Skriftlig fremsættelse (14. januar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6076

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L111/20141_L111_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (14. januar 2015)
    Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om kontantydelse
    (Lovforslag nr. L 111)
    Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsafta-
    len for 2015 mellem Regeringen, Enhedslisten og Sociali-
    stisk Folkeparti.
    Det foreslås at indføre en ny midlertidig ydelse - kontant-
    ydelse - for personer, som har opbrugt retten til arbejdsløs-
    hedsdagpenge, den særlige uddannelsesydelse og/eller den
    midlertidige arbejdsmarkedsydelse, således at denne gruppe
    i 2015 er sikret offentlig forsørgelse i 3 år, hvis de opfylder
    en række betingelser.
    Det foreslås videre, at kontantydelsen for personer, der er
    fyldt 30 år, er henholdsvis 80 pct. af højeste dagpengesats
    for forsørgere og 60 pct. af højeste dagpengesats for andre.
    Personer under 30 år modtager en ydelse svarende til satser-
    ne for jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsespa-
    rate uddannelseshjælpsmodtagere.
    Det foreslås også, at personer, som modtager ydelsen, har
    pligt til at stå til rådighed for arbejde, tilbud og de samtaler,
    som jobcenteret indkalder til. Rådighedspligten svarer til
    den, der gælder i kontanthjælpssystemet. De skal som ud-
    gangspunkt deltage i tilbud om virksomhedspraktik og nyt-
    teindsats, men kommunerne kan efter en konkret vurdering
    give tilbud om ansættelse med løntilskud eller vikariat i et
    jobrotationsforløb. Jobcenteret kan tillige vælge at give til-
    bud om vejledning og opkvalificering i forbindelse med et
    opkvalificeringsjob.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.
    De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er
    samlet for det offentlige på 10,7 mio. kr. i 2015, 220,9 mio.
    kr. i 2016 og 106,8 mio. kr. i 2017.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 111 Folketinget 2014-15
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0035115
    BE006076