Fremsat den 14. januar 2015 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Fremsat den 14. januar 2015 af kulturministeren (Marianne Jelved)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt og ligningsloven
(Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer)
§ 1
I lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1309 af 19. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr.
1528 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om fremme af integritet i idrætten«
2. Efter § 9 b indsættes før overskriften før § 11:
»Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at nærme-
re bestemte idrætsorganisationer har pligt til at indføre og
håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer som forudsætning for ydelse af lovbe-
stemte tilskud.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i
tilfælde af overtrædelse af de i medfør af stk. 1 fastsatte reg-
ler kan ske bortfald eller reduktion af de i stk. 1 omtalte til-
skud.
§ 10 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om placerin-
gen af et sekretariat for en platform for koordinering af be-
kæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.
§ 10 b. Den, som forsætligt uberettiget yder, lover eller
tilbyder nogen, der deltager i eller varetager hverv i forbin-
delse med en idrætskonkurrence på højere niveau her i lan-
det eller i udlandet, gave eller anden fordel for at formå den
pågældende til at gøre eller undlade noget, som kan få ind-
flydelse på idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år, medmindre det er omfattet af straffelo-
vens § 279.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der som deltager i el-
ler i varetagelsen af et hverv i forbindelse med en sådan
idrætskonkurrence forsætligt uberettiget modtager, fordrer
eller lader sig tilsige gave eller anden fordel for at gøre eller
undlade noget, som kan få indflydelse på idrætskonkurren-
cen, medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, når forhol-
det er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af ud-
førelsesmåden, eller fordi gerningen er udført af flere i for-
ening, eller som følge af omfanget af den pågældende gave
eller fordel.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1376 af
16. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 D, 1. pkt., ændres »og § 304 a, stk. 2« til: », § 304 a,
stk. 2, og § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten«.
2. I § 8 D, 3. pkt., ændres »eller § 304 a, stk. 2« til: »eller
§ 304 a, stk. 2, eller § 10 b i lov om fremme af integritet i
idrætten«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2014-15
Kulturmin., j.nr. 2014-017650
AK001077
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indholdsfortegnelse
2. Indledning
2.1. Lovforslagets hovedindhold
2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
2.2.1. Arbejdsgruppe om regulering af matchfixing
2.2.2. Oversigt over gældende ret
2.2.3. Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Kriminalisering af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Straffeloven
3.1.1.2. Danmarks Idrætsforbunds (DIF) matchfixinglovregulativ
3.1.2. Baggrunden for forslaget
3.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.2. Tilskudsforudsætning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Spillelovgivning
3.2.2. Baggrunden for forslaget
3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.3. National platform for koordinering og samarbejde om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Baggrunden for forslaget
3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.4. Nægtelse af fradrag for virksomheders udgifter til bestikkelse inden for idrætten
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Baggrunden for forslaget
3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
4. Økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
2. Indledning
Manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) er et
stadigt voksende problem for idrættens organisationer og
foreninger og for udbydere af væddemål på idrætskonkur-
rencer.
Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer hånd-
teres i regi af såvel idrætten og spiludbyderne som af myn-
dighederne.
Lovforslaget har til hensigt at forstærke indsatsen mod
manipulation af idrætskonkurrencer ved at kriminalisere
grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten, ved at gø-
re det til en forudsætning for idrætsorganisationernes modta-
gelse af tilskud, at de bekæmper manipulation af idrætskon-
kurrencer, og endelig ved at give kulturministeren mulighed
for at oprette en platform for koordinering af bekæmpelse af
manipulation af idrætskonkurrencer.
2.1. Lovforslagets hovedindhold
Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at
kriminalisere grovere tilfælde af bestikkelse inden for idræt-
ten, der ikke omfattet af straffelovens § 279 om bedrageri.
Ligeledes er det Kulturministeriets opfattelse, at der ved
indførelsen af en straffebestemmelse om grovere tilfælde af
bestikkelse inden for idræt, samtidig bør stilles som betin-
gelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at
de indfører og håndhæver regler om bekæmpelse af manipu-
lation af idrætskonkurrencer. Endelig har der vist sig et be-
hov for en koordineret indsats i forhold til bekæmpelsen af
manipulation af idrætskonkurrencer, og det er Kulturmini-
steriets vurdering, at dette skal gennemføres af en national
platform for koordinering og samarbejde om bekæmpelse af
manipulation idrætskonkurrencer.
2
2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget
2.2.1. Arbejdsgruppe om reguleringen af matchfixing
Kulturministeren nedsatte i marts 2013 en arbejdsgruppe,
der fik til opgave at udrede, om de gældende regler m.v. ve-
drørende manipulation af idrætskonkurrencer er tilstrækkeli-
ge, og om der er behov for nye initiativer på området. I det
omfang arbejdsgruppen vurderede, at der var behov for
yderligere tiltag, herunder yderligere regulering af området,
skulle arbejdsgruppen komme med forslag hertil.
Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for Kul-
turministeriet (formand og sekretariat), Justitsministeriet,
anklagemyndigheden, Skatteministeriet, Spillemyndighe-
den, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Boldspil-Union
(DBU), Dansk Håndbold Forbund (DHF), Spillerforeningen,
Håndbold Spiller Foreningen, Danske Spil A/S samt Danish
Online Gambling Association (DOGA). Derudover kunne
arbejdsgruppen inddrage øvrige parter med relevant sag-
kundskab efter behov.
