Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit U1 og U3, fredag den 14. marts 2014

1/12
Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og
Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit U1 og U3, fredag
den 14. marts 2014
1. Indledning
§71-tilsynet var fredag den 14. marts 2014 på et anmeldt tilsynsbesøg hos
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde, afsnit U1 og U3.
Besøget startede med et indledende møde med ledelsen på de to afsnit.
Tilsynet fik en generel orientering om afsnittene, herunder om børne- og
ungdomspsykiatriens nye bygning, som blev taget i brug i november 2012.
Med ibrugtagningen af den nye bygning blev alle regionens børne- og
ungdomspsykiatriske sengeafsnit samlet på ét sted, hvor de tidligere var
placeret i Næstved, Holbæk og Roskilde. I den forbindelse blev der foretaget
en stor omorganisering og antallet af sengepladser blev udvidet.
Fra tilsynet deltog: Formand Liselott Blixt (DF), næstformand Karen J. Klint
(S), Özlem Sara Cekic (SF) og Stine Brix (EL). Desuden deltog
udvalgssekretær Kirsten Hermansen og udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
Forud for besøget havde § 71-tilsynet modtaget husorden og velkomstpjece
for de to afsnit. På det indledende møde modtog tilsynet en pjece om det nye
byggeri.
Efter tilsynsbesøget har § 71-tilsynet den 24. april og den 12. september 2014
stillet opfølgende spørgsmål til Region Sjælland, som er blevet besvaret.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det positivt, at miljøet i den nye bygningsarkitektur er tænkt ind
i forebyggelsen af tvang, og at der også arbejdes forebyggende ved brug af
øget fysisk aktivitet.
20. januar 2015
Ref.: 14-000200-8
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15
§71 Alm.del Bilag 39
Offentligt
2/12
Tilsynet finder det positivt, at der er opmærksomhed på de patienter, der
oplever at blive vidne til tvang mod andre, og at der bliver fulgt op også over
for disse patienter.
Tilsynet finder det uheldigt, at der på afsnittene anvendes medicin, som ikke
er godkendt i Danmark til anvendelse på børn og unge.
Tilsynet finder det uheldigt, at der ved omorganiseringen i 2012 ikke er taget
højde for, at det bør være muligt at trække oplysninger om udviklingen i
omfanget af tvangsforanstaltninger m.v. over årene. Det er således ikke
muligt for tilsynet at konstatere, om sammenlægningen af regionens
sengepladser i Roskilde generelt har medført en nedgang eller en stigning i
tvangsanvendelsen m.v.
Tilsynet finder det positivt, at der er øget opmærksomhed på, at tallene for
tvangsanvendelse, medicinering mv. skal være så retvisende som muligt.
3. Kort om afsnit U1 og U3
Afsnit U1 er et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, der modtager patienter i
alderen 14 til 17 år. Afsnit U3 er et børnepsykiatrisk døgnafsnit, der modtager
patienter i alderen 0 til 13 år. Til sammen er der 29 sengepladser på de to
afsnit. Der er en stor grad af indbyrdes samarbejde og fleksibilitet mellem de
to afsnit, hvilket understøttes af arkitekturen i den nye bygning.
4. Tilsynets rundgang
Alle patienter har eget værelse med eget badeværelse. Alle værelser er ens i
størrelse og udstyr. På besøgsdagen var der indlagt 25 patienter. Ingen af
patienterne var administrativt frihedsberøvede (tvangstilbageholdt), men der
var 2 episoder af frihedsberøvelse på besøgsdagen.
Der var generelt stille og roligt på de to afsnit ved tilsynets rundgang, hvilket
skyldtes, at børnene modtager undervisning om formiddagen.
Gangareal
Gangene var meget brede og lyse. Der var grønne planter, billeder på
væggene og lidt påskepynt. Der var nogle steder opstillet motionscykler,
bordfodbold, billiardbord, keyboard mv.
