Samlenotat vedr. rådsmøde ØKOFIN 3/6-08

22. maj 2008
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008
1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
a) Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Italien,
Slovakiet, Tjekkiet og Portugal
- Rådsbeslutninger
2. EMU@10: 10 år med ØMU’en
- Udveksling af synspunkter
KOM(2008) 0238
3. Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB
- Udveksling af synspunkter
KOM(2008) 0248, KOM(2008) 0249
4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008
a) Fødevarepriser
- Udveksling af synspunkter
5. Finansielle tjenesteydelser
a) Clearing og afvikling
- Rådskonklusioner
b) Solvens II
- Fremskridtsrapport
KOM(2007) 0361, KOM(2008) 0119
6. Skat
a) Moms af finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
- Fremskridtsrapport
KOM(2007) 0746, KOM(2007) 0747
b) Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om punktafgift
- Fremskridtsrapport
KOM(2008) 0078
side 3
side 11
side 16
side 21
side 24
side 29
side 36
side 37
Offentligt
2872 - Økofin - Bilag 1
Europaudvalget 2008
2
c) Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rådskonklusioner
side 40
3
Dagsordenspunkt 1: Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud for Italien, Portugal, Tjekkiet og
Slovakiet
Resumé
ECOFIN ventes at vedtage fire beslutninger under Traktatens artikel 104.12, der ophæver
proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til hhv. Italien, Portugal,
Tjekkiet og Slovakiet.
Baggrund
ECOFIN indledte proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for
Tjekkiet og Slovakiet i 2004 og for Italien og Portugal i 2005, jf. tabel 1. Procedu-
ren blev iværksat som konsekvens af konstatering af offentlige budgetunderskud,
som overskred Traktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP, samt, for Italien og
Portugal, en offentlig gældskvote over Traktatens referenceværdi på 60 pct. af
BNP.
Tabel 1
Oversigt over EDP procedurer
Rådets henstilling om at
bringe det uforholdsmæssigt
store underskud til ophør
Frist for korrektion af ufor-
holdsmæssigt store under-
skud
Italien 28. juli 2005 2007
Portugal 20. september 2005 2008
Slovakiet 5. juli 2004 2007
Tjekkiet 5. juli 2004 2008
Italien
Italiens offentlige budgetunderskud blev primo 2005 opgjort til 3,1 pct. af BNP i
både 2003 og 2004, og den offentlige gæld blev opgjort til ca. 106-107 pct. af BNP
i begge år.1
ECOFIN vedtog den 28. juli 2005 en beslutning om eksistens af et
uforholdsmæssigt stort underskud i Italien, jf. Traktatens artikel 104.6, og en hen-
stilling til Italien om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort under-
skud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.
Rådshenstillingen af 28. juli 2005 opfordrede Italien til bl.a. at gennemføre de
nødvendige tiltag for at sikre en samlet reduktion af det strukturelle underskud på
mindst 1,6 pct. af BNP i løbet af 2006-2007, idet mindst halvdelen af korrektio-
nen skulle gennemføres i 2006.
1 Det offentlige underskud blev senere opjusteret til 3,5 pct. af BNP i både 2003 og 2004. Endvidere blev gældskvoten
senere nedjusteret til ca. 104 pct. af BNP for begge år.
4
Herudover opfordredes Italien til at sikre strukturelle budgetforbedringer på
mindst 0,5 pct. af BNP pr. år efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud for at fastholde den budgetmæssige konsolidering mod den mellemfri-
stede finanspolitiske målsætning (MTO), som er balance på den strukturelle bud-
getsaldo senest i 2011.
Portugal
I Portugals opdaterede stabilitetsprogram af juni 2005 forventedes et offentligt
budgetunderskud på 6,2 pct. af BNP og en offentlig gældskvote på 66,5 pct. af
BNP i 2005. Dette bevirkede, at ECOFIN den 20. september 2005 vedtog en
beslutning om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal og en
henstilling til Portugal om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør. Det var anden gang, at Portugal blev underlagt proceduren
for uforholdsmæssigt store underskud.2
Rådshenstillingen af 20. september 2005 opfordrede bl.a. Portugal til at begrænse
forværringen af de offentlige finanser i 2005 og implementere de nødvendige tiltag
til at reducere det strukturelle underskud med 1,5 pct. af BNP i 2006 og med
mindst 0,75 pct. af BNP i 2007 og 2008.
ECOFIN’s henstilling anbefalede endvidere en budgetmæssig konsolidering mod
et mellemfristet balanceret budget ved en årlig forbedring af den strukturelle saldo
på mindst 0,5 pct. af BNP efter det uforholdsmæssigt store underskud er korrige-
ret.
Slovakiet
Slovakiets offentlige budgetsaldo blev primo 2004 opgjort til -3,6 pct. af BNP i
2003.3
ECOFIN vedtog den 5. juli 2004 en beslutning om eksistens af et ufor-
holdsmæssigt stort underskud i Slovakiet og en henstilling til Slovakiet om at brin-
ge situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Rådshenstillingen af 5. juli 2004 opfordrede bl.a. Slovakiet til at implementere
strengt de i konvergensprogrammet af maj 2004 fremsatte mål – især de mål for-
bundet med yderligere reformer af sundhedsvæsenet og rationalisering i den of-
fentlige sektor.
Herudover opfordredes Slovakiet til at styrke de treårige budgetmæssige rammer
ved at indføre detaljerede, mellemfristede udgiftslofter, der vedtages af parlamen-
tet.
2 Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev første gang påbegyndt for Portugal i 2002 på baggrund af et
underskud på over 4 pct. af BNP i 2001. Proceduren blev ophævet den 11. maj 2004.
3 Budgetunderskuddet blev senere revurderet til 2,7 pct. af BNP, idet ændringer i registrering af skatteindtægter førte til
revision af historisk data.
5
Tjekkiet
Tjekkiets offentlige budgetunderskud for 2003 blev primo 2004 opgjort til 12,9
pct. af BNP.4
ECOFIN vedtog derfor den 5. juli 2004 en beslutning om eksistens
af et uforholdsmæssigt stort underskud i Tjekkiet og en henstilling til Tjekkiet om
at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.
Rådshenstillingen af 5. juli 2004 opfordrede Tjekkiet til bl.a. at implementere de
tiltag, der præsenteredes i konvergensprogrammet af maj 2004 med særligt fokus
på nedjustering af de statslige lønudgifter samt reduktion af udgifter i de enkelte
ministerier.
I modstrid med Rådets henstilling af 2004, udskød Tjekkiets konvergensprogram
af marts 2007 reduktionen af det uforholdsmæssigt store underskud med mindst
ét år til trods for den gunstige konjunktursituation i Tjekkiet. Udskydelsen af re-
duktionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud skyldtes særligt en ek-
spansiv finanspolitik i 2007 og især øget vækst i sociale udgifter.
ECOFIN vedtog den 10. juli 2007 en beslutning, der fastslog, at Tjekkiets finans-
politiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004
var utilstrækkelige. På baggrund af en henstilling fra Kommissionen vedtog
ECOFIN den 10. oktober 2007 en ny henstilling til Tjekkiet, der anbefalede, at de
tjekkiske myndigheder bør begrænse forværringen af budgetunderskuddet i 2007
og bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i
2008. Hermed bekræftedes den oprindelige frist. Rådet anbefalede desuden en
forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,75 pct. point i 2008 for at sikre et
nominelt budgetunderskud på under 3 pct. af BNP i samme år og en fastholdelse
af denne reduktion på sigt. ECOFIN opfordrede Tjekkiet til at fastholde den
budgetmæssige konsolidering mod den mellemfristede målsætning om et struktu-
relt underskud på 1 pct. af BNP og opnå dette mål inden for den oprindelige tids-
frist i 2012.
Indhold
På baggrund af Kommissionens henstillinger af den 6.-7. maj 2008 ventes ECO-
FIN den 3. juni 2008 at træffe beslutning under Traktatens artikel 104.12 om op-
hævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til
hhv. Italien, Portugal, Tjekkiet og Slovakiet. Kommissionens henstillinger bygger
på forbedringer i landenes offentlige budgetunderskud, jf. tabel 2, og Kommissio-
nens vurdering af troværdigheden og holdbarheden af de forbedrede saldi.
Kommissionen konkluderer, at Italien, Portugal, Slovakiet og Tjekkiet har korrige-
ret deres uforholdsmæssigt store underskud inden for den af ECOFIN fastsatte
frist. I 2007 er alle landenes offentlige budgetunderskud bragt under Traktatens
referenceværdi på 3 pct. af BNP, jf. tabel 2. En del af landenes korrektion skyldes
den gunstige konjunkturudvikling i EU i 2007. Ingen af landene ventes imidlertid
4 Underskuddet udgjorde 5,9 pct. af BNP renset for effekten af en række effektuerede statsgarantier.
6
at opnå årlige strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. point af BNP efter kor-
rektionen, muligvis med undtagelse af Tjekkiet. Derfor opfordres landene til at
øge konsolideringsindsatsen med henblik på at sikre MTO i overensstemmelse
med ECOFIN’s anbefalinger og Stabilitets- og Vækstpagten.
Tabel 2
Offentlige finanser
(% af BNP)
2003 2004 2005 2006 2007 20081
20091
Italien
Offentlig budgetsaldo -3,5 -3,5 -4,2 -3,4 -1,9 -2,3 -2,4
Offentlige indtægter 44,8 44,2 43,8 45,4 46,6 46,4 46,4
Offentlige udgifter 48,3 47,7 48,0 48,8 48,5 48,7 48,7
Strukturelle budgetforbedringer2
0,4 0,2 1,7 1,3 -0,4 0,3
Offentlig gæld 104,3 103,8 105,8 106,5 104,0 103,2 102,6
Portugal
Offentlig budgetsaldo -2,9 -3,4 -6,1 -3,9 -2,6 -2,2 -2,6
Offentlige indtægter 42,5 43,1 41,6 42,4 43,1 43,6 43,3
Offentlige udgifter 45,5 46,5 47,7 46,3 45,7 45,7 45,9
Strukturelle budgetforbedringer2
N.A. -0,6 2,0 1,0 0,3 -0,3
Offentlig gæld 56,9 58,3 63,6 64,7 63,6 64,1 64,3
Slovakiet
Offentlig budgetsaldo -2,7 -2,4 -2,8 -3,6 -2,2 -2,0 -2,3
Offentlige indtægter 37,4 35,4 35,3 33,5 34,7 34,3 33,8
Offentlige udgifter 40,2 37,8 38,1 37,2 36,9 36,3 36,1
Strukturelle budgetforbedringer2
0 0,4 -2,1 0,5 -0,2 -0,3
Offentlig gæld 42,4 41,4 34,2 30,4 29,4 29,2 29,7
Tjekkiet
Offentlig budgetsaldo -6,6 -3,0 -3,6 -2,7 -1,6 -1,4 -1,1
Offentlige indtægter 40,7 42,2 41,4 41,0 40,8 40,7 40,7
Offentlige udgifter 47,3 45,2 44,9 43,6 42,4 42,2 41,8
Strukturelle budgetforbedringer2
4,2 -0,8 -0,8 0,6 0,4 0,4
Offentlig gæld 30,1 30,4 29,7 29,4 28,7 28,1 27,2
1) Kommissionens vurderinger – i 2009 baseret på en forudsætning om ingen politikændringer.
