Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Lovsekretariatet
By- og Boligudvalget
Til orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v.(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.), L 107.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
MINISTEREN
Dato: 15. januar 2015
Dok. Id: 572238
By- og Boligudvalget 2014-15
L 107 Bilag 1
Offentligt


Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.).
1. Indledning
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 8. december 2014 til 5. januar 2015.
Lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og er udsendt til en bred kreds af offentlige
myndigheder, branche- og interesseorganisationer m.v.
Ministeriet har modtaget 13 høringssvar. Nedenfor gennemgås de høringssvar, der vedrører
lovforslaget. Herudover er der fremkommet forskellige ønsker til ændringer, som ligger uden for
rammerne af såvel den indgåede aftale af 28. november 2014 som lovforslaget. ”
2. Bemærkninger
Arkitektforeningen er enig i målet om, at udsatte områder skal gøres attraktive og integreres i den
omliggende by og fremhæver, at der nu findes dokumentation for, at fysiske indsatser i samspil med
sociale indsatser medfører forbedringer. På den baggrund bifalder foreningen lovforslaget og de
foreslåede rammer for renovering, tilgængelighed, særlig energirenovering, boligsocial indsats,
infrastrukturforbedringer og nedrivning.
Med hensyn til energirenovering ærgrer Arkitektforeningen sig over, at der alene gives støtte til
renovering op til gældende bygningsreglement og foreslår, at der skal kunne gives støtte til
energirenovering, som giver økonomisk og energimæssig mening.
Kommentar.
Det er rigtigt, at Landsbyggefonden efter gældende praksis støtter energibesparende foranstaltninger i
forbindelse med en renovering således, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav.
Foranstaltninger herudover støttes ikke, men kan i givet fald gennemføres af den enkelte
boligafdeling. Denne praksis afspejler en afvejning i forhold til andre af de formål, som fondens støtte
skal tilgodese. Fondens praksis er ikke til hinder for, at rentable energiinvesteringer, som resulterer i
en energistandard, der er bedre end krævet i BR10, kan indgå som led i et fondsstøttet
renoveringsprojekt. Endelig bemærkes, at der er fastsat en samlet ramme på 350 mio. kr. med henblik
på at kunne støtte energiforbedringer, der går ud over kravene i det gældende bygningsreglement.
NOTAT
Dato: 15.1.2015
Kontor: Almene Boliger
Sagsnr.: 2014-
Sagsbehandler: pel
Dok id:
By- og Boligudvalget 2014-15
L 107 Bilag 1
Offentligt
2 af 3
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
BL – Danmarks Almene Boliger finder det positivt, at ambitionsniveauet er hævet i den endelige aftale
og fremhæver, at de øgede rammer giver samfundsmæssige gevinster i form af øget beskæftigelse,
flere praktikpladser og energibesparelser.
BL lægger endvidere vægt på, at der med aftalen og lovforslaget fastholdes en betydelig boligsocial
indsats, således at de allerede opnåede resultater vedr. uddannelse og kriminalitet kan udbygges.
Dansk Byggeri støtter forslaget og kvitterer for de øgede rammer, der er afsat til renovering.
Danmarks Lejerforeninger finder, at Landsbyggefonden med forslaget fortsat kommer til at finansiere
aktiviteter, som egentlig påhviler det offentlige. Det gælder nedrivning, infrastrukturændringer og
boligsocial indsats. Danmarks Lejerforeninger finder endvidere, at renoveringer ofte medfører
sammenlægning af mindre boliger, således at manglen på små, billige boliger forstærkes. Foreningen
foreslår, at det lovgivningsmæssigt sikres, at helhedsplanerne koordineres, således at boligbehovene
tilgodeses.
Rådet for Socialt Udsatte lægger vægt på, at der også efter renovering er små billige boliger og finder,
at kommunen bør være forpligtet på at sikre, at dette er tilfældet. Rådet ønsker at understrege, at den
almene sektor er forpligtet på at huse mennesker med sociale og økonomiske problemer og påpeger,
at en særlig støtte til de mest udsatte er en kommunal opgave, som skal finansieres af kommunen og
ikke overlades til de enkelte boligområder.
Kommentar
Landsbyggefonden har til formål at fremme den almene boligsektors selvfinansiering. På den
baggrund medvirker fonden til finansiering af aktiviteter i det eksisterende byggeri og bidrager
endvidere til nybyggeriet. Det er endvidere præciseret i regelgrundlaget for Landsbyggefondens
aktiviteter, at midlerne ikke kan medgå til finansiering af kommunale opgaver, men at de
foranstaltninger, som støttes af fonden, skal ses i samspil med og supplere disse opgaver.
Helhedsplanen har til formål at samordne indsatsen i det pågældende boligområde, således at der
sættes ind i forhold til de problemer, der karakteriserer området. Som en del af helhedsplanen kan det
indgå, at der skal ske sammenlægning af boliger. Det er klart, at et sådant forslag skal ses i
sammenhæng med behovet for boliger i kommunen. I den sammenhæng er det op til
kommunalbestyrelsen, som skal godkende helhedsplanen, at balancere hensynet til løsning af
problemerne i boligområdet med det generelle behov for boliger af forskellig type i kommunen. På den
baggrund er den foreslåede koordination allerede sikret.
Rådet for Etniske Minoriteter støtter intentionerne i lovforslaget, men savner et element af
borgerinddragelse i modellen. Rådet finder endvidere, at det er nødvendigt at afsætte en pulje til at
iværksætte frivillige initiativer, som kan afhjælpe kriminalitetsproblemer, samt til at styrke beboeres
frivillige indsatser i boligområderne. Endelig finder Rådet, at der i regi af helhedsplanerne bør
ansættes beboere fra det konkrete boligområde, som også har kendskab til udfordringerne og
mulighederne i boligområdet.
