Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL)

Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvæg på græs
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg,
der er ældre end 3 måneder, skal på græs i sommerhalvåret.
Beslutningsforslag nr. B 57 Folketinget 2014-15
AX016980
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 30 fra folketingsåret 2006-07, se Fol-
ketingstidende 2006-07, A, B 30 som fremsat, side 2415 ff.
Kvæg er store dyr, som har brug for at røre sig. Derfor er
det dybt bekymrende, at kvæg i stigende grad holdes i stal-
den hele døgnet hele året rundt. Der er de seneste år sket en
dramatisk reduktion i antallet af køer, der kommer på græs.
For 10 år siden kom ca. 75 pct. af alle køer på græs. I dag er
det kun ca. 25 pct., der kommer på græs – heraf er ca. 10
pct. økologiske.
Denne udvikling er sket, samtidig med at strukturudvik-
lingen øger størrelsen på kvægbesætningerne, især hvad an-
går besætninger med malkekøer. En indsamling af informa-
tioner fra kvægbesætningerne udført af Dansk Kvæg og
samlet i Kvægdatabasen viser, at der er en sammenhæng
mellem besætningsstørrelsen og hyppigheden af, at køerne
kommer på græs. Således er det over 90 pct. af de mindre
besætninger med under 50 årskøer, der kommer på græs,
mens kun 10 pct. af kvægproducenterne med over 250 års-
køer sender køerne på græs (se bilag 1).
Årsagen til, at køerne holdes i stalden og aldrig kommer
ud, er primært, at det letter den daglige drift at have køerne
samlet og tæt på malkemaskinerne. Mange bedrifter har hel-
ler ikke den fornødne jord i nærheden af bygningerne til at
have køerne ude og mangler drivgange af god kvalitet, hvor-
fra køerne kan føres fra fold til stald og hen til malkemaski-
nerne.
Det har store velfærdskonsekvenser for kvæg, at de ikke
kommer på græs. F.eks. er langt det største velfærdsproblem
for danske køer sygdomme ved deres klove. Det anslås, at
hver femte danske ko lider af digital dermatitis, hvilket er en
hudbetændelse, som bl.a. kan opstå ved kontakt med gylle.
Digital dermatitis er meget smertefuldt og kan medføre, at
en stor del af den bageste del af kloven bliver ødelagt. Syg-
dommen kan forebygges ved bl.a. at holde klovene rene og
tørre, hvilket kan opnås ved at lade køerne komme på græs.
Også en lang række andre sygdomme kan reduceres, ved
at køerne kommer på græs, f.eks. laminitis (forfangenhed),
som er et andet stort velfærdsproblem hos danske køer. Køer
på græs har bedre mulighed for at hvile sig på et eftergive-
ligt underlag, hvor der ikke er kamp om hvilepladserne.
Problemerne med »taberkøer« er også lavere, når køerne
går på græs, end når de er opstaldede, fordi der ved græs-
ning er mindre konkurrence om plads og foder. Det gør, at
aggressionsniveauet er lavere, og at lavt rangerende dyr har
mulighed for at undgå de dominerende køer.
Ovenstående bekræftes bl.a. af »Arbejdsgrupperapport om
hold af malkekvæg« fra 2009 og af analysen »Afgræsnin-
gens betydning for danske malkekøers sundhed«, KvægInfo
nr. 1374, af Bettina Ørnhøj Mortensen og Anne Mette
Kjeldsen, der er lavet på baggrund af data fra Kvægdataba-
sen. Analysen fastslår tillige, at løsdriftssystemer, hvor køer-
ne har en stor fælles stald at bevæge sig i, ikke giver en lige
så god sundhed, som når køerne kommer på græs.
2
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
Besætninger med køerne på græs i forhold til antallet af årskøer i besætningerne.
Bilag 1. Besætninger med køerne på græs i forhold til antallet af årskøer i besætningerne, jf. KvægInfo nr.
1374).
