Fremsat den 15. januar 2015 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)

Fremsat den 15. januar 2015 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
(Justering af reglerne om plantedække m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
1. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plante-
dække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om
hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække og
om dyrkning af disse, på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres og beregningen heraf samt
fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af
arealer med plantedække ikke må finde sted.
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 2. Ministeren kan etablere pilotprojektordninger,
hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at an-
vende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ord-
ningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregnings-
faktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Stk. 4. Ministeren kan for ordninger omfattet af stk. 2
fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og op-
lysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan end-
videre fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter
regler fastsat i medfør af stk. 2.
§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for
de virksomheder, som kun er omfattet af kapitel 3, jf. § 3,
fastsætte regler om kontrol samt om, at virksomheden skal
udarbejde og opbevare en markplan, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag.«
2. I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav hertil.«
3. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav hertil.«
4. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2015.
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2014-15
Fødevaremin., sagsnr. 26766
AH005449
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrunden for lovforslaget
3. Lovforslagets indhold
3.1. Efterafgrødekravet
3.1.1 Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativer til efterafgrøder
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Bemyndigelse til at fastsætte formkrav i forbindelse med indgivelse af klager
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget om ændring af lov om jordbrugets anvendel-
se af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr.
500 af 12. maj 2013 (herefter gødskningsloven), fremsættes
som opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2.
april 2014, indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i det dan-
ske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresek-
torens konkurrenceevne.
Med aftalen forenkles efterafgrødekravet, således at det
ikke længere er hensigten at stille krav om udlægning af
140.000 ha målrettede efterafgrøder i vandplanernes V1- og
V2-områder med hjemmel i loven. I stedet er det hensigten
at forhøje det generelle efterafgrødekrav med op til 60.000
ha som bidrag til opfyldelse af målsætningerne i EU's vand-
rammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ram-
me for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (heref-
ter vandrammedirektivet). Det samlede krav om efterafgrø-
der på landsplan udgør dermed op til 300.000 ha efterafgrø-
der.
For i højere grad at kunne indfri erhvervets ønsker om
flere og mere attraktive alternativer, og kreditere jordbrug-
serhvervets frontløbere, uden at dette samtidig indebærer en
reduktion af det grundlæggende efterafgrødekravs miljøef-
fekt eller i øvrigt fører til en negativ påvirkning af vandmil-
jøet, er det hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsæt-
te krav om etablering af plantedække til at forhøje efteraf-
grødekravet ud over de 300.000 ha på landsplan i visse til-
fælde ved fastsættelse af nye alternativer. De alternativer til
efterafgrødekravet, hvor det kan komme på tale at benytte
bemyndigelsen, er virkemidler, hvor en del af virkemidlets
kvælstofeffekt lige som kvælstofeffekten af det gældende
efterafgrødekrav allerede er indregnet i forbindelse med
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. For at kom-
pensere for den negative kvælstofeffekt der opstår, når de
pågældende virkemidler anvendes som alternativer til efter-
afgrøder, vil der ske en forøgelse af efterafgrødekravet ud
over de 300.000 ha på landsplan svarende til kvælstofeffek-
ten af den andel af virkemidlernes kvælstofeffekt, som ind-
går i beregningerne ved fastlæggelsen af indsatsbehovet i
vandmiljøet. Hidtil har det kun været muligt at kompensere
for den negative kvælstofeffekt af alternativerne ved at fast-
sætte en meget konservativ omregningsfaktor eller ved at
sætte en skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som al-
ternativ til efterafgrøder.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til f.eks. at
fastsætte en ordning med udtagning af arealer til braklæg-
ning og dyrkning af visse typer af græs som nye alternativer
til efterafgrøder.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at
etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virk-
somheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger
som alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat i medfør
af § 18. Bemyndigelsen foreslås ligeledes indført for at få
mulighed for at fastsætte flere alternativer og dermed kredi-
tere jordbrugserhvervets frontløbere for deres frivilligt
iværksatte foranstaltninger med henblik på kvælstofredukti-
on.
Endelig indeholder lovforslaget en enkelt ændring af mere
teknisk karakter. Det foreslås, at fødevareministeren med
henblik på at effektivisere klagesagsbehandlingen bemyndi-
ges til at fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
formkrav til klage. Bestemmelsen findes i den øvrige lov-
givning på Fødevareministeriets område. Der henvises til
2
lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af forskelli-
ge bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område om obligatorisk digital kommunikation
m.v. samt f.eks. § 9 i lov om randzoner.
2. Baggrunden for lovforslaget
Kvælstofreguleringen i Danmark er en konsekvens af det
stadigt forøgede fokus på belastningen af vandmiljøet med
næringsstoffer m.v. på nationalt plan og på EU-niveau. Som
led i bestræbelserne på at nedbringe især kvælstofbelastnin-
gen af det danske vandmiljø har der med forskellige vand-
miljøplaner – VMP I i 1987, VMP II i 1998 og VMP III i
2004 – været iværksat en række tiltag. Tiltagene bidrager til
opnåelse af målsætningerne i Rådets direktiv 1991/676/EØF
af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forure-
ning forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (her-
efter nitratdirektivet).
Plantedække, herunder efterafgrøder, er særligt egnet til at
opsamle kvælstof, der ellers ville blive udvasket til vandmil-
jøet. Som en del af tiltagene til opfyldelse af målsætningerne
i nitratdirektivet er der derfor fastsat krav om, at jordbrugs-
virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinati-
oner heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der
overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kom-
binationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller
derover, jf. lovens § 3, skal etablere 240.000 ha efterafgrø-
der på landsplan.
For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til
vandrammedirektivet blev der den 16. juni 2009 indgået af-
tale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti om Grøn Vækst (herefter Grøn Vækst-aftalen).
Grøn Vækst-aftalen indebar bl.a. en forhøjelse af efterafgrø-
dekravet med yderligere 140.000 ha til et samlet krav på
landsplan på 380.000 ha.
