Fremsat den 14. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 14. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om kontantydelse
Målgruppe og periode med ret til kontantydelse
§ 1. En person, som fra den 5. januar 2015 har opbrugt
den samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k, stk. 4, og
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret
til kontantydelse efter denne lov, hvis personen er ledig og
har søgt om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og i øvrigt opfylder betingelserne i
denne lov.
Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage kontantydelse,
jf. stk. 1, at personen ikke samtidig er omfattet af en anden
ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter Be-
skæftigelsesministeriets lovgivning eller modtager førtids-
eller folkepension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. Personer, der på ansøgningstidspunktet ale-
ne har ret til delvis uddannelses- eller kontanthjælp, er om-
fattet af stk. 1, medmindre den delvise uddannelses- eller
kontanthjælp skyldes en sanktion efter lov om aktiv social-
politik.
Stk. 3. Retten efter stk. 1 indtræder på det tidspunkt, hvor
dagpengeretten eller retten til perioder med midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse er opbrugt.
§ 2. En person, der er omfattet af § 1, har ret til at modta-
ge kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig
uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet
periode, der udgør:
1) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
2) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3.
januar 2016.
3) 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den
3. juli 2016.
4) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1.
januar 2017.
5) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den
2. juli 2017.
Stk. 2. Længden af den samlede periode efter stk. 1 opgø-
res på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpengeret er op-
brugt. Ved den 2-årige dagpengeret forstås forbrug af dag-
penge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Perioden med ret til kontantydelse beregnes på
baggrund af den samlede ydelsesperiode, jf. stk. 1, fratruk-
ket perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
§ 52 k, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., perio-
der med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, i
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt de-
res dagpengeret, og arbejdsløshedsdagpenge udbetalt for pe-
rioder efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. Perioden opgøres i uger og løber fra
tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 4. For personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som
følge af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af
25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27.
marts 2012, indgår ved opgørelsen af det samlede forbrug
efter stk. 2 den del af pågældendes ydelsesperiode, herunder
eventuel forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var for-
brugt ved udløbet af dagpengeretten.
Stk. 5. Den samlede periode med kontantydelse, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og ar-
bejdsløshedsdagpenge efter stk. 1, og perioder, der forbruger
af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløs-
Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0035115
BE006070
hedsforsikring m.v. forud for den 1. juli 2010, kan højst ud-
gøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter se-
neste indplacering i dagpengesystemet.
Stk. 6. Perioden med ret til kontantydelse efter stk. 3, kan
forlænges med op til 13 uger som følge af perioder med ar-
bejde, som kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelses-
kravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. Grundlaget for forlængelsen er det antal lønti-
mer, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt. Foreligger der ik-
ke oplysninger om antal løntimer, beregnes timetallet ud fra
indtægten fra arbejdet divideret med en omregningsfaktor,
jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De opgjorte
timer omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der
rundes op til nærmeste hele antal uger. Beskæftigelsen skal
ligge efter det tidspunkt, hvor dagpengeretten eller retten til
perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt,
jf. § 1, stk. 3. Det er ikke et krav, at der er anmodet om kon-
tantydelse efter § 3. Opgørelsen skal foretages pr. udbeta-
lingsperiode, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 7. Arbejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om
den pågældende persons samlede forudgående forbrug af
perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, pe-
rioder med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med
arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløs-
hedsdagpenge m.v. Til brug for opgørelsen efter stk. 3, skal
kommunen lægge arbejdsløshedskassens opgørelse efter 1.
pkt. til grund.
Kontantydelse
§ 3. Henvender en person, som er omfattet af § 1, sig til
jobcenteret og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, har personen fra dette tidspunkt ret til kon-
tantydelse.
Stk. 2. Retter en person henvendelse til jobcenteret om, at
personen på ny ønsker tilbud om virksomhedspraktik eller
nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, har personen ret til kontantydelse fra det tids-
punkt, hvor det igangværende tilbud er afsluttet, dog tidligst
fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcen-
teret om, at pågældende på ny ønsker at benytte sig af retten
til tilbud.
Stk. 3. Jobcenteret har pligt til ved afgivelse af tilbud efter
ordningen at vejlede en person om tidspunktet for ophør af
tilbud m.v., og om at personen alene er berettiget til kontant-
ydelse, hvis personen retter henvendelse til kommunen om
nyt tilbud, jf. stk. 1 og 2. Det er en betingelse for at standse
kontantydelsen, at kommunen har opfyldt pligten til at vejle-
de personen.
Stk. 4. En person har ret til kontantydelse uden hensyn til
egen formue og en ægtefælles eller samlevers indtægts- og
formueforhold.
§ 4. Kontantydelsen for personer, som er fyldt 30 år, ud-
gør et månedligt beløb (2015-niveau) på
1) 14.416 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over
for børn, og
2) 10.849 kr. for andre personer.
Stk. 2. Kontantydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at
børnene opholder sig her i landet.
§ 5. Kontantydelsen til personer under 30 år, som har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et månedligt
beløb (2015-niveau) på
1) 13.779 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. dog stk. 4,
2) 9.640 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge,
4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge
forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i nr. 4,
6) 6.992 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor
hos en eller begge forældre,
7) 3.374 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre,
8) 6.992 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
9) 3.374 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre.
Stk. 2. En person, der har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1,
nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det
fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget for-
skudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, be-
nyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse,
barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag
kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).
Stk. 3. Kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2, er betin-
get af, at børnene opholder sig her i landet.
Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes
kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville
have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det sam-
me gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1,
nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Stk. 5. Kommunen yder et barselstillæg til personer, som
har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det om-
fang der under fravær efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
2
7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel og adoption, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-
niveau) på
1) 637 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter
stk. 1, nr. 1,
2) 4.776 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 2,
3) 3.857 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 6, og
4) 7.475 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 7.
Stk. 7. Personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1,
nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstillæg til kontan-
tydelsen.
§ 6. Kontantydelsen til personer under 30 år, som ikke har
en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør et må-
nedligt beløb (2015-niveau) på
1) 11.888 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. dog stk. 4,
2) 8.319 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge,
4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge
forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i nr. 4,
6) 5.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor
hos en eller begge forældre,
7) 2.562 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre,
8) 5.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
9) 2.562 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre.
Stk. 2. En person, der har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager kontantydelse efter stk. 1,
nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det
fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget for-
skudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af ydelsen, be-
nyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontantydelse,
barselstillæg, jf. stk. 5, og månedligt tillæg til børnebidrag
kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).
Stk. 3. Kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og stk. 2, er betin-
get af, at børnene opholder sig her i landet.
Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes
kontantydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville
have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det sam-
me gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1,
nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Stk. 5. Kommunen yder et barselstillæg til personer, som
har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det om-
fang der under fravær efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-
penge ved graviditet, barsel og adoption, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Barselstillægget udgør et månedligt beløb (2015-
niveau) på
1) 2.528 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 1,
2) 6.097 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 2,
3) 4.904 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 6,
4) 8.287 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 7,
5) 1.047 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 8, og
6) 812 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter
stk. 1, nr. 9.
Stk. 7. Personer, der modtager kontantydelse efter stk. 1,
nr. 3-5, kan ikke modtage et barselstillæg til kontantydelsen.
§ 7. Personer, der modtager kontantydelse, bevarer retten
til ydelsen under barsel eller sygdom.
Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er
frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager
kontantydelse. § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fin-
der tilsvarende anvendelse i forhold til personer, som mod-
tager kontantydelse.
Stk. 3. § 89, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, finder til-
svarende anvendelse således, at kommunen udbetaler kon-
tantydelse med satsen for en person, der forsørger eget barn
i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis
det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil
træffe afgørelse om ret til ekstra børnetilskud. Udbetaling af
kontantydelse sker med forbehold for tilbagebetaling. Tilba-
gebetaling af ydelsen sker på baggrund af regler fastsat i
medfør af § 19, stk. 3.
Stk. 4. § 96 a i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvaren-
de anvendelse for modtagere af kontantydelse, således at
kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark kan
fradrage et beløb til dækning af det børnebidrag, som er ud-
betalt forskudsvis efter § 11 i lov om børnebidrag og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag.
3
Fradrag for indtægter m.v.
§ 8. Har personen, der modtager kontantydelse, indtægter,
trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 9.
Stk. 2. Har ydelsesmodtageren arbejdsindtægter eller ind-
tægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, ses der ved beregningen af ydelsen efter §§ 4-6 bort
fra 25,38 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det be-
løb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag
af mere end 160 timer pr. måned. For personer, der ikke har
en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten di-
videret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbe-
talte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage
hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i
kontantydelsen, når ferien afholdes. Der kan kun foretages
fradrag svarende til ydelsen for det antal dage, som ferie-
godtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.
§ 9. Der foretages ikke fradrag i kontantydelsen efter § 8
for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og
plejetillæg efter lov om social pension.
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
3) Vederlag som tilforordnet ved valg.
4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslo-
vens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde,
stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modta-
geren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bort-
set fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov
om social service.
6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus el-
ler lignende behandlingsinstitutioner. Har indlæggelsen
varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fra-
drag svarende til den besparelse, der er en følge af ind-
læggelsen.
7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til
nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og
ulønnet, frivilligt arbejde. Efterbetaling af offentlige
forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser
som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses
bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er
udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for pe-
rioden. Der ses bort fra efterbetalingen i to år efter ud-
betalingstidspunktet.
8) Lejeindtægter fra højest én logerende i ejer-, andels- el-
ler lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler,
som modtageren af kontantydelse samtidig selv er bo-
siddende i.
9) Godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-
økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.
Stk. 2. Der foretages endvidere ikke fradrag i kontantydel-
sen efter § 8 for erstatning for tab af erhvervsevne, der udbe-
tales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar,
3) lov om arbejdsskadesikring, eller
4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i
hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab
af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Pligter
§ 10. Det er en betingelse for at modtage kontantydelse, at
personen i hele perioden med kontantydelse står til rådighed
for arbejde, herunder henvist arbejde og aktivt søger at ud-
nytte sin ret til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats med henblik på at opnå beskæfti-
gelse, jf. dog § 11.
Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for at modtage kon-
tantydelse, at personen
1) søger konkrete job efter krav fra jobcenteret,
2) deltager aktivt i tilbud m.v., jf. kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) deltager i samtaler, som jobcenteret indkalder perso-
nen til, jf. stk. 3 og § 75 ø, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
4) giver meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren
om sygdom, når personen har fået et tilbud efter kapi-
tel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) giver meddelelse om sygdom til kommunen, når per-
sonen er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølg-
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) deltager i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
7) er aktivt jobsøgende, herunder overholder de aftaler,
som er indgået med jobcenteret om jobsøgning
8) registrerer sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, herunder overholder de aftaler, som er indgået
med jobcenteret, jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
9) er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende, jf. kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
10) har et godkendt cv på Jobnet og løbende vedligehol-
der det, jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Stk. 3. I perioder, hvor en person er omfattet af reglen om
mindre intensiv indsats, jf. § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er personen ikke omfattet af pligten
til at møde personligt op til samtaler eller pligten til tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 4. Personen skal for at modtage kontantydelse have
bopæl og ophold i Danmark. Dette gælder dog ikke for EU/
EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er beretti-
get til ydelsen under ophold i et andet EU/EØS-land.
Stk. 5. Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde tillade,
at kontantydelsen bevares under kortvarige ophold i udlan-
det, hvis
1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke
kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
4
2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som
den pågældende ikke kan få her i landet, eller
3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold.
Stk. 6. Det er en betingelse for at bevare retten til kontant-
ydelse under ophold i udlandet, jf. stk. 5, at opholdet ikke
hindrer, at personen kan opfylde betingelserne for ret til
ydelsen, herunder at den pågældende kan deltage i tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelserne, som en person skal opfylde, for at
personen kan anses for stå til rådighed for arbejde og tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om betingelser for ophold i et andet EU/EØS-land efter
stk. 4, når personen, der modtager kontantydelse, er givet et
tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Rimelige grunde til ikke at stå til rådighed
§ 11. Personen har ikke pligt til at stå til rådighed for ar-
bejde, herunder henvist arbejde og tilbud m.v. efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund
af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidi-
ge arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en
urimelig belastning af personen på grund af transpor-
tvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption i det omfang, der under fravær efter barsello-
vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14,
stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption,
5) personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan
anvises anden pasningsmulighed,
6) personen modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet barn eller døende nærtstående
eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
til pasning af alvorligt sygt barn,
7) personen aftjener værnepligt,
8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon-
flikt, eller
9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsma-
teriel.
Sanktioner m.v.
Fradrag i kontantydelse
§ 12. Udebliver en person uden rimelig grund fra en sam-
tale i jobcenteret, som personen indkaldes til, jf. § 10, stk. 2,
nr. 3, og § 75 ø i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i pe-
rioder, hvor personen ikke deltager i tilbud m.v. efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kom-
munen fradrag i kontantydelse for de dage, der går, fra per-
sonen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til
jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen
for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
§ 13. Undlader en person, der modtager kontantydelse, at
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 10, stk.
2, nr. 9, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. §
10, stk. 2, nr. 10, og § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ydelsen for de
dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller
hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglen-
de tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens
forhold.
Stk. 2. Undlader en person, der modtager kontantydelse,
at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte sin
tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, og den pågæl-
dende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende
i henhold til § 75 z, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og regler fastsat i medfør heraf, foretager kommunen
fradrag i kontantydelsen for de dage, hvor personen har væ-
ret afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke
skyldes personens forhold.
§ 14. Udebliver en person uden rimelig grund fra et tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal kommunen foretage fradrag i kontantydelsen. Det-
te gælder også, hvis personen uden rimelig grund ikke delta-
ger aktivt i tilbuddet.
Stk. 2. Fradraget i kontantydelsen efter stk. 1, foretages
for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt el-
ler delvis.
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fra-
drag i godtgørelsen efter § 83, jf. § 75 æ, stk. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Nedsættelse af kontantydelse
§ 15. Kontantydelsen nedsættes efter stk. 2, hvis en per-
son, der modtager kontantydelse
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser arbejde,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
eller arbejdsgiveren, jf. § 10, stk. 2, nr. 4,
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret
at søge konkrete job, jf. § 10, stk. 2, nr. 1,
5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om
sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er ind-
kaldt til en samtale som led i sygeopfølgning eller for-
anstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 10, stk. 2,
nr. 5,
6) uden rimelig grund undlader at overholde aftaler om
jobsøgning, jf. § 10, stk. 2, nr. 7, eller
7) uden rimelig grund undlader at registrere sine jobsøg-
ningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet i henhold til afta-
le indgået med jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 8.
5
Stk. 2. Kontantydelsen til personer, som er omfattet af stk.
1, nedsættes med 3 gange dagssatsen, jf. § 17, stk. 3, pr.
hændelse.
Stk. 3. Nedsættelsen i kontantydelsen sker på grundlag af
den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller
ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske
en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 4. Hvis kontantydelsen til en person er nedsat efter §
8, nedsættes beløbet efter stk. 2, med samme andel.
Ophør af kontantydelse ved manglende deltagelse i tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 16. Kontantydelsen ophører, hvis en person uden rime-
lig grund
1) afviser eller ophører i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
2) har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udebli-
velserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestil-
les med en afvisning af tilbuddet m.v.
Stk. 2. Kontantydelse til personen ophører, indtil personen
igen deltager aktivt i tilbuddet m.v., jf. stk. 1.
Vejledning m.v.
§ 17. Det er en betingelse for fradrag i eller nedsættelse
eller ophør af kontantydelse efter §§ 12-16, at kommunen
skriftligt har informeret modtageren af kontantydelse om
konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund
ikke møder til samtale, afslår arbejde, ikke deltager aktivt i
tilbud m.v. Personen skal endvidere informeres om, hvilke
skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til kon-
tantydelsen. Informationen skal gives samtidig med, at per-
sonen henvender sig til jobcenteret om tilbud m.v. med kon-
tantydelse, indkaldelsen til samtale, henvisningen til arbejde
m.v.
Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af kontanty-
delsen sker med virkning fra den dag, hvor personen uden
rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter § 10,
stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i kontantydelsen skal
ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestids-
punktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud ef-
ter § 14 kan ske som en samlet opgørelse for en måned.
Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede må-
nedlige opgørelse.
Stk. 3. Fradrag efter §§ 12-14 sker med en gennemsnits-
sats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis
den månedlige kontantydelse til en person er nedsat, nedsæt-
tes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen
fastsættes på grundlag af den årlige ydelse efter §§ 4-6 og
fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af
fradraget efter stk. 3, og § 15, stk. 2.
Udbetaling af kontantydelse, tilbagebetaling m.v.
§ 18. Kontantydelse kan tidligst udbetales med virkning
fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcen-
teret om, at personen ønsker at benytte sig af retten til tilbud
om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retter personen hen-
vendelse til jobcenteret, når personen har afsluttet et tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, udbetaler kommunen kontantydelse fra det tidspunkt,
hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at perso-
nen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud om virk-
somhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Kontantydelse udbetales som et månedligt beløb.
Udbetalingen sker bagud for 1 måned.
§ 19. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebeta-
ling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give
kommunen oplysninger, som krævet efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget kontantydelse.
Stk. 2. Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om til-
bagebetaling, når en person, der har modtaget kontantydelse,
senere har fået udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag
eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål
som den udbetalte ydelse.
Stk. 3. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen ef-
ter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en beta-
lingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebli-
ver med ydelser.
Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3
år efter ydelsens ophør, uden at der har været økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet.
Flytning mellem kommuner
§ 20. Flytter en person, som har fået aftalt et tilbud m.v.
efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til
en anden opholdskommune, har personen ret til at fortsætte
forløbet med kontantydelse i den nye kommune. Udgifterne
til kontantydelse afholdes af den nye opholdskommune.
Indberetning og udveksling af data samt digital
kommunikation
§ 21. Kapitel 6 om det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet og Jobnet og kapitel 7 om dataan-
svar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysnin-
ger og kapitel 8 om kontrol i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende
anvendelse for data, der er omfattet af ordningen om kon-
tantydelse efter denne lov.
§ 22. Kapitel 4 a om digital kommunikation i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for
personer omfattet af denne lov.
6
Finansiering
§ 23. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejled-
ning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øv-
rigt.
Stk. 2. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til
kontantydelse. Dog refunderer staten 50 pct. for personer,
der deltager i tilbud om virksomhedspraktik eller nytteind-
sats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 2, herunder om, hvilken doku-
mentation kommunen skal fremlægge.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om udbetaling, administration, regnskab, revision og til-
syn m.v. for refusionen efter stk. 1 og 2, og kan herunder be-
stemme, at administrationen og udbetalingen til kommuner-
ne kan varetages af en anden offentlig myndighed.
Klageadgang
§ 24. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbrin-
ges for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. jf. § 59 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering m.v.
§ 25. En gang årligt den 1. januar reguleres med en satsre-
guleringsprocent efter lov om en satsreguleringsprocent og
efter stk. 2 og 3, de beløb, som er nævnt i:
1) §§ 4-6 om kontantydelser til forsørgelse.
2) § 8, stk. 2, om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
Stk. 2. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1
og 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 3.
Stk. 3. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For
finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene
2018 - 2023 udgør procentsatsen 0,75.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af
de regulerede beløb.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
§ 26. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 10, stk. 2, nr. 8-10, § 13 og § 15, stk. 1,
nr. 7.
Ændringer i anden lovgivning
§ 27. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1193 af 13. november 2014, som senere ændret ved lov
nr. 1367 af 16. december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23. de-
cember 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014 og § 1 i lov
nr. 1522 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 14, indsættes efter »i samme lov«: »og kon-
tantydelse efter lov om kontantydelse«.
§ 28. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 720 af 25.
juni 2014, § 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 og § 1 i
lov nr. 1487 af 23. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 51, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2, §
98 e, stk. 3, og § 99, stk. 2, nr. 2-4, indsættes efter », midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse,«: »kontantydelse efter lov om
kontantydelse,«.
2. I afsnit IV indsættes efter kapitel 13 d:
»Kapitel 13 e
Indsats overfor personer, som modtager kontantydelse efter
lov om kontantydelse
Indsatsens indhold og varighed
§ 75 z. En person, der er omfattet af § 1 i lov om kontant-
ydelse, kan få en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 20 og 24 og
regler fastsat i medfør heraf finder, i det omfang de gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager kontantydelse, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel.
Stk. 3. Personen skal have tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2. Jobcenteret kan dog efter
en konkret vurdering i stedet vælge at give personen tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, tilbud om
ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, eller ansættelse
som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog stk. 6-8 og
11, samt § 75 æ.
Stk. 4. Tilbud og ansættelse som vikar i jobrotation kan
gives hver for sig eller i kombination og kan alene gives så
længe, personen er berettiget til kontantydelse.
Stk. 5. Jobcenteret skal give tilbud eller ansættelse som
vikar i jobrotation således, at det kan påbegyndes snarest
muligt og senest 4 uger efter personens henvendelse.
Stk. 6. Den samlede varighed af det første forløb med til-
bud eller jobrotation skal være på mindst 13 uger i sammen-
hæng, jf. dog stk. 4. Varigheden af de enkelte tilbud kan væ-
re
1) op til 4 uger for vejledning og opkvalificering,
2) mellem 4 og 13 uger for virksomhedspraktik,
3) op til 13 uger for nytteindsats og for ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og
4) op til 6 måneder for ansættelse med løntilskud hos pri-
vate arbejdsgivere.
Stk. 7. Den ugentlige varighed af virksomhedspraktik kan
være på op til 37 timer og af nytteindsats på op til 20 timer.
Stk. 8. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan alene
gives i forbindelse med, at en person har en ansættelseskon-
trakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes
inden for 6 uger. Det er tillige en betingelse, at tilbuddet er
7
en forudsætning for personens ansættelse, og at opkvalifice-
ringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgive-
ren forudsættes at give, f.eks. i form af oplæring i arbejds-
funktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den en-
kelte arbejdsgiver.
Stk. 9. Efter afslutning af et forløb med tilbud eller jobro-
tation har personen ret til en ny beskæftigelsesrettet indsats
efter stk. 3, såfremt personen anmoder herom. Der er ingen
minimumskrav til varigheden af efterfølgende tilbud eller
jobrotation.
Stk. 10. Jobcenteret og personen kan inden for den samle-
de periode, hvor personen er i målgruppen for kontantydel-
se, aftale et samlet forløb, der omfatter flere tilbud eller job-
rotationsvikariater efter stk. 3.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel,
herunder om de nærmere betingelser for tilbud.
Ydelser m.v.
§ 75 æ. Under tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og nytteindsats efter § 75 z modtager
personen kontantydelse efter lov om kontantydelse.
Stk. 2. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af arbejds-
markedsbidrag ligge på niveau med personens kontantydel-
se.
Stk. 3. Under tilbuddet kan personen modtage befor-
dringsgodtgørelse m.v. efter §§ 82 og 83 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2.
Fremmøde i jobcenteret og i tilbuddet
§ 75 ø. I perioder, hvor en person modtager kontantydel-
se, er i tilbud om ansættelse med løntilskud eller i jobrotati-
onsvikariat, skal personen møde op til samtaler, hvis jobcen-
teret indkalder personen hertil. I perioder, hvor personen
deltager i tilbud eller jobrotation, kan samtalerne dog afhol-
des telefonisk, digitalt eller ved brev.
Stk. 2. Personen er ikke omfattet af pligten til at møde
personligt op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrota-
tion efter dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne
i § 21 f, stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2,
anvendelse.
Stk. 3. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter
§ 21 f, stk. 3, nr. 1-3, beslutte, at personen fortsat skal være
omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at deltage
i tilbud eller jobrotation.
Refusion
§ 75 å. Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud
og jobrotation efter § 75 z og udgifter efter § 75 æ, stk. 3, til
befordringsgodtgørelse efter § 82, efter de regler, der gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitel 23.
Stk. 2. Staten refunderer kommunens udgifter efter § 75
æ, stk. 3, til godtgørelse efter § 83 med 50 pct.«
§ 29. I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22.
februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni
2013, lov nr. 512 af 26. maj 2014, § 7 i lov nr. 720 af 25.
juni 2014, § 8 i lov nr. 1286 af 9. december 2014 og lov nr.
1368 af 16. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 34 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledigheds-
ydelse eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling af ferie-
penge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings forudgående godken-
delse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes
fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der
resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren, Ferie-
Konto eller den, der i medfør af § 31 administrerer ferie-
godtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til løn-
modtageren.«
§ 30. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov
nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december
2013, og § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages føl-
gende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »lov om uddannelses-
ordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,«:
»kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse og udgifter til aktivering og befordring til modtagere
af kontantydelse,«.
§ 31. I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 23. august 2013,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og
§ 9 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 1, stk. 2, nr. 5, udgår »eller«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 6, ændres »arbejdsløshedsforsikring m.v.«
til: »arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
som er omfattet af lov om kontantydelse.«
4. I § 7 b, stk. 1, ændres »5 og 6,« til: »5, 6 og 7,«.
§ 32. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574
af 10. juli 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 5, 2. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 4, og § 32 d, stk. 1,
indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,«: » midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse,«.
2. I § 32 d, stk. 1, indsættes efter »ledighedsydelse«: », res-
sourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«,
8
§ 33. I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1145 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 574
af 10. juli 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kontanthjælp,«:
»ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«, og efter »ar-
bejdsløshedsdagpenge,« indsættes: »midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse eller« og »eller overgangsydelse«
udgår.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontantydelse
2.1.1. Gældende regler
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1. Målgruppe
2.1.3. Periode med kontantydelse og tilbud m.v.
2.1.3.1. Arbejdsløshedskassernes vejledning
2.2. Den beskæftigelsesrettede indsats under kontantydelsesordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Generel beskrivelse
2.2.2.2. Særlige regler for ledige, der modtager kontantydelse
2.2.2.2.1. Kontakten med jobcenteret og fritagelse for at møde op til samtaler og deltage i tilbud
2.2.2.2.2. Indsatsen for ledige, der modtager kontantydelse
2.3. Ydelse under ordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Pligter under ordningen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Refusion af udgifter til tilbud, jobrotationsydelse, befordringsgodtgørelse m.v. samt kontantydelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Administration af ordningen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.6.2.1. Udveksling og indberetning af data samt digital kommunikation
2.6.2.2. Særligt om forholdet til persondataloven
2.7 Optjening af ret til ferie med kontanthjælp
2.7.1. Gældende ret
2.7.2 Den foreslåede ordning
2.8. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Den foreslåede ordning
2.9. Konsekvensændringer af regler om folkepension og førtidspension
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Den foreslåede ordning
2.10. Konsekvensændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Den foreslåede ordning
2.11. Konsekvensændringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Kontantydelse
4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
10
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om
finansloven for 2015. Lovforslaget indeholder den lovgiv-
ningsmæssige udmøntning af dele af aftalen.
Lovforslaget udmønter det element i aftalen, som vedrører
ret til tilbud m.v. med kontantydelse for ledige, der har op-
brugt deres samlede ret til dagpenge, den særlige uddannel-
sesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
1.2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om
finansloven for 2015. Følgende fremgår af aftalen:
"Ny midlertidig kontantydelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er
enige om at gennemføre et nyt initiativ, som kan udgøre for-
sørgelsesgrundlaget og sikre en aktiv indsats for ledige uden
anden mulighed for offentlig forsørgelse, når retten til dag-
penge og arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
Derfor indføres der en kontantydelse målrettet personer,
som
– får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som
bliver visiteret til nedsat kontanthjælp
– selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud
– deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats (perso-
nerne vil også være berettiget til ydelsen i en evt. vente-
periode, indtil jobcenteret har anvist tilbuddet) og
– står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet
job.
Det første tilbud skal have en varighed på 13 uger, eller
indtil retten til kontantydelse er opbrugt. Nytteindsatsen kan
maksimalt have en varighed på 13 uger, mens virksomheds-
praktik kan have en varighed på 4-13 uger. Personer i mål-
gruppen skal efter afsluttet tilbud foretage en ny henvendel-
se til kommunen med henblik på at få et nyt tilbud for at
kunne bevare retten til kontantydelse. Ved hvert tilbud skal
kommunen varsle den ledige om tidspunktet for ophør af til-
bud og dermed ydelse. Kommunen kan efter konkret vurde-
ring vælge at tilbyde ledige i målgruppen løntilskud, jobro-
tation eller opkvalificeringsjob. Opkvalificeringsjob giver
adgang til op til 4 ugers uddannelse på kontantydelse, hvis
der foreligger en aftale om ansættelse med en arbejdsgiver.
