Opdateret notat om direktiv om udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed - Solvens II forslaget

NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Opdateret notat om "Solvens II forslaget" efter fremsæt-
telsen af Kommissionens ændrede forslag
Revideret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
DIREKTIV om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (KOM(2008) 119) af
26.2.2008.
Resumé
Det reviderede forslag indeholder tekniske ændringsforslag som følge
af de juridiske tjenester i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissio-
nens gennemgang af forslaget samt vedtagelsen af den såkaldte Rom-
1 forordning. Forslagets indhold er ikke ændret som følge af drøftel-
serne i Rådets arbejdsgruppe eller som følge af ændringsforslag fra
Europa-Parlamentet.
Ændringer i indholdet i forhold til grundnotatet af 14. september
2007 er angivet med fed.
Hovedformålet med forslaget er at give forsikringstagerne betryggende
beskyttelse, at give forsikringsvirksomheder ensartede regler indenfor det
indre marked, at øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne
internationalt og at understøtte finansiel stabilitet.
Efter forslaget skal der gælde to forskellige kapitalkrav for forsikrings-
virksomheder: Solvenskrav og minimumskapitalkrav. Solvenskravet sva-
rer til, at der er kapital nok til at modstå betydelige kriser. Det vil således
kun være kriser af en sådan størrelse, at de med statistisk sandsynlighed
kun vil opstå hvert 200. år, som kapitalkravet ikke vil kunne modstå. Mi-
nimumskapitalkravet er det lavest accepterede niveau for kapitalbered-
skabet i en virksomhed. Er kapitalen under minimumskapitalkravet, vil
forsikringstagernes interesser være i alvorlig fare, hvis virksomheden
fortsætter sin forretning.
Forslaget indeholder krav og regler om forsikringsvirksomheders oplys-
ningsforpligtelser overfor både tilsynsmyndigheder og offentligheden.
Efter direktivforslaget ændres udøvelsen af tilsynet med forsikringsgrup-
per, som består af flere forsikringsselskaber i flere EU-lande. Forslaget
introducerer det såkaldte "gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil
en enkelt medlemsstats tilsyn blive udpeget som gruppetilsyn og få kon-
krete koordinations- og beslutningskompetencer.
28. april 2008
Offentligt
KOM (2007) 0361 - Bilag 2
Europaudvalget 2007
2/12
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om ad-
gang til udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (herefter kal-
det Solvens II). KOM(2007)361.
Det reviderede forslag er fremsat 26. februar 20071. Forslaget inde-
holder tekniske ændringsforslag som følge af de juridiske tjenester i
Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionens gennemgang af for-
slaget samt vedtagelsen af den såkaldte Rom-1 forordning2. Forsla-
gets indhold er ikke ændret.
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 55. Forslaget
vedtages således efter den fælles beslutningstagning, som er beskrevet i
Traktatens artikel 251.
Kommissionens hovedformål med forslaget er at give forsikringstagerne
større sikkerhed. Men forslaget skal også give forsikringsvirksomheder
ensartede regler indenfor det indre marked, øge europæiske forsikrings-
selskabers konkurrenceevne internationalt og understøtte finansiel stabili-
tet.
Forslaget til Solvens II-direktiv består af en revision af de gældende reg-
ler for beregning af kapitalkrav i forsikringsselskaber og en sammen-
skrivning af 13 direktiver på følgende områder: Skadesforsikring, livsfor-
sikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af forsikringsvirk-
somhed.
Direktivforslaget er et principbaseret rammedirektiv udarbejdet under den
såkaldte Lamfalussy-proces. Denne beslutningsproces skal sikre, at EU's
regulering på det finansielle område bliver bedre og mere effektiv. Dette
sikres ved, at beslutningsprocessen sideløbende foregår på fire niveau'er:
- Niveau 1: Rådet og Parlamentet vedtager et rammedirektiv
- Niveau 2: Kommissionen udsteder forordninger eller direktiver med be-
stemmelser, som udfylder rammedirektivet.