2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2008 og opdateringer af landenes stabilitets- og konver-
gensprogrammer 2007 og Eurostat.
7
Vurdering af holdbarheden af korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud
Italien
Ifølge Kommissionens forårsprognose vil Italiens offentlige budgetunderskud
stige i 2008 og 2009 til hhv. 2,3 og 2,4 pct. af BNP. Den strukturelle budgetsaldo
ventes endvidere forværret i 2008, hvilket ikke er overensstemmelse med ECO-
FIN’s henstilling.
Forværringen af den offentlige budgetsaldo skyldes ikke kun lavere forventet
vækst, men også ekspansive tiltag, som blev udskudt fra 2007, samt nye tiltag ved-
taget i de første måneder af 2008. Tiltagene omfatter bl.a. skattelettelser og skatte-
fradrag, øgede arbejdsløshedsunderstøttelse og finansiering af lønaftaler på kom-
munalt niveau. Ifølge Italiens stabilitetsprogram af 2007 forventes underskuddet
reduceret til 1,5 pct. af BNP i 2009. Programmet specificerer imidlertid ikke hvilke
korrigerende tiltag, der ligger til grund for den budgetmæssige forbedring.
Samlet set vurderer Kommissionen, at reduktionen af det uforholdsmæssigt store
underskud i Italien er holdbar, og underskuddet ikke ventes at stige over referen-
ceværdien på 3 pct. af BNP.
Portugal
Det offentlige budgetunderskud i Portugal er ét år før ECOFIN’s frist bragt un-
der referenceværdien på 3 pct. af BNP. Ifølge Kommissionens seneste prognose
og Portugals stabilitetsprogram af 2007 forventes det offentlige budgetunderskud
yderligere reduceret til 2,2 pct. af BNP i 2008. Denne forbedring ventes drevet af
en fortsat stigning i offentlige indtægter, selv om stigningstakten ventes lavere end
i de seneste år. Offentlige udgifter i forhold til BNP ventes stabiliserede. I 2009
forventes en mindre stigning i underskuddet til 2,6 pct. af BNP, som primært
skyldes den reducerede skattebyrde og aftagende økonomisk vækst.
Ifølge Kommissionens seneste prognose forventes en forbedring af den struktu-
relle saldo på 0,25 pct. point i 2008 og en forværring af samme størrelse i 2009.
Dette betyder, at en væsentlig indsats i forbindelse med den budgetmæssige kon-
solidering er nødvendig, hvis ECOFIN’s henstilling om en årlig strukturel budget-
forbedring på 0,5 pct. af BNP skal overholdes. Samlet vurderer Kommissionen, at
reduktionen af underskuddet i Portugal er troværdig og holdbar.
Slovakiet
Kommissionen forventer en forbedring af budgetsaldoen i 2008 til et underskud
på 2,0 pct. af BNP, hvilket især skyldes en forventning om fortsat økonomisk
vækst og en række tiltag, der øger offentlige indtægter. I 2009 ventes underskud-
det imidlertid forværret til 2,3 pct. af BNP. Det strukturelle underskud ventes at
stige med 0,25 pct. point i både 2008 og 2009, så det strukturelle underskud er 3,1
pct. af BNP i 2009. I lyset af denne udvikling er det vigtigt, at Slovakiet øger ind-
satsen for at opfylde MTO, som er et strukturelt underskud på knap 1 pct. af
8
BNP i 2010. Kommissionen vurderer, at det uforholdsmæssigt store underskud er
reduceret troværdigt og holdbart.
Tjekkiet
Kommissionen forventer, at Tjekkiets offentlige budgetunderskud vil blive redu-
ceret yderligere i 2008 og 2009 til hhv. 1,4 og 1,1 pct. af BNP. Dette skyldes den
ventede implementering af tiltag i forbindelse med regeringens stabiliseringspakke,
som blev vedtaget i september 2007. Stabiliseringspakken, der ventes at have en
årlig positiv effekt på 0,3 pct. af BNP, indeholder omfattende omlægning af skat-
tesystemet – fra direkte indkomstbeskatning til indirekte beskatning af forbrug.
Stabiliseringspakken introducerer endvidere ny lovgivning, der reducerer sociale
ydelser og indfører delvis brugerbetaling i sundhedssektoren.
Den strukturelle saldo ventes forbedret med ca. 0,4 pct. point i både 2008 og 2009
til et strukturelt underskud på 1,5 pct. af BNP i 2009. Forbedringen fra 2007 til
2008 er mindre end anbefalet i Rådets henstilling af oktober 2007, men afspejler
det bedre end forventet udgangspunkt i 2007. Udviklingen skal ses i lyset af opfyl-
delsen af MTO, som er et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP senest i 2012.
I forbindelse med et forslag om at kompensere kirker for konfiskering af religiøse
ejendele i 1948-1990 kan der være risici forbundet med holdbarheden af reduktio-
nen af budgetunderskuddet. Hvis kompensationen vedtages i parlamentet, vil det
medføre en engangsudgift på ca. 2,2 pct. af BNP i det år, hvor loven vedtages.
Dette vil betyde en midlertidig forværring af den offentlige budgetsaldo. Samlet
set vurderer Kommissionen, at reduktionen af det uforholdsmæssigt store under-
skud er troværdigt og holdbart.
Hjemmelsgrundlag
Sagen har hjemmel i Traktatens artikel 104.12 om ophævelse af proceduren ved-
rørende uforholdsmæssigt store underskud. Iværksættelsen af proceduren vedrø-
rende uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 104.6 og
104.7.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
9
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
I forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud blev
henstillingen under Traktatens artikel 104.7 til Italien forelagt Folketingets Europaud-
valg til forhandlingsoplæg den 29. juni 2005 forud for ECOFIN den 12. juli 2005.
Vurderingen af Italiens opfølgning på henstillingen blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 10. marts 2006 til orientering forud for ECOFIN den 14. marts 2006.
Henstillingen til Portugal i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
store underskud blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
16. september 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september
2005. Vurderingen af Portugals opfølgning på henstillingen blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 30. juni 2006 til orientering forud for ECOFIN den 11. juli 2006.
I forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud blev
henstillingen til Slovakiet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg
den 2. juli 2004 forud for ECOFIN den 5. juli 2004. Vurderingen af Slovakiets op-
følgning på henstillingen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. januar
2005 til orientering forud for ECOFIN den 18. januar 2005.
Henstillingen til Tjekkiet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-
læg den 2. juli 2004 forud for ECOFIN den 5. juli 2004. Vurderingen af Tjekkiets
opfølgning på henstillingen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. januar
2005 til orientering forud for ECOFIN den 18. januar 2005. Rådets beslutning om
utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen blev forelagt Folketingets Europaudvalg
den 29. juni 2007 til orientering forud for ECOFIN den 10. juli 2007. En ny henstil-
ling til Tjekkiet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2007 til for-
handlingsoplæg forud for ECOFIN den 9. oktober 2007.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter rådsbeslutningerne under Traktatens artikel 104.12, der ophæ-
ver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Italien,
Portugal, Slovakiet og Tjekkiet.
Det vurderes, at alle landene bør sikre implementering af planlagte tiltag i forbin-
delse med opfyldelsen af deres finanspolitiske mellemfristede målsætninger i over-
ensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten og ECOFIN’s tidligere henstillin-
10
ger. Finanspolitisk konsolidering er især væsentlig i lyset af forventningen om en
mindre gunstig konjunkturudvikling i de kommende år.
For Italien vurderes det at være hensigtsmæssigt, at den nye regering redegør for,
hvilke økonomisk-politiske initiativer den påtænker at tage, herunder for at sikre
yderligere nedbringelse af det offentlige underskud og den offentlige gæld.
Andre landes holdninger
Der vurderes generelt at være enighed om at støtte Kommissionens vurdering om
ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Itali-
en, Portugal, Slovakiet og Tjekkiet.
11
Dagsordenspunkt 2: EMU@10: 10 år med ØMU’en
Resumé
Kommissionen ventes at præsentere ECOFIN for sin meddelelse ”EMU@10: Successes and
challenges after 10 years of Economic and Monetary Union”. I meddelelsen fremhæver Kommis-
sionen bl.a. at euroen har været en stor succes og bidraget til den makroøkonomiske stabilitet,
øget den intraeuropæiske handel, den finansielle integration og de grænseoverskridende investerin-
ger i euroområdet. Euroområdet står imidlertid over for en række udfordringer i de kommende
år, herunder lavere vækst i produktivitet og realøkonomi samt udfordringerne fra den stigende
globalisering, den stigende efterspørgsel efter naturressourcer, aldrende befolkninger og globale
ubalancer.
KOM(2008) 238
Baggrund og indhold
Den 2. maj 2008 markerede 10-året for den formelle beslutning om 11 landes
overgang til Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) tredje fase og indfø-
relsen af den fælles valuta, euroen. Kommissionen har i den anledning offentlig-
gjort meddelelsen ”EMU@10: successes and challenges after 10 years of Economic and
Monetary Union” (KOM(2008) 238), som redegør for resultaterne af de første ti år
med den Økonomiske og Monetære Union og de kommende års større udfor-
dringer for den fælles valuta. Kommissionen giver endvidere en række input til
hvordan udfordringerne bedst imødegås.
