Fremsat den 14. januar 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 14. januar 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23.
februar 2011, lov nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263
af 24. marts 2014, § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og § 8 i
lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 91, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
ramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio.
kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i
2019 og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-
siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring,
ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbe-
dring i almene boligorganisationers byggeri. Af de investe-
ringsrammer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400 mio. kr.
årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri
mere egnet for mennesker med handicap. Af de samlede in-
vesteringsrammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., kan
indtil 350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibe-
sparende foranstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte ef-
ter 1. pkt. Beløbene i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt
med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. janu-
ar 2016. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan
udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at be-
grænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.«
2. § 91, stk. 9, 5. og 6. pkt., ophæves.
3. § 91 a, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan i årene 2015-2018 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for
en årlig ramme på 465 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en
boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering
i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke
anvendte beløb i 2018 overføres til 2019. Beløbet reguleres
én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første
gang den 1. januar 2016.«
4. I § 91 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »indtil 220 mio. kr.« til:
»indtil halvdelen« og i 3. pkt. ændres »2012« til: »2016«.
5. § 91 a, stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Landsbyggefonden sikrer herudover en løbende erfa-
ringsudveksling mellem de boligsociale interessenter og ko-
ordinering af de boligsociale indsatser i udsatte almene bo-
ligområder og sørger endvidere for, at der sker en løbende
evaluering af de gennemførte boligsociale indsatser samt or-
ganisering og styring heraf.«
6. § 91 b ophæves.
7. I § 92, stk. 2, 1. pkt., ændres »2011-2014« til:
»2015-2018«, og »500 mio. kr.« ændres til: »600 mio. kr.«
8. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »2011-2014« til:
»2015-2018«.
9. § 92 b affattes således:
»§ 92 b. Landsbyggefonden kan i årene 2015-2020 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med ministeren for
by, bolig og landdistrikters godkendelse give tilsagn om til-
skud til infrastrukturændringer, der gennemføres i områder,
som opfylder mindst to af kriterierne i § 61 a. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke
anvendte beløb i 2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres
én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første
gang den 1. januar 2016.
Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2014-15
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2014-3030
BV000215
Stk. 2. Ændringerne skal ske som led i en godkendt hel-
hedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan sam-
menhængen mellem det pågældende boligområde og den
omgivende by sikres.«
10. § 97 a ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Renovering
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Nedrivning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Ramme til infrastrukturændringer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Boligsocial indsats
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.4.2.1. Tryghed
2.4.2.2. Den negative sociale arv
2.4.2.3. Entydig ledelse
2.4.3.4. Boligsociale indsatser i kombination med strukturelle forandringer
2.5. Bidrag til nybyggeriet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget indebærer, at der afsættes midler til, at
Landsbyggefonden fortsat kan støtte renovering, boligsocial
indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i
den almene boligsektor.
Lovforslaget udmønter boligaftalen af 28. november 2015
mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Ven-
stre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti for så vidt angår anvendel-
sen af Landsbyggefondens midler.
Ca. 20 pct. af befolkningen svarende til godt og vel 1 mil-
lion danskere bor i en almen bolig. En stor andel af bolig-
områderne er trygge og velfungerende med boliger af god
kvalitet. Andre boligområder trænger til et fysisk og socialt
løft, og i et mindre antal udsatte boligområder er der et sær-
ligt markant behov for at skabe tryghed og trivsel for bebo-
erne.
Regeringen har siden tiltrædelsen i oktober 2011 indgået
tre boligaftaler, med en bred kreds af Folketingets partier,
som fremrykkede og forhøjede Landsbyggefondens renove-
ringsramme. Denne økonomiske ramme fra de tre boligafta-
ler bidrager til et vigtigt løft af de fysiske, sociale og inte-
grationsmæssige forhold i en meget stor del af boligområ-
derne.
Der er fortsat behov for en indsats for at forbedre de ud-
satte almene boligområder fysisk, socialt og økonomisk. Det
er målsætningen, at antallet af særligt udsatte områder skal
reduceres og de udsatte områder skal gøres til attraktive bo-
ligområder, der er integrerede dele af den omliggende by.
Parterne er enige om, at tryghed og trivsel skal være cen-
trale og gennemgående temaer i den samlede indsats i de ud-
satte boligområder, hvor der er problemer med bl.a. uroska-
bende adfærd blandt unge. Parterne er enige om, at der skal
sættes målrettet, fokuseret og effektivt ind mod den uroska-
bende adfærd og kriminalitet, herunder ved mulighed for
brug af forældre- og ungepålæg samt zoneforbud.
Parterne er samtidig enige om, at den boligsociale indsats
skal understøtte en positiv og tryg udvikling gennem en
forebyggende indsats. Det kræver konkrete initiativer, der
kombinerer fysiske, sociale og kriminalitetsforebyggende
3
indsatser for at skabe mest mulig effekt. Hertil kan bruges
mange redskaber, hvoraf bl.a. kan nævnes øget indsats for at
fremskaffe fritidsjob til unge og samarbejde med socialøko-
nomiske virksomheder.
Landsbyggefondens midler er centrale i denne forbindel-
se, og der er derfor enighed om fortsat at prioritere midler til
en helhedsorienteret indsats over for de udsatte områder.
Samtidig er der fortsat behov for nye almene boliger bl.a.
med henblik på løsning af de boligsociale opgaver.
Med henblik på at understøtte en langsigtet planlægning i
den almene boligsektor, indgås aftalen for en 4-årig periode
med udløb i 2018. Som udgangspunkt lægges der 4 år til de
gældende ordninger, men aftalen skal evalueres og revurde-
res efter 2 år.
Der er gjort en stor indsats for at gøre det almene byggeri
tilgængeligt for ældre og handicappede. Denne indsats skal
fortsættes og styrkes og parterne er enige om at forhøje ram-
men hertil i den kommende periode.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Renovering
2.1.1. Gældende ret
Landsbyggefonden kan i henhold til § 91 i lov om almene
boliger m.v. ( almenboligloven) give tilsagn om ydelsesstøt-
te til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligehol-
delse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejlighe-
der og miljøforbedring i almene boligorganisationers bygge-
ri inden for årlige investeringsrammer, der er fastsat frem til
og med 2016. Mindst 200 mio. kr. af de årlige rammer skal
anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere eg-
net for mennesker med handicap.
I det omfang, det er muligt og forsvarligt, skal renove-
ringsarbejder finansieres over huslejen eller med midler fra
boligorganisationens egenkapital. Først når disse muligheder
er opbrugt, kan Landsbyggefonden træde til. Landsbygge-
fondens støtte ydes som ydelsesstøtte til den del af låneud-
gifterne, der overstiger en beboerbetaling på 3,4 pct. plus det
løbende bidrag. Beboerbetalingen reguleres løbende med ¾
af prisudviklingen.