I september 2014 afgav arbejdsgruppen sin rapport. En
enig arbejdsgruppe anbefalede bl.a. at kriminalisere grovere
tilfælde af bestikkelse inden for idrætten og at gøre det til en
betingelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud,
at de opfylder kravene i Europarådets konvention om mani-
pulation af idrætskonkurrencer. Endvidere anbefalede ar-
bejdsgruppen, at der etableres en national platform, der skal
sikre en koordineret indsats og samarbejde om bekæmpelsen
af manipulation af idrætskonkurrencer. De ovenstående an-
befalinger fra arbejdsgruppen, som er baggrunden for dette
lovforslag, uddybes nærmere nedenfor.
2.2.2 Oversigt over gældende ret
Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser, der sær-
skilt regulerer området for manipulation af idrætskonkurren-
cer. Der findes mere generelle regler, der efter omstændig-
hederne kan anvendes i sager om manipulation af idrætskon-
kurrencer. Desuden findes der regler, der regulerer andre
områder vedrørende manipulation af idrætskonkurrencer,
herunder f.eks. spillelovgivningen.
Straffeloven indeholder flere bestemmelser, der efter om-
stændighederne kan anvendes i sager, hvor personer på util-
børlig måde ændrer – eller forsøger at ændre – forløbet af en
idrætskonkurrence.
Spilområdet i forhold til væddemål reguleres efter lov nr.
848 af 1. juli 2010 om spil (spilleloven) samt bekendtgørelse
nr. 66 af 25. januar 2012 om online væddemål og bekendt-
gørelse nr. 65 af 25. januar 2012 om landbaserede vædde-
mål.
I regi af idrætten findes der et privatretligt regelsæt indført
af Danmarks Idrætsforbund (DIF). DIFs matchfixinglovre-
gulativ regulerer de nærmere regler for manipulation af
idrætskonkurrencer m.m. inden for de idrætsgrene, der udø-
ves i DIFs specialforbund.
2.2.3. Europarådets konvention om manipulation af
idrætskonkurrencer
Europarådets konvention CETS Nr. 215 af den 18. sep-
tember 2014 om manipulation af idrætskonkurrencer blev
åbnet for undertegnelse den 18. september 2014. Danmark
har undertegnet, men endnu ikke ratificeret konventionen.
Formålet med konventionen er at bekæmpe snyd i idræt-
ten i form af manipulation af idrætskonkurrencer. Konventi-
onen skal bidrage til at beskytte idrættens troværdighed un-
der hensyntagen til idrættens autonomi. Konventionen er det
første internationale instrument herom.
Konventionen bidrager bl.a. til at klarlægge præventive
indsatser, at sikre, at manipulation af idrætskonkurrencer,
der begås på en måde, der er omfattet af nationale bestem-
melser om tvang, korruption eller bedrageri, er kriminalise-
ret samt at understøtte et nationalt og internationalt samar-
bejde omkring bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer. Konventionen opstiller krav til medlemsstaterne
og omhandler regler for såvel offentlige myndigheder som
idrætsorganisationer og spiludbydere.
Konventionen medfører en forpligtelse til at identificere
en national platform, der skal koordinere indsatsen mod ma-
nipulation af idrætskonkurrencer samt facilitere samarbejde
og dataudveksling mellem de relevante aktører nationalt og
internationalt.
Konventionen medfører ikke i sig selv behov for lovgiv-
ning inden for Kulturministeriets område, men nærværende
lovforslag skal ses i lyset af konventionen.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Kriminalisering af grovere tilfælde af bestikkelse inden
for idrætten
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Straffeloven
Det følger af straffelovens § 279, at for bedrageri straffes
den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberetti-
get vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller ud-
nytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller
undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Bedrageri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
jf. straffelovens § 285, stk. 1. Er der tale om bedrageri af
særligt grov beskaffenhed, kan straffen stige til fængsel ind-
til 8 år, jf. § 286, stk. 2.
Det følger af § 122, at den, som uberettiget yder, lover el-
ler tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller inter-
national offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden for-
del for at formå den pågældende til at gøre eller undlade no-
get i tjenesten, straffes.
Bestikkelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Det følger af § 144, at den, der i udøvelse af dansk, uden-
landsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ube-
3
rettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller
anden fordel, straffes.
Modtagelse af bestikkelse straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år.
Det skal bemærkes, at §§ 122 og 144 kun finder anvendel-
se på personer, der virker i offentlig tjeneste eller offentligt
hverv.
Straffelovens § 299, stk. 2, (returkommission) kriminali-
serer den, som ved varetagelse af en andens formueanligg-
ender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager,
fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel
som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller
anden fordel.
Modtagelse eller ydelse af returkommission straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 år.
Det bemærkes, at bestemmelsen om returkommission kun
finder anvendelse på personer, der varetager en andens for-
mueanliggender.
Straffelovens § 304 a kriminaliserer den, som uberettiget
yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlan-
det virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel
for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget
under udøvelsen af dette hverv.
Straffelovens § 304 a, stk. 2, kriminaliserer den, der her i
landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som
under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer
eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.
Bestikkelse af voldgiftsdommere samt voldgiftsdommeres
modtagelse af bestikkelse straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 år.