- Niveau 3: De nationale finanstilsyn sidder i niveau-3 komiteer, som kan
udstede retningslinjer og vejledninger om brugen og fortolkningen af Ni-
veau-I og –II-reguleringen. Disse standarder o.l. er dog ikke retligt bin-
dende.
Niveau 4: På niveau 4 påser Kommissionen, at medlemsstaternes lovgiv-
ning lever op til EU-reguleringen.
Kommissionen vil således efter Solvens II-forslaget, skulle gennemføre
en række udfyldende bestemmelser (Niveau II-regulering).
1
Det ændrede forslag foreligger endnu ikke på dansk
2
Det ændrede forslag indeholder på side 15 en oversigt over de artikler, som er ændret.
3/12
1.1. Tilsyn og beskyttelse af forsikringstagere
Tilsyn med forsikringsselskaber skal ske på en fremtidssikret og risiko-
orienteret måde. Solvens II tager derfor udgangspunkt i en såkaldt øko-
nomisk risikoorienteret tilgangsvinkel, som bedst muligt forsøger at re-
flektere den reelle risikoprofil for forsikringsselskaber og genforsikrings-
selskaber.
Tilsynsmyndighederne skal efter forslaget udøve deres tilsyn på en gen-
nemskuelig og ansvarlig måde. Medlemsstaterne skal sørge for, at tilsy-
nene har bemyndigelse til at foretage de nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at virksomhederne lever op til direktivets krav, samt til at fore-
bygge og forhindre uregelmæssigheder.
Tilsynsbemyndigelserne skal også kunne udstrækkes til aktiviteter, som
virksomhederne har outsourcet til virksomheder, der ikke er under direkte
tilsyn. Når forsikringsvirksomheder outsourcer opgaver til andre virk-
somheder, sikrer direktivet desuden, at tilsynsmyndighederne har ret til al
relevant information fra udøveren af outsourcede aktiviteter. Desuden kan
tilsynsmyndighederne gå på inspektion hos disse – uanset om det er en
enhed omfattet af direktivet eller ej.
Tilsynene påser og evaluerer forsikringsvirksomhedernes indsats for at
leve op til direktivets krav og for at imødegå de risici, som virksomheden
står overfor. For at kunne løfte denne opgave giver forslaget tilsynene
passende værktøjer til at identificere og håndtere eventuelle forringelser i
virksomhedernes økonomiske stilling.
Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen ikke mener, at en forsikringsvirksom-
heds risici reflekteres i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet helt eks-
traordinært pålægge virksomheden et højere kapitalkrav.
Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksom-
heden lever op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget
have nedskrevne retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risi-
kostyring og for evt. outsourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foreta-
ge en egen risiko- og solvens-vurdering, som tilsynet skal informeres om.
Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsik-
ringstageres og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passi-
ver sker efter markedsværdiprincippet.
Efter forslaget skal forsikringsvirksomheder underlægges to forskellige
kapitalkrav: Solvenskrav og minimumskapitalkrav.
Solvenskravet (SCR) skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virk-
somhed opfylder solvenskravet, svarer det til, at der er kapital nok til at
4/12
modstå betydelige kriser. Det vil således kun være kriser af en sådan stør-
relse, at de med statistisk sandsynlighed kun vil opstå hvert 200. år, som
kapitalkravet ikke vil kunne modstå. Forsikringsvirksomheder kan bruge
en standardformel til beregningen af SCR, eller de kan søge tilsynet om
tilladelse til at bruge en specialdesignet intern model. Et brud på kravet
medfører, at forsikringsselskabet fx skal udarbejde en genopretningsplan.
Minimumskapitalkravet (MCR) er det lavest accepterede niveau for kapi-
talberedskabet i en virksomhed. Er kapitalen under minimumskapitalkra-
vet, vil forsikringstagernes interesser være i alvorlig fare, hvis virksom-
heden fortsætter sin forretning. Hvis selskabet konstaterer, at kapitalen
kommer under minimumskapitalkravet, skal selskabet underrette tilsynet
straks. Inden en måned skal selskabet præsentere en plan om, hvordan
selskabet inden for tre måneder efter konstateringen vil reetablere kapita-
len, så minimumskapitalkravet er dækket. Opfylder selskabet ikke disse
frister, vil tilsynet foretage en ultimativ tilsynsreaktion, dvs. trække virk-
somhedens tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed og/eller tage virk-
somhedens bestand under administration.
