SOU alm. del - svar på MFU spm. 144 om, hvor mange rømninger der har været fra de forskellige af landets sikrede/særligt sikrede døgninstitutioner siden 2010 opdelt pr. år, herunder hvor mange rømninger der er sket dels fra selve institutionen og dels hvor personalet har været ude af institutionen med en ung, der stak af, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Center for Politik
Til Christina Hviid,
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Rømninger fra den sikrede institution Sønderbro
Københavns Kommune er blevet bedt om at hjælpe med at svare på
følgende spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange rømninger der har været fra de
forskellige af landets sikrede/særligt sikrede døgninstitutioner siden
2010 opdelt pr. år, herunder hvor mange rømninger der er sket dels
fra selve institutionen og dels hvor personalet har været ude af instit
tionen med en ung, der stak af?
Københavns Kommunes svar
fremgår af det følgende.
Antal rømninger fra Sønderbro 2010
Årstal Antal
rømninger
2014 4* -
-
2013 12 -
-
2012 19 -
2011 14 -
-
2010 10 -
I alt 59
*Tal for 2014 er opgjort pr. 18. december
Som tidligere oplyst ministeriet og Folketingets Retsudvalg, så
forvaltningen forbedret sikkerheden omkring Sønderbro, hvilket
omfatter en forbedring af hegnet
durer ude og inde. Sønderbro
rømninger i 2014.
Sønderbro har haft en særlig udfordring med mange rømninger fra
unge udlændinge, der ikke er omfattet af Servicelovens § 2
39 ud af de 59 unge, der samlet set er rømmet fra Sønderbro i peri
den 2010-2014.
De unges ophold uden for institutionen
Som det fremgår af ovenstående tabel,
for institutionen. Det skyldes, at de unge
KØBENHAVNS KOMMUNE
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Rømninger fra den sikrede institution Sønderbro
Københavns Kommune er blevet bedt om at hjælpe med at svare på
følgende spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg:
Vil ministeren oplyse, hvor mange rømninger der har været fra de
af landets sikrede/særligt sikrede døgninstitutioner siden
2010 opdelt pr. år, herunder hvor mange rømninger der er sket dels
fra selve institutionen og dels hvor personalet har været ude af institu-
tionen med en ung, der stak af?”
Københavns Kommunes svar vedr. den sikrede institution Sønderbro
fra Sønderbro 2010-2014
Kommentarer
- 3 rømmede gennem et defekt vindue un-
der ombygning af Sønderbro
- 1 rømmede over hegnet
- 9 rømmede over hegnet
- 3 truede sig ud
- Alle rømmede over hegnet
- 12 rømmede over hegnet
- 2 truede sig ud
- Alle rømmede over hegnet
december 2014
Som tidligere oplyst ministeriet og Folketingets Retsudvalg, så har
sikkerheden omkring Sønderbro, hvilket bl.a.
en forbedring af hegnet og styrket fokus på sikkerhedsproce-
Sønderbro har dermed opnået et markant fald i
Sønderbro har haft en særlig udfordring med mange rømninger fra
udlændinge, der ikke er omfattet af Servicelovens § 2. De udgør
39 ud af de 59 unge, der samlet set er rømmet fra Sønderbro i perio-
den for institutionen
Som det fremgår af ovenstående tabel, sker der ikke rømninger uden
Det skyldes, at de unge sjældent bevæger sig uden
Center for Politik
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Telefon
4049 9920
Mobil
4049 9920
E-mail
ZD53@sof.kk.dk
NOTAT
22-12-2014
Sagsnr.
2014-0033782
Dokumentnr.
2014-0033782-4
Sagsbehandler
Cathrine Hübbe Ibsen
Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2 af 2
for institutionen med personalet, og når det sker, så er det altid efter
grundige aftaler.
