Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 03/10-08

Europaudvalget
REFERAT
AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE
1447
Dato: 3. oktober 2008
Tidspunkt: Kl. 10.05
Sted: Vær. 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Erling Bonnesen (V), René Christensen (DF), Helle Sjelle
(KF), Orla Hav (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holms-
gaard (SF) (fungerede som formand under dagsordenens
punkt 1), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV),
Bjarne Laustsen (S), Frank Aaen (EL)
Desuden deltog: økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF), fi-
nansminister Lars Løkke Rasmussen (V), justitsminister
Brian Mikkelsen (KF) og transportminister Lars Barfoed
(KF)
FO Punkt 1. Rådsmøde nr. 2895 (transport, telekommunikation og energi -
søtransportdelen) den 9.-10. oktober 2008
Økonomi- og erhvervsministeren: Jeg har tre sager med. Det er direktivforsla-
get om rederansvar, som er til forhandlingsoplæg, samt direktivforslaget om flag-
statsforpligtelser og en erklæring fra medlemsstaterne om søsikkerhed, der beg-
ge er til orientering. Erklæringen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.
Sagerne er på dagsordenen til mulig politisk enighed på rådsmødet.
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om opfyldelse af kravene til flagstater
– Politisk enighed
KOM (2005) 0586
Rådsmøde 2895 – bilag 4 (samlenotat side 2)
KOM (2005) 0586 – bilag 1 (grundnotat af 3/5-06)
KOM (2005) 0586 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 229, side 648 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 28/3-08)
Bemærkningerne om denne sag er refereret nedenfor under rådsmødedagsorde-
nens punkt 6.
Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1448
FO 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti
– Politisk drøftelse
KOM (2005) 0593, KOM (2007) 0674
Rådsmøde 2895 – bilag 4 (samlenotat side 11)
KOM (2005) 0593 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 229, side 654 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 28/3-08)
Økonomi- og erhvervsministeren: Da sagerne politisk hænger sammen, vil jeg
forelægge dem under ét.
Da de to direktivforslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg i april i år, fik vi
mandat til at gå imod forslagene, som de så ud fra Kommissionens side med de
ændringer, som det slovenske formandskab havde foreslået.
Vi kan nu se, at den konsekvente danske holdning, der blev delt af et flertal af
medlemslandene, har virket. Siden rådsmødet i april er de to forslag blevet æn-
dret, og der er blevet slanket.
Vi har fået opfyldt det meste af det, vi ønskede, på flagstatsforslaget. Det vigtigste
resultat er, at kravet om, at flagstaterne skal være bundet af IMO-koden, nu er
fjernet fra direktivteksten.
På forslaget om rederansvar er vi også nået længere. Direktivteksten er blevet
mere præcis, og de administrative byrder er blevet reduceret. Det, vi nu søger, for
så vidt angår dette forslag, er derfor kun en justering af mandatet til brug for de
videre forhandlinger.
Forslagene, der som bekendt er en del af den 3. søsikkerhedspakke, blev trukket
ud af pakken på grund af voldsom modstand fra et stort flertal af medlemsstater-
ne.
Kritikken – også fra den danske regering – er gået på, at søfartsområdet er glo-
balt. Der bør derfor også reguleres globalt – og ikke regionalt i EU. En EU-
regulering er kun på sin plads, når der tilføres en merværdi i forhold til sikkerhed
til søs og miljøbeskyttelse.
Det ser ud til, at det franske formandskab gerne vil prøve at imødekomme den
kritik, der har været fra en stor gruppe af lande til teksterne.
Det franske formandskab har derfor fremlagt en række kompromistekster. Også
Kommissionen har vist sig ganske forhandlingsvillig på det sidste. Så det vil vi
selvfølgelig også gerne være fra dansk side.
”Modellen”, som formandskabet lægger op til på rådsmødet i oktober, er to juridi-
ske tekster, der ikke er så vidtgående som Kommissionens oprindelige forslag,
kombineret med det, vi kalder en erklæring fra medlemsstaterne om søsikkerhed.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1449
En erklæring er efter regeringens opfattelse det rette middel til at opnå intentionen
med de to forslag, og vi ser som udgangspunkt ikke noget behov for yderligere
juridiske tekster.
Men regeringen vil naturligvis fortsat arbejde konstruktivt på at forbedre de fore-
liggende tekstforslag. Hvis forhandlingerne fortsætter i samme gænge, er jeg op-
timistisk med hensyn til, at vi på de to forslag får en løsning, der er acceptabel.
Hvis forslagene til sidst får en form, der er spiselig for Danmark og hovedparten af
medlemsstaterne, er vi indstillet på at støtte dem. Der udestår dog fortsat et stort
arbejde, særligt på forslaget om rederansvar, før vi kan sige, at resultatet er ac-
ceptabelt.
Nu vil jeg gennemgå de tre forslag enkeltvis. Lad mig begynde med erklæringen,
der som nævnt forelægges til orientering.
I erklæringen forpligter medlemsstaterne sig bl.a. til at være bundet af en række
internationale konventioner.
Særlig vigtigt er, at medlemsstaterne forpligter sig til at efterleve den frivillige IMO-
flagstatskode, dvs. kodeksen for hvordan ansvarlige flagstater opfører sig. Samti-
digt forpligter medlemsstaterne sig til – sammen med andre IMO-lande og Kom-
missionen – at arbejde for, at kodeksen og IMO-audits gøres obligatoriske globalt,
så det bliver tjekket, at flagstaterne også gør, hvad de siger.
For så vidt angår HNS-konventionen, som endnu ikke er færdigforhandlet, og
vragfjernelseskonventionen, som blev vedtaget sidste år, har flere medlemsstater,
herunder Danmark, arbejdet for, at der kommer en vis fleksibilitet angående
spørgsmålet om ratifikation, idet vi endnu ikke har gennemført lovgivning på om-
rådet.
Endelig forpligtes medlemsstaterne til at gennemføre globalbegrænsningskon-
ventionen af 1996. Dette er helt i tråd med den danske holdning.
Regeringen vil således kunne tilslutte sig erklæringen.
Så er der direktivforslaget om flagstaters forpligtelser, hvor der som sagt er væ-
sentlige ændringer. Forslaget forelægges til orientering.
Den vigtigste er, at der ikke vil blive overført forhandlingskompetence på IMO-
området fra medlemsstaterne til EU. Flagstaternes forpligtelse til at være bundet
af IMO-koden er i stedet anført i erklæringen.
Hermed bevarer vi Danmarks direkte indflydelse på den internationale søfartspoli-
tik gennem muligheden for at handle selvstændigt i IMO både med EU-lande og i
samarbejde med andre lande.
I kompromisforslaget lægges der fortsat op til, at medlemsstaterne pligtmæssigt
skal underkaste sig IMO-audits med jævne mellemrum.
Viser det sig, at et flertal af medlemsstater støtter kompromisforslaget om flag-
statsforpligtelser, er regeringen også villig til at udvise fleksibilitet og i sidste in-
stans indstillet på at støtte et direktivforslag. Men betingelsen for at støtte en bin-
dende regulering om IMO-auditering er, at flagstatskoden ikke medtages i sin
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1450
helhed. Dette er på linje med intentionerne i den fremlagte tekst fra formandska-
bet.
Skulle det derimod vise sig, at der er et flertal af lande, som fastholder det hidtidi-
ge synspunkt, at intentionerne med Kommissionens oprindelige forslag opfyldes
med den erklæring, som nu er fremlagt, og at der ikke er behov for et direktiv,
som ikke medfører nogen merværdi for EU, vil vi også fastholde en stram hold-
ning.
Hvis man skal opsummere: Vor holdning kommer lidt an på, hvordan flertallet
stiller sig. Vi prøver at stikke vor kurs af efter det.
Så kommer jeg til det andet direktiv – forslaget om rederes erstatningsansvar –
der forelægges til forhandlingsoplæg.
Sigtet med formandskabets kompromisforslag er at indføre krav om tvungen for-
sikring, uanset hvilket flag skibet sejler under. Denne skal som minimum dække
globalbegrænsningskonventionens beløbsgrænser. Der er ikke længere krav om
et supplerende certifikat udstedt af staten, som bekræfter, at skibet er forsikret.
Danmark har selvfølgelig forståelse for disse intentioner, men vi skal kun EU-
regulere, hvis der er et behov.
Også her har det franske formandskab ”slanket” Kommissionens forslag betyde-
ligt. Forslaget indeholder dog stadig væk et regionalt krav om forsikring, som er
uheldigt og overflødigt efter regeringens opfattelse.
Der findes allerede et finmasket net af internationale konventioner om ansvar og
erstatning. Herved dækkes stort set alle skader via forsikringsordninger.
Ulykker til søs sker i hele verden. Derfor skal der også reguleres globalt. På den
måde vil reglerne gælde for alle landes skibe, uanset hvor de sejler. Altså også
de tredjelandsskibe, der sejler langs vore kyster.
Ulempen ved en regional EU-regulering er, at tredjelande tilskyndes til at indføre
deres egne ordninger. Det betyder, at danske skibe, som overvejende opererer
uden for EU, vil kunne blive mødt med nye, somme tider ret eksotiske krav om
forsikring og kontrol.
FO Regeringens første prioritet vil være, at forslagets intention opfyldes gennem
erklæringen, som jeg netop omtalte. Der synes ikke at være behov for en EU-
regulering.
Europa-Parlamentet og formandskabet har imidlertid klart tilkendegivet, at de står
stærkt på at få en retsakt. Der er også en øget imødekommenhed over for dette
fra nogle af medlemsstaterne.
