Høringsnotat og høringsvar, fra fødevareministeren

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 14. januar 2015
Sagsnr.: 26766
Dok.nr.: 759903
Hermed fremsendes til udvalgets orientering kopi af høringssvar og høringsnotat vedr. forslag til
lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Justering af
reglerne om plantedække m.v.), som det blev sendt ud i offentlig høring den 10. oktober 2014.
Endvidere vedlægges liste over høringskredsen.
Dan Jørgensen
/Jakob Riiskjær Nygård
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt


Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Vipperød, den 7. november 2014
Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af
gødskningsloven
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til lovudkastet, Jeres j.nr.: 14-0112-000001.
Indledende bemærkninger
Gødskningsloven og lovudkastet bygger på modelberegninger og ikke på virkeligheden. Der er behov for
målinger af vandmiljøet, ikke kun fra landbrug, men fra spildevandsanlæg, dambrug, industri, m.v.
Det er vores klare vurdering, at begrænsningen af nitrat er en kæmpe misforståelse, der ikke giver bedre
miljø, men koster danske landmænd og samfundet milliarder af kroner. VMP I fra 1987 gav
miljøforbedringer, mens efterfølgende stramninger ikke synes at have medført miljøforbedringer. Der
pågår en massiv overimplementering af en lang række direktiver, hvor nitrat- og vandrammedirektivet i
denne sammenhæng særligt bør fremhæves.
Hovedindholdet i lovforslaget synes at være fastlæggelse af en bestemt mængde efterafgrøder. Der synes
ikke at være nærmere redegørelser eller forklaringer på, hvorfor netop den valgte mænge efterafgrøder er
valgt. Lovudkastet indeholder der ud over ingen forklaring på, hvorfor nitrat fra landbruget anses som et
problem i vandmiljøet og, hvad der menes med vandmiljøet. Tænkes der generelt eller på specifikke
recipienter?
Vi er grundlæggende uenige i, at nitrat fra landbrug udgør et problem for vandmiljøet. Der synes ikke at
være tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for dette synspunkt. Der ud over er der ikke brug for flere
modelberegninger og mere teknokrati. Der er behov for, at landbruget kan få lov til at gøde efter
ligevægtsprincippet. Gødskning efter ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes
fra i morgen, uden det vil skade miljøet. Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil
levere en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil 35.000 nye jobs.
Der er akut behov for, at landbruget kommes til undsætning, og der tages et endeligt opgør med de ringe
rammevilkår for erhvervet. Jeg ser, at vi ikke er de eneste, der stiller os uforstående over for reguleringen
og hvad der er op og ned. Erhvervsstyrelsens har tilsyneladende heller ikke været i stand til at vurdere,
hvorvidt lovforslaget skal forelægges Vækstministeriets virksomhedspanel. Konklusionen i lovudkastets pkt.
5. (økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet) er ”prik prik prik”, citat:
”[...]……[...]”
Der synes ikke at være foretaget en tilstrækkelig erhvervsøkonomisk vurdering af lovudkastet. Der mangler
i øvrige også andre vurderinger. Lovudkastet bør derfor revideres, når de nødvendige vurderinger foreligger
og derefter efter komme i fornyet høring.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Modelberegninger er ikke lovlige
Det er sund fornuft og i øvrigt et krav efter EU-Domstolens praksis, at seneste videnskabelige viden lægges
til grund, når Danmark udarbejder bindende regler. Det er samtidig et grundlæggende videnskabeligt krav,
at valget af en bestemt videnskabelig metode skal være videnskabeligt egnet.
Problemet med modelberegninger i relation til en specifik regulering er netop, at det er en model.
Modelberegninger er forskningens laboratorium for at afprøve videnskabelige teser på en enkel og billig
måde. Modelberegninger på miljøområdet afspejler uhyre sjældent virkeligheden eller sandheden, men
snarere en sandsynlighed. Modelberegninger er et generelt udsagn, der meget groft forsøger at tilnærme
sig en virkelighed. Udsagnet er reelt uden værdi i forhold til at udarbejde en specifik regulering, hvor der
altid vil være konkrete forhold, der har betydning for den egentlige udledning til vandmiljøet. Reglerne
bygger altså på en videnskabelig vildfarelse om, at man tror, at det er muligt, på forhånd og generelt i
modsætning til i situationen og konkret, at angive nitratudvaskningen fra landbrugsjorde. Det er på ingen
måde tilfældet. Så længe denne misforståelse står til troende, så tages forskningen som gidsel i et politisk
spil, og taberne bliver miljøet, samfundsøkonomien og landbruget.
Vi henholder os til, at der EU-retligt eksisterer en tålegrænse i recipienten på 50 mg nitrat pr. liter. Det bør i
den forbindelse fastlægges, at tålegrænsen skal være en koncentration og ikke en mængde. Det giver ikke
faglig eller videnskabelig mening, at angive tålegrænser i mængde.
Når en tålegrænse er fastlagt, så kan man på en enkel måde måle baglæns op igennem vandløbet. En større
udbredelse af hyppige målinger flere steder vil være billig, enkel og forståelig for myndigheder og landbrug.
Hvis tålegrænsen overskrides, så kan myndigheden hurtigt identificere, hvor problemet er og langt mere
fokuseret imødekomme problemet på den mindst indgribende måde. Med hyppige målinger vil
modelberegningerne måske endda have et tilstrækkeligt datagrundlag. Vores påstand er, at ”big data” som
målingerne vil bidrage til at frikende nitrat. Herefter kan vi måske i fællesskab rette vores opmærksomhed
mod de egentlige miljøudfordringer, hvad end dette måtte være.
Det er vores klare vurdering, at modelberegningerne er et fejlagtigt metodevalg, der er uegnet til at
regulere konkret.
Efterafgrøder?