Det bemærkes, at reglerne om bestikkelse af voldgifts-
dommere ikke omfatter dommere i idrætskonkurrencer, idet
der ved voldgiftdommere forstås personer, der i medfør af
en voldgiftsaftale anmodes om at træffe en juridisk bindende
afgørelse i en tvist, som sagens parter har indbragt for den
pågældende.
3.1.1.2. Danmarks Idrætsforbunds (DIF)
matchfixinglovregulativ
DIFs matchfixinglovregulativ blev vedtaget i maj 2013.
DIFs regulativ dækker idrætten og gælder for DIF, DIFs
specialforbund, disses medlemsforeninger og deres medlem-
mer. DIFs regler kan ikke anvendes i forhold til personer
uden for idrætten.
Reglerne omfatter og forbyder manipulation af idrætskon-
kurrencer (matchfixing) og tre andre former for tilsvarende
uetisk adfærd (samt forsøg på og medvirken hertil). De tre
andre former for uetisk adfærd, som også er omfattet af og
forbudt efter DIFs regler er spil på egen konkurrence, mis-
brug af intern viden og modtagelse af gaver, der ikke hæn-
ger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurren-
ce.
Overtrædelse af reglerne kan sanktioneres inden for DIFs
disciplinære system eksempelvis ved bøde, udelukkelse, dis-
kvalifikation eller fratagelse af præmiepenge.
3.1.2. Baggrunden for forslaget
Arbejdsgruppen har i rapporten overvejet, om der kan væ-
re situationer, hvor bestikkelse inden for idrætten burde væ-
re kriminaliseret.
Arbejdsgruppen har vurderet, at der kan opstå situationer,
hvor en person uden for idrættens verden, der er involveret i
manipulation af idrætskonkurrencer – uden selv at have et
økonomisk motiv – bestikker en person til at opnå et be-
stemt resultat, og hvor de nuværende straffebestemmelser
ikke kan finde anvendelse, ligesom idrættens regler heller
ikke finder anvendelse, eftersom forholdet omfatter personer
uden tilknytning til idrætten.
Som eksempler på sådanne tilfælde, hvor det kan være re-
levant at vurdere behovet for en særskilt strafferetlig regule-
ring af bestikkelse inden for idræt, nævner arbejdsgruppen
bestikkelse af en dommer eller modstanderholdet i en kon-
kurrence, hvori der deltager professionelle udøvere. Det kan
eksempelvis være i en slutspilskamp om op- eller nedryk-
ning eller i en pokalfinale.
Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har identifice-
ret konkrete sager om manipulation af idrætskonkurrencer,
hvor det var et problem, at bestikkelse inden for idrætten ik-
ke er selvstændigt kriminaliseret.
På ovenstående baggrund har arbejdsgruppen anbefalet, at
grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten kriminali-
seres. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at alle situationer
forbundet med bestikkelse inden for idrætten i princippet
bør være omfattet af strafferetlige regler, således at der efter
omstændighederne kan føres straffesag mod personer invol-
veret i bestikkelse inden for idrætten. Arbejdsgruppen har
understreget, at idrætten i store dele er finansieret af offent-
lige midler, og at staten bør have en interesse i at understøtte
kampen mod manipulation af idrætskonkurrencer.
Endvidere har arbejdsgruppen bemærket, at en kriminali-
sering af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten i
sig selv kan have en præventiv effekt.
Endelig har arbejdsgruppen anbefalet, at en kriminalise-
ring af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten bør
omfatte såvel udøvere, dommere, officials og hjælpeperso-
nale som ledere af idrætsorganisationerne, herunder også ad-
ministrative og politisk valgte ledere.
3.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Rapporten fra arbejdsgruppen om regulering af matchfix-
ing har vist, at en påvirkning bestående i at tilbyde gave el-
ler anden fordel (aktiv bestikkelse) til en aktør inden for
idrættens verden efter omstændighederne vil kunne straffes
som forsøg på bedrageri, hvis bestikkelsen sker for at skaffe
nogen en uberettiget vinding gennem retsstridig tilføjelse af
tilsvarende formuetab hos den forurettede. Tilsvarende vil
det efter omstændighederne kunne være strafbart for aktøren
at modtage, fordre eller lade sig tilsige en gave eller anden
fordel (passiv bestikkelse). Aktiv og passiv bestikkelse in-
den for idrættens verden vil derimod som udgangspunkt ik-
ke være strafbar, hvis den ikke sker i forbindelse med bedra-
geri.
4
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslår Kul-
turministeriet, at der indsættes en ny bestemmelse, som kri-
minaliserer grovere tilfælde af bestikkelse inden for idræt-
ten. Hermed sikres, at grovere tilfælde af bestikkelse inden
for idrætten kan straffes, uanset om der er tale om bedrageri.
Det foreslås, at der ved vurderingen af, om der er tale om
grovere tilfælde af bestikkelse, skal lægges vægt på det
idrætslige niveau i den pågældende konkurrence, således at
alene idrætskonkurrencer på højere niveau omfattes. Formå-
let med afgrænsningen til idrætskonkurrencer på højere ni-
veau er at kriminalisere gerninger, der særligt ville være for-
bundet med en risiko for at underminere idrættens integritet.