Skal der findes en løsning, er det vigtigt, at denne ikke underminerer det internati-
onale regime af konventioner om ansvar og erstatning.
På rådsmødet vil regeringen arbejde for, at der ikke skabes nye ansvarsforsik-
ringsordninger, men bygges videre på de ordninger, som rederierne har gennem
søfartens forsikringsselskaber.
Det forudsætter, at der arbejdes videre på den nuværende kompromistekst.
Danmark og en række lande ser stadig juridiske problemer i forslaget. Vi vil også
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1451
gå imod de administrative byrder i form af ekstra certifikater eller krav om, at vi
skal kontrollere alle skibe, der anløber dansk havn, uden at det tilfører nogen
merværdi.
Hvis forhandlingerne derfor ender med vedtagelse af en forpligtende EU-løsning,
vil vi arbejde for, at denne efterfølgende gennemføres på internationalt plan.
Forud for rådsmødet i april fik regeringen mandat til at stemme mod de to forslag.
Nu er vi ved at være dér, hvor vi fra dansk side vil kunne leve med kompromisfor-
slag, der har et begrænset omfang. Man kan så spørge sig selv, hvorfor vi over-
hovedet skal støtte forslag, hvis det er svært at se, at de tilfører nogen merværdi.
Forklaringen herpå er forhandlingssituationen. Europa-Parlamentet vil næppe
acceptere, at der ikke vedtages direktiver om både flagstat og rederansvar. Par-
lamentet ser disse to forslag som del af den samlede pakke om søsikkerhed, som
Kommissionen har fremlagt.
Set i det lys er det regeringens vurdering, at vi kan acceptere kompromisforslag,
der lever op til, hvad jeg har skitseret i dag. Det vil vi hellere gøre end skippe de
øvrige elementer i søsikkerhedspakken, som efter regeringens mening vil bidrage
væsentligt til både at forbedre sikkerheden og forebygge forurening fra skibe.
F.eks. vil passagerer få en meget højere erstatning ved ulykker, end de er beret-
tigede til i dag. Også kontrollen med klassifikationsselskaberne, der syner skibene
på flagstaternes vegne, vil blive skærpet til gavn for sikkerheden til søs.
Alt i alt er dette regeringens oplæg til de videre forhandlinger.
Lone Dybkjær mindede om, at Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
gik imod regeringens forhandlingsoplæg, sidste gang sagen blev forelagt i Euro-
paudvalget. Men nu har regeringen ændret holdning og vil gå ind for forslaget.
Det er sandsynligt, at man derved får en EU-regulering. Ganske vist ønsker øko-
nomi- og erhvervsministeren at trække forslaget i den gale retning, men forslaget
er mere i overensstemmelse med det, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti gik ind for sidst, idet de synes, det er udmærket at få en EU-regulering.
Orla Hav sagde, at Socialdemokraterne ikke elsker direktivet og er betinget skep-
tiske. Men partiets indstilling vil afhænge af, om de danske synspunkter imøde-
kommes. Partiet er med på de betingelser, økonomi- og erhvervsministeren op-
stiller.
Anne Grete Holmsgaard var glad for, at flertallet var landet som det formentlig
er, og at Danmark har ændret holdning. Økonomi- og erhvervsministeren siger, at
Europa-Parlamentet ikke vil acceptere, at der ikke kommer et direktiv, men sådan
som Anne Grete Holmsgaard hørte det, er der også et flertal af lande, der har den
holdning. Der er altså ikke længere noget blokerende mindretal. Hun forstod også
den danske holdning sådan, at vi på rådsmødet ikke vil stå på bremsen, men fak-
tisk acceptere, at der kommer nogle bindende regler.
Lone Dybkjær mindede om, at Socialdemokraterne støttede økonomi- og er-
hvervsministeren, sidste gang direktivforslaget blev behandlet, og spurgte i an-
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1452
ledning af Orla Havs bemærkninger, hvorfor Socialdemokraterne nu er betænke-
lige.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at regeringen ligesom Socialdemokra-
terne helst ser, at der kommer en global regulering, idet den lægger vægt på, at
der ikke kommer for mange særregler. Vi anlagde derfor en benhård linje fra
dansk side sidst, og det lykkedes at presse Kommissionen og formandskabet til
at lave en erklæring, som gør, at det nu ser pænere ud. Der er dog nogle betin-
gelser, vi gerne vil have opfyldt. Socialdemokraterne og regeringen er selvfølgelig
glade for, at der kommer bedre sikkerhed til søs, og at der bliver bedre mulighed
for at bekæmpe forurening. Derfor ville regeringen også være ked af, hvis hele
søfartspakken skulle falde til jorden. Europa-Parlamentet har sagt: ”O.k., vi kan
forstå, at landene gerne vil være med til at lave noget angående sikkerhed og
forurening, men de er betænkelige ved nogle af de andre initiativer; vi vil bare ikke
være med, hvis ikke der kommer regler også for flagstater og rederansvar.” I og
med at medlemslandene har haft mulighed for at sige stop, har Europa-Parla-
mentet presset på for, at vi skal finde en løsning. Så parterne har bevæget sig
mod hinanden. Den situation, vi har nu, er sådan set, at begge parter har bevæ-
get sig, sådan at man kan finde et fornuftigt kompromis. Som forhandlingssituati-
onen er nu, mente økonomi- og erhvervsministeren faktisk, at man finder frem til
et fornuftigt kompromis, som Danmark også kan stemme for.
Orla Hav sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger, at når Socialde-
mokraterne nu kan bakke regeringen op og støtte forslaget, er det fordi de tror, at
der sker en forbedring på forsikringsdelen, og at vi får bedre redskaber til at be-
kæmpe forureningen. Man havde blot tidligere ment, at der var kommet for man-
ge ind over, som ikke havde de store søfartsinteresser.
Lone Dybkjær pointerede, at Det Radikale Venstre også er tilhænger af en glo-
bal ordning, men mener, at EU somme tider kan være murbrækker for en sådan.
Jeppe Kofod forstod, at den danske regering ikke er tilhænger af at lave forskel-
lige regler for tredjelandsskibe, der indsejler i EU’s økonomiske zone, idet man er
bange for, at andre lande så vil lave tilsvarende regler andre steder, som vil gene-
re dansk skibsfart. Derfor spurgte han, hvordan man så vil kontrollere sikkerhe-
den for disse tredjelandsskibe.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at SF selvfølgelig også ønsker, at reglerne bre-
der sig til hele IMO-området. Hun henviste til, at man havde haft en tilsvarende
diskussion i forbindelse med ICAO på luftfartsområdet, som man havde ventet
meget længe på. Ideen er, at EU kan være trendsættende på området. Den an-
den årsag til, at SF støtter forslaget, er, at partiet synes, vi skal være konsistente
og også overlade beføjelserne til EU på disse områder, sådan som vi gør det på
andre områder, hvor det er Frankrig eller Tyskland eller Spanien, der har de store
nationale interesser. Det, økonomi- og erhvervsministeren sagde, kunne kun
glæde Anne Grete Holmsgaard.
Økonomi- og erhvervsministeren så Orla Havs bemærkninger om en bekræf-
telse af, at Socialdemokraterne og regeringen følger den samme kurs på områ-
det.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1453
Hun erklærede sig enig i Lone Dybkjærs bemærkninger om EU som murbrækker,
men pointerede, at der skal være en merværdi. Det tidligere forslag gav ikke rigtig
nogen merværdi.
I anledning af Jeppe Kofods bemærkninger sagde økonomi- og erhvervsministe-
ren, at regeringen er enig i, at der skal være en regulering, men den mener bare,
at det skal være en global regulering, altså i IMO-regi, hvor det er flagstaten, der
har ansvaret, f.eks. for tredjelandsskibe. Vi arbejder for en obligatorisk ordning, så
man sikrer, at de krav, der bliver stillet til flagstaterne, også bliver overholdt.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at der skal
være en merværdi. Hun mente, diskussionen havde vist, at selv om EU-landene
er meget forskellige, var det lykkedes ved fælles hjælp at nå frem til en løsning,
som er fornuftig.
Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard, konkluderede, at der ikke
var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet intet parti hav-
de udtalt sig imod det.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1454
FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2894 (økonomi og finans) den 7. oktober 2008
Finansministeren: Sagen vedrørende Solvens II forelægges til forhandlingsop-
læg. De øvrige sager forelægges til orientering.
Jeg kan tilføje, at i kanten af mødet vil der være et møde med Middelhavslande-
nes finansministre, hvor man vil drøfte nogle af de fælles udfordringer, vi står over
for.
1. Forberedelse af Det europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008
a) Den økonomiske situation, herunder EMU@10
Rådsmøde 2894 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
EMU@10:
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 315 (seneste behandling i EUU 30/5-
08)
b) Situationen på de finansielle markeder og europæisk tilsyn
Rådsmøde 2894 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansiel stabilitet:
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 368, side 1141 (seneste behandling i
EUU 20/6-08)
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 551 (behandlet i EUU 29/2-
08)
EUU alm. del (07) – bilag 35, side 20 (behandlet i EUU 5/10-07)
c) Udviklingen i olie- og råvarepriser
Rådsmøde 2894 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren: Der ventes en bredere drøftelse med fokus på 3 emner:
1) Den økonomiske og finansielle situation.
2) Finansiel stabilitet og europæisk tilsyn.
3) Udviklingen i olie- og råvarepriser.
Det er helt oplagt, at det vil være udviklingen på de finansielle markeder, der vil
blive drøftet mest intensivt. Her tror jeg, det er vigtigt at skelne mellem, hvad vi på
EU-niveau kan gøre på det korte sigt, og hvad vi kan gøre på det lidt længere
sigt.
