reglerne mange steder og udtrykker bekymring
for, om der kommer et forbehold for, at det er den engelske udgave af en
standard, der er den officielle.
El-Konsulenterne vurderer, at det vil påvirke sikkerhedsniveauet i negativ
retning, at det normalt er dyrt at anskaffe standarder.
Erhvervsakademi Dania ønsker at fastholde den nuværende struktur med
et samlet opslagsværk med et regelsæt, som indeholder relevante interna-
tionale standarder. Det bør findes både på dansk og engelsk, men i sepa-
rate opslagsværk og med en pris, som vil motivere til bred udgivelse.
Erhvervsakademi Dania ser desuden en stor risiko i en højere grad af an-
vendelse af internationale standarder. Det frygtes, at det vil medføre både
teknisk og økonomisk uoverskuelighed, særligt for udførende, at sikre, at
standarderne er tilgængelige på arbejdspladserne.
Tekniq udtrykker bekymring for, at hvis gældende installationsbestem-
melser ikke alle findes på dansk, vil de udførende fremover blive klædt
dårligere på til at læse og forstå sikkerhedstekniske installationsbestem-
melser, hvad der indebærer risiko for flere fejlbehæftede installationer,
ligesom det vil forringe uddannelsesvilkårene. Derudover er der bekym-
ring for, at udgiften til oversættelse vil kunne blive væltet over på forbru-
gerne og bidrage negativt til formålet om at nedsætte omkostningerne i
byggeriet.
7/18
Kommentar
Modernisering af stærkstrømsloven skal bidrage til at øge konkurrencen,
samtidig med at det nuværende sikkerhedsniveau fastholdes. Dette inde-
bærer, at regelsættene på området skal være tilgængelige i nødvendigt
omfang både på dansk og engelsk. Sikkerhedsstyrelsen har indledt en
dialog med Dansk Standard om oversættelse af standarder på elområdet,
så relevante standarder bliver oversat til dansk. Oversættelsesarbejdet er
igangsat og forventes at være færdig i god tid inden de nye regler træder
i kraft. Derudover vil det indgå som en del af Dansk Standards daglige
drift at sikre, at standarderne oversættes, når de løbende revideres.
Det er Dansk Standard, som udgiver standarder i Danmark. Disse stan-
darder kan købes enkeltvis, men Dansk Standard har desuden abonne-
mentsordninger, hvor eksempelvis en virksomhed kan købe samlet ad-
gang til de standarder, som virksomhedens ansatte har brug for. Det har
endvidere den fordel, at reglerne altid er opdateret og kan findes et sted.
I forbindelse med udarbejdelse og implementering af de nye bekendtgø-
relser for sikkerhedstekniske krav til anlæg, installationer og materiel, vil
Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Standard sikre, at standar-
derne bliver lettilgængelige og nemme at anvende. Der vil blive etableret
en digital platform, som integrerer adgangen til standarder med supple-
rende lovgivning, vejledninger samt film- og lydklip, der viser, anvendel-
sen af standarden. Det letter adgangen og brugervenligheden og det sik-
rer, at aktørerne stadig har gode muligheder for at sætte sig ind i de tek-
niske regler. Forudsætningen er et prisniveau, som ikke afskærer den
brede adgang til standarderne.
Ligeledes vil de danske love og bekendtgørelser på stærkstrømsområdet
blive oversat til engelsk, så der skabes lige vilkår for danske og uden-
landske aktører på området. Dermed bliver reglerne og relevante stan-
darder tilgængelige på både dansk og engelsk.
3.1.3 Fastfrysning af standarder
Det Tekniske Sikkerhedsråd anbefaler konsolidering af standarder, sær-
ligt i forbindelse med elforsyningsanlæg.
Forbrugerrådet TÆNK foreslår, at man vælger nogle standarder, som skal
fastfryses i fx 5 år.
Tekniq anbefaler, at standarder fastfryses i serier gennem perioder på 5-7
år. Dermed opnås, at den samlede gruppe af standarder i serien indholds-
mæssigt fastholdes i perioden, uanset om de bagvedliggende standarder
revideres.