Det blev aftalt, at de 140.000 ha målrettede efterafgrøder
skulle målrettes jordbrugsvirksomheder beliggende i
fjordområder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse
var tilstrækkelig faglig viden til, at beregninger kunne gen-
nemføres ved etablering af konkrete sammenhænge mellem
belastning og miljøtilstand (V1-områder) og jordbrugsvirk-
somheder beliggende i områder ved andre fjorde og lukkede
kystvande, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse ik-
ke var tilstrækkelig viden til at etablere helt præcise bereg-
ningsgrundlag, men hvor der blev anvendt erfaringstal fra de
beregnede V1-områder (V2-områder). For områder ved de
åbne kystvande forelå der på tidspunktet for aftalens indgå-
else et utilstrækkeligt vidensgrundlag (V3-områder), og i
disse områder skulle der ikke stilles krav om, at jordbrugs-
virksomhederne skulle udlægge yderligere efterafgrøder i
vandrammedirektivets 1. planperiode (2009-2015). Det mål-
rettede efterafgrødekrav skulle i øvrigt differentieres efter
indsatsbehovet i det vandområde, som det pågældende vand-
opland afvandede til. De differentierede efterafgrødekrav
ville fremgå af vandplanen for det pågældende vandområde.
Fødevareministerens beføjelser inden for bemyndigelsen i
lovens § 18, stk. 1, til at fastsætte krav om udlægning af ef-
terafgrøder blev udvidet til 380.000 ha på landsplan ved lov
nr. 1528 af 27. december 2009 om ændring af lov om jord-
brugets anvendelse af gødning og om plantedække, således
at ministeren kunne fastsætte krav om udlægning af de mål-
rettede efterafgrøder.
For at imødegå omkostningstunge sædskifteændringer ved
indførelsen af de 140.000 ha målrettede efterafgrøder og for
at give jordbrugsvirksomhederne større fleksibilitet i forhold
til opfyldelsen af miljøkravene (efterafgrødekravet), blev fø-
devareministeren ved lovændringen som noget nyt bemyndi-
get i lovens § 18, stk. 2, til at fastsætte regler om særlige
ordninger, som jordbrugsvirksomheden kunne vælge som
alternativ til opfyldelse af efterafgrødekravet. Denne be-
myndigelse er fra og med planperioden 2010/2011, jf. be-
kendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anven-
delse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plante-
dække, blevet udnyttet til at fastsætte regler om bl.a. dyrk-
ning af energiafgrøder og tidlig såning som alternativ til ud-
lægning af efterafgrøder. Siden indførelsen af de første al-
ternativordninger har erhvervet fremsat ønske om mulighe-
den for at kunne anvende flere alternativer til efterafgrøder.
Disse ønsker har blandt andet omfattet braklægning, visse
typer græs, og minivådområder osv. Erhvervet har endvide-
re efterspurgt mere attraktive omregningsfaktorer mellem
virkemidlet og det antal ha efterafgrøder, virkemidlet erstat-
tede.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav om 140.000 ha målret-
tede efterafgrøder skulle have været udnyttet fra og med
planperioden 2013/2014. Natur- og Miljøklagenævnet un-
derkendte imidlertid den 6. december 2012 vandplanerne for
vandrammedirektivets 1. planperiode, som var blevet vedta-
get af miljøministeren i december 2011, jf. bekendtgørelse
nr. 1208 af 15. december 2011 om ikrafttræden af miljømål
og indsatsprogrammer og prioriteringer m.v. i vandplanerne
for planperioden 2010-2015. Beføjelsen til at fastsætte krav
om udlægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder er der-
for ikke blevet udnyttet.
Den 2. april 2014 indgik regeringen aftale med Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om at forenkle efterafgrødekravet som en del af
aftalen om Vækstplan for Fødevarer. Aftalen indebar, at der
ikke længere ville blive stillet krav om udlægning af
140.000 ha målrettede efterafgrøder i V1- og V2-områderne.
I stedet skulle der stilles et generelt krav til jordbrugsvirk-
somheder omfattet af gødskningslovens kapitel 3 om udlæg-
ning af 60.000 ha efterafgrøder som en del af indsatserne til
opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet.
Det samlede efterafgrødekrav på landsplan, der skulle bi-
drage til opfyldelsen af henholdsvis nitratdirektivet og vand-
rammedirektivet, blev med aftalen om Vækstplan for Føde-
varer reduceret med 80.000 ha til 300.000 ha.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Efterafgrødekravet
3.1.1. Gældende ret
Gødskningsloven har til formål at regulere jordbrugets an-
vendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af
3
plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag med
henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.
Lovens § 18, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til føde-
vareministeren til at fastsætte regler om etablering af plante-
dække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren er så-
ledes bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke afgrøde-
typer, der kan anvendes som plantedække, og på hvor stor
en del af jordbrugsvirksomhedernes areal, der årligt skal væ-
re etableret plantedække.
Inden for rammerne af den gældende bemyndigelse er fø-
devareministeren beføjet til at fastsætte krav om etablering
af 380.000 ha efterafgrøder på landsplan, hvoraf kravet på
240.000 ha er fastsat for at bidrage til opfyldelse af de dan-
ske forpligtelser efter nitratdirektivet. De resterende 140.000
ha målrettede efterafgrøder skulle bidrage til opfyldelsen af
målsætningerne i vandrammedirektivet om god tilstand i
vandmiljøet.
Kravet om udlægning af 240.000 ha efterafgrøder på
landsplan omfatter efter lovens § 3 alle jordbrugsvirksomhe-
der med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,
som har en momspligtig omsætning, der overstiger 50.000
kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf,
og som har et samlet areal (iberegnet forpagtede og lejede
arealer) på 10 ha eller derover. Beføjelsen til at fastsætte
krav om udlægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder
er indskrænket til kun at gælde de jordbrugsvirksomheder,
der er omfattet af lovens § 3 med arealer i de såkaldte V1-
og V2-områder, jf. ovenfor i afsnit 2.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav om udlægning af
240.000 ha efterafgrøder er senest udnyttet ved bekendtgø-
relse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af
gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (her-
efter gødskningsbekendtgørelsen). Bemyndigelsen til at fast-
sætte krav om udlægning af 140.000 ha målrettede efteraf-
grøder er på grund af Natur- og Miljøklagenævnets under-
kendelse af vandplanerne for vandrammedirektivets 1. plan-
periode ikke udnyttet.
Inden for bemyndigelsen i den gældende lovs § 18, stk. 1,
er fødevareministeren endvidere beføjet til at fastsætte reg-
ler om andre dyrkningsrelaterede tiltag, f.eks. om begræns-
ninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning af arealer
og omlægning af fodergræs i visse perioder.
Ved at udskyde jordbearbejdning mindskes kvælstofud-
vaskningen i vinterperioden. I ubearbejdet jord vil plante-
dække i form af ukrudt m.v. desuden medvirke til at mind-
ske udvaskningen ved at optage kvælstof. Ved omlægning
af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof. Ved
at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra om efter-
året til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof.