Kommunen kan vælge at udarbejde en samlet aktiverings-
plan for den enkelte. Det er kommunerne, som får ansvar for
at administrere og udbetale kontantydelsen til ledige i mål-
gruppen, der opfylder betingelserne herfor, herunder søger
og står til rådighed for ordinært arbejde.
Med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpen-
geretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år.
Herefter udfases kontantydelsen gradvist, så den samlede ret
til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse redu-
ceres med et kvartal pr. halvår. Personer, som opbruger dag-
pengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for
kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydel-
se i ét kvartal.
Den nye midlertidige kontantydelse udgør 60 pct. af det
maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct.
for forsørgere. Unge under 30 år stilles på samme måde som
i kontanthjælpssystemet og modtager således kontantydelse
på ungesats. Kontantydelsen er hverken omfattet af reglerne
om gensidig forsørgerpligt eller formueafhængighed. Perso-
ner på kontantydelse har endvidere mulighed for at modtage
særlig støtte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Det vil være muligt at udskyde forbrug af retten til kon-
tantydelse med op til 3 mdr. efter samme regler, som gælder
for den særlige uddannelsesydelse. I perioder med sygdom
eller barsel fortsætter personer på kontantydelse dog med at
modtage ydelsen, indtil perioden med ret til kontantydelse
ophører.
Der afsættes med Aftale om finansloven for 2015 i alt 610
mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 til
initiativet."
Nærværende lovforslag udmønter aftalen om indførelse af
tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats m.v. med
kontantydelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontantydelse
2.1.1 Gældende regler
Kontantydelse for personer, der opbruger deres ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., er et nyt midlertidigt instru-
ment i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lov-
givning om kontantydelse.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Generelt om ordningen
For at sikre at personer, der opbruger deres samlede ret til
dagpenge, den særlige uddannelsesydelse og den midlertidi-
ge arbejdsmarkedsydelse, har ret til ydelser i op til sammen-
lagt 3 år, indføres en ny midlertidig ydelse, kontantydelse.
Det er en forudsætning for at modtage kontantydelse, at den
enkelte tager imod et tilbud eller et jobrotationsvikariat, jf.
forslaget til kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Der er tale om en midlertidig ordning, hvor længden af
11
den periode, kontantydelsen kan udbetales i, er afhængig af
tidspunktet for den enkelte lediges ophør af retten til ar-
bejdsløshedsdagpenge og længden af den periode, hvor den
pågældende har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og har
haft ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejds-
markedsydelse.
Hensigten med indførelsen af ret til tilbud m.v. med kon-
tantydelse er at sikre forsikrede ledige uden anden mulig of-
fentlig forsørgelse et forsørgelsesgrundlag, når retten til ar-
bejdsløshedsdagpenge eller perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
Forslaget skal i øvrigt ses i lyset af indfasningen af afkort-
ningen af dagpengeperioden til 2 år inden for en reference-
periode på 3 år. Med forslaget vil personer, som opbruger
den samlede ydelsesret i 2015, være sikret offentlig forsør-
gelse i 3 år. Herefter udfases initiativet gradvist således, at
den samlede periode med ret til ydelser aftrappes til 2 år i 2.
halvår af 2017.
Det foreslås, at ordningen er subsidiær i forhold til andre
offentlige forsørgelsesydelser under Beskæftigelsesministe-
riets lovgivning og udbetaling af førtids- og folkepension ef-
ter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For-
slaget omfatter derfor ikke personer, som er berettiget f.eks.
til fuld uddannelses- eller kontanthjælp, seniorjob, sygedag-
penge, førtidspension, efterløn og folkepension. Det betyder,
at personer, der er berettiget til delvis uddannelses- eller
kontanthjælp f.eks. som følge af arbejdsindtægter, vil være
omfattet, dog vil personer, der har fået nedsat hjælpen som
følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, ikke
være omfattet.
Forslaget betyder, at en person, som får ret til kontant-
ydelse, og som opnår ret til folkepension en måned herefter,
ikke kan fortsætte med at modtage kontantydelse, men skal
overgå til folkepension. Kontantydelsen udbetales således,
indtil Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at den
pågældende er berettiget til folkepension. Hvis der efterføl-
gende udbetales folkepension for en periode, hvor der samti-
dig er sket udbetaling af kontantydelse, kan kommunen kræ-
ve den udbetalte kontantydelse tilbage efter forslaget til §
19, stk. 2.
En person, der har ret til fuld uddannelses- eller kontant-
hjælp på tidspunktet, hvor retten til dagpenge eller midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, har ikke ret til kon-
tantydelse, så længe retten til fuld uddannelses- eller kon-
tanthjælp består.
Forslaget betyder omvendt, at personer, der på ansøg-
ningstidspunktet ikke har ret til fuld uddannelses- eller kon-
tanthjælp, vil have ret til kontantydelse og fortsætter på den-
ne ydelse, selvom pågældende efterfølgende måtte opnå ret
til fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Dermed sikres, at
der ikke skal ske et ydelsesskift med de konsekvenser, det
eventuelt kan have for udmålingen af hjælpen (formue- og
ægtefælle-/samlever-afhængighed).
En person, som har ret til sygedagpenge på tidpunktet,
hvor retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er opbrugt, har ikke ret til kontantydelse, så længe
retten til sygedagpenge består. Overgangen til kontantydelse
kan ske efter anmodning herom efter sygdommens ophør, så
længe perioden med ret til kontantydelse ikke er opbrugt.
Det er kommunerne, der får ansvaret for at administrere
den nye kontantydelse.
2.1.2.1 Målgruppe
Det foreslås, at personer, som fra 5. januar 2015 har op-
brugt den samlede ret til arbejdsløshedsdagpenge og perio-
der med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. §§ 52 k,
stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., får ret til en ny midlertidig ydelse – kontantydelse.
Den samlede periode med ydelser vil ikke kunne overstige 3
år. Kontantydelsen kan ydes for ¼ til ½ år afhængig af,
hvornår den 2-årige dagpengeperiode er opbrugt. Det be-
mærkes, at der efter 5. januar 2015 ikke længere vil være
personer, som vil have ret til særlig uddannelsesordning/ud-
dannelsesydelse.
Det bemærkes endvidere, at retten til arbejdsløshedsdag-
penge kan anses for opbrugt, dels ved at pågældendes ydel-
sesperiode på 2 år er opbrugt, dels ved at pågældendes refe-
renceperiode udløber. Efter gældende regler kan retten til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænges med op til 6
måneder, hvis pågældende har været i ordinær beskæftigelse
i rettighedsperioden uden samtidig at have modtaget midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse. Tidspunktet for udløb af pågæl-
dendes ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er således
afhængig af, om pågældende har haft beskæftigelse eller ej.
Retten omfatter personer, der opbruger retten til de nævn-
te ydelser i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den 2.
juli 2017.
Det foreslås, at retten til kontantydelse indtræder på det
tidspunkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Det betyder, at
overgang til den ny ordning først kan ske, når en person har
opbrugt sin dagpengeret og retten til en given periode med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det bemærkes, at retten
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter gældende regler
er betinget af, at retten til perioder med særlig uddannelses-
ordning/uddannelsesydelse er opbrugt. En person, som op-
bruger sin ret til perioder med uddannelse og uddannelses-
ydelse vil således enten skulle overgå til midlertidig arbejds-
markedsydelse eller vil ikke længere have ret til yderligere
ydelser, fordi den samlede ydelsesperiode til disse personer
vil overstige 3 år, og den samlede ydelsesperiode, der er mu-
lig efter dette lovforslag, dermed vil være opbrugt. Derfor
vil der ikke kunne være nogen personer, som vil kunne
overgå fra særlig uddannelsesordning/uddannelsesydelse til
den ny kontantydelse. Tilsvarende vil der kunne være perso-
ner, der efter en periode på midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se ikke vil være berettiget til kontantydelse, da de har fået
ydelser i 3 år. Overgang til kontantydelse vil tidligst kunne
blive aktuel i oktober 2015. Der henvises til afsnit 2.1.3.
– Forslaget betyder, at der er et fast tidspunkt for følgende
forhold:
12
– Hvornår retten til tilbud og kontantydelse indtræder, jf.
forslaget til § 1, stk. 1.
– Hvornår forbruget af rettighedsperioden begynder, jf.
forslaget til § 1, stk. 3.
– Hvornår muligheden for forlængelse af rettighedsperio-
den begynder, jf. § 2, stk. 6.
Det foreslås, at pågældende skal henvende sig til jobcente-
ret for at få ret til tilbud og kontantydelse. Pågældendes ret-
tighedsperiode vil, uanset om dette er sket, løbe fra det tids-
punkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder med mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
Forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres efter gældende
regler altid i hele uger. Det betyder, at ydelsesperioden altid
vil slutte ved en uges udløb. I aftale om finanslov for 2015
er målgruppen afgrænset i forhold til, hvilket halvår deres
ydelsesret udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præ-
cis nok i forhold til opgørelse af forbrug af ydelsesperioder.
Det foreslås derfor, at målgruppen periodemæssigt afgræn-
ses ved brug af datoangivelser, der svarer til udløb af en
ydelsesuge. Datoerne er i forhold til finanslovaftalens halv-
årsangivelser fastsat således, at den enkelte får den længst
mulige ydelsesperiode.
Modsat retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse stilles der i relation
til retten efter nærværende lovforslag ikke krav om medlem-
skab af en arbejdsløshedskasse, idet der er tale om en ord-
ning, der administreres i kommunerne.
2.1.3. Periode med ret til kontantydelse og tilbud m.v.
Det foreslås, at afgrænsningen af målgruppen og varighe-
den af den ny kontantydelse følger de principper, som gæl-
der for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Dermed sik-
res muligheden for en kontinuerlig forsørgelse for personer,
som opbruger deres ret til arbejdsløshedsdagpenge og perio-
der med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås konkret, at en person samlet har ret til at
modtage den ny kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpen-
ge i en periode, der udgør:
1) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
2) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3.
januar 2016.
3) 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den
3. juli 2016.
4) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1.
januar 2017.
5) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den
2. juli 2017.
Det bemærkes, at personer, som mister dagpengeretten før
den 5. januar 2015, efter gældende regler har ret til en sam-
let ydelsesperiode på 3 år eller mere. Disse personer vil der-
for ikke kunne opnå ret til den ny kontantydelse.
Det foreslås videre, at længden af den samlede ydelsespe-
riode opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpenge-
ret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeret forstås forbrug
af dagpenge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. § 55,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis en persons dagpengeret udløber som følge af, at på-
gældendes referenceperiode udløber, jf. § 55, stk. 1, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 2, stk. 2, i lov nr.
703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af
27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., uden at ydelsesperioden, herunder eventuel
forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267
af 27. marts 2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes
2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse, som
ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det bety-
der, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid opgøres som mi-
nimum 2 år og afhængig af pågældendes eventuelle forlæn-
gelse af dagpengeperioden som minimum 2½ år. Der henvi-
ses til forslaget til § 2, stk. 4.
Det foreslås videre, at perioden med ret til kontantydelse
udgør den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til
særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge udbe-
talt for perioder efter den 1. juli 2010. Perioden opgøres i
uger og løber fra tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. §
1, stk. 3. Dermed sikres en umiddelbar sammenhæng til op-
gørelsen af forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder
med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås videre, at den samlede periode med kontant-
ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannel-
sesydelse og arbejdsløshedsdagpenge efter stk. 1, og perio-
der, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forud for den 1. juli
2010, højst kan udgøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun
perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved
opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsespe-
riode, jf. forslaget til § 2, stk. 4.
Længden af perioden med kontantydelse afgøres således
af nævnte tre forhold
– Tidspunktet for udløbet af den 2-årige dagpengeret, her-
under eventuel udløb af arbejdsløshedsdagpengenes re-
ferenceperiode.
– Samlet forbrug af ydelser efter 1. juli 2010.
– Maksimal samlet ydelsesperiode på 3 år – opgjort som
udbetalte ydelser og rettighedsperioder efter seneste ind-
placering i en dagpengeperiode både før og efter 1. juli
2010.
13
Det foreslås, at perioden med ret til kontantydelse (rettig-
hedsperioden) kan forlænges med op til 13 uger (forlængel-
sesperioden) med perioder med arbejde, som kan medregnes
til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i §
53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – det vil sige be-
skæftigelse, hvortil der ikke er ydet offentligt løntilskud til
lønnen. Rettighedsperioden kan aldrig række udover den
samlede længde af rettighedsperioden og forlængelsesperio-
den på højst 13 uger, hvilket betyder, at man skal gøre brug
af sine rettigheder inden for denne samlede periode. Forlæn-
gelsesperioden påbegyndes ved udløb af rettighedsperioden.
Eksempel:
Det betyder, at en person, som f.eks. har en rettighedsperi-
ode på 13 uger i hvilke, der er fuld beskæftigelse i 5 af uger-
ne, kan afholde 5 uger med ret til kontantydelse og tilbud i
forlængelse af den oprindelige rettighedsperiodes udløb.
Hvis pågældende ikke anmoder om kontantydelse og tilbud
inden for forlængelsesperioden på 5 uger, fortabes retten til
ydelse og tilbud helt.
Eksemplet ovenfor ændres således, at pågældende arbej-
der fuld tid i 15 uger efter rettighedsperiodens indtræden.
Forlængelsesperioden kan højst udgøre 13 uger. Pågældende
kan herefter afholde 11 uger med ret til kontantydelse og til-
bud efter udløbet af de 15 ugers beskæftigelse. Det skyldes,
at pågældende samlet kan gøre brug af sine rettigheder in-
denfor en samlet periode på 26 uger regnet fra rettighedspe-
riodens indtræden.
Med forslaget sikres, at den ledige har et økonomisk inci-
tament til at påtage sig beskæftigelse, herunder beskæftigel-
se af kortere varighed.
Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som
indgår i opgørelsen til beskæftigelseskravet, jf. ovenfor. Alle
løntimer kan medregnes, uanset der i perioden samtidig er
udbetalt kontantydelse. Det bemærkes, at det udførte arbejde
medfører fradrag i kontantydelsen efter lovens § 8, stk. 2.
Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, bereg-
nes timetallet ud fra indtægten fra arbejdet divideret med en
omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
De opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med
37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Der-
med stilles den enkelte bedst muligt.
Beskæftigelsen skal ligge efter det tidspunkt, hvor dag-
pengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejds-
markedsydelse er opbrugt. Det er ikke et krav, at der er an-
modet om kontantydelse efter § 3 eller der er søgt om tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Opgørelsen skal foretages pr. udbetalingsperiode, jf. §
18, stk. 2.
Forlængelse af rettighedsperioden sker på grundlag af be-
skæftigelse, der ligger efter tidspunktet for indtræden af ret-
tighedsperioden, jf. forslaget til § 1, stk. 3. I langt de fleste
tilfælde vil der sker umiddelbar overgang fra arbejdsløs-
hedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til
kontantydelse og tilbud efter denne lov. Det betyder, at for-
længelsesperioden vil ligge i perioder, for hvilke der udbeta-
les kontantydelse.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor beskæftigel-
se ligger efter rettighedsperiodens indtræden, men inden på-
gældende har anmodet om kontantydelse efter lovens § 3
ved at anmode om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Dette har imidlertid ikke betyd-
ning for muligheden for forlængelse af rettighedsperioden,
da det udelukkende er en betingelse, at beskæftigelsen ligger
i rettighedsperioden.
Eksempel:
Hvis en person opbruger sin ret til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse søndag den 4. oktober 2015, har fuldtidsbeskæf-
tigelse fra den 5. oktober 2015 og bliver ledig fra mandag
den 19. oktober 2015, hvor pågældende anmoder om kon-
tantydelse og tilbud, vil pågældendes rettighedsperiode blive
forlænget med 2 uger.
De opgjorte timer i udbetalingsperioden, jf. lovens § 18,
stk. 2, omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der
rundes op til nærmeste hele antal uger. Det herefter opgjorte
ugeantal forlænger pågældendes periode med ret til tilbud
og kontantydelse.
Hvis en person f.eks. i løbet af en udbetalingsperiode har
haft løbende beskæftigelse svarende til 50 timer i perioden,
omregnes disse timer således:
50 timer : 37 timer= 1,35 uge
Dette rundes op til 2 uger.
Kommunen kan løbende foretage opgørelsen af forlængel-
sen af rettighedsperioden, og den skal senest være sket ved
udløb af pågældendes periode med ret til tilbud og kontant-
ydelse efter loven. Opgørelsen skal foretages for hver udbe-
talingsperiode.
Det foreslås endelig, at kommunerne skal foretage opgø-
relsen af, hvor lang en periode den enkelte har ret til tilbud
og kontantydelse efter nærværende lov. Til brug herfor fore-
slås det, at arbejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om
den pågældende persons forudgående forbrug af samlede
perioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, pe-
rioder med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med
arbejdsløshedsdagpenge. Denne opgørelse betragtes som en
afgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og kan
påklages efter reglerne i denne lovs § 98.
Kommunen skal lægge arbejdsløshedskassens opgørelse
til grund ved fastlæggelsen af perioden med ret til tilbud og
kontantydelse efter nærværende lov.
2.1.3.1. Arbejdsløshedskassernes vejledning
Efter de gældende regler om arbejdsløshedskassernes vej-
ledningspligt skal medlemmet vejledes om, hvordan med-
lemmet får retten til ydelser igen, når et ledigt medlem ikke
længere har ret til ydelser, fordi dagpengeperioden eller pe-
rioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber.
Vejledningen skal gives i god tid, før dagpengeretten eller
perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udlø-
14
ber, hvilket ifølge reglerne er 3 måneder før udløb af ydel-
sesretten.
Arbejdsløshedskasserne skal som en del af deres generelle
vejledningspligt informere medlemmer, der står overfor at
opbruge arbejdsmarkedsydelsen eller dagpengene, om, at de
muligvis vil kunne have ret til kontantydelse og derfor bør
henvende sig i kommunen for at høre nærmere om reglerne.
2.2. Den beskæftigelsesrettede indsats under
kontantydelsesordningen
2.2.1. Gældende ret
Tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats m.v. med
kontantydelse til ledige, der opbruger retten til dagpenge og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er et nyt og midlertidigt
instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ik-
ke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager kontant-
ydelse.
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Generel beskrivelse
Det fremgår af finanslovsaftalen, at personer i målgruppen
for kontantydelse selv skal henvende sig til kommunen og
bede om et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats,
og at de vil være berettiget til kontantydelsen i en evt. vente-
periode, indtil jobcenteret har anvist tilbuddet. Det fremgår,
at det første tilbud skal have en varighed på 13 uger, eller
indtil retten til kontantydelsen er opbrugt. Nytteindsatsen
kan have en varighed på op til 13 uger, mens virksomheds-
praktik kan have en varighed på 4-13 uger. Personer i mål-
gruppen kan på ny rette henvendelse om, at de ønsker et nyt
tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats. Ved hvert
tilbud skal kommunen vejlede den ledige om tidspunktet for
ophør af tilbud og dermed kontantydelse.
Det fremgår endvidere af aftalen, at kommunen efter en
konkret vurdering i stedet for tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats kan vælge at tilbyde ledige i målgruppen
løntilskud, jobrotation eller opkvalificeringsjob. Opkvalifi-
ceringsjob giver adgang til op til 4 ugers uddannelse på kon-
tantydelse, hvis der foreligger en aftale om ansættelse med
en arbejdsgiver. Kommunen kan vælge at udarbejde en sam-
let plan for flere forløb for den enkelte. Det er kommunerne,
som får ansvar for at administrere og udbetale kontantydel-
sen til ledige i målgruppen, der opfylder betingelserne her-
for, herunder søger og står til rådighed for ordinært arbejde.
Det foreslås derfor, at der indføres ret til en beskæftigel-
sesrettet indsats under kontantydelsesordningen for ledige,
som har opbrugt deres ret til dagpenge og perioder med ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 5. januar 2015 eller
senere, og som ikke har været i stand til at opnå ordinær be-
skæftigelse. Perioden med ret til indsats på kontantydelse
kan sammenlagt med den lediges dagpengeperiode m.v.
højst udgøre i alt 3 år. For nærmere beskrivelse om mål-
gruppen henvises der til pkt. 2.1.2.1.
Indsatsen for de ledige varetages af jobcentrene på samme
måde som for kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås derfor,
at administrationen af ordningen i videst mulige omfang
sker efter de samme regler, som gælder for indsatsen i for-
hold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Derved opnås, at
jobcentrene kan benytte bestående administrative og it-tek-
niske systemer i størst muligt omfang.
Udgangspunktet er derfor, at en række af reglerne om ind-
satsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal finde til-
svarende anvendelse for ledige, der modtager kontantydelse.
Det drejer sig om følgende hovedområder i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, dog med de undtagelser, der frem-
går af forslaget til kapitel 13 e i samme lov:
– Inddragelse af andre aktører (kapitel 2 a). I lovens kapi-
tel 2 a er der fastsat nærmere regler om jobcentrenes mu-
lighed for at inddrage andre aktører i beskæftigelsesind-
satsen. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommu-
nalbestyrelsen.
– Digital kommunikation (kapitel 4 a). Der kan fastsættes
regler om digital kommunikation, herunder om pligt til
at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden
landsdækkende portal mellem bl.a. jobparate kontant-
hjælpsmodtagere og jobcentre samt andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen, angående f.eks. indkaldelse til
samtaler, jobplaner og tilbud.
– Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre (kapitel 5).
Jobparate ledige, der ønsker at modtage kontanthjælp,
skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på
den første ledighedsdag og mindst hver 7. dag bekræfte,
at de er arbejdssøgende.
– Oplysninger om job og cv (kapitel 6). Jobparate kontant-
hjælpsmodtagere skal oplyse om tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betyd-
ning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Cv
med oplysninger herom skal indlægges på Jobnet hur-
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som ar-
bejdssøgende og skal løbende ajourføres.
– Tilbudsmuligheder (kapitel 8). Tilbud kan gives som
mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så
vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for om-
råder med behov for arbejdskraft og gives ud fra den en-
keltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at per-
sonen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel
eller delvis selvforsørgelse.
– Jobplan (kapitel 9). Kontanthjælpsmodtagere kan få ud-
arbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få
varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal udarbejdes
jobplan forud for afgivelse af tilbud. Dette gælder dog
ikke, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet
fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigel-
se inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Personen har dog ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis
pågældende beder om det.
– Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstat-
ning m.v. (kapitel 20). Beskæftigelsesministeren har
fastsat nærmere regler om beregning og udbetaling, her-
15
under refusion samt om administration, regnskab, revisi-
on, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser om bl.a. løntilskud
og befordringsgodtgørelse.
– Klageadgang (kapitel 24). Klage over jobcenterets afgø-
relser kan inden for 4 uger indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Ud over de kapitler, som er nævnt ovenfor, er der en ræk-
ke regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gæl-
der for alle arbejdssøgende – uanset om de modtager en
ydelse eller er selvforsørgende m.v., samt regler om jobcen-
trenes administration. Disse regler vil med dette lovforslag
også skulle gælde for så vidt angår modtagere af kontant-
ydelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 28.
I forhold til de nærmere regler om tilbud, befordringsgodt-
gørelse og refusion er udgangspunktet ligeledes, at reglerne
for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal finde tilsvarende
anvendelse for ledige, der modtager kontantydelse, dog med
de undtagelser, der følger af aftalen.
Der foreslås derfor indsat et nyt kapitel i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som regulerer de særlige forhold, der
skal gælde for indsatsen for modtagere af kontantydelse.
2.2.2.2. Særlige regler for ledige, der modtager
kontantydelse
2.2.2.2.1. Kontakten med jobcenteret og fritagelse for
pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud
Det foreslås, at for at få ret til kontantydelse skal den le-
dige rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, at på-
gældende ønsker at være omfattet. Henvendelsen til jobcen-
teret bør ske så tidligt som muligt og vil også kunne ske, in-
den dagpengeretten m.v. er opbrugt.
Det foreslås, at i perioder, hvor en person modtager kon-
tantydelse uden at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats,
skal personen møde op til de samtaler, som jobcenteret ind-
kalder personen til. I perioder, hvor personen deltager i en
beskæftigelsesrettet indsats, kan samtalerne afholdes tele-
fonisk, digitalt eller ved brev. Det foreslås videre, at den le-
dige ikke skal møde op til samtaler eller deltage i tilbud
m.v., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere, efter reglerne om mindre in-
tensiv indsats. Det betyder, at de ikke skal møde til samtaler
eller deltage i tilbud m.v., hvis de f.eks. inden for 6 uger
skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid eller skal på bar-
sel, medmindre jobcenteret finder, der er behov herfor. Sam-
taler kan i stedet ske telefonisk, digitalt eller ved brev.
2.2.2.2.2. Indsatsen for ledige, der modtager kontantydelse
Det foreslås, at de ledige i målgruppen kan få tilbud om
virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og at jobcenteret efter en
konkret vurdering kan vælge at give dem tilbud om ansæt-
telse med løntilskud efter kapitel 12 eller om at indgå som
vikar i jobrotationsordning efter kapitel 18 i samme lov. Ef-
ter forslaget kan jobcenteret tillige vælge at give tilbud om
vejledning og opkvalificering i forbindelse med et opkvalifi-
ceringsjob. Der henvises til afsnittet om vejledning og op-
kvalificering nedenfor.
Det foreslås endvidere, at det første tilbud, som en person
får under ordningen med kontantydelse, skal have en varig-
hed på mindst 13 uger.
Ad virksomhedspraktik og nytteindsats
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og reglerne, der er fastsat i medfør heraf, kan der gi-
ves tilbud om virksomhedspraktik til personer, der har be-
hov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på
grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompe-
tencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale
løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. Tilbud om virk-
somhedspraktik gives med henblik på at afdække eller op-
træne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer
samt at afklare beskæftigelsesmål. Tilbuddet om virksom-
hedspraktik kan for jobparate kontanthjælpsmodtagere som
hovedregel vare op til 4 uger, dog op til 13 uger, hvis perso-
nen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed bag
sig eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse
med løntilskud. Der er ikke fastsat regler om antallet af
ugentlige timer for virksomhedspraktik.
Efter gældende regler består nytteindsats af samfundsnyt-
tige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, der ligger ud over
det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågæl-
dende offentlige arbejdsgivere. Tilbuddet gives med henblik
på, at personen skal arbejde for sin ydelse og give den en-
kelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre
en samfundsnyttig opgave. Efter de gældende regler kan et
tilbud om nytteindsats vare op til 13 uger. Der er ikke fastsat
regler om antallet af ugentlige timer i nytteindsats, bortset
fra for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor
den ugentlige varighed er 20 timer.
For både virksomhedspraktik og nytteindsats gælder rime-
lighedskravet, dvs. der skal være et rimeligt forhold mellem
antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virk-
somhedspraktik, herunder nytteindsats samt ansatte med
løntilskud.
Det foreslås, at der til modtagere af kontantydelse vil kun-
ne gives virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for
jobparate kontanthjælpsmodtagere med visse undtagelser.
Tilbuddet om virksomhedspraktik foreslås at kunne have en
varighed på mellem 4 og 13 uger og et ugentligt timetal på
op til 37 timer.
Det foreslås videre, at der til modtagere af kontantydelse
vil kunne gives nytteindsats efter de regler, der gælder for
jobparate kontanthjælpsmodtagere med visse undtagelser.
Tilbuddet foreslås at kunne vare op til 13 uger med en
ugentlig varighed på op til 20 timer.
Ad ansættelse med løntilskud
Det foreslås, at der som alternativ til virksomhedspraktik
og nytteindsats efter en konkret vurdering vil kunne bevilges
ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige ar-
16
bejdsgivere efter de regler, der gælder for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere med visse undtagelser.
Efter de gældende regler kan tilbud om ansættelse med
løntilskud for jobparate kontanthjælpsmodtagere gives i op
til 6 måneder hos private og offentlige arbejdsgivere, og til-
buddet kan gives, så længe personen er berettiget til kontant-
hjælp. Det er endvidere en betingelse for at blive ansat med
løntilskud, at den person, der ansættes, har været ledig i
sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Alle le-
dighedsperioder medregnes, bl.a. perioder med dagpenge,
kontanthjælp, særlige uddannelsesydelse og midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse.
Efter de gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår hos
private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos of-
fentlige arbejdsgivere er lønnen 121,47 kr. i timen (1. januar
2015-niveau).
Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge
på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugent-
lige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.
Efter gældende regler er jobparate kontanthjælpsmodtage-
re, som er ansat i løntilskudsjob, omfattet af den lovgivning,
der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder f.eks. ar-
bejdsmiljølovgivningen. Dette vil tilsvarende gælde for
modtagere af kontantydelse.