Vi skal gøre os klart, at der ikke findes snuptagsløsninger, der på kort sigt funda-
mentalt kan ændre på situationen. En del af vanskelighederne skyldes jo fortidens
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1455
fejltagelser, som kun kan rettes op gennem tilpasninger i den finansielle sektor. Vi
skal gøre, hvad vi kan, for at afbøde afsmitningen på – og understøtte tilliden til –
den del af sektoren, som er sund. Her gør f.eks. Den Europæiske Centralbank –
og i Danmark Nationalbanken – et ganske vigtigt stykke arbejde for at understøtte
likviditeten på markedet.
Formandskabet har ikke på forhånd lagt op til, at der drages konklusioner, men
jeg må ærligt sige, at denne sag også i den politiske arena udvikler sig løbende.
Indholdet af eventuelle konklusioner vil i sagens natur afhænge af de kommende
dages udvikling, herunder resultatet af det møde, der efter alt at dømme skal væ-
re blandt de store EU-lande og eurogruppens formand over weekenden.
Vi skal imidlertid også lægge vægt på, at årsagerne til den aktuelle krise kan gen-
tage sig. Her står den plan, som Økofin blev enig om sidste år, og som regeringen
støtter en hurtig implementering af, centralt. Det gælder:
1) Øget transparens om pengeinstitutters risici og deres vurdering heraf.
2) At Kommissionen fremsætter et forslag om ændring af regler for kreditinstitut-
virksomhed, der sigter mod at forbedre standarderne for risikostyring og kapital-
grundlag.
3) At Kommissionen samtidig kommer med forslag til ændringer i tilsynssamar-
bejdet vedrørende grænseoverskridende finansielle koncerner.
Regeringen støtter også de foreslåede tiltag om overvågning af procykliske effek-
ter i den gældende regulering samt nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal
analysere nærmere, hvorledes eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes op.
Disse initiativer, der kan forbedre de finansielle markeders funktion, forventer jeg
vi vil drage konklusioner om på mødet.
Udover den finansielle situation – som jeg forestiller mig, nogle vil vende tilbage til
her – forventer jeg også, at Økofin leverer et input om den generelle realøkono-
miske situation til Det Europæiske Råds møde. Her er der forventninger om en
generel global afmatning på grund af højere råvare- og energipriser og stramme-
re kreditvilkår i lyset af den finansielle krise.
Formandskabet lægger op til at drage konklusioner om generelle principper for,
hvordan landene bør indrette den økonomiske politik, herunder at den bør foku-
sere på initiativer, der fremmer den strukturelle tilpasningsevne til økonomiske
stød, sikrer sunde offentlige finanser og et effektivt samspil mellem pengepolitik
og finanspolitik.
Det er centralt at sende den slags budskaber i den aktuelle situation, hvor der er
behov for stabilitet.
Vi vil derfor støtte konklusioner, der har et sådant indhold.
For så vidt angår udviklingen i olieprisen ventes ikke egentlige rådskonklusioner,
men Økofin vil diskutere en note, som formandskabet planlægger at sende videre
til Det Europæiske Råd.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1456
Det er en note, der berører 4 overordnede emner: (i) udviklingen i olieprisen, (ii)
transparens på oliemarkederne, (iii) tiltag i forhold til udsatte grupper samt (iv)
styrkelse af Den Europæiske Investeringsbanks indsats.
Noten indeholder blandt andet en opremsning af velkendte analyser bag oliepris-
udviklingen og de initiativer, der kan tages på europæisk plan. Det gælder:
o At højere oliepriser i høj grad er resultat af et strukturelt skift i udbud og efter-
spørgselsbalancen snarere end et midlertidigt fænomen.
o At større tilgængelighed og kvalitet af data kan bidrage til lavere volatilitet i
olieprisen, og at Det Europæiske Råd kan bede Kommissionen om konkrete
planer for at etablere ugentlige offentliggørelser af olielagre i EU.
o At der er brug for tilpasning til højere oliepriser og tiltag, der sikrer langsigtet
energisikkerhed.
o At det er centralt med klima- og energipakken, der bl.a. vil fremme energief-
fektivisering og diversificering væk fra fossile brændstoffer.
o At dialogen mellem de store olieproducerende lande og de store olieforbru-
gende lande samtidig bør styrkes.
Noten lægger op til, at Det Europæiske Råd inviterer den Europæiske Investe-
ringsbank til at styrke sine finansielle instrumenter og långivning i forhold til ener-
gieffektivisering, vedvarende energi og mere miljøvenlig udnyttelse af fossile
brændsler. Den styrkede indsats kan bl.a. inkludere en nedre grænse på 20 pct.
for den andel af EIB’s energiprojekter, der vedrører vedvarende energi, samt un-
derstøttelse af investeringer i forskning og udvikling, herunder demonstrationspro-
jekter for CO2-lagring.
Det fremgår af denne note, at det er væsentligt at tage hånd om bekymringer for
udsatte grupper og samtidig fastholde det langsigtede mål om tilpasning væk fra
fossile brændsler. Højere oliepriser reducerer jo købekraften. Derfor kan man
godt lave midlertidige og målrettede tiltag, der kan afbøde virkningen for udsatte
grupper, men det er vigtigt, at det er tiltag, som tænkes godt igennem, så de ikke
forhindrer en nødvendig tilpasning til et andet energiprisniveau.
Vi bakker op om denne note.
Det tror jeg egentlig er, hvad jeg vil sige om dette tema for nærværende. Der kan
selvfølgelig stilles spørgsmål til emnet.
Anne Grete Holmsgaard syntes, vi skulle arbejde meget aktivt for den opfor-
dring, der vil blive givet til Den Europæiske Investeringsbank om at gå meget
stærkt ind i vedvarende energi og energieffektivisering, og arbejde for, at procent-
satsen bliver sat op. Vi skal også arbejde for, at de østeuropæiske lande involve-
rer sig i eltransmission.
Lone Dybkjær forstod, at nu kunne vi ikke længere købe hele verden – man at
den heller ikke var værd at købe mere. Er Europa også præget af sub prime lån,
eller er det kun i USA?
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1457
Svend Auken mente, at en af grundene til, at finansmarkederne var kommet så
meget ud af kontrol, var, at ratingbureauerne havde givet tvivlsomme sammen-
satte kreditinstrumenter høj kreditværdighed. Derfor spurgte han, om man i den
almindelige diskussion, der skulle være som optakt til mødet i Det Europæiske
Råd, ville komme ind på overvejelser om at stramme op på reglerne. I øvrigt gjor-
de han opmærksom på, at de amerikanske banker i et eller andet omfang havde
kunnet forsikre sig i forsikringsselskaber, hvorfor man havde fået en uhyggelig
blanding af ikke dækkede lån, forkerte kreditværdighedskriterier og usolide forsik-
ringsordninger. Han gik ud fra, at det måtte være en fælles interesse at sikre, at
sådanne strukturelle forhold ikke kan forekomme på europæisk plan.
Svend Auken pegede på, at der i Sverige havde været en meget ophidset debat,
og at den svenske regering har sagt, at der er ingen chance for, at Sverige vil
imødekomme præsident Sarkozys forslag om, at man skal lave et redskab på
europæisk plan. I den forbindelse ville han gerne høre, hvad der er den danske
regerings holdning. På den ene side har vi en interesse i at vise i denne krisesitu-
ation, at EU virkelig kan gøre noget. Omvendt vil mange mennesker reagere
mod, at man skal bruge en masse af skatteydernes midler hertil.
Finansministeren ville gerne give Anne Grete Holmsgaard tilsagn om, at rege-
ringen vil forfølge det spor, at vi vil opfordre Den Europæiske Investeringsbank til
at interessere sig for det nævnte område.
Finansministeren sagde i anledning af Svend Aukens bemærkninger om rating-
bureauerne, at måske kan man anvende en "code of conduct", eller måske skal
man have en egentlig regulering, men sagen var så kompleks, at han ikke denne
fredag formiddag ville lægge sig fast på en bestemt løsning.
I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at krisen på finansmarkederne
startede med sub prime lånene i USA, men krisen har bredt sig, fordi hele inter-
bankmarkedet er tørret ud. Det handler om at få genskabt tilliden. Løsningen kan
ikke være, at alle lande handler fuldstændig uden hensyn til, hvordan andre rea-
gerer. På den lidt længere bane er der en diskussion om, hvordan vi fremover
skal regulere hele denne sektor og bygge et tilsyn op. Han ville føle det præma-
turt, hvis han i dag fremsatte meget skråsikre synspunkter på det. Nu skal vi først
have skuden bragt ind i smult vande. Så må man efterfølgende på europæisk
plan bygge en mekanisme op, som sikrer mod en gentagelse.
Finansministeren kunne ikke sige noget udtømmende i dag om, hvordan man
ville håndtere den finansielle krise, og han fandt det vanskeligt at tage stilling til
præsident Sarkozys plan, før den blev mere udkrystalliseret. Regeringen vil gå til
diskussionen med ”an open mind”.
Svend Auken var klar over, at vi ikke har så mange udækkede lån i Danmark,
men danske banker har jo købt enorme mængder af de sammensatte finansie-
ringsinstrumenter, hvilket er grunden til, at man er i så store vanskeligheder. Der-
for må Det Europæiske Råd sende et signal om, at nu må man hanke op i denne
sektor for at sikre, at vi har gennemsigtige, præcise regler, som forhindrer usund
spekulation. Han respekterede, når finansministeren siger, det er et spørgsmål,
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1458
man kommer tilbage til, men ville gerne have præciseret, hvad regeringens til-
gang til sagen er.
