Fremsat den 19. december 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 19. december 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på finansielle holding-
virksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11.
Stk. 3. Loven finder anvendelse på finansieringsinstitutter
her i landet, jf. § 2, nr. 13.
Stk. 4. Loven finder anvendelse på filialer her i landet af
udenlandske kreditinstitutter eller af udenlandske investe-
ringsselskaber med de afvigelser, som filialforholdet nød-
vendiggør, eller som er fastsat i denne lov eller regler ud-
stedt i medfør af denne lov eller i henhold til international
aftale.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Afvikling: Anvendelse af en eller flere afviklingsfor-
anstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfyl-
der afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at
opnå et eller flere af afviklingsmålene i § 5.
2) Afviklingsforanstaltning: Finansiel Stabilitets anven-
delse af afviklingsværktøjer samt øvrige foranstaltnin-
ger og beføjelser, jf. kapitel 4-8.
3) Afviklingsværktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og
20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver,
jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.
4) Bail-in: Nedskrivning af forpligtelser eller konverte-
ring af forpligtelser til egenkapital, jf. §§ 24-28.
5) Berettigede indskud: Indskud omfattet af § 7, stk. 8, i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
6) Broinstitut: Et selskab, der er etableret med henblik på
at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en
eller flere virksomheder eller enheder under afvikling
eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller
flere virksomheder eller enheder under afvikling, og
som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afvik-
lingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 21.
7) Dækkede indskud: Indskud omfattet af reglerne i §§ 9
og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning.
8) Egentlige kernekapitalinstrumenter: Instrumenter om-
handlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, og ar-
tikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
9) Ejerskabsinstrumenter: Aktier, garantbeviser, andels-
beviser og andre instrumenter, der overdrager ejer-
skab, instrumenter, der kan konverteres til eller giver
ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, og instru-
menter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre
ejerskabsinteresser.
10) Enhed: Et selskab eller virksomhed omfattet af § 1,
stk. 2 eller 3.
11) Finansiel holdingvirksomhed: En modervirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed, hvor mindst én dattervirk-
somhed er omfattet af § 1, stk. 1, eller er et uden-
landsk kreditinstitut eller investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, eller en blandet hol-
dingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finan-
siel virksomhed.
12) Finansielle kontrakter:
a) Værdipapirkontrakter,
b) råvarekontrakter,
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173,
side 190.
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0043
BP001145
c) futures og forwardkontrakter, herunder kontrakter
(bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller
overførsel af en råvare eller et andet gode, tjene-
steydelse, rettighed eller interesse til en fast pris
på en fremtidig dato,
d) swapaftaler og
e) låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets lø-
betid er 3 måneder eller derunder.
13) Finansieringsinstitut: Et selskab, der opfylder definiti-
onen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed,
og som er en dattervirksomhed af en virksomhed om-
fattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, samt indgår i tilsynet med modervirksomheden
på et konsolideret niveau i overensstemmelse med ar-
tikel 6-17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
14) Koncernenhed: En juridisk person, der tilhører en
koncern.
15) Mikrovirksomheder samt små og mellemstore virk-
somheder: Virksomheder, der opfylder kriterierne i
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om defini-
tionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder.
16) Nettingaftale: En aftale, hvor et antal krav eller for-
pligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder
slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved
forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes,
således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt.
17) Porteføljeadministrationsselskab: Et selskab, der er
etableret med henblik på at modtage aktiver, rettighe-
der og forpligtelser fra en eller flere virksomheder el-
ler enheder under afvikling eller et broinstitut, og som
ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklings-
formuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 23.
18) Relevante kapitalinstrumenter: Hybride kernekapital-
instrumenter, der er kapitalinstrumenter, der opfylder
kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, og supplerende kapitalinstrumenter,
der er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der
opfylder kravene i artikel 63 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
19) Virksomhed: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.
§ 3. Når der i loven henvises til Garantiformuen, finder
den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle
frivillige ordninger, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning samt på andre landes garantiordnin-
ger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.
Stk. 2. Når der i loven henvises til bestemmelser i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning omfatter dette tilli-
ge tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler,
der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.
Kapitel 2
Betingelser og principper for afvikling
§ 4. Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstalt-
ninger over for en virksomhed, hvis Finansiel Stabilitet vur-
derer, at følgende betingelser for afvikling er opfyldt:
1) Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet
meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er nødli-
dende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om
finansiel virksomhed.
2) Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet
meddelt Finansiel Stabilitet, at andre muligheder til
håndtering af virksomheden er udtømte.
3) Offentlighedens interesse, jf. afviklingsmålene i § 5,
nødvendiggør iværksættelse af en eller flere afviklings-
foranstaltninger.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en finansiel
holdingvirksomhed, hvis betingelserne for afvikling er op-
fyldt for både holdingvirksomheden og mindst én dattervirk-
somhed. Uanset 1. pkt. kan Finansiel Stabilitet iværksætte
afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirk-
somhed, selv om denne ikke opfylder betingelserne for af-
vikling, hvis en eller flere dattervirksomheder opfylder be-
tingelserne for afvikling og dattervirksomhedens aktiver og
passiver er af et sådant omfang, at Finanstilsynet vurderer,
at dattervirksomhedens sammenbrud udgør en trussel mod
en virksomhed i koncernen eller koncernen som helhed.
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansie-
ringsinstitutter, hvis betingelserne for afvikling er opfyldt
både for finansieringsinstituttet og finansieringsinstituttets
modervirksomhed.
Afviklingsmål
§ 5. Finansiel Stabilitet tager ved valget og anvendelsen
af afviklingsværktøjer samt øvrige afviklingsforanstaltnin-
ger hensyn til følgende afviklingsmål:
1) Sikre videreførelse af kritiske funktioner, hvis ophør
kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af
afgørende betydning for realøkonomien, eller føre til
forstyrrelse af den finansielle stabilitet.
2) Undgå betydelige negative konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning,
herunder til markedets infrastrukturer, og ved at opret-
holde markedsdisciplinen.
3) Beskytte offentlige midler ved at minimere afhængig-
heden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
4) Beskytte indskydere og investorer omfattet af lov om
en indskyder- og investorgarantiordning.
5) Beskytte kunders midler og aktiver.
2
Kapitel 3
Værdiansættelse
§ 6. Inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsfor-
anstaltninger eller udøver beføjelsen til at nedskrive eller
konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, skal Fi-
nansiel Stabilitet sikre, at der foretages en rimelig, forsigtig
og realistisk værdiansættelse af virksomhedens eller enhe-
dens aktiver og passiver. Værdiansættelsen skal være uaf-
hængig, jf. § 10.
Stk. 2. Værdiansættelsen i henhold til stk. 1 skal indehol-
de en opdeling af virksomhedens eller enhedens kreditorer i
overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i denne lov
og kapitel 10 i konkursloven. Værdiansættelsen skal endvi-
dere indeholde et skøn over den økonomiske behandling,
hver klasse af kapitalejere og kreditorer kunne forvente at
få, hvis virksomheden eller enheden blev opløst ved kon-
kurs.
Stk. 3. Ved værdiansættelsen må der ikke indregnes en
potentiel fremtidig ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
Stk. 4. Der skal i værdiansættelsen desuden tages hensyn
til, at
1) Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen, jf. kapitel
11, kan få dækket omkostninger fra virksomheden eller
enheden under afvikling i overensstemmelse med § 29,
og
2) Afviklingsformuen kan kræve renter og gebyrer for alle
lån eller garantier, der ydes til virksomheden eller en-
heden under afvikling.
Stk. 5. Værdiansættelsen skal, på grundlag af virksomhe-
dens eller enhedens regnskaber og optegnelser, suppleres
med
1) en ajourført balance og en redegørelse for virksomhe-
dens eller enhedens finansielle stilling,
2) en analyse af og et skøn over aktivernes bogførte vær-
di,
3) en liste over udestående balanceførte og ikke-balance-
førte forpligtelser, således som de fremgår af virksom-
hedens eller enhedens regnskaber og optegnelser med
angivelse af deres status i konkursordenen, og
4) en analyse af og et skøn over virksomhedens eller en-
hedens aktiver og passivers dagsværdi, når det er rele-
vant i forhold til et broinstitut eller virksomhedssalg.
Stk. 6. Når kravene i stk. 1-5 er opfyldt, betragtes vær-
diansættelsen som endelig.
Midlertidig værdiansættelse
§ 7. Er det ikke muligt at foretage en værdiansættelse, der
opfylder kravene i § 6, kan Finansiel Stabilitet foretage en
midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhe-
dens aktiver og passiver, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. En midlertidig værdiansættelse skal i videst muligt
omfang opfylde kravene i § 6. Den midlertidige værdiansæt-
telse skal derudover omfatte en buffer til yderligere tab.
Stk. 3. Når Finansiel Stabilitet har foretaget en midlertidig
værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der hurtigst muligt
foretages en endelig, uafhængig værdiansættelse efter § 6.
Denne værdiansættelse kan foretages før eller samtidig med
den i § 8 omhandlede værdiansættelse. De to værdiansættel-
ser skal dog være adskilte.
Stk. 4. Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved
den endelige værdiansættelse, jf. stk. 3, højere end nettovær-
dien ved den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Fi-
nansiel Stabilitet
1) øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af
relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i
medfør af § 17 eller ved bail-in i medfør af § 24, eller
2) instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrati-
onsselskab om at foretage en yderligere betaling af ve-
derlag for overtagne aktiver, rettigheder eller forpligtel-
ser til den virksomhed eller enhed, der er under afvik-
ling, eller for overtagne ejerskabsinstrumenter til ejerne
af disse.
Stk. 5. Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved
den endelige værdiansættelse lavere end nettoværdien ved
den midlertidige værdiansættelse, kan Finansiel Stabilitet
foretage yderligere afviklingsforanstaltninger med henblik
på at sikre afviklingen af virksomheden eller enheden.
Efterfølgende værdiansættelse til brug for
kreditorbeskyttelse m.v.
§ 8. Til brug for vurderingen af om kapitalejere og kre-
ditorer ville have været stillet bedre, hvis virksomheden el-
ler enheden under afvikling var blevet afviklet ved konkurs,
jf. § 49, sikrer Finansiel Stabilitet, at der foretages en efter-
følgende, uafhængig værdiansættelse snarest muligt efter af-
viklingsforanstaltningerne.
Stk. 2. Ved værdiansættelsen i medfør af stk. 1 fastsættes
1) den behandling, som kapitalejere og kreditorer havde
modtaget, hvis virksomheden eller enheden under af-
vikling havde været konkursbehandlet,
2) den faktiske behandling, som kapitalejere og kreditorer
i virksomheden eller enheden under afvikling har mod-
taget i forbindelse med afviklingen, og
3) en eventuel forskel i behandlingen i nr. 1 og 2.
Stk. 3. Værdiansættelsen i forhold til hvis virksomheden
eller enheden under afvikling havde været konkursbehand-
let, jf. stk. 2, nr. 1, skal
1) tage udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden
under afvikling ville have været konkursbehandlet på
det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne blev
iværksat,
2) tage udgangspunkt i, at afviklingsforanstaltningerne ik-
ke var blevet iværksat, og
3) se bort fra enhver ekstraordinær offentlig finansiel støt-
te, som måtte være ydet til virksomheden eller enheden
under afvikling.
Nærmere regler om værdiansættelserne
§ 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler for værdiansættelserne i medfør af §§ 6-8, herunder
metoder til værdiansættelse af aktiverne og passiverne i
virksomheden eller enheden, adskillelsen af den endelige
værdiansættelse, jf. §§ 6 og 7, og den efterfølgende værdian-
sættelse, jf. § 8, samt om beregning og medregning af en
3
buffer for yderligere tab i den midlertidige værdiansættelse,
jf. § 7, stk. 2.
Udpegning af vurderingsperson
§ 10. De uafhængige vurderinger, jf. § 6, stk. 1, og § 8,
stk. 1, foretages hver som udgangspunkt af én uafhængig
vurderingsperson. Finansiel Stabilitet kan udpege to vurde-
ringspersoner, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravet
om uafhængighed i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1.
Stk. 2. Ved værdiansættelse af penge- og realkreditinsti-
tutter skal de pågældende vurderingspersoner være certifice-
ret af Finanstilsynet til at udføre revision af disse virksom-
hedstyper, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed
og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udpegningen af vurderingspersoner og uaf-
hængighedskravet.
Domstolsprøvelse af værdiansættelserne
§ 11. Værdiansættelserne gennemført i medfør af §§ 6 og
7 kan ikke gøres til genstand for særskilt domstolsprøvelse,
men kan alene prøves sammen med Finansiel Stabilitets
iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.
Kapitel 4
Restrukturering og afvikling
§ 12. Når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4,
vælger Finansiel Stabilitet den eller de afviklingsforanstalt-
ninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til at op-
fylde afviklingsmålene, jf. § 5, ved restruktureringen eller
afviklingen af virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsværktø-
jer og andre afviklingsforanstaltninger enten hver for sig el-
ler i kombination, medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i afvik-
lingsplanen for virksomheden eller enheden udarbejdet i
henhold til kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed, men er
ikke bundet heraf.
Stk. 4. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og andre
afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet til hver en
tid sikre, at
1) tab bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf.
denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10,
2) ingen kreditor påføres større tab, end kreditoren ville
være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden
var taget under konkursbehandling, jf. § 49,
3) kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre
andet er fastsat i denne lov,
4) bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden
som udgangspunkt udskiftes, og
5) dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, jf. lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 5. Når Finansiel Stabilitet beslutter at anvende et af-
viklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger og
dette vil medføre, at kreditorer lider tab eller at deres for-
dringer konverteres, udøver Finansiel Stabilitet beføjelsen i
§ 44 i forhold til indehaverne af ejerskabsinstrumenter, samt
nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter i
henhold til § 17 umiddelbart inden eller samtidig med an-
vendelsen af afviklingsforanstaltningen.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning
om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder
eller enheder med systemisk betydning.
Særlige konkursretlige regler
§ 13. Ved en konkurs i en virksomhed betales umiddel-
bart efter afgifter i medfør af § 96 i konkursloven krav fra
Garantiformuen for dækning af indskydere i medfør af lov
om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 2. Efter krav i medfør af stk. 1 og før fordringer i
medfør af § 97 i konkursloven betales indskud fra fysiske
personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore
virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i §§ 9
og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning ikke
dækkes af Garantiformuen.
§ 14. Ved begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbe-
handling af virksomheder eller enheder underretter skifteret-
ten Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Skifteretten kan ik-
ke træffe afgørelse om konkurs- eller rekonstruktionsbe-
handling, hvis Finansiel Stabilitet inden 7 dage efter under-
retning har meddelt, at Finansiel Stabilitet vil træffe afvik-
lingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Har Finansiel Stabilitet iværksat afviklingsforan-
staltninger eller har Finansiel Stabilitet vurderet, at betingel-
serne for afvikling, jf. § 4, er opfyldt vedrørende en virk-
somhed eller enhed, kan der ikke indledes konkurs- eller re-
konstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden
uden Finansiel Stabilitets samtykke.
Stk. 3. Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslut-
ning, jf. § 12, om at iværksætte en afviklingsforanstaltning
over for en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklings-
betingelserne i medfør af § 4, kan statuere fristdag i medfør
af § 1 i konkursloven, hvis skifteretten inden 3 måneder her-
efter modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller
konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehand-
ling eller afsiger konkursdekret.
Kontrol ved afvikling
§ 15. Med henblik på at træffe og gennemføre afviklings-
foranstaltningerne kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol
over en virksomhed eller enhed under afvikling ved at over-
tage de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse,
og varetage dets aktiviteter og tjenesteydelser samt forvalte
og afhænde aktiver og ejendom tilhørende virksomheden el-
ler enheden.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan udøve kontrollen, jf. stk. 1,
enten direkte eller indirekte via én eller flere udpegede per-
soner, jf. § 16.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udøvelsen af kontrollen i medfør af stk. 1 og
2, herunder om registrering af overtagelsen af kontrollen og
forholdet til den tidligere bestyrelse og kapitalejerne.
§ 16. Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator til
at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller en-
4
hed under afvikling. Administratoren tildeles alle de beføjel-
ser, der er tillagt kapitalejerne og bestyrelsen i virksomhe-
den eller enheden, og skal desuden iværksætte de afviklings-
foranstaltninger, Finansiel Stabilitet har vurderet nødvendi-
ge. Finansiel Stabilitet offentliggør udpegelsen.
Stk. 2. Administratoren skal have de nødvendige kvalifi-
kationer samt den fornødne viden til at kunne varetage op-
gaven efter stk. 1. Administratoren kan antage medhjælp.
Stk. 3. Administratoren udøver sine beføjelser under Fi-
nansiel Stabilitets instruktion og kontrol. Administratoren
afrapporterer til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller
enhedens økonomiske og finansielle situation og om de
handlinger, administratoren har udført i forbindelse med si-
ne opgaver ved begyndelsen og ved afslutningen af sit man-
dat, eller på anmodning fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 4. Administratoren udpeges for en periode op til 1 år.
Denne periode kan undtagelsesvist fornyes, hvis Finansiel
Stabilitet fastslår, at virksomheden eller enheden fortsat er
under afvikling, og hvis det vurderes som værende bedst eg-
net til at varetage afviklingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan beslutte at skadesløsholde
administratoren.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udpegelsen af en administrator, dennes op-
gaver samt registrering og offentliggørelse heraf.
Nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter
§ 17. Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere
relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til
egentlige kernekapitalinstrumenter, når betingelserne for af-
vikling er opfyldt, jf. § 4.
Stk. 2. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevan-
te kapitalinstrumenter efter stk. 1 kan udøves uafhængigt el-
ler kombineret med øvrige afviklingsforanstaltninger.
Stk. 3. Nedskrivning eller konvertering af relevante kapi-
talinstrumenter skal foretages på grundlag af en værdiansæt-
telse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver i
overensstemmelse med kapitel 3.
Stk. 4. Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering af
kapitalinstrumenter efter stk. 1 skal være i overensstemmel-
se med rækkefølgen ved en konkursbehandling af virksom-
heden eller enheden.
§ 18. Ved nedskrivning af hovedstolen af et relevant kapi-
talinstrument efter § 17 er nedbringelsen permanent og der
betales ingen godtgørelse til ejerne af de relevante kapitalin-
strumenter fra virksomheden eller enheden under afvikling,
udover hvad de pågældende ejere eventuelt måtte være be-
rettiget til efter en endelig værdiansættelse i medfør af § 7,
stk. 3.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan kræve, at en virksomhed el-
ler enhed udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til
ejerne af de relevante kapitalinstrumenter. De relevante ka-
pitalinstrumenter kan kun konverteres til egentlige kerneka-
pitalinstrumenter, når følgende betingelser er opfyldt:
1) De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes af den
pågældende virksomhed eller enhed eller, efter godken-
delse fra Finansiel Stabilitet, af virksomhedens eller en-
hedens modervirksomhed.
2) De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes før
eventuelle statslige kapitalindskud, jf. § 51.
3) De egentlige kernekapitalinstrumenter tildeles og over-
føres straks efter anvendelsen af konverteringsbeføjel-
sen.
4) Konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentli-
ge kernekapitalinstrumenter, som leveres i forhold til
hvert relevant kapitalinstrument, opfylder kravene i §
45.
Virksomhedssalg
§ 19. Finansiel Stabilitet kan til en køber, der ikke er et
broinstitut, overdrage alle eller dele af
1) ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller
enhed under afvikling, eller
2) aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed
eller enhed under afvikling.
Stk. 2. Ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter efter
stk. 1, nr. 1, tilfalder vederlaget ejerne af ejerskabsinstru-
menterne. Ved overdragelse af alle eller dele af aktiver, ret-
tigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden un-
der afvikling, jf. stk. 1, nr. 2, tilfalder vederlaget virksomhe-
den eller enheden under afvikling.
Stk. 3. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke
fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvik-
ling eller fra anden tredjemand, jf. dog § 20. Køberen anses
for at videreføre virksomheden eller enheden under afvik-
ling eller de overtagne dele heraf og kan fortsætte med at
udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden
udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
Stk. 4. En overdragelse efter stk. 1 skal finde sted på kom-
mercielle vilkår under hensyntagen til forholdene i den kon-
krete situation. Finansiel Stabilitet kan tilsidesætte dette,
hvis en kommerciel proces, herunder en åben og transparent
salgsproces, vil væsentligt svække et eller flere af afvik-
lingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan med købers samtykke tilba-
geføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1. Finan-
siel Stabilitet tilbagefører ejerskabsinstrumenter til de oprin-
delige ejere og aktiver, rettigheder eller forpligtelser til virk-
somheden eller enheden under afvikling. De oprindelige
ejere og virksomheden eller enheden under afvikling har
pligt til at tage dette tilbage.
Stk. 6. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virk-
somheden eller enheden under afvikling, og andre tredjepar-
ter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overfø-
res, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte
aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
§ 20. En køber af ejerskabsinstrumenter udstedt af virk-
somheden eller enheden under afvikling eller alle eller dele
af aktiver, rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller
enheden under afvikling skal have den eller de fornødne til-
ladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede
forretningsaktiviteter.
5
Stk. 2. Kan Finanstilsynet ikke gennemføre den i § 61 i
lov om finansiel virksomhed omhandlede vurdering inden
overdragelsen, jf. § 19, kan overdragelsen gennemføres,
men de tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af
Finansiel Stabilitet, indtil en godkendelse foreligger. Finan-
siel Stabilitet har ikke pligt til at udøve denne stemmeret.
Stk. 3. Afslår Finanstilsynet ansøgningen i medfør af § 61
i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finansiel Stabilitet
en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne.
De tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Fi-
nansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført.
Broinstitut
§ 21. Finansiel Stabilitet kan til et broinstitut overdrage
alle eller dele af
1) ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller
enhed under afvikling, eller
2) aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed
eller enhed under afvikling.
Stk. 2. Et broinstitut oprettes med henblik på at modtage
og forvalte det overdragne i medfør af stk. 1. Broinstituttet
kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevan-
te kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under
afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via
indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59. Broinstituttet skal
have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at
kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter lov
om finansiel virksomhed.
Stk. 3. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke
fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvik-
ling eller fra anden tredjemand, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Broin-
stituttet anses for at være en videreførelse af virksomheden
eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf
og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virk-
somheden eller enheden udøvede i forbindelse med de over-
førte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
Stk. 4. Den samlede værdi af forpligtelserne, der overdra-
ges i medfør af stk. 1, må ikke overstige den samlede værdi
af rettigheder og aktiver, der overdrages. Et vederlag, der
betales af broinstituttet, tilfalder ved overdragelse af ejer-
skabsinstrumenter ejerne heraf og ved overdragelse af akti-
ver, rettigheder eller forpligtelser virksomheden eller enhe-
den under afvikling. Vurderingen efter 1. pkt. og et eventu-
elt vederlag efter 2. pkt. fastsættes på baggrund af værdian-
sættelsen i kapitel 3.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen til-
dele et broinstitut en likviditetsramme, således at instituttet
kan finansiere overtagelsen af aktiver og rettigheder fra
virksomheden eller enheden under afvikling og opfylde et
eventuelt krav til likviditet i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele
af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved over-
dragelsen, eller når det overførte ikke opfylder betingelserne
for overførsel. De oprindelige ejere og virksomheden eller
enheden under afvikling har pligt til at tage dette tilbage.
Stk. 7. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virk-
somheden eller enheden under afvikling og andre tredjepar-
ter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overfø-
res, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte
aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
§ 22. Broinstituttet skal drives med henblik på at opret-
holde adgangen til eventuelle kritiske funktioner og sælge
de overtagne virksomheder eller enheder, aktiver, rettighe-
der eller forpligtelser til én eller flere købere, når de rette
vilkår er til stede og inden for fristen i stk. 3 og 4. Salg, jf. 1.
pkt., gennemføres af Finansiel Stabilitet ved en åben og
transparent salgsproces. Salg skal ske på kommercielle vil-
kår under hensyntagen til forholdene.
Stk. 2. Et broinstitut ophører med at være broinstitut, når
1) broinstituttet ikke længere opfylder kravene i § 2 nr. 6,
2) alle eller alle væsentlige aktiver, rettigheder og forplig-
telser i broinstituttet sælges til tredjemand,
3) fristen i stk. 3 eller 4 udløber, eller
4) alle broinstituttets aktiver er afviklet, og dets forpligtel-
ser til fulde er indfriede.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet indstiller driften af broinstitut-
tet hurtigst muligt og senest to år efter den dato, hvor den
sidste overdragelse i medfør af § 21, stk. 1, er sket.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan forlænge fristen i stk. 3
med én eller flere perioder på op til et år, hvis dette fremmer
afviklingen, jf. stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, eller er nødvendig for
at sikre videreførelse af væsentlige finansielle ydelser.
Stk. 5. Ophører et broinstitut i medfør af stk. 2, nr. 2 eller
3, skal broinstituttet undergives likvidation eller konkursbe-
handling afhængig af forholdene.
Stk. 6. Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af
broinstituttet i medfør af stk. 5 tilfalder kapitalejerne i broin-
stituttet, jf. dog § 29.
Adskillelse af aktiver
§ 23. Finansiel Stabilitet kan overdrage porteføljer af akti-
ver, rettigheder eller forpligtelser fra en virksomhed eller
enhed under afvikling eller fra et broinstitut, jf. § 21, til et
porteføljeadministrationsselskab, når
1) situationen på det specifikke marked for de pågældende
aktiver, rettigheder eller forpligtelser er af en sådan art,
at det kunne få negative virkninger for et eller flere fi-
nansielle markeder, hvis de blev afviklet ved konkurs-
behandling,
2) overdragelsen er nødvendig for at sikre, at virksomhe-
den eller enheden under afvikling eller broinstituttet
fungerer korrekt, eller
3) overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne
fra afviklingen.
Stk. 2. En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke
fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvik-
ling, eller fra anden tredjemand.
Stk. 3. Porteføljeadministrationsselskabet kapitaliseres
ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalin-
strumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf.
§ 17, anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra Af-
viklingsformuen, jf. § 59.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen til-
dele et porteføljeadministrationsselskab en likviditetsram-
me, således at selskabet kan finansiere overtagelsen af akti-
6
ver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under af-
vikling.
Stk. 5. Overdragelse fra en virksomhed eller enhed under
afvikling efter stk. 1 sker mod et vederlag, der betales af
porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller en-
heden. Vederlaget kan betales i form af gæld udstedt af por-
teføljeadministrationsselskabet. Vederlaget kan være nega-
tivt. Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af
værdiansættelsen i kapitel 3.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan foretage overdragelse i
medfør af stk. 1 flere gange.
Stk. 7. Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele
af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved over-
dragelsen, eller når det overførte ikke opfylder betingelserne
for overdragelse, jf. stk. 1. Virksomheden eller enheden un-
der afvikling har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder
eller forpligtelser tilbage.
Stk. 8. Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virk-
somheden eller enheden under afvikling, og andre tredjepar-
ter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overfø-
res, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte
aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
Bail-in
§ 24. Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in til tabsab-
sorbering og til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed
under afvikling eller til at konvertere til egenkapital eller
nedskrive forpligtelser, der overføres i medfør af §§ 19, 21
eller 23.
Stk. 2. Bail-in kan alene anvendes til rekapitalisering, jf.
stk. 1, når det med rimelighed kan forventes, at dette, ud
over at opfylde de relevante afviklingsmål, vil føre til en re-
strukturering af den pågældende virksomhed eller enhed
med henblik på levedygtighed på længere sigt. I denne vur-
dering kan brugen af eventuelle andre foranstaltninger, her-
under tiltag, der gennemføres i overensstemmelse med re-
struktureringsplanen, jf. § 28, indgå.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grund-
lag af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3.
Stk. 4. Bail-in, jf. stk. 1-3 og §§ 25-28, kan ikke anvendes
ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut.
§ 25. Bail-in kan anvendes på alle den pågældende virk-
somheds eller enheds ikke-efterstillede forpligtelser samt ef-
terstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller
konverteret i medfør af §§ 17 og 18, og skal ske i overens-
stemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i denne lov og ka-
pitel 10 i konkursloven, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Inden der kan ske bail-in af ikke-efterstillede for-
pligtelser, skal passiver, som ikke allerede er konverteret,
konverteres eller nedskrives, hvis de indeholder følgende
vilkår:
1) Hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved en be-
givenhed, der vedrører virksomhedens eller enhedens
finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlaget.
2) Instrumentet konverteres til ejerskabsinstrumenter, så-
fremt en begivenhed, som omhandlet i nr. 1, forekom-
mer.
Stk. 3. Der kan ikke gennemføres bail-in i forhold til føl-
gende forpligtelser:
1) Dækkede indskud.
2) Sikrede forpligtelser.
3) Enhver forpligtelse, der opstår som følge af virksomhe-
dens eller enhedens besiddelse af kunders aktiver eller
penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er de-
poneret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af
lov om investeringsforeninger m.v. og alternative inve-
steringsfonde, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og reg-
ler udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., under forudsætning
af at kunden er beskyttet ved rekonstruktions- eller
konkursbehandling.
4) Enhver forpligtelse, der opstår som følge af et betroet
forhold mellem virksomheden eller enheden (som be-
troet) og en anden person (som begunstiget) under for-
udsætning af, at en sådan begunstiget er beskyttet i
henhold til gældende insolvens- eller civilret.
5) Forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbe-
tid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for
samme koncern.
6) Forpligtelser med en resterende løbetid på mindre en 7
dage over for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om
værdipapirhandel m.v., eller operatører af sådanne sy-
stemer eller deres deltagere, og som er en følge af del-
tagelse i et sådant system.
7) En forpligtelse over for
a) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende,
pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undta-
gen den variable del af lønnen for væsentlige risi-
kotagere, og undtagen den variable del af lønnen,
som ikke er reguleret ved kollektive overenskom-
ster,
b) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som
følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der
er afgørende for den daglige drift af virksomhedens
eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydel-
ser, forsyninger og leje, servicering og vedligehol-
delse af lokaler,
c) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse
forpligtelser har fortrinsret i henhold til konkurs-
ordenen, jf. § 13 i denne lov og kapitel 10 i kon-
kursloven, eller hvor relevant et andet lands almin-
delige insolvensret,
d) Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning, og
e) Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i
overensstemmelse med kapitel 11.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan i særlige tilfælde vælge helt
eller delvist at undlade at foretage bail-in af visse af de ikke-
efterstillede forpligtelser eller en kategori heraf. Finansiel
Stabilitet underretter EU-Kommissionen, inden der udeluk-
kes en forpligtelse i medfør af 1. pkt.
7
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, under hvilke omstændigheder der kan ske
udelukkelse i medfør af stk. 4.
§ 26. Når Finansiel Stabilitet helt eller delvist har udeluk-
ket en forpligtelse eller en kategori af forpligtelser i medfør
af § 25, stk. 4, kan der ydes bidrag via Afviklingsformuen
ved
1) at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af ned-
skrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien
af virksomheden eller enheden under afvikling til nul,
eller
2) at købe ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter
i virksomheden eller enheden under afvikling for at re-
kapitalisere virksomheden eller enheden.
Stk. 2. Bidrag fra Afviklingsformuen, jf. stk. 1, forudsæt-
ter, at
1) mindst 8 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunk-
tet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse
med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er
nedskrevet eller konverteret, og
2) bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af
de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklings-
foranstaltningen i overensstemmelse med den gennem-
førte værdiansættelse, jf. kapitel 3.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan i ekstraordinære tilfælde
forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering, når bidrags-
grænsen i stk. 2, nr. 2, er nået og når alle usikrede forpligtel-
ser, bortset fra berettigede indskud, er nedskrevet eller kon-
verteret fuldt ud.
Stk. 4. Når alle virksomhedens eller enhedens forpligtel-
ser, der kan nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25,
er nedskrevet eller konverteret, og Garantiformuen har ydet
bidrag i overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning, kan Afviklingsformuen bidrage i
overensstemmelse med stk. 2.
§ 27. Nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hid-
rørende fra derivater kan først ske ved eller efter afvikling af
derivaterne. Finansiel Stabilitet kan opsige og afslutte even-
tuelle derivatkontrakter med henblik herpå.
Stk. 2. Er derivatforpligtelsen blevet udelukket fra bail-in,
jf. § 25, stk. 4, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at op-
sige eller afslutte derivatkontrakten.
Stk. 3. Er derivatkontrakten omfattet af en nettingaftale,
opgøres værdien af kontrakten på nettobasis i overensstem-
melse med aftalevilkårene.
§ 28. Når bail-in anvendes til at rekapitalisere virksomhe-
den eller enheden under afvikling, skal virksomheden eller
enheden udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan.
Stk. 2. Restruktureringsplanen skal indeholde foranstalt-
ninger, som har til formål at strukturere levedygtigheden på
lang sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele
af dens aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Restrukture-
ringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:
1) En vurdering af de faktorer og problemer, der har med-
ført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller
forventelig nødlidende, og de forhold, der har ført til
dens vanskeligheder.
2) En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes
til restrukturering af virksomhedens eller enhedens le-
vedygtighed på lang sigt.
3) En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltnin-
ger.
Stk. 3. Senest en måned efter anvendelsen af bail-in fore-
lægger bestyrelsen eller den eller de personer, der har over-
taget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold
til §§ 15 eller 16, og Finansiel Stabilitet en restrukturerings-
plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen i
op til to måneder.
Stk. 4. Finanstilsynet skal senest en måned efter modta-
gelse af restruktureringsplanen meddele virksomheden eller
enheden og Finansiel Stabilitet, om planen kan godkendes.
Kan planen ikke godkendes, meddeler Finanstilsynet dette
til virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet. En
revideret restruktureringsplan skal fremlægges til godken-
delse senest 2 uger herefter.
Stk. 5. Bestyrelsen eller den eller de personer, der har
overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i hen-
hold til §§ 15 eller 16 aflægger rapport til Finansiel Stabili-
tet mindst hver sjette måned om, hvordan restrukturerings-
planens gennemførelse forløber.
Stk. 6. Bestyrelsen eller den eller de personer, der har
overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i hen-
hold til §§ 15 eller 16, reviderer restruktureringsplanen un-
dervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter
høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde mål-
sætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal
godkende den reviderede restruktureringsplan.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om restruktureringsplanen, herunder de elemen-
ter, der skal indgå i planen, processen for godkendelsen af
planer samt minimumsindholdet af de rapporter, der skal ud-
arbejdes i henhold til stk. 5.
Finansiering af afviklingsforanstaltninger
§ 29. Finansiel Stabilitet, Afviklingsformuen og andre fi-
nansieringsordninger kan få dækket rimelige omkostninger i
forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltninger
og offentlige stabiliseringsinstrumenter på én eller flere af
følgende måder:
1) Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomhe-
den eller enheden under afvikling eller i givet fald til
ejerne af ejerskabsinstrumenter.
2) Fra virksomheden eller enheden under afvikling som
privilegeret kreditor.
3) Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af
driften af broinstituttet eller porteføljeadministrations-
selskabet, som privilegeret kreditor.
Kapitel 5
Kontrakter
§ 30. Finansiel Stabilitet kan ophæve eller ændre vilkår i
kontrakter, som er indgået af en virksomhed eller enhed un-
8
der afvikling, når det er nødvendigt for at sikre gennemfø-
relsen af afviklingsforanstaltninger. Dette forudsætter, at af-
viklingsprincipperne i § 12, stk. 4, iagttages, herunder at de
berørte aftaleparter eller kreditorer ikke påføres større tab,
end hvis virksomheden eller enheden var taget under kon-
kursbehandling, jf. dog § 31.
§ 31. En afviklingsforanstaltning truffet i medfør af denne
lov udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller en in-
solvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v., såfremt virksomheden eller
enheden fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtel-
ser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav
om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder en virksomhed eller enhed under afvik-
ling fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder
betalings- og leveringsforpligtelser samt forpligtelse eller
krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning
eller foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i
sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart
til at
1) ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller
modregne i kontrakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden
eller enheden, eller
3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens
kontraktslige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kon-
trakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller en-
heden, såfremt virksomheden, enheden eller en anden kon-
cernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets for-
pligtelser, samt for kontrakter indgået af en koncernenhed,
som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. En suspension eller begrænsning i medfør af §§
32-34 udgør ikke misligholdelse af en forpligtelse, jf. stk.
1-3.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvor en af-
viklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.
§ 32. Finansiel Stabilitet kan suspendere enhver forfalden
betalings- og leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt,
som en virksomhed eller enhed under afvikling har indgået,
jf. dog stk. 4. Suspensionen løber fra offentliggørelsen af
meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første
hverdag herefter.
Stk. 2. Hvis en suspenderet betalings- eller leveringsfor-
pligtelse forfalder i suspensionsperioden, skal betalingen el-
ler leveringen ske umiddelbart efter udløbet af suspensions-
perioden.
Stk. 3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i hen-
hold til en kontrakt suspenderes i medfør af stk. 1, suspende-
res kontraktpartens betalings- eller leveringsforpligtelse i
henhold til kontrakten i samme periode.
Stk. 4. Suspension af betalings- eller leveringsforpligtelser
i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) berettigede indskud,
2) betalings- og leveringsforpligtelser over for betalings-
systemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel
10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i beta-
lingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med se-
nere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af så-
danne systemer, centrale modparter og centralbanker,
og
3) krav omfattet af § 11 i lov om en indskyder- og inves-
torgarantiordning.
§ 33. Finansiel Stabilitet kan suspendere sikrede kredito-
rers ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en
virksomhed eller enhed under afvikling. Suspensionen løber
fra tidspunktet for offentliggørelsen af meddelelse om sus-
pension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Stk. 2. Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 gæl-
der ikke for sikkerheder stillet over for betalingssystemer og
clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa-
pirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed,
operatører af sådanne systemer, centrale modparter og cen-
tralbanker.
Stk. 3. Ved dispositioner omfattet af § 40 skal Finansiel
Stabilitet sikre, at suspensionen i medfør af stk. 1 sker på en
ensartet måde i alle de virksomheder eller enheder, der er
omfattet af afviklingen.
§ 34. Finansiel Stabilitet kan suspendere kontraktuelle op-
hørsrettigheder, jf. dog § 35, over for kontraktparter, der har
kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, og
virksomhedens eller enhedens datterselskaber, jf. dog stk. 2.
Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om
suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag heref-
ter. Suspensionen for datterselskaberne gælder indtil udløbet
af hverdagen efter meddelelse om suspension er meddelt i
den medlemsstat, hvor datterselskaberne er registreret.
Stk. 2. Suspension over for datterselskaber, jf. stk. 1, kan
ske, hvis
1) kontrakten garanteres eller på anden måde understøttes
af virksomheden eller enheden under afvikling,
2) adgangen til at bringe kontrakten til ophør beror på den
økonomiske situation hos virksomheden eller enheden
under afvikling eller dennes insolvens, eller
3) Finansiel Stabilitet har udøvet eller påtænker at udøve
beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller for-
pligtelser fra virksomheden eller enheden under afvik-
ling til en anden juridisk person og alle dattervirksom-
hedens rettigheder og forpligtelser i relation til den på-
gældende kontrakt overføres eller påtænkes overført til
erhververen, eller Finansiel Stabilitet på anden måde
sikrer opfyldelsen af forpligtelsen.
Stk. 3. Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 og 2
gælder ikke over for betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afreg-
9
ning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Vær-
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådan-
ne systemer, centrale modparter og centralbanker.
§ 35. Kontraktparter, der har en kontrakt med en virksom-
hed eller enhed under afvikling, kan uanset § 34 anvende
adgangen til at bringe kontrakten til ophør forud for suspen-
sionsfristens udløb, hvis kontraktparten har modtaget med-
delelse fra Finansiel Stabilitet om, at rettighederne og for-
pligtelserne i henhold til kontrakten ikke vil blive
1) overdraget til en anden juridisk person, eller
2) nedskrevet eller konverteret ved anvendelse af bail-in.
Stk. 2. Kontraktparten kan anvende adgangen til at bringe
kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser
efter suspensionsfristens udløb, jf. dog § 31, stk. 2, hvis
1) Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og for-
pligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juri-
disk person, og kontraktparten kan påberåbe sig en op-
hørsgrund over for erhververen, eller
2) rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten
ikke overføres til en anden juridisk person og Finansiel
Stabilitet ikke har anvendt bail-in.
§ 36. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af afta-
ler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret, jf. kapitel 18 a i lov om værdipapirhandel m.v.,
modregning samt slutafregnings- og nettingaftaler med hen-
blik på at undgå overdragelse af nogle, men ikke alle rettig-
heder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale mellem
virksomheden eller enheden under afvikling og dennes kon-
traktpart samt at undgå ændring eller ophør af rettigheder og
forpligtelser, som er dækket af en sådan aftale, jf. dog § 39.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret vi-
dereførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis parterne
fortsat er berettigede til at modregne eller slutafregne og
nette alle rettigheder og forpligtelser under den pågældende
aftale.
§ 37. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kon-
trakter om sikkerhed for forpligtelser, jf. dog § 39, med hen-
blik på at undgå
1) overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for
en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhø-
rende sikkerhedsret tillige overdrages,
2) overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed
for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige
overdrages,
3) overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtel-
sen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller
4) ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for
forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af af-
viklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør
af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed
for forpligtelsen omfattet af kontrakten.
§ 38. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kon-
trakter om struktureret finansiering, herunder særligt dække-
de obligationer, som virksomheden eller enheden under af-
vikling er part i, jf. dog § 39, med henblik på at undgå
1) overdragelse af nogle, men ikke alle aktiver, rettighe-
der og forpligtelser omfattet af en sådan aftale om
struktureret finansiering, eller
2) ophør eller ændring af rettigheder og forpligtelser om-
fattet af en sådan aftale om struktureret finansiering el-
ler ændring af et aktivs status.
§ 39. Er det nødvendigt for at sikre indskydernes adgang
til dækkede indskud, kan Finansiel Stabilitet uanset §§
36-38 overdrage de dækkede indskud, som er en del af de i
§§ 36-38 nævnte kontrakter, uden at overdrage andre akti-
ver, rettigheder eller forpligtelser omfattet af den samme
kontrakt. Finansiel Stabilitet kan ligeledes overdrage aktiver
eller overdrage, ændre eller ophæve rettigheder eller forplig-
telser uden at overdrage de dækkede indskud.
§ 40. Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforan-
staltninger må ikke påvirke driften af betalingssystemer og
clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa-
pirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed,
i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet
1) overdrager nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og
forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvik-
ling til en anden juridisk person, eller
2) ved brug af øvrige afviklingsforanstaltninger ophæver
eller ændrer vilkår i en kontrakt, som en virksomhed el-
ler enhed under afvikling er part i, eller erstatter virk-
somheden eller enheden med erhververen som kon-
traktpart.
Stk. 2. En overdragelse eller en ophævelse eller ændring
af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv indebære en tilbage-
kaldelse af en overførselsordre i strid med § 57 c i lov om
værdipapirhandel m.v., og kan ikke ændre eller hindre gen-
nemførelsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 57
c i lov om værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af sik-
kerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om værdipapirhandel m.v.
§ 41. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærme-
re regler om håndteringen af kontrakter, herunder kategorier
af kontrakter, der omfattes af §§ 30-40.
Kapitel 6
Generelle afviklingsbeføjelser og supplerende bestemmelser
§ 42. Finansiel Stabilitet kan anvende de nødvendige be-
føjelser for at iværksætte og gennemføre afviklingsforan-
staltninger over for virksomheder og enheder, der opfylder
betingelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet anvender
navnlig følgende afviklingsbeføjelser, som kan anvendes en-
keltvis eller kombineret:
1) Overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed
under afvikling og udøve alle de rettigheder og befø-
jelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens ka-
pitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksom-
hed eller enhed, jf. §§ 15 og 16.
2) Overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en
virksomhed eller enhed under afvikling.
10
3) Overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en
virksomhed eller enhed under afvikling til en anden
virksomhed eller enhed med den modtagende virk-
somheds eller enheds samtykke.
4) Nedskrive hovedstolen eller det udestående beløb, der
skal erlægges i forhold til de nedskrivningsegnede
passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling,
jf. §§ 17, 18 og 24-28.
5) Konvertere nedskrivningsegnede passiver i en virk-
somhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstru-
menter i virksomheden eller enheden, en modervirk-
somhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighe-
derne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§ 17, 18 og
24-28.
6) Annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af en
virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18,
24-28 og 44, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-
in, jf. § 25, stk. 3.
7) Nedskrive den nominelle værdi af ejerskabsinstru-
menter i en virksomhed eller enhed under afvikling og
annullere sådanne ejerskabsinstrumenter.
8) Sikre, at en virksomhed eller enhed under afvikling
eller en relevant modervirksomhed udsteder nye ejer-
skabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter,
herunder præferenceaktier og betingede konvertible
instrumenter.
9) Afslutte og opsige finansielle kontrakter eller deriva-
taftaler med henblik på anvendelsen af § 27.
10) Fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse
i en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2. Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og
udøvelsen af afviklingsbeføjelser er Finansiel Stabilitet ikke
underlagt nogen af følgende krav:
1) Krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra be-
stemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige
eller private, herunder aktionærer eller kreditorer i virk-
somheden eller enheden under afvikling, medmindre
andet fremgår af denne lov.
2) Proceduremæssige krav om forudgående at underrette
bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre
en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller regi-
strere dokumenter hos en anden myndighed, medmin-
dre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan udøve beføjelserne i hen-
hold til stk. 1 uanset enhver begrænsning af eller ethvert
krav om samtykke for overførslen af de pågældende finan-
sielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser,
der ellers måtte finde anvendelse.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelsen af beføjelser i medfør af stk. 1
og undtagelsen fra krav i medfør af stk. 2.
§ 43. Ved udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan Finansiel
Stabilitet
1) sørge for, at der finder en overførsel sted uden forplig-
telser eller hæftelser, der påvirker de overførte finan-
sielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtel-
ser, jf. dog § 37,
2) fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsin-
strumenter,
3) foranledige, at optagelsen til handel på et reguleret
marked eller optagelsen til officiel notering af finan-
sielle instrumenter i henhold til værdipapirhandelslo-
ven afbrydes eller suspenderes, og
4) sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling og
den modtagende part udveksler oplysninger og yder hi-
nanden bistand.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan kun udøve de i stk. 1 anfør-
te beføjelser, når det er nødvendigt for at sikre effektive af-
viklingsforanstaltninger eller for at opfylde et eller flere af-
viklingsmål.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjeneste-
ydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller enhe-
den under afvikling eller nogen af dens koncernenheder,
som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på
effektiv vis at drive den virksomhed eller enhed, som over-
føres.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet skal ved udøvelsen af en afvik-
lingsbeføjelse sørge for den nødvendige kontinuitet, således
at en modtager kan drive den overførte virksomhed eller en-
hed. Dette omfatter navnlig følgende:
1) Videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller
enheden under afvikling har indgået, således at modta-
geren påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra
virksomheden eller enheden under afvikling vedrøren-
de ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, et-
hvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført
og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for
virksomheden eller enheden under afvikling i alle rele-
vante kontraktmæssige dokumenter.
2) Indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden el-
ler enheden under afvikling i enhver retslig procedure
vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettig-
hed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet
overført.
Stk. 5. Beføjelserne berører ikke retten for en medarbejder
i virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en
ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke enh-
ver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder,
der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kon-
trakten, når der gives mulighed for dette i henhold til kon-
traktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse
af virksomheden eller enheden under afvikling forud for den
relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante
overførsel, jf. dog §§ 32-34.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de tjenesteydelser og operationelle facilite-
ter, som er nødvendige for at give en modtager mulighed for
på effektiv vis at drive den virksomhed eller enhed, som
overføres, jf. stk. 3.
§ 44. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer
relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller anvender
bail-in, jf. §§ 24-28, skal en eller begge af følgende foran-
staltninger iværksættes i forhold til ejerne af ejerskabsinstru-
menter:
11
1) Eksisterende ejerskabsinstrumenter mortificeres eller
overføres til kreditorerne, der er omfattet af konverte-
ringen af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18,
eller bail-in, jf. §§ 24-28.
2) Under forudsætning af, at virksomheden eller enheden
under afvikling ifølge værdiansættelsen foretaget i
overensstemmelse med kapitel 3 har en positiv netto-
værdi, og eventuelt i kombination med nr. 1, udvandes
eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter som følge
af konverteringen til ejerskabsinstrumenter.
Stk. 2. Konverteringen i henhold til stk. 1, nr. 2, foretages
til en konverteringssats, der væsentligt udvander eksisteren-
de beholdninger af ejerskabsinstrumenter, jf. § 45.
Stk. 3. Foranstaltningerne i stk. 1 skal ligeledes iværksæt-
tes i forhold til ejere af ejerskabsinstrumenter, hvor de på-
gældende ejerskabsinstrumenter blev udstedt eller overført i
forbindelse med konverteringen af gældsinstrumenter til
ejerskabsinstrumenter i overensstemmelse med de oprindeli-
ge gældsinstrumenters kontraktbestemmelser om forekom-
sten af en begivenhed før eller samtidig med Finansiel Sta-
bilitets vurdering af, at virksomheden eller enheden opfylder
betingelserne for afvikling.
Stk. 4. Resulterer konverteringen af relevante kapitalin-
strumenter eller anvendelsen af bail-in i erhvervelse eller
forøgelse af en kvalificeret kapitalandel i en virksomhed el-
ler enhed, og Finanstilsynet ikke har afsluttet den i § 61 i lov
om finansiel virksomhed krævede vurdering på datoen for
anvendelsen af bail-in eller konverteringen af relevante ka-
pitalinstrumenter, finder bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3,
anvendelse på den eventuelle erhvervelse eller forøgelse af
den kvalificerede kapitalandel.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om iværksættelse og gennemførelse af foran-
staltningerne i stk. 1-3. Reglerne kan indeholde fravigelser
af selskabslovens regler, såfremt dette er nødvendigt for at
sikre, at der kan foretages en hensigtsmæssig gennemførelse
af afviklingsforanstaltningerne.
§ 45. Når Finansiel Stabilitet konverterer relevante kapita-
linstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in efter § 24, kan
der anvendes forskellige konverteringssatser til forskellige
kategorier af kapitalinstrumenter og forpligtelser, jf. stk. 2
og 3.
Stk. 2. Konverteringssatsen skal repræsentere en passende
kompensation til den berørte kreditor for alle tab hidrørende
fra anvendelsen af konverteringsbeføjelserne.
Stk. 3. Når der anvendes forskellige konverteringssatser i
overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssatsen for ik-
ke-efterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen,
højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fastsættelse af konverteringssatser.
§ 46. Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer
relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-
in, jf. § 24, træder nedskrivningen eller konverteringen i
kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksom-
heden eller enheden under afvikling samt de berørte ejere af
ejerskabsinstrumenter og kreditorer. Nedskrivningen eller
konverteringen er permanent.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslut-
ning af alle administrative og proceduremæssige foranstalt-
ninger, som er nødvendige for at kunne udøve en beføjelse
som omhandlet i stk. 1.
§ 47. §§ 36-38, 45, 74, 76-78, 80, 84, 89, 90, 93-97, 99,
101, 102, 104, 109, 119-121, 135, 154-157, 160-164,
167-170, 174, 185, 186, 188, 191-193, 236-318 og 338-344
i selskabsloven, kapitel 6 A og 6 B i lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder samt kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. finder ikke anvendelse ved Finansiel Stabilitets
iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltnin-
ger på en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler og procedurer, der træder i stedet for de i med-
før af stk. 1 fravegne regler i selskabsloven, lov om værdi-
papirhandel og lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der.
§ 48. Finansiel Stabilitet kan anmode domstolene om at
udsætte enhver retlig behandling eller procedure, som en
virksomhed eller enhed under afvikling er eller vil blive part
i.
Kapitel 7
Beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere og kreditorer
§ 49. Når en eller flere afviklingsforanstaltninger er ble-
vet anvendt, skal kapitalejere og de kreditorer, hvis krav ik-
ke er blevet overført, når Finansiel Stabilitet har foretaget
delvis overførsel af aktiver, rettigheder og forpligtelser, der
tilhører virksomheden eller enheden under afvikling, modta-
ge dækning for deres krav mindst svarende til det, de ville
have modtaget ved konkursbehandling af virksomheden el-
ler enheden under afvikling.
Stk. 2. Kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet ned-
skrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumen-
ter, må ikke lide større tab end ved konkursbehandling af
virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 3. Vurderingen i forhold til stk. 1 og 2 foretages på
baggrund af værdiansættelsen i § 8. Konstateres det, at en
kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt
større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af
virksomheden eller enheden, betales forskellen af Afvik-
lingsformuen.
Kapitel 8
Offentliggørelse
§ 50. Finansiel Stabilitet skal sikre, at der foretages fornø-
den offentliggørelse, når der iværksættes afviklingsforan-
staltninger.
Stk. 2. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om
foranstaltningerne, herunder konsekvenserne for kunder,
kreditorer, kapitalejere, kontraktparter m.v.
12
Kapitel 9
Offentlige stabiliseringsinstrumenter
§ 51. Staten kan i ekstraordinære tilfælde deltage i afvik-
lingen af en virksomhed eller enhed ved anvendelse af of-
fentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. stk. 2, med henblik på
at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Følgende betingelser
skal være opfyldt:
1) Virksomheden eller enheden opfylder afviklingsbetin-
gelserne, jf. § 4.
2) Alle øvrige afviklingsværktøjer er i videst muligt om-
fang blevet vurderet og udelukket eller anvendt.
3) Deltagelsen sker med henblik på at undgå betydelige
negative virkninger for den finansielle stabilitet eller
for at beskytte offentlighedens interesse, hvis virksom-
heden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordi-
nær likviditetsstøtte fra Danmarks Nationalbank eller
offentlig kapitalstøtte.
4) Der er ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalise-
ring på mindst 8 pct. af de samlede passiver ved ned-
skrivning af ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og
konvertering af relevante kapitalinstrumenter og bail-in
eller på anden vis.
5) Deltagelsen er godkendt i henhold til Den Europæiske
Unions statsstøtteregler.
Stk. 2. De offentlige stabiliseringsinstrumenter indebærer,
at staten kan yde en kapitaltilførsel i form af egentlig kerne-
kapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital eller
midlertidigt kan overtage ejerskabet af virksomheden eller
enheden via et selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.
Stk. 3. Staten kan alene anvende offentlige stabiliserings-
instrumenter i medfør af stk. 1, såfremt erhvervs- og vækst-
ministeren efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og efter
høring af Finanstilsynet samt Danmarks Nationalbank, har
vurderet, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, og når
Folketingets Finansudvalg har godkendt bevilling herom.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet gennemfører en beslutning om
anvendelsen af offentlige stabiliseringsinstrumenter på veg-
ne af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse træffe
de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov med
henblik på at gennemføre kapitaltilførslen eller det midlerti-
dige statslige ejerskab.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden el-
ler enheden, der har modtaget kapitaltilførslen eller er un-
derlagt det midlertidige statslige ejerskab, drives efter forret-
ningsmæssige og professionelle principper, og at virksom-
heden eller enheden samt den tilførte kapital overdrages, så
snart de forretningsmæssige og finansielle forhold i virk-
somheden eller enheden tillader det.
Kapitel 10
Forholdet til andre lande
Afviklingskollegier
§ 52. Afvikler Finansiel Stabilitet virksomheder eller en-
heder i henhold til denne lov, der kan få konsekvenser i et
eller flere andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, tager Finansiel Stabilitet behørigt hensyn til de be-
rørte landes interesser.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet deltager i afviklingskollegier og
andre internationale fora med relevante myndigheder m.v.
med henblik på afviklingsplanlægning og afvikling.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet samarbejder og koordinerer af-
viklingsplanlægning og afvikling med relevante myndighe-
der i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 4. Når afviklingsmyndigheden i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, træffer afviklingsfor-
anstaltninger over for en virksomhed, enhed eller filial, bi-
står Finansiel Stabilitet i nødvendigt omfang med at sikre
nedskrivning, konvertering eller overførsel af ejerskabsin-
strumenter eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der
befinder sig her i landet.
Grænseoverskridende koncernafvikling
§ 53. Iværksætter en afviklingsmyndighed i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, en afviklingsforanstalt-
ning over for en modervirksomhed eller en virksomhed, der
er et kreditinstitut eller investeringsselskab, som har etable-
ret en dattervirksomhed omfattet af § 1, stk. 1, eller en filial
her i landet, eller på anden måde har aktiver, rettigheder el-
ler forpligtelser her i landet, vurderer Finansiel Stabilitet i
overensstemmelse med denne lov og dansk lovgivning i øv-
rigt, om den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklings-
procedure kan anerkendes og håndhæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Anerkendelse og håndhævelse af den udenlandske
afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure koordineres med
eventuelle andre relevante afviklingsmyndigheder i lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel
Stabilitet skal høre de øvrige relevante afviklingsmyndighe-
der i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, inden Finansiel Stabilitet træffer beslutning i henhold til
stk. 5.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan som led i anerkendelsen og
håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds af-
viklingsprocedure, jf. stk. 1 og 2,
1) udøve afviklingsbeføjelser i forhold til aktiver, rettig-
heder og forpligtelser, der befinder sig her i landet eller
er underlagt lovgivningen her i landet, og som tilhører
en virksomhed eller en modervirksomhed i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område,
2) foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst,
overførsel af ejerskabsinstrumenter i en dattervirksom-
hed her i landet, jf. § 1, stk. 1,
3) udøve beføjelserne i §§ 32-35 i forhold til de rettighe-
der, som parterne i en aftale med en i stk. 1 omhandlet
virksomhed har, når disse beføjelser er nødvendige for
at håndhæve tredjelandes afviklingsforanstaltninger, og
4) anvende reglerne i kapitel 5 på kontraktuelle rettighe-
der tilhørende virksomheder, som omhandlet i stk. 1,
13
og andre koncernenheder, hvis disse rettigheder er for-
anlediget af afviklingsforanstaltninger, der er taget i
forhold til disse virksomheder eller enheder, hvad enten
de er taget af afviklingsmyndigheden i det pågældende
land selv eller på anden vis i henhold til juridiske eller
forskriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger
i det pågældende land.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet kan, hvis det er nødvendigt ud
fra offentlighedens interesse, træffe afviklingsforanstaltnin-
ger over for en finansiel holdingvirksomhed her i landet i til-
fælde, hvor den relevante myndighed i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, fastslår, at en virksomhed,
der er etableret i det pågældende land, opfylder betingelser-
ne for afvikling i henhold til lovgivningen i det land.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan afvise at anerkende eller
håndhæve afviklingsforanstaltninger i henhold til stk. 1, hvis
1) den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingspro-
cedure vil få negative virkninger for den finansielle sta-
bilitet her i landet eller i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område,
2) en selvstændig afviklingsforanstaltning i henhold til §
54 over for en filial her i landet er nødvendig for at op-
fylde et eller flere afviklingsmål,
3) kreditorer her i landet, herunder bl.a. indskydere, ikke
vil modtage samme behandling som kreditorer og ind-
skydere i det pågældende land med tilsvarende lovfæ-
stede rettigheder efter landets interne afviklingsproce-
durer,
4) de pågældende afviklingsprocedurer vil have væsentli-
ge finansielle konsekvenser her i landet, eller
5) konsekvenserne af en sådan anerkendelse eller håndhæ-
velse vil stride mod lovgivning her i landet.
Afvikling af indenlandske filialer af udenlandske institutter
§ 54. Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige
foranstaltninger i medfør af denne lov over for en filial her i
landet, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværk-
sat af en myndighed i et land uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, eller som er omfattet af det pågældende lands
procedurer, men hvor en af de i § 53, stk. 5, omhandlede si-
tuationer gør sig gældende.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige
foranstaltninger i medfør af stk. 1, hvis mindst én af følgen-
de betingelser er opfyldt:
1) Filialen her i landet opfylder ikke eller forventes ikke
at opfylde kravene for at blive meddelt tilladelse og
udøve virksomhed her i landet, og der er ikke udsigt til,
at tiltag truffet af den private sektor, Finanstilsynet el-
ler det relevante tredjeland kan bringe filialen i over-
ensstemmelse med kravene fastsat i medfør af § 1, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed eller forhindre, at den
bliver nødlidende inden for en rimelig tid.
2) Virksomheden eller enheden er eller forventes at være
ude af stand til eller uvillig til at indfri sine forpligtelser
over for kreditorer her i landet eller forpligtelser, der er
oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder,
og der er ikke eller vil ikke blive indledt afviklingspro-
cedurer eller insolvensbehandlinger over for virksom-
heden eller enheden i dets hjemland inden for en rime-
lig tid.
3) Der er indledt afviklingsforanstaltninger over for virk-
somheden eller enheden af myndighederne i dets hjem-
land, eller myndighederne har underrettet Finansiel
Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan foran-
staltning.
Stk. 3. Iværksætter Finansiel Stabilitet en nødvendig for-
anstaltning over for en filial her i landet, skal Finansiel Sta-
bilitet tage hensyn til principperne i § 12, stk. 4. Foranstalt-
ninger iværksættes på grundlag af en værdiansættelse i med-
før af kapitel 3.
Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser eller
ejerskabsinstrumenter, der befinder sig i udlandet
§ 55. Når en afviklingsforanstaltning omfatter aktiver, der
befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtel-
ser, som er omfattet af lovgivningen i et sådant land, kan Fi-
nansiel Stabilitet anmode om, at
1) administrator, modtager eller enhver anden person, der
udøver kontrol med virksomheden eller enheden under
afvikling og den modtagende virksomhed iværksætter
alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførs-
len, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltnin-
gen træder i kraft,
2) administrator, modtager eller enhver anden person, der
udøver kontrol med virksomheden eller enheden under
afvikling, forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller
rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det
modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivnin-
gen, konverteringen eller foranstaltningen træder i
kraft, og
3) rimelige omkostninger for modtageren ved gennemfø-
relsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1
og 2 afholdes på en af de i § 29 omhandlede måder.
Stk. 2. Vurderer Finansiel Stabilitet, at det på trods af alle
de nødvendige foranstaltninger, der er truffet i medfør af
stk. 1, ikke er sandsynligt, at overførslen, konverteringen,
eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold til visse
ejendomme, der befinder sig i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, eller visse ejerskabsinstrumenter, akti-
ver, rettigheder eller forpligtelser, der er underlagt lovgiv-
ningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
gennemfører Finansiel Stabilitet ikke overførslen, nedskriv-
ningen, konverteringen eller foranstaltningen.
Kapitel 11
Afviklingsformuen
§ 56. Der etableres en afviklingsfinansieringsordning (Af-
viklingsformuen), som administreres af Finansiel Stabilitet.
14
Afviklingsformuen kan anvendes i forbindelse med Finan-
siel Stabilitets udøvelse af beføjelser i medfør af denne lov
og i overensstemmelse med de i § 5 fastsatte afviklingsmål
og de i § 12, stk. 4, fastsatte principper.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Afviklingsfor-
muens forpligtelser, og Afviklingsformuen hæfter kun for
egne forpligtelser.
Stk. 3. Afviklingsformuens aktiver og passiver skal holdes
adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.