I begge afsnit var ophængt en tavle med angivelse af, hvem der er
kontaktpersoner for hver enkelt patient.
Patientværelser
3/12
Tilsynet så et patientværelse, som fremstod lyst, rummeligt og indrettet med
standardmøblement. Der var store vinduer med udsigt til grønt og vand. Der
var sat familiebilleder op ved skrivebordet. Det blev oplyst, at patienterne har
mulighed for at hænge personlige ting op på væggene.
Det tilhørende badeværelse var rummeligt og indrettet med toilet, håndvask,
spejl og bruser.
Haveadgang.
Der var en aflukket terrasse med rundt bord og bænke omkring. Der var en
stor udendørs legeplads. Det blev oplyst, at der er planer om i den nærmeste
fremtid at etablere fitnessudstyr på en stor plæne udendørs (blev
færdigetableret i maj 2014).
Køkken
Der er på de to afsnit i alt tre the-køkkener og et produktionskøkken.
Alle køkkener fremstod åbne, pæne og rene.
Spise- og opholdsarealer mv.
Bygningen er generelt indrettet med et hjemligt præg, og opholdsrum og
nicher er placeret, så der er mulighed for at følge med, samtidig med at der er
mulighed for at trække sig tilbage på værelserne. Der er tænkt i fleksible rum,
der kan bruges til afskærmning af patienter i mindre enheder. Der var meget
lyst og højt til loftet overalt, hvilket gav en fornemmelse af rummelighed og
god plads. I opholdsarealerne var der sofamøblement, tv, reoler med bøger,
tegneserier, ugeblade, puslespil mv.
Personalekontorer
Der er personalekontorer flere steder i bygningen, som er omgivet af
glasvægge. Dette giver mulighed for, at patienterne kan se personalet, hvilket
giver tryghed, samtidig med at personalet kan følge med og alligevel holde sig
lidt på afstand.
Kreativt værksted
Der var krea-rum på begge afsnit med mulighed for at arbejde med perler,
farver, ler mv.
Medicinrum
Medicinrummet var aflåst, klimastyret og fremstod lyst og ordentligt.
Undervisningslokaler
I bygningens parterre er der indrettet en intern skole, hvor børnene modtager
undervisning under deres indlæggelse. Skolen fungerer som en særskilt
enhed adskilt fra afsnittene og har sin egen indgang. Der er tre skolestuer, et
lærerværelse, garderobe og et mødelokale. På besøgsdagen så tilsynet et
4/12
stort og et mindre undervisningslokaler, hvor der blev undervist. Det er
kommunen, der driver skolen, og der er undervisning på alle hverdage.
Undervisningen varetages af 6 lærere og tilrettelægges efter den enkeltes
behov og ressourcer.
5. Tvang
Regionen oplyser, at grundet organisationsændringen i 2012 kan omfanget af
tvangsanvendelse ikke angives for de seneste 3 år, men alene for 2013 og for
begge afsnit samlet:
2013
Afsnit Type
Antal foranstalt-
ninger
Antal personer
U1 + U3 Beroligende medicin 92 17
Bælte 81 19
Døraflåsning 3 3
Fastholden 121 28
Personlig skærmning 3 3
Remme 46 7
Det blev under tilsynsbesøget oplyst, at brugen af tvang er koncentreret på få
patienter, som får gennemsnittet til at stige. Der er en øget opmærksomhed
på, at tallene for tvangsanvendelse, medicinering mv. skal være så retvisende
som muligt, men der kan være problematikker, som ikke kan afspejles i tal.
Ledelsen oplyste, at man via den psykiatriske skadestue på stedet modtager
flere akutte indlæggelser end tidligere, og da patienter, der indlægges akut,
ikke er forberedte på indlæggelse, medfører dette en øget grad af
tvangsanvendelse, typisk i form at bæltefiksering.