8/18
Kommentar
De overordnede tekniske sikkerhedstekniske krav til elektriske anlæg,
elektriske installationer og elektrisk materiel bliver fastlagt i de nye be-
kendtgørelser. I arbejdet med bekendtgørelserne vil der blive taget stil-
ling til relationen mellem bekendtgørelser og standardserier. En konsoli-
deringsperiode over en længere årrække må dog anses for at begrænse
den fleksibilitet, som det ny regelsæt skal medvirke til at skabe. Der vil i
bekendtgørelser blive taget højde for en situation, hvor en standard revi-
deres under opførelsen af et byggeri.
Interessenterne vil blive inddraget i udarbejdelsen af de nye bekendtgø-
relser.
3.1.4 Standardiseringsarbejdet
Arbejdsgiverne, Dansk Erhverv, Det Tekniske Sikkerhedsråd, Forbruger-
rådet TÆNK og Tekniq finder det vigtigt, at Sikkerhedsstyrelsen deltager
aktivt i standardiseringsarbejdet.
Kommentar
Sikkerhedsstyrelsen deltager allerede i dag aktivt i standardiseringsar-
bejdet både nationalt samt på europæisk og internationalt plan, og vil
ligeledes gøre dette i fremtiden.
3.2 Nye bekendtgørelser
Dansk Energi og DONG ønsker, at det fortsat skal være lovfæstet, at eje-
ren af et elforsyningsanlæg er ansvarlig for, at anlægget drives af en kva-
lificeret driftsleder. Der er også ønske om at fastholde kravet fra admini-
strationsbekendtgørelsen omkring indberetning af personulykker, brande
og eksplosioner. Det foreslås, at bestemmelser om driftslederens person-
lige strafansvar harmoniseres med autorisationsloven, så strafansvaret
ligger hos den virksomhed, der varetager driftsledelsen. DONG anbefaler
desuden ved drift af elforsyningsanlæg at bibeholde den nuværende
stærkstrømsbekendtgørelses afsnit 5 i sin grundstruktur.
Det Tekniske Sikkerhedsråd er bekymret for, at man kan fravælge brugen
af standarder hos forbrugeren, så der bliver behov for dokumentation og
beregninger. Rådet opfordrer til at adskille forbrugerinstallationer og
stærkstrømsanlæg (elforsyningsanlæg) i reglerne.
Kommentar
Elsikkerhedsloven vil blive udmøntet i nye bekendtgørelser om sikker-
hedstekniske krav til elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel, som udmønter bestemmelserne i loven. Generelt vil der i
arbejdet med bekendtgørelserne blive lagt vægt på at sikre, at reglerne
og de relevante europæiske og internationale standarder er lettilgængeli-
9/18
ge og nemme at anvende. Reglerne og relevante standarder vil som ud-
gangspunkt blive oversat, så de findes både på dansk og engelsk.
De bekymringer og anbefalinger, der er givet udtryk for i høringssvarene,
vil indgå i arbejdet med bekendtgørelserne, hvor bestemmelserne om
indberetningspligt og om strafansvar også vil blive analyseret. Interes-
senterne vil blive inddraget i arbejdet med bekendtgørelserne, som vil
blive sendt i høring med henblik på ikrafttrædelse inden udgangen af
2015
3.3 Dokumentationskrav
Arbejdsgiverne, Dansk El-forbund og El-Konsulenterne mener, at doku-
mentationen bør udleveres til ejeren/brugeren af installationen. Hvis in-
stallationsejeren ikke har dokumentation på installationen, vil det vanske-
liggøre en senere udvidelse af den pågældende installation og stille for-
brugeren dårligt, både sikkerhedsteknisk og økonomisk. Arbejdsgiverne
anbefaler derudover, at valgmulighederne og usikkerhederne omkring
dokumentation minimeres mest muligt for både installatør og forbruger,
når det drejer sig om elektriske installationer i boliger mm.
Dansk El-forbund, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq mener, at do-
kumentation bør foreligge på dansk, da det er vigtigt, at brugeren kan
gøre sig bekendt med, hvordan installationen er udført, ligesom det vil
gøre det muligt for en anden installatør at sætte sig hurtigt ind i installati-
onsformen, så kunden ikke er afhængig af en bestemt installatør.
Forbrugerrådet TÆNK og Tekniq påpeger, at dokumentationskrav er en
økonomisk byrde for virksomhederne, som i sidste ende vil blive pålagt
kunderne. Tekniq finder herudover, at det er uklart, om der kommer et
generelt dokumentationskrav, og hvor langt et eventuelt krav skal række.