Efter gældende praksis støtter Landsbyggefonden energi-
besparende foranstaltninger i forbindelse med renoveringen
således, at bygningen lever op til bygningsreglementets
krav. Foranstaltninger herudover støttes ikke, men kan i gi-
vet fald gennemføres af boligafdelingen selv.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Der er et betydeligt behov for at foretage en renoverings-
indsats i det almene bygger, således at tendenser til yderlige-
re negativ udvikling i de udsatte områder kan modvirkes.
Hertil kommer et stigende behov for tryghedsfremmende til-
tag, udbedring i forhold til miljøfremmede stoffer, tomme
boliger i udkantsområder og øgede krav til energistandar-
den.
Udsatte boligområder har vanskeligt ved at tiltrække en
bred kreds af boligsøgende. Konkrete fysiske forbedringer
som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk,
bedre energistandard m.v. medvirker dels til at tiltrække nye
beboere dels til at fastholde ressourcestærke beboere, som
ellers ville flytte.
På den baggrund foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at
den gældende ramme på 2.000 mio. kr. årligt i 2015 og 2016
forhøjes med 2.200 mio. kr. årligt til i alt 4.200 mio. kr. år-
ligt, at der fastsættes en ramme på 2.555 mio. kr. i 2017,
2.500 mio. kr. i 2018 samt en ramme på 2.300 mio. kr. årligt
i 2019 og 2020. Det foreslås, at mindst 400 mio. kr. årligt
skal anvendes til at gøre det almene byggeri mere egnet for
mennesker med handicap.
Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at
reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet som led i
renoveringen foreslås, at der afsættes et beløb til projekter,
der også kan fungere som demonstrationsprojekter og skabe
efterspørgsel efter avancerede løsninger.
I forlængelse heraf foreslås, at fonden af den samlede af-
satte renoveringsramme frem til 2020 kan anvende indtil
350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger som efter
gældende praksis ikke vil kunne opnå støtte via den almin-
delige renoveringsramme.
2.2. Nedrivning
2.2.1. Gældende ret
Efter almenboliglovens § 92 kan Landsbyggefonden af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte
som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er
så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne
vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Der er endvidere i lovens § 92, stk. 2, fastsat en ramme på
500 mio. kr., inden for hvilken Landsbyggefonden i perio-
den 2011-2014 kan yde støtte til nedrivning af almene boli-
ger.
Efter den eksisterende finansieringspraksis i forbindelse
med nedrivning kan Landsbyggefonden finansiere en min-
dre del af udgifterne via renoveringsstøtteordningen. Derud-
over er der i forbindelse med nedrivningerne behov for kapi-
taltilførsel til dækning af en del af udgifterne til fysisk ned-
rivning, genhusning. Hertil kommer låneindfrielse. Kapital-
tilførslen fordeles efter den såkaldte femtedels-ordning, hvor
Landsbyggefonden typisk bidrager med 2/5, mens boligor-
ganisation, kommune og realkreditinstitut bidrager med hver
1/5. Landsbyggefonden kan dog finansiere op til 3/5 af kapi-
taltilførslen.
Det er et krav, at kommunen og ministeren for by, bolig
og landdistrikter godkender nedrivning af almene boliger.
2.2.2. Den foreslåede ordning
I perioden 2011-2013 har Landsbyggefonden givet tilsagn
til medfinansiering af nedrivning af 2.401 almene boliger.
Dette skønnes at svare til et træk på Landsbyggefondens
nedrivningsramme på mellem 317 og 403 mio. kr.
Behovet for nedrivning forventes at stige de kommende år
bl.a. som følge af øget fokus på strategiske nedrivninger,
men også som følge af udlejningsvanskeligheder, herunder i
en række yderområder.
4
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, at der fort-
sat fastsættes en ramme til nedrivning, således at Landsbyg-
gefonden kan yde kapitaltilførsel til nedrivninger inden for
en ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
2.3. Ramme til infrastrukturændringer
2.3.1. Gældende ret
Efter § 92 b i almenboligloven kan Landsbyggefonden i
årene 2011-2016 med ministeren for by, bolig og landdi-
strikters godkendelse og inden for en årlig ramme på 160
mio. kr. (2015-pris) yde støtte i form af tilskud til infrastruk-
turændringer, der gennemføres i de særligt udsatte boligom-
råder, jf. § 61 a i almenboligloven.
Særlig udsatte boligområder er defineret som fysisk sam-
menhængende boligafdelinger med mindst 1.000 beboere,
hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vest-
lige lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2
år.
3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, vå-
benloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger
2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover op-
gjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Infrastrukturændringer er fysiske arbejder som etablering,
ændring eller nedlæggelse af eksempelvis torve, pladser, sti-
er eller vejsystemer, der forbedrer områdets interne funktion
eller forbedrer områdets tilknytning til omgivelserne.
Det er en betingelse for støtte til infrastrukturændringer,
jf. lovens § 92, 2. pkt., at der er udarbejdet en godkendt hel-
hedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammen-
hængen mellem det pågældende særligt udsatte boligområde
og den omgivende by sikres.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Omdannelse fra boligkvarter til bykvarter kan vende ud-
viklingen i de udsatte boligområder. Herved skabes områ-
der, der i højere grad i sig selv rummer en større bymæssig-
hed og som samtidig er langt bedre integreret med den om-
liggende by. Udbygning af infrastrukturen med nye stier og
veje i de udsatte områder skal skabe bedre forbindelseslinjer
og nye byrum. Flere og bedre adgangsveje skal sikre fysisk
sammenhæng og bedre integration mellem de udsatte områ-
der og de omgivende bykvarterer ved at fremme et større
flow igennem boligområderne. Sådanne infrastrukturelle til-
tag har samtidig stor indflydelse på den oplevede og faktiske
tryghed i boligområderne.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at der i
Landsbyggefonden afsættes en ramme på 160 mio. kr. årligt
i 2015-2020, hvorfra der kan ydes støtte i form af tilskud til
infrastrukturforbedringer. Den gældende ramme for 2015 og
2016 forlænges således frem til og med 2020.
Infrastrukturrammen er efter de gældende regler forbe-
holdt de særligt udsatte boligområder efter lovens § 61 a,
dvs. områder som opfylder mindst tre kriterierne for at blive
optaget på listen over særligt udsatte boligområder. Med
henblik på at forebygge en negativ udvikling foreslås, at
områder, som opfylder to af de fem kriterier for at blive op-
taget på listen over særligt udsatte områder, ligeledes vil
kunne få støtte via infrastrukturrammen.
2.4. Boligsocial indsats
2.4.1. Gældende ret
Efter § 91 a i almenboligloven kan Landsbyggefonden i
perioden 2011-2014 indenfor en årlig ramme på 465 mio.
kr. (2015-prisniveau) give tilsagn om tilskud til en boligso-
cial indsats og til lokal koordinering og evaluering i områder
med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret
væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden ka-
rakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af
boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller ned-
slidning af bygninger og friarealer. Indtil halvdelen af ram-
men kan anvendes til lejenedsættelse.