Stk. 4. Afviklingsformuen udgør ikke en selvstændig juri-
disk person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af Afvik-
lingsformuen i retlige sammenhænge.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Finansiel Stabilitets administration af Afvik-
lingsformuen.
§ 57. Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af dækkede
indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning i virksomheder og filialer her
i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta-
le med på det finansielle område. Hvis formuen overstiger 1
pct., jf. 1. pkt., ophører bidragspligten. Bidragspligten gen-
optages, hvis Afviklingsformuen ikke længere overstiger 1
pct., jf. 1. pkt. Kommer Afviklingsformuen under 2/3 af det
fastsatte minimum, jf. 1. pkt., tilpasses bidragene, så for-
muen genetableres inden for 6 år.
Stk. 2. Afviklingsformuen kan opdeles i afdelinger.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Afviklingsformuen, jf. stk. 1 og 2.
Bidragsopkrævning
§ 58. Afviklingsformuen finansieres af årlige bidrag fra
virksomheder her i landet samt filialer her i landet af virk-
somheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område.
Stk. 2. Det årlige bidrag, jf. stk. 1, fastsættes af Finansiel
Stabilitet på baggrund af
1) virksomhedens eller filialens passiver fratrukket kapi-
talgrundlaget og dækkede indskud omfattet af § 9, stk.
1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning, og
2) en individuel fastsat risikojustering.
Stk. 3. Det påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de dis-
ponible finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid
er proportionale med Afviklingsformuens potentielle for-
pligtelser. Afviklingsformuen skal investere i aktiver med
lav risiko.
Stk. 4. Er de disponible finansielle midler i Afviklingsfor-
muen ikke tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller
andre udgifter i forbindelse med afvikling af en virksomhed
eller enhed, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstraordinære
bidrag. Dette ekstraordinære bidrag må ikke overstige 3
gange det senest opkrævede årlige bidrag. Finansiel Stabili-
tet kan helt eller delvist udskyde en virksomheds betaling af
en ekstraordinær opkrævning i op til 6 måneder, hvis beta-
lingen kan bringe virksomhedens likviditet eller solvens i fa-
re. Betalingsudskydelsen kan efter ansøgning forlænges i
overensstemmelse med 3. pkt.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Afviklingsfor-
muen optage lån eller andre former for finansiel støtte i mar-
kedet eller fra anden tredjemand, hvis Afviklingsformuen
ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller an-
dre udgifter i forbindelse med afvikling efter denne lov, og
de ekstraordinære bidrag efter stk. 4 ikke er tilgængelige el-
ler ikke er tilstrækkelige.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan med erhvervs- og vækstmi-
nisterens godkendelse fremsætte anmodning om lån fra af-
viklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæ-
iske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvis Afviklingsformuen ikke
er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre
udgifter i forbindelse med afvikling efter denne lov, eller
hvis de opkrævede ekstraordinære bidrag, jf. stk. 4, ikke er
tilgængelige, og det ikke har været muligt at optage lån eller
andre former for finansiel støtte i henhold til stk. 5.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at op til 30 pct. af årets bidrag, jf. stk. 1, kan udgøres af
betalingsforpligtelser.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om administrationen af Afviklingsformuen, her-
under bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2, betalingsforpligtelser,
indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af bi-
drag, og om frist for indbetaling af årlige og ekstraordinære
bidrag.
Anvendelse af Afviklingsformuen
§ 59. Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen,
når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med denne lov,
til at
1) garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller
enheden under afvikling, dets dattervirksomheder, et
broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,
2) yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling,
dets dattervirksomheder, et broinstitut eller et porteføl-
jeadministrationsselskab,
3) købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvik-
ling,
4) yde kapitalindskud til et broinstitut og et porteføljead-
ministrationsselskab,
5) udbetale kompensation til kapitalejere eller kreditorer i
overensstemmelse med § 49,
6) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under af-
vikling, undtagen et realkreditinstitut, i stedet for ned-
skrivningen eller konverteringen af visse kreditorers
forpligtelser, når bail-in anvendes og visse kreditorer er
blevet helt eller delvist udelukket fra bail-in i overens-
stemmelse med § 25, stk. 4,
7) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under af-
vikling, undtagen realkreditinstitutter, i medfør af § 26,
stk. 4, eller
8) iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhand-
lede foranstaltninger.
15
Stk. 2. I tilfælde af afvikling af en grænseoverskridende
koncern, udarbejder Finansiel Stabilitet og de involverede
afviklingsmyndigheder en finansieringsplan, der fastlægger
fordelingen af bidragene fra afviklingsformuerne i hvert
land.
Stk. 3. Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26, ud-
over det beløb der er til rådighed i Afviklingsformuen, må
højst udgøre det beløb, der kan opkræves gennem ekstraor-
dinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en peri-
ode på 3 år. Finansiering herudover skal ske i medfør af §
58, stk. 5.
Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Finansiel
Stabilitet via Afviklingsformuen efter anmodning yde lån til
andre landes finansieringsordninger efter erhvervs- og
vækstministerens godkendelse.
Kapitel 12
Finansiel Stabilitet
Etablering, formål m.v.
§ 60. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at om-
danne Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig
virksomhed. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditor-
ernes samtykke.
Stk. 2. Omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed
anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at
de opfylder kravene efter denne lov, og når omdannelsen er
registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre Finansiel
Stabilitets navn.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet og dens vedtægter, jf. § 64, stk.
3, skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reg-
lerne i kapitel 2 i selskabsloven.
§ 61. Finansiel Stabilitet skal medvirke til sikring af fi-
nansiel stabilitet i Danmark og varetager de opgaver og be-
føjelser, der er tillagt Finansiel Stabilitet i denne lov samt i
øvrig lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og
lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan oprette datterselskaber, er-
hverve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar
samt indgå samarbejdsaftaler m.v. som led i udøvelsen af
sin virksomhed samt udøve anden virksomhed, som ligger i
naturlig forlængelse af varetagelsen af Finansiel Stabilitets
opgaver og beføjelser.
Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven finder ikke anvendelse for Finansiel Stabilitet og
dets datterselskaber.
Stk. 4. Selskabsloven, herunder de bestemmelser der gæl-
der for statslige aktieselskaber, finder anvendelse på Finan-
siel Stabilitet med de tilpasninger, som er en konsekvens af
denne lov.
Stk. 5. Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videre-
givelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anvendel-
se på bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurde-
ringspersoner, administratorer samt øvrige ansatte i Finan-
siel Stabilitet og dets datterselskaber.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge vare-
tagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet.
§ 62. Erklæres en virksomhed eller enhed konkurs, kan
Finansiel Stabilitet indgå aftale med konkursboet om admi-
nistration og afvikling af aktiviteterne.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af aktiviteter i
medfør af stk. 1.
§ 63. Den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel
Stabilitet viderefører den hidtil drevne virksomhed med til-
hørende aktiver og passiver i Finansiel Stabilitet A/S og vi-
derefører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse
hermed.
Erhvervs- og vækstministerens beføjelser
§ 64. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til
Finansiel Stabilitet de beføjelser, der efter selskabsloven og
lov om finansiel virksomhed tilkommer generalforsamlin-
gen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren her-
ved sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2. I Finansiel Stabilitet afholdes generalforsamling i
form af et virksomhedsmøde.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren vedtager vedtægter
for Finansiel Stabilitet.
§ 65. Erhvervs- og vækstministeren træffer efter indstil-
ling fra Finansiel Stabilitets bestyrelse beslutning om
1) valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder
eller enheder med systemisk betydning,
2) anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf.
kapitel 9,
3) at anmode om lån hos andre landes afviklingsfinansie-
ringsordninger, jf. § 58, stk. 6, og
4) at yde lån til andre landes afviklingsfinansieringsord-
ninger, jf. § 59, stk. 4.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udøver sine beføjel-
ser efter denne bestemmelse over for Finansiel Stabilitet ved
skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen.
§ 66. Finansiel Stabilitet orienterer erhvervs- og vækstmi-
nisteren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller
politisk betydning for virksomheden, jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan til enhver tid af-
kræve Finansiel Stabilitet enhver oplysning, som ministeren
anser for nødvendig, jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 3. Ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet, der i
medfør af denne lov modtager oplysninger om virksomhe-
der, enheder m.v., har under ansvar efter straffelovens §§
152-152 e tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de
i den forbindelse opnår kendskab til.
Ledelsesmæssige forhold
§ 67. Finansiel Stabilitet ledes af en bestyrelse og en di-
rektion.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren vælger bestyrelsen,
som består af op til 7 medlemmer, herunder formanden og
næstformanden, for en periode på 1 år. De pågældende kan
16
genvælges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomheds-
møde afsætte de valgte medlemmer.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
Stk. 4. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set
har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens
formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige,
ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.
Stk. 5. Medarbejderne i Finansiel Stabilitet har ikke ret til
at vælge medlemmer til Finansiel Stabilitets bestyrelse og
medarbejderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber har ik-
ke ret til at vælge koncernrepræsentanter til Finansiel Stabi-
litets bestyrelse.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrel-
sens honorar på det ordinære virksomhedsmøde.
§ 68. Den daglige ledelse varetages af en direktion, der
ansættes af bestyrelsen.
§ 69. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med
virkning fra Finansiel Stabilitets stiftelse til at skadesløshol-
de medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for
1) ethvert erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen
som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelses-
medlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk
ret, der gøres gældende ved en dansk domstol, og
2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med
retssager omfattet af nr. 1.
Stk. 2. Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på
1) at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkost-
ninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, for så
vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v.,
som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt
ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret, og
2) at gøre erstatningskrav, herunder regres for tab, gæl-
dende over for medlemmerne af bestyrelsen som over-
stiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesan-
svarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene
har udvist simpel uagtsomhed.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan på et virksom-
hedsmøde i Finansiel Stabilitet stemme for et forslag til æn-
dring af vedtægterne, der vil gøre det muligt for Finansiel
Stabilitets bestyrelse med virkning fra Finansiel Stabilitets
stiftelse at forpligte Finansiel Stabilitet til at skadesløsholde
medlemmer af direktionen og bestyrelserne og direktionerne
for Finansiel Stabilitets datterselskaber i samme omfang
som statens skadesløsholdelse af medlemmerne af bestyrel-
sen samt at Finansiel Stabilitet giver afkald på at gøre erstat-
ningskrav, herunder regres, gældende over for direktionen
og bestyrelserne og direktionerne for Finansiel Stabilitets
datterselskaber i samme omfang som gældende for bestyrel-
sen.
Stk. 4. Skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 omfatter li-
geledes forhold omfattet af stk. 1-3 i Finansiel Stabilitet A/S
forud for omdannelsen i medfør af § 60.
§ 70. Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion sikrer, at
Finansiel Stabilitet har de nødvendige kompetencer og res-
sourcer til rådighed samt sikrer, at virksomheden er indrettet
til at kunne varetage de opgaver og beføjelser, den er tillagt.
Økonomi og regnskabsmæssige forhold
§ 71. Finansiel Stabilitets formue holdes adskilt fra sta-
tens formue. Garantiformuen, jf. § 1 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning, og Afviklingsformuen, jf. kapitel
11 i denne lov, skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets
øvrige formue.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen,
jf. § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, og disse for-
muer hæfter kun for egne forpligtelser.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan ikke udlodde overskud eller
egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til
staten. 1. pkt. omfatter ikke aktiviteter overtaget ved omdan-
nelsen i medfør af § 60.
§ 72. Finansiel Stabilitet indgår ikke i det statslige over-
enskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og
ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive
overenskomster.
Stk. 2. De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres
efter reglerne i lov om lønmodtagernes retsstilling ved virk-
somhedsoverdragelse.
§ 73. Finansiel Stabilitet aflægger regnskab i medfør af
reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov om finan-
siel virksomhed.
Stk. 2. Finansiel Stabilitets regnskab revideres i medfør af
lov om finansiel virksomhed og lov om revision af statens
regnskaber m.m. af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor.
Den statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og vækst-
ministeren på virksomhedsmødet for 1 år ad gangen, og skal
være certificeret af Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om
finansiel virksomhed. Genvalg kan ske.
Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges til godken-
delse på virksomhedsmødet.
§ 74. Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af denne lov,
som ikke dækkes ved § 29, og i medfør af lov om finansiel
virksomhed finansieres via afgifter fra de i § 1 omfattede
virksomheder. Afgifterne opkræves årligt i medfør af § 360,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed af Finanstilsynet, der
formidler dem til Finansiel Stabilitet.
Stk. 2. Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af lov om en
indskyder- og investorgarantiordning dækkes i overensstem-
melse ved opkrævninger i medfør af kapitel 4 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 3. For eventuelle øvrige opgaver henlagt til Finansiel
Stabilitet, jf. § 61, stk. 6, fastlægges finansieringen af driften
konkret.
Stk. 4. Der kan ydes statslige genudlån til Finansiel Stabi-
litet.
Offentlighed
§ 75. Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet kan træffe beslut-
ning om, at et virksomhedsmøde helt eller delvist skal være
lukket for pressen, hvis hensynet til varetagelsen af Finan-
siel Stabilitets formål, beføjelser og opgaver begrunder det-
te.
17
Kapitel 13
Kommunikation
§ 76. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler ud-
stedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digitale signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
§ 77. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at Finansiel Stabilitet kan udstede breve og dokumenter
efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne
lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende må-
de gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,
der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
brevet eller dokumentet. Sådanne breve og dokumenter side-
stilles med breve og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at breve og dokumenter, der udelukkende er udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finansiel Stabilitet som afsender.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.
§ 78. Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2. Finansiel Stabilitets overtagelse af den hidtil drev-
ne virksomhed fra Finansiel Stabilitet A/S sker i regnskabs-
mæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Til-
svarende gælder ophør af sambeskatning mellem Finansiel
Stabilitet A/S og datterselskaber.
§ 79. Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, opbygges gradvis
med henblik på at nå det fastsatte niveau i medfør af § 57,
stk. 1, senest pr. 31. december 2024, jf. dog § 57, stk. 3.
§ 80. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøs-
ke og grønlandske forhold tilsiger.
18
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforsalget
3. Gældende ret
4. Lovforslagets indhold
4.1. Anvendelsesområdet
4.2. Betingelser for afvikling
4.3. Restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
4.3.1. Værdiansættelse
4.3.2. Foranstaltninger til at restrukturere og afvikle en virksomhed
4.3.3. Restrukturering af realkreditinstitutter
4.3.4. Særlige forhold for konkursloven
4.3.5. Afviklingsformue
4.3.6. Statslig afviklingsfinansiering
4.3.7. Behandling af grænseoverskridende koncerner
4.3.8. Skattemæssige forhold
4.4. Finansiel Stabilitet
4.4.1. Omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed
4.4.2. Ledelsesmæssige forhold
4.4.3. Finansiel Stabilitets aktiviteter og finansiering heraf
4.5. Indskyder- og investorgarantiordningen
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
De finansielle markeder i Europa er integrerede og for-
bundne via mange finansielle virksomheder, der opererer på
tværs af nationale grænser. Et svigt i fx et pengeinstitut eller
realkreditinstitut kan derfor påvirke stabiliteten på de finan-
sielle markeder i de andre lande i Den Europæiske Union,
hvor virksomheden opererer.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU
af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om æn-
dring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (herefter: BRRD), fastsæt-
tes harmoniserede procedurer for forebyggelse og håndte-
ring af nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I på
EU-plan.
Med gennemførelsen af direktivet introduceres en række
nye beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finan-
siel Stabilitet med det formål at kunne gribe tilstrækkelig ef-
fektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødliden-
de finansiel virksomhed for derigennem at sikre kontinuite-
ten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske
funktioner og samtidig undgå destabiliserende finansielle
markeder og i videst muligt omfang undgå omkostninger for
skatteyderne i forbindelse med håndteringen af nødlidende
finansielle virksomheder.
Med lovforslaget gennemføres samtidig en omdannelse af
Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksom-
hed med navnet Finansiel Stabilitet. Omdannelsen har til
formål at sikre, at Finansiel Stabilitet fortsat har det rette
grundlag til at gennemføre forretningsmæssige og kommer-
cielle beslutninger, samtidig med at virksomhedens drift kan
finansieres via opkrævninger fra sektoren, og at erhvervs-
og vækstministeren på visse områder får beslutningskompe-
tence.
Forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder gennemfører de dele af BRRD, der
vedrører håndteringen af et nødlidende eller forventeligt
nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmægler-
selskab I (herefter: virksomheder), samt tilknyttede finan-
sielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.
19
BRRDs regler om forebyggelse og tidlig indgriben gennem-
føres i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond
for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v.
og ligningsloven (Gennemførelse af direktiv om genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger
(DGSD)), der er fremsat samtidig med dette lovforslag.
2. Baggrund for lovforslaget
Der har hidtil ikke eksisteret ensartede procedurer for
håndtering af nødlidende finansielle virksomheder på EU-
plan. Der har således været betydelige materielle og proce-
duremæssige forskelle mellem de love og administrative be-
stemmelser, der regulerer forskellige finansielle virksomhe-
ders insolvens i medlemsstaterne.
På den baggrund har Europa-Parlamentet og Rådet vedta-
get BRRD, som giver en række forskellige beføjelser til til-
syns- og afviklingsmyndighederne i medlemsstaterne til at
gribe ind i en usund eller nødlidende virksomhed tilstrække-
ligt tidligt og hurtigt med henblik på bl.a. at sikre kontinuite-
ten i virksomhedens kritiske finansielle og økonomiske
funktioner og samtidig minimere virkningen på samfunds-
økonomien og det finansielle system. BRRD opstiller en
række ensartede principper for afvikling, der skal være med
til at harmonisere procedurerne for håndtering af nødlidende
og forventelig nødlidende virksomheder på EU-plan.
BRRD har endvidere til formål at sikre, at der i videst mu-
ligt omfang ikke indgår statslige midler ved håndteringen af
en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed. Ta-
bene ved afviklingen eller restruktureringen af de omfattede
virksomheder skal primært bæres af ejerne (aktionærerne
m.v.), efterstillede kreditorer, kreditorer, som er omfattet af
bail-in, samt herefter Garantiformuen og den foreslåede Af-
viklingsformue. Det er således ejerne, der bærer tabene
først, og derefter følger de øvrige kreditorer i overensstem-
melse med den foreslåede tilpassede konkursorden. Dette
skal medvirke til at bryde linket mellem de finansielle virk-
somheder og staten, og dermed minimere risikoen for om-
kostninger for skatteyderne.
Det er desuden et grundlæggende princip, at afviklingen
ikke må stille ejere og kreditorer dårligere, end hvis virk-
somheden var blevet taget under konkursbehandling, som er
alternativet til en håndtering efter de nye regler.
Med de nye beføjelser bygges der ovenpå den danske ord-
ning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, der blev
indført med lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov
om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om
en garantifond for indskydere og investorer og lov om pålig-
ningen af indkomstskat til staten (Håndtering af nødlidende
pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings ud-
løb). Hermed fastholdes også, at kunderne i de omfattede
virksomheder fortsat vil have adgang til indskud og beta-
lingstransaktioner ved anvendelse af det foreslåede regelsæt.
3. Gældende ret
Der er siden oktober 2008 gennemført en række initiativer
til sikring af den finansielle stabilitet i Danmark. Dette om-
fatter også forskellige muligheder for håndtering af nødli-
dende pengeinstitutter.
Ved lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
finansiel stabilitet (Bankpakke III) blev der etableret en mo-
del for håndteringen af nødlidende pengeinstitutter efter ud-
løbet af den generelle statsgaranti i Bankpakke I. Finansiel
Stabilitet A/S kan med Bankpakke III overtage nødlidende
pengeinstitutter med henblik på afvikling. Afviklingsordnin-
gen gælder alene for pengeinstitutter og er aftalebaseret, idet
instituttet indgår aftale med Finansiel Stabilitet A/S om
overtagelsen.
Bankpakke III indebærer, at hvis et pengeinstitut ikke kan
opfylde kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og
hvis Finanstilsynet på den baggrund har fastsat en frist til at
opfylde kravet, skal pengeinstituttet træffe beslutning om,
hvorvidt det vil lade sig håndtere af Bankpakke III eller via
de almindelige regler om ophør i lov om finansiel virksom-
hed, fx ved konkurs. Bankpakke III har fungeret som et sup-
plement til markedsmæssige løsninger og private overdra-
gelser.
Finansiel Stabilitet A/S medvirker til afviklingen af et
nødlidende pengeinstitut ved at oprette et datterselskab, som
viderefører aktiviteterne i det nødlidende pengeinstitut og
foretager en kontrolleret afvikling heraf.
De økonomiske risici ved ordningen er via afviklings- og
restruktureringsafdelingen i Garantifonden for Indskydere
og Investorer (Indskydergarantifonden) dækket af pengein-
stitutterne. Der er således ikke en statsgaranti bag ordnin-
gen.
Bankpakke III har medført, at indskydere med indskud
større end Indskydergarantifondens dækning (EUR 100.000)
har lidt tab i forbindelse med håndteringen af nødlidende
pengeinstitutter. Dette var forventet med gennemførelsen af
Bankpakke III, der skulle sikre, at tab blev båret af kredito-
rerne i pengeinstituttet og ikke af staten. Bankpakke III si-
krede samtidig, at kunder havde fortsat adgang til deres ind-
skud, betalingstransaktioner m.v., og dermed fortsat kunne
anvende deres betalingskort m.v. ved instituttets sammen-
brud.
Ved lov nr. 619 af 14. juni 2011 om ændring af lov om en
garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel
stabilitet og ligningsloven (Indførelse af »medgiftsordning«
for nødlidende pengeinstitutter) blev den såkaldte medgifts-
ordning indført. Som følge af loven kan Indskydergaranti-
fonden medvirke til en afvikling af et institut ved at tilføre
midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets
samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Indskydergarantifon-
den kan træffe beslutning om en sådan medvirken, når det
skønnes, at en sådan afvikling påfører Indskydergarantifon-
den færre omkostninger end afvikling efter afviklingsord-
ningen og løsningen ud fra en forretningsmæssig betragt-
ning er holdbar.
20
Ved anvendelsen af medgiftsordningen afvikles et nødli-
dende pengeinstitut gennem en overdragelse af dets aktivite-
ter til et andet pengeinstitut, som er i stand til at drive aktivi-
teterne videre i en holdbar forretningsmodel. Det er en be-
tingelse, at det overtagende institut efter overtagelsen er ren-
tabelt også på længere sigt og kan magte både økonomisk og
ledelsesmæssigt m.v. at overtage det nødlidende institut.
Samtlige omkostninger forbundet med medgiftsløsningen,
herunder Finansiel Stabilitet A/S’ eksekvering, afholdes af
Indskydergarantifonden.
Medgiftsordningen blev ved lov nr. 273 af 27. marts 2012
om ændring af lov om en garantifond for indskydere og in-
vestorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven
(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Ind-
skydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, op-
retholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finans-
tilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.) (kon-
solideringspakken) udvidet, hvorved Finansiel Stabilitet A/S
også kan yde en statslig medgift i forbindelse med en afvik-
ling af et nødlidende pengeinstitut. Konsolideringspakken
indeholder to modeller:
Model I
Efter model I kan Finansiel Stabilitet A/S yde en medgift i
de tilfælde, hvor et pengeinstitut er villigt til at overtage hele
det nødlidende pengeinstitut (eksklusive ejerkapital og an-
den ansvarlig kapital).
Det er en forudsætning, at Indskydergarantifonden har
ydet medgift i overensstemmelse med medgiftsordningen.
På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Finansiel
Stabilitet A/S vurdere, at en medgiftsløsning ikke stiller sta-
ten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengein-
stitut afvikles efter Bankpakke III. Medgiften fra Finansiel
Stabilitet A/S kan maksimalt udgøre et beløb svarende til
det tab, staten ville få som følge af eventuelle individuelle
statsgarantier udstedt i medfør af Kreditpakken, hvis insti-
tuttet blev afviklet i medfør Bankpakke III.
Det er endvidere en forudsætning for at få medgift under
model I, at den statslige medgift ikke udgør en større andel
af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end
den andel, som Indskydergarantifondens medgift udgør af
de dækkede indskud i det nødlidende institut.
Model II
Efter model II kan Finansiel Stabilitet A/S påtage sig at
afvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pen-
geinstitut. Afviklingen finansieres af en medgift fra Indsky-
dergarantifonden og en statslig medgift. Den sunde del (den
grønne del) af det nødlidende pengeinstitut overtages af et
andet pengeinstitut, umiddelbart efter overdragelsen af den
usunde del til Finansiel Stabilitet A/S.
For at kunne anvende model II skal Finansiel Stabilitet
A/S på baggrund af de foreliggende oplysninger om det
nødlidende pengeinstitut, herunder en værdiansættelse af det
nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, vurdere, at
den efterfølgende afvikling af den røde del tillagt medgiften
fra Indskydergarantifonden og indtægten ved salg af den
grønne del, ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis
det nødlidende pengeinstitut skulle håndteres ved afvikling
efter Bankpakke III.
Medgiftens størrelse fastsættes ud fra den værdi, som akti-
verne fastsættes til af revisorerne efter Bankpakke III. Med-
giften kan maksimalt udgøre et beløb svarende til det tab,
staten ville få som følge af individuelle statsgarantier ud-
stedt i medfør af Kreditpakken, hvis instituttet blev afviklet i
medfør af Bankpakke III.
Det er en forudsætning for anvendelse af model II, at det
tab, som Finansiel Stabilitet A/S forventer, at staten påføres
ved overtagelse af den røde del af det nødlidende pengein-
stitut, ikke udgør en større andel af de individuelle statsga-
rantier i det nødlidende institut end den andel, som Indsky-
dergarantifondens medgift udgør af de af Indskydergaranti-
fonden dækkede indskud i det nødlidende institut.
Derudover er det en forudsætning for anvendelsen af mo-
del II, at Indskydergarantifonden har afgivet et bindende til-
sagn om medgift, og at løsningen ud fra en forretningsmæs-
sig betragtning er holdbar.
Der gælder ikke et særskilt regelsæt for håndtering af et
nødlidende eller forventeligt nødlidende fondsmæglersel-
skab I. Dette vil skulle håndteres i henhold til de generelle
regler i lov om finansiel virksomhed, der gælder for alle fi-
nansielle virksomheder. I henhold til § 227 i lov om finan-
siel virksomhed skal afvikling ske enten ved likvidation,
konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204 i lov
om finansiel virksomhed. En eventuel anden afvikling skal
godkendes af Finanstilsynet.
For realkreditinstitutter gælder der ligeledes ikke et sær-
skilt regelsæt til at håndtere et nødlidende institut, inden det
går konkurs. I tilfælde af konkurs i et realkreditinstitut ind-
sættes der en kurator, der i videst muligt omfang skal fort-
sætte eller genoptage honoreringen af realkreditinstituttets
forpligtelser, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. Obligationsejerne har i det tilfælde en fortrinsstil-
ling i serierne med seriereservefonde, såkaldte kapitalcentre,
hvorfra den pågældende obligation er udstedt. Kurator har –
efter tilladelse fra erhvervs- og vækstministeren - mulighed
for at overdrage kapitalcentre til andre. Et kapitalcenter kan
ikke tages selvstændigt under konkurs/afvikling.
Når et realkreditinstitut bliver taget under konkursbehand-
ling, vil det miste sin tilladelse som realkreditinstitut og der-
for ikke kunne foretage nyudlån, herunder effektuering af
udestående lånetilbud. Udstedte obligationer i et kapitalcen-
ter vil miste deres status som særligt dækkede allerede, når
instituttet ikke tilfører supplerende sikkerheder til kapital-
centret.
4. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget får Finansiel Stabilitet en række effekti-
ve værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, samt i
dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansie-
21
ringsinstitutter, således at den finansielle stabilitet bevares
og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab. Gen-
nemførelsen af BRRD medfører således en ensartethed i af-
viklingsreglerne på tværs af EU, der sikrer, at tab i virksom-
heder i første række bæres af kapitalejere og dernæst af kre-
ditorerne. Bestemmelserne i BRRD harmonerer således i høj
grad med principperne bag de eksisterende danske afvik-
lingsordninger.
Opgaverne og kompetencerne i medfør af BRRD foreslås
med dette lovforslag og forslaget til lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven, der fremsættes samtidig
med dette lovforslag, fordelt mellem Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet, så det i videst muligt omfang følger den
kompetencefordeling, som kendes i dag.
Det indebærer, at de kompetencer og opgaver, der vedrø-
rer levedygtige virksomheder varetages af Finanstilsynet,
mens den del, der vedrører gennemførelsen afviklingen eller
restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende
virksomheder varetages af Finansiel Stabilitet. Fordelingen
af afviklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndig-
hedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af op-
lysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de forretningsori-
enterede opgaver (som fx udarbejdelsen af indstilling til af-
viklingsplaner og gennemførelse af afviklingsforanstaltnin-
ger, der bl.a. kræver et skøn over, hvilke afviklingsværktø-
jer, der bedst muligt opfylder afviklingsformålene) placeres
hos Finansiel Stabilitet.
Opgavefordelingen medfører samtidig, at der vil være be-
hov for en grundig koordinering mellem Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet både i forbindelse med planlægningen og
forberedelsen af en afvikling af en virksomhed og i forbin-
delse med gennemførelsen af afviklingen. Dette tætte samar-
bejde nødvendiggør også, at der sker en omfattende infor-
mationsudveksling af de oplysninger, som Finanstilsynet
indhenter fra virksomhederne og får igennem sin tilsyns-
virksomhed, og de oplysninger og den viden, som Finansiel
Stabilitet opbygger om afvikling af virksomhederne.
Med dette lovforslag og forslag til lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven følger en række beføjel-
ser og kompetencer, som Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet kan anvende henholdsvis i en genopretningsfase og i en
afviklingsfase.
I genopretningsfasen vil der være tale om en række forbe-
redende skridt, som virksomheden får pligt til at gennemføre
eller Finanstilsynet får beføjelse til at foretage. Det drejer
sig fx om virksomhedens udarbejdelse af genopretningspla-
ner med henblik på at minimere risikoen for potentielle pro-
blemer. I tilfælde af begyndende problemer i en virksomhed
vil Finanstilsynet få beføjelser, der kan medvirke til at hin-
dre en forværring af virksomhedens situation på et tidligt
stadium for fx at undgå, at virksomheden kommer i kapital-
problemer, eller for hurtigt at rette op herpå.
For hver virksomhed skal der fremover udarbejdes en af-
viklingsplan, der indeholder en beskrivelse af, hvordan den
pågældende virksomhed i en række forskellige scenarier,
herunder en systemisk krise, kan afvikles. Kravet gælder for
alle de omfattede virksomheder, både små institutter og sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er). Planen skal
fastlægge, hvordan den pågældende virksomhed kan afvik-
les, og den må ikke baseres på en forventning om anvendel-
se af statslige midler.
Finansiel Stabilitet udarbejder i samarbejde med Finanstil-
synet udkast til afviklingsplanerne på baggrund af oplysnin-
ger indhentet af Finanstilsynet. Afviklingsplanerne indstilles
til Finanstilsynet, der vedtager de endelige afviklingsplaner.
Ved en eventuel afvikling eller restrukturering af virksom-
heden tages udgangspunkt i de vedtagne afviklingsplaner,
men Finansiel Stabilitet er ikke bundet heraf.
Det skal i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingspla-
nerne vurderes, om den pågældende virksomhed vil kunne
afvikles eller restruktureres, eller om der måtte være hin-
dringer herfor, som virksomheden i givet fald skal træffe
foranstaltninger for at fjerne. Finanstilsynet træffer afgørelse
herom over for virksomheden.
Endelig skal der i forbindelse med fastlæggelsen af afvik-
lingsplanerne også fastlægges et krav til nedskrivningsegne-
de passiver for de enkelte virksomheder. Dette krav har til
formål at sikre, at der er tilstrækkeligt med forpligtelser i
virksomheden, der, i tilfælde af at virksomheden bliver nød-
lidende eller forventelig nødlidende og skal afvikles eller re-
struktureres, kan anvendes til at absorbere tabene i virksom-
heden og rekapitalisere den.
Disse beføjelser gennemføres med forslag til lov om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabi-
litet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov
om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, hvorfor der
henvises til dette lovforslag for en uddybning.
I tilfælde af, at en virksomhed omfattet af dette lovforslag
bliver vurderet nødlidende eller forventelig nødlidende af
Finanstilsynet, og der ikke ses at være private løsninger, el-
ler tilsynsmæssige tiltag, der kan løse situationen, får Finan-
siel Stabilitet i medfør af lovforslaget en række nye beføjel-
ser og foranstaltninger til at restrukturere eller afvikle virk-
somhederne på en velordnet måde. Dette skal bl.a. sikre, at
eventuelle kritiske funktioner i virksomheden bevares, og at
det i videst muligt omfang undgås at skatteyderne påføres
tab i forbindelse med afviklingen. Disse principper er i høj
grad i overensstemmelse med det set-up, som er gældende i
dag.
Konkursordenen ændres for virksomheder omfattet af det-
te lovforslag, således at dækkede indskud og visse andre
indskud er foranstillet de øvrige simple kreditorer.
Til forskel fra det gældende regelsæt vil det fremover, når
virksomheden opfylder nogle nærmere angivne afviklings-
betingelser, jf. afsnit 4.2 herunder, være Finansiel Stabilitet,
der iværksætter de nødvendige foranstaltninger. Når afvik-
lingsbetingelserne er opfyldt, er det således ikke længere be-
styrelsen i virksomheden, der beslutter, hvordan virksomhe-
22
den skal afvikles. Et typisk forløb vil herefter være, at Fi-
nansiel Stabilitet tager kontrollen med den nødlidende virk-
somhed, der skal restruktureres eller afvikles, og gennemfø-
rer de foranstaltninger, der vurderes nødvendige i den kon-
krete situation på baggrund af en uafhængig værdiansættel-
se.
4.1 Anvendelsesområdet
Som noget nyt udvides anvendelsesområdet i forhold til
de eksisterende afviklingsordninger, således at det ikke kun
vil omfatte pengeinstitutter, men også realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Lovforslaget finder også anvendel-
se på finansielle holdingvirksomheder her i landet, hvis de
har mindst et datterselskab, der er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller fondsmæglerselskab I, ligesom finansierings-
institutter også i visse tilfælde er omfattet, hvis de er datter-
selskab til en omfattet virksomhed. Dette skal sikre, at der
også kan træffes de nødvendige foranstaltninger over for
disse enheder, når de bliver nødlidende eller forventelig
nødlidende, da de potentielt vil kunne skade eller forværre
situationen i den koncernforbundne nødlidende finansielle
virksomhed.
For så vidt angår filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, vil de som udgangspunkt blive håndteret via
hjemlandets myndigheder for den virksomhed, de tilhører. I
visse situationer, hvor der fx ikke træffes tilstrækkelige for-
anstaltninger til at sikre den finansielle stabilitet her i landet,
gives der også mulighed for, at der kan træffes foranstaltnin-
ger direkte over for filialen her i landet over for en filial af
en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område.
4.2 Betingelser for afvikling
De beføjelser, som Finansiel Stabilitet får med lovforsla-
get, har på visse områder ganske indgribende karakter i for-
hold til virksomheden, kapitalejere og kreditorer. Med hen-
blik på at sikre, at foranstaltninger iværksættes som et sidste
alternativ i stedet for konkurs, er der fastsat tre betingelser
(”afviklingsbetingelser”), der skal være opfyldt, for at virk-
somheden kan tages under restrukturering og afvikling af Fi-
nansiel Stabilitet.
For det første skal virksomheden være nødlidende eller
forventelig nødlidende. Det er Finanstilsynet, der foretager
denne vurdering, som led i sit tilsynsarbejde. Dette vil pri-
mært være, når virksomheden ikke kan opfylde kapitalkra-
vene inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Dette vil dog
også omfatte andre overtrædelser af den finansielle lovgiv-
ning, der indebærer, at virksomheden ikke er i stand til at
opretholde sin tilladelse til at drive den pågældende virk-
somhed. For nærmere herom henvises til forslaget til lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel
stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, hvor
der foreslås indsat udtrykkelige bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed om, hvornår en virksomhed er nødliden-
de eller forventelig nødlidende.
For det andet må der ikke være andre foranstaltninger fra
den private sektor eller andre tilsynsmæssige foranstaltnin-
ger, der kan forhindre virksomheden i inden for en passende
tidshorisont at blive nødlidende. Vurderer Finanstilsynet så-
ledes, at der er udsigt til, at en anden virksomhed vil overta-
ge virksomheden, og dermed sikre, at den ikke bliver nødli-
dende, kan der ikke træffes afviklingsforanstaltninger. Det
er således fortsat et bærende princip, at sektor-løsninger går
forud for afvikling efter lovforslaget.
Endelig er det en betingelse, at anvendelsen afviklingsfor-
anstaltninger er nødvendig ud fra hensynet til offentlighe-
dens interesse.
En foranstaltning anses for at være i offentlighedens inte-
resse, når den er nødvendig til opfyldelse af et eller flere af
følgende afviklingsmål, og en konkursbehandling af virk-
somheden ikke vil kunne opfylde det pågældende mål i sam-
me omfang:
• Sikre videreførelse af kritiske funktioner.
• Undgå betydelige negative konsekvenser for den finan-
sielle stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning, her-
under til markedets infrastrukturer, og ved at opretholde
markedsdisciplinen.
• Beskyttelse af offentlige midler ved at minimere afhæn-
gigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
• Beskyttelse af indskydere og investorer omfattet af lov
om en indskyder- og investorgarantiordning.
• Beskyttelse af kunders midler og aktiver.
Målene er centrale for anvendelse af lovforslaget, idet lov-
forslaget foranstaltninger ikke kan anvendes, medmindre det
sker for at opfylde et eller flere af ovenstående mål. Dette
skal ses i lyset af de indgreb, der med lovforslaget gives be-
myndigelse til, jf. beskrivelsen herunder i pkt. 4.3.
Ved kritiske funktioner forstås aktiviteter m.v., hvis ophør
vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for
realøkonomien eller forstyrre den finansielle stabilitet. Dette
kan fx for pengeinstitutter være instituttets betalingsformid-
ling, der er nødvendig for kunders (både private og erhverv)
daglige transaktioner. For realkreditinstitutter kan udstedelse
af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede real-
kreditobligationer anses som en kritisk funktion i forhold til
det danske boligfinansieringsmarked.
Den finansielle stabilitet er central for at opretholde tilli-
den til den finansielle sektor og de finansielle markeder, og
dermed for at kunne opretholde et velfungerende finansielt
system. Således vil et sammenbrud i et udpeget systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) utvivlsomt kunne skade den
finansielle stabilitet. Samtidig har den finansielle krise dog
vist, at sammenbrud i selv en mindre virksomhed kan have
endog stor negativ indvirkning på den finansielle stabilitet,
hvis sammenbruddet sker på det forkerte tidspunkt, hvor der
kan være risiko for, at det kan skade større dele af sektoren.
I hensynet til den finansielle stabilitet vil derfor ikke alene
skulle ses på den konkrete virksomhed eller enhed, dens
størrelse, og evt. centrale funktioner for et velfungerende fi-
nansielt system, men også mere overordnede betragtninger
23
om den finansielle sektor og økonomien generelt kan tages i
betragtning.
Håndteringen af en nødlidende eller forventelig nødliden-
de virksomhed skal tage udgangspunkt i, at det sker uden
brug af offentlige midler, således at skatteyderne ikke påfø-
res tab. Da det netop er i forbindelse med krisehåndtering og
anvendelse af afviklingsforanstaltninger, at ekstraordinære
indskud af offentlige midler i helt særlige situationer kan
komme på tale, skal en indgriben sikre, at der ikke på et
tidspunkt inden for en overskuelig tidshorisont vil ske en så-
dan forværring af virksomhedens situation, at der skal an-
vendes offentlige midler i afviklingen. Der henvises til pkt.
4.3.6 for nærmere om statslig deltagelse i afviklingen af en
virksomhed.
Det skal desuden tillægges vægt, at kunderne ved afvik-
ling i medfør af dette lovforslag har umiddelbar adgang til
deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltnin-
ger, og således ikke skal afvente en eventuel udbetalingspe-
riode fra Garantiformuen. For nærmere om Garantiformuen
henvises til pkt. 4.7.
Hvis et pengeinstitut skal konkursbehandles, vil indskyde-
re med et indskud større end et beløb svarende til EUR
100.000 samt andre kreditorer, der ikke opnår dækning efter
lov om en indskyder- og investorgarantiordning, få et krav i
konkursboet efter det nødlidende pengeinstitut. Kravet vil
blive udbetalt som dividende, når boet er gjort op, hvilket
erfaringsmæssigt kan tage mange år. Låntagere vil få opsagt
deres lån og skal dermed finde ny finansiering i et andet
pengeinstitut, kunderne skal have nye betalingskort, beta-
lingsservice skal genetableres i et nyt pengeinstitut etc.
Dette var et væsentligt hensyn ved etableringen af de gæl-
dende afviklingsordninger, og må ligeledes tillægges stor
vægt fremadrettet.
For så vidt angår beskyttelsen af kunders midler og akti-
ver, skal der ses på, hvordan kunden er stillet, hvis ikke
virksomheden afvikles eller restruktureres i medfør af de
foreslåede regler. Vil kunderne således miste en større del af
deres aktiver ved en konkurs, vil det tale for, at der skal ske
afvikling i henhold til lovforslaget. Udgangspunktet for af-
viklingsforanstaltningerne i henhold til lovforslaget er, at
der grundlæggende gennem sådan afvikling eller restruktu-
rering bibeholdes flere værdier end ved afvikling ved kon-
kurs.
4.3. Restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder
De foreslåede restrukturerings- og afviklingsregler skal
medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt
ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virk-
somhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner viderefø-
res, samtidig med at virkningerne for økonomien og den fi-
nansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhe-
dens sammenbrud minimeres.
Når det er konstateret, at en omfattet virksomhed opfylder
ovennævnte afviklingsbetingelser, vil Finansiel Stabilitet
kunne iværksætte en række foranstaltninger for at restruktu-
rere eller afvikle virksomheden.
Finansiel Stabilitet vil herefter overtage kontrollen med
virksomheden og kan iværksætte de foranstaltninger, som
Finansiel Stabilitet vurderer, er bedst egnede i den konkrete
situation til at opfylde afviklingsmålene.
Med lovforslaget vil Finansiel Stabilitet få beføjelser til at
iværksætte en række forskellige afviklingsforanstaltninger,
herunder særligt gøre brug af 4 såkaldte afviklingsværktøjer.
Dette drejer om
• virksomhedssalg, hvor der gennemføres et salg af hele
eller dele af virksomheden til en privat køber,
• etablering af et datterselskab (»broinstitut«), der overta-
ger alle eller nogle aktiviteter i virksomheden med hen-
blik på efterfølgende frasalg og afvikling,
• etablering af et porteføljeadministrationsselskab, hvortil
der kan overføres aktiver, rettigheder eller forpligtelser,
hvor fx situationen på det pågældende marked gør, at det
vil kunne få væsentlige negative virkninger for dette
marked, hvis de blev afviklet ved en konkurs, samt
• nedskrivning eller konvertering af virksomhedens for-
pligtelser (»bail-in«) med henblik på at absorbere tab og
rekapitalisere virksomheden.
Værktøjerne gennemgås nærmere under pkt. 4.3.2.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse
af disse værktøjer, vil Finansiel Stabilitet i tillæg hertil få en
række supplerende beføjelser, bl.a. med henblik på at kunne
sikre en videreførelse af virksomhedens aktiviteter, ved at
foretage visse midlertidige indgreb i virksomhedens kon-
trakter samt konvertere eller nedskrive ejerkapital og andre
kapitalinstrumenter.
Finansiel Stabilitet skal ved anvendelse af afviklingsforan-
staltningerne iagttage proportionalitetsprincippet. Finansiel
Stabilitets foranstaltninger må således ikke gå videre, end
hvad der er nødvendigt til at opfylde de relevante afviklings-
mål.
I øvrigt gælder det helt generelt for anvendelsen af afvik-
lingsforanstaltningerne, at tab som udgangspunkt skal bæres
i overensstemmelse med den for virksomhederne gældende
konkursorden, og at kreditorer ikke må stilles dårligere, end
hvis den finansielle virksomhed var taget under konkursbe-
handling.
I forhold til den tidligere afviklingsordning i regi af Finan-
siel Stabilitet, jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010 med senere æn-
dringer (Bankpakke III), som sikrede en kontrolleret afvik-
ling, får Finansiel Stabilitet med lovforslaget mulighed for
at iværksætte en række yderligere afviklingsforanstaltninger,
der skal medvirke til en restrukturering af hele eller dele af
virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver leve-
dygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre. En
nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed skal så-
ledes med dette forslag forsøges restruktureret og gøres le-
vedygtig, så virksomheden eller dens aktiviteter kan vende
tilbage til den private sektor. Derfor vil der som udgangs-
punkt ikke være de samme begrænsninger for kunderne,
som der kendes i den gældende ordning i Finansiel Stabilitet
24
med afviklingsbekendtgørelsen i forhold til eksempelvis
rentesatser, nyudlån m.v. Restrukturering skal dog ske under
hensyntagen til regler om statsstøtte, jf. nærmere under pkt.
9.
Hvis der opstår en ekstraordinær alvorlig forstyrrelse af
økonomien, og der vedtages en national ordning om fx stats-
garanti på Nationalbankens likviditetsfaciliteter, statsgaranti
på nye udstedelser, tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af
kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, vil en
sådan statslig støtte ikke per automatik medføre, at de om-
fattede virksomheder af denne grund skal betragtes som
nødlidende eller forventelig nødlidende, og dermed skal tag-
es under afvikling.
En eventuel gennemførelse af sådanne nationale regler om
ekstraordinær offentlig finansiel støtte, er en undtagelsesmu-
lighed, som kræver, at der er tale om en situation, hvor of-
fentlig støtte er nødvendig af hensyn til at bevare den finan-
sielle stabilitet og afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en
medlemsstats økonomi fx i tilfælde af systemisk likviditets-
mangel. Anvendelsen af ekstraordinær offentlig finansiel
støtte kræver godkendelse efter statsstøttereglerne, må bl.a.
ikke være en del af en større hjælpepakke og skal være mid-
lertidig. Da lovforslaget bl.a. har til hensigt at beskytte skat-
teydernes midler, vil der med lovforslaget ikke blive gen-
nemført en materiel hjemmel til gennemførsel af sådanne
ekstraordinære offentlige tiltag. Der henvises til forslaget til
lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om fi-
nansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven
for yderligere herom.
Endvidere foreslås det med lovforslaget at etablere en af-
viklingsfinansieringsordning (»Afviklingsformuen«) i regi
af Finansiel Stabilitet, som senest den 31. december 2024
skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud i virksomheder og
filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område. Formuen op-
bygges af årlige bidrag fra de omfattede virksomheder og
kan under nærmere omstændigheder anvendes i forbindelse
med restrukturering og afvikling af en virksomhed efter de i
lovforslaget fastsatte vilkår.
4.3.1 Værdiansættelse
Når det er konstateret, at en virksomhed opfylder afvik-
lingsbetingelserne, iværksætter Finansiel Stabilitet en vær-
diansættelse, der danner grundlag for beslutningen om, hvil-
ke foranstaltninger der er nødvendige at træffe i den konkre-
te situation, fx hvor meget de enkelte kapitalinstrumenter og
forpligtelser skal nedskrives, herunder ved bail-in. Værdian-
sættelsen foretages som udgangspunkt af en uafhængig vur-
deringsperson. Hvis det fx på grund af sagens hastende ka-
rakter ikke er muligt at gennemføre en uafhængig værdian-
sættelse inden for de givne tidsrammer, kan Finansiel Stabi-
litet foretage en midlertidig værdiansættelse som grundlag
for vurderingen. Denne midlertidige værdiansættelse skal
følges op af en endelig uafhængig værdiansættelse. Vær-
diansættelserne foretages på grundlag af forsigtige going
concern-principper.
I begge tilfælde skal værdiansættelsen følges op af en ef-
terfølgende værdiansættelse, der har til formål at sikre, at in-
gen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet
ved en konkursbehandling af virksomheden.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i
medfør af BRRD udarbejde bindende tekniske standarder
om værdiansættelserne.
4.3.2 Foranstaltninger til at restrukturere eller afvikle en
virksomhed
Med lovforslaget får Finansiel Stabilitet en række beføjel-
ser, der skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan træffe de foran-
staltninger, der er bedst egnet til at håndtere en konkret si-
tuation med en nødlidende eller forventelig nødlidende virk-
somhed.
Når en virksomhed opfylder afviklingsbetingelserne, og
dermed overgår til Finansiel Stabilitets afvikling og restruk-
turering, giver lovforslaget Finansiel Stabilitet mulighed for
at overtage kontrollen med virksomheden enten direkte eller
via en administrator, som Finansiel Stabilitet udpeger. Dette
skal sikre, at de foranstaltninger, som Finansiel Stabilitet
iværksætter, jf. herunder, gennemføres hensigtsmæssigt og
effektivt.
Finansiel Stabilitet vil herefter iværksætte en eller flere af
afviklingsværktøjerne.
Virksomhedssalget giver Finansiel Stabilitet mulighed for
at sælge virksomheden eller alle eller en del af dets aktivite-
ter på kommercielle vilkår, uden at det kræver fx ejernes
samtykke.
Finansiel Stabilitet får desuden mulighed for at overføre
alle eller en del af en virksomheds forretningsaktiviteter til
et datterselskab, der er oprettet til dette formål, et såkaldt
broinstitut. Broinstituttet skal have en tilladelse i medfør af
lov om finansiel virksomhed til at drive de aktiviteter, det
overtager, og vil blive drevet på kommercielle vilkår, med
henblik på afvikling eller salg af broinstituttet eller dets akti-
viteter.
Derudover får Finansiel Stabilitet beføjelse til at adskille
aktiver, rettigheder og forpligtelser i virksomheden med
henblik på at overføre nogle afgrænsede dele til et porteføl-
jeadministrationsselskab, så de kan forvaltes og afvikles
over længere tid. Dette kan fx være relevant, hvor situatio-
nen på et konkret marked gør, at det vil kunne få væsentlige
negative virkninger for dette marked, hvis aktiverne, rettig-
hederne eller forpligtelserne blev afviklet ved en konkurs.
Endelig kan Finansiel Stabilitet iværksætte bail-in, hvor
der gennemføres en nedskrivning af forpligtelser med hen-
blik på at absorbere tab i virksomheden, eller en konverte-
ring af forpligtelser til ejerskabsinstrumenter med henblik på
at rekapitalisere virksomheden eller evt. et broinstitut, hvis
bail-in og broinstitut anvendes i sammenhæng.
Med bail-in kan usikrede kreditorers fordringer på en nød-
lidende eller forventelig nødlidende virksomhed dermed
25
nedskrives eller konverteres og anvendes til at restrukturere
virksomheden for at genoprette dens levedygtighed. Med
bail-in kan således placeres tab hos simple kreditorer, på
samme måde som disse kreditorer har oplevet det i forbin-
delse med Bankpakke III. Nedskrivningen ved bail-in er dog
permanent, og kreditoren vil således ikke opretholde et krav
mod et evt. konkurs, som det kendes fra Bankpakke III, hvis
der er gennemført bail-in.
For så vidt angår realkreditinstitutter bemærkes, at de re-
struktureres eller afvikles uden anvendelse af bail-in, idet de
øvrige procedurer, herunder anvendelse af de øvrige afvik-
lingsværktøjer og realkreditinstitutternes konkursmodel efter
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., sam-
menholdt med den foreslåede gældsbuffer, vurderes at være
tilstrækkelige til at opfylde afviklingsmålene. Dette skyldes,
at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstitut-
tet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens kon-
kursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditin-
stitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med
afviklingsmålene.
Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkre-
ditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan
anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obli-
gationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sik-
kerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som
sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkre-
ditinstitut.
Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den un-
derstøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for
både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke
sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for
kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer,
optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtræk-
ning.
Bail-in kan først anvendes på usikrede forpligtelser når al
egentlig egenkapital og anden efterstillet kapital er nedskre-
vet eller konverteret, og således har dækket tab først.
Nedskrivningen af kapitalinstrumenter og forpligtelser
sker i overensstemmelse med konkursordenen. Med lovfor-
slaget sker en ændring af konkursordenen for de omfattede
virksomheder, således at indskydere og Garantiformuen for-
anstilles simple kreditorer, jf. herunder pkt. 4.3.4. Alminde-
lige indskydere vil således først kunne få nedskrevet deres
fordringer, når alle simple kreditorer er nedskrevet. Indsky-
dere vil dog aldrig opleve tab på den del af deres indskud,
der ligger inden for Garantiformuens dækning.
Lovforslaget indeholder visse udtrykkelige undtagelser fra
bail-in, således at der fx ikke kan foretages bail-in på dæk-
kede indskud og på visse andre forpligtelser. Derudover vil
Finansiel Stabilitet konkret have mulighed for at undtage
visse forpligtelser fra bail-in i nogle særlige situationer. For
nærmere herom henvises til §§ 25 og 26 i lovforslaget.
I forbindelse med bail-in kan Afviklingsformuen, jf. 4.3.5
herunder, yde bidrag til afviklingen eller restruktureringen
af virksomheden, når Finansiel Stabilitet har besluttet at
undtage visse forpligtelser fra bail-in. Dette kræver dog, at
der i forbindelse med bail-in er sket nedskrivning eller kon-
vertering svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens passi-
ver. Afviklingsformuens bidrag kan maksimalt udgøre 5 pct.
af virksomhedens passiver.
For at sikre, at bail-in kan anvendes, indføres der i forsla-
get til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere
og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningslo-
ven et krav til de omfattede virksomheder om nedskriv-
ningsegnede passiver. Dette krav fastsættes konkret for de
enkelte virksomheder og skal sikre, at der er tilstrækkeligt
med nedskrivningsegnede passiver i virksomheden til, at
bail-in effektivt kan anvendes til at restrukturere eller afvik-
le virksomheden.
Med lovforslaget gives der desuden mulighed for undta-
gelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde at anvende offentli-
ge stabiliseringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødli-
dende virksomhed kapital eller midlertidigt overtage en nød-
lidende virksomhed via Finansiel Stabilitet. Dette vil alene
kunne komme på tale, når der er en særlig stor risiko fx for
den finansielle stabilitet, og der ikke er andre af de foran-
staltninger, der følger af lovforslaget, der kan afhjælpe situa-
tionen. Der henvises til pkt. 4.3.6. for nærmere herom.
Med henblik på mest hensigtsmæssigt og effektivt at kun-
ne iværksætte ovenstående værktøjer, foreslås det med lov-
forslaget, at Finansiel Stabilitet får beføjelser til at suspen-
dere kontraktparters rettigheder i en kortere periode, konver-
tere og nedskrive relevante kapitalinstrumenter, annullere
aktier, udskifte ledelsen m.v., når det er nødvendigt for at
sikre gennemførelsen af foranstaltningerne. Det er et krav, at
de berørte kontraktparter eller kreditorer ikke påføres større
tab, end hvis virksomheden var afviklet ved konkurs.
Afviklingsforanstaltningerne vil ikke i almindelighed ud-
gøre ekspropriation. Der kan dog være tilfælde, fx ved over-
førsel af aktierne i en virksomhed til en køber uden aktionæ-
rernes samtykke, som efter omstændighederne vil kunne in-
debære ekspropriation og som derfor vil skabe ret til fuld er-
statning for et eventuelt tab. Indgrebene foretages imidlertid
på et tidspunkt, hvor en værdiansættelse har vurderet virk-
somhedens situation, i eksemplet at aktierne har mistet deres
værdi. Desuden er ejere og kreditorer sikret mod at blive
stillet ringere, end hvis der ikke blev truffet foranstaltninger,
og virksomheden blev taget under konkursbehandling. Hvis
dette ved en efterfølgende værdiansættelse viser sig at være
tilfældet, skal der således efter lovforslaget udbetales erstat-
ning fra Afviklingsformuen.
4.3.3 Restrukturering af realkreditinstitutter
Realkreditinstitutter skal restruktureres eller afvikles uden
anvendelse af bail-in, idet de øvrige procedurer, herunder
anvendelse af de øvrige afviklingsværktøjer og realkreditin-
stitutternes konkursordning efter lov om realkreditlån og re-
alkreditobligationer, sammenholdt med den foreslåede
gældsbuffer i forslaget til lov om ændring af lov om finan-
siel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en ga-
rantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapir-
handel m.v. og ligningsloven, vurderes at være tilstrækkeli-
26
ge til at opfylde afviklingsmålene. Dette skyldes, at afvik-
ling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, ad-
skillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkurs-
model, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitut-
ternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afvik-
lingsmålene.
Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkre-
ditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail-in kan
anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obli-
gationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sik-
kerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som
sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkre-
ditinstitut.
Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den un-
derstøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for
både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke
sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for
kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer,
optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtræk-
ning.
De øvrige beføjelser og værktøjer finder fuldt ud anven-
delse på realkreditinstitutter. Finansiel Stabilitet vil derfor
som den første foranstaltning efter at have taget kontrollen
med instituttet nedskrive eller konvertere realkreditinstitut-
tets kapitalinstrumenter, herunder kapitalinstrumenter, som
indgår i gældsbufferen, jf. ovenfor under pkt. 4.3.2.
I den konkrete situation skal Finansiel Stabilitet vælge de
afviklingsværktøjer, der bedst sikrer afviklingsmålene, her-
under bidrager til at sikre den finansielle stabilitet, samt sik-
rer kreditorerne det bedste resultat.
Se i øvrigt forslaget til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og forskellige andre lov for en uddybning af den fore-
slåede gældsbuffer og realkreditinstitutternes undtagelse fra
kravet til nedskrivningsegnende passiver.
4.3.4 Særlige forhold for konkursloven
Lovforslaget indeholder en ændring af konkursordenen for
de omfattede virksomheder, som dermed supplerer konkurs-
lovens kapitel 10. Med lovforslaget indføres en prioritetsstil-
ling i konkursordenen for indskydere og Garantiformuen
over de simple kreditorer. Det indebærer, at der gives ind-
skud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små eller
mellemstore virksomheder prioritet over simple kreditorer.
Samtidig gives indskud dækket af Garantiformuen højere
prioritet end den del af berettigede indskud fra fysiske per-
soner og mikrovirksomheder, små og mellemstore virksom-
heder, som overskrider Garantiformuens dækningsniveau.
Indskydere vil således først lide tab, når alle ejere, indeha-
vere af kapitalinstrumenter har fået nedskrevet deres krav,
og når bail-in er anvendt på simple kreditorers fordringer.
De nævnte fordringer har hidtil efter gældende ret været at
betragte som simple kreditorer i konkursordenen.
Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse, hvoref-
ter Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstalt-
ninger kan statuere fristdag i henhold til konkursloven. Det-
te skal sikre, at i det tilfælde, at der som led i restrukturerin-
gen af den pågældende virksomhed eller enhed er en rester-
ende del i den juridiske skal, som skal konkursbehandles,
skal omstødelsesfristerne i konkursloven regnes fra denne
fristdag, og ikke først senere fx fra afsigelse af konkursdek-
ret. Dette skal give en eventuel kurator bedre mulighed for
at undersøge forholdene op til virksomhedens eller enhedens
sammenbrud.
4.3.5 Afviklingsformue
Med det foreslåede regelsæt sikres en fordeling af afvik-
lingsomkostningerne på aktionærer og kreditorer i virksom-
heden. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke altid er til-
strækkeligt, og der derfor er behov for yderligere midler, fx
for at tilvejebringe likviditet til et broinstitut.
For at sikre at skatteyderne i mindst muligt omfang påfø-
res tab i forbindelse med håndteringen af en nødlidende
virksomhed, etableres med lovforslaget en Afviklingsfor-
mue i regi af Finansiel Stabilitet. Afviklingsformuen skal
udgøre 1 pct. af de dækkede indskud. Formuen opbygges
ved bidrag fra de omfattede virksomheder. Bidragene forde-
les på grundlag af virksomhedernes passiver med en juste-
ring for risiko. Formuen skal være opbygget til dette niveau
senest ved udgangen af 2024.
Formuen kan anvendes til at yde garantier, give lån m.v.
Formuen kan dog også i særlige tilfælde anvendes til direkte
at dække tab i virksomheden i forbindelse med bail-in, når
der forinden er foretaget nedskrivning eller konvertering
svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens
balance. Formuen kan i denne situation bidrage med midler
svarende til op til 5 pct. af virksomhedens eller enhedens ba-
lance. Er der herefter brug for yderligere midler, kan dette
kun ske, såfremt alle ikke-foranstillede kreditorer forinden
er nedskrevet.
Såfremt Afviklingsformuen i forbindelse med afvikling af
en virksomhed er utilstrækkelig, kan den optage lån hos an-
dre medlemsstaters tilsvarende ordninger. Afviklingsformu-
en vil tilsvarende kunne yde lån til andre landes afviklingsfi-
nansieringsordninger. Desuden vil Finansiel Stabilitet kunne
forsøge at rejse midler ved alternative finansieringsordnin-
ger. Finansiel Stabilitets adgang til statsligt genudlån videre-
føres.
4.3.6 Statslig afviklingsfinansiering
Med lovforslaget indføres der en mulighed for, at er-
hvervs- og vækstministeren undtagelsesvist i helt ekstraordi-
nære tilfælde og med bevilling fra Folketinget via Folketin-
gets Finansudvalg, kan beslutte at anvende offentlige stabili-
seringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødlidende virk-
somhed kapital i form af egentlig kernekapital, hybrid ker-
nekapital eller supplerende kapital, eller at staten midlerti-
digt kan overtage en nødlidende virksomhed via Finansiel
Stabilitet.
Kravene for anvendelse af statslig afviklingsfinansiering
er imidlertid bl.a., at der skal foreligge en helt usædvanlig
27
systemisk krisesituation, hvor de ovenfor gennemgåede for-
anstaltninger er anvendt i videst muligt omfang, uden at det-
te har kunnet løse virksomhedens situation. Der skal være
gennemført nedskrivning eller konvertering af kapitalinstru-
menter og bail-in svarende til mindst 8 pct. af virksomhe-
dens samlede passiver.
Sådanne foranstaltninger vil bære underlagt EUF-Trakta-
tens statsstøtteregler, og anvendelsen vil derfor kræve EU-
Kommissionens statsstøttegodkendelse, der bl.a. vil indehol-
de en vurdering af, om der foreligger en helt usædvanlig kri-
sesituation.
4.3.7. Behandling af grænseoverskridende koncerner
Med henblik på at imødekomme direktivets formål om at
have et harmoniseret regelsæt for restrukturering og afvik-
ling af de omfattede virksomheder i Unionen, tages der med
lovforslaget også højde for, at flere af virksomhederne ind-
går i grænseoverskridende koncerner.
I forbindelse med afvikling og restrukturering af virksom-
heder, der har grænseoverskridende aktiviteter, eller som
indgår i en grænseoverskridende koncern, skal der ved af-
viklingsforanstaltningerne også tages højde for indvirknin-
gen på koncernen og evt. andre landes finansielle systemer
m.v. For at sikre dette oprettes afviklingskollegier for de en-
kelte virksomheder med en udpeget ledelse og med deltagel-
se af EBA. EBA vil have til opgave at lette samarbejdet
mellem myndighederne og om nødvendigt fungere som
mægler. Formålet med kollegierne er at koordinere det for-
beredende arbejde og afviklingsforanstaltningerne mellem
de nationale myndigheder for at sikre optimale løsninger på
EU-plan.