Beføjelsen til at fastsætte regler om andre dyrkningsrelate-
rede tiltag er udnyttet til at fastsætte regler om, at der forud
for forårssåede afgrøder som hovedregel ikke må foretages
jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1. november på ler-
jord og humusjord og 1. februar på sandjord, jf. gødsknings-
bekendtgørelsens § 34. Herudover er beføjelsen udnyttet til
at fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker
som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1.
februar, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 35. Jordbrugs-
virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugs-
produktion, er undtaget begrænsningerne i §§ 34-35.
Endelig indeholder den gældende lovs § 18, stk. 1, 3. pkt.
en bemyndigelse, hvorefter fødevareministeren er beføjet til
at fastsætte regler om iværksættelse af et pilotprojekt om
mellemafgrøder.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Med bestemmelsen i lovens § 18, jf. forslagets § 1, nr. 1,
videreføres fødevareministerens bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om plantedække og andre dyrkningsrelaterede til-
tag. Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive
anvendt til at fastsætte krav til de jordbrugsvirksomheder,
der fremgår af lovens § 3, om udlægning af 240.000 ha ef-
terafgrøder på landsplan som bidrag til opfyldelsen af nitrat-
direktivet. Herudover er det hensigten - i overensstemmelse
med aftalen om Vækstplan for Fødevarer - at anvende be-
myndigelsen til at forhøje efterafgrødekravet til alle jord-
brugsvirksomheder, der fremgår af lovens § 3, med op til
60.000 ha efterafgrøder på landsplan som bidrag til opfyl-
delsen af vandrammedirektivet fra 1. august 2015 i stedet
for udlægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder, der
var begrænset til jordbrugsvirksomheder beliggende i V1-
og V2-områderne. Det samlede grundlæggende efterafgrø-
dekrav vil dermed udgøre 300.000 ha på landsplan.
For at få mulighed for at fastsætte flere og mere attraktive
alternativer samt at kreditere jordbrugserhvervets frontløbe-
re for deres frivillige kvælstofindsats uden at dette samtidig
indebærer en reduktion af det grundlæggende efterafgrøde-
kravs miljøeffekt er det hensigten, at udnytte bemyndigelsen
til at fastsætte krav til de virksomheder, der fremgår af lo-
vens § 3, om udlægning af yderligere efterafgrøder ud over
de 300.000 ha på landsplan i visse tilfælde, når der fastsæt-
tes nye alternativer. De alternativer til efterafgrøder, hvor
det kan komme på tale at anvende bemyndigelsen, er virke-
midler, hvor en del af virkemidlets kvælstofeffekt lige som
kvælstofeffekten af det gældende efterafgrødekrav allerede
er indregnet i forbindelse med fastlæggelsen af indsatsbeho-
vet i vandmiljøet. For at kompensere for den negative kvæl-
stofeffekt der opstår, når de pågældende virkemidler anven-
des som alternativer til efterafgrøder, vil der ske en forøgel-
se af efterafgrødekravet ud over de 300.000 ha på landsplan
svarende til kvælstofeffekten af den andel af virkemidlernes
kvælstofeffekt, som indgår i beregningerne ved fastlæggel-
sen af indsatsbehovet i vandmiljøet.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til f.eks. at
fastsætte en ordning med udtagning af arealer til braklæg-
ning og dyrkning af visse typer af græs som nye alternativer
til efterafgrøder.
Hidtil har det kun været muligt at kompensere for den ne-
gative kvælstofeffekt af alternativerne ved at fastsætte en
meget konservativ omregningsfaktor eller ved at sætte en
skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som alternativ til
efterafgrøder.
4
I ordningen om alternativet flerårige energiafgrøder er der
taget højde for dette virkemiddels indregnede kvælstofeffekt
således, at det alene er flerårige energiafgrøder etableret i
planperioden 2009/2010 og senest i planperioden
2013/2014, der kan anvendes som alternativer under forud-
sætning af, at det samlede areal med energiafgrøder oversti-
ger virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i plan-
perioden 2008/2009. Referenceåret er valgt for at sikre, at
miljøeffekten fra arealer, der er udlagt med energiafgrøder
før 2008, ikke medtages. Omregningsfaktoren er fastsat så-
ledes, at 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 2 og bilag 4, tabel 2.
Ved fastsættelsen af virkemidlet tidlig såning af vinter-
hvede er der blevet taget højde for virkemidlets indregnede
kvælstofeffekt således, at såning senest skal være sket 7.
september i planperioden, og omregningsfaktoren er fastsat
konservativt, således at 5 ha tidligt sået vinterhvede kan er-
statte 1 ha efterafgrøder, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
32, nr. 5 og bilag 4, tabel 5. Datoen for, hvad der anses for
at være tidlig såning, er sat ca. 10 dage tidligere end det op-
timale tidspunkt for såning af vinterhvede i dyrkningsvejled-
ningerne. Omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tid-
lig såning blev fastsat konservativt til 1:5 på grund af den på
nuværende tidspunkt begrænsede dokumentation for virke-
midlets effekt i forhold til det forskningsbaserede estimat fra
Aarhus Universitet, hvorefter omregningsfaktoren skulle
fastsættes til mellem 1:4 – 1:7 afhængig af bl.a. jordtype.
Formålet med muligheden for at fastsætte et krav om ef-
terafgrøder ud over 300.000 ha på landsplan er at øge mulig-
hederne for at etablere ordninger, hvor virkemidler som sær-
lig dyrkningspraksis m.v. kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder, uden at dette fører til en negativ
påvirkning af vandmiljøet. Det er hensigten, at muligheden i
første omgang vil blive anvendt i forbindelse med etablering
af braklægning og dernæst evt. dyrkning af visse typer af
græs som alternativer til efterafgrøder.
Forhøjelsen af efterafgrødekravet og fastsættelse af de nye
alternativer vil som hidtil ske ved bekendtgørelse. Det er
hensigten, at et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i hø-
ring omkring 1. marts 2015, således at de berørte jordbrugs-
virksomheder har mulighed for at indrette deres drift heref-
ter. Efterafgrødekravets størrelse og omregningsfaktorerne
fastsættes som hidtil med baggrund i udtalelse fra forsk-
ningsinstitutionerne.
Efterafgrøderne, herunder efterafgrøderne ud over de
300.000 ha, skal som hidtil være sået omkring 1. august. Til-
melding til ordningerne om alternativ opfyldelse af efteraf-
grødekravet skal som hovedregel ske 31. august, jf. § 33 i
den gældende gødskningsbekendtgørelse.