Forslaget omfatter bestikkelse i forbindelse med idrætskon-
kurrencer, hvor udøverne ville kunne gøre sig gældende i
idrætskonkurrencer på nationalt eller internationalt niveau i
den pågældende idrætsdisciplin.
Eksempler på idrætskonkurrencer på højere niveau er
idrætskonkurrencer med deltagelse af eliteidrætsudøvere og/
eller professionelle udøvere eller idrætskonkurrencer, som
ville kunne betegnes som konkurrencer på et vist nationalt
niveau eller derover. Dette omfatter f.eks.
● konkurrencer i landsdækkende rækker og internationale
konkurrencer,
● danske mesterskaber og internationale mesterskaber og
● hestevæddeløb.
Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Bestemmelsen har til formål at kriminalisere ydelse og
modtagelse af bestikkelse i forbindelse med en idrætskon-
kurrence (aktiv og passiv bestikkelse inden for idræt). Be-
stemmelsen skal supplere straffelovens § 279 om bedrageri.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ved forhold af særlig grov beskaffenhed
foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år.
Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen om be-
stikkelse inden for idrætten kunne finde anvendelse, er be-
stikkelse ydet til en eller flere personer på det ene hold i for-
bindelse med en kamp mellem to hold, hvor kampens udfald
vil have betydning for det ene holds eventuelle oprykning til
en højere række, uden at det får betydning for det andet
holds op- eller nedrykning, og hvor oprykningen for det giv-
ne hold vil kunne resultere i højere sponsorindtægter, bedre
tilskudsmuligheder o.l. og dermed være økonomisk attrak-
tivt for det hold, der rykker op.
3.2. Tilskudsforudsætning
3.2.1. Gældende ret
Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser, der sær-
skilt regulerer idrætsorganisationers pligt til at indføre og
håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer som forudsætning for ydelse af lovbe-
stemte tilskud.
3.2.1.1. Spillelovgivning
Spilleloven regulerer spil, herunder såvel online som land-
baserede udbud af væddemål og puljevæddemål. Loven
dækker spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark.
I medfør af spillelovens § 11 bemyndiges skatteministeren
til at fastsætte nærmere regler for væddemål. Denne bemyn-
digelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 65 af 25. janu-
ar 2012 om online væddemål og bekendtgørelse nr. 66 af 25.
januar 2012 om landbaserede væddemål.
Det følger af § 22 i bekendtgørelse om online væddemål
og § 7 i bekendtgørelse om landbaserede væddemål, at en
tilladelsesindehaver skal træffe foranstaltninger, som er eg-
nede til at reducere risikoen for aftalt spil (matchfixing) i
væddemål, samt at tilladelsesindehaveren skal nægte at
modtage indsatser i væddemål, hvor der er en begrundet
mistanke om aftalt spil.
Det følger af § 23 i bekendtgørelse om online væddemål
og § 8 i bekendtgørelse om landbaserede væddemål, at en
tilladelsesindehaver ikke må tilbyde væddemål på sportsbe-
givenheder forbeholdt unge under 18 år.
Spillelovgivningen finder ikke anvendelse på idrætsorga-
nisationerne.
3.2.2. Baggrunden for forslaget
Det følger af Europarådets konvention om manipulation af
idrætskonkurrencer, at medlemsstaterne bør overveje, om
der i tilstrækkelig grad er truffet foranstaltninger med hen-
blik på at tilbageholde støtte til såvel idrætsudøvere, som er
sanktioneret for manipulation af idrætskonkurrencer, som til
idrætsorganisationer, der ikke vedtager og opretholder egne
regler for at bekæmpe manipulation af idrætskonkurrencer.
Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at i det omfang, der
indføres en særlig straffebestemmelse om grovere tilfælde af
bestikkelse inden for idræt, skal der samtidig indføres en be-
stemmelse, der stiller som betingelse for idrætsorganisatio-
nernes modtagelse af tilskud, at de opfylder konventionens
krav.
3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
En af reguleringsmekanismerne i bekæmpelsen af mani-
pulation af idrætskonkurrencer er muligheden for at tilbage-
holde offentlige tilskud til idrætsorganisationer, som måtte
nægte eller vægre sig ved at samarbejde om bekæmpelsen af
manipulation af idrætskonkurrencer.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger finder Kul-
turministeriet det nødvendigt, at det fremover gøres til et vil-
kår for ydelse af lovbestemte tilskud til nærmere bestemte
idrætsorganisationer, at disse indfører og til enhver tid hånd-
hæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer.
Idrætsorganisationernes økonomi er i overvejende grad
baseret på tilskud i henhold til udlodningsloven. Kulturmini-
steriet foreslår derfor, at bekæmpelsen af manipulation af
idrætskonkurrencer gøres til en tilskudsforudsætning for
midler, som tildeles til nærmere bestemte idrætsorganisatio-
5
ner i henhold til udlodningsloven. Kulturministeriet finder,
at det er hensigtsmæssigt at indføre tilskudsforudsætningen i
lov om fremme af integritet i idrætten frem for i udlodnings-
loven, ligesom det er tilfældet ved tilskudsforudsætningen
for bekæmpelse af doping. Ligeledes foreslår Kulturministe-
riet, at det skal være muligt at reducere tilskud eller lade
dem bortfalde i det tilfælde, hvor man, efter at tilskuddet er
givet, bliver opmærksom på, at en idrætsorganisation i rele-
vante tilfælde ikke indfører eller håndhæver regler om be-
kæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.