Så vidt ses lægger lovudkastet op til, at der skal udlægges 240.000 ha efter nitratdirektivet, 60.000 ha efter
vandrammedirektivet og 80.000 som alternativ efterafgrøder, altså i alt 380.000 ha efterafgrøder. Af VMP
III-aftalen fremgår det, at der fra 2005 til 2015 blev forventet en reduktion af N i størrelsesorden 4.600 tons
pr. år. Af midtvejsevalueringen af VMP III fremgår det bl.a., at 240.000 ha efterafgrøder har reduceret 420
tons N1
. I det samlede billede er 420 tons jo ikke ligefrem meget og efterafgrøder har en effekt på mindre
end 10 % i forhold til forventningen. Af LOOP fremgår det imidlertid, at der ikke sker nogen reduktion af
nitratudvaskningen i perioden 1999-2013. Konklusionen må altså være, at efterafgrøder enten ikke har
nogen effekt eller kun en ganske ringe effekt. Dette stemmer ganske godt overens med VMP III-
midtvejsevalueringen.
1
VMP III-midtvejsevalueringen, december 2008, side 23, tabel 4.10.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
LOOP baseres på målinger, mens det er uklart hvilket videnskabeligt grundlag VMP III-midtvejsevalueringen
bygger på. Vores synspunkt er, at målinger trods alt er det bedste. Der ud over er dette også nyere viden,
hvorfor dette bør lægges til grund.
Faktum er, at det er udokumenteret, at efterafgrøder har en effekt på nitratudvaskning, reduktion af N til
vandmiljøet og til recipienten. Vi ønsker derfor oplyst hvad effekten af efterafgrøderne er på 1)
nitratudvaskningen fra landbrugsjord, 2) N i vandmiljøet og 3) N i recipienten. I den forbindelse ønsker vi
oplyst, hvilken metode, der er blevet brugt til opgøre den i lovudkastet angivne vurdering af de
miljømæssige konsekvenser.
Af VMP III-midtvejsevalueringen fremgår det i øvrigt også, at den uorganiske N bidrager med mellem 0,1-
0,2 mg N/liter2
. Den uorganiske N stammer fra bl.a. landbrug, natur og naturlige bidrag fx kilder fra
undergrunden. Sidstnævnte tilfælde bør fx Simested Å fremhæves, der udspringer fra en naturlig kilde i
undergrunden og samtidig har et af Danmarks højeste nitratkoncentrationer i danske vandløb. Simested å
har samtidig noget af det bedste vandmiljø. Den samlede mængde N (total N) pr. liter er cirka 0,5-0,7.
Landbrug bidrager med en uendelig lille del af den samlede mængde N, mens overløb fra spildevand og
andre aktiviteter tilsyneladende bidrager med langt med N. Efter ”forureneren betaler princippet”, så bør
fokus rettes mod spildevand og overløb fra rensningsanlæg.
Vi må understrege, at når et tiltag ikke har nogen videnskabelig effekt, så synes indgrebet ikke
proportionalt. Efterafgrøder er efter vores bedste vurdering et ikke-proportionalt indgreb i ejendomsretten
og derfor grundlovsstridigt.
Der er en fælles interesse i at begrænse udledningen af nitrat fra de danske landbrugsjorde, men
eftergrøder i et stift system, er ikke virksomt. Vi opfordrer på denne baggrund ministeren til at indgå i
dialog med Bæredygtigt Landbrug om at overveje tiltag som eksempelvis vinterdække på de danske marker
(tidligere kaldt grønne marker). Vi ønsker en konstruktiv dialog med udgangspunkt i de reelle miljøeffekter
og med udgangspunkt i den landbrugsfaglige virkelig som landmanden står i hver eneste dag.
Formkrav (forslagets nr. 3-5)
Lovudkastets nr. 3 -5 foreslår, at ministeren kan fastlægge regler for klage, herunder formkrav. Ministeren
må nødvendigvis have noget i tankerne om, hvad disse formkrav indebærer. Det er ganske enkelt ikke
tilstrækkeligt, at der alene angives, at ministeren får bemyndigelse til at fastlægge formkrav uden en
nærmere afgrænsning af bemyndigelsens omfang. Det bør være et parlamentarisk krav, at ministeren i sit
lovudkast som minimum angiver, hvad denne bemyndigelse forventes at blive anvendt til. Det er ikke
demokratisk acceptabelt, at Folketinget giver ministeren bemyndigelse uden bemyndigelsen præciseres.
Hvis bemyndigelsen eksempelvis tænkes at gå på, at der kan udarbejdes komplicerede IT-systemer, så må vi
anføre, at vi støtter en digitalisering, men landbruget har meget dårlige erfaringer med
NaturErhvervstyrelsens konkrete IT-løsninger, der på flere måder er problematiske.
Vi vil på baggrund af lovudkastet specifikt spørge Justitsministeriet, hvad deres bemærkninger er til denne
manglende præcisering af bemyndigelsen.
2
VMP III-midtvejsevalueringen, december 2008, side 32, figur 7.3.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Økonomi
Det er ren skrivebordlogik, når det anføres, at lovudkastet indebærer en erhvervsøkonomisk lempelse på
mellem 28-49 millioner. Udgangspunktet er muligvis teknisk korrekt. Dette kan dog hverken af- eller
bekræftes, idet lovudkastet ikke indeholder en nærmere beskrivelse eller opgørelse af, hvordan man er
nået frem til resultatet. Gødskning efter ligevægtsprincippet vil ikke skade miljøet. Gødskning efter
ligevægtsprincippet vil medføre en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil 35.000
nye jobs. Beregningen burde have dette udgangspunkt, og så er der tale om endnu en forpasset mulighed
for at gavne miljø, samfund og landbrug.
