Aktstykke om vedvarende energi til procesordningen

Tilhører sager:

Aktører:


    Aktstykke - VE til proces 2015.pdf

    https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk77/20141_aktstk_afgjort77.pdf

    Afgjort den 15. januar 2015
    77
    Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 6. januar 2015.
    a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at kli-
    ma-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at kunne give både investeringstilskud og drifts-
    tilskud til projekter i kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder og
    erstatter fossile brændsler med biomasse. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret.
    b. Finansudvalget tiltrådte med Akt 50 af 4. december 2014, at klima, energi- og bygningsministeren
    bemyndigedes til at yde tilskud i medfør af § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvaren-
    de energi i virksomheders produktionsprocesser til projekter i kraftvarmeværker, som leverer fjern-
    varme til procesformål i virksomheder, selv om der også ydes pristillæg efter §§ 43 a eller 45 i lov
    om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret ved udnyttelse af biogas eller forgasnings-
    gas fremstillet ved biomasse eller produceret ved afbrænding af biomasse.
    Der pågår i øjeblikket arbejde med at fremsætte et forslag til lovændring, der vil muliggøre både
    støtte til investeringstilskud gennem VE til procesordningen og tilskud til el produceret på biomasse
    efter VE-loven (pristillæg), til de kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til procesformål og om-
    stiller til biomasse.
    Lovforslaget forventes fremsat marts 2015. Med henblik på at kunne yde tilskud efter de regler
    som blev hjemlet i 2014 med Akt 50 af 4. december 2014 i perioden frem til lovforslagets vedtagel-
    se, anmodes om en fornyet hjemmel i form af tekstanmærkning.
    Investeringstilskuddet fra VE til procesordningen til kraftvarmeværker er inden for de økonomiske
    rammer for ordningen, hvor der i 2015 er afsat 340,6 mio. kr.
    c. Sagen fremsættes nu med henblik på at sikre kontinuitet i klima-, energi- og bygningsministerens
    bemyndigelse til at yde både investeringstilskud gennem VE til procesordningen og tilskud til elek-
    tricitet produceret på biomasse efter VE-loven, til kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til pro-
    cesformål og omstiller til biomasse.
    d. ---
    Aktstykke nr. 77 Folketinget 2014-15
    BU000390
    e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at klima-, energi- og bygningsmini-
    steren kan yde både investeringstilskud gennem VE til procesordningen og tilskud til elektricitet pro-
    duceret på biomasse efter VE-loven, til kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til procesformål i
    virksomheder og erstatter fossile brændsler med biomasse.
    Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015 opta-
    ges følgende tekstanmærkning under § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
    Materielle bestemmelser:
    Nr. 119 ad 29.24.19
    Uanset § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders pro-
    duktionsprocesser og § 50, stk. 3, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, bemyndiges klima-,
    energi- og bygningsministeren til at yde tilskud i medfør af § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til frem-
    me af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser til projekter i kraft-varme-værker,
    som leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder, selv om der også ydes pristillæg efter §§ 43
    a eller 45 i lov om fremme af vedvarende energi til elektricitet produceret ved udnyttelse af biogas
    eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse eller produceret ved afbrænding af biomasse.
    f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
    København, den 6. januar 2015
    RASMUS HELVEG PETERSEN
    / Elizabeth Hagemann
    Til Finansudvalget.
    Tiltrådt af Finansudvalget den 15-01-2015
    2