Jordbrugsvirksomhederne skal inden den 31. august op-
lyse i Fødevareministeriets Tast selv-service hvor mange ef-
terafgrøder, der er udlagt. Virksomhedens efterafgrødekrav i
ha opgøres i Tast selv-service på baggrund af markplanen
fra jordbrugsvirksomhedens ansøgning om enkeltbetaling
medio april. Her vælger jordbrugsvirksomheden også hvilke
af de tilmeldte alternativordninger, denne ønsker at anvende
til opfyldelse af efterafgrødekravet, om der skal overdrages
efterafgrøder til eller fra en anden jordbruger, og om jord-
brugsvirksomheden ønsker at anvende et overskud af efter-
afgrøder til at øge virksomhedens kvælstofkvote efter lovens
§ 7.
Fødevareministerens beføjelser til at fastsætte regler om
dyrkningsrelaterede tiltag i form af begrænsninger i adgan-
gen til at foretage jordbearbejdning og omlægning af arealer
med plantedække videreføres uændret.
I forbindelse med ændringen af bestemmelsen i § 18 fore-
slås fødevareministerens bemyndigelse i den gældende lovs
§ 18, stk. 1, 3. pkt., til at iværksætte et pilotprojekt om mel-
lemafgrøder ophævet. Det er Fødevareministeriets vurde-
ring, at fødevareministerens beføjelser inden for bemyndi-
gelsen til at fastsætte alternativer til udlægning af efterafgrø-
der, jf. forslaget til § 19, rummer mulighed for at fastsætte,
at mellemafgrøder kan anvendes som alternativ, hvorfor be-
myndigelsen i den gældende § 18, stk. 1, 3. pkt. ikke længe-
re er nødvendig.
3.2. Pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som
alternativ til efterafgrøder
3.2.1 Gældende ret
I gødskningslovens § 18, stk. 2, er fødevareministeren be-
myndiget til at fastsætte regler om særlige ordninger, som
jordbrugsvirksomhederne kan vælge som alternativ til opfyl-
delse af kravet om etablering af efterafgrøder. Det er en for-
udsætning, at de alternative virkemidlers kvælstofreduceren-
de effekt skal modsvare den kvælstofreducerende effekt, der
opnås ved udlægning af efterafgrøder efter loven.
I gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6 er der med hjem-
mel i bemyndigelsen foreløbigt fastsat seks forskellige alter-
native virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekravet. Al-
ternativerne omfatter udlægning af mellemafgrøder, etable-
ring af flerårige energiafgrøder, forbrænding af fiberfraktion
af forarbejdet husdyrgødning, visse frivilligt braklagte area-
ler langs vandløb og søer, vinterhvede sået inden 7. septem-
ber og overskud af efterafgrøder udlagt af en anden jord-
brugsvirksomhed. Herudover vil jordbrugsvirksomhederne
som hidtil have mulighed for at overføre arealer med efter-
afgrøder, der overstiger det areal, de er forpligtet til at ud-
lægge med efterafgrøder i en given planperiode, til senere
planperioder.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget til gødskningslovens § 19 udvides fødeva-
reministerens muligheder for at fastsætte alternativer til ud-
lægning af efterafgrøder med henblik på at kreditere jord-
brugserhvervets frontløbere for deres frivilligt iværksatte
foranstaltninger med henblik på kvælstofreduktion.
Det foreslås således i § 19, stk. 2, at fødevareministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af pilotpro-
jektordninger, hvorefter en eller flere jordbrugsvirksomhe-
der kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som
alternativ til etablering af efterafgrøder fastsat med hjemmel
i bemyndigelsen i § 18.
5
De nærmere regler om pilotprojektordningerne og betin-
gelserne for deltagelse heri fastsættes ved bekendtgørelse, jf.
den foreslåede § 19, stk. 3 og 4. Pilotprojektordningerne vil
blive etableret som ansøgningsordninger.
Det er hensigten, at der vil blive stillet krav om dokumen-
tation for kvælstofeffekten af virkemidlerne under pilotpro-
jektordningerne, således at det sikres, at denne modsvarer
den kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrø-
der efter loven. Der vil f.eks. kunne fastsættes krav om ind-
sendelse af moniteringsrapporter m.v., udarbejdet efter nær-
mere fastsatte regler.
Oplysningerne i materialet vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte omregningsfaktoren mellem det enkelte virkemid-
dels kvælstofeffekt og størrelsen på det areal med efteraf-
grøder, der derved erstattes, samt eventuelle individuelle vil-
kår som forudsætning for opnåelse af kvælstofeffekten.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1,
til den foreslåede § 19.
3.3. Bemyndigelse til at fastsætte formkrav i forbindelse med
indgivelse af klager
3.3.1. Gældende ret
Gødskningslovens klagebestemmelser indeholder ingen
muligheder for at fastsætte formkrav i forbindelse med ind-
givelse af klage.
De afgørelser, som SEGES (det tidligere Videncentret for
Landbrug) træffer om tildeling af kvælstofnorm for brød-
hvede, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen, jf. gøds-
kningsbekendtgørelsens § 53. Der er ikke fastsat formkrav
til klagen.
Der er herudover ikke muligt at klage over afgørelser efter
loven, idet klageadgangen er afskåret med hjemmel i lovens
§ 26, stk. 3, jf. senest § 14, nr. 18 i bekendtgørelse nr. 559 af
28. maj 2014 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og befø-
jelser.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Med bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 2-4, bemyndiges
fødevareministeren med henblik på at effektivisere klage-
sagsbehandlingen til at fastsætte regler om indgivelse af kla-
ger, herunder fastsættelse af formkrav til klagen, f.eks. om
anvendelse af et særligt klageskema. Dette svarer til, hvad
der gælder på øvrige lovområder under Fødevareministeriets
ressort. Der henvises til lov nr. 1459 af 17. december 2013
om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk di-
gital kommunikation m.v. samt f.eks. § 9 i lov om randzo-
ner.
Det er i øvrigt hensigten, at der med hjemmel i klagebe-
stemmelsen fastsættes, at afgørelser efter den foreslåede §
19, stk. 2, om pilotprojekter som alternativ til efterafgrøder
vil kunne påklages til Fødevareministeriets Klagecenter. I
den forbindelse vil der tillige blive fastsat krav om anven-
delse af klageskema ved indgivelsen af klagen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at være neutralt for så vidt angår de
foreslåede ændringer i fødevareministerens beføjelser til at
fastsætte krav om udlægning af efterafgrøder. Dette gælder
tillige etablering af de almindelige alternativer til efterafgrø-
der.