Det foreslås, at der til personer i målgruppen for kontant-
ydelse skal kunne gives tilbud om ansættelse med løntilskud
efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmod-
tagere med visse undtagelser. Det foreslås således, at de le-
dige højst kan være ansat med løntilskud hos en offentlig ar-
bejdsgiver i 13 uger. Det foreslås også, at lønnen under an-
sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med
personens kontantydelse.
For ansættelse med løntilskud foreslås det - svarende til de
gældende regler - at alle ledighedsperioder kan medregnes
til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledig-
hed. Det vil sige, at der bl.a. kan medregnes perioder med
dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.
Ad jobrotation
Det foreslås, at der skal kunne gives jobrotation efter både
den ordinære ordning og den særlige pulje efter de regler,
der gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Efter disse regler kan offentlige og private arbejdsgivere
få jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter en le-
dig kontanthjælpsmodtager som vikar i forbindelse med, at
en beskæftiget deltager i uddannelse. Den beskæftigede må
ikke have en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddan-
nelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Ef-
ter den supplerende ordning er der også mulighed for, at ar-
bejdsgiveren kan få jobrotationsydelse, selvom den beskæf-
tigede har en kort eller mellemlang videregående uddannel-
se. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn el-
ler den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til
vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gælden-
de regler fastsat i henhold til eller ved lov eller kollektiv
overenskomst m.v.
For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte
den ledige som vikar for den beskæftigede i et antal timer,
der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i ud-
dannelse. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer
pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måne-
der. Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været le-
dig i mindst 6 måneder.
Det foreslås, at der skal kunne gives jobrotationsvikariat
efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmod-
tagere dog med den undtagelse, at den samlede varighed af
det første tilbud eller jobrotation skal være på mindst 13
uger i sammenhæng. Det foreslås videre - svarende til de
gældende regler - at alle ledighedsperioder kan medregnes
til opfyldelse af kravet om forudgående ledighed. Det vil si-
ge, at der bl.a. kan medregnes perioder med dagpenge, kon-
tanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse og kontantydelse.
Ad vejledning og opkvalificering
Efter de gældende regler om vejledning og opkvalificering
kan der til bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere gives til-
bud i form af enten ordinære uddannelser eller "øvrig vej-
ledning og opkvalificering".
Ved ordinære uddannelser forstås uddannelser, der har
hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er
rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dog er en del
studieforberedende uddannelser også omfattet.
Ved øvrig vejledning og opkvalificering forstås øvrige ty-
per af uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte pro-
jekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddan-
nelsesforløbet, visse danskundervisningsforløb samt korte
vejlednings- og afklaringsforløb.
Det foreslås, at der skal kunne gives tilbud om vejledning
og opkvalificering i op til 4 uger i forbindelse med et opkva-
lificeringsjob. Det vil sige, at tilbuddet skal kunne gives til
kontantydelsesmodtagere, som har en ansættelseskontrakt
med en arbejdsgiver, hvor ansættelsen skal påbegyndes in-
den for 6 uger. Det er en betingelse, at tilbuddet giver en op-
kvalificering, som ifølge ansættelseskontrakten er en forud-
sætning for personens ansættelse, og at opkvalificeringen
ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren for-
udsættes at give, f.eks. i form af oplæring i arbejdsfunktio-
ner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte ar-
bejdsgiver.
Ad befordringsgodtgørelse m.v.
Det foreslås, at der skal kunne gives befordringsgodtgørel-
se efter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælps-
modtagere. Efter disse regler er der ret til befordringsgodt-
gørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport
mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og re-
tur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene ud-
17
betales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Der er ret
til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en føl-
ge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer,
der er i løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver eller er i
jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse svarende
til de gældende regler for jobparate kontanthjælpsmodtage-
re.
Det foreslås endvidere, at der skal kunne udbetales op til
1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslå-
ede udgifter ved at deltage i tilbuddet efter de regler, der
gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Efter disse
regler kan godtgørelsen f.eks. anvendes til udgifter til trans-
port, som ligger under 24 km mellem bopæl og uddannelses-
sted, eller til arbejdstøj.
Ad ret og pligt
Efter gældende regler har jobparate kontanthjælpsmodta-
gere ret og pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperio-
den, bortset fra hvis pligten til tilbud er bortfaldet, jf. regle-
rne for mindre intensiv indsats. Der henvises til afsnittet om
kontakten med jobcenteret og fritagelse for pligten til at mø-
de op til samtaler og deltage i tilbud.
Efter gældende regler har jobparate kontanthjælpsmodta-
gere senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder
med kontanthjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud. Efter
afslutningen af første tilbud har de ret og pligt til at påbe-
gynde nyt tilbud, hver gang de har modtaget kontanthjælp i
en sammenhængende periode på 6 måneder.
Det foreslås, at personer, der er i målgruppe for kontanty-
delsen, snarest muligt og senest 4 uger efter henvendelsen til
kommunen skal påbegynde tilbud. Dette svarer til tidspunk-
tet for, hvornår en modtager af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse senest skal påbegynde tilbud.
Efter afslutning af et forløb med tilbud eller jobrotation
har personen ret til et nyt tilbud eller jobrotation, såfremt
personen anmoder herom. Jobcenteret skal også i denne si-
tuation give tilbuddet eller jobrotation, således at det kan på-
begyndes snarest muligt og senest 4 uger efter personens
henvendelse. Der er ikke krav om, at forløbet skal være på
mindst 13 uger.
2.3. Ydelse under ordningen
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler har ledige ikke en særlig ret til en
offentlig forsørgelsesydelse efter, at deres dagpengeret m.v.
er opbrugt. Kun hvis de ikke har andre muligheder for at
forsørge sig selv - og hvis deres forsørgelse ikke påhviler
nogen anden - typisk en ægtefælle eller samlever - kan de
modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis de i øvrigt
opfylder betingelserne herfor. Kontanthjælpssystemet udgør
det underste økonomiske sikkerhedsnet for personer, der ik-
ke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler
andre. Kommunen kan derfor f.eks. ikke yde uddannelses-
eller kontanthjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen/samleve-
ren har indtægter eller formue, som kan dække det økonomi-
ske behov.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny ydelse til ledige, som opbru-
ger deres dagpengeret m.v. fra den 5. januar 2015 eller sene-
re, som ikke har opnået ordinær beskæftigelse, og som del-
tager i den foreslåede ordning om tilbud m.v. efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ydelsen kaldes
kontantydelse og udbetales - til forskel fra uddannelses- el-
ler kontanthjælpen - uafhængigt af en eventuel ægtefælles
eller samlevers indtægter og formue. Endvidere udbetales
den uafhængigt af egen formue.
Det foreslås, at kontantydelsen skal svare til uddannelses-
hjælp for uddannelsesparate personer og kontanthjælp for
jobparate personer. For personer, der er fyldt 30 år, svarer
beløbet til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-
løb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for for-
sørgere og 60 pct. for andre.
For unge under 30 år foreslås det, at ungesatserne i kon-
tanthjælpssystemet finder tilsvarende anvendelse, således at
kontantydelsen svarer til satserne for uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmod-
tagere. Det foreslås endvidere, at der udbetales barselstillæg,
når en person har ret til orlov efter barselloven.
Det foreslås endvidere, at fradrag for indtægter, herunder
arbejdsindtægter og indtægter som led i tilbud, sker i kon-
tantydelsen på samme måde som i kontanthjælpssystemet.
Det vil sige som udgangspunkt krone for krone i ydelsen,
dog således at der ved beregningen af kontantydelsen ses
bort fra 25,38 kr. (2015-niveau) pr. arbejdstime, dog højest
for 160 timer pr. måned.
Personer, der modtager kontantydelse m.v. efter forslaget
til nærværende lov, kan få særlig støtte efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne for dette.
2.4. Pligter under ordningen
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler har ledige, som nævnt, ikke en sær-
lig ret til offentlig forsørgelse efter, at de har opbrugt deres
dagpengeret. Hvis en person ikke modtager en ydelse, gæl-
der der heller ikke nogen pligter.
Efter gældende regler har personer, som modtager uddan-
nelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparate eller kontant-
hjælp som jobparate, pligt til at udnytte deres arbejdsmulig-
heder, jf. §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik. Det be-
tyder bl.a., at personerne skal stå til rådighed for aktive til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, søge arbej-
de og påtage sig et arbejde.
Kontanthjælpssystemet indeholder en række rimelige
grunde til ikke at stå til rådighed for et konkret tilbud eller
arbejde, f.eks. i tilfælde af sygdom, barsel, manglende mu-
lighed for børnepasning, eller hvis arbejdet er omfattet af en
overenskomstmæssig konflikt.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ledige, som er omfattet af ordningen om
tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
18
sesindsats, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på lige
fod med uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås derfor, at modtagere af kontantydelse bl.a.
skal
– deltage aktivt i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
– være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret,
– have et godkendt og tilgængeligt cv på Jobnet og løben-
de vedligeholde det,
– være aktivt jobsøgende, herunder overholde de aftaler,
som er indgået med jobcenteret om jobsøgning og regi-
strere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet
og
– deltage i samtaler, som jobcenteret indkalder personen
til.
Det foreslås, at de ledige skal være omfattet af rådigheds-
regler, der svarer til de tilsvarende regler for jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere.
Modtagere af kontantydelse skal deltage i tilbud m.v. efter
kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og de
har ikke pligt til at møde op personligt til samtaler i jobcen-
trene i perioder, hvor de deltager i tilbuddet. Kontakten og
rådighedsopfølgningen kan ske telefonisk eller digitalt i ste-
det for, svarende til reglerne om mindre intensiv indsats for
visse persongrupper.
Det er vigtigt, at jobcenteret understøtter og vejleder den
ledige om jobsøgning og påser, at den ledige søger relevante
job og tager imod de job, som den enkelte tilbydes.
Det foreslås, at de rimelige grunde til ikke at stå til rådig-
hed for et konkret tilbud eller arbejde, der findes på kontant-
hjælpsområdet, skal finde tilsvarende anvendelse for kon-
tantydelse. Det er f.eks. sygdom eller manglende mulighed
for pasning af barn. Der henvises til bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser.
Det foreslås, at de ledige skal være omfattet af sanktions-
regler, der stort set svarer til de tilsvarende regler, som gæl-
der for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Forslaget til reglerne om sanktioner for personer, der
modtager kontantydelse, har til formål at sikre, at den enkel-
te opfylder de pligter, der følger med retten til at deltage i
ordningen, herunder pligten til at stå til rådighed.
Det foreslås, at personer, som modtager kontantydelse,
skal kunne få sanktioner ved manglende rådighed eller man-
glende deltagelse i tilbud i ordningen m.v., der i princippet
svarer til de sanktioner, som kommunerne kan give til job-
parate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en rimelig
grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at der kan gives sanktioner i form af periode-
og punktsanktioner.
Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid.
Periodesanktionen gives som et fradrag i ydelsen med virk-
ning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådig-
hedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen
opfylder rådighedspligten. Personen kan således f.eks. ved
igen at deltage aktivt i tilbud om virksomhedspraktik eller
nytteindsats igen få ret til kontantydelse. Alle periodesankti-
oner bliver beregnet som en gennemsnitssats pr. dag, hvor
personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Punktsanktioner gives, når forseelsen ikke løber over tid.
Sanktionen gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast
beløb svarende til 3 gange dagssatsen.
Efter forslagets indhold kan der gives sanktioner som fra-
drag i eller nedsættelse af eller ophør af kontantydelsen.
Det foreslås, at alle sanktioner har virkning fra det tids-
punkt, hvor personen uden rimelig grund har undladt at op-
fylde sine pligter. Det betyder, at ophør af kontantydelsen
kan have virkning fra det tidspunkt, hvor forseelsen sker el-
ler konstateres. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget
om, at kommunen har pligt til skriftligt at informere modta-
geren af kontantydelse om konsekvenser for ydelsen, hvis
personen ikke opfylder rådighedspligten.
Det foreslås, at der ikke gives flere sanktioner for den
samme forseelse. Der gives heller ikke en sanktion, hvis en
modtager af kontantydelse har haft en såkaldt rimelig grund
til ikke at stå til rådighed. Der henvises til bemærkninger til
forslaget til § 11 om de rimelige grunde.
Det foreslås således, at en person, der ikke møder til sam-
taler eller udebliver fra tilbud, skal have foretaget fradrag i
kontantydelsen for det antal dage, hvor personen ikke er
mødt til samtalen eller er udeblevet helt eller delvist fra til-
buddet, medmindre der er en rimelig grund til udeblivelsen.
Samtidig foreslås det, at en modtager af kontantydelse ik-
ke kan modtage ydelse for de dage, hvor den pågældende ik-
ke har registreret sig som arbejdssøgende på Jobnet, ikke har
bekræftet sin tilmelding som arbejdssøgende ved at tjekke
sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag og ikke har lagt sit cv
rettidigt på Jobnet. Disse pligter, herunder pligten til at an-
vende joblog på Jobnet, kan ikke it-understøttes fra den 1.
marts 2015, og det foreslås derfor, at beskæftigelsesministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af disse bestem-
melser. Det forventes, at IT-understøttelsen vil være klar
den 1. juli 2015.
Hvis en person uden rimelig grund ophører i arbejde, af-
slår tilbud om arbejde, undlader at søge konkrete job, undla-
der at give meddelelse om sygdom, undlader at overholde
aftaler om jobsøgning eller ikke registrerer sine jobsøg-
ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet m.v., nedsættes kon-
tantydelsen med et fast beløb.
Hvis personen uden rimelig grund afviser eller ophører i
et tilbud eller har gentagne udeblivelser fra tilbud, således at
det skal sidestilles med en afvisning af tilbuddet, ophører
retten til kontantydelse, indtil den pågældende igen deltager
i tilbud.
Det foreslås, at det gøres til en betingelse for at anvende
de foreslåede sanktionsregler, at kommunen konkret i for-
bindelse med f.eks. henvisningen til arbejde, indkaldelsen til
samtale osv., skriftligt har informeret personen om konse-
kvensen for kontantydelsen, hvis personen undlader at op-
fylde sine pligter, samt om hvilke skridt personen skal tage
for igen at blive berettiget til ydelsen. Disse betingelser hvi-
ler på principper, der allerede er kendte i kommunerne, og
19
skal sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med sanktio-
ner.
Betingelsen om skriftlig information til personen for at
kunne anvende sanktioner skal ses på baggrund af, at en
sanktion på grund af manglende overholdelse af rådigheds-
reglerne kan have stor betydning for en persons økonomiske
situation, herunder familiens situation. Navnlig ved periode-
sanktioner, hvor der kan ske fradrag i kontantydelsen i en
periode svarende til længden af den tid, der går, fra personen
har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil perso-
nen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning,
at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der
kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som øn-
sket, og hvordan personen kan rette op på situationen og
igen blive berettiget til kontantydelsen.
Kommunen skal i sin administration følge forvaltningslo-
vens almindelige regler om bl.a. partshøring. Reglerne om
partshøring har sammenhæng med pligten til at oplyse sag-
en, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sag-
en er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørel-
se. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.
Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden
den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at personen
har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændig-
heder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørel-
sen, og som personen ikke i forvejen må antages at være be-
kendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til
ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse, eller personen ikke er bekendt med, at
kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til §§ 12-17.
2.5. Refusion af udgifter til tilbud, jobrotationsydelse,
befordringsgodtgørelse m.v. samt kontantydelse
2.5.1. Gældende ret
Da ordningen med kontantydelse er ny, findes der ikke re-
fusionsregler for udgifter til tilbud, jobrotationsydelse, be-
fordringsgodtgørelse m.v. i forbindelse med kontantydelse.
Efter de gældende regler om refusion af kommunens ud-
gifter til uddannelseshjælp og kontanthjælp refunderer staten
30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 i lov
om aktiv socialpolitik. Dog refunderer staten 50 pct. for per-
soner, herunder personer under revalidering eller forrevali-
dering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1,
nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Staten refunderer endvidere 50 pct. af kommunens udgifter
til hjælp efter kapitel 4 for personer, som er omfattet af et
integrationsprogram efter integrationsloven.
Staten yder ikke refusion af driftsudgifter ved virksom-
hedspraktik eller nytteindsats.
For bl.a. uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere
yder staten 50 pct. refusion af en kommunes udgifter til løn-
tilskud og 60 pct. refusion af kommunens udgifter til jobro-
tationsydelse. For vejledning og opkvalificering yder staten
50 pct. refusion. Dog ydes der ikke refusion for udgifterne
de første 9 måneder, hvor en person modtager uddannelses –
eller kontanthjælp, når der er tale om tilbud efter § 32, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. såkaldt ordi-
nære uddannelser/kurser. Der ydes heller ikke refusion af
udgifterne de første 24 måneder, hvor en person modtager
uddannelses- eller kontanthjælp, når der er tale om tilbud ef-
ter lovens § 32, stk. 1, nr. 2, dvs. såkaldt øvrig vejleding og
opkvalificering, herunder bl.a. særligt tilrettelagte projekter.
For befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af kommu-
nernes udgifter. For hel eller delvis godtgørelse til anslåede
udgifter ved at deltage i tilbuddet efter § 83 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. inden for
et rådighedsbeløb.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de regler, der gælder for statens refusion af
en kommunes udgifter til tilbud, jobrotation og befordrings-
godtgørelse ved at deltage i tilbuddet for så vidt angår job-
parate kontanthjælpsmodtagere, også skal gælde for perso-
ner omfattet af ordningen for kontantydelse.
Dvs. staten vil refundere 50 pct. af udgifterne til løntil-
skud og 60 pct. af udgifterne til jobrotationsydelse.
Staten vil ligeledes efter forslaget refundere 50 pct. af
kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse og 50 pct.
for hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved del-
tagelse i tilbuddet. Refusionen af udgifterne til hel eller del-
vis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud-
det vil ikke skulle ligge inden for et rådighedsbeløb.
Da man højst kan være omfattet af kontantydelsesordnin-
gen i 6 måneder, og refusion for udgifter til vejledning og
opkvalificering tidligst gives 9 måneder efter en persons før-
ste henvendelse til kommunen om hjælp, vil der ikke være
refusion af udgifter til vejledning og opkvalificering under
ordningen.
Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af ud-
gifter til kontantydelse, når personen deltager i tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I perioder, hvor personen er omfattet
af ordningen uden at deltage i tilbud, refunderer staten 30
pct. af udgifterne til ydelsen.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår kom-
munerne kan få 50 pct. refusion, når personer deltager i til-
bud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Der afsættes særskilte statslige bevillinger til dækning af
refusionen.
2.6. Administration af ordningen
2.6.1. Gældende ret
Kommunerne varetager allerede i dag via jobcentrene be-
skæftigelsesindsatsen for alle ledige efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunerne varetager ligeledes ud-
betaling af uddannelses- eller kontanthjælp m.v. efter lov
20
om aktiv socialpolitik. Kommunens afgørelser kan påklages
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunerne varetager administrationen
af ordningen efter lovforslaget svarende til deres administra-
tion af beskæftigelsesindsatsen og udbetaling af ydelse for
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås således, at kriminalforsorgen skal underrette
kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at
en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart for-
hold, modtager kontantydelse, ligesom § 10 a, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik finder anvendelse i forhold til perso-
ner, som modtager kontantydelse, når de unddrager sig straf-
forfølgning her i landet.
Endvidere forslås det, at § 89, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik, finder tilsvarende anvendelse, således, at kommunen
udbetaler kontantydelse med satsen for en person, der for-
sørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Dan-
mark efterfølgende vil træffe afgørelse om ret til ekstra bør-
netilskud. Udbetaling af kontantydelse sker med forbehold
for tilbagebetaling.
Det foreslås ligeledes, at § 96 a i lov om aktiv socialpoli-
tik finder anvendelse for modtagere af kontantydelse, såle-
des at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark
kan fradrage et beløb til dækning af det børnebidrag, som er
udbetalt forskudsvis efter § 11 i lov om børnebidrag og for-
skudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det foreslås videre, at kontantydelse tidligst kan udbetales
med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt
sig til jobcenteret om, at personen ønsker at benytte sig af
retten til tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats ef-
ter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ret-
ter personen henvendelse til jobcenteret, når personen har
afsluttet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, udbetaler kommunen kontantydelse
fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcen-
teret om, at personen på ny ønsker at benytte sig af retten til
tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I lighed med kontanthjælpsreglerne foreslås det, at kon-
tantydelse udbetales som et månedligt beløb, og at udbeta-
lingen sker bagud for 1 måned.
Det foreslås endvidere, at kommunen – i lighed med, hvad
der gælder på kontanthjælpsområdet - skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling,
– når en person mod bedre vidende har undladt at give
kommunen oplysninger som krævet efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
– når en person mod bedre vidende uberettiget har modta-
get kontantydelse.
Samtidig foreslås det, at kommunen kan træffe afgørelse
om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget kontant-
ydelse, senere har fået udbetalt en erstatning, et underholds-
bidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme
formål som den udbetalte ydelse.
Det foreslås endeligt, at beskæftigelsesministeren i samråd
med skatteministeren kam fastsætte nærmere regler om,
hvordan tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen. Det
kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis
skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Endvidere foreslås det, at tilbagebetalingskravet bortfal-
der, når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har
været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Det foreslås endelig, at hvis en person flytter til en anden
opholdskommune, efter der er aftalt et tilbud m.v. efter kapi-
tel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har perso-
nen ret til at fortsætte forløbet med kontantydelse i den nye
kommune. Udgifterne til kontantydelse afholdes af den nye
opholdskommune.
Kommunerne skal vejlede personer, der henvender sig,
om ordningen.
Da personerne i perioden, inden deres dagpengeret m.v. er
opbrugt, har modtaget dagpenge m.v., forudsættes det, at ar-
bejdsløshedskasserne vejleder deres medlemmer om ordnin-
gen, inden dagpengeretten m.v. er opbrugt, og understøtter
dem i deres muligheder for at få ordinært arbejde. Der hen-
vises til afsnit 2.1.2.
Det foreslås, at lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (retssikkerhedsloven) kommer til at gæl-
de i forhold til kommunernes administration af ordningen.
§ 2 i retssikkerhedsloven angiver, at loven indeholder reg-
ler for, hvordan kommunerne og statslige myndigheder på
det sociale område skal behandle sager efter lovgivningen.
Efter § 2, stk. 3, i loven bestemmer ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold på beskæftigelses-
området efter forhandling med beskæftigelsesministeren,
hvilke sager retssikkerhedsloven helt eller delvist skal gælde
for. Med hjemmel i denne bestemmelse er det i bekendtgø-
relse om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde fastsat, at retssikkerhedsloven finder anvendelse, når
bl.a. kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myn-
digheder på det sociale område (statsforvaltningen og Anke-
styrelsen) behandler og afgør sager efter en række love på
beskæftigelsesministeriets område, hvor personer opnår ret
til en indsats eller ydelse fra kommunen, herunder lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Da det foreliggende lovforslag regulerer borgeres ret til en
indsats og ydelse fra kommunen, foreslås det, at det med
hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, bliver fastsat, at
retssikkerhedsloven også skal gælde for sager efter lovfor-
slaget. Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration
på det sociale område vil blive tilrettet i overensstemmelse
hermed.
Efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven kan kommuner-
ne og jobcentrene efter forudgående samtykke fra den, der
søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myn-
digheder, arbejdsløshedskasser m.v. giver de oplysninger
om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sag-
en.
21
2.6.2.1. Udveksling og indberetning af data samt digital
kommunikation
Ordningen efter lovforslaget er en arbejdsmarkedspolitisk
foranstaltning, og det foreslås derfor, at bestemmelserne om
det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområ-
det og Jobnet i kapitel 6 og bestemmelserne om dataansvar,
indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger i
kapitel 7 og bestemmelserne i kapitel 8 om kontrol i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.) også skal gælde for data for personer omfattet af lov-
forslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 21.
Det foreslås endvidere, at kapitel 4 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for lovfor-
slaget. Beskæftigelsesministeren får hermed bemyndigelse
til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder
om pligt til at anvende digital kommunikation for personer,
der er omfattet af ordningen. Dermed skabes der mulighed
for, at der fortsat kan være en obligatorisk digital kommuni-
kation mellem borgeren og jobcenteret.
2.6.2.2. Særligt om forholdet til persondataloven
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om behandling af persono-
plysninger (persondataloven), at indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at se-
nere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.
Det følger videre af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplys-
ninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige
og ikke må omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse
af de formål, hvortil oplysningerne indsamles og senere be-
handles.
Det følger endvidere af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3,
at behandlingen af en oplysning kan finde sted, hvis behand-
lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige.
Til brug for fastlæggelse af borgernes rettigheder og plig-
ter efter lovforslaget, får jobcentrene med forslaget til § 21
hjemmel til at indhente oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag i Beskæftigelsesministeriet. Oplysningerne
kan endvidere bruges til kontrol.
Hjemlen foreslås således givet til et udtrykkeligt og sag-
ligt formål og giver ikke arbejdsløshedskasserne eller job-
centrene adgang til at indhente eller pligt til at indberette
flere oplysninger, end det er nødvendigt, for at arbejdsløs-
hedskasserne og jobcentrene kan løse den opgave, som ord-
ningen indebærer.
I forbindelse med administrationen af kontantydelsen vil
kommunen i et vist omfang forudsætningsvist skulle be-
handle helbredsmæssige oplysninger, idet kontantydelsen
efter den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 4, og § 6, stk. 1, nr. 4,
udgør et højere beløb, hvis personen har bestemte dokumen-
terede psykiske lidelser. Der henvises til bemærkningerne til
disse bestemmelser vedrørende de konkrete lidelser, der in-
debærer en højere kontantydelse.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke
finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behand-
ling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvi-
dere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fast-
lægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens
§ 7, stk. 2, nr. 4.
Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger
om helbredsmæssige forhold i relation til administrationen
af kontantydelsen kan ske i medfør af persondatalovens § 7,
stk. 2, nr. 4.
Arbejdsløshedskasserne skal til brug for kommunernes ad-
ministration af ordningen videregive oplysninger om den
pågældende persons samlede forudgående forbrug af perio-
der med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder
med ret til særlig uddannelsesydelse og perioder med ar-
bejdsløshedsdagpenge, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløs-
hedsdagpenge m.v. Da ordningen omfatter personer, hvis ret
til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se og særlig uddannelsesydelse er ophørt, indikerer dette, at
det omhandler oplysninger om personer med længerevaren-
de ledighed. Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets
praksis være en indikation af væsentlige sociale problemer.
Oplysninger om væsentlige sociale problemer er omfattet
af persondatalovens § 8. Der gælder restriktive bestemmel-
ser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af føl-
somme oplysninger på det sociale område. For registrering
og indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gæl-
dende regler i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
I det omfang videregivelsen sker på anden måde end via
det fælles datagrundlag, vil personen skulle give samtykke
til, at arbejdsløshedskassen videregiver oplysningerne til
kommunen. Personen kan f.eks. give dette samtykke over
for arbejdsløshedskassen eller ved at personen i forbindelse
med ansøgningen til kommunen om kontantydelse giver
samtykke til, at kommunen indhenter oplysningerne fra ar-
bejdsløshedskassen, jf. også bemærkningerne i afsnit 2.6 om
samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget
ligger inden for rammerne af persondataloven.
2.7. Optjening af ret til ferie med kontanthjælp
2.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har
en person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp
i 12 sammenhængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie,
hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Per-
sonen er ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen, mens ferien
afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgø-
relse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan
højst udgøre 5 uger.
22
Det er efter de gældende regler i en betingelse for afhol-
delse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages
hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens af-
holdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker
den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for
personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive
enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen
afgørelse herom.
Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren
nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende må-
neder med uddannelses- eller kontanthjælp, herunder hvor-
dan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i
form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel
11 i samme lov kan indgå i opgørelsen.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at, der ved opgørelsen af 12 sammen-
hængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp
kan indgå perioder med ressourceforløbsydelse, perioder
med revalidering samt perioder med kontantydelse.
2.8. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.8.1. Gældende ret
En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhæ-
vede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene
enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer
fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie. Udbetaling sker på
baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til
den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i fe-
rieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannel-
sesydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontant-
hjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasnings-
orlov, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes
fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk.
3, i loven. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået
kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25
dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for
5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhæ-
vede feriepenge senest den 30. september efter ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 4, i loven.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie
også omfatter midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og kontantydelse efter lov
om kontantydelse.