Frank Aaen erklærede sig lodret uenig i det, finansministeren sagde om, at nu
må vi først lige lade finanskrisen klinge af, idet det var hans opfattelse, at finans-
krisen er udtryk for, at spekulanterne har haft alt for frit løb. Han kritiserede, at
man giver spekulanterne kunstigt åndedræt og lader skatteyderne betale.
Han var enig med Svend Auken i, at danske banker har taget for sig af retterne,
og mente, der ligger en tikkende bombe under de danske banker. I den forbindel-
se pegede han på, at Danske Bank har 5,6 mia. kr. i klemme i Lehman Brothers.
Finansministeren ville ikke gå ind i en generel debat med Frank Aaen om fi-
nanskrisen, da han ikke mente, det var superrelevant for den dagsorden, der fore-
ligger for rådsmødet.
Formanden gjorde opmærksom på, at der under punkt 1 på rådsmødets dagsor-
den står den økonomiske situation i Europa og situationen på de finansielle mar-
keder, så Frank Aaen kan godt stille spørgsmål herom.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1459
2. Finansielle tjenesteydelser
FO a) Solvens II
– Generel tilgang
KOM (2007) 0361; KOM (2008) 0119
Rådsmøde 2894 – bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2007) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 14/9-07)
KOM (2007) 0361 – bilag 2 (opdateret notat af 28/4-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 315, side 941 (seneste behandling i
EUU 30/5-08)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 32 (behandlet i EUU 30/11-
07)
Finansministeren: Kommissionen har fremsat forslag til direktiv vedrørende ud-
øvelse af forsikringsvirksomhed, det såkaldte Solvens II direktiv.
I forslaget introduceres risikobaserede kapitalkrav, grænseoverskridende tilsyn og
muligheden for, at overskydende kapital skal kunne udgøre en del af kapitalbasen
i datterselskaber gennem passende garantistillelse.
Formandskabet har fremsat et foreløbigt kompromisforslag, der følger linjen i
Kommissionens forslag, men som også indeholder et alternativt forslag om kapi-
taldækning af aktiekursrisici.
På mødet på tirsdag forventes det, at formandskabet vil søge mandat til at for-
handle med Europa-Parlamentet med henblik på en aftale mellem Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet i december.
Medlemslandene har i dag ét kapitalkrav til forsikrings- og pensionsselskaber, og
dette solvenskapitalkrav fastsættes i forhold til præmieindtægterne og/eller livs-
forsikringshensættelserne.
Med Kommissionens forslag vil kravet til kapital afspejle de risici, som de indivi-
duelle selskaber påtager sig, og der indføres to kapitalkrav: et solvenskapitalkrav
og et minimumskapitalkrav.
Solvenskapitalkravet er højere end minimumskapitalkravet. Det høje kapitalkrav
skal generelt opfyldes af selskabet. Hvis dette ikke er tilfældet, fastlægges en plan
med tilsynet for, hvorledes det kan sikres, at man opfylder kravene. Hvis det lave
kapitalkrav ikke overholdes, er forsikringstagernes interesser i fare, og tilsynet kan
trække selskabets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed tilbage for at beskyt-
te forsikringstagere. Det er muligt, at niveauet for minimumskapitalkravet vil blive
drøftet på rådsmødet.
Vedrørende tilsyn med forsikringskoncerner kan jeg sige, at der i dag er et sam-
arbejdet mellem tilsynsmyndigheder på tværs af lande i forhold til individuelle for-
sikringskoncerner, men det er ikke formaliseret.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1460
Formandskabet har foreslået, at der oprettes en såkaldt samarbejdskomité, hvor
alle koncernselskabernes tilsynsmyndigheder deltager. I denne komité skal be-
slutninger om koncernforhold træffes.
Tilsyn med datterselskaber skal ske i samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i
henholdsvis moderselskabets hjemland og datterselskabets hjemland. Tilsynet i
datterselskabets hjemland skal – som det er tilfældet i dag – fortsat føre tilsyn
med kapitalkrav i datterselskabet.
Hermed komme vi til forslagene vedrørende det, der hedder gruppestøtte.
Under de gældende regler kunne koncerner med datterselskaber lige så godt
være opsplittede selskaber, når det gælder egenkapital. Alle dele af koncernen
skal opfylde solvenskapitalkravene, altså ”one by one”. Men med Kommissionens
forslag gives mulighed for, at overskydende solvenskapital i koncernen kan udfyl-
de en del af forskellen mellem minimumskapital og solvenskapitalkravet i datter-
selskabet. Det er det, der benævnes gruppestøtte.
Moderselskabets tilsynsmyndighed skal godkende sådanne ordninger og vil kun
kunne godkende dem, hvis det juridiske og økonomiske grundlag for at overføre
midler mellem selskaberne indbyrdes er til stede.
Formandskabet foreslår, at gruppestøtte kan udgøre op til halvdelen af forskellen
mellem det høje og det lave kapitalkrav
Det franske formandskab har samtidig foreslået, at det alternativt skal være muligt
at udjævne virkningen af udsving i aktiekurserne ved opgørelsen af solvenskapi-
talen.
Faldende aktiekurser kan jo give tab, som reducerer et selskabs kapitalgrundlag.
Dermed skal selskabet enten skaffe ny kapital udefra eller sælge aktier. Sidst-
nævnte, kan hvis det sker i større stil, forstærke aktiekursernes fald.
Regeringen er skeptisk over for det franske forslag. Det forekommer ikke fornuf-
tigt, synes vi, at reducere kapitalkravene i dårlige tider, da det vil svække forbru-
gerbeskyttelsen.
Situationen er også den, at langt de fleste EU-lande er betænkelige ved at fravige
de fastlagte principper i Kommissionens forslag vedrørende kapitaldækning af
aktiver, men Frankrig finder det væsentligt. Der arbejdes på et kompromis.
FO Regeringen støtter formandskabets foreløbige kompromisforslag, hvis det franske
forslag vedrørende aktiekursrisici justeres.
Anne Grete Holmsgaard havde ingen problemer med regeringens forhandlings-
oplæg.
Lone Dybkjær ville gerne vide, hvorfor Frankrig er så optaget af at få ændret på
solvenskravene og få svækket direktivet. Hun regnede med, at regeringen går
imod en svækkelse af direktivet. Hun spurgte, hvad det konkret kommer til at be-
tyde for den danske situation.
Orla Hav hilste det velkomment, at man ville gøre kravene klarere og mere gen-
nemsigtige. Han gik ikke ud fra, at der ikke var tale om, at man lemper på sol-
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1461
venskravene, men at man skærper dem, hvilket der er behov for i den nuværen-
de kreditkrise.
Svend Auken mente, det oprindelige forslag lagde op til en sænkning af solvens-
kravene for at gøre de europæiske forsikringsselskaber mere konkurrencedygtige
i forhold til konkurrenterne i tredjelande, som har mindre kapitalkrav. Imidlertid
mente han ikke, man i den nuværende situation bør lempe på kravene. Derfor var
han glad for, at finansministeren tog afstand fra det franske formandskabs ideer
om yderligere lempelse.
Finansministeren takkede Anne Grete Holmsgaard for opbakningen.
Han sagde til Orla Hav, at der ikke lægges op til en svækkelse af kapitalkravene.
Lone Dybkjær spurgte, om der er nogen forsikringsselskaber i Danmark, der
kommer ud for mindre krav, end de er udsat for i dag.
Hun efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvad der er Frankrigs motiv for at svæk-
ke direktivet.
Svend Auken undrede sig over, at finansministeren kunne sige i svaret til Orla
Hav, at der ikke er tale om en liberalisering af kapitalkravene til forsikringsselska-
ber, idet han pegede på, at da forslaget i sin tid blev forelagt, var det netop for at
gøre forsikringsselskaberne mere konkurrenceorienterede, og at man i hvert fald
lemper kravene til datterselskaber, hvis der er tilstrækkelig solvens i modersel-
skabet. Han henviste til, at for AIG – som er det største forsikringsselskab, der er
krakket – var det netop et datterselskab, som udløste krakket. Svend Auken poin-
terede, at når Socialdemokraterne giver tilslutning til regeringens linje, er det fordi
partiet går ud fra, at finansministeren fører en ekstrem konservativ linje.
Anne Grete Holmsgaard ville gerne have præciseret, om Danmark går ind for,
at vi skal have et stærkt gruppetilsyn.
Frank Aaen mente, der med hensyn til solvensdirektivet var lagt op til en lempel-
se, som han ikke mente, Danmark bør støtte. Han pegede på, at hvis et uden-
landsk selskab har et datterselskab i Danmark, er det finanstilsynet i udlandet, der
skal føre tilsyn med det. Det mente han var uheldigt, da det udenlandske finans-
tilsyn nok ville have mere omsorg for moderselskabet. Enhedslisten siger altså
nej til regeringens forhandlingsoplæg.
Finansministeren svarede, at generelt er det ikke sådan, at direktivet vil medfø-
re, at danske forsikringsselskaber bliver mødt med lavere kapitalkrav, men det er
ikke det samme som at sige, at der ikke er nogen, der kan blive det, idet hele ind-
faldsvinklen er, at man vil have en differentieret tilgang til solvenskrav, således at
de selskaber, der er risikoudsatte, mødes med større krav end dem, der ikke er
risikoudsatte.
