Svar på spm. nr. S 527: Hvad er ministerens holdning til, at unge medicinstuderende, som f.eks. studerer i Polen, kun kan få tildelt SU, i 4 ud af de 6 år de studerer i, og at de ikke kan få et udlandsstipendium til uddannelsen, da den er tilrettelagt som en hel uddannelse og ikke opdelt i bachelor og kandidat, som uddannelserne er i Danmark?

Tilhører sager:

Aktører:


    Svar på spm. nr. S 527

    https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S527/svar/1210678/1486697.pdf

    Ministeren
    Side 1/2
    16. januar 2015
    Uddannelses- og
    Forskningsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    Post Postboks 2135
    1015 København K
    Tel. 3392 9700
    Fax 3332 3501
    Mail ufm@ufm.dk
    Web www.ufm.dk
    CVR-nr. 1680 5408
    Ref.-nr. 15/000612-04
    Lovsekretariatet
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    Medlem af Folketinget Anne-Mette Winther Christiansen (V) har den 8. januar
    2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 527 til uddannelses- og forskningsministeren,
    som hermed besvares.
    Spørgsmål S 527:
    Hvad er ministerens holdning til, at unge medicinstuderende, som f.eks. studerer i
    Polen, kun kan få tildelt SU, i 4 ud af de 6 år de studerer i, og at de ikke kan få et
    udlandsstipendium til uddannelsen, da den er tilrettelagt som en hel uddannelse og
    ikke opdelt i bachelor og kandidat, som uddannelserne er i Danmark?
    Svar:
    I SU-bekendtgørelsen er det fastsat, at en uddannelsessøgende som hovedregel
    alene kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid målt i måneder til
    erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 4 års normeret uddannelsestid.
    Baggrunden for indførelse af den begrænsede støtteramme er internationalise-
    ringshensyn. En analyse udfærdiget i 2008 tyder på, at sandsynligheden for, at de
    studerende bliver i udlandet efter gennemført uddannelse stiger, jo længere ud-
    dannelsen er. Hvis de uddannelsessøgende bliver i udlandet efter gennemført ud-
    dannelse, får Danmark ikke gavn af de kompetencer, som de har opnået.
    Det skal nævnes, at det i særlige tilfælde er muligt at få uddannelsesstøtte til ud-
    dannelser med en normeret studietid på mere end 4 år, nemlig hvis den uddannel-
    se, der gennemføres, skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og der
    ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte i Danmark. Det er umiddel-
    bart min opfattelse, at den nuværende ordning er hensigtsmæssig og rammer en
    god balance i forhold til internationaliseringsaspektet.
    For så vidt angår udlandsstipendium fremgår det af SU-lovens § 46 a, stk. 1, at ud-
    dannelsessøgende kan få udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på
    kandidatniveau i udlandet.
    Det medfører, at uddannelser, som ikke er opdelt i bachelordel og kandidatdel (alt-
    så ikke er trindelte) ikke kan udløse udlandsstipendium.
    Jeg vil tage spørgsmålet om en udvidelse af udlandsstipendieordningen med i over-
    vejelserne ved en evt. kommende justering af reglerne på dette område.
    2014-15
    S 527 endeligt svar
    Offentligt
    Side 2/2
    Uddannelses- og
    Forskningsministeriet
    Med venlig hilsen
    Sofie Carsten Nielsen