Kommissionen anfører, at euroen på en række områder har været en bemærkel-
sesværdig stor succes. Overordnet har kombinationen af den fælles pengepolitik
og øget finanspolitisk koordinering sikret makroøkonomisk stabilitet i euroområ-
det, ligesom fraværet af periodiske valutakursjusteringer, som især prægede EU i
90’erne, i høj grad har bidraget til denne stabilitet. Konkret fremhæves bl.a. føl-
gende resultater:
• ECB’s pengepolitik har forankret inflationsforventningerne i euroområdet. Gen-
nemsnitsinflationen i euroområdet har igennem det seneste tiår været lidt
over 2 pct., hvilket er mærkbart lavere end i årtierne inden euroens indførel-
se (3 pct. i 90’erne og 8-10 pct. i 70’erne og 80’erne).
• Der er skabt 16 millioner nye jobs i euroområdet, svarende til en vækst i beskæf-
tigelsen på 15 pct., og arbejdsløsheden er den laveste i 15 år.
• Finanspolitikken har understøttet den makroøkonomiske stabilitet i euroområ-
det. Konsolidering af de offentlige finanser i eurolandene har reduceret det
gennemsnitlige offentlige budgetunderskud fra omkring 4 pct. af BNP i bå-
de 80’erne og 90’erne til 0,6 pct. af BNP i 2007. Samtidig har reformen af
Stabilitets- og Vækstpagten i 2005 medført øget finanspolitisk disciplin og
reduceret medlemslandenes brug af procyklisk finanspolitik.
• Euroen har styrket den økonomiske og markedsmæssige integration. Fjernelsen af
valutakursudsving og -risici mellem eurolandene og generelt lavere transak-
tionsomkostninger har forstærket effekterne af det Indre Marked. Handelen
12
mellem eurolandene udgør således i dag 1/3 af områdets samlede BNP i
forhold til 1/4 for ti år siden. Samtidig er de udenlandske direkte investerin-
ger på tværs af grænserne steget fra 1/5 til 1/3 af BNP. Fraværet af valuta-
kursusikkerhed i euroområdet vurderes at kunne forklare halvdelen hhv. to
tredjedele af disse stigninger.
• Euroen har gjort euroområdet mere robust over for negative økonomiske chok, herun-
der som følge af den fælles pengepolitik, som har forankret inflationsfor-
ventningerne i euroområdet. Strukturreformer og øget budgetdisciplin i eu-
rolandene har ligeledes bidraget hertil. Den øgede robusthed over for eks-
terne påvirkninger har bl.a. vist sig i form af den forholdsvis lille økonomi-
ske afsmitning i euroområdet fra turbulensen på de internationale finansielle
markeder og den økonomiske afmatning i USA.
• Euroen er nu verdens næststørste reservevaluta og den næstmest handlede valuta
på de globale valutamarkeder. Samtidig er euroens rolle som handels- og af-
regningsvaluta stigende og betegner sig for over halvdelen af euroområdets
samlede eksterne handel.
• Euroområdet har udviklet en solid struktur for økonomisk samarbejde. Det over-
ordnede ansvar for den økonomiske politik er fortsat et nationalt anliggen-
de, men i euroområdet er der opbygget en fælles forståelse for nødvendig-
heden af sunde offentlige finanser og velfungerende integrerede markeder.
Stabilitets- og Vækstpagtsreformen i 2005 og det nationale ’ejerskab’ i for-
hold til rammerne for de offentlige budgetter, har – sammen med den for-
nyede Lissabon-strategi – bidraget hertil.
• Euroen været en katalysator for øget finansiel integration. Interbankmarkedet i
euroområdet er integreret og de grænseoverskridende konsolideringer i
banksektoren har været stødt stigende i det seneste årti. Endvidere er mar-
kedet for privatudstedte obligationer i euro vokset betydeligt (over €1.000
milliarder årligt) og overstiger nu den offentlige sektors obligationsudstedel-
se med 25 pct. Det fælles euro-betalingsområde (SEPA) ventes endvidere
helt at fjerne de eksisterende forskelle i euroområdet på indenlandske og
grænseoverskridende betalinger i euro.
Kommissionen adresserer i sin meddelelse også en række områder, hvor euroom-
rådet står over for udfordringer og skal styrkes. Disse udfordringer knytter sig
ikke nødvendigvis til euroen, og ville i flere tilfælde have været større uden for
euroen:
• Den potentielle vækst i euroområdet er fortsat lav, og produktivitetsvæksten i euro-
landene har generelt været aftagende siden 90’erne. Dette har bevirket, at
euroområdets indkomst pr. indbygger er stagneret på ca. 70 pct. af det ame-
rikanske niveau. Den potentielle vækst har været lavest for de store euro-
lande, hvilket bl.a. kan aflæses af, at den vægtede gennemsnitlige vækst i eu-
rolandene har været på niveau med USA’s.
• Der er fortsat betydelige og varige inflations- og lønomkostningsforskelle i euroområdet,
hvilket skader konkurrenceevnen og medfører betydelige eksterne ubalancer
13
i nogle eurolande. Forskellene skyldes i høj grad utilstrækkelig løn- og pris-
tilpasning på tværs af produkter, sektorer og regioner.
• Euroområdets internationale indflydelse har ikke i tilstrækkelig grad fulgt med
valutaens stigende globale betydning. Fraværet af en klar international stra-
tegi og en tydelig fælles stemme i internationale fora, betyder at euroområ-
det går glip af international indflydelse.
• Offentlighedens billede af euroen stemmer ikke overens med virkeligheden. I flere lande
er der eksempelvis en opfattelse af, at priserne steg mærkbart som følge af
indførslen til euro. Dette var imidlertid ikke tilfældet – indførslen af euro
gav ikke udslag i generelle prisstigninger.
Behovet for at adressere disse ”interne udfordringer” forstærkes i nogen grad af
en række mere langsigtede globale udfordringer for euroområdet – såvel som for
resten af EU – som følge af øget globalisering og stigende konkurrence fra emer-
ging market økonomierne, stigende fødevare- og råvarepriser, klimaforandringer
samt aldrende befolkninger.
Kommissionen præsenterer på den baggrund en trestrenget strategi for euroom-
rådet, som skal sikre den makroøkonomiske stabilitet samtidig med at den poten-
tielle vækst i euroområdet øges og borgernes velfærd forbedres. Strategien består
af en intern og en ekstern dagsorden, og har bl.a. følgende overordnede indhold:
• Styrket overvågning af de offentlige finanser under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyg-
gende del. Medlemslandene bør således fastlægge nationale mellemfristede
budgetrammer for de offentlige finanser, som sikrer holdbarheden heraf.
Fastsættelsen af medlemslandenes mellemfristede målsætninger for de of-
fentlige finanser (MTO’er) bør desuden i højere grad tage højde for fremti-
dige pensionsforpligtelser.
• Kvaliteten af de offentlige finanser skal forbedres, herunder ved at orientere de of-
fentlige udgifter mod vækst- og konkurrencefremmende aktiviteter. Desu-
den skal de offentlige udgifter til sociale overførsler sikre bedre indkomst-
beskyttelse samtidig med at incitamenterne til beskæftigelse øges.
• Overvågningen af eurolandene bør også omfatte makroøkonomiske ubalancer. Stigende
betalingsbalanceunderskud, varige inflationsforskelle og tendenser til uba-
lanceret vækst i nogle medlemslande giver anledning til, at disse makroøko-
nomiske balanceelementer i højere grad bør indgå i den multilaterale over-
vågning af eurolandene.
• Overvågningen af fremtidige eurolande, især ERM II-landene, bør ligeledes omfat-
te de samme forslåede elementer som for eurolandene. Flere af de fremtidi-
ge eurolande oplever i disse år store kapitaltilstrømninger og dermed bety-
delige eksterne ubalancer. Bedre politikanbefalinger og overvågning af med-
lemslandene skal ses som led i landenes forberedelse til deltagelsen i den
fælles valuta. Den bredere overvågning af ERM II-landene skal imidlertid
ikke ses som en stramning af kravene til eurodeltagelse.
14
• For at udnytte euroens fulde potentiale bør incitamentet til gennemførelse af
strukturelle reformer styrkes. Reformer af arbejdsmarked, produktmarkeder og
markedet for finansielle tjenesteydelser bør således i højere grad indgå i eu-
roområdets koordination af de økonomiske politikker.
• Euroområdet bør udvikle en tydelig international strategi til at understøtte euroens
stigende internationale status. Euroområdet bør således spille en mere aktiv rolle
i forhold til den globale makroøkonomiske og finansielle udvikling – både i
diverse internationale fora og i form af bilaterale dialoger med strategiske
partnere. Euroområdet bør tale med én fælles stemme i sager om valutapoli-
tik og påtage sig et øget ansvar i forhold til at sikre finansiel stabilitet og
makroøkonomisk overvågning. Euroområdet bør endvidere udvikle fælles
holdninger og konsolidere eurolandenes repræsentationer i internationale institutioner.
Målet bør ifølge Kommissionen være én fælles repræsentation af hele euro-
området i eksempelvis IMF.
Som konsekvens af de kommende års udfordringer for euroområdet, lægger
Kommissionen i sin meddelelse endvidere op til en række mindre tilpasninger af
det institutionelle og praktiske samspil. Kommissionen lægger bl.a. op til, at euro-
gruppen bør spille en større rolle i forhold til koordineringen af strukturreformer i
eurolandene og i EU som helhed, og at Kommissionen selv bør spille en tydelige-
re og mere understøttende rolle i forhold til den finanspolitiske og makroøkono-
miske overvågning. Kommissionen bør endvidere tilskynde til yderligere økono-
misk- og finansiel integration.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
15
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens betragtninger om erfaringerne med de
første ti år med ØMU’en, herunder at den fælles valuta har bidraget positivt til den
økonomiske stabilitet og vækst i euroområdet.
Regeringen er endvidere positiv over for en drøftelse af Kommissionens strategi for
den fremadrettede udvikling af ØMU’en og ser frem til konkrete forslag herom.
Andre landes holdninger
Der ventes blandt medlemslandene at være opbakning til hovedlinjerne i Kommissi-
onens meddelelse.