Det er en forudsætning, jf. lovens § 91 a, stk. 3, at den bo-
ligsociale indsats indgår i en helhedsplan, der er udarbejdet
af boligorganisationen i samarbejde med relevante interes-
senter og godkendt af kommunalbestyrelsen. Der skal des-
uden ske en lokal koordinering mellem de forskellige bolig-
sociale interessenter, herunder f.eks. mellem kommune og
boligorganisation og evaluering af indsatsen i det boligom-
råde, hvor afdelingen er beliggende.
Boligorganisationen skal, jf. lovens § 91 a, stk. 4, medvir-
ke til finansiering af indsatsen med midler fra boligorganisa-
tionens egenkapital, såfremt det er økonomisk muligt og for-
svarligt. Landsbyggefonden kan endvidere betinge sig, at
kommunen også medvirker.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Evalueringen af den første boligsociale pulje i Landsbyg-
gefonden viser, at indsatserne har haft en positiv betydning
for det sociale liv i boligområdet, og at der har fundet en po-
sitiv udvikling sted, hvad angår hustandsindkomstniveauet
og andelen af beboere i beskæftigelse.
Den almene boligsektor skal fortsat huse beboere med so-
ciale og økonomiske problemer. Det giver særligt i de store
boligområder konstante udfordringer, som det kontinuerligt
er nødvendigt at håndtere. Samtidig har tilflytterne i mange
år været mere socialt udfordrede end fraflytterne. Det har
skabt en negativ situation, som det tager tid at vende igen.
Der er brug for at fastholde en betydelig boligsocial ind-
sats for at forbedre de sociale vilkår i de særligt udsatte om-
råder og i de udsatte boligområder generelt. Den negative si-
tuation er resultat af et kompleks af problemer, der til sam-
men bliver en barriere for de enkelte beboeres muligheder
for at forme eget liv i trygge omgivelser.
5
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at Lands-
byggefonden fortsat kan yde tilskud til en boligsocial indsats
inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. i perioden
2015-2018. Det foreslås videre, at op til halvdelen af ram-
men kan anvendes til nedsættelse af lejen.
En fortsat boligsocial ramme i Landsbyggefonden skal
prioriteres målrettet mod de udfordringer, som blokerer for
en positiv udvikling i de udsatte boligområder, og som har
betydning for beboernes udviklingsmuligheder. Det er der-
for hensigten, at de boligsociale midler skal prioriteres til
indsatser, som bidrager til at øge trygheden, bryde den nega-
tive sociale arv og sikre effektiv og entydig ledelse.
2.4.2.1. Tryghed
Det skal være trygt for alle at bo og færdes i de almene
udsatte boligområder. En høj grad af tryghed er vigtig for at
bevare den sociale sammenhængskraft og for at skabe posi-
tive og varige forandringer i de udsatte boligområder.
Tryghed udgør et samlende hovedtema for indsatsen i de
udsatte boligområder, der kan struktureres efter henholdsvis
et fysisk, et kriminalitetsforebyggende og et kriminalitetsre-
ducerende hovedspor. Det fysiske hovedspor i tryghedsind-
satsen har fokus på tryghedsfremmende fysiske tiltag og
omdannelser i de udsatte boligområder. Det kriminalitets-
forebyggende hovedspor har et bredt forebyggende og so-
cialt sigte målrettet en bredere gruppe af udsatte børn og un-
ge, mens det tredje hovedspor i tryghedsindsatsen har et kri-
minalitetsreducerende fokus og er målrettet en mindre grup-
pe af stærkt utryghedsskabende unge med en normbrydende
og ofte kriminel adfærd.
Det kriminalitetsforebyggende og det kriminalitetsreduce-
rende indsatsområde er både et kommunalt og et politimæs-
sigt anliggende samt en betydelig del af den boligsociale
indsats.
Dette kan fx konkretisere sig i indsatser, som bygger bro
mellem familier, skole, fritidsklubber, idrætstilbud og lom-
mepenge- eller fritidsjobindsatser og fritidstilbud, som er
målrettet særlige behov hos børn og unge. Det kan også væ-
re i form af mentorindsatser og gadeplansarbejde, der retter
sig mod særligt udsatte unge samt unge med en med stærkt
utryghedsskabende og normbrydende adfærd.
Den akut opståede uro er ødelæggende for trygheden i bo-
ligområderne og for områdernes image, hvis den ikke stand-
ses meget hurtigt. Det forudsættes derfor, at de boligsociale
helhedsplaner indeholder en beredskabsplan, som redegør
for, hvordan kommune og boligorganisation i samarbejde
med politiet og andre relevante aktører konkret vil håndtere
og løse akut opstået uro og tryghedsproblemer i boligområ-
det.
For yderligere at bidrage til at løse problemet med uro og
alvorlig kriminalitet i nogle udsatte boligområder etableres
der i samarbejde mellem Landsbyggefonden, Center for Bo-
ligsocial Udvikling og Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikter et rejsehold, som skal kunne træde til, når der er al-
vorlig utryghed og uro i et specifikt boligområde.
Det er hensigten, at rejseholdet primært skal have en opsø-
gende funktion, hvor de tilknyttede medarbejdere hurtigt
tager en første kontakt til de kommuner og boligorganisatio-
ner, der oplever akut opståede utryghedsproblemer i deres
udsatte boligområder.
Rejseholdets kontakt har til hensigt at få koordineret og
planlagt rådgivningsbesøget i det pågældende boligområde
samt tilvejebringe en præcis og retvisende øjebliksvurdering
af den pågældende tryghedsudfordring i boligområdet med
de involverede parter, herunder også politiet.
Det bemærkes, at kommuner og boligorganisationer, der
skønner at have et akut og presserende behov for rådgivning
om en aktuel tryghedsudfordring i deres udsatte boligområ-
der, skal have mulighed for også selv at rette henvendelse til
rejseholdet og forelægge deres aktuelle tryghedsudfordrin-
ger med henblik på en afklaring af behovet for rådgivning.
2.4.2.2. Den negative sociale arv
Den negative sociale arv skal brydes for at sikre børn og
unge i udsatte boligområder bedre livsmuligheder. Beboer-
sammensætningen i de udsatte boligområder betyder, at man
her har en forhøjet risiko for at få et liv uden uddannelse og
arbejde. Det forøger også risikoen for, at børnene bliver ind-
fanget af gadefællesskaber og kriminalitet. Det er både pro-
blematisk for børnene, for samfundet og for boligområdet.
Derfor skal de boligsociale midler prioritere indsatser, som
kan bryde negativ social arv.
Helhedsplanernes arbejde med at bryde en negativ social
arv skal ske i et tæt samarbejde med kommunen. Fx kan et
samarbejde mellem kommunens daginstitutioner og skoler
og helhedsplanen kompensere for børnenes manglende intel-
lektuelle, sociale og økonomiske opbakning fra hjemmet.