I afviklingskollegierne vil der således blive udarbejdet af-
viklingsplaner for de grænseoverskridende koncerner. Heri
skal den konkrete afviklingsstrategi fastlægges. Dette inde-
bærer bl.a. et valg af, om koncernen bedst afvikles ved at
træffe foranstaltninger et sted, typisk på moderselskabs-/
holding-niveau, eller om afviklingen eller restruktureringen
bedre løses ved fx at træffe foranstaltninger direkte i den
nødlidende del af koncernen.
For koncerner gælder, at det er moderselskabslandets af-
viklingsmyndighed, der er koncernafviklingsmyndighed, og
dermed formand for afviklingskollegierne.
4.3.8. Skattemæssige forhold
De afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet
ifølge forslaget kan bringe i anvendelse ved afviklingen af
en finansiel virksomhed, kan indebære skattemæssige kon-
sekvenser. De nærmere skattemæssige konsekvenser skal
vurderes på grundlag af skattelovgivningens almindelige
regler for den eller de dispositioner, som konkret iværksæt-
tes.
Der kan som led i afviklingen af en finansiel virksomhed
ske nedskrivning af ejerinstrumenter og nedskrivning eller
konvertering til egenkapital af både efterstillet gæld og ikke
efterstillet gæld.
Nedskrivning af fx aktier skal skattemæssigt behandles
som en kapitalnedsættelse. Selv om nedskrivningen sker
uden udlodning, kan aktionæren ikke opnå tabsfradrag på de
nedskrevne aktier, medmindre der opnås særlig tilladelse
hertil fra SKAT. Denne tilladelse gives normalt, hvis aktio-
næren efter nedskrivningen ikke har aktionærinteresser i
virksomheden. Nedskrivning af aktiekapital har ingen skat-
temæssige konsekvenser for den virksomhed, der har ud-
stedt aktierne.
Nedskrivning eller konvertering af efterstillede kapitalin-
strumenter, fx hybrid kernekapital, der opfylder betingelser-
ne for at være gæld i skattemæssig forstand, skal bedømmes
efter reglerne i kursgevinstloven. Heraf følger som udgangs-
punkt, at nedskrivningen udgør en skattepligtig gevinst på
gæld for virksomheden, og kreditor vil modsvarende opnå et
fradragsberettiget tab. Det samme gælder ved konvertering
af hybrid kernekapital til aktiekapital. I forbindelse med
konvertering til aktiekapital skal der ved opgørelsen af virk-
somhedens gevinst og kreditors tab tages hensyn til værdien
af henholdsvis gælden og de aktier, der udstedes ved kon-
verteringen. De anførte regler finder tilsvarende anvendelse
ved nedskrivning og konvertering af ikke efterstillet gæld i
forbindelse med afviklingsværktøjet bail-in.
Afviklingsværktøjet virksomhedssalg indebærer, at der for
virksomheden skal opgøres skattemæssig gevinst eller tab
for hvert enkelt af de aktiver og passiver, der indgår i over-
dragelsen. Det skal ske ved anvendelse af de skatteregler,
der gælder for de respektive aktiver og passiver. Dette afvik-
lingsværktøj kan også omfatte aktiver, der ikke i sig selv ud-
gør en virksomhed, fx aktier udstedt af den nødlidende virk-
somhed. I sidstnævnte tilfælde skal gevinst og tab opgøres
hos aktionæren og ikke hos virksomheden som sådan.
Overdragelse til et broinstitut med henblik på midlertidig
drift af en finansiel virksomhed ændrer ikke på, at denne
overdragelse af aktiver og passiver skattemæssigt skal be-
handles efter de respektive skattelove, som overdragelsen
omfatter. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der sker ad-
skillelse af aktiver i forbindelse med overdragelse til et por-
teføljeselskab.
Beføjelsen til at ophæve eller ændre vilkår i kontrakter
kan ifølge retspraksis anses for afvikling/afståelse af den op-
rindelige kontrakt og indgåelse af en ny kontrakt. Det vil af-
hænge af en konkret vurdering. Fx er forlængelse af en fi-
nansiel kontrakt og ændring af forrentningsvilkår for gæld
blevet anset for afståelse ved indgåelse af ny kontrakt. End-
videre kan beføjelsen til Finansiel Stabilitet om at tage kon-
trollen over den nødlidende virksomhed eventuelt medføre
skattemæssige virkninger, idet der ifølge skattelovgivningen
i flere tilfælde indtræder særlige virkninger, hvis parterne er
forbundne gennem kontrollerende indflydelse.
Virksomhederne har ifølge forslaget pligt til at betale årli-
ge bidrag til afviklingsformuen, som skal anvendes til finan-
siering af afviklingsforanstaltningerne. Pligten til at bidrage
til afviklingsformuen vil være en sædvanlig følge af at drive
den pågældende virksomhed. De indbetalte bidrag vil skatte-
mæssigt kunne fradrages som driftsomkostninger.
28
For så vidt angår ligningslovens regler om den skattemæs-
sige behandling af udbetalinger fra Garantiformuen eller Fi-
nansiel Stabilitet til et institut, der helt eller delvist overtager
en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, hen-
vises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og ligningsloven.
4.4. Finansiel Stabilitet
4.4.1. Omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en
selvstændig offentlig virksomhed
Ved aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Social-
demokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet, blev det aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S ”i en tilpasset
form” skal varetage opgaven som national afviklingsmyn-
dighed, idet Finansiel Stabilitet A/S gennem sit hidtidige
virke har opbygget kompetencer og viden herom.
Med lovforslaget gennemføres denne tilpasning i form af,
at Finansiel Stabilitet A/S omdannes til en selvstændig of-
fentlig virksomhed, og virksomheden gives de nødvendige
beføjelser til at varetage opgaverne som afviklingsmyndig-
hed efter BRRD, når Finanstilsynet har vurderet, at virksom-
heden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødli-
dende.
Med omdannelsen sikres, at det fremtidige Finansiel Sta-
bilitet fortsat har det rette grundlag til at gennemføre de for-
retningsmæssige og kommercielle beslutninger, som Finan-
siel Stabilitet skal træffe i forbindelse med håndteringen af
de omfattede virksomheder og enheder, samtidig med at
virksomhedens drift kan finansieres via opkrævninger fra
sektoren, og samtidig med at erhvervs- og vækstministeren
på visse områder får beslutningskompetence.
Finansiel Stabilitet A/S blev stiftet af staten i forbindelse
med Bankpakke I i medfør af lov om finansiel stabilitet, jf.
lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Finansiel Stabilitet A/S er
således på nuværende tidspunkt et statsligt aktieselskab
etableret i og reguleret af lov om finansiel stabilitet. Med
dette lovforslag udarbejdes en samlet lov om den fremadret-
tede restrukturering og afvikling af de omfattede virksomhe-
der, og det er samtidig hensigten, at lov om finansiel stabili-
tet skal ophæves, når alle eksisterende aktiviteter i henhold
til den pågældende lov er afviklet.
Finansiel Stabilitets hjemmel og de grundlæggende regler
om virksomheden overføres derfor med dette lovforslag til
denne nye lov, samtidig med at der foretages de ændringer,
som omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed nød-
vendiggør. Bestemmelserne vil samtidig blive ophævet i lov
om finansiel stabilitet, jf. forslaget til lov om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven.
4.4.2. Ledelsesmæssige forhold
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organise-
ringen af Finansiel Stabilitet som en selvstændig offentlig
virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil
blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf
udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsam-
lingen i et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt
virksomhedsmøde.
På virksomhedsmødet vil regnskabet for det foregående år
blive forelagt med henblik på godkendelse. Ud over virk-
somhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstmini-
steren eller dennes stedfortræder efter behov afholder orien-
teringsmøder med Finansiel Stabilitet. På møderne oriente-
res om status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold.
Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møde-
rne, herunder om indkaldelse af ekstraordinære virksom-
hedsmøder.
Det foreslås, at Finansiel Stabilitet ligesom i dag skal le-
des af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, som skal vareta-
ge den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af erhvervs- og vækstmi-
nisteren for en periode på 1 år med mulighed for genudnæv-
nelse.
Det er hensigten, at bestyrelsen skal sammensættes, så den
samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virk-
somhedens formål, herunder den fornødne faglige, forret-
ningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomisk indsigt, samt
indsigt i forbruger- og investorforhold.
Bestyrelsen ansætter direktionen.
4.4.3. Finansiel Stabilitets aktiviteter og finansiering heraf
Finansiel Stabilitet vil fortsat skulle afvikle de eksisteren-
de aktiviteter, som er overtaget i forbindelse med de gælden-
de og tidligere bankpakker. Ved omdannelsen viderefører
Finansiel Stabilitet samtlige rettigheder og forpligtelser og
vil således fortsætte håndteringen og afviklingen heraf. Fi-
nansieringen af disse dele fortsætter uændret.
Som beskrevet under pkt. 4 foretages en opdeling af opga-
verne i BRRD mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet skal herefter varetage de opgaver, der
vedrører restrukturering og afvikling af nødlidende eller for-
ventelig nødlidende virksomheder. Fordelingen af afvik-
lingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndigheds-
opgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af oplysnin-
ger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forretningsori-
enterede opgaver (som fx selve udarbejdelsen (ikke vedta-
gelsen) af afviklingsplaner og gennemførelse af afviklings-
foranstaltninger) placeres hos Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitets omkostninger i forbindelse med af-
vikling af en konkret nødlidende eller forventelig nødliden-
de virksomhed skal afholdes af den pågældende virksom-
hed. Ved gennemførelse af værdiansættelse og afviklings-
foranstaltninger skal Finansiel Stabilitet således sikre, at Fi-
nansiel Stabilitets udgifter hertil dækkes af den nødlidende
virksomhed.
29
De øvrige opgaver, som Finansiel Stabilitet får, fx i for-
bindelse med udarbejdelse af indstillinger til afviklingspla-
ner til Finanstilsynet, løbende samarbejde med Finanstilsy-
net, kriseberedskab i øvrigt samt ministerbetjening, dækkes
ved gebyrer fra de omfattede virksomheder. Dette gælder li-
geledes afviklingsforberedelser, der ikke kan henføres til en
konkret virksomhed. Gebyrerne opkræves af Finanstilsynet.
I forhold til den nuværende Garantifond for Indskydere og
Investorer, hvor Finansiel Stabilitet A/S varetager sekretari-
atsfunktionen på grundlag af en administrationsaftale, fore-
slås det med forslaget til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og ligningsloven, at indskyder- og investorgarantiord-
ningen i form af Garantiformuen sammenlægges med Finan-
siel Stabilitet, således at den fremover håndteres og admini-
streres af Finansiel Stabilitet, jf. nærmere herom i lovforsla-
get hertil. Finansieringen af Finansiel Stabilitets opgaver i
denne forbindelse sker ved opkrævning af bidrag fra de om-
fattede virksomheder.
4.5. Indskyder- og investorgarantiordningen
Som det fremgår umiddelbart herover, omorganiseres ind-
skyder- og investorgarantiordningen, således at Garantifon-
den for Indskydere og Investorer opløses, og formuen over-
drages til en Garantiformue, som administreres af Finansiel
Stabilitet på linje med Afviklingsformuen.
Samtidig med BRRD gennemføres også ændringer som
følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(DGSD). For nærmere herom henvises til forslaget til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finan-
siel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
I forbindelse med restrukturering og afvikling i medfør af
dette lovforslag, vil Garantiformuen afhængig af den kon-
krete situation skulle bidrage. Hvis der anvendes bail-in skal
Garantiformuen bidrage med det beløb, som dækkede ind-
skydere ellers ville være blevet nedskrevet. Anvendes et af
de øvrige afviklingsværktøjer vil Garantiformuen skulle bi-
drage med det beløb, den ville have skullet dække, hvis
virksomheden var blevet erklæret konkurs.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at i medfør af den
tidligere nævnte ændring af konkursordenen for de omfatte-
de virksomheder, vil Garantiformuen blive foranstillet sim-
ple usikrede fordringer i konkursordenen. For nærmere her-
om henvises til pkt. 4.3.4.
Garantiformuens bidrag til afvikling og restrukturering i
medfør af dette lovforslag er desuden begrænset til 100 pct.
af Garantiformuen.
For nærmere om ændringer for indskyder- og investorga-
rantiordningen, og Garantiformuens deltagelse i afvikling og
restrukturering, henvises til ændringerne i forslaget til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finan-
siel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
Det bemærkes, at samtidig med gennemførelsen af denne
nye lov ophæves de eksisterende afviklingsordninger, jf. be-
skrivelsen under pkt. 3. Dog foreslås der med forslaget til
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel
stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer og ligningsloven, at medgiftsordningen videreføres. Det
indebærer, at Garantiformuen kan tilføre midler eller stille
garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efter-
stillede kreditorer, når det skønnes, at en sådan afvikling på-
fører ordningen færre omkostninger end en konkurs.
Ved anvendelsen af medgiftsordningen afvikles et nødli-
dende pengeinstitut gennem en overdragelse af dets aktivite-
ter til et andet pengeinstitut, som er i stand til at drive aktivi-
teterne videre i en holdbar forretningsmodel. Det er en be-
tingelse, at det overtagende institut efter overtagelsen er ren-
tabelt også på længere sigt og kan magte både økonomisk og
ledelsesmæssigt m.v. at overtage det nødlidende institut.
Der henvises til forslaget til ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer og ligningsloven for nær-
mere herom.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Finansiel Stabilitet vil med dette lovforslag og forslaget til
lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om fi-
nansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven
få en række nye opgaver.
For de opgaver, der foreslås i forslaget til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet,
lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om
værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, herunder høring
om genopretningsplaner, udarbejdelse og vedligeholdelse af
afviklingsplaner, deltagelse i afviklingskollegier og andet
internationalt arbejde, samt anden kriseforberedelse og etab-
lering af kriseberedskab, henvises til det pågældende lovfor-
slag. Omkostningerne hertil finansieres via et tilskud fra Fi-
nanstilsynet, der opkræver dette i sektoren som led i Finans-
tilsynets øvrige opkrævning til opgaver, der følger af
BRRD. Opgaverne i medfør af lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning finansieres fortsat ved bidragene til
Garantiformuen
De nuværende opgaver i Finansiel Stabilitet A/S, som den
selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet vi-
derefører ved omdannelsen, og finansieringen heraf fortsæt-
ter uændret.
Udgifter til opgaver med at afvikle en nødlidende eller
forventelig nødlidende virksomhed afholdes i forbindelse
med afviklingen af virksomheden under afvikling, og dæk-
kes således af virksomheden og dens kreditorer i forbindelse
med afviklingen.
Derudover kan der være udgifter til egentlige afviklings-
forberedelser, der fx afholdes i en situation, hvor en virk-
somhed er nødlidende og forberedelsen af en overtagelse er
påbegyndt, men hvor Finansiel Stabilitet ender med ikke at
30
overtage en nødlidende virksomhed, fordi der fx findes en
privat løsning. I dette tilfælde kan Finansiel Stabilitet ikke
viderefakturere de afholdte udgifter til den nødlidende virk-
somhed. Det drejer sig om udgifter til revisorer, advokater,
finansielle rådgivere m.v., som det ikke på forhånd kan gi-
ves et skøn over omfanget af, men som kan være betydelige.
Endvidere vil udgifter til den egentlige afviklingsforbered-
else også omhandle særlige problemstillinger i relation til
krisehåndtering. Eksempler herpå er håndtering af derivat-
portefølje, gensidigt bebyrdende kontrakter, clearing i beta-
lingssystemer m.v.
Finansiel Stabilitets udgifter til egentlige afviklingsforbe-
redelser, hvor regningen ikke kan viderefaktureres til en
virksomhed, foreslås finansieret af en efterfølgende forhø-
jelse af tilskuddet fra Finanstilsynet. Det foreslås således, at
der gives mulighed for, at Finansiel Stabilitet trækker på eg-
ne midler (fx Finansiel Stabilitets kassekredit), når udgifter-
ne indtræder, hvorefter udgifterne – inkl. evt. forrentning –
finansieres ved en forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet.
Finansiel Stabilitet skal iagttage skyldige økonomiske
hensyn, når der iværksættes afviklingsforberedelser.
Med lovforslaget gives der desuden mulighed for undta-
gelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde at anvende offentli-
ge stabiliseringsinstrumenter ved enten at tilføre en nødli-
dende virksomhed kapital eller midlertidigt overtage en nød-
lidende virksomhed via Finansiel Stabilitet. Dette vil kræve
en bevilling i den pågældende situation.
Endelig vurderes forslaget at have indirekte positive øko-
nomiske konsekvenser, i det forslaget, herunder blandt andet
etableringen af Afviklingsformuen samt de forskellige af-
viklingsforanstaltninger, har til formål at medvirke til at
undgå, at der skal anvendes offentlige midler i forbindelse
med restrukturering eller afvikling af nødlidende eller for-
ventelig nødlidende virksomheder.
Udgifterne til Finansiel Stabilitets opgaver, der følger af
dette lovforslag afholdes i forbindelse den konkrete afvik-
ling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksom-
hed. I de tilfælde, hvor der gennemføres egentlige afvik-
lingsforanstaltninger, men hvor omkostningerne ikke kan vi-
derefaktureres til en konkret virksomhed, finansieres udgif-
terne ved en forhøjelse af tilskuddet fra Finanstilsynet. For
nærmere om tilskuddet fra Finanstilsynet og om finansierin-
gen af Finansiel Stabilitets øvrige nye opgaver i medfør af
forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indsky-
dere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og lig-
ningsloven, henvises til dette lovforslag.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede omkostninger eller
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at have indirekte positive økonomi-
ske konsekvenser for de omfattede finansielle virksomheder,
da der med gennemførelsen af direktivet tilsigtes ensartede
regler inden for den Europæiske Union for krisestyring og
krisehåndtering af de pågældende virksomheder og enheder.
Samtidig indebærer lovforslaget negative økonomiske
konsekvenser for virksomhederne i form af bidrag til Afvik-
lingsformuen. Formuen skal i medfør af forslaget udgøre 1
pct. af de dækkede indskud. Denne formue skal opbygges
løbende, således at den er fuldt opbygget senest ultimo
2024. Det er ikke muligt at give et estimat over de præcise
økonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder eller
virksomhedstyper i forbindelse med ordningen, da bidrag til
Afviklingsformuen skal fastsættes på baggrund af en delege-
ret retsakt fra EU-Kommissionen. De negative konsekvenser
ved det forøgede bidrag reduceres dog, da eventuelle bidrag
vil kunne fradrages ved opgørelsen af virksomhedens skatte-
pligtige indkomst. Samtidig får virksomhederne og enheder-
ne også gavn af den sikkerhed, der er i, at der er etableret et
effektivt afviklings-set up, med de nødvendige redskaber til
at kunne håndtere en nødlidende eller forventelig nødliden-
de virksomhed, evt. med midler fra Afviklingsformuen.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af de
administrative konsekvenser. TER udtaler følgende:
Lovforslaget er en del af implementeringen af krisehånd-
teringsdirektivet. Lovforslaget medfører administrative byr-
der for finansielle virksomheder, der er nødlidende eller af
Finanstilsynet anses som værende forventelig nødlidende og
i øvrigt lever op til betingelserne for afvikling som angivet i
lovforslagets § 5. TER bemærker, at de administrative byr-
der følger af at virksomhederne ikke lever op til (eller for-
ventes ikke at leve op til inden for nær fremtid) krav om
bl.a. kapital og likviditet.
De administrative byrder består i, at disse finansielle virk-
somheder forpligtes til at efterleve en række krav fra Finans-
tilsynet og Finansiel Stabilitet, der følger af de afviklings-
eller restruktureringsforanstaltninger, som iværksættes. Det
må forventes, at de pågældende virksomheder vil blive for-
pligtet til at stille en række oplysninger til rådighed for Fi-
nansiel Stabilitet og Finanstilsynet, herunder oplysninger
om regnskaber, opgørelse over aktiver og passiver til brug
for den værdiansættelse, som Finansiel Stabilitet udarbejder.
Finanstilsynet har oplyst, at der vil være tale om meget få og
exceptionelle tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at
iværksætte en decideret afvikling eller omstrukturering af en
finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderer TER, at
de årlige administrative byrder vil være begrænsede på sam-
fundsniveau, og de vil ikke blive kvantificeret yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
31
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om æn-
dring af Rådets direktiv 82/891/EØF of Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,
2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, si-
de 190 (BRRD).
BRRD er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet sæt-
ter i den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering),
der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelsesbeføjel-
ser til Kommissionen, der er vedtaget ved Lissabon-trakta-
ten (niveau 2-regulering).
I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem føl-
gende typer: (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelses-
retsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder
(RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(GTS).
RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bin-
dende tekniske standarder (BTS’er).
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-re-
gulering fremgår af hjemlerne i BRRD, samt den EU-regu-
lering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er forskel-
lig for hver type niveau 2-regulering.
De RTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen
vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstem-
melse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 114 i præamblen
til BRRD samt de respektive bemyndigelser til Kommissio-
nen i BRRD. De GTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af
Kommissionen vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF og
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010, jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt
de respektive bemyndigelser til Kommissionen i BRRD. I
medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-syns-
myndighed vedtages BTS’er af Kommissionen gennem for-
ordninger eller afgørelser. BTS’er gælder umiddelbart og di-
rekte i medlemslandende.
Hovedparten af beføjelserne i BRRD er i form af BTS’er,
hvor Kommissionen modtager udkast til en delegeret retsakt
fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor de natio-
nale tilsyn er repræsenteret.
Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens
i tilsynsresultaterne i Den Europæiske Unionen udsteder
EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og
henstillinger (niveau 3 regulering) vedrørende BRRD, samt
niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. Niveau 3 re-
gulering er ikke-bindende regulering, men i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed skal de kompetente myndigheder
og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at
efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompe-
tente myndigheder er retningslinjer og henstillinger endvide-
re underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at
EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.
Lovforslaget indeholder statsstøtte omfattet af EUF-Trak-
tatens artikel 107, stk. 1. Brugen af et eller flere af afvik-
lingsværktøjerne vil dog ikke i alle tilfælde indeholde stats-
støtte, og kræver derfor ikke nødvendigvis Kommissionens
selvstændige godkendelse i henhold til statsstøttereglerne.
Kun i de tilfælde, hvor brugen af afviklingsforanstaltnin-
gerne indebærer tildeling af statsstøtte skal anvendelsen vur-
deres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser
om statsstøtte. Statsstøtte kan fx komme på tale i situationer,
hvor offentlig støtte skal medvirke til håndteringen af afvik-
lingen af en nødlidende finansiel virksomhed. Når anvendel-
sen af afviklingsforanstaltningerne indebærer ydelse af stats-
støtte, er foranstaltningerne betinget af forudgående godken-
delse af Kommissionen i henhold til EU 's statsstøtteregler.
Det har den konsekvens, at offentlige stabiliseringsværk-
tøjer samt bidrag fra Afviklingsformuen alene vil kunne ske,
såfremt forslagets særlige krav herfor er opfyldt, og hvis
Kommissionen har godkendt anvendelsen i henhold til stats-
støttereglerne, jf. artikel 107 og 108 TEUF. Her vil Kom-
missionen specifikt vurdere, om de meddelte foranstaltnin-
ger strider mod EU-retten, herunder fx om der er gennem-
ført tabsabsorbering på mindst 8 pct. af virksomhedens eller
enhedens passiver eller om der foreligger en meget usæd-
vanlig systemisk krisesituation, der kan begrunde ibrugtag-
ningen af de særlige redskaber samtidig med, at de lige kon-
kurrencevilkår på det indre marked sikres. I overensstem-
melse med artikel 108 i TEUF skal en sådan vurdering fore-
tages af Kommissionen, inden et offentligt stabiliserings-
værktøj kan tages i brug.
Derudover vil restruktureringen af en virksomhed eller en-
hed kræve en selvstændig notifikation til Kommissionen og
en godkendelse af en omstruktureringsplan. Planerne for af-
viklingen skal være forenelige med den omstrukturerings-
plan, som virksomheden skal anmelde til Kommissionen i
henhold til statsstøttereglerne. Omstruktureringsplanen bør
navnlig, ud over foranstaltninger med henblik på at genop-
rette virksomhedens levedygtighed på lang sigt, indeholde
foranstaltninger, der begrænser støtten til et minimum, for-
anstaltninger til byrdefordeling samt foranstaltninger, der
begrænser konkurrenceforvridninger.
Omfanget af støtten og dens indvirkning på konkurrencen
afhænger af størrelsen af den enkelte nødlidende virksomhe-
den og det konkrete behov for kapitalisering og likviditet i
det selskab, der overtager den nødlidende virksomheds akti-
viteter.
32
10. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober
2014 til den 31. oktober 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
samt Udbetaling Danmark – International Pension & Social
Sikring.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Indirekte positive konsekvenser, da lov-
forslaget skal medvirke til at undgå, at der
skal anvendes offentlige midler ved af-
vikling af en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed.
Ingen, da udgifter til Finansiel Stabilitet
opkræves fra sektoren af Finanstilsynet,
eller afholdes direkte af den nødlidende
eller forventelig nødlidende virksomhed
eller enhed i forbindelse med en konkret
afvikling.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Lovforslaget skønnes at have indirekte
positive økonomiske konsekvenser for de
omfattede virksomheder, da der med gen-
opretning- og afviklingsordningen indfø-
res et set-up til håndtering af nødlidende
finansielle virksomheder, der sikrer en
ordnet genopretning og afvikling for virk-
somhederne og dermed tilliden til det fi-
nansielle system.
Lovforslaget vurderes at have negative
økonomiske konsekvenser for de omfatte-
de virksomheder i form af bidrag til Af-
viklingsformuen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Nødlidende og forventelig nødlidende
virksomheder vil skulle efterleve en ræk-
ke krav som følge af de foranstaltninger
der iværksættes. Det vurderes at være me-
get få og exceptionelle tilfælde.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
33
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsen gennemfører artikel 1 i BRRD. Med det
foreslåede § 1 afgrænses lovforslagets anvendelsesområde.
De virksomheder og enheder, der i medfør af § 1 er omfat-
tet, er de, som Finansiel Stabilitet i medfør af lovforslaget
har en række beføjelser overfor, når virksomheden eller en-
heden er nødlidende eller forventelig nødlidende, og der
derfor skal gennemføres en restrukturering eller afvikling af
virksomheden eller enheden.
I medfør af det foreslåede stk. 1 finder loven anvendelse
på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er virksom-
heder, der i medfør af henholdsvis §§ 7 og 8 i lov om finan-
siel virksomhed har tilladelse til at drive den pågældende
virksomhed. Fondsmæglerselskaber I er virksomheder, der i
medfør af § 9 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til
at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, i
lov om finansiel virksomhed nævnte aktiviteter, eller som
opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Efter bestem-
melsen i stk. 1 vil samtlige af de nævnte virksomheder være
omfattet af loven.
Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 3, i BRRD, at der ved et
investeringsselskab menes et selskab, som defineret i artikel
4, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring
af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR), og som er underlagt
startkapitalkravet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). Dette medfører, at
det i den danske kontekst kun er visse af fondsmæglersel-
skaber I, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, litra a, i BRRD.
Der findes således enkelte fondsmæglerselskaber I, som ef-
ter reglerne i lov om finansiel virksomhed defineres som
fondsmæglerselskaber I, selvom de ikke opfylder nævnte
startkapitalkrav i CRD IV. Henset til, at disse enkelte fonds-
mæglerselskaber I imidlertid defineres som sådan i den dan-
ske lovgivning, og reguleres efter de samme regler, som de
øvrige fondsmæglerselskaber I, foreslås de også at være om-
fattet af denne lov.
Det foreslås med stk. 2, at loven også finder anvendelse på
finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. definitionen
i det foreslåede § 2, nr. 11. Finansiel holdingvirksomhed er
defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed.
Ved finansielle holdingvirksomheder her i landet forstås i
denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle
holdingselskaber og visse blandede holdingselskaber, finan-
sielle moderholdingselskaber og blandede finansielle mo-
derholdingselskaber, samt finansielle moderholdingselska-
ber og blandede finansielle moderholdingselskaber, som de-
fineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.
Det er desuden en forudsætning for lovens anvendelse for,
at en finansiel holdingvirksomhed er omfattet af lovforsla-
get, at den har mindst en dattervirksomhed, der er et penge-
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, jf. stk.
1, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditin-
stitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Med stk. 3 foreslås det, at finansieringsinstitutter her i lan-
det tillige omfattes af loven, hvis finansieringsinstituttet er
en dattervirksomhed til en virksomhed omfattet af stk. 1 el-
ler 2, eller af et udenlandske kreditinstitut eller investerings-
selskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når finansieringsinsti-
tuttet indgår i Finanstilsynets tilsyn med modervirksomhe-
den på konsolideret niveau, jf. definitionen i § 2, nr. 13.
Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
26, i CRR, og omfatter eksempelvis leasingselskaber og fac-
toringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber også være omfattet af
definitionen af finansieringsinstitutter.
For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstitut-
tet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere
regler herom i artikel 6-17 i CRR.
Med stk. 4 foreslås det, at filialer her i landet af udenland-
ske kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattes af
denne lov. Dette svarer til betegnelsen af de tilsvarende
udenlandske virksomheder i lov om finansiel virksomhed.
Med anvendelsen af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber præciseres det således, at bestemmelsen omfatter filialer
af udenlandske virksomheder, idet filialer af danske virk-
somheder er omfattet gennem stk. 1. Dette omfatter både
virksomheder i lande inden for Den Europæiske Union og
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og virksomheder i lande uden for dette område.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det ligeledes er
muligt at foretage krisehåndtering i medfør af denne lov af
filialer, som udøver virksomhed her i landet, da det ligeledes
i konkrete tilfælde kan vise sig nødvendigt at foretage ind-
34
greb her overfor, for at opnå afviklingsmålene. Bestemmel-
sen om, at loven finder anvendelse på filialer her i landet af
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal
dog forstås under hensyntagen til, at en filial ikke er en selv-
stændig juridisk eller økonomisk enhed. Uanset dette fast-
sættes det i det foreslåede kapitel 10, at Finansiel Stabilitet i
nogle situationer skal kunne bistå afviklingsmyndigheden i
virksomhedens hjemland med at gennemføre visse konkrete
afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed med en fi-
lial her i landet. I visse særlige tilfælde vil Finansiel Stabili-
tet desuden selvstændigt kunne træffe nødvendige foran-
staltninger over for filialen af en virksomhed hjemmehøren-
de i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Finan-
siel Stabilitet kan ikke træffe selvstændige afviklingsforan-
staltninger uafhængigt eller i strid med en afviklingsplan,
som den pågældende virksomheds afviklingsmyndighed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, har fastlagt.
Udover de nævnte omfattede virksomheder vil loven også
berøre kreditorer, kunder m.fl. i forbindelse med de afvik-
lingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan træffe.
Dette kan fx ske, ved at et datterselskab til en omfattet virk-
somhed får nye ejere, idet der gennemføres et salg, en virk-
somheds kontraktsparter bliver berørt i forbindelse med gen-
nemførelsen af afviklingen som følge af de indgrebsmulig-
heder over for indgåede kontrakter, der etableres, og ejere
og kreditorer kan få nedskrevet deres tilgodehavender i virk-
somheden.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begre-
ber til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser og
gennemfører dele af artikel 2 i BRRD.
I nr. 1 defineres afvikling i denne lovs forstand som an-
vendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en
virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelser-
ne i § 4, med henblik på at opfylde et eller flere af afvik-
lingsmålene som omhandlet i § 5.
Afviklingsforanstaltning er defineret i nr. 2 som Finansiel
Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer og øvrige for-
anstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8 i dette lovforslag.
Finansiel Stabilitets afviklingsværktøjer, der er en del af
de mulige afviklingsforanstaltninger, omfatter, jf. definitio-
nen i nr. 3, følgende 4 værktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19
og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. §
23, og bail-in, jf. §§ 24-28.
Med det foreslåede nr. 4 defineres bail-in. Dette dækker
over det afviklingsværktøj, hvor Finansiel Stabilitet kan
nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egen-
kapital i medfør af §§ 24-28. Dette omfatter både en virk-
somheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser og efter-
stillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller kon-
verteret i medfør af §§ 17 og 18.
Ved berettigede indskud forstås, jf. det foreslåede nr. 5,
indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning. I Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiord-
ninger (DGSD) er berettigede indskud defineret i artikel 2,
stk. 1, nr. 4, som indskud, som ikke er udelukket fra beskyt-
telse i henhold til artikel 5.
Hverken lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning, eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finan-
siel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fast-
sætter en definition af berettigede indskud. Med forslaget til
§ 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning
gennemføres imidlertid artikel 7, stk. 6, i DGSD, hvorefter
Finansiel Stabilitet til enhver tid kan anmode pengeinstitut-
ter om at indsende oplysninger om enhver indskyders beret-
tigede indskud. Det følger af bemærkningerne til det foreslå-
ede § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, at der ved berettigede indskud, menes indskud, som ik-
ke er udelukket fra beskyttelse efter den foreslåede § 13 i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning, altså ind-
skud som ville være berettiget til dækning, såfremt der ikke
var sat en maksimumgrænse i den foreslåede §§ 9 og 10 i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Et broinstitut er i det foreslåede nr. 6 defineret som et sel-
skab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejer-
skabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder el-
ler enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller
forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder un-
der afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kontrolle-
res af Finansiel Stabilitet, jf. § 21. Der vil som udgangs-
punkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabi-
litet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde,
hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan
broinstituttet også være etableret af eller i samarbejde med
andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansierings-
ordninger.
Ved dækkede indskud forstås i medfør af definitionen i
nr. 7 indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning. I DGSD er dækkede
indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5, som den del af be-
rettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau,
der er fastlagt i artikel 6.
Hverken lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finan-
siel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fast-
sætter en definition af dækkede indskud. Kapitel 5 i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning fastlægger dæk-
ningsområdet. Udgangspunktet er, at Garantiformuen dæk-
ker navnenoterede indskud op til EUR 100.000 pr. indsky-
der. Herudover fastsættes i kapitlet en række indskud, der
har en midlertidig højere dækning. Af det foreslåede § 12 i
35
lov om en indskyder- og investorgarantiordning følger, at
krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. nævnte
forslags §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgaran-
tiordning, opgøres efter fradrag af disses forfaldne forplig-
telser over for det pågældende institut.
Det bemærkes, at de foreslåede §§ 57 og 58 indeholder en
fravigelse af definitionen af dækkede indskud, idet der af de
pågældende bestemmelser fremgår, at det alene er indskud
omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning, der skal indgå i de pågældende be-
stemmelser.
Egentlige kernekapitalinstrumenter er i medfør af det fore-
slåede nr. 8 defineret som instrumenter som omhandlet i ar-
tikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af forord-
ning (EU) nr. 648/2012 (CRR). Dette omfatter fx aktiekapi-
tel.
Ejerskabsinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 9
defineret som aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre
instrumenter, der overdrager ejerskab, og instrumenter, der
kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsin-
strumenter, samt instrumenter, der repræsenterer aktieinte-
resser eller andre ejerskabsinteresser. Dette omfatter fx opti-
oner eller futures.
Ved en enhed forstås i denne lov de selskaber og virksom-
heder, der i medfør af § 1, stk. 2 og 3, er omfattet af denne
lov, jf. det foreslåede nr. 10. Det vil sige finansielle holding-
virksomheder og finansieringsinstitutter.
Ved finansiel holdingvirksomhed forstås i medfør af det
foreslåede nr. 11 en modervirksomhed, der opfylder betin-
gelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed,
eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette omfatter i denne lov finansielle holdingselskaber,
blandede finansielle holdingselskaber og blandede holding-
selskaber, der er etableret i Unionen, finansielle moderhol-
dingselskaber og blandede finansielle moderholdingselska-
ber i en medlemsstat, samt finansielle moderholdingselska-
ber og blandede finansielle moderholdingselskaber i Uni-
onen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i
CRR.
Det er dog en forudsætning for lovens anvendelse, jf. det
foreslåede nr. 11, at holdingvirksomheden har mindst et dat-
terselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I, eller en tilsvarende virksomhed i et
andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område.
Ved finansielle kontrakter forstås i medfør af det foreslåe-
de nr. 12, værdipapir- og råvarekontrakter, futures-, for-
ward- og swapkontrakter samt låneaftaler med en løbetid på
3 måneder eller derunder.
Værdipapirer og råvarekontrakter omfatter bl.a. kontrak-
ter, der angår en gruppe af kontrakter eller et index, ligesom
købs- og salgsoptioner, tilbagekøbstransaktioner og lignende
vil være omfattet.
Futures og forwardkontrakter, omfatter ikke egentlige va-
rekontrakter, der angår varer som indgår i virksomhedens
drift. Øvrige kontrakter, der angår køb, salg eller overførsel
af råvarer, tjenesteydelser eller andre goder til en fastsat pris
på en fastsat dato, omfattes af bestemmelsen.
Ved swapaftaler forstås bl.a. swaps, total return swaps,
credit spread swaps, credit swaps og tilsvarende kontrakter
eller transaktioner, der handles på swap eller derivatmarke-
derne. Swapaftaler omfattes uanset swapaftalen angår renter,
valuta, et aktie- eller obligationsindex, eller swapaftaler ve-
drører eksempelvis inflation, emissioner eller vejrforhold.
Endelig vil låneaftaler med en løbetid på under 3 måneder,
være omfattet af bestemmelsen.
Rammeaftaler (masteraftaler), hvori der indgår finansielle
kontrakter vil også omfattes af bestemmelsen.
Det foreslåede nr. 13 definerer finansieringsinstitutter,
som i denne lov omfatter selskaber, der opfylder definitio-
nen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og
som er en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af §
1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringssel-
skab der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Euro-
pæiske Union, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet
med modervirksomheden på et konsolideret niveau i over-
ensstemmelse med artikel 6-17 i CRR.
Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
26, i CRR og omfatter eksempelvis leasingselskaber og fac-
toringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber
og investeringsforvaltningsselskaber, også være omfattet af
definitionen af finansieringsinstitutter.
For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstitut-
tet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere
regler herom i artikel 6-17 i CRR.
Med det foreslåede nr. 14 defineres en koncernenhed som
en juridisk person, der tilhører en koncern.
Det foreslåede nr. 15 definerer mikrovirksomheder samt
små og mellemstore virksomheder som virksomheder, der
opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj
2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mel-
lemstore virksomheder. Således vil virksomheder med under
250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR
50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 mil-
lioner efter de gældende regler være omfattet af definitio-
nen.
En nettingaftale er i medfør af det foreslåede nr. 16 defi-
neret som en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan
konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler,
hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldest-
gørelsesgrund fremskyndes, således at de forfalder eller af-
sluttes øjeblikkeligt. Heri indgår »bestemmelse om slutaf-
regning (close-out netting)« som defineret i artikel 2, stk. 1,
litra n), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker-
hedsstillelse og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i
36
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj
1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipa-
pirafviklingssystemer, og som er gennemført i kapitel 18 og
18 a i lov om værdipapirhandel m.v.
Ved porteføljeadministrationsselskab forstås i medfør af
det foreslåede nr. 17 et selskab, der er etableret med henblik
på modtagelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en
eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller
et broinstitut, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres
af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. det fore-
slåede § 23. Der vil som udgangspunkt være tale om et ak-
tieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afvik-
lingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en
grænseoverskridende koncern, kan porteføljeadministrati-
onsselskabet også være stiftet af eller i samarbejde med an-
dre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsord-
ninger.
Relevante kapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåe-
de nr. 18 defineret som hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter. Begge instrumenter skal
opfylde kravene hertil i CRR for at være omfattet af definiti-
onen.
Hybride kernekapitalinstrumenter er således kapitalinstru-
menter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i CRR. Sup-
plerende kapitalinstrumenter er kapitalinstrumenter eller ef-
terstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i CRR.
Endelig definerer den foreslåede nr. 19 virksomheder som
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, jf. § 1, stk. 1.
Til § 3
Af stk. 1 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til
Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige
anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, der er aner-
kendt som en officiel indskudsgarantiordning, jf. kapitel 7 a
i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt på
andre landes indskydergarantiordninger omfattet af DGSD.
Herved præciseres, at loven tillige finder anvendelse for
eventuelle frivillige ordninger, der anerkendes som en offi-
ciel indskudsgarantiordning, jf. § 21, stk. 3, i lov om en ind-
skyder- og investorgarantiordning samt andre landes garan-
tiordninger omfattet af DGSD. Dette skyldes, at frivillige
ordninger, der anerkendes som en officiel indskudsgaranti-
ordning, tillige vil skulle bidrage til finansieringen i forbin-
delse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne på linje
med Garantiformuen, ligesom loven tillige finder anvendel-
se i forbindelse med restrukturering og afvikling af filialer
af udenlandske virksomheder, i hvilken forbindelse garanti-
ordningerne i de respektive lande, hvor den finansielle virk-
somhed er registreret, stilles som Garantiformuen i forbin-
delse med restrukturering og afvikling af finansielle virk-
somheder registreret i Danmark.
Af stk. 2 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til
bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning omfatter dette tillige tilsvarende bestemmelser i andre
landes nationale regler, der implementerer DGSD.
Til kapitel 2
Til § 4
Bestemmelsen gennemfører artikel 32 og 33 i BRRD, der
vedrører betingelserne for, hvornår et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller fondsmæglerselskab I samt finansielle hol-
dingvirksomheder og finansieringsinstitutter omfattet af lov-
forslagets § 1 overgår til afvikling i medfør af dette lovfor-
slag.
Efter stk. 1 skal alle de 3 nævnte betingelser være opfyldt
for, at Finansiel Stabilitet kan træffe afviklingsforanstaltnin-
ger over for virksomheden eller enheden. Hvis betingelserne
ikke er opfyldt, skal virksomheden eller enheden håndteres
på anden vis i overensstemmelse med reglerne i lov om fi-
nansiel virksomhed, fx ved konkurs. Det er Finansiel Stabi-
litet, der vurderer, om betingelserne er opfyldt. For så vidt
angår nr. 1 og 2 træffes afgørelsen af Finanstilsynet og med-
deles Finansiel Stabilitet. Det er således Finanstilsynet, der
træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller
forventelig nødlidende, og der ikke er andre løsninger, hvor-
for virksomheden skal afvikles. Finansiel Stabilitet foretager
herefter vurderingen af, hvordan denne afvikling skal gen-
nemføres under hensyntagen til eventuelle afviklingsmål, jf.
§ 5, herunder om dette lovforslags regler skal anvendes fordi
offentlighedens interesse nødvendiggør det, jf. nærmere her-
om i bemærkningerne herunder til nr. 3. Finansiel Stabilitet
foretager de processuelle og kommercielle skridt, der er
nødvendig for at gennemføre denne afvikling.
Alle penge- eller realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I, samt finansielle holdingvirksomheder og finansie-
ringsinstitutter vil kunne afvikles efter dette lovforslags be-
stemmelser, såfremt de nedenfor nævnte betingelser er op-
fyldt, jf. også det foreslåede stk. 2 og 3.
Det er ikke en betingelse for afvikling efter dette lovfor-
slag, at Finanstilsynet inden da har iværksat en foranstalt-
ning om tidlig indgriben i overensstemmelse med den fore-
slåede lov om finansiel virksomhed §§ 243 a-243 c, jf. for-
slaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indsky-
dere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og lig-
ningsloven.
I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingel-
se, at penge- eller realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I er nødlidende eller forventelig nødlidende. Det vil
sige, at virksomheden misligholder – eller der er objektive
elementer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i
nær fremtid vil misligholde – kravene til fortsat at oprethol-
de en tilladelse til at kunne drive virksomhed. Nødlidende
og forventeligt nødlidende skal forstås i overensstemmelse
med § 224 a, i lov om finansiel virksomhed, jf. forslag til
lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om fi-
nansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
I medfør af lov om finansiel virksomhed er det Finanstil-
synet, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne
i lov om finansiel virksomhed. Det vil således være Finans-
37
tilsynet, der efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, om
en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende,
jf. den foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed. Fi-
nanstilsynet underretter efterfølgende Finansiel Stabilitet om
sin afgørelse.
For den nærmere beskrivelse af, hvornår en virksomhed
eller enhed anses for at være nødlidende eller forventelig
nødlidende, henvises til bemærkningerne til den foreslåede §
224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel
stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
Efter nr. 2 er det en betingelse, at andre muligheder for
håndtering af den nødlidende eller forventelig nødlidende
virksomhed er udtømt. Vurderingen foretages under hensyn-
tagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder.
Det er således en betingelse, at der ikke ses at være nogle
andre foranstaltninger iværksat af virksomheden selv eller
den private sektor, herunder foranstaltninger til tidlig indgri-
ben, eller nedskrivning eller konvertering af kapitalinstru-
menter i overensstemmelse med reglerne herom i lov om fi-
nansiel virksomhed, der inden for en passende tidshorisont
vil kunne forhindre, at virksomheden bliver nødlidende.
Nævnte tidshorisont må vurderes konkret i forhold til situa-
tionen og risikoen for den finansielle stabilitet, indskydere,
kunder m.v.
Vurderingen foretages af Finanstilsynet efter høring af Fi-
nansiel Stabilitet. Når betingelserne for tidlig indgriben er
opfyldt i forhold til en konkret virksomhed, kan virksomhe-
den påbydes at kontakte potentielle købere med henblik på
at afsøge markedet for mulighederne for private løsninger.
Finanstilsynet underretter Finansiel Stabilitet om sin afgø-
relse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i nr. 3, at det
som sidste betingelse er et krav, at en afviklingsforanstalt-
ning er nødvendig ud fra offentlighedens interesse.
En afviklingsforanstaltning anses for at være nødvendig
ud fra offentlighedens interesse, hvis den er nødvendig for at
opfylde og står i rimeligt forhold til et eller flere af de i § 5
angivne afviklingsmål. Afviklingsmålene er lige vigtige og
Finansiel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne
i hvert enkelt tilfælde, jf. nærmere herom i bemærkningerne
til det foreslåede § 5.
Det er desuden en betingelse, at de pågældende afvik-
lingsmål ikke vil kunne opfyldes i samme omfang ved en li-
kvidation eller konkursbehandling. Det vil sige, at hvis Fi-
nansiel Stabilitet fx vurderer, at offentlighedens interesse
kan opfyldes ved håndtering af en nødlidende eller forvente-
lig nødlidende virksomhed eller enhed ved konkurs- eller re-
konstruktionsbehandling eller likvidation, er kravet i nr. 3
ikke opfyldt.
For den nærmere gennemgang af afviklingsmålene henvi-
ses til bemærkningerne til § 5.
Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan Finansiel
Stabilitet anvende dette lovforslags afviklingsforanstaltnin-
ger for den pågældende virksomhed eller enhed – under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal virksomheden el-
ler enheden håndteres på anden vis i overensstemmelse med
reglerne i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs.
For fondsmæglerselskaber I, hvor det grundet deres nuvæ-
rende størrelse og aktiviteter i Danmark, og hvor et sam-
menbrud alene i meget begrænset omfang vil kunne have
indvirkning på kunder og indskydere, som hovedregel må
antages ikke at være nødvendigt i offentlighedens interesse
at foretage afvikling efter dette lovforslag, sker håndteringen
i henhold til § 227 i lov om finansiel virksomhed, enten ved
likvidation, konkurs eller ved sammenlægning i henhold til
§ 204 i lov om finansiel virksomhed.
Såfremt et fondsmæglerselskab I ønskes afviklet på anden
måde, end efter bestemmelserne i dette lovforslag eller ved
ovennævnte, skal Finanstilsynet godkende form, indhold og
gennemførelse. Ved godkendelse af afvikling på anden må-
de skal Finanstilsynet sikre, at kreditorernes, herunder inte-
resserne hos indehavere af udstedte værdipapirer, varetages
bedst muligt, og at disses retsstilling ikke forringes i forhold
til opløsning ved likvidation. Det er således muligt for et
fondsmæglerselskab I at afvikle de finansielle aktiviteter og
fortsætte selskabets drift med andre ikke-finansielle aktivite-
ter.
Såfremt et fondsmæglerselskab I, der opbevarer kunde-
midler, bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan
der være en risiko for tab af kundernes midler. For fonds-
mæglerselskaber I er der fastsat særlige regler vedrørende
beskyttelse af kundemidler, idet fondsmæglerselskaber I er
forpligtet til at opbevare kundemidler på særskilte kunde-
konti. Ligeledes må fondsmæglerselskaber I som udgangs-
punkt ikke opbevare kundernes finansielle instrumenter i
samme depot som selskabets eget depot. Alligevel kan det
være i den offentlige interesse at beskytte kundernes midler
og aktiver ved at der iværksættes afviklingsforanstaltninger
efter dette lovforslag. Det er Finansiel Stabilitet, der vurde-
rer dette i den konkrete situation.
I medfør af det foreslåede stk. 2 finder stk. 1 også anven-
delse på finansielle holdingvirksomheder, når betingelserne
i stk. 1 er opfyldt både for den finansielle holdingvirksom-
hed og mindst én dattervirksomhed. I de tilfælde kan der så-
ledes også træffes afviklingsforanstaltninger over for hol-
dingvirksomheden. Ved dattervirksomheder forstås et dat-
terselskab, som har tilladelse som pengeinstitut, realkreditin-
stitut eller fondsmæglerselskab I. Hvis dattervirksomheden
ikke er etableret i Unionen, er det myndigheden i hjemlan-
det, der fastslår, om virksomheden må anses for nødlidende
i henhold til retten i det pågældende land.
Desuden kan Finansiel Stabilitet iværksætte afviklingsfor-
anstaltninger over for finansielle holdingvirksomheder, selv-
om betingelserne for afvikling i 1. pkt. ikke er opfyldt for
holdingvirksomheden, hvis en eller flere dattervirksomheder
selvstændigt opfylder betingelserne for afvikling i stk. 1, og
deres aktiver og passiver er af et sådant omfang, at Finans-
tilsynet vurderer, at deres sammenbrud udgør en trussel mod
38
en virksomhed i koncernen eller koncernen som helhed. Det
må i den vurdering indgå, om dattervirksomhedens sammen-
brud vil gøre andre virksomheder i koncernen eller hele
koncernen nødlidende eller forventelig nødlidende. For at
sådanne afviklingsforanstaltninger kan træffes over for den
finansielle holdingvirksomhed, skal de være nødvendige for
afvikling af dattervirksomhederne, eller for afvikling af kon-
cernen som helhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforsla-
gets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foreta-
ges i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforan-
staltninger finder anvendelse.
Bestemmelsen gælder ligeledes, når der er tale om datter-
virksomheder i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der opfylder afviklingsbetingelser i henhold til det
pågældende lands lovgivning, og når dette er fastslået af det
pågældende lands afviklingsmyndighed.
Ejes et blandet holdingselskabs dattervirksomheder direk-
te eller indirekte af et mellemliggende finansielt holdingsel-
skab, træffes afviklingsforanstaltninger med henblik på kon-
cernafvikling over for det mellemliggende finansielle hol-
dingselskab, og der træffes ikke afviklingsforanstaltninger
med henblik på koncernafvikling over for det blandede hol-
dingselskab.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at der ligeledes kan træf-
fes foranstaltninger over for et finansieringsinstitut, jf. § 1,
stk. 3, når betingelser i stk. 1 er opfyldt både for finansie-
ringsinstituttet og moderselskabet hertil.
Til § 5
Den foreslåede § 5 gennemfører artikel 31 i BRRD.
Bestemmelsen fastsætter de overordnede afviklingsmål,
som Finansiel Stabilitet skal iagttage, når der træffes afvik-
lingsforanstaltninger m.v., herunder at der vælges de afvik-
lingsværktøjer m.v., der er bedst egnede til at opfylde disse
afviklingsmål. Afviklingsmålene er centrale for lovforsla-
gets anvendelse, idet der skal være et væsentligt hensyn at
tage til et eller flere af de angivne mål, for at betingelsen
om, at afviklingsforanstaltninger i henhold til lovforslaget er
i offentlighedens interesse, kan anses for opfyldt, jf. det
foreslåede § 4, stk. 1, nr. 3. Er betingelsen om, at afviklings-
foranstaltninger i henhold til dette lovforslag er nødvendige
ud fra hensynet til offentlighedens interesse, ikke opfyldt,
skal der ske afvikling på anden vis, fx konkurs.
Med kritiske funktioner, jf. det foreslåede nr. 1, menes ak-
tiviteter, ydelser eller transaktioner, som hvis ophør kan for-
ventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende
betydning for realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af
den finansielle stabilitet. Dette kan fx være som følge af
virksomhedens, enhedens eller koncernens størrelse, mar-
kedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet
eller grænseoverskridende aktiviteter. I vurderingen skal
bl.a. indgå muligheden for inden for en rimelig tidshorisont
at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktio-
ner. Der er således ikke tale om kritiske funktioner for virk-
somheden eller enheden selv, men kritisk for realøkonomien
eller den finansielle stabilitet, fx hvis virksomheden eller en-
heden er den eneste eller en væsentlig udbyder af en specifik
central ydelse. For pengeinstitutter kan en kritisk funktion
være instituttets betalingsformidling, der er nødvendig fx for
kunders (både private og erhvervsliv) daglige transaktioner.
For realkreditinstitutter kan udstedelse af særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer anses
som en kritisk funktion i forhold til det danske boligfinan-
sieringsmarked.
For så vidt angår hensynet om at undgå betydelige negati-
ve konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. det foreslå-
ede nr. 2, vil dette opfyldes, hvis afviklingsforanstaltninger
fx er nødvendige for at forebygge spredning, herunder til
markedets infrastrukturer, eller for at opretholde markedsdi-
sciplinen. Den finansielle stabilitet er central for at oprethol-
de tilliden til den finansielle sektor og de finansielle marke-
der, og dermed for at kunne opretholde et velfungerende fi-
nansielt system. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at
den finansielle krise i 2008-2010 viste, at selv et sammen-
brud i en mindre virksomhed eller enhed kan have endog
stor negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, hvis
sammenbruddet sker på det forkerte tidspunkt, eller hvis
flere små virksomheder bryder sammen inden for kort tid.
I hensynet til den finansielle stabilitet skal der derfor ikke
alene ses på den konkrete virksomhed eller enhed, dens stør-
relse og evt. centrale funktioner for et velfungerende finan-
sielt system, men også på mere overordnede betragtninger
om konsekvenserne for den finansielle sektor og økonomien
generelt.
Alt andet lige vil udgangspunktet dog være, at jo større en
virksomhed eller enhed, jo større potentiel negativ indvirk-
ning på den finansielle stabilitet.
For realkreditinstitutter vil et nedbrud i et institut kunne
påvirke den øvrige finansielle sektor, da udstedte obligatio-
ner kan miste deres likviditets- og solvensmæssige status.
Det påvirker kapitalopgørelse i de øvrige finansielle virk-
somheder, som har investeret heri, herunder pensionskasser
og forsikringsselskaber.
I forhold til hensynet om at beskytte offentlige midler, jf.
det foreslåede nr. 3, sker dette ved at minimere afhængighe-
den af ekstraordinær offentlig finansiel støtte. Det vil sige,
at håndteringen af en virksomhed eller enhed efter dette lov-
forslag skal tage udgangspunkt i, at det sker uden brug af of-
fentlige midler. Det gælder blandt andet i forbindelse med
udarbejdelsen at afviklingsplaner for virksomheder, der ikke
må baseres på en forventet adgang til offentlig finansiel støt-
te. Hensynet skal blandt andet ses i lyset af, at en tidlig ind-
griben, forebyggende foranstaltninger og en vurdering af, at
virksomheden kan afvikles, skal sikre, at der ikke på et tids-
punkt inden for en overskuelig tidshorisont vil ske en sådan
forværring af virksomhedens eller enhedens situation, at der
skal anvendes (flere) offentlige midler i afviklingen. Det er
således hensigten med regelsættet, at alle institutter både de
helt små og de største, som fx de systemisk vigtige finan-
sielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI’er og G-SIFI’er), jf. afsnit IX i lov om finan-
39
siel virksomhed, skal kunne afvikles uden anvendelse af of-
fentlige midler.
Efter det foreslåede nr. 4 skal der tages hensyn til at be-
skytte indskydere og investorer, som er omfattet af lov om
en indskyder- og investorgarantiordning, og efter det fore-
slåede nr. 5 at beskytte kundernes midler og aktiver.
Det skal tillægges vægt i relation til en vurdering efter nr.
4 og 5, at kunderne ved afvikling i medfør af dette lovfor-
slag får umiddelbar adgang til deres midler efter iværksæt-
telse af afviklingsforanstaltninger, og således ikke skal af-
vente en eventuel udbetalingsperiode fra Garantiformuen.
Dette har ligeledes været væsentligt ved etableringen af de
tidligere og gældende afviklingsordninger (Bankpakke I,
Bankpakke III og Konsolideringspakken), hvor pengeinsti-
tuttet har kunnet åbne på almindelig vis set fra kundens side,
der ikke har skullet afvente Garantifonden for Indskydere og
Investorers udbetaling og konkursboets opgørelse, for at få
adgang til indskud og dividende. Ligeledes undgår kunderne
at få opsagt deres lån og skulle have nye betalingskort etc.
For så vidt angår beskyttelsen af kunders midler og akti-
ver i nr. 5 er den relevante vurdering, hvordan kunden er
stillet, hvis ikke virksomheden eller enheden afvikles i hen-
hold til dette lovforslag på det pågældende tidspunkt. Vil
kunderne således miste en større del af deres aktiver må det-
te alt andet lige være et moment, der taler for, at der skal ske
afvikling i henhold til lovforslaget. Udgangspunktet for af-
viklingsforanstaltningerne i henhold til lovforslaget er, at
der grundlæggende gennem sådan afvikling eller restruktu-
rering (going concern) bibeholdes større værdier end ved af-
vikling ved konkurs. I langt de fleste tilfælde vil der således
kunne tales for beskyttelse af kundernes midler. Der kan ik-
ke antages at ligge i hensynet, at der skal ske en fuldstændig
beskyttelse af kunders midler, da der fx ved bail-in, jf. §§
24-28, netop kan ske en nedskrivning af kundens midler.
Afviklingsmålene er lige vigtige, og rækkefølgen er ikke
udtryk for en prioritering eller vægtning af målene. Finan-
siel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne i
hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med iværksættelse af af-
viklingsforanstaltninger skal valget af værktøjer være pro-
portionalt med det med mål, der søges opnået. Afviklings-
foranstaltningerne må således ikke gå videre, end hvad der
er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene.
Til kapitel 3
Til § 6
Forslaget til § 6 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.
Det følger af stk. 1, at inden Finansiel Stabilitet iværksæt-
ter afviklingsforanstaltningerne eller udøver beføjelsen til at
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter,
skal der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdian-
sættelse af aktiver og passiver i virksomheden eller enheden,
herunder eventuelt øvrige koncernenheder, som omfattes af
afviklingsforanstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal sikre,
at denne værdiansættelse gennemføres. Med uafhængig vær-
diansættelse menes, at værdiansættelsen skal foretages af én
eller flere uafhængige vurderingspersoner, jf. det foreslåede
§ 10.
Formålet med værdiansættelsen, herunder også en eventu-
el midlertidig værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7, er at
vurdere værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og
passiver forud for eventuelle afviklingsforanstaltninger eller
nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstru-
menter, for på den måde at sikre, at eventuelle tab på virk-
somhedens eller enhedens aktiver anerkendes fuldt ud på det
tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne iværksættes, el-
ler beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante ka-
pitalinstrumenter udøves. Værdiansættelse har således føl-
gende primære formål:
1) Hvis betingelserne for afvikling er opfyldt, at indgå i
vurderingen af, hvilke(n) passende afviklingsforanstalt-
ninger, der skal træffes for virksomheden eller enhe-
den.
2) Hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere rele-
vante kapitalinstrumenter, jf. den foreslåede § 17 i dette
lovforslag, eller § 271 i lov om finansiel virksomhed,
anvendes, at indgå i vurderingen af omfanget af annul-
leringen eller udvandingen af ejerskabsinstrumenter og
omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af re-
levante kapitalinstrumenter.
3) Hvis bail-in anvendes, jf. det foreslåede jf. §§ 24-28, at
indgå i vurderingen af omfanget af nedskrivningen el-
ler konverteringen af de nedskrivningsegnede forplig-
telser.
4) Hvis broinstitut, jf. det foreslåede § 21, eller adskillelse
af aktiver, jf. det foreslåede § 23, anvendes, at indgå i
vurderingen af, hvilke aktiver, rettigheder, passiver el-
ler ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og vurde-
ringen af værdien af et eventuelt vederlag, der skal be-
tales til den virksomhed eller enheden, der er under af-
vikling, eller til ejerne af ejerskabsinstrumenter.
5) Hvis virksomhedssalg anvendes, jf. det foreslåede §§
19 og 20, at indgå i vurderingen af, hvilke aktiver, ret-
tigheder, passiver eller ejerskabsinstrumenter, der skal
overføres, og at indgå i Finansiel Stabilitets vurdering
af, hvad der udgør kommercielle vilkår, jf. § 19, stk. 4.
Værdiansættelsen anvendes således dels til en vurdering
af, hvorvidt afviklingsbetingelserne er opfyldt, i det omfang
den er udarbejdet og indgår i Finansiel Stabilitets vurdering
af og Finanstilsynets afgørelse af, om virksomheden eller
enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, dels
som grundlag for valg af afviklingsforanstaltninger samt til
eksempelvis vurdering af omfanget af nedskrivning, konver-
tering og bail-in.
Ved værdiansættelsen skal aktiver og passiver opgøres i
henhold til almindelige forsigtige regnskabsprincipper (go-
ing concern) gældende for den pågældende virksomhedsty-
pe. Værdiansættelse af virksomheder under afvikling vil så-
ledes fortsat tage udgangspunkt i bekendtgørelse om finan-
sielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl., dog under hensyntagen til, at værdiansættelsen skal
være forsigtig. Det betyder, at værdiansættelse af en virk-
somhed under afvikling kan afvige fra den værdiansættelse,
40
som Finanstilsynet har accepteret forud for en evt. afvikling,
idet Finanstilsynet vil skulle acceptere en værdiansættelse
inden for hele udfaldsrummet i regnskabsbekendtgørelsen
(IFRS), hvorimod en værdiansættelse i henhold til denne pa-
ragraf vil skulle opgøres forsigtigt, og derved ligge i den ne-
derste del af udfaldsrummet. Værdiansættelsen i medfør af
denne paragraf skal være i overensstemmelse med de ret-
ningslinjer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
udsteder om værdiansættelsen.
Værdiansættelsen kan her til dels sammenlignes med den
værdiansættelse, som blev anvendt under Konsoliderings-
pakkens model II, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 3,
hvor der blev anvendt en going concern-lignende værdian-
sættelse ved estimering af den langsigtede dividende.