Det anføres, at det af sikkerhedshensyn bør fremgå af lovforslaget, hvor-
dan dokumentation skal ske. Det bør også fremgå, hvem der skal modtage
evt. dokumentation, hvor den evt. skal registreres, vilkår for opbevarings-
pligt etc.
Forsikring & Pension finder, at dokumentationskravet skal præciseres, så
bygningernes brugere kan have sikkerhed og viden om præmisserne for
en bygnings korrekte og sikre installationer. Der opfordres til, at doku-
mentationen skal være let tilgængelig i hele bygningens levetid.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at et øget dokumentati-
onskrav vil belaste både projekterende, udførende og bygherre.
Kommentar
Behovet for dokumentation følger af fleksibiliteten i forhold til at vælge
enten at udføre en installation efter gældende europæiske og internatio-
nale standarder eller på en alternativ måde. Dokumentationen skal dels
10/18
vise, at installationen opfylder lovens krav, herudover skal dokumentati-
onen anvendes som grundlag for Sikkerhedsstyrelsens kontrol af en in-
stallation. Krav til dokumentation vil være begrundet ud fra eksempelvis
sikkerhedshensyn samt mulighed for at gennemføre kontrol og håndhæve
reglerne. Behovet for dokumentation vil blive analyseret yderligere og
differentieret i forhold til installationstyper, inden de endelige krav fast-
sættes.
Der stilles i autorisationslovgivningen i dag krav om, at elinstallations-
virksomheder i deres kvalitetsledelsessystemer skal registrere oplysnin-
ger om slutafprøvning på elinstallationer. Dermed udarbejdes der allere-
de i dag dokumentation, knyttet til den enkelte elinstallation. Basis-
dokumentationen vil være stort set den samme, som vil blive krævet i et
kvalitetsledelsessystem. Blot skal dokumentationen også gøres tilgænge-
lig for andre end installationsvirksomheden.
For at sikre, at dokumentationskravet bliver så lidt byrdefuldt som muligt
for virksomheder og forbrugere, vil Sikkerhedsstyrelsen etablere et digi-
talt system, hvor registreringen kan foregå, og hvor dokumentationen kan
være tilgængelig i hele en installations levetid. Dermed vil der være ad-
gang til dokumentationen både til kontrolformål og til ejers og udførende
virksomheders brug i forbindelse med etablering, ændring eller udvidelse
af en installation.
Høringssvarene omkring dokumentation vil indgå i arbejdet med be-
kendtgørelserne, og interessenter vil blive inddraget.
På baggrund af høringen foreslås en tilpasning af § 5, som indebærer, at
hjemlen til at fastsætte regler for krav om dokumentation udvides til også
at omfatte elforsyningsanlæg, elektriske anlæg samt materiel.
3.4 Kontrol og data
3.4.1 Registersamkøring
Arbejdsgiverne støtter, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage risikobaseret
kontrol, blandt andet på baggrund af registersamkøring.
Beredskabsstyrelsen påpeger, at data fra styrelsens ODIN-register ikke er
offentligt tilgængelige, og registersamkøring med data fra ODIN-registret
synes derfor ud fra bemærkningerne til lovforslaget ikke at være omfattet
af hjemlen. En aftale om løbende overførsler af ODIN-data vil efter Be-
redskabsstyrelsens vurdering ikke kunne indgås efter bestemmelserne i
lovforslaget, da dette forudsætter, at der opstår et konkret behov og at det
er af væsentlig betydning for Sikkerhedsstyrelsens kontrol.
Datatilsynet påpeger, at myndigheder ved sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed bør have et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at de per-
11/18
soner, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående informati-
on om dette.
Dansk El-forbund og Det Tekniske Sikkerhedsråd er positive overfor
bestemmelsen om registersamkøring, som vil være fordelagtig i kontrol-
øjemed.
Forsikring & Pension anfører, at man bør stille krav om, hvem der skal
indberette hvilke data.
Kommentar
Lovforslaget lægger op til, at Sikkerhedsstyrelsens risikovurderinger i
højere grad end tidligere skal baseres på data for at skabe en mere effek-
tiv kontrol, så ressourcerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav
eller risikoen høj.