Forslaget om, at § 34 b, stk. 3, også omfatter kontantydel-
se, er en konsekvens af, at der i forhold til kontantydelse er
det samme formål og hensyn (sikring mod dobbeltforsørgel-
se), som begrunder, at der også skal ske fradrag for f.eks. ar-
bejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
Det fremgår af pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger
til lov nr. 790 af 28. juni 2013 om ændring af lov om uddan-
nelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpenge-
ret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner, at i forbindelse med indførelse af den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse på et senere tidspunkt vil de nævnte
modregningsregler skulle udvides til også at omfatte den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Indførelsen af den mid-
lertidige arbejdsmarkedsydelse er sket ved lov nr. 1610 af
26. december 2013 om lov om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og flere andre love, som trådte i kraft den 30. december
2013. Med forslaget kommer det til at fremgå direkte af § 34
b, stk. 3, i loven, at bestemmelsen også omfatter midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Samtidig foreslås det, at særlig ydelse og ydelse efter lov
om børnepasningsorlov udgår af § 34 b, stk. 3, da disse
ydelser ikke længere eksisterer.
2.9. Konsekvensændringer af regler om folkepension og
førtidspension
2.9.1. Gældende ret
Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen-
sionstillægget til folkepensionister, der er gift eller samle-
vende med en person, som modtager bestemte forsørgelses-
ydelser (f.eks. kontanthjælp og ressourceforløbsydelse),
gælder særlige fradragsregler. Desuden indeholder lov om
social pension regler om, at en række bestemte forsørgelses-
ydelser skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydel-
sen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af
førtidspension.
Tilsvarende regler findes i lov om højeste, mellemste, for-
højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2.9.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsørgelsesydelserne opregnet i § 29, stk.
5, 2. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 4, § 32 d, stk. 1, i lov om social
pension udvides med kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som blev ind-
ført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 om lov om æn-
dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og flere andre love, som trådte i
kraft den 30. december 2013.
Det foreslås desuden, at forsørgelsesydelserne opremset i
§ 32 d, stk. 1, i lov om social pension udvides med ressour-
ceforløbsydelse og uddannelseshjælp, som blev indført ved
reformen af førtidspension og fleksjob, men ved en admini-
strativ fejl ikke blev indføjet i bestemmelsen i forbindelse
med reformens ikrafttræden 1. januar 2013.
I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v., foreslås det ligele-
des at tilføje kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se, ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp i opregnin-
gen af forsørgelsesydelser, hvor der gælder særlige regler
23
for opgørelse af fradragsbeløb for beregning af pensionstil-
læg m.v. for førtidspensionister, der er samlevende eller gift
med en person, der modtager de pågældende ydelser.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af be-
stemmelserne, at de også omfatter kontantydelse, midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, ressourceforløbsydelse og uddan-
nelseshjælp.
Forslaget er en konsekvens af, at det i forhold til kontant-
ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ressourceforløbs-
ydelse og uddannelseshjælp er de samme formål og hensyn,
som begrunder, at der f.eks. også skal ske fradrag for ar-
bejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
Endelig foreslås det at overgangsydelse udgår af oprems-
ningen af forsørgelsesydelser i § 26, stk. 3, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., da overgangsydelsesordningen er udfaset.
Med forslagene opdateres og konsekvensrettes bestem-
melserne.
2.10. Konsekvensændringer i lov om betaling af visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
2.10.1. Gældende ret
Kommunerne afholder udgifterne til uddannelse af perso-
ner, der som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats deltager i uddannelse på uddannelsesinstitutioner
m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler el-
lers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling
fra Undervisningsministeriet.
2.10.2. Den foreslåede ordning
Det forslås, at personer der modtager kontantydelse efter
lov om kontantydelse, omfattes af lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats m.m. Dette indebærer, at kommunerne
afholder udgifterne til uddannelse af personer i målgruppen
for kontantydelse, på samme måde som tilfældet er for f.eks.
jobparate kontanthjælpsmodtagere.
2.11. Konsekvensændringer i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner
2.11.1. Gældende ret
Den kommunale budgetgaranti i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner indebærer, at kom-
munerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommu-
nale udgifter på visse områder, herunder kontant- og uddan-
nelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse, førtidspension
og den særlige uddannelsesydelse samt kommunernes udgif-
ter til aktivering m.v. af f.eks. modtagere af kontant- og ud-
dannelseshjælp, revalidering og den særlige uddannelses-
ydelse. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskud-
det.
2.11.2. Den foreslåede ordning
Forslaget indebærer, at de kommunale udgifter til kontant-
ydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering,
herunder driftsudgifter til aktivering og løntilskud, samt til
befordring til modtagere af kontantydelse efter kapitel 13 e i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver omfattet af den
kommunale budgetgarantiordning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Kontantydelse
Personer, der har opbrugt den samlede ret til dagpenge og
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse får ret til et tilbud
om virksomhedspraktik og nytteindsats med kontantydelse,
såfremt personen henvender sig til jobcenteret herom. Perso-
ner, der modtager kontantydelse, må, udover kontanthjælp
med nedsat ydelse, ikke være berettigede til andre ordninger
med offentlig forsørgelse. Personer over 30 år får ret til en
kontantydelse på henholdsvis 80 pct. af dagpengesatsen for
personer med forsørgerpligt over for børn og 60 pct. af dag-
pengesatsen for personer uden forsørgerpligt over for børn.
Ydelsen for unge under 30 år sidestilles med kontanthjælps-
systemet, de modtager dermed kontantydelse på ungesats.
Kontantydelsen er uafhængig af formue og civilstatus, og
kan tidligst udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor
personen henvender sig til jobcenteret.
Set i lyset af underskuddet på den strukturelle og faktiske
saldo i 2015 må nye tiltag hverken svække den strukturelle
eller faktiske saldo. Det indebærer, at der skal tilvejebringes
fuld finansiering af såvel den faktiske som den strukturelle
virkning af nye tiltag.
Det sikres med kontantydelsen ved en fuld finansiering af
den strukturelle saldovirkning, som afspejler de direkte mer-
udgifter til indkomstoverførsler samt virkningen af ændret
adfærd, korrigeret for mindreudgifter til øvrige indkomst-
overførsler efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, samt
skat og tilbageløb af lønindkomst ved ændret beskæftigelse.
Samlet skønnes forslaget således at indebære en forvær-
ring af den strukturelle offentlige saldo med 610 mio. kr. i
2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017.
Saldovirkningen afspejler hovedsageligt en svækkelse af
den strukturelle beskæftigelse på i størrelsesordenen om-
kring 2.100 personer i 2015, 1.200 personer i 2016 og 100
personer i 2017. Den svækkede beskæftigelse kan i 2015
primært henføres til modtagere af dagpenge og arbejdsmar-
kedsydelse, der med udsigt til den nye ordning har en redu-
ceret afgang til beskæftigelse. Det indebærer merudgifter til
indkomstoverførsler og aktivering og et reduceret skattepro-
venu fra alternativ lønindkomst.
Virkningen på beskæftigelsen og de strukturelle offentlige
finanser tager afsæt i de samme beregningsforudsætninger,
som blev anvendt ved Aftale om midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse (2013) og Aftale om genopretning af dansk øko-
nomi (2010).
24
Forslagets budgetvirkning tager afsæt i, at det skønnes, at
ca. 3.150 helårspersoner vil modtage kontantydelse i 2015
til 2017, når der tages højde for det skønnede ledighedsni-
veau m.v. i perioden. Forslaget vil på den baggrund medføre
en budgetvirkning, der afspejler de skønnede faktiske of-
fentlige merudgifter til kontantydelse samt udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering og befordringsgodtgørelse.
Udgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreud-
gifter til kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der el-
lers ville være overgået til kontanthjælp, jf. tabel 1. Budget-
virkningen er ekskl. adfærd og ekskl. skat og tilbageløb via
afgiftssystem.
Kommunerne får ansvar for at administrere ordningen og
udbetale kontantydelse til ledige i målgruppen, der opfylder
betingelserne herfor. Kommunerne er forpligtede til at give
et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter per-
sonens henvendelse. Kommunernes forpligtelse og admini-
stration af ordningen vurderes at medføre en øget opgave for
kommunernes svarende til administrative merudgifter i stør-
relsesordenen af ca. 29,1 mio. kr. i 2015 til 2017, jf. tabel 1.
Kommunerne får refunderet deres forsørgelsesudgifter til
ordningen efter samme principper, som gælder for kontant-
hjælp. Forsørgelsesudgifterne finansieres via en ny særskilt
statslig bevilling. Refusionssatserne er 50 pct. af forsørgel-
sen ved perioder i virksomhedspraktik eller nytteindsats og
30 pct. i perioder, hvor den enkelte er passiv ydelsesmodta-
ger. Kommunernes under ét kompenseres for den resterende
del af udgifterne via. budgetgarantien.
Kommunerne får refunderet deres udgifter til vejledning
og opkvalificering ("opkvalificeringsjob"), løntilskud, jobro-
tation og befordringsgodtgørelse efter de principper, der
gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. For vejled-
ning og opkvalificering vil der være 0 pct. i driftsrefusion
under kontantydelsesordningen, da der tidligst udløses refu-
sion for vejledning og opkvalificering 9 måneder fra en per-
sons første henvendelse til kommunen om hjælp, og de le-
dige vil kunne høre under kontantydelsesordningen i 6 må-
neder. Kommunerne under ét kompenseres dog for udgifter
til opkvalificeringsjob via budgetgarantien.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af lovfor-
slaget er beregnet på baggrund af de refusionssatser, der
fremgår af lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., (jf. Reform af
beskæftigelsesindsatsen), hvormed staten vil refundere 60
pct. af udgifterne til jobrotationsydelse (mod nugældende
100 pct.). Herudover får kommunerne refunderet 50 pct. af
driftsudgifterne til udgifterne til befordring, mens kommu-
nerne under ét kompenseres for den resterende del af udgif-
terne via. budgetgarantien.
Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter på den
samlede offentlige budgetvirkning på 10,7 mio. kr. i 2015,
220,9 mio. kr. i 2016 og 106,8 mio. kr. i 2017. Heraf vil sta-
ten samlet have merudgifter på 4,8 mio. kr. i 2015, 102,6
mio. kr. i 2016 og 50,9 mio. kr. i 2017, og kommunerne vil
have merudgifter på 5,9 mio. kr. i 2015, 118,4 mio. kr. i
2016 og 55,8 mio. kr. i 2017, jf. tabel 1.
Tabel 1. Kontantydelse
Mio. kr. 2015 pl 2015 2016 2017
Stat 4,8 102,6 50,9
Heraf kontantydelse 5,2 107,2 53,1
Heraf aktivering og befordring 1,6 32,8 16,3
Heraf kontanthjælp og aktivering -2,0 -37,4 -18,5
Kommuner 5,9 118,4 55,8
Heraf kontantydelse 6,6 135,6 67,2
Heraf aktivering og befordring 1,6 31,8 15,8
Heraf kontanthjælp og aktivering -3,7 -69,6 -34,3
Heraf administration 1,4 20,6 7,2
I alt 10,7 220,9 106,8
Budgetgaranti 4,5 97,8 48,7
DUT 1,4 20,6 7,2
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Kontantydelsen er en ydelse ved arbejdsløshed i relation
til forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale
25
sikringsordninger. Dette betyder, at den pågældende har mu-
lighed for at modtage ydelsen i op til 3 måneder under job-
søgning i et andet EU/EØS-land efter de regler, der gælder
efter forordningen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt i høring i perioden fra den
19. december 2014 til den 6. januar 2015 hos følgende myn-
digheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ATP,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionæ-
rer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tje-
nestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgi-
verforening, Kristelig Fagbevægelse og Rigsrevisionen.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Staten:
2015: -2,0 mio. kr.
2016: -37,4 mio. kr.
2017: -18,5 mio. kr.
Kommunerne:
2015: -3,7 mio. kr.
2016: -69,6 mio. kr.
2017: -34,3 mio. kr.
Staten:
2015: 6,8 mio. kr.
2016: 140,0 mio. kr.
2017: 69,4 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 8,2 mio. kr.
2016: 167,4 mio. kr.
2017: 83,0 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Staten:
2015: 0,0 mio. kr.
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 0,0 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 0,0 mio. kr.
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 0,0 mio. kr.
Staten:
2015: 0,0 mio. kr.
2016: 0,0 mio. kr.
2017: 0,0 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 1,4 mio. kr.
2016: 20,6 mio. kr.
2017: 7,2 mio. kr.
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Kontantydelsen er en ydelse ved arbejdsløshed i relation til forordning (EF) nr. 883/04 om koor-
dinering af de sociale sikringsordninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at personer, som fra den 5. januar
2015 har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge og pe-
rioder med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. §§
52 k, stk. 4, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., får ret til en ny midlertidig ydelse – kontantydel-
se. Kontantydelsen kan ydes for ¼ til ½ år afhængig af,
hvornår den 2-årige dagpengeperiode er opbrugt.
Det bemærkes, at der efter lovens ikrafttræden den 1.
marts 2015 ikke længere vil være personer, som vil have ret
til særlig uddannelsesordning/uddannelsesydelse.
Det bemærkes yderligere, at retten til arbejdsløshedsdag-
penge kan anses for opbrugt, dels ved at pågældendes ydel-
sesperiode på 2 år er opbrugt, dels ved at pågældendes refe-
renceperiode udløber. Efter gældende regler kan retten til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse forlænges med op til 6
måneder, hvis pågældende har været i ordinær beskæftigelse
i rettighedsperioden uden samtidig at have modtaget midler-
26
tidig arbejdsmarkedsydelse. Tidspunktet for udløb af pågæl-
dendes ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er således
afhængig af, om pågældende har haft beskæftigelse eller ej.
Retten til kontantydelse omfatter personer, der opbruger
retten til de nævnte ydelser i perioden fra den 5. januar 2015
til og med den 2. juli 2017. Overgang til kontantydelse vil
tidligst kunne blive aktuel i oktober 2015. Der henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Det foreslås i stk. 2, at ordningen er subsidiær i forhold til
andre offentlige forsørgelsesydelser under Beskæftigelses-
ministeriets lovgivning og udbetaling af førtids- og folke-
pension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. Forslaget omfatter derfor ikke personer, som er beretti-
get til f.eks. fuld uddannelses- eller kontanthjælp, seniorjob,
sygedagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension. Det
betyder, at personer, der er berettiget til delvis uddannelses-
eller kontanthjælp f.eks. som følge af arbejdsindtægter, vil
være omfattet, dog vil personer, der har fået nedsat hjælpen
som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik, ik-
ke være omfattet.
Forslaget betyder, at hvis en person, som får ret til kon-
tantydelse, opnår ret til folkepension en måned herefter, kan
personen ikke fortsætte med at modtage kontantydelse, men
skal overgå til folkepension, idet pågældende samtidig med
modtagelse af kontantydelsen opnår ret til folkepension.
En person, der har ret til fuld uddannelses- eller kontant-
hjælp på tidspunktet, hvor retten til dagpenge eller midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt, har ikke ret til kon-
tantydelse, så længe retten til fuld uddannelses- eller kon-
tanthjælp består.
Forslaget betyder omvendt, at personer, der på ansøg-
ningstidspunktet ikke har ret til fuld uddannelses- eller kon-
tanthjælp, vil have ret til kontantydelse og fortsætter på den-
ne ydelse, selvom pågældende efterfølgende måtte opnå ret
til fuld uddannelses- eller kontanthjælp. Dermed sikres, at
der ikke skal ske et ydelsesskift med de konsekvenser, det
eventuelt kan have for udmålingen af hjælpen (formue- og
ægtefælleafhængighed).
En person, som har ret til sygedagpenge på tidpunktet,
hvor retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er opbrugt, har ikke ret til kontantydelse, så længe
retten til sygedagpenge består. Overgangen til kontantydelse
kan ske efter anmodning herom efter sygdommens ophør, så
længe perioden med ret til kontantydelse ikke er opbrugt.
Det foreslås i stk. 3, at retten til kontantydelse indtræder
på det tidspunkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder
med midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Det bety-
der, at overgang til den ny ordning først kan ske, når en per-
son har opbrugt sin dagpengeret og retten til en given perio-
de med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det bemærkes, at
retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter gældende
regler er betinget af, at retten til perioder med særlig uddan-
nelsesordning/uddannelsesydelse er opbrugt. En person,
som opbruger sin ret til perioder med uddannelse og uddan-
nelsesydelse, vil således enten skulle overgå til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse eller ikke længere have ret til yderli-
gere ydelser, fordi den samlede ydelsesperiode til disse per-
soner vil overstige 3 år, og den samlede ydelsesperiode, der
er mulighed for efter dette lovforslag, dermed vil være op-
brugt. Derfor vil der ikke kunne være nogen personer, som
vil kunne overgå fra særlig uddannelsesordning/uddannel-
sesydelse til den ny kontantydelse.
Forslaget i stk. 3, betyder, at der er et fast tidspunkt for
følgende forhold:
– Hvornår retten til tilbud og kontantydelse indtræder, jf. §
1, stk. 1.
– Hvornår forbruget af rettighedsperioden begynder, jf. §
1, stk. 3.
– Hvornår muligheden for forlængelse af rettighedsperio-
den begynder, jf. § 2, stk. 6.
Det foreslås, at pågældende skal henvende sig til jobcente-
ret for at få ret til tilbud og modtage kontantydelse. Pågæl-
dendes rettighedsperiode vil uanset om dette er sket, løbe fra
det tidspunkt, hvor dagpengeretten og retten til perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er opbrugt.
Til § 2
Forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres efter gældende
regler altid i hele uger. Det betyder, at ydelsesperioden altid
vil slutte ved en uges udløb. I aftale om finanslov for 2015
er målgruppen afgrænset i forhold til, hvilket halvår deres
ydelsesret udløber. Denne angivelse er imidlertid ikke præ-
cis nok i forhold til opgørelse af forbrug af ydelsesperioder.
Det foreslås derfor i stk. 1, at målgruppen periodemæssigt
afgrænses ved brug af datoangivelser, der svarer til udløb af
en ydelsesuge. Datoerne er i forhold til finanslovaftalens
halvårsangivelser fastsat således, at den enkelte får den
længst mulige ydelsesperiode.
Hensigten med indførelsen af ret til kontantydelse er at
sikre forsikrede ledige uden anden mulig offentlig forsørgel-
se et forsørgelsesgrundlag, når retten til arbejdsløshedsdag-
penge og perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er opbrugt.
Det foreslås videre i stk. 1, at en person samlet har ret til
at modtage den ny kontantydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdag-
penge i en periode, der udgør:
1) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
2) 3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpenge-
ret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3.
januar 2016.
3) 2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med den
3. juli 2016.
27
4) 2 ½ år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1.
januar 2017.
5) 2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpen-
geret, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den
2. juli 2017.
Det bemærkes, at personer, som mister dagpengeretten før
den 5. januar 2015, efter gældende regler har ret til en sam-
let ydelsesperiode på 3 år eller mere. Disse personer vil der-
for ikke kunne opnå ret til den ny kontantydelse.
Det foreslås i stk. 2, at længden af den samlede ydelsespe-
riode opgøres på grundlag af, hvornår den 2-årige dagpenge-
ret er opbrugt. Ved den 2-årige dagpengeperiode forstås for-
brug af dagpenge efter den 1. juli 2010, jf. § 55, stk. 1, jf. §
55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det be-
mærkes yderligere, at udtrykket ”den 2-årige dagpengeret”
forstås således, at der ikke skal tages hensyn til en persons
eventuelle forlængelse af dagpengeretten i 2. halvår af 2012,
jf. lov nr. 267 af 27. marts 2012. Disse personers ”2-årige
dagpengeret” vil altid være udløbet i 2. halvår af 2012.
Spørgsmålet har betydning i de situationer, hvor den forlæn-
gede dagpengeret på 2 ½ år udløber efter den 5. januar 2015.
Dette kan være tilfældet ved forlængelse af dagpengeperio-
den som følge af f.eks. sygdom og barsel. Disse personer
har efter gældende regler en samlet ydelsesperiode på 4 år
bestående af dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
og vil derfor ikke være omfattet af målgruppen for nærvæ-
rende lovforslag.
Det foreslås i stk. 3, at perioden med ret til kontantydelse
udgør den samlede ydelsesperiode fratrukket perioder med
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til
særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge udbe-
talt for perioder efter den 1. juli 2010. Perioden opgøres i
uger og løber fra tidspunktet for rettighedens indtræden, jf. §
1, stk. 3. Dermed sikres en umiddelbar sammenhæng til op-
gørelsen af forbrug af arbejdsløshedsdagpenge og perioder
med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås i stk. 4, at hvis en persons dagpengeret udlø-
ber som følge af, at pågældendes referenceperiode udløber,
jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og §
2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i
lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., uden at ydelsesperioden, herun-
der eventuel forlængelse af ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i
lov nr. 267 af 27. marts 2012, er opbrugt, så indgår den del
af pågældendes 2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel
forlængelse, som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpenge-
retten. Det betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid
opgøres som minimum 2 år og afhængig af pågældendes
eventuelle forlængelse af dagpengeperioden som minimum
2½ år.
Det foreslås i stk. 5, at den samlede periode med kontant-
ydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannel-
sesydelse og arbejdsløshedsdagpenge efter stk. 1, og perio-
der, der forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forud for den 1. juli
2010, højst kan udgøre 3 år. Ved opgørelsen medregnes kun
perioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved
opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt ydelsespe-
riode, jf. forslaget til § 2, stk. 4.
Længden af perioden med kontantydelse afgøres således
af de nævnte tre forhold i stk. 1 og 2, jf. stk. 4, stk. 3, og stk.
5:
– Tidspunktet for udløbet af den 2-årige dagpengeret, her-
under eventuel udløb af arbejdsløshedsdagpengenes re-
ferenceperiode (stk. 1 og 2, jf. stk. 4).
– Samlet forbrug af ydelser efter 1. juli 2010 (stk. 3).
– Maksimal samlet ydelsesperiode på 3 år - opgjort som
udbetalte ydelser og rettighedsperioder efter seneste ind-
placering i en dagpengeperiode både før og efter 1. juli
2010 (stk. 5.)
Det foreslås i stk. 6, at perioden med ret til kontantydelse
(rettighedsperioden) kan forlænges med op til 13 uger (for-
længelsesperioden) med perioder med arbejde, som kan
medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter prin-
cipperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – det
vil sige beskæftigelse, hvortil der ikke er ydet offentligt løn-
tilskud til lønnen. Rettighedsperioden kan aldrig række ud-
over den samlede længde af rettighedsperioden og forlæn-
gelsesperioden på højst 13 uger, hvilket betyder, at man skal
gøre brug af sine rettigheder inden for denne samlede perio-
de. Forlængelsesperioden påbegyndes ved udløbet af rettig-
hedsperioden.
Eksempel:
Det betyder at en person, som f.eks. har en rettighedsperi-
ode på 13 uger i hvilke, der er fuld beskæftigelse i 5 af uger-
ne, kan afholde 5 uger med ret til kontantydelse og tilbud i
forlængelse af den oprindelige rettighedsperiodes udløb.
Hvis pågældende ikke anmoder om kontantydelse og tilbud
inden for forlængelsesperioden på 5 uger, fortabes retten til
ydelse og tilbud.
Eksemplet ovenfor ændres således, at pågældende arbej-
der fuld tid i 15 uger efter rettighedsperiodens indtræden.
Forlængelsesperioden kan højst udgøre 13 uger. Pågældende
kan herefter afholde 11 uger med ret til kontantydelse og til-
bud efter udløbet af de 15 ugers beskæftigelse. Det skyldes,
at pågældende samlet kan gøre brug af sine rettigheder in-
denfor en samlet periode på 26 uger regnet fra rettighedspe-
riodens indtræden.
Med forslaget sikres, at den ledige har et økonomisk inci-
tament til at påtage sig beskæftigelse, herunder beskæftigel-
se af kortere varighed.
Grundlaget for forlængelsen er det antal løntimer, som
indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. ovenfor. Alle
løntimer kan medregnes, uanset at der i perioden samtidig er
udbetalt kontantydelse. Det bemærkes, at det udførte arbejde
medfører fradrag i kontantydelsen efter lovens § 8, stk. 2.
Foreligger der ikke oplysninger om antal løntimer, bereg-
nes timetallet ud fra indtægten fra arbejdet divideret med en
28
omregningsfaktor, jf. § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
De opgjorte timer omregnes til uger ved at dividere med
37 timer. Der rundes op til nærmeste hele antal uger. Der-
med stilles den enkelte bedst muligt.
Beskæftigelsen skal ligge efter det tidspunkt, hvor dag-
pengeretten eller retten til perioder med midlertidig arbejds-
markedsydelse er opbrugt. Det er ikke et krav, at der er an-
modet om kontantydelse efter § 3, eller der er søgt om tilbud
m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Opgørelsen skal foretages pr. udbetalingsperiode, jf. §
18, stk. 2.
Forlængelse af rettighedsperioden sker på grundlag af be-
skæftigelse, der ligger efter tidspunktet for indtræden af ret-
tighedsperioden, jf. lovens § 1, stk. 3. I langt de fleste tilfæl-
de vil der ske umiddelbar overgang fra arbejdsløshedsdag-
penge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til kontant-
ydelse og tilbud efter denne lov. Det betyder, at forlængel-
sesperioden vil ligge i perioder for hvilke, der udbetales
kontantydelse.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor beskæftigel-
se ligger efter rettighedsperiodens indtræden, men inden på-
gældende har anmodet om kontantydelse efter lovens § 3
ved at anmode om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Dette har imidlertid ikke betyd-
ning for muligheden for forlængelse af rettighedsperioden,
da det udelukkende er en betingelse, at beskæftigelsen ligger
i rettighedsperioden.
Eksempel:
Det betyder, at hvis en person f.eks. opbruger sin ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 4. oktober
2015 og har fuldtidsbeskæftigelse fra den 5. oktober 2015
og bliver ledig fra mandag den 19. oktober 2015, hvor på-
gældende anmoder om kontantydelse og tilbud, så vil på-
gældendes rettighedsperiode blive forlænget med 2 uger.
De opgjorte timer i udbetalingsperioden, jf. lovens § 18,
stk. 2, omregnes til uger ved at dividere med 37 timer. Der
rundes op til nærmeste hele antal uger. Det herefter opgjorte
ugeantal forlænger pågældendes periode med ret til tilbud
og kontantydelse.
Hvis en person f.eks. i løbet af en udbetalingsperiode har
haft løbende beskæftigelse svarende til 50 timer i perioden,
så omregnes disse timer således:
50 timer : 37 timer= 1,35 uge
Dette rundes op til 2 uger.
Opgørelsen af forlængelsen af rettighedsperioden kan
kommunen foretage løbende, og den skal senest være sket
ved udløb af pågældendes periode med ret til tilbud og kon-
tantydelse efter loven. Opgørelsen skal foretages for hver
udbetalingsperiode.
Kommunerne skal foretage opgørelsen af, hvor lang en
periode den enkelte har ret til tilbud m.v. efter kapitel 13 e i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kontantydelse efter
nærværende lov. Til brug herfor foreslås det i stk. 7, at ar-
bejdsløshedskassen skal oplyse kommunen om den pågæl-
dende persons forudgående forbrug af perioder med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, perioder med ret til sær-
lig uddannelsesydelse og perioder med arbejdsløshedsdag-
penge. Kommunen skal lægge arbejdsløshedskassens opgø-
relse til grund ved fastlæggelsen af perioden med ret til til-
bud og kontantydelse efter nærværende lov. Denne opgørel-
se betragtes som en afgørelse efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og kan påklages efter reglerne i denne lovs
§ 98.
Det bemærkes, at det ikke altid vil være muligt for en ar-
bejdsløshedskasse at opgøre det faktiske tidspunkt for en
persons ophør af midlertidig arbejdsmarkedsydelse før op til
6 – 8 uger efter, at denne ret er ophørt. Når en borger hen-
vender sig til kommunen om kontantydelse og tilbud efter
denne lov, vil kommunen således ikke have en præcis viden
om udfaldstidspunktet og heller ikke i hvor lang tid, borge-
ren vil have ret til den nye kontantydelse. Det kan derfor
være relevant for kommunen, at den i det konkrete tilfælde
kontakter arbejdsløshedskassen direkte.
Til § 3
Forslaget om at indføre en ny forsørgelsesydelse i form af
kontantydelse skal sikre ledige uden anden mulighed for of-
fentlige forsørgelse en aktiv indsats med kontantydelse, når
personerne har opbrugt den samlede ret til arbejdsløsheds-
dagpenge og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås derfor i stk. 1, at når en person henvender sig
til jobcenteret og anmoder om tilbud om virksomhedsprak-
tik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, har personen fra dette tidspunkt ret til
kontantydelse.
