Fremsat den 21. januar 2015 af Holger K.Nielsen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Mach (SF)

Fremsat den 21. januar 2015 af Holger K. Nielsen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Mach (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en udenrigskommission
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en udenrigs-
kommission, som skal
– analysere nye udfordringer for dansk udenrigs- og sik-
kerhedspolitik i de kommende år og analysere, hvordan
danske interesser i den sammenhæng bedst kan vareta-
ges,
– definere de centrale opgaver for udenrigstjenesten i de
kommende år og
– komme med forslag til en organisatorisk styrkelse af
udenrigstjenesten, så opgaverne kan løses på bedst mulig
vis.
Beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2014-15
AX016975
Bemærkninger til forslaget
Danmark er som følge af sin størrelse og beliggenhed me-
get afhængig af omverdenen, og det er derfor naturligt, at vi
specielt efter 2. verdenskrig har ført en aktiv udenrigspolitik.
Det har vi gjort af hensyn til vores sikkerhed, men også for-
di det danske samfunds udvikling – både økonomisk, poli-
tisk og kulturelt – er meget afhængig af, hvad der sker uden
for landets grænser. Udenrigspolitikken er således et poli-
tikområde af særdeles stor betydning.
Den 5. december 2014 lancerede udenrigsministeren og
handels- og udviklingsministeren et udenrigspolitisk visi-
onspapir »Mere Danmark i Verden« (»Mere Danmark i Ver-
den«: udenrigspolitisk visionspapir. Udenrigsministeriet,
2014). Heri konstateres det blandt andet, at hvis Danmark
skal kunne sikre sine interesser i den nye verdensorden, bli-
ver det nødvendigt at gå nye veje i udenrigspolitikken. Der
nævnes tre afgørende pejlemærker for at fremme danske in-
teresser: sikkerhed, velstand og værdier.
Ifølge visionspapiret handler sikkerhed om at beskytte
Danmark og danske interesser mod trusler i bred forstand.
Det er først og fremmest Danmarks territoriale integritet,
men også andre trusler, f.eks. terrorisme og cyberangreb, der
udfordrer Danmarks sikkerhed. Velstand handler om at bru-
ge udenrigspolitikken til at skabe fremgang og økonomisk
vækst til gavn for danske virksomheder, danske lønmodta-
gere og det danske samfund i almindelighed. Men velstand
handler også om at skabe rammerne for bæredygtig vækst i
udviklingslandene, så de kan bevæge sig ud af fattigdom.
Værdier handler om at fremme de grundlæggende værdier,
det danske samfund bygger på, og påtage sig et globalt an-
svar for at skabe en bedre verden. Det gælder først og frem-
mest menneskerettigheder, demokrati, fattigdomsbekæmpel-
se, ligestilling, en bæredygtig udvikling og en international
retsorden.
Forslagsstillerne finder det rosværdigt, at ministrene har
fremlagt visionspapiret, og er også enige i visionspapirets
hovedlinjer. Vi mener dog, at der er behov for at grave et
spadestik dybere. Det gælder dels i analysen, men nok så
meget i de midler, som er nødvendige, hvis målene skal nås.
Herunder udenrigstjenestens struktur og størrelse.
Den sikkerhedspolitiske situation
I de senere år er der indtruffet begivenheder på den uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske verdensscene, som de færreste
havde forestillet sig. Terrorangrebet den 11. september 2001
betød, at terrorbekæmpelse og ikkestatslige aktørfjender
kom meget højt på dagsordenen, og sammen med fi-
nanskrisen, klimaudfordringer og krigsindsatser har dette
været med til at forme dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Verdens magtbalancer udvikler sig dynamisk med Kina i
hastig vækst, USA i relativ tilbagegang og et EU, som stadig
har svært ved at tale med én stemme. Som afløsning af gam-
le opstår der nye magtcentre.
Vi oplevede i 2014 et Rusland, som med annekteringen af
Krim og en mere aggressiv nationalisme giver resten af
Europa nye udfordringer. Mange mener, at fred i Europa ik-
ke længere er en selvfølge.