Lovudkastet fastlægger nye pligter for myndighederne. Dette skyldes bl.a. pilotprojekter. Uanset om
midlerne tilvejebringes inden for Fødevareministeriets nuværende ramme eller ej, bør byrderne vurderes
inden lovudkastet kommer i høring. Problemet er, at loven reelt fastlægger en pligt, uden pligten er
vurderet tilstrækkeligt. Dette synes ikke at være i tråd med normal demokratisk praksis, hvor offentlige og
private høringsparter skal have mulighed for at vurdere byrderne i høringsfasen. Det er samtidig uklart,
hvordan ordningerne vil påvirke erhvervet. Dette bør vurderes inden lovforslaget kommer i høring. Når
denne vurdering er foretaget, bør det vurderes, hvorvidt lovforslaget evt. skal forelægges ØU. Der mangler
et sagligt grundlag for at vurdere om lovforslaget skal forelægges ØU.
Som angivet i indledningen, så er det problematisk, at Erhvervsstyrelsens tilsyneladende ikke været i stand
til at vurdere, hvorvidt lovforslaget skal forelægges Vækstministeriets virksomhedspanel. Konklusionen i
lovudkastets pkt. 5. (økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet) er ”prik prik prik”.
Vi mener ikke, at der er foretaget tilstrækkelige vurderinger af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet såvel som for det offentlige. Disse vurderinger bør foretages, lovudkastet
revideres på denne baggrund. Først herefter kan lovudkastet komme i fornyet høring, ellers er høringen
illusorisk hvad angår de økonomiske konsekvenser.
Det skal bemærkes, at vi har fremsendt vores høringssvar til Erhvervs- og Vækstministeriet med henblik på
at sikre, at de fornødne vurderinger formelt og materielt er foretaget.
Andet
Det er mærkværdigt, at lovudkastet fremhæver én forskningsinstitution frem for andre institutioner, jf.
lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2. Hvis der skal foretages monitering, så formoder vi, at
alle relevante udbydere i EU er ligestillet. Det er vel heller ikke nødvendigt, at det skal være en
forskningsinstitution? Hvis en privat virksomhed i et andet EU-land kan udarbejde en tilstrækkelig
moniteringsrapport, så kan der jo ikke stilles et krav om, at rapporten skal udarbejdes af en
forskningsinstitution, endsige en dansk forskningsinstitution. Slutteligt synes det helt overflødigt at nævne
et specifikt dansk universitet.
Ovenstående synspunkt har bl.a. til hensigt at gøre opmærksom på den frie bevægelighed på
unionsmarkedet.
Vi ser frem til en bekræftelse på vores synspunkt i høringsnotatet.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Spørgsmål
Ud over vores ovenstående bemærkninger til lovudkastet, som vi forventer bliver behørigt inddraget i
høringsnotatet, så har vi følgende specifikke spørgsmål. Vi anmoder venligst om, at disse spørgsmål også
inddrages i høringsnotatet.
- Vil I fremlægge grundlaget og vurderingen for fastlæggelsen af mængden af efterafgrøder?
- Hvorfor fastholdes efterafgrøder som virkemiddel, når effekten ifølge VMP III-midtvejsevalueringen
har haft minimal effekt (reduktion på 420 tons N)?
- Hvad er grundlaget for at fastlægge CO2-mængden?
- Hvad er det faglige grundlag for at fastlægge et bestemt plantedække? (Lovudkastet, side 15)
- Det fremgår af lovudkastet, at der kommer 1.100 tons nitrat mere i vandmiljøet.
o Hvorfor er tallet opgjort i mængde? Burde dette tal ikke i stedet opgøres og vurderes ud fra
en koncentration?
o Er forøgelsen på 1.100 tons kvælstof vurderet i forhold til recipienten eller er det vurderet,
der hvor drænet løber ud i vandmiljøet? Er vandløbs retention indregnet, og i givet fald
hvordan? Hvis retentionen ikke er relevant, så bedes der redegøres for dette.
o Vi ønsker her ud over en forklaring på valg af metode, herunder datasæt, m.v., der er
blevet anvendt til beregningen. I det vi formoder, at der er tale om en videnskabelig
metode, så antager vi, at metoden også er offentlig tilgængelig, så enhver kan efterprøve
metoden. Vi ser derfor frem til, at I eventuelt kan henvise til steder (også gerne på
internettet), hvor vi kan få yderligere oplysninger.
o Vi ønsker en nærmere forklaring på, hvorfor nitrat vurderes at være skadeligt for
vandmiljøet.
- Vi ønsker en nærmere uddybning af alle de økonomiske vurderinger, herunder en begrundelse for,
hvorfor der tilsyneladende er udeladt visse vurderinger.
- Styrelsen bedes i høringsnotatet redegøre for effekten af landbrugets nitratreduktioner til
vandmiljøet. Her tænkes på om og i givet fald, hvor der er konstateret biologiske forbedringer, der
kan tilskrives landbrugets reduktion af nitrat.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Jurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail: nsc@baeredygtigtlandbrug.dk
Web: www.baeredygtigtlandbrug.dk


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: NaturErhvervstyrelsen
Enhed/initialer: Miljø & Biodiversitet/
Sagsnr.: 14-0112-000001
Dato: 11. december 2014
Notat om høringssvar – Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække
Baggrund
Ændringen af gødskningsloven implementerer først og fremmest aftalen fra Vækstplan for Fø-
devarer, idet kravet om 140.000 ha efterafgrøder bortfalder og det generelle efterafgrødekrav
til gengæld hæves med 60.000 ha. Dette giver et samlet efterafgrødekrav på 300.000 ha på
landsplan. Hermed er der fulgt op på det aftalte i Vækstplan for Fødevarer.
Siden indførelsen af de første alternativer til efterafgrøder har erhvervet fremsat ønske om
yderligere alternativer, herunder bl.a. braklægning, vedvarende græs, kvælstoffikserende af-
grøder og minivådområder. Erhvervet har ligeledes efterspurgt mere attraktive omregningsfak-
torer mellem virkemidlet og det antal ha efterafgrøder, som virkemidlet erstatter.