Med lovforslaget vil Sikkerhedsstyrelsen få hjemmel til at samkøre offent-
ligt tilgængelige data, som kan bidrage til at kvalificere risikobilledet
inden for styrelsens myndighedsområder. Lovforslaget tilvejebringer
dermed det nødvendige retsgrundlag. Herudover vil Sikkerhedsstyrelsen
forinden registersamkøring iværksættes, indhente Datatilsynets udtalelse
i henhold til persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4. Sikkerhedsstyrelsen vil
undersøge nærmere, hvordan Datatilsynets bemærkning om, at personer,
som berøres af kontrolordningen, får forudgående information, kan imø-
dekommes.
Der åbnes med lovforslaget ligeledes mulighed for, at der fra andre myn-
digheder kan indhentes oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige,
når disse oplysninger er af væsentlig betydning for styrelsens arbejde.
Denne bestemmelse om ikke offentligt tilgængelige oplysninger vil efter
Sikkerhedsstyrelsens vurdering eksempelvis kunne omfatte Beredskabs-
styrelsens registrering af formodede brandårsager, brandplaceringer og
skadede objekter, som kan underbygge risikobilledet yderligere. Sikker-
hedsstyrelsen er i dialog med Beredskabsstyrelsen om udlevering af data,
som vil indgå på linje med andre datakilder fra andre myndigheder til
brug i Sikkerhedsstyrelsens risikomodel.
3.4.2 Sikkerhedsstyrelsens kontrol
Arbejdsgiverne, Det Tekniske Sikkerhedsråd, og Forbrugerrådet TÆNK
anbefaler, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat fører kontrol med fx nye installa-
tioner, så alle bliver udsat for kontrol med passende interval på grund af
den præventive effekt.
Forsikring & Pension og Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer
til, at der sættes konkrete mål for, hvor mange procent kontrol der udføres
ved henholdsvis mark- og kontorkontrol. Foreningen af Rådgivende In-
geniører finder desuden, at det bør beskrives, hvordan Sikkerhedsstyrel-
12/18
sen har tænkt sig at undgå misbrug af øgede beføjelser til adgang til tek-
niske anlæg på offentlig og privat ejendom i forbindelse med kontrol.
Herudover er Foreningen af Rådgivende Ingeniører bekymret for mulig-
heden for at offentliggøre forretningshemmeligheder, hvis det findes
nødvendigt for at beskytte forbrugernes sikkerhed. Hvis bestemmelsen
om at kunne offentliggøre forretningshemmeligheder bevares, bør det
fremgå af lovteksten, at det alene er i helt specielle situationer og udeluk-
kende for at redde menneskeliv.
Kommentar
Sikkerhedsstyrelsens kontrol af elektriske installationer, anlæg og mate-
riel gennemføres på grundlag af risikovurderinger, så kontrollen fokuse-
res på områder, hvor der er en høj risiko eller en lav regelefterlevelse.
Sikkerhedsstyrelsen har tidligere ført rutinemæssig kontrol med en vis
andel af de nye elinstallationer. Ud fra en elsikkerhedsmæssig vurdering
udgør nye installationer ikke en større risiko end andre installationer.
Hvis der konstateres en konkret risiko ved nye installationer, vil disse
blive genstand for kontrol på linje med andre installationer. Kontrolind-
satsen udføres ud fra de metoder, som er mest ressourceeffektive i den
konkrete situation. Det betyder eksempelvis, at hvis en kontrolindsats kan
gennemføres ved gennemgang af dokumentation, bliver der ikke nødven-
digvis udført fysiske kontroller på samme kontrolområde.
Sikkerhedsstyrelsen har efter nuværende stærkstrømslov adgang til of-
fentlig eller privat ejendom, hvor der fremstilles, forhandles, oplagres
eller benyttes elektrisk materiel. Denne bestemmelse er omformuleret til
at omfatte offentlig eller privat ejendom generelt, da det ikke præcist kan
defineres, hvor Sikkerhedsstyrelsen har brug for at kunne føre tilsyn.
Samtidig er det dog præciseret, at adgangen skal have til formål at føre
kontrol, eksempelvis for at skrive en rapport om konstaterede fejl eller
udtage et elektrisk produkt til kontrol.
Sikkerhedsstyrelsen offentliggør udelukkende oplysninger om installatio-
ner, anlæg eller produkter, hvis det er nødvendigt for at beskytte forbru-
gernes sikkerhed. Evt. offentliggørelse af informationer, der kan vurderes
at være forretningshemmeligheder, sker alene, hvis det er afgørende for
at afværge fare for personer eller ejendom og under iagttagelse af even-
tuel tavshedspligt.