16
Dagsordenspunkt 3: Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter
2008
Resumé
På rådsmødet (ECOFIN) ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende
konvergenssituationen i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet,
Sverige, Tjekkiet og Ungarn. Det er Kommissionens og ECB’s vurdering, at Slovakiet – givet
at ECOFIN på mødet ophæver landets procedure for uforholdsmæssigt store underskud – opfyl-
der alle konvergenskriterier for deltagelse i euroen. Kommissionen har således den 7. maj fremsat
forslag om optagelse af Slovakiet i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2009.
KOM(2008) 248, KOM(2008) 249
Baggrund og indhold
I henhold til Traktatens artikel 122 stk. 2 skal Kommissionen og Den Europæiske
Centralbank (ECB) mindst hvert andet år, eller på anmodning fra et land med
dispensation, aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt
andet undersøger, hvorvidt landet med dispensation opfylder adgangskravene
vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten
og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)/ECB.
Beslutningen om optagelse af et land i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med
kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og efter høring af Euro-
pa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og regeringschefer.
På nuværende tidspunkt udgør lande med dispensation Bulgarien, Danmark, Est-
land, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien, Sverige, Tjek-
kiet og Ungarn. Danmark og Storbritannien har særlig status som følge af forbe-
holdene overfor ØMU’ens tredje fase og er således ikke genstand for en evalue-
ring af ECB og Kommissionen i deres respektive konvergensrapporter.
Ifølge Traktatens artikel 121 stk. 1 skal de ni lande vurderes på fem kriterier:
1. Den nationale lovgivnings forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-
statutten
2. Prisstabilitet
3. Holdbare offentlige finanser (inkluderer både vurdering af budgetsaldoen og
den offentlige gæld)
4. Valutakursstabilitet
5. Rentekonvergens
Status for de 10 landes opfyldelse af konvergenskriterierne fremgår af tabel 1.
17
Tabel 1
Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i landene med dispensation
Offentlig
saldo
(pct. af
BNP, 2007)
Offentlig
gæld
(pct. af
BNP, 2007)
Inflation
(12 måne-
ders gen-
nemsnit,
marts 2008)
Renteniveau
(12 måneders
gennemsnit,
marts 2008)
Dato for ERM II-
deltagelse i to år
Lovgiv-
ningsfor-
enelig-
hed
Bulgarien 3,4 18,2 9,4 4,7
(Deltager ikke end-
nu)
Nej
Estland 2,8 3,4 8,3 6,4 1
28. juni 2006 (Ja)2
Letland 0,0 9,7 12,3 5,4 2. maj 2007 Nej
Litauen -1,2 17,3 7,4 4,6 28. juni 2006 Ja
Polen -2,0 45,2 3,2 5,7
(Deltager ikke end-
nu) Nej
Rumænien -2,5 13,0 5,9 7,1
(Deltager ikke end-
nu) Nej
Slovakiet -2,2 29,4 2,2 4,5 28. nov. 2007 Ja
Sverige 3,5 40,6 2,0 4,2
(Deltager ikke end-
nu) Nej
Tjekkiet -1,6 28,7 4,4 4,5
(Deltager ikke end-
nu)
Nej
Ungarn -5,5 66,0 7,5 6,9
(Deltager ikke end-
nu) Nej
Referenceværdi -3,0 60,0 3,2 6,5 - -
Anm.: Fed skrift indikerer at kriteriet er opfyldt.
1) Estland har ikke langfristede statsobligationer. I stedet beregnes en rentesatsindikator
baseret på bankudlånsrenter. Data er for året op til februar 2008.
2) Lovgivningen i Estland er i overensstemmelse med Traktaten samt ESCB/ECB-
statutten, givet at valutaloven og loven om sikkerhed for den estiske kroon ophæves på
tidspunktet for indførelse af euroen.
Kilde: ECB og Kommissionens forårsprognose (2008).
1. Lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten
Et af kravene for at blive optaget i eurosamarbejdet er, at centralbanklovgivningen
i en medlemsstat skal være i overensstemmelse med Traktatens artikel 108 (vedr.
ECB’s og nationale centralbankers uafhængighed) og artikel 109 (vedr. tilpasning
af national lovgivning om centralbanker) samt ESCB/ECB-statutten.
Kommissionen og ECB vurderer, at lovgivningen i Estland, Litauen og Slovakiet
er i overensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten. For så vidt angår
18
Estland er overensstemmelsen imidlertid betinget af, at valutaloven (”Currency
Law”) og loven om sikkerhed for den estiske kroon (”Law on the Security of the
Estonian Kroon”) ophæves på tidspunktet for indførelse af euroen. De øvrige
lande opfylder ikke kravet om lovgivningsforenelighed.
2. Prisstabilitet
Kravet om prisstabilitet indebærer, at landenes gennemsnitlige inflationstakt be-
tragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke må overstige inflationstakten i
de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til pris-
stabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflationskriteriet i rapporten er bereg-
net for perioden april 2007 til marts 2008 og udgør 3,2 pct. (beregnet ud fra infla-
tionen i Malta (1,5 pct.), Nederlandene (1,7 pct.) og Danmark (2,0 pct.) plus 1,5
procentpoint).
Af de 10 lande opfylder Polen, Slovakiet og Sverige inflationskriteriet, jf. tabel 1.
For så vidt angår Slovakiet ligger inflationen et godt stykke under referenceværdi-
en, men ventes at stige over de kommende måneder, således at sikkerhedsmargi-
nen i forhold til referenceværdien mindskes. Det er imidlertid Kommissionens og
ECB’s samlede vurdering, at opfyldelsen af inflationskriteriet er holdbart fremad-
rettet. For så vidt angår Polen, ventes inflationen at stige til over referenceværdien
i løbet af de kommende måneder. I de resterende lande forventes inflationen at
forblive over referenceværdien i den kommende tid.
3. Holdbare offentlige finanser
Kriteriet om holdbare offentlige finanser indebærer, at et medlemsland skal have
opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort un-
derskud, som fastslået i Traktatens artikel 104, stk. 6. Det indebærer, at det offent-
lige budgetunderskud ikke må overstige 3 pct. af BNP, med mindre underskuddet
er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau tæt på 3 pct., eller under-
skuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den
offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre gældskvoten mindskes
tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.
Konvergenskriteriet for den offentlige budgetsaldo indebærer, at medlemsstaterne
ikke må have et budgetunderskud, der overstiger 3 pct. af BNP. I 2007 opfyldte 9
af landene dette kriterium (Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumæni-
en, Slovakiet, Sverige og Tjekkiet), jf. tabel 1. Slovakiet og Ungarn er p.t. underlagt
proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For så vidt angår Slovakiet
ventes ECOFIN imidlertid at ophæve proceduren, da det offentlige budgetunder-
skud i Slovakiet i 2007 var på 2,2 pct. af BNP – dvs. under referenceværdien på 3
pct. af BNP. Ungarn har frist for at korrigere sit underskud i 2009.
Med hensyn til den offentlige gæld er det kun Ungarn, der overskrider reference-
værdien på 60 pct. af BNP med en gæld på 66,0 pct. af BNP, jf. tabel 1.
19
4. Valutakursstabilitet
Kravet om valutakursstabilitet indebærer, at et medlemsland skal have deltaget i
ERM II i mindst to år uden alvorlige spændinger. Fire af landene opfylder dette
kriterium; Estland og Litauen har deltaget i ERM II siden den 28. juni 2004, Let-
land siden den 2. maj 2005 og Slovakiet siden den 28. november 2005. De øvrige
lande deltager endnu ikke i ERM II-samarbejdet.
5. Rentekonvergens
Kriteriet om rentekonvergens indebærer, at en medlemsstat over en periode på et
år før undersøgelsen skal have haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats,
som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har
nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpo-
int. Rentekriteriet i marts 2008 er således bestemt ud fra renteniveauet i Malta (4,8
pct.), Nederlandene (4,3 pct.) og Danmark (4,3 pct.) og udgør 6,5 pct. Rumænien
og Ungarn er – med renter på 7,1 pct. hhv. 6,9 pct. – de eneste to lande, der ikke
opfylder kriteriet, jf. tabel 1.
Samlet set konkluderer Kommissionen, at Slovakiet – givet ECOFIN’s ophævelse
af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – opfylder alle konvergens-
kriterierne for optagelse i eurosamarbejdet.
ECB vurderer, at en tilfredsstillende økonomisk konvergens i Slovakiet i forhold
til euroområdet nødvendiggør, at Slovakiet bl.a. implementerer en holdbar og
troværdig finanspolitisk konsolideringsplan, som fastholder prisstabilitet og redu-
cerer risikoen for tiltagende inflationært pres og stigende betalingsbalanceunder-
skud. En mere ambitiøs finanspolitisk konsolideringsplan – i fuld overensstem-
melse med Stabilitets- og Vækstpagtens krav i forhold til årlige strukturelle konso-
lideringer af de offentlige finanser – ville kunne bidrage positivt hertil.
Kommissionen har den 7. maj 2008 fremsat forslag om, at Slovakiet optages i
eurosamarbejdet pr. 1. januar 2009.
På ECOFIN den 3. juni 2008 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s
rapporter om de 10 lande samt af Kommissionens forslag om optagelse af Slova-
kiet i eurosamarbejdet. På mødet forventes økonomi- og finansministrene endvi-
dere at vedtage en beslutning om at ophæve proceduren om uforholdsmæssigt
store underskud vedrørende bl.a. Slovakiet.
Optagelsen af Slovakiet i eurosamarbejdet ventes vedtaget på ECOFIN-mødet
den 8. juli 2008 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets
sammensætning af stats- og regeringschefer.
Europa-Parlamentets holdning
Sagen vedr. Slovakiets optagelse i eurosamarbejdet forventes drøftet i Europa-
Parlamentets Komité for Økonomiske og Monetære Anliggender og i plenarfor-
samling i juni 2008.
20
Hjemmelsgrundlag
Konvergensrapporterne har hjemmel i Traktatens artikel 122 stk. 2.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Konvergensrapporterne fra 2006 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring den 26. januar 2007 forud for ECOFIN den 30. januar 2007.
Sagen om Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 1. juni 2007 forud for rådsmødet (ECO-
FIN) den 5. juni 2007 og til orientering den 6. juli 2007 forud for rådsmødet (ECO-
FIN) den 10. juli 2007.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter Kommissionens og ECB’s vurderinger af konvergenssituationen i
medlemslandene med dispensation.
