Fremsat den 20. januar 2015 af Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl  (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 20. januar 2015 af Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU’s forhandlinger med Tyrkiet om optagelse i EU indstilles.
Beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2014-15
AX016957
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at EU’s op-
tagelsesforhandlinger med Tyrkiet indstilles. Tyrkiet er ikke
et europæisk land og bliver det aldrig. Det ved befolkninger-
ne i EU, som for langt størstedelens vedkommende stejler
bare ved tanken om at lukke Tyrkiet ind i EU. EU’s forhold
til Tyrkiet er vigtigt. Vi har i dag gode relationer til Tyrkiet i
Europarådet, i NATO og i en række andre internationale or-
ganisationer. Dem risikerer vi at sætte over styr, hvis vi fort-
sat bilder Tyrkiet ind, at de en dag kan blive medlem af EU,
når alle ved, at det ikke kommer til at ske. Forslagsstillerne
ønsker med indeværende forslag at være ærlige over for
Tyrkiet, og derfor bør EU indstille optagelsesforhandlinger-
ne og meddele landet, at det ikke kan blive fuldgyldigt med-
lem af EU.
Folkelig modstand mod at optage Tyrkiet
Tyrkiet blev anerkendt som kandidatland til optagelse i
EU i 1999. Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen
vurderede på daværende tidspunkt, at Tyrkiet ikke levede op
til det politiske Københavnskriterium, som indebærer, at
landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati,
retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse
af mindretal. Det Europæiske Råd besluttede dog i 2004, at
optagelsesforhandlingerne kunne indledes, hvilket skete den
3. oktober 2005. Både før og efter forhandlingerne blev ind-
ledt, har der været massiv folkelig modstand i næsten alle
EU-lande mod at optage Tyrkiet. En meningsmåling viste i
2012, at over 70 pct. af de danske vælgere ikke ønskede, at
Danmark skulle bruge EU-formandskabet på at fremme op-
tagelsesforhandlingerne med det formål at gøre Tyrkiet til
EU-medlem. Den store skepsis fandtes blandt alle politiske
partiers vælgere, herunder Det Radikale Venstres og En-
hedslistens (»Massivt nej til Tyrkiet i EU«, Altinget.dk, 23.
februar 2012). En meningsmåling fra Eurobarometer viste i
2011, at modstanden i EU-landenes befolkninger var i gen-
nemsnit 59 pct., mens kun 30 pct. støttede tyrkisk medlem-
skab (Standard Eurobarometer 74, Autumn 2010, Public
Opinion in the European Union, European Commission,
2011, side 62). Tallene taler for sig selv: De europæiske be-
folkninger ønsker ikke at åbne døren til EU for 75 millioner
tyrkere.
Et stort, fattigt, ikkeeuropæisk land
Tyrkiet har i dag ca. 75 millioner indbyggere. Når landet
engang kan påtænkes at opnå EU-medlemskab, vil det efter
al sandsynlighed være EU’s største land med over 80 millio-
ner indbyggere. Store dele af Tyrkiet er tilbagestående og
fattigt. EU, som i de næste mange år vil skulle kæmpe med
følgerne af den internationale finanskrise, ville blive yderli-
gere svækket af tyrkisk medlemskab. Store dele af den tyrki-
ske befolkning må formodes at ville søge til andre EU-lande
efter optagelse, især til de lande, der i forvejen har store tyr-
kiske mindretal, herunder Danmark. Mange af de gamle EU-
lande (EU-15) kæmper stadig med følgerne af EU’s udvidel-
se mod øst i 2004 og 2007, og optagelse af Tyrkiet kan risi-
kere at knække EU. Tyrkiet er slet ikke et europæisk land,
idet blot 3 pct. af Tyrkiets landmasse ligger placeret på det
europæiske kontinent. Tyrkiet er EU’s nabo. Derfor hører
Tyrkiet selvfølgelig ikke hjemme i EU, og vores samarbejde
med Tyrkiet bør finde sted inden for rammerne af EU’s na-
boskabspolitik.
Kvinders rettigheder og ytringsfrihed
Undertrykkelse af kvinder er udbredt i Tyrkiet, hvilket af-
spejles i omfattende vold mod kvinder og lav beskæftigel-
sesfrekvens for kvinder på omkring 30 pct. (Turkey Pro-
gress Report, European Commission, 2014, side 79). Ytr-
ings- og pressefriheden var begrænset i Tyrkiet, allerede in-
den EU indledte optagelsesforhandlingerne, hvilket i 2004
fik det europæiske journalistforbund til at advare om forhol-
dene for journalister i Tyrkiet (»EFJ advarer EU om tyrkiske
medieproblemer«, Journalistforbundet.dk, 16. december
2004). Optagelsesforhandlingerne har ikke medført større
pressefrihed, og fængsling af kritiske journalister og forfat-
tere hører stadig til dagligdagen. Dette bekræfter forslags-
stillerne i opfattelsen af, at Tyrkiet ikke deler EU’s værdier
og derfor selvfølgelig ikke hører til i EU.
Lars Hedegaard-sagen
27. april 2014 oplyste politiet, at en 26-årig etnisk libane-
ser med dansk statsborgerskab var blevet anholdt i Tyrkiet
mistænkt for at stå bag attentatforsøget den 5. februar 2013
mod samfundsdebattøren Lars Hedegaard. Den mistænktes
advokat udtalte efterfølgende, at den pågældende gerne ville
udleveres til Danmark til retsforfølgelse, hvilket dog aldrig
skete (»OVERBLIK: Hvad handler Hedegaard-sagen om og
hvem er den mistænkte? «, Nyhederne.tv2. dk, 12. oktober
2014). Ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard blev han
den 8. oktober 2014 orienteret om, at Lars Hedegaards for-
modede gerningsmand var blevet løsladt fra et tyrkisk
fængsel (svar på S 91, 2014-15). I et interview den 11. okto-
ber 2014 oplyste Lars Hedegaard selv, at Politiet Efterret-
ningstjeneste havde informeret ham om, at den formodede
gerningsmand var sat på fri fod (»OVERBLIK: Hvad hand-
ler Hedegaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «, Ny-
hederne.tv2. dk, 12. oktober 2014). I en officiel udtalelse fra
det tyrkiske Udenrigsministerium af den 22. oktober 2014
fremgår det, at de tyrkiske myndigheder ikke ved, om den
formodede gerningsmand har forladt landet (»Dokumentati-
on: Læs Tyrkiets udtalelse om Lars Hedegaard-sagen«, Jyl-
lands-posten.dk, 23. oktober 2014). Tyrkiets ageren i sagen
viser ifølge forslagsstillerne med al tydelighed, at landet ik-
ke er en retsstat i vestlig forstand. Derfor skal Tyrkiet natur-
ligvis ikke være medlem af EU.
2
Skriftlig fremsættelse
Pia Adelsteen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indstille
forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3