Forsikringsvirksomheden skal endvidere investere sine midler efter det
såkaldte "prudent person" princip. Princippet siger, at forsikringsvirk-
somheder skal investere i aktiver, så forsikringstagernes interesser vare-
tages bedst muligt, og så investeringen modsvarer de tilsvarende forplig-
telser. Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finan-
sielle risici, såsom risici som følge af koncentration af investeringerne.
1.2. Oplysningsforpligtelser over for forsikringstagere og markedet
Forsikringsvirksomheder skal efter forslaget give tilsynet alle de oplys-
ninger, som er nødvendige for at føre tilsyn.
Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentlig-
gøre en rapport om deres solvens og finansielle situation.
1.3. Tilsyn med forsikringsgrupper
Efter direktivforslaget ændres udøvelsen af tilsynet med forsikringsgrup-
per, som består af flere forsikringsselskaber i flere EU-lande. Forslaget
introducerer det såkaldte "gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil et
enkelt medlemsstats tilsyn blive udpeget som gruppetilsyn og få konkrete
koordinations- og beslutningskompetencer. "Gruppetilsynet" er som ud-
gangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med moderselskabet i en forsik-
ringskoncern.
Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af
gruppetilsynet: gruppe-solvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-
koncentration, risikostyring og interne kontroller. Gruppetilsynets opga-
ver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som
har tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.
5/12
For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget et sæt af regler
om informationsudveksling mellem tilsynsmyndighederne. Disse krav
forpligter tilsynsmyndighederne til at rådføre sig med hinanden forud for
vigtige beslutninger.
Forsikringsselskabers kapitalkrav/solvens skal modsvare de risici, som
selskabet er udsat for eller påtager sig. Et selskab, som er koncentreret
om en bestemt branche, vil være mere eksponeret. Diversifikation mellem
lande og/eller brancher mindsker denne eksponering. Dermed bliver kapi-
talkravet tilsvarende mindre.
Direktivforslaget indeholder regler om, at moderselskaber på visse betin-
gelser kan bruge erklæringer om "gruppesupport" til at dække en del af et
datterselskabs solvenskrav. Det vil sige, at en juridisk bindende erklæring
fra moderselskabet om, at moderselskabet overfører kapital til dattersel-
skabet, hvis datterselskabet kommer i økonomiske problemer, kan side-
stilles med datterselskabets egenkapital. Minimumskapitalkravet skal dog
altid være dækket af kapital i datterselskabet.
Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en
intern model til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapi-
talkravene i de enkelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås
enighed mellem gruppe-tilsynet og solotilsyn om en sådan ansøgning, er
det gruppetilsynet, som træffer den endelige afgørelse herom.
Forslaget drøftes i en arbejdsgruppe under Rådet.
2. Europa-Parlamentets holdning
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget er omfattet af den
fælles beslutningstagning, og Europa-Parlamentet skal derfor udtale sig.
De foreløbige tilkendegivelser går ud på, at Økonomiudvalget særligt
vil lægge vægt på bestemmelserne om tilsyn med grupper af forsik-
ringsselskaber. Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om
forslaget i foråret 2008.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen skriver, at direktivforslagets formål (som bl.a. er at give
forsikringsvirksomheder ensartede regler indenfor det indre marked, øge
europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt og un-
derstøtte finansiel stabilitet m.m.) ikke kan opnås i tilstrækkeligt omfang
af medlemsstaterne hver især. Formålet med direktivforslaget kan bedre
opnås ved at regulere på fællesskabsplan. Derfor er forslaget efter Kom-
missionens vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da ensartede regler indenfor det indre marked nød-
vendigvis må skabes på fællesskabsplan, og idet kapitalkravene kan afspejle
lokale forhold.