Regeringen støtter endvidere, at Slovakiet opfylder de nødvendige betingelser for
deltagelse i euroen, givet ECOFIN beslutter at ophæve proceduren om ufor-
holdsmæssigt store underskud vedrørende Slovakiet, og derfor kan optages i euro-
samarbejdet pr. 1. januar 2009.
Andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemslandene er enige i Kommissionens og ECB’s konver-
gensvurderinger.
Det forventes endvidere, at alle medlemslandene støtter, at Slovakiet opfylder de
nødvendige betingelser for deltagelse i euroen, givet Rådet beslutter at ophæve pro-
ceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Slovakiet, og derfor
kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2009.
21
Dagsordenspunkt 4a: Forberedelse af DER den 19.-20. juni 2008:
Fødevarepriser
Resumé
ECOFIN ventes som led i forberedelsen af bidrag til DER den 19.-20. juni 2008 at drøfte
stigningen i fødevarepriser. Af udkastet til diskussionsnoten fremgår, at stigningen i fødevare-
priser er et globalt fænomen, og der peges på bagvedliggende faktorer på såvel efterspørgselssiden
(stigende efterspørgsel fra emerging markets som Kina og Indien, produktion af biobrændsler)
som udbudssiden (højere produktionsomkostninger grundet højere oliepriser, vejrmæssigt betinget
nedgang i høstudbyttet i flere væsentlige lande). Videre fremgår bl.a. at der på kort sigt er taget
skridt til at lade EU’s landbrugsproduktion stige som svar på de højere priser, samt at politik-
reaktioner særligt bør rettes mod at reducere forvridninger i landbrugssektoren, og at man i fæl-
lesskab med internationale partnere bør finde konsistente løsninger på globale udfordringer i
forhold til biobrændsel, handel og klima.
Baggrund
Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til mødet i Det Europæiske Råd den
19.-20. juni 2008 ventes ECOFIN at drøfte udviklingen i fødevarepriser. Drøftel-
se forventes at tage udgangspunkt i en note fra Economic Policy Committee,
EPC. Det er også muligt, at Kommissionen vil udarbejde en meddelelse om føde-
varepriser.
Indhold
Af udkastet til EPC-noten fremgår, at stigningen i råvare- og fødevarepriser er et
globalt fænomen. Siden 2006 og navnlig i 2007 er (producent-) priserne på land-
brugsprodukter steget kraftigt. Eksempelvis er prisen på hvede i Europa steget
omkring 80 pct. I EU udgør prisen på råvarerne kun en relativt lille del af om-
kostningen ved slutproduktet, men de højere priser på landbrugsprodukter har
haft en mærkbar effekt på inflationen, og fra september 2007 til marts 2008 er
inflationsbidraget fra fødevarer til den samlede inflation i euroområdet steget fra
0,4 pct.-point til 1 pct.-point.
Der kan peges på en række drivkræfter og underliggende faktorer bag prisstignin-
gerne for landbrugsprodukter. Det opadgående pres afspejler bl.a., som en struk-
turel faktor, stigende efterspørgsel fra emerging markets som Kina og Indien.
Produktion af biobrændsler bidrager desuden til stigende efterspørgsel efter land-
brugsprodukter og står for nær ved halvdelen af væksten i forbruget af hovedaf-
grøder i 2006-07, primært grundet majs-baseret ethanol-produktion i USA.
På udbudssiden bidrager højere oliepriser via højere produktionsomkostninger til
højere fødevarepriser. Desuden er en cyklisk faktor vejrmæssigt relateret nedgang i
høstudbytte i flere væsentlige fødevareproducerende og -eksporterende lande
(bl.a. Australien). Der er endvidere protektionistiske tiltag i flere lande og forvrid-
ninger i produktionen af landbrugsprodukter.
22
Begrænset konkurrence i engros og distributionsled kan desuden have bidraget til
at øge stigningen i fødevarepriserne. Selvom effekten er vanskelig at kvantificere,
kan spekulation i finansielle instrumenter for landbrugsprodukter desuden have
bidraget til højere fødevarepriser.
Der er brug for yderligere analyse af de forskellige drivkræfter bag prisstigningerne
for landbrugsprodukter, inklusive effekten af klimaændringer på landbrugsproduk-
tionen. Fremadrettet forekommer det sandsynligt, at demografiske trends og sti-
gende indkomster navnlig i emerging markets, fortsat vil øge efterspørgslen efter
landbrugsprodukter. Virkningen på priserne er vanskelig at forudsige og afhænger
i vid udstrækning af udbudsreaktioner og den generelle udvikling på udbudssiden.
Det er for nærværende uklart hvorvidt stigningen i fødevarepriserne har kulmine-
ret og vil vende.
Der kan identificeres en række såvel kort- som mellemsigtede politikreaktioner der
vil bidrage til at reducere det opadgående pres på fødevarepriserne i EU. Politik-
reaktioner bør særligt rettes mod at reducere forvridninger i landbrugssektoren.
Disse politikreaktioner inkluderer bl.a.:
• Fortsat at øge markedsorienteringen i landbrugssektoren med henblik på at
lade sektoren reagere hurtigere på prissignaler. Flere skridt er taget i den fæl-
les landbrugspolitik på kort sigt til at lade produktionen stige som svar på de
højere priser, og det pågående sundhedstjek giver mulighed for at undersøge
hvordan man kan afhjælpe markedspres.
• At styrke konkurrence i engros og distributionsled gennem overvågning og
styrkelse af konkurrencestrukturer på linje med indre markeds principper.
• Fremme koordination med internationale partnere for at finde konsistente
svar på globale udfordringer, særligt: fortsat reducere barrierer for handel
med landbrugsprodukter gennem en ambitiøs aftale i Doha-runden, sikre at
målsætninger for biobrændsler kan nås uden unødig fortrængning af land-
brugsproduktion til fødevarer, og en indsats i forhold til klimaforandringer.
Det er vigtigt at sikre, at eventuelle tiltag på kort sigt, der har til hensigt at afbøde
virkningen for særligt lavindkomst husholdninger af højere fødevarepriser, er mål-
rettede, giver mindst mulig forvridning af markedsmekanismer og ikke bidrager til
anden runde effekter på løn og priser.
Virkningen af stigende priser for landbrugsprodukter er ikke begrænset til EU-
lande, og det er vigtigt at overveje EU’s rolle i det internationale samfunds støtte
til udviklingslande.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
23
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Fra dansk side er man overordnet enig i notens analyse af de forskellige drivkræf-
ter og faktorer, der ligger bag den globale stigning i priserne på landbrugsproduk-
ter. Ligeledes er man enig i at det er ønskeligt med mere analyse af udviklingen og
de forskellige drivkræfter.
Fra dansk side er man enig i, at det er hensigtsmæssigt gennem øget markedsori-
entering at styrke incitamenterne til at landbrugsproduktionen i EU kan stige som
svar på de højere priser, samt at politikreaktioner til at reducere det opadgående
pres på fødevarepriserne generelt bør rettes mod at reducere forvridninger i land-
brugssektoren. Analyser viser, at de aktuelle høje verdensmarkedspriser for land-
brugsprodukter med stor sandsynlighed vil fortsætte i en årrække som følge af en
række strukturelle markedsændringer. De gunstige rammevilkår taler for en relativt
hurtig udfasning af den direkte landbrugsstøtte.
Videre er man enig i, at det er ønskeligt i fællesskab med internationale partnere at
finde konsistente løsninger på de nævnte globale udfordringer i forhold til bio-
brændsel, handel og klima.
Desuden kan bemærkes, at regeringen har taget initiativ til, at fødevareprisstignin-
ger drøftes på Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-
27. maj 2008. Tilgangen er to-sporet: Her og nu at bremse den humanitære krise
forårsaget af de stigende fødevarepriser og på længere sigt at støtte udviklingslan-
dene i erhvervsfremme og landbrugsudvikling.
24
Dagsordenspunkt 5a: Clearing og afvikling
Resumé
ECOFIN ventes at opnå enighed om rådskonklusioner vedrørende clearing og afvikling af vær-
dipapirer. Konklusionerne giver en opdateret status for de igangværende initiativer. Konklusio-
nerne indeholder konkrete opfordringer til yderligere fremdrift og tiltag, således at målet om en
effektiv infrastruktur på det europæiske værdipapirmarked opnås.
Baggrund
Stigende internationalisering har skabt et øget behov for, at værdipapirer kan
handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på tværs af lande-
grænser. Forskelle i nationale markeder og lovgivning besværliggør og fordyrer
imidlertid den grænseoverskridende clearing og afvikling.5
Kommissionen pegede
i 2002 og 2004 særligt på følgende problemstillinger:
• Manglende mulighed for at vælge, hvor man vil udstede eller opbevare sine
værdipapirer
• Væsentlige omkostninger ved grænseoverskridende clearing og afvikling
• Manglende mulighed for i praksis at tilbyde clearing og afvikling over græn-
serne
• Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning
• Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele for
visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser
• Vanskeligheder ved udstedelse og opbevaring af værdipapirer mere end et
sted som følge af visse skattetekniske og selskabsretlige forskelle
• Retlig usikkerhed som følge af forskelle i medlemslandenes lovgivning ved-
rørende rettigheder over værdipapirer i forbindelse med grænseoverskriden-
de clearing og afvikling
Kommissionen har derfor iværksat initiativer med henblik på at afdække og fjerne
hindringer for grænseoverskridende clearing og afvikling af handel med værdipa-
pirer.
Indhold
På baggrund af Kommissionens tredje fremskridtsrapport af marts 2008 samt
ECOFIN’s uformelle drøftelse herom i april 2008, ventes ECOFIN den 3. juni
2008 at opnå enighed om rådskonklusioner, der følger op på de fire overordnede
tiltag, som er iværksat med henblik på at reducere fragmenteringen af værdipapir-
markedet i EU. Det gælder:
1. Adfærdskodeks
2. TARGET2-Securities
5 Clearing omfatter opgørelsen af, hvad den enkelte part skal levere af enten penge eller papirer, mens afvikling omfatter
selve udvekslingen af penge og værdipapirer.
25
3. Giovannini-barriererne
4. ESCB/CESR standarder6
De fire emner uddybes nedenfor.