3.5 Ejers/brugers rettigheder og forpligtelser
Arbejdsgiverne, Det Tekniske Sikkerhedsråd, og Tekniq opfordrer til, at
ejer/bruger fortsat skal kunne straffes for, at en installation er i strid med
reglerne. I modsat fald kan det føre til, at installationsejeren, fx en udlejer
ikke får rettet op, før vedkommende får et påbud.
13/18
Arbejdsgiverne, Dansk Erhverv og Det Tekniske Sikkerhedsråd opfordrer
til at supplere straffebestemmelserne med et punkt om sanktioner ved
grov uagtsomhed eller hvor man bevidst har haft en ulovlig installation.
Arbejdsgiverne, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq ønsker den gæl-
dende bestemmelse om, at ejer eller bruger af en installation ikke kan få
oplyst, hvorvidt der er indgivet en anmeldelse, videreført.
Forbrugerrådet TÆNK mener, at forslaget til bestemmelser om anonymi-
tet ikke er tilstrækkeligt til at beskytte fx en lejer, som anmelder installa-
tioner i en ejendom.
VELTEK finder det problematisk, at ejendomsretten overgår til Sikker-
hedsstyrelsen ved udtagning af produkter til kontrol og påpeger, at det
kan være en høj omkostning for en virksomhed, hvis der udtages store
produkttyper, hvor der ikke findes fejl ved test.
Kommentar
Efter den gældende stærkstrømslov vil ejeren af en ulovlig installation
kunne straffes alene for at have en ulovlig installation. I mange tilfælde
vil installationsejeren ikke være bekendt med, at installationen er ulovlig
og dermed ikke have haft mulighed for at lovliggøre den, før han ved en
kontrol bliver gjort opmærksom på forholdene.
Det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen, så første skridt ved en
kontrol vil være at påbyde installationsejeren at bringe installationen i
lovlig og sikker stand og evt. forbyde brug af installationen, indtil den er
lovliggjort. Da formålet er at opnå en sikker installation, vil et påbud
eller forbud være bedre egnet til at sikre regelefterlevelse end en straf.
Det er forbrugerens ansvar, at en installation er lovlig, men det vil for
mange være vanskeligt selv at afgøre, om de tekniske bestemmelser er
fulgt. Forbrugeren kan sikre sig, at en installation er lovlig og sikker, ved
at den udføres af en autoriseret installationsvirksomhed.
I Danmark gælder der et offentlighedsprincip, som blandt andet betyder,
at borgerne har ret til at se de dokumenter, som indgår i den offentlige
forvaltning, fx en husejer, som en lejer har indgivet en anmeldelse af.
Danmark er dog endvidere forpligtet af ILO-konvention nr. 81 om beskyt-
telse af arbejdstagere ved anmeldelse af ulovlige forhold, og med lov-
forslaget vil denne forpligtelse fortsat blive efterlevet, således at der ikke
kan opnås aktindsigt i en sag, som er anmeldt af en arbejdstager eller en
repræsentant for denne. I andre sager vil offentlighedslovens bestemmel-
ser om aktindsigt finde anvendelse, og disse bestemmelser vil blive vurde-
ret i konkrete situationer, hvor anmelder ønsker anonymitet.
De foreslåede bestemmelser omkring udtagning af elektrisk materiel til
test svarer til bestemmelserne i produktsikkerhedsloven om, at kontrol-
14/18
myndigheden kan udtage et produkt til kontrol uden betaling. Elektrisk
materiel leveres så vidt muligt tilbage efter test. Sikkerhedsstyrelsen kan
dog have brug for at gemme materiel som bevis i en evt. retssag, og ma-
teriellet kan også være så beskadiget efter en test, at det må kasseres.
3.6 Ekspropriation
Dansk Erhverv og Det Tekniske Sikkerhedsråd foreslår, at regler vedr.
ekspropriation tages ud af elsikkerhedsloven og flyttes til lov om elforsy-
ning, hvor tilhørsforholdet er mere naturligt.
Energinet.dk finder, at forslagets § 25 ikke tilgodeser ønsket om at skabe
grundlag for en effektiv myndighedsadministration i forbindelse med
ekspropriation. Energinet.dk støtter et forslag fra præhøring til lovforsla-
get om, at Sikkerhedsstyrelsen ikke fremover ville skulle give tilladelse
til ekspropriation til elforsyningsanlæg. Energinet.dk foreslår som alter-
nativ, at bestemmelsen i elsikkerhedsloven kun kommer til at gælde el-
forsyningsanlæg under 100 kV.