Der kan fx være behov for at styrke forældrekompetencer og
bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet. I de nævnte
typer af indsatser målrettet børn og voksne skal der indgås
en klar aftale om ansvarsfordelingen mellem kommunen og
helhedsplanen. Udover de målrettede indsatser som skal
bryde den negative sociale arv, kan der også iværksættes
bredere tilbud som giver udsatte børn og unge oplevelser, de
uden indsatsen er afskåret fra fx fritidstilbud, udflugter o.l.
Hertil kommer fritidsjobindsatser, som opsøger lokale virk-
somheder med henblik på, at virksomhederne skal ansætte
boligområdets unge i fritidsjob. Arbejdet med at bryde nega-
tiv social arv er i alle tilfælde tæt forbundet med den fore-
byggende del af tryghedsindsatsen.
2.4.2.3. Entydig ledelse
Der skal være målrettet fokus på de mest markante proble-
mer i boligområdet, og på hvordan helhedsplanen skal løse
disse problemer. En entydig ledelse skal sikre, at de mange
niveauer og aktører i både boligorganisation, boligafdeling,
kommune og andre organisationer arbejder mod det samme
mål. Den entydige ledelse skal samtidig sikre prioritering på
tværs af niveauer og organisationer.
Evalueringen af den boligsociale indsats fra 2006-2010 vi-
ser, at der er behov for en styrket koordinering mellem de
lokale parter, som er involveret i den boligsociale indsats i
6
de udsatte boligområder. Det eksisterende regulativ har bi-
draget hertil, men der er yderligere behov for en entydig le-
delse for en engageret koordineret indsats. Det har betyd-
ning for mulighederne for at sikre en målrettet og effektiv
indsats.
Derudover skal Landsbyggefonden sikre, at størstedelen
af de indsatser, som støttes og iværksættes i helhedsplaner-
ne, skal have en dokumenteret effekt.
For at sikre fremdrift i helhedsplanerne indenfor de priori-
terede områder forudsættes det, at Landsbyggefonden gen-
nemfører et eftersyn af helhedsplanerne efter et år, med hen-
blik på at skabe sikkerhed for, at planerne igangsættes effek-
tivt og målrettet. Sker dette ikke, skal Landsbyggefonden
iværksætte foranstaltninger, som kan rette op på problemer-
ne.
Hermed styrkes incitamentet hos kommuner og boligorga-
nisationer til at få samarbejdet om helhedsplanen til at fun-
gere. Udover at sikre, at planens aktiviteter kommer i gang
skal etårseftersynet således understøtte det overordnede mål
om at sikre stærk og entydig ledelse af helhedsplanerne.
2.4.3.4. Boligsociale indsatser i kombination med
strukturelle forandringer
Københavns Kommune og Arkitektforeningen har i 2014
gennemført. en undersøgelse af 27 effektstudier fra 9 lande,
som bl.a. viser., at strukturelle fysiske forandringer, forstået
som f.eks. forandringer i byplanens struktur og vejnet, nye
ind- og udgange og forholdet mellem bygninger og udearea-
ler i samspil med sociale indsatser medfører øget livskvali-
tet, tryghed og tilfredshed for boligområdets beboere. Samti-
dig medfører kombinationen af indsatserne også positive ef-
fekter for arbejdsløsheden, uddannelsesniveauet, indkomst-
niveauet mv. samt en imageforbedring af området.
Det forudsættes på den baggrund, at boligsociale indsat-
ser, som kombineres med strukturelle fysiske forandringer,
der har fået tilsagn fra infrastrukturrammen, prioriteres i for-
bindelse med fordelingen af de boligsociale midler.
2.5. Bidrag til nybyggeriet
2.5.1. Gældende ret
Finansieringen af alment nybyggeri, der har fået tilsagn
om støtte i perioden 2013-2016, er som følger, jf. lovens §
118:
• Beboerindskud på 2 pct.
• Kommunal grundkapital på 10 pct.
• Kreditinstitutlån med statslig ydelsesstøtte på 88 pct.
Grundkapital stilles til rådighed af den kommune, hvor
byggeriet opføres, og har karakter af et lån. Lånene er rente-
frie og tillige afdragsfrie i indtil 50 år efter ejendommens
ibrugtagelse.
Foruden beboerindskud betaler beboerne som udgangs-
punkt en ydelse på ca. 2,8 pct. af anskaffelsessummen plus
det løbende bidrag på kreditinstitutlånet, jf. lovens § 129.
Beboernes betaling indekseres herefter i 45 år.
Forskellen mellem beboerbetalingen og den samlede ydel-
se på kreditinstitutlånet betales af staten som ydelsesstøtte.
Landsbyggefonden bidrager, jf. lovens § 92 a, til ydelses-
støtten til nybyggeriet. Bidraget udgør 25 pct. af ydelsesstøt-
ten til nye almene boliger og friplejeboliger med tilsagn i
hvert af årene 2011-2014. Bidraget indbetales til staten.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Der er fortsat behov for at bygge nye almene boliger og
nye friplejeboliger. Statens andel af ydelsesstøtten til nybyg-
geriet fastholdes på 75 pct. Tilsvarende fastholdes Lands-
byggefondens bidrag i årene 2015-2018 på 25 pct. af ydel-
sesstøtten til nye almene boliger og friplejeboliger med til-
sagn i hvert af de pågældende år.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens bidrag til ydel-
sesstøtten til det almene nybyggeri har økonomiske konse-
kvenser for det offentlige, idet det medfører mindreudgifter
for staten.
Den statslige mindreudgift opgjort som nutidsværdi skøn-
nes at udgøre 284,4 mio. kr. i 2015, 275,4 mio. kr. i 2016,
275,4 mio. kr. i 2017 og 275,4 mio. kr. i 2018. På finanslo-
ven for 2015 er disse beløb optaget på § 14.51.05.10. Ind-
tægter fra Landsbyggefonden som en teknisk videreførsel
fra finansloven for 2014. På kontoen oppebæres indtægter i
form af Landsbyggefondens medfinansiering af alment byg-
geri. Den refusionsandel på 25 pct. og den deraf afledte min-
dreudgift i perioden 2015-2018, som således er optaget på
finansloven for 2015 er identisk med refusionsandelen og de
anførte beløb i lovforslaget. Lovforslaget medfører derfor
ikke optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015
på denne konto.
Forslagene om Landsbyggefondens bidrag til statens ud-
gifter til nybyggeri, yderligere midler til renovering og en
boligsocial indsats, samt til nedrivning og infrastruktur har
konsekvenser for Landsbyggefondens landsdispositions-
fond.
Lovforslaget indebærer en forøgelse af Landsbyggefon-
dens udgifter. Fondens merudgifter skønnes at andrage 19
mio. kr. i 2015, 167 mio. kr. i 2016, 341 mio. kr. i 2017, 546
mio. kr. i 2018 og 727 mio. kr. i 2019. Derefter falder mer-
udgifterne i en periode frem til 2033, hvorefter de igen sti-
ger og når et nyt maksimum på 311 mio. kr. i 2037. Herefter
falder de igen til 253 mio. kr. i 2040.