Lovforslaget rummer derfor to ændringer, som skal forbedre mulighederne for at implementere
nye virkemidler som alternativer til efterafgrøder. Dels en bemyndigelse til at lave alternative
virkemidler via efterafgrødekravet og dels muligheden for at etablere pilotprojektordninger.
Det bemærkes at en eventuel introduktion af de nye virkemidler vil ske i dialog med erhvervet,
således at erhvervet har indflydelse på, hvordan de nye virkemidler implementeres mest hen-
sigtsmæssigt.
Lovforslaget indeholder en ændring af fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte krav
om udlægning af efterafgrøder. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
krav om, at alle jordbrugsvirksomheder med plante- og husdyravl med en årlig momspligtig
omsætning på mindst 50.000 kr. og et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, skal udlæg-
ge 300.000 ha efterafgrøder på landsplan til opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitrat-
og vandrammedirektiverne.
Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte krav om yderligere efterafgrøder ud
over kravet på 300.000 ha i forbindelse med introduktionen af nye alternativer, hvor en del af
virkemidlernes kvælstofeffekt allerede indgår i grundlaget for vandindsatsen. Forøgelsen af ef-
terafgrødekravet skal modsvare den indregnede kvælstofeffekt. Dette tiltag skal tilgodese de
frontløbere, der har iværksat kvælstofreducerende tiltag i forbindelse med driften af deres
virksomhed, og hvor en del af kvælstofeffekten af disse tiltag allerede indgår i grundlaget for
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. Med muligheden for at øge efterafgrødekravet
ved indførslen af nye alternativer er det hensigten, at fastsætte en mere attraktiv omregnings-
faktor mellem virkemidlet og det efterafgrødeareal, virkemidlet erstatter.
Det er ikke længere hensigten, at bemyndigelsen skal kunne bruges til at fastsætte krav til
jordbrugsvirksomheder beliggende i vandplanernes vidensområde 1 og 2 om udlægning af
140.000 ha målrettede efterafgrøder.
Herudover foreslås fødevareministerens muligheder for at fastsætte alternativer til udlægning
af efterafgrøder udvidet, således at ministeren kan etablere pilotprojektordninger om anven-
delse af lokale kvælstofreducerende foranstaltninger som alternativ.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
Endelig indeholder lovforslaget en ny beføjelse til fødevareministeren, hvorefter der kan fast-
sættes regler om indgivelse af klager, som f.eks. om anvendelse af et særligt klageskema.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden fra den 10. oktober 2014 til den 7.
november 2014 hos en bred kreds af foreninger og organisationer, jf. den vedlagte høringsli-
ste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger fra følgende interessenter:
LandboSyd, Danmarks Biavlerforening, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
1. Modelberegninger
2. Effekten af efterafgrøder
3. Kvælstofreduktionsmålet er nået
4. Forhøjelse af efterafgrødekravet ved fastsættelse af alternativer
5. Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder
6. Konsekvensvurderinger i lovforslaget
7. Udnyttelse af bemyndigelserne i bekendtgørelse
1. Modelberegninger
Bæredygtigt Landbrug anfører, at gødskningsloven og lovforslaget bygger på modelberegnin-
ger og ikke på virkeligheden. Foreningen anfører endvidere, at modelberegninger er et fejlag-
tigt metodevalg, der er uegnet til at regulere konkret.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at fastlæggelsen af indsatsen for reduktion af kvæl-
stof i vandmiljøet, herunder vurderingen af indsatsbehovet og fastlæggelsen af indsatsniveau,
herunder valg af virkemidler sker via vandområdeplanerne for vandrammedirektivets planperi-
oder. Selve vandplanlægningen henhører under Miljøministeriets ressort. Gødskningsloven er
en del af de virkemidler, der bidrager til opfyldelse af de fastsatte miljømål.
Der findes efter Fødevareministeriets oplysninger på nuværende tidspunkt ikke dokumenterede
metoder til måling af indsatsbehovet, som fuldt ud kan erstatte de anvendte modelberegnin-
ger. Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at der i den nuværende beregningsmodel for vurdering af
indsatsbehov indgår konkrete målinger udført som en del af NOVANA-programmet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2. Effekten af efterafgrøder
Bæredygtigt Landbrug anfører, at efterafgrøder kun har en ganske ringe ikke dokumenterbar
effekt på nitratudvaskningen, og at kravet om efterafgrøder derfor efter foreningens vurdering
er et ikke-proportionelt indgreb i ejendomsretten, hvilket er grundlovsstridigt.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet skal medgive at efterafgrøder har stør-
re effekt på nogle arealer end andre. Dog kan ministeriet ikke anerkende den fremstilling af ef-
terafgrødernes manglende effekt, som påstås i foreningens høringssvar.
Fødevareministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Aarhus Universitet løbende foretager
markforsøg, der viser den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3
3. Kvælstofreduktionsmålet er nået
LandboSyd og Landbrug & Fødevarer bemærker, at målsætningerne for reduktionen af udled-
ningen af kvælstof til vandmiljøet efter organisationernes opfattelse allerede er nået, og at der
derfor ikke er behov for at forøge det generelle efterafgrødekrav med 60.000 ha. Landbrug &
Fødevarer bemærker, at en indførelse af krav om 60.000 ha generelle efterafgrøder reelt bety-
der, at kravene om udledningsreduktion vil blive overimplementeret.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at forhøjelsen af det generelle efterafgrødekrav med
60.000 ha bidrager til opfyldelsen af de danske målsætninger til reduktion af kvælstof i vand-
miljøet, som disse er fastsat i planerne for vandrammedirektivets planperioder. Udarbejdelsen
af disse henhører under Miljøministeriets ressort.