Kulturministeriet vurderer i den forbindelse, at manipula-
tion af idrætskonkurrencer primært vil finde sted i regi af
idrætsgrene under DIF, men at det muligvis også kan blive
relevant i forhold til DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team
Danmark, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og
Danmarks Tankesports-Forbund.
Det er Kulturministeriets vurdering, at tilskudsforudsæt-
ningen inden for manipulation af idrætskonkurrencer som
udgangspunkt skal have samme udformning som tilskuds-
forudsætningsbestemmelsen på dopingområdet, for så vidt
angår idrætsorganisationerne.
3.3. National platform for koordinering og samarbejde om
bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer
3.3.1. Gældende ret
Der findes ikke regler på området i dag.
3.3.2. Baggrunden for forslaget
I forhold til samarbejde og koordinering har arbejdsgrup-
pen i rapporten bemærket, at arbejdet omkring manipulation
af idrætskonkurrencer, herunder samarbejdet, sker ad hoc,
og at der i dag ikke er en egentlig koordinerende enhed. Ar-
bejdsgruppen har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt
at etablere en national samarbejdsplatform (herefter plat-
form), hvor arbejdet kan koordineres.
Af rapporten fremgår det, at formålet med at identificere
en platform vil være dels at sikre, at der sker en koordineret
indsats i bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurren-
cer, dels at skabe et fælles forum for udveksling af generelle
erfaringer og oplysninger om sager, og dels at give mulig-
hed for at drøfte sager på et overordnet niveau i et fælles fo-
rum. De opgaver, der skal varetages af platformen, bør defi-
neres ud fra det konstaterede behov, og de bør afgrænses så-
ledes, at en eventuel strafferetlig forfølgning ikke kompro-
mitteres. Udveksling af oplysninger i forbindelse med den
nationale platform vil skulle ske under iagttagelse af person-
datalovens regler.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen i rapporten:
● at de enkelte aktører i regi af platformen drøfter sager på
overordnet niveau, dvs. uden særskilte efterforsknings-/
undersøgelseskompetencer, eftersom såvel idrætten som
spiludbyderne og politi-/anklagemyndigheden varetager
undersøgelse/efterforskning af sager på deres respektive
områder,
● at platformen får ansvaret for at koordinere kommunika-
tionen vedrørende konkrete større tværgående initiativer,
● at platformen koordinerer overordnet kampagneoriente-
ret aktivitet, men de enkelte aktører har stadig ansvaret
for at finansiere og gennemføre aktiviteterne,
● at platformen arrangerer løbende koordineringsmøder,
hvor aktørerne udveksler erfaringer med deres arbejde
med manipulation af idrætskonkurrencer generelt og
holder tematiske drøftelser om relevante emner i relation
til arbejdet samt
● at som udgangspunkt udveksler de enkelte aktører infor-
mationer direkte med hinanden, men holder sekretariatet
for platformen orienteret, dvs. at informationer ikke for-
sinkes unødigt ved platformen, men udveksles direkte
mellem relevante aktører.
Endelig finder arbejdsgruppen, at ansvaret for at etablere
og administrere en national platform er en myndighedsopga-
ve, og anbefaler, at de deltagende parter bærer hver deres
omkostninger forbundet med deltagelse i platformen.
Arbejdsgruppen bemærker, at etableringen af platformen
samtidig vil bidrage til at efterleve forpligtelsen, som følger
af Europarådets konvention om manipulation af idrætskon-
kurrencer, om at identificere en national platform.
3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Europarådskonventionen mod manipulation af idrætskon-
kurrencer stiller krav om, at der identificeres en national
platform, der bl.a. får til opgave, i overensstemmelse med
national ret, herunder reglerne om persondatabeskyttelse:
● at fungere som informationscenter, der samler og videre-
giver informationer med relevans for kampen mod mani-
pulation af idrætskonkurrencer til de relevante organisa-
tioner og myndigheder,
● at koordinere den nationale kamp mod manipulation af
idrætskonkurrencer,
● at modtage, centralisere og analysere information om ir-
regulære og mistænkelige væddemål på idrætskonkur-
rencer, og hvor det findes nødvendigt udstede alarmer,
● at overføre informationer om mulige overtrædelser af så-
vel lovgivning som idrættens disciplinære regler til rele-
vante myndigheder og organisationer samt
● at samarbejde med andre relevante myndigheder og or-
ganisationer på nationalt og internationalt niveau, herun-
der nationale platforme i andre lande.
Kulturministeriet vil på den baggrund og i lyset af ar-
bejdsgruppens anbefalinger oprette en national platform for
koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der ikke er behov
for en lovhjemmel til oprettelse af en sådan platform, men at
der er behov for, at der laves en bemyndigelse til, at kultur-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af
et sekretariat for en platform for koordinering af bekæmpel-
se af manipulation af idrætskonkurrencer.
6
Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at udveksling af op-
lysninger i forbindelse med den nationale platform vil skulle
ske under iagttagelse af persondatalovens regler.
3.4. Nægtelse af fradrag for virksomheders udgifter til
bestikkelse inden for idrætten
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Ligningsloven
Det følger af ligningslovens § 8 D, at der ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst ikke gives fradrag for udgif-
ter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299,
stk. 2, og § 304 a, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse,
uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivnin-
gen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgø-
rende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være straf-
bar efter de pågældende paragraffer i straffeloven, hvis be-
stikkelsen var foregået her i landet.