I medfør af det foreslåede stk. 2 skal værdiansættelsen in-
deholde en opdeling af kreditorerne i overensstemmelse
med konkursordenen, jf. kapitel 10 i konkursloven og dette
lovforslags § 13, og et skøn over den behandling som hver
klasse af kapitalejere og kreditorer vil kunne forvente at få,
hvis virksomheden eller enheden blev opløst herved. Med
henblik på at tilvejebringe et samlet økonomisk overblik i
forbindelse med en restrukturering eller afvikling, skal der
således i forbindelse med værdiansættelsen i henhold til § 6
foretages et skøn over kreditorernes økonomiske stilling ved
en konkurs. Dette skøn berører ikke den efterfølgende vur-
dering og beregning af, om princippet om, at ingen kredito-
rer må påføres større tab end under en konkursbehandling,
er opfyldt.
Skønnet skal for realkreditinstitutters vedkommende fore-
tages i forhold til de særlige regler om konkurs i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at ved værdiansættel-
sen må der ikke indregnes ekstraordinær offentlig finansiel
støtte, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåe-
de § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finan-
siel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Det-
te omfatter også likviditetsstøtte fra Nationalbanken, der
ydes på andre betingelser end de normale, for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at der i værdiansættelsen
af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver skal
medtages omkostninger til Finansiel Stabilitet og Afvik-
lingsformuen, herunder den eller de udpegede vurderings-
personer, der foretager værdiansættelserne. Det vil sige, at
der skal tages højde for Finansiel Stabilitets omkostninger til
for eksempel advokatbistand og administration m.v.
Desuden skal der ved anvendelse af Afviklingsformuen
indregnes renter og gebyrer for alle lån og garantier m.v.,
der ydes til virksomheden eller enheden.
Dette skal ses i sammenhæng med, at samtlige omkostnin-
ger forbundet med afviklingen af en konkret virksomhed el-
ler enhed i videst muligt omfang skal bæres af virksomhe-
den eller enheden under afvikling og ikke sektoren generelt
gennem Afviklingsformuen. Dette skal således modvirke tab
for Afviklingsformuen og sikre en rimelig forrentning m.v.
Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at der i tilknyt-
ning til værdiansættelsen udarbejdes en række supplerende
oplysninger til brug for en forståelse af virksomhedens eller
enhedens finansielle stilling, herunder redegørelse for vær-
diansættelsen af de væsentligste aktiver.
På grundlag af virksomhedens eller enhedens bogførte ba-
lance og de regnskabsmæssige reguleringer, der blev foreta-
get eller fundet nødvendige, ved værdiansættelsen udarbej-
des der ud fra den ajourførte balance en redegørelse for virk-
somhedens eller enhedens finansielle stilling. Endvidere
skal der være en orientering om de gennemførte regnskabs-
mæssige reguleringer.
Hvis broinstitut eller virksomhedssalg overvejes anvendt,
suppleres gennemgangen af en analyse af og et skøn over
værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og passi-
vers dagsværdier.
Når værdiansættelsen opfylder de krav, der er fastsat i stk.
1-5, betragtes den som endelig, jf. det foreslåede stk. 6. I det
omfang en værdiansættelse ikke opfylder alle betingelserne i
stk. 1-5, fx fordi det i presserende tilfælde ikke har været
muligt at gennemføre den forudsatte forudgående uafhængi-
ge værdiansættelse, betragtes værdiansættelsen som midler-
tidig, jf. § 7. Finansiel Stabilitet kan således i henhold til den
foreslåede § 7 foretage en midlertidig værdiansættelse af
virksomhedens eller enhedens aktiver eller passiver. En
midlertidig værdiansættelse skal følges op af en endelig uaf-
hængig værdiansættelse i overensstemmelse med § 6. Den
endelige uafhængige værdiansættelse skal her ligeledes in-
deholde en identificering af de væsentligste forskelle i vær-
diansættelsen mellem den endelige uafhængige værdiansæt-
telse og den midlertidige værdiansættelse.
Til § 7
Forslaget til § 7 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at såfremt en uafhængig
endelig værdiansættelse i henhold til § 6 ikke er mulig, kan
Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig værdiansættelse
af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver.
På baggrund af de opnåede erfaringer gennem de eksister-
ende afviklingsordninger, er det vurderingen, at det vil være
vanskeligt at gennemføre en uafhængig og endelig værdian-
sættelse, inden afviklingsforanstaltningerne iværksættes. Det
er erfaringen, at en uafhængig endelig værdiansættelse af
aktiverne som dem, der er gennemført under de nuværende
afviklingsregler i Danmark, tager mindst 2-3 måneder, men
det vil altid afhænge af forholdene i de enkelte konkrete sag-
er. I medfør af den foreslåede § 6 vil værdiansættelsen yder-
ligere også skulle omfatte virksomhedens eller enhedens
passiver, hvilket blot taler for en endnu længere proces.
Det kan desuden være vanskeligt at finde vurderingsper-
soner, der kan og vil foretage en sådan endelig værdiansæt-
telse i en periode forud for, at virksomheden eller enheden
bliver nødlidende eller forventelig nødlidende, uden at vær-
41
diansættelsen vil indeholde en række forbehold, og dermed
ikke kunne betragtes som endelig.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå kon-
krete situationer, hvor udgangspunktet om en forudgående
endelig værdiansættelse kan gennemføres, men det må for-
ventes, at undtagelsen om midlertidig værdiansættelse, som
oftest vil være det, der er muligt.
Af stk. 2 fremgår det, at det ved gennemførelsen af en
midlertidig værdiansættelse skal tilstræbes, at den i videst
muligt omfang opfylder kravene i § 6. Finansiel Stabilitets
værdiansættelsesproces vil derfor i al væsentlighed være
identisk med den uafhængige proces. Det må dog antages, at
gennemgangen af aktivernes værdiansættelse vil være noget
mere omfangsrigt i den endelige værdiansættelse sammen-
lignet med den foreløbige værdiansættelse.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at den mid-
lertidige værdiansættelse, som Finansiel Stabilitet kan fore-
tage, skal omfatte en buffer til yderligere tab. Denne buffer
skal sikre, at hvis den midlertidige værdiansættelse er for
høj, kan der forholdsvist enkelt foretages fx yderligere ned-
skrivning eller bail-in. Ved fastsættelsen af størrelsen på
bufferen skal det tilstræbes, at Finansiel Stabilitets midlerti-
dige værdiansættelse er tilstrækkelig forsigtig. Bufferens
størrelse må således antages at skulle afhænge af usikkerhe-
den ved værdiansættelse af den pågældende virksomhed el-
ler enhed.
Når der er foretaget en midlertidig værdiansættelse i med-
før af stk. 1, skal der hurtigst muligt foretages en endelig
værdiansættelse, jf. det foreslåede stk. 3. Den endelige vær-
diansættelse har til formål at sikre, at eventuelle tab på akti-
verne i virksomheden eller enheden fuldt ud anerkendes i
bogføringen, og skal indgå i vurderingen af, om der skal ske
yderligere nedskrivning af kreditorernes fordringer eller
værdien af det betalte vederlag skal øges, jf. det foreslåede
stk. 4.
Den endelige værdiansættelse kan foretages særskilt eller
samtidig med den efterfølgende uafhængige værdiansættel-
se, jf. § 8. De to værdiansættelser skal dog være adskilte.
Dette betyder at den efterfølgende uafhængige værdiansæt-
telse kan foretages af den samme uafhængige vurderingsper-
son, som foretager den endelige værdiansættelse, jf. § 6.
Den efterfølgende uafhængige værdiansættelse, jf. § 8, vil
tage udgangspunkt i dét materiale, som er anvendt ved den
endelige værdiansættelse, jf. § 6.
Værdiansættelsen foretages så snart det er praktisk muligt.
Erfaringerne fra de eksisterende afviklingsordninger viser,
at en sådan værdiansættelse tager mindst 2-3 måneder. Dette
vil afhænge af den pågældende virksomheds eller enheds
størrelse og kompleksitet.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at hvis det ved den efter-
følgende værdiansættelse, jf. stk. 3, vurderes, at virksomhe-
dens eller enhedens nettoværdier er højere sammenlignet
med den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finan-
siel Stabilitet øge værdien af de fordringer fra kreditorer el-
ler ejere af relevante kapitalinstrumenter, der er blevet ned-
skrevet i medfør af §§ 17 eller 24, eller instruere et broinsti-
tut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage
en yderligere betaling af vederlag for overtagne aktiver, ret-
tigheder eller forpligtelser til virksomheden eller enheden,
eller for overtagne ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.
Viser den efterfølgende værdiansættelse, jf. stk. 3, at virk-
somhedens eller enhedens nettoværdi er lavere end den mid-
lertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet
foretage yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre
afviklingen af virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede
stk. 5. Dette kan for eksempel være gennemførelse af yderli-
gere nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalin-
strumenter eller yderligere bail-in. Det kan desuden være en
nedsættelse af vederlaget for aktiver, rettigheder eller for-
pligtelser overført til et broinstitut eller et porteføljeadmini-
strationsselskab, hvor der i givet fald må foretages en regu-
lering af de forpligtelser, der var i virksomheden eller enhe-
den på nedskrivnings- eller konverteringstidspunktet.
Justeringer skal foretages i overensstemmelse med kon-
kursordenen, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.
Til § 8
Forslaget til § 8 gennemfører dele af artikel 74 i BRRD.
Der skal efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne fore-
tages en sammenligning mellem den behandling, kapitaleje-
re og kreditorer faktisk har fået, og den behandling, de ville
have fået ved konkursbehandling, jf. det foreslåede stk. 1.
Hvis det fastslås, at kapitalejere og kreditorer har modtaget
et mindre beløb til afregning af deres fordringer end det, de
ville have modtaget ved konkursbehandling, har de ret til at
få differencen udbetalt fra Afviklingsformuen, jf. § 49.
Finansiel Stabilitet sikrer, at der foretages en sådan vær-
diansættelse snarest muligt efter iværksættelse af afviklings-
foranstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal således foranle-
dige værdiansættelsen igangsat, så snart det er praktisk mu-
ligt. Dette vil fx afhænge af de iværksatte afviklingsforan-
staltninger og evt. tid til udpegelsen af vurderingspersoner.
Værdiansættelsen skal i medfør af det foreslåede stk. 2 in-
deholde en opdeling af kreditorerne i klasser i overensstem-
melse med deres placering i konkursordenen, jf. kapitel 10 i
konkursloven og dette lovforslags § 13, og et skøn over den
behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer ville
have kunnet forvente at få, hvis virksomheden eller enheden
tages under konkursbehandling. Dette skal sammenholdes
med den behandling, kapitalejere og kreditorer har modtaget
i forbindelse med afviklingen. Ved restrukturering eller af-
vikling af et realkreditinstitut skal der i denne værdiansæt-
telse tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v.
En vurdering af aktiver og passiver i tilfælde af, at en
virksomhed eller enhed var gået konkurs i stedet, er behæf-
tet med nogen usikkerhed. Eventuelle krav anmeldt i en pro-
klama-periode medtages således ikke i opgørelsen. Med
henblik på at sikre en ensartet værdiansættelsesmetode for
virksomhedens eller enhedens aktiver ved en konkurs skal
værdiansættelsen som udgangspunkt beregnes skematisk på
grundlag af aktivernes bogførte værdi. Det er tanken, at der
42
skal fastsættes procentnedslag for de enkelte aktivtyper sva-
rende til den metode, som er blevet anvendt ved en Bank-
pakke III værdiansættelse i Danmark. Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) skal udarbejde udkast til tek-
niske standarder om værdiansættelsen i forbindelse med
konkurs, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 9.
Værdiansættelsen, jf. § 8, svarer til den værdiansættelse
som blev anvendt under Bankpakke III, hvor aktiverne blev
overdraget til Finansiel Stabilitet til umiddelbare overdragel-
sesværdier.
Værdiansættelsen ved konkursbehandling skal i medfør af
det foreslåede stk. 3 tage udgangspunkt i, at virksomheden
eller enheden under afvikling ville havde været konkursbe-
handlet på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne
blev iværksat, og at afviklingsforanstaltningerne ikke var
blevet iværksat. Ved værdiansættelsen skal der ses bort fra
enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte til virksomhe-
den eller enheden under afvikling, jf. nærmere bemærknin-
gerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksom-
hed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond
for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v.
og ligningsloven.
Kommissionen skal i medfør af artikel 45, stk. 15, litra a, i
BRRD udstede bindende tekniske standarder om værdian-
sættelsen af aktiver og passiver. I medfør af det foreslåede §
9 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere reg-
ler herom, hvor Kommissionens standarder vil blive inddra-
get.
Til § 9
Forslaget til § 9 gennemfører dele af artikel 36, 45, 49 og
74 i BRRD.
Med den foreslåede § 9 bemyndiges erhvervs- og vækst-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om metodologien
for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i virk-
somheden eller enheden, adskillelsen af den endelige vær-
diansættelse, jf. §§ 6 og 7, og den efterfølgende værdiansæt-
telse, jf. § 8. Heri skal også fastsættes regler om vurderingen
af derivater.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges herved des-
uden til at fastsætte nærmere regler om den midlertidige
værdiansættelse, jf. § 7, herunder for beregning og medreg-
ning af bufferen, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt.
Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede reguleringsmæssige
tekniske standarder om værdiansættelsen og adskillelsen af
værdiansættelserne, jf. artikel 36, stk. 15. Kommissionen
skal ligeledes efter forslag fra EBA udstede bindende tekni-
ske standarder om metoder og principper for værdiansættel-
se af passiver hidrørende fra derivater, jf. artikel 49, stk. 5.
Endvidere skal Kommissionen fastsætte nærmere regler om
beregningen af en buffer i den midlertidige værdiansættelse.
Endelig skal Kommissionen udstede reguleringsmæssige
tekniske standarder om værdiansættelsen til brug for at vur-
dere den behandling, som ejere af ejerskabsinstrumenter og
kreditorer ville have modtaget ved konkurs. Disse standar-
der skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på
bekendtgørelsesniveau.
Til § 10
Forslaget til § 10 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.
I henhold til det foreslåede stk. 1 skal værdiansættelserne i
medfør af §§ 6 og 8 som udgangspunkt forestås af én uaf-
hængig vurderingsperson. Uafhængighedsvurderingen vil
bl.a. afhænge af vurderingspersonens eventuelle forhold til
væsentlige kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller
enheden. Ved uafhængighed forstås blandt andet, at ved-
kommende ikke må have væsentlige interesser i fællesskab
med eller mod offentlige myndigheder og Finansiel Stabili-
tet, den pågældende virksomhed eller enhed samt kapiteleje-
re og kreditorer. Der er ikke tale om uafhængighedskravet i
revisorloven. Derimod arbejder Kommissionen på at udste-
de bindende tekniske standarder om uafhængighedskravet.
Da der kan opstå situationer primært for de største danske
penge- og realkreditinstitutter, hvor det kan være vanskeligt
at finde én uafhængig person, gives der med 2. pkt. mulig-
hed for, at Finansiel Stabilitet til brug for værdiansættelsen
af aktiver og passiver kan udpege to vurderingspersoner,
som enten hver for sig eller i forening anses for at opfylde
uafhængighedskravet. Ved at de i forening anses som væ-
rende uafhængige skal forstås, at de to udpegede kan supple-
re hinanden, herunder ved at de eventuelle forhold der gør,
at vurderingspersonerne ikke opfylder uafhængighedskravet
enkeltvis, ikke er overlappende. Finansiel Stabilitet vurde-
rer, hvorvidt uafhængighedskravet må anses for opfyldt for
de to tilsammen.
Vurderingspersonen kan antage medhjælp.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at, for så vidt angår pen-
ge- og realkreditinstitutter, hvor der gælder en særlig certifi-
ceringsordning for revisorer, jf. § 199, stk. 13, i lov om fi-
nansiel virksomhed, skal vurderingspersonen eller -perso-
nerne være certificeret af Finanstilsynet.
Der gælder ikke tilsvarende regler for revisorer i fonds-
mæglerselskaber I. Det vil i sådanne tilfælde være op til Fi-
nansiel Stabilitet at sikre, at en udpeget vurderingsperson
har de nødvendige kvalifikationer og den fornødne uafhæn-
gighed.
Med det foreslåede stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækst-
ministeren til at fastsætte nærmere regler om udpegningen af
vurderingspersoner samt betingelserne for, at en vurderings-
person anses for uafhængig.
Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede bindende tekniske
standarder om kravet om uafhængighed. Disse standarder
skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på be-
kendtgørelsesniveau.
Til § 11
Bestemmelsen gennemfører artikel 36, stk. 13, 2. pkt., og
dele af artikel 85 i BRRD.
43
Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at værdiansættel-
serne i medfør af §§ 6 og 7 ikke kan være genstand for sær-
skilt domstolsprøvelse, men i givet fald alene kan prøves
sammen med de iværksatte afviklingsforanstaltninger.
Enhver kapitalejer,kreditor eller tredjepart som berøres af
afviklingsforanstaltninger truffet af Finansiel Stabilitet, kan
indbringe dette for domstolene i overensstemmelse med
retsplejelovens regler herom.
En indbringelse af Finansiel Stabilitets iværksættelse af
afviklingsforanstaltning for domstolene har efter almindeli-
ge retsprincipper ikke opsættende virkning, medmindre
domstolene konkret bestemmer andet. Når betingelserne for
at iværksætte afviklingsforanstaltninger er opfyldt, er der en
formodning for, at der er sådanne offentlige interesser ved
foranstaltningerne, at det ikke vil være i offentlighedens in-
teresse, at sagen tillægges opsættende virkning.
Finansiel Stabilitet kan derfor iværksætte afviklingsforan-
staltningerne omgående. Dette skal også ses i lyset af, at når
virksomheden eller enheden først er konstateret nødlidende
eller forventeligt nødlidende, er der almindeligvis kun gan-
ske kort tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at
bevare de resterende værdier i virksomheden eller enheden.
Skulle domstolene komme frem til, at Finansiel Stabilitet
har truffet en fejlagtig beslutning eller foranstaltning, vil
retsmidlet som udgangspunkt være erstatning for eventuelt
tab. Dette skal ses i lyset af, at der som udgangspunkt vil
være tale om foranstaltninger, der, når de er gennemført, vil
være vanskelige eller umulige at føre tilbage. Erstatningen
betales af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den efterfølgende
værdiansættelse, jf. § 8, der vurderer, om kreditorer faktisk
er blevet dårligere stillet end ved konkurs, domstolsprøves.
Til kapitel 4
Til § 12
Med bestemmelsen gennemføres artikel 31 og 34 i BRRD.
Når Finansiel Stabilitet i medfør af § 4, stk. 1, og for
eventuelt et tilknyttet holdingselskab eller finansieringsinsti-
tut, jf. § 1, stk. 2 og 3, konstaterer, at afviklingsbetingelserne
er opfyldt, vurderer Finansiel Stabilitet hvilke afviklings-
værktøjer og andre afviklingsforanstaltninger, der i den kon-
krete situation er bedst egnet til afvikling af virksomheden
eller enheden under iagttagelse af afviklingsmålene, jf. § 5.
De såkaldte afviklingsværktøjer, som Finansiel Stabilitet
får til rådighed i medfør af lovforslagets §§ 19-28 er:
– Virksomhedssalg
– Broinstitut
– Adskillelse af aktiver
– Bail-in
Desuden har Finansiel Stabilitet mulighed for at iværksæt-
te en række andre foranstaltninger, herunder at tage kontrol
med virksomheden eller enheden, jf. § 15, indsætte en admi-
nistrator, jf. § 16, nedskrive og konvertere kapitalinstrumen-
ter, jf. § 17, og foretage indgreb i kontrakter, jf. §§ 30-40
m.v.
Finansiel Stabilitet vurderer, hvilke afviklingsforanstalt-
ninger der er bedst egnede i det konkrete tilfælde ud fra hen-
synet til offentlighedens interesse, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Der
henvises til bemærkningerne til § 5 for yderligere herom. Fi-
nansiel Stabilitet kan vurdere, at afviklingsforanstaltninger-
ne kun skal gennemføres på en del af virksomhedens eller
enhedens aktiviteter og udskille en restdel til konkurs, hvis
dette opfylder afviklingsmålene bedst.
For så vidt angår realkreditinstitutter, vil valget af afvik-
lingsforanstaltninger afhænge af situationen for det konkrete
institut. Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødli-
dende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil
Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive
og konvertere instituttets kapitalinstrumenter herunder den
foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broin-
stitut og derigennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Sta-
bilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre
nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter
m.v. ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende
institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afvik-
lingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.
Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor
nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af,
hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i
det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx
være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sun-
de dele af instituttet overføres til et broinstitut eller frasæl-
ges ved et virksomhedssalg, og hvor de resterende dele vil
blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24,
stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.
Finansiel Stabilitet skal ved anvendelsen af afviklingsvær-
ktøjerne søge at minimere afviklingsomkostningerne samt
forsøge at undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for
at opnå afviklingsmålene.
Finansiel Stabilitet tilstræber at inddrage virksomhedens
eller enhedens ledelse ved vurderingen af, hvilke konkrete
afviklingsværktøjer og andre foranstaltninger, der er bedst
egnet til afviklingen. Hvor det er relevant, skal Finansiel
Stabilitet ligeledes hører medarbejderrepræsentanter. Finan-
siel Stabilitet er dog ansvarlig for den endelige beslutning
om valg af afviklingsforanstaltning.
Afviklingsforanstaltningerne kan anvendes enten hver for
sig eller i kombination, jf. det foreslåede stk. 2. Dog må ad-
skillelse af aktiver kun anvendes sammen med et eller flere
af de øvrige afviklingsværktøjer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet
skal tage udgangspunkt i den foreliggende afviklingsplan for
virksomheden eller enheden, jf. nærmere bestemmelserne
herom i forslaget til ændring af lov om finansiel virksom-
hed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for
indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og
ligningsloven. Finansiel Stabilitet er imidlertid ikke bundet
af planen, idet de konkrete forhold på afviklingstidspunktet
kan betyde, at andre foranstaltninger end dem, der fremgår
af afviklingsplanen, er bedre egnet til at opfylde afviklings-
målet.
44
Indgår virksomheden eller enheden i en koncern, anvender
Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltningerne på en måde,
der minimerer konsekvenserne for andre virksomheder eller
koncernenheder og koncernen som helhed, og minimerer
den negative indvirkning på den finansielle stabilitet i Uni-
onen og dens medlemsstater, navnlig i de lande, hvor kon-
cernen driver virksomhed. Ved indgreb i en koncern skal
lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at ind-
greb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afvik-
lingsforanstaltninger finder anvendelse.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår en række grundlæggende
principper, som Finansiel Stabilitet altid skal sikre er opfyldt
ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger.
Ved Finansiel Stabilitets valg af afviklingsværktøj efter
stk. 1 skal det således sikres, at der bæres tab i overensstem-
melse med konkursordenen, jf. dette lovforslags § 13 og
konkurslovens kapitel 10, jf. det foreslåede nr. 1. Det vil si-
ge, at ejere af ejerskabsinstrumenter og herefter efterstillede
kreditorer bærer tab først, og de simple kreditorer bærer tab
inden indskyderne omfattet af dette lovforslags § 13. Kapi-
talinstrumenter i en virksomhed, hvor kreditor har afgivet
løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæs-
sigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i over-
ensstemmelse med det afgivne løfte.
I forbindelse med en restrukturering eller afvikling af en
nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller en-
hed vil der i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 og 7 indgå en
opdeling af virksomhedens eller enhedens passiver i forhold
til deres placering ved en konkursbehandling af virksomhe-
den eller enheden. Derved kan tabene placeres i overens-
stemmelse med konkursordenen, således at efterstillede kre-
ditorer tager tab før simple og foranstillede kreditorer, og
dermed omvendt at foranstillede kreditorer har dækning for
deres krav forud for simple kreditorer og efterstillede kre-
ditorer.
Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut
skal der desuden tages højde for reglerne i lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v.
Ejerne af ejerskabsinstrumenter vil tage de første tab, som
følge af, at værdien af fx deres aktier oftest vil være nul.
Den nærmere håndtering af ejerskabsinstrumenterne afhæn-
ger af de konkrete afviklingsforanstaltninger.
I medfør af det foreslåede nr. 2 fremgår, at det er et krav,
at ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville
være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var ble-
vet taget under konkursbehandling. Dette vurderes ved vær-
diansættelserne i medfør af det foreslåede kapitel 3, og kre-
ditoren har krav på at modtage kompensation i medfør af det
foreslåede § 49, såfremt en kreditor er blevet påført større
tab end ved konkursbehandling af virksomheden.
Der skal heri indgå, hvordan virksomheden eller enheden
vurderedes at ville være behandlet ved konkursen, herunder
fx i forhold til realkreditinstitutter den afviklingsordning,
der findes i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.
Det er tillige et krav i medfør af det foreslåede nr. 3, at
kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet
er fastsat i dette lovforslag. Udgangspunktet er i overens-
stemmelse med behandlingen af kreditorer ved konkurs. I
forhold til bail-in er der gjort undtagelser i medfør af § 25,
hvorved der ikke kan gennemføres bail-in på visse forplig-
telser. Dermed vil der bl.a. i medfør heraf kunne ske forskel-
lig behandling af kreditorer inden for samme klasse. Det er
fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab
end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden.
Derudover er det et krav, jf. det foreslåede nr. 4, at Finan-
siel Stabilitet som udgangspunkt udskifter bestyrelsen og di-
rektionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvik-
ling. Konkrete forhold kan gøre, at dette udgangspunkt fra-
viges, hvis det fx anses for nødvendigt helt eller delvist at
beholde hele eller dele af bestyrelsen eller direktionen for at
nå afviklingsmålene, jf. § 5, eller hvis der er tale om et le-
delsesmedlem, der er indsat i genopretnings- eller afvik-
lingsfasen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor-
vidt udgangspunktet skal fraviges.
Det er vigtigt, at bestyrelsen og direktionen i den virksom-
hed eller enhed, der er under afvikling, yder al den støtte,
der er nødvendig, for at Finansiel Stabilitet kan nå afvik-
lingsmålene. Det forventes derfor, at bestyrelsen og direkti-
onen står til rådighed for Finansiel Stabilitet og administra-
tor med henblik på at nå afviklingsmålene, jf. § 5.
Endelig fremgår det af det foreslåede nr. 5, at Finansiel
Stabilitet skal sikre, at dækkede indskud, jf. definitionen i
det foreslåede § 2, nr. 7, er beskyttet, jf. lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning.
Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne skal Fi-
nansiel Stabilitet holde for øje, om der er tale om foranstalt-
ninger, som kan anses som værende statsstøtte, og i bekræf-
tende fald skal der ske underretning til Kommissionen efter
reglerne herom. Anmeldelse til Kommissionen vil i givet
fald ske i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet.
Med det foreslåede stk. 5 præciseres det, at i det omfang,
afviklingsforanstaltninger vil medføre, at kreditorer lider
tab, eller at deres fordringer konverteres, skal Finansiel Sta-
bilitet sikre, at den egentlige kernekapital og kapitalinstru-
menter tager tabene først, således at ejerskabsinstrumenter-
ne, fx aktiekapital, annulleres eller overtages i henhold til §
44, og relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 ned-
skrives eller konverteres umiddelbart inden eller samtidig
med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen. Bestemmel-
sen skal således medvirke til at sikre, at tab placeres i over-
ensstemmelse med konkursordenen.
I medfør af det foreslåede stk. 6 er det erhvervs- og vækst-
ministeren, der træffer beslutning om valg af afviklings-
værktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med sy-
stemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 og 310 i lov
om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en
flerhed af virksomheder er nødlidende og skal afvikles, og
det kan have systemisk betydning.
45
Til § 13
§ 13 gennemfører artikel 108 i BRRD.
Bestemmelsen indeholder en fravigelse af konkursorde-
nen, jf. konkurslovens kap. 10, når en virksomhed omfattet
af § 1, stk. 1, skal konkursbehandles. Ændringen indeholder
således en generel fravigelse af konkursordenen ved kon-
kursbehandling af en virksomhed, men har ligeledes betyd-
ning ved anvendelse af reglerne i dette lovforslag, hvor det
blandt andet skal sikres, at kreditorer ikke påføres større tab,
end de ville være blevet, hvis virksomheden i stedet var ble-
vet taget under konkursbehandling.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at krav, som er opstået
som følge af udbetalinger fra Garantiformuen, og som Ga-
rantiformuen kan anmelde i konkursboet, betales umiddel-
bart efter afgifter angivet i § 96 i konkursloven. Når Garan-
tiformuen således har udbetalt midler til indskyderne, hvor-
efter den indtræder i indskydernes krav på virksomheden, er
kravet dækket før de simple kreditorer, jf. konkurslovens §
97, og de ikke-dækkede indskud, jf. stk. 2 i nærværende be-
stemmelse.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at indskud i virksomhe-
den fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små og
mellemstore virksomheder, der på grund af beløbsmaksime-
ringen i lov om en indskyder- og investorgarantiordning §§
9 og 10 ikke dækkes af Garantiformuen, betales efter krav i
medfør af det foreslåede stk. 1 og umiddelbart før fordringer
i medfør af konkurslovens § 97. Tilsvarende gælder for be-
løb, der grundet beløbsmaksimeringen i en anden indskyder-
garantiordning efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(DGSD) ikke dækkes af en sådan. Dette følger af § 3, stk. 2.
Begreberne mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder er defineret i den foreslåede § 2, nr. 15, og
skal forstås som virksomheder, der opfylder kriterierne i
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen
af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med
en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en
årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gæl-
dende regler være omfattet.
De omfattede fordringer er de krav, som ikke er blevet
dækket af en indskydergaranti, jf. DGSD, begrundet i, at be-
løbet overstiger garantiordningens dækningsmaksimum,
hvilket typisk vil være den del af et indlån, som overstiger
EUR 100.000, og som derfor ikke dækkes af garantiordnin-
gen.
Bestemmelsen indebærer, at sådanne fordringer får for-
rang for konkursboets simple kreditorer efter konkurslovens
§ 97.
Til § 14
§ 14 gennemfører dele af artikel 86 i BRRD.
Af forslaget til stk. 1 følger en forpligtelse for skifteretten
til at underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, inden
den kan fremme en anmodning om konkurs- eller rekon-
struktionsbehandling. Hvis skifteretten modtager en begæ-
ring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af en virk-
somhed eller enhed omfattet af loven, skal skifteretten un-
derrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.
Finansiel Stabilitet har herefter 7 dage til at vurdere, om
der skal træffes afviklingsforanstaltninger over for virksom-
heden eller enheden. Hvis dette er tilfældet, kan virksomhe-
den eller enheden ikke tages under konkurs- eller rekon-
struktionsbehandling, medmindre det er som led i gennem-
førelse af afviklingsforanstaltninger. Hvis Finansiel Stabili-
tet ikke inden for 7 dage efter skifterettens underretning
meddeler skifteretten, at der skal træffes afviklingsforan-
staltninger overfor virksomheden eller enheden, eller med-
deler Finansiel Stabilitet skifteretten, at Finansiel Stabilitet
ikke vil træffe afviklingsforanstaltninger, kan skifteretten
fremme behandlingen af begæringen.
Det er ikke et krav, at Finansiel Stabilitet har truffet afvik-
lingsforanstaltningerne inden for fristen på 7 dage. Finansiel
Stabilitet skal påregne at gøre det. Skulle ændrede forhold
gøre, at Finansiel Stabilitet efter at have meddelt skifteret-
ten, at der vil blive truffet afviklingsforanstaltninger, finder
ud af, at der ikke kan eller vil blive truffet afviklingsforan-
staltninger alligevel, fx fordi afviklingsbetingelserne ikke er
opfyldt, jf. det foreslåede § 4, meddeler Finansiel Stabilitet
dette til skifteretten.
Med det foreslåede stk. 2 kan der ikke indledes konkurs-
eller rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller en-
heden uden Finansiel Stabilitets samtykke, såfremt Finansiel
Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger, eller Fi-
nansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling,
jf. § 4, er opfyldt. Herved forhindres det, at der kan indledes
konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod en virksom-
hed eller enhed under afvikling eller en virksomhed eller en-
hed, som opfylder afviklingsbetingelserne, men hvor der ik-
ke er truffet afviklingsforanstaltninger endnu, uden Finan-
siel Stabilitets samtykke. Bestemmelsen omfatter således
både situationen, hvor Finansiel Stabilitet har iværksat af-
viklingsforanstaltninger, men også tidspunktet, hvor det er
konstateret, at afviklingsbetingelserne i medfør af § 4 er op-
fyldte, men hvor der endnu ikke er truffet afviklingsforan-
staltninger.
Formålet er at sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemfø-
re den mest hensigtsmæssige afvikling af virksomheden el-
ler enheden, og ikke bliver forhindret af, at der indgives
konkursbegæring mod virksomheden eller enheden med
henblik at intervenere i Finansiel Stabilitets behandling.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitets
iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også kan statue-
re fristdag i medfør af § 1 i konkursloven. Udgangspunktet i
§ 1 i konkursloven er, at fristdagen er det tidligste af følgen-
de tidspunkter:
1. Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
2. Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles
efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om
skifte af dødsboer.
46
3. Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsop-
løsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis
skifteretten inden 3 måneder efter denne beslutning
modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller
konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbe-
handling eller afsiger konkursdekret.
Fristdagen har betydning for, hvornår konkurslovens fri-
ster for omstødelse af dispositioner foretaget op til den på-
gældende rekonstruktions- eller konkursbehandling skal reg-
nes fra.
Med lovforslaget gives Finansiel Stabilitet mulighed for at
anvende en række foranstaltninger, der skal sikre den bedst
mulige restrukturering eller afvikling til opnåelse af afvik-
lingsmålene. Der vil ikke i alle situationer ske en konkursbe-
handling af eventuelle resterende dele af den nødlidende
virksomhed eller enhed efter en restrukturering, idet restruk-
turering også kan ske i den pågældende juridiske enhed selv.
Der kan dog være situationer, hvor valget af afviklingsfor-
anstaltningerne resulterer i, at resterne af den nødlidende
virksomhed skal konkursbehandles.
I sådanne situationer er det hensigtsmæssigt, at der findes
tilsvarende fristdagsregler. Det foreslås derfor, at Finansiel
Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også
kan konstituere fristdag, når den pågældende virksomhed el-
ler enhed tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehand-
ling inden for 3 måneder efter dette tidspunkt. Det relevante
tidspunkt er, når Finansiel Stabilitet træffer beslutning om
iværksættelse af den eller de første afviklingsforanstaltnin-
ger, jf. § 12, over for virksomheden eller enheden under af-
vikling.
Derved vil omstødelsesfristerne, der regnes fra fristdagen,
skulle regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden eller en-
heden blev taget under restrukturering eller afvikling af Fi-
nansiel Stabilitet, og giver dermed kurator bedre mulighed
for at undersøge og evt. omstøde forhold op til virksomhe-
dens sammenbrud.
Til § 15
Bestemmelsen gennemfører artikel 72 i BRRD.
For at sikre, at afviklingsforanstaltningerne iværksættes
og gennemføres i virksomheden eller enheden under afvik-
ling, kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol over virksomhe-
den eller enheden, jf. det foreslåede stk. 1. Finansiel Stabili-
tet vil herigennem have alle de beføjelser, der er tillagt kapi-
talejerne og bestyrelse forud for afviklingen. Finansiel Sta-
bilitet vil derigennem kunne varetage virksomhedens eller
enhedens aktiviteter og tjenesteydelser i overensstemmelse
med de fastsatte afviklingsforanstaltninger, samt forvalte og
afhænde aktiver og ejendomme tilhørende virksomheden el-
ler enheden. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng
med afviklingsprincippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 4,
hvorefter bestyrelse og direktion i virksomheden eller enhe-
den som udgangspunkt skal udskiftes.
Stemmerettigheder knyttet til ejerskabsinstrumenter i virk-
somheden eller enheden under afvikling kan således ikke
udøves af kapitalejerne i afviklingsperioden, hvis Finansiel
Stabilitet tager kontrollen. Dette gælder også i de tilfælde,
hvor der ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter,
jf. § 17, eller konvertering af forpligtelser til egenkapital ved
bail-in, jf. § 24, er kommet nye ejere. Det er i disse tilfælde
fortsat centralt, at Finansiel Stabilitet har kontrol over virk-
somheden eller enheden under afvikling med henblik på at
kunne gennemføre den forudsatte afvikling og returnere
virksomheden eller enheden til markedet igen. Kontrollen
opretholdes således i den periode, hvor dette er nødvendigt
for gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne.
Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen over virk-
somheden eller enheden under afvikling, overtager Finansiel
Stabilitet samtidig ansvaret for de pligter, ledelsen har i
medfør af lovgivningen, fx pligten til at aflægge årsregn-
skab. Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen enten di-
rekte eller indirekte, vil den samtidig kunne afsætte bestyrel-
sen. Dette skal registreres i Erhvervsstyrelsen, jf. regler fast-
sat i medfør af stk. 3, således at det for omverdenen bliver
tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden.
Den kontrol, der kan udøves i henhold til stk. 1, kan udø-
ves enten direkte af Finansiel Stabilitet eller indirekte af en
eller flere personer, der udpeges af Finansiel Stabilitet, jf.
det foreslåede stk. 2. Ved indirekte kontrol forstås udpegel-
sen af en administrator, jf. § 16.
I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af kon-
trollen i medfør af stk. 1 og 2, herunder om registrering af
overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere be-
styrelse og kapitalejerne. Det skal herigennem sikres, at der
sker den nødvendige registrering, således at offentligheden
ved, hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomhe-
den eller enheden. Af reglerne skal også fremgå, hvordan
Finansiel Stabilitets kontrol afsluttes, og dermed overgår til
ejerne og bestyrelse, samt registreringen heraf.
Til § 16
Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i BRRD og vedrø-
rer Finansiel Stabilitets mulighed for at udpege en admini-
strator til at overtage de opgaver, som tidligere lå hos kapi-
talejerne og bestyrelsen i en virksomhed eller enhed under
afvikling. Administratoren overtager dermed kapitalejernes
og bestyrelsens opgaver i afviklingsperioden.
Såfremt der er tale om en virksomhed eller enhed, der er
en del af en koncern, og hvis mere end en afviklingsmyndig-
hed agter at udpege en administrator for denne virksomhed
eller enhed, vurderer Finansiel Stabilitet sammen med de
øvrige afviklingsmyndigheder, om det er mere hensigtsmæs-
sigt at udpege én og samme administrator for alle de berørte
virksomheder eller enheder med henblik på at fremme løs-
ninger, der kan genoprette de berørte virksomheders eller
enheders soliditet.
Det foreslås med stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan udpege
en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en
virksomhed eller enhed, som er under afvikling. Til brug
herfor vil administratoren have alle de beføjelser, der er til-
lagt kapitalejere og bestyrelse i virksomheden eller enheden.
47
Ved udpegningen af en administrator skal Finansiel Stabili-
tet offentligøre dette på den pågældende virksomheds eller
enheds hjemmeside af hensyn til gennemsigtighed for kun-
derne, kreditorer m.v., jf. også § 50. Der skal samtidig ske
underretning af Erhvervsstyrelsen om udpegelsen af hensyn
til registrering heraf, således at det for omverdenen bliver
tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden.
De nærmere regler herom skal fastsættes i medfør af det
foreslåede stk. 6.
Administratorens opgave er fremfor alt at udøve sine be-
føjelser til at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstalt-
ningerne i henhold til Finansiel Stabilitets beslutning herom
og derved fremme opfyldelsen af afviklingsmålene, jf. § 5,
under hensyntagen til offentlighedens interesser. Admini-
stratoren er under Finansiel Stabilitets instruks.
Opfyldelse af afviklingsmålene og iværksættelse af Finan-
siel Stabilitets beslutning om afviklingsforanstaltninger har
forrang frem for enhver anden ledelsesopgave i henhold til
virksomhedens eller enhedens vedtægter eller anden regule-
ring i tilfælde af uoverensstemmelse mellem opgaverne.
Som led i sine beføjelser vil administrator således kunne
foranledige en kapitaludvidelse, omorganisere ejerforholde-
ne i virksomheden eller enheden, eller indgå en privat aftale
med en anden virksomhed eller enhed, der er finansielt og
organisatorisk sundt, om overtagelse.
Omkostninger forbundet med administratoren afholdes i
overensstemmelse med § 29.
Det følger af stk. 2, at administrator skal have de nødven-
dige kvalifikationer samt den fornødne viden til at kunne va-
retage opgaven. Hvilke konkrete kvalifikationer og kompe-
tencer, der er nødvendige, vil afhænge af den konkrete situa-
tion, men givet at administrator bl.a. overtager bestyrelsens
funktion, vil det være en blandt flere betingelser, at admini-
strator opfylder krav svarende til § 64 i lov om finansiel
virksomhed, som vedrører krav til bestyrelsesmedlemmer i
finansielle virksomheder, set i forhold til den opgave, admi-
nistratoren skal løse. Det er Finansiel Stabilitet, der vurde-
rer, hvornår kravene til kvalifikationer opfyldes.
Administratoren kan desuden, hvor der konkret vurderes
at være behov herfor, herunder fx hvis ikke administratoren
har mulighed for at trække på de nødvendige ressourcer el-
ler viden i den pågældende virksomhed eller enhed under af-
vikling, antage fornøden medhjælp. Omkostninger hertil af-
holdes også i overensstemmelse med § 29.
I medfør af stk. 3 udøver administratoren sine beføjelser
under Finansiel Stabilitets kontrol.
Finansiel Stabilitet kan derfor fastsætte begrænsninger for
administrators råderum eller kræve, at visse af administrato-
rens handlinger skal forhåndsgodkendes af Finansiel Stabili-
tet, ligesom Finansiel Stabilitet til enhver tid kan afsætte ad-
ministratoren.
Det foreslås endvidere med stk. 3, at administrator skal af-
rapportere til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller
enhedens økonomiske og finansielle situation og om de
handlinger, administratoren påtænker og har udført i forbin-
delse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske ved begyn-
delsen og ved afslutningen af sit mandat, eller på anmodning
fra Finansiel Stabilitet.
Det vil i den sammenhæng være naturligt, at Finansiel
Stabilitet stiller krav om løbende afrapportering fra admini-
strator for på den måde at kunne følge med i gennemførel-
sen af afviklingsforanstaltningerne.
Det bør i den sammenhæng tilstræbes, at den daglige le-
delse står til rådighed for administrator til brug for dennes
virke, herunder bistår med oplysninger om virksomhedens
eller enhedens økonomiske og finansielle situation til brug
for afrapportering til Finansiel Stabilitet efter stk. 3.
En administrator udpeges for en periode på op til et år ad
gangen, jf. det foreslåede stk. 4. Baggrunden herfor er, at
gennemførelsen af de relevante afviklingsforanstaltninger
forventes foretaget inden for en kort tidshorisont. Perioden
kan undtagelsesvist fornyes, når gennemførelsen af afvik-
lingsforanstaltninger endnu ikke er tilendebragt, og virk-
somheden eller enheden derfor stadig er under afvikling.
Det er desuden en forudsætning, at det fortsat vurderes at
være det bedst egnede afviklingsværktøj ud fra offentlighe-
dens interesse jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
I medfør af det foreslåede stk. 5 kan Finansiel Stabilitet
beslutte at skadesløsholde administratoren. Det skal sikre, at
der ikke gøres forskel i forhold til, hvis Finansiel Stabilitet
indsætter en bestyrelse i et datterselskab, jf. det foreslåede §
69, hvor der også kan ske skadesløsholdelse.
I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler om udpegelsen af en ad-
ministrator, dennes opgaver, samt registrering og offentlig-
gørelse heraf. Det skal herigennem sikres, at der sker den
nødvendige registrering, således at offentligheden ved,
hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomheden el-
ler enheden. I medfør af bemyndigelsen skal således blandt
andet fastsættes nærmere regler om processen og gennemfø-
relsen af den konkrete registrering af administrator, admini-
stratorens opgaver og afgrænsningen heraf samt forholdet til
Finansiel Stabilitet.
Til § 17
Forslaget til § 17 gennemfører dele af artikel 59 og 60 i
BRRD.
Med denne bestemmelse får Finansiel Stabilitet beføjelse
til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumen-
ter i en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed
eller enhed, som er omfattet af lovforslaget. Der vil både
kunne være tale om nedskrivning af det pågældende instru-
ment delvist eller til nul, og være tale om konvertering til
egentlige kernekapitalinstrumenter, eksempelvis aktiekapi-
tal.
Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstru-
menter er en forudsætning for anvendelse af bail-in, og skal
altid ske før eller samtidig med, der gennemføres bail-in.
Anvendelse af bail-in forudsætter således at alle egentlige
kernekapitalinstrumenter samt efterstillede kapitalinstru-
menter er fuldt ud nedskrevet eller konverteret. Bail-in, jf. §
24, er nedskrivning og konvertering af forpligtelser, der ikke
48
er nedskrevet eller konverteret i medfør af nærværende be-
stemmelse.
Det er en forudsætning for at foretage nedskrivning eller
konvertering af relevante kapitalinstrumenter, at de egentli-
ge kernekapitalinstrumenter, herunder aktiekapitalen, allere-
de er fuldt ud anvendt til at absorbere tab. Relevante kapital-
instrumenter omfatter hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter, jf. artikel 52 og 63 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRR), jf. definitionen i § 2, nr. 18.
Den efterstillede gæld skal absorbere tab på det tidspunkt,
hvor den udstedende virksomhed eller enhed er nødlidende
eller forventelig nødlidende, og hvor aktiekapital eller andre
egentlige kernekapitalinstrumenter allerede er tabt. Finansiel
Stabilitet skal i sådanne tilfælde og inden eller samtidig
med, at der træffes andre afviklingsforanstaltninger, nedskri-
ve de pågældende kapitalinstrumenter eller konvertere dem
til egentlige kernekapitalinstrumenter.
Det forhold, at de relevante kapitalinstrumenter skal ned-
skrives eller konverteres af Finansiel Stabilitet under fastsat-
te omstændigheder, bør almindeligvis fremgå af vilkårene
for instrumentet og af prospekter eller udbudsdokumenter,
som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med udbud
eller tegning af kapitalinstrumenterne. Fremgår dette ikke af
prospektet eller andet udbudsmateriale, er dette dog ikke til
hinder for, at Finansiel Stabilitet kan foretage nedskrivnin-
gen eller konverteringen.
Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstru-
menter, som er udstedt før ikrafttræden af denne bestemmel-
se.
Nedskrivning og konvertering i henhold til dette lovfor-
slag adskiller sig fra de nedskrivninger og konverteringer,
som kan eller skal foretages i henhold til CRR ved, at det er
Finansiel Stabilitet, som skal nedskrive og konvertere den
nødlidende virksomheds eller enheds kapitalinstrumenter.
Ved konvertering eller nedskrivning efter dette lovforslag
tilsidesættes bestyrelsens eventuelle aftalte beføjelser til at
nedskrive og konvertere.
Det må antages, at nedskrivning og konvertering i henhold
til CRR oftest allerede vil være foretaget, inden virksomhe-
den, enheden eller koncernen er konstateret nødlidende eller
forventeligt nødlidende, da de omstændigheder (triggers),
der kan udløse en sådan nedskrivning eller konvertering i
henhold CRR, normalt vil være udløst i den forudgående
genopretningsfase, jf. det foreslåede kapitel 15 a i lov om fi-
nansiel virksomhed. Er sådanne nedskrivninger allerede
foretaget vil nedskrivning eller konvertering i medfør af
denne paragraf tage udgangspunkt i tilbageværende endnu
ikke nedskrevne relevante kapitalinstrumenter.
Foretages der nedskrivninger eller konvertering i medfør
af denne paragraf vil forudgående nedskrivninger i medfør
af CRR anses som værende permanente, og disse kan ikke
efterfølgende opskrives, selv om de enkelte aftalegrundlag
skulle tillade dette.
Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstru-
menter skal respektere princippet om, at ingen kreditorer må
påføres større tab, end hvis virksomheden i stedet var taget
under konkursbehandling.
I forslaget til stk. 1 fastslås, at Finansiel Stabilitet skal
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, når
en virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetingelserne i
§ 4. Det fremgår af det foreslåede § 12, stk. 5, at forinden
der kan træffes afviklingsforanstaltninger, hvorefter ikke-ef-
terstillede kreditorer m.fl. vil lide tab, skal der ske nedskriv-
ning eller konvertering i medfør af denne bestemmelse.
I forhold til grænseoverskridende koncerner vil Finansiel
Stabilitet forud for en evt. nedskrivning eller konvertering af
kapitalinstrumenter, når der er tale om en virksomhed eller
enhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, skulle foretage
en koordinering og fælles konstatering med de øvrige an-
svarlige myndigheder.
Hvis en virksomhed eller enhed har behov for ekstraordi-
nær offentlig finansiel støtte, jf. nærmere herom i bemærk-
ningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virk-
somhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og ligningsloven, kan der i medfør af Unionens stats-
støtteregler ligeledes være krav om, at relevante kapitalin-
strumenter skal nedskrives eller konverteres. Dette ville
skulle fastlægges nærmere i forbindelse med etableringen af
den eventuelle pågældende støtte.
Det fastslås i det foreslåede stk. 2, at beføjelsen til at ned-
skrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter kan
udøves enten uafhængigt af øvrige afviklingsforanstaltnin-
ger eller sammen med en anden afviklingsforanstaltning, når
betingelserne for afvikling er opfyldt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet,
inden der sker nedskrivning eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter, skal sikre, at der foretages en værdian-
sættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver
i overensstemmelse med kapitel 3. Denne værdiansættelse
danner grundlag for beregningen af den nedskrivning, der
skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter for at
dække tab, og den konvertering, der skal anvendes på de re-
levante kapitalinstrumenter for at rekapitalisere virksomhe-
den eller enheden.
Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at nedskrivningen eller
konverteringen skal foretages i overensstemmelse med den
rækkefølge, som instrumenterne ville have båret tab, hvis
virksomheden eller enheden var taget under konkursbehand-
ling. Bestemmelse fastslår det overordnede afviklingsprincip
om, at tab skal bæres i overensstemmelse med konkursorde-
nen, jf. det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.
Egentlig kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finan-
siel virksomhed, nedskrives således fuldt ud før hybrid ker-
nekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksom-
hed. Ligeledes skal egentlig kernekapital og hybrid kerneka-
pital være fuldt ud nedskrevet, før den supplerende kapital,
jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, kan ned-
49
skrives. Sådanne kapitalinstrumenter, hvor kreditor har afgi-
vet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkurs-
mæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i
overensstemmelse med det afgivne løfte.
Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af relevante
kapitalinstrumenter, når kapitalinstrumenterne anvendes til
at absorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for
nedskrivning eller konvertering er opfyldt, men hvor en
virksomhed eller enhed efter fuld nedskrivning af den egent-
lige kernekapital og evt. dele af de relevante kapitalinstru-
menter fortsat har yderligere kapitalinstrumenter tilgænge-
lig, der kan anvendes til rekapitalisering af en virksomhed
eller enhed, kan en konvertering anvendes. Det er således
kun den andel af de relevante kapitalinstrumenter, som an-
vendes til rekapitalisering, hvor der kan ske en konvertering
af de relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapita-
linstrumenter. Ovenstående afspejler konkursordenen og
sikrer, at ingen ejere af kapitalinstrumenter ved en nedskriv-
ning/konvertering af de pågældende kapitalinstrumenter kan
stilles dårligere end ved konkurs. Der henvises desuden til
bemærkninger til det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.
Til § 18
Forslaget til § 18 gennemfører dele af artikel 60 i BRRD.
Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at en nedskrivning af de
relevante kapitalinstrumenter efter § 17 anses som endelig,
hvorfor nedbringelsen af hovedstolen er permanent, og der
betales ikke anden kompensation til ejere af de relevante ka-
pitalinstrumenter end i de situationer, hvor de relevante ka-
pitalinstrumenter konverteres til egentlige kernekapitalin-
strumenter.
Foretages nedskrivningen eller konverteringen på bag-
grund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører
skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansæt-
telse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet regulere
den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så
disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midler-
tidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverterin-
gen således først være endelig, når nedbringelsen af hoved-
stolen på de relevante kapitalinstrumenter er baseret på den
endelige værdiansættelse. Effektueringen af eventuel kon-
vertering vil ske på baggrund af den endelige værdiansættel-
se.
Bestemmelsen vedrører således effektueringen og endelig-
heden af beslutningen om nedskrivning eller konvertering af
relevante kapitalinstrumenter, og berører ikke kapitalejernes
ret til kompensation i medfør af § 49, hvis en efterfølgende
værdiansættelse, jf. § 8, fastslår, at de er blevet dårligere
stillet, end hvis virksomheden eller enheden var blevet kon-
kursbehandlet.
Påløbne endnu ikke betalte renter i relation til de nedskrev-
ne eller konverterede kapitalinstrumenter er et simpelt krav i
virksomheden eller enheden. Ved eksempelvis en bail-in, vil
der således også kunne gennemføres bail-in på renterne.
Eventuelt udskudte renter, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), vil ikke indgå i opgørelsen af det simple krav.
Det fastslås i stk. 2, at i de situationer, hvor Finansiel Sta-
bilitet kræver, at virksomheden eller enheden udsteder
egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante
kapitalinstrumenter, er det en forudsætning, at disse egentli-
ge kernekapitalinstrumenter er udstedt af den pågældende
virksomhed eller enhed eller, når relevant og efter godken-
delse af Finansiel Stabilitet, af moderselskabet.
Disse egentlige kernekapitalinstrumenter skal ligeledes
udstedes forud for virksomhedens eller enhedens eventuelle
udstedelse af ejerskabsinstrumenter med henblik på kapita-
lindskud ved anvendelse af offentlige stabiliseringsværktø-
jer i kapitel 8. Dette skal sikre, at der ikke sker en udvanding
af et eventuelt statsligt kapitalindskud.
Det er Finansiel Stabilitet som på baggrund af den fore-
tagne værdiansættelse fastsætter konverteringssatsen. Kon-
verteringssatsen skal repræsentere en passende kompensati-
on, og denne skal følge principperne i det foreslåede § 46.
Finansiel Stabilitet kan anvende forskellige konverterings-
satser alt efter typen af kapitalinstrument, så længe de for-
skellige konverteringssatser er i tråd med den gældende kon-
kursorden.
Til § 19
Med forslaget til § 19 gennemføres dele af artikel 38 og
39 i BRRD og omhandler brugen af virksomhedssalg. Ved
et virksomhedssalg kan Finansiel Stabilitet overdrage ejer-
skabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden
under afvikling, samt aktiver, rettigheder og forpligtelser fra
virksomheden eller enheden til tredjemand, jf. det foreslåede
stk. 1.
Virksomhedssalg vil være anvendeligt på alle virksomhe-
der eller enheder under afvikling. Det er ikke et krav for an-
vendelsen af virksomhedssalg, at den del, der overføres, kan
betegnes som en selvstændig virksomhed eller virksomheds-
del. Virksomhedssalg kan anvendes til at overdrage større
eller mindre virksomhedsområder eller aktiver m.v., og akti-
ver og rettigheder kan overføres med eller uden forpligtel-
ser, og ved koncerner kan dattervirksomheder overdrages.
Virksomhedssalg kan anvendes til at foretage flere over-
dragelser til den samme køber eller anvendes til overdragel-
ser til flere forskellige erhververe.
Overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser med
tilknyttede sikkerheder kan finde sted for eksempel i forbin-
delse med overdragelse af finansielle kontrakter, strukture-
rede finansieringer m.v. I forbindelse hermed er det afgøren-
de, at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres
større tab end ved virksomhedens eller enhedens afvikling
ved konkurs, og at kreditorer inden for samme klasse som
udgangspunkt ikke behandles forskelligt.
Virksomhedssalg kan anvendes på alle de af lovforslaget
omfattede virksomheder og enheder.
Overdragelsesbeføjelsen kan anvendes sammen med de
øvrige afviklingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for
50
så vidt angår de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan
anvende afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og
modificere aftalevilkår i forbindelse med overdragelsen.
Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller
forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvik-
ling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden,
hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er ble-
vet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foran-
staltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden
for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågæl-
dende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at le-
vere ydelser eller støtte i henhold til § 42. Det skal således
være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktivi-
teter eller ydelser, der erhverves ved overdragelsen med
henblik på at nå afviklingsmålene.
Overdragelsen til et broinstitut er udtrykkeligt ikke omfat-
tet af bestemmelsen, da dette reguleres direkte i §§ 21 og 22.
Vederlaget ved overdragelsen tilfalder den enhed eller
person, overdragelsen sker fra, jf. det foreslåede stk. 2. Det
vil sige, at ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter tilfal-
der vederlaget de pågældende ejere. Ved overdragelse af ak-
tiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheder eller en-
heder tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan
gennemføre overdragelsen uden samtykke fra kapitalejere
eller andre tredjemænd, jf. dog § 20. Det forhold, at der ikke
skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredje-
mand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen
sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel
Stabilitet skal iagttage de procedurer og regler, der fastsæt-
tes i medfør af § 47, stk. 2. Henvisningen til § 20 har til for-
mål at gøre opmærksom på Finanstilsynets tilladelser som
beskrevet i § 20.
Købers overtagelse af hele eller dele af en virksomhed el-
ler enhed under afvikling anses for at være en videreførelse
af virksomheden eller enheden under afvikling eller den del,
der overtages. Køberen kan derfor fortsætte med at udøve
enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede
i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller for-
pligtelser. Dette gælder således også for virksomheden eller
enheden, som måtte udøve retten til at levere tjenesteydelser
eller til at etablere sig i andre medlemsstater. Bestemmelsen
fastslår således, at der sker universalsuccession, og der skal
således fx ikke indhentes samtykker fra kreditorer.
På den baggrund vil køber tillige kunne fortsætte med at
udøve den ret til medlemskab af og adgang til betalings-,
clearings- og afregningssystemer, børser, investorgaranti-
ordninger og indskudsgarantiordninger, som den virksom-
hed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forudsat at
køberen opfylder medlemsskabs‑ og deltagelseskriterierne
for sådanne systemer. Desuden skal køber fortsat have sådan
adgang uanset at instituttet endnu ikke har en rating fra et
kreditvurderingsbureau, eller at denne rating ikke opfylder
de krav til rating, der kræves for at få adgang til nævnte sy-
stemer. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.
Efter stk. 4 skal overdragelsen ske på kommercielle vilkår
under hensyntagen til forholdene. Det vil sige, at overdra-
gelsen skal ske til markedspris samt på vilkår, der er sæd-
vanlige under hensyntagen til den konkrete situation, virk-
somheden eller enheden befinder sig i, og den tidsramme,
der arbejdes under. Overdragelsen skal ske i overensstem-
melse med statsstøttereglerne.
Ved fastsættelsen af vederlaget skal Finansiel Stabilitet
tage udgangspunkt i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 eller
7. Det endelige vederlag aftales mellem Finansiel Stabilitet
og den private køber. Overdragelsen skal ske hurtigt, og en
overdragelse af ejerskabsinstrumenter m.v. til køberen skal
således have øjeblikkelig retsvirkning. Vederlaget kan være
nul.
Finansiel Stabilitet skal udbyde de aktiver, rettigheder,
forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter i den pågældende
virksomhed eller enhed, som Finansiel Stabilitet agter at
overdrage, til salg, eller træffe tilsvarende foranstaltninger.
Finansiel Stabilitet fastlægger salgsdelene, herunder om der
eventuelt skal foretages en opdeling i puljer af rettigheder,
aktiver og forpligtelser.
En salgsproces skal gennemføres så transparent som mu-
ligt i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet
for at opretholde den finansielle stabilitet. Interessekonflik-
ter skal undgås, og salgsprocessen må ikke ubehørigt begun-
stige eller forskelsbehandle potentielle købere, ligesom den
ikke må give en potentiel køber en urimelig fordel. Ved gen-
nemførelsen af salgsprocessen skal der samtidig tages hen-
syn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling. Målet
med salgsprocessen er at få så høj en salgspris som muligt
for de berørte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder el-
ler forpligtelser, samtidig med at salget gennemføres hurtigt.
Ovenstående principper for udbuddet er ikke til hinder for,
at Finansiel Stabilitet kan rette henvendelse til bestemte po-
tentielle købere. En eventuel offentliggørelse af salgsproces-
sen kan udsættes i henhold til værdipapirhandelslovens reg-
ler om udsættelse af offentliggørelse af intern viden.
Finansiel Stabilitet kan desuden fravige principperne for
salgsprocessen, hvis opfyldelsen væsentligt vil skade afvik-
lingsmålene, herunder hvis det vil forårsage eller forværre
en trussel mod den finansielle stabilitet, eller det vil svække
anvendelsen af virksomhedssalget. Finansiel Stabilitet kan
således tilsidesætte kravet om en åben og transparent salgs-
proces, hvis en sådan kommerciel proces, vil svække et eller
flere af afviklingsmålene, jf. § 5. Dette vil navnlig være,
hvis Finansiel Stabilitet finder, at der består en væsentlig
trussel mod den finansielle stabilitet, og at denne er forårsa-
get eller forværres af, at den virksomhed eller enhed, der er
under afvikling, er blevet eller forventeligt bliver nødliden-
de, og at overholdelse af en procedure efter 1. pkt. efter alt
at dømme vil svække effektiviteten af virksomhedssalg med
hensyn til at imødegå truslen eller opfylde afviklingsmålet i
§ 5.
Finansiel Stabilitet gennemfører således en åben og trans-
parent salgsproces på den bedst mulige måde under de kon-
krete omstændigheder. Er der således fx åbenhed om virk-
51
somhedens eller enhedens situation, og vil yderligere offent-
liggørelse ikke påføre skade til virksomheden eller den fi-
nansielle stabilitet, kan der gennemføres et offentligt udbud.
Modsat kan Finansiel Stabilitet rette henvendelse til relevan-
te mulige købere med henblik på at gennemføre en udbuds-
proces, uden at der kommer offentlighed på det pågældende
tidspunkt om virksomhedens eller enhedens situation.
Ved overdragelse af hele eller dele af en virksomhed eller
enhed under afvikling, anses køberen for at videreføre virk-
somheden eller enheden, og kan fortsætte med at udøve enh-
ver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i
forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller for-
pligtelser. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendel-
se.
Ved køberens overtagelse af aktiver, rettigheder eller for-
pligtelser, overtager køber ligeledes adgangen til de dertil
hørende betalings-, clearings- og afregningssystemer, bør-
ser, investor- og indskudsgarantiordninger, som den virk-
somhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede.
Såfremt køberen ikke opfylder medlemskabs- eller delta-
gelseskriterierne for et bestemt betalings-, clearing- eller af-
regningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning el-
ler indskudsgarantiordning, udøves de nævnte rettigheder i
en af Finansiel Stabilitet fastsat periode på højst 24 måne-
der, som kan fornyes af Finansiel Stabilitet efter ansøgning
herom fra køberen.