Miljøministeriet oplyser, at den forskel mellem erhvervets tal og de tal, Miljøministeriet når
frem til, skyldes, at man bruger et forskelligt udgangspunkt for opgørelsen. Dette gælder tillige
anvendelse af de tal, som fremgår af Nationalt Center for Miljø og Energi’s opgørelse af kvæl-
stofreduktionen.
Efter Miljøministeriets opgørelser, er der fortsat behov for en forhøjelse af efterafgrødekravet.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
4. Forhøjelse af efterafgrødekravet ved fastsættelse af alternativer
Landbrug & Fødevarer anfører, at være positive over at brak og visse typer vedvarende græs
tænkes indfaset som alternativer til efterafgrøder. Landbrug og Fødevarer anfører samtidigt, at
muligheden for forøgelse af efterafgrødekravet med op til 80.000 ha ved fastsættelse af alter-
nativer til efterafgrøder i form af virkemidler om særlige dyrkningspraksis m.v., strider mod in-
tentionerne i aftalen om Vækstplan for Fødevarer, og at alternativerne braklægning og vedva-
rende græs skal indføres uden at forhøje det generelle efterafgrødekrav. Organisationen fore-
slår, at en eventuel kvælstofmanko, der opstår i stedet vurderes i forbindelse med fastsættel-
sen af indsatsbehovet for vandrammedirektivets 2. planperiode.
Landbrug og Fødevarer anfører endvidere, at sker implementeringen af brak og visse typer
vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder ved at forhøje kravene til generelle efteraf-
grøder, vil det resultere i, at ejendomme, der i dag har en stor del af disse arealer vil få forde-
le, mens ejendomme, der i dag anvender arealerne til produktion, vil få en ulempe. Organisa-
tionen anfører, at der uden tvivl vil være landmænd, der rammes så hårdt, at der er tale om et
ekspropirativt indgreb.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at hensigten med at udnytte den ændrede bemyndi-
gelse til at forøge efterafgrødekravet ud over 300.000 ha på landsplan ved etablering af alter-
nativordninger i form af særlig dyrkningspraksis, som det fremgår af lovforslaget, er at tilgo-
dese de frontløbere, som allerede i dag gør en indsats for miljøet. Formålet med forslaget er at
gøre det muligt at fastsætte en mere attraktiv omregningsfaktor, mellem alternativet og de
antal ha efterafgrøder, der erstattes.
Fødevareministeriet anerkender, at forslaget giver hjemmel til, at der sker en generel forøgel-
se af efterafgrøder ved fastsættelse af det pågældende alternativ, selvom det ikke vil være alle
landbrugere, der vil have fordel af at benytte sig af alternativet. Fødevareministeriet skal dog
bemærke, at der er fastsat andre alternativer, som jordbrugsvirksomhederne kan anvende i
stedet for at udlægge efterafgrøder. Disse alternativer kan også benyttes til at opfylde det for-
øgede efterafgrødekrav, der bliver fastsat i forbindelse med alternativordningerne.
4
Fødevareministeriet anerkender, at det i forhold til individuelle jordbrugsvirksomheder, ikke
kan udelukkes, at forøgelsen af efterafgrødekravet kan medføre forøgede økonomiske omkost-
ninger, som ikke vil kunne udlignes ved at gøre brug af alternativer til udlægning af efteraf-
grøder.
I forbindelse med lov nr. 1528 af 27. december 2009 blev det vurderet, at kravet om udlæg-
ning af 380.000 ha efterafgrøder på landsplan vil kunne ske som erstatningsfri regulering. Det
er vurderingen, at en anvendelse af bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 18, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, inden for disse rammer, ligeledes vil kunne ske som erstatningsfri re-
gulering.
Et ekstra efterafgrødekrav vil blive fordelt på alle jordbrugere, og det er derfor vurderingen, at
der kun i meget begrænset omfang vil være jordbrug, der vil blive atypisk hårdt ramt. Det kan
imidlertid ikke udelukkes, at enkelte jordbrug vil kunne blive så atypisk hårdt ramt, at der vil
kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne berettige til (fuldstændig) erstat-
ning efter grundlovens § 73. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under dom-
stolene.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
5. Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder
Danmarks Biavlerforening anfører, at foreningen finder det afgørende, at der fortsat eksisterer
mulighed for etablering af mellemafgrøder, da disse i dag udgør en væsentlig fødekilde for bier
og vilde insekter.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fortsat er hensigten, at mellemafgrøder kan
anvendes som alternativ til efterafgrøder.
6. Konsekvensvurderinger i lovforslaget
6.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet
Bæredygtigt Landbrug anfører, at der ikke synes at være foretaget en tilstrækkelig vurdering
af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet ved lovforslaget, og at der i
øvrigt også mangler andre vurderinger.
LandboSyd bemærker, at det ikke er korrekt, at der er en overordnet erhvervsøkonomisk be-
sparelse ved lovforslaget på mellem 28 og 49 mio. kr., men at der derimod vil være negative
konsekvenser i form af tabt indtjening for landbruget og for samfundet.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget indebærer en fjernelse kravet om ud-
lægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder, som blev konsekvensvurderet i forbindelse
lov nr. 1528 af 27. december 2009 til at udgøre en årlig omkostning på 78 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås kravet om 140.000 ha målrettede efterafgrøder erstattet af et krav
om udlægning af 60.000 ha generelle efterafgrøder, hvilket indebærer en omkostning på mel-
lem 29 og 50 mio. kr. Differencen udgør derfor mellem 28 mio. kr. (78 mio. kr. - 50 mio. kr.)
og 49 mio. kr. (78 mio. kr. - 29. mio. kr.). Spændet i besparelsen bygger på en opgørelse af
prisen for efterafgrøder pr. ha. uden sædskiftemæssige ændringer, og prisen pr. ha. for det
billigste af alternativerne til efterafgrøder, som alle jordbrugsvirksomhederne kan anvende
(nedsat kvote). For prisfastsættelserne henvises til udredningsrapport fra Institut for Fødeva-
re- og Ressourceøkonomi: "Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vand-
planerne fra 2011", 2012/6.