Kommentar
Det har været undersøgt, om det er muligt at ændre ekspropriationsbe-
stemmelsen i elsikkerhedsloven, så Sikkerhedsstyrelsen alene vurderer de
sikkerhedstekniske forhold i forbindelse med ekspropriation til anlæg for
produktion, transmission eller distribution af elektricitet. Da ekspropria-
tionsprocesloven alene er beregnet på behandling af ansøgninger, som
indgives af en anlægsmyndighed, der forinden har foretaget en vurdering
af almenvellet, er dette dog ikke vurderet som hensigtsmæssigt.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke skal give tilladelse til ekspropriation til
transmissionsanlæg over 100 kV, vil der ikke være nogen myndighed, som
forud for behandlingen efter ekspropriationsprocesloven har taget stilling
til, om hensyn til almenvellet kan begrunde den konkrete placering af
anlægget.
Det foreslås derfor, at de eksisterende regler om ekspropriation viderefø-
res således, at Sikkerhedsstyrelsen, når almenvellet kræver det, kan tilla-
de ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution
af elektricitet. Desuden vil der efter de nye regler også kunne tillades
ekspropriation til anlæg til lagring af elektrisk energi.
3.7 Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
Dansk Industri er generelt tilhænger af en modernisering af Rådet og me-
ner, det vil styrke Rådet.
Dansk Erhverv, Det Tekniske Sikkerhedsråd, Tekniq og Dansk Elforbund
støtter en reduktion af rådets virkefelt til el- og gasområdet, mens Ar-
15/18
bejdsgiverne mener, at rådet bør reduceres til at omhandle autorisations-
områderne el, vvs og kloak.
Dansk Erhverv, Arbejdsgiverne, Det Tekniske Sikkerhedsråd, Dansk El-
forbund og Forbrugerrådet TÆNK ønsker information om, hvad der vil
ske på de øvrige områder, som Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver om i
dag.
Arbejdsgiverne mener, at rådet bør bestå af strategiske personer med
brancheindflydelse, både fra branchen og arbejdsgiver- og arbejdstager-
organisationer. Arbejdsgiverne og Dansk El-forbund støtter, at rådet skal
bestå af 11 medlemmer og have en formand uden interesser i branchen.
Arbejdsgiverne, Dansk El-forbund, Dansk Energi Brancheforening,
Dansk Erhverv, Det Tekniske Sikkerhedsråd, Forbrugerrådet TÆNK og
Tekniq er bekymrede over, at Rådet i fremtiden kun skal rådgive ministe-
ren, hvis denne beder om rådgivning, mens rådet ikke vil have pligt til at
rådgive ministeren.
Arbejdsgiverne, Forbrugerrådet TÆNK, Det Tekniske Sikkerhedsråd og
Tekniq opfordrer til, at branchens aktører ikke kun kan behandle emner i
medfør af dansk lov, men også kan behandle spørgsmål om EU-
harmoniserede regler og internationale standarder.
Danske Energi Brancheforening finder det betænkeligt, at lovforslaget
lægger op til en reduktion af antallet af brancherepræsentanter i rådet.
Dansk Energi og DONG anbefaler, at rådets medlemmer udnævnes efter
indstilling fra organisationer med kendskab til og særlig interesse for re-
gulering af teknisk sikkerhed.
Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq anfører, at der ikke bør være en
repræsentant fra Sikkerhedsstyrelsen i rådet, idet Sikkerhedsstyrelsen
ikke bør have en dobbeltrolle, men skal optræde som rådgiver.
VELTEK mener, at medlemmerne tilsammen skal repræsentere et højt
teknisk og strategisk niveau, og de anbefaler, at rådet består af lige dele
repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og teknikere med relevant
branche- og markedskendskab samt både arbejdsgivere og arbejdstagere.
Kommentar
Det Tekniske Sikkerhedsråd er nedsat i medfør af bestemmelser i stærk-
strømsloven, men omfatter i dag samtlige Sikkerhedsstyrelsens arbejds-
områder, også de områder, som er omfattet af EU-lovgivning. Med lov-
forslaget lægges der op til at afgrænse rådet til el- og gasområdet. Der-
med fokuseres rådet til områder, som primært er underlagt national lov-
givning.