Overdragelser i medfør af virksomhedssalg er underlagt
beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at Finansiel Stabilitet
med købers samtykke kan tilbageføre hele eller dele af en
gennemført overdragelse. Dette kan bl.a. blive relevant, hvis
overdragelsen er sket på grundlag af en midlertidig værdian-
sættelse, og den endelige værdiansættelsen viser, at der ikke
er overensstemmelse mellem det overførte og vederlaget, el-
ler at der er blevet overført dele, som ikke var tænkt, skulle
overdrages. Tilbageførslen vil ske ved at de pågældende
ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder samt forpligtelser
tilbageføres til de oprindelige ejere og virksomheden eller
enheden. De oprindelige ejere og virksomheden eller enhe-
den under afvikling kan ikke modsætte sig dette og har såle-
des pligt til at modtage det returnerede. På grund af den
ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de oprindelige
ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at der gen-
nemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet skal
således ved vurderingen heraf tage hensyn til, om de oprin-
delige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var ende-
lig, om der evt. er omkostninger forbundet hermed for den
oprindelige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden over-
førslen. Desuden skal der tages væsentligt hensyn til eventu-
elle kunder, der måtte blive berørt heraf.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at når hele eller dele af en
virksomhed eller enhed under afvikling overdrages, har
ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden
eller enheden og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder
eller forpligtelser ikke overføres, ikke rettigheder til eller i
tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forplig-
telser. Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit
kan beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der
i den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at
dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstru-
menter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen
kreditorer må påføres større tab, end de ville være blevet
ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.
Til § 20
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 38 og 39 i
BRRD.
Det foreslås med stk. 1, at det er en betingelse, at en køber
af ejerskabsinstrumenter efter § 19 har den eller de fornødne
tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede
forretningsaktiviteter. For eksempel hvis køber får overdra-
get indlånsvirksomhed m.v., skal køber have en tilladelse til
at drive virksomhed som pengeinstitut.
I praksis må dette forventes at ske som i dag, hvor det er
en betingelse i Finansiel Stabilitets aftale med en køber, at
køber har eller får de nødvendige godkendelser fra Finanstil-
synet, konkurrencemyndighederne m.v.
I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Fi-
nanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvaren-
de ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalifi-
ceret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61b i lov om finansiel virksomhed
fastsætter den nærmere procedure herfor.
Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter, som om-
fattet af § 19, stk. 1, vil resultere i, at køber direkte eller in-
direkte erhverver en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, i en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, skal køber således på forhånd
ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte er-
hvervelse, jf. § 61 i lov om finansiel virksomhed. Det sam-
me gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der
medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller over-
stige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct.
af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfø-
rer, at den finansielle virksomhed eller den finansielle hol-
dingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.
I medfør af § 204 i lov om finansiel virksomhed skal Fi-
nanstilsynet godkende en finansiel virksomheds sammen-
lægning med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt
forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Overdra-
gelse af ejerskabsinstrumenter i en finansiel virksomhed er
ikke omfattet af § 204 i lov om finansiel virksomhed, men
kan afhængig af ejerandelen være omfattet af § 61 i lov om
finansiel virksomhed om forudgående godkendelse af en
kvalificeret andel, jf. umiddelbart herover.
For at sikre, at afviklingsprocessen kan gennemføres hen-
sigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshorisont, forventes
det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at behandle ansøg-
ninger om tilladelser i tide, således at Finanstilsynets god-
kendelse ikke er til hinder for, at afviklingsforanstaltningen
opfylder de relevante afviklingsmål. Finansiel Stabilitet skal
i den forbindelse medvirke til at sikre, at Finanstilsynet
52
modtager de nødvendige oplysninger til at gennemføre vur-
deringen.
Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter som omfat-
tet af § 19, stk. 1, vil resultere i en afhændelse af en kvalifi-
ceret andel eller en formindskelse af en kvalificeret andel,
således at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50
pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke
længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller hol-
dingvirksomheden ophører med at være datterselskab, skal
Finanstilsynet straks og inden det tidspunkt, hvor overførel-
sen gennemføres, skriftligt underrettes herom med angivelse
af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel, jf. §
61 b i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke i den forbin-
delse et krav om Finanstilsynets godkendelse.
Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at i det tilfælde, hvor
det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre vurderin-
gen inden overdragelsen skal gennemføres, vil Finansiel
Stabilitet fortsat kunne effektuere overdragelsen. I den situa-
tion vil køber dog ikke kunne udøve de tilknyttede stemme-
rettigheder, før der foreligger en godkendelse fra Finanstil-
synet. Derimod vil Finansiel Stabilitet kunne udøve stemme-
rettighederne. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke pligt
hertil. Ved vurderingen heraf skal Finansiel Stabilitet tage
hensyn til konsekvenserne for virksomheden eller enheden,
herunder for gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger-
ne.
Hvis Finanstilsynet godkender overdragelsen af ejerskabs-
instrumenter til køberen, anses den til disse ejerskabsinstru-
menter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt
køber umiddelbart efter, at Finansiel Stabilitet eller køberen
har modtaget meddelelse om godkendelsen fra Finanstilsy-
net, medmindre Finansiel Stabilitet under hensyntagen til af-
viklingsforanstaltningerne fortsat har taget kontrol over
virksomheden eller enheden, jf. de foreslåede §§ 15 og 16.
Hvis Finanstilsynet afslår ansøgning om overførsel af
ejerskabsinstrumenter til køberen, følger det af det foreslåe-
de stk. 3, at Finansiel Stabilitet i denne situation fastsætter
en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne.
Køberen skal således afhænde ejerskabsinstrumenterne in-
den for en af Finansiel Stabilitet fastsat afhændelsesperiode
under hensyntagen til de gældende markedsvilkår. Afhæn-
delsesperioden skal således fastsættes under hensyntagen til
mulighederne for at afhænde ejerskabsinstrumenterne. De
tilknyttede stemmerettigheder kan i mellemtiden alene udø-
ves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført.
Afhændelsesperioden forventes fastsat i samarbejde med Fi-
nanstilsynet.
Hvis køberen ikke inden for den af Finansiel Stabilitet
fastsatte afhændelsesperiode afslutter afhændelsen, kan Fi-
nanstilsynet med Finansiel Stabilitets samtykke pålægge kø-
beren sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser
af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede ka-
pitalandele i medfør af § 62 og kapitel 24 i lov om finansiel
virksomhed.
Til § 21
Bestemmelsen gennemfører artikel 40 i BRRD.
Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan overdrage
ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed
under afvikling, eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser
fra en virksomhed eller enhed under afvikling til et datter-
selskab, der ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Af-
viklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Et sådant datter-
selskab oprettet til formålet i denne bestemmelse kaldes et
broinstitut, jf. definitionen i § 2, nr. 6. Der vil som udgangs-
punkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabi-
litet eventuelt via Afviklingsformuen.
Broinstituttet kan være stiftet og ejet af flere afviklings-
myndigheder i fællesskab fx som følge af afviklingen af en
grænseoverskridende virksomhed. Det kan desuden delvist
ejes af andre for eksempel som følge af konvertering af rele-
vante kapitalinstrumenter eller bail-in. I de tilfælde vil Fi-
nansiel Stabilitet fortsat udøve kontrol i medfør af § 15.
Broinstituttet kan anvendes til overdragelser fra en eller
flere virksomheder eller enheder under afvikling, ligesom
Finansiel Stabilitet kan oprette flere broinstitutter afhængig
af den konkrete situation. Der kan desuden ske flere over-
dragelser fra den samme virksomhed eller enhed under af-
vikling til broinstituttet. Broinstitut vil kunne anvendes på
alle typer af virksomheder eller enheder under afvikling.
Ved overdragelse til broinstitut skal Finansiel Stabilitet tage
behørigt hensyn til videreførelsen af eventuelle kritiske
funktioner, hvis der er sådanne hensyn at tage i den konkrete
situation. Det skal således sikres, at hvis overdragelsen til
broinstitut er foretaget bl.a. med henblik på at opretholde
kritiske funktioner, skal disse også kunne drives videre efter
overdragelsen. Broinstituttet kan modtage og forvalte alle
eller nogle ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed
eller enhed under afvikling eller alle eller nogle aktiver, ret-
tigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder el-
ler enheder under afvikling med henblik på at videreføre alle
eller nogle af deres funktioner, tjenester og aktiviteter.
Der kan tillige overdrages aktiver og forpligtelser med til-
knyttede sikkerheder i forbindelse med overførsel af finan-
sielle kontrakter, strukturerede finansieringer og obligations-
udstedelser m.v. til broinstituttet.
Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller
forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvik-
ling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden,
hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er ble-
vet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foran-
staltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden
for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågæl-
dende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at le-
vere ydelser eller støtte i henhold til § 43. Det skal således
være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktivi-
teter eller ydelser, der erhverves ved overførslen med hen-
blik på at nå afviklingsmålene.
Ved overdragelsen skal Finansiel Stabilitet sikre, at de
grundlæggende principper i § 12, stk. 4, overholdes, herun-
der at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres
53
større tab, end hvis virksomheden eller enheden var taget
under konkursbehandling, og at kreditorer indenfor samme
klasse i konkursordenen som udgangspunkt ikke behandles
forskelligt.
Broinstituttet kan anvendes sammen med de øvrige afvik-
lingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for så vidt an-
går de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan anvende af-
viklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og modificere af-
talevilkår i forbindelse med overførslen.
Et broinstitut skal være helt eller delvist ejet og kontrolle-
ret af Finansiel Stabilitet, evt. sammen med andre landes af-
viklingsmyndigheder, og skal være oprettet til formålet i stk.
1, jf. definitionen i § 2, nr. 6.
Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende
realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finan-
siel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og
konvertere instituttets kapitalinstrumenter, herunder den
foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broin-
stitut og der igennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Sta-
bilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre
nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter
m.v., ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende
institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afvik-
lingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.
Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor
nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af,
hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i
det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx
være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sun-
de dele af instituttet overføres til et broinstitut, og hvor de
resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af
det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på
et realkreditinstitut.
Det fremgår af stk. 2, at broinstitut etableres til brug for
overdragelsen efter stk. 1.
Etableringen af et sådant broinstitut har ligheder med Fi-
nansiel Stabilitets afvikling af nødlidende pengeinstitutter i
dag, hvor der etableres et datterselskab til Finansiel Stabili-
tet, der overtager det nødlidende institut, jf. lov om finansiel
stabilitet.
Derfor vil det også være Finansiel Stabilitet, der udpeger
eller godkender broinstituttets bestyrelse afhængig af de
konkrete ejerforhold. Finansiel Stabilitet skal i den forbin-
delse sikre, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i
forhold til driften af det pågældende broinstitut og sammen-
holdt med den opgave, instituttet står overfor. Bestyrelsen i
et broinstitut vil være omfattet af lov om finansiel virksom-
hed for den pågældende type af finansiel virksomhed, og vil
således bl.a. skulle opfylde regler om egnethed og hæderlig-
hed i § 64 i lov om finansiel virksomhed.
Finansiel Stabilitet skal desuden i forbindelse med stiftel-
sen og ved udøvelsen af ejer- og kontrolbeføjelser godkende
indholdet af broinstituttets stiftelsesdokument, aflønningen
af bestyrelse og direktion samt instituttets strategi, forret-
ningsmodel og risikoprofil. Statsstøttereglerne må antages at
sætte visse begrænsninger i forhold til strategi og risikopro-
fil grundet den statslige kontrol.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår endvidere, at broinstituttet
skal have de nødvendige tilladelser til at udøve de overtagne
aktiviteter. I medfør af den foreslåede § 14 a i lov om finan-
siel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en
garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipa-
pirhandel m.v. og ligningsloven, kan Finansiel Stabilitet,
hvis det for en kort periode er nødvendigt at få tilladelse til
at udøve den pågældende virksomhed, uden at broinstituttet
opfylder alle betingelserne for tilladelsen, anmode Finanstil-
synet om at meddele en tidsbegrænset tilladelse. I perioden
for den tidsbegrænsede tilladelse er broinstituttet fritaget fra
at opfylde kravene.
Broinstituttet kapitaliseres ved nedskrivning eller konver-
tering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller
enheden under afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in på
virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 24, eller
via indskud fra Afviklingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved kon-
verteringen i medfør af §§ 17 eller 24 vil der således kunne
ske konvertering til ejerskabsinstrumenter i broinstituttet.
Kapitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af
disse muligheder. Et broinstitut skal som udgangspunkt ka-
pitaliseres således, at kapitalkravet samt instituttets eget sol-
vensbehov er opfyldt med egentlig kernekapital.
Anvendelsen af bail-in og/eller konvertering af relevante
kapitalinstrumenter må ikke indskrænke Finansiel Stabilitets
mulighed for at kontrollere broinstituttet. Dette kan fx sikres
ved brug af stemmeretsbegrænsninger eller ved anvendelse
af bestemmelserne om kontrol og indsættelse af administra-
tor, jf. §§ 15 og 16.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet
kan gennemføre overdragelsen uden samtykke fra ejere af
ejerskabsinstrumenter eller andre tredjemænd, jf. dog Fi-
nanstilsynets tilladelse i medfør af stk. 2. Det forhold, at der
ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tred-
jemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragel-
sen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Fi-
nansiel Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og
forpligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og broinsti-
tuttet indtræder således i og viderefører en evt. aftale. Finan-
siel Stabilitet iagttager de procedurer og regler, der fastsæt-
tes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvises desuden til be-
mærkningerne til det foreslåede § 42, stk. 2, for nærmere om
myndighedsgodkendelse, herunder evt. tilladelser fra Fi-
nanstilsynet.
Et broinstituts overtagelse af hele eller dele af en virksom-
hed eller enhed under afvikling anses for at være en videre-
førelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller
de overtagne dele heraf. Broinstituttet kan derfor fortsætte
med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller en-
heden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, ret-
tigheder eller forpligtelser. Dette gælder således også for
virksomheden eller enheden, som måtte udøve retten til at
levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i andre med-
lemsstater. Bestemmelsen fastslår således, at i det omfang
54
der gennemføres en overdragelse til en anden juridisk en-
hed, sker der universalsuccession, og der skal således ikke
indhentes samtykker fra kreditorer. Broinstituttet skal dog
have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. 2. pkt., som uddybet
herunder.
På den baggrund vil broinstituttet tillige kunne fortsætte
med at udøve den ret til medlemskab af og adgang til beta-
lings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorga-
rantiordninger og indskudsgarantiordninger, som den virk-
somhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forud-
sat at borinstituttet opfylder medlemsskabs‑ og deltagelses-
kriterierne for sådanne systemer. Desuden skal broinstituttet
fortsat have sådan adgang uanset at instituttet endnu ikke
har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne ra-
ting ikke opfylder de krav til rating, der kræves for at få ad-
gang til nævnte systemer. Virksomhedsoverdragelsesloven
finder anvendelse.
Broinstituttets drift skal være i overensstemmelse med
Unionens statsstøtteregler.
Ved anvendelsen af broinstituttet er udgangspunktet såle-
des en restrukturering eller afvikling af virksomheden eller
enheden ved videreførelse af dens aktiviteter. Der kan dog
være tilfælde, hvor en virksomhed eller enhed vil blive af-
viklet uden videreførelse således, at de rettigheder, som
virksomheden eller enheden kan udøve, vil være begrænse-
de til de mest basale ydelser, fx i medfør af statsstøtteregler-
ne. Hertil kommer, at broinstituttet generelt skal operere på
baggrund af godkendte omstruktureringsplaner fra EU-
Kommissionen som følge af statsstøttereglerne. Det er ikke
muligt på forhånd at beskrive, hvilke evt. forpligtelser EU-
Kommissionen vil fastsætte i sådanne planer, men det er
muligt, at en godkendelse vil begrænse mulighederne for at
fortsætte alle rettigheder som instituttet udøvede.
Overførsler mellem virksomheden eller enheden under af-
vikling, eller den oprindelige ejer af ejerskabsinstrumenter
på den ene side og broinstituttet på den anden side er under-
lagt beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.
Det fremgår af stk. 4 at den samlede værdi af forpligtelser,
der overføres til et broinstitut, ikke må overstige den samle-
de værdi af rettigheder og aktiver, der overføres. Et veder-
lag, der betales af broinstituttet, tilfalder, ved overdragelse
af ejerskabsinstrumenter, ejerne af instrumenterne, og ved
overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser, virk-
somheden eller enheden under afvikling. Værdien af akti-
verne, rettighederne og forpligtelserne, samt et evt. vederlag
fastsættes på baggrund af den endelige værdiansættelse i §
6. Vederlaget, herunder hvorvidt dette afholdes kontant, som
aktier eller på anden vis, fastsættes konkret. Dette er dog ik-
ke til hinder for, at ejerskabsinstrumenter eller aktiver, ret-
tigheder og forpligtelser kan overføres på basis af en midler-
tidig værdiansættelse, jf. § 7, da vederlaget reguleres når den
endelige værdiansættelse foreligger.
Broinstituttet kan i nødvendigt omfang tilføres likviditet
fra Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen, jf. det fore-
slåede stk. 5. Finansiel Stabilitet kan tildele broinstituttet, en
likviditetsramme, således at broinstituttet kan finansiere
overtagelsen af aktiverne fra den nødlidende virksomhed el-
ler enhed og samtidig opfylde kravene til likviditet i lov om
finansiel virksomhed.
Finansiel Stabilitet vil kunne tilbageføre hele eller dele af
en overdragelse i medfør af stk. 1, når dette er angivet ved
overdragelsen, eller når det overdragede ikke opfylder betin-
gelserne for den pågældende overførsel, jf. det foreslåede
stk. 6. Disse tilfælde kan for eksempel opstå, hvor der er
overført et aktiv eller en forpligtelse, som ikke var omfattet
af Finansiel Stabilitets beslutning om overdragelse, eller
hvor overførelsen er sket på grundlag af en midlertidig vær-
diansættelse, og den endelige værdiansættelse fastslår, at der
skal ske en regulering af det overførte. De oprindelige ejere
og virksomheden eller enheden kan ikke modsætte sig dette
og har således pligt til at modtage det returnerede. På grund
af den ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de op-
rindelige ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at
der gennemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet
skal således ved vurderingen heraf tage hensyn til om de op-
rindelige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var en-
delig, om der evt. er omkostninger forbundet for den oprin-
delige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden overførslen.
Det skal bemærkes, at ejere af ejerskabsinstrumenter og
kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, og
andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser
ikke overføres til broinstituttet, ikke har rettigheder til de
overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser, jf. stk. 7.
Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit kan
beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der i
den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at
dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstru-
menter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen
kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en
konkurs.
Det skal endvidere bemærkes, at henset til at broinstitut-
tets opgave er at afvikle, indebærer dette ikke pligter eller
ansvar fra broinstituttets ledelse over for ejerne af ejerskabs-
instrumenter og kreditorerne i virksomheden eller enheden
under afvikling. Dertil kommer, at bestyrelsen eller den dag-
lige ledelse i broinstituttet ikke hæfter over for ejerne af
ejerskabsinstrumenter eller kreditorerne som følge af de
handlinger, der udføres eller undlades udført som led i vare-
tagelsen af broinstituttets opgaver. Dette medmindre hand-
lingen eller undladelsen i henhold til dansk ret indebærer en
grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte
påvirker ejerne af ejerskabsinstrumenter eller kreditorernes
rettigheder.
Til § 22
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 41 i BRRD.
Formålet med broinstituttets virksomhed, er at medvirke
til at sikre opfyldelsen af afviklingsmålene, herunder at op-
retholde adgangen til eventuelle kritiske funktioner, jf. det
foreslåede § 5, nr. 1, lige som broinstituttet skal forsøge at
sælge eller afvikle de overtagne aktiviteter, hvad enten de er
overtaget ved overtagelse af ejerskabsinstrumenter, eller
gennem overtagelse af specifikke aktiver, rettigheder og for-
55
pligtelser. Har et af afviklingsmålene således været, at der
var kritiske funktioner, der skal opretholdes, må overførel-
sen til et broinstitut ikke hindre dette.
Som det fremgår, sikrer overdragelsen til et broinstitut, at
væsentlige finansielle tjenesteydelser fortsat ydes til kunder-
ne, og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat udføres,
indtil det er muligt at gennemføre et salg til en privat køber,
dog inden for fristen angivet i stk. 3 som eventuelt forlænget
i medfør af stk. 4.
Når Finansiel Stabilitet gennemfører salg af hele eller dele
af et broinstitut, skal det sikres, at der gennemføres en åben
og transparent salgsproces, således at Finansiel Stabilitet får
den højst mulige pris for de overdragne aktiver. Samtidig
skal dette sikre, at der ikke ved salget sker en uberettiget be-
gunstigelse eller forskelsbehandling af potentielle købere.
Salget skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen
til forholdene, og i øvrigt i overensstemmelse med Kommis-
sionens statsstøtteregler.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, hvornår et broinstitut op-
hører med at være broinstitut, hvilket kan være relevant i
forhold til de krav, som instituttet skal leve op til efter lov
om finansiel virksomhed.
Der vil ikke længere være tale om et broinstitut, hvis det
ikke længere opfylder kravene til et sådant, jf. det foreslåede
nr. 1, fx hvis Finansiel Stabilitet sælger sin andel af aktierne
i instituttet. Hvis broinstituttet fx som led i et salg fusionerer
med en anden virksomhed, hvorefter Finansiel Stabilitet ik-
ke længere har kontrol over broinstituttet, vil det ikke læn-
gere være et broinstitut. Hvis der fx gennemføres en fusion
med et søsterselskab eller på anden vis, hvor det fortsat op-
fylder definitionen af broinstitut i § 2, nr. 6, ophører det ikke
med at være broinstitut. Hvis Finansiel Stabilitet som led i
afviklingen fx fusionerer to broinstitutter, indebærer dette
ikke, at det fortsættende selskab ikke er at betragte som et
broinstitut.
Hvis der sker et salg af alle væsentlige aktiver, rettigheder
eller forpligtelser i broinstituttet til tredjemand, vil broinsti-
tuttet ikke længere have funktionen som broinstitut, jf. det
foreslåede nr. 2. Det vil her være en forudsætning, at prak-
tisk taget alle broinstituttets aktiver, rettigheder og forplig-
telser er afhændet eller afviklet. Instituttet vil derefter skulle
afsluttes via håndtering af de eventuel få resterende aktivite-
ter, og vil skulle undergives likvidation eller konkursbe-
handling eller evt. anden afvikling, som Finanstilsynet giver
tilladelse til i medfør af § 227 i lov om finansiel virksom-
hed, jf. det foreslåede stk. 5.
I medfør af det foreslåede nr. 3 ophører instituttet ligele-
des som broinstitut, hvis fristen for, hvornår broinstituttet
skal være solgt eller have afsluttet sine aktiviteter, jf. stk. 3,
udløber, og der skal dermed ske afvikling, jf. det foreslåede
stk. 5.
Endelig så ophører et broinstitut med at være et sådant,
når alle broinstituttets aktiver er afviklet, og dets forpligtel-
ser til fulde er indfriede, jf. det foreslåede nr. 4.
Hvis broinstituttet ikke er ophørt med at være broinstitut i
medfør af de i stk. 2 oplistede punkter inden to år efter den
dato, hvor den sidste overdragelse ved anvendelse af broin-
stitut fandt sted, skal Finansiel Stabilitet indstille driften af
instituttet, jf. det foreslåede stk. 3. Hvordan driften indstil-
les, afhænger af den konkrete situation. Fristen kan forlæn-
ges for op til et år ad gangen, jf. stk. 4, hvis der er udsigt til,
at det vil fremme resultatet efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, det vil
sige, at der er udsigt til, at der kan gennemføres et salg eller
alle broinstituttets aktiviteter er afsluttet. Desuden kan der
ske forlængelser, hvis det er nødvendigt for at sikre videre-
førelse af kritiske funktioner eller væsentlige finansielle
ydelser, fx et pengeinstituts væsentlige bankydelser til kun-
der. Hvis det således ikke har været muligt at overdrage el-
ler afhænde aktiviteterne fra den nødlidende virksomhed el-
ler enhed, kan der således ske forlængelse for at undgå en
konkursbehandling.
Hvis broinstituttet ophører, uden at der sker en overdra-
gelse af hele instituttet, det vil sige enten hvis hovedparten
af broinstituttets aktiver, rettigheder eller forpligtelser sæl-
ges, eller at fristen i stk. 3 og 4 udløber, skal den resterende
del af broinstituttet afvikles, jf. det foreslåede stk. 5. Det af-
hænger af de konkrete forhold, hvorvidt dette skal ske ved
en likvidation eller konkursbehandling, eller på en evt. an-
den vis, som Finanstilsynet giver tilladelse til i medfør af §
227, 2. pkt., og vil skulle ske i henhold til de gældende reg-
ler herfor.
Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broin-
stituttet i medfør af stk. 6 tilfalder kapitalejerne i broinstitut-
tet, når alle øvrige kreditorer i instituttet er betalt, herunder
når Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen har fået dæk-
ket deres omkostninger, renter m.v., jf. § 29.
Til § 23
Den foreslåede § 23 gennemfører artikel 42 i BRRD,
hvorefter Finansiel Stabilitet kan oprette et eller flere porte-
føljeadministrationsselskaber, hvortil Finansiel Stabilitet
overdrager aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virk-
somhed eller enhed under afvikling eller i et broinstitut.
Med et porteføljeadministrationsselskab menes en juridisk
person, der ejes helt eller delvist af Finansiel Stabilitet, og
som kontrolleres af Finansiel Stabilitet. Selskabet oprettes
med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettighe-
der og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller en-
heden under afvikling eller et broinstitut, og forvalter de ak-
tiver, der er overført, med henblik på at maksimere deres
værdi ved et efterfølgende salg eller en velordnet afvikling.
Etablering af et porteføljeadministrationsselskab kan an-
vendes på alle virksomheder eller enheder under afvikling.
Adskillelse af aktiver kan dog alene anvendes sammen med
et af de øvrige afviklingsværktøjer, og vil således ikke kun-
ne anvendes som eneste foranstaltning.
Hvis et broinstitut, jf. § 21, har været anvendt, kan Finan-
siel Stabilitet, efter anvendelsen af broinstitut, overdrage ak-
tiver, rettigheder eller forpligtelser fra broinstituttet til et
porteføljeadministrationsselskab.
Som det fremgår af stk. 1, må Finansiel Stabilitet kun udø-
ve beføjelsen til at overføre nogle eller alle aktiver, rettighe-
56
der eller forpligtelser, fra en virksomhed eller enhed under
afvikling eller fra et broinstitut, når mindst én af de 3 nævn-
te betingelser er opfyldt.
Beføjelsen kan anvendes, hvis situationen på det specifik-
ke marked for de pågældende aktiver er af en sådan art, at
det kan få negative virkninger for et eller flere finansielle
markeder, hvis de blev realiseret ved konkurs, eller overdra-
gelsen er eller vil være nødvendig for at sikre, at virksomhe-
den eller enheden under afvikling eller broinstituttet funge-
rer korrekt. Endelig kan adskillelse af aktiver anvendes, når
overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne fra
realiseringen, fx ved at afvikle og afhænde de overførte por-
teføljer over længere tid.
Finansiel Stabilitet kan både placere aktiver og forpligtel-
ser i porteføljeadministrationsselskabet. I forbindelse her-
med er det afgørende, at virksomhedens eller enhedens kre-
ditorer ikke påføres større tab end ved virksomhedens eller
enhedens afvikling ved konkurs. Kreditorer inden for sam-
me klasse må desuden som udgangspunkt ikke behandles
forskelligt, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af dette
lovforslag, fx hvis adskillelse af aktiver anvendes sammen
med bail-in, hvor der er mulighed for at fravige dette.
Som led i oprettelsen af porteføljeadministrationsselskabet
godkender Finansiel Stabilitet indholdet af porteføljeadmini-
strationsselskabets stiftelsesdokumenter, samt udpeger eller
godkender porteføljeadministrationsselskabets bestyrelse.
Finansiel Stabilitet skal tillige gennem sit ejerskab eller kon-
trol med selskabet godkende aflønningen af bestyrelsens
medlemmer og fastlægge deres relevante ansvarsområder og
godkende porteføljeadministrationsselskabets strategi og ri-
sikoprofil.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan
beslutte at gennemføre overdragelsen uden samtykke fra ka-
pitalejere eller andre tredjemænd. Det forhold, at der ikke
skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredje-
mand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen
sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel
Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og for-
pligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og porteføl-
jeadministrationsselskabet indtræder således i og viderefører
en evt. aftale. Finansiel Stabilitet skal iagttage de procedurer
og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvi-
ses desuden til bemærkningerne til det foreslåede § 42, stk.
2, for nærmere om myndighedsgodkendelse, herunder evt.
tilladelser fra Finanstilsynet.
Datterselskabet, der skal fungere som porteføljeadmini-
strationsselskab, kapitaliseres i medfør af det foreslåede stk.
3 ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalin-
strumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf.
§ 17, ved anvendelse af bail-in på virksomheden eller enhe-
den under afvikling, jf. § 24, eller via indskud fra Afvik-
lingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved konverteringen i medfør af
§§ 17 eller 24 vil der således kunne ske konvertering til ejer-
skabsinstrumenter i porteføljeadministrationsselskaber. Ka-
pitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af disse
muligheder. Et porteføljeadministrationsselskab skal som
udgangspunkt kapitaliseres, således at det har den nødvendi-
ge kapital og opfylder den lovgivning, som selskabet er un-
derlagt.
Porteføljeadministrationsselskabet kan i nødvendigt om-
fang tilføres likviditet fra Finansiel Stabilitet via Afviklings-
formuen, jf. det foreslåede stk. 4. Finansiel Stabilitet kan til-
dele porteføljeadministrationsselskabet en likviditetsramme,
således at selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiverne
og rettigheder fra virksomhed eller enheden under afvikling.
Som nævnt i stk. 5, sker overdragelsen mod et vederlag,
for hvilket aktiverne, rettighederne og forpligtelserne over-
føres til porteføljeadministrationsselskabet, fastsat i overens-
stemmelse med kapitel 3 og med Unionens statsstøtteregler.
Det skal bemærkes, at vederlaget kan have en negativ værdi.
Ethvert vederlag, der betales af porteføljeadministrations-
selskabet med hensyn til de aktiver, rettigheder eller forplig-
telser, der er erhvervet direkte fra virksomheden eller enhe-
den under afvikling, tilfalder virksomheden eller enheden
under afvikling, efter fradrag af rimelige omkostninger til
afviklingen, jf. den foreslåede § 29. Vederlag kan betales i
form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.
Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af
værdiansættelsen i kapitel 3.
De foreslåede stk. 6 og 7 fastslår, at Finansiel Stabilitet
kan overdrage aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra virk-
somheden eller enheden under afvikling, til et eller flere
porteføljeadministrationsselskaber ad flere omgange og til-
bageføre aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra et eller
flere porteføljeadministrationsselskaber til virksomheden el-
ler enheden under afvikling, forudsat at betingelserne oven-
for er opfyldt.
Virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til
at tage sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilba-
ge.
Finansiel Stabilitet kan tilbageføre rettigheder, aktiver el-
ler forpligtelser fra porteføljeadministrationsselskabet til
virksomheden eller enheden under afvikling, når mulighe-
den for en eventuel tilbageførsel er udtrykkelig angivet i det
instrument, hvorved overdragelsen er foretaget. Tilbagefør-
sel kan desuden ske, når de pågældende rettigheder, aktiver
eller forpligtelser ikke falder ind under de kategorier af ret-
tigheder, aktiver eller forpligtelser, der er angivet i det in-
strument, hvorved overdragelsen er foretaget, eller de ikke
opfylder betingelserne for overdragelsen heraf.
I nævnte tilfælde kan tilbageførslen ske inden for en hvil-
ken som helst periode og skal være i overensstemmelse med
de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet
til det pågældende formål.
Overdragelser mellem virksomheden eller enheden under
afvikling og porteføljeadministrationsselskabet er underlagt
beskyttelsesforanstaltningerne i forbindelse med delvis
overførsel af ejendom som fastsat §§ 8 og 49 samt kapitel 5.
Med forbehold for nævnte bestemmelser, har kapitalejere
eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvik-
ling og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller for-
pligtelser ikke overdrages til porteføljeadministrationssel-
57
skabet, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver,
rettigheder eller passiver, der overdrages til porteføljeadmi-
nistrationsselskabet eller dets ledelse, jf. det foreslåede stk.
8.
De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationssel-
skab, indebærer således ingen pligter eller ansvar over for
kapitalejerne eller kreditorerne i virksomheden eller enhe-
den under afvikling, og ledelsen i broinstituttet hæfter ikke
over for kapitalejerne eller kreditorerne som følge af de
handlinger, de udfører eller undlader at udføre som led i va-
retagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller
undladelsen indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig
forseelse, som direkte påvirker kapitalejernes eller kreditor-
ernes rettigheder.
Til § 24
Forslaget til § 24 gennemfører artikel 43 og 46 i BRRD og
omhandler muligheden for, at Finansiel Stabilitet kan anven-
de bail-in.
Ved bail-in forstås, at ikke-efterstillede kreditorer samt ef-
terstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller
konverteret i medfør af §§ 17 og 18, pålægges at bære en del
af en virksomheds eller enheds tab, ved at disse kreditorers
krav på virksomheden eller enheden helt eller delvist ned-
skrives og/eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsin-
strumenter.
Det er en betingelse for anvendelse af bail-in på ikke-ef-
terstillede kreditorer, at ejerskabsinstrumenter er fuldt ned-
skrevet og at al efterstillet gæld er nedskrevet og/eller kon-
verteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.
I medfør af det foreslåede stk. 1 kan bail-in anvendes til
enten at rekapitalisere en virksomhed eller enhed, når afvik-
lingsmålene er opfyldt, med henblik på at genoprette den på-
gældende virksomheds eller enheds evne til at opfylde betin-
gelserne for tilladelse, såfremt det er underlagt sådanne, og
til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til den pågælden-
de virksomhed eller enhed. Herved kan virksomhedens eller
enhedens aktiviteter videreføres i den eksisterende juridiske
enhed.
Bail-in kan desuden anvendes til at nedskrive forpligtelser
eller konvertere dem til egenkapital, når de overføres til et
broinstitut, hvorved der kan skaffes kapital til broinstituttet,
jf. § 21, eller ved anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19,
eller adskillelse af aktiver, jf. § 23.
Ved af afvikling eller restrukturering af pengeinstitutter
og fondsmæglerselskaber I i medfør af dette lovforslag vil
udgangspunktet være, at der anvendes bail-in med henblik
på at tabsabsorbere og eventuelt rekapitalisere virksomhe-
den, hvis dette kan gøre virksomheden levedygtig på lang
sigt. Bail-in vil blive anvendt enten alene eller kombineret
med anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, broinstitut, jf.
§ 21, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23. Det er dog forvent-
ningen af fondsmæglerselskaber I oftest vil kunne falde
uden for lovforslagets afviklingsmål, og derved blive afvik-
let ved konkurs.
For så vidt angår realkreditinstitutter henvises til det fore-
slåede stk. 4, hvorefter der ikke kan anvendes bail-in på re-
alkreditinstitutter.
For nærmere om, hvilke passiver, der kan anvendes bail-in
på, henvises til § 25.
Det fremgår af stk. 2, at bail-in alene kan anvendes til at
rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling,
når det med rimelighed kan forventes, at dette sammen med
andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger,
der gennemføres i overensstemmelse med den krævede re-
struktureringsplan, jf. § 28, ud over at opfylde de relevante
afviklingsmål, vil føre til en restrukturering af den pågæl-
dende virksomheds eller enheds levedygtighed på længere
sigt. For så vidt angår indholdet af restruktureringsplanen
bemærkes, at denne først er pligtig at foreligge én måned ef-
ter, hvorfor det også kan være de forventede tiltag, der ind-
drages i vurderingen.
Det vil sige, at hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan
Finansiel Stabilitet ikke anvende bail-in til rekapitalisering
af en virksomhed eller enhed. Bail-in vil derefter alene kun-
ne anvendes i forbindelse med afvikling ved en konvertering
til egenkapital eller nedskrive de fordrings- eller gældsin-
strumenter, der overføres i medfør §§ 19, 21 eller 23 med
henblik på at skaffe kapital.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet
gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i kapi-
tel 3, herunder vurderer det beløb, forpligtelserne skal ned-
skrives med for at sikre, at nettoværdien af virksomheden el-
ler enheden under afvikling er lig med nul. Når relevant vur-
ders desuden det beløb, hvormed forpligtelserne skal kon-
verteres til aktier eller andre typer af kernekapitalinstrumen-
ter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af en-
ten virksomheden eller enheden under afvikling, broinstitut-
tet, jf. den foreslåede § 21, eller porteføljeadministrations-
selskabet, jf. den foreslåede § 23.
Vurderingen fastsætter det beløb, hvormed forpligtelserne
skal konverteres eller nedskrives for at genoprette den
egentlige kernekapitalprocent for virksomheden eller enhe-
den under afvikling eller, hvis relevant, for broinstituttet,
idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra Afviklingsformuen
i henhold til § 59. Beløbet skal desuden sikre en tilstrække-
lig markedstillid til virksomheden eller enheden under af-
vikling eller til broinstituttet og give det mulighed for i løbet
af en periode på mindst et år at fortsat opfylde kravene til
godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er
godkendt.
Agter Finansiel Stabilitet at anvende adskillelse af aktiver
jf. den foreslåede § 23 skal det beløb, som forpligtelserne
nedskrives med, tage hensyn til det beløb som porteføljead-
ministrationsselskabets skal kapitaliseres med.
Foretages nedskrivningen eller konverteringen på bag-
grund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører
skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansæt-
telse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet tilsvaren-
de regulere den allerede foretagne nedskrivning eller kon-
vertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse.
58
Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller
konverteringen således først være endelig, når den er opgjort
på baggrund af den endelige værdiansættelse, jf. den foreslå-
ede § 6.
Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at der ikke kan anven-
des bail-in, jf. stk. 1-3 og reglerne i §§ 25-28, ved restruktu-
rering og afvikling af et realkreditinstitut. Bestemmelsen
skal ses på baggrund af den foreslåede § 266 i lov om finan-
siel virksomhed, hvorefter realkreditinstitutter undtages fra
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Baggrunden herfor
er, at realkreditinstitutter altid vil blive afviklet ved at an-
vende § 19 (virksomhedssalg), §§ 21 og 22 (broinstitut), §
23 (adskillelse af aktiver) i denne lov og/eller §§ 27-33 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditlo-
vens konkursmodel). Det er vurderet, at bestemmelserne
sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer i lov om fi-
nansiel virksomhed sammen eller hver for sig altid vil opfyl-
de afviklingsmålene i § 5 i denne lov.
Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via bru-
gen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller real-
kreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sik-
rer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i over-
ensstemmelse med afviklingsmålene.
Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkre-
ditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan
anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obli-
gationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sik-
kerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som
sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkre-
ditinstitut.
Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den un-
derstøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for
både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke
sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for
kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer,
optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtræk-
ning.
Til § 25
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 48 samt
dele af artikel 103, stk. 4, i BRRD.
Det fremgår af stk. 1, at bail-in kan anvendes på alle den
pågældende virksomheds eller enheds ikke efterstillede for-
pligtelser, herunder også hensatte forpligtelser, med undta-
gelse af de i stk. 3 og 4 undtagne forpligtelser, samt efterstil-
lede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konver-
teret i medfør af §§ 17 og 18.
Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering skal være i
overensstemmelse med rækkefølgen ved en konkursbehand-
ling af virksomheden eller enheden, jf. konkursloven og §
13 i dette lovforslag.
Ved anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbefø-
jelserne fordeler Finansiel Stabilitet tab ligeligt mellem ejer-
skabsinstrumenter og forpligtelser af samme rang i konkurs-
ordenen. Dette sker ved at nedbringe hovedstolen eller det
udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til disse
ejerskabsinstrumenter og forpligtelser i samme omfang og i
forhold til deres værdi.
Ejerskabsinstrumenter vil således bære tab først, og heref-
ter øvrige kapitalinstrumenter i overensstemmelse med deres
indbyrdes rækkefølge i henhold til de aftalte vilkår. Herefter
bæres tab af øvrige forpligtelser i overensstemmelse med
konkursordenen, jf. § 13 i dette lovforslags og kapital 10 i
konkursloven.
Dette kan fraviges, når en anden fordeling af tab mellem
forpligtelser af samme rang er mulig under de forhold, der
er fastsat i stk. 4. Dette stykke er ikke til hinder for, at for-
pligtelser, der udelukkes fra bail-in i overensstemmelse med
stk. 3 og 4, derved behandles gunstigere end andre forplig-
telser af samme rang ved almindelig konkursbehandling.
Når Finansiel Stabilitet vurderer, om forpligtelser skal
nedskrives eller konverteres til egenkapital, må Finansiel
Stabilitet ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af for-
pligtelser, mens en kategori af forpligtelser, der er underord-
net denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til
egenkapital eller ikke nedskrives, medmindre det på anden
vis er tilladt efter stk. 3 og 4.
Med det foreslåede stk. 2 sikres det, at i tilfælde af, at
virksomheden eller enheden har udstedt instrumenter, hvor
det af vilkårene fremgår, at der skal ske nedskrivning eller
konvertering til kapitalinstrumenter, såfremt nogle nærmere
angivne omstændigheder om virksomhedens eller enhedens
finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlag indtræder,
skal dette gennemføres inden bail-in. Det vil sige, at hvis de
angivne betingelser opfyldes, skal der gennemføres den
foreskrevne nedskrivning eller konvertering, inden der fx
gennemføres bail-in under iagttagelse af konkursordenen.
Efter konverteringen indgår instrumentet på lige fod med
de kapitalinstrumenter, som det konkursmæssigt er sidestil-
let med.
I forslaget til stk. 3 er oplistet den række af forpligtelser,
som er undtaget fra bail-in. Dette er forpligtelser, hvor der,
uanset det overordnede princip om at kreditorerne i virk-
somheden eller enheden skal bære tabene, vurderes at være
særlige hensyn, der gør, at sådanne forpligtelser skal undta-
ges.
I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der ikke gennemføres
bail-in på dækkede indskud. Det bemærkes, at dette ikke
forhindrer, at der kan gennemføres bail-in på Garantiformu-
ens krav i en virksomhed eller enhed, når denne har dækket
indskud og er indtrådt i indskydernes krav. Det forhindrer
desuden heller ikke Finansiel Stabilitet i at udøve disse be-
føjelser i forhold til et hvilket som helst beløb af et indskud,
der overstiger Garantiformuens dækning.
Med det foreslåede nr. 2 kan der ikke ske bail-in på sikre-
de forpligtelser. Ved sikrede forpligtelser forstås forpligtel-
ser, hvor kreditor har sikkerhed for sit krav på virksomheden
eller enheden. Hvis en kreditor således har sikkerhed i akti-
ver i virksomheden eller enheden, kan der ikke ske ned-
skrivning af forpligtelsen. Dette omfatter også særligt dæk-
kede obligationer og forpligtelser i form af finansielle in-
strumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en
59
integreret del af sikkerhedspuljen, og som er sikret på en
måde svarende til fx særligt dækkede obligationer.
Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse sikre, at alle si-
krede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje med særligt
dækkede obligationer er uberørte og holdes adskilt.
Bestemmelsen medfører alene en beskyttelse af sikrede
dele. Hvis forpligtelsen overstiger sikkerheden, vil der kun-
ne gennemføres bail-in på den del af forpligtelsen, der over-
stiger sikkerheden.
Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at Finansiel
Stabilitet, når det er hensigtsmæssigt, gør brug af beføjelser-
ne i forhold til en hvilken som helst del af en sikret forplig-
telse eller en forpligtelse, for hvilken der er stillet sikkerhed,
som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbage-
holdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed.
Det fastslås i nr. 3, at enhver forpligtelse, der opstår som
følge af virksomhedens besiddelse af kunders aktiver eller
penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er depone-
ret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af lov om in-
vesteringsforeninger m.v. og alternative investeringsfonde,
som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. og regler udstedt i medfør af §
3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., under forudsætning af at denne kunde er beskyttet ved
rekonstruktions- eller konkursbehandling, er undtaget fra
bail-in. Når virksomheden således er i besiddelse af kundens
aktiver på en måde, som ligeledes vil være beskyttet under
konkurslovgivningen, vil der ikke kunne foretages bail-in
herpå.
I det foreslåede nr. 4, fremgår det at enhver forpligtelse,
der opstår som følge af et tillidsforhold mellem virksomhe-
den, (som administrator) og en anden person (som begunsti-
get), under forudsætning af at en sådan begunstiget er be-
skyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret er
undtaget fra bail-in. Sådanne forpligtelser, der blandt andet
kendes fra trustees i Storbritannien, er beskyttet fra bail-in i
medfør af art. 44, stk. 2, litra d, i BRRD, og er af denne
grund medtaget her, uanset de ikke umiddelbart kendes i
dansk ret.
Det foreslåede nr. 5 indebærer, at forpligtelser til virksom-
heder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, med-
mindre de er inden for samme koncern undtages fra bail-in.
Herved undtages blandt andet korte interbank lånefaciliteter.
Forpligtelser, der oprindeligt havde en løbetid på mere end 7
dage, men nu har en restløbetid på under 7 dage, er ikke
undtaget i medfør af det foreslåede nr. 5.
Det foreslåede nr. 6 undtager forpligtelser med en rester-
ende løbetid på mindre en 7 dage, over for registrerede sy-
stemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v. eller ope-
ratører af sådanne systemer, eller deres deltager og som føl-
ge af deltagelse i et sådant system. Det sikrer blandt andet,
at den daglige clearing og afvikling af betalinger (sumclea-
ring) kan opretholdes og at kendte forpligtelser med en re-
sterende løbetid på under 7 dage ikke skal udskilles fra beta-
lingssystemer m.v., når virksomheden eller enheden afvikles
ved brug af bail-in.
Med den forslåede nr. 7 listes øvrige forpligtelse som er
undtaget fra bail-in. Dette betyder i medfør af det foreslåede
litra a, at medarbejderforpligtelser, som følge af et løntilgo-
dehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse vil
være undtaget fra bail-in. Dog vil eventuelle variable lønde-
le af lønnen for væsentlige risikotagere samt andre variable
løndele, som ikke er reguleret ved kollektive overenskom-
ster, kunne omfattes af bail-in. Beløb, der kan betragtes som
et lønkrav, og som indgår i en bail-in, vil i lighed med andre
lønmodtagerkrav, der opstår efter en konkurs mv., kunne
være dækket beløb i Lønmodtagernes Garantifond. Dette vil
dog afhænge af de nærmere omstændigheder.
I medfør af det foreslåede litra b, vil kommercielle eller
handelsmæssige kreditorer, som følge af levering af varer
eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af
virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjene-
steydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdel-
se af lokaler ikke være omfattet af bail-in. Fx vil virksomhe-
dernes datacentraler være undtaget fra bail-in.
Hertil kommer skatte- og socialsikringsmyndigheder, så-
fremt disse forpligtelser har fortrinsret i konkursloven også
er undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra c. Social sik-
ring omfatter bl.a. ydelser ved sygdom, ydelser ved invalidi-
tet, ydelser ved alderdom, børne- og ungeydelsen og børne-
tilskud. Bestemmelsen omfatter således forpligtelser over
for myndigheder, der varetager disse ydelser, såfremt for-
pligtelsen har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. §
13 i dette lovforslag og kapitel 10 i konkursloven, eller hvor
relevant et andet lands almindelige insolvensret.
Endvidere fremgår det, at forpligtelser over for Garanti-
formuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse
med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er
undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra d. Det vil sige
forfaldne ikke betalte bidrag til Garantiformuen, herunder
årlig regulering og eventuel løbende betaling til restrukture-
ringsafdelingen. Bestemmelsen omfatter også bidrag som
skal opkræves af indskudsgarantiordningerne i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse
ordninger er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om ind-
skudsgarantiordninger (DGSD), jf. forslaget til § 3.
Endelig fremgår det af det foreslåede litra e, at forpligtel-
ser over for Afviklingsformuen som følge af forfaldne bi-
drag i overensstemmelse med kapitel 11 ligeledes er undta-
get fra bail-in. Denne undtagelse fremgår ikke af oplistnin-
gen i artikel 44, stk. 2, i BRRD. Det fremgår imidlertid af
artikel 103, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at forfald-
ne bidrag betales fuldt ud. På baggrund heraf, og da der ikke
vurderes at være grundlag for en forskellig behandling af
forfaldne bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen,
foreslås det, at forfaldne bidrag til Afviklingsformuen ligele-
des undtages fra bail-in.
Med det foreslåede stk. 4 får Finansiel Stabilitet mulighed
for i helt særlige tilfælde at undtage yderligere forpligtelser
fra bail-in.
60
Det kan blandt andet ske, når det ikke vil være muligt at
gennemføre en bail-in inden for en rimelig frist, uanset at
Finansiel Stabilitet efter bedste evne bestræber sig herpå.
Det kan desuden ske, når det anses for strengt nødvendigt
og rimeligt for videreførelsen af kritiske funktioner og cen-
trale forretningsområder på en måde, der fortsat sætter virk-
somheden eller enheden i stand til at videreføre nøglefunkti-
oner, tjenesteydelser og transaktioner.
Det kan endvidere ske, når det er strengt nødvendigt og ri-
meligt for at undgå en afsmittende virkning, navnlig med
hensyn til indskud tilhørende fysiske personer, mikrovirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke
undtages dækning efter § 13 i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning, der alvorligt ville forstyrre de finansielle
markeders funktion, herunder de finansielle markeders in-
frastrukturer på en måde, der ville medføre en alvorlig for-
styrrelse for en medlemsstats eller Unionens økonomi.
Endelig kan det ske, hvis tab på disse forpligtelser ville
medføre et værditab af en sådan størrelse, at andre kredito-
rers tab ville være større, end hvis disse forpligtelser ikke
var udelukket fra bail-in.
Hvis Finansiel Stabilitet beslutter at udelukke eller delvist
udelukke ellers egnede forpligtelser eller en kategori af for-
pligtelser fra bail-in, kan omfanget af den nedskrivning eller
konvertering, der foretages, øges for andre forpligtelser for
at tage højde for sådanne udelukkelser. Det er fortsat en for-
udsætning, at ingen kreditorer påføres større tab, end de vil-
le være blevet ved en konkursbehandling.
Finansiel Stabilitet skal, når Finansiel Stabilitet udøver
skønsbeføjelserne i henhold til stk. 4, tage behørigt hensyn
til:
Princippet om, at tab først afholdes af ejerne af ejerskabs-
instrumenter og dernæst af kreditorerne i henhold til den
gældende konkursorden i virksomheden eller enheden under
afvikling.
Hvor megen tabsabsorberingskapacitet der vil være tilba-
ge i virksomheden eller enheden under afvikling, hvis for-
pligtelsen eller kategorien af forpligtelser udelukkes.
Behovet for at bibeholde tilstrækkelige midler til afvik-
lingsfinansiering.
Udelukkelser i henhold til stk. 4 kan foretages enten med
henblik på fuldstændig udelukkelse af en forpligtelse fra
nedskrivningen eller en begrænsning af omfanget af ned-
skrivningen for denne forpligtelse.
Finansiel Stabilitet underretter i medfør af BRRD EU-
Kommissionen, inden der udelukkes en forpligtelse i medfør
af stk. 4.
Hvis udelukkelsen kræver et bidrag fra afviklingsfinansie-
ringsordningen eller en alternativ finansieringskilde, jf. § 25,
kan EU-Kommissionen senest 24 timer efter, at den har
modtaget en sådan underretning, eller med Finansiel Stabili-
tets samtykke inden for en længere frist, forbyde eller kræve
ændringer af den foreslåede udelukkelse, hvis ovennævnte
krav og kravene fastsat i medfør af stk. 5 eller i regler ud-
stedt af Kommissionen ikke er opfyldt, for at beskytte det
indre markeds integritet.
I stk. 5 gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder
der kan ske udelukkelse i medfør af stk. 4. Kommissionen er
tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med hen-
blik på yderligere at præcisere, under hvilke omstændighe-
der denne udelukkelse kan ske. Der skal tages højde herfor
ved udstedelse af regler i medfør af stk. 5.
Til § 26
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 101 i
BRRD.
Det fastslås i stk. 1, at når Finansiel Stabilitet helt eller
delvist har udelukket en forpligtelse eller en kategori af for-
pligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan Afviklingsformuen bi-
drage ved at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af
nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien
af virksomheden eller enheden under afvikling til nul. Af-
viklingsformuen kan desuden købe ejerskabsinstrumenter
eller indskyde kapitalinstrumenter i virksomheden eller en-
heden under afvikling for at rekapitalisere virksomheden el-
ler enheden.
Det fremgår af stk. 2, at sådanne bidrag fra Afviklingsfor-
muen forudsætter, at mindst 8 pct. af de samlede passiver er
nedskrevet eller konvertereret til egentlige kernekapitalin-
strumenter, jf. det foreslåede nr. 1, samt at bidraget fra Af-
viklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passi-
ver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i
overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf.
det foreslåede nr. 2.
Ved vurderingen af, om kravet om, at mindst 8 pct. af
virksomhedens eller enhedens passiver skal være nedskrevet
eller konverteret med henblik på tabsabsorbering henholds-
vis rekapitalisering, er opfyldt, indregnes nedskrivninger el-
ler konverteringer af ejerskabsinstrumenter, af relevante ka-
pitalinstrumenter, af forpligtelser ved bail-in eller på anden
vis.
Afviklingsformuens bidrag finansieres med det beløb, der
er til rådighed i Afviklingsformuen. Det kan desuden ske
ved opkrævning af ekstraordinære bidrag, jf. det foreslåede
§ 58, stk. 4. Dette beløb er dog begrænset til det, der kan op-
kræves i ekstraordinære bidrag, jf. § 59, stk. 3, i en periode
på 3 år. Endvidere kan Afviklingsformuen finansiere sit bi-
drag via alternative finansieringskilder, fx fra sektoren eller
tredjemand. Finansiel Stabilitet kan derudover anmode om
lån fra andre afviklingsfinansieringsordninger i medfør af §
58, stk. 6.
Det fremgår yderligere af stk. 3, at Finansiel Stabilitet i
ekstraordinære tilfælde kan forsøge at tilvejebringe yderlige-
re finansiering når bidragsgrænsen på 5 pct. af balancen, jf.
stk. 2, nr. 2, er nået, og når alle usikrede forpligtelser, bort-
set fra indskud, der ville kunne opnå dækning efter §§ 9 el-
ler 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er
nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Sådanne indskud om-
fatter alle indskud, som ikke er undtaget efter § 13 i lov om
61
en indskyder- og investorgarantiordning, og som ville være
dækket af Garantiformuen, hvis ikke der var sat et maksi-
mumbeløb for dækningen.
Bestemmelsen sikrer, jf. artikel 44, stk. 7, i BRRD, med-
lemslandene adgang til at indskyde yderligere midler ved re-
kapitalisering af et nødlidende institut, inden anvendelse af
de statslige stabiliseringsværkstøjer, og det er op til Finan-
siel Stabilitet at undersøge, hvor sådanne bidrag kan komme
fra i det konkrete tilfælde. Den yderligere finansiering kan
fx ske via udstedelser i markedet, hvor private aktører kan
tage del i rekapitaliseringen af virksomheden under afvik-
ling eller eventuel kapitaliseringen af et broinstitut.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at når alle virksomhedens
eller enhedens forpligtelser, der kan nedskrives eller konver-
teres ved bail-in, jf. § 25, er nedskrevet eller konverteret,
kan Afviklingsformuen ligeledes yde bidrag. Dette skal sik-
re, at det fx i tilfældet, hvor det ikke har været relevant at
undtage forpligtelser fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, alligevel er
muligt for Afviklingsformuen at bidrage til afviklingen af en
virksomhed eller enhed, når dette er nødvendigt. Det er en
forudsætning, at Garantiformuen har ydet bidrag i overens-
stemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning. I medfør heraf skal Garantiformuen bidrage
med det beløb, den ellers skulle have betalt til dækkede ind-
skydere, hvis der kunne være gennemført bail-in på disse
indskud.
Afviklingsformuens bidrag i medfør af det foreslåede stk.
4 forudsætter iagttagelse af stk. 2. Afviklingsformuen vil så-
ledes først kunne bidrage, når mindst 8 pct. af de samlede
passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i
overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf.
kapitel 3, er nedskrevet eller konverteret. Desuden må bidra-
get fra Afviklingsformuen ikke overstige 5 pct. af de samle-
de passiver.
Til § 27
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 49 i BRRD.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at når bail-in anvendes,
kan nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hidrø-
rende fra derivater først ske ved eller efter afvikling af deri-
vaterne. Den konkrete derivatforretning skal således lukkes
ned med henblik på at kunne opgøre den ved værdiansættel-
sen i medfør af kapitel 3. Det vil sige at derivater med en ne-
gativ markedsværdi lukkes ned, hvorefter der foretages bail-
in på den opgjorte værdi, opgjort på baggrund af værdian-
sættelsen i lovforslagets kapital 3.
Derivater med en positiv markedsværdi vil som udgangs-
punkt være et aktiv, hvorfor denne ikke skal nedskrives eller
konverteres ved bail-in.
Med det foreslåede 2. pkt. fastslås Finansiel Stabilitet ad-
gang til at opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter i
forbindelse med bail-in.
Som det fremgår af det foreslåede stk. 2, er Finansiel Sta-
bilitet ikke forpligtet til at opsige eller afslutte en derivatfor-
pligtelse, som er blevet udelukket fra bail-in i medfør af reg-
lerne herom i § 25, stk. 4. Dette kan være relevant i det til-
fælde, hvor afviklingen/genopretningen af det nødlidende
institut gør det formålstjeneligt at opretholde den eksisteren-
de afdækningsforretning.
Af det forslåede stk. 3 fremgår, at såfremt derivatkontrak-
ter er omfattet af en nettingaftale, opgøres værdien af kon-
trakten på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkåre-
ne. Nedskrivning eller konvertering kan således alene fore-
tages i de tilfælde, hvor der efter netting er tale om en netto-
forpligtelse.
Til § 28
Bestemmelsen gennemfører artikel 51 og 52 i BRRD.
Det fremgår af stk. 1, at når bail-in anvendes til at rekapi-
talisere en virksomhed eller enhed under afvikling, skal
virksomheden eller enheden udarbejde og gennemføre en re-
struktureringsplan.
Hvis bail-in anvendes på to eller flere koncernenheder,
skal restruktureringsplanen udarbejdes af modervirksomhe-
den og dække alle koncernens virksomheder eller enheder.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at restruktureringspla-
nen skal indeholde foranstaltninger, som har til formål at
genoprette levedygtigheden på lang sigt af virksomheden el-
ler enheden eller relevante dele af dens aktiviteter inden for
en rimelig tidsfrist. Restruktureringsplanen skal mindst in-
deholde følgende elementer:
a) En vurdering af de faktorer og problemer, der har med-
ført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, og de forhold, der har ført til
dens vanskeligheder.
b) En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes
til genoprettelse af virksomhedens eller enhedens leve-
dygtighed på lang sigt.
c) En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltnin-
ger.
Foranstaltningerne i planen skal baseres på realistiske an-
tagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markeds-
betingelser, som virksomheden eller enheden, er underlagt.
Restruktureringsplanen skal bl.a. tage hensyn til de gælden-
de forhold og fremtidsudsigterne på de finansielle markeder
på grundlag af såvel de mest optimistiske (best-case) som de
mest pessimistiske (worst-case) hypoteser, herunder en
kombination af begivenheder, der giver mulighed for at
identificere virksomhedens eller enhedens største svagheder.
Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherele-
vante benchmarks.
Foranstaltninger til restrukturering af levedygtigheden på
lang sigt af en virksomhed eller enhed kan fx omfatte
a) omlægning af aktiviteterne i virksomheden eller enhe-
den,
b) ændringer af de operationelle systemer og infrastruktu-
ren i virksomheden eller enheden,
c) tilbagetrækning fra tabsgivende aktiviteter,
d) sanering af eksisterende aktiviteter, der kan gøres kon-
kurrencedygtige, eller
e) salg af aktiver eller af forretningsområder.
62
Finder EU-Kommissionens statsstøtteregler anvendelse
skal den pågældende plan være forenelig med den omstruk-
tureringsplan, som virksomheden eller enheden skal anmel-
de til Kommissionen i henhold til disse regler.
Det fastslås yderligere i stk. 3 at senest en måned efter an-
vendelsen af bail-in skal bestyrelsen eller den eller de perso-
ner, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller
enheden i henhold til §§ 15 og 16, og Finansiel Stabilitet
forelægge en restruktureringsplan for Finanstilsynet. Det er
som udgangspunkt virksomhedens eller enhedens ledelse,
der skal udarbejde restruktureringsplanen og forelægge for
Finansiel Stabilitet. På grund af den tætte sammenhæng på
dette tidspunkt i afviklingssituationen, hvor Finansiel Stabi-
litet oftest har overtaget kontrollen med virksomheden eller
enheden, er denne arbejdsdeling ikke så udtrykkelig.
I undtagelsestilfælde og hvis det er nødvendigt for at op-
fylde afviklingsmålene kan Finanstilsynet forlænge perioden
i stk. 3 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in.
Det fremgår af stk. 4, at Finanstilsynet skal godkende re-
struktureringsplanen senest en måned efter virksomhedens
eller enhedens fremsendelse, såfremt tilsynet vurderer det
sandsynligt, at planen vil kunne genoprette virksomhedens
eller enhedens levedygtighed på lang sigt. Såfremt Finanstil-
synet ikke vurderer, at planen opfylder dette, meddeles dette
til virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet med
anmodning om, at planen ændres, så der tages højde for de
fundne indsigelser. En ændret restruktureringsplan skal her-
efter fremsendes senest to uger efter modtagelsen af medde-
lelsen. Virksomheden eller enheden skal modtage vurderin-
gen af den ændrede plan senest en uge efter.
Det fastslås i stk. 5, at bestyrelsen eller den eller de perso-
ner, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller
enheden i henhold til §§ 15 og 16, gennemfører den god-
kendte restruktureringsplan og aflægger rapport til Finansiel
Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvorledes restruktu-
reringsplanens gennemførelse forløber.
Det fremgår af stk. 6, at bestyrelsen eller den eller de per-
soner, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller
enheden i henhold til §§ 15 og 16, reviderer planen under-
vejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter
høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde mål-
sætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal
godkende den reviderede restruktureringsplan i overens-
stemmelse med ovenstående regler.
Det fastslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om restruktureringsplanen, herun-
der de elementer, der skal indgå i planen, processen for god-
kendelsen af planer samt minimumsindholdet af de rappor-
ter, der skal udarbejdes i henhold til stk. 5. EU-Kommissio-
nen er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om
restruktureringsplaner, hvilket vil indgå ved fastsættelsen af
regler i medfør af stk. 7.
Til § 29
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 37 i BRRD.
Som det fremgår af den foreslåede § 29 kan Finansiel Sta-
bilitet få dækket rimelige omkostninger i forbindelse med
anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og offentlige sta-
biliseringsinstrumenter på én eller flere af de i bestemmel-
sen oplistede måder.
Der er således tale om omkostninger både ved anvendelse
af et eller flere af de konkrete afviklingsværktøjer, men også
de øvrige beføjelser, nedskrivning og konvertering af rele-
vante kapitalinstrumenter, håndtering af kontrakter, samt
ved anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.
Omkostninger dækker både personaleomkostninger, om-
kostninger til rådgiver, omkostninger til værdiansættelsen i
medfør af kapitel 3 af den konkrete virksomhed under afvik-
ling m.v.