Kommentar
Med hensyn til borgerinddragelse bemærkes, at gennemførelse af helhedsplanerne sker på baggrund
af en meget høj grad af beboerinddragelse, idet planerne besluttes af afdelingen.
3 af 3
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Det findes ikke hensigtsmæssigt at øremærke en særlig pulje til det frivillige arbejde. Det frivillige
arbejde inddrages typisk i den boligsociale indsats i de udsatte boligområder og støttes af de afsatte
midler i til helhedsplanerne.
KL finder, at en ramme på 200 mio. kr. til nedrivning er utilstrækkelig.
Kommentar
Det bemærkes, at der i alt afsættes en nedrivningsramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
KL finder det endvidere beklageligt, at det er en betingelse for støtte til infrastrukturændringer, at
boligområdet skal bestå af minimum 1.000 personer. Hertil kommer, at kriterierne for at søge ønskes
præciseret, herunder om boligsociale helhedsplaner skal opprioriteres.
Kommentar
Støtten til infrastrukturændringer skal fortsat være målrettet de mest udsatte områder, hvorfor kravet
om minimum 1.000 beboere opretholdes. Forslaget medfører ikke ændringer i kriterierne for at søge
om midler til infrastrukturelle ændringer. Den foreslåede fortrinsret til støtte til infrastrukturændringer
gælder de boligsociale midler, således at områder, der får støtte til infrastrukturændringer, skal
prioriteres ved fordelingen af de boligsociale midler.
Endelig vurderer KL, at rammen vedr. tilgængelighed er i underkanten.
Kommentar
Det bemærkes, at der af de årlige renoveringsrammer mindst skal anvendes 400 mio. kr. til
tilgængelighed. Erfaringsmæssigt anvendes en betydelig større del af renoveringsrammen til
foranstaltninger, der medvirker til at gøre boligerne tilgængelige
Landsbyggefonden peger på, at anvendelsen af ordet ’ghettoområde’ i den foreslåede 92 b, 2 pkt., er
misvisende, idet områder, der opfylder 2 kriterier, nu også kan få del i infrastrukturstøtten.
Kommentar
Formuleringen ændres til ’det pågældende boligområde’.
Advokatrådet, BDO Kommunernes Revision, Dansk Ældreråd, Realkreditforeningen og
Realkreditrådet har meddelt, ar de ikke bemærkninger til forslaget.


CHI
‘Ni
Att. Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter, IIRKITEKT—
E-mail: Almenbolig@mbbl.dk FORENINGEN
Danish Architects’
Association
Svar pa hørmg over forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler)
Akademisk Arkitektforening
Arkitektforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale. Strandgade27A
I)K-14o1 København K
Generelle bemærkninger (+45)30859000
Arkitektforeningen er fuldstændig enig i det mål, der nævnes i de indledende mai1(tarkitektforeningen.dk
bemærkninger til lovforslaget, nemlig at de udsatte områder skal gøres til www.arkitektforeningen.dk
attraktive boligområder, der er integrerede dele af den omliggende by.
CVR 62572310
Der er brug for langsigtede og gennemgribende ændringer af de udsatte
boligområder, der både socialt og fysisk skal integreres bedre i den
omgivende by. Det kræver, at vi har fokus på hele bydele og ikke kun enkelte
boligforeninger. Samtidig skal vi forpligte os på langsigtede investeringer og 5.1.15
ikke kun have fokus på et område, når det popper op på ghettolisten.
Resultaterne er klare og entydige: Der er dokumentation for en
sammenhæng mellem fysiske indsatser og social forandring.
Derfor kan vi nu konkludere, at der findes dokumentation for, at
gennemgribende fysiske indsatser i samspil med sociale indsatser medfører
sociale forbedringer for såvel den enkelte beboer som for boligområdet.
Med gennemgribende forandringer kan der være tale om en række
forskellige fysiske greb. Det kan være delvis nedrivning af det eksisterende
byggeri, opførelse af nyt byggeri i forskellige størrelser, typer og udtryk.
Investeringsrammen
Arkitektforeningen bifalder, at investeringsrammen er hævet fra regeringens
udspil og til 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, da dette vil sikre et
forsvarligt renoveringsniveau og fortsat aktivitet i byggeriet, hvor det
bestemt ikke er vores opfattelse, at der er risiko for overophedning eller
flaskehalse på hverken kort eller mellemlangt sigt.
Arkitektforeningen finder det på denne baggrund klogt, at aftaleparterne har
aftalt at vurdere behovet for ændringer i investeringsrammen igen om to år,
da det kan vise sig, at renoveringsbehovet, såvel som byggeriets udvikling,
tilsiger en forhøjelse af det aftalte niveau på 2.555 mio.kr. 2017, 2.500 mio.
kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt 2019 og 2020.
Boligsociale indsatser og strukturelle forandringer
Mange udsatte boligområder er opført efter designprincipper, hvor man i
praksis lukker resten af byen ude, så området lukker sig om sig selv. Denne
byplanstruktur går ud på at adskille funktionerne og placere boligerne efter
landskabet og lyset, og ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde
lukker man også byliv ude af området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, men i
stedet afsondrer området og er med til at skabe utryghed.
By-
og
Boligudvalget
2014-15
L
107
Bilag
1
Offentligt
Arkitektforeningen noterer sig derfor med tilfredshed, at undersøgelsen
“Evidens for sociale effekter af fysiske forandringer i udsatte boligområder”
danner baggnind for at boligsociale iiidsatser, som kombineres med
strukturelle fysiske forandringer, der har fået tilsagn fra infrastrukturpuljen,
skal have forrang, når Landsbyggefonden prioriterer de boligsociale midler,
som det fremgår af punkt 2.4 i bemærkningerne til lovforslaget.