Landsbyggefonden ventes frem til 2022 at have årlige un-
derskud. Underskuddet finansieres ved optagelse af statslån.
Under de aktuelle forudsætninger vedrørende rente, inflati-
on, tilsagnsomfang og gennemsnitlige anskaffelsesudgifter
skønnes det, at statslånet vil nå et maksimum i 2021 på ca.
9,8. mia. kr. (2015-priser), og at lånet vil kunne afvikles in-
den udgangen af 2032.
Forøgelsen af Landsbyggefondens udgifter medfører en
stigning i statslånet og i afledte rentebetalinger.
Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser for 2015
optages på forslag til lov om tillægsbevilling 2015, mens de
bevillingsmæssige konsekvenser for 2016-2019 indarbejdes
på forslag til finanslov for 2016., jf. nedenfor.
7
På § 14.51.07.10. Statslån medfører lovforslaget både en
udgift og en indtægt på 19,0 mio. kr. i 2015, 167,0 mio. kr. i
2016, 341,0 mio. kr. i 2017 og 546,0 mio. kr. i 2018. På §
40.21.26. Statslån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter medfører lovforslaget en udgift på
19,0 mio. kr. i 2015, 167,0 mio. kr. i 2016, 341,0 mio. kr. i
2017 og 546,0 mio. kr. i 2018.
På § 14.51.07.15. Finansiering af forrentning af statslån
medfører lovforslaget både en udgift og en indtægt på 14,8
mio. kr. i 2017 og 26,9 mio. kr. i 2018. På § 40.21.26. Stats-
lån til Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter medfører lovforslaget en udgift på 14,8 mio.
kr. i 2017 og 26,9 mio. kr. i 2018.
På § 14.51.07.20. Renter af statslån medfører lovforslaget
både en udgift og en indtægt på 14,8 mio. kr. i 2017 og 26,9
mio. kr. i 2018. På § 37.61.01.36 Statslån til Landsbygge-
fonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter medfører
lovforslaget en indtægt på14,8 mio. kr. i 2017 og 26,9 mio.
kr. i 2018.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for sta-
ten.
Kommunen skal godkende en nedrivning. Kommunerne
har mulighed for at deltage sammen med Landsbyggefon-
den, boligorganisationerne og kreditinstitutterne på grundlag
af frivillige aftaler i finansieringen af nedrivninger. De kom-
munaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med Kom-
munernes Landsforening. På baggrund af ovenstående vur-
deres det, at den kommunale medfinansiering ikke giver an-
ledning til kompensation fra staten.
Med hensyn til infrastrukturændringer og boligsocial ind-
sats sker en eventuel kommunal medfinansiering ligeledes
på frivillig basis.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige admini-
strative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
Imidlertid vil lovforslaget have en række afledede effekter
for erhvervene, herunder en væsentlig aktivitetsstigning,
som følge af de forhøjede renoveringsrammer samt afsatte
midler til nedrivning, boligsocial indsats og infrastrukturæn-
dringer.
Den foreslåede forøgelse af renoveringsrammerne på sam-
menlagt godt 14 mia. kr. skønnes at øge beskæftigelsen med
i størrelsesordenen 14.000 personer opgjort på årsbasis.
Denne effekt forventes at være fordelt over årene 2015 til
2023.
De foreslåede midler til nedrivning, boligsocial indsats og
infrastrukturændringer skønnes sammenlagt at øge beskæfti-
gelsen med i størrelsesordenen 2.000 personer opgjort på
årsbasis. Effekten forventes at fordele sig over årene 2015 til
2024.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om en forøgelse af renoveringsrammerne på
sammenlagt godt 14 mia. kr. vurderes på lidt længere sigt at
indebære en mærkbar reduktion af CO2-udledningen. Dette
skyldes, at de energibesparende foranstaltninger, der gen-
nemføres som led i de støttede renoveringsprojekter, vil
medføre en reduktion af det løbende energiforbrug i de re-
noverede bebyggelser. CO2-effekten understøttes af, at der
indenfor den samlede ramme frem til 2020 kan anvendes
indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, som
ikke vil kunne støttes inden for den almindelige renove-
ringsramme.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser om overdragelse af
udførelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-
resse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20.
december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel
106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig
tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget
at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vurderer, at
nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herud-
over.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 8. december 2014 til
den 5. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Advokat-
samfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforenin-
gen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kar-
tellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byforny-
elsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Byggeriets Evaluerings
Center, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerfor-
eninger, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomhe-
der, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd, Danske
Udlejere, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen
Danmark, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til boli-
ger for ældre og enlige, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Forsikring og Pension, Husleje- og Beboerklagen-
ævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision –
BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, O. K. -fonden, Praktiserende Arkitekters Råd, Re-
8
alkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsat-
te, Rådet for Etniske Minoriteter og Statens Byggeforsk-
ningsinstitut.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Mindreudgift for staten op-
gjort som nutidsværdi skøn-
nes at udgøre 284,4 mio. kr. i
2015, 275,4 mio. kr. i 2016,
275,4 mio. kr. i 2017 og 275,4
mio. kr. i 2018
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
De foreslåede renoverings-
rammer skønnes at øge be-
skæftigelsen med i størrelses-
ordenen 14.000 personer for-
delt over årene 2015 til 2023.
De foreslåede midler til ned-
rivning, boligsocial indsats og
infrastrukturændringer skøn-
nes at øge beskæftigelsen med
i størrelsesordenen 2.000 per-
soner fordelt over årene 2015
til 2024.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Forøgelsen af renoverings-
rammerne vurderes på lidt
længere sigt at indebære en
mærkbar reduktion af CO2-
udledningen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der er omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om kompen-
sation til virksomheder, der har fået overdraget at udføre tje-
nesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Det er vurde-
ret, at de nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overens-
stemmelse med Kommissionens afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lovens § 91, stk. 1, har Landsbyggefonden inden for
nærmere fastsatte investeringsrammer kunnet meddele til-
sagn om ydelsesstøtte til lån, der optages til finansiering af
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombyg-
ning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i al-
mene boligorganisationers byggeri.
Landsbyggefondens støtte ydes som ydelsesstøtte til den
del af låneudgifterne, der overstiger en beboerbetaling på
3,4 pct. plus det løbende bidrag. Beboerbetalingen reguleres
løbende med ¾ af prisudviklingen.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at investeringsram-
men fastsættes til 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555
9
mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt
i 2019-2020.
Det foreslås desuden, at mindst 400 mio. kr. årligt af de
nævnte rammer skal anvendes til at gøre alment byggeri me-
re egnet for personer med handicap.
De ovennævnte beløb foreslås reguleret én gang årligt
med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016.
Ca. 1/3 af de renoveringsinvesteringer, som gennemføres
med støtte fra Landsbyggefonden, vedrører energibesparen-
de foranstaltninger. Efter gældende praksis yder Landsbyg-
gefonden under renoveringsstøtteordningen ikke ydelses-
støtte til energibesparende investeringer, der ligger ud over
de gældende krav i bygningsreglementet (BR10). Boligafde-
lingerne kan dog selv finansiere sådanne tiltag.