Han svarede Lone Dybkjær, at det franske ræsonnement er, at man skal passe
på ikke at lave et regelsæt, som virker procyklisk, altså kriseforstærkende. Vort
synspunkt er sådan set det modsatte, idet vi stiller os på forbrugernes side og
siger, at hvis aktierne falder, så repræsenterer de også en mindre værdi, og så
skal man ikke nedskrue kapitalkravet.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1462
Med hensyn til gruppetilsyn svarede finansministeren Anne Grete Holmsgaard, at
der er tale om en rammebestemmelse, der sigter på at få et bedre tilsyn, idet man
lægger op til en klarere rollefordeling mellem tilsynet i de lande, hvor disse sel-
skaber optræder.
Det er forkert, når Frank Aaen siger, at vi ikke fører tilsyn med datterselskaber i
Danmark. Det gør vi, hvis datterselskabet er en selvstændig juridisk enhed. Men
hvis der er tale om en filial, ligger tilsynet i det land, hvor moderselskabet ligger.
Med direktivforslaget laves der komiteer for at få en koordination af det grænse-
overskridende tilsyn, hvilket er et fremskridt. Finansministeren tilføjede, at alterna-
tivet til det spor ville være opbygning af en egentlig europæisk tilsynsmyndighed.
Svend Auken sagde, at det store flertal i Europaudvalget støtter finansministe-
rens synspunkter, fordi han har en konservativ tilgang. Men han påpegede samti-
dig, at der er en lettelse i kapitalkravene for datterselskaber, hvis moderselskabet
har en god solvens. Han pointerede, at direktivforslaget er lavet for over et år si-
den. Derfor var hans råd, at man i den nye situation, som er opstået nu, har en
endnu mere konservativ tilgang til forslaget.
Finansministeren kunne ikke være uenig med Svend Auken i dennes sidste
betragtninger. For datterselskaber er der tale om en smidiggørelse, og det kan
man godt kalde en liberalisering. Finansministeren gav tilsagn om, at man ikke
må gå på kompromis med forbrugerhensynene og hensynet til sikkerheden, når
man implementerer direktivet. Det er den danske tilgang til det.
Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde udtalt sig imod det.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1463
Udg. b) (Evt.) Finansielle tjenesteydelser i detailleddet
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2894 – bilag 1 (samlenotat side 10)
KOM (2007) 0226 – bilag 2 (grundnotat af 27/6-07)
KOM (2007) 0226 – bilag 4 (supplerende grundnotat af 13/7-07 –
høringssvar)
Punktet var udgået af dagsordenen.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1464
3. Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
i) (Evt.) Svigsbekæmpelse
- Generel tilgang
KOM (2008) 0147
Rådsmøde 2894 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
KOM (2008) 0147 – bilag 2 (grundnotat af 21/4-08)
KOM (2008) 0147 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 10/6-08)
Finansministeren: Forslaget handler konkret om bl.a. at afkorte fristen for virk-
somhedernes indgivelse af lister over EU-handel samt fristen for medlemslande-
nes informationsudveksling om listeoplysningerne. Det sker nu kvartalsvis, men
skal ske månedsvis.
Regeringen er enig i sigtet med forslaget, men bekymret for, om de øgede admi-
nistrative byrder, det indebærer, står mål med gevinsterne. Formandskabet har
fremsat et kompromisforslag, der i forhold til Kommissionens oprindelige forslag
rummer visse undtagelser og lempelser.
På baggrund af formandskabets kompromisforslag vil regeringen arbejde aktivt
for at få gennemført undtagelsesregler med beløbsgrænser, som tager hensyn til
navnlig små og mellemstore virksomheders administrative byrder. Det synes vi
giver god mening, idet tidligere tilfælde af momssvig ved handel inden for EU ty-
pisk har involveret store varepartier og dermed store pengebeløb.
ii) EUROFISC
- Rådskonklusioner
KOM (2007) 0758
Rådsmøde 2894 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Finansministeren: Formålet med Eurofisc er at etablere et decentralt netværk,
der skal modvirke momssvig ved handel inden for EU gennem hurtig informati-
onsudveksling mellem medlemslande.
Systemet skal gøre det muligt for EU-landenes skattemyndigheder decentralt at
udveksle informationer om momssvig. Jeg forventer, at Økofin vil drage rådskon-
klusioner, hvor retningslinjerne for netværket godkendes.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1465
b) Nedsat moms
– Opfølgning på uformelt ECOFIN
KOM (2008) 0428
Rådsmøde 2894 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 36 (seneste behandling i
EUU 30/11-07)
Finansministeren: For så vidt angår den – havde jeg nær sagt – ”never ending
story” om nedsat moms skal der være en opfølgning på den generelle drøftelse
på det uformelle Økofin i september, og der vil være særlig fokus på medlems-
landenes vurdering af fordele og ulemper ved anvendelsen af nedsatte momssat-
ser.
Der er i den forbindelse iværksat en spørgeundersøgelse om landenes analyse af
virkningerne af nedsat moms og provenutabene af eventuelt at anvende nedsatte
momssatser.
Det er fortsat den danske holdning, at nedsat moms ikke er et særlig velegnet
instrument til at opnå sektorpolitiske mål, fordi effekten typisk vil kunne opnås på
anden vis mere effektivt, og fordi det medfører store provenutab, som så skal
kompenseres.
Der skal ikke drages nogen konklusioner, så det er der ingen grund til at fortabe
sig yderligere i for nærværende. Konsekvensundersøgelsen skulle gerne bidrage
til, at der kommer flere fakta på bordet.
Anne Grete Holmsgaard erklærede sig enig i, at det ville være en ulykke at få
nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser, og støttede, at man laver tre for-
skellige bånd. Som hun læste notatet, kunne et land vælge at differentiere mellem
sunde og usunde fødevarer, men man kunne ikke vælge at differentiere mellem
økologiske og ikke-økologiske produkter.
Lone Dybkjær var overordnet set imod differentieret moms, fordi det vil koste for
mange penge. Hun mente, man kan nå målene på anden vis. I notatet lægges
der op til, at der bliver en mulighed for at differentiere momsen, men ikke en
tvang. Hun ville gerne vide, hvem der er vores venner i spørgsmålet om differen-
tieret moms.
Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at man som direktivet er
udformet ikke må sondre mellem økologiske og ikke-økologiske produkter.
Det er rigtigt, som Lone Dybkjær siger, at der er tale om et regelsæt, man kan
anvende, men der er ikke nogen tvang til at anvende differentieret moms. Fi-
nansministeren havde først og fremmest lagt vægt på at få noget mere materiale
frem, idet der er stor variation i de løsninger, landene har valgt. Vores bedste ven
er Tyskland, men der er også en række andre lande, bl.a. Østrig og Finland samt
en række af de nye lande.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1466
4. Priser for emissionskvoter under ETS efter 2012
– Præsentation
Rådsmøde 2894 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren: Man vil fra polsk side rejse spørgsmålet om, hvordan ud-
sving i prisen på CO2-kvoter undgås, når ændringerne i kvotehandelssystemet
træder i kraft efter 2012. Den polske bekymring er, at kvoteprisen – ligesom vi
har oplevet med olieprisen – vil fluktuere kraftigt og måske komme over 100
euro pr. tons – med højere priser på bl.a. elektricitet som følge.
Det forventes, at Polen vil præsentere sine bekymringer, uden at der vil blive en
decideret drøftelse af sagen.
Vi er fra dansk side åbne for en diskussion af emnet, og vi er åbne over for at
analysere problemet nærmere. Vi er også villige til at overveje mekanismer, kan
udjævne kvoteprisen. Men vi kan ikke støtte tiltag, der sigter mod at reducere
kvoteprisen generelt eller mindske klimaeffekten.
Det er vigtigt, at denne diskussion ikke går ud over vores målsætning om, at kli-
ma- og energipakken bør vedtages inden udgangen af 2008, og at byrdefordelin-
gen i pakken bør være retfærdig.
Anne Grete Holmsgaard syntes, det var en god idé, at man fik en ordentlig ana-
lyse af udsvingene i kvoteprisen, men mente, polakkernes bekymring for, at kvo-
teprisen kommer over 100 euro, er fuldstændig ubegrundet. Hun mente, faren er
den modsatte, at man vil presse prisen ned. Derfor mente hun, det ville være godt
med en interventionsmekanisme, som kunne sikre, at prisen ikke kommer for
langt ned. Enten ved at lave en organisation, der kunne intervenere ved at holde
kvotebeviser tilbage, eller ved at lægge en bund, hvorefter kvoter ikke måtte sæl-
ges under et vist niveau. Hun ville gerne høre finansministerens holdning til den-
ne idé.
Finansministeren sagde i svaret, at der ikke kommer nogen substansdrøftelser
af dette spørgsmål på tirsdag. Man vil først have en analyse af, hvilke interventi-
onsmekanismer der kan anvendes.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at hun frygtede, at kvoteprisen bliver for lav, og
mente derfor, man allerede nu skulle have en diskussion om, hvad man har af
muligheder for at undgå, at kvoteprisen kommer ned i et leje, hvor den ikke giver
det teknologidrev, der var meningen. Hun pegede på, at man kunne lægge en
bund under kvoteprisen ved at man ikke bortauktionerede alle sine kvoter på en
gang.
Finansministeren fandt det relevant nok at have en debat om kvoteprisen i rela-
tion til klima- og energipakken nu, men det er ikke en debat, der kommer på øko-
finrådsmødet på tirsdag. Han tilføjede, at herhjemme er debatten forankret hos
klima- og energiministeren.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1467
FO Punkt 3. Rådsmøde nr. 2895 (transport, telekommunikation og energi -
transportdelen) den 9.-10. oktober 2008
Punkterne 1-4 hører under Transportministeriets ressort.