Rapporten er fortsat tilgængelig på Arkitektforeningens hjemmeside.
Da det er vigtigt for Arkitektforeningen, at beboersammensætningen i
diverse boligområder er socialt blandet, finder vi det godt, at
Landsbyggefonden fortsat kan yde tilskud til en boligsocial indsats inden for
en årlig ramme på 465 mio. kr. i perioden 20 15-2018 og at op til halvdelen af
rammen kan anvendes til nedsættelse af lejen.
At det primære formål med indsatsen er at forbedre trygheden, er udmærket.
Ikke mindst fordi der også tænkes i et fysisk hovedspor med fokus på
tryghedsfremmende fysiske tiltag og omdannelser i de udsatte boligområder.
Dette findes der som nævnt evidens for virkningen af, ligesom der findes et
væld af forskellige løsningsmuligheder. Arkitektforeningen bistår med glæde
med råd og vejledning i denne forbindelse.
Infrastrukturændringer
Arkitektforeningen mener, at det er godt, at aftalen prioriterer i6o mio. kr.
årligt fra 2017-2020 til infrastrukturændringer. Dette beløb kunne dog godt
have været højere, og dets anvendelsesområde kunne have været udbredt til
andre indsatser i forhold til at omdanne udsatte boligområder til byområder.
Det er ydermere positivt, at områder, som “kun” opfylder to af de fem
kriterier for at blive optaget på listen over særligt udsatte områder, ligeledes
vil kunne få støtte via infrastrukturrammen for at forebygge at disse områder
bliver decideret udsatte.
Det virker velbegrundet, at foranstaltningerne skal ske som led i en godkendt
helhedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen
mellem det udsatte boligområde og den omgivende by sikres. En sådan
analyse vil nyde godt af arkitektfaglig bistand.
Idet Landsbyggefonden kun giver støtte til matrikler ejet af almene
selskaber, er der imidlertid behov for at kommunerne sørger for at
strukturelle indsatser, der iværksættes i et lokalområde, får det nødvendige
omfang.
Der kan påtænkes andre former for strukturelle forandringer end rent
infrastrukturelle, der sammen med sociale indsatser være med til at gøre et
udsat boligområde attraktivt.
De positive sociale gevinster ved gennemgribende fysiske forandringer er
omfattende og entydige. Der er målt klare positive effekter for
arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, kniminaliteten,
andelen af beboere på overforselsindkomst, tryghed, tillid,
samfundsengagement og øget tilfredshed med at bo i området.
Energirenovering
De bygninger, der bliver gennemgribende renoveret, efter at boligaftalen er
indgået, vil først blive renoveret igen om 35-40 år, altså efter 2050, hvor
1{RKITEKT-
FORENINGEN
Danish Architects’
Association
Akadeinisk Arkitektforening
Strandgade 27 A
I)K-14o1 København K
(+) 3085 9000
rnaiIarkitektforeningen.dk
www.arkitektforeningen.dk
VR 62 57 23 IC)
2
CHI7’
regeringen har som mål, at Danmark skal være C02-neutralt og fossilfrit. IXRKITEKT—
For atindfri dette ambitiøse mål skal der handles nu. Vi kan nå et stykke, FORENINGEN
hvis vi sætter malrettet ind pa at gøre almene boliger mere energieffektive. Datzish Architects’
Association
Det kan derfor ærgre Arkitektforeningen, at de generelle regler for støtte til
energirenovering tilsiger, at der højst må renoveres op til gældende
bygningsreglement (BRio). Man kunne nå videre ved at renovere til Akadeinisk Arkitektforening
energirammen for lavenergiklasse 2015 eller 2020, men vores forslag er blot, Strandgade27A
at der åbnes for, at energirenovere de almene boliger så godt, som det er nK-14o1 KGhenI]avn K
teknisk muligt, når det samtidig skal give økonomisk og energimæssig
mening. Alt andet lige er det meget dårligt købmandskab både økonomisk og (f45) 3085 9000
klimamæssigt ikke at realisere de rentable energieffektiviseringer, der er rnail@arkitektforeningen.dk
www.arkitektforeningen.dk
mulighed for at gennemføre nar stilladset er oppe, handværkerne er pa CVR 62 S7 2310
byggepladsen, og taget er revet af.
Det er derfor positivt, at der med boligaftalen åbnes for, at der kan anvendes
indtil 350 mio. kr. til gennemførelse af vidtgående energibesparende
foranstaltninger med lang levetid, selvom disse helst skulle være inkluderet
helt ordinært i mulighederne for energirenovering.
Det er Arkitektforeningens håb, at de realiserede projekter vil fungere som
demonstrationsprojekter og skabe efterspørgsel efter avancerede løsninger,
sådan som det nævnes i bemærkningerne til lovforslagets afsnit 2.1.2.
Tilgængelighed
I det byggede miljø er det for Arkitektforeningen meget vigtigt at sikre mest
mulig tilgængelighed for alle, samt diversitet i tilgængeligheden, på en måde
der er en logisk og integreret del af arkitektur og design. Dette skal ske
gennem respekt og forståelse for de behov, som forskellige individer har.
Herud fra tilvejebringes forskellige kvalificerede muligheder, alternativer og
valgfrihed, som giver adgang for alle efter personlig formåen.
Tiltag til sikring af tilgængelighed skal udføres med arkitektonisk og
designmæssig kvalitet i overensstemmelse med den til hver en tid gældende
arkitektur- og designpolitik i Danmark.
Netop arkitektfaget, med dets betoning af holistiske løsninger, som formår at
opfylde økonomiske, sociale, miljømæssige, æstetiske og funktionelle behov i
en logisk sammenhængende helhed, indtager en nøglerolle når det gælder
indfrielsen af målsætningen om lige adgang for alle uanset personlig
formåen.