Med henblik på at styrke mulighederne for yderligere at
reducere energiforbruget på sigt, foreslås det, at fonden af
den samlede afsatte renoveringsramme frem til 2020 kan an-
vende indtil 350 mio. kr. til energibesparende foranstaltnin-
ger, som ellers ikke vil kunne støttes inden for den alminde-
lige renoveringsramme. Der er således hensigten, at støtte
projekter, som forbedrer ejendommens energistandard ud
over de gældende krav.
Formålet er at sikre, at der i forbindelse med den store re-
noveringsindsats i alment byggeri også gennemføres nogle
af de energibesparende foranstaltninger, som det ellers kan
være svært at samle flertal for, fordi de har lang leve- og til-
bagebetalingstid. Det er hensigten, at de renoveringsprojek-
ter, der får den særlige energisparestøtte, skal fungere som
demonstrationsprojekter for det øvrige almene byggeri (og
andet byggeri) og være med til at skabe efterspørgsel efter
avancerede løsninger, som herigennem billiggøres til glæde
for efterfølgende renoveringsprojekter.
Med henblik på at sikre fuld udnyttelse af overnævnte
rammer foreslås det, at ikke-anvendte beløb kan overføres
til det efterfølgende år, herunder at ikke anvendte beløb i
2020 kan overføres til 2021.
Med henblik på at sikre mulighed for hurtigt at kunne til-
passe aktiviteten til konkjunktursituationen foreslås det, at
det skal fremgå at tilsagnet, at renoveringsarbejdernes påbe-
gyndelse kan udskydes med henblik på at begrænse bygge-
og anlægsaktiviteten, jf. § 103 i lov om almene boliger m.v.
Til nr. 2
Den gældende § 91, stk. 9, 5. og 6. pkt., omhandler en
evaluering, der skal være foretaget ved udgangen af første
kvartal 2014, og ophæves som følge heraf. Den omtalte eva-
luering er gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut og
offentliggjort i rapporten Renovering af almene bebyggel-
ser. Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden
2011-2013, SBI 2014:12.
Til nr. 3 og 4
Efter lovens § 91 a, stk. 1 har Landsbyggefondens inden-
for nærmere fastsatte rammer kunnet yde økonomisk tilskud
til en boligsocial indsats samt lokal koordinering og evalue-
ring i udsatte almene boligafdelinger.
Udsatte almene boligafdelinger er afdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer.
Det er en forudsætning, jf. lovens § 91 a, stk. 3, at den bo-
ligsociale indsats indgår i en helhedsplan, der er udarbejdet
af boligorganisationen i samarbejde med relevante interes-
senter og godkendt af kommunalbestyrelsen. Formålet med
helhedsplanen er at opnå en samlet langsigtet helhedsorien-
teret løsning af boligafdelingens sociale, økonomiske og
bygningsmæssige problemer. Helhedsplanen skal indeholde
en redegørelse for de foranstaltninger, der ønskes iværksat,
herunder bl.a. fordelt på social opretning og andre tiltag,
som kan forbedre afdelingens situation som helhed. Sociale
tiltag kan bl.a. omfatte kriminalitetsforebyggelse, boligsoci-
ale medarbejdere, beskæftigelsesmæssige, integrationsfrem-
mende og erhvervsfremmende foranstaltninger, opsøgende
arbejde for unge og etablering af mødesteder til fritidsaktivi-
teter.
Der ydes endvidere støtte til lokal koordinering og hel-
hedsplanen skal bl.a. indeholde en redegørelse for de organi-
satoriske rammer for helhedsplanens gennemførelse, herun-
der for koordineringen i forhold til eventuelt eksisterende
foranstaltninger og indsatser, om der etableres en enhedsor-
ganisation, der skal koordinere den lokale indsats og danne
platform for det lokale samarbejde mellem forskellige aktø-
rer.
Endelig ydes støtte til evaluering af indsatsen.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at rammen fastsættes
til 465 mio. kr. årligt i perioden fra 2015-2018. Ikke anvend-
te beløb kan overføres til efterfølgende år og beløb, der ikke
er anvendt i 2018, kan overføres til 2019. Beløbet reguleres
én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første
gang 1. januar 2016.
Det foreslås videre med ændringen af § 91 a, stk. 2, 1.
pkt., jf. lovforslagets § 1 nr. 4, at indtil halvdelen af den
foreslåede ramme til en boligsocial indsats årligt kan anven-
des til huslejenedsættelser.
Boligorganisationen skal fortsat medvirke til finansiering
af indsatsen med midler fra boligorganisationens egenkapi-
tal, såfremt det er økonomisk muligt og forsvarligt. Lands-
byggefonden kan endvidere betinge sig, at kommunen også
medvirker, jf. lovens § 91 a, stk. 4,
De boligsociale indsatser, som iværksættes, er aktiviteter
med dokumenteret virkning. I særlige tilfælde kan der også
iværksættes initiativer med udvikling for øje. Fordelingen
mellem dokumenterede og udviklingsorienterede indsatser
skal der redegøres for i helhedsplanen
Der er mange berøringsflader mellem helhedsplanens og
kommunernes indsatser, men også med andre aktører, der er
involverede i de udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt
at sikre koordinering og klar arbejdsdeling mellem de aktø-
rer, som agerer i de udsatte boligområder.
10
I forbindelse med ansøgninger om prækvalifikation og ud-
arbejdelse og godkendelse af helhedsplaner, skal Landsbyg-
gefonden sikre, at der igennem støtteperioden er en entydig
ledelse af helhedsplanen og indsatsen i de udsatte boligom-
råder. Den entydige ledelse skal sikre, at der er tilstrækkelig
fremdrift i helhedsplanen.
Til nr. 5
Efter lovens § 91 a, stk. 6, 2. og 3. pkt., skal Landsbygge-
fonden sikre en løbende erfaringsudveksling og koordine-
ring af den boligsociale indsats og endvidere sørge for at ef-
fekten af den gennemførte boligsociale indsats evalueres i
forhold til den almene sektor.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI og
Rambøll Management Consulting evaluerer de boligsociale
indsatser, der gennemføres i regi af de boligsociale helheds-
planer finansieret af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje.
Evalueringen består af to dele. Den ene del, som SFI står
for, er en effektevaluering af puljens indsatser, og den anden
del er en procesevaluering af organisering og samarbejde,
som Rambøll er ansvarlig for. Den samlede evaluering vil
være færdig i 2016. Hidtil er der udkommet tre delevaluerin-
ger af puljen, som allerede er indarbejdet i reguleringen af
den boligsociale indsats finansieret med 2011-2014 puljen.
Evalueringen af 2011-2014-puljen fra boligaftalen 2010
foretages ligeledes af SFI og Rambøll og blev påbegyndt i
august 2014. Evalueringen forventes afsluttet i august 2020.