Punkt 5-6 hører under Økonomi- og erhvervsministeriets ressort.
Punkt 7 hører under Justitsministeriets ressort.
Punkt 8 hører under Klima- og energiministeriets ressort.
Transportministeren forelagde punkterne 1-4 samt punkt 10, Siden sidst.
Økonomi- og erhvervsministeren forelagde punkterne 5-6 under punkt 1 på Euro-
paudvalgets dagsorden.
Justitsministeren forelagde punkt 7.
Punkt 8 blev behandlet i Europaudvalget den 30. september 2008.
Formanden bød Lars Barfoed velkommen som transportminister og bød Brian
Mikkelsen velkommen i dennes nye egenskab af justitsminister.
Transportministeren: Tak for velkomsten. Jeg glæder mig også til samarbejdet
med udvalgets medlemmer. Jeg plejede at sidde dér. Nu sidder jeg altså her.
Men det kan forhåbentlig blive lige så godt og spændende, som det har været
hele tiden.
Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsordenen for rådsmødet den 9.
oktober 2008. Jeg vil i alt forelægge fire sager for udvalget, hvoraf en sag er til
forhandlingsoplæg.
1. Iværksættelse af udviklingsfasen for SESAR (det europæiske
lufttrafiksystem)
– Rådskonklusioner
KOM (2008) 0483
Rådsmøde 2895 – bilag 6 (tillæg til samlenotat side 2)
KOM (2008) 0483 – bilag 2 (grundnotat af 20/8-08)
Transportministeren: Dagsordenpunkt 1 handler ligesom dagsordenens punkt 2
om SESAR, idet Rådet skal vedtage et sæt rådskonklusioner forud for iværksæt-
telsen af 2. fase i SESAR-projektet, den såkaldte udviklingsfase.
Hovedindholdet af Rådets konklusioner er:
o At det understreges, at offentlige og private kræfter skal arbejde sammen for
at realisere SESAR og i den forbindelse stille de nødvendige økonomiske
ressourcer til rådighed.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1468
o At Kommissionen i marts 2009 skal fremlægge en egentlig masterplan for
arbejdet med SESAR.
o At Rådet vil skulle godkende denne masterplan.
Danmark er generelt positiv over for udviklingen i SESAR-projektet og vil derfor
tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1469
FO 2. Ændring af forordningen om SESAR. Ny generation af det
europæiske lufttrafikstyringssystem
– Generel indstilling
KOM (2008) 0483
Rådsmøde 2895 – bilag 6 (tillæg til samlenotat side 5)
KOM (2008) 0483 – bilag 2 (grundnotat af 20/8-08)
Transportministeren: Det drejer sig om dagsordenspunkt 2: Ӯndring af forord-
ningen om SESAR”, hvor det såkaldte SESAR-fællesforetagende blev oprettet i
2007.
SESAR-fællesforetagendet, som har deltagelse af EU, Eurocontrol og en række
offentlige og private interessenter, skal stå for SESAR-projektet, som udgør det
teknologiske aspekt af udviklingen af det fælles europæiske luftrum.
Projektet sigter mod i 2020 at give fællesskabet et højtudviklet lufttrafikstyringssy-
stem, som vil muliggøre en sikker og miljøvenlig udvikling inden for lufttranspor-
ten.
SESAR-fællesforetagendet har i dag ikke status som et EU-organ og er derfor
ikke automatisk undtaget fra moms og har heller ikke de øvrige økonomiske for-
dele, der gælder for EU-organer.
Hovedformålet med forslaget er at sikre, at SESAR-fællesforetagendets opbyg-
ning bliver i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der efterfølgende er
vedtaget i forbindelse med oprettelsen af en række andre fællesforetagender, og
som blandt andet indebærer moms- og skattefritagelse.
Da man oprettede SESAR i sin tid, mente man ikke, at man kunne gøre det til et
fællesforetagende, når der var private interessenter. Men det har vist sig i praksis,
at det kan lade sig gøre på andre områder. Og så har man altså foreslået også at
gøre det for SESAR.
Kommissionen vurderer, at der vil kunne spares 290 mio. EUR ved at SESAR-
fællesforetagendet slipper for at betale moms på varer og tjenesteydelser som
EU-organ. Besparelserne vil indgå i SESAR-fællesforetagendets budget og forde-
les til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter i SESAR-projektet.
FO Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund følgende:
Danmark støtter forslaget, idet ændring af SESAR-fællesforetagendets opbyg-
ning vil medføre betydelige skatte- og lønmæssige besparelser, som i stedet kan
anvendes til forskning og udvikling.
Desuden finder Danmark det hensigtsmæssigt, at SESAR-fællesforetagendets
status bringes i overensstemmelse med den status, de øvrige fælleforetagender
har, således at der sikres en sammenhængende fremgangsmåde for så vidt an-
går oprettelsen af fællesforetagender i medfør af traktatens artikel 171 om opret-
telse af fællesforetagender m.v.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1470
Lone Dybkjær pegede på, at der i samlenotatet står, at det er skattemæssigt
mere attraktivt for personalet, og samtidig betyder det lavere udgifter til løn for
fællesforetagendet. Hun ville gerne vide, hvad det betyder i lønfremgang for per-
sonalet. Hun tilføjede, at hun generelt var skeptisk over for de løn- og skatte-
mæssige fordele, som EU-institutionerne har.
Desuden spurgte hun, om forslaget også giver personalet mulighed for at købe
varer ind momsfrit til deres eget private forbrug, hvilket hun ville finde betænkeligt.
Hanne Agersnap syntes også, der var tale om en lidt speciel konstruktion. Hun
forstod, at man tidligere havde ment, at der ikke kunne blive tale om et fællesfore-
tagende, når der var private firmaer, der deltog, men at der nu var sket en glid-
ning, sådan at det godt kunne lade sig gøre. Det ville hun godt have en diskussi-
on af mere principiel karakter om.
Frank Aaen syntes det var en besynderlig finansiering, man havde fundet frem til
vedrørende SESAR, og betegnede det som et skråplan. Han mente, at når fæl-
lesforetagendet blev fritaget for skat og moms, ville der blive færre penge til vel-
færd, f.eks. i Danmark.
I øvrigt rejste han spørgsmålet, hvorfor det ikke er luftfarten selv, der skal finan-
siere fællesforetagendet, idet den vil få en stor fordel af en regulering i Europa.
Han henviste til, at der i samlenotatet vedrørende grønnere afgifter står, at miljø-
belastninger skal indregnes i prisen for de enkelte transportformer. Det mente han
også burde gælde SESAR. Derfor kunne Enhedslisten ikke støtte regeringens
forhandlingsoplæg.
Svend Auken mente også, det principielt burde være luftfarten selv, der
finansierede SESAR. Han pegede i den forbindelse på, at andre EU-foretagender
som f.eks. Miljøagenturet fuldt ud er betalt af industrien.
Transportministeren svarede Lone Dybkjær vedrørende personalets lønforhold,
at så vidt han vidste, blev personalet skattefritaget på lige fod med andre EU-
ansatte.
NOT Spørgsmålet om, hvorvidt personalet kunne købe varer momsfrit, kunne
transportministeren ikke besvare på stående fod, men han lovede Lone Dybkjær
at sende et notat herom.
Transportministeren sagde til Hanne Agersnap, at spørgsmålet om, hvorvidt fæl-
lesforetagender i det hele taget skulle være skatte- og momsfri, var et generelt
spørgsmål, som fortjente en principiel debat, men den mente han ikke, man skul-
le føre i relation til SESAR. Denne sag drejer sig blot om, hvorvidt man vil gøre
brug af muligheden for at omdanne SESAR til et fællesforetagende og derved få
flere penge til at forbedre lufttrafikken og forbedre sikkerheden i lufttrafikken.
I anledning af Frank Aaens bemærkninger om, at forslaget vil gå ud over velfær-
den i Danmark, pegede transportministeren på, at det kun er det belgiske skatte-
væsen, forslaget går ud over. Han mente godt, man kunne sætte spørgsmålstegn
ved, om det belgiske skattevæsen skulle profitere af, at så mange EU-institutioner
ligger i Bruxelles.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1471
Transportministeren sagde i svaret til Frank Aaen og Svend Auken, at luftfarten
ikke betaler alle udgifterne, men den bidrager bl.a. via Eurocontrol. Han ville ger-
ne vende tilbage med mere præcise oplysninger om, hvordan udgiftsfordelingen
var.
Lone Dybkjær pegede på, at personalet har haft en løn, der er baseret på, at de
betalte belgisk skat. Nu får de så tilbudt noget, der skattemæssigt er mere attrak-
tivt. Derfor ville hun gerne vide, hvilken løn de så får i fremtiden. Hun var mod-
stander af, at man ved at ligestille EU-ansatte med diplomater skaber en slags 1.
klasses borgere.
Frank Aaen syntes, Lone Dybkjær udtrykte det fint. Han mente, det var en usund
tankegang at give nogle ansatte skattefrihed og momsfrihed. Han henviste til, at
der i samlenotatet står, at momsfriheden beløber sig til 290 mio. euro, men der
står ikke, hvad skattefriheden betyder.
Anne Grete Holmsgaard betegnede det som helt afgørende, at Danmark siger,
at det, der spares, skal lette EU’s budget og ikke gives til private virksomheder
eller luftfartens organisationer.
Hanne Agersnap ville gerne vide, hvor meget glæde de private deltagere i fæl-
lesprojektet får af forslaget.