Der vil være økonomiske og administrative omkostninger
forbundet med etablering af pilotprojekter i henhold til den
foreslåede bemyndigelse i § 19, stk. 2. Omkostningerne om-
fatter tilrettelæggelse af en ansøgningsrunde og etablering af
en kontrolordning samt tilpasning af IT-system m.v. for
hvert projekt.
De endelige omkostninger forbundet hermed afhænger af
hvor mange ordninger, der etableres, og antallet af jord-
brugsvirksomheder, der ønsker at deltage i de forskellige
projekter. Omkostningerne forbundet med etablering af pi-
lotprojektordningerne finansieres inden for Fødevaremini-
steriets ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrati-
ve konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
De 140.000 ha målrettede efterafgrøder blev i forbindelse
med lov nr. 1528 af 27. december 2009 vurderet til at med-
føre en årlig omkostning på 78 mio. kr.
Forenklingen af efterafgrødekravet med erstatningen af
kravet på 140.000 ha målrettede efterafgrøder med en forhø-
jelse af det generelle efterafgrødekrav på 60.000 ha medfø-
rer en overordnet erhvervsøkonomisk besparelse på mellem
28 og 49 mio. kr., idet forøgelsen med 60.000 ha generelle
efterafgrøder vurderes at indebære en årlig omkostning på
mellem 29 og 50 mio. kr., afhængigt af behovet for at fore-
tage sædskiftemæssige ændringer m.v.
Den forøgelse af efterafgrødekravet, der kan fastsættes
forbindelse med iværksættelse af alternativer om driftsmæs-
sige tiltag for at modsvare den del af effekten af de alternati-
ve virkemidler, der er medregnet i grundlaget for fastlæggel-
sen af indsatsbehovet i vandmiljøet forventes ikke at medfø-
re overordnede erhvervsøkonomiske omkostninger. Disse
omkostninger forventes udlignet ved adgangen til at anven-
de alternativer.
I forhold til de individuelle jordbrugsvirksomheder, kan
det ikke udelukkes, at forøgelsen af efterafgrødekravet kan
medføre forøgede økonomiske omkostninger for enkelte
jordbrugsvirksomheder, som ikke vil kunne udlignes ved at
gøre brug af alternativer til udlægning af efterafgrøder. Et
ekstra efterafgrødekrav vil blive fordelt på alle jordbrugere.
De foreslåede pilotprojektordninger vurderes som ud-
gangspunkt ikke at medføre overordnede erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser for jordbrugserhvervet, idet der er tale om
frivillige ordninger som alternativ til udlægning af efteraf-
grøder.
6
Forhøjelse af kravet om efterafgrøder med mindst 60.000
ha vurderes ikke at udgøre en væsentlig byrde for hovedpar-
ten af jordbrugsvirksomhederne. Dette understøttes af, at et
større antal jordbrugsvirksomheder allerede i dag overopfyl-
der det gældende krav om efterafgrøder. Det er vurderingen,
at forøgelsen af det generelle efterafgrødekrav med 60.000
ha og en eventuel forøgelse af efterafgrødekravet herudover
i forbindelse med iværksættelse af nye alternativer undtagel-
sesvis og i meget få tilfælde vil kunne ramme en konkret
jordbrugsvirksomhed atypisk hårdt.
Den foreslåede ordning om efterafgrøder mv. vil i almin-
delighed kunne indføres som erstatningsfri regulering. Det
kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne være jord-
brug, der bliver ramt så økonomisk intensivt, at der vil kun-
ne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne be-
rettige til (fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73.
Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under
domstolene.
Ændringerne i loven vurderes overordnet set ikke at med-
føre administrative konsekvenser for erhvervslivet. For de
jordbrugsvirksomheder, der vælger at søge om deltagelse i
pilotprojektordningerne, vil der være individuelle admini-
strative konsekvenser forbundet hermed, idet der vil være
administration forbundet med ansøgning, dokumentation og
kontrol mv., ligesom der må forventes yderligere beregnin-
ger, der skal foretages i forhold til gødningsregnskab mv.
Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på vurdering
af, om forslaget skal forelægges for Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriets virksomhedspanel. Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering vurderer, at forslaget ikke indeholder ad-
ministrative konsekvenser for det danske erhvervsliv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
De i Grøn Vækst-aftalen vedtagne 140.000 ha målrettede
efterafgrøder, blev i forbindelse med aftalens indgåelse esti-
meret til årligt at bidrage med en reduktion på ca. 1.950 ton
kvælstof til vandmiljøet. Den foreslåede reduktion af efter-
afgrødekravet med 80.000 ha medfører en negativ effekt på
den budgetterede kvælstofeffekt på ca. 1.100 ton kvælstof i
vandmiljøet.
Herudover vil forslaget om reduktionen af efterafgrøde-
kravet til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirekti-
vet have en negativ effekt i forhold til klima på op til 50.000
CO2-ækvivalenter.
8. Forholdet til EU-retten
Det primære formål med gødskningsloven, herunder efter-
afgrødekravet på 240.000 ha efterafgrøder, er at bidrage til
opnåelse af den nationale målsætning for kvælstofreduktion
i den danske nitrathandlingsplan. Forslaget medvirker der-
med til opfyldelsen af de danske forpligtelser efter nitratdi-
rektivet, jf. Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december
1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget.
Gødskningsloven medvirker endvidere til opfyldelsen af
de danske forpligtelser efter EU's vandrammedirektiv om
god tilstand i vandmiljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet foranstalt-
ningerne vedtaget til at opfyldelse af målsætningerne i ni-
tratdirektivet, indgår som grundlæggende foranstaltninger i
de statslige vandplaner.
Kravet om udlægning af 140.000 ha målrettede efterafgrø-
der i den gældende lovgivning er en supplerende foranstalt-
ning, der er fastsat til at bidrage til opnåelse af den nationale
målsætning om reduktion af næringsstofudvaskning udmøn-
tet ved de statslige vandplaner.
De målrettede efterafgrøder indgik i forslagene til vand-
planer for vandrammedirektivets 1. planperiode med en bud-
getteret effekt på reduktion af ca. 1.950 ton kvælstof årligt
til vandmiljøet. Lovforslaget indebærer, at der i stedet for de
140.000 ha målrettede efterafgrøder i V1- og V2-områderne
fastsættes et generelt efterafgrødekrav på 60.000 ha som bi-
drag til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirekti-
vet, hvilket påvirker opfyldelsen af de danske forpligtelser
efter vandrammedirektivet i direktivets 1. planperiode nega-
tivt med ca. 1.100 ton kvælstof.