Hvordan omkostningerne afholdes afhænger af den kon-
krete situation og de foranstaltninger, der iværksættes. Fi-
nansiel Stabilitet vil dog få en prioriteret stilling (privilege-
ret), idet Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen skal have
dækket sine omkostninger m.v., før der går et evt. vederlag
for salg ind i virksomheden eller enheden, eller før et evt.
provenu kan udbetales til ejere. Bestemmelsen oplister der-
for 3 scenarier for, hvordan Finansiel Stabilitet og Afvik-
lingsformuen kan få dækket sine omkostninger m.v.:
a) Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomhe-
den eller enheden under afvikling, eller et vederlag til
ejerne af ejerskabsinstrumenter.
b) Fra virksomheden eller enheden under afvikling som
privilegeret kreditor.
c) Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af
driften af broinstituttet eller porteføljeadministrations-
selskabet, som privilegeret kreditor.
Til Kapitel 5
Til § 30
Med forslaget til § 30 gennemføres artikel 63, stk. 1, litra
j, og artikel 64, stk. 1, litra f, i BRRD.
Med § 30 tillægges Finansiel Stabilitet en ganske vid be-
føjelse til at regulere i virksomhedens eller enhedens kon-
trakter, så længe det sker til opfyldelse af afviklingsmål, når
det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af afviklings-
foranstaltninger, og så længe de berørte aftaleparter eller
kreditorer ikke påføres større tab end ved en konkursbe-
handling af virksomheden eller.
Beføjelsen skal anvendes med henblik på at sikre, at virk-
somheden eller enheden, ved hjælp af bl.a. afviklingsforan-
staltninger kan rekonstrueres, med henblik på videreførelse
af hele eller dele af virksomheden eller enheden og eventuel
afvikling af hele eller dele af virksomheden eller enheden.
Beføjelse til kontraktregulering angår alle virksomhedens
eller enhedens kontrakter. Beføjelsen skal udøves således, at
ændring af kontrakter sker på en måde, der sikrer, at berørte
aftaleparter eller kreditorer ikke ved kontraktreguleringen
påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var
afviklet under almindelig konkursbehandling, jf. afviklings-
princippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 2.
63
Aftaleparter/kreditorer skal som udgangspunkt stilles på
en måde, der svarer til andre kreditorer i samme klasse i
konkursordenen. Hvis kreditorer inden for samme klasse be-
handles forskelligt som led i en afvikling, skal sådanne for-
skelle være begrundet i opnåelse af afviklingsmålene, jf. § 5.
Vurderingen af kreditorenes stilling skal foretages af Fi-
nansiel Stabilitet på baggrund af forholdene på tidspunktet
for afviklingen, og foretages på tidspunktet for værdiansæt-
telsen, jf. kapitel 3.
Aftaleparter og kreditorer må under hensynet til gennem-
førslen af afviklingsmål tåle, at virksomhedens eller enhe-
dens kontrakter kan ændres, med henblik på eventuelt at
kunne indgå i afviklingsforanstaltningerne, herunder i et
broinstitut, porteføljeadministrationsselskab, bail-in, ned-
skrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter
eller lignende, uanset at der herved sker indgreb i aftalepar-
ters eller kreditorers rettigheder. Ændringerne kan således
for eksempel omfatte et debitorskifte, hvor virksomheden
erstattes med et broinstitut.
Med kontrakter menes også kontraktselementer (enkeltbe-
stemmelser i kontrakter eller enkelte transaktioner som led i
rammeaftaler), der indgår i en større samlet kontrakt og kon-
trakter, hvor alle kontraktens parter er underlagt både rettig-
heder og forpligtelser. Dette medfører, at Finansiel Stabilitet
kan disponere over nogle kontraktselementer uden at dispo-
nere over alle rettigheder eller forpligtelser, der indgår i
kontrakten. Fx kan en kontrakts opsigelsesvarsel ændres el-
ler konventionalbod nedsættes og for lån vil løbetid, rente-
sats og tilbagebetalingsdatoer fx kunne ændres.
Reguleringsbeføjelsen gælder alle virksomhedens kon-
ktrakter uanset om disse er indgået efter dansk eller uden-
landsk ret.
Bestemmelsen fastsætter, at kontraktreguleringen skal væ-
re nødvendig for at afviklingsmålene kan opfyldes, ligesom
der i de foreslåede §§ 36-40 fremgår begrænsninger i forbin-
delse med regulering af de af bestemmelserne omfattede
kontrakter.
Finansiel Stabilitets beføjelser vedrørende kontraktregule-
ring er udvidet i relation til almindelig konkursregulering
som denne følger af konkursloven, idet Finansiel Stabilitet
kan ophæve og ændre i kontrakter, så de er i overensstem-
melse med det konkrete formål, som kontrakten måtte have i
afviklingsplanen eller i forbindelse med en konkret afvik-
lingsforanstaltning.
Til § 31
Forslaget til § 31 gennemfører artikel 68 i BRRD.
Med det foreslåede stk. 1 fastsættes, at en afviklingsforan-
staltning ikke i sig selv kan anses som fyldestgørelsesgrund
eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbehand-
ling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipa-
pirhandel m.v. skal forstås som dækkende såvel definitionen
af »insolvensbehandling« i artikel 2, litra j, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om en-
delig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklings-
systemer (omhandler kollektive foranstaltninger med hen-
blik på »likvidation« og »sanering«) som definitionerne »li-
kvidation« og »saneringsforanstaltninger« i artikel 2, stk. 1,
litra j og k i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker-
hedsstillelse. Der henvises således i det foreslåede stk. 1 ale-
ne til den gældende definition i dansk ret, dvs. § 58 h, stk. 1,
2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., uden at der tilsigtes
nogen begrænsning i forhold til definitionerne i begge direk-
tiver.
Fyldestgørelsesgrund er ikke defineret i lov om værdipa-
pirhandel m.v., men skal forstås i overensstemmelse med ar-
tikel 2, stk. 1, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2002/47 EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sik-
kerhedsstillelse. En fyldestgørelsesgrund er derefter mislig-
holdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed,
hvis indtræden i henhold til vilkårene i en aftale om finan-
siel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse med-
fører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tileg-
ne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om
slutafregning (close-out netting) får virkning.
En virksomhed eller enhed under afvikling vil således som
udgangspunkt skulle videreføre alle kontrakter i forbindelse
med driften af virksomheden eller enheden under afviklin-
gen.
Virksomheden under afvikling kan således fortsætte de
kontrakter, der ændres som følge af anvendelse af afvik-
lingsforanstaltningerne, på de ændrede vilkår, og kontrakt-
sparten må tåle de ændrede vilkår, som var de aftalte. Dette
gælder uanset om afviklingsbeføjelserne anvendes på kredi-
tor- eller debitorrettigheder.
Bestemmelsen angår ikke alene kontrakter om finansiel
sikkerhedsstillelse men alle virksomhedens eller enhedens
kontrakter. Virksomhedens eller enhedens øvrige kontrakter
af enhver art omfattes af bestemmelsen, således at der alene
kan ske undtagelser, hvis det er hjemlet i loven.
Bestemmelsens formål er at sikre, at Finansiel Stabilitets
iværksættelse af en afviklingsforanstaltning ikke bringer
virksomhedens eller enhedens drift til ophør, som følge af at
alle eller en stor del af virksomheden eller enhedens kon-
trakter rammes af indsigelser.
Kontraktparter afskæres fra muligheden for at påberåbe
sig et eventuelt vilkår i kontrakten om at afvikling kan statu-
ere misligholdelse. Denne mulighed skal sikre at virksomhe-
dens eller enhedens kontrakter kan løbe videre upåvirket af
afviklingen.
Uanset at en afviklingsforanstaltning, jf. stk. 1, ikke udgør
en fyldestgørelsesgrund, fremgår det at virksomheden eller
enheden ikke kan undlade at erlægge en kontrakts væsentli-
ge ydelser ved forfald. Dette omfatter ikke ydelser underlagt
afviklingsforanstaltninger, fx den del af en betaling, der
måtte blive gennemført bail-in på.
Det er en forudsætning, at de væsentlige forpligtelser i øv-
rigt i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Ved væsentlige
forpligtelser forstås, at virksomheden opfylder de materielle
forpligtelser, der fremgår af kontrakten, således at kontrakt-
vilkårene er opfyldte. Forudsætningen for at anvende be-
64
stemmelsen på en konkret kontrakt er således at denne ikke
er i mora.
Heraf følger at kun kontrakter, der ikke er misligholdte på
tidspunktet, hvor virksomheden eller enheden tages under
afvikling er omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at
kontraktens løbende ydelser, der i forbindelse med kontrak-
tens indgåelse blev fastsat, ligesom andre kontraktlige ydel-
ser skal være opfyldte, for at kontrakten er omfattet af be-
stemmelsen.
Hvis virksomheden eller enheden eksempelvis undlader at
erlægge en ordinær rentebetaling ifølge en låneaftale, og
derved er i forsinkelse vedrørende den konkrete kontrakt, vil
modparten principielt kunne påberåbe sig misligholdelse.
Afviklingsforanstaltninger kan således ikke af modparten
påberåbes som en selvstændig misligholdelsesårsag, hvilket
fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 1. Dette gælder
alle afviklingsforanstaltninger i medfør af det foreslåede ka-
pitel 4, der således ikke kan påberåbes som misligholdelses-
grund af modparten.
Finansiel Stabilitet har imidlertid mulighed for at suspen-
dere en ordinær ydelse midlertidigt, jf. det foreslåede § 33,
stk. 2, og mens en ydelse er suspenderet anses kontrakten ik-
ke for misligholdt.
Med det foreslåede stk. 2 kan en kontraktpart ikke påberå-
be sig afviklingsforanstaltninger som misligholdelsesgrund
som følge af afviklingsforanstaltninger. Dette uanset om ret-
tigheden tilhører den berørte virksomhed eller en enhed,
som omhandlet i stk. 3. Det fremgår således, at når virksom-
heden eller enheden under afvikling fortsat opfylder kon-
traktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og le-
veringsforpligtelser samt forpligtelser eller krav om sikker-
hedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller foranstalt-
ninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv be-
rettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at
1) ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller
modregne i kontrakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden
eller enheden, eller
3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens
kontraktslige rettigheder i øvrigt.
I medfør af det foreslåede stk. 3 finder stk. 1 og 2 tilsva-
rende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab
af virksomheden eller enheden, såfremt virksomheden, en-
heden eller en anden koncernenhed garanterer eller under-
støtter datterselskabets forpligtelser, samt for kontrakter ind-
gået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om
krydsmisligholdelse.
Det præciseres således, at afviklingsforanstaltningerne ik-
ke gør det muligt at udøve kontraktmæssige eller lovmæssi-
ge ophørs-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modreg-
ningsret, i forbindelse med kontrakter, der er indgået af et
datterselskab.
Anvendelsen af stk. 3 forudsætter dog, at moderselskabet
har interesser i kontrakten indgået af datterselskabet i form
af garanti, indeståelse, eller støtte, eller moderselskabet kan
blive påvirket som følge af krydsmisligholdelse. Endvidere
vil koncernforbundne enheder ikke kunne påberåbe sig
krydsmisligholdelse eller anden misligholdelse som følge af
afviklingsforanstaltninger i en koncernforbundet enhed eller
virksomhed.
Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationer,
hvor parterne har aftalt at misligholdelse i et retsforhold til-
lige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.
Med det foreslåede stk. 4 præciseres, at beføjelsen til mid-
lertidigt at suspendere forpligtelser i medfør af §§ 32-34, ik-
ke medfører, at modparten kan betragte en sådan suspension
som misligholdelse.
I tilfælde af, at suspensionsbeføjelsen, jf. §§ 32-34, brin-
ges i anvendelse, kan manglende opfyldelse af en aftale,
som følge af suspension ikke påberåbes som misligholdelse.
En kontrakt omfattet af suspension efter §§ 32-34 betrag-
tes som en aftale, hvor kontraktens løbende ydelser fortsat
opfyldes.
Med det foreslåede stk. 5 fastsættes det at stk. 1-4 tillige
gælder, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåe-
de stk. 2. Dette skal sikre, at en kontrakt også vil kunne op-
retholdes, uanset om der er tale om afvikling af en virksom-
hed eller enhed fra et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, men som har aktiviteter her i landet.
Til § 32
Forslaget til § 32 gennemfører artikel 69 i BRRD
Med det forslåede stk. 1 har Finansiel Stabilitet hjemmel
til at suspendere enhver forfalden betaling og levering af
ydelser, herunder alle ordinære ydelser i henhold til låneaf-
taler, obligationsudstedelser og finansielle kontrakter fra
virksomheden eller enheden, der er under afvikling. Det
gælder også forpligtelser til at stille yderligere sikkerhed.
Adgangen til udskydelse gælder endvidere ydelser, der for-
falder under suspensionsperioden. Hermed får Finansiel Sta-
bilitet en kort periode til at få overblik over de løbende beta-
linger og leveringsforpligtelser. I lighed med § 30 gælder
bestemmelsen alle virksomhedens eller enhedens kontrakter.
Er en forpligtelse udskudt i medfør af denne bestemmelse,
betragtes kontrakten som opfyldt i relation til det foreslåede
§ 31. En modpart kan således ikke i suspensionsperioden på-
beråbe sig manglende opfyldelse på grund af udskydelsen
som en misligholdelse.
Udskydelsen skal ske indenfor givne tidsrammer, der i be-
stemmelsen fastsættes til at løbe fra offentliggørelse af med-
delelsen om suspension. Offentliggørelse af denne medde-
lelse skal ske i overensstemmelse med § 50.
Tidsfristen løber frem til afslutningen på den første ar-
bejdsdag, det vil sige ved midnat, efter offentliggørelsen, og
giver Finansiel Stabilitet mulighed for en kort periode til at
skabe sig et overblik.
65
I tilfælde af at en forpligtelses forfaldstid udsættes i med-
før af stk. 1, fastsætter forslagets stk. 2 at forpligtelsen for-
falder umiddelbart efter udløbet af tidsfristen.
Forslagets stk. 3, fastslår, at for forpligtelser, der indgår i
retsforhold, hvor der skal ske udveksling af ydelser, vil ud-
sættelse af fordringen på virksomheden eller enheden under
afvikling, medføre en tilsvarende udsættelse for kontraktpar-
tens tilsvarende forpligtelser.
Kontraktparter, der har fordringer, som ifølge kontrakten
modregnes eller nettes, vil kunne afvente tidsfristens udløb,
før der skal ske modregning, netting eller betaling. Disse
modparter risikerer således ikke selv at komme i mislighol-
delse ved at den modregnede betaling udskydes.
Efter bestemmelsens stk. 4, nr. 1, omfattes berettigede ind-
skud ikke af en udskydelse. Indehavere af berettigede ind-
skud vil således uanset udskydelsen skulle have adgang til
de berettigede indskud. Der er således en risiko for, at en be-
tydelig del af disse indskud vil blive hævet/flyttet i tilfælde
af, at virksomheden eller enheden tages under afvikling.
For at forhindre en situation, hvor et usædvanligt stort an-
tal kunder umiddelbart inden restruktureringen eller afvik-
lingen forsøger at hæve deres indeståender (bank run), vil
Finansiel Stabilitet forud for en afvikling af et nødlidende
eller forventeligt nødlidende pengeinstitut kunne afskære in-
stituttet fra at deltage i straksclearing, hvor transaktionen
gennemføres øjeblikligt. Hermed sikres det nødlidende pen-
geinstituttet mod et eventuelt bank run. Dette betyder i prak-
sis, at pengeinstituttets kunder fra det tidpunkt, hvor institut-
tet ikke længere deltager i straksclearingen og frem til fx en
bail-in er gennemført, ikke vil kunne foretage konto til kon-
to overførsler mellem et institut under afvikling og et andet
pengeinstitut.
Kunderne, herunder kunder med berettigede indskud, vil
fortsat have adgang til deres indskud via dankort og andre
debit/kreditkort, og disse kan fortsat anvendes til betaling
samt kontanthævninger.
Berettigede indskud defineres i det foreslåede § 2, nr. 5,
og omfatter alle de indskud, som ville være dækket af Ga-
rantiformuen, hvis ikke der i loven herom var fastsat beløbs-
begrænsninger. De dækkede indskud er dermed en del-
mængde af de berettigede indskud.
Bestemmelsens nr. 2 undtager betalings- og leveringsfor-
pligtelser over for betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afreg-
ning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer
med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Vær-
dipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådan-
ne systemer, centrale modparter og centralbanker, og for-
dringer fra investorer, som kunne opnå dækning fra Garanti-
formuen, der ikke kan suspenderes, og skal betales uanset
suspensionsadgangen for andre fordringer.
Disse kreditorer er under henvisning til vigtigheden af, at
den finansielle infrastruktur ikke forstyrres, i vid udstræk-
ning friholdt fra direktivet. Derved sikres, at en eller flere
virksomheder eller enheder under afvikling ikke griber for-
styrrende ind i den almindelige afvikling af værdipapirhand-
ler.
Bestemmelsens nr. 3 undtager krav omfattet af Garantifor-
muen i medfør af § 11 i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning.
Finansiel Stabilitet er forpligtet til at udøve rettigheden i
medfør af bestemmelsen, under størst muligt hensyn til ef-
fektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder.
Til § 33
Forslaget til § 33 gennemfører artikel 70 i BRRD.
Bestemmelsens formål er at give Finansiel Stabilitet mu-
lighed for, henset til afviklingsmålene, midlertidigt at sus-
pendere adgangen for kreditorer til at realisere stillede sik-
kerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse). Finansiel
Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen
under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen
på de finansielle markeder, således at indgrebene i de pågæl-
dende kontrakter udøves, så følgevirkningerne for det øvrige
marked begrænses mest muligt.
Med forslagets stk. 1 gives der hjemmel til at afskære kre-
ditorer fra at søge fyldestgørelse i sikkerheder stillet af en
virksomhed eller enhed under afvikling i en kort periode,
mens Finansiel Stabilitet igangsætter afviklingen af virk-
somheden eller enheden.
Lovforslagets § 32 giver Finansiel Stabilitet hjemmel til at
forhindre modpartens anvendelse af misligholdelsesbeføjel-
ser, og udskyde forfald af betalinger og leveringsforpligtel-
ser, hvilket medfører at en lang række af virksomhedens el-
ler enhedens kontrakter er beskyttet mod misligholdelses-
indsigelser, ved anvendelse af afviklingsforanstaltninger.
Med lovforslagets § 33 reguleres sikkerheder, som gælder
alle sikkerheder stillet af virksomheden eller enheden. Kre-
ditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder, forudsæt-
ter som udgangspunkt at der foreligger en misligholdt kon-
trakt.
Bestemmelsen i § 33 angår også sikkerheder, stillet af
virksomheden eller enheden for kontrakter, der kan bringes
til forfald, selvom der ikke foreligger misligholdelse, i kon-
traktens forstand.
Dette gælder eksempelvis sikkerheder, som modparten
ifølge aftalen kan søge sig fyldestgjort i, når en række forud-
sætninger er opfyldt, men uden at der foreligger mislighol-
delse i kontraktens forstand.
Anfordringsgarantier, kautioner samt sikkerhedsdepoter
og andre sikkerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse)
stillet af virksomheden eller enheden under afvikling fx i
forbindelse med anvendelse af finansielle instrumenter vil
blandt andet være omfattet af bestemmelsen. Modregning og
netting anses også som fyldestgørelse og bestemmelsen af-
skærer modparten fra at kunne erklære modregning og net-
ting.
Bestemmelsen omfatter ikke sikkerheder herunder garan-
tier og kautioner stillet af tredjemand til sikkerhed for virk-
somhedens eller enhedens forpligtelser. En aftalepart vil så-
66
ledes kunne håndhæve sikkerhedsrettigheder stillet af andre
end virksomheden eller enheden til sikkerhed for et tilgode-
havende på virksomheden eller enheden.
Bestemmelsen omfatter tillige allerede misligholdte for-
dringer, hvor der er berammet eller i øvrigt planlagt tvangs-
fuldbyrdelse, der skal foretages inden for suspensionen.
Suspensionen gælder i perioden fra offentliggørelse af
meddelelsen om suspension, jf. § 50, frem til udløbet af den
første arbejdsdag efter offentliggørelsen.
Det følger af stk. 2, at suspensionen ikke angår sikkerhe-
der, der er stillet over for betalingssystemer og clearingcen-
traler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om en-
delig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklings-
systemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører
af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.
Finansiel Stabilitet er efter stk. 3 forpligtet at sørge for, at
suspension af retten til fyldestgørelse af sikkerheder, jf. §
40, sker ensartet for de koncernenheder, der måtte være om-
fattet af afviklingen, hvilket er i overensstemmelse med in-
tentionen om at en afvikling tager højde for den koncern,
som virksomheden eller enheden måtte indgå i.
Til § 34
Forslaget til § 34 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD
direktivet.
Bestemmelsens formål er at sikre, at modparter ikke kan
gøre en ophørsgrund gældende i forbindelse med iværksæt-
telse af afviklingsforanstaltninger. Ophørsrettigheden kan
suspenderes på linje med forpligtelser i lovforslagets § 32.
Udover ophør af kontrakter som følge af, at kontrakten er
endeligt opfyldt, angår bestemmelsen kontraktophør af enh-
ver art. Bestemmelsen angår både ophævelse af kontrakter
som følge af misligholdelse og opsigelse af kontrakter på
baggrund af kontraktens bestemmelser. Bestemmelsen om-
fatter også kontrakter, der allerede er misligholdte på tids-
punkt for iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.
Bestemmelsen skal sammen med de forslåede §§ 30-33
sikre, at afviklingsforanstaltninger kan gennemføres, at der i
forbindelse hermed kan disponeres over virksomhedens af-
taler, og at dette ikke hindres af, at et stort antal af virksom-
hedens aftaler bringes til forfald på baggrund af afviklingen.
Finansiel Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af be-
stemmelsen, under størst muligt hensyn til effektiviteten og
omsætningen på de finansielle markeder, således at indgre-
bene i de pågældende kontrakter udøves så følgevirkninger-
ne for det øvrige marked begrænses mest muligt.
Desuden fastsætter bestemmelsen suspensionsperiodens
længde, der regnes fra tidspunktet for offentliggørelsen, jf. §
50, af suspensionsmeddelelsen og frem til udløbet af den ef-
terfølgende arbejdsdag.
Suspensionsadgangen angår tillige virksomhedens eller
enhedens datterselskaber. Suspension af ophørsrettigheder i
relation til datterselskaber forudsætter, jf. stk. 2, at rettighe-
den er garanteret eller understøttet af virksomheden eller en-
heden under afvikling. Endvidere skal kontraktpartens op-
hørsrettighed være relateret til den økonomiske situation i
virksomheden eller enheden under afvikling. Endelig er det
en betingelse, at den aftale ifølge hvilken ophørsadgangen
gøres gældende, ikke skal benyttes til overføring fra virk-
somheden eller enheden under afvikling.
Hvis suspensionen gøres gældende over for forpligtelser
for datterselskaber etableret i andre lande i unionen, forlæn-
ges fristen således at denne løber frem til udløbet af første
arbejdsdag efter offentliggørelse af afviklingsmeddelelsen i
det pågældende land.
Endelig undtager bestemmelsens stk. 3, suspension over
for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af
artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer med senere æn-
dringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, cen-
trale modparter og centralbanker, det vil bl.a. sige clearing-
og afviklingssystemer, der er væsentlige for opretholdelsen
af den finansielle infrastruktur.
Til § 35
Forslaget til § 35 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD,
og angår situationer, hvor kontraktpartens ophørsrettighed
ikke kan suspenderes, uanset § 34.
Adgangen til at suspendere rettigheder, som fastsættes i
den foreslåede § 34, begrænses af forslaget til § 35, der an-
giver en række situationer, hvor suspension ikke kan ske.
Kontrakter omfattet af denne bestemmelse kan videreføres
eller bringes til ophør i overensstemmelse med kontraktens
vilkår.
I tilfælde af at Finansiel Stabilitet i forbindelse med afvik-
ling har disponeret over en af virksomhedens kontrakter i
form af overførsel, nedskrivning, konvertering eller bail-in,
kan kontraktens ophørsrettigheder suspenderes, jf. § 34.
Hvis afviklingsmyndigheden imidlertid oplyser, at kon-
trakten ikke skal overføres eller at kontrakten ikke gøres
genstand for nedskrivning eller bail-in, kan modparten brin-
ge kontraktens ophørsbestemmelse i anvendelse inden sus-
pensionsfristens udløb, jf. det foreslåede stk. 1.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan kontraktparten, efter sus-
pensionsfristens udløb, bringe kontrakten til ophør, hvis
kontrakten er blevet overført, og opsigelsesårsagen stadig er
relevant, samt hvis kontrakten ikke overføres og ikke under-
lægges bail-in.
Det er således en forudsætning, at Finansiel Stabilitet har
overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kon-
trakten til en anden juridisk person, og kontraktparten kan
påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen, jf. det
foreslåede nr. 1, eller at rettighederne og forpligtelserne i
henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk
person, og Finansiel Stabilitet ikke har anvendt bail-in, jf.
det foreslåede nr. 2.
67
Til § 36
Forslaget til § 36 gennemfører artikel 77 og dele af artikel
76 i BRRD.
Bestemmelsens formål er at sikre, at visse kontraktfor-
hold, hvor alle parter er underlagt både rettigheder og for-
pligtelser, behandles med respekt af kontraktens gensidige
karakter og med respekt af aftalens karakter som en samlet
kontrakt. Dette gælder bl.a. derivatkontrakter, hvor flere de-
rivattransaktioner er indgået under den samme hovedaftale
(master agreement).
Finansiel Stabilitet er afskåret fra at disponere således, at
der sker en opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser
og rettigheder i form af en selektiv udvælgelse af rettigheder
og forpligtelser i en kontrakt og/eller i forbundne kontrakter.
Dette gælder tillige kontrakter med samme modpart, som er
omfattet af aftaler om sikkerhedsstillelse, aftaler om finan-
siel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendoms-
ret, aftaler om modregning, slutafregning og struktureret fi-
nansiering.
Ifølge det foreslåede stk. 1 er kontrakter, der beskyttes af
bestemmelsen, fx kendetegnet ved at der af kontrakten frem-
går en mulighed for at modregne (nette) rettigheder og for-
pligtelser og omregne dem til en nettoværdi.
Bestemmelsen omhandler bl.a. kontrakter om finansiel
sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf.
kap. 18 a i lov om værdipapirhandel m.v., aftaler om mod-
regning samt slutafregnings- og nettingaftaler.
Sådanne kontrakter kan være karakteriseret ved, at der
indgår flere sammenkædede kontraktelementer og kan ek-
sempelvis angå finansielle sikkerhedsstillelser, aktiver, der
er sikret af flere eller skiftende sikkerheder, der kan være in-
dividualiserede eller i puljer, repoaftaler, obligationsudste-
delser, nettingaftaler og aftaler om modregning m.v.
Kontrakter, der beskyttes af bestemmelsen, vil typisk in-
deholde en række kontraktelementer, der uanset de kan
splittes ud hver for sig, ved kontraktindgåelsen er blevet af-
talt som et samlet hele, fx rammeaftaler i form af master
agreements, hvori indgår bestemmelser om slutafregning,
løbende netting og finansiel sikkerhedsstillelse.
På baggrund af denne bestemmelse, vil Finansiel Stabilitet
eksempelvis ikke kunne overføre aktivdelene af en kontrakt,
hvor der er aftalt netting, eller anden gensidig kontrakt om-
fattet af bestemmelsen til et broinstitut, uden at passivdele
medfølger.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet
skal anses for at have sikret videreførelsen af en aftale i hen-
hold til stk. 1, hvis parterne fortsat er berettigede til at mod-
regne eller slutafregne og nette alle rettigheder og forpligtel-
ser under den pågældende aftale.
Heraf følger ikke, at det vil være udelukket for Finansiel
Stabilitet at disponere over en del af en sådan aftale, blot Fi-
nansiel Stabilitet sikrer, at medkontrahenten ikke påføres
større tab, end hvis virksomheden eller enheden blev afvik-
let ved konkurs.
Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at
sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør
af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at
disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovfor-
slagets § 39.
Hvis Finansiel Stabilitet overdrager aktiver i strid med §
36, vil kontraktparten opretholde sin ret til modregning eller
netting i henhold til kontraktens bestemmelser, og erhverve-
rens rettigheder til aktiverne sker efter gennemførsel af
modregning eller netting.
Til § 37
Forslaget til § 37 gennemfører dele af artikel 76 og artikel
78 i BRRD.
Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som ud-
gangspunkt kun kan disponere over kontrakter, der er stillet
sikkerhed for, med respekt af den stillede sikkerhed, og er
som sådan en begrænsning i Finansiel Stabilitets adgang til
at disponere over virksomhedens eller enhedens kontrakter.
Dette angår kontrakter, hvor der er en sådan relation mel-
lem fordring og sikkerhed, at det er berettiget at betragte
kontraktforholdene under et. Disse aftaleforhold, der inde-
holder både en fordring og en sikkerhed, skal som sådan ho-
noreres i sin helhed af Finansiel Stabilitet. Af den foreslåede
bestemmelse fremgår således, at sådanne kontrakter skal
sikres videreført med henblik på at undgå
1) overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for
en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhø-
rende sikkerhedsret tillige overdrages,
2) overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed
for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige
overdrages,
3) overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtel-
sen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller
4) ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for
forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af af-
viklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør
af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed
for forpligtelsen omfattet af kontrakten.
Ved sædvanlige sikrede kreditter og aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse er der mellem fordring og sikkerhed en
sådan sammenhæng, at fordringen og sikkerheden skal be-
handles samlet, og som sådan er beskyttet. Bestemmelsen
har således et bredere anvendelsesområde end egentlige fi-
nansielle kontrakter.
Der kan lægges vægt på, at fordring og sikkerhed udsprin-
ger af samme retsforhold, og at sikkerheder angår konkrete
fordringer og ikke en flerhed af fordringer.
Uanset udgangspunktet vil Finansiel Stabilitet ikke være
afskåret fra at disponere helt eller delvist over en sådan kon-
trakt, hvis det sker med respekt af modpartens rettigheder og
modparten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden
eller enheden afvikles ved konkurs.
Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at
sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør
af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at
68
disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovfor-
slagets § 39.
Til § 38
Forslaget til § 38 gennemfører dele af artikel 76 og artikel
79 i BRRD.
Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som ud-
gangspunkt ikke disponerer særskilt over aktiver og passi-
ver, der indgår i strukturerede finansieringer. Det vil sige
kontrakter, der angår aktiver og passiver, som fx indgår som
del af en samlet udstedelse af værdipapirer, og finansiering,
hvori der indgår flere kreditgivere eller anden struktureret fi-
nansiering
Bestemmelsen henviser til særligt dækkede obligationer,
der er karakteriseret ved en såkaldt coverpulje (cover pool)
af aktiver, der er finansieret ved udstedelse af værdipapirer
(obligationer, der dækkes af puljens cashflow). Endvidere
omfattes kontrakter om strukturerede finansieringer, herun-
der samlede finansieringer af en samlet mængde aktiver el-
ler anden securitisering og instrumenter, der anvendes til af-
dækning af eksempelvis rente- eller valutarisici på virksom-
hedens andre kontrakter, eller andre hedgingformål og som
udgør en integreret del af en sikkerhedspulje.
Finansiel Stabilitet forpligtes til i videst muligt at videre-
føre, den strukturerede finansieringsmodel.
Finansiel Stabilitet vil imidlertid ikke være afskåret fra at
disponere helt eller delvist over en sådan kontrakt, hvis det
sker med respekt af modpartens rettigheder, og modparten
ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden
afvikles ved konkurs.
Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at
sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør
lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse
skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets §
39.
Til § 39
Forslaget gennemfører dele af artikel 76-79 i BRRD.
Forslagets §§ 36-38 angår kontrakter, hvor der mellem
virksomheden eller enheden og aftaleparten er gensidigheds-
forpligtelser i form af eksempelvis netting, sikkerhedsstillel-
se m.v. eller andre særlige forhold fx struktureret finansie-
ring, herunder særligt dækkede obligationer.
Lovforslagets §§ 36-38 bestemmer, at Finansiel Stabilitet
som udgangspunkt skal disponere over sådanne kontrakter,
med respekt af kontrakternes gensidighedsbestemmelse,
med henblik på, at der ikke disponeres forskelligt over ind-
byrdes forbundne rettigheder og forpligtelser.
Den foreslåede § 39, giver Finansiel Stabilitet en videre
beføjelse, hvis dispositionen sker med henblik på at sikre til-
gængeligheden af indskud omfattet af lov om en indskyder-
og investorgarantiordningen §§ 9-11.
Til § 40
Forslaget til § 40 gennemfører dele af artikel 76 og artikel
80 i BRRD.
Bestemmelsens formål er at sikre, at driften af betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer (registrerede sy-
stemer) ikke påvirkes af afviklingsforanstaltninger over for
en given virksomhed eller enhed, og at sikre opretholdelse
af den beskyttelse af systemernes nettingprocedure, som på
EU-niveau er forankret i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i be-
talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (det så-
kaldte finalitydirektiv), gennemført i lov om værdipapirhan-
del m.v., kap. 18. Driften af systemerne, hvor betalinger
mellem professionelle aktører finder sted, fx interbank-beta-
linger og valutatransaktioner og værdipapirhandel bankerne
imellem, er af meget stor betydning for det finansielle sy-
stem, hvorfor forstyrrelser som følge af en insolvent mar-
kedsdeltager bør undgås.
Det foreslåede stk. 1 medfører, at Finansiel Stabilitet ved
udøvelsen af sine afviklingsbeføjelser ikke må gribe ind i
driften af systemerne samt systemernes regler på en måde,
så det forstyrrer nettoafviklingen, herunder i tilfælde hvor
Finansiel Stabilitet overdrager nogle, men ikke alle rettighe-
der og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvik-
ling til en anden juridisk person.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at en over-
dragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1,
ikke i sig selv kan indebære en tilbagekaldelse af en overfør-
selsordre i strid med § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v.,
og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt
indgåede overførselsordrer, jf. § 57 c i lov om værdipapir-
handel m.v., eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. § 57
b i lov om værdipapirhandel m.v.
Det indebærer, at afgivne ordrer, der er endeligt indgået i
et system, men endnu ikke er afviklet, ikke kan tilbagekal-
des af Finansiel Stabilitet, men at sådanne endeligt indgåede
ordrer skal nettes og gennemføres, jf. § 57 c i lov om værdi-
papirhandel mv.
Til § 41
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om håndteringen af
kontrakter, herunder kategorier af kontrakter, der omfattes
af §§ 30-40. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges såle-
des til at fastsætte regler, der præciserer anvendelsen af §§
30-40 og under hvilke nærmere omstændigheder bestem-
melserne finder anvendelse. Der vil ikke i medfør af bemyn-
digelsen kunne fastsættes yderligere regler om fravigelser
eller ændringer af indgåede kontrakter, som ikke er inde-
holdt i §§ 30-40.
I medfør af artikel 76, stk. 4, i BRRD skal Kommissionen
vedtage retsakter, der præciserer de kategorier af aftaler, der
er omfattet af bestemmelserne. Disse retsakter vil indgå ved
fastsættelsen af nærmere regler.
69
Til Kapitel 6
Til § 42
Forslaget til § 42 gennemfører dele af artikel 63 i BRRD.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabili-
tet har de beføjelser, der er nødvendige, til at gennemføre
den mest hensigtsmæssige afvikling af en virksomhed og
enhed i forhold til opnåelse af afviklingsmålene i § 5. Be-
stemmelsen er i høj grad en opsummering af de beføjelser,
der er nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsfor-
anstaltninger, der er beskrevet i lovforslaget i øvrigt.
Finansiel Stabilitet kan anvende de enkelte beføjelser en-
keltvis eller kombineret afhængig af situationen. Finansiel
Stabilitet vurderer i de enkelte tilfælde, hvilke beføjelser,
der er bedst egnede til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5.
Beføjelserne skal ses i lyset af anvendelsesområdet for de
enkelte foranstaltninger, således at beføjelser, der anvendes
til gennemførelse af bail-in, ikke kan anvendes på realkre-
ditinstitutter. Uanset dette vil beføjelserne fortsat kunne an-
vendes i forhold nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter i realkreditinstitutter i medfør af §§ 17
og 18.
Beføjelsen til at overtage kontrollen over en virksomhed
eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og
beføjelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens kapi-
talejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller
enhed, jf. nr. 1, skal ses i sammenhæng med de foreslåede
§§ 15 og 16, der skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan gen-
nemføre foranstaltningerne i virksomheden eller enheden.
I medfør af det foreslåede nr. 2, er Finansiel Stabilitet bef-
øjet til at overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af
en virksomhed eller enhed under afvikling. Der er ikke fore-
slået specifikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen
vedrører en række afviklingsforanstaltninger, fx virksom-
hedssalg, broinstitut og bail-in, samt ved nedskrivning og
konvertering af relevante kapitalinstrumenter.
I medfør af det foreslåede nr. 3 er Finansiel Stabilitet bef-
øjet til at overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en
virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virk-
somhed eller enhed med den modtagende virksomheds eller
enheds samtykke. Der er ligeledes her ikke foreslået speci-
fikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen også ve-
drører flere foranstaltninger, fx virksomhedssalg, broinstitut
og adskillelse af aktiver.
Beføjelsen til at nedskrive relevante kapitalinstrumenter
og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling,
jf. nr. 4, skal ses i sammenhæng med foranstaltninger om
nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumen-
ter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-in, jf. §§ 24-28.
I medfør af nr. 5 er Finansiel Stabilitet beføjet til at kon-
vertere relevante kapitalinstrumenter og forpligtelser i en
virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstru-
menter i virksomheden eller enheden, en modervirksomhed
eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller for-
pligtelserne overdrages. Dette skal ligeledes ses i sammen-
hæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering
af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-
in, jf. §§ 24-28.
Beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, i det foreslå-
ede nr. 6, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under
afvikling, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25,
stk. 3, skal ligeledes ses i sammenhæng med foranstaltnin-
ger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalin-
strumenter, jf. §§ 17 og 18, bail-in, jf. §§ 24-28, samt be-
stemmelsen i § 44.
Beføjelsen i det foreslåede nr. 7 til at nedskrive, herunder
til nul, den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en
virksomhed eller enhed under afvikling og til at annullere
sådanne ejerskabsinstrumenter, skal ses i sammenhæng med
det grundlæggende afviklingsprincip, at ejere af ejerskabsin-
strumenter skal bære de første tab.
Det foreslåede nr. 8 om at sikre at en virksomhed eller en-
hed under afvikling eller et relevant moderselskab udsteder
nye ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter,
herunder præferenceaktier og betingede konvertible instru-
menter, kan også være med til at sikre nævnte afviklings-
princip. I forbindelse med foranstaltninger om nedskrivning
og konvertering af relevante kapitalinstrumenter samt bail-
in, kan det således hermed sikres, at der er de nødvendige
ejerskabsinstrumenter.
I medfør af det foreslåede nr. 9, er Finansiel Stabilitet bef-
øjet til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller deri-
vataftaler med henblik på anvendelsen af bail-in.
Endelige fremgår det af det foreslåede nr. 10, at Finansiel
Stabilitet er beføjet til at fjerne eller erstatte bestyrelsen og
den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvik-
ling. Dette skal ses i sammenhæng med §§ 15 og 16, hvoref-
ter Finansiel Stabilitet kan overtage kontrollen med en virk-
somhed eller enhed enten direkte eller indirekte via en admi-
nistrator.
For at sikre, at der ikke er proceduremæssige eller lignen-
de krav, der er til hinder for en hensigtsmæssige iværksæt-
telse af afviklingsforanstaltninger inden for eventuelt meget
korte tidsfrister, fremgår det af det forslåede stk. 2, at Finan-
siel Stabilitet ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og
udøvelsen af afviklingsbeføjelser ikke er underlagt krav om
at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske el-
ler juridiske personer, enten offentlige eller private, herun-
der ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer i virksom-
heden eller enheden under afvikling, medmindre andet frem-
går af dette lovforslag.
Desuden er Finansiel Stabilitet ikke underlagt procedure-
mæssige krav om forudgående at underrette bestemte perso-
ner, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et
prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en
anden myndighed, medmindre andet fremgår af dette lovfor-
slag.
Det bemærkes dog, at i det omfang det er muligt at opnå
tilladelser fra evt. offentlige myndigheder, eller foretage
nødvendige registreringer, inden for de givne tidsrammer,
skal Finansiel Stabilitet tilstræbe dette. Finansiel Stabilitet
skal således ved anvendelsen af bestemmelsen foretage en
70
proportionalitetsvurdering under hensyntagen til de tids-
mæssige rammer.
For så vidt angår tilladelser fra Finanstilsynet må det for-
ventes, at disse i praksis er indhentet forudgående, eller der
via det tætte samarbejde mellem Finansiel Stabilitet og Fi-
nanstilsynet er en sikker forventning om, at tilladelsen vil
blive givet. Det kan fx være godkendelse fra Finanstilsynet
til at overdrage hele eller dele af en finansiel virksomhed el-
ler en forretningsdel heraf til en anden finansiel virksomhed
i medfør § 204 i lov om finansiel virksomhed, som kan være
relevant ved både virksomhedssalg, overførsel til broinstitut
og adskillelse af aktiver.
Finansiel Stabilitet kan i medfør af det foreslåede stk. 3
udøve beføjelserne i henhold til stk. 1, uanset enhver be-
grænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen
af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, akti-
ver eller forpligtelser, der ellers måtte finde anvendelse,
medmindre der er gjort udtrykkelig undtagelse hertil i dette
lovforslag.
I medfør af det foreslåede stk. 4 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af be-
føjelserne i medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav i med-
før af stk. 2.
Til § 43
Det foreslåede § 43 gennemfører dele af artikel 64 og 65 i
BRRD.
I det foreslåede stk. 1 er oplistet en række supplerende be-
føjelser, der skal sikre, at de primære beføjelser i det foreslå-
ede § 42 kan gennemføres.
Således er Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede
nr. 1 beføjet til at sørge for, at der finder en overførsel sted
uden forpligtelser eller hæftelser, der påvirker de overførte
finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtel-
ser, jf. dog § 37. I den forbindelse betragtes enhver ret til
kompensation i overensstemmelse med dette lovforslag ikke
som en forpligtelse eller hæftelse.
I medfør af det foreslåede nr. 2 er Finansiel Stabilitet bef-
øjet til at fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejer-
skabsinstrumenter. Dette skal sikre, at der ikke eksisterer an-
dre aftaler eller instrumenter, der giver ret til ejerskabsin-
strumenter, der giver ret til at erhverve aktier eller lignende,
og dermed kan hindre den hensigtsmæssige afvikling.
For at sikre, at der kan gennemføres de nødvendige afvik-
lingsforanstaltninger, kan Finansiel Stabilitet i medfør af det
foreslåede nr. 3 foranledige, at optagelsen til handel på et re-
guleret marked eller optagelsen til officiel notering af finan-
sielle instrumenter i henhold værdipapirhandelsloven afbry-
des eller suspenderes.
Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede
nr. 4 sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling
og den modtagende part udveksler oplysninger og yder hi-
nanden bistand.
Anvendelsen af beføjelserne i stk. 1 forudsætter, jf. det
foreslåede stk. 2, at Finansiel Stabilitet vurderer, at det er
nødvendigt for at sikre afviklingsforanstaltningernes effekti-
vitet eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.
Finansiel Stabilitets afvikling i henhold til dette lovforslag
har i høj grad til hensigt at medvirke til en videreførelse af
virksomheden eller enhedens aktiviteter. På den baggrund
fastslås i stk. 3, at Finansiel Stabilitet har adgang til enhver
tjenesteydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller
enheden under afvikling eller nogen af dets koncernenheder,
som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på
effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres. De an-
førte tjenesteydelser og faciliteter er begrænset til operatio-
nelle tjenesteydelser og faciliteter, og de omfatter således ik-
ke nogen form for fx finansiel støtte. De anførte tjeneste-
ydelser og faciliteter leveres på samme betingelser, som da
tjenesteydelserne og faciliteterne blev leveret til virksomhe-
den eller enheden under afvikling, umiddelbart før afvik-
lingsforanstaltningen blev iværksat, og så længe aftalen va-
rer. Hvis ikke der foreligger en aftale, eller aftalen er udlø-
bet, skal levering ske på rimelige betingelser.
Desuden fremgår det af det foreslåede stk. 4, at Finansiel
Stabilitet ved anvendelse af en afviklingsbeføjelse skal sør-
ge for den nødvendige kontinuitet til at sikre en effektiv af-
viklingsforanstaltning, og i givet fald at modtageren kan dri-
ve den overførte virksomhed. Dette omfatter videreførelsen
af kontrakter, som virksomheden eller enheden under afvik-
ling har indgået, således at modtageren påtager sig alle ret-
tigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden un-
der afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enh-
ver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet
overført og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for
virksomheden eller enheden under afvikling i alle relevante
kontraktmæssige dokumenter. Det omfatter endvidere ind-
sættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller enhe-
den under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende
ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv
eller ethvert passiv, som er blevet overført.
Med det foreslåede stk. 5 fastslås det, at afviklingsbeføjel-
serne ikke berører retten for en medarbejder i virksomheden
eller enheden under afvikling til at opsige en ansættelses-
kontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke enhver ret for
en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder, der følger af
kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der
gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som
følge af en handling eller en udeladelse af virksomheden el-
ler enheden under afvikling forud for den relevante overfør-
sel eller af modtageren efter den relevante overførsel, jf. dog
§§ 32-34.
I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler om de tjenesteydelser
og faciliteter, som er nødvendige for at give en modtager
mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed, som
overføres til den. I medfør af BRRD artikel 65, stk. 5, skal
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede ret-
ningslinjer herom. Disse retningslinjer skal indgå ved udar-
bejdelse af regler i medfør af det foreslåede stk. 6.
71
Til § 44
Forslaget til § 44 gennemfører artikel 47 i BRRD.
Et af de grundlæggende principper i de foreslåede regler
er, at tab i første række bæres af aktionærer og tilsvarende
ejere, og derefter af kreditorer, der har stillet ansvarlig kapi-
tal til rådighed.
Med den foreslåede § 44 gives Finansiel Stabilitet beføjel-
se til at kunne håndtere ejere af ejerskabsinstrumenter, ved
nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstru-
menter, jf. det foreslåede § 17, eller når bail-in anvendes i
medfør af den foreslåede § 24.
Ejerskabsinstrumenter er defineret i det foreslåede § 2, nr.
9.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finansiel Stabilitet
både mortificere eksisterende ejerskabsinstrumenter eller
overføre dem til kreditorer, og udvande de eksisterende in-
dehavere af ejerskabsinstrumenter. Ved overvejelserne om,
hvilken foranstaltning der skal træffes i henhold til stk. 1,
skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til værdiansættelsen og
de samlede beløb, som Finansiel Stabilitet har vurderet skal
nedskrives og konverteres, jf. kapitel 3 og § 45.
I medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan Finansiel Sta-
bilitet beslutte at mortificere eksisterende ejerskabsinstru-
menter. I første omgang vil dette typisk være aktier, hvor det
for virksomheden eller enheden formelt vil betyde, at der
sker en kapitalnedsættelse ved annulleringen af aktierne.
Dette kan evt. kombineres med en kapitalforhøjelse, hvor de
nye instrumenter udstedes til de evt. kreditorer, der har fået
konverteret deres krav.
Dette vil i praksis ske ved hjælp af et særskilt regelsæt,
der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 5, da det i med-
før af gældende selskabsret alene er muligt at nedsætte ak-
tiekapitalen under iagttagelse af de formkrav, der følger af
kapitel 11 i selskabsloven. Selskabsloven regulerer desuden
ikke nedsættelse af andre former for ejerskabsbeviser. Der
er ikke mulighed for at foretage disse dispositioner inden for
selskabslovens bestemmelser. Derfor indeholder forslaget til
stk. 5 mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om gennemførelse af foranstaltnin-
gerne, herunder at der kan fastsættes regler, der fraviger be-
stemmelserne i selskabsloven, således at Finansiel Stabilitet
uden at iagttage bestemmelserne selskabsloven kan foretage
nedskrivning af ejerskabsbeviserne.
Desuden kan Finansiel Stabilitet overføre ejerskabsinstru-
menter fra indehaverne til den, der som følge af en konver-
tering ved bail-in skal være ny indehaver. Hermed er det
muligt at overføre ejendomsretten til ejerskabsinstrumenter
uden samtykke fra de tidligere indehavere.
Foranstaltningerne over for eksisterende indehavere af
ejerskabsinstrumenter kan virke ganske indgribende, hvorfor
det er vigtigt, at der fastlægges en betryggende proces. Det
bemærkes, at indgrebene, hvor fx indehaverne får nedskre-
vet eller frataget deres ejerskabsinstrumenter, foretages på et
tidspunkt, hvor virksomheden eller enheden er nødlidende
eller forventelig nødlidende, hvor en værdiansættelse har
vist, at instrumenterne har mistet deres værdi, hvor det er
vurderet, at der er væsentlige offentlige hensyn at tage, og
hvor indehaverne er sikret mod at blive påført større tab, end
hvis der ikke blev truffet foranstaltninger, og virksomheden
eller enheden blev taget under konkurs.
For indehaveren af ejerskabsinstrumenterne indebærer
begge foranstaltninger, at indehaveren vil miste sine økono-
miske og administrative rettigheder forbundet med de på-
gældende ejerskabsinstrumenter.
I medfør af det foreslåede nr. 2, kan Finansiel Stabilitet
også foretage en udvanding af de eksisterende indehavere af
ejerskabsinstrumenter. Ved udvanding menes, at der udste-
des nye instrumenter til andre end de eksisterende indehave-
re, således at deres forholdsmæssige andel af de udstedte in-
strumenter reduceres. Det bemærkes i denne forbindelse, at
Finansiel Stabilitet som led i iværksættelse af foranstaltnin-
ger kan overtage kontrollen af virksomheden eller enheden
enten direkte eller indirekte, og derved udøve de rettigheder
og pligter, som var tillagt ejere af ejerskabsinstrumenter og
bestyrelse. Finansiel Stabilitet vil derigennem også kunne
vedtage sådanne ændringer i aktiekapitalen, som i en virk-
somhed eller enhed, der ikke er under afvikling, er henlagt
til generalforsamlingen.
Da indehaveren af ejerskabsinstrumentet ved en udvan-
ding opretholder en lille del af sine rettigheder og værdi af
ejerskabsinstrumentet, er det en forudsætning for at gennem-
føre en udvanding, at værdiansættelsen i medfør af kapitel 3
viser en positiv nettoværdi.
Udvandingen vil i den forbindelse ske, som følge af kon-
vertering af enten relevante kapitalinstrumenter, jf. de fore-
slåede regler om nedskrivning og konvertering af relevante
kapitalinstrumenter i § 17, eller som følge af konvertering
ved bail-in, jf. den foreslåede § 24
I stk. 2 er det præciseret, at for at sikre, at de eksisterende
indehavere af ejerskabsinstrumenter tager de første og stør-
ste tab, skal konverteringssatsen ved en udvanding, jf. stk. 1,
nr. 2, indebære en væsentlig udvanding.
Med det foreslåede stk. 3 præciseres, at det er uden betyd-
ning, om de pågældende ejerskabsinstrumenter er udstedt el-
ler overført i forbindelse med en kontraktmæssig konverte-
ring eller i forbindelse med en allerede gennemført konver-
tering af relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17.
Begrebet ejerskabsinstrumenter er defineret i § 2, nr. 9, og
vil for de omfattede virksomheder og enheder primært om-
fatte aktier, garantbeviser og andelsbeviser. Desuden er an-
dre instrumenter, der overdrager ejerskab, eller kan konver-
teres til eller giver ret til at erhverve eksempelvis aktier er
omfattet. Definitionen er fastsat så bredt for at sikre, at enh-
ver ejer eller indehaver af et ejerskabsinstrument omfattes af
bestemmelsen og dermed tager de første tab.
I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Fi-
nanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvaren-
de ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalifi-
ceret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61 b fastsætter den nærmere pro-
cedure herfor. For at sikre, at afviklingsprocessen kan gen-
nemføres hensigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshori-
72
sont, forventes det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at
behandle ansøgningen i tide inden anvendelsen af bail-in el-
ler konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.
Hvis det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre
den krævede vurdering i medfør af § 61 i lov om finansiel
virksomhed inden iværksættelse af foranstaltningerne, finder
det foreslåede § 20, stk. 2-3, anvendelse. Herved vil afvik-
lingsforanstaltningerne fortsat kunne iværksættes, mens Fi-
nanstilsynet foretager sin vurdering. For den nærmere be-
skrivelse af indholdet af undtagelsen henvises til bemærk-
ninger til § 20.
I medfør af det foreslåede stk. 5 bemyndiges erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om iværk-
sættelse og gennemførelse af foranstaltningerne i medfør af
stk. 1-3. Som det er nævnt ovenfor indeholder selskabsloven
ikke regler, der regulerer anvendelsen af afviklingsforan-
staltningerne tilstrækkeligt, både i forhold til nedskrivning
eller mortifikation af eksisterende ejerskabsinstrumenter, el-
ler ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller
andre nedskrivningsrelevante passiver. Med bemyndigelsen
vil der således kunne fastsættes regler der fraviger eller sup-
plerer selskabslovens regler med henblik på at etablere en
procedure for at kunne iværksætte og gennemføre foranstalt-
ningerne i stk. 1-3. Bemyndigelsen forventes anvendt sam-
men med bemyndigelsen i den foreslåede § 47.
Til § 45
Bestemmelsen gennemfører artikel 50 i BRRD.
Det fastslås i § 45, at når Finansiel Stabilitet gennemfører
bail-in og nedskrivning og konvertering af relevante kapita-
linstrumenter, kan der anvendes forskellige konverterings-
satser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og for-
pligtelser, alt efter hvor i konkursordenen passivet er place-
ret.
Ved konverteringssats forstås den sats, som kapitalinstru-
menter og forpligtelser konverteres til, det vil sige hvor
mange fx ejerskabsinstrumenter en indehaver af kapitalin-
strumenter eller kreditor modtager for hver krone kapitalin-
strument eller forpligtelse.
Det fremgår yderligere af stk. 2 at den valgte konverte-
ringssats skal repræsentere en passende kompensation til
den berørte kreditor for alle tab hidrørende fra anvendelsen
af konverteringsbeføjelserne.
Den passende kompensation fastsættes på baggrund af
værdiansættelsen i medfør af kapitel 3, og skal afspejle, at
ejere og kreditorer i virksomheden eller enheden skal bære
tabene, samtidig med at de ikke påføres større tab, end de
ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomhe-
den eller enheden.
Det uddybes yderligere i stk. 3, at når der anvendes for-
skellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1,
skal konverteringssatsen for forpligtelser, der betragtes som
ikke-efterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen,
være højere end konverteringssatsen for efterstillede forplig-
telser, for derved at respektere konkursordenen.
Det fremgår sluttelig af stk. 4, at erhvervs- og vækstmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af kon-
verteringssatser.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal ud-
stede retningslinjer om fastsættelsen af konverteringssatser.
Disse retningslinjer skal navnlig angive, hvorledes berørte
kreditorer på passende vis kan kompenseres ved hjælp af
konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses
for hensigtsmæssige til at tage hensyn til de ikke-efterstille-
de forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insol-
vensret. Der vil blive taget hensyn til disse retningslinjer ved
udstedelse af bekendtgørelsen.
Til § 46
Bestemmelsen gennemfører artikel 53 i BRRD.
Det fremgår af § 46, at nedskrivning eller konvertering
ved bail-in, jf. dette lovforslags § 24, samt nedskrivning og
konvertering af kapitalinstrumenter, jf. dette lovforslag § 17,
har virkning fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet fore-
tager den. Nedskrivningen, konverteringen eller opsigelsen
træder således i kraft og er bindende med øjeblikkelig virk-
ning for virksomheden eller enheden under afvikling, samt
de berørte kreditorer og kapitalejere. Dette har således di-
rekte effekt og kræver ikke ændringer af de enkelte lånevil-
kår m.v.
Nedskrivning, konvertering eller bail-in har virkning fra
det tidspunkt, Finansiel Stabilitet foretager den, det vil sige
på det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet meddeler den nød-
lidende virksomhed, at der er truffet afgørelse om at ned-
skrive eller konvertere virksomhedens relevante kapitalin-
strumenter eller gennemføre bail-in.
Det bemærkes, at ved en midlertidig værdiansættelse, jf. §
7, vil nedskrivningen eller konverteringen først være endelig
gennemført, når nedskrivningen eller konverteringen er ba-
seret på den endelige værdiansættelse. Dette er dog ikke til
hinder for at nedskrivning eller konvertering af kapitalin-
strumenter eller nedskrivning og konvertering af ikke-efter-
stillede forpligtelser ved anvendelse af bail-in foretages på
baggrund af den midlertidige værdiansættelse, og efterføl-
gende reguleres, når den endelige værdiansættelse er kendt,
jf. § 7.
Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv til nul, behandles
dette passiv eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået
på det tidspunkt, hvor beføjelsen anvendes, som værende af-
viklet i alle henseender. Der skal ikke fremlægges bevis her-
for i en efterfølgende procedure vedrørende virksomheden
eller enheden under afvikling eller en efterfølgende enhed i
forbindelse med en efterfølgende afvikling.
Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv delvist men ikke
fuldstændigt, afvikles passivet i samme omfang som det
nedskrevne beløb. Det relevante instrument eller den rele-
vante aftale, der ligger til grund for den oprindelige forplig-
telse, finder fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen
af passivet eller det udestående beløb, der skal erlægges i
forhold til passivet. Aftalerne skal dog fremadrettet respek-
tere enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at afspejle
73
nedskrivningen af passivet og enhver yderligere ændring af
betingelserne, som Finansiel Stabilitet måtte foretage i kraft
af kapitel 5.
Det fremgår af stk. 2, at Finansiel Stabilitet kan afslutte el-
ler kræve afslutning af alle administrative og procedure-
mæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne
udøve en beføjelse som omhandlet i stk. 1. Bestemmelsen
skal blandt andet sikre, at situationen, hvor en nødlidende
eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed har ud-
stedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, kan håndteres. Det vil blandt andet omfatte
1) ændring af alle relevante registre,
2) fjernelse fra lister eller fjernelse fra handelen med ejer-
skabsinstrumenter eller gældsinstrumenter,
3) optagelse på lister eller optagelse til handel af nye ejer-
skabsinstrumenter, og
4) genoptagelse på lister eller genoptagelse til handel af
gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden krav om
udarbejdelse af et prospekt i henhold til reglerne i lov
om værdipapirhandel m.v.
Til § 47
Den foreslåede § 47 gennemfører artikel 116 og 119-123 i
BRRD.
Med den foreslåede bestemmelse fraviges en række be-
stemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder og værdipapirhandelsloven, ved iværksættelse
og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virk-
somhed eller enhed. BRRD indeholder i de angivne artikler
en række fravigelser fra de gældende selskabsretsdirektiver,
således at de sættes ud af kraft ved afviklingsforanstaltnin-
ger i medfør af direktivet. Oplistningen i det foreslåede stk.
1 indeholder de steder, hvor de fravegne direktivbestemmel-
ser er gennemført samt enkelte bestemmelser i sammen-
hæng hermed.
Fravigelserne fra de pågældende regler i selskabsloven og
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal sikre, at
afviklingsforanstaltningerne kan gennemføres hurtigt og ef-
fektivt. Ved fravigelsen undtages Finansiel Stabilitet således
fra at skulle efterleve de nævnte loves regler om fusioner og
spaltning og grænseoverskridende fusioner samt selskabslo-
vens regler om overtagelsestilbud. Desuden undtages en
række regler i selskabsloven, der skal ses i lyset af, at Finan-
siel Stabilitet foranlediger en uafhængig værdiansættelse
gennemført, der kan træde i stedet for en række krav i sel-
skabsloven om vurderingsberetning i forskellige situationer.
Derudover er en række rettigheder for aktionærer i forhold
til fx indkaldelsesfrister og konkrete beslutninger fraveget.
Dette skal ses i sammenhæng med, at Finansiel Stabilitet
ved iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan overtage
kontrollen enten direkte eller indirekte med virksomheden
eller enheden, og der igennem tillægges de rettigheder, som
ellers lå hos aktionærer og bestyrelse. Da Finansiel Stabilitet
har overtaget aktionærernes rettigheder, er der ikke behov
for de samme beskyttelsesforskrifter ved afviklingsforan-
staltningerne.
Desuden finder reglerne om overtagelsestilbud i værdipa-
pirhandelsloven ikke anvendelse. Dette skal sikre mod, at
Finansiel Stabilitet kommer i en situation, hvor Finansiel
Stabilitet i medfør af reglerne herom er pligtig at fremsætte
overtagelsestilbud.
Undtagelserne skal primært ses i forhold til den umiddel-
bare iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstalt-
ningerne, hvor det eksempelvis ikke vil være muligt at be-
skytte afviklingsmålene, hvis gældende indkaldelsesvarsler
til generalforsamlinger skal iagttages, eller hvor der forelig-
ger en værdiansættelse, der kan træde i stedet for en vurde-
ringsberetning. Når afviklingsforanstaltningerne er iværksat,
og der eksempelvis er etableret et broinstitut, som på et se-
nere tidspunkt skal fusioneres, forventes der som udgangs-
punkt ikke at ske en fravigelse af fusionsreglerne på dette
tidspunkt.
Da der i de konkrete situationer vil være behov for, at Fi-
nansiel Stabilitet skal opfylde nogle processuelle krav, do-
kumentationskrav og registreringskrav m.v., og da der skal
ske en yderligere præcisering af den tidsmæssige udstræk-
ning af fravigelserne i de konkrete situationer, bemyndiges
erhvervs- og vækstministeren med det foreslåede stk. 2 til,
at fastsætte nærmere regler om procedurer, der træder i ste-
det for de regler, der i medfør af stk. 1 ikke finder anvendel-
se. Disse regler vil afspejle årsagen til, at der skal ske fravi-
gelse af de nævnte regler, som gennemgået umiddelbart her-
over. Dette omfatter blandt andet behovet for at kunne
iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltningerne in-
den for kortere frister end forudsat i selskabsloven, og på
tidspunktet, hvor Finansiel Stabilitet direkte eller indirekte
har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden
fra kapitalejerne og bestyrelsen, at kunne iværksætte og gen-
nemføre afviklingsforanstaltninger uden at skulle iagttage
alle kapitalejernes beskyttelsesregler i selskabsloven. Des-
uden vil reglerne også afspejle, at den vurderingsmandsbe-
retning, der i visse situationer er krævet i selskabsloven, kan
erstattes af den uafhængige vurderingspersons værdiansæt-
telse i medfør af dette lovforslags kapitel 3.
Til § 48
Den foreslåede § 48 gennemfører artikel 86, stk. 3, i
BRRD.
Med den foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet anmode
domstolene om at udsætte enhver retlig behandling eller
procedure, som en virksomhed eller enhed under afvikling
er eller bliver part i. Bestemmelsen er bredere end § 14, som
alene angår skifteretternes behandling af begæringer om
konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder
eller enheder.