Rigtigt håndteret kan tilgængelighed blive en logisk og integreret del af god
arkitektur og design, hvor tilgængeligheden går hånd i hånd med høj og
bæredygtighed og kvalitet.
På denne baggrund finder Arkitektforeningen det særdeles positivt og
nødvendigt, at aftalen rummer forslaget om at mindst 400 mio. kr. årligt skal
anvendes til forbedret tilgængelighed i almene boliger og boligområder.
Arkitektforeningen vil dog gøre opmærksom på, at boliger, der er
tilgængelige for alle, kræver plads, grundet større ganglinjer. Flere
kvadratmetre koster flere penge, og fx både plejeboliger og almene boliger er
i forvejen pressede på arealet. Derfor er det nødvendigt med love, rammer og
økonomi, der i større udstrækning understøtter tilgængelighed i
arkitekturen. Den afsatte pulje er et godt skridt i denne retning, men der er
3
CHI
behov for at holde et højt niveau i en kontinuerlig indsats for at boliger og 1IRKITEKT-
boligområderne bliver tilgængelige for alle. FORENINGEN
Danish Architects’
Nedrivning
Ved udlejningsvanskeligheder i områder, hvor der ikke er udsigt til stigende Association
efterspørgsel på de almene boliger, kan nedrivning være den bedste løsning.
Ligeledes kan udvalgt, strategisk nedrivning også være vigtigt værktøj til at
Akadeinisk Arkitektforening
skabe de bedste rammer for almene boligomrader. Nedrivningen i Gellerup, Strandgade a A
gennemført via inddragende beboerdemokrati, i samspil med boligselskab og nK-l4oi Kobenhavil IC
kommune, er et godt eksempel på hvordan et område kan løftes.
(+) 3085 9000
rnail@arkitektforeningen.dk
Nedrivning er et af redskaberne til strukturel forandring, der er analyseret i
vvwarkitektforeningen.dk
føromtalte rapport fra Arkitektforeningen og Københavns Kommune. Brugt CVR 62 7 23 10
rigtigt er der evidens for, at det kan være en afgørende faktor i at åbne et
boligområde op og hæve det socialt.
Nedrivning af boliger bør dog kun ske som led i en gennemarbejdet plan, der
kan påvise, at boligforeningen vil nyde godt af det og som selvfølgelig sikrer
genhusning til de beboere, hvis bolig skal rives ned. Processen skal
selvfølgelig respektere beboerdemokratiet og kan med fordel inddrage
beboerne grundigt i udarbejdelse af planen. Arkitekter kan med fordel indgå
centralt i processen for at sætte billeder og form på de udtrykte ønsker og
herigennem finde de bedste løsninger.
Arkitektforeningen finder det derfor godt, at aftalen medfører, at
Landsbyggefonden kan yde kapitaltilforsel til nedrivninger inden for en
ramme på 6oo mio. kr. i perioden 2015-2018. Tilførslen af 100 mio. kr.
ekstra til rammen virker velbegrundet, med tanke på den igangværende
urbanisering, der kan medføre udlejningsvanskeligheder i yderområderne,
samt med tanke på behovet for at åbne flere udsatte eller potentielt udsatte
boligområder op for det omliggende bysamfund.
Arkitektforeningen har indsendt et særskilt høringssvar i forhold til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedrivning af hele afdelinger)
Afsluttende bemærkninger
Arkitektforeningen mener, at den danske almene boligsektor giver en iinik
kvalitet til det danske boligmarked, ved at tilbyde gode boliger, der kan
betales for almindelige og mindre indkomster. Samtidig er det vigtigt at
holde fast i den brede sociale sammensætning, der har præget de almene
boligområder. Dette kræver, at boligområderne fortsat er attraktive også for
dem, der har alternative muligheder på boligmarkedet. Med den indgåede
aftale tror Arkitektforeningen, at forudsætningen for en positiv udvikling er
tilvejebragt, men det kræver vedvarende en tilstrækkelig investeringsramme
til renovering, energirenovering, strukturelle forandringer m.m.
Arkitektforeningen stiller sig behjælpelig med uddybende kommentarer eller
rådgivning i arkitektfaglige spørgsmål.
Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Leder af Politik & Analyse
Akademisk Arkitektforening
4
Danmarks Lejerforeninger
Sankt Peders Sti-æde 2, 1. sal
4000 Roskilde
4januar 2015
Udarbejdet på organisationens vegne af Jakob Lindberg, organisationssekretær
Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af
Landsbyggefondens midler)
Hermed fremkommer Danmarks Lejerforeninger med følgende kommentarer:
1) Principiel bemærkning vedrørende finansiering
På organisationens landsmøde i oktober 2014 anførte vi følgende principielle bemærkning
herom:
“I de sidste 10 år har vi oplevet skiftende regeringer lægge beslag på de penge, som
lejerne i det ældre almene byggeri indbetaler til Landsbyggefonden. Denne politik har
nu nået et grotesk omfang.
Ikke alene har man lagt beslag på de midler, der er blevet indbetalt indtil i dag. Man
tvinger også Landsbyggefonden til at optage lån mange år ud i fremtiden for at
finansiere regeringens boligpolitik. Der er reelt tale om en særskat, der alene skal
betales af en økonomisk svag gruppe i samfundet, nemlig de almene lejere.”
Det fremgår af lovforslaget, at det vil medføre betydelige besparelser for det offentlige, og at
der omvendt sker en kraftig gældsætning af Landsbyggefonden. Lovforslaget forstærker den
hidtidige tendens til at lade Landsbyggefonden betale for aktiviteter, der egentlig påhviler det
offentlige, jf. nedenfor. På den baggrund er karakteristikken af inddragelsen af fondens midler
som en særskat korrekt.
2) Bemærkning vedrørende afsnit 2.1. Renovering.