Naturstyrelsen har i forbindelse med indgåelsen af aftalen
om Vækstplan for Fødevarer vurderet, at der kan argumen-
teres for, at ændringen af efterafgrødereglerne ligger inden
for rammerne af vandrammedirektivets undtagelsesbestem-
melser, hvorefter kravet om opnåelse af god miljøtilstand
kan udskydes til en senere planperiode.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. oktober
2014 til den 7. november 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Agri Nord, AgroPro, Agrovi, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Bornholms landbrug, Bran-
cheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø, Bæredyg-
tigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks Fiskerifor-
ening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,
Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Gartneri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Kar-
toffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Jule-
træer, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske
Regioner, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den danske Land-
7
inspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og
Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det
Økologiske Råd, DI, Djursland Landboforening, Ejendoms-
foreningen Danmark, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Re-
gulering (TER), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Finansrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller, Forenin-
gen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Dan-
mark, Frie bønder – levende land, Friluftsrådet, Frøsektio-
nen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden, Hedeselskabet,
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns
Universitet), Jysk Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds
Landbrugsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kom-
munernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbo-
forening Midtjylland, Landbo Limfjord, LandboNord, Land-
boSyd, LandboThy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugsråd-
givning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Gylle-
ramte, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen
Danske Maskinstationer, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Miljøteknisk
Brancheforening, Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og
Energi (Aarhus Universitet), Natur & Samfund, NF Plus,
NOAH, Odsherreds landboforening, Patriotisk Selskab,
Plantning & Landskab, Landsforeningen, Realkreditforenin-
gen, Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord, Sammenslut-
ningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske
Sortsejere, Science and Technology (Århus Universitet),
SEGES, Skovdyrkerne, Svinerådgivning Vest, Sønderjysk
landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk Landsfor-
ening, Østdansk Landbrugsrådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Omkostningerne til IT-udvik-
ling i forbindelse med etable-
ring af pilotprojektordninger
finansieres inden for Fødeva-
reministeriets egen ramme.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Omkostningerne til etable-
ring og drift af pilotprojek-
tordninger finansieres inden
for Fødevareministeriets
egen ramme.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Overordnet erhvervsøkono-
misk besparelse på mellem
28 og 49 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ca. 1.100 ton kvælstofud-
vaskning i vandmiljøet. Kon-
sekvens i forhold til reduktio-
nen af CO2-effekten på ca.
50.000 CO2-ækvivalenter.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Gødskningsloven bidrager til opnåelse af målsætningerne i ni-
tratdirektivet, jf. Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. decem-
ber 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget og til opfyldelse af Dan-
marks forpligtelser med henblik på opnåelse af målsætning om
god økologisk tilstand i vandmiljøet i EU’s vandrammedirek-
tiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-
bets vandpolitiske foranstaltninger.
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 18
Med forslaget til § 18 videreføres fødevareministerens be-
myndigelse til at fastsætte regler om etablering af plante-
dække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på
effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Det er hensigten inden for rammerne af bemyndigelsen at
videreføre det gældende krav til de jordbrugsvirksomheder,
der fremgår af lovens § 3 om udlægning af 240.000 ha efter-
afgrøder på landsplan, der bidrager til opfyldelse af målsæt-
ningerne i nitratdirektivet. Herudover er det hensigten at
gennemføre den forenkling af efterafgrødekravet, der skal
bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i vandrammedi-
rektivet, som indgår i aftalen om Vækstplan for Fødevarer,
hvorefter der sker en forhøjelse af kravet til de jordbrugs-
virksomheder, der fremgår af lovens § 3, om udlægning af
efterafgrøder på op til 60.000 ha på landsplan. Det grund-
læggende efterafgrødekrav udgør dermed 300.000 ha på
landsplan.
Endelig er det hensigten, at udnytte bemyndigelsen til at
forhøje efterafgrødekravet til de jordbrugsvirksomheder, der
fremgår af lovens § 3, yderligere ud over de grundlæggende
300.000 ha i visse tilfælde. Denne mulighed for at foretage
yderligere forhøjelser af efterafgrødekravet kunne anvendes
i forbindelse med iværksættelse af virkemidler efter bemyn-
digelsen i § 19, som den enkelte virksomhed kan vælge som
alternativ til udlægning af efterafgrøder, men hvor en del af
virkemidlernes kvælstofeffekt ligesom efterafgrødekravets
kvælstofeffekt indgår i beregningerne ved fastlæggelsen af
indsatsbehovet i vandmiljøet. Formålet med forslaget er at
øge mulighederne for at etablere flere og mere attraktive
ordninger, hvor virkemidler om særlig dyrkningspraksis
m.v. kan anvendes som alternativ til udlægning af efteraf-
grøder, jf. forslaget til lovens § 19, for at kreditere jordbrug-
serhvervets frontløbere for deres frivilligt iværksatte foran-
staltninger med henblik på kvælstofreduktion, uden at dette
fører til en negativ påvirkning af vandmiljøet.
Det ekstra forøgede efterafgrødekrav vil blive fastsat såle-
des, at det modsvarer den andel af kvælstofeffekten af de al-
ternative virkemidler, der er medregnet i grundlaget for fast-
læggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. Det er hensigten,
at muligheden i første omgang vil blive anvendt i forbindel-
se med etablering af alternativer om dyrkning af visse typer
af græs og braklægning.
Det samlede efterafgrødekrav fastsættes ved bekendtgø-
relse, og vil som hidtil kunne differentieres, jf. § 29, stk. 2, i
den gældende bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 903 af
29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i plan-
perioden 2014/2015 og om plantedække (herefter den gæl-
dende gødskningsbekendtgørelse).
Det er hensigten at videreføre de ved bekendtgørelse i
medfør af bemyndigelsen fastsatte regler om hvilke afgrøde-
typer, der kan anvendes som plantedække, som f.eks. udlæg
af græs, korsblomstrede afgrøder, cikorie m.v., jf. bilag 3,
tabel 1, i den gældende gødskningsbekendtgørelse. Herud-
over videreføres det ved bekendtgørelse fastsatte krav om, at
plantedækket skal være etableret efter normale driftsmæssi-
ge principper. Ved normale driftsmæssige principper forstås,
at jordbrugsvirksomheden skal have dyrket en vellykket ef-
terafgrøde. Det indebærer bl.a., at der ikke må anvendes
spildfrø som udsæd. Hvis udlæg eller etablering af efteraf-
grøden mislykkes, indebærer kravet endvidere, at jordbrugs-
virksomheden skal have dyrket efterafgrøden på tilsvarende
måde som de afgrøder, der høstes på i virksomheden, for at
opfylde efterafgrødereglerne. Dette betyder, at efterafgrøden
skal sås, etableres og passes som en hvilken som helst anden
afgrøde, hvilket også gælder såteknik, udsædsmængde og
evt. omsåning m.v. Ligeledes vil de ved bekendtgørelse fast-
satte regler om, hvilke arealer, der indgår i efterafgrødegrun-
darealet, blive videreført, jf. bilag 3, tabel 2, i den gældende
gødskningsbekendtgørelse.