Bæltefiksering foregår i eget værelse og tilstræbes at være af kortest mulig
varighed. Der ses en tendens til kortere varighed af bæltefikseringer. I 2014 er
medianen 1,4 timer.
I den nye bygningsarkitektur er miljøet tænkt ind i forebyggelsen af tvang.
Regionen oplyser, at afdelingen har fokus på nedbringelse af tvang, bl.a.
arbejdes der forebyggende ved brug af øget fysisk aktivitet. Der er også
igangsat et arbejde med installation af musik og lys som sansestimulatorer i
forebyggelsesøjemed.
Det blev oplyst, at personalet taler med patienterne ved indlæggelsen om
anvendelse af tvang, men ikke systematisk. Personalet søger at indgå i dialog
med den enkelte patient om, hvad der skal til for at falde til ro.
5/12
Da fastholdelse og bæltefiksering ofte foregår i akutte situationer, er der ofte
ikke en læge til stede. Lægen tilkaldes i disse tilfælde hurtigst muligt
efterfølgende for at tilse patienten og gennemføre en samtale med patienten
under hensyntagen til patientens aktuelle tilstand. Derudover kontaktes
patientens forældre hurtigst muligt.
Hvis en patient er bæltefikseret, er der altid en fast vagt til stede, hvilket giver
mulighed for uformel samtale på patientens præmisser.
Ved anvendelse af beroligende medicin er der altid en læge til stede.
Alle tvangsforanstaltninger evalueres ved førstkommende konference enten
morgen eller eftermiddag. Der følges op i forhold til den enkelte patient via
samtale umiddelbart efter anvendelsen af tvang. Dette dokumenteres i
journalen. Patienten orienteres også om sine rettigheder, herunder retten til
en patientrådgiver.
Der afsættes personale til at tage sig af de andre patienter, der har været
vidne til en tvangsepisode.
6. Medicin
Regionen oplyser, at det grundet organisationsændringen i 2012 ikke er
muligt at angive en udvikling i medicinforbruget i de seneste 3 år.
For så vidt angår anvendelse af medicin, der er beregnet til voksne, oplyser
regionen, at der i perioden 2011 - 2013 er blevet givet medicin til patienter
under 18 år, hvor det i produktbeskrivelsen fremgår, at der savnes erfaring for
unge under 18 år. Regionen oplyser, at speciallægerne i børne- og
ungdomspsykiatrien i en del situationer er nødt til at anvende medicin, som
endnu ikke er godkendt til målgruppen, idet meget få præparater testes på
børn og unge.
I perioden 2011-2013 er der i alt ordineret 449 doser antipsykotisk medicin til
indlagte patienter. Af disse var i alt 5 doseringer over anbefalet dosis.
Medicindoseringen overvåges systematisk, og der er fokus på ikke at
behandle med højere doser end nødvendigt.
For så vidt angår omfanget af anvendelsen af polyfarmaci (såkaldt ”cocktail
medicin”), hvor der anvendes flere præparater til den samme patient, oplyser
regionen, at i alt 218 patienter blev behandlet med mere end ét præparat i
perioden 2011-2013. Udover fast behandling med antipsykotisk medicin, fik
6/12
120 af de 218 patienter ét præparat, 68 fik 2 præparater, 26 fik 3 præparater
og 4 fik 4 præparater.
Anvendelsen af mere end ét antipsykotisk præparat kan skyldes:
1. Behandling med kortvarig beroligende medicin
2. Udfasning af et præparat samtidig med indfasning af et andet
3. Uhensigtsmæssig medicinering før indlæggelsen, hvor en del af
planen med indlæggelse er at regulere medicin i forhold til dosis og
præparat
4. En lille gruppe svært psykotiske unge, som i en kortere periode må
behandles med flere præparater (sker yderst sjældent).