3.4.2. Baggrunden for forslaget
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at bestik-
kelse inden for idrætten foreslås kriminaliseret.
3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Som følge af at bestikkelse inden for idrætten foreslås kri-
minaliseret, finder Kulturministeriet, at reglerne om nægtel-
se af fradrag for virksomheders udgifter til bestikkelse skal
udvides, så de også omfatter bestikkelse inden for idrættens
område
4. Økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. oktober
2014 til d. 24. november 2014 kl. 12.00 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Anti Doping Danmark, Børne- og Kultur-
chefforeningen, Center for idræt (Aarhus Universitet), Cen-
ter for Idræt og Arkitektur, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Idrætsforbunds Aktivkomité, Danmarks Tankesports-
Forbund, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk
Boldspil-Union, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund,
Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Handicapi-
drætsforbund, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Pro-
fessionelt Bokse-Forbund, Dansk Skoleidræt, Danske Advo-
kater, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Da-
tatilsynet, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg
Universitet), DGI, Danish Online Gambling Association,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af of-
fentlige anklagere, Handicapidrættens Videnscenter, Heste-
væddeløbssportens Finansieringfond, Håndbold Spiller For-
eningen, Idrættens Analyseinstitut, Institut for idræt (Køben-
havns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syd-
dansk Universitet), Institut for Menneskerettigheder, Inter-
national Sport and Culture Association, Justitia, KL, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Forsk-
ningsudvalg, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Lokale
og Anlægsfonden, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk
forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
et, Rigsrevisionen, Spillemyndigheden, Spillerforeningen,
Sport Event Denmark, Sydslesvigs Danske Ungdomsfor-
ening og Team Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
7
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om fremme af
integritet i idrætten. Ændringen af titlen afspejler, at lovens
anvendelsesområde udvides fra at handle om fremme af do-
pingfri idræt til også at omfatte bekæmpelse af manipulation
af idrætskonkurrencer.
Til nr. 2
Der er tale om indførelse af et nyt afsnit om bekæmpelse
af manipulation af idrætskonkurrencer.
Ved en idrætskonkurrence forstås, at to eller flere indivi-
duelle deltagere eller to eller flere hold indgår i en konkur-
rence her i landet eller i udlandet inden for en given idræts-
disciplin, og at der i den konkrete konkurrence opnås et re-
sultat.
En idrætsdisciplin omfatter en enkelt type idræt, med et
bestemt sæt af regler, der er særegne for den pågældende
idræt – eksempelvis aktiviteter, som er organiseret i regi af
Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund
eller Danmarks Tankesports-Forbund.
Afsnittet foreslås at indeholde 3 nye bestemmelser.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at kulturministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om, at nærmere bestemte idræts-
organisationer har pligt til at indføre og håndhæve bestem-
melser om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurren-
cer som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.
Det foreslås, at det fremover gøres til et lovfæstet vilkår
for ydelse af lovbestemte tilskud til nærmere bestemte
idrætsorganisationer, at disse indfører og til enhver tid hånd-
hæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskon-
kurrencer, i det omfang dette har relevans for organisatio-
nen.
Det foreslås samtidig, at kulturministeren bemyndiges til
løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte regler for mini-
mumskrav til de interne regler for bekæmpelsen af manipu-
lation af idrætskonkurrencer, herunder sanktioner over for
manipulation af idrætskonkurrencer, som idrætsorganisatio-
ner bør indføre og håndhæve som vilkår for opnåelse af of-
fentlige tilskud. Der kan være tale om regler om, hvilke for-
hold og personkreds der skal være omfattet af reguleringen,
og hvilke typer af sanktioner der kan anvendes. Det forud-
sættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed
er i overensstemmelse internationale regler på området.
De tilskud, som med forslaget til denne bestemmelse kan
tilbageholdes, er tilskud givet i henhold til udlodningsloven.
De idrætsorganisationer, som med denne bestemmelse til-
lægges en pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om
bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, er de
idrætsorganisationer, som får tilskud via udlodningsloven,
og som har aktiviteter, som ligger inden for definitionen af
en idrætskonkurrence, jf. ovenfor. Der er tale om DIF, DGI,
Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Danmarks Tan-
kesports-Forbund og Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond, i det omfang dette har relevans for organisatio-
nerne.
Med henblik på at sikre, at der vil være en hjemmel til at
lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædel-
se af reglerne fastsat i medfør af lovgivningen, foreslås det i
§ 10, stk. 2, at kulturministeren fastsætter bestemmelser om,
at der i tilfælde af overtrædelse af reglerne kan ske bortfald
eller reduktion af økonomiske tilskud. Sådanne sanktioner
vil herefter i de enkelte tilfælde skulle anvendes i det om-
fang, det må anses for relevant og hensigtsmæssigt.
I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af
almindelige forvaltningsretlige principper, at sanktionen vil
skulle stå i et rimeligt forhold til karakteren og omfanget af
den pågældende overtrædelse af reglerne. Det betyder, at
myndigheden efter omstændighederne i første omgang bør
nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende
organisation m.v., og at f.eks. valget mellem bortfald og re-
duktion af tilskud – og den nærmere størrelse af en eventuel
tilskudsreduktion – må bero på en konkret vurdering af de
nærmere omstændigheder.