Vi bemærker med tilfredshed, at der i forslaget lægges op til en forstærket
renoveringsindsats. Vi finder imidlertid, at den stærke vægt, der allerede i den nuværende
lovgivning lægges på de såkaldte “helhedspianer” bør give anledning til overvejelser om
tendensen i renoveringsindsatsen.
Det kan konstateres, at helhedspianerne meget ofte indebærer sammenlægning at mindre
boliger, således at der i de almene boligområder kommer færre boliger i fremtiden. For mange
afde nuværende beboere i de almene områder fører sammenlægningerne til uønskede
huslejeforhøjelser.
Danmark har en stor udfordring i at tilvejebringe boliger for studerende og hjemløse. Det er
blevet sværere og sværere at løse dette problem i de sidste 10 år. Dette er uheldigt, set i lyset
af den alvorlige mangel på små billige boliger og de omfattende problemer med hjemløshed.
Der er behov for, at det lovgivningsmæssigt sikres, at helhedspianerne i den almene sektor
koordineres, således at boligbehovene tilgodeses.
3) Bemærkning vedrørende afsnit 2.2. Nedrivning.
Vi finder, at udgifterne til nedrivning bør afho]des af ejerne og kommunen i fællesskab. Det
ligger uden for Landsbyggefondens naturlige arbejdsområde.
Vi henviser til voi’t høringssvar om Nedrivning af hele afdelingei-, som er indsendt samtidig
med dette.
4) Bemærkning vedrørende afsnit 2.3.2. Forslag vedrørende ramme til infrastrtikturændringer
Vi finder det udmærket, at der afsættes en ramme til infrastrukturændringer, såsom stier,
grønne område osv, i de almene afdelinger. Imidlertid skal der tages hensyn til at sådanne
infrastrukturændringer normalt el’ en offentlig opgave. Det påhviler f.eks. ikke private ejere at
finansiere ændringer af offentlige veje. Der er derfor behov for, at det offentlige yder tilskud
til sådanne infrastrukturændringei’, i det omfang de skal gennemføres som følge af
helhedsplanerne.
5) Bemærkning vedrørende afsnit 2.4. Boligsocial indsats
Danmarks Lejerforeninger er enig i, at der i mange boligområder er behov for en boligsocial
indsats. Vi finder imidlertid, at denne indsats entydigt er en fælles offentlig opgave, hvilket
fremgår klart af dette citat fra bemærkningerne:
“Det kriminalitetsforebyggende og det kriminalitetsreducerende indsatsområde er både
et kommunalt og et politimæssigt anliggende samt en betydelig del af den boligsociale
indsats.” (side 12)
Vi opfordrer derfor regel-ingen til at siki’e en fuld offentlig finansiering af den boligsociale
indsats.
danskbyDDerl
Vi smkr byggeri, an’æg og industri
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
19. december2014
Horing over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af
Landsbyggefondens midler)
Dansk Byggeri takker for det fremsendte lovforslag og invitationen til at afgive horingssvar.
Lovforslaget lægger op til fordelingen af Landbyggefondens midler til støtte af renovering,
boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsek
tor. Dansk Byggeri støtter de mange gode tiltag og kvitterer for den øgede ramme der er afsat
til renovering af den eksisterende boligmasse.
Med venlig hilsen
Dansk Byggeri
Michael Riff Alexandersen
Erhvervspolitisk konsulent
Nørre Voldgade 106 Postbox 2125 Telefon 72160000 wwwdanskbyggeridk
1015 København K Telefax 72 16 00 10 info@danskbyggeri.dk
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
5. januar 2015
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Almenbolig@mbbl.dk
Høringssvar vedrørende lovforslag om anvendelse af Lands
byggefondens midler
Ministeriet har i mail at 8. december 2014 sendt lovforslag om ændring af almenboligloven (an
vendelse at Landsbyggefondens midler) i høring.
I forhold til regeringens oprindelige udspil er ambitionsniveauet for beboerne i den almene sek
tor blevet hævet i den endelige aftale. Det er positivt.
Med en renoveringsramme p 4,2 mia. kr. i de kommende to r kan vi fortsætte med at løse
udfordringerne i de boligomrder, som star med udfordringer af social, bygningsmæssig eller
byplanmæssig karakter.
Samtidig giver de øgede investeringer en lang række samfundsmæssige gevinster:
Beskæftigelsen og antallet at praktikpladser styrkes i en tid, hvor ledigheden stadig mærkes, og
vi har brug for at skubbe opsvinget i gang.
Investeringerne resulterer i væsentlige energibesparelser, nr ældre boliger som led i renove
ringen løftes til nutidens energikrav. Herudover kan indtil 350 mio. kr. anvendes til særlige
energibesparende foranstaltninger med lang levetid — med henblik p at skabe udvikling og ef
terspørgsel at nye og effektive løsninger.
Mindst 400 kr. af den årlige ramme skal bruges til øget tilgængelighed for ældre og handicappe
de.
Derudover afsættes 600 mio. kr. til nedrivning og 160 mio.kr. rligt til infrastrukturændringer.
Endelig lægger vi vægt p, at vi kan fastholde en betydelig boligsocial indsats i de udsatte om
rder. I kraft af den tætte kontakt vi har med vores beboere, har vi et særlig godt udgangs
punkt for at skabe en platform, der kan støtte beboernes udvikling at kompetencer og bygge bro
til myndigheder, civilsamfund, foreninger, virksomheder osv. Udfordringerne i boligomrderne
er komplekse, og kræver en langsigtet og mlrettet indsats. Heldigvis kan vi se resultater.
Tal fra AE-rdet viser, at andelen at unge i alderen 16-25 r, der ikke har taget eller har pbe
gyndt en uddannelse ud over grundskoleniveau de seneste fem r, er faldet fra 38 til 28 pct.