Som udgangspunkt er det politiet, der ledsager de unge til og fra rets-
møder og lignende. Det hænder dog, at Sønderbro har unge i vare-
tægtssurrogat, som bevilges udgang med personale som ledsager –
dette kan f.eks. være tilfældet, når de unge skal til eksamen på deres
respektive skoler, til lægebesøg eller andet, og man fra politiets side
har vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, at personalet varetager
opgaven.
Det skal som udgangspunkt sikres, at udgangen sker på en måde, der
hindrer rømning og brud på besøgs- og brevkontrol, og som tager hen-
syn til den ansattes sikkerhed. Det sker forholdsvis sjældent og altid i
samråd med politimyndigheden.
Det samme gør sig gældende for unge i ungdomssanktionens første
fase eller tilbageførsler til fase et – senest har Sønderbro haft et tilfæl-
de, hvor en ung var på udgang sammen med sin sagsbehandler med
henblik på at besigtige et opholdssted til sanktionens andens fase.
Det hænder desuden, at unge, der er anbragt i pædagogisk observati-
on, får mulighed for udgang, enten sammen med en fra personalet
eller en kontaktperson. Det kan f.eks. være til familiebesøg, hvor de
hentes og afleveres. Disse udgange sker altid efter nøje fastlagte afta-
ler om kontakt og bevægelse, såvel som afgangs og ankomsttidspunk-
ter, som den unge forpligter sig til at efterkomme.


Folketingets Socialudvalg
Dato: 23. december 2014
ikkemedlem af udvalget (MFU)
”Vil ministeren oplyse, hvor mange rømninger der har været fra de forskellige af
landets sikrede/særligt sikrede døgninstitutioner siden 2010 opdelt pr. år, her-
under hvor mange rømninger der er sket dels fra selve institutionen og dels hvor
personalet har været ude af institutionen med en ung, der stak af?”
En sikret døgninstitution er en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret
afdeling og eventuelt en eller flere ikke sikrede afdelinger, jf. servicelovens § 66,
nr. 6, jf. § 67 og § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Sikrede døgninstitutioner kan have
en eller flere særligt sikrede afdelinger, som modtager børn og unge i særlige
tilfælde, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 40, hvoraf de nærmere betin-
gelser for anbringelse på sikrede afdelinger fremgår.
Børn og unge kan anbringes på en sikret døgninstitution som følge af sociale
årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurrogat, afsoning af dom eller
en ungdomssanktion. I dag anbringes en overvejende del af disse unge via rets-
systemet, og der er for en overvejende del tale om kriminelt og socialt belastede
unge, som har et særligt behov for socialpædagogisk behandling.
For så vidt angår unge afsonere har Justitsministeriet den 3. december 2014
oplyst følgende:
Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
2
”Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år,
anbringes i institution eller lignende, medmindre afgørende hensyn til retshån-
dhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.
Udgangspunktet vil være, at anbringelse af unge under 18 år sker på en åben
institution. I særlige tilfælde kan en anbringelse efter denne bestemmelse ske i
en sikret institution.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 4, kan en ung afsoner, der f.eks. ikke
overholder de vilkår, der er fastsat for anbringelsen, tilbageføres eller overføres
til fængsel eller arresthus. Ved afgørelsen af, om en ung skal tilbageføres eller
overføres til et fængsel, kan det indgå, om den pågældende har forsøgt at forla-
de institutionen uden tilladelse (rømning)”.
For så vidt angår unge afviste asylansøgere, har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”En mindreårig udlænding, der er udvist ved dom, og som ikke vil kunne udsen-
des umiddelbart i forbindelse med prøveløsladelsen efter afsoning af den idømte
straf vil kunne være varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens § 35 med
henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse ved fuldbyrdelsen af en udvis-
ning. Varetægtsfængslingen i medfør af udlændingelovens § 35 af mindreårige
udlændinge sker efter rettens bestemmelse i surrogat.
Frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 kan ske med henblik på at sikre
muligheden for bl.a. udsendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til at
opholde sig her i landet, f.eks. efter afslag på en ansøgning på asyl. Frihedsbe-
røvelse af mindreårige udlændinge efter denne bestemmelse undgås så vidt mu-
ligt. Frihedsberøvelse finder således alene sted, såfremt helt særlige omstændig-
heder gør sig gældende, og frihedsberøvelsen skal i givet fald være så kortvarig
som muligt.
En mindreårig udlænding, der måtte være frihedsberøvet i medfør af udlændin-
gelovens § 36, anbringes som udgangspunkt i Institutionen for Frihedsberøvede
Asylansøgere, Ellebæk. Der har dog været sager, hvor retten har bestemt, at fri-
hedsberøvelsen skulle ske i surrogat.”
Det er selvsagt vigtigt, at anbringelsen af de unge sker under trygge rammer og
herunder også, at sikkerheden på de sikrede døgninstitutioner fungerer. Det er
således vigtigt at forebygge risikoen for, at de anbragte unge rømmer fra institu-
tionen med fare for at gøre skade på sig selv eller andre. Det er derfor afgøren-
de, at der hele tiden følges op på, hvordan rømninger fra de sikrede døgninstitu-
tioner kan forebygges.
Antallet af rømninger fra landets sikrede og særligt sikrede institutioner fremgår
af vedlagte bidrag fra Danske Regioner og Københavns Kommune. De viser, hvor
3
mange rømninger der har været fra de sikrede døgninstitutioner i årene 2010-
2014.
Jeg har taget oplysningerne fra Danske Regioner og Københavns Kommune til
efterretning. Jeg kan endvidere henvise til svar på Retsudvalgets spørgsmål om
sikkerheden på Sønderbro (REU alm del, svar på spørgsmål 1009, 2012-13).
Herudover bemærkes, at det fremover er de nye socialtilsyn, som skal godkende
og føre tilsyn med sociale tilbud og herunder også med de sikrede institutioner,
jf. § 4 lov om socialtilsyn (lov nr. 608 af 12. juni 2013). Socialtilsynet skal i for-
bindelse med godkendelsen og det løbende driftsorienterede tilsyn sikre, at til-
buddene har den fornødne kvalitet, herunder bl.a. i forhold til kompetencer samt
økonomi og fysiske rammer. jf. lovens §§ 6-7.
Endelig kan jeg henvise til regeringens Magtanvendelsesudvalg, som bl.a. be-
handler spørgsmål om kropsvisitation på de sikrede afdelinger, hvilket kan være
relevant i forhold til unges brug af mobiltelefoner i forbindelse med rømning.
Udvalget afgiver sin betænkning primo 2015. Jeg mener, at der er behov for
grundige overvejelser, når det handler om magtanvendelse over for børn og un-
ge, og jeg vil derfor afvente udvalgets konklusioner og anbefalinger, inden jeg
vurderer behovet for eventuelle nye tiltag på området.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen
- Bilag 1: Bidrag vedr. antal rømninger, Københavns Kommune
- Bilag 2: Bidrag vedr. antal rømninger, Danske Regioner
- Bilag 3: Uddybende bidrag vedr. antal rømninger, Danske Regioner
4


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontoret for børn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til e-mail: chvi@sm.dk
Danske Regioners bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketingets
socialudvalg vedrørende rømninger fra de sikrede døgninstitutioner
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har – til
brug for besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg, jf. alm.
del. spm. 159, af 16.januar 2014 – anmodet Danske Regioner om at oplyse,
hvor mange rømninger der har været fra de sikrede døgninstitutioner siden
2010. Ministeriet har desuden anmodet om at få oplyst, hvor mange af disse
rømninger der er sket dels fra selve institutionen, dels i forbindelse med si-
tuationer, hvor personalet har været ude af institutionen med en ung.