6/12
4. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende
bekendtgørelser. Herunder kan særligt nævnes bekendtgørelse om sol-
vens og driftsplaner og bekendtgørelse om finansielle rapporter for for-
sikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
I bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser §§ 63-70 fastsættes regler for opgørelse af
forsikringsforpligtelser. Efter disse regler skal forpligtelserne på balancen
beregnes efter bedste skøn.
§ 126 i lov om finansiel virksomhed fastsætter minimumskravet til basis-
kapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. De nær-
mere regler for beregning af kapitalkravet er beskrevet i bekendtgørelse
om solvens og driftsplaner. Beregningen af kapitalkravet har hidtil været
baseret på bestemmelser fastsat i henholdsvis livsforsikrings- og skades-
forsikringsdirektiverne.
Ved ændring af lov om finansiel virksomhed 6. juni 2007 og efterfølgen-
de ændring af bekendtgørelse om solvens og driftsplaner er bestemmel-
serne for beregning af kapitalkravet imidlertid blevet ændret. Ændringer-
ne er trådt i kraft pr. 1. juli 2007. Efter ændringen indføres på livsforsik-
ring et mere risikobaseret solvenskrav, som medfører, at solvenskravet i
højere grad afspejler risikoen på de garantier (rente- og ydelsesgarantier),
selskabet har udstedt. Samtidig er indført et nyt krav til alle forsikrings-
selskaber om at opgøre et individuelt solvensbehov. Opgørelsen af et in-
dividuelt solvensbehov er inspireret af reglerne på bankområdet.
Det individuelle solvensbehov er selskabets egen vurdering af den til-
strækkelige basiskapital. I vurderingen skal alle relevante risici for det
pågældende selskab inddrages. Det individuelle solvensbehov skal indbe-
rettes til Finanstilsynet to gange årligt.
Kapitalelementer, som kan indgå i basiskapitalen, fastsættes i lov om fi-
nansiel virksomhed §§ 130, 131 og 133-138. Efter de gældende regler
opdeles basiskapitalen i kernekapital (justeret egenkapital) og suppleren-
de kapital (lånekapital med egenkapitalegenskaber mv.). § 135 fastsætter
grænser for, hvor høj en andel supplerende kapital kan udgøre af basiska-
pitalen.
Lov om finansiel virksomhed §§ 158-169 fastsætter regler om midlernes
anbringelse og likviditet. Herunder visse kvantitative placeringsgrænser
efter aktivtype.
Regler vedrørende rapportering til offentligheden og til tilsynet findes i
lov om finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser, særligt i be-
7/12
kendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgå-
ende pensionskasser.
I den nuværende regulering er gruppetilsynet (tilsynet med en koncern
omfattende flere forsikringsselskaber) betegnet som et supplement til so-
lotilsynet (tilsynet med de enkelte forsikringsselskaber). Det betyder, at
tilsynet med den enkelte forsikringsvirksomhed er uændret, selv om den
er et datterselskab i en koncern. Gruppetilsynet kan ses som en overbyg-
ning til solotilsynet.
5. Høring
Forslag har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor
samt til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af for-
slaget i forbindelse med forslagets fremsættelse. Der er tale om et om-
fangsrigt direktiv, hvor det derfor ikke har været muligt for alle medlem-
mer af specialudvalget at forholde sig til alle dele af direktivet og konse-
kvenserne for dansk regulering endnu. Høringssvarene skal ses i lyset
heraf.
Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amts-
rådsforeningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigel-
sesministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri,
Dansk Aktionærforening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-
ening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finansforbundet, Fi-
nansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, For-
eningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødeva-
reministeriet, Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Hånd-
værksrådet, Indenrigsministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsmini-
steriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Køben-
havns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Nykredit, Realkreditrådet, Skattemini-
steriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet,
Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Følgende organisationer har svaret på høringen:
Finansrådet finder, at det er væsentligt at sikre, at virksomheder behand-
les ens uanset selskabsform, herunder koncerner, samejer og strategiske
samarbejder, samt at reglerne ikke bliver uforholdsmæssigt byrdefulde
for koncerner, herunder konglomerater
Danmarks Rederiforening har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
FSR pegede på, at der må være sammenhæng mellem de internationale
regnskabsstandarder og opgørelsesreglerne i forhold til solvenskrav. F&P
var enig heri. F&P peger på, at Solvens II-forslaget opererer med en sund
8/12
målingsmetodik. Arbejdet med den internationale regnskabsstandard for
forsikringskontrakter er derimod stadig på et indledende stadium.