7. Akutindlæggelser, genindlæggelser, indlæggelsestid og
overbelægning
Regionen oplyser, at de generelt oplever en stigning i antallet af indlæggelser,
herunder også en stigende andel, der indlægges akut, og at dette formentlig
skal ses i sammenhæng med samlingen af sengene i Roskilde, som bedre
end tidligere kan modtage akutte indlæggelser.
Grundet organisationsændringen i 2012 kan omfanget af akutindlæggelser i
forhold til ambulante indlæggelser ikke angives for de seneste 3 år, men
alene for 2013:
Senge i alt 26
Akutte
indlæggelser
Planlagte
indlæggelser
Planlagte
i %
Total
Ungdomspsykiatrisk
døgnafsnit, U1,
Roskilde
203 11 214
Børnepsykiatrisk
afsnit, U3, Roskilde
25 18 43
I alt 228 29 12,7 % 257
Regionen oplyser, at en del indlæggelser, der umiddelbart kunne
kategoriseres som genindlæggelser, kan henføres til tilfælde, hvor patienten
efter aftale tager hjem ”på orlov”, forlænget weekend m.v., og derefter vender
tilbage. Det vurderes, at en stigning i antallet af akutte indlæggelser kan føre
til flere genindlæggelser. Afdelingen tilstræber at prioritere planlagte
indlæggelser bl.a. for at skabe mulighed for, at indlæggelser kan
gennemføres efter en fastlagt behandlingsplan.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2013 var 32 dage. Primært på grund af
det nye naboskab til PAM Roskilde (akutmodtagelsen) er der registreret et
7/12
større antal akutte indlæggelser, og mange af disse har kortvarige
indlæggelsesforløb.
Der er ikke overbelægning på afsnittene. Belægningsprocenten som helhed
varierer blot få procent, men med et lille fald i juli og december, som skyldes
reduceret behov for indlæggelse i skolernes sommerferie og i juleferien.
8. Aktiviteter
Arkitekturen i bygningen giver i sig selv gode muligheder for forskellige
dagligdagsaktiviteter. Der arrangeres tillige forskellige aktivitetstilbud udover
skolegangen. Der er daglige tilbud om motion i form af gå-gruppe og løbe-
gruppe. Der er cykler til børn og voksne, og der er bevilget midler til
anskaffelse af mountainbikes. Afsnittene har adgang til stedets gymnastikhal,
som er fælles med voksenpsykiatrien, på bestemte tidspunkter.
6. Mad
Maden til begge afsnit tilberedes i et stort køkken (produktionskøkken) på
afsnit U1. Der er faste spisetider, og patienterne hjælper med at dække bord
og rydde af. Patienterne kan komme med ønsker til menuen, og er ofte med i
køkkenet, dog én ad gangen.
Der er fokus på, at maden tilberedes i afsnittet som del af miljøterapien, idet
madlavning, borddækning og spisning indgår som den naturlige del af
dagligdagen.
7. Rygepolitik
Rygning og åben ild er ikke tilladt på afsnittene, heller ikke for pårørende.
8. Telefon og andre medier mv.
Afsnit U3 (børn)
Mobiltelefoner opbevares af personalet og udleveres mellem kl. 12.05 og
13.00 samt mellem kl. 16.45 og 17.30. Hvis der er behov for at ringe
herudover, skal det aftales med personalet. Det samme gælder for egen pc.
Mellem kl. 14.30 og 15.30 må der spilles på pc / Ipad.
Lidt legetøj, personlige ting mv., kan medbringes, men skal forblive på
værelset.
Afsnit U1 (unge)
8/12
Der må benyttes mobiltelefon i afsnittet. Den skal dog være på værelset ved
grupper, måltider, skole og andre aktiviteter, og må ikke bruges efter kl. 21.45.
Hvis mobiltelefonen har kamera eller video, må disse funktioner af hensyn til
andres privatliv ikke benyttes. Der må modtages og sendes sms fra
dagligstuen, men samtaler skal foregå på eget værelse. Hvis mobiltelefon og
pc anvendes på anden vis end det beskrevne, kan personalet konkret
vurdere, at mobiltelefonen eller computeren skal opbevares hos personalet i
en kortere eller længere periode.