DANMARKS ALMENE BOLIGER
side 2
svarende til, at næsten 1.000 flere unge i de 33 særligt udsatte omrder er kommet i gang med
eller har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau.
Samtidig viser tal fra Justitsministeriet, at ungdomskriminaliteten blandt de 10-17 årige er næ
sten halveret siden 2006, hvilket afspejler, at fødekæden fra de kriminelle storebrødre til deres
mindre søskende i mange tilfælde er brudt, og “karrieren” som kriminel er skiftet ud med en
plads p uddannelsesbænken.
Udviklingen er ikke kun positiv for de unge selv men sparer samfundet og de offentlige finanser
for milliardbeløb. Blot vi flytter ét ungt menneske fra at være p kanten af samfundet til at f et
mere normalt liv, er der ifølge helt nye beregninger p SKANDIA-modellen en langsigtet gevinst
for samfundet p 15 mill.kr.
Den positive udvikling er resultatet af flere forskellige faktorer, herunder også de mange bolig-
sociale indsatser i de mest udsatte boligomrder. Styrken ved disse er, at de samler de mange
forskellige lokale aktører om en sammenhængende og koordineret indsats, s boligorganisatio
fler, frivillige organisationer, det private erhvervsliv, politiet, lokale idrætsklubber og mange an
dre arbejder sammen ude i de udsatte boligomrder, hvor de unge befinder sig. Og netop de
boligsociale indsatser har rollen med at binde alle de gode kræfter sammen, s der kommer ret
ning og effekt
Samlet set er vi p en meget direkte mde med til at skabe både vækst og udvikling i samfun
det uden at belaste statens finanser, idet indsatsen finansieres af de almene beboeres opsparing
i Landsbyggefonden.
Vi er glade for, at aftalen har kunnet samle opbakning fra en meget bred gruppe af partier i Fol
ketinget. Og s er det fornuftigt at gøre status igen om to r for at se p hvilket niveau, renove
ringerne skal ligge fremover.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
KL
NOTAT
KL høringssvar til Forslag til Lov om æn- Den 30 december 2014
dring af lov om almene boliger mv. SagsID:SAG-2014-07345
Dok1D: 1955901
- Nedrivning af hele afdelinger
- Anvendelse af Landsbyggefondens midler Nsv@kl.dk
Direkte 3370 3408
Mobil 3046 4163
Generelle bemærkninger
KL vurderer det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at der afsæt- Weidekampsgade 10
tes midler til nedrivning af hele afdelinger. I yderområder med vigende be- Postboks 3370
foikninastal er der en stor udfordring med overkapacitet på alle dele af bo-
2300 København 5
Telefon 3370 3408
ligmarkedet. I den almene sektor betyder det betydelige lejetab med store
økonomiske udfordringer til følge. wwwkl dk
Side 1/2
Landsbyggefondens hidtidige praksis i nedrivningssager med sammenlæg
ning af afdelinger har betydet meget lange sagsbehandlingstider - og eskale
rende problemer i den mellemliggende periode. Kommunerne ser frem til,
at praksis på området vil understøtte en effektiv tilpasning af boligudbuddet
fremover.
Kommentarer i forhold til kriterierne for nedrivning af en afdeling
Overordnet er det problematisk, at det kun er landsbyggefondens vurde
ring, der ligger til grund for, om en afdeling kan videreføres eller ej. Vurde
ringen bor ske i dialog med alle sagens parter: Kommunen, boligorganisati
onen, kreditforeningen og Landsbyggefonden. Hvis ikke kredsen udvides,
vil det være hensigtsmæssigt at udfærdige kriterier for Laridsbyggefondens
vurdering for derved at sikre genriemsigtighed.
Kriteriet om, at byggeriet skal være over 25 år gammelt, anses for rigidt, da
der som resultat af kommunesamrnenlægningerne og urbaniseringen findes
yngre byggerier med en i dag uhensigtsmæssig beliggenhed og manglende
beboergrundlag. Disse boligafdelinger vurderes af kommunerne ikke som
levedygtige og bor derfor kunne kandidere til nedrivning.
Der savnes en præcisering af kriteriet vedvarende høj bob1edihed.
Kommentarer vedrørende Landsbyggefondens midler
Lovforslaget lægger op til, at der afsættes 200 mio. kr. til nedrivning. Det er
KL’s vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt. KL vurderer, at der fremover
vil blive behov for nedrivning af i størrelsesordenen 1.000 boliger om året.
Det er positivt, at der fortsat foreslås afsat midler til huslejenedsættelser.
Balanceleje er en udfordring på et presset boligmarked, og i mange kom
muner er det en vedvarende udfordring, at den almene sektor ikke er kon
kurrencedygtig på pris.
Det er beklageligt, at der fortsat er et krav om, at en afdeling skal bestå af
minimum 1.000 beboere i forhold til at opfylde betingelserne for støtte til
infrastrukturændringer. Udfordringerne er de samme i mindre afdelinger
med samme profil.
Puljen på 400 mio. kr. til sikring af tilgængeighed vurderes at være i unde r
kanten. For en kommune med et presset boligmarked med et boligoverskud
inden for alle dele af boligmarkedet saint en aldrende befolkning, vil det
være oplagt at arbejde med fuld tilgængeighed i hele afdelinger for derved
at sikre almensektorens attraktivitet.
Der ønskes en præcisering af kriterierne for at søge om infrastrukturindsats
— hvorvidt boligsociale helhcdsplaner skal opprioriteres i 61 a-områder.
Vedrørende følgevirkninger
Det fremgår af lovforslaget, at de kommunalokonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL. KL har endnu ikke modtaget en vurdering af de kom
rnunalokonomiske konsekvenser, og KL vil gerne opfordre ministeriet til
hurtigst muligt at gå i dialog med KL om de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget. Fx vil det have kommunalokonomiske konsekvenser, når der
stilles krav om kommunal medfinansiering. Tilsvarende forventer KL, at
lovforslaget følges op af mulige løsninger på udfordringerne mht. kapitaltil
forsel til de nedrivningsprojekter, som mange kommuner med befoiknings
tilbagegang står overfor.