Ministerens beføjelser inden for rammerne af bemyndigel-
sen til at fastsætte regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag
videreføres uændret. Det er hensigten, at de regler, der er
fastsat ved bekendtgørelse om begrænsning i adgangen til at
foretage jordbearbejdning og omlægning af fodergræsmar-
ker i visse tidsrum, videreføres uændret. Der vil således fort-
sat kunne fastsættes regler om, at der forud for forårssåede
afgrøder som hovedregel ikke må foretages jordbearbejd-
ning fra høst af forfrugt til 1. november på lerjord og hu-
musjord, og 1. februar på sandjord. Det er hensigten som
hidtil at fastsætte regler, der giver mulighed for at lade plan-
tedække nedvisne. Det er ligeledes fortsat hensigten, at de
regler, der er fastsat vedrørende etablering af efterafgrøder
og ompløjningstidspunktet for disse, ikke påvirkes af regle-
rne om begrænsninger i perioden for jordbearbejdning. Der
vil herudover fortsat også blive fastsat regler om, at omlæg-
ning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted
i perioden 1. juni til 1. februar. Dog kan omlægning fra fo-
dergræs til fodergræs med græsudlæg eller til grønkorn med
græsudlæg udsættes til 15. august. Jordbrugsvirksomheder,
der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, vil
fortsat blive undtaget de dyrkningsrelaterede tiltag.
§ 19
Med forslaget til gødskningslovens § 19, stk. 1, viderefø-
res fødevareministerens bemyndigelse til at iværksætte sær-
lige ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed vil
kunne vælge at anvende som alternativer til efterafgrøder for
at give jordbrugsvirksomhederne fleksibilitet ved tilrette-
læggelse af driften af virksomheden. Det er fortsat en forud-
sætning for iværksættelse af disse alternativer, at der er til-
strækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemid-
del.
Det er hensigten at videreføre de seks alternativer, der er
fastsat ved bekendtgørelse. De allerede fastsatte alternativer
omfatter udlægning af mellemafgrøder, etablering af fleråri-
9
ge energiafgrøder, forbrænding af den faste fiberfraktion af
husdyrgødningen, visse frivilligt braklagte arealer langs
vandløb og søer (visse af de randzoner, der ikke længere er
omfattet af randzoneloven, som ligger op til omdriftsarea-
ler), vinterhvede sået senest 7. september og overskud af ef-
terafgrøder udlagt af en anden jordbrugsvirksomhed. Herud-
over vil jordbrugsvirksomhederne som hidtil have mulighed
for at overføre arealer med efterafgrøder, der overstiger det
areal, de er forpligtet til at udlægge med efterafgrøder i en
given planperiode, til senere planperioder.
Med henblik på at etablere flere og mere attraktive ordnin-
ger, hvor virkemidler om særlig dyrkningspraksis m.v. kan
anvendes som alternativ til udlægning af efterafgrøder for at
kreditere jordbrugserhvervets frontløbere for deres frivilligt
iværksatte foranstaltninger med henblik på kvælstofredukti-
on, uden at dette fører til en negativ påvirkning af vandmil-
jøet, er det hensigten at anvende bemyndigelsen i § 19, stk.
1, til at fastsætte ordninger om alternativer, hvoraf en andel
af virkemidlernes kvælstofeffekt indgår i beregningerne ved
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. For at mod-
virke en negativ kvælstofeffekten i disse tilfælde, er det hen-
sigten at forhøje efterafgrødekravet svarende til den andel af
alternativets kvælstofeffekt, der indgår i beregningerne ved
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet, jf. i øvrigt be-
mærkningerne til lovens § 18 ovenfor om efterafgrødekra-
vet.
Tidligere blev den del af effekten, der indgår i beregnin-
gerne ved fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet,
håndteret ved fastsættelse af omregningsfaktoren eller ved
fastsættelse af en skæringsdato.
I ordningen om alternativet flerårige energiafgrøder er der
taget højde for dette virkemiddels indregnede kvælstofeffekt
således, at det alene er flerårige energiafgrøder etableret i
planperioden 2009/2010 og senest i planperioden
2013/2014, der kan anvendes som alternativer under forud-
sætning af, at det samlede areal med energiafgrøder oversti-
ger virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i plan-
perioden 2008/2009. Referenceåret er valgt for at sikre, at
miljøeffekten fra arealer, der er udlagt med energiafgrøder
før 2008, ikke medtages. Omregningsfaktoren er fastsat så-
ledes, at 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 2 og bilag 4, tabel 2.
Ved fastsættelsen af virkemidlet tidlig såning af vinter-
hvede er der blevet taget højde for virkemidlets indregnede
kvælstofeffekt således, at såning senest skal være sket 7.
september i planperioden, og omregningsfaktoren er fastsat
konservativt, således at 5 ha tidligt sået vinterhvede kan er-
statte 1 ha efterafgrøder, jf. gødskningsbekendtgørelsens §
32, nr. 5 og bilag 4, tabel 5. Datoen for, hvad der anses for
at være tidlig såning, er sat ca. 10 dage tidligere end det op-
timale tidspunkt for såning af vinterhvede i dyrkningsvejled-
ningerne. Omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tid-
lig såning blev fastsat konservativt til 1:5 pga. den på nuvæ-
rende tidspunkt begrænsede dokumentation for virkemidlets
effekt i forhold til det forskningsbaserede estimat fra Aarhus
Universitet, hvorefter omregningsfaktoren skulle fastsættes
til mellem 1:4 – 1:7 afhængig af bl.a. jordtype.
Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig vi-
den om miljøeffekten af andre virkemidler end de oven-
nævnte eksempler, vil det med hjemmel i den foreslåede be-
stemmelse kunne fastsættes, at også disse kan anvendes som
alternativ til udlægning af efterafgrøder.