I medfør af det foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet an-
mode om udsættelse af enhver retlig behandling, herunder
civile retssager, som virksomheden eller enheden er part i.
Finansiel Stabilitets anmodning skal gå på, at rettens be-
handling skal udsættes i en passende periode, der står mål
med det ønskede formål, såfremt dette er nødvendigt for at
opnå en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer- og befø-
74
jelser. Vurderer Finansiel Stabilitet således, at den kan
iværksætte afviklingsforanstaltningerne uden at dette behø-
ver at berøre igangværende retssager, kan Finansiel Stabili-
tet ikke anvende beføjelsen.
Ved vurderingen af den passende periode kan der samtidig
være et væsentligt hensyn at tage til modparterne i eventuel-
le retssager, hvorfor perioden skal være så kort som muligt.
Domstolene træffer afgørelse i medfør af de almindelige
regler herom i retsplejeloven. Udgangspunktet i retsplejelo-
vens § 345 er, at retten kan udsætte behandlingen af en sag,
når dette findes påkrævet. Udgangspunktet vil være, at ud-
sættelsen er påkrævet, hvis Finansiel Stabilitet har anmodet
herom i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af
afviklingsforanstaltninger. Det vil dog være domstolene, der
træffer beslutning om udsættelsen, og kan herved også afvi-
se en sådan, hvis der er væsentlige modhensyn, der taler her-
for.
Til Kapitel 7
Til § 49
Forslaget gennemfører dele af artikel 73 og 75 i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse sikrer opfyldelsen af princip-
pet om, at ingen ejere af ejerskabsinstrumenter eller kredito-
rer må påføres større tab, end hvis virksomheden eller enhe-
den var blevet afviklet ved konkurs.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår således, at når én eller
flere afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapi-
talejere og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført,
når Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af ret-
tigheder, aktiver og forpligtelser, der tilhører virksomheden
eller enheden under afvikling, modtage dækning for deres
krav mindst svarende til det, de ville have modtaget, ved
konkursbehandling af virksomheden eller enheden under af-
vikling. Dette omfatter ikke tilfælde, hvor der er sket ned-
skrivning eller konvertering af kapitalejerne og kreditorerne.
Sidstnævnte tilfælde er beskyttet af den foreslåede stk. 2.
Af stk. 2 fremgår, at kapitalejere og kreditorer, hvis krav
er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, ikke
må lide større tab, end ved konkursbehandling af virksom-
heden eller enheden under afvikling.
I medfør af det foreslåede stk. 3, foretages vurderingen af,
om stk. 1 og 2 er overholdt, på grundlag af den efterfølgen-
de værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7. Såfremt denne
værdiansættelse viser, at en kapitalejer eller kreditor, herun-
der Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have
gjort ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden,
skal Afviklingsformuen betale forskellen.
Til Kapitel 8
Til § 50
Forslaget gennemfører dele af artikel 83 i BRRD.
I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet
sikre, at der foretages fornøden offentliggørelse, når der
iværksættes afviklingsforanstaltninger.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der sker behørig
offentliggørelse, når Finansiel Stabilitet iværksætter afvik-
lingsforanstaltninger. Offentliggørelsen kan enten foretages
af Finansiel Stabilitet selv eller virksomheden eller enheden
under afvikling, men Finansiel Stabilitet skal sikre, at der
sker offentliggørelse.
Hvad der skal anses for fornøden offentliggørelse afhæn-
ger af den konkrete situation, de trufne afviklingsforanstalt-
ninger og den konkrete virksomhed eller enhed. Offentlig-
gørelsen skal således sikre, at de berørte ejere, kreditorer,
kunder m.v. får adgang til information om de gennemførte
foranstaltninger, og konsekvensen heraf.
Som udgangspunkt skal der ske offentliggørelse på både
Finansiel Stabilitets hjemmeside, samt på Finanstilsynets og
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) hjemmesi-
der. Desuden skal der ske offentliggørelse på virksomhedens
eller enhedens hjemmeside samt, hvis der er optaget værdi-
papirer til handel på et reguleret marked, via de offentliggø-
relseskanaler, der gælder herfor. Desuden kan der i konkrete
tilfælde skulle gives meddeleles direkte til fx kapitalejere,
der er registreret som sådanne, afhængig af spredning, visse
kontraktparter, m.v.
Den meddelelse, der offentliggøres, skal som udgangs-
punkt indeholde en opsummering af de afviklingsforanstalt-
ninger, der er iværksat, jf. det foreslåede stk. 2, og konse-
kvenserne heraf for de berørte kunder, kreditorer, kapitaleje-
re m.fl. Dette indebærer også oplysninger om evt. suspensi-
ons- eller begrænsningsvilkår og -periode, som omhandlet i
kapitel 5.
Til kapitel 9
Til § 51
Med forslaget til § 51 gennemføres artikel 56-58 i BRRD.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter muligheden for, at
staten undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde kan del-
tage i afviklingen af en virksomhed eller enhed, ved at an-
vende såkaldte offentlige stabiliseringsinstrumenter i form
af kapitaltilførsel eller midlertidigt ejerskab.
Betingelserne for at dette kan komme på tale er, at den på-
gældende virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetin-
gelserne i § 4, jf. forslaget til stk. 1, nr. 1. I den forbindelse
bemærkes, at den omstændighed, at der måtte være behov
for at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter, kan ind-
gå i vurderingen af, om virksomheden eller enheden er nød-
lidende eller forventelig nødlidende.
Det er desuden en betingelse, at alle øvrige afviklings-
værktøjer er blevet vurderet og i videst muligt omfang an-
vendt, jf. forslaget til nr. 2. Hvis virksomhedens eller enhe-
dens situation kan løses ved anvendelse af afviklingsværktø-
jerne og under hensyntagen til afviklingsmålene, kan der så-
ledes ikke anvendes offentlige stabiliseringsinstrumenter.
Det er ikke et krav, at alle afviklingsværktøjer faktisk er
anvendt, men det skal vurderes, om de kan afhjælpe hele el-
ler dele af situationen, og i givet fald anvendes i videst mu-
ligt omfang.
75
Statens deltagelse forudsætter desuden, at deltagelsen er
nødvendig for at undgå betydelige negative virkninger for
den finansielle stabilitet, eller for at beskytte offentlighedens
interesser. For så vidt angår offentlighedens interesser er det
desuden en betingelse, at virksomheden eller enheden tidli-
gere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Dan-
marks Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte, jf. det fore-
slåede nr. 3.
Det er derudover en betingelse, at der ved nedskrivning af
ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af rele-
vante kapitalinstrumenter, ved bail-in eller på anden vis er
ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst
8 pct. af de samlede passiver i virksomheden eller enheden,
jf. det foreslåede nr. 4.
Endelig skal deltagelsen være godkendt af EU-Kommissi-
onen i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler,
jf. det foreslåede nr. 5.
Når disse betingelser er opfyldt, kan staten anvende of-
fentlige stabiliseringsinstrumenter for at undgå en likvidati-
on eller konkurs af den pågældende virksomhed eller enhed.
Som det fremgår, er der tale om ekstraordinære foranstalt-
ninger, som alene bør anvendes i de situationer, hvor der er
tale om en nødlidende virksomhed eller enhed, der er væ-
sentlig for den finansielle stabilitet i kraft af sin størrelse, in-
terne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af
dets aktiviteter, eller hvor samfundsmæssige forhold i øvrigt
tilsiger det, og hvor alle andre muligheder for afviklingsfor-
anstaltninger er udtømt.
Der kan ikke ved udarbejdelse af afviklingsplaner plan-
lægges anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at de offentlige stabilise-
ringsinstrumenter giver to muligheder. Der kan således en-
ten være tale om en kapitaltilførsel af egentlig kernekapital,
hybrid kernekapital eller supplerende kapital, eller tale om
at staten midlertidigt overtager ejerskabet til virksomheden
eller enheden via et selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.
En kapitaltilførsel kan ske i form af egentlig kernekapital,
jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, hybrid
kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virk-
somhed, eller supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov
om finansiel virksomhed.
Forinden der kan træffes beslutning om anvendelse af of-
fentlige stabiliseringsinstrumenter, skal erhvervs- og vækst-
ministeren og Finansiel Stabilitet have vurderet, at betingel-
serne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt. Denne vurdering foretages
efter høring af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank, jf.
det foreslåede stk. 3.
Det er således en betingelse for anvendelse af de offentli-
ge stabiliseringsværktøjer, at erhvervs- og vækstministeren
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, og efter høring af
Nationalbanken og Finanstilsynet, har fastslået, at anvendel-
sen af andre afviklingsværktøjer ikke vil være tilstrækkeligt
til at forhindre betydelige negative konsekvenser for den fi-
nansielle stabilitet, eller ikke vil være tilstrækkeligt til at be-
skytte offentlighedens interesser, når virksomheden eller en-
heden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte
fra Nationalbanken.
I praksis vil drøftelser om sådanne foranstaltninger ske i
Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet (KFS), der
består af repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet,
Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Fi-
nanstilsynet og Nationalbanken, ligesom Statsministeriet og
Finansiel Stabilitet ofte deltager. Erhvervs- og Vækstmini-
steriet varetager formandskabet. Sigtet med samarbejdet er
at opretholde finansiel stabilitet og koordinere parternes
håndtering af finansielle kriser, hvis de opstår. Den endelige
beslutning og bevilling vil skulle foretages af Folketinget Fi-
nansudvalg.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at det i praksis vil være
Finansiel Stabilitet, der eksekverer en beslutning om anven-
delse af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter
på vegne af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse
anvende de beføjelser, som Finansiel Stabilitet er tillagt i
medfør af dette lovforslag, med henblik på at gennemføre
den pågældende beslutning. Dette indebærer bl.a. at Finan-
siel Stabilitet kan sikre, at virksomheden eller enheden ud-
steder den pågældende kapitalbeviser eller lign. i forbindelse
med kapitaltilførslen, eller kan overtage ejerskabsinstrumen-
terne fra indehaverne heraf og overføre disse til et dattersel-
skab til Finansiel Stabilitet med henblik på det midlertidige
statslige ejerskab.
Såfremt staten bidrager med en kapitaltilførsel eller mid-
lertidigt overtager ejerskabet, fremgår det af stk. 5, at Finan-
siel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden dri-
ves efter forretningsmæssige og professionelle principper.
Ved kapitaltilførsel skal dette gennemføres i det omfang, det
pågældende kapitalindskud giver mulighed for at have ind-
flydelse derpå. Virksomheden eller enheden skal overdrages
til den private sektor, så snart de forretningsmæssige og fi-
nansielle forhold tillader det. For så vidt angår kapitaltilførs-
len ligger også heri, at der er sket tilbagebetaling eller ind-
frielse.
Til Kapitel 10
Til § 52
Forslaget til § 52 gennemfører artikel 66, 87, 88, 89, 90,
93, 97 og 98 i BRRD.
Da en række virksomheder og enheder har grænseover-
skridende aktiviteter, er det nødvendigt at sikre, at der sker
den nødvendige koordinering myndighederne i mellem.
Desuden er det med lovforslagets anvendelsesområde, jf.
den foreslåede § 1, sikret, at lovforslagets foranstaltninger
både kan anvendes på virksomheder her i landet, og på til-
svarende udenlandske virksomheder, som udøver grænse-
overskridende aktiviteter her i landet, fx gennem filialer, og
på disse udenlandske virksomheders moderselskaber m.v.,
som måtte være etableret her i landet. Således er det hensig-
ten, at Finansiel Stabilitet også træffer de nødvendige foran-
staltninger i samarbejde med udenlandske myndigheder over
for koncernenheder her i landet, selvom virksomheden eller
enheden under afvikling ikke er etableret her i landet.
76
Med forslaget til stk. 1 fastslås, at når Finansiel Stabilitet
håndtere virksomheder eller enheder under afvikling, der
kan få konsekvenser i andre lande inden for Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal Finansiel Stabilitet tage be-
hørigt hensyn til de øvrige landes interesser. Dette skal gø-
res i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-
opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.
Hensynene omfatter bl.a., at afviklingsomkostningerne
skal holdes så lave som muligt, at foranstaltninger træffes
rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, at foranstaltningerne træf-
fes på en koordineret og effektiv måde, der tages behørigt
hensyn til interesser i de involverede medlemsstater, herun-
der særligt indvirkningen af enhver foranstaltning eller man-
glende foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle
stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfinansieringsordning,
indskudsgarantiordning eller investorgarantiordning. Der
skal desuden tages hensyn til og anvendes de udarbejdede
afviklingsplaner, medmindre afviklingsmyndighederne i ly-
set af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene
kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger,
som ikke er fastsat i afviklingsplanerne.
Som led i afviklingsplanlægningen og afviklingen af
grænseoverskridende koncerner inden for Den Europæiske
Union etableres såkaldte afviklingskollegier, som Finansiel
Stabilitet deltager i, jf. det foreslåede stk. 2. Afviklingskolle-
gier består af følgende medlemmer, der arbejder tæt sam-
men:
– Koncernafviklingsmyndigheden, der er afviklingsmyn-
digheden i det land, hvor den konsoliderede tilsynsmyn-
dighed ligger.
– Afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor en
dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er
etableret.
– Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virk-
somheder, som er en finansiel holdingvirksomhed, er
etableret.
– Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor væsentlige fi-
lialer er beliggende.
– Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente
myndigheder (tilsyn) i de medlemsstater, hvor afvik-
lingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er
den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke med-
lemsstatens centralbank, kan den kompetente myndighed
beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for med-
lemsstatens centralbank.
– De kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyn-
digheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke
er de kompetente ministerier.
– Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiord-
ningen i en medlemsstat, såfremt den pågældende med-
lemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklings-
kollegiet.
– Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).
Udover Finansiel Stabilitets deltagelse både som afvik-
lingsmyndighed og som ansvarlig for indskyder- og inve-
storgarantiordningen, vil også Finanstilsynet, Erhvervs- og
Vækstministeriet, Finansministeriet og evt. Danmarks Nati-
onalbank, jf. ovenstående oplistning, kunne deltage i afvik-
lingskollegier. Deltagelse fra fx Erhvervs- og Vækstministe-
riet, Finansministeriet og Danmarks Nationalbank må blandt
andet forventes i forbindelse med SIFI’er.
Det er koncernafviklingsmyndigheden, der opretter og er
formand for afviklingskollegiet. Afviklingskollegiet etable-
res for at foretage en koordinering på grænseoverskridende
plan af bl.a. afviklingsplanlægningen, fjernelse af afvik-
lingshindringer og gennemførelse af afvikling, herunder at
foretage evt. koordinering med tredjelandes myndigheder,
og sikre den nødvendige informationsudveksling.
I dette samarbejde ligger også, at såfremt en virksomhed
eller en enhed i koncernen opfylder afviklingsbetingelserne,
skal den pågældende afviklingsmyndighed omgående give
besked til afviklingskollegiet med forslag om, hvilke foran-
staltninger der skal iværksættes.
Beslutningsproceduren for afviklingskollegierne er fast-
lagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem
myndighederne. Kan myndighederne ikke blive enige om
eksempelvis en koncernafviklingsplanen, kan en myndighed
indbringe sagen for den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
EBA, der mægler med bindende virkning i spørgsmålet.
Med bindende virkning menes, at afviklingsmyndigheden
vil skulle anvende EBA’s afgørelse over for virksomhederne
eller enhederne. I forbindelse med afvikling vil en afvik-
lingsmyndighed, hvis der ikke kan opnås enighed, kunne
træffe egne foranstaltninger, når dette er meddelt og begrun-
det, og eventuelt efter EBA har forsøgt at mægle.
EBA skal således bidrage til at fremme og føre tilsyn med,
at afviklingskollegiernes drift er både effektiv og konse-
kvent under hensyntagen til internationale standarder. EBA
indbydes til at deltage i afviklingskollegiets møder med hen-
blik herpå. EBA har ikke stemmeret i det omfang, der finder
en afstemning sted inden for afviklingskollegiernes rammer.
Der etableres ligeledes europæiske afviklingskollegier, når
en virksomhed eller moderselskab fra et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, har datterselskaber eller væ-
sentlige filialer i to eller flere medlemsstater.
Med forslaget til stk. 3 fastlægges, at Finansiel Stabilitet
skal sikre relevant samarbejde med myndigheder i lande
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område. I tilfælde, hvor en
virksomhed i en koncern har grænseoverskridende aktivite-
ter, eller datter- eller holdingselskaber, der involverer sådan-
ne lande, skal Finansiel Stabilitet således sikre, at der i rele-
vant omfang sker en koordinering af afviklingsplanlægning
og afvikling af virksomheden og dets tilknyttede koncernen-
heder.
Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne skal
udveksle oplysninger, som er relevante for udøvelsen af
myndighedernes opgaver i henhold til dette lovforslag og
77
BRRD. Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger
skal ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 61, stk. 5.
Udvekslingen af oplysninger skal sikre, at alle har det nød-
vendige oplysningsgrundlag til at kunne planlægge og gen-
nemføre den mest effektive afvikling myndighederne i mel-
lem.
Det er samtidig en forudsætning, at modtageren af oplys-
ningerne er underlagt en tilsvarende tavshedspligt, således at
det fortrolige rum opretholdes. Når fx Erhvervs- og Vækst-
ministeriet modtager oplysninger fra Finanstilsynet eller Fi-
nansiel Stabilitet i sådanne sager, vil ministeriet ligeledes
blive pålagt tavshedspligt om oplysningerne, jf. § 354, stk.
8, hhv. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansatte
i Erhvervs- og Vækstministeriet omfattes desuden af tav-
shedspligten i § 66, stk. 3.
Hvis oplysningerne er modtaget fra et tredjelands afvik-
lingsmyndighed, skal tredjelandets afviklingsmyndighed gi-
ve samtykke til videregivelse af oplysningerne.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at afviklingsforan-
staltninger iværksat i en medlemsstat også kan gennemføres
over for ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller
forpligtelser, der befinder sig her i landet. Dette gælder både
ved overførsler af de pågældende aktiver eller forpligtelser
eller i forbindelse med konvertering eller nedskrivning. Fi-
nansiel Stabilitet skal i videst muligt omfang bistå med at
sikre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, hvor dette
er nødvendigt.
Til § 53
Forslaget til § 53 gennemfører artikel 94 og 95 i BRRD.
Med den foreslåede § 53 sikres, at Finansiel Stabilitet kan
bistå udenlandske myndigheder fra lande uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgå-
et aftale med på det finansielle område i forbindelse med af-
vikling af virksomheder eller enheder, der har etableret dat-
tervirksomheder eller filialer her i landet, eller på anden må-
de har aktiver, rettigheder og forpligtelser her i landet, jf. det
foreslåede stk. 1. Når Finansiel Stabilitet modtager medde-
lelse fra en udenlandsk myndighed om, at den har iværksat
en afviklingsprocedure over for virksomheden eller enheden
uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vurde-
rer Finansiel Stabilitet, hvis det er relevant for virksomhe-
dens eller enhedens aktiviteter her i landet og for gennemfø-
relse af afviklingsproceduren, samt i øvrigt i overensstem-
melse med dansk ret, om den udenlandske afviklingsmyn-
digheds afviklingsprocedure kan anerkendes og håndhæves.
Vurderingen foretages efter høring af erhvervs- og vækstmi-
nisteren.
I de tilfælde virksomheden eller enheden har aktiviteter i
flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, deltager Finansiel Stabilitet, forinden den foretager vur-
deringen, i et eventuelt oprettet europæisk afviklingskollegi-
um herom, jf. det foreslåede stk. 2. Heri ligger også, at der
skal ske en høring af de øvrige afviklingsmyndigheder i af-
viklingskollegiet, inden Finansiel Stabilitet fx træffer beslut-
ning om afvisning af anerkendelse og håndhævelse, jf. stk.
5.
Anerkendelse og håndhævelse af afviklingsprocedurer i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, tilsidesætter
ikke den almindelige konkurs- eller rekonstruktionsbehand-
ling i henhold til dansk ret.
I stk. 3 præciseres Finansiel Stabilitets beføjelser udover
de foranstaltninger, Finansiel Stabilitet kan træffe direkte
over for en virksomhed eller enhed etableret her i landet.
Der er således tale om foranstaltninger, som Finansiel Stabi-
litet kan træffe som led i anerkendelsen og håndhævelsen af
den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure,
jf. stk. 1 og 2.
I medfør af det foreslåede nr. 1 kan Finansiel Stabilitet
også udøve afviklingsbeføjelser i forhold til rettigheder og
forpligtelser, samt aktiver, der befinder sig her i landet, eller
er underlagt dansk lovgivning, og som tilhører en virksom-
hed i et land uden for EU/EØS eller et moderselskab. Rettig-
heder og forpligtelser må antages at befinde sig her i landet,
når de fx er bogført af virksomhedens filial her i landet eller
er underlagt lovgivningen her i landet, eller når fordringer i
forbindelse med sådanne rettigheder og forpligtelser kan
fuldbyrdes her i landet.
Forslaget til nr. 2 indebærer, at Finansiel Stabilitet også
kan gennemføre en overførsel af ejerskabsinstrumenter i en
dattervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, her i landet som led i afvik-
lingen, ligesom Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåe-
de nr. 3 kan udøve afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 om at
suspendere visse forpligtelser, begrænse muligheden for at
gøre sikkerhedsrettigheder gældende og til midlertidigt at
suspendere opsigelsesrettigheder. Der henvises til bemærk-
ningerne til de pågældende bestemmelser for nærmere her-
om.
Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af nr. 4 foretage
indgreb i aftaler med henblik på gennemførelse af afviklin-
gen. Indgrebene skal ses i sammenhæng med bestemmelser-
ne i kapital 5.
Med det foreslåede stk. 4 kan Finansiel Stabilitet også
træffe afviklingsforanstaltninger over for en finansiel hol-
dingvirksomhed i tilfælde, hvor den udenlandske myndig-
hed uden for EU/EØS har fastslået, at en virksomhed eller
enhed i det pågældende land opfylder betingelserne for af-
vikling i henhold til landets lovgivning. Det er en forudsæt-
ning, at afviklingsforanstaltningerne er nødvendige ud fra
offentlighedens interesse.
Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse anvende alle af-
viklingsbeføjelser og foranstaltninger i henhold til dette lov-
forslag, herunder også kapitel 5 om håndteringen af kontrak-
ter i virksomheden eller enheden.
Ved Finansiel Stabilitets beslutning om anerkendelse og
håndhævelse af en udenlandsk myndigheds igangsatte afvik-
lingsprocedure, jf. det foreslåede stk. 1, vil Finansiel Stabili-
tet også kunne afvise proceduren. I det tilfælde, at der er op-
78
rettet et europæisk afviklingskollegium, skal en sådan afvis-
ning ske efter høring af de øvrige afviklingsmyndigheder, jf.
stk. 2. I det foreslåede stk. 5 er oplistet 5 tilfælde, hvor Fi-
nansiel Stabilitet kan afvise den igangsatte afviklingsproced-
ure.
I medfør af det foreslåede nr. 1 omfatter dette situationen,
hvor den afviklingsprocedure, som den udenlandske myn-
dighed har igangsat, vil få negative virkninger for den finan-
sielle stabilitet her i landet, eller i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabili-
tet skal i de tilfælde kunne afvise at gennemføre foranstalt-
ninger her i landet, der kan skade den finansielle stabilitet.
I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet
desuden afvise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis det
er nødvendigt at træffe en uafhængig afviklingsforanstalt-
ning i henhold til det foreslåede § 54 over for en filial her i
landet for at opfylde et eller flere afviklingsmål, jf. § 5. Er
der således foranstaltninger, der er bedre egnet til at nå af-
viklingsmålene, fx foranstaltninger der giver en bedre be-
skyttelse af indskyderne eller bedre videreførelse af kritiske
funktioner, kan Finansiel Stabilitet beslutte at træffe sådanne
foranstaltninger over for filialen i stedet for de foranstaltnin-
ger, den udenlandske myndighed har iværksat.
I medfør af det foreslåede nr. 3 kan Finansiel Stabilitet af-
vise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis denne vil med-
føre, at kreditorer, som i udgangspunktet har identiske lov-
fæstede rettigheder, behandles forskelligt, således at kredito-
rer, herunder indskydere her i landet, stilles ringere.
I medfør af det foreslåede nr. 4 kan Finansiel Stabilitet af-
vise at anerkende og håndhæve den udenlandske myndig-
heds afviklingsprocedurer, hvis denne vil have væsentlige
negative finansielle konsekvenser her i landet.
Endelig vil Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede
nr. 5 også kunne beslutte at afvise, hvis den afviklingspro-
cedure, der i givet fald ville blive igangsat, vil stride mod
lovgivningen her i landet.
Til § 54
Forslaget til § 54 gennemfører artikel 96 i BRRD.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabili-
tet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger over for
en filial her i landet, som ikke er omfattet af afviklingspro-
cedurer iværksat af en myndighed i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, eller som er omfattet af dette
lands procedure, men hvor Finansiel Stabilitet i medfør af
det foreslåede § 53, stk. 5, har afvist at håndhæve denne
over for filialen.
Der er således tale om tilfælde, hvor filialen enten ikke er
omfattet af hjemlandets procedurer, eller hvor Finansiel Sta-
bilitet har afvist at håndhæve den procedure, hjemlandets
myndighed havde iværksat, jf. § 53, stk. 5.
Hvilke foranstaltninger i henhold til dette lovforslag, som
er nødvendige at træffe over for filialen, vil afhænge af den
konkrete situation.
Det foreslåede stk. 2 oplister 3 betingelser, hvoraf mini-
mum én skal være opfyldt, for at Finansiel Stabilitet kan
træffe foranstaltninger.
I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der træffes foranstalt-
ninger, når filialen ikke opfylder eller forventes ikke at op-
fylde kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virk-
somhed her i landet, og der ikke er udsigt til, at et tiltag truf-
fet af den private sektor, Finanstilsynet eller det relevante
tredjeland, kan bringe filialen i overensstemmelse med lov-
kravene eller forhindre, at den bliver nødlidende, inden for
en rimelig tid. I medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed er der udstedt nærmere regler om betingelserne for
at en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, kan etablere en filial her i
landet. Heraf fremgår bl.a., at filialen skal have en filialkapi-
tal, der mindst udgør et beløb svarende til EUR 8 mio.
I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet
træffe foranstaltninger, hvis den udenlandske virksomhed er
ude af stand til, uvillig til eller forventes ikke at være i stand
til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer her i landet
eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filia-
len, når de forfalder, og der ikke er eller vil blive indledt af-
viklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger over for
virksomheden inden for en rimelig tid i dets hjemland. Ved
insolvensbehandling forstås en kollektiv insolvensbehand-
ling, der medfører, at virksomheden eller enheden helt eller
delvist mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpe-
ges en kurator eller en administrator i det pågældende land. I
Danmark vil dette omfatte konkurs- og rekonstruktionsbe-
handling. Hvis den udenlandske virksomhed således beslut-
ter sig for ikke længere at understøtte filialen, eller virksom-
heden ikke kan, vil Finansiel Stabilitet kunne træffe de nød-
vendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen.
Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede
nr. 3 træffe foranstaltninger, når der er indledt en afviklings-
procedure over for virksomheden af myndighederne i dets
hjemland, eller myndighederne har underrettet Finansiel
Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan procedure.
Finansiel Stabilitet skal, når den iværksætter en uafhængig
foranstaltning over for en filial her i landet, iagttage princip-
perne i § 12, stk. 4. Foranstaltningerne skal iværksættes på
grundlag af en værdiansættelse i medfør af kapitel 3, jf. det
foreslåede stk. 3.
Til § 55
Bestemmelsen gennemfører artikel 67 i BRRD.
Forslaget til § 55 skal medvirke til at sikre, at afviklings-
foranstaltninger, der vedrører aktiver, rettigheder og forplig-
telser, der er placeret i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan håndteres effektivt, således at afvik-
lingen kan gennemføres mest hensigtsmæssigt.
Når en afviklingsforanstaltning således omfatter en foran-
staltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
79
aftale med på det finansielle område, eller ejerskabsinstru-
menter, rettigheder eller forpligtelser, som er omfattet af
lovgivningen i det land, kan Finansiel Stabilitet anmode om,
at administrator, en erhverver eller enhver anden person, der
udøver kontrol med virksomheden eller enheden under af-
vikling, samt det erhvervende selskab er pålagt at iværksæt-
te alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførs-
len, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen
træder i kraft.
Desuden kan Finansiel Stabilitet anmode om, at en admi-
nistrator, modtager eller enhver anden person, der udøver
kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling,
forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder el-
ler afvikler forpligtelserne på vegne af det modtagende sel-
skab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen el-
ler foranstaltningen træder i kraft.
Rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførel-
sen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 af-
holdes på en af de i § 29 omhandlede måder.
I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Finansiel Stabilitet
undlade at gennemføre foranstaltninger på aktiver, rettighe-
der og forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, når Finansiel Sta-
bilitet vurderer, at det er højst usandsynligt, at foranstaltnin-
gen kan gennemføres.
Hvis Finansiel Stabilitet allerede har iværksat overførslen,
nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen, kan
Finansiel Stabilitet annullere dette for så vidt angår den på-
gældende ejendom og de pågældende aktier, instrumenter,
rettigheder eller forpligtelser.
Til kapitel 11
Til § 56
§ 56 gennemfører BRRD artikel 100.
Med forslaget til § 56 etableres den i BRRD forudsatte af-
viklingsfinansieringsordning i dansk ret med Afviklingsfor-
muen. Finansiel Stabilitet råder over og administrerer Afvik-
lingsformuen, der har til formål at sikre, at Finansiel Stabili-
tet på effektiv vis kan anvende afviklingsforanstaltninger i
overensstemmelse med afviklingsmålene fastsat i § 5 samt
principperne fastsat i § 12, stk. 4. Finansiel Stabilitet står
dermed for håndteringen af ind- og udbetalinger, samt be-
slutninger om anvendelse af formuen i overensstemmelse
med lovforslagets bestemmelser, jf. § 59.
Afviklingsformuen skal have tilstrækkelige finansielle
ressourcer til at varetage sit formål.
Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen til de
i § 59, stk. 1, oplistede forhold. Finansiel Stabilitet skal udø-
ve beføjelserne under hensyntagen til Afviklingsformuens
interesser. I det omfang der ved beskrivelsen af afviklings-
foranstaltninger i dette lovforslag fremgår, at Finansiel Sta-
bilitet skal foretage handlinger, der kræver tilførsel af mid-
ler, for eksempel ved stiftelse af et datterselskab, sker dette
som udgangspunkt via Afviklingsformuen i overensstem-
melse med § 59, stk. 1.
Med stk. 2 foreslås det, at Afviklingsformuens forpligtel-
ser ikke påhviler Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabili-
tets forpligtelser ikke påhviler Afviklingsformuen. Afvik-
lingsformuen hæfter således selvstændigt med egne midler
for sine forpligtelser. Afviklingsformuen ejer tilsvarende si-
ne aktiver og har ikke ret til Finansiel Stabilitets øvrige akti-
ver, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har ret til Afviklings-
formuens aktiver. Afviklingsformuen udgør således en ad-
skilt gruppe af aktiver og passiver med selvstændig hæftelse
og selvstændig økonomisk risiko uafhængig af Finansiel
Stabilitets øvrige aktiver og passiver.
Såfremt der bliver behov for udbetalinger, der overstiger
midlerne på udbetalingstidspunktet, vil Afviklingsformuen
blive genopbygget i forhold til målniveauet i medfør af § 58.
Regnskabsmæssigt vil denne pligt til genopbygning af Af-
viklingsformuen blive optaget som et tilgodehavende i Af-
viklingsformuens regnskab. Dette svarer til den eksisterende
praksis for Garantiformuen.
Med stk. 3 foreslås det, at Afviklingsformuen aktiver og
passiver skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige
aktiviteter. Den får regnskabsmæssig karakter af et segment
på samme måde som Garantiformuen i henhold til forslaget
til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
Som en konsekvens af opdelingen i adskilte formuer med
egne segmentregnskaber for Finansiel Stabilitet, Afviklings-
formuen og Garantiformuen udarbejder Finansiel Stabilitet
interne fordelingsnøgler, der sikrer en fordeling af løn- og
administrationsomkostninger mellem de forskellige segmen-
ter.
Med stk. 4 foreslås det præciseret, at Afviklingsformuen
ikke udgør en selvstændig juridisk person.
Afviklingsformuen har som følge af den selvstændige
hæftelse og ret til aktiver retsevne i visse henseender, idet
den for eksempel kan indgå aftaler. Derved er det muligt for
virksomhederne at stille kautioner og garantier over for og
yde lån til Afviklingsformuen, ligesom det er muligt for Fi-
nansiel Stabilitet at yde lån til og indgå andre aftaler med
Afviklingsformuen. Afviklingsformuen kan tillige optræde
som part i retssager. Da Afviklingsformuen ikke udgør en
selvstændig juridisk person, vil Finansiel Stabilitet optræde
på vegne af Afviklingsformuen, og når Afviklingsformuen
optræder i aftaler m.v. for eksempel i forbindelse med lå-
neoptagelse, sker det i form af Afviklingsformuen ved Fi-
nansiel Stabilitet.
Med forslaget til stk. 5, indsættes der en hjemmel for er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om Finansiel Stabilitets administration af Afviklingsformu-
en.
Til § 57
§ 57 gennemfører dele af BRRD artikel 102.
80
Af det foreslåede stk. 1 følger, at Afviklingsformuen skal
udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1,
og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning i
pengeinstitutter og i filialer af kreditinstitutter i et land uden
for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område. Med henvisningen til §
9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af de-
finitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i medfør af § 9,
stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.
De dækkede indskud svarer til Garantiformuens dækning,
hvis et pengeinstitut går konkurs. Procentsatsen i Afvik-
lingsformuen beregnes i forhold til dækkede indskud frem
for dækkede nettoindskud, som hidtil har været fremgangs-
måden i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Adgangen til modregning for udlån bliver fremover ind-
skrænket. For nærmere herom henvises til ændringerne af
lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. § 3 i for-
slaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indsky-
dere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og lig-
ningsloven.
Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomhe-
der samt filialer her i landet af virksomheder hjemmehøren-
de i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
I medfør af den foreslåede § 79 fastslås, at Afviklingsfor-
muen skal opbygges gradvist og have nået det fastsatte ni-
veau senest pr. 31. december 2024. Bidragene skal forsøges
fordelt så jævnt som muligt over perioden, men med behørig
hensyntagen til den indvirkning som procykliske bidrag kan
have på de bidragsydende virksomheders og filialers finan-
sielle stilling. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler herom i medfør af stk. 3.
Fra 2025 og frem skal Afviklingsformuen overholde kra-
vet til størrelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Afviklingsformuen kan dog
midlertidigt udgøre en mindre andel målt i forhold til de
dækkede indskud, når den har været bragt i anvendelse. Bi-
dragenes størrelse skal også i denne situation fastsættes un-
der hensyntagen til en konjunkturperiodes fase og til den
indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have
på de bidragsydende virksomheders finansielle stilling. Med
konjunkturforstærkende bidrag menes her et bidrag, hvor
størrelsen af bidraget har en væsentlig negativ effekt på sek-
toren som helhed i en situation, hvor sektoren allerede er på-
virket af dårlige konjunkturer.
I 2. pkt. foreslås det, at bidragspligten ophører, når Afvik-
lingsformuen overstiger 1 pct., jf. 1. pkt. Hvis formuen ef-
terfølgende falder til under 1 pct., skal bidragspligten genop-
tages for virksomhederne og filialerne her i landet af virk-
somheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, jf. det foreslåede 3. pkt.
Hvis Afviklingsformuen er faldet til under to tredjedele af
de fastsatte 1 pct., skal bidragene tilpasses, så formuen for-
muen genopbygges til kravet i 1. pkt. inden for 6 år, jf. det
foreslåede 4. pkt.
De nærmere regler om bidrag mv. vil blive fastsat i med-
før af det foreslåede stk. 3, samt det foreslåede § 58, stk. 8.
I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Afviklingsformuen
opdeles i afdelinger på samme måde, som det kendes fra
Garantiformuen. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør
af stk. 5 fastsætte nærmere regler herom. Såfremt det beslut-
tes, at opdele formuen i afdeling forventes det samtidig, at
der gives mulighed for, at afdelingerne kan låne af hinan-
den.
I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækst-
ministeren fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør heraf fastsætte
nærmere regler om opbygningen af Afviklingsformuen, jf.
overgangsbestemmelsen i § 79 om, at formuen skal være op-
bygget senest 31. december 2024, samt om anvendelsen af
stk. 2, 2. pkt., om genetablering af formuen, når den har væ-
ret anvendt, i opbygningsfasen. Det forventes at fremgå af
bekendtgørelsen, at der kan ske en eventuel forlængelse af
den fastsatte periode med op til 4 år, hvis der fra Afviklings-
formuen er foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5
pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Med hen-
visningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en
fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i
medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved op-
gørelsen.
Til § 58
Bestemmelsen gennemfører artikel 103-106 i BRRD.
Afviklingsformuen finansieres ved obligatoriske bidrag
fra virksomheder her i landet samt fra filialer her i landet af
virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 1.
Opkrævning sker fra de nævnte virksomheder og filialer,
og ikke fra eventuelle koncernforbundne enheder som for
eksempel finansieringsselskaber eller finansielle holding-
virksomheder, der også er omfattet af lovforslaget. Disse
virksomheder er omfattet af lovforslaget grundet deres til-
knytning til en omfattet virksomhed, hvorfor opkrævningen
sker i disse virksomheder.
De omfattede virksomheder og filialer skal betale et årligt
bidrag til Afviklingsformuen. Det afgørende for, om de er
omfattet af bidragspligten er, om de pr. 31. december har til-
ladelse til at udøve den pågældende virksomhed her i landet.
Bidrag opkræves på baggrund af virksomhedens eller fi-
lialens indberetning af de dækkede indskud, samt eventuelle
øvrige oplysninger til beregning af bidraget. Når formuen er
opbygget til målniveauet, vil evt. bidragsopkrævning afhæn-
ge af opgørelsen af de dækkede indskud samt om Afvik-
lingsformuen har været anvendt i løbet af året.
Bidragene betales forud for det kommende år. Hvis en
virksomhed eller en filial af en virksomhed hjemmehørende
81
i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, mister eller
indleverer sin tilladelse til at drive virksomhed efter lov om
finansiel virksomhed, opgøres bidraget i ophørsåret for-
holdsmæssigt. Den forholdsmæssige del beregnes fra årets
begyndelse til kvartalet efter ophørstidspunktet.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at det årlige bidrag fast-
sættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af virksomheders
og filialers passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede
indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning. Med henvisningen til § 9,
stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af defini-
tionen i § 2, nr. 7, i det indskud dækket i medfør af § 9, stk.
2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.
Desuden foretages en individuel fastsat risikojustering på
baggrund af virksomhedens og filialens risikoeksponering,
finansieringskilder, finansielle situation og kompleksitet.
Finansiel Stabilitet skal i forbindelse med fastsættelse af
bidragets størrelse tage behørigt hensyn til en konjunkturpe-
riodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstær-
kende bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders
og filialers økonomiske stilling.
De enkelte bidragsyderes bidrag skal være pro rata deres
andel i forhold til de samlede passiver fratrukket kapital-
grundlag og dækkede indskud opgjort for alle bidragsydere.
Bidragene afpasses forholdsmæssigt efter bidragsydernes ri-
sikoprofil, under hensyntagen til samtlige nedenstående for-
hold:
a) Bidragsyders risikoeksponering, herunder omfanget af
dets handelsaktiviteter, dets ikke-balanceførte ekspone-
ringer og gearingsgrad.
b) Stabiliteten og mangfoldigheden af bidragsyderens fi-
nansieringskilder samt ubehæftede, meget likvide akti-
ver.
c) Bidragsyderens finansielle situation.
d) Sandsynligheden for, at bidragsyderen skal afvikles.
e) I hvilket omfang bidragsyderen tidligere har modtaget
ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
f) Kompleksiteten af bidragsyderens opbygning og mu-
lighederne for at afvikle det.
g) Bidragsyderens betydning for stabiliteten i det finan-
sielle system eller i økonomien eller i en eller flere
medlemsstater eller i Unionen.
h) Den omstændighed, at bidragsyderen er omfattet af en
institutsikringsordning.
På grundlag af modtagne indberetningsoplysninger fast-
sætter Finansiel Stabilitet bidraget for de enkelte virksomhe-
der og filialer. Det forventes, at det årlige bidrag kan fast-
sættes, således at det forfalder til betaling et passende tids-
punkt efter perioden for aflæggelse af årsregnskaber.
Første opkrævning af bidrag vil finde sted i overensstem-
melse med Kommissionens delegerede forordning af 21. ok-
tober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt
angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger.
EU-Kommissionen er beføjet til at præcisere, hvorledes
bidrag afpasses forholdsmæssigt. I medfør af det foreslåede
stk. 8 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere
regler om blandt andet bidragsfastsættelsen. Der skal i den
forbindelse tages hensyn til ovenstående samt EU-Kommis-
sionens retsakt. Der kan desuden fastsættes nærmere regler
om forfaldstidspunkt for bidragsbetalingen.
Med forslaget til stk. 3, påhviler det Finansiel Stabilitet at
sikre, at Afviklingsformuens disponible finansielle midler til
enhver tid er proportionale med de potentielle forpligtelser,
som Afviklingsformuen har, samt at Afviklingsformuen kun
investerer i aktiver med lav risiko. Afviklingsformuen skal
således have tilstrækkelig med disponible finansielle midler,
således at Afviklingsformuen kan opfylde sine potentielle
forpligtelser. Som udgangspunkt skal de disponible midler
svare til målformuen på 1 pct. af de dækkede indskud. Ved
disponible finansielle midler menes kontanter, indskud og
andre aktiver med lav risiko, som kan realiseres inden for en
periode, der ikke overstiger udbetalingsfristen på 7 arbejds-
dage, samt betalingsforpligtelser op til den tilladte grænse. I
det omfang de disponible midler hidrørende fra Afviklings-
formuen ikke er proportionale med de potentielle forpligtel-
ser, skal Finansiel Stabilitet sikre sig lånetilsagn, som Afvik-
lingsformuen om fornødent kan trække på.
Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet
af de i tabel 1 i artikel 336 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) angivne
kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet be-
tragtes som værende tilsvarende sikre. Derudover skal Fi-
nansiel Stabilitet sikre, at Afviklingsformuen er tilstrækkelig
diversificeret.
Bestemmelsen omhandler alene Afviklingsformuens akti-
ve placering af formuen og er ikke til hinder for, at Afvik-
lingsformuen kan modtage ejerandele i medfør af BRRD.
Afkastet herfra tilfalder Afviklingsformuen.
Finansiel Stabilitet kan udover ovenstående tillige opkræ-
ve ekstraordinære bidrag i medfør af det foreslåede stk. 4,
hvis de finansielle forhold tilsiger det. Det vil sige, hvis de
disponible finansielle midler i formuen ikke er tilstrækkelige
til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbin-
delse med anvendelsen af Afviklingsformuen. Disse ekstra-
ordinære bidrag fordeles mellem virksomheder og filialer på
samme måde som de ordinære bidrag. Ekstraordinære bi-
drag må ikke i det enkelte år overstige 3 gange det årlige be-
løb af bidrag, som fastsættes efter stk. 7.
Finansiel Stabilitet kan helt eller delvist fritage en virk-
somhed eller filial fra det ekstraordinære bidrag til afvik-
lingsfinansieringsordningen, hvis det er nødvendigt til be-
skyttelse af dens finansielle stilling. Sådanne fritagelser gi-
ves ikke for en længere periode end 6 måneder, men kan
fornyes efter anmodning fra virksomheden eller filialen. Bi-
draget skal ydes senere, når betalingen ikke længere er til fa-
re for virksomhedens eller filialens finansielle stilling.
82
Det følger af det foreslåede stk. 5, at hvis Afviklingsfor-
muen ikke er tilstrækkelig, det vil sige, hvis de beløb, der er
opkrævet til Afviklingsformuen i henhold til stk. 1 og 2 ikke
er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre
udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforan-
staltningerne, og hvis de bidrag, som i medfør af stk. 4 kan
opkræves ekstraordinært, ikke er umiddelbart tilgængelige,
kan Finansiel Stabilitet på vegne af Afviklingsformuen
fremsætte anmodning om lån eller andre former for finansiel
støtte via alternative finansieringsmidler. Det vil blandt an-
det sige via lån fra sektoren eller tredjemand eller relevant
risikoafdækning inden for rammerne af stk. 3.
I de tilfælde, hvor et sådan låneoptag er omfattet af ud-
budsreglerne vil Finansiel Stabilitet udbyde sådanne lånefa-
ciliteter i medfør af de på dette tidspunkt gældende regler
for udbud.
Såfremt det ikke er muligt at optage lån eller andre former
for finansiel støtte i henhold til det foreslåede stk. 5, eller
dette ej heller er tilstrækkeligt til at dække tab, omkostnin-
ger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af af-
viklingsforanstaltningerne, kan Finansiel Stabilitet med er-
hvervs- og vækstministerens godkendelse optage lån hos af-
viklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæ-
iske Union, eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 6.
Det følger af BRRD, at efter en sådan anmodning, er det
op til de enkelte afviklingsmyndigheder at afgøre, om denne
vil yde lån til den afviklingsmyndighed, der har fremsat an-
modningen, eventuelt efter høring af eller samtykke fra det
kompetente ministerium. Beslutningen træffes inden for et
passende tidsrum.
Ved tildeling at et lån på tværs af landegrænser følger det
endvidere af BRRD, at rentesatsen, tilbagebetalingsperioden
og andre vilkår og betingelser for lånene aftales mellem den
låntagende afviklingsmyndighed og den eller de långivende
afviklingsmyndigheder/formuer. Alle de deltagende afvik-
lingsmyndigheders/formuers lån skal have samme rentesats,
tilbagebetalingsperiode og andre vilkår og betingelser, med-
mindre alle deltagende afviklingsmyndigheder/formuer bli-
ver enige om andet.
Den enkelte afviklingsmyndigheds/formues udlånte beløb
skal være pro rata af de dækkede indskud i denne afviklings-
myndigheds/formues medlemsstat i forhold til det samlede
dækkede indskud i medlemsstaternes deltagende afviklings-
myndighed/formue. Disse bidragssatser kan varieres efter
aftale mellem alle deltagende afviklingsmyndigheder/
formuer.
Et udestående lån til en afviklingsmyndighed/formue i en
anden medlemsstat i henhold til nærværende artikel skal be-
handles som et aktiv tilhørende den afviklingsmyndighed/
formue, der har ydet lånet, og kan medregnes i denne afvik-
lingsmyndigheds/formues målfinansieringsniveau. Finansiel
Stabilitets udlån til en anden afviklingsmyndighed indebæ-
rer således ikke i sig selv, at der skal ske yderligere opkræv-
ning fra bidragsydende virksomheder her i landet.
Afviklingsformuen her i landet vil ligeledes med er-
hvervs- og vækstministerens godkendelse kunne yde lån til
andre landes afviklingsformuer, jf. § 59, stk. 4.
Af det foreslåede stk. 7 fremgår, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, at op til 30 pct. af
årets bidrag kan udgøres af betalingsforpligtigelser. Der vil
derved også kunne fastsættes en lavere procentsats, og fast-
sættes forskellige procentsatser afhængig af virksomhedsty-
pe, -størrelse, -risiko, m.v.
Betalingsforpligtelser skal understøttes af sikkerheder.
Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå af
aktiver med lav risiko, som står til rådighed for afdelingen.
Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredjemandsret-
tigheder. Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er
omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr.
575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af
Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU
af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) ud-
stede retningslinjer vedrørende disse betalingsforpligtelser.
Finansiel Stabilitet skal tage disse retningslinjer i betragt-
ning, når det skal vurderes, hvorvidt dele af formuen skal
udgøres af betalingsforpligtelser.
Det foreslåede stk. 8 bemyndiger erhvervs- og vækstmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af
Afviklingsformuen, herunder bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2,
betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug
for fastsættelsen af bidrag, og om frist for indbetaling af år-
lige og ekstraordinære bidrag.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 2-4 for nærmere
herom.
For så vidt angår indberetning af oplysninger, har Finan-
siel Stabilitet til brug for fastsættelse af bidraget for de en-
kelte virksomheder og filialer brug for at modtage en række
oplysninger, herunder opgørelse af de dækkede indskud. Det
kan ligeledes aftales, at disse oplysninger leveres af virk-
somhederne via Finanstilsynet.
Der kan derfor fastsættes nærmere regler om en årlig ind-
beretning. Det forventes, at der vil blive fastsat en frist for
indberetning primo året baseret på oplysninger pr. 31. de-
cember. Denne opgørelsesdato vil sikre, at der i et vist om-
fang vil blive tale om genbrug af data fra årsrapporten. Der
kan desuden fastsættes nærmere regler om, at indberetnin-
gen skal attesteres af den generalforsamlingsvalgte revisor.
Det følger af artikel 103, stk. 8, i BRRD at Kommissionen
tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i relati-
on til indberetning og kontrol af bidragsopkrævningen. Der
vil ligeledes kunne tages højde herfor ved fastsættelsen af
reglerne.
I henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning foretages opgørelsen af dækkede nettoindskud efter de
gældende regler pr. 1. oktober. Af administrative hensyn vil
opgørelsesdato og den heraf afledte effekt på indbetalings-
tidspunkt blive konsekvensrettet i lov om en indskyder- og
investorgarantiordningen.
83
Til § 59
Bestemmelsen gennemfører artikel 101 og 107 og dele af
artikel 44 i BRRD.
Afviklingsformuen skal ikke anvendes direkte til at absor-
bere de tab, som en virksomhed eller enhed har lidt, eller til
at rekapitalisere en virksomhed eller enhed. I tilfælde af at
anvendelsen af Afviklingsformuen indirekte medfører, at en
del af de tab, som en virksomhed, enhed eller en filial har
lidt, dækkes af Afviklingsformuen, finder principperne for
anvendelse af Afviklingsformuen til bail-in anvendelse.
Det foreslåede stk. 1 oplister de tilfælde, hvor Afviklings-
formuen kan anvendes. Dette omfatter, at
1) garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller
enheden under afvikling, dets datterselskaber, et broin-
stitut eller et porteføljeadministrationsselskab,
2) yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling,
dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføljead-
ministrationsselskab,
3) købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvik-
ling,
4) yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadmi-
nistrationsselskab,
5) udbetale kompensation til ejere af ejerskabsinstrumen-
ter eller kreditorer i overensstemmelse med § 49
6) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under af-
vikling, undtagen et realkreditinstitut, i stedet for ned-
skrivningen eller konverteringen af visse kreditorers
passiver, når bail-in anvendes, og Finansiel Stabilitet
beslutter at udelukke visse kreditorer helt eller delvist
fra bail-in anvendelsesområde i overensstemmelse med
§ 25,
7) yde et bidrag til virksomheden eller enheden under af-
vikling, undtagen realkreditinstitutter, i medfør af § 26,
stk. 4, og
8) iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhand-
lede foranstaltninger.
I forhold til nr. 6 og 7 bemærkes, at realkreditinstitutter
udtrykkeligt er undtaget. Dette er en følge af, at bail-in ikke
finder anvendelse på realkreditinstitutterne, hvorfor det hel-
ler ikke er muligt at yde bidrag fra Afviklingsformuen til
tabsabsorbering og rekapitalisering.
I pengeinstitutter vil afviklingsformuen kunne bidrage, når
der er med bail-in samlet er nedskrevet mindst 8 pct. af in-
stituttets passiver, hvilket oftest vil omfatte de nedskriv-
ningsegnede passiver.
Afviklingsforanstaltningerne skal finansieres af Afvik-
lingsformuen, men kan suppleres med ekstraordinære bi-
dragsopkrævninger, lån fra alternative finansieringskilder
samt låntagning fra andre landes finansieringsordninger, jf.
det foreslåede § 58, såfremt formuens størrelse ikke er fyl-
destgørende.
I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes til at yde
lån til virksomheden eller enheden, dets datterselskab, et
broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab kan Fi-
nansiel Stabilitet kræve, at der stilles sikkerhed herfor. Sik-
kerhedsstillelse kan bl.a. omfatte aktierne i virksomheden
eller enheden eller aktiver med lav risiko. Sikkerhedsstillel-
sen aftales forud for et eventuelt lån.
Lånene vil blive ydet på markedsmæssige vilkår.
Finansiel Stabilitets mulighed for via Afviklingsformuen
at kunne yde lån eller garantere aktiver og forpligtelser til
virksomheder eller enheder under afviklings vil fx kunne an-
vendes til at understøtte likviditet i den første fase, efter at
virksomheden/enheden er blevet rekapitaliseret ved bail-in,
indtil investorernes tillid er genoprettet.
I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes i forbin-
delse med afviklingsforanstaltninger over for et grænseover-
skridende virksomhed, enhed eller koncern, fastætter det
foreslåede stk. 2, at der skal udarbejdes en finansieringsplan
mellem afviklingsmyndighederne, således at de enkeltes bi-
drag fordeles.
Finansieringsplanen udarbejdes af koncernafviklingsmyn-
digheden efter høring af de involverede afviklingsmyndig-
heder for den pågældende koncern, og skal blandt andet om-
fatte den gennemførte værdiansættelse og de tab, der skal
anerkendes af den berørte koncernenhed på det tidspunkt,
hvor afviklingsværktøjerne anvendes. Desuden skal de tab,
som hver klasse af ejere af ejerskabsinstrumenter og kredito-
rer har lidt i de enkelte koncernenheder, samt ethvert bidrag,
som indskudsgarantiordninger vil blive pålagt at yde, frem-
gå. I forhold til Afviklingsformuen skal blandt andet fremgå
det samlede finansieringsbehov, det beløb, som hver af de
nationale finansieringsordninger i de medlemsstater, hvor
der er etableret berørte koncernenheder, skal bidrage med,
og grundlaget for beregningen heraf.
Medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen, vil grund-
laget for beregning af bidrag fra hver enkelt national finan-
sieringsordning navnlig tage hensyn til
1) den del af koncernens risikovægtede aktiver, der inde-
haves af de omfattede virksomheder, der er etableret i
afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat,
2) den del af koncernens aktiver, der indehaves af de om-
fattede virksomheder, der er etableret i afviklingsfinan-
sieringsordningens medlemsstat,
3) den del af tabet, der har givet anledning til et behov for
koncernafvikling, og som stammer fra koncernenheder,
der er under tilsyn af kompetente myndigheder i afvik-
lingsfinansieringsordningens medlemsstat, og
4) den del af koncernfinansieringsordningernes ressour-
cer, der i henhold til finansieringsplanen forventes at
være direkte til gavn for koncernenheder, der er etable-
ret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Afviklingsformuens
betaling i medfør af § 26, udover det beløb der er til rådig-
hed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det beløb, der kan
opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1.
og 2. pkt., inden for en periode på 3 år.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Afviklingsformuen ud-
over de i stk. 1 nævnte anvendelsesmuligheder, også efter
anmodning fra den pågældende afviklingsfinansieringsord-
ning kan yde lån til andre landes finansieringsordninger ef-
ter erhvervs- og vækstministerens godkendelse. Det er ikke
84
en forudsætning, at lånet er til brug for afvikling af en dansk
virksomhed eller enhed, eller en virksomhed eller enhed, der
har aktiviteter i Danmark.
Til kapitel 12
Til § 60
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.
Med dette lovforslag udpeges Finansiel Stabilitet til at va-
retage en del af de opgaver, som i BRRD er tillagt den så-
kaldte afviklingsmyndighed. Med dette lovforslag og forsla-
get til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere
og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningslo-
ven foretages en opdeling af opgaverne i BRRD, således at
de kompetencer og opgaver, der vedrører levedygtige virk-
somheder, varetages af Finanstilsynet, mens den del, der ve-
drører afviklingen eller restruktureringen af nødlidende virk-
somheder, placeres i Finansiel Stabilitet. Fordelingen af af-
viklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndig-
hedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af op-
lysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forret-
ningsorienterede opgaver (som fx selve udarbejdelsen, men
ikke vedtagelsen, af afviklingsplaner og gennemførelse af
afviklingsforanstaltninger) placeres hos Finansiel Stabilitet.
Med lovforslaget foreslås samtidig gennemført en omdan-
nelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig
virksomhed.
Finansiel Stabilitet A/S blev stiftet af staten i forbindelse
med Bankpakke I i medfør af lov om finansiel stabilitet, jf.
lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Finansiel Stabilitet A/S er
på nuværende tidspunkt reguleret af lov om finansiel stabili-
tet. Der udarbejdes med dette lovforslag en samlet lov om
den fremadrettede afvikling af de omfattede virksomheder.
Det er samtidig hensigten, at lov om finansiel stabilitet skal
ophæves, når alle eksisterende aktiviteter i henhold til på-
gældende lov er afviklet. På denne baggrund, og da der sam-
tidig gennemføres en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S
til en selvstændig offentlig virksomhed, foreslås det med
lovforslaget, at reglerne om Finansiel Stabilitet flyttes til
denne nye lov. Bestemmelserne vil samtidig blive ophævet i
lov om finansiel stabilitet, jf. § 2 i forslaget til lov om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabi-
litet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov
om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
Ved aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Social-
demokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og real-
kreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likvidi-
tet, blev det aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S »i en tilpasset
form« skal varetage opgaven som national afviklingsmyn-
dighed, idet Finansiel Stabilitet A/S gennem sit hidtidige
virke har opbygget kompetencer og viden herom.
Med lovforslaget gennemføres denne tilpasning i form af,
at Finansiel Stabilitet A/S kan omdannes til en selvstændig
offentlig virksomhed. Virksomheden gives de nødvendige
beføjelser til at varetage opgaverne som afviklingsmyndig-
hed efter BRRD, når Finanstilsynet har vurderet virksomhe-
den eller enheden nødlidende eller forventelig nødlidende,
og der ikke vurderes at være andre løsninger på virksomhe-
dens eller enhedens problemer.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at er-
hvervs- og vækstministeren omdanner Finansiel Stabilitet
A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden
indgår ikke i den offentlige forvaltning. Der vil dermed ikke
være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.
Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig of-
fentlig virksomhed, at Finansiel Stabilitet i retlig henseende
forbliver en selvstændig juridisk person og inden for de be-
grænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan
optræde som en sådan. I det omfang staten i dag hæfter for
Finansiel Stabilitet A/S' forpligtelser, forbliver denne hæf-
telse intakt. Der er tale om den samme juridiske enhed før
og efter omdannelsen. Dette betyder bl.a., at Finansiel Stabi-
litet viderefører det hidtidige cvr-nr.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes sam-
tykke, og med omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en
selvstændig offentlig virksomhed fraviges bestemmelserne
om ophør i selskabsloven. Dette skal ses i lyset af, at der ik-
ke er nogen kreditorer, der stilles økonomisk ringere ved
omdannelsen, da der ikke som led i omdannelsen går penge
ud af selskabet. Der er heller ikke et hensyn til ejeren, idet
staten v/erhvervs- og vækstministeren vil være ejer både før
og efter omdannelsen.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at omdannelsen af Finan-
siel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed
anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at
de opfylder kravene efter dette lovforslag, og når omdannel-
sen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Efter omdannelsen vil virksomhedens navn være Finansiel
Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren har efter bestem-
melsen i stk. 3 mulighed for at ændre Finansiel Stabilitets
navn, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet
skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter regle-
rne i selskabsloven. Anmeldelsen skal blandt andet indehol-
de virksomhedens navn, adresse, første regnskabsperiode
samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlem-
mer, direktører og revisorer. Derudover gælder det bl.a. for
vedtægtsændringer, at de skal anmeldes til Erhvervsstyrel-
sen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet
er bestemt i lovgivningen.
Til § 61
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 84 i BRRD.
Finansiel Stabilitet har til formål overordnet via virksom-
hedens varetagelse af sine opgaver at medvirke til sikring af
finansiel stabilitet i Danmark. Dette sker bl.a. gennem vare-
tagelsen af de opgaver og beføjelser, der henlægges til Fi-
85
nansiel Stabilitet i medfør af dette lovforslag og i medfør af
lov om en indskyder- og investorgarantiordning, samt opga-
ver og beføjelser, som i øvrigt er henlagt til Finansiel Stabi-
litet ved lov eller af erhvervs- og vækstministeren. Dette er
fx afviklingen af de resterende aktiviteter overtaget ved om-
dannelsen i medfør af § 63 fra Finansiel Stabilitet A/S.
Finansiel Stabilitet skal varetage de opgaver, der er fast-
lagt i dette lovforslag samt anden lovgivning, herunder lov
om finansiel virksomhed og lov om en garantiordning for
indskydere og investorer, jf. det foreslåede stk. 1. Dette om-
fatter bl.a. opgaverne i forbindelse med udarbejdelse af af-
viklingsplaner i lov om finansiel virksomhed, iværksættelse
af afviklingsforanstaltninger i dette lovforslag, og admini-
stration af Garantiformuen. Finansiel Stabilitet forventes
herudover at få en række mere traditionelle opgaver som til-
knyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, såsom ministerbe-
tjening, lovforberedende arbejde og repræsentation af Dan-
mark på ministeriets vegne i relevante internationale fora.
Finansiel Stabilitet vil fortsat have aktiviteter fra de over-
tagne pengeinstitutter under tidligere afviklings- og krise-
håndteringsordninger (Bankpakke I, Kreditpakken, Bank-
pakke III, Konsolideringspakken og Udviklingspakken), jf.
det foreslåede § 63.
Som led i de afviklingsforanstaltninger, som Finansiel
Stabilitet kan udøve, vil Finansiel Stabilitet skulle oprette
forskellige datterselskaber, samt i øvrigt kunne overtage ak-
tierne i en nødlidende virksomhed eller enhed. Finansiel
Stabilitet vil således i en række tilfælde kunne blive ejer af
selskaber, der dermed etableres som datterselskaber til Fi-
nansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan således som led i varetagelsen af
Finansiel Stabilitets opgaver etablere datterselskaber erhver-
ve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar, samt
indgå samarbejdsaftaler m.v. Der vil både kunne være tale
om finansielle og ikke-finansielle datterselskaber. Dattersel-
skaberne skal overholde den relevante lovgivning, herunder
om regnskabsaflæggelse og revision, som den valgte sel-
skabsform foreskriver.
Med det foreslåede stk. 3 fastslås, at forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for Finan-
siel Stabilitet. Opgavefordelingen mellem Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet er foretaget således, at de forvaltnings-
retlige afgørelser over for virksomheder og enheder i medfør
af de regler, der gennemfører BRRD, placeres i Finanstilsy-
net. Finansiel Stabilitets opgaver er af operationel og kom-
merciel karakter med henblik på at iværksætte de afviklings-
foranstaltninger, der er nødvendige i de konkrete tilfælde.
Dette er også i overensstemmelse med den fordeling, der er i
dag.