9. Besøgstider og døgnrytme
Der er en fast døgnrytme på afsnittene bl.a. med faste spise- og sengetider,
fælles møder, aktiviteter og pligter.
Begrundelsen for at have faste besøgstider på afsnittene er, at der arbejdes i
en miljøterapeutisk ramme, hvilket bl.a. indebærer, at dagen har en fast
struktur. Der gennemføres forskellige aktiviteter i løbet af dagen, som ikke alle
er umiddelbart forenelige med besøg udefra.
På U3 (børn) er der besøgstid tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 18-20. I
weekenden fra kl. 9-11.30 og fra kl. 15-17.30.
På U1 (unge) er der besøgstid onsdag mellem 13-21 (ved hjemmebesøg fra
kl. 14 til torsdag morgen). Weekend mellem kl. 14-21 (ved hjemmebesøg fra
fredag kl. 13 til mandag morgen)
10. Forskellen på et lukket afsnit og et åbent afsnit med låste døre
Afsnittene er åbne, men der kan etableres skærmning af hensyn til den
enkelte patient. Skærmning kan indebære begrænsning i udgangen for den /
de berørte patienter.
I et skærmet afsnit kan yderdørene aflåses for henholdsvis 2, 4, 6 eller 8
patienter alt efter det aktuelle behov. Dette muliggøres af den
bygningsmæssige fleksibilitet.
I modsætning til et lukket afsnit har skærmede sengepladser samme fysiske
indretning som de almene sengepladser. Hver enkelt stue kan efter behov
inkluderes i det skærmede område eller fungere som en åben plads i det
almene afsnit. Fordelene ved denne løsning er, at der kan skabes mulighed
for at møde patienternes individuelle behov for skærmning fra dag til dag.
Samtidig kan sengekapaciteten udnyttes fleksibelt, så der ikke opstår unødige
flaskehalse.
11. Personale
9/12
Samlet er normeringen 52,98 miljøpersonaler (sygeplejersker, pædagoger,
sosu-assistenter, ergoterapeut) samt som udgangspunkt 3 behandlere pr.
seng, dvs. 10 behandlere (læger, psykologer, socialrådgiver).
Personalet fordeler sig således opgjort i antal personer:
Lægeligt personale: 8 (inkl. uddannelseslæger)
Sygeplejersker: 27
Øvrigt plejepersonale: 26
Vagtplan samlet:
Plejepersonale, inkl. sygeplejersker:
Hverdage: Lørdag: Søndag:
Dag 13 6 6
Aften 12 6 7
Nat 5 4 5
Mange patienter kommer tilbage til afsnittet efter hjemmebesøg i weekenden
søndag eftermiddag eller aften, hvorfor normeringen er højere om søndagen
end om lørdagen.
Psykologer: 4 (inkl. psykologer i specialuddannelse)
Socialrådgivere: 2
Ergoterapeuter: 1
Fysioterapeuter: 0
Lægesekretærer: 5
Køkkenleder: 1
Regionen oplyser, at det er vanskeligt at rekruttere erfarent personale, særligt
speciallæger og sygeplejersker. Rekrutteringssituationen har medført, at
afsnittene har en del nyuddannet personale. Rekrutteringssituationen
vurderes dog samlet set at have minimale konsekvenser i forhold til
anvendelse af tvang. Der kan være aktivitetstilbud, der må tilrettes efter
hvilket personale, der er til stede i det pågældende tidsrum.
12. Efteruddannelse
Regionens Afdeling for Børne- og Ungepsykiatri har afsat 1 % af lønbudgettet
til efteruddannelse / kursusaktivitet.
Den centrale uddannelsesenhed tilbyder løbende kurser i konflikthåndtering
og -forebyggelse. Lokalt er der uddannede træningsinstruktører, der løbende
giver vedligeholdelsestræning til deres kollegaer.