Forsikring & Pension støtter generelt Kommissionens direktivfor-
slag. Forsikring og Pension lægger vægt på, at reglerne om tilsynet med
selskabernes solvens udformes således, at selskaberne får incitament til
god risikostyring, hvor risiko og kapitalkrav følges af.
F&P peger på, at der under forhandlingerne om det foreslåede gruppetil-
syn må foretages en vurdering af de fordele, som opnås ved risikospred-
ning og tilsynsreglerne. Med en økonomisk tilgang til Solvens II vil de
forskellige måder, som risikospredningen kan ske på, afspejles i de til-
synsmæssige regler. F&P har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling
til det komplekse sæt af forslag til regler om hhv. opgørelse af solvens-
krav på gruppeniveau og den tilsynsmæssige forankring af gruppetilsynet.
I relation til sidstnævnte peger F&P dog på, at der kan være gode grunde
til at være åben over for at lade det tilsynsmæsige ansvar med forsik-
ringsgrupper følge den økonomiske realitet, der gælder for sådanne grup-
per.
De foreslåede regler om outsourcing vil betyde ændringer i de gældende
samarbejdsaftaler med de virksomheder, der er outsourcet til. Konse-
kvenserne af dette bør afklares nærmere med de berørte parter.
Omfanget af den offentlighed, der foreslås om selskabernes solvens bør
ligeledes overvejes nærmere. Det må respekteres, at der er to solvenskrav,
SCR og MCR, der udgør hhv. et "blødt" og et "hårdt" krav. Hvis kravet
om offentlighed kommer til at indebære, at ethvert brud på SCR - der
netop ikke er udtryk for økonomiske problemer i det pågældende forsik-
ringsselskab - skal offentliggøres, vil det let kunne føre til, at selskaber-
ne overopfylder kapitalkravet. På den måde vil det øverste kapitalkrav
blive et "hårdt" mål, og selskaberne vil ikke få den fulde fordel af fleksi-
biliteten i de nye regler.
Direktivet bør i øvrigt tillade, at det kommende års forventede resultat i
skadesforsikring indgår i kapitalgrundlaget. Det er nødvendigt for at sikre
incitamentet til sund risikostyring i skadesforsikring.
F&P understreger, at det er vigtigt, at reglerne ikke medfører unødige
byrder eller ulemper for de danske selskaber.
F&P finder endelig, at tilsynet hurtigt må klart tilkendegive, om selve
sammenskrivningen af de 13 direktiver vil medføre ændringer i den dan-
ske regulering af de finansielle virksomheder.
ATP skriver, at ATP ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde,
men at den senere nationale gennemførelseslovgivning erfaringsmæssigt
vil smitte af på lovreguleringen af ATP/SP og AES. ATP bemærker, at
9/12
hvis AES blev direkte omfattet af Solvens II-direktivet, ville kravene til
de forsikringsmæssige hensættelser blive forøget væsentligt.
ATP ser positivt på direktivets forslag om bedre sammenhæng mellem
større ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for selskabets finansielle likvi-
ditet. Det samme gælder forslaget om et større ledelsesmæssigt ansvar for
de foretagne investeringer kombineret med mindre detaljerede regler om
anbringelse af selskabets midler. Med hensyn til forslagets indvirkning på
de omfattede virksomheder, så skal forslagets afbalancering af de friere
investeringsbeslutninger og mulighed for reduktion i kapital- og solvens-
krav analyseres. Opfyldelse af kravene til interne kontroller vil på den
ene side kunne forøge brugen af økonomiske og personalemæssige res-
sourcer. På den anden side vil ophævelsen af investeringsbegrænsninger
kunne forbedre selskabernes afkast.