Med venlig hilsen
Nina Svaneberg
Til: Almene boliger (Almenbolig@mbbl.dk)
Cc: Landsbyggefonden (lbf@lbf.dk)
Fra: Birger Kristensen, Landsbyggefonden (brk@lbf.dk) (brk@lbf.dk)
Titel: SV: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Sendt: 05-01-2015 10:29:12
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landsbyggefonden har ikke bemærkninger til lovforslaget i høring; dog peges på “- - - ghettoområdet og den
omgivende by - - -“ i § 92b også omfatter boligområder med 2 kriterier efter § 61a. Det foreslås, feks. at ændre
“ghettoområdet” til “boligområdet”
Med venlig hilsen
Birger R. Kristensen
Sekretariatschef
Direktion
Landsbyggefonden
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon: 3376 2000
Telefax: 3376 2005
Direkte telefon: 3376 2112
Mail: brk@lbf.dk
0LANDSBYGGEFONDEN
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere p www.lbf.dk
Fra: Per Larsen [mailto:pel@mbbl.dkj
Sendt: 8. december 2014 17:59
lii: Per Larsen
Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Til parterne på vedlagte høringsliste
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens
midler) i høring, jf. vedhæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Per Larsen
(1eiionSt11eHt
MNTERlCf FO :
BY. BOLIG
LANDDISTRIKTER
Gammel Mønt 4
Lejernes Landsorganisation
Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato
d. 5. januar 2015
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Høringssvar til Almenboligmbbl.dk.
Vedrørende: Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)
Lovforslaget indebærer, at der afsættes betydelige midler til, at Landsbyggefonden fortsat
kan støtte renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og
nybyggeri i den almene boligsektor.
Det fremgår af udkastet, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015
og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020
kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring
i almene boligorganisationers byggeri. Der er hermed lagt op til en fortsættelse at den
meget betydelige renoveringsaktivitet, som allerede foregår i den almene udlejnings
sektor. Over 90.000 af den almene sektors 550.000 boliger renoveres i disse år.
De fleste renoveringer gennemføres i dag som led i en helhedsplan. Såfremt
renoveringerne er en del at en helhedspian, kan renoveringen gennemføres alene med et
flertal i boligorganisationen. Lejernes LO anmoder om, at det nære beboerdemokrati
genetableres i den almene sektor, således at en afdelings beslutning om renovering ikke
kan overrulles af boligorganisationen. Det er ødelæggende for den politiske ide med en
almen beboerstyret boligsektor, at beboerne lokalt sættes uden for indflydelse.
Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være
skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor forslår LLO,
at det præciseres i lovgivningen, at afdelingsbestyrelsen, ligesom
beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde,
uanset boligorganisationens holdning, kan tegne en såkaldt sekretariatsaftale med en
lokal lejerforening. En sekretariatsaftale omfatter råd og bistand til afdelingsbestyrelsen
og til de enkelte lejere i afdelingen.
Udlejer - og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge
parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en
ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations — og
oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO
har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og
kurser for beboerrepræsentationerne. LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får
adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene
udlejningssektor.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd, Landsformand
I Jesper Larsen, cheføkonom
Adresse Telefon Bank Telefax Email
Reventlowsgade 14 33 86 09 10 5301 0381423 33 86 09 20 llodk@llodk.dk
1651 KøbenhavnV
LejernesLO
www.Iejerneslo.dk
RÅDET FOR ETNISKE MINORITETER
Til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HØRINGSSVAR
Dato: 13. januar 2015
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: MNS
Høringssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)
Hermed fremsencier Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.
Rådet for Etniske Minoriteter støtter intentionerne i lovforslaget, men savner et element af
borgerinddragelse i modellen. Det er Rådets erfaring, at man får det bedste resultat ved at have
et tæt samarbejde med beboerne, og ved at lade beboerne være med til at definere
løsningerne/indsatserne til deres boligområde.
Det er efter Rådets opfattelse også nødvendigt at afsætte en pulje til at beboerne kan iværksætte
frivillige initiativer som kan afhjælpe kriminalitetsproblemer skabt af negativ social arv mv., samt
økonomi til styrkelse af de frivillige beboeres indsatser i boligområderne.
Ved ansættelser i regi af helhedsplanerne vil det gavne indsatsen at man ansætter beboere fra
det konkrete boligområde, som udover de relevante kompetencer også har kendskab til
udfordringerne og mulighederne i boligområdet.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etnske Mnoriteter Telefon: 41 85 10 69
Holmens Kanal 22 Mail: rem isin.dk
1060 København K Web: www.rem.dk
RÅDET FOR
Ministeriet for By, Bolig og S DCIA LT
Landdistrikter
Att: Per Larsen
5. januar 2014
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om almene boliger (anvendelse af
Landbyggefondens midler)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslag, som udmønter regeringens aftale
om anvendelsen af Landbyggefondens midler og etfektivisering af den almene boligsektor.
Rådet for Socialt Udsatte Ønsker at fastholde, at den almene boligsektor har til formål at stille
boliger til rådighed til en pris, der er til at betale for almindelige indkomster. Rådet lægger
derfor vægt på, at der også efter renoveringer er små billige boliger, der kan betales af
mennesker på de laveste offentlige ydelser.
Rådet er positivt stemt overfor, at en kommune nu som en del af det Øvrige boligforlig får
mulighed for at sikre opførelse af almene boliger.