Vi oplever samtidig et Mellemøsten under total foran-
dring. Der var store forhåbninger til Det Arabiske Forår,
men de fleste steder er revolutionerne endt i kaos, diktatu-
rernes tilbagekomst eller – som i Syrien – en morderisk bor-
gerkrig.
Radikale islamistiske bevægelser har mange steder udnyt-
tet de tomrum, der blev skabt af efterveerne af den demokra-
tiske opstand. Dette ses mest markant i Syrien, hvor terror-
bevægelsen ISIL er blevet den stærkeste oppositionsgruppe i
kampen imod Assad. Bevægelsen har samtidig erobret store
territorier – også i Irak – som skal danne grundlag for et is-
lamistisk kalifat. Vi oplever en begyndende opløsning af de
grænser, der blev tegnet efter sammenbruddet af Det Os-
manniske Rige.
Terrororganisationen er ikke bare en trussel mod stabilitet
i Mellemøsten, men også mod vores egne borgere. I et be-
kymrende stort omfang ser vi, at danske og europæiske
statsborgere drager i krig i Irak og Syrien, hvorfra de kan
vende tilbage til dansk og europæisk jord med viden og erfa-
ring, som de senere kan bruge til at skade os.
Med klimaforandringerne har Arktis fået stor udenrigspo-
litisk betydning. Danmark er en betydningsfuld aktør i spil-
let om Arktis, og det er af stor betydning at få en dybtgåen-
de analyse af de udfordringer, vi herved stilles overfor. Både
politisk og militært.
Danske myndigheder og virksomheder oplever desuden en
fortsat trussel fra cyberspionage foretaget af statsstøttede ak-
tører. En trussel, der ifølge FE kun vil blive mere omfatten-
de, og som stiller store krav til sikkerhedsforanstaltninger og
beredskab. (»Efterretningsmæssig risikovurdering 2014«.
Forsvarets Efterretningstjeneste, 2014).
Vi oplever et stadig mere selvbevidst afrikansk kontinent,
der ønsker at definere sig som andet og mere end modtagere
af udviklingsbistand. En række afrikanske lande har en pæn
økonomisk vækst og ønsker at spille en større politisk rolle i
løsningen af egne problemer og i en bredere international
kontekst.
Implikationerne af denne nye sikkerhedspolitiske virkelig-
hed er vidtrækkende og bør give anledning til en nytænk-
ning af dansk udenrigspolitik og forholdene omkring den.
Det gælder eksempelvis den danske Ruslandspolitik.
Hvordan analyserer vi Ruslands politik og hensigter? Skal vi
satse på dialog eller konfrontation? Hvilke midler har vi?
Får Ruslands nye aggressivitet betydning for samarbejdet i
Arktis? Hvordan kan vi bedst sammenkæde udenrigspolitik
og energipolitik?
ISIL’s hærgen kan føre til øgede flygtningestrømme, nye
terrortrusler og religiøse sammenstød – både nationalt, regi-
onalt og globalt. Endvidere viser cybertruslen, at krig og
spionage i stigende grad foregår i en digital verden, der stil-
2
ler stadig stigende krav til omstillingsparathed og innovative
tiltag. Hvordan håndterer vi disse udfordringer?
Danmarks Afrikapolitik har i vidt omfang været defineret
ud fra, at vi er en stormagt, hvad angår udviklingsbistand.
Hvordan kan denne status »veksles« til samarbejde og ind-
flydelse på andre udenrigspolitiske områder?
Dette leder til en række overordnede spørgsmål om, hvil-
ken retning en sammenhængende dansk udenrigs- og sikker-
hedspolitik grundlæggende skal tage i fremtiden, og herun-
der: Hvordan ønsker vi at prioritere vores indsatser? Hvilken
rolle ser vi os selv påtage i både EU- og NATO-regi? Hvilke
muligheder ligger der for Danmark i et stærkere nordisk
samarbejde? Hvilken form og størrelse skal den danske
udenrigstjeneste have?