Adfærdskodeks
På Kommissionens opfordring undertegnede interesseorganisationer for europæi-
ske børser, centrale clearingmodparter og værdipapircentraler i november 2006 en
adfærdskodeks, idet det blev vurderet, at det var et mere hensigtsmæssigt instru-
ment end et direktiv om clearing og afvikling. Det var Kommissionens opfattelse,
at udfordringerne på området bedst kunne løses af markedsdeltagerne.
Adfærdskodeksen, ”European Code of Conduct for Clearing and Settlement”, er
trådt i kraft i 3 etaper:
• Gennemsigtighed af priser på clearing og afvikling (udgangen af 2006)
• Fair adgangskrav til børser og afviklingssystemer samt fælles standarder -
såkaldt interoperability (30. juni 2007)
• Opdeling af serviceydelser og regnskabsmæssig adskillelse (udgangen af
2007)
Der vurderes at være generel tilfredshed med implementeringen af adfærdskodek-
sen. Kommissær McCreevy har dog inden for de seneste par måneder givet udtryk
for, at særligt tiltagene for at skabe bedre adgang mellem systemerne bør styrkes,
således at integrationen på markedet for clearing og afvikling understøttes. Der er
endvidere peget på, at der stadig kan gøres meget for at øge prisgennemsigtighe-
den.
ECOFIN ventes at byde implementeringen af den sidste fase af kodeksen og de
positive resultater, der er opnået, velkommen. ECOFIN ventes at lægge vægt på,
at der er behov for yderligere fremskridt inden for prissammenligning, effektiv
opdeling af serviceydelser, regnskabsmæssig adskillelse, adgangsrettigheder og
samspil mellem systemerne. Der peges endvidere på, at gevinsterne af den effekti-
visering af markedet, som gennemførelsen af adfærdskodeksen medfører, skal
transmitteres til forbrugerne. Endelig ventes rådskonklusioner at anerkende, at
myndighederne bør bidrage til en effektiv gennemførelse af kodeksen bl.a. ved en
aktiv konkurrencepolitik for området.
TARGET2-Securities
I dag gennemføres clearing og afvikling af handel med værdipapirer hovedsagligt i
de lande, hvor værdipapirerne er udstedt. Den værdipapircentral, hvorigennem
værdipapirerne er udstedt, fungerer typisk også som clearingcentral i forbindelse
med afviklingen. Dette er for eksempel tilfældet for de danske værdipapirer, der er
udstedt igennem Værdipapircentralen A/S (VP).
6 European System of Central Banks (ESCB) og Committee of European Securities Regulators (CESR)
26
ECB meddelte i oktober 2006, at Eurosystemet – de europæiske centralbanker i
euroområdet – arbejder på at etablere et fælles system til afvikling af værdipapirer
denomineret i euro, de såkaldte TARGET2-securities (T2S). ECOFIN drog råds-
konklusioner om sagen i februar 2007, hvoraf det fremgår, at det er hensigten på
længere sigt, at der også skal kunne afvikles i andre valutaer end euro på T2S plat-
formen. I rådskonklusionerne af oktober 2007 opfordredes ECB til gennemføre
en høringsproces og at holde Financial Steering Committee (FSC) orienteret om
fremskridt inden for T2S projektet.
ECOFIN ventes at påskønne, at ECB fortsat har inddraget et bredt udvalg af inte-
ressenter i processen. ECB vurderes at have levet op til de rammer, som ECOFIN
fremlagde i februar 2007. ECOFIN ventes at opfordre ECB og de berørte værdipa-
pircentraler til at arbejde for at minimere omkostningerne ved brug af T2S. Herud-
over ventes ECB anmodet om at fortsætte overvejelser om udskillelse af T2S i en
særskilt juridisk enhed. Det vurderes at være afgørende for projektets fortsættelse, at
interesserede værdipapircentraler tager klar stilling til deres holdning til projektet,
samt at Eurosystemet så hurtigt som muligt giver interesserede et klart tilbud at for-
holde sig til.
Giovannini-barriererne
En rådgivningsgruppe nedsat af Kommissionen – Giovannini-gruppen – har ud-
arbejdet to rapporter fra 2001 og 2004 om hindringer for clearing og afvikling.
Rapporterne identificerer 15 barrierer, de såkaldte Giovannini-barrierer, for et
mere effektivt grænseoverskridende marked for værdipapirer i EU. Barriererne
inddeles i tre kategorier: markedsmæssige, juridiske og skattemæssige barrierer. De
juridiske og skattemæssige Giovannini-barrierer skal nedbrydes i offentligt regi,
mens arbejdet med markedsmæssige barrierer foregår blandt markedsdeltagerne.
Kommissionen har oprettet en styregruppe (CESAME-gruppen), som skal over-
våge fremskridt med nedbrydningen af barriererne og uformelt rådgive Kommis-
sionen.7
Herudover er to grupper nedsat til at behandle løsningsmulighederne i
forhold til hhv. juridiske barrierer (Legal Certainty Group, LCG) og skattemæssige
barrierer (Fiscal Compliance Experts’ Working Group, FISCO). FISCO har præ-
senteret en rapport i 2007, som peger på løsningsforlag for fjernelse af skattemæssige
hindringer i forbindelse med tilbageholdelsesskat og transaktionsskatter. Kommissi-
onen ventes at forelægge ECOFIN en henstilling om tilbageholdelsesskat i starten af
2009 baseret på en vurdering af FISCO’s anbefalinger.8
En rapport fra LCG om
juridiske barrierer ventes tidligst i juli 2008.
ECOFIN ventes at drage rådskonklusioner, der fremhæver det, der er gennemført i
den private sektor for fjernelse af barrierer (adfærdskodeksen) samt de af Kommissi-
onen fastsatte tidsfrister for fjernelse af de resterende barrierer. ECOFIN ventes at
7 CESAME-gruppens arbejde er i princippet afsluttet, men Kommissionen har netop nedsat en CESAME II.
8 Barrierer i forbindelse med tilbageholdelsesskatter vedrører skattemyndighedernes tilbageholdelse af udbytteskat og særligt
reduceret udbytteskat for udenlandske investorer.
27
tage Kommissionens hensigt om at vedtage anbefalinger vedrørende tilbageholdel-
sesskat til efterretning og se frem til offentliggørelsen af LCG’s rapport. Endelig
opfordres Kommissionen og CESR til at sikre gennemførelsen af MiFID’s bestem-
melser om clearing og afvikling i praksis, herunder at fremkomme med forslag senest
i begyndelsen af 2009 til fjernelse af de barrierer, hvor de nuværende tiltag må anses
for utilstrækkelige.9
Safety and soundness – arbejdet med ESCB/CESR standarderne
ESCB og CESR har udviklet forslag til europæiske standarder for værdipapirhandel
bl.a. for at øge sikkerheden i grænseoverskridende handel med værdipapirer. Et
diskussionspunkt har været, om standarderne vil skabe ulige konkurrencevilkår som
følge af, at ikke alle dele af den finansielle sektor vil være underlagt standarderne.
ECOFIN ventes at støtte færdiggørelsen af arbejdet senest i efteråret 2008 således, at
den færdige tekst alene skal have form af ikke-bindende anbefalinger rettet mod of-
fentlige myndigheder. ECOFIN ventes endvidere at støtte, at standarderne omfatter
internationale værdipapircentraler (f.eks. EUROCLEAR) men ikke depotbanker.
Rådet opfordrer imidlertid CEBS/CESR til at vurdere de risici, der er forbundet
med depotbankernes virksomhed med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår.
Det er muligt, at ECOFIN vil gøre opmærksom på, at det bør overvejes, om der er
behov for yderligere tiltag udover standarderne i forbindelse med fælles tilsynsram-
mer for clearing og afvikling.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det ønsker at afgive udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Områderne er regulerede i lov om finansiel virksomhed og i værdipapirhandelsloven.
Udkastet til rådskonklusioner er en opfølgning på den fortsatte udvikling af tidligere
præsenterede initiativer og vil ikke i sig selv påvirke dansk ret. Den endelige imple-
mentering af Code of Conduct, TARGET2-Securities samt ESCB/CESR standar-
derne forventes ikke at få betydning for dansk ret. Derimod kan det ventes, at fjer-
nelse af Giovannini-barrierer vil kunne medføre ændringer i dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
9 MiFID er en forkortelse for Markets in Financial Instruments Directive, som er en regelstruktur for de europæiske finan-
sielle markeder.
28
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsmæssige konsekvenser. De præsen-
terede tiltag har imidlertid til formål at øge konkurrencen, effektiviteten og sikkerhe-
den ved værdipapirhandel i EU.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2007
til orientering forud for ECOFIN den 9. oktober 2007. Adfærdskodeksen og
TARGET2-Securities har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. fe-
bruar 2007 til orientering forud for ECOFIN den 27. februar 2007. Sagen har
endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. november
2006 til orientering forud for ECOFIN den 28. november 2006, den 6. oktober
2006 til orientering forud for ECOFIN den 10. oktober 2006 og den 12. novem-
ber 2004 til orientering forud for ECOFIN den 16. november 2004.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at støtte udkastet til rådskonklusionerne.
29
Dagsordenspunkt 5b: Solvens II
Resumé
Kommissionen har udsendt forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed. Et
centralt element i forslaget er indførelse af risikobaserede kapitalkrav. På rådsmødet forventes
formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport om arbejdet med forslaget.
KOM(2007) 361, KOM(2008) 119.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om adgang til
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Den 26. februar
2008 fremsatte Kommissionen revideret forslag med en række tekniske justerin-
ger.
På rådsmødet forventes formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport om
arbejdet med forslaget.
Forslaget består af en revision af de gældende regler for beregning af kapitalkrav i
forsikringsselskaber og af en sammenskrivning af 13 eksisterende direktiver om
skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af for-
sikringsvirksomhed.
Formålet med forslaget er, at:
• forbedre mulighederne for, at forsikringsselskaberne kan overholde de på-
tagne forpligtelser overfor forbrugerne
• understøtte den finansielle stabilitet i medlemslandene
• give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked
• øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt
Centrale elementer i forslaget er: risikobaserede kapitalkrav, gruppetilsyn og grup-
pestøtte, jf. neden for.
Risikobaserede kapitalkrav
I de gældende direktiver afspejler kravet til forsikringsselskabernes kapital for-
trinsvis forretningsomfanget. Kommissionens forslag indebærer, at forsikringssel-
skabers kapitalkrav skal modsvare de risici, som selskabet er eksponeret overfor.