5
Lovforslagets afsnit om økonomiske konsekvenser for erhvervet er præciseret.
Fødevareministeriet kan imidlertid ikke anerkende Bæredygtigt Landbrugs påstand om, at kon-
sekvensvurderingen af det foreliggende lovforslag ligeledes skal omfatte en vurdering af det
gældende normsystem, som er et andet virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskning, der
reguleres af gødskningsloven.
I forhold til vurderingen af de administrative konsekvenser for erhvervet, så er det Fødevare-
ministeriets vurdering, at der ikke er forøgede administrative omkostninger for erhvervet i for-
bindelse med efterafgrødekravet. Med hensyn til anvendelsen af bemyndigelsen til at etablere
pilotprojekter, som jordbrugerne kan vælge som alternativ vil disse efter sædvanlig praksis
blive vurderet af Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) i forbindelse med udar-
bejdelsen af reglerne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6.2. Konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at uanset om midlerne til administration af de foreslåede pi-
lotprojekter tilvejebringes inden for Fødevareministeriets nuværende ramme, bør byrderne
vurderes inden lovforslaget kommer i høring. Det anføres, at det ikke er i tråd med normal
demokratisk praksis, hvor offentlige og private høringsparter skal have mulighed for at vurdere
byrderne i høringsfasen.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at de økonomiske og administrative omkostninger for
det offentlige i forhold til de frivillige ordninger om pilotprojekter som alternativ til efterafgrø-
der afhænger af hvilke ordninger, der bliver tale om. Disse ordninger vil blive fastsat ved be-
kendtgørelse.
Omkostningerne til etablering og drift af ordningerne vil blive afholdt inden for Fødevaremini-
steriets egne økonomiske rammer inden for de statsfinansielle konto, der er anvendes til at fi-
nansiere efterafgrødeordningen.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
7. Udnyttelse af bemyndigelserne i bekendtgørelse
En række af de modtagne bemærkninger til lovforslaget angår bemyndigelsernes udmøntning i
bekendtgørelse. Høringsparterne vil få mulighed for at kommentere på de regler, der fastsæt-
tes efter de foreslåede bestemmelser i forbindelse med den offentlige høring over udkast til
bekendtgørelsen.
7.1. Krav til dyrkning af efterafgrøder
Landbrug & Fødevarer anfører, at kravet om at dyrkning af efterafgrøder skal ske efter almin-
delige driftsmæssige principper – dvs. at efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en
hvilken som helst anden afgrøde - er uforenelig med de officielle beregninger af de økonomiske
konsekvenser af pligtige efterafgrøder, der bygger på, at efterafgrøder kan dyrkes med be-
grænsede omkostninger. Organisationen opfordrer til, at kontrollen af efterafgrøder indrettes
efter dette.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for opnåelse af efterafgrø-
dekravets miljøeffekt, at der er tale om en veletableret afgrøde. Ministeriet kan ikke bekræfte,
6
at de økonomiske konsekvensberegninger, der er baseret på oplysninger fra (IFRO), har byg-
get på andre forudsætninger.
Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der tages hensyn til, at efterafgrøderne udgør en
vigtig fødekilde for bier og vilde insekter på et tidspunkt, hvor der ikke forefindes andre væ-
sentlige fødekilder. Foreningen finder det væsentligt, at efterafgrøder ikke omlæg-
ges/nedvisnes før efter blomstring. Herudover opfordrer foreningen til, at der skabes incita-
ment til at vælge planer, der gavner bier og vilde insekter.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at nedvisningstidspunktet i efterafgrødereglerne er
fastsat på baggrund af en afvejning, der indebærer en hensyntagen til afgrødernes miljøeffekt
og jordbrugers mulighed for at etablere et hensigtsmæssigt såbed.
7.2. Efterafgrødetyper
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at listen over arter, der kan tælles med som pligtige efter-
afgrøder koordineres med reglerne om miljøfokusområde-efterafgrøder (MFO) så også kvæl-
stoffikserende efterafgrøder indgår.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at eftersom efterafgrødekravet i gødskningsloven er
et centralt virkemiddel i vandmiljøindsatsen, skal de afgrødetyper, der kan anvendes som ef-
tergrøder i gødskningsloven, have en dokumenteret kvælstofreducerende effekt.
Miljøfokusområderne til opfyldelse af de grønne krav i EU-reglerne om direkte støtte har i høje-
re grad til formål at opnå en større biodiversitet. Det er således ikke et krav, at de efterafgrø-
der, som kan anvendes som miljøfokusområder har en dokumenteret kvælstofreducerende ef-
fekt. Det er derimod tilstrækkeligt, at afgrøderne er kvælstofneutrale.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at et jævnt og tæt dække af spildkorn også skal kunne
tælle med som pligtige efterafgrøder, da disse planter ligeledes opsamler kvælstof fra jorden.
Fødevareministeriet skal henvise til ovenstående bemærkninger i afsnit 7.1., hvoraf det frem-
går, at det er væsentligt for at sikre efterafgrødernes miljøeffekt, at afgrøderne etableres efter
almindelige driftsmæssige principper.
Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at listen over afgrødetyper udvides til at omfatte flere
bivenlige planter til gavn for bier og vilde insekter.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at listen over efterafgrødearter revurderes årligt. Na-
turErhvervstyrelsen har igangsat et udredningsarbejde, hvori det undersøges om boghvede og
honningurt kan anvendes i eftergrødeblandinger.
7.3. Efterafgrødegrundarealet
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at definitionen af efterafgrødegrundarealet ændres, hvis
brak indføres som alternativ til efterafgrøder.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at NaturErhvervstyrelsen har igangsat en faglig ud-
redning vedr. konsekvenserne af den foreslåede ændring af efterafgrødegrundarealet. Det er
forventningen, at udredningen vil være afsluttet inden 1. august 2015.