4


Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvæg på græs
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg,
der er ældre end 3 måneder, skal på græs i sommerhalvåret.
Beslutningsforslag nr. B 57 Folketinget 2014-15
AX016980
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 30 fra folketingsåret 2006-07, se Fol-
ketingstidende 2006-07, A, B 30 som fremsat, side 2415 ff.
Kvæg er store dyr, som har brug for at røre sig. Derfor er
det dybt bekymrende, at kvæg i stigende grad holdes i stal-
den hele døgnet hele året rundt. Der er de seneste år sket en
dramatisk reduktion i antallet af køer, der kommer på græs.
For 10 år siden kom ca. 75 pct. af alle køer på græs. I dag er
det kun ca. 25 pct., der kommer på græs – heraf er ca. 10
pct. økologiske.
Denne udvikling er sket, samtidig med at strukturudvik-
lingen øger størrelsen på kvægbesætningerne, især hvad an-
går besætninger med malkekøer. En indsamling af informa-
tioner fra kvægbesætningerne udført af Dansk Kvæg og
samlet i Kvægdatabasen viser, at der er en sammenhæng
mellem besætningsstørrelsen og hyppigheden af, at køerne
kommer på græs. Således er det over 90 pct. af de mindre
besætninger med under 50 årskøer, der kommer på græs,
mens kun 10 pct. af kvægproducenterne med over 250 års-
køer sender køerne på græs (se bilag 1).
Årsagen til, at køerne holdes i stalden og aldrig kommer
ud, er primært, at det letter den daglige drift at have køerne
samlet og tæt på malkemaskinerne. Mange bedrifter har hel-
ler ikke den fornødne jord i nærheden af bygningerne til at
have køerne ude og mangler drivgange af god kvalitet, hvor-
fra køerne kan føres fra fold til stald og hen til malkemaski-
nerne.
Det har store velfærdskonsekvenser for kvæg, at de ikke
kommer på græs. F.eks. er langt det største velfærdsproblem
for danske køer sygdomme ved deres klove. Det anslås, at
hver femte danske ko lider af digital dermatitis, hvilket er en
hudbetændelse, som bl.a. kan opstå ved kontakt med gylle.
Digital dermatitis er meget smertefuldt og kan medføre, at
en stor del af den bageste del af kloven bliver ødelagt. Syg-
dommen kan forebygges ved bl.a. at holde klovene rene og
tørre, hvilket kan opnås ved at lade køerne komme på græs.
Også en lang række andre sygdomme kan reduceres, ved
at køerne kommer på græs, f.eks. laminitis (forfangenhed),
som er et andet stort velfærdsproblem hos danske køer. Køer
på græs har bedre mulighed for at hvile sig på et eftergive-
ligt underlag, hvor der ikke er kamp om hvilepladserne.
Problemerne med »taberkøer« er også lavere, når køerne
går på græs, end når de er opstaldede, fordi der ved græs-
ning er mindre konkurrence om plads og foder. Det gør, at
aggressionsniveauet er lavere, og at lavt rangerende dyr har
mulighed for at undgå de dominerende køer.
Ovenstående bekræftes bl.a. af »Arbejdsgrupperapport om
hold af malkekvæg« fra 2009 og af analysen »Afgræsnin-
gens betydning for danske malkekøers sundhed«, KvægInfo
nr. 1374, af Bettina Ørnhøj Mortensen og Anne Mette
Kjeldsen, der er lavet på baggrund af data fra Kvægdataba-
sen. Analysen fastslår tillige, at løsdriftssystemer, hvor køer-
ne har en stor fælles stald at bevæge sig i, ikke giver en lige
så god sundhed, som når køerne kommer på græs.
2
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
Besætninger med køerne på græs i forhold til antallet af årskøer i besætningerne.
Bilag 1. Besætninger med køerne på græs i forhold til antallet af årskøer i besætningerne, jf. KvægInfo nr.
1374).
4