Aktstykke om integrationstilskud

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke om integrationstilskud BX000335.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk80/20141_aktstk_afgjort80.pdf

Afgjort den 22. januar 2015
80
Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 13. januar 2015.
a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2015 ydes et
særtilskud på 125 mio. kr. til investeringer vedrørende modtagelse af flygtninge i kommunerne.
Udgiften på 125 mio. kr. i 2015 afholdes af den på finansloven opførte reserve på 250 mio. kr. til
modtagelse af flygtninge i kommunerne under § 35.11.49. Reserve til flygtningemodtagelse i kom-
munerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at der i
2015 ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. til kommunerne til at håndtere det
ekstraordinære høje antal flygtninge.
Udgiften på 200 mio. kr. i 2015 afholdes af den på finansloven opførte reserve under § 35.11.09.
Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
b. Regeringen og KL har den 8. januar 2015 indgået en forståelse om integrationsområdet.
Forståelsen skal ses på baggrund af, at kommunerne står over for at skulle modtage markant flere
flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de
tragiske begivenheder i Syrien.
Regeringen og KL har drøftet rammerne for kommunernes integrationsindsats. En integrationsind-
sats, som først og fremmest løses i kommunerne som en integreret del af den ordinære indsats på
bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Der er mellem regeringen og KL enighed om, at den ekstraordinære situation kan skabe særlige
udfordringer for kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere nye borgere i 2015. Der er
bl.a. ekstraordinære udgifter forbundet med boligplacering af de mange flygtninge – bl.a. til at finde
egnede boliger, til indretning og eventuelt opbygning af midlertidig indkvartering.
Regeringen og KL er på den baggrund enige om at iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå
kommunernes udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger, og som kan understøtte de
kommuner, der modtager et større antal flygtninge.
I tiltagene indgår der, at regeringen vil udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne. Mid-
lerne udmøntes som et særtilskud fra den pulje, der blev afsat med Aftale om finansloven for 2015 til
modtagelse og integration af flygtninge i kommunerne. Særtilskuddet udbetales som et beregnet til-
Aktstykke nr. 80 Folketinget 2014-15
BX000335
skud pr. kommune, dvs. ved at anvende en fordelingsnøgle i forhold til puljen. Fordelingsnøglen ba-
seres på den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over det oprindelig ud-
meldte landstal for 2015 på 4.000. Fordelingen skal understøtte, at de kommuner, der modtager nytil-
komne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter, der særligt kan væ-
re forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, herunder f.eks. midlertidig indkvartering
såvel som indretning af permanente boliger. Kommunernes anlægsramme løftes tilsvarende med 125
mio. kr.
Det indgår endvidere i forståelsen med KL af 8. januar 2015, at regeringen vil søge Folketingets
tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere
det ekstraordinært høje antal flygtninge. Det ekstraordinære integrationstilskud fordeles på baggrund
af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.
Regeringen og KL er ligeledes enige om, at fristen for at indmelde regions- og kommunekvoter
slås sammen, og at fristen herfor udskydes til den 1. april 2015 med henblik på, at de tiltag, der ind-
går i forståelsen, kan medvirke til at tilskynde kommunerne til at modtage flygtninge ud over deres
beregnede kvoter.
Tilskuddet på 125 mio. kr. i 2015 vil blive fordelt efter det antal flygtninge, som vil indgå i de af
Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2015 efter kommunernes indmeldelse af regions-
og kommunekvoter pr. 1. april 2015, der ligger ud over det oprindelig udmeldte landstal for 2015 på
4.000. Fordelingen af tilskuddet på 125 mio. kr. vil blive udmeldt til kommunerne snarest efter fri-
sten den 1. april 2015. Tilskuddet beregnes endeligt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Tilskuddet på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for flygt-
ninge og familiesammenførte udbetalt til den enkelte kommune efter § 15.78.01.10 for regnskab
2014, som foreligger i foråret 2015. Tilskudsbeløbet efter § 15.78.01.10 til den enkelte kommune
omregnes til årspersoner ud fra det månedlige grundtilskudsbeløb og tillægges antal personer, der
indgår i de af Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2015 efter kommunernes indmel-
delse af regions-og kommunekvoter pr. 1. april 2015. Fordelingen af tilskuddet på 200 mio.kr. vil
blive udmeldt til kommunerne sammen med fordelingen af tilskuddet på 125 mio. kr. Tilskuddet be-
regnes endeligt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
De bevillingsmæssige konsekvenser i 2015 kan specificeres således på under- og standardkonti:
§ 10.21.12. Tilskud til kommunerne til modtagelse og integration af flygt-
ninge
92. Tilskud til investeringer (ny konto)
42. Overførselsudgifter til kommuner og
regioner
125 mio. kr.
§ 10.21.12. Tilskud til kommunerne til modtagelse og integration af flygt-
ninge
93. Ekstraordinært integrationstilskud (ny konto)
42. Overførselsudgifter til kommuner og
regioner
200 mio. kr.
§ 35.11.49. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne
10. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne
49. Reserver og budgetregulering -125 mio. kr.
§ 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.
10. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale
bloktilskud mv.
49. Reserver og budgetregulering -200 mio. kr.
2
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg på nuværende tidspunkt med henblik på snarest
muligt at kunne udmønte tilskudspuljerne.
d. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til
lov om tillægsbevilling opføres følgende:
§ 10.21.12. Tilskud til kommunerne til modtagelse og integration af flygt-
ninge
125 mio. kr.
§ 10.21.12. Tilskud til kommunerne til modtagelse og integration af flygt-
ninge
200 mio. kr.
§ 35.11.49. Reserve til flygtningemodtagelse i kommunerne -125 mio. kr.
§ 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv. -200 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. januar 2015
MORTEN ØSTERGAARD
/ Dorte Lemmich Madsen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 22-01-2015 (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer,
der stemte imod aktstykket). Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at regeringen har ført en uansvarlig
udlændinge- og asylpolitik. Konsekvenserne heraf ses bl.a. i dette aktstykke. Den voldsomme stigning i udgifterne
på asylområdet understreger behovet for en ny og langt mere ansvarlig kurs i udlændinge- og asylpolitikken.
3