Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. januar 2015
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til lov om ændring af bogføringsloven. (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.). ()
Aktører:
AX16972
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L51/20141_L51_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. januar 2015 Forslag til Lov om ændring af bogføringsloven (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.) § 1 I bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret ved § 62 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 og § 5 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. § 12 affattes således: »§ 12. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsma- terialet. Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk form her i landet eller i udlandet, hvis den bogføringspligti- ge 1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse med denne lov, 2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til dette her i landet, 3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede syste- mer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v. her i landet og 4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat. Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet ikke i elektronisk form, skal det opbevares i papirform her i landet, jf. dog stk. 4-6. Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i Finland, Island, Norge eller Sverige. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i papirform i udlandet. Bestemmelser- ne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den bogføringspligti- ges aktiviteter i udlandet kan opbevares i papirform i det på- gældende land i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan under de samme betingelser opbevares i papir- form i det pågældende land for indeværende måned og de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.« 2. § 15, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »En offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nød- vendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition, og at regnskabsmaterialet indsendes eller udle- veres, når myndigheden anmoder herom. Endvidere kan myndigheden forlange, at registreringer i fremmed valuta, herunder euro, omregnes til danske kroner. Er regnskabsma- terialet bortset fra eksterne bilag affattet på andre sprog end dansk eller engelsk, kan myndigheden kræve, at den bogfø- ringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk eller en- gelsk. Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte adgang til regnskabsmaterialet gælder også, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredje- mand. Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet i elektronisk form, kan en myndighed forlange, at regnskabsmaterialet udleve- res i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat i henhold til regler, der er udstedt i medfør af § 1 a.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. 3. I § 16, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12, stk. 1-6«. § 2 Loven træder i kraft den 1. marts 2015. Til lovforslag nr. L 51 Folketinget 2014-15 Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 2014-7244 AX016972 § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Folketinget, den 22. januar 2015 MOGENS LYKKETOFT / Bent Bøgsted 2