Såfremt man af hensyn til beboersammensætning i et konkret problemfyldt område ønsker at
ændre på boligsammensætningen - blandet andet gennem nedlæggelse af små billige boliger -
br kommunen være forpligtet til i samarbejde med boligorganisationerne at sikre det
nødvendige antal billige boliger et andet sted.
Rådet er enig i intentionerne i en fortsat boligsocial indsats herunder indsatsen for at modvirke
negativ social arv.
Rådet Ønsker at understrege og fastholde, at den almene sektor har en særlig forpligtelse til at
huse mennesker med sociale og økonomiske problemer, og ønsker at understrege, at dette
ikke kun gælder ældre og handicappede, men også socialt udsatte med særlige boligmæssige
behov.
Af hensyn til fortsat rummelighed og tolerance i den almene sektor finder Rådet det dog
væsentligt at påpege, at særlig social støtte til de mest udsatte - fx gennem etablering af
sociale viceværtsordninger eller andre målrettede tiltag - er en kommunal opgave, der på lige
fod med særlig støtte til ældre og handicappede skal finansieres af kommunen - og ikke blot
overlades til de enkelte boligområder og den boligsociale indsats. En klar finansiering er en
forudsætning for en fortsat integreret indsats.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Formand
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE t +45 41 85 11 00 e post@ucisatte.dk w udsatte.dk a Bredgade 25 F, 4. sal, 1260 København K
Advokatrådet
Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K
aImenbo1ig(mbbl .dk
AD VO KAT fl
SAMFUNDET
KRONPRINS ESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 33 36 97 50
DATO: 11. december 2014
SAGSNR.:2014-3819
ID NR.: 325877
Horing - over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger mv.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler)
Ved e-mail af 08-12-20 14 har Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
sen
Til: Marianne da Silva (mds@mbbl.dk)
Fra: Per Larsen (pel@mbbl.dk)
Titel: VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Sendt: 05-01-2015 13:58:48
Fra: SikkerMail [mailto:SikkerMail©bdo.dk]
Sendt: 5. januar 2015 13:50
Til: Per Larsen
Emne: VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Prioritet: Høj
Hermed fremsendes BDO Kommunernes Revisions svar på høring:
BDO Kommunernes Revision har haft forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. i høring og vi har i den
forbindelse udarbejdet nær..’ærende høringssvar.
800 Kommunernes Revision finder det positivt, at der etableres Lovhjemmel for almene boligorganisationer til at
anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, idet det ofte er et ønske fra boligorganisationerne, at de
kan tage et socialt ansvar i deres tokatområde.
Vi har ikke nærmere bemærkninger til indholdet af fremsendte udkast til lovforslag vedr, ændring af lov om almene
boliger m.v.
Med venlig hilsen
ANNE LARSEN
Sekretær
Mobil: ÷45 51 58 62 12
ala@bdo.dk
800 Kommunernes Revision
Godkendt revisionsaktiesetskab
Havneholmen 29
DK-1561 København V
Tlf.: +45 33 12 65 45
www.bdo.dk
BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og råctgivningsvirksomhed, er medlem af BDO
International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående at
uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger
omkring 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende 800 netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter
slette e-maiten og enhver vedhæftet fu uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen ud?
Fra: Per Larsen [mailto:pekmbbl.dkj
Sendt: 8. december 2014 17:59
Til: Per Larsen
Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse at Landsbyggefondens midler
Til parterne på ved lagte høringsliste
Til: Almene boliger (Almenboligmbbl.dk)
Fra: Marianne Lundsgaard (ml@danske-aeldreraad.dk)
Titel: VS: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Sendt: 18-12-2014 09:25:53
Bilag: Høring lovforslag om anvendelse af lbf midler.docx; Høringsbrev Anvendelse af Landsbyggefondens midler.docx;
Høringsliste lbf midler.docx:
Tak for det tilsendte til høring. DANSKE ÆLDRERÅD har iflgen kommentarer tilforslaget, da det ligger udenfor
DANSKE ÆLDRERÅDs kerneområde.
Venlig hilsen
Marianne Iundsgaard
Sekretariatsieder
DAN ÆLDRERAD
DANSKE ÆLDRERÅD
Jernbane Allé 54, 3. sal
2720 Vanløse
Tlf.: 38770160
Direkte nr.: 38 77 01 62
Mobil: 2049 93 19
Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se
www.danske-aeldreraad.dk
Fra: Per Larsen [mailto:pel@mbbl.dk)
Sendt: 8. december 2014 17:59
Til: Per Larsen
Emne: Høring vedr lovforslag om anvendelse af Landsbyggefondens midler
Til parterne på vedlagte høringsliste
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens
midler) i høring, jf. ved hæftede høringsbrev.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Chfkmiint
MNlSTgIFr FOR
EY,BQL1GOG
LANDDISTRJKTR
(amrnel Mont 4
1117 KobenhavnK
Tlf: 33 92 29 00
Dir: 41717782
E-mI: pel(mbbl.dk
Web: www.mbbldk
Til: Almene boliger (Almenboligmbbl.dk)
Fra: Realkreditforeningen (mail@realkreditforeningen.dk)
Titel: Hø ringer over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
Sendt: 02-01-2015 09:58:33
Til
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,
Realkreditrådet og Reallreditforeningen vil indledningsvist takke for muligheden for at fremkomme med
bemærkninger til folgende horinger:
1-loring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af
Landsbyggefondens midler)
• Horing over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedrivning af hele afdelinger)
• Horing over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler)
Vi har ikke nogen bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Marie Lund Bendtsen Christina Wandt
RcaLkreditrtdet Realkreditforcningen
Med venlig hilsen
Christina \Vandt
vairealkreditforernngen.dk
Direkte 3370 1116
Realkreditforeningen
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3336 1311
Fax 3393 0260
mail(rea&reditforeningen.dk
www.rcalkreditforeningen.dk
REflLKREDIT
FORF N N GEN