Svend Auken henviste til, at det er oplyst i samlenotatet, at man ligedeler udgif-
terne til SESAR, således at 700 mio. euro betales af EU og 700 mio. euro betales
af luftfartsorganisationerne. Han rejste det spørgsmål, om det var rimeligt, at EU
skal betale 700 mio. euro.
Transportministeren svarede Lone Dybkjær, at den årlige nettoløn efter skat for
de ansatte skal svare til den årlige nettoløn efter skat for andre midlertidigt EU-
ansatte. Det vil formentlig betyde, at de får reduceret deres løn, men at de samti-
dig vil få en vis reallønsfremgang.
Transportministeren pointerede, at fællesforetagendet jo er vedtaget, og det er
også vedtaget, hvordan det skal finansieres. Der er alene tale om, at det skal skif-
te status til at være et EU-organ. Det giver institutionen en lettelse.
Transportministeren ville vende tilbage til, hvordan omkostningerne præcist ville
blive fordelt, men nævnte, at af de 2,1 mia. euro, som SESAR koster, betales
med 700 mio. euro fra EU, 700 mio. euro fra Eurocontrol og 700 mio. euro fra
erhvervet.
Lone Dybkjær gentog, at hun ikke kunne se nogen begrundelse for, at persona-
let skulle have et så stort lønhop, og at hun i øvrigt mente, luftfartsindustrien skul-
le betale det hele. Hun troede, at Morten Messerschmidt – som ikke var til stede i
Europaudvalget – også ville være kritisk over for denne EU-ordning, som bestemt
ikke gjorde EU mere populær i Danmark.
Anne Grete Holmsgaard erklærede sig principielt enig i Lone Dybkjærs syns-
punkter. Hun mente, at de 440 mio. euro, som hun kunne regne ud at besparel-
sen ville udgøre, skulle komme EU’s kasse til gode.
Transportministeren forstod godt, at man gerne ville have en generel diskussi-
on, men han mente, det ville være forkert at lave nogle særregler for SESAR.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1472
Han mente ikke, man kunne bruge denne ændring af SESAR’s status til at lave
en omfordeling af finansieringen.
Anne Grete Holmsgaard kunne ikke forstå, at man ikke også kunne lave æn-
dringer vedrørende finansieringen, når man ændrede forordningen vedrørende
SESAR’s status.
Lone Dybkjær mente, forslaget i realiteten betød en merbevilling til SESAR, og
mindede om, at normalt er regeringen imod at øremærke sådanne bevillinger.
Vi ved, at en generel diskussion ikke vil føre til noget.
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at man faktisk laver fordelingen om, når man
fritager organisationen for skat og moms til den belgiske stat.
Transportministeren afviste i svaret til Lone Dybkjær, at der er tale om en mer-
bevilling. Organisationen får det samme beløb, men den får mere ud af det. Det
skal vi kun glæde os over. Han mente ikke, vi ville få noget som helst ud af rejse
spørgsmålet om finansieringen på nuværende tidspunkt.
Svend Auken var klar over, at man havde færdigforhandlet finansieringen, og
ville ikke stille regeringen i en uholdbar situation ved at gå imod forhandlingsop-
lægget, men han pegede på, at udvalget bringes i en vanskelig situation, når re-
geringen først forelægger et forslag som det foreliggende på et så sent tidspunkt,
at det i realiteten ikke kan laves om. Det håbede han, transportministeren ville
tænke på i fremtiden.
Transportministeren var som gammelt udvalgsmedlem helt opmærksom på det,
Svend Auken sagde, og ville sørge for at informere udvalget så tidligt som muligt,
hvilket han også mente, var til regeringens fordel, idet den så kan få et bredere
grundlag for sin EU-politik.
Formanden konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og En-
hedslisten havde udtalt sig imod det.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1473
3. Grønnere transport
– Rådskonklusioner
KOM (2008) 0433
Rådsmøde 2895 – bilag 6 (tillæg til samlenotat side 9)
Transportministeren: Baggrunden for dagsordenspunktet er en meddelelse fra
Kommissionen fra juli 2008, der blev præsenteret som en del af en større grøn
transportpakke.
I meddelelsen fremhæver Kommissionen den centrale rolle for vores livskvalitet
og EU’s konkurrenceevne, som trafikal mobilitet betyder. Men den peger samtidig
på, at mobilitet også har nogle negative virkninger og medfører omkostninger for
samfundet.
På den baggrund opstiller Kommissionen en række initiativforslag, herunder:
1. En meddelelse om internalisering af transportsektorens eksterne omkostnin-
ger.
2. Et forslag til revision af det gældende direktiv om afgifter på tunge godskøretø-
jer for benyttelse af infrastrukturer – det såkaldte Eurovignettedirektiv.
3. En meddelelse, der tager sigte på at mindske jernbanestøjen fra eksisterende
jernbanevogne.
I udkastet til konklusionerne noterer Rådet sig forslagene i Kommissionens grøn-
ne transportpakke.
Danmark har arbejdet for, at detaljeringsniveauet i konklusionsudkastet generelt
bliver nedtonet, så man ikke på forhånd godkender initiativer, hvis nærmere ind-
hold man endnu ikke kender fuldt ud.
Det er min vurdering, at der på rådsmødet vil blive forelagt et sæt rådskonklusio-
ner, som Danmark vil kunne stemme for.
Hanne Agersnap var glad for, at transportministeren regnede med, at der ville
komme et forslag til rådskonklusioner, som regeringen kunne støtte. I den forbin-
delse pegede hun på, at regeringens generelle holdning var lidt udvandet i sam-
lenotatet. Dels ville man forsøge at få undtaget skibsfarten. Det mente hun ikke,
Danmark skal arbejde for. Dels vil man åbenbart arbejde for at begrænse detalje-
ringsniveauet. Hun syntes, regeringen i stedet for skulle tilslutte sig og sige, at vi
er glade for meddelelsen om grønnere transport.
Frank Aaen udtrykte skepsis over for regeringens holdning vedrørende grønnere
transport.
Svend Auken betegnede det som helt absurd at undtage skibe, idet han pegede
på, at langt den største del af svovlforureningen i Danmark kommer fra skibsfar-
ten. Hvordan kan man tale om grønnere transport, hvis omkostningerne hertil ikke
skal internaliseres? Svend Auken troede, transportministeren blev nødt til at
stramme formuleringerne lidt, hvis der skulle blive bred tilslutning til hans hold-
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1474
ning. I den forbindelse pegede han på, at vi jo varetager nogle mere overordnede
interesser og ikke kun skal se på snævre særinteresser.
Transportministeren pointerede i svaret til Hanne Agersnap, at Danmark tilslut-
ter sig konklusionerne. Vi er forbeholdne over for detaljeringsniveauet. Dels fordi
der ikke er enighed om, hvilke regler vi skal have. Dels fordi vi ikke ved, hvilke
regler der kommer til at gælde. Det spørgsmål kan man måske vende tilbage til,
når vi efter rådsmødet ved lidt mere herom. Transportministeren tilføjede, at for
ham var det også et spørgsmål om nærhedsprincippet, idet man ikke skal gå så
meget i detaljer, at det – formelt eller uformelt – kommer i strid med nærhedsprin-
cippet.
Når vi ikke på nuværende tidspunkt ønsker at inddrage skibsfarten, skyldes det,
at der er ganske omfattende overvejelser om en international regulering på sam-
me felt, og en international regulering vil være meget bedre, idet skibsfarten er
global og overskrider EU’s grænser. Transportministeren tilføjede dog, at hvis det
ikke lykkes at nå frem til internationale regler, mente han bestemt, vi skal have en
europæisk regulering.
Orla Hav syntes, skibsfarten burde indgå i planerne om grønnere transport.
Hanne Agersnap syntes ikke, argumentet med, at der foregik internationale for-
handlinger holdt, idet det ville give et rigtigt signal til disse internationale forhand-
linger, hvis EU gik foran.
Transportministeren sagde, vedrørende skibsfarten, at det klart er holdningen i
Rådet, at Kommissionen skal arbejde tæt sammen med medlemslandene inden
for IMO for at få en løsning, som er bindende for alle skibe. Det vil være langt me-
re effektivt end regler i EU. Transportministeren gentog, at hvis der ikke kommer
en regulering i IMO, mente han, vi må lave en EU-regulering.
Svend Auken mente, at Hanne Agersnap i den klassiske diskussion om IMO
havde ret i, at det, der er tale om er, om man skal have et princip om, at man skal
internalisere miljøomkostningerne – ud fra princippet om, at forureneren betaler –
– og det har IMO ikke mandat til at fastsætte. Derfor vil det være uheldigt, om
Danmark som en stor skibsfartsnation sender det signal, at det ikke gælder for
skibsfarten. Det bad han transportministeren tage med i sine overvejelser, når
forhandlingsoplægget på et tidspunkt skal forelægges i sagen.
Transportministeren sagde, at han var opmærksom på de synspunkter vedrø-
rende internalisering af miljøomkostninger, der var kommet frem i debatten.
Frank Aaen hørte til sin store fornøjelse transportministeren sige, at hvis der ikke
kommer en regulering i IMO, må vi lave en EU-regulering. Han kunne ikke forstå,
hvorfor vi så ikke bare gjorde det og så sagde i IMO, at nu ville vi gerne have, at
de andre gjorde det samme.
Svend Auken opfordrede på baggrund af drøftelsen i udvalget regeringen til at
holde en lav profil med hensyn til at undtage skibsfarten.
Transportministeren have lyttet til det, der var sagt, og havde taget bestik af det.