Det foreslås i § 10 a, at kulturministeren kan fastsætte reg-
ler om placeringen af et sekretariat for en platform for koor-
dinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurren-
cer.
De af kulturministeren fastsatte regler skal indeholde be-
stemmelser om placeringen af platformen, gerne hos en ek-
sisterende offentlig myndighed.
Det forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler
til stadighed er i overensstemmelse med internationale reg-
ler på området.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at den, som forsætligt uberet-
tiget yder, lover eller tilbyder nogen, der deltager i eller va-
retager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence på hø-
jere niveau her i landet eller i udlandet, gave eller anden for-
del for at formå den pågældende til at gøre eller undlade no-
get i udøvelsen eller hvervet, som kan få indflydelse på
idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år.
Udtrykket yder, lover eller tilbyder nogen gave eller an-
den fordel skal forstås på samme måde som de tilsvarende
udtryk i straffelovens bestemmelser om bestikkelse.
8
Der kræves forsæt til alle gerningselementer i bestemmel-
sen.
Ved indflydelse på idrætskonkurrencen forstås enhver på-
virkning af idrætskonkurrencens forløb, afvikling, resultat
eller dele heraf.
Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ydelse
og modtagelse af bestikkelse, i det omfang straffelovens §
279 ikke finder anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter bestikkelse i forbin-
delse med idrætskonkurrencer på højere niveau, dvs. hvor
udøverne ville kunne gøre sig gældende i idrætskonkurren-
cer på nationalt eller internationalt niveau i den pågældende
idrætsdisciplin.
Eksempler på idrætskonkurrencer på højere niveau er
idrætskonkurrencer med deltagelse af eliteidrætsudøvere og/
eller professionelle udøvere eller idrætskonkurrencer, som
ville kunne betegnes som konkurrencer på et vist nationalt
niveau eller derover. Dette omfatter f.eks.
● konkurrencer i landsdækkende rækker og internationale
konkurrencer,
● danske mesterskaber og internationale mesterskaber og
● hestevæddeløb.
Ved eliteidrætsudøvere forstås udøvere, hvis idrætslige ni-
veau mindst er på niveau med udøvere, som vil kunne opnå
støtte fra Team Danmark i overensstemmelse med lov om
eliteidræt.
Eksempler på idrætskonkurrencer, som er omfattet, er:
● konkurrencer i Danmarksserien i fodbold, Metal Ligaen
i ishockey og landspokalturneringen i håndbold,
● konkurrencer under Copenhagen Athletic Games, Yonex
Denmark Open, Tour de France, Post Danmark Rundt,
Diamond League, Champions League og konkurrencer
med deltagelse af danske landshold, herunder f.eks. ven-
skabskampe,
● Danske mesterskaber under Danmarks Idrætsforbund
samt
● nordiske mesterskaber, europamesterskaber og verdens-
mesterskaber samt konkurrencer under De Olympiske
Lege eller konkurrencer, som kvalificerer hertil.
Eksempler på idrætskonkurrencer, som ikke er omfattet, er:
● skoleturneringer, firmakonkurrencer på lokalt niveau,
opvisningsgymnastik,
● konkurrencer og turneringer i børne- og ungdomsrækker
for årgange, som ikke er gamle nok til at deltage i dan-
ske mesterskaber samt
● rene motionskonkurrencer som f.eks. Tøse-runden, Xtre-
me Mandehørm, Color Run og DHL-stafetten.
Den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 1, omfatter
f.eks. bestikkelse af en dommer eller en eller flere personer
med tilknytning til modstanderholdet i en konkurrence, ek-
sempelvis i en slutspilskamp om op- eller nedrykning eller i
en pokalfinale.
I den foreslåede bestemmelse vil en deltager i en idræts-
konkurrence omfatte alle idrætsudøvere, som enten indivi-
duelt eller som en del af et hold deltager i en konkurrence i
en given idrætsdisciplin, hvor der opnås et resultat. Den, der
varetager et hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence,
omfatter f.eks. trænere, ledere, dommere, officials, klubejere
samt øvrige personer, som er valgt, ansat eller frivillige i et
organ, som er tilknyttet idrætskonkurrencen.
For definitionen af en idrætskonkurrence, se bemærknin-
gerne ovenfor.
Idrætskonkurrencen kan foregå her i landet eller i udlan-
det. For så vidt angår idrætskonkurrencer i udlandet bemær-
kes, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmel-
sen, at der er dansk strafmyndighed for overtrædelsen efter
de almindelige regler i straffelovens §§ 6-12.
Ydelse af løn, gratialer, vederlag, bonus m.v. falder uden
for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 1. Det samme gælder
gaver i forbindelse med jubilæum, fratrædelse og lignende.
Ligeledes vil ydelse af en gave, som belønning for en allere-
de udført handling uden forudgående tilsagn herom, falde
uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 1.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Det foreslås i § 10 b, stk. 2, at på samme måde som i stk. 1
straffes den, der som deltager i eller varetager af hverv i for-
bindelse med en sådan idrætskonkurrence her i landet eller i
udlandet forsætligt uberettiget modtager, fordrer eller lader
sig tilsige en gave eller anden fordel, for at gøre eller undla-
de noget i udøvelsen eller hvervet, som kan få indflydelse på
idrætskonkurrencen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter modtagelse af be-
stikkelse i forbindelse med idrætskonkurrencer på højere ni-
veau, dvs. idrætskonkurrencer, hvor udøverne ville kunne
gøre sig gældende i idrætskonkurrencer på nationalt eller in-
ternationalt niveau i den pågældende idrætsdisciplin.