ATP påpeger, at de gennemførelsesforanstaltninger, som forslaget be-
myndiger til, ikke må føre til unødige bureaukratiske omkostnings- eller
ressourcekrævende funktioner. Gennemførelsesforanstaltningerne skal
gennemføres med et indhold, som er enkelt, smidigt og hensigtsmæssigt
for selskaberne og tilsynsmyndighederne.
ATP tilslutter sig en regulering, som giver selskabsledelserne friere ram-
mer til at investere midler ud fra et "bonus-pater-princip". ATP forudsæt-
ter, at bemyndigelsen i forslagets artikel 132, hvorefter Kommissionen
kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af identifika-
tion, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringerne, alene
udnyttes til præcisering af de friere investeringsrammer for ledelserne.
Dansk Aktionærforening har ved en første gennemgang af Solvens II for-
slaget fundet det interessant. Foreningen påpeger dog, at det - som følge
af forslagets store omfang, det tekniske indhold og det forhold, at det skal
suppleres med niveau 2 regler fra EU-Kommissionen - ikke muligt at
komme med dækkende bemærkninger på indeværende tidspunkt.
Dansk Aktionærforening konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen
lægger vægt på hensynet til forsikringstagerne og investorerne i forhold
til solvens.
Det ændrede forslag har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget
for den finansielle sektor samt til en række organisationer, hvis med-
lemmer forventes berørt af forslaget. Der har ikke været bemærk-
ninger til ændringerne i forslaget under denne høring.
6. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre lande støtter principperne i forslaget. Da forslaget fortsat be-
handles i en arbejdsgruppe under Rådet, er holdningerne endnu ikke en-
deligt fastlagt.
10/12
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil. Danmark lægger vægt
på, at:
• Der etableres et fremtidigt solvenssystem, hvor solvenskravene i
højere grad end i det eksisterende system tager højde for de for-
skellige risici knyttet til forsikringsvirksomhed og derved i højere
grad afspejler det enkelte selskabs risici.
• Beregningen af solvenskravet skal i overensstemmelse med for-
målet med direktivet ske på en måde, så det også for danske for-
sikringsvirksomheder afspejler deres reelle risici.
• Der skal være en tilstrækkelig grad af offentlighed om solvensen
for selskaberne
• Kravene til tilsynsprocessen, interne kontroller, risikostyring mv.
afpasses virksomhedernes størrelse og kompleksitet og de admini-
strative byrder begrænses til det nødvendige – dog uden at dette
må svække forsikringstagernes stilling.
• Ansvaret for ultimativt at inddrage tilladelsen som udgangspunkt
påhviler den myndighed, der har udstedt tilladelsen.
• Tilsynsmyndighederne får gode muligheder for at føre et effektivt
tilsyn med forsikringsselskaber, der er datterselskaber i forsik-
ringskoncerner, som er under gruppetilsyn.
• Forskellene i reglerne for bank og forsikring skal være velbegrun-
dede, Og der skal ske en konvergens mellem de regnskabsregler,
der ligger i direktivet, og arbejdet med IFRS-reglerne.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivet er et rammedirektiv, derfor kendes alle lovgivningsmæssige
konsekvenser ikke før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fast-
lagt. I nedenstående er kort beskrevet de overordnede lovgivningsmæssi-
ge ændringer, som kan ses af det nuværende rammedirektiv.
For skadesforsikring forventes gennemført en ændring i værdiansættelsen
af forpligtelserne. Det vil medføre ændringer i bekendtgørelse om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Forslaget vil have konsekvenser for beregningen af kapitalkravet. Der
skal fastsættes nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. Ændringerne skal fore-
11/12
tages i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelse om solvens og
driftsplaner.
Forslaget lægger op til en anderledes opdeling af kapitalelementer end det
er tilfældet i nuværende lovgivning. Det vil medføre ændringer i lov om
finansiel virksomhed.
De nuværende bestemmelser om midlernes anbringelse og likviditet er-
stattes i forslaget af et generelt princip (prudent person). Disse bestem-
melser vil derfor bortfalde som følge af forslaget.