Aktiviteter og arbejdsmetoder indenfor de følgende fire te-
maer vil blive evalueret:
– Kriminalitetsforebyggelse i relation til børn, unge og un-
ge voksne.
– Forbedret skolegang og uddannelse.
– Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns
trivsel.
– Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter arbejds-
ledige beboere tættere på arbejdsmarkedet.
Med de to evalueringer vil der foreligge en samlet effekte-
valuering af de boligsociale indsatser, styring og organise-
ring. Disse store effektevalueringer giver dog en forsinkelse
på resultaterne. Det betyder dels, at det kan være nødvendigt
at træffe beslutninger, før de relevante resultater foreligger,
og dels, at resultaterne er mindre aktuelle, når de bliver til-
gængelige.
Derfor foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at det ikke i
den kommende puljeperiode skal være et krav til Landsbyg-
gefonden, at fonden skal iværksætte en tilsvarende stor eva-
luering, som skal evaluere puljen samlet.
Indsatserne skal imidlertid fortsat dokumenteres og eva-
lueres.
Med henblik på at forbedre kvaliteten af de boligsociale
indsatser, den lokale styring heraf og sagsbehandling af hel-
hedsplanerne foreslås det, at Landsbyggefonden skal sikre,
at der løbende sker en evaluering af centrale indsatser, sty-
ring og organisering således , at evalueringerne har fokus på
umiddelbart at kunne blive anvendt i den fortsatte proces.
Landsbyggefonden vurderer behovet for at evaluere en
indsats, samt hvordan det er hensigtsmæssigt at evaluere
styring og organiseringen heraf.
Center for Boligsocial Udvikling bidrager fortsat til ind-
samling og understøttelse af brug af viden m.v. fra de bolig-
sociale indsatser, jf. Center for Boligsocial Udviklings for-
målsbestemmelse. Indsatser finansieret med 2015-2018-pul-
jen vil naturligvis være omfattet af centrets forpligtelse.
Til nr. 6
Efter lovens § 91 b kunne Landsbyggefonden yde tilskud
til fremme af innovation i det almene byggeri. Tilskuddet
kunne ydes i perioden 2007-2010 og på den baggrund fore-
slås § 91 b ophævet.
Til nr. 7
Efter almenboliglovens § 92, stk. 1, kan Landsbyggefon-
den af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden,
yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger,
hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil
kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
Efter loven § 92, stk. 2, 1. pkt., kan Landsbyggefonden
endvidere yde støtte til nedrivning inden for en samlet ram-
me på 500 mio. kr. i perioden 2011-2014.
Behovet for nedrivning forventes at stige de kommende år
bl.a. som følge af øget fokus på strategiske nedrivninger,
men også som følge af udlejningsvanskeligheder, herunder i
en række yderområder.
Det foreslås derfor i i lovens § 1, nr. 7, § 92, stk. 2, at der
fortsat fastsættes en ramme, således at Landsbyggefonden
kan yde kapitaltilførsel til nedrivninger inden for en ramme
på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Til nr. 8
Med den foreslåede nye affattelse af § 92 a, stk. 1, fastsæt-
tes Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtten til nybygge-
de almene boliger og friplejeboliger. Bidraget udgør i perio-
den 2015-2018 25 pct. af ydelsesstøtten til almene boliger
med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven og til fri-
plejeboliger med tilsagn efter § 10, stk. 2 i friplejeboliglo-
ven i hvert af de pågældende år.
Til nr. 9
Efter almenboliglovens § 92 b kan Landsbyggefonden i
årene 2011-2016 inden for en årlig ramme på 160 mio. kr.
(2015-pris) med ministeren for by, bolig og landdistrikters
godkendelse yde støtte i form af tilskud til infrastrukturæn-
dringer m.v., der gennemføres i de særligt udsatte boligom-
råder.
Infrastrukturændringer har væsentlig indflydelse på tryg-
heden i boligområderne. Åbne og vedligeholdte udearealer,
pladser, stier o.lign. har en tryghedsfremmende betydning
for boligområdet, der giver mulighed for øget social aktivi-
tet og flere øjne på gaden. Hertil kommer, at områderne bli-
ver bedre forbundet med den omliggende by.
11
På den baggrund foreslås det, at der i årene 2015 til 2020
tillige afsættes 160 mio. kr. årligt til gennemførelse af infra-
strukturændringer. Den gældende ramme for 2015 og 2016
forlænges således frem til og med 2020. Ikke anvendte be-
løb kan overføres til det efterfølgende år og beløb, der ikke
er anvendt i 2020, kan overføres til 2021. Beløbet reguleres
én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første
gang 1. januar 2016.
Det er fortsat en betingelse, at ændringerne skal ske som
led i en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en analyse
af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende bolig-
område og den omgivende by sikres.
Infrastrukturrammen er efter de gældende regler forbe-
holdt de særligt udsatte boligområder efter lovens § 61 a.
Med henblik på at forebygge en yderligere negativ udvikling
foreslås det, at områder, som opfylder to af de fem kriterier
for særligt udsatte boligområder, ligeledes vil kunne omfat-
tes af infrastrukturrammen. Der vil således være tale om
områder, som ved en mindre ændring af en eller flere para-
metre vil komme på listen over særligt udsatte områder.
Til nr. 10
§ 97 a blev indført ved lov nr. 1087 af 17. december 2002
og omhandlede, at kommunen kunne yde tilskud til dækning
af udgifter til beboerrådgiverordningen, som løb frem til
2008. I forbindelse med udløbet af ordningen skulle § 97 a
samtidig have været ophævet, hvilket foreslås at ske nu.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015, så-
ledes at Landsbyggefonden kan meddele tilsagn til ny pro-
jekter m.v. så hurtigt som muligt.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23.
februar 2011, lov nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263
af 24. marts 2014, § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014 og § 8 i
lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 91. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en årlig inve-
steringsramme på 10.640 mio. kr. i 2011, 2.640 mio. kr. i
2012 og 1.890 mio. kr. årligt i 2013-2016 give tilsagn om
ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring,
vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af
lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers
byggeri. Af de investeringsrammer, der er nævnt i 1. pkt.,
skal mindst 200 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorga-
nisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handi-
cap. I 2012 forhøjes den investeringsramme, der er nævnt i 1.
pkt., med 4.100 mio. kr. I 2013 forhøjes den investeringsram-
me, der er nævnt i 1. pkt., med 4.000 mio. kr. Ikkeanvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikkean-
vendte beløb i 2016 overføres til 2017. Beløbene som nævnt i
1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i netto-
prisindekset, første gang den 1. januar 2012. Det skal fremgå
af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbe-
gyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og
anlægsaktivitet.
Stk. 2.-8. ...
Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende ministeren for
by, bolig og landdistrikter om størrelsen og den regionale for-
deling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder
endvidere hvert år en redegørelse om den forventede udvik-
ling af den samlede ordning samt den stedfundne og forvente-
de anvendelse af investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen
indsendes til ministeren for by, bolig og landdistrikter.