Et selskab, som er koncentreret om en bestemt branche, vil eksempelvis være
mere eksponeret, mens diversifikation mellem lande og/eller brancher vil føre til
mindre samlet eksponering overfor ricisi, hvilket har betydning for den kapital,
der skal være tilgængelig for at kunne honorere forpligtelser overfor forbrugerne.
Forsikringsvirksomheden skal hensætte, så den kan imødekomme forsikringstage-
res og begunstigedes krav. Værdiansættelse af aktiver og passiver sker efter de
internationale regnskabsreglers definitionen på markedsværdi ("fair value").
30
Forsikringsvirksomhedens investeringer skal ske efter et forsigtighedsprincip
("prudent person" princip). Dette betyder, at forsikringsvirksomheder skal inve-
stere i aktiver, så forsikringstagernes interesser varetages bedst muligt, dvs. at der
er tilstrækkelig sikkerhed for, at forsikringsselskabet kan honorere forsikringsta-
gernes krav. Virksomheden skal tillige udvise påpasselighed i forhold til finansielle
risici, såsom risici som følge af koncentration af investeringerne.
I forslaget lægges op til nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis
solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR). Solvenskravet er
den kapitalgrænse, som udløser tilsynsreaktioner. Minimumskapitalkravet er den
grænse, som kræver øjeblikkelige indgreb fra tilsynsmyndigheden.
Efter direktivforslaget skal forsikringsvirksomhederne hvert år offentliggøre en
rapport om deres solvens og finansielle situation.
Solvenskravet skal beregnes mindst en gang hvert år. Når en virksomhed opfylder
solvenskravet, betyder det, at der er tilstrækkelig kapital til at kunne modstå bety-
delige kriser10
. Forsikringsvirksomheder kan bruge en standardformel til beregnin-
gen af SCR, eller de kan søge tilsynet om tilladelse til at bruge en specialdesignet
intern model. Det vil sige modeller, der tager højde for forholdene i de enkelte
selskaber, og er udarbejdet af selskabet selv. Tilsynet har beføjelser til at kræve fx
en genopretningsplan, hvis solvenskravet ikke opfyldes.
Hvis tilsynet efter tilsynsprocessen vurderer, at en forsikringsvirksomheds faktiske
risici ikke understøttes tilstrækkeligt i det beregnede kapitalkrav, kan tilsynet på-
lægge virksomheden et højere kapitalkrav.
Ledelsen i forsikringsvirksomheder har det fulde ansvar for, at virksomheden le-
ver op til kravene i Solvens II-direktivet. De skal efter forslaget have nedskrevne
retningslinjer for interne kontroller, intern revision, risikostyring og for evt. out-
sourcing. Forsikringsvirksomhederne skal foretage en egen risiko- og solvens-
vurdering, som tilsynet skal informeres om.
Gruppetilsyn
Kommissionen foreslår endvidere en ændring af de gældende regler om tilsyn med
grænseoverskridende forsikringskoncerner. Forslaget introducerer det såkaldte
"gruppetilsyn". For hver forsikringsgruppe vil en enkelt medlemsstats tilsyn blive
udpeget som gruppetilsyn og få konkrete koordinations- og beslutningskompe-
tencer. Gruppetilsynet er som udgangspunkt dét tilsyn, som fører tilsyn med mo-
derselskabet i en forsikringskoncern.
10 Kapitalkravet kan ikke fastlægges så alle kriser vil kunne modstås. Men det fastlægges til et niveau så betydelige sandsyn-
lige kriser vil kunne modstås. Rent teknisk gøres det ved at fastlægge en grænse for hvilke type kriser kapitalkravet skal
kunne modstå. Af sandsynlige kriser, accepteres kun at kriser - der på baggrund af matematiske modeller forventes hvert
200. år - ikke kan modstås med de fastlagte kapitalkrav.
31
Gruppetilsynet får efter forslaget hovedansvaret for de centrale dele af tilsynet
med gruppen: Gruppe-solvens, transaktioner internt i gruppen, risiko-
koncentration, risikostyring og interne kontroller i gruppen. Gruppetilsynets op-
gaver skal udøves i tæt samarbejde med de lokale tilsynsmyndigheder, som har
tilsyn med de enkelte selskaber i gruppen.
For at sikre et effektivt gruppetilsyn indeholder forslaget regler om informations-
udveksling mellem tilsynsmyndighederne, der bl.a. forpligter tilsynsmyndigheder-
ne til at rådføre sig med hinanden forud for vigtige beslutninger.
Gruppestøtte
Kommissionen foreslår også at et moderselskab skal kunne benytte overskydende
kapital (”gruppestøtte”) i koncernen, dvs. kapital ud over solvenskapitalkravet,
som kapitalgrundlag i et datterselskab. På baggrund af en juridisk erklæring fra
moderselskaber skal gruppestøtten kunne dække en del af et datterselskabs kapi-
talkrav. Koncernstøtten til et datterselskab kan maksimalt være forskellen mellem
minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet. Hvis datterselskabet kommer i
økonomiske problemer skal moderselskabet overføre gruppestøtten til dattersel-
skabet i henhold til erklæringen.
Efter forslaget kan forsikringsgrupper søge om tilladelse til at bruge en intern mo-
del til beregning af gruppens samlede kapitalkrav samt til kapitalkravene i de en-
kelte selskaber i gruppen. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem gruppe-
tilsynet og de nationale tilsyn om en sådan ansøgning, er det gruppetilsynet, som
træffer den endelige afgørelse herom.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Forslaget skal ved-
tages efter den fælles beslutningstagning i Traktatens artikel 251. På det kommende
ECOFIN møde præsenteres en fremskridtsrapport.
Nærhedsprincippet
Direktivforslagets formål er bl.a. at give forsikringsvirksomheder ensartede regler
inden for det indre marked. Kommissionen anfører, at formålet med direktivfor-
slaget bedst kan opnås ved at regulere på fællesskabsplan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget er omfattet af den fælles
beslutningstagning, og Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i ef-
teråret 2008. Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om fremskridtsrapporten.
32
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-
kendtgørelser, særligt bekendtgørelserne om solvens og driftsplaner og om finan-
sielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Direktivet
er et rammedirektiv, og derfor kendes alle lovgivningsmæssige konsekvenser ikke,
før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fastlagt.
På det kommende ECOFIN møde præsenteres en fremskridtsrapport. Denne har
ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
På det kommende ECOFIN møde præsenteres en fremskridtsrapport. Denne har
ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Ved en vedtagelse af SOLVENS II-forslaget forventes øgede offentlige udgifter til
nye medarbejdere i Finanstilsynet i forbindelse med gennemførelsen. Finanstilsynet
vil blandt andet fremover skulle godkende virksomhedernes meget omfattende in-
terne modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets udgifter finansieres
ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn og de øgede udgifter vil
derfor modsvares af øgede indtægter på finansloven.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På det kommende ECOFIN møde præsenteres en fremskridtsrapport. Denne har
ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
De risikobaserede kapitalkrav, der lægges op til i Solvens II forslaget, vil fremme
effektiv risikostyring og sund diversifikation af risici i forsikringsbranchen og dermed
sikre en bedre kapitalallokering til gavn for samfundet som helhed. Det vil samtidig
kunne øge forbrugere og virksomheders sikkerhed for deres tilgodehavender og
dermed øge tilliden til branchen.
I Danmark er der allerede taget skridt i retning af risikobaserede kapitalkrav. Dele af
den forventede effekt af risikobaserede kapitalkrav er derfor allerede opnået i Dan-
mark. På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for bran-
chen.
Da der er tale om et rammedirektiv kan størrelsesordenen af de samfundsmæssige
konsekvenser først fastlægges, når detaljerne i reguleringen bliver fastlagt i udfylden-
de forordninger.
På længere sigt vil harmonisering af regler på EU-niveau endvidere kunne øge den
grænseoverskridende integration og konkurrencen i sektoren til gavn for borgerne
i EU.
33
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt
til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af forslaget. Fristen
for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. august 2007. Der er tale om et
omfangsrigt direktiv, hvor det ikke var muligt for alle medlemmer af specialudval-
get at forholde sig til alle dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering
endnu. Høringssvarene skal ses i lyset heraf.
Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amtsrådsfor-
eningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigelsesministeriet,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Danske For-
sikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk
Handel og Service, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finans-
forbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, For-
sikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødevareministeriet,
Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Håndværksrådet, Indenrigs-
ministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Lands-
forening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Ny-
kredit, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet,
Videnskabsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Nedenfor følger et uddrag fra høringen. Flere detaljer kan findes i grundnotatet.
Følgende organisationer har svaret på høringen:
Finansrådet finder, at det er væsentligt at sikre, at virksomheder behandles ens
uanset selskabsform, herunder koncerner, samejer og strategiske samarbejder,
samt at reglerne ikke bliver uforholdsmæssigt byrdefulde for koncerner, herunder
konglomerater.
Danmarks Rederiforening har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) skriver, at FSR ikke har mulighed
for at gennemgå og kommentere materialet inden for den angivne frist, men at
FSR vil vende tilbage hertil snarest muligt.
Forsikring & Pension (F&P) støtter generelt Kommissionens direktiv-forslag.
Forsikring og Pension lægger vægt på, at reglerne om tilsynet med selskabernes
solvens udformes således, at selskaberne får incitament til god risikostyring, hvor
risiko og kapitalkrav følges af.
F&P peger på, at der under forhandlingerne om det foreslåede gruppetilsyn må
foretages en vurdering af de fordele, som opnås ved risikospredning og tilsynsreg-
lerne. Med en økonomisk tilgang til Solvens II vil de forskellige måder, som risi-
kospredningen kan ske på, afspejles i de tilsynsmæssige regler.
34
Omfanget af den offentlighed, der foreslås om selskabernes solvens bør overvejes
nærmere. Det må respekteres, at der er to solvenskrav, SCR og MCR, der udgør
hhv. et "blødt" og et "hårdt" krav. Hvis kravet om offentlighed kommer til at in-
debære, at ethvert brud på SCR - der netop ikke er udtryk for økonomiske pro-
blemer i det pågældende forsikringsselskab - skal offentliggøres, vil det
let kunne føre til, at selskaberne overopfylder kapitalkravet. På den måde vil det
øverste kapitalkrav blive et "hårdt" mål, og selskaberne vil ikke få den fulde fordel
af fleksibiliteten i de nye regler.