16/18
Der foreslås efter høringen, at formuleringen i lovforslaget ændres til, at
ministeren rådfører sig med rådet, når ministeren finder det hensigts-
mæssigt. Det giver ministeren adgang til at holde sig orienteret om den
sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet, og rådet vil også af
egen drift kunne informere ministeren om aktuelle emner.
Det er intentionen med lovforslaget, at rådets sammensætning skal sikre
et alsidigt kendskab til både teknisk sikkerhed og brancheforhold. For at
kunne foregribe den teknologiske udvikling og sikre et højt vidensniveau,
foreslås det, at uddannelses- og rådgivningsverdenen bliver repræsente-
ret ligesom branche- og forbrugerorganisationer.
I lovforslaget, som blev sendt i høring, udgjorde en repræsentant for Sik-
kerhedsstyrelsen et af rådets medlemmer. På baggrund af høringssvarene
foreslås dette ændret, så Sikkerhedsstyrelsen alene har sekretariatsfunk-
tionen for rådet. Dette betyder, at antallet af pladser i rådet er reduceret
fra 11 til 10.
3.8 Relationer til anden lovgivning
Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq opfordrer til at samle regler for
installationer inden for el, gas og vvs på ét myndighedsområde, gerne i
Bygningsreglementet. I dag regulereres installationer af tre regelsæt og i
to styrelser under hvert sit ministerium, så indsatserne på byggeområdet
ikke koordineres optimalt.
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Det
Tekniske Sikkerhedsråd mener, at lovforslaget bør koordineres med an-
den lovgivning om sikkerhed ved tekniske installationer, så der ikke op-
står uoverensstemmelser i forhold til fx bygge- og brandtekniske krav.
Kommentar
I dag er reglerne omkring elinstallationer Sikkerhedsstyrelsens ressort-
område, mens regler omkring udførelse af gas- og vvs-installationer er
Energistyrelsens ressortområde.
En samling af installationsreglerne inden for el, gas og vvs på ét myn-
dighedsområde vil kræve en ressortomlægning. Ved udarbejdelse af ny
lovgivning og bekendtgørelser koordineres regelsættene bl.a. gennem
gensidig høring.
3.9 Implementering og ikrafttræden
Dansk Erhverv foreslår en implementeringsperiode på 12 måneder eller
mere, da der er et omfattende arbejde med kommunikation og implemen-
tering.
17/18
Det Tekniske Sikkerhedsråd anfører, at der skal være den nødvendige tid
til implementering af loven.
Kommentar
Elsikkerhedsloven skal udmøntes gennem nye bekendtgørelser for sikker-
hedstekniske krav til elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel. Der vil være behov for en overgangsperiode, hvor projek-
terende og udførende har mulighed for at sætte sig ind i de nye regelsæt.
Der vil ligeledes være behov for overgangsbestemmelser i bekendtgørel-
ser, så et igangværende byggeprojekt kan færdiggøres efter det regelsæt,
det er projekteret efter.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Aarhus Maskinmesterskole, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Be-
skæftigelsesministeriet, BFBE, Boligselskabernes Landsforening, Bran-
cheudvalget under Det Tekniske Sikkerhedsråd, Byggefagenes Koopera-
tive Landsforening, Center for Erhvervsrettede uddannelser - Lolland
Falster, DABYFO - forum for danske bygningsmyndigheder, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Bolig-
advokater, Danske Bygningssagkyndige, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk El-Forbund, Dansk El-tavle Forening, Dansk Energi, Dansk
Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Standard, Datatilsynet, DDV, Den Jyske Håndværkerskole, Det
Tekniske Sikkerhedsråd, DI BYG, DONG A/S, El-konsulenterne, Ener-
giMidt, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Er-
hvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakade-
mi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsskolen Nordsjælland,
Erhvervsstyrelsen, EUC NORD, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland,
EUC SYD, EVU - Elfagets Uddannelsesnævn, FABA, Finansministeriet,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-
rer (FRI), Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Fredericia Maskin-
mesterskole, FUBE, Herningsholm Erhvervsskole, Håndværksrådet, In-
geniørforeningen i Danmark, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet,
Justitsministeriet, KEA - Københavns Erhvervsakademi, Klima-, Energi-
og bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Ligestillings- og
Kirkeministeriet, LO, MARTEC - Maritime Training and Education Cen-
tre Frederikshavn, Maskinmesterskolen København, Maskinmestrenes
Forening, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniserings-