7.4. Flere alternativer til efterafgrøder
7
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at alternativet om tidlig såning udvides til også at omfatte
øvrige vintersædsarter, som vurderes at have samme effekt som vinterhvede, f.eks. vintertri-
ticale og vinterrug.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for iværksættelse af alter-
nativer til efterafgrøder, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af alternativer.
I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen for planperioden 2014/2015 har Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug i et svar til NaturErhvervstyrelsen tilkendegivet, at det nu-
værende såtidspunkt for triticale og vinterrug er mere usikkert bestemt end for vinterhvede,
og det således alene er ud fra en vurdering af generel landbrugsmæssig praksis, at vinterrug
og triticale vurderes at kunne sidestilles med vinterhvede.
LandboSyd opfordrer til, at det bliver muligt at anvende brak som alternativ til efterafgrøder
allerede i indeværende planperiode.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke vil være teknisk muligt.
Bæredygtigt Landbrug opfordrer til at overveje tiltag som vinterdække på de danske marker
(tidligere kaldt vintergrønne marker).
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ophøret af muligheden for at erstatte efterafgrø-
dekravet med 100 pct. vintergrønne marker indgår som et virkemiddel i vandplanerne for
vandrammedirektivets 1. planperiode.
7.5. Effekter af alternativer
Landbrug & Fødevarer foreslår, at fastsættelse af effekter af alternativer til efterafgrøder, her-
under effekter af pilotprojektordninger, sker efter indstilling af et fagligt udvalg, der udover
Nationalt Center for Miljø og Energi og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug også består
af repræsentanter fra Videncentret for Landbrug og evt. andre faglige institutioner med indsigt
på området.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det overvejes, om der kan nedsættes et rådgiven-
de udvalg som foreslået.
7.6. Omregningsfaktorer
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at betingelserne for de allerede fastsatte alternativer, her-
under omregningsfaktorer, justeres, da det er foreningens opfattelse, at omregningsfaktorerne
bør være udtryk for en reel omregningsfaktor mellem effekten af efterafgrøder og det pågæl-
dende alternativ, og at omregningsfaktoren derfor ikke skal tage højde for miljøeffekten af ek-
sisterende praksis.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er en forudsætning for iværksættelsen af al-
ternativer til efterafgrøder, at effekten af alternativerne modsvarer effekten af efterafgrøder.
Det har derfor også været nødvendigt at fastsætte en konservativ omregningsfaktor i forbin-
delse med implementeringen af tidslig såning som virkemiddel, for ikke at skabe en kvælstof-
manko som følge af, at dette virkemiddel allerede i høj grad var frivilligt anvendt og indgik i
beregningerne ved fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet.
LandboSyd opfordrer til, at omregningsfaktoren for brak fastsættes således, at 1 ha brak kan
erstatte 4 ha efterafgrøder.
8
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at omregningsfaktorerne fastsættes på baggrund af
udtalelser fra forskningsinstitutionerne.
8. Øvrige bemærkninger
8.1. Formkrav til klage
Bæredygtigt Landbrug anfører, at det efter foreningens opfattelse ikke er tilstrækkeligt, at der
alene angives, at ministeren får bemyndigelse til at fastlægge formkrav uden en nærmere af-
grænsning af bemyndigelsens omfang.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at
bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte krav om anvendelse af et særligt skema. Ministe-
riet skal endvidere bemærke, at bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på øvrige lovområ-
der under Fødevareministeriets ressort. Der henvises til lov nr. 1459 af 17. december 2013 om
ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område
om obligatorisk digital kommunikation m.v. samt f.eks. § 9 i lov om randszoner.
Lovforslagets bemærkninger er præciseret således, at det fremgår tydeligt, at hensigten med
at stille krav om anvendelse af et særligt klageskema er at opnå en hurtigere og mere effektiv
sagsgang i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Fødevareministeriet skal i øvrigt bemærke, at det på nuværende tidspunkt alene er muligt at
klage over afgørelser om brødhvedetillæg, der træffes af Videncentret for Landbrug.
8.2. Forskningsinstitutioner
Bæredygtigt Landbrug anfører, at det er mærkværdigt at lovudkastet fremhæver én forsk-
ningsinstitution frem for andre institutioner i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
3.2.2. Foreningen bemærker, at synspunktet har til hensigt at gøre opmærksom på den frie
bevægelighed på unionsmarkedet.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det ikke kan bekræftes, at hensigten med eksem-
plifikationen er at hindre den frie bevægelighed for tjenesteydelser.
Lovforslagets bemærkninger er præciseret.
8.3. Øvrige spørgsmål stillet af Bæredygtigt Landbrug
I bemærkningerne fra Bæredygtigt Landbrug, har foreningen stillet en række yderligere
spørgsmål, som i det væsentligste ikke vedrører det konkrete lovforslag, men vedrører vand-
planlægningen som sådan. Herunder, at foreningen er grundlæggende uenig i, at nitrat fra
landbruget udgør et problem for vandmiljøet. Vandplanlægningen henhører under Miljøministe-
riets ressort, hvorfor de pågældende spørgsmål ikke er indarbejdet i høringsnotatet.


1
Liste over hørte organisationer m.v.