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
I 1992 blev EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) traktatfæstet. Med Lissabontraktaten oprettede man
som noget nyt en højtstående repræsentant for udenrigsan-
liggender og sikkerhedspolitik, der både er fast formand for
Ministerrådet for Udenrigsanliggender og næstformand i
Kommissionen med ansvar for Unionens eksterne forbindel-
ser.
EU har således forandret sig på det fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitiske område – både institutionelt og i forhold
til at styrke informationen, koordinationen og samarbejdet.
På den baggrund bør udenrigskommissionen adressere, hvad
udviklingen i EU betyder for dansk udenrigs- og sikkerheds-
politik. I hvilken retning ønsker Danmark at præge EU’s
udenrigs- og sikkerhedspolitik? Hvordan bør Danmark bru-
ge EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik til at opnå danske
mål?
Udenrigsministeriet
Det danske Udenrigsministerium er en enhedstjeneste,
som består af ministeriet i København og ambassader, gene-
ralkonsulater og handelskontorer m.v. i udlandet samt re-
præsentationer ved de væsentligste internationale organisati-
oner. Hertil kommer et større antal honorære konsulater.
Den samlede koncern beskæftigede i 2013 ca. 2.500 medar-
bejdere (»Udenrigsministeriets årsrapport 2013«. Udenrigs-
ministeriet, 2014).
I 2014 er der gennemført en stor reform af Udenrigsmini-
steriets repræsentationsstruktur under sloganet »Mere ver-
den, mindre Europa, men mere EU«. Reformen har blandt
andet betydet, at ambassaderne i Cypern, Luxembourg,
Schweiz, Slovakiet og Slovenien og handelskontoret i Mila-
no samt repræsentationskontoret i Libyen lukkes. Til gen-
gæld åbnes ambassader i Nigeria, Columbia og Filippinerne,
og repræsentationskontoret i Yangon, Myanmar, opgraderes
til en ambassade.
I de senere år har der været gennemført besparelser i
Udenrigsministeriet, og i øjeblikket gennemføres nye bespa-
relser på 190 mio. kr. frem mod 2017 (»Ambassader til en
ny verden«, Eksportfokus, 2014, nr. 1, side 30-33). Antallet
af udsendte medarbejdere er f.eks. faldet fra i 1997 at være
633 medarbejdere til i 2013 at være 399 medarbejdere. An-
tallet af lokalt ansatte på danske ambassader har været no-
genlunde stabilt over de sidste 5 år, dog med en faldende
tendens fra 2010 til 2013 (Udenrigsministeriet).
Det er afgørende for dansk udenrigspolitik, at Udenrigs-
ministeriet kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Det er blevet vanskeligere gennem de seneste års nedskærin-
ger og de forringelser af udetillægget, som er gennemført.
Udenrigstjenestens organisation og rolle bør indgå i en ny
udenrigskommissions arbejde. Eksempelvis bør man se på,
om repræsentationsstrukturen kunne have gavn at et tættere
nordisk samarbejde om fælles repræsentationsfunktioner. Er
udenrigstjenestens fokus og prioriteringer de rette i lyset af
aktuelle og kommende udenrigspolitiske problemstillinger
for Danmark? Har udenrigstjenesten f.eks. de rette ressour-
cer til at håndtere de udfordringer, som Danmark står over-
for på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område? Kan
udenrigstjenesten rekruttere og fastholde de nødvendige
medarbejdere?
Tidligere udenrigskommissioner
Nedsættelse af en udenrigskommission er ikke noget nyt.
Seneste udenrigskommission går dog helt tilbage til 1989.
Tidligere havde vi Udenrigskommission af 1957, Udenrigs-
kommission af 1919 og Udenrigskommissionen af 1906
(»En blød supermagt«, af Martin Marcussen. I: Udenrigs,
2013, nr. 1, side 54-61).