Den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 2, omfatter
f.eks. den dommer eller den eller de personer med tilknyt-
ning til modstanderholdet, som lader sig bestikke i en
idrætskonkurrence til at gøre eller undlade noget i forbindel-
se med deres deltagelse i kampen, når handlingen eller und-
ladelsen kan få indflydelse på idrætskonkurrencen.
I den foreslåede bestemmelse vil en deltager i en idræts-
konkurrence omfatte alle idrætsudøvere, som enten indivi-
duelt eller som en del af et hold deltager i en konkurrence i
en given idrætsdisciplin, hvor der opnås et resultat. Den, der
varetager et hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence,
omfatter f.eks. trænere, ledere, dommere, officials, klubejere
samt øvrige personer, som er valgt, ansat eller frivillige i et
organ, som er tilknyttet en idrætskonkurrence.
Idrætskonkurrencen kan foregå her i landet eller i udlan-
det. For så vidt angår idrætskonkurrencer i udlandet bemær-
kes, at det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmel-
sen, at der er dansk straffemyndighed for overtrædelsen ef-
ter de almindelige regler i straffelovens §§ 6-12.
Modtagelse af løn, gratialer, vederlag, bonus m.v. vil falde
uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2. Gaver i for-
bindelse med jubilæum, fratræden og lignende, vil ligeledes
9
falde uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2. Ligele-
des vil modtagelse af en gave som belønning for en allerede
udført handling uden forudgående tilsagn herom falde uden
for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Det foreslås i § 10 b, stk. 3, at straffen for overtrædelse af
stk. 1 og 2 kan stige til fængsel indtil 2 år, når forholdet er af
særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmå-
den, eller fordi gerningen er udført af flere i forening eller
som følge af omfanget af den pågældende gave eller fordel.
Opregningen er ikke udtømmende. Det vil således bero på
en samlet vurdering, om forholdet er af særlig grov beskaf-
fenhed og dermed omfattet af den skærpede strafferamme. I
denne vurdering kan også indgå andre omstændigheder, ek-
sempelvis forholdets tidsmæssige udstrækning, antallet af
forhold og idrætskonkurrencens niveau.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der
efter ligningslovens § 8 D ikke fradrag for udgifter til be-
stikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og
§ 304 a, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om
den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den
stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er
alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter
straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304 a, stk. 2, hvis
bestikkelsen var foregået her i landet.
Som følge af de foreslåede nye regler om bestikkelse på
idrætsområdet foreslås bestemmelsen udvidet til også at om-
fatte bestikkelse, der er omfattet af § 10 b i lov om fremme
af integritet i idrætten. Derved undgås, at erhvervsvirksom-
heder, der udbetaler ydelser omfattet af denne bestemmelse,
kan fradrage udgifter til disse ydelser ved indkomstopgørel-
sen.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1309 af 19. november 2013, som
ændret ved § 2 i lov nr. xx af xx. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om fremme af dopingfri idræt »Lov om fremme af integritet i idrætten«.
2. Efter § 9 b indsættes før overskriften før § 11:
»Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurren-
cer
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at
nærmere bestemte idrætsorganisationer har pligt til
at indføre og håndhæve bestemmelser om bekæm-
pelse af manipulation af idrætskonkurrencer som
forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om,
at der i tilfælde af overtrædelse af de i medfør af
stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller redukti-
on af de i stk. 1 omtalte tilskud.
§ 10 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om
placeringen af et sekretariat for en platform for ko-
ordinering af bekæmpelse af manipulation af
idrætskonkurrencer.
§ 10 b. Den, som forsætligt uberettiget yder,
lover eller tilbyder nogen, der deltager i eller vare-
tager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence
på højere niveau her i landet eller i udlandet, gave
eller anden fordel for at formå den pågældende til
at gøre eller undlade noget, som kan få indflydelse
på idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år, medmindre det er omfattet af
straffelovens § 279.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der som del-
tager i eller i varetagelsen af et hverv i forbindelse
11
med en sådan idrætskonkurrence forsætligt uberet-
tiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave
eller anden fordel, for at gøre eller undlade noget,
som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen,
medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år,
når forholdet er af særlig grov beskaffenhed, navn-
lig på grund af udførelsesmåden, eller fordi gernin-
gen er udført af flere i forening, eller som følge af
omfanget af den pågældende gave eller fordel.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
15. september 2014, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1376 af 16. december 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 8 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst gives der ikke fradrag for udgifter til bestik-
kelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk.
2, og § 304 a, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er
lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften
til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om
den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter
straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304 a, stk.
2, hvis bestikkelsen var foregået her i landet.
1. I § 8 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 304 a,
stk. 2« til: », § 304 a, stk. 2, og § 10 b i lov om
fremme af integritet i idrætten«.
2. I § 8 D, stk. 1, 3. pkt., ændres »eller § 304 a,
stk. 2« til: », § 304 a, stk. 2, eller § 10 b i lov om
fremme af integritet i idrætten«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
12