Advokatsamfundet
Agri Nord
AgroPro
Agrovi
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Bornholms Landbrug
Brancheudvalget for Biogas
Brancheudvalget for frø
Bæredygtigt Landbrug
Centrovice
DAKOFO
Danmarks Biavlerforening
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Landboungdom
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Botanisk Forening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Erhvervsfrugtavl
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Gartneri
Dansk Kano og Kajakforbund
Dansk Kartoffelproducentforening
Dansk Land- og Strandjagt
Dansk Landbrug Sydhavsøerne
Dansk Miljøteknologi
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Pelsdyravlerforening
Dansk Planteværn
Dansk Skovforening
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)
Danske Advokater
Danske Biavleres Landsforening
Danske Juletræer
Danske Maskinstationer og Entreprenører
Danske Regioner
Danske Svineproducenter
Danske Vandløb
Datalogisk
Datatilsynet
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt
2
Den Danske Dommerforening
Den danske Landinspektørforening
Det Danske Fjerkræråd
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)
Det Økologiske Råd
DI
Djursland Landboforening
Dronningeavlerforeningen af 1921
Ejendomsforeningen Danmark
ErhvervsBiavlerne
Erhvervstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Finansrådet
Foreningen af Danske Handelsmøller
Foreningen af Danske Planteforædlere
Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø
Foreningen af Vandværker i Danmark
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark
Frie bønder – levende land
Friluftsrådet
Frøsektionen
Garta
Greenpeace
Haveselskabet
Heden og Fjorden
Hedeselskabet
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet)
Jysk Landbrugsrådgivning
Kolding-Herreds Landbrugsforening
Kommunalteknisk Chefforening
Kommunernes Landsforening
KW Plan
Kødbranchens Fællesråd
Landbo Limfjord
Landboforening Midtjylland
Landbo Nord
Landbo Syd
Landbo Thy
Landboforening Gefion
Landbrug og Fødevarer
Landbrugsrådgivning Syd
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen af Gylleramte
Landsforeningen Dansk Fåreavl
Landsforeningen Danske Maskinstationer
3
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lemvigegnens Landboforening
LHN
LMO
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet)
Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet)
Natur & Samfund
NF Plus
NOAH
Odsherreds Landboforening
Patriotisk Selskab
Plantning & Landskab, Landsforeningen
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Rådgivningscenter Nord
Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af danske Sortsejere
Science and Technology (Århus Universitet)
Skovdyrkerne
Specialudvalget for Kartofler
Svinerådgivning Vest
Sønderjysk Landboforening
Verdens Skove
Verdensnaturfonden (WWF)
Vestjysk Landboforening
Videncenter for Svineproduktion
Videncentret for Landbrug
Økologisk landsforening
Østdansk Landbrugsrådgivning


Danmarks Biavlerforening
Biavl – for mennesker og natur
Danmarks Biavlerforening | Fulbyvej 15 | 4180 Sorø | Tlf 57 86 54 70 | Fax 57 86 54 71 |
www.biavl.dk | dansk@biavl.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen
Center for Landbrug
Miljøregulering
Sorø, den 6. november 2014
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække J. nr. 14-0112-000001
Danmarks Biavlerforening har med stor interesse læst høringsmaterialet og har med tilfredshed noteret, at
der i forslaget lægges op til en forøgelse af arealet med efterafgrøder på op til 80.000 ha.
Foreningen glæder sig over ethvert tiltag, som bidrager til en forbedring af biernes fødegrundlag. I
biavlerkredse er det velkendt, at er der blandt andet sidst på sommeren optræder perioder, hvor det åbne
land stort set ikke har blomster at tilbyde honningbier, vilde bier, svirrefluer, sommerfugle og andre
bestøvende insekter. Derfor vil blomstrende, bivenlige efterafgrøder kunne være med til at forbedre
levevilkårene for en lang række af insekter.
§ 18a vedr. regler om etablering af mellemafgrøder
I forbindelse med at ministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af særlige
ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder, finder
Danmarks Biavlerforening det vigtigt, at der fortsat eksisterer mulighed for etablering af mellemafgrøder.
På baggrund af projekter gennemført i Danmarks Biavlerforenings er det vores vurdering at
mellemafgrøder i dag udgør en væsentlig fødekilde for bier og vilde insekter. Dette gælder særligt
olieræddike og gul sennep. Gul sennep udmærker sig med høj kvalitet af såvel nektar som pollen.
Olieræddike giver mulighed for et stort træk i september.
§18, stk. 2 vedr. regler om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
I forbindelse med at ministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag, herunder hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække og dyrkning
af disse samt fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må
finde sted, opfordrer Danmarks Biavlerforening til, at der tages hensyn til, at efterafgrøderne udgør en
vigtig fødekilde for bier og vilde insekter, på et tidspunkt hvor der ikke forefindes andre væsentlige
fødekilder. Det er derfor afgørende, at der blandt de tilladte efterafgrøder eksisterer bivenlige planter, og
at disse planter ikke omlægges/nedvisnes før efter blomstring.
Gennerelle hensyn i bestemmelser vedr. jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Som det fremgår af ovennævnte udgør mellem- og efterafgrøder en vigtig fødekilde for bier og vilde
insekter. Danmarks Biavlerforening skal på baggrund af dette generelt anbefale følgende:
- At der i størst muligt omfang anvendes bivenlige planter som efterafgrøder
- At listen over tilladte bivenlige planter udvides til at omfatte flere bivenlige planter
- At der skabes incitament til at vælge planter, der gavner bier og vilde insekter.
- At arealerne med bivenlige efterafgrøder ikke må omlægges/nedvisnes før efter
afblomstring
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt
Danmarks Biavlerforening
Biavl – for mennesker og natur
Danmarks Biavlerforening | Fulbyvej 15 | 4180 Sorø | Tlf 57 86 54 70 | Fax 57 86 54 71 |
www.biavl.dk | dansk@biavl.dk
Det er med ovennævnte anbefalinger Danmarks Biavlerforenings vurdering, at man på en og samme tid kan
begrænse udvaskningen af kvælstof og tilgodese vigtige behov hos honningbier, vilde bier, svirrefluer,
sommerfugle og andre bestøvende insekter.
Danmarks Biavlerforening står altid til rådighed med eventuelle yderligere info, såfremt der måtte være
behov for dette.
Med venlig hilsen
Knud Graaskov
Formand


Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 112 Bilag 1
Offentligt