Udenrigskommissionen af 1. april 1989
Ved regeringsbeslutning af 17. januar 1989 blev der pr. 1.
april 1989 nedsat en udenrigskommission, som blandt andet
skulle se nærmere på de internationale vilkår, Danmark ville
komme til at virke under henimod det 21. århundrede
(Udenrigsministerens åbningsindlæg ved Udenrigskommis-
sionens møde den 17. april 1989. I: Udenrigstjenesten mod
år 2000. Afgivet af Udenrigskommissionen af 1. april 1989,
1990. Betænkning, nr. 1209. Bind 1, side 31 ff).
Udenrigskommissionen havde daværende udenrigsmini-
ster Uffe Ellemann-Jensen som formand og Udenrigsmini-
steriets direktør som næstformand. Kommissionen bestod
desuden af ressortministre, af repræsentanter for de politiske
partier, af repræsentanter for erhvervsorganisationerne, for
arbejdsmarkedets parter og for en række institutioner af inte-
resse for udenrigstjenestens virke samt repræsentanter for
Udenrigsministeriet og dets personale.
Vurderingen var, at Danmarks udenrigspolitisk var på vej
ind i en ny fase, og at tidspunktet for at stoppe op og analy-
sere udenrigstjenesten derfor var godt. Udenrigsministeren
nævnte i sit åbningsindlæg ved Udenrigskommissionens
møde den 17. april 1989 som eksempler herpå overgangen
til informationssamfundet, en mere multipolær verden med
blandt andet stigende økonomisk interdependens samt frem-
væksten af nye internationale samarbejdsmønstre eller styr-
kelsen af eksisterende.
Kommissoriet for Udenrigskommissionen af 1. april 1989
var følgende:
1) at sammenholde de vilkår, muligheder og problemstil-
linger, som vedrører Danmarks forhold til omverdenen,
3
med de krav, der skal opfyldes for bedst muligt at vare-
tage danske interesser på det politiske, økonomiske og
udviklingsmæssige område,
2) at definere de centrale opgaver for den danske uden-
rigstjeneste i de kommende år, samt
3) at fremlægge forslag til den samlede udenrigstjenestes
organisatoriske opbygning, personalesammensætning
og -vilkår, arbejdsdelingen mellem ude- og hjemmetje-
neste samt afgrænsningen i forholdet til andre grene af
den offentlige og den private sektor.
Udenrigskommissionen beskrev i sin betænkning, hvad
den opfattede som udenrigstjenestens opgaver, herunder
f.eks. generel udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, handelspo-
litik, nordområderne og EF-samarbejdets udvikling samt ud-
viklingsbistanden, menneskerettighedspolitikken, flygtnin-
gespørgsmål og folkeretlige spørgsmål.
Kommissionen anbefalede blandt andet, at udenrigstjene-
stens koordinerende rolle i den offentlige sektor blev under-
streget, ikke mindst i lyset af fagministeriernes stigende in-
volvering i udenrigspolitiske anliggender og i takt med, at
flere emner blev inddraget i internationalt samarbejde, og at
udenrigstjenestens organisation skulle ændres. F.eks. nævn-
tes det, at de tre daværende departementer burde slås sam-
men til en enhedsorganisation med direktøren som leder af
samtlige departementale forretninger i udenrigstjenesten.
Kommissionen havde også en række anbefalinger vedrøren-
de personaleforhold, f.eks. en ny personalepolitik.
I Udenrigskommissionen var der enighed om, at »ikke
mindst den hastige forandring i de internationale forhold til-
siger en styrkelse af udetjenesten«. For så vidt angår res-
sourcespørgsmålet, forudsatte et flertal i Kommissionen
dog, at »udenrigstjenesten vil kunne varetage de af Uden-
rigskommissionen fastlagte, forøgede opgaver inden for de
gældende bevillingsrammer. Dette kan ske ved hjælp af rati-
onalisering og en højere grad af ressourcemæssig fleksibili-
tet til omprioritering.« (»Udenrigstjenesten mod år 2000«.
Afgivet af Udenrigskommissionen af 1. april 1989, 1990.
Betænkning, nr. 1209. Bind 1, hhv. side 18 og 27).
4
Skriftlig fremsættelse
Holger K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
udenrigskommission.
(Beslutningsforslag nr. B 55)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5