Som nævnt ville man vende tilbage til sagen igen, når der bliver forelagt forhand-
lingsoplæg.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1475
4. Relationer med tredjelande inden for civil luftfart – luftfartsaftale med
Libanon
– Vedtagelse
Rådsmøde 2895 – bilag 6 (tillæg til samlenotat side 12)
Transportministeren: Kommissionen har tillige indgået en lignende aftale med
Marokko og har fået mandat til at forhandle med Jordan og Israel.
Hovedformålet er en markedsåbning på luftfartsområdet mellem EU og Libanon
med harmoniserede vilkår og så vidt muligt på grundlag af EU's bestemmelser på
området.
Danmark vil kunne tilslutte sig, at Kommissionen bemyndiges til at indlede for-
handlinger med Libanon.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1476
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af
grænseoverskridende retshåndhævelse af trafiksikkerhedsområdet
– Orienterende drøftelse
KOM (2008) 0151
Rådsmøde 2895 – bilag 5 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0151 – bilag 1 (grundnotat af 6/6-08)
Justitsministeren: Denne sag om forslaget til et direktiv om fremme af grænse-
overskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet nævner jeg for ud-
valget til orientering.
Det franske formandskab har sat forslaget på dagsordenen med henblik på en
afrapportering om status samt med henblik på en orienterende drøftelse af, hvor-
dan man kan komme videre med sagen og dermed styrke trafiksikkerheden.
Som det fremgår af grundnotat og samlenotat om sagen, der er sendt til Folketin-
gets Europaudvalg henholdsvis den 6. juni 2008 og den 25. september 2008, har
forslaget til formål at forbedre færdselssikkerheden i EU ved at gøre det lettere at
retsforfølge visse færdselslovovertrædelser, uanset i hvilken medlemsstat det
køretøj, overtrædelsen er begået med, er indregistreret.
Forslaget omfatter overtrædelser af hastighedsbestemmelser, spirituskørsel, kør-
sel uden sikkerhedssele og kørsel over for rødt lys og lægger op til en nærmere
regulering af informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne om disse over-
trædelser samt om indholdet og udstedelsen af bødeforlæg i tilknytning hertil.
Forslaget går således ud på, at hvis en af de nævnte færdselslovovertrædelser
begås med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat – og hvis sagen
ikke straks retsforfølges og afsluttes – sender den medlemsstat, hvor overtrædel-
sen er begået, registreringsnummeret på det pågældende køretøj og anden rele-
vant information til de andre medlemsstater eller til bopælslandet – hvis dette kan
identificeres – og anmoder om oplysninger om køretøjets indehaver. Denne in-
formationsudveksling skal foregå via et elektronisk net.
Når det land, hvor forseelsen er begået, har modtaget de ønskede oplysninger,
sender det et bødeforlæg til indehaveren af køretøjet. Bødeforlægget skal udfor-
mes som den standardblanket, der er optaget som bilag til direktivforslaget. Inde-
haveren skal samtidig underrettes om, at han skal udfylde en svarformular, hvis
han ikke vil betale bøden.
Som det også fremgår af både grundnotatet og samlenotatet om sagen, kan re-
geringen ikke støtte forslaget i sin nuværende form, idet der er tale om en straffe-
processuel regulering, som efter regeringens opfattelse ikke kan vedtages med
hjemmel i EF-traktaten, dvs. inden for 1. søjle.
Det følger således af EF-Domstolens praksis – jævnfør miljøstraffedommen og
skibsforureningsdommen – at straffelovgivningen og reglerne om behandlingen af
straffesager principielt ikke hører under det overstatslige samarbejde efter EF-
traktaten. Hvis det er nødvendigt for at sikre den fulde effektivitet af fællesskabs-
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1477
retlige regler, kan der dog i disse fastsættes bestemmelser, der forpligter med-
lemsstaterne til at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelser af reglerne.
Allerede fordi de færdselslovsbestemmelser, som direktivforslaget omhandler –
på nær anvendelse af sikkerhedsseler – ikke er fællesskabsretlige, er det ikke
muligt efter EF-Domstolens praksis at vedtage fællesskabsregler om f.eks. be-
handlingen af straffesager med hjemmel i EF-traktaten. Der er således ikke fast-
sat regler om hastighed, spirituskørsel og kørsel over for rødt lys på EU-niveau.
I forbindelse med de indledende drøftelser af forslaget, der navnlig har koncentre-
ret sig om hjemmelsspørgsmålet, har Rådets juridiske tjeneste afgivet en udtalel-
se, hvoraf det fremgår, at tjenesten har samme opfattelse af hjemmelsspørgsmå-
let som Danmark.
På baggrund heraf har det franske formandskab udarbejdet et optionspapir, der
har dannet baggrund for de seneste drøftelser om sagen. Drøftelserne har heref-
ter navnlig koncentreret sig om to modeller til løsning af de hjemmelsmæssige
indsigelser imod Kommissionens oprindelige forslag.
Den ene model består i at gennemføre forslaget inden for 3. søjle enten som et
nyt instrument eller ved at anvende den eksisterende rådsafgørelse om Prüm.
Den anden model indebærer, at Kommissionens oprindelige forslag forbliver i 1.
søjle, men tilføjes en supplerende bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne
til at forbyde – og nu citerer jeg fra forslaget – ”kørsel med hastigheder, der brin-
ger færdselssikkerheden i fare, kørsel under en sådan påvirkning af alkohol, at
færdselssikkerheden bringes i fare, kørsel uden anvendelse af sikkerhedsseler,
og kørsel over for rødt lys”.
Bestemmelsen forpligter endvidere medlemsstaterne til at indføre effektive, pro-
portionale og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af de pågældende reg-
ler.
Det er regeringens opfattelse, at den sidstnævnte løsning – altså en 1. søjle løs-
ning, hvorefter der tilføjes en supplerende bestemmelse, der blot forpligter med-
lemsstaterne til at forbyde de handlinger i trafikken, som direktivforslaget omfatter,
uden reelt at harmonisere de nationale lovgivninger på de pågældende områder
– næppe vil løse sagens hjemmelsmæssige problem.
Det siger sig selv, at regeringen er meget positiv over for tiltag, der kan styrke
færdselssikkerheden, og regeringen kan derfor støtte, at der arbejdes videre med
sagen inden for 3. søjle enten ved at anvende den eksisterende Prümafgørelse
eller gennem et nyt 3. søjle instrument.
Viser det sig, at der er et ønske om at arbejde videre med andre modeller inden
for 1. søjle, der kan styrke færdselssikkerheden, og som vurderes at være juridisk
holdbare, vil man også fra dansk side være positiv over for at se nærmere på så-
danne andre modeller.
Ingen bad om ordet til justitsministerens redegørelse.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1478
10. Siden sidst – Single European Sky II og Eurovignetdirektivet
Transportministeren: Jeg vil afslutningsvis nævne to sager under dagsordens-
punktet siden sidst.
Det drejer sig om en ny luftfartspakke – Single European Sky II.
Denne pakke består af to forslag til forordninger samt en meddelelse.
Der er oversendt grundnotater til Europaudvalget om begge forslag samt om
meddelelsen.
Ifølge Kommissionen er der behov for en ny luftfartspakke på baggrund af den
massive stigning, der er i efterspørgslen efter lufttransport, belastning af infra-
strukturen, fragmenteringen af lufttrafikstyringen, øgede sikkerhedskrav samt et
generelt øget pres på luftfarten.
Det foreliggende forslag har til formål at forbedre og videreudvikle Single Euro-
pean Sky konceptet i relation til sikkerhed, kapacitet og fly- og omkostningseffek-
tivitet. Målet er at skabe et reelt fælles europæisk luftrum inden 2012.
Dette forventes bl.a. opnået via forbedrede præstationer inden for lufttrafikledelse
og luftfartstjenester og etablering af såkaldt funktionelle luftrumsblokke, hvor luft-
rum over landegrænserne sammenlægges med henblik på at opnå maksimal
kapacitet og effektivitet i lufttrafikstyringssystemet.
Regeringen er positiv over for etablering af det fælles europæiske luftrum. Rege-
ringen hilser det derfor også velkomment, at Kommissionen har fremlagt en pak-
ke, der skal sætte skub i det fælles europæiske luftrum.
Den anden sag, jeg vil nævne, er et forslag om ændring af et direktiv om afgifter
på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer – det såkaldte ”Eu-
rovignet-direktiv”
Som jeg var inde på før, er forslaget en del af Kommissionens grønne transport-
pakke.
Ændringen har til formål at gøre det muligt for medlemsstaterne at opkræve vej-
afgifter for lastbiler, der afspejler eksterne omkostninger i form af luftforurening,
støj og trængsel.
Det er regeringens overordnede holdning, at der skal være en passende balance
mellem på den ene side hensynet til mobilitet for gods og personer samt den in-
ternationale arbejdsdeling og på den anden side hensynet til transportsektorens
påvirkning af miljøet.
Derudover er det bl.a. regeringens holdning, at man støtter, at disse afgifter i så
fald baserer sig på køretøjernes luftforurening, køretøjernes faktiske støjniveau og
trængselsforhold samt at man lægger vægt på, at forslagets mulighed for differen-
tiering af vejafgiften på baggrund af vejgodstransportens påvirkning af trængsel
kan begrundes i adfærdsmæssige ændringer, der fører til en bedre kapacitetsud-
nyttelse af vejnettet.
39. Europaudvalgsmøde 3/10-08
1479
Jeg vil vende tilbage til denne sag og til sagen om Single European Sky forment-
lig allerede forud for rådsmødet i december.
Formanden var glad for, at transportministeren ville vende tilbage til de to sager.