Kommunen har efter § 5 i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område pligt til at behandle ansøg-
ninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulighe-
der, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan
søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden
lovgivning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt.
2.6.2., vil kontantydelsen blive omfattet af lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område, og kommu-
nen skal derfor vejlede personen om, at den pågældende i
det omfang, personen ikke er berettiget til fuld uddannelses-
eller kontanthjælp, kan være berettiget til at modtage kon-
tantydelse.
Vejledningspligten indebærer endvidere, at kommunen
har pligt til at vejlede om muligheden for at få kontantydel-
se, når en person søger om uddannelses- eller kontanthjælp
ved udløbet af et sygedagpengeforløb. Kommunen skal her-
udover vejlede en sygedagpengemodtager om muligheden
for kontantydelse, hvis personen oplyser kommunen om, at
den pågældende ikke vil være berettiget til arbejdsløsheds-
dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse ved udløbet af syge-
dagpengeforløbet.
Hvis en person i målgruppen henvender sig til kommunen
for at anmode om uddannelse- eller kontanthjælp eller kon-
29
tantydelse ved at anmode om tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats, vil kommunen, inden den træffer afgørel-
se om, hvilken ydelse den pågældende er berettiget til, skul-
le vurdere, om personen er berettiget til fuld uddannelses-
eller kontanthjælp, eller om den pågældende alene vil være
berettiget til nedsat uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis
personen alene har ret til nedsat uddannelses- eller kontant-
hjælp, kan den pågældende overgå til kontantydelse, hvis de
øvrige betingelser for dette er opfyldt, jf. § 10. Dette gælder
også ved henvendelser efter forslaget til stk. 2.
Der skal derfor ikke først anmodes om uddannelses- eller
kontanthjælp og derefter, når kommunen har truffet afgørel-
se om, at personen ikke er berettiget til fuld uddannelses- el-
ler kontanthjælp, på ny anmodes om kontantydelse.
For at være berettiget til kontantydelse er det bl.a. en be-
tingelse, at personen opfylder de krav, der stilles om rådig-
hed i forslaget til § 10, bl.a. om tilmelding som arbejdssø-
gende på Jobnet.
I lovforslaget stilles ikke formelle krav til, hvordan en
henvendelse om tilbud om virksomhedspraktik eller nytte-
indsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats med kontantydelse skal ske, og kommunerne kan så-
ledes selv tilrettelægge arbejdsgange og procedure i forbin-
delse med henvendelser om at blive omfattet af ordningen.
Kommunerne fastsætter proceduren for, hvorledes ansøg-
ning om kontantydelse skal ske, f.eks. kan kommunen fast-
sætte krav om, at henvendelsen skal ske ved personligt
fremmøde. Hvis en person på grund af f.eks. sygdom er for-
hindret i at møde op personligt og kontakter kommunen
f.eks. telefonisk, bør kommunen foretage en vurdering af,
om denne henvendelse kan anses som en ansøgning om at
deltage i ordningen med kontantydelse. Det vil være natur-
ligt, at kommunerne på deres hjemmeside giver nærmere
oplysning om den nærmere fremgangsmåde ved henvendel-
ser om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats med kontantydelse.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, fremgår det, at jobparate kontanthjælps-
modtagere skal tilmelde sig som arbejdssøgende, og kom-
munen skal sørge for, at det sker. Ved digital tilmelding
modtager den ledige en elektronisk kvittering som doku-
mentation for tilmelding. Ved tilmelding på Jobnet skal per-
sonen henvende sig personligt i jobcenteret på den første åb-
ningsdag efter tilmeldingen med henblik på at få foretaget
en indledende vurdering.
Det foreslås videre i stk. 2, at hvis personen retter henven-
delse til jobcenteret om, at personen på ny ønsker tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats inden afslutningen af det
igangværende tilbud, jf. forslaget til stk. 1, bliver personen
berettiget til kontantydelse fra det tidspunkt, hvor tilbuddet
er afsluttet. Hvis personen retter henvendelse til jobcenteret
om, at personen på ny ønsker tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats efter at et tilbud, jf. stk. 1, er afsluttet, bli-
ver personen berettiget til kontantydelse fra henvendelses-
tidspunktet.
Det indebærer, at hvis en person efter, at personen har af-
sluttet et tilbud, ikke retter henvendelse til jobcenteret om, at
personen ønsker et nyt tilbud i ordningen, vil personen ikke
kunne modtage kontantydelse fra det tidspunkt, hvor et til-
bud er ophørt og frem til, den pågældende igen anmoder
jobcenteret om et tilbud om virksomhedspraktik eller nytte-
indsats. Personen vil ikke kunne få efterbetalt kontantydelse
fra tidspunktet for afslutningen af et tilbud og indtil det tids-
punkt, hvor personen har anmodet om et nyt tilbud efter ord-
ningen.
Det foreslås i stk. 3, at jobcenteret har pligt til ved afgivel-
se af tilbud efter ordningen at vejlede personen om tids-
punktet for ophør af tilbud, og om at personen alene er be-
rettiget til kontantydelse, hvis pågældende retter henvendel-
se til kommunen om nyt tilbud, jf. stk. 1 og 2.
Baggrunden for forslaget om pligt til at vejlede om tids-
punktet for ophør af ydelsen er at sikre, at personen er vej-
ledt om, at personen alene kan få kontantydelse, hvis den
pågældende på ny retter henvendelse til kommunen om, at
personen ønsker at deltage i et nyt tilbud efter ordningen.
Hvis personen ikke har fået vejledning om, hvornår tilbud-
det ophører, og hvad den pågældende skal gøre for igen at
blive berettiget til kontantydelse, kan kommunen først stop-
pe ydelsen inden for rimelig tid efter, at vejledning er givet.
Det foreslås i stk. 4, at personer har ret til kontantydelse
uden hensyn til egen formue eller ægtefælles/samlevers ind-
tægts- og formueforhold. Det indebærer, at en person, der i
dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen for-
mue eller ægtefælles/samlevers indkomst eller formue, som
minimum er sikret en ydelse, der svarer til henholdsvis 80
og 60 pct. af højeste dagpenge, hvis den pågældende er fyldt
30 år. Personer, der ikke er fyldt 30 år, er sikret en ydelse,
der svarer til ungesatserne på kontanthjælpsområdet. Se
nærmere om ydelsesmodtagerens indtægter, herunder ar-
bejdsindtægter i forslaget til §§ 8 og 9.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at der ydes kontantydelse på to satser
til personer, som er fyldt 30 år. Ydelsen svarer til henholds-
vis 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for
personer med forsørgelsespligt over for børn og 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for andre. Dette
svarer til de gældende kontanthjælpssatser for personer, der
er fyldt 30 år.
Med forslaget til stk. 1, vil kontantydelsen for personer,
som er fyldt 30 år, udgøre et månedligt beløb (2015-niveau)
på
14.416 kr. for personer som har forsørgelsespligt over for
børn, og
10.849 kr. for andre personer.
En person, der modtager kontantydelse efter forslaget til
§§ 5 og 6, som fylder 30 år, vil fra det tidspunkt i måneden,
hvor personen fylder 30 år, være berettiget til at modtage
kontantydelse med voksensatsen.
I stk. 2 foreslås, at det er en betingelse for at modtage for-
sørgersats, at børnene opholder sig her i landet.
30
Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen.
Det vil sige, at en person også betragtes som forsørger, hvis
børnene bor i et andet EU/EØS land.
Til § 5
Forslaget til § 5 følger de gældende regler for kontant-
hjælp for jobparate unge under 30 år.
I stk. 1, foreslås det, at kontantydelsen til personer under
30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse
(en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu)
eller en videregående uddannelse), ydes med en ungesats,
der udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på
1) 13.779 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. dog stk. 4,
2) 9.640 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge,
4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge
forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i nr. 4,
6) 6.992 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor
hos en eller begge forældre,
7) 3.374 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre,
8) 6.992 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
9) 3.374 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre.
Efter forslaget vil ungesatsen for personer, som ikke har
forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, svare til kon-
tanthjælpssatsen for unge under 30 år. For unge under 30 år,
der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, fore-
slås det, at de får en kontantydelsessats, som svarer til kon-
tanthjælpssatsen for tilsvarende gruppe. Satsen udgør et lidt
højere niveau end SU.
Forslaget indebærer, at forsørgere, der modtager kontant-
ydelse for personer under 30 år, og som ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, idet de
ikke har barnet hos sig og eventuelt også lever i et samlivs-
forhold, vil modtage den samme ungesats.
Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammen-
hæng den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af
SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelses-
søgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra
børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og perso-
nen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet
hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
I forslaget til stk. 2, nr. 3, foreslås det, at for kvinder, der
er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil kontan-
tydelsen udgøre 10.849 kr. (2015-niveau), hvilket svarer til
kontantydelsen for voksne ikke-forsørgere.
Med forslaget til stk. 2, nr. 4, vil kontantydelsen til en per-
son, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i
bestemmelsen og har forsørgelsespligt over for børn - herun-
der børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der
svarer til kontantydelsessatsen for voksne forsørgere svaren-
de til 14.416. kr. (2015-niveau).
Med forslaget til stk. 2, nr. 5, vil kontantydelsen til en per-
son, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i
bestemmelsen, og som ikke har forsørgelsespligt over for
børn, udgøre en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for
voksne ikke-forsørgere svarende til 10.849 kr. (2015-ni-
veau), hvis den pågældende ikke er hjemmeboende..
I stk. 2, foreslås det, at en person, der har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydel-
se efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er
bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af
ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Kontantydelse, barselstillæg og månedligt tillæg til børnebi-
drag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).
I stk. 3, foreslås det, at kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og
stk. 2, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.
Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen.
Det vil sige, at man kan modtage forsørgersats, hvis børnene
bor i et andet EU/EØS land.
I stk. 4, foreslås det, at for en enlig forsørger, der ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelser-
ne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen
med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til,
hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag var opfyldt.
Det foreslås, at det samme skal gælde for en enlig forsør-
ger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som
følge af, at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om
social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det medfører, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis
barn bliver anbragt uden for hjemmet, vil modtage kontant-
ydelse som enlig forsørger, selvom forælderen under anbrin-
gelsen ikke modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskud-
sloven. Det betyder, at selv om børnetilskuddet bortfalder
ved anbringelsen, vil den unge enlige forsørger bevare for-
sørgersatsen ved modtagelse af kontantydelse.
I stk. 5, foreslås det, at kommunen yder et barselstillæg til
personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og
31
adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelser-
ne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13
og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption.
Forslaget har til formål at sikre, at modtagere af kontant-
ydelse med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption
får ret til barselstillæg fra det tidspunkt, hvor de har ret til
ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. forslaget til §
11.
I stk. 6, foreslås det, at barselstillægget udgør et månedligt
beløb (2015-niveau) på
1) 637 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter
stk. 1, nr. 1,
2) 4.776 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 2,
3) 3.857 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 6, og
4) 7.475 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 7.
I stk. 7, foreslås det, at personer, der modtager kontant-
ydelse efter stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, ikke kan modtage et bar-
selstillæg til kontantydelsen.
Til § 6
Forslaget til § 6 følger de gældende regler for uddannel-
seshjælp for uddannelsesparate unge under 30 år.
I stk. 1, foreslås det, at kontantydelsen til personer under
30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, udgør et månedligt beløb (2015-niveau) på
1) 11.888 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag, jf. dog stk. 4,
2) 8.319 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem-
met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef-
ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag,
3) 10.849 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret
12. svangerskabsuge,
4) 14.416 kr. for personer, der har en dokumenteret psy-
kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizo-
typisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, kor-
terevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotio-
nelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og
har forsørgelsespligt over for børn,
5) 10.849 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge
forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som
anført i nr. 4,
6) 5.945 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor
hos en eller begge forældre,
7) 2.562 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en
eller begge forældre,
8) 5.945 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
9) 2.562 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller
begge forældre.
Forslaget indebærer, at forsørgere, der modtager kontant-
ydelse for personer under 30 år uden en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, og som ikke har erhvervet ret til eks-
tra børnetilskud efter børnetilskudsloven, idet de ikke har
barnet hos sig og eventuelt også lever i et samlivsforhold,
vil modtage den samme ungesats.
Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammen-
hæng den definition, som følger af SU-loven. Det fremgår af
SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelses-
søgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra
børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og perso-
nen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet
hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
I forslaget til stk. 1, nr. 3, foreslås det, at for kvinder, der
er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil kontan-
tydelsen udgøre 10.849 kr. (2015-niveau), hvilket svarer til
kontantydelsen for voksne ikke-forsørgere.
Med forslaget til stk. 1, nr. 4, vil kontantydelsen til en per-
son, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i
bestemmelsen og har forsørgelsespligt over for børn - herun-
der børn, der ikke bor hjemme - blive udmålt til en sats, der
svarer til kontantydelsessatsen for voksne forsørgere svaren-
de til 14.416. kr. (2015-niveau).
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, vil kontantydelsen til en per-
son, der har en dokumenteret psykisk lidelse, som anført i
bestemmelsen, og som ikke har forsørgelsespligt over for
børn, udgøre en sats, der svarer til kontantydelsessatsen for
voksne ikke-forsørgere svarende til 10.849 kr. (2015-ni-
veau), hvis den pågældende ikke er hjemmeboende.
I stk. 2 foreslås det, at en person, der har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager kontantydel-
se efter stk. 1, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er
bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af
ydelsen, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden.
Kontantydelse, barselstillæg og månedligt tillæg til børnebi-
drag kan samlet højst udgøre 14.416 kr. (2015-niveau).
Det foreslås i stk. 3, at kontantydelse efter stk. 1, nr. 4, og
stk. 2, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet.
Det bemærkes, at dette ikke gælder for EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen,
eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskom-
ster. Det vil sige, at en person kan modtage forsørgersatsen,
hvis børnene bor i et andet EU/EØS land.
I stk. 4, foreslås det, at for en enlig forsørger, der ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelser-
ne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontantydelsen
med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til,
hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis ud-
betaling af børnebidrag var opfyldt. Det foreslås, at det sam-
me skal gælde for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1,
32
nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Det medfører, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis
barn bliver anbragt uden for hjemmet, vil modtage kontant-
ydelse som enlig forsørger, selvom forælderen under anbrin-
gelsen ikke modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskud-
sloven. Det betyder, at børnetilskuddet bortfalder ved an-
bringelsen, selv om den unge enlige forsørger bevarer for-
sørgersatsen ved modtagelse af kontantydelse.
Det foreslås i stk. 5, at kommunen yder et barselstillæg til
personer, som har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelser-
ne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §§ 9, 13
og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption, jf. dog stk. 7.
Forslaget har til formål at sikre, at modtagere af kontant-
ydelse med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption
får ret til barselstillæg fra det tidspunkt, hvor de har ret til
ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. forslaget til §
11.
Det foreslås i stk. 6, at barselstillægget udgør et månedligt
beløb (2015-niveau) på
1) 2.528 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 1,
2) 6.097 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 2,
3) 4.904 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 6,
4) 8.287 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 7,
5) 1.047 kr. for personer, der modtager kontantydelse ef-
ter stk. 1, nr. 8, og
6) 812 kr. for personer, der modtager kontantydelse efter
stk. 1, nr. 9.
Endelig foreslås det i stk. 7, at personer, der modtager
kontantydelse efter stk. 1, nr. 3-5, ikke kan modtage et bar-
selstillæg til kontantydelsen.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at personer, der modtager kontant-
ydelse, bevarer retten til ydelsen under barsel eller sygdom.
Perioden med ret til kontantydelsen forlænges ikke på grund
af barsel eller sygdom. Derimod kan perioden med kontant-
ydelse forlænges som følge af perioder med arbejde, jf. for-
slaget til § 2, stk. 6.
Det foreslås i stk. 2, at kriminalforsorgen skal underrette
kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at
en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart for-
hold, modtager kontantydelse.
Samtidig foreslås det, at § 10, stk. 2, i lov om aktiv social-
politik finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at politiet
eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myn-
dighederne får formodning om, at en person modtager kon-
tantydelse, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på
varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, el-
ler
2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdel-
se her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt
en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge, der indebærer eller giver mulighed for friheds-
berøvelse.
3) Pligten til underretning vil give kommunen bedre og
hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af kon-
tantydelse, når betingelserne for at yde ydelsen, f.eks.
at man opfylder sin rådighedsforpligtelse ved bl.a. at
udnytte sine arbejdsmuligheder, ikke længere er op-
fyldt.
Det foreslås i stk. 3, at § 89, stk. 3, i lov om aktiv social-
politik, finder tilsvarende anvendelse for personer, der mod-
tager kontantydelse.
Det medfører, at kommunen kan udbetale kontantydelse
med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sand-
synligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe af-
gørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud. I den situation udbetales ydelsen under forudsætning
af, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af
Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalin-
gen af ydelsen oplyse modtageren om, at den udbetalte ydel-
se er foreløbig og med hvilken begrundelse samt tage forbe-
hold for tilbagebetaling.
Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og
Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske
tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder,
kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud som enlig forsørger. Dette gælder både for de personer,
der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer,
der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette
børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale
om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkom-
mende allerede har, f.eks. oplysningen om samliv/ikkesam-
liv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgnin-
gen om kontantydelse.
Det foreslås, at hvis kommunen i disse situationer anser
det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal
kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlige for-
sørgere. Kommunen skal ved meddelelsen af afgørelsen til
personen oplyse, at der er tale om en foreløbig vurdering af,
om personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. Der er
ikke tale om en endelig afgørelse om ret til ekstra børnetil-
skud, idet Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om
retten til ekstra børnetilskud.
Tilbagebetaling af hjælpen sker efter regler fastsat i med-
før af lovforslagets § 19, stk. 3. De fastsatte regler vil svare
til de regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv
socialpolitik.
33
Det foreslås, at det skal være en gyldighedsbetingelse for
adgang til tilbagebetaling, at kommunen senest ved udbeta-
ling af kontantydelsen oplyser modtageren om, at ydelsen er
foreløbig og begrundelsen herfor, og at der tages forbehold
for tilbagebetaling af ydelsen. Det vil sige, at kommunen
tager forbehold for, at der kan ske tilbagebetaling af ydelsen
som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetil-
skud. Det er således en forudsætning, at det står klart for
personen, at ydelsen kan blive krævet tilbagebetalt.
Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter reg-
ler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatte-
ministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale
bortfalder, hvis skyldneren trods påkravet udebliver med
ydelser. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3
år efter kontantydelsens ophør, uden at der har været økono-
misk mulighed for at gennemføre kravet.
Det foreslås i stk. 4, at § 96 a i lov om aktiv socialpolitik
finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager
kontantydelse.
Det fremgår af § 96 a, at hvis Udbetaling Danmark udbe-
taler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidrags-
betaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og
eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede
beløb til bidragsbetaleren udgør 14.416 kr. (2015-niveau) el-
ler derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbeta-
ler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbeta-
ling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det
børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.
Fradrag i hjælpen kan ikke foretages ved udbetaling af
hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i
hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to
børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Der kan alene
foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme
kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der for-
skudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan
der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt
svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.
Fradrag i hjælpen kan endvidere ikke foretages, hvis kom-
munen får underretning om, at anmodning om tvangsfuld-
byrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bi-
dragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje
eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kom-
munen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at
sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fo-
gedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet,
fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra måneden
efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes
fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemå-
let, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra 3 måne-
der efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.
Til § 8
I stk. 1, foreslås det, at hvis ydelsesmodtageren har ind-
tægter, skal disse trækkes fra i ydelsen krone for krone, jf.
dog forslaget til stk. 2 og 3, samt § 9. Dette gælder som ud-
gangspunkt alle løbende indtægter, herunder også offentlige
forsørgelsesydelser.
Da kontantydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes
fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt, jf. dog for-
slaget til § 9. Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtæg-
ten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag,
ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsordninger. Det
betyder, at det er den skattepligtige personlige indkomst, der
medfører fradrag i kontantydelsen.
I forslaget til stk. 2, fastsættes det - ligesom det gælder i
kontanthjælpssystemet - at har ydelsesmodtageren arbejds-
indtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, ses der ved beregningen af ydel-
sen efter §§ 4-6 bort fra 25,38 kr. (2015-niveau) pr. udført
arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke
beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned. For
personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetal-
let ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor,
som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det medfører, at inden, der foretages fradrag i kontanty-
delsen for arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktive-
ring, beregnes et fradrag pr. arbejdstime på 25,38 kr. før
skat.
Timefradraget modsvares af, at modtageren af kontant-
ydelse selv skal afholde udgifter ved at være i arbejde eller
tilbud f.eks. transportudgifter.
En person, der har deltidsarbejde, kan deltage i ordningen
og samtidig modtage kontantydelse. Da ordningen med kon-
tantydelse er målrettet en begrænset persongruppe og snæ-
vert tidsbegrænset, foreslås der ikke yderligere begrænsnin-
ger i forhold til deltidsarbejde end fradrag af indtægter, jf.
ovenstående. Hvis arbejdet har et sådant omfang, at det er til
hinder for, at tilbud m.v. efter ordningen kan gennemføres
eller fortsættes, bortfalder retten til kontantydelse. Personen
kan dog fortsætte forløbet med tilbud m.v. efter ordningen
med kontantydelse, hvis arbejdet ophører, under forudsæt-
ning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I forslaget til stk. 3, foreslås det, at feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er
ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social ser-
vice, bliver trukket fra i kontantydelsen, når ferien holdes.
Der kan kun foretages fradrag svarende til kontantydelsen
for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget
er bestemt til at dække.
Det medfører, at kontantydelsen er suspenderet i den peri-
ode, hvor modtageren af kontantydelsen holder ferie med fe-
riegodtgørelse.
Til § 9
Det foreslås, at reglerne om hvilke indtægter, der ikke fore-
tages fradrag for i kontantydelsen, skal svare til de gældende
regler i kontanthjælpssystemet. § 9 afgrænser, hvilke ind-
tægter der ikke fradrages i hjælpen.
Det foreslås i stk. 1, at der ikke foretages fradrag i kontant-
ydelse efter § 8 for:
34
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og
plejetillæg efter lov om social pension.
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
3) Vederlag som tilforordnet ved valg.
4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslo-
vens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fon-
de, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bort-
set fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov
om social service.
6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus
eller lignende behandlingsinstitutioner. Har indlæg-
gelsen varet i mere end 3 måneder, kan der dog fore-
tages fradrag svarende til den besparelse, der er en
følge af indlæggelsen.
7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til
nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde
og ulønnet, frivilligt arbejde.
8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvri-
ge offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse el-
ler dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen
mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og
den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra
efterbetalingen i to år efter udbetalingstidspunktet.
9) Lejeindtægter fra højest én logerende i ejer-, andels-
eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens reg-
ler, som modtageren af ydelse samtidig selv er bosid-
dende i.
10) Godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-
økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra.
Når kommunen skal beregne ydelsen til forældre, jf. for-
slaget til nr. 5, skal der ses bort fra såvel børns egne indtæg-
ter som indtægter, der vedrører børn, f.eks. børne- og unge-
ydelse, børnebidrag m.v.
Kommunen skal tillige se bort fra værdien af kost m.v.
under midlertidig indlæggelse på sygehuse og lignende be-
handlingsinstitutioner, f.eks. rekonvalescenthjem og be-
handlingsinstitutioner for alkoholikere, jf. forslaget til nr. 6.
Hvis indlæggelsen har varet mere end 3 måneder, kan
kommunen dog efter en konkret vurdering foretage fradrag i
ydelsen svarende til den besparelse, der er en følge af ind-
læggelsen. I den konkrete vurdering bør kommunen tage
hensyn til, at en enlig f.eks. kan have en betydelig besparel-
se ved ikke at skulle betale for mad m.v. Hvorimod en stor
familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en per-
son er indlagt igennem længere tid.
Det foreslås endvidere i nr. 8, at beløb til offentlig forsør-
gelse og øvrige offentlige sociale ydelser, som efterbetales
som følge af afgørelse eller dom, ikke skal fradrages i de
kommende udbetalinger af kontantydelse.
Det foreslås således, at kommunen ved udbetalingen af
kontantydelsen skal se bort fra indtægter i form af efterbeta-
ling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige sociale ydel-
ser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse,
eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndig-
hed, i Ankestyrelsen eller ved domstolene.
Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse
efter fradrag af den i perioden udbetalte kontantydelse, såle-
des at den efterbetaling, der ikke skal indgå i indtægtsopgø-
relsen efter kontantydelsesreglerne, er differencen mellem
den eventuelt udbetalte ydelse og den retmæssige ydelse.
På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om ef-
terbetaling af følgende ydelser:
– Arbejdsløshedsdagpenge
– Sygedagpenge
– Barselsdagpenge
– Uddannelses og kontanthjælp, herunder hjælp efter § 27
a (supplement til brøkpension)
– Særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørger-
byrde
– Ressourceforløbsydelse
– Særlig uddannelsesydelse
– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
– Revalideringsydelse
– Ledighedsydelse
– Efterløn
– Fleksydelse
Derudover vil det primært vedrøre efterbetaling af ydelser,
som administreres af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold f.eks. førtidspension, boligstøtte
og hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og kapitel 10 a i
lov om aktiv socialpolitik, integrationslovens kapitel 6 samt
servicelovens § 42. Efter forslagets indhold til nr. 9, ses der
bort fra lejeindtægter fra højest én logerende i ejer-, andels-
eller lejebolig. Det vil være en betingelse, at udlejning eller
fremleje af et eller flere værelser sker i overensstemmelse
med lejelovens regler. Det medfører blandt andet, at højst
halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan fremlejes, når
lejeren selv bor der, samt at det samlede antal beboere, der
bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum.
Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor
hele lejeindtægten er skattepligtig, og udgifterne til vedlige-
holdelse, varme og vand kan fradrages i skat.
Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at leje-
indtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den
bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må
ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som
personen selv er bosiddende i.
Den husleje, der indgår i beregningen af særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket
lejeindtægter fra værelsesudlejningen.
Med forslaget om lempeligere fradrag af lejeindtægter i
kontantydelsen fremmes ydelsesmodtagerens mulighed for
en stabil boligsituation, og der bidrages til, at personer, som
overgår til kontantydelse, kan blive i deres bolig. Efter for-
slaget til nr. 10, skal kommunen se bort fra godtgørelse for
varigt men og ikke-økonomisk skade samt indtægter, der
hidrører herfra.
35
Kommunen skal kun se bort fra disse indtægter, hvis an-
søgeren kan dokumentere, at indtægterne stammer fra så-
danne godtgørelser for varigt men og godtgørelser for ikke-
økonomisk skade.
I stk. 2, foreslås det, at der endvidere ikke foretages fra-
drag efter § 8 i kontantydelsen for erstatning for tab af er-
hvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar,
3) lov om arbejdsskadesikring, eller
4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstat-
ning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af per-
sonskade. De regler, der fastsættes, vil svare til de regler,
der gælder i kontanthjælpssystemet.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
at der ikke skal ske fradrag i kontantydelsen for en erstat-
ning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter:
1) lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsnet,
2) bekendtgørelse om statens erstatningsordning for delta-
gere i praktisk erhvervsorientering m.v.,
3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.,
eller
4) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel
ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse
med humanitært arbejde.
Opregningen af de indtægter, der ikke medfører fradrag i
kontantydelsen, er udtømmende.
Til § 10
Formålet med ordningen er at bringe den ledige tættere på
arbejdsmarkedet. For at deltage i ordningen skal den ledige
stå til rådighed for job og tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er derfor vigtigt, at der under hele forløbet er fokus på
job og den lediges jobsøgning, og at jobcenteret understøtter
og vejleder den ledige om jobsøgning og påser, at den ledige
søger relevante job og tager imod de job, som den enkelte
tilbydes.
Det foreslås i stk. 1, at personen skal stå til rådighed for
arbejde, herunder henvist arbejde og aktivt søge at udnytte
sine arbejdsmuligheder med henblik på at få arbejde i hele
perioden med kontantydelse. Som beskrevet nedenfor skal
personen deltage aktivt i tilbud efter ordningen.
De rådighedsbetingelser, der foreslås i stk. 2, svarer ligele-
des til principper, der er kendt på kontanthjælpsområdet. En
væsentlig forskel er dog, at rådighedspligten for kontanty-
delsesmodtagere ikke omfatter ægtefæller eller samlevere.
Det indebærer, at en person har ret til kontantydelse, selv
om ægtefællen eller samleveren ikke udnytter sine arbejds-
muligheder.