Som noget nyt foreslås fødevareministeren i § 19, stk. 2,
bemyndiget til at fastsætte regler om etablering af pilotpro-
jektordninger, hvorefter jordbrugsvirksomheder kan ansøge
om at anvende konkrete lokale foranstaltninger til reduktion
af udvaskning af kvælstof, som de alene eller i samarbejde
med andre jordbrugsvirksomheder har iværksat, som alter-
nativer til efterafgrøder.
Omregningsfaktorerne og frister for til- og afmelding m.v.
vedr. alternativerne og pilotprojektordningerne vil som hid-
til blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslaget til § 19, stk.
3. Adgangen til at overføre alternativer fra tidligere planpe-
rioder vil ligeledes som hidtil blive fastsat ved bekendtgørel-
se.
Det er hensigten, at pilotprojektordningerne fastsat i med-
før af § 19, stk. 2, i modsætning til alternativordningerne
fastsat i medfør af § 19, stk. 1, etableres som ansøgningsord-
ninger. Der vil blive fastsat generelle regler for foranstalt-
ningerne under pilotprojektordningerne i medfør af § 19,
stk. 3, og mulighed for at fastsætte individuelle vilkår i afgø-
relserne efter § 19, stk. 4, der angår det konkrete projekt, der
er omfattet af ansøgningen. Det er hensigten bl.a. at fastsæt-
te regler om forudsætninger for foranstaltningernes kontrol-
lerbarhed og krav om indgivelse af en række oplysninger,
der indgår i vurderingen af den pågældende foranstaltnings
eventuelle negative effekter for miljøet, samt om hvordan
reduktionen af efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere
jordbrugsvirksomheder, der er fælles om en foranstaltning,
der godkendes under en pilotprojektordning.
Det er ligeledes hensigten, at der kan fastsættes nærmere
betingelser for foranstaltningernes godkendelse under pilot-
projektordningerne. F.eks. vil der kunne stilles et generelt
krav om dokumentation for kvælstofeffekten af foranstalt-
ningerne, således at det sikres, at denne modsvarer den
kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder ef-
ter loven, i form af en overvågningsrapport udarbejdet efter
nærmere fastsatte regler.
De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks.
bestå i løbende dokumentation af foranstaltningens kvæl-
stofeffekt ved hjælp af målinger, regler om løbende vedlige-
holdelse m.v.
§ 20
Med forslaget til § 20 videreføres fødevareministerens be-
myndigelse i den gældende § 18, stk. 3, til at fastsætte regler
for jordbrugsvirksomheder, der efter lovens § 3 er omfattet
af lovens kapitel 3 om plantedække og andre dyrkningsrela-
terede tiltag, men som ikke er omfattet af lovens kapitel 2,
og derfor ikke er forpligtet til at udarbejde mark- og gød-
ningsplaner samt gødningsregnskab
Ifølge lovens § 3 er alle jordbrugsvirksomheder med plan-
teavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en
10
årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra
planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som
har et samlet areal på 10 ha eller derover, omfattet af kapitel
3.
Med bestemmelsen er det bl.a. muligt at fastsætte krav
om, at disse jordbrugsvirksomheder udarbejder og opbeva-
rer fortegnelser i form af markplaner, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Med be-
stemmelsen vil der kunne fastsættes regler om, at jordbrugs-
virksomhederne i konkrete tilfælde skal indsende disse pla-
ner med henblik på kontrol.
Det er hensigten, at bestemmelsen som hidtil vil blive ud-
nyttet til ved bekendtgørelsen at fastsætte krav om, at jord-
brugsvirksomheder skal foretage en planlægning, der viser
de arealer, der er dyrket med efterafgrøder, og arealer, hvor
der i planperioden ikke foregår landbrugsmæssig produkti-
on. Det er ligeledes hensigten, at fastsætte krav om, at virk-
somhedens mindstekrav til arealer med efterafgrøder opgø-
res i Fødevareministeriets Tast selv-service.
Til nr. 2 - 4
Med forslagets § 1, nr. 2-4, bemyndiges fødevareministe-
ren med henblik på at effektivisere klagesagsbehandlingen
til at fastsætte krav til udformningen af klager, der indgives,
herunder om anvendelse af et særligt klageskema. Dette sva-
rer til, hvad der gælder på øvrige lovområder under Fødeva-
reministeriets ressort. Der henvises bl.a. til lov nr. 1459 af
17. december 2013 om ændring af forskellige bestemmelser
på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
om obligatorisk digital kommunikation m.v., samt f.eks. § 9
i lov om randzoner.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2015
samtidig med påbegyndelsen af planperioden 2015/2016.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-
dække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, foreta-
ges følgende ændringer:
1. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler om etablering af plantedække og andre dyrk-
ningsrelaterede tiltag. Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke afgrødetyper der kan anvendes som plantedække, og
på hvor stor en del af virksomhedens areal plantedække skal
etableres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
iværksættelse af et pilotprojekt om mellemafgrøder.
»§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plantedæk-
ke og andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om hvilke
afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække og om
dyrkning af disse, på hvor stor en del af virksomhedens areal
plantedække skal etableres og beregningen heraf samt fast-
sætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af area-
ler med plantedække ikke må finde sted.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte virk-
somhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrø-
der.
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 2. Ministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvor-
efter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende
lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efteraf-
grøder, jf. § 18.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordnin-
gerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfakto-
rer, samt krav om til- og afmelding m.v.
Stk. 4. Ministeren kan for ordningerne omfattet af stk. 2
fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og op-
lysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan end-
videre fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 3. Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal
opfylde lovens krav om plantedække og andre dyrkningsrela-
terede tiltag, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol samt om,
hvilke optegnelser virksomheden skal føre.
§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for
de virksomheder, som kun er omfattet af kapitel 3, jf. § 3,
fastsætte regler om kontrol samt om, at virksomheden skal
udarbejde og opbevare en markplan, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag.«
2. I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser kan indbringes for mi-
nisteren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om
fristen herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden at der
foreligger klage.
»Ministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager,
herunder om formkrav hertil.«
Stk. 3 - 4. ---
3. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2. ---
12
Stk. 3. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under mini-
steriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at kla-
ge over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav hertil.«
Stk. 4. ---
4. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
§ 26. ---
Stk. 2 - 3. ---
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan ef-
ter forhandling med vedkommende minister henlægge sine
beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller in-
stitution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler
om adgangen til at klage over disse myndigheders eller insti-
tutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der
er indgivet klage.
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2015.
13