styrelsen, Naturstyrelsen, NRGI Net, Parcelhusejernes Landsforening,
Patent- og Varemærkestyrelsen, Professionshøjskolen University College
Nordjylland, Roskilde TS, Rybners Tekniske Skole, Selandia, SIMAC -
Svendborg International Maritime Academy, Skatteministeriet, Skive TS,
Standardiseringsudvalget S-564, Statens Byggeforskningsinstitut, Stats-
18/18
ministeriet, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Styrelsen
for Videregående Uddannelser, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Er-
hvervsskole Odense – Vejle, Syddansk Universitet - Det Tekniske Fakul-
tet, Søfartsstyrelsen, TEC - Teknisk Erhvervsskole Center, Tech College
Aalborg, TEKNIQ, Teknologisk Institut, Tradium, Trafikstyrelsen,
Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
VELTEK, Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Arbejdsgiverne
Beredskabsstyrelsen
Dansk El-forbund
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening
Dansk Erhverv (2 høringssvar)
Dansk Industri
Dansk Standard
Datatilsynet
Det Tekniske Sikkerhedsråd
DETF
DONG
El-konsulenterne
Energinet.dk
Erhvervsakademi Dania
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
Forbrugerrådet TÆNK
Forsikring & Pension
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Tekniq
UL International Demko A/S
Veltek


ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
28. januar 2015
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 119 Forslag til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektri-
ske installationer og elektrisk materiel.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 119 Bilag 1
Offentligt


Høringsliste
Udkast til forslag til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer
og elektrisk materiel (Elsikkerhedsloven)
Ministerier:
Beskæftigelsesministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Ligestillings- og Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og bygningsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for By, Bolig og Landdiskrikter
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Skatteministeriet
Statsministeriet
Transportministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Styrelser:
Arbejdstilsynet
Beredskabsstyrelsen
Datatilsynet
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Miljøstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
Naturstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte
Søfartsstyrelsen
Trafikstyrelsen
Øvrige interessenter:
Aarhus Maskinmesterskole
Advokatsamfundet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverne
BFBE
Boligselskabernes Landsforening
Brancheudvalget under Det Tekniske Sikkerhedsråd
Byggefagenes Kooperative Landsforening
Center for Erhvervsrettede uddannelser, Lolland Falster
DABYFO - forum for danske bygningsmyndigheder
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Byggeri
Danske Advokater
Danske Boligadvokater
Danske Bygningssagkyndige
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 119 Bilag 1
Offentligt
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk El-Forbund
Dansk El-tavle Forening
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Metal
Dansk Standard
DDV
Den Jyske Håndværkerskole
Det Tekniske Sikkerhedsråd
DI BYG
DONG A/S
El-konsulenterne
EnergiMidt
Energinet.dk
Erhvervsakademi Dania
Erhvervsakademiet Lillebælt
Erhvervsakademi MidtVest
Erhvervsakademi Sjælland
Erhvervsakademi SydVest
Erhvervsskolen Nordsjælland
EUC NORD
EUC Nordvestsjælland
EUC Sjælland
EUC SYD
EVU - Elfagets Uddannelsesnævn
FABA
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Forsikring & Pension
Fredericia Maskinmesterskole
FUBE
Herningsholm Erhvervsskole
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen i Danmark
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
KEA - Københavns Erhvervsakademi
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Liberale Erhvervs Råd
LO
MARTEC - Maritime Training and Education Centre, Frederikshavn
Maskinmesterskolen København
Maskinmestrenes Forening
NRGI Net
Parcelhusejernes Landsforening
Professionshøjskolen University College Nordjylland
Roskilde TS
Rybners Tekniske Skole
Selandia
SIMAC - Svendborg International Maritime Academy
Skive TS
Standardiseringsudvalget S-564
Statens Byggeforskningsinstitut
Svendborg Erhvervsskole
Syddansk Erhvervsskole Odense - Vejle
Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet
TEC, Teknisk Erhvervsskole Center
Tech College Aalborg
TEKNIQ
Teknologisk Institut
Tradium
VELTEK


Erhvervs-,
Vækst-
og
Eksportudvalget
2014-15
L
119
Bilag
1
Offentligt