Det foreslås, at en person for at kunne modtage kontant-
ydelse som en del af rådighedspligten deltager i ordningen,
dvs. deltager aktivt i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Personer, der modtager kontantydelse, forudsættes at være
jobparate, og den foreslåede rådighedsbestemmelse svarer
overordnet til de rådighedsregler, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere. Det er herudover en betingelse for
at opnå og beholde kontantydelse, at personen deltager i
samtaler, som jobcenteret indkalder til, og er parat til at på-
tage sig ordinært arbejde. I tilfælde af at personen får arbej-
de på fuld tid, vil personen ikke længere have ret til kontant-
ydelse.
Det foreslås, at person har pligt til at
1) søge konkrete job efter krav fra jobcenteret,
2) deltage aktivt i tilbud m.v., jf. kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
3) deltage i samtaler, som jobcenteret indkalder personen
til, jf. stk. 3 og § 75 ø, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
4) give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren
om sygdom, når personen har fået et tilbud efter kapi-
tel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) give meddelelse om sygdom til kommunen, når perso-
nen er indkaldt til en samtale som led i sygeopfølg-
ning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) deltage i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
7) være aktivt jobsøgende, herunder overholder de afta-
ler, som er indgået med jobcenteret om jobsøgning,
8) registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, herunder overholder de aftaler, som er indgået
med jobcenteret, jf. kapitel 13 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats,
9) være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende, jf. ka-
pitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
10) have et godkendt cv på Jobnet og løbende vedligehol-
der det, jf. kapitel § 13 e i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Kontantydelsesmodtagere, som skal stå til rådighed ved
aktivt at søge job, skal overholde de aftaler, der er indgået
med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder,
personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse
overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet og
skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter
i jobloggen på »Min side« på Jobnet.
Kontantydelsesmodtageren skal sørge for at søge job in-
denfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samti-
dig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal doku-
menteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet.
Kontantydelsesmodtageren skal aktivt søge job på den
måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende
følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på
»Min side« på Jobnet, herunder at kontantydelsesmodtage-
ren søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.
36
Hvis jobcenteret vurderer, at modtageren af kontantydelse
ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret
stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare
aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejds-
markedet. Aftalen mellem kontantydelsesmodtageren og
jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet og kan også
indeholde frister for, hvornår en person skal have registreret
sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.
Det forventes, at IT-understøttelsen vedrørende tilmelding
som arbejdssøgende, Joblog m.v. vil være klar den 1. juli
2015.
I stk. 3 foreslås det, at i perioder hvor personen er omfattet
af en mindre intensiv indsats efter § 75 ø, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal den pågældende ikke stå til
rådighed for arbejde, tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller møde til samtaler.
Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de
er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension
inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv
indsats. Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal
ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden
aktør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at
deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt
fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digi-
talt eller ved brev. Der henvises til bemærkningerne til § 75
ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter forslagets til stk. 4, er det hovedreglen, at personen
skal have bopæl og ophold i Danmark. Dette svarer stort set
til § 5 i lov om aktiv socialpolitik, men reglen er dog tilpas-
set det formål, som ordningen har.
Dette gælder dog for ikke for EU/EØS-borgere, i det om-
fang disse efter EU-retten er berettiget til kontantydelsen un-
der ophold i et andet EU/EØS-land, idet ydelsen må anses
som en ydelse ved arbejdsløshed, der er omfattet af forord-
ning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordnin-
ger. Dette betyder, at den pågældende har mulighed for at
modtage ydelsen i op til 3 måneder under jobsøgning i et an-
det EU/EØS-land efter de regler, der gælder efter forordnin-
gen.
I stk. 5 foreslås det, at kommunen endvidere i særlige til-
fælde kan tillade, at kontantydelsen bevares under kortvari-
ge ophold i udlandet, hvis
1) personen udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke
kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
2) personen har brug for nødvendig lægebehandling, som
den pågældende ikke kan få her i landet, eller
3) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. be-
søg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Det foreslås i stk. 6, at bevarelse af ydelsen i udlandet for-
udsætter, at opholdet ikke hindrer, at personen kan opfylde
betingelserne for ydelsen, herunder at den pågældende kan
følge tilbud i ordningen. Det svarer til betingelsen i § 5, stk.
3, i lov om aktiv socialpolitik.
I stk. 7, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke betin-
gelser en person skal opfylde, for at personen kan anses for
at stå til rådighed for arbejde og tilbud m.v. efter kapitel 13
e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med hjemmel heri
vil det i bekendtgørelsesform blive fastsat, at der for modta-
gere af kontantydelse vil gælde de samme rådighedsregler
som for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Beskæftigelsesministeren får endvidere bemyndigelse til
at fastsætte regler om betingelser for ophold i et andet EU/
EØS-land efter stk. 4, når personen på kontantydelse er gi-
vet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats Der vil således i bekendtgørelsesform blive
fastsat nærmere regler om, at der f.eks. ikke kan gives tilla-
delse til eksport af kontantydelse samtidig med, at jobcente-
ret har givet et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, som begynder før eller samtidig
med den anførte afrejsedag. Hvis der er planlagt et konkret
tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, som begynder efter den anførte afrejsedag, kan
der kun gives ret til eksport af kontantydelse til og med dag-
en før tilbuddets påbegyndelse.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at en person, der modtager kontant-
ydelse, ikke har pligt til at stå til rådighed for arbejde og til-
bud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund
af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidi-
ge arbejde fortsætter,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en
urimelig belastning af personen på grund af transpor-
tvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, i det omfang der under fravær efter bestem-
melserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption,
5) personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan
anvises anden pasningsmulighed,
6) personen modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet barn eller døende nærtstående
eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
til pasning af alvorligt sygt barn,
7) personen aftjener værnepligt,
8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon-
flikt, eller
9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsma-
teriel.
En person skal, jf. forslaget til nr. 1, ikke stå til rådighed
for arbejde eller tilbud m.v., hvis tilbuddet ikke kan anses
for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets ind-
hold.
Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om,
hvorvidt et tilbud om arbejde m.v. er rimeligt. Vurderingen
sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.
37
F.eks. kan tilbuddet forudsætte fysiske kræfter, som perso-
nen utvivlsomt ikke har.
En person, der er fritaget for at tage imod et konkret tilbud
om arbejde m.v., fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i
øvrigt fritaget for at stå til rådighed. Personen skal således
fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, be-
kræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende m.v. samt
være parat til at tage imod et andet – rimeligt – tilbud om
arbejde, tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
En person skal, jf. forslaget til nr. 2, ikke stå til rådighed
for arbejde m.v., hvis den pågældende ikke kan deltage i ar-
bejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbre-
det forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en
person er fritaget for sin rådighedsforpligtelse på grund af
sygdom. Kommunen kan til brug for sin vurdering forlange
dokumentation for sygdommen. Det forhold, at en persons
egen læge anser den pågældende for at være for syg til at ar-
bejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af
yderligere lægelige oplysninger, eventuelt gennem special-
lægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering af
personens helbredstilstand, jf. Ankestyrelsens Principafgø-
relse A-18-99.
Ankestyrelsen har i en Principafgørelse A-52-02 fundet, at
kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af kon-
tanthjælp for en periode, hvor en modtager af hjælp ikke
kom med lægelig dokumentation for, at pågældende på
grund af sygdom ikke kunne følge tilbuddet. Så længe per-
sonen ikke fremkom med lægelig dokumentation, opfyldte
den pågældende ikke sin rådighedsforpligtelse.
Ankestyrelsens praksis finder formodentlig tilsvarende an-
vendelse for personer, der modtager kontantydelse.
En person skal, jf. forslaget til nr. 3, ikke stå til rådighed
for arbejde m.v., hvis afstanden mellem bopæl og arbejds-
sted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til
transport.
For så vidt angår vurderingen af daglig transporttid mel-
lem bopæl og arbejdssted er hovedreglen, at en person må
acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af
transporttiden indgår al den tid, en person bruger fra bopæ-
len forlades, og til personen igen er hjemme, herunder også
ventetid ved f.eks. togskifte. En person, som er berettiget til
kontantydelse, kan anses for ledig på ny, hvis den pågælden-
de efter en periode med ordinær beskæftigelse på mindst en
måned bliver ledig og fortsat er berettiget til at modtage
kontantydelse. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal
personen kunne overtage arbejde med en samlet daglig
transporttid på mere end 3 timer med offentlige transport-
midler. I særlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4
timers daglig transporttid. De særlige tilfælde kan bl.a. være,
hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbej-
de, som personen skønnes at kunne klare, og arbejdet ikke i
nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft (fla-
skehalssituationer).
En person skal, jf. forslaget til nr. 4, ikke stå til rådighed
for arbejde m.v., hvis den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8,
stk. 1-6, §§ 9, 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption.
Disse bestemmelser indebærer bl.a., at kvinden har ret til
fravær fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til
fødslen og de første 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til
fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen. Forældrene
har herefter tilsammen ret til dagpenge i 32 uger. Hvis bar-
net er indlagt på sygehus, kan fraværsperioden forlænges.
Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-06 fundet, at
der ikke var ret til kontanthjælp under forlænget barselsor-
lov udover 46 uger, idet den pågældende ved at have indgået
aftale med arbejdsgiveren om forlænget barselsorlov havde
fraskrevet sig muligheden for at arbejde og klart havde til-
kendegivet, at hun ikke agtede at stå til rådighed.
En person skal, jf. forslaget til nr. 5, ikke stå til rådighed,
hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ik-
ke kan anvises anden pasningsmulighed.
Bestemmelsen omfatter f.eks. den situation, at kommunen
ikke kan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation,
at barnet er sygt. Det forudsættes i alle tilfælde, at personen
har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet. Bestem-
melsen indebærer ikke, at en person automatisk har ret til
»barns første sygedag«. Det må bero på en konkret vurde-
ring.
Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-27-08 fundet, at en
kontanthjælpsmodtager, der udeblev fra sit aktiveringstil-
bud, havde en rimelig grund til udeblivelsen, idet hendes
barn havde influenza, og hun ikke havde pasningsmulighed
for barnet under sygdommen. Kommunen kunne derfor ikke
foretage fradrag i hendes kontanthjælp for de tre dage, hun
udeblev fra arbejdet for at passe sit syge barn. I det konkrete
tilfælde orienterede kontanthjælpsmodtageren arbejdsgive-
ren om sygdom.
En person skal, jf. forslaget til nr. 6, ikke stå til rådighed,
hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social ser-
vice til pasning af handicappet barn eller døende nærtståen-
de eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til
pasning af alvorligt sygt barn.
Disse rimelige grunde svarer til § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, dog tilpasset så bestemmelserne retter sig mod
modtagere af kontantydelse, som er en persongruppe, der
forudsættes at være jobparate.
Til § 12
Det foreslås, at personer, der modtager kontantydelse, og
som udebliver fra en samtale i kommunen uden rimelig
grund i perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud efter
ordningen, skal have en sanktion. Kommunen skal foretage
fradrag i kontantydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til jobcen-
teret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den
38
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om per-
sonen kontakter jobcenteret samme dag.
De rimelige grunde fremgår af forslaget til § 11.
Hvis kommunen anser det for godtgjort, at en person på
grund af sygdom har været forhindret i at møde til en samta-
le, har personen haft en rimelig grund til udeblivelsen, og
der skal ikke sanktioneres. Hvis samtalen var en samtale
som led i sygeopfølgning, og personen har undladt at give
meddelelse om sin sygdom, skal der derimod gives en
punktsanktion, jf. forslaget til § 15.
Det fremgår endvidere af forslaget til § 10, stk. 3, at i pe-
rioder, hvor personen er omfattet af en mindre intensiv ind-
sats efter § 75 ø, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal den pågældende ikke stå til rådighed for arbejde,
tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller møde til samtaler.
En person, der er berettiget til kontantydelse, og som del-
tager i tilbud under ordningen, er fritaget fra pligten til at
møde personligt til samtaler, jf. forslaget til § 75 ø, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I perioder, hvor per-
sonen ikke deltager i tilbud under ordningen, skal personen
møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen
indkaldes til. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering
indkalde personen til samtaler, i det omfang kommunen fin-
der det påkrævet af hensyn til tilbuddet.
Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages efter
forslaget således, at personen ikke kan modtage hjælp for
den dag, hvor der udeblives, og de efterfølgende dage frem
til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret.
Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at pågældende møder
op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk
kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der
udbetales ydelse for den dag, personen genopretter kontak-
ten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcente-
ret lukker - personen henvender sig, og uanset hvordan per-
sonen genopretter kontakten. Da reglerne svarer til de tilsva-
rende regler for uddannelses- og kontanthjælp, vil Ankesty-
relsens praksis formodentlig vil finde tilsvarende anvendelse
for fortolkningen af den foreslåede bestemmelse.
Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-28-08 om kontant-
hjælp slået fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til,
at ansøgeren havde genoprettet kontakten til jobcenteret.
Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail var al-
mindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holde-
punkter i loven eller forarbejderne til loven for, at kontakten
kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en be-
stemt måde.
Ankestyrelsen har endvidere i Principafgørelse 184-09 om
kontanthjælp slået fast, at deltagelse i aktivering ikke er en
rimelig grund til at udeblive fra en jobsamtale. Opregningen
af situationer for fritagelse fra rådighedsforpligtelsen i rå-
dighedsbekendtgørelsen er udtømmende. Deltagelse i akti-
vering er ikke en af de situationer, der kan begrunde frita-
gelse fra rådighedsforpligtelsen. Der var derfor ikke hjem-
mel til at undlade at foretage fradrag for udeblivelsen fra
jobsamtalen.
Fradraget beregnes efter lovens § 17, stk. 3, hvorefter fra-
drag efter forslaget til §§ 12-14 sker med en gennemsnits-
sats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis
den månedlige ydelse til en person er nedsat, nedsættes fra-
draget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fast-
sættes på grundlag af den årlige ydelse efter §§ 4-6 og fast-
sættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der
henvises til bemærkningerne til forslaget til § 17, stk. 3.
Fradraget i hjælpen skal være sket senest inden for 3 hele
kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers
bortfalder, jf. forslaget til § 17, stk. 2.
Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samta-
len, herunder samtaler som led i en sygeopfølgning eller den
individuelle samtale, finder reglerne tilsvarende anvendelse.
Det er imidlertid altid kommunen, som træffer afgørelse om
fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelse fra anden ak-
tør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.
Til § 13
Det fremgår af forslaget til § 10, stk. 2, nr. 9 og 10, at en
person, som er omfattet af ordningen, skal være tilmeldt job-
centeret som aktivt arbejdssøgende, og personen skal også
have et godkendt cv på Jobnet og løbende vedligeholde det-
te.
Det foreslås i stk. 1, at hvis en person, der modtager kon-
tantydelse, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet,
skal kommunen foretage fradrag i kontantydelsen for de
dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller
hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglen-
de tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens
forhold.
Det foreslås i stk. 2, at hvis en person har undladt at tjekke
sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågælden-
de er arbejdssøgende, og den pågældende som følge heraf er
blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fast-
sat efter § 11, stk. 5, jf. forslaget til § 75 z, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag
i ydelsen for de dage, hvor personen har været afmeldt,
medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes perso-
nens forhold.
Det er en betingelse, at en person senest 3 uger efter sin
tilmelding som arbejdssøgende skal lægge sit cv ind i Job-
net, hvilket fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, § 13, stk. 2, som § 75 z, stk. 2, henviser til.
Det er en del af rådighedsforpligtelsen, at cv’et indlægges
i Jobnet inden for fristen. Hvis personen ikke overholder fri-
sten på 3 uger efter tilmeldingen til at indlægge sit cv, kan
den pågældende ikke få hjælp, så længe cv’et ikke er lagt
ind i Jobnet. Personen kan igen få ydelse fra det tidspunkt,
hvor den pågældende har lagt sit cv ind i Jobnet, der findes
på hjemmesiden www.jobnet.dk.
Reglerne om pligt til tjekke sine jobforslag på Jobnet og
dermed bekræfte, at personen fortsat er aktivt arbejdssøgen-
de, findes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
39
sats, som er fastsat med hjemmel i § 75 z, stk. 2, som henvi-
ser til § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis en person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, ikke
bekræfter sin tilmelding senest 7 dage efter første tilmelding
eller efter seneste tidspunkt, hvor personen skulle tjekke si-
ne jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er
arbejdssøgende, vil personen få en skriftlig påmindelse fra
jobcenteret om at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte,
at pågældende er arbejdssøgende. Pågældende får en ny frist
på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist til at
tjekke sin jobforslag og bekræfte, at pågældende er arbejds-
søgende. Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse
og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måne-
der undlader at tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende.
Tredje gang, at personen ikke tjekker sine jobforslag og
dermed bekræfter, at pågældende er arbejdssøgende, vil per-
sonen ved fristens udløb blive afmeldt uden påmindelse og
frist. Personen vil ikke have ret til ydelser fra det tidspunkt,
hvor personen er blevet afmeldt, og indtil personen igen er
tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglende
bekræftelse ikke skyldes personens forhold, jf. forslaget til
stk. 2. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfæl-
de, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undla-
delser.
Hovedreglen er således, at en person, der skal være til-
meldt som arbejdssøgende i jobcenteret, kun kan få ydelse,
så længe personen er tilmeldt. Kravet om tilmelding gælder
også, mens modtageren af ydelse deltager i tilbud m.v. efter
kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen kan imidlertid se bort fra en periode med
manglende tilmelding, manglende tjek af jobforslag og der-
med bekræftelse af, at pågældende er arbejdssøgende, eller
manglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet, hvis den man-
glende tilmelding, det manglende tjek af jobforslag eller
indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Hvornår
dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis den manglende tilmelding eller
fejlagtige afmelding beror på forhold hos jobcenteret eller
andre (f.eks. forhold hos 3. mand eller ekstraordinære upå-
regnelige forhold), og personen ikke har kunnet hindre eller
afhjælpe den manglende tilmelding eller fejlagtige afmel-
ding. Endvidere skal personen i øvrigt have opfyldt betin-
gelserne for at få kontantydelse i perioden. Kommunen skal
undersøge, om den manglende tilmelding f.eks. skyldes job-
centerets forhold.
Der kan ikke ses bort fra en periode med manglende til-
melding, hvis den manglende tilmelding beror på den på-
gældende selv.
Vedr. beregningen af fradraget i ydelsen pr. dag henvises
til bemærkningerne til forslaget § 17, stk. 3.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at kommunen foretager fradrag i kon-
tantydelsen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra
et tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Det gælder også, hvis en person uden rimelig
grund ikke deltager aktivt i tilbuddet.
Fradraget i ydelsen foretages for det antal dage, hvor per-
sonen uden rimelig grund er udeblevet helt eller delvist fra
tilbuddet. Det kan sidestilles med udeblivelse, hvis en per-
son ikke vil deltage i aktiviteterne i tilbuddet eller opfører
sig på en måde, som virker forstyrrende på de andre ansatte
m.v. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder på-
virket op i tilbuddet, f.eks. som følge af indtagelse af alko-
hol.
Det foreslås således, at der foretages fradrag i ydelsen for
den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeble-
vet uden rimelig grund. Det er en konkret vurdering, om der
er tale om en udeblivelse, f.eks. hvis en person en enkelt
gang er forsinket på grund af problemer med offentlig trans-
port. Hvis en person ofte kommer for sent til tilbuddet, kan
kommunen efter en konkret vurdering anse personen for del-
vist at være udeblevet fra tilbuddet.
Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 20 timer for-
delt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en
dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dags-
sats).
Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer for-
delt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 ti-
me 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i ydelsen for
tre hele dage.
Det er en mulighed at fastsætte omfanget af udeblivelser-
ne ved udgangen af kalendermåneden, jf. forslaget til lovens
§ 17, stk. 2, således at fradraget i kontantydelsen kan ske i
forbindelse med udbetalingen af månedens ydelse eller evt.
den efterfølgende måneds ydelse. Fradraget i ydelsen bør
foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen
mellem overtrædelsen og sanktionen.
Fradraget skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter,
at den pågældende er udeblevet, i lighed med hvad der gæl-
der på kontanthjælpsområdet.
Det foreslås i stk. 3, at der kan ske et forholdsmæssigt fra-
drag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem
den forud fastsatte og den faktiske deltagelse i tilbuddet.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at kontantydelsen nedsættes efter for-
slaget til stk. 2, hvis en person uden rimelig grund
1) ophører med sit arbejde,
2) afviser arbejde,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret
eller arbejdsgiveren, jf. § 10, stk. 2, nr. 4,
4) undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job,
jf. § 10, stk. 2, nr. 1,
5) undlader at give meddelelse om sygdom i tilfælde, hvor
den ledige er indkaldt til en samtale som led i sygeop-
følgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølg-
ning, jf. § 10, stk. 2, nr. 5,
40
6) har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. §
10, stk. 2, nr. 7, eller
7) har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet i henhold til aftale indgået med
jobcenteret, jf. § 10, stk. 2, nr. 8.
En person, der bliver ledig som følge af f.eks. egen opsi-
gelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsi-
gelsesvarsel eller ved at tage orlov fra arbejde, anses efter
forslaget for at være ophørt med arbejdet uden en rimelig
grund (selvforskyldt ledig). Der skal i denne situation ske
nedsættelse af ydelsen, uanset at personen ikke var uddan-
nelses- eller kontanthjælpsmodtager, da pågældende blev
opsagt på grund af egne forhold, jf. Ankestyrelsens Princi-
pafgørelse A-1-05 om kontanthjælp.
Det foreslås, at hvis en person uden rimelig grund udebli-
ver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver, anses den pågæl-
dende for at have afvist et tilbud om arbejde, jf. de tilsvaren-
de regler i kontanthjælpssystemet.
Det foreslås, at en person, der ikke har meddelt sygdom til
jobcenteret eller arbejdsgiveren, når den pågældende har få-
et et tilbud m.v. efter kap 13 e i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller skal møde til en jobsamtale hos arbejdsgive-
ren, skal have en punktsanktion efter forslaget til stk. 1 og 2.
Det samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en samtale som led i sygeopfølgning el-
ler foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. forslaget til
§ 10, stk. 2, nr. 4 og 5.
Ankestyrelsen har truffet følgende Principafgørelser ve-
drørende sanktioner efter § 39, nr. 3, i lov om aktiv social-
politik, som svarer til nærværende lovs § 15, stk. 1, nr. 3, og
som formodentlig vil finde tilsvarende anvendelse for perso-
ner, der modtager kontantydelse:
I Principafgørelse 105-13 om kontanthjælp fandt Ankesty-
relsen, at en kontanthjælpsmodtager, der på sygdomstids-
punktet var i et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, ikke
var forpligtet til at give meddelelse om sygdom til både job-
center og tilbudsstedet. Hjælpen skal derfor ikke nedsættes,
hvis en borger i et tilbud alene giver meddelelse til tilbuds-
stedet. Selvom kommunen i en borgers jobplan har skrevet,
at han skal meddele sygdom både til jobcenter og tilbudsste-
det, kan dette ikke medføre, at borgeren sanktioneres, når
han undlader at give meddelelse til begge steder. Ordlyden
af bestemmelsen i loven ”undlader at give meddelelse til
jobcenteret eller arbejdsgiveren” må tillægges afgørende be-
tydning.
I Principafgørelse 106-13 om kontanthjælp fandt Ankesty-
relsen, at en person skal have én punktsanktion, som medfø-
rer en nedsættelse af kontanthjælpen, hvis personen undla-
der at meddele sygdom på første sygedag i en sygdomsperi-
ode. Manglende sygemelding betragtes som én hændelse,
der udløser en punktsanktion. Det forhold, at borgeren ikke
meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser
ikke en ny punktsanktion for hver dag, hvor borgeren undla-
der at meddele sygdom. Dette gælder, uanset om kommunen
har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperio-
de. Manglende meddelelse om sygdom i en sygdomsperiode
kan således alene medføre én punktsanktion.
Efter forslaget kan en modtager af kontantydelse få en
punktsanktion, hvis pågældende ikke har været aktivt jobsø-
gende ved at overholde aftale om jobsøgning, medmindre
den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt
arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøg-
ning følger af forslaget til § 10, stk. 2, nr. 7.
Hvis modtageren af kontantydelse ikke har foretaget regi-
streringer i jobloggen, jf. forslaget til § 10, stk. 2, nr. 8, gi-
ves der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågæl-
dende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssø-
gende. Kommunen kan give personen en frist for, hvornår
personen skal foretage registreringer i jobloggen.
Sanktionen gives som en punktsanktion i form af en ned-
sættelse af ydelsen med et fast beløb, jf. forslaget til stk. 2.
Det foreslås videre, at punktsanktionen svarer til 3 gange
dagssatsen, som fastsættes i forslaget til § 17, stk. 3, pr.
hændelse.
De beløb, ydelsen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs.
nedsættelse sker i ydelsen inden skat.
Beløbene reguleres en gang årligt, jf. forslaget til § 25, og
vil blive offentliggjort en gang årligt i Vejledning om satser
sammen med de øvrige satser på uddannelses- og kontant-
hjælpsområdet m.v. Vejledningen kan findes på www.ret-
sinformation.dk.
Med forslaget til stk. 3, sker nedsættelsen i ydelsen på
grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestids-
punktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalen-
dermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1. Hvis
der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned,
må øvrige nedsættelser i ydelsen ske i den eller de efterføl-
gende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3
hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forsla-
get til § 17, stk. 2. Der kan i en kalendermåned godt gives
sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige
sanktionsbestemmelser.
Det foreslås i stk. 4, at hvis ydelsen til en person er nedsat
med indtægter efter forslagets § 8, nedsættes beløbene efter
stk. 2 med samme andel.
For personer, hvis ydelse er mindre end satsen efter forsla-
get til §§ 4-6, nedsættes sanktionen med samme andel, som
personens ydelse udgør af satsen efter §§ 4-6.
Hvis personen kun modtager kontantydelse for en del af
måneden f.eks. fra den 15. i måneden, nedsættes punktsank-
tionen efter stk. 1 og 2, med en andel svarende til, hvad den
udbetalte ydelse udgør af den månedlige kontantydelsessats
efter §§ 4-6.
Det beløb, som kontantydelsen skal nedsættes med, bereg-
nes på grundlag af personens ydelse på tidspunktet for forse-
elsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager
kontantydelse, sker nedsættelsen på baggrund af den kon-
tantydelse, som personen ville have været berettiget til på
forseelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person
41
uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først ef-
terfølgende søger om kontantydelse.
Nedsættelsen i ydelsen skal ske hurtigst muligt, således at
der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktio-
nen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalen-
dermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste
kalendermåned eller snarest derefter.
Hvis nedsættelsen i ydelsen ikke er afviklet senest 3 hele
kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen, jf.
forslaget til § 17, stk. 2.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at kontantydelsen ophører, hvis en
person uden rimelig grund
1) afviser eller ophører i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
2) har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. efter kapitel
13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udebli-
velserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestil-
les med en afvisning af tilbuddet.
Bestemmelsen i § 16 om ophør af ydelsen omfatter ikke
afslag på ordinært arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af
forslaget til § 15 om nedsættelse af ydelsen ved manglende
udnyttelse af arbejdsmulighederne (punktsanktion).
Det vil almindeligvis være en betingelse for, at ydelsen
kan ophøre, at tilbuddet har et sådant omfang, at det reelt er
et alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud af
ganske få timers varighed pr. uge normalt ikke kan begrun-
de, at ydelsen bringes til ophør.
Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har af-
vist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
skal foretages efter en konkret stillingtagen til sagens om-
stændigheder, herunder personens adfærd. Det er ikke en be-
tingelse for at standse ydelsen, at personen positivt har afslå-
et det konkrete tilbud.
Tilsvarende gælder, hvis personen i forbindelse med afgi-
velsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til til-
buddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.
Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons
udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltning har et sådant omfang, at der reelt må
siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Et sporadisk ustabilt fremmøde kan normalt ikke begrun-
de, at ydelsen ophører.
Ydelsen ophører ved udeblivelser af et så betydeligt et
omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal
vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med af-
slag, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes
omfang indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men
herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men
ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde,
som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan side-
stilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende,
hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal såle-
des foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes
omfang, og dels af om personen vurderes at deltage i tilbud-
det. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til
udeblivelserne.
Efter forslaget til stk. 2, ophører kontantydelse til perso-
nen, indtil personen igen deltager aktivt i et tilbud, jf. stk. 1.
Hvis personen igen deltager i tilbud m.v. efter kapitel 13 e i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen udbe-
tale kontantydelse, når personen igen opfylder sine pligter
efter forslagets § 10. Dette kan dog kun ske, så længe perso-
nen er berettiget til kontantydelse, jf. forslaget til §§ 1 og 2.