En rundspørge blandt regionernes sikrede døgninstitutioner giver følgende
billede af rømningernes omfang i perioden 2010-2014:
Rømninger fra den sikrede døgninstitution
2010 2011 2012 2013 2014
Sølager 2 1 5 13 -
Grenen 0 0 0 2 0
Koglen 0 0 0 0 1
Kompasset - - 0 0 0
Egely 0 0 1 3 0
Bakkegården 1 2 3 19 -
Stevnsfortet 0 1 0 1
17-02-2014
Sag nr. 14/462
Dokumentnr. 9865/14
Anne-Dorthe Sørensen
Tel. 35298191
E-mail: ans@regioner.dk
Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2
Rømninger, der har fundet sted i forbindelse med udgange
2010 2011 2012 2013 2014
Sølager 0 0 0 1 0
Grenen* 1-3 1-3 1-3 1-3 1-3
Koglen* 1-3 1-3 1-3 1-3 1-3
Kompasset - - 0 0 0
Egely* 2-3 2-3 2-3 2-3 -
Bakkegården 0 0 0 0 0
Stevnsfortet 0 0 0 0 0
*Der føres ikke statistik over rømninger i forbindelse med udgange fra institutionen, så tal-
lene er udtryk for en vurdering af det gennemsnitlige niveau for rømninger i forbindelse
med udgange.
Danske Regioner står naturligvis til rådighed, såfremt de fremsendte oplys-
ninger skulle give anledning til yderligere spørgsmål.
Med venlig hilsen
Anne-Dorthe Sørensen


Danish Regions - Brussels
Office
Square de Meeûs 1
B - 1000 Brussels
T +32 2 550 12 80
F +32 2 550 12 72
E regioner@regioner.dk
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontoret for børn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til e-mail: chvi@sm.dk
Besvarelse af uddybende spørgsmål om rømninger fra de sikrede insti-
tutioner
I forlængelse af Danske Regioners besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om antallet af røm-
ninger fra de sikrede institutioner (den 19. februar 2014), har ministeriet
bedt Danske Regioner om en redegørelse for den stigning i antallet af røm-
ninger, særligt i 2012-2013, som besvarelsen påviser.
Danske Regioner har drøftet spørgsmålet med forstanderne for de sikrede
institutioner og vil på den baggrund pege på følgende mulige årsager til
stigningen i antallet af rømninger:
• Stigningen skal især ses i sammenhæng med, at antallet af unge
uledsagede flygtninge er steget markant på de sikrede institutioner,
da det er indenfor denne gruppe af anbragte, at de fleste rømninger
finder sted. Det kan i den forbindelse konstateres, at rømningerne
ofte finder sted tæt på udvisningstidspunktet.
• Også mobiltelefoner vurderes at være en medvirkende årsag til fle-
re af rømningerne. Trods forbud mod mobiltelefoner, har de fleste
adgang hertil. Dermed får de unge mulighed for at lave aftaler med
nogen udefra, som så på forskellig vis kan bistå den unge med at
rømme – f.eks. ved at klippe hul i hegnet, sørge for transport mv.
Det er ofte unge med banderelationer, der får hjælp udefra til at
rømme.
24-04-2014
Sag nr. 14/462
Dokumentnr. 22249/14
Anne-Dorthe Sørensen
Tel. 35298191
E-mail: ans@regioner.dk
Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144
Offentligt
Side 2
• Det opleves også flere steder, at rømningerne har en form for
”smitteeffekt”, og gruppen af unge, som rømmer, trækker således
ind imellem øvrige unge med sig.
Flere af institutionerne har iværksat forskellige fysiske tiltag, der skal be-
grænse antallet af rømninger. I den forbindelse henleder flere dog også op-
mærksomheden på, at jo mere flugtsikker en institution er, desto højere er
risikoen for personalet. På den måde kan forestillingen om, at der er flugt-
muligheder, fungere som en form for sikkerhedsventil for personalet på in-
stitutionerne.
Danske Regioner står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående besva-
relse giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Anne-Dorthe Sørensen