F&P understreger, at det er vigtigt, at reglerne ikke medfører unødige byrder el-
ler ulemper for de danske selskaber.
F&P finder endelig, at tilsynet hurtigt må klart tilkendegive, om selve sammen-
skrivningen af de 13 direktiver vil medføre ændringer i den danske regulering af
de finansielle virksomheder.
ATP skriver, at ATP ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, men at
den senere nationale gennemførelseslovgivning erfaringsmæssigt vil smitte af på
lovreguleringen af ATP/SP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).
ATP bemærker, at hvis AES blev direkte omfattet af Solvens II-direktivet, ville
kravene til de forsikringsmæssige hensættelser blive forøget væsentligt.
ATP ser positivt på direktivets forslag om bedre sammenhæng mellem større le-
delsesmæssigt fokus på og ansvar for selskabets finansielle likviditet. Det samme
gælder forslaget om et større ledelsesmæssigt ansvar for de foretagne investeringer
kombineret med mindre detaljerede regler om anbringelse af selskabets midler.
Med hensyn til forslagets indvirkning på de omfattede virksomheder, så skal for-
slagets afbalancering af de friere investeringsbeslutninger og mulighed for reduk-
tion i kapital- og solvenskrav analyseres. Opfyldelse af kravene til interne kontrol-
ler vil på den ene side kunne forøge brugen af økonomiske og personalemæssige
ressourcer. På den anden side vil ophævelsen af investeringsbegrænsninger kunne
forbedre selskabernes afkast.
ATP påpeger, at de gennemførelsesforanstaltninger, som forslaget bemyndiger til,
ikke må føre til unødige bureaukratiske omkostnings- eller ressourcekrævende
funktioner. Gennemførelsesforanstaltningerne skal gennemføres med et indhold,
som er enkelt, smidigt og hensigtsmæssigt for selskaberne og tilsynsmyndigheder-
ne.
Dansk Aktionærforening har ved en første gennemgang af Solvens II forslaget
fundet det interessant. Foreningen påpeger dog, at det - som følge af forslagets
store omfang, det tekniske indhold og det forhold, at det skal suppleres med ni-
veau 2 regler fra EU-Kommissionen - ikke er muligt at komme med dækkende
bemærkninger på indeværende tidspunkt.
Dansk Aktionærforening konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen lægger
vægt på hensynet til forsikringstagerne og investorerne i forhold til solvens.
35
Ved høringen om det ændrede forslag blev der ikke fremsat bemærkninger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om Forslaget til Folketingets Europaudvalg den 14.
september 2007. Forslaget blev forelagt til orientering den 30. november 2007
forud for ECOFIN mødet den 4. december 2007 i forbindelse med fremlæggelsen
af en fremskridtsrapport. Der er fremsendt grundnotat om det ændrede forslag til
Folketingets Europaudvalg den 28. april 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil som et godt grundlag for for-
handlinger.
Andre landes holdninger
Under de foreløbige forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe har der været opbak-
ning til hovedlinjerne i Kommissionens forslag.
36
Dagsordenspunkt 6a: Moms af finansielle tjenesteydelser og forsikrings-
tjenesteydelser
Kommer snarest.
37
Dagsordenspunkt 6b: Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle
ordning om punktafgift
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til et nyt generelt punktafgiftsdirektiv til afløsning af det gæl-
dende ”cirkulationsdirektiv”. Det indeholder især regler om varebevægelser over EU-grænserne og
ind i og ud af EU af varer omfattet af de harmoniserede punktafgifter, herunder i forbindelse
med indførelse af et elektronisk kontrolsystem (EMCS) for transport af punktafgiftspligtige
varer under afgiftssuspension. EMCS planlægges indført pr. 1. april 2009.
Kommissionen ventes at give en status for arbejdet med direktivforslaget.
KOM(2008)78
Baggrund og indhold
De harmoniserede punktafgifter er reguleret ved et generelt direktiv og ved nogle
specifikke direktiver. Det første indeholder især regler angående varebevægelser til
og fra EU og mellem EU-landene af varer omfattet af de harmoniserede punktaf-
gifter, heraf betegnelsen ”cirkulationsdirektivet”. Reglerne indeholder f.eks. defini-
tioner, tid og sted for punktafgiftens forfald, afgiftsgodtgørelse, sikkerhedsstillelse
m.v. De omfattede varer er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer
samt forarbejdede tobaksvarer. De specifikke direktiver indeholder bl.a. regler om
de enkelte harmoniserede afgifters struktur, minimumssatser og omfanget af mu-
lige fritagelser.
Kommissionen fremsatte i 2004 et forslag til ændring af førstnævnte generelle
direktiv (”cirkulationsdirektivet”). Det væsentligste indhold heri var et forslag om
at åbne for grænseoverskridende salg fra virksomheder til forbrugere af punktaf-
giftspligtige varer med beskatning i oprindelseslandet i stedet for i forbrugslandet.
Forhandlingerne om forslaget gik i stå i Rådets Fiskalgruppe i januar 2005.
Siden er der i EU taget skridt til at afløse det nuværende papirbaserede kontrolsy-
stem med punktafgiftspligtige varer, der cirkulerer over EU-grænserne under af-
giftssuspension, med et elektronisk system, Excise Movement and Control System
(EMCS). Systemet planlægges indført pr. 1. april 2009.
Indførelsen af EMCS kræver nogle ændringer af ”cirkulationsdirektivet” (og med-
lemsstaternes nationale lovgivning knyttet hertil) - bl.a. i relation til, hvad der i
denne forbindelse pålægges virksomhederne. F.eks. skal virksomhederne ikke
længere benytte papirbaserede ledsagedokumenter, men det elektroniske system.
På denne baggrund har Kommissionen valgt at fremsætte forslag til et nyt samlet
cirkulationsdirektiv. Forslaget indeholder en gentagelse af de omtalte forslag fra
2004 om beskatning i oprindelseslandet samt de regler, der er nødvendige som
retsgrundlag for EMCS samt forskellige andre tekniske ændringer.
De vigtigste gentagelser af 2004-forslaget om oprindelseslandsbeskatning omfat-
ter:
38
• Beskatningsstedet for privates fjernkøb af alkohol ændres fra forbrugsland
til oprindelsesland,
• De vejledende mængder for grænsedragningen mellem privat og erhvervs-
mæssig medbringelse af tobak og alkohol fra et andet EU-land ophæves,
• Ophævelse af mulighed for at kræve forbrugslandsbeskatning af brændstof,
som rejsende har med sig fra et EU-oprindelsesland (brændstof ud over det,
der er i bilens tank + reservetank).
Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens artikel 93 (kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmighed).
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ikke falder under Fællesskabets enekompe-
tence, og at nærhedsprincippet derfor finder anvendelse.
Der findes allerede lovgivning på området og formålet med forslaget er at erstatte
den gældende lovgivning med bestemmelser, der har samme funktion – nemlig at
sikre, at det indre marked fungerer, især på området punktafgiftspligtige varer.
Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet, og medlemsstaternes lovgivning må
ikke afvige fra de harmoniserede regler. Formålet med forslaget kan kun nås ved
handling af Fællesskabet, hvorfor forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse er ikke modtaget endnu.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget kræver ændring af en række punktafgiftslove, hvori den nuværende pa-
pirbaserede kontrolprocedure er beskrevet.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
På basis af kravspecifikationerne til medlemsstaterne er det i grundnotat af 15.
april 2008 til Folketingets Europaudvalg skønnet, at udgifterne til EMCS-
systemets første faser bliver ca. 30 mio. kr., idet der generelt ikke længere foreta-
ges in-house udvikling i SKAT, og systemudviklingen derfor hentes via en ekstern
leverandør. Udgifterne afholdes indenfor Skatteministeriets ramme.
Forslaget om oprindelseslandsbeskatning vurderes at have betydelige samfunds-
økonomiske og statsfinansielle konsekvenser, såfremt ændringerne gennemføres.
Som ovenfor nævnt vil en ændring af beskatningsstedet ved fjernsalg øge grænse-
handlen og dermed medføre et betydeligt provenutab for staten. Der er ikke fore-
taget nærmere provenuberegninger heraf.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
En gennemførelse af EMCS-systemet på baggrund af beslutningen fra 2003 vil
medføre, at papirgangen bliver elektronisk. Dette medfører en mere smidig ar-
39
bejdsgang, men erhvervslivet ventes at få såvel økonomiske som administrative
engangsomkostninger i forbindelse med tilpasning til det obligatoriske system. I
fremtiden slipper virksomhederne dog så for at udfylde og sende diverse eksem-
plarer af de papirbaserede ledsagedokumenter, hvilket vil give varige økonomiske
og administrative lettelser.
Forslaget om oprindelseslandsbeskatning skønnes at indebære lavere omsætning
for den del af dansk erhvervsliv, som sælger varer, der er omfattet af direktivet.
Høring
Forslaget blev sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer med hørings-
frist den 7. maj 2008. Høringssvarene og Skatteministeriets bemærkninger vil in-
den længe fremgå af et supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og
Skatteudvalg.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af grund-
notat af 15. april 2008.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen er positiv overfor forslagets elementer om at skabe et retsgrundlag for
EMCS samt at modernisere og opdatere de nuværende regler.
Regeringen kan derimod ikke tilslutte sig de elementer, der vedrører overgang fra
forbrugslands- til oprindelseslandsbeskatning pga. de meget væsentlige provenu-
tab for staten samt en forværring af dansk erhvervslivs konkurrenceforhold.
Regeringen kan desuden ikke tilslutte sig en ophævelse af de vejledende mængde-
angivelser for, hvornår privatpersoners indførsel som rejsegods er til eget forbrug,
medmindre de nationale myndigheder samtidig bemyndiges til at fastsætte egne
mængdebegrænsninger.
Andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene er positive overfor de ændringer, der skal skabe
retsgrundlaget for EMCS og de mere tekniske ændringer af hensyn til modernise-
ring og opdatering af de nuværende regler.
Et flertal af medlemslandene forventes at være skeptiske over for en overgang fra
forbrugslands- til oprindelseslandsbeskatning.
40
Dagsordenspunkt 6c: Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Kommer snarest.