Til § 17
Det foreslås i stk. 1, at det gøres til en betingelse for at an-
vende de foreslåede sanktionsregler i §§ 12-16, at kommu-
nen konkret i forbindelse med f.eks. henvisningen til arbej-
de, indkaldelsen til samtale osv. skriftligt har informeret per-
sonen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader
at opfylde sine pligter, samt om hvilke skridt personen skal
tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Denne betingelse
hviler på principper, der allerede er kendte i kommunerne,
og skal sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med
sanktioner.
Betingelsen om skriftlig information til personen for at
kunne anvende sanktioner skal ses på baggrund af, at en
sanktion på grund af manglende overholdelse af rådigheds-
reglerne kan have stor betydning for en persons økonomiske
situation, herunder familiens situation. Navnlig ved periode-
sanktioner, hvor der kan ske fradrag i ydelsen i en periode
svarende til længden af den tid, der går, fra personen har
undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen
retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at
personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræ-
ves, samt hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som øn-
sket, og hvordan personen kan rette op på situationen og
igen blive berettiget til kontantydelsen.
Det skal klart fremgå af kommunens vejledning, at perso-
nen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig
grund udebliver fra en samtale efter lovforslagets § 10, stk.
2, nr. 3.
I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og
løbende bekræftelse af denne tilmelding, forudsættes det, at
den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldin-
gen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftel-
se. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver
gang tilmeldingen skal bekræftes. Kommunen skal doku-
mentere på sagen, at orienteringen er givet.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejled-
ning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12
skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis
personen ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvil-
ke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som
personen derfor er forpligtet til at oplyse om. Dette indebæ-
rer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettighe-
der og pligter, der følger af denne lov, samt om hvilke kon-
42
sekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke over-
holder disse pligter. Kommunen skal give personen denne
vejledning, når personen ansøger om kontantydelse. Orien-
teringen skal tilpasses den enkeltes situation.
I stk. 2 foreslås det, at fradrag i, nedsættelse eller ophør af
ydelsen sker med virkning fra og med den dag, hvor perso-
nen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter.
Det foreslås endvidere, at fradrag og nedsættelser i ydelsen
skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelses-
tidspunktet. Det foreslås herudover, at opgørelsen af omfan-
get af udeblivelse fra tilbud, jf. forslaget til § 14, kan ske
som en samlet månedlig opgørelse. Partshøringen foretages i
forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. For an-
dre udeblivelser eller ophør i tilbud m.v. sker partshøringen
i forbindelse med hændelsen.
Det foreslås i stk. 3, at fradrag i ydelsen efter §§ 12 - 14
sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er ude-
blevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ydelse til en per-
son er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.
Fradraget sker med en gennemsnitssats, som fastsættes på
grundlag af den årlige ydelse efter forslaget til §§ 4-6 og
fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge.
Nedsættelsen sker altid med hele dage uanset omfanget af
udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv
om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Ydelsen kan dog først nedsættes eller ophøre efter, at
kommunen har foretaget partshøring og truffet afgørelse.
Kommunen skal i sin administration følge forvaltningslo-
vens almindelige regler om bl.a. partshøring. Reglerne om
partshøring har sammenhæng med pligten til at oplyse sag-
en, idet partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sag-
en er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer afgørel-
se. Partshøringen er en retssikkerhedsgaranti.
Reglerne om partshøring indebærer, at kommunen – inden
den træffer afgørelse i en sag – skal sikre sig, at borgeren
har haft lejlighed til at udtale sig om de faktiske omstændig-
heder, som kommunen agter at lægge til grund ved afgørel-
sen, og som borgeren ikke i forvejen må antages at være be-
kendt med. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til
ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse, eller borgeren ikke er bekendt med, at
kommunen er i besiddelse af de pågældende oplysninger.
Til § 18
Det forslås, at kontantydelse som udgangspunkt kan udbe-
tales fra det tidspunkt, hvor en person har opbrugt sin dag-
pengeret eller ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
forslaget til § 1, stk. 3.
Da det er en betingelse for at være omfattet af ordningen,
at man har rettet henvendelse til jobcenteret herom, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 1, kan ydelsen dog først udbetales med
virkning fra det tidspunkt, hvor personen har rettet henven-
delse til jobcenteret. Hvis personen retter henvendelse til
jobcenteret efter, at personen har afsluttet et tilbud efter ord-
ningen, udbetaler kommunen kontantydelse fra det tids-
punkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at
personen på ny ønsker at benytte sig af retten til tilbud.
Hvis henvendelsen er sket så sent i en måned, at beregnin-
gen af kontantydelse for den pågældende måned er afsluttet,
kan kommunen udbetale et beløb, der forholdsmæssigt sva-
rer til kontantydelsen i perioden fra henvendelsen til kalen-
dermånedens afslutning. Der vil være mulighed for at fore-
tage en eventuel regulering i forbindelse med en efterfølgen-
de udbetaling.
Længden af perioden kan endvidere begrænses af bestem-
melsens § 2, stk. 1, om, at en persons forbrug af arbejdsløs-
hedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig ud-
dannelsesydelse og kontantydelse sammenlagt højst kan ud-
gøre 3 år. Personer kan kun være omfattet af ordningen, så
længe de opfylder betingelserne i §§ 1 og 2.
Kontantydelse udbetales bagud som et månedligt beløb.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til §§ 1 og 2.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give
kommunen oplysninger som krævet efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget kontantydelse.
Reglen svarer til principperne om tilbagebetaling i den
gældende § 91 i lov om aktiv socialpolitik, men er tilpasset
målgruppen for ordningen.
Det er obligatorisk, at kommunen træffer afgørelse om til-
bagebetaling i disse tilfælde.
Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er
for det første, at personen, som modtager kontantydelse, har
været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysnin-
ger. Den anden betingelse er, at kontantydelsen skal have
været modtaget med urette. Begge betingelser skal være op-
fyldt for, at kontantydelsen kan kræves tilbagebetalt. Ond
tro betyder, at modtageren af kontantydelse vidste eller bur-
de vide, at de oplysninger, som personen gav myndigheden,
var forkerte eller mangelfulde. Kravet om, at kontantydelsen
skal have været modtaget med urette, betyder, at der skal
være en sammenhæng mellem udbetalingen af kontantydel-
sen og de forkerte eller manglende oplysninger, som kom-
munen ligger inde med.
I stk. 2, foreslås det, at kommunen endvidere kan træffe
afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modta-
get kontantydelse, senere har fået udbetalt en erstatning, et
underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum
og samme formål som den udbetalte ydelse.
Reglen svarer til principperne om tilbagebetaling i den
gældende § 94, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og er til-
passet målgruppen for ordningen.
Kommunen kan bestemme, at hjælpen skal tilbagebetales,
hvis modtageren af kontantydelse senere får udbetalt en er-
43
statning, et underholdsbidrag eller lignende, som dækker
samme tidsrum og formål som den udbetalte ydelse. I disse
situationer med dobbeltforsørgelse er det i sagens natur ikke
en betingelse, at modtageren af ydelsen er orienteret om. at
ydelsen skal betales tilbage, inden kontantydelsen udbetales.
I stk. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til efter samråd med skatteministeren at fastsæt-
te nærmere regler for, hvordan kommunen skal opkræve til-
bagebetalingskravet. Det kan herunder fastsættes, at en beta-
lingsaftale bortfalder, hvis skylderens trods påkrav udebliver
med ydelser. Reglerne vil svare til de regler, der er fastsat i
medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik.
Reglerne vil blive fastsat, således at de svarer til reglerne i
kontanthjælpssystemet. Der vil således blive fastsat regler
om, at den årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 5,
stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Kommunen fastsætter en ordning om afdragsvis betaling
eller yder henstand med betalingen, jf. nedenstående.
For kontantydelsesmodtagere yder kommunen henstand til
skyldnere, der ikke har en årlig nettoindkomst, der oversti-
ger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordnin-
ger for henholdsvis personer med forsørgerpligt over for
børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er
fastsat i § 5, stk. 1, i Skatteministeriets bekendtgørelse om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det gælder dog ikke, hvis kontantydelsesmodtageren har
meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje
skattefradrag. I den situation kan der opkræves et månedligt
beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstæn-
digheder.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at kommunen
indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalings-
pligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat
med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kilde-
skattelovens § 55. Dette gælder, selvom der er fastsat en til-
bagebetalingsordning. Kommunens indtrædelsesret har for-
trin for restanceinddrivelsesmyndighedens indtrædelsesret
efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at hvis en skyld-
ner trods påkrav ikke overholder en afdragsordning, anses
afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfal-
den. Kommunen træffer afgørelse om, at kravet overdrages
til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden
overdragelsen skal kommunen skriftligt underrette skyldne-
ren om overdragelsen. Hvis skyldneren anmoder herom,
f.eks. fordi skyldneren allerede har andre tilbagebetalings-
krav, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden,
skal kommunen overdrage fordringen til restanceinddrivel-
sesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt oven-
for. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse
til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelser om
fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddri-
velsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til kommunen,
der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden skal orientere skyldneren om fremsendel-
sen til kommunen. Indsigelser fra skyldneren om fordrin-
gens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i
forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af
fordringen.
Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelses-
myndigheden skal kommunen, såfremt den bliver bekendt
med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold,
underrette restanceinddrivelses-myndigheden herom. Hvis
ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede
økonomiske forhold, kan kommunen samtidig med under-
retningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at
intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners for-
hold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan
kommunen samtidig med underretningen anmode restan-
ceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade
afdragsvis betaling. Kommunen skal skriftligt underrette
skyldneren om underretninger til restanceinddrivelsesmyn-
digheden efter stk. 1-3.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at klage over
kommunens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i ka-
pitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område.
Endelig vil der blive fastsat regler om, at hvis kommunen
har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal
tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommu-
nen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusi-
onsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion
og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a.
Beskæftigelsesministeriets område. Det samme gælder, når
kommunen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyn-
digheden
I stk. 4, foreslås det, at tilbagebetalingskravet bortfalder,
når der er gået 3 år efter ydelsens ophør, uden at der har væ-
ret økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Dette
svarer til reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 20
Det foreslås, at personer, der modtager kontantydelse, be-
varer retten til ydelsen under forløbet ved flytning til en an-
den kommune.
Med forslaget til bestemmelsen sikres det, at en person
kan fortsætte med et allerede aftalt forløb. Samtidig risikerer
personen ikke at stå uden ydelse, hvis pågældende f.eks.
flytter med sin ægtefælle eller samlever, der har fået job et
andet sted i landet.
Udgifterne til tilbud og kontantydelse afholdes af den nye
opholdskommune.
Til § 21
Det foreslås, at kapitel 6 om det fælles it-baserede data-
grundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet og kapitel 7
om dataansvar, indberetning, udveksling, videregivelse af
oplysninger og kapitel 8 om kontrol i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder til-
44
svarende anvendelse for data, der er omfattet af kontantydel-
sesordningen efter lovforslaget.
Det indebærer bl.a. at:
– Oplysninger om kontantydelsesordningen kan indgå i
det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet, jf. lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. § 32.
– Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til fast-
læggelse af personens rettigheder og pligter i kontanty-
delsesordningen efter regler fastsat i medfør af § 32, stk.
6, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. samt til kontrol, jf. § 32, stk. 1, og
§§ 54 og 55 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
– Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne er
hver især dataansvarlige, jf. lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 40, stk. 1.
– Oplysninger om resultater og effekter af kontantydelses-
ordningen kan indgå i Jobindsats.dk, jf. lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. §
38, stk. 1, og datagrundlaget herfor kan indgå i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavare-
hus, jf. § 38, stk. 2.
– Kommunerne har pligt til at indberette data til forvalt-
ning af kontantydelsesordningen, herunder statistisk op-
følgning på indsatsen, til det fælles it-baserede data-
grundlag og til det statistiske datavarehus, jf. lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. § 42, stk. 1.
– Kommunerne har pligt til at tilvejebringe og indsende
statistiske oplysninger m.v. om kontantydelsesordnin-
gen, som beskæftigelsesministeren anmoder om, jf. lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. § 51.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.6.2.1.
Til § 22
Det foreslås, at kapitel 4 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats finder tilsvarende anvendelse for denne lov. Efter
kapitlet har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
pligt til at anvende digital kommunikation mellem borgeren
og jobcenter, ydelsescenter, arbejdsløshedskasse samt anden
aktør. Der er endvidere mulighed for, at beskæftigelsesmini-
steren kan fastsætte regler om, at meddelelser og afgørelser
kan sendes fra jobcenteret digitalt uden underskrift, og at af-
gørelser, meddelelser og andre dokumenter, som udelukken-
de er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databe-
handling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller
jobcenteret som afsender.
Med hjemmel i forslaget får beskæftigelsesministeren en
bemyndigelse svarende til § 10 a i kapitel 4 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at personens bekræftelse af, at den pågældende er ar-
bejdssøgende, jf. forslaget til 10, stk. 2, nr. 9, skal ske digi-
talt ved, at personen tjekker sine jobforslag på Jobnet.
Bemyndigelsen giver bl.a. mulighed for, at afgørelser,
meddelelser og andre dokumenter, som udelukkende er
sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-
ling, kan udstedes alene med angivelse af Jobnet eller job-
centeret som afsender. Som et eksempel kan nævnes påmin-
delser om, at den ledige skal bekræfte sin aktive jobsøgning.
Til § 23
Efter gældende regler i lov om organiseringen og under-
støttelsen af beskæftigelsesindsatsen m.v. er det kommunal-
bestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv soci-
al politik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel og kompensation til handikappede i er-
hverv m.v.
Det foreslås i stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgif-
terne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til admi-
nistration i øvrigt.
Det foreslås i stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af udgifter
til kontantydelse, når personen deltager i tilbud om virksom-
hedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. I perioder, hvor personen er
omfattet af ordningen uden at deltage i tilbud, refunderer
staten 30 pct. af udgifterne til kontantydelse.
Der afsættes særskilte statslige bevillinger til dækning af
refusionen.
Reglerne om finansiering og refusion svarer til lignende
regler om kommunernes ret til refusion af udgifterne til ud-
dannelseshjælp og kontanthjælp.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder be-
tingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 2, herunder
om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Be-
myndigelsen vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler
om, hvornår betingelserne for at få 50 pct. refusion er op-
fyldt.
For at kommunen kan få 50 pct. refusion af udgifterne til
ydelse, er det et krav, at
1) betingelserne for tilbud om virksomhedspraktik eller
nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats er opfyldt,
2) tilbud i virksomhedspraktik i gennemsnit er på mini-
mum 25 timer om ugen,
3) tilbud om nytteindsats fastsættes efter et konkret skøn,
dog højst 20 timer om ugen, og
4) personen deltager aktivt i tilbuddet.
Hvis kravene ikke er opfyldt, får kommunen 30 pct. i refu-
sion.
Det foreslås i stk. 4, at de nærmere regler om udbetaling,
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. fastsættes i
bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabs-
aflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeri-
ets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og
45
Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings
ressortområder. Det betyder, at de allerede fastsatte regler i
denne bekendtgørelse også kommer til at finde anvendelse
for ordningen i dette lovforslag.
I henhold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministe-
riet og Social- og Integrationsministeriet varetager Social-
og Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på
vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter
alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til
kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge
om refusion et sted.
Til § 24
Det foreslås, at kommunens og herunder jobcenterets af-
gørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg.
Det foreslås, at klagerne til Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg skal behandles efter § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Dette indebærer
bl.a., at klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor
personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbrin-
ges af den, som afgørelsen vedrører.
Reglerne om klageadgang svarer til gældende regler om
klage over afgørelser om uddannelses- og kontanthjælp.
Til § 25
Det foreslås i stk. 1, at der en gang årlig den 1. januar sker
regulering af ydelsen med en satsreguleringsprocent efter
lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 2 og 3, de be-
løb, som er nævnt i:
1) §§ 4-6 om ydelser til forsørgelse.
2) § 8, stk.2, om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
I stk. 2, foreslås det, at der ved den årlige regulering af be-
løbene i stk. 1, nr. 1 og 2, anvendes satsreguleringsprocen-
ten for det pågældende finansår med fradrag af en procents-
ats, jf. forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 3, at for finansåret 2016 udgør procent-
satsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For
finansårene 2018 - 2023 udgør procentsatsen 0,75.
I stk. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentlig-
gør størrelsen af de regulerede beløb.
Til § 26
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2015.
I stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om joblog, cv og til-
melding som arbejdssøgende, jf. forslagene til § 10, stk. 2,
nr. 8-10, samt § 13 og § 15, stk. 1, nr. 7.
Til § 27
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 13, stk. 11, har en person, der
har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammen-
hængende måneder, ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen
kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal
afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betin-
gelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at mod-
tage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes.
Personen er ikke omfattet af rådighedsforpligtelsen, mens
ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med ferie-
godtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede fe-
rie kan højst udgøre 5 uger.
Det er efter de gældende regler i § 13, stk. 12, en betingel-
se for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med
kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien
skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder
familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig
grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat
eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommu-
nen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træf-
fer kommunen afgørelse herom.
Efter gældende regler i § 13, stk. 14, fastsætter beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om opgørelse af 12 sam-
menhængende måneder med uddannelses- eller kontant-
hjælp, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder
med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter
kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til-
bud efter kapitel 11 i samme lov kan indgå i opgørelsen.
Med forslaget til § 27, nr. 1, foreslås det, der ved opgørel-
sen af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- el-
ler kontanthjælp kan indgå perioder med ressourceforløbs-
ydelse, perioder med revalidering samt perioder med kon-
tantydelse, jf. § 13, stk. 14.
Til § 28
Til nr. 1
Af gældende regler fremgår, at for at blive ansat med løn-
tilskud skal personer, der modtager kontant- og uddannel-
seshjælp samt ledige selvforsørgerende som hovedregel ha-
ve modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddan-
nelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressource-
forløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for le-
dige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejds-
markedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller har
været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende perio-
de på mere end 6 måneder.
Af gældende regler fremgår, at for at en arbejdsgiver kan
få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes
som vikar, være kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager
og ved ansættelse have modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledig-
hedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, le-
dighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om ud-
dannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpen-
geret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud
efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i en sam-
menhængende periode på mindst 6 måneder.
46
Af gældende regler fremgår, at det er en betingelse for til-
skud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med
kontanthjælp eller uddannelsesmodtager (voksenlærlinge),
at personen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og
bl.a. har en vis forudgående ledighed. Ved opgørelse af for-
udgående ledighed medregnes perioder med arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i
en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revaliderings-
ydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og perioder,
hvor personen har været i tilbud efter kapitel 12 eller har
været ledige selvforsørgerende.
Af gældende regler fremgår, at der i forbindelse med an-
sættelse af en person uden løntilskud kan ydes tilskud til ud-
gifter ved opkvalificering af personen. Tilskuddet kan ydes
til udgifter ved opkvalificering af kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, som forud for ansættelse har modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelses-
ydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvfor-
sørgerende i en sammenhængende periode på mindst 12 må-
neder, dog 6 måneder, hvis personen er uddannelseshjælps-
modtagere, eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år, og
har særlig risiko for at blive langtidsledige eller er aktivitets-
parate.
Det foreslås, at kontantydelse også kan tælle med til op-
fyldelse af kravet om forudgående ledighed for personer i
forbindelse med ansættelse med løntilskud, jobrotation, til-
skud til voksenlærling og opkvalificering ved ansættelse.
Til nr. 2
Med lovforslaget foreslås der indført en ny ordning, hvor
ledige, som opbruger deres dagpengeret eller retten til mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse, kan henvende sig til jobcen-
teret og bede om et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Jobcenteret skal enten give dem et tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 11 i sam-
me lov, eller jobcenteret kan vælge efter en konkret vurde-
ring at give tilbud om ansættelse med løntilskud eller jobro-
tation efter kapitel 12 og 18 i samme lov. Jobcenteret kan li-
geledes vælge at give tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring i forbindelse med et opkvalificeringsjob.
Der er tale om et nyt og midlertidigt instrument i beskæf-
tigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om
indsatsen til ledige, der modtager kontantydelse efter lov om
kontantydelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, som regulerer indsatsen over for
ledige, der modtager kontantydelse. Udgangspunktet for
reglerne er, at de med visse tilpasninger skal følge de regler,
der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen
for ledige varetages af jobcentrene på samme måde som for
jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan
imidlertid ikke fuldt ud finde anvendelse for indsatsen. Der
foreslås derfor i kapitel 13 e fastsat regler om, hvilke regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der finder anvendel-
se, og fastsat regler, der alene gælder for indsatsen for mod-
tagere af kontantydelse efter lov om kontantydelse.
Forslaget til § 75 z
§ 75 z, stk. 1:
Det foreslås i stk. 1, at en person, der er omfattet af § 1 i
lov om kontantydelse, kan få en beskæftigelsesrettet indsats
efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 e.
§ 75 z, stk. 2:
Efter gældende regler er jobparate kontanthjælpsmodtage-
re omfattet af reglerne i kapitlerne 2 a, 4, 5, 6, 8, 9, 20 og 24
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i
medfør heraf.
Det foreslås, at disse regler, i det omfang de gælder for
jobparate kontanthjælpsmodtagere, finder tilsvarende anven-
delse for personer, der modtager kontantydelse, med mindre
andet er bestemt efter forslagene i dette lovforslag.
Ad kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Ind-
dragelse af andre aktører
Efter § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan
kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver
og træffe afgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen på-
hviler fortsat kommunalbestyrelsen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om krav til andre aktørers sagsbehandling m.v. Der er i be-
kendtgørelse om andre aktører fastsat nærmere regler her-
om.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for
kontantydelse.
Ad kapitel 4 a - Digital kommunikation
Efter § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kom-
munikation, herunder om pligt til at anvende digital kommu-
nikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal
mellem på den ene side bl.a. jobparate kontanthjælpsmodta-
gere og på den anden side jobcenteret og andre, der vareta-
ger beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvi-
dere fastsættes regler om, at der kan sendes digitale medde-
lelser m.v. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene
med angivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.
Det fremgår endvidere bl.a. af lovens § 10 b, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digi-
tal kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud m.v. efter loven.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af
et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse grupper af juridiske personer og virk-
somheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der i bekendt-
gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om,
47
at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere har pligt til at an-
vende digital kommunikation med jobcenteret via Jobnet i
forbindelse med raskmeldinger og om jobplaner og tilbud
efter kapitel 10-12.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for
kontantydelse.
Ad kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Til-
melding af arbejdssøgende i jobcentreDet fremgår af § 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at bl.a. ledige, der har
ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og, som kommunen
vurderer, er jobparate, skal tilmelde sig som arbejdssøgende
i jobcenteret ved første henvendelse til kommunen om
hjælp, og de skal mindst hver 7. dag tjekke deres jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.
Personen skal være aktivt jobsøgende og løbende doku-
mentere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmel-
ding, jobsøgning og joblog m.v. samt om afmelding som ar-
bejdssøgende.
De nærmere regler om til- og afmelding er fastsat i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disse
regler kan personen tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet
eller ved personligt fremmøde i et jobcenter. Personen skal
tilmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret i sin opholds-
kommune. Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine job-
forslag på Jobnet og bekræfte sin aktive jobsøgning. I regle-
rne er der tillige fastsat konsekvenser for manglende over-
holdelse heraf. Hvis en person ikke længere ønsker at stå til-
meldt eller påbegynder fuld beskæftigelse af mindst 14 dag-
es varighed, skal personen afmelde sig.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for
kontantydelse.
Ad kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Op-
lysninger om job og cvDet følger af § 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at oplysninger om job og om arbejds-
søgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v.
(cv’er) indlægges på Beskæftigelsesministeriets database
(Jobnet).
Efter lovens § 13 skal bl.a. jobparate kontanthjælpsmodta-
gere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give fyldestgø-
rende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente-
rets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal ind-
lægges i et cv på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger ef-
ter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal løbende ajour-
føres. Jobcentrene yder bistand.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for
kontantydelse.
Ad kapitel 8 – Tilbudsmuligheder
Efter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give bl.a. kontant-
hjælpsmodtagere tilbud om vejledning og opkvalificering
efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens ka-
pitel 11 og ansættelse med løntilskud i offentlige og private
virksomheder efter lovens kapitel 12.
Efter lovens § 22 skal et tilbud så vidt muligt være rettet
mod beskæftigelse inden for områder med behov for ar-
bejdskraft og så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker
og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst mu-
ligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsør-
gelse. Et tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering
af arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan efter lovens §
24 gives hver for sig eller i kombination og kan gives, så
længe personen er berettiget til kontanthjælp.
Tilsvarende vil gælde for målgruppen for kontantydelse.
Ad kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Job-
plan
Det fremgår af kapitel 9, at bl.a. jobparate kontanthjælps-
modtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulig-
hederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Der skal
udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel
9 b-12. Dette gælder dog ikke, hvis tilbuddet varer op til 4
uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft. Personen har dog ret til at få udarbejdet en job-
plan, hvis pågældende beder om det. I jobplanen beskrives
personens beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være
rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for
arbejdskraft.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om jobplaner. Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats bl.a. fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og
at jobplanen skal gøres tilgængelig for personen digitalt via
Jobnet.
Det følger af beskæftigelsesreformen, at alle personer, der
får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan -
Min Plan - der vises for personen på Jobnet.dk. Denne æn-
dring træder i kraft 1. juli 2015. Det indebærer, at reglerne
om "Min Plan" pr. 1. juli 2015 også vil gælde for personer,
der modtager kontantydelse.
Tilsvarende vil efter forslaget gælde for målgruppen for
kontantydelse.
Ad kapitel 20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regn-
skab, erstatning m.v.
Det følger af lovens § 110, at løntilskuddet i forbindelse
med ansættelse i løntilskudsjob efter kapitel 12 nedsættes
med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion
fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat ud-
betaler løn. Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis ar-
bejdsgiveren fortsat udbetaler løn under sygdom og modta-
ger sygedagpengerefusion. Efter bestemmelsen kan beskæf-
tigelsesministeren endvidere fastsætte nærmere regler om
beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om admi-
nistration, regnskab, revision, tilsyn m.v.
Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. fastsat nærmere regler
om udbetaling af løntilskud, og om at løntilskuddet reduce-
res med beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion
fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat ud-
betaler løn.
48
I bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regn-
skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
holds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortom-
råder er der endvidere bl.a. fastsat nærmere regler om udbe-
taling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. I hen-
hold til en driftsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet og
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold varetager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold udbetalingen til kommunerne på
vegne af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter
alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til
kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge
om refusion et sted.
Det fremgår af lovens § 111, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter lo-
ven, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Efter lovens §
113 kan der endvidere fastsættes nærmere regler om, at
kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst
under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 og ved en
skade, som en person forvolder under deltagelse i sådanne
tilbud. De nærmere regler om erstatning og tilbagebetaling
er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Tilsvarende vil gælde for udbetaling af befordringsgodt-
gørelse og kommunens medfinansiering af udgifter hertil,
løntilskud samt refusion til kommunerne i forbindelse med
tilbud, tilsyn, regnskab og erstatning m.v., i forbindelse med
ordningen om kontantydelse.
Ad kapitel 24 – Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Det følger af lovens § 128, at jobcenterets afgørelser efter
loven kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område. Efter disse regler gælder der en
klagefrist på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelser
om jobplan og tilbud efter kapitel 9-12 skal Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i sagen inden 4 uger
efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg.
Efter lovens § 131 kan bl.a. kontanthjælpsmodtagere kla-
ge til jobcenteret inden for 4 uger over offentlige arbejdsgi-
veres beregning af arbejdstiden i et løntilskudsjob.
Tilsvarende vil gælde om klageadgang for modtagere af
kontantydelse.
§ 75 z, stk. 3:
Det foreslås, at personen, der er omfattet af målgruppen
for kontantydelse, som udgangspunkt skal have tilbud om
virksomhedspraktik eller nytteindsats efter de regler, der
gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenteret
kan dog efter en konkret vurdering vælge i stedet at give
personen tilbud om vejledning og opkvalificering, ansættel-
se med løntilskud eller et jobrotationsvikariat, hvilket også
som udgangspunkt skal ske efter de regler, der gælder for
jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Vejledning og opkvalificering kan efter forslaget alene gi-
ves i forbindelse med, at en person har en ansættelseskon-
trakt med en virksomhed. Der henvises til bemærkningerne
til § 75 z, stk. 8.