Landsbyggefonden sikrer desuden en løbende erfaringsud-
veksling og koordinering af indsatserne i forhold til renove-
ring, jf. stk. 1, nedrivning, jf. § 92, stk. 2, og infrastrukturæn-
dringer, jf. § 92 b. Landsbyggefonden sørger endvidere for, at
der inden udgangen af første kvartal 2014 er foretaget en eva-
luering af effekten af gennemførte indsatser i forhold til den
almene sektor. Evalueringen indsendes til ministeren for by,
bolig og landdistrikter.
1. § 91, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til
landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investerings-
ramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio. kr.
i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019
og 2020 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af
opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombyg-
ning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i al-
mene boligorganisationers byggeri. Af de investeringsram-
mer, der er nævnt i 1. pkt., skal mindst 400 mio. kr. årligt an-
vendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet
for mennesker med handicap. Af de samlede investerings-
rammer for 2015-2020, der er nævnt i 1. pkt., kan indtil 350
mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibesparende for-
anstaltninger, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt. Be-
løbene i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklin-
gen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2016. Det
skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbej-
dernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samle-
de bygge- og anlægsaktivitet.«
2. § 91, stk. 9, 5. og 6. pkt., ophæves.
§ 91 a. Landsbyggefonden kan i årene 2011-2014 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 440 mio. kr. give tilsagn om til-
skud til en boligsocial indsats og til lokal koordinering og
evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger,
hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk,
3. § 91 a, stk. 1, affattes således:
»Landsbyggefonden kan i årene 2015-2018 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for
en årlig ramme på 465 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en
boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering i
områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
13
social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefre-
kvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold,
hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Ikkean-
vendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan
ikkeanvendte beløb i 2014 overføres til 2015. Beløbet regule-
res én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første
gang den 1. januar 2012.
Stk. 2. Landsbyggefonden kan af den ramme, der er nævnt i
stk. 1, årligt give tilsagn om tilskud for indtil 220 mio. kr. til
nedsættelse af huslejen i de almene boligafdelinger, der er
nævnt i stk. 1. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er
nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af huslejetil-
skud til ophør. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklin-
gen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2012.
Stk. 3.-5. ...
Stk. 6. Landsbyggefonden orienterer løbende ministeren for
by, bolig og landdistrikter om fordelingen af tilsagn om til-
skud efter stk. 1 og 2. Landsbyggefonden sikrer herudover en
løbende erfaringsudveksling og koordinering af den boligso-
ciale indsats i udsatte almene boligområder og sørger endvi-
dere for, at effekten af den gennemførte boligsociale indsats i
forhold til den almene sektor bliver evalueret. Evalueringen
indsendes til ministeren for by, bolig og landdistrikter.
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke an-
vendte beløb i 2018 overføres til 2019. Beløbet reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang
den 1. januar 2016.«
4. I § 91 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »indtil 220 mio. kr.« til:
»indtil halvdelen« og i 3. pkt. ændres »2012« til: »2016«.
5. § 91 a, stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Landsbyggefonden sikrer herudover en løbende erfarings-
udveksling mellem de boligsociale interessenter og koordine-
ring af de boligsociale indsatser i udsatte almene boligområ-
der og sørger endvidere for, at der sker en løbende evaluering
af de gennemførte boligsociale indsatser samt organisering og
styring heraf.«
§ 91 b. Landsbyggefonden kan i årene 2007-2010 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 5 mio. kr. give tilsagn om tilskud
til fremme af innovation i byggeriet. Tilskuddet kan helt eller
delvis dække ekstraudgifter til innovationsprojekter i forbin-
delse med nybyggeri eller renovering af almene boliger, her-
under projekter om byggeriets indkøbsmåder, samarbejdsfor-
mer og organisering, byggeprocesser og byggeprodukter,
energibesparende foranstaltninger, bolig- og bygningsud-
formning samt drifts- og vedligeholdelsesmetoder. Udgifter,
som støttes af Landsbyggefonden, indgår ikke i opgørelsen af
anskaffelsessummen, jf. § 115, stk. 10, og § 118. Landsbyg-
gefonden sikrer en løbende formidling om innovationsprojek-
ternes resultater. Landsbyggefonden orienterer desuden lø-
bende ministeren for by, bolig og landdistrikter om fordelin-
gen af støttetilsagn. Ikke anvendte beløb kan overføres til det
følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2010 overfø-
res til 2011. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen
i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2008.
6. § 91 b ophæves.
§ 92....
Stk. 2. Støtte efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger
kan i perioden 2011-2014 ydes inden for en samlet ramme på
500 mio. kr. Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60
pct. af det samlede støttebehov.
Stk. 3....
7. I § 92, stk. 2, 1. pkt., ændres »2011-2014« til:
»2015-2018«, og »500 mio. kr.« ændres til: »600 mio. kr.«
§ 92 a. Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøt-
ten, jf. § 130 og § 13 i lov om friplejeboliger, med et beløb,
der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn
efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 10, stk. 2, i lov om
8. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »2011-2014« til:
»2015-2018«.
14
friplejeboliger i hvert af årene 2011-2014. Bidraget indbeta-
les til staten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for universitets-
nære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.
Stk. 2....
§ 92 b. Landsbyggefonden kan i årene 2011-2016 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 150 mio. kr. med ministeren for
by, bolig og landdistrikters godkendelse yde støtte i form af
tilskud til infrastrukturændringer m.v., der gennemføres i
ghettoområderne, jf. § 61 a. Ændringerne skal ske som led i
en godkendt helhedsplan, der skal indeholde en analyse af,
hvordan sammenhængen mellem ghettoområdet og den om-
givende by sikres. Ikkeanvendte beløb kan overføres til det
følgende år, herunder kan ikkeanvendte beløb i 2016 overfø-
res til 2017. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen
i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2012.
9. § 92 b affattes således:
»§ 92 b. Landsbyggefonden kan i årene 2015-2020 af de
midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89,
inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med ministeren for
by, bolig og landdistrikters godkendelse give tilsagn om til-
skud til infrastrukturændringer, der gennemføres i områder,
som opfylder mindst to af kriterierne i § 61 a. Ikke anvendte
beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke an-
vendte beløb i 2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres én
gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang
den 1. januar 2016.
Stk. 2. Ændringerne skal ske som led i en godkendt hel-
hedsplan, der skal indeholde en analyse af, hvordan sammen-
hængen mellem det pågældende boligområde og den omgi-
vende by sikres.«
§ 97 a. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til dækning
af udgifter til foranstaltninger som nævnt i § 37, stk. 2, til af-
delinger som nævnt i § 92, stk. 2. Det er en forudsætning for
kommunalbestyrelsens tilskud, at Landsbyggefonden og bo-
ligorganisationen tillige medvirker ved dækningen af udgif-
terne.
10. § 97 a ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
15