Gruppetilsynets omfang og indflydelse forøges. Det vil medføre ændrin-
ger i lov om finansiel virksomhed.
Statsfinansielt forventes øgede offentlige udgifter til flere medarbejdere i
Finanstilsynet i forbindelse med indførelsen af et mere effektivt og risikoba-
seret tilsyn. Finanstilsynet vil blandt andet fremover skulle godkende virk-
somhedernes modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets ud-
gifter finansieres ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under til-
syn.
Kommissionen har oplyst, at de dele af direktivet, der er sammenskrivnin-
ger af eksisterende direktiver, ikke bør medføre materielle ændringer. Det er
endnu ikke til at vurdere, om der på den baggrund alligevel vil være behov
for justeringer af dansk lovgivning.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
De risikobaserede kapitalkrav i Solvens II vil belønne effektiv risikostyring
og sund diversifikation af risici i forsikrings- og pensionsbranchen. Det vil
samtidig kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgo-
dehavender og dermed tiltro til branchen. Endelig vil det fremme en kapi-
talallokering, der afspejler de reelle samfundsøkonomiske behov. I Dan-
mark vil effekten heraf være mindre, da der - som nævnt under gældende ret
– allerede er taget skridt i denne retning i den danske regulering.
Ensartede spilleregler på tværs af Europa og revisionen af reglerne for tilsyn
med forsikringsgrupper med datterselskaber i flere lande vil skabe grobund
for øget integration af de europæiske forsikringsmarkeder og øget grænse-
overskridende konkurrence.
På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for
branchen. Særligt må forventes overgangsproblemer for forsikringsselska-
ber med lille risikospredning og/eller begrænset kapitalgrundlag. Modsva-
rende vil typisk større virksomheder med stor risikospredning nemmere
kunne tilpasse sig til de nye regler.
I en europæisk kontekst fremhæves endvidere en betydning for aktiemarke-
det som følge af en øget kapitalbelastning af risikofyldte aktieinvesteringer.
12/12
I en dansk kontekst vil solvens II næppe have samme betydning for den
danske pensions- og forsikringsbranchens investeringspolitik. Da de danske
regler efter indførelsen af solvensbehov og de såkaldte trafiklys allerede til-
skynder til en investeringspolitik, der afspejler risici og kapitalgrundlag.
Størrelsesordenen af de samfundsmæssige effekter kan ikke fastlægges, da
der er tale om et rammedirektiv. Detaljerne i reguleringen vil blive fastlagt i
udfyldende forordninger, og først da kan de samfundsmæssige konsekven-
ser beregnes mere nøjagtigt.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er gjort særlig meget ud af, at det nye solvens-regime ikke er for byrde-
fuldt for små og mellemstore selskaber. Derfor har proportionalitetsprincip-
pet (hvorefter ulemperne for de berørte ikke må være ude af proportioner
med de fordele, som en retsakt medfører) særlig stor betydning for anven-
delsen af de kvantitative og kvalitative krav til solvens-regimet og reglerne
om tilsyn. Der er fx mulighed for at anvende standardmodeller. Ligesom
nogle af de mindre selskaber er undtaget for direktivet.
Forslaget må generelt forventes at medføre visse administrative omkostnin-
ger for virksomhederne. Den nøjagtige størrelsesorden af de administrative
konsekvenser for danske virksomheder kan dog ikke fastlægges, da der er
tale om et rammedirektiv. Detaljerne i reguleringen vil blive fastlagt i ud-
fyldende forordninger, og først da kan de administrative konsekvenser be-
regnes mere nøjagtigt. På det nuværende grundlag er skønnet, at de admini-
strative meromkostninger for den samlede europæiske pensions- og forsik-
ringsbranche vil være 2-3 mia. euro i etableringsfasen og 0,3-0,5 mia. euro
årligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 14.
september 2007 – bilag KOM(2007)0361 – bilag 1 - og den 17. septem-
ber 2007 til Folketingets Erhvervsudvalg – Bilag ERU alm. del – Bilag
300.