Om værdipolitik.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 19

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V19/20141_V19.pdf

    Til forespørgsel nr. F 1
    Forslag til vedtagelse nr. V 19
    Folketinget 2014-15
    Fremsat den 27. januar 2015
    Forslag til vedtagelse
    Af Trine Bramsen (S), Camilla Hersom (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL):
    Folketinget noterer sig, at de danske værdier er stærke og har vist sig livskraftige i mødet med andre
    kulturer, og at Danmark altid har taget imod inspiration udefra og ladet vores samfundsudvikling drage
    nytte af andre kulturers tanker, ideer og arbejdskraft.
    Det danske samfund bygger på, at borgere mødes af både pligter og rettigheder. Grundloven indeholder
    frihedsrettigheder, som gælder for alle. Til gengæld forventes det, at alle, der bor og opholder sig i Dan-
    mark, skal efterleve de spilleregler, der gælder i vores samfund. Folketinget opfordrer regeringen til fort-
    sat at bekæmpe de radikaliserede kræfter, der forsøger at bekæmpe vores demokratiske frihedsrettigheder.