Følgende fremgår af de gældende regler for tilbud om
virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud,
vejledning og opkvalificering samt jobrotation:
Ad virksomhedspraktik og nytteindsats
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og regler, der er udmøntet i medfør heraf, kan der gives
tilbud om virksomhedspraktik til personer, der har behov for
en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af
mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer
kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og
arbejdsvilkår eller med løntilskud. Tilbuddet gives med hen-
blik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale
eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelses-
mål. Tilbud om virksomhedspraktik kan for jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere som hovedregel vare op til 4 uger, dog
op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har
langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå
beskæftigelse med løntilskud.
Virksomhedspraktik kan tillige gives som nytteindsats,
der består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige ar-
bejdsgivere, der ligger ud over det normerede niveau for op-
gaveløsningen. Tilbuddet om nytteindsats gives med henblik
på, at personen skal arbejde for sin ydelse og give den en-
kelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre
en samfundsnyttig opgave. Nytteindsats kan vare op til 13
uger og kan kun etableres hos offentlige arbejdsgivere. Ved
offentlige arbejdsgivere forstås følgende:
– kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
– statsinstitutioner og
– organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l.,
hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige til-
skud.
Efter gældende regler gælder - både for så vidt angår virk-
somhedspraktik og nytteindsats - rimelighedskravet, dvs. der
skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden
tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herun-
der nytteindsats samt ansatte med løntilskud. Antallet af per-
soner i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af
ansatte med løntilskud kan maksimalt udgøre 1 person for
hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte,
dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordi-
nært ansatte. For nytteindsats er der mulighed for, at det lo-
kale beskæftigelsesråd (LBR) efter ansøgning fra jobcente-
ret kan dispensere fra dette antal. Kommunens ansøgning
om dispensation skal indeholde en begrundelse/dokumenta-
tion for behovet for at fravige rimelighedskravet på den kon-
krete virksomhed. Under forudsætning af vedtagelsen af det
fremsatte lovforslag L 58 om beskæftigelsesreformen vil det
efter 1. januar 2015 være det regionale arbejdsmarkedsråd,
som dispenserer fra rimelighedskravet.
Ad ansættelse med løntilskud
49
Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntil-
skud for jobparate kontanthjælpsmodtagere gives i op til 6
måneder hos private og offentlige arbejdsgivere, og tilbud-
det kan ikke række ud over perioden med ret til kontant-
hjælp. For at blive ansat med løntilskud skal den person, der
ansættes, have været ledig i sammenhængende periode på
mere end 6 måneder. Alle ledighedsperioder medregnes,
bl.a. dagpenge, kontanthjælp, særlige uddannelsesydelse og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Efter gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår hos priva-
te arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentlige
arbejdsgivere udgør lønnen 121,47 kr. i timen (1. januar
2015-niveau).
Rimelighedskravet, jf. ovenfor, gælder også for løntil-
skudsjob. Der gælder tillige et merbeskæftigelseskrav, dvs.
ansættelsen med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse
af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren.
Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet ligge
på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets påbe-
gyndelse. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugent-
lige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.
Løntilskuddet til private arbejdsgivere, der ansætter jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere, udgør pr. 1. januar 2015 74,05
kr. pr. time og 107,55 kr. pr. time til offentlige arbejdsgive-
re.
Efter gældende regler er jobparate kontanthjælpsmodtage-
re, som er ansat i løntilskudsjob, omfattet af den lovgivning,
der i øvrigt gælder for lønmodtagere, herunder f.eks. ar-
bejdsmiljølovgivningen. Dette vil tilsvarende gælde for
modtagere af kontantydelse.
Ad jobrotation
Det fremgår af de gældende regler om jobrotation, at of-
fentlige og private arbejdsgivere kan få jobrotationsydelse
fra jobcenteret, bl.a. når de ansætter en ledig kontanthjælps-
modtager som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget del-
tager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en ud-
dannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles hermed. Efter den særlige
pulje er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan få job-
rotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort eller
mellemlang videregående uddannelse. Arbejdsgiveren skal
betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende ar-
bejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er om-
fattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i hen-
hold til eller ved lov eller kollektiv overenskomst m.v.
For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte
den ledige som vikar for den beskæftigede i et antal timer,
der svarer til de timer, som den beskæftigede deltager i ud-
dannelse. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer
pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 6 måne-
der. Den ledige, der ansættes som vikar, skal have været le-
dig i mindst 6 måneder.
Alle ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af
kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der bl.a.
kan medregnes perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad vejledning og opkvalificering
Efter de gældende regler om vejledning og opkvalificering
kan der til bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere gives til-
bud i form af enten ordinære uddannelser eller "øvrig vej-
ledning og opkvalificering".
Ved ordinære uddannelser forstås uddannelser, der har
hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er
rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Dog er en del
studieforberedende uddannelser også omfattet.
Ved øvrig vejledning og opkvalificering forstås øvrige ty-
per af uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte pro-
jekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddan-
nelsesforløbet, visse danskundervisningsforløb samt korte
vejlednings- og afklaringsforløb. Der henvises til forslaget
til § 75 z, stk. 6.
§ 75 z, stk. 4:
Efter gældende regler kan de tilbud, som jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere kan få, gives hver for sig og i kombi-
nation. Tilbuddene kan alene gives, så længe personen er
berettiget til kontanthjælp.
Det foreslås, at tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 enten
kan gives hver for sig eller i kombination, og at de alene kan
gives, så længe personen er berettiget til kontantydelse.
§ 75 z, stk. 5:
Det foreslås, at jobcenteret skal sørge for, at indsatsen vil
kunne påbegyndes snarest muligt. Der foreslås en frist på op
til 4 uger fra personens henvendelse, og indtil indsatsen skal
påbegyndes. Dette svarer til den frist, der gælder for perso-
ner, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 75 z, stk. 6:
Der foreslås, at det første forløb med tilbud eller jobrotati-
on skal have en varighed på mindst 13 uger. Tilbuddene og
ansættelse som vikar i jobrotation kan alene gives, så længe
personen er berettiget til kontantydelse. Derudover foreslås
der følgende varighedsregler for tilbud:
Vejledning og opkvalificering - der alene kan gives i for-
bindelse med at en person har en ansættelseskontrakt - skal
kunne vare op til 4 uger.
Virksomhedspraktik skal kunne vare mellem 4 og 13 uger.
Nytteindsats og ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere skal kunne vare op til 13 uger.
Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal
kunne vare op til 6 måneder.
§ 75 z, stk. 7:
Det foreslås, at tilbud om virksomhedspraktik maksimalt
kan have en ugentlig varighed på op til 37 timer og nytteind-
sats en ugentlig varighed på op til 20 timer.
50
§ 75 z, stk. 8:
Det foreslås, at det er en betingelse for at få tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, at personen har en ansættelses-
kontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbe-
gyndes inden for 6 uger, og at tilbuddet er nødvendigt for, at
personen kan blive ansat. Tilbuddet kan have en varighed på
op til 4 uger, jf. det forslåede stk. 6. Det foreslås videre, at
der ikke under tilbuddet kan gives den opkvalificering, som
arbejdsgiveren forudsættes at give, f.eks. oplæring i arbejds-
funktioner eller i arbejdsredskaber, der er særlige for den en-
kelte arbejdsgiver.
§ 75 z, stk. 9:
Det foreslås, at personen efter afslutning af et tilbud eller
jobrotationsvikariat skal have ret til en ny beskæftigelsesret-
tet indsats i form af tilbud eller jobrotation, såfremt perso-
nen anmoder om det. Dette gælder så længe personen er om-
fattet af målgruppen for at kunne få kontantydelse. Der er
ingen minimumskrav til varigheden af første tilbud eller job-
rotation. Den samlede varighed af efterfølgende tilbud eller
jobrotation, skal således ikke være på mindst 13 uger. Va-
righedsbegrænsningen for de enkelte tilbud følger reglerne i
stk. 6, 2. pkt.
§ 75 z, stk. 10:
Det foreslås, at jobcenteret og personen inden for den
samlede periode, hvor personen er i målgruppen for kontant-
ydelse, vil kunne aftale en plan af længere varighed, som
omfatter flere forløb i form af tilbud eller jobrotationsvika-
riater. Hvis jobcenteret sammensætter en sådan plan, vil per-
sonen ikke på ny skulle rette henvendelse til jobcenteret
med anmodning om et nyt forløb, når et tilbud er slut.
Det forudsættes, at jobcenteret orienterer personen om, at
der efter reglerne er mulighed for at udarbejde en sådan plan
for et længerevarende forløb.
Tilbud, som personen deltager i, herunder også en eventu-
el plan for flere tilbud, skal indgå i personens jobplan efter
reglerne for jobplaner i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det følger af beskæftigelsesreformen, at alle personer, der
får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan -
Min Plan - der vises for personen på Jobnet.dk. Det indebæ-
rer, at reglerne om "Min Plan" pr. 1. juli 2015 også vil gælde
for personer, der modtager kontantydelse.
§ 75 z, stk. 11:
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter
dette kapitel, herunder om de nærmere betingelser for tilbud.
Reglerne vil blive indarbejdet i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler om tilbud om
vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytte-
indsats, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørel-
se i bekendtgørelsen vil finde tilsvarende anvendelse med de
tilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Herunder
vil reglerne om forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte
med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæf-
tigelse finde tilsvarende anvendelse.
Forslaget til § 75 æ
§ 75 æ, stk. 1:
Det foreslås, at personen under deltagelse i tilbud om virk-
somhedspraktik, nytteindsats samt vejledning og opkvalifi-
cering modtager kontantydelse.
§ 75 æ, stk. 2:
Da reglerne for de lediges ansættelse med løntilskud fore-
slås som udgangspunkt at skulle følge reglerne for jobparate
kontanthjælpsmodtagere, vil det gælde, at de ledige under
ansættelse med løntilskud modtager løn. Det foreslås, at løn-
nen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejds-
givere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på
niveau med personens kontantydelse. Løntilskuddet vil som
ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere pr. 1. januar 2015
udgøre 74,05 kr. pr. time til private arbejdsgivere og 107,55
kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere.
§ 75 æ, stk. 3:
Det foreslås, at ledige, der deltager i vejledning og opkva-
lificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, får ret til befor-
dringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for jobparate
kontanthjælpsmodtagere. Dvs. der vil være ret til befor-
dringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl
og uddannelsessted og retur er mere end 24 km. Godtgørel-
sen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger
ud over de første 24 km. Godtgørelsen udgør 1,03 kr. pr. ki-
lometer (2015-niveau). Ydelsen vil være skattefri. Personer,
der er i løntilskudsjob hos en privat arbejdsgiver eller er i
jobrotation, har ikke ret til befordringsgodtgørelse, svarende
til de gældende regler for bl.a. kontanthjælpsmodtagere.
Det foreslås endvidere, at de ledige efter jobcenterets kon-
krete vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden
i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at del-
tage i tilbuddet efter de regler, der gælder for jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere. Godtgørelsen kan f.eks. anvendes til
udgifter til transport, som ligger under 24 km mellem bopæl
og uddannelsessted eller til arbejdstøj.
Forslaget til § 75 ø
§ 75 ø, stk. 1:
Det foreslås, at kontakten mellem jobcenteret og den le-
dige foregår således, at personen skal møde op til de samta-
ler, som personen indkaldes til at jobcenteret. Dog således,
at samtalerne kan afholdes telefonisk, digitalt eller ved brev
i perioder, hvor personen deltager i tilbud.
§ 75 ø, stk. 2:
Det foreslås, at ledige, der modtager kontantydelse, ikke
skal møde personligt op til samtaler eller deltage i tilbud
m.v., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere efter reglerne om mindre in-
51
tensiv indsats i § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Efter disse regler er personer, som kan dokumentere, at de
er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension
inden for de næste 6 uger, omfattet af en mindre intensiv
indsats. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen
skal påbegynde ordinær beskæftigelse, forventes at gå på
barsel eller skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folke-
pension. Personer, der er på arbejdsfordeling, eller som kan
dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller
materialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv
indsats.
Personer omfattet af en mindre intensiv indsats skal ikke
møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden ak-
tør eller arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at
deltage i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt
fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk, digi-
talt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud, når de
bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at
påbegynde og færdiggøre tilbuddet. Personer, som har ret til
tilbud, men som endnu ikke har fået et tilbud, skal have et
tilbud, hvis de ønsker det. Personer, som er omfattet af en
mindre intensiv indsats, og som har pligt til jobsøgning, skal
fortsat søge relevante job, mens de er omfattet af den mindre
intensive indsats – f.eks. korte vikar- og afløserjob.
§ 75 ø, stk. 3:
I overensstemmelse med hvad der gælder efter reglerne
om en mindre intensiv indsats i § 21 f, stk. 3, nr. 1-3, kan
jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person
fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelses-
indsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op
til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløs-
hedskassen og til at møde i tilbud m.v., hvis der er tale om
misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en
mindre intensiv indsats, hvis der er gode muligheder for be-
skæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis job-
centeret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for perso-
nen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesind-
sats.
Forslaget til § 75 å
Det foreslås, at de regler, der gælder for statens refusion af
en kommunes udgifter til tilbud, jobrotation og befordrings-
godtgørelse for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodta-
gere også skal gælde for personer på kontantydelse.
Dvs. staten vil efter forslaget for personer på kontantydel-
se refundere 50 pct. af udgifterne til løntilskud og 60 pct. af
udgifterne til jobrotationsydelse.
Staten vil ligeledes efter forslaget refundere 50 pct. af
kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse og 50 pct.
for hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved del-
tagelse i tilbuddet. Refusionen af udgifterne til hel eller del-
vis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud-
det vil ikke skulle ligge inden for et rådighedsbeløb.
Da man højst kan være omfattet af kontantydelsesordnin-
gen i 6 måneder, og refusion for udgifter til vejledning og
opkvalificering tidligst gives 9 måneder efter en persons før-
ste henvendelse til kommunen om hjælp, vil der ikke være
refusion af udgifter til vejledning og opkvalificering under
ordningen.
Til § 29
Til nr. 1
En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhæ-
vede feriepenge, uden at ferien er afholdt, hvis feriepengene
enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer
fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2. Udbetaling sker på baggrund af
en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal
udbetale feriepengene.
Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, særlig uddannelsesydelse, efterløn, fleksydelse,
ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse ef-
ter lov om børnepasningsorlov, skal antallet af dage med de
nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede fe-
riepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov om ferie.
Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, ændres således, at de ydel-
ser, der skal trækkes fra i dagene med de uhævede feriepen-
ge, også omfatter midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kon-
tantydelse.
Samtidig foreslås det, at særlig ydelse og ydelse efter lov
om børnepasningsorlov udgår af § 34 b, stk. 3, da disse
ydelser ikke længere eksisterer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 30
Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for ud-
viklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herun-
der kontant- og uddannelseshjælp, revalidering, ledigheds-
ydelse, førtidspension og den særlige uddannelsesydelse
samt kommunernes udgifter til aktivering m.v. af f.eks.
modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, revalidering og
den særlige uddannelsesydelse. Kompensationen sker ved
regulering af bloktilskuddet.
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, indebærer, at
de kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kon-
tantydelse og udgifter til aktivering, herunder driftsudgifter
til aktivering og løntilskud, samt til befordring til modtagere
af kontantydelse efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, bliver omfattet af den kommunale budgetga-
rantiordning.
Til § 31
Til nr. 1-3
52
Det foreslås, at den nye målgruppe i kap. 13 e i lov om en
aktiv beskæftigelsespolitik, jf. de foreslåede ændringer i lov-
forslagets § 27, nr. 2, dvs. modtagere af kontantydelse efter
lov om kontantydelse, tillige omfattes af lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats m.m. Dette indebærer, at kommu-
nerne afholder udgifterne til uddannelse af personer i den
nye målgruppe, der som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse på uddannelses-
institutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeri-
ets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud
eller bevilling fra Undervisningsministeriet.
Tilføjelsen af den nye målgruppe sker ved, at der indsæt-
tes et nyt nummer, som omfattende den nye målgruppe.
Til nr. 4
Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 7 b, stk. 1, til
vedkommende minister til at beslutte, at loven også gælder
for uddannelsesaktiviteter på vedkommende ministers områ-
de, udvides til at omfatte den nye målgruppe jf. bemærknin-
gerne til lovforslagets § 27, nr. 2.
Til § 32
Til nr. 1 og 2.
I bestemmelserne i § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3 og 4 og § 32
d, i lov om social pension opregnes en række forsørgelses-
ydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensi-
onstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en
række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i før-
tidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor
der sker efterbetaling af førtidspension.
Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydel-
ser opdateres og konsekvensrettes som følge af indførslen af
kontantydelsen, og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at
der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen
og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressource-
forløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå
af opregningen.
Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmel-
serne.
Til § 33
I § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig og almindelig førtidspension m.v., opregnes en række
forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregnin-
gen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensio-
nister.
Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydel-
ser opdateres og konsekvensrettes som følge af indførslen af
kontantydelsen og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at
der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen
og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressource-
forløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå
af opregningen. Desuden fjernes overgangsydelse fra op-
remsningen, som følge af at overgangsydelsesordningen er
udfaset.
Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmel-
serne.
Til § 34
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
53
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
§ 26. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 10, stk. 2, nr. 8-10, § 13 og § 15, stk. 1, nr.
7.
Ændringer i anden lovgivning
§ 27. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, som senere ændret ved lov nr.
1367 af 16. december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23. decem-
ber 2014, lov nr. 1521 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr.
1522 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:
§ 13....
Stk. 1-13....
Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddan-
nelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder
hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering
i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11
i samme lov kan indgå i opgørelsen.
1. I § 13, stk. 14, indsættes efter »i samme lov«: »og kontant-
ydelse efter lov om kontantydelse«.
§ 28. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 720 af 25. juni
2014, § 1 i lov nr. 1486 af 23. december 2014 og § 1 i lov nr.
1487 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14,
kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige el-
ler private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer, der
er omfattet af § 2, nr. 5 og 14, og som er i et ansættelsesfor-
hold. For personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse,
at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere skal personer,
1. I § 51, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, § 98 b, stk. 1, nr. 2, §
98 e, stk. 3, og § 99, stk. 2, nr. 2-4, indsættes efter », midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse,«: »kontantydelse efter lov om
kontantydelse,«.
1) ...
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammen-
hængende periode på mere end 6 måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12
eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3,
3) ...
54
4) ...
Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
1) ...
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansæt-
telsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledigheds-
periode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, le-
dighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12, eller været ledig selvforsørgende i
en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
3) ...
Stk. 2-5. ...
§ 98 e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesafta-
len er indgået med en person, der
1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og
2) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannel-
se, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i
de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en per-
son har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2, og
personen
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) personen er under 30 år og har været ledig i sammen-
lagt mere end 6 måneder, eller
b) personen er fyldt 30 år og har været ledig i sammen-
lagt mere end 9 måneder, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og
a) personen er under 30 år og i en sammenhængende pe-
riode på mere end 6 måneder har modtaget arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelses-
ordning for ledige, der har opbrugt deres dagpenge-
ret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud
efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende eller
b) personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende pe-
riode på mere end 9 måneder har modtaget arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelses-
ordning for ledige, der har opbrugt deres dagpenge-
ret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud
efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
55
Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven.
Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver,
der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus
efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
§ 99. I forbindelse med ansættelse af en person uden løntil-
skud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af
personen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkva-
lificering af
1) personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som forud for
ansættelsen har haft mindst 12 måneders sammenlagt le-
dighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis per-
sonen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig,
2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som forud for
ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledig-
hedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydel-
se, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i
en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog
6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig
risiko for at blive langtidsledig,
3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for
ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledig-
hedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydel-
se, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende i
en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som for-
ud for ansættelsen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en le-
dighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revaliderings-
ydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvfor-
sørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 må-
neder,
5) ...
6) ...
2. I afsnit IV indsættes efter kapitel 13 d:
»Kapitel 13 e
Indsats overfor personer, som modtager kontantydelse efter
lov om kontantydelse
Indsatsens indhold og varighed
56
§ 75 z. En person, der er omfattet af § 1 i lov om kontant-
ydelse, kan få en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i
dette kapitel.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 20 og 24 og
regler fastsat i medfør heraf finder, i det omfang de gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager kontantydelse, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel.
Stk. 3. Personen skal have tilbud om virksomhedspraktik
eller nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2. Jobcenteret kan dog efter
en konkret vurdering i stedet vælge at give personen tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, tilbud om
ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, eller ansættelse
som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog stk. 6-8 og
11, samt § 75 æ.
Stk. 4. Tilbud og ansættelse som vikar i jobrotation kan gi-
ves hver for sig eller i kombination og kan alene gives så
længe, personen er berettiget til kontantydelse.
Stk. 5. Jobcenteret skal give tilbud eller ansættelse som vi-
kar i jobrotation således, at det kan påbegyndes snarest mu-
ligt og senest 4 uger efter personens henvendelse.
Stk. 6. Den samlede varighed af det første forløb med tilbud
eller jobrotation skal være på mindst 13 uger i sammenhæng,
jf. dog stk. 4. Varigheden af de enkelte tilbud kan være
1) op til 4 uger for vejledning og opkvalificering
2) mellem 4 og 13 uger for virksomhedspraktik
3) op til 13 uger for nytteindsats og for ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige arbejdsgivere og
4) op til 6 måneder for ansættelse med løntilskud hos priva-
te arbejdsgivere.
Stk. 7. Den ugentlige varighed af virksomhedspraktik kan
være på op til 37 timer og af nytteindsats på op til 20 timer.
Stk. 8. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan alene
gives i forbindelse med, at en person har en ansættelseskon-
trakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes
inden for 6 uger. Det er tillige en betingelse, at tilbuddet er en
forudsætning for personens ansættelse, og at opkvalificerin-
gen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give, f.eks. i form af oplæring i arbejdsfunktio-
ner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte ar-
bejdsgiver.
Stk. 9. Efter afslutning af et forløb med tilbud eller jobrota-
tion har personen ret til en ny beskæftigelsesrettet indsats ef-
ter stk. 3, såfremt personen anmoder herom. Der er ingen mi-
nimumskrav til varigheden af efterfølgende tilbud eller jobro-
tation.
Stk. 10. Jobcenteret og personen kan inden for den samlede
periode, hvor personen er i målgruppen for kontantydelse, af-
tale et samlet forløb, der omfatter flere tilbud eller jobrotati-
onsvikariater efter stk. 3.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, her-
under om de nærmere betingelser for tilbud.
57
Ydelser m.v.
§ 75 æ. Under tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og nytteindsats efter § 75 z modtager
personen kontantydelse efter lov om kontantydelse.
Stk. 2. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af arbejds-
markedsbidrag ligge på niveau med personens kontantydelse.
Stk. 3. Under tilbuddet kan personen modtage befordrings-
godtgørelse m.v. efter §§ 82 og 83 efter de regler, der gælder
for personer omfattet af § 2, nr. 2.
Fremmøde i jobcenteret og i tilbuddet
§ 75 ø. I perioder, hvor en person modtager kontantydelse,
er i tilbud om ansættelse med løntilskud eller i jobrotationsvi-
kariat, skal personen møde op til samtaler, hvis jobcenteret
indkalder personen hertil. I perioder, hvor personen deltager i
tilbud eller jobrotation, kan samtalerne dog afholdes telefon-
isk, digitalt eller ved brev.
Stk. 2. Personen er ikke omfattet af pligten til at møde per-
sonligt op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrotation
efter dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21
f, stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2, anvendel-
se.
Stk. 3. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter §
21 f, stk. 3, nr. 1-3, beslutte, at personen fortsat skal være
omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at deltage
i tilbud eller jobrotation.
Refusion
§ 75 å. Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og
jobrotation efter § 75 z og udgifter efter § 75 æ, stk. 3, til be-
fordringsgodtgørelse efter § 82, efter de regler, der gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitel 23.
Stk. 2. Staten refunderer kommunens udgifter efter § 75 æ,
stk. 3, til godtgørelse efter § 83 med 50 pct.«
§ 29. I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. fe-
bruar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013,
lov nr. 512 af 26. maj 2014, § 7 i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
§ 8 i lov nr. 1286 af 9. december 2014 og lov nr. 1368 af 16.
december 2014, foretages følgende ændring:
§ 34 b. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtage-
ren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættel-
sesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, ud-
betales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller
den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf.
dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt
erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Udbetaling efter
stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtage-
ren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferie-
1. § 34 b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledigheds-
ydelse eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling af ferie-
penge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings forudgående godkendel-
se. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra
det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der re-
sterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen for
58
tillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af
ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud
over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ik-
ke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter an-
modning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto el-
ler den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,
jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt
erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse
ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ik-
ke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40. Udbetaling efter stk.
1 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.
Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, efterløn, fleksydelse, ledig-
hedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov
om børnepasningsorlov i ferieåret, kan udbetaling af ferie-
penge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen
for Fastholdelse og Rekrutterings forudgående godkendelse.
Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det
antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer
et antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto eller
den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for
hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.
Stk. 4. ...
Arbejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto
eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørel-
sen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtage-
ren.«
§ 30. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr.
895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013,
og § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende æn-
dring:
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som
fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4) ...
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »lov om uddannelses-
ordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,«:
»kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse og udgifter til aktivering og befordring til modtagere
af kontantydelse,«.
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ud-
viklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-,
ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere, revali-
dering, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemod-
tagere og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbin-
delse med selvvalgt uddannelse, kommunale udgifter til
danskundervisning til udlændinge og undervisning i dan-
ske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt
kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapi-
tel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelses-
ydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse
samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelses-
ordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret
og
6) ...
Stk. 3-8....
59
§ 31. I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 23. august 2013, som ænd-
ret ved § 7 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og § 9 i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 1. Kommunen afholder efter bestemmelserne i denne lov
udgifter til uddannelse af personer omfattet af stk. 2 på ud-
dannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisnings-
ministeriets lovgivning er berettigede til at modtage tilskud
eller bevilling fra Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Loven gælder for uddannelse af personer, der er om-
fattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har op-
brugt deres dagpengeret, og personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af
1) § 2, nr. 1-3,
2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager revalide-
ringsydelse, eller som under forrevalidering modtager
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik,
3) § 2, nr. 5,
4) § 2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,
5) § 2, nr. 11-14, eller 1. I § 1, stk. 2, nr. 5, udgår »eller«.
6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2. I § 1, stk. 2, nr. 6, ændres »arbejdsløshedsforsikring m.v.«
til: »arbejdsløshedsforsikring m.v., eller«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 7:
Loven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i hen-
hold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne eller for specialundervisning for
voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3. De uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder
for, modtager uanset tilskudsbestemmelserne i Undervis-
ningsministeriets lovgivning ikke aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse
af de i stk. 2 nævnte personer.
»7) kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
som er omfattet af lov om kontantydelse.«
§ 7 b. Vedkommende minister kan bestemme, at loven og-
så gælder for uddannelse som led i visse tilbud til de perso-
ner, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-3, 5 og 6,og for uddannel-
se til personer, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 4, på uddannelses-
institutioner m.fl., der er berettigede til at modtage tilskud el-
ler bevilling fra vedkommende ministerium til den pågælden-
de uddannelse.
Stk. 2....
4. I § 7 b, stk. 1, ændres »5 og 6,« til: »5, 6 og 7,«.
§ 32. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af
10. juli 2014, foretages følgende ændringer:
§ 29....
Stk. 2-4....
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning
af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samleven-
de med en person, som ikke modtager social pension, nedsæt-
1. I § 29, stk. 5, 2. pkt., § 32 a, stk. 3, nr. 4, og § 32 d, stk. 1,
indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,«: » midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, kontantydelse,«.
60
tes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i ind-
tægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.
Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægte-
fællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra person-
ligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydel-
se, uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpen-
ge, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til
10.000 kr.
Stk. 6-9....
§ 32 a....
Stk. 2....
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-
gende fradrag:
1-3) ...
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, le-
dighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme peri-
ode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. §
32 d, stk. 1.
5) ...
Stk. 4-8....
§ 32 d. I førtidspension, som efterbetales for en periode,
der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og
kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 2....
2. I § 32 d, stk. 1, indsættes efter »ledighedsydelse«: », res-
sourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«.
§ 33. I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1145 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 574 af
10. juli 2014, foretages følgende ændringer:
§ 26....
Stk. 2....
Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning
af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samleven-
de med en person, som ikke modtager social pension, nedsæt-
tes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der ind-
går i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk.
1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare
til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra
personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse, på
op til 10.000 kr.
Stk. 4-5....
1. I § 26, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »kontanthjælp,«: »res-
sourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«, og efter »arbejds-
løshedsdagpenge,« indsættes: »midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, kontantydelse eller« og »eller overgangsydelse« ud-
går.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
61