10/12
Regionen har i samarbejde med Region Hovedstaden og UCC et
uddannelsestilbud til sygeplejersker om specialuddannelse samt et tilbud om
miljøterapeutisk uddannelse.
Afdelingen har desuden en intern miljøterapi uddannelse, som løber hen over
et år. Der er løbende ca. 15 medarbejdere i gang med uddannelsen.
13. Voldsepisoder
Antallet af fysiske eller psykiske voldsepisoder mod personalet registreres og
drøftes i den lokale arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsmiljøgruppen kan komme
med forslag til ændrede arbejdsgange og ændret adfærd for minimering af
skader og øget forebyggelse. Arbejdsmiljøet drøftes blandt samtlige
arbejdsmiljøgrupper for gensidig læring i et underudvalg til det lokale
samarbejdsudvalg.
Antal hændelser i 2013 og i 1. kvartal 2014 på begge afsnit:
1.kvt. 2013 2.kvt. 2013 3. kvt. 2013 4. kvt. 2013 1. kvt.
2014
4 0 4 11 2
Den store stigning i antallet af voldsepisoder i 4. kvartal 2013 skyldes nogle
ganske få patienter, der havde en særlig voldsom adfærd.
14. Udslusning af færdigbehandlede patienter
Der er en løbende dialog med kommunerne i regionen, og i de fleste tilfælde
fungerer samarbejdet udmærket.
Regionen peger på følgende problemstillinger:
- Manglende kommunale tilbud til færdigbehandlede patienter.
- Patientens mulighed for recovery udsættes unødigt grundet ventetid.
- Vanskeligheder med at komme i kontakt med de rigtige personer i
kommunen pga. skiftende sagsbehandlere, manglende bevillinger
eller lign. Dermed kan der være øget risiko for en forringet prognose.
- Udskrivelse uden afklaring af kommende efterbehandlingstilbud,
hvilket kan resultere i en unødvendig og destruktiv genindlæggelse.
Det er afdelingens oplevelse, at kommunerne - eller nogle af kommunerne -
har vanskeligheder med at levere ydelser med hensyn til opholdssteder/
11/12
døgnbehandling og/eller dagbehandlingsskoler. Tilbud, som afdelingens
målgruppe ofte har behov for.
Der ses endvidere eksempler på kommuner som, på trods af afdelingens ofte
omfattende kendskab til og beskrivelse af den unges funktion og færdigheder,
alligevel kommer med tilbud, som ikke er forenelige med de vanskeligheder,
barnet eller den unge har. I disse situationer er der forøget risiko for
genindlæggelse med en forringet prognose til følge.
I forhold til de børn og unge, som har meget korte indlæggelsesforløb, kan det
være svært at komme i kontakt med den ansvarlige sagsbehandler, når der er
brug for det. Flere kommuner har f.eks. indført telefontider, hvilket
vanskeliggør muligheden for at handle hurtigt og effektivt.
15. Forskningsprojekter
Der er ansat 2 ph.d.-studerende og 2 post doc’er. En forskningslektor er
under ansættelse. Afdelingen prioriterer klinisk forskning i psykoterapi (MBT)
og socialfærdighedstræning, herunder studier over effekten af et
familiebaseret træningsprogram for mindre børn med ADHD.
Afdelingen deltager desuden i TEA-projektet (Tolerabilitet og Effekt af
Antipsykotika hos børn og unge med psykose). Projektet er ledet af en
overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri fra Region
Hovedstaden.
16. Samarbejde med forældre
Forældre/pårørende inddrages altid i patientbehandlingen, og modtager tilbud
om deltagelse i forældregruppe eller lign. efter behov.
Afdelingen betragter familien som en del af løsningen på de udfordringer
barnet eller den unge har.
Medindlæggelse er muligt, når behandlingsplanen indicerer dette.
12/12