For så vidt angår offentlighedsloven bemærkes desuden,
at BRRD pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt,
hvorefter der alene kan videregives oplysninger til en nær-
mere opremset liste af enheder og personer, jf. også det fore-
slåede stk. 5 om tavshedspligten for Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet er i dag som statsligt aktieselskab som
udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven, men er i med-
før af bekendtgørelse nr. 1585 af 19. december 2013 undta-
get fra lovens anvendelsesområde. Af bemærkningerne til
forslag nr. 144 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i
forvaltningen fremgik af bemærkningerne til § 4, der fast-
sætter anvendelsesområdet for statslige aktieselskaber og
muligheden for at undtage herfra, at det vil »være nærlig-
gende under henvisning til karakteren af den virksomhed,
der udøves i Finansiel Stabilitet A/S, at undtage dette sel-
skab (sammen med dets datterselskaber) fra offentlighedslo-
vens anvendelsesområde«.
Med forslaget til stk. 3 indsættes denne undtagelse direkte
i loven for at tydeliggøre, at undtagelsen gælder. Som gen-
nemgået ovenfor er der tale om en videreførelse af gældende
ret.
Finansiel Stabilitet A/S er som statsligt aktieselskab ikke
omfattet af forvaltningslovens område. Uanset dette er det
besluttet, at Finansiel Stabilitets opgaver i forbindelse med
udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kredit-
pakken skulle være underlagt forvaltningslovens regler. For-
slaget til stk. 3 ændrer ikke på, at forvaltningsloven i medfør
af de gældende regler finder anvendelse på Finansiel Stabili-
tets opgaver i forbindelse med udstedelse af individuelle
statsgarantier i medfør af Kreditpakken.
Med forslaget videreføres gældende ret, hvorefter forvalt-
ningsloven ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet.
Selvom Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af forvalt-
ningsloven direkte, skal Finansiel Stabilitet i sin virksomhed
overholde almindelige forvaltningsretlige principper i rele-
vant omfang om fx proportionalitet, ligebehandling, inhabi-
litet og forbuddet om at sætte skøn under regel, ligesom Fi-
nansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger.
Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet
omfattes af selskabsloven, herunder reglerne for statslige ak-
tieselskaber, med de tilpasninger, som er en konsekvens af
dette lovforslag. At Finansiel Stabilitet er omfattet af de be-
stemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, indebæ-
rer endvidere, at hvad der er fastsat om datterselskaber un-
der statslige aktieselskaber i selskabsloven tilsvarende vil
skulle gælde for datterselskaber under Finansiel Stabilitet.
De af Finansiel Stabilitets datterselskaber, der er organiseret
som aktieselskaber, er således ikke underlagt de i selskabs-
loven særlige regler for statslige aktieselskaber, jf. selskabs-
lovens § 352, stk. 1.
Med stk. 5 foreslås det, at kapitel 9 i lov om finansiel virk-
somhed skal finde tilsvarende anvendelse på bestyrelses-
medlemmer, direktører, revisorer, vurderingspersoner, admi-
nistratorer samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet og dets
datterselskaber. Hermed fastslås, at denne personkreds er
underlagt samme tavshedspligt, som gælder i finansielle
virksomheder m.v.
Det indebærer, at der ikke uberettiget må videregives for-
trolige oplysninger, som de pågældende er blevet bekendt
med under udøvelsen af deres hverv. Den, som modtager
oplysninger fra personkredsen, omfattes ligeledes af denne
tavshedspligt, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed.
86
Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle
oplysninger, som Finansiel Stabilitet får kendskab til gen-
nem varetagelsen af sine opgaver. Hvis oplysningerne er of-
fentligt tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for for-
trolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.
Tavshedspligten er af afgørende betydning for, at Finan-
siel Stabilitet kan få den nødvendige indsigt i en virksom-
heds eller enheds forhold til at kunne gennemføre en vær-
diansættelse og iværksætte afviklingsforanstaltninger. For at
Finansiel Stabilitet kan få alle nødvendige oplysninger i en
given sag, må virksomhederne og deres kunder kunne nære
tillid til, at Finansiel Stabilitet ikke videregiver fortrolige
oplysninger.
Tavshedspligten er i øvrigt også afgørende for samarbej-
det mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Vurderin-
gen af, hvornår der er tale om en berettiget videregivelse af
fortrolige oplysninger, skal således ses i lyset af Finansiel
Stabilitets opgaver. I medfør af dette lovforslag og forslaget
til ændring af lov om finansiel virksomhed skal Finansiel
Stabilitet samarbejde med andre myndigheder i en række
sager, herunder Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministe-
riet, Danmarks Nationalbank, og tilsvarende udenlandske
myndigheder. Desuden skal Finansiel Stabilitet i en række
tilfælde forsøge at sælge eller overdrage hele eller dele af
virksomheder eller enheder til private købere, herunder ved
åbne og transparente salgsprocesser, som ligeledes kan inde-
bære videregivelse af fortrolige oplysninger.
I medfør af gennemførelsen af BRRD skal Finansiel Sta-
bilitet bl.a. underrette og udveksle oplysninger med andre
afviklingsmyndigheder, Finanstilsynet og andre tilsynsmyn-
digheder, kompetente ministerier, herunder Erhvervs- og
Vækstministeriet, centralbanker, herunder Danmarks Natio-
nalbank og indskydergarantiordninger. Modtagerne af op-
lysninger bliver underlagt tilsvarende tavshedspligt ved
modtagelsen af oplysningerne, jf. § 117, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Det indebærer, at oplysninger fra Fi-
nansiel Stabilitet til f.eks. Finanstilsynet er underlagt tav-
shedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.
I medfør af den foreslåede § 259 i lov om finansiel virk-
somhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og ligningsloven, som fremsættes samtidig med dette
lovforslag, skal Finansiel Stabilitet udarbejde en indstilling
til afviklingsplaner, som herefter vedtages af Finanstilsynet.
Afviklingsplaner er et vigtigt arbejdsredskab for Finansiel
Stabilitet og Finanstilsynet til brug for fastlæggelse af en af-
viklingsstrategi. Den indstilling, som Finansiel Stabilitet
sender til Finanstilsynet i medfør af forslag til lov om finan-
siel virksomhed § 259, vil være omfattet af det foreslåede
stk. 5, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynet vil dermed være tavshedsbelagt for så vidt an-
går denne indstilling. Det skal dog bemærkes, at den af af-
viklingsplanen omfattede virksomhed, vil modtage en sam-
menfatning af planens vigtigste elementer.
Desuden er Finansiel Stabilitet undergivet Rigsrevisionens
forvaltningsrevision, og skal således også videregive oplys-
ninger hertil til brug for Rigsrevisionens opgaver.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren konkret kan beslutte at henlægge øvrige opgaver til
Finansiel Stabilitet, som ikke fremgår af dette lovforslag.
Det kan eksempelvis være opgaver, der følger af et aktstyk-
ke vedtaget af Finansudvalget.
Til § 62
Med § 62 foreslås det, at hvis en virksomhed eller enhed
erklæres konkurs, kan Finansiel Stabilitet indgå aftale med
konkursboet om administration og afvikling af aktiviteterne,
med henblik på at benytte Finansiel Stabilitets erfaringer
med afvikling af sådanne virksomheder til det bedst mulige
resultat for kreditorerne.
Situationen kan opstå, hvor en virksomhed eller enhed ik-
ke opfylder afviklingsbetingelserne, og dermed ikke afvikles
efter reglerne i dette lovforslag, og der i øvrigt ikke findes
andre løsninger på virksomhedens eller enhedens problemer,
hvorfor virksomheden eller enheden tages under konkursbe-
handling. Kurator har i de tilfælde mulighed for at lade Fi-
nansiel Stabilitet bistå med afviklingen af konkursboet på en
måde, der i den konkrete situation er bedst egnet.
Afviklingen skal ske i henhold til en aftale mellem kon-
kursboet og Finansiel Stabilitet, og Finansiel Stabilitets om-
kostninger ved afviklingen, herunder til evt. kapitalisering
og funding af datterselskabet, skal afholdes af konkursboet i
overensstemmelse med reglerne herfor.
Det skal sikres, at myndigheder orienteres herom, når det
er relevant, fx skal kurator indgå aftale med Danmarks Nati-
onalbank, hvor der er behov for at opretholde adgangen til
betalingssystemer m.v.
I medfør af det foreslåede stk. 2 bemyndiges erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Finansiel
Stabilitets afvikling af aktiviteter i medfør af stk. 1. Dette
skal sikre, at der kan fastsættes nærmere regler til eksempel-
vis at opfylde krav fra EU-Kommissionen i medfør af stats-
støttereglerne.
Til § 63
Alle de eksisterende aktiviteter vedrørende afviklings- og
krisehåndtering i medfør af de såkaldte nuværende og tidli-
gere initiativer (Bankpakke I, Kreditpakken, Bankpakke III,
Konsolideringspakken og Udviklingspakken), som det frem-
går af den gældende lov om finansiel stabilitet, samt afvik-
lingen af Roskilde Bank er samlet i Finansiel Stabilitet A/S
og i datterselskaber hertil. Da bankpakkerne håndteres på
forskelliges regning (statens, Garantifonden for Indskydere
og Investorer (nu Garantiformuen), kreditorers og FIH-kon-
cernen), er koncernstrukturen oprettet således, at der kan ud-
arbejdes selvstændige regnskaber for de overtagne institut-
ter. De relevante dele af lov om finansiel stabilitet oprethol-
des for de resterende aktiviteter.
Finansiel Stabilitet A/S omdannes til en selvstændig of-
fentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i
87
regnskabsmæssig henseende med virkning fra 1. januar
2015, jf. § 78, stk. 2. Det statslige aktieselskab Finansiel
Stabilitet A/S’ aktiver og passiver videreføres i virksomhe-
den.
Den selvstændige offentlige virksomhed viderefører samt-
lige af Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og passiver og vide-
refører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse
hermed.
I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 41,
stk. 6, gennemføres omdannelsen af det statslige aktiesel-
skab til en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevir-
kende kraft fra den 1. januar 2015, idet der er tale om vide-
reførelse af en bestående virksomhed.
Samtlige aktiver og passiver vil blive videreført, hvorfor
den selvstændige offentlige virksomheds egenkapitals stør-
relse er identisk med Finansiel Stabilitet A/S’ ultimo 2014.
Eventuelt udbytte til staten fra Finansiel Stabilitet A/S i april
2015 vil således være vist som udbytte i åbningsbalancen.
Det betyder blandt andet at al ejendom og løsøre m.v., og
alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige
forpligtelser, videreføres af Finansiel Stabilitet, ligesom
virksomheden viderefører alle kontrakter og andre forplig-
tende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende
for Finansiel Stabilitet A/S.
I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel Stabilitet
A/S' forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt.
Selskabet har desuden fortsat adgang til statsligt genudlån.
Finansiel Stabilitet vil ligeledes fremadrettet følge reglerne
for statslige aktieselskaber, herunder for oplysningspligter.
Finansiel Stabilitet skal sikre, at de eksisterende aktiviteter
kan videreføres med henblik på endelig afvikling og holdes
afskilt, således at der kan ske afregning i overensstemmelse
med de gældende regler. Finansiel Stabilitet vil i den forbin-
delse kunne gennemføre en endelig afregning med relevante
interessenter, kurator og Garantiformuen for de enkelte
overtagne institutter eller dele heraf, når de væsentligste risi-
ci ved afviklingen er afviklet. Det bemærkes, at for så vidt
angår aktiviteter overtaget under Bankpakke I, er der sket
endelig afregning. Det bemærkes desuden, at for så vidt an-
går datterselskabet FS Property Finance A/S, der er aktivite-
ter overtaget i forbindelse med den såkaldte Udviklingspak-
ke, er det udgangspunktet, at denne afregnes ultimo 2016.
Til § 64
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af omdannel-
sen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig
virksomhed være eneejer af Finansiel Stabilitet. Ministeren
vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de be-
føjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et
aktieselskab, jf. det foreslåede stk. 1. De beføjelser, der til-
kommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves pri-
mært på det årlige ordinære virksomhedsmøde.
Det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfortræder i
tillæg til virksomhedsmødet vil afholde orienteringsmøder
med virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan her-
udover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det
hensigtsmæssigt. Vedtægterne, der skal fastlægges i medfør
af det foreslåede stk. 3, fastlægger nærmere bestemmelser
om orienteringsmøder og ad hoc møder.
Erhvervs- og vækstministerens nærmere beføjelser vedrø-
rende visse konkrete beslutninger fremgår af det foreslåede
§ 65. Desuden skal ministeren bl.a. godkende årsrapporter,
jf. det foreslåede § 73, stk. 3, samt vælge bestyrelsen og
fastsætte bestyrelsens vederlag, jf. § 67.
Finansiel Stabilitet skal efter det foreslåede stk. 2 afholde
generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksom-
hedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktie-
selskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen
af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal
vedtage Finansiel Stabilitets vedtægter. Vedtægterne skal in-
deholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse.
Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om
dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstmini-
steren til godkendelse, jf. § 65, ligesom det vil blive fastslå-
et, at Finansiel Stabilitet er forpligtet til at orientere er-
hvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning
for virksomheden, jf. § 66. Erhvervs- og vækstministeren
kan ændre vedtægterne efter behov. Vedtægterne skal endvi-
dere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt
tilgængelige, jf. det foreslåede § 60, stk. 3.
Til § 65
Den foreslåede § 65 angiver de situationer, hvor beslut-
ningskompetencen i henhold til dette lovforslag er henlagt
til erhvervs- og vækstministeren. Ministeren træffer sine be-
slutninger efter indstilling fra bestyrelsen i Finansiel Stabili-
tet.
I medfør af nr. 1 omfatter dette for det første beslutninger
om valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder
eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gæl-
de for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310
i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx
en flerhed af virksomheder eller enheder er nødlidende og
skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.
Det er desuden erhvervs- og vækstministeren, der med
Folketingets bevilling, træffer beslutning om anvendelse af
offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9.
Derudover skal erhvervs- og vækstministeren, jf. det fore-
slåede nr. 3 og 4, træffe beslutningen, hvis der skal anmodes
om lån fra andre landes afviklingsfinansieringsordninger, el-
ler når der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal ydes
lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. det
foreslåede § 58, stk. 6, hhv. § 59, stk. 4.
Desuden er det ministeren, der udsteder de bekendtgørel-
ser, der gives hjemmel til i lovforslaget. For så vidt angår
bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forhøjelse
af Afviklingsformuen, jf. § 57, stk. 3, sker dette ligeledes ef-
ter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
88
Det fremgår af stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
træffer sine beslutninger ved skriftlig meddelelse til besty-
relsen i Finansiel Stabilitet.
Til § 66
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, artikel 84 og
artikel 90 i BRRD.
Den foreslåede § 66 regulerer Finansiel Stabilitets pligt til
at orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som
er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning for Fi-
nansiel Stabilitet. Ministeren vil således løbende modtage
orientering om væsentlige forhold. Der er ikke en egentlig
instruktionsbeføjelse udover i de forhold, hvor det udtrykke-
ligt fremgår af lovforslaget, at ministeren skal godkende el-
ler træffe beslutning. Derudover har erhvervs- og vækstmi-
nisteren beføjelser som led i ministerens varetagelse af ejer-
interesser på virksomhedsmødet i Finansiel Stabilitet, jf. det
foreslåede § 65.
I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet
orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er
af væsentlig økonomisk eller politisk betydning. Finansiel
Stabilitet vil i medfør heraf også skulle orientere om hæn-
delser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte
forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i
Finansiel Stabilitets strategi eller beslutninger af stor strate-
gisk rækkevidde. Dette er i overensstemmelse med de nuvæ-
rende forhold i Finansiel Stabilitet A/S, hvor denne oriente-
ringspligt fremgår af Finansiel Stabilitet A/S’ vedtægter.
Underretningspligten omfatter Finansiel Stabilitets beslut-
ninger om iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, jf. ar-
tikel 90 i BRRD..
Tilsvarende fremgår det af den i stk. 2 foreslåede oplys-
ningspligt over for erhvervs- og vækstministeren af Finan-
siel Stabilitets vedtægter. Efter stk. 2 kan ministeren kræve
de oplysninger, der vurderes nødvendige for ministerens
overordnede tilsyn med Finansiel Stabilitet. Det vil sige, at
erhvervs- og vækstministeren kan indhente de oplysninger,
der muliggør, at ministeren kan føre et overordnet tilsyn
med Finansiel Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren vil
fx kunne bede om oplysninger til vurdering af, om de Finan-
siel Stabilitet har varetaget hensynet til de forvaltningsretli-
ge principper i en konkret sag.
Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger skal ske
under iagttagelse af kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed,
jf. det foreslåede § 61, stk. 5.
Det foreslås i stk. 3, at ansatte i Erhvervs og Vækstmini-
steriet, der i medfør af dette lovforslag modtager oplysnin-
ger om virksomheder, enheder m.v., under ansvar efter straf-
felovens §§ 152-152 e har en særlig tavshedspligt i forhold
til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab
til.
Indførelsen af denne særlige tavshedspligt for de omhand-
lede personer skal ses på baggrund af karakteren af de op-
lysninger, som vil blive behandlet i forberedelsen og håndte-
ringen af virksomheder og enheder i henhold til dette lovfor-
slag. Der vil således være tale om fortrolige oplysninger om
konkrete virksomheder, herunder om hvordan virksomheden
forventes håndteret i en krisesituation. Det er samtidig cen-
tralt for at kunne få korrekte og fuldstændige oplysninger fra
de omfattede virksomheder samt andre landes myndigheder
m.v., at der er tillid til at oplysningerne behandles fortroligt.
Det følger derfor også af BRRD, at myndigheder m.v., der
modtager oplysninger omfattet af BRRD, skal være under-
lagt en streng tavshedspligt af hensyn til, at der er tale om
meget følsomme oplysninger. Den foreslåede bestemmelse
betyder, at ansatte i ministeriet, der kommer i besiddelse af
fortrolige oplysninger, er omfattet af en strafbelagt tavsheds-
pligt.
Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættel-
ses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§
152-152 e.
For at sikre at kravene til tavshedspligten overholdes føl-
ger det endvidere af BRRD, at der bør udarbejdes interne
regler, som skal sikre tavshedspligten omkring de oplysnin-
ger, der udveksles mellem personer, der vil være direkte in-
volveret i en afviklingsproces.
Det er således strafbart at videregive oplysninger omfattet
af lovforslaget, der modtages fra fx Finansiel Stabilitet som
led i arbejdet i henhold til nærværende lovforslag. Den fore-
slåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i øvrigt have
den virkning, at der ikke vil være aktindsigt efter offentlig-
hedsloven i de omhandlede oplysninger. Den foreslåede be-
stemmelse udelukker dog ikke fuldstændigt at videregive
oplysninger modtaget som led i udførelsen af opgaver i
medfør af lovforslaget. Det vil således være muligt at vide-
regive oplysninger til andre involverede parter, fx Finanstil-
synet, Finansiel Stabilitet eller myndigheder i andre lande
som led i et grænseoverskridende afviklingskollegier, jf.
nærmere det foreslåede § 52.
Det vil også være muligt at videregive oplysninger i sum-
marisk eller sammenfattende form til andre end de involve-
rede myndigheder, hvis det sikres, at de enkelte virksomhe-
der eller enheder ikke kan identificeres, eller at virksomhe-
den eller enheden som oplysningerne omhandler, har givet
sit samtykke til videregivelsen. Desuden skal der forinden
en eventuel videregivelse foretages en vurdering af, om op-
lysningerne kan have indflydelse på offentlighedens interes-
ser for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økono-
misk politisk, eller på fysiske og juridiske personers forret-
ningsmæssige interesser samt på formålet med inspektioner,
undersøgelser eller revision. Herudover skal vurderingen
særligt forholde sig til effekten af en eventuel videregivelse
og indvirkningen på indholdet af og detaljerne i genopret-
ningsplaner eller afviklingsplaner.
Det kan ligeledes ske videregivelse af oplysninger til
Rigsrevisionen i overensstemmelse med rigsrevisorloven.
Derudover er Erhvervs- og Vækstministeriet omfattet af
Folketingets Ombudsmands virksomhed og er fortsat for-
pligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt
udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsman-
den efter ombudsmandsloven. Dermed er det ikke hensigten
med den særlige tavshedspligt at ændre på gældende særreg-
ler om pligtmæssig udlevering af oplysninger til brug for til-
89
syn og kontrol. Endelig kan ministeren videregive oplysnin-
ger til Folketinget under hensyntagen til denne særlige tav-
shedspligt, hvor der skal træffes afgørelse om en konkret be-
villing.
Til § 66
Finansiel Stabilitet vil efter det foreslåede stk. 1 blive le-
det af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal sikre,
at Finansiel Stabilitet drives forsvarligt og i overensstem-
melse med sit formål. Bestyrelsen træffer beslutning i alle
spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder den
overordnede tilrettelæggelse af Finansiel Stabilitets arbejde
inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og
vækstministeren. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Finan-
siel Stabilitets organisation og virksomhed over for er-
hvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar efter dansk
rets almindelige regler. Bestyrelsen ansætter en direktion, jf.
det foreslåede § 68.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet
skal ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, herunder
en formand og næstformand. Erhvervs- og vækstministeren
vælger denne bestyrelse på virksomhedsmødet. Der sker
derved ikke en ændring heraf som følge af omdannelsen til
selvstændig offentlig virksomhed. Med henvisningen til at
selskabsloven finder anvendelse med de nødvendige tilpas-
ninger, jf. § 61, stk. 4, følger, at bestyrelsen skal bestå af
mindst 3 medlemmer.
Erhvervs- og vækstministeren vælger hvert medlem for op
til et år ad gangen med mulighed for at genvælge dem. Be-
stemmelsen er indsat med henblik på at sikre løbende forny-
else og kontinuitet i bestyrelsens sammensætning. Perioden
er i overensstemmelse med den generelle praksis for statsli-
ge aktieselskaber og anbefalingerne fra komitéen for god
selskabsledelse fra 2013, hvor der lægges op til, at det øver-
ste ledelsesorgan hvert år bør evaluere sin personsammen-
sætning med henblik på at øge værdiskabelsen og sikre den
nødvendige fornyelse sammenholdt med ønsket om konti-
nuitet.
For samtidig at sikre, at den erfaring og viden, man som
bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af, bevares i besty-
relsen, er der hvert år mulighed for forlængelse af posten
som bestyrelsesmedlem for et år. Der sættes ingen begræns-
ninger for, hvor mange gange et bestyrelsesmedlem kan bli-
ve genvalgt. Det er således ikke hensigten, at hele bestyrel-
sen udskiftes hvert år, idet det er væsentligt at bevare op-
bygget viden og erfaring, men samtidig også give mulighed
for, at der løbende kan ske valg af nye bestyrelsesmedlem-
mer for derigennem at sikre fornyelse.
Bestyrelsen vil almindeligvis træffe afgørelse ved simpelt
flertal, og formandens stemme er afgørende ved stemmelig-
hed. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden for sit
virke indeholdende retningslinjer for mødefrekvens, møde-
form, opgaver m.v., jf. det foreslåede stk. 3.
Ved erhvervs- og vækstministerens valg af bestyrelses-
medlemmer på virksomhedsmødet bør det tilstræbes, at den
fornødne faglige viden om Finansiel Stabilitets opgaver er
repræsenteret i bestyrelsen, jf. stk. 4. Bestyrelsen skal sam-
mensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer
til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne
faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomi-
ske indsigt. Dette indebærer, at der i bestyrelsen bl.a. skal
være kompetencer inden for drift af de omfattede virksom-
heder, forretningsmæssig indsigt, indsigt i forbruger- og in-
vestorforhold samt erfaring med salg af hele eller dele af
virksomheder.
Med det foreslåede stk. 5 fastslås, at medarbejderne i Fi-
nansiel Stabilitet ikke har ret til at vælge medlemmer til Fi-
nansiel Stabilitets bestyrelse og medarbejderne i Finansiel
Stabilitets datterselskaber har ikke ret til at vælge koncernre-
præsentanter til Finansiel Stabilitets bestyrelse. Der vil der-
med ikke blive valgt medarbejderrepræsentanter til Finansiel
Stabilitets bestyrelse. Dette skal ses på baggrund af typen af
beslutninger, Finansiel Stabilitets bestyrelse skal træffe.
Desuden vil Finansiel Stabilitets datterselskaber typisk alene
være datterselskaber i en periode indtil Finansiel Stabilitet
gennemfører afvikling eller frasalg, hvor koncernrepræsen-
tation vil være uhensigtsmæssig.
Bestemmelsen ændrer ikke på medarbejderes ret til repræ-
sentation i datterselskaber i henhold til selskabsloven.
I medfør af det foreslåede stk. 6 fastsætter erhvervs- og
vækstministeren bestyrelsens honorar på det ordinære virk-
somhedsmøde. Vederlaget til bestyrelsen fastsættes for tiden
frem til næste ordinære virksomhedsmøde under hensynta-
gen til hvervets art og arbejdets omfang. Honoraret fastsæt-
tes under hensyntagen til, at der er tale om en selvstændig
offentlig virksomhed, og må forventes at følge statens løn-
politik for statslige aktieselskaber, som blandt andet stiller
krav om ikke at være lønførende, som det også er tilfældet i
dag.
Til § 68
Bestyrelsen ansætter en direktion, der forestår den daglige
ledelse af Finansiel Stabilitet på baggrund af bestyrelsens
retningslinjer. Bestyrelsen fastsætter den nærmere opgave-
fordeling mellem bestyrelsen og direktionen i en direktions-
instruks.
Til § 69
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, 40 og 42 i
BRRD.
De foreslåede stk. 1-3 er en videreførelse af det eksisteren-
de § 6, stk. 3-5, i lov om finansiel stabilitet, der implemente-
rede og videreførte bestemmelserne i aktstykke 17 af 5. no-
vember 2009 i lov om finansiel stabilitet. I det omfang, der
allerede er truffet beslutning om skadesløsholdelse, opret-
holdes denne.
Efter akt 17 af 5. november 2009 og den efterfølgende
tekstanmærkning på tillægsbevillingsloven er erhvervs- og
vækstministeren med virkning fra selskabets stiftelse be-
myndiget til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen
for Finansiel Stabilitet for ethvert erstatningskrav mod be-
styrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres
90
hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale
om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk
domstol og udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse
med retssager, hvor bestyrelsesmedlemmet er holdt skades-
løs. Det foreslås, at denne bemyndigelse, der var indsat i lov
om finansiel stabilitet, fremover videreføres i dette lovfor-
slag. Forslaget indebærer ikke nogen udvidelser af bemyndi-
gelsen.
Baggrunden for akt 17 er, at det i forhold til Finansiel Sta-
bilitets ledelse – bestyrelse og direktion – som forestår le-
delsen af Finansiel Stabilitets anliggender og repræsenterer
Finansiel Stabilitet udadtil er og har været vurderingen, at
Finansiel Stabilitet på flere måder adskiller sig fra andre
statslige aktieselskaber.
Finansiel Stabilitet har således efter den generelle statsga-
ranti haft en forpligtelse til at sikre nødlidende pengeinstitut-
ter ved at overtage aktiver og forpligtelser og garantere for
gæld og sikkerhedsstillelse fra disse. Finansiel Stabilitets ak-
tiviteter tager i høj grad udgangspunkt i et bundet mandat,
hvor selskabets bestyrelse og direktion ofte under et ikke
uvæsentligt tidspres er pålagt at gennemføre finansielle
transaktioner.
Finansiel Stabilitet og dets ledelse – bestyrelse og direkti-
on – er som følge af selskabets særlige virksomhed og de
lovgivningsmæssigt fastsatte vilkår for udøvelsen af denne
virksomhed derfor særligt eksponeret over for erstatnings-
krav rejst af tredjepart; det gælder også i forhold til søgsmål
efter fremmed ret. Som også anført i akt 17 er det således
vurderingen, at risikoen for bestyrelse og direktion er særlig
stor, hvis søgsmålet anlægges efter fremmed ret, eller hvis
der er tale om krav, der rejses ved udenlandske domstole.
Hertil kommer, at erhvervs- og vækstministeren er be-
myndiget til at give afkald på at rejse regreskrav for erstat-
ningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt
til tredjemand, omfattet af skadesløsholdelsen for så vidt an-
går erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som besty-
relsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af
en dansk domstol efter dansk ret.
Endvidere er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til
at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for
bestyrelsesmedlemmerne for tab, der er påført staten eller
Finansiel Stabilitet, og som overstiger forsikringsdækningen
i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrel-
sesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed, jf. det
foreslåede stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan tillige tilslutte sig be-
styrelsens beslutning om, at give afkald på at gøre erstat-
ningskrav gældende over for direktionen for tab, der er på-
ført staten eller Finansiel Stabilitet, og som overstiger for-
sikringsdækningen i henhold til ansvarsforsikringen for di-
rektionen, hvis direktøren alene har udvist simpel uagtsom-
hed, jf. det foreslåede stk. 3. I det omfang der allerede er
truffet beslutning om skadesløsholdelse, opretholdes denne.
Ledelsen i Finansiel Stabilitet vil tilsvarende kunne be-
slutte at skadesløsholde ledelsen i datterselskaber og eventu-
elt udpegede administratorer.
I medfør af det foreslåede stk. 4 omfatter skadesløsholdel-
sen i medfør af stk. 1-3 ligeledes forhold i Finansiel Stabili-
tet A/S forud for omdannelsen i medfør af § 60.
Til § 70
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.
Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion har ansvaret
for, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de op-
gaver, det er tillagt. Dette skal ske under hensyntagen til de
rammer, der er fastlagt i lov og fastlægges på finansloven.
Det fremgår af BRRD, at medlemsstaterne bl.a. er forplig-
tet til at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådig-
hed.
Behovet for i nogle situationer at kunne øge de personale-
mæssige ressourcer er en allerede kendt problemstilling i det
nuværende Finansiel Stabilitet A/S, der fx i forbindelse med
overtagelse af nødlidende institutter har anvendt ekstern bi-
stand. Der er for Finansiel Stabilitet foreslået en finansie-
ringsmodel, der gør det muligt at anvende de nødvendige
omkostninger, når det er nødvendigt under iagttagelse af
skyldige økonomiske hensyn.
Det er vurderingen, at spørgsmålet om medarbejderres-
sourcer er en ledelsesmæssig opgave. Det vil således være
Finansiel Stabilitets ledelse, der skal sikre, at der er de nød-
vendige ressourcer til rådighed i virksomheden, herunder i
nødvendigt omfang at sikre adgang til midlertidigt at justere
fx medarbejderressourcerne ved aftaler med andre myndig-
heder, organisationer eller virksomheder.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 60, vurderes det,
at Finansiel Stabilitet kan videreføre den viden og erfaring
om krisehåndtering af institutter, der er opbygget i Finansiel
Stabilitet A/S.
Til § 71
Det fremgår af lovforslagets § 71, at Finansiel Stabilitets
formue skal holdes adskilt fra statens formue. Det vil sige at
Finansiel Stabilitets formue ikke indgår i statens løbende
budgettering, herunder ikke medtages på finansloven.
BRRD stiller krav om, at Afviklingsformuen skal være se-
pareret fra Garantiformuen, men tillader at Afviklingsfor-
muen administreres ud fra samme administrative struktur
som Garantiformuen. Finansiel Stabilitet vil derfor både ad-
ministrere Garantiformuen og Afviklingsformuen, men det
er forudsat, at de to formuer placeres som særskilte forret-
ningsområder med egne regnskabssegmenter.
Det fremgår derfor yderligere af forslaget til stk. 1, at Ga-
rantiformuen og Afviklingsformuen er adskilte. Samtidig
holdes de to formuer adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige
formue. Dette skal ses i sammenhæng med dette lovforslags
§ 56 samt § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning.
Regnskabsmæssigt betyder dette, at Finansiel Stabilitet af-
lægger 1 regnskab for virksomheden, som dog indeholder
særskilte segmentregnskaber for henholdsvis Garantiformu-
en og Afviklingsformuen.
91
I tilfælde, hvor de to formuer grundet udbetalinger, har
optaget lån for at dække den enkelte formues forpligtelser,
jf. dette lovforslag og lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning, optager den enkelte formue regnskabsmæssigt
en betalingsforpligtelse (tilgodehavende), hvorved de to for-
muer er afgrænset fra at have en negativ formue. Dette er en
videreførelse af den praksis, som er anvendt Garantifonden
for Indskydere og Investorer.
Det fastslås endvidere i stk. 2, at Finansiel Stabilitet ikke
hæfter for Garantiformuen eller Afviklingsformuen, og at
disse formuer kun hæfter for egne forpligtelser. Denne be-
stemmelse skal ses i lyset af, at finansiering af de to formuer
sker på baggrund af bidrag fra de omfattede virksomheder.
Med bestemmelsen sikres det, at krav mod henholdsvis Fi-
nansiel Stabilitets formue, Garantiformuen eller Afviklings-
formuen ikke kan rettes mod de andre formuer.
Det fastslås sluttelig i stk. 3, at Finansiel Stabilitet ikke
kan udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlod-
ning eller på anden måde til staten. 1. pkt. omfatter ikke ak-
tiviteter videreført ved omdannelsen i medfør af § 60.
Til § 72
Finansiel Stabilitet indgår i medfør af det foreslåede § 72
ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan
selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale,
herunder indgå kollektive overenskomster. Det er således op
til ledelsen i Finansiel Stabilitet at forhandle ansættelsesvil-
kårene inden for rammerne af allerede tilsluttede overens-
komster, og de ansatte i Finansiel Stabilitet vil således ikke
blive omfattet af det statslige overenskomstsystem. Finan-
siel Stabilitet A/S er i dag medlem af Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening. Ved omdannelse af Finansiel Stabilitet
A/S til en selvstændig offentlig virksomhed videreføres alle
aftaler. Så længe Finansiel Stabilitet er medlem af Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, vil virksomheden være for-
pligtet af de overenskomster, der er indgået mellem Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i over-
ensstemmelse med medlemskabet.
Efter omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til den selv-
stændige offentlige virksomhed fortsætter medarbejderne
deres ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og plig-
ter, der gjaldt for dem under ansættelsen i det statslige aktie-
selskab.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at medarbejderne og le-
delsen i Finansiel Stabilitet efter udløb af gældende aftaler
kan indgå aftaler om nye ansættelsesvilkår m.v.
Til § 73
Finansiel Stabilitet A/S aflægger i dag regnskab efter reg-
lerne i lov om finansiel virksomhed.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finansiel Stabilitet
også fremover skal aflægge regnskab i medfør af reglerne
for finansiel holdingvirksomheder i lov om finansiel virk-
somhed. Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt blive om-
fattet af reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov
om finansiel virksomhed, jf. definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10,
når Finansiel Stabilitet har en virksomhed, jf. § 2, nr. 19, i
dette lovforslag, som datterselskab. Med bestemmelsen sik-
res det, at Finansiel Stabilitet ikke vil skulle skifte mellem
forskellige regnskabsregler, afhængig af hvilke datterselska-
ber, Finansiel Stabilitet har på det pågældende tidspunkt.
Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt skulle overhol-
de reglerne i lov om finansiel virksomhed for finansielle
holdingvirksomheder i øvrigt, når Finansiel Stabilitet opfyl-
der definitionen. I medfør af det foreslåede § 14 a, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed får Finanstilsynet mulighed for
at undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde kravene for fi-
nansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksom-
hed og i regler udstedt i medfør heraf, samt kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012 (CRR). For nærmere herom henvises til forslaget
til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.
Det foreslåede stk. 2 fastslår at regnskabet revideres i
medfør af lov om finansiel virksomhed samt lov om revisio-
nen af statens regnskaber m.m. samt at revisionen gennem-
føres af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den stats-
autoriserede reviser skal være certificeret af Finanstilsynet i
medfør af § 199 i lov om finansiel virksomhed.
Finansiel Stabilitet er, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisi-
onen af statens regnskaber m.m., omfattet af Rigsrevisio-
nens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revi-
sionen af Finansiel Stabilitets regnskaber udføres i samar-
bejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov. Bru-
gen af statsautoriseret revisor i forening med Rigsrevisor,
vurderes på denne baggrund at være hensigtsmæssigt, da Fi-
nansiel Stabilitet også fremadrettet vil have driftsmæssige
forretninger samt vil kunne have datterselskaber med drifts-
mæssige aktiviteter, som vil være underlagt lov om finansiel
virksomhed/årsregnskabsloven. Derved sikres en ensartet
tilgang til den finansielle revision på tværs af moder- og dat-
terselskaber.
Regnskaberne for Finansiel Stabilitets datterselskaber på-
tegnes alene af én statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen
har dog revisionsadgang, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. I det tilfælde, hvor
et datterselskab er underlagt bekendtgørelse om revisionens
gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finan-
sielle koncerners bestemmelser om intern revision - vil dette
dog ikke gælde for Finansiel Stabilitet på koncernniveau.
Det fremgår af det foreslående stk. 3 at årsrapporten fore-
lægges til godkendelse på virksomhedsmødet, hvilket er en
parallel til at årsrapporten i et aktieselskab skal godkendes
på generalforsamling.
Til § 74
Det foreslås med § 74, at Finansiel Stabilitets løbende ad-
ministrationsomkostninger i forbindelse med varetagelse af
opgaver i medfør af dette lovforslag og lov om finansiel
92
virksomhed dækkes af de omfattede virksomheder. Finans-
tilsynet forestår opkrævningen af afgifter fra virksomheder-
ne og overfører dette til Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet
opkræver afgifterne i medfør af det foreslåede § 360, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om
en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdi-
papirhandel m.v. og ligningsloven. For nærmere herom hen-
vises til nævnte lovbemærkninger. De løbende administrati-
onsomkostninger omfatter også ministerbetjening samt bi-
stand til Finanstilsynet og andre myndigheder.
Formålet med BRRD og de foreslåede regler er, at staten
ikke skal bærer omkostningerne til restrukturering og afvik-
ling af virksomheder og enheder, og Finansiel Stabilitets op-
gaver i den forbindelse. Hertil kommer, at EU kommissio-
nen har udtalt at Afviklingsformue ikke kan anvendes til
brug for den løbende driftsfinansiering. De løbende admini-
strationsomkostninger til varetagelse af opgaver i medfør af
dette lovforslag opkræves derfor som en årlig afgift fra de
omfattede virksomheder.
Finansiel Stabilitets omkostninger i forbindelse med, at
der konkret træffes afviklingsforanstaltninger over for en
nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller en-
hed, afholdes ved anvendelsen af foranstaltningerne i over-
ensstemmelse med forslagets § 29.
For så vidt angår de aktiviteter, Finansiel Stabilitet videre-
fører i medfør af det foreslåede § 63, afholdes omkostnin-
gerne hertil uændret. De nærmere regler herom fremgår af
forslaget til ændringer i lov om finansiel stabilitet.
Alle finansieringsomkostninger og eventuelle omkostnin-
ger til risikoafdækning afholdes direkte af Afviklingsformu-
en. Dette omfatter bl.a. finansieringsomkostninger ved likvi-
ditetsfaciliteter og låneoptag samt omkostninger til afdæk-
ning af risikoen for store udbetalinger under Afviklingsfor-
muen, hvis sådanne anvendes.
Efter den foreslåede stk. 2 skal de løbende administrati-
onsomkostninger i forbindelse med varetagelse af opgaver i
medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning
dækkes af de omfattede virksomheder som hidtil, jf. lov om
en indskyder- og investorgarantiordning.
Det fremgår af forslaget til stk. 3 at hvis andre opgaver
henlægges til Finansiel Stabilitet, end de i dette lovforslag
anførte opgaver, vil finansieringen af sådanne opgaver skul-
le fastsættes konkret med udgangspunkt i de enkelte opga-
ver.
Det fremgår slutteligt af forslaget til stk. 4, at Finansiel
Stabilitet har adgang til at optage statslige genudlån. Dette
er en videreførelse af den nuværende bestemmelse i lov om
finansiel stabilitet § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der kan
ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.
Fremadrettet vil Finansiel Stabilitet også kunne optage
genudlån til brug for lånefinansiering af Afviklingsformuen
eller Garantiformuen. Formuerne skal betale de hertil høre-
nde finasieringsomkostninger, herunder omkostningerne
forbundet med det finansielle beredskab og afdækningen af
finansielle risici.
Anvendelse af genudlån til lånefinansiering af formuerne
vil først ske, når mulighederne for alternative finansierings-
kilder i markedet er afsøgt. Det vil således i lyset af den
konkrete situation fx kunne blive relevant, hvor det af tids-
mæssige årsager ikke er muligt at rejse den fornødne likvidi-
tet via bidrag eller i markedet, til brug for restruktureringen
af en virksomhed eller enhed. Det vil være bidragsyderne
via formuerne, der hæfter for evt. lån.
Til § 75
Det foreslås, at Finansiel Stabilitets bestyrelse får mulig-
hed for, at lukke virksomhedsmøder for pressen hvis hensy-
net til varetagelsen af Finansiel Stabilitets formål, beføjelser
og opgaver begrunder dette.
Dette vil være særligt relevant, hvis der er behov for at
træffe beslutning om forhold, der er af fortrolig karakter,
som forudsætter drøftelse af fortrolige oplysninger, eller
som kan påvirke bestemte markeder eller virksomheder væ-
sentligt.
Den foreslåede vedrører alene pressen, da der ikke i øvrigt
vil være adgang til virksomhedsmøder for offentligheden, jf.
det foreslåede § 61, stk. 4, og reglerne for statslige aktiesel-
skaber.
Til kapitel 13
Kommunikation
Til § 76
Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 a i lov
om finansiel stabilitet.
Med forslaget til stk. 1 skabes der hjemmel til, at er-
hvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet, om
forhold som er omfattet af dette lovforslag eller regler ud-
stedt i medfør af dette lovforslag, skal foregå digitalt.
Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren mulighed
for at fastsætte regler, der bl.a. indebærer, at skriftlige hen-
vendelser m.v. til Finansiel Stabilitet om forhold, som er
omfattet af lovforslaget eller af regler, som er udstedt i med-
før af lovforslaget, ikke anses for modtaget hos Finansiel
Stabilitet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrev-
ne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes til Finansiel Stabilitet på an-
den måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at
Finansiel Stabilitet må vejlede om reglerne på området, her-
under om pligten til at kommunikere på den foreskrevne di-
gitale måde.
Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller
fra Finansiel Stabilitet, der sendes på den foreskrevne digita-
le måde, anses for at være kommet frem til modtageren på
det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt
for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med
samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være
93
kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i
modtagerens fysiske postkasse.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det
komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at
kommunikere digital med Finansiel Stabilitet, om hvilke
forhold og på hvilken måde.
Ved henvendelser til Finansiel Stabilitet kan Finansiel
Stabilitet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-
mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbin-
delse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse
til Finansiel Stabilitet. I den forbindelse kan der også pålæg-
ges den pågældende en pligt til at underrette Finansiel Stabi-
litet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den
konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmin-
dre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mai-
ladresse.
I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyn-
digelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Finan-
siel Stabilitet kan sende visse meddelelser til de pågældende
virksomheders digitale postkasse med de retsvirkninger, der
følger af lov om Offentlig Digital Post.
I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser
fra pligten til digital kommunikation. Undtagelsesmulighe-
den tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anven-
de en dansk digital signatur, og der er tale om en person
uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i
udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.
Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-
de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lig-
nende hindringer, som det er op til den pågældende at over-
vinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kom-
munikation. I så fald må den pågældende anvende en com-
puter på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at va-
retage kommunikationen på den pågældendes vegne.
Med bemyndigelsen i stk. 2 giver mulighed for i visse
særlige tilfælde at fritage fra kravet om digital kommunika-
tion, jf. herunder. Fravigelse fra kravet om digital kommuni-
kation kan også i særlige tilfælde ske af hensyn til virksom-
hedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situatio-
ner, hvor det er påkrævet, at Finansiel Stabilitet reagerer
hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssi-
ge hensyn.
Efter det foreslåede stk. 2 kan der i den af erhvervs- og
vækstministeren udstedte bekendtgørelse specificeres krav
om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og
digitale signatur eller lignende.
Heraf følger, at det også vil være muligt i bekendtgørelsen
at fritage nærmere afgrænsede grupper af virksomheder eller
personer og sagområder generelt fra kravet om digital kom-
munikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere fra
fastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.
Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede virksom-
heder og personer ikke forhindres i at opnå de muligheder
og indfri de pligter efter dette lovforslag.
Da der hovedsagelig vil være tale om kommunikation om
erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som ud-
gangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstæn-
digheder taler for det.
Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er
påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale
om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan
få en dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-
nummer. Den kan derudover også anvendes, hvis materialet
er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital
fremsendelse. Desuden vil der blive fritaget for krav om di-
gital kommunikation, hvor der er behov for at kunne frem-
lægge originaldokumenter. Endvidere vil udenlandske virk-
somheder m.v. blive fritaget for krav om digital kommuni-
kation, hvis dette vil være i strid med EU-retten eller andre
internationale forpligtelser.
I bekendtgørelserne kan der stilles krav om, at virksomhe-
den eller personen indsender en skriftlig ansøgning eller lig-
nende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige om-
stændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om
digital kommunikation.
Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital medde-
lelse efter dette lovforslag må anses for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren
af meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til Finansiel Stabilitet, er Fi-
nansiel Stabilitet adressat for meddelelsen. For meddelelser,
som Finansiel Stabilitet sender, er det pågældende selskab
eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for
meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til Finansiel Stabilitet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for Finansiel Stabilitet, dvs. når Finansiel Stabi-
litet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt
blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller
et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig. Dette kan være relevante fx ved over-
holdelse af eventuelle anmeldelses- eller klagefrister.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor medde-
lelsen er tilgængelig for den pågældende. Dette svarer til, at
et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågæl-
dende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er så-
ledes uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil
blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende
ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyl-
des hindringer, som det er op til den pågældende at overvin-
de. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes
egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mi-
stet koden til den digitale signatur.
Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012
til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obli-
gatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital
94
kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverfør-
sel m.v.).
Til § 77
Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 b i lov
om finansiel stabilitet.
Efter den foreslåede stk. 1, fastsættes regler om, at Finan-
siel Stabilitet kan udstede breve og andre dokumenter efter
lov om finansiel stabilitet eller regler udstedt i medfør af
dette lovforslag uden underskrift, med maskinel eller på til-
svarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse
af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt brevet eller dokumentet.
Bestemmelsen afviger fra tilsvarende bestemmelser i an-
dre love, i det Finansiel Stabilitet ikke træffer forvaltnings-
retlige afgørelser i henhold til dette lovforslag. Bestemmel-
sen vil imidlertid fortsat kunne anvendes på andre breve og
dokumenter, som Finansiel Stabilitet udsender, for eksempel
til berørte kreditorer og kunder m.v. i forbindelse med re-
strukturering og afvikling af en nødlidende eller forventelig
nødlidende virksomhed eller enhed.
Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at breve
og andre dokumenter, der udelukkende er udstedt på grund-
lag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med
Finansiel Stabilitet som afsender som hidtil. Bestemmelsen
finder anvendelse både på dokumenter, som Finansiel Stabi-
litet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,
dvs. på papir med almindelig post.
Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012
til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obli-
gatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital
kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverfør-
sel m.v.).
Til kapitel 14 (ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.)
Til § 78
Det følger af forslaget til stk. 1, at lovforslaget træder i
kraft den 1. juni 2015, jf. dog § 79.
I medfør af det foreslåede stk. 2 sker Finansiel Stabilitets
overtagelse af Finansiel Stabilitet A/S’ hidtil drevne virk-
somhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabs-
mæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015.
Dette indebærer, at Finansiel Stabilitets åbningsbalance pr.
1. januar 2015 vil være identisk med Finansiel Stabilitet
A/S' aktiver og passiver i henhold til det godkendte regn-
skab for 2014.
Til § 79
Afviklingsformuen skal i medfør af det foreslåede § 57,
stk. 1, udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9,
stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning. For at sikre en gradvis opbygning foreslås en over-
gangsbestemmelse herom.
Formuen skal være opbygget til målniveauet senest den
31. december 2024. Det er ikke på nuværende tidspunkt
hensigten, at formuen skal være opbygget til målniveauet in-
den dette tidspunkt. Erhvervs- og vækstministeren kan i
medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, fastsætte nærmere reg-
ler herom.
Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomhe-
der samt filialer her i landet af ikke EU/EØS-institutter. Bi-
dragene skal fordeles så jævnt som muligt over perioden
indtil målniveauet er nået, men med behørig hensyntagen til
en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som kon-
junkturforstærkende bidrag kan have på de bidragydende
virksomheders finansielle stilling.
I medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, hvorefter ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen,
herunder om opbygningen af den, kan ministeren også fast-
sætte en eventuel forlængelse af den fastsatte periode med
op til 4 år, hvis der fra Afviklingsformuen er foretaget ku-
mulative udbetalinger på over 0,5 pct. af de dækkede ind-
skud. Det forventes, at bekendtgørelsen, der udstedes i med-
før af § 57, stk. 3, vil indeholde nærmere regler herom.
Til § 80
Af bestemmelsen fremgår det, at lovforslaget ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anord-
ning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
95
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/59/EU
af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den finansielle krise har vist, at der i høj grad mangler gode værktøjer på EU-plan til effektiv håndte-
ring af usunde eller nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber (»institutter«). Der er navnlig be-
hov for sådanne værktøjer for at forebygge insolvens eller, når der opstår insolvens, at minimere de nega-
tive konsekvenser ved at bevare det berørte instituts systemisk vigtige funktioner. Under krisen var disse
udfordringer en af de væsentlige faktorer, der tvang medlemsstaterne til at redde institutter med skatte-
ydernes penge. Målet med et troværdigt regelsæt for genopretning og afvikling er så vidt muligt at fjerne
behovet for sådanne tiltag.
(2) Den finansielle krise var af systemisk karakter, idet den påvirkede et stort antal kreditinstitutters ad-
gang til finansiering. For at undgå et sammenbrud med konsekvenser for den samlede økonomi kræver en
sådan krise foranstaltninger, der sigter på at sikre adgang til finansiering under ensartede forhold for alle
kreditinstitutter, der ellers er solvente. Sådanne foranstaltninger indebærer likviditetsstøtte fra centralban-
ker og garantier fra medlemsstaterne for værdipapirer, der var udstedt af solvente kreditinstitutter.
(3) De finansielle markeder i Unionen er i høj grad integrerede og indbyrdes forbundne, og de tæller man-
ge institutter med vidtrækkende aktiviteter på tværs af de nationale grænser. Et grænseoverskridende in-
stituts sammenbrud vil med stor sandsynlighed påvirke stabiliteten på de finansielle markeder i de for-
skellige medlemsstater, hvor det driver virksomhed. Det forhold, at medlemsstaterne ikke har mulighed
for at tage kontrollen over et nødlidende institut og afvikle det på en måde, der effektivt forhindrer yderli-
gere systemisk skade, kan undergrave medlemsstaternes indbyrdes tillid og troværdigheden af det indre
marked for finansielle tjenesteydelser. De finansielle markeders stabilitet er derfor en væsentlig forudsæt-
ning for det indre markeds gennemførelse og funktion.
96
(4) I øjeblikket er procedurerne for afvikling af institutter ikke harmoniseret på EU-plan. Nogle medlems-
stater anvender de samme procedurer på institutter som på andre insolvente virksomheder og har i nogle
tilfælde tilpasset dem med henblik på institutter. Der er betydelige materielle og processuelle forskelle
mellem de love og administrative bestemmelser, der gælder for institutters insolvens i medlemsstaterne.
Den finansielle krise har endvidere gjort det klart, at den almindelige insolvensbehandling af virksomhe-
der ikke nødvendigvis altid er hensigtsmæssig i forbindelse med institutter, da den ikke altid sikrer til-
strækkelig hurtig indgriben, videreførelse af institutters kritiske funktioner og bevarelse af den finansielle
stabilitet.
(5) Der bør derfor indføres en ordning, som giver myndighederne et troværdigt sæt af værktøjer til at gri-
be ind tilstrækkelig tidligt og hurtigt over for et usundt eller nødlidende institut, så man sikrer videreførel-
se af instituttets kritiske finansielle og økonomiske funktioner, samtidig med at man minimerer virknin-
gerne af instituttets sammenbrud for økonomien og det finansielle system. Ordningen bør sikre, at tab i
første række bæres af aktionærer og dernæst af kreditorer, forudsat at ingen kreditor påføres større tab,
end vedkommende ville være blevet påført, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvens-
behandling, i overensstemmelse med princippet om at ingen kreditorer må stilles ringere, som fastsat i
dette direktiv. Nye beføjelser bør sætte myndighederne i stand til eksempelvis at opretholde uafbrudt ad-
gang til indskud og betalingstransaktioner, eventuelt at sælge levedygtige dele af instituttet og at fordele
tabene på en retfærdig og forudsigelig måde. Disse mål forventes at bidrage til at undgå en destabilisering
af de finansielle markeder og minimere omkostningerne for skatteyderne.
(6) Den igangværende revision af regelsættet, navnlig styrkelsen af kapital- og likviditetsbuffere og for-
bedringen af værktøjerne for makroprudentielle politikker, bør mindske risikoen for fremtidige kriser og
øge institutternes modstandsdygtighed over for økonomisk stress, hvad enten denne stress skyldes sy-
stemiske forstyrrelser eller hændelser, som er specifikke for det enkelte institut. Det er imidlertid ikke
muligt at udarbejde lovgivnings- og tilsynsregler, som kan forhindre disse institutter i nogensinde at kom-
me i vanskeligheder. Medlemsstaterne bør derfor have et beredskab og råde over egnede genopretnings-
og afviklingsværktøjer med henblik på at håndtere såvel systemiske kriser som enkelte institutters sam-
menbrud. Sådanne værktøjer bør bl.a. omfatte mekanismer, der sætter myndighederne i stand til at tage
sig effektivt af nødlidende eller forventeligt nødlidende institutter.
(7) Der bør ved udøvelsen af sådanne beføjelser og fastlæggelsen af foranstaltninger tages hensyn til de
omstændigheder, hvorunder sammenbruddet finder sted. Hvis problemet opstår i et individuelt institut, og
resten af det finansielle system ikke er berørt, bør myndighederne kunne udøve deres afviklingsbeføjelser
uden større hensyn til afsmitningseffekter. Er der derimod tale om et sårbart miljø, bør der udvises større
omhu for at undgå at destabilisere de finansielle markeder.
(8) Afvikling af et institut med henblik på at videreføre det som en going concern kan som en sidste udvej
indebære brug af offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer, herunder midlertidigt offentligt ejerskab.
Det er derfor vigtigt, at afviklingsbeføjelserne og ordningerne for finansiering af afvikling udformes på en
måde, der sikrer, at det er skatteyderne, der får gavn af et eventuelt overskud fra omstruktureringen af et
institut, som myndighederne har bragt på fode igen. Ansvarlighed og påtagelse af risici bør belønnes.
(9) Nogle medlemsstater har allerede vedtaget lovændringer, hvorved der indføres mekanismer til afvik-
ling af nødlidende institutter; andre har meddelt deres hensigt om at indføre sådanne mekanismer, hvis det
ikke sker på EU-plan. Den omstændighed, at der ikke findes fælles betingelser, beføjelser og procedurer
for afvikling af institutter, er sandsynligvis en hindring for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst,
og for samarbejdet mellem nationale myndigheder om håndtering af nødlidende grænseoverskridende in-
stitutkoncerner. Dette gælder navnlig, når forskellige tilgange betyder, at nationale myndigheder ikke har
samme grad af kontrol over eller samme mulighed for at afvikle institutter. Disse forskelle i afviklings-
97
ordningerne kan også berøre institutternes finansieringsomkostninger forskelligt i de forskellige med-
lemsstater og potentielt skabe konkurrenceforvridninger mellem institutterne. Det er endvidere nødven-
digt med effektive afviklingsordninger i alle medlemsstater for at sikre, at institutterne ikke hæmmes i
udøvelsen af den frie etableringsret i det indre marked på grund af deres hjemlands manglende finansielle
kapacitet til at håndtere deres sammenbrud.
(10) Disse hindringer bør ryddes af vejen, og der bør indføres regler for at sikre, at bestemmelserne om
det indre marked ikke undermineres. Med henblik herpå bør reglerne om afvikling af institutter underka-
stes et fælles minimum af harmonisering.
(11) For at sikre overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning vedrørende finansielle tjeneste-
ydelser og størst mulig finansiel stabilitet for hele viften af institutter bør afviklingsordningen finde an-
vendelse på institutter under overholdelse af tilsynskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5). Ordningen bør også
gælde for finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF (6), blandede holdingselskaber og finansieringsinstitutter, når sidstnævnte er
datterselskaber af et institut eller af et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller
et blandet holdingselskab, som er underlagt tilsyn af moderselskabet på et konsolideret grundlag. Krisen
har gjort det klart, at insolvens i en enhed, der tilhører en koncern, hurtigt kan belaste hele koncernens
solvens og dermed i sig selv få systemiske konsekvenser. Myndighederne bør derfor have effektive mid-
ler til at sætte ind over for disse enheder for at forebygge afsmitningseffekter og udarbejde en konsistent
afviklingsordning for koncernen som helhed, eftersom insolvens i en enhed, der tilhører en koncern, hur-
tigt kan belaste hele koncernens solvens.
(12) Af hensyn til konsekvensen i de lovgivningsmæssige rammer kunne centrale modparter som define-
ret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (7) og værdipapircentraler som define-
ret i Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den
Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD'er) behandles i et separat lovgivningsmæssigt initia-
tiv om indførelse af et regelsæt for genopretning og afvikling af disse virksomheder.
(13) Anvendelsen af afviklingsværktøjer og -beføjelser i henhold til dette direktiv kan gribe forstyrrende
ind i aktionærers og kreditorers rettigheder. Myndighedernes beføjelse til at overføre et instituts aktier el-
ler alle eller en del af dets aktiver til en privat køber uden aktionærernes samtykke berører f.eks. aktionæ-
rernes ejendomsrettigheder. Desuden kan beføjelsen til at beslutte, hvilke passiver der skal overføres fra
et nødlidende institut, ud fra målene om at sikre videreførelsen af ydelser og undgå negative virkninger
for den finansielle stabilitet, berøre den upartiske behandling af kreditorer. Der bør derfor kun træffes af-
viklingshandlinger, når det er i samfundets interesse, og ethvert indgreb i aktionærernes og kreditorernes
rettigheder, som er et resultat af en afviklingshandling, bør være i overensstemmelse med Den Europæ-
iske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Hvis kreditorer inden for samme klasse
behandles forskelligt som led i en afviklingshandling, bør sådanne forskelle navnlig være begrundet i hen-
synet til samfundets interesse og stå i forhold til de konkrete risici, og de må hverken direkte eller indirek-
te medføre forskelsbehandling på grund af nationalitet.
(14) Myndigheder bør tage hensyn til karakteren af et instituts forretningsaktiviteter, dets aktionærstruk-
tur, retlige form, risikoprofil, størrelse, retlige status og dets forbundethed med andre institutter eller med
det finansielle system generelt, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, hvorvidt det er medlem af
en institutsikringsordning eller af andre kooperative systemer for gensidig solidaritet, hvorvidt det udfører
investeringsservice eller -aktiviteter, og hvorvidt dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved al-
mindelig insolvensbehandling kan forventes at få en betydelig negativ indvirkning på de finansielle mar-
keder, på andre institutter, på finansieringsvilkårene eller på økonomien i almindelighed, både i forbindel-
98
se med genopretnings- og afviklingsplaner og når de anvender de forskellige beføjelser og værktøjer, de
råder over, således at det sikres, at ordningen anvendes på formålstjenlig og forholdsmæssig vis, og at der
er minimale administrative byrder i forbindelse med forpligtelserne til at udarbejde genopretnings- og af-
viklingsplaner. De indholds- og informationsmæssige krav i dette direktiv og i dets bilag fastlægger en
minimumsstandard for institutter med åbenbar systemisk relevans, men myndighederne bør samtidig for
individuelle institutters vedkommende have mulighed for at anvende andre eller væsentligt mindskede
krav vedrørende genopretnings- og afviklingsplaner og informationskrav samt en lavere ajourføringshyp-
pighed end et år. For så vidt angår et lille institut med få forbindelser og ukompliceret opbygning bør en
genopretningsplan kunne begrænses til visse basale oplysninger om struktur, udløsningsmekanismer for
genopretningsforanstaltninger og genopretningsmuligheder. Såfremt et institut kunne få lov til at gå kon-
kurs, vil afviklingsplanen også kunne reduceres. Desuden bør ordningen anvendes på en sådan måde, at
de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. Navnlig i situationer, hvor der er mere omfattende
problemer eller endog tvivl om mange institutters modstandsdygtighed, er det afgørende, at myndigheder-
ne tager højde for risikoen for afsmitningseffekter af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med
individuelle institutter.
(15) For at kunne handle med den fornødne hurtighed, sikre uafhængighed af økonomiske aktører og und-
gå interessekonflikter bør medlemsstaterne udpege offentlige administrative myndigheder eller myndig-
heder med offentlige administrative beføjelser til at varetage de funktioner og opgaver, der vedrører af-
vikling i medfør af dette direktiv. Medlemsstaterne bør sikre, at disse afviklingsmyndigheder tildeles pas-
sende ressourcer. Udpegelse af offentlige myndigheder bør ikke udelukke delegation under en afviklings-
myndigheds ansvar. Det er imidlertid ikke nødvendigt at foreskrive, præcis hvilken type af myndighed
eller myndigheder medlemsstaterne skal udpege som afviklingsmyndighed. En harmonisering af dette
aspekt kan ganske vist lette koordineringen, men vil også gribe betydeligt ind i medlemsstaternes forfat-
ningsmæssige og administrative systemer. Det er muligt at opnå en tilstrækkelig grad af koordinering med
et mindre indgribende krav: Alle nationale myndigheder, der beskæftiger sig med afvikling af institutter,
bør være repræsenteret i afviklingskollegier, hvor der bør foretages en koordinering på grænseoverskri-
dende plan eller EU-plan. Medlemsstaterne bør derfor frit kunne vælge, hvilke myndigheder der skal have
ansvaret for at anvende de afviklingsværktøjer og udøve de beføjelser, der er fastsat i dette direktiv. Så-
fremt en medlemsstat til hvervet som afviklingsmyndighed udpeger den myndighed, som er ansvarlig for
tilsynet med institutter (kompetent myndighed), bør der træffes passende strukturelle foranstaltninger med
henblik på at adskille tilsyns- og afviklingsfunktionerne. En sådan adskillelse bør ikke forhindre afvik-
lingsfunktionen i at få adgang til alle oplysninger, som er til rådighed for tilsynsfunktionen.
(16) I betragtning af de konsekvenser, som et instituts sammenbrud kan have for en medlemsstats finan-
sielle system og økonomi, og det mulige behov for at anvende offentlige midler til at løse en krise bør
medlemsstaternes finansministerier eller andre relevante ministerier på et tidligt tidspunkt inddrages tæt i
forløbet med krisestyring og -løsning.
(17) Effektiv afvikling af institutter eller koncerner, der opererer på tværs af Unionen, kræver samarbejde
mellem de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i tilsyns- og afviklingskollegier i alle
de etaper, der er omfattet af dette direktiv, fra udarbejdelsen af genopretnings- og afviklingsplaner til et
instituts faktiske afvikling. I tilfælde af tvister mellem nationale myndigheder om afgørelser, der skal
træffes i henhold til dette direktiv vedrørende institutter, bør Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (8), når det er præ-
ciseret i dette direktiv, som en sidste udvej have en mæglende rolle. I visse tilfælde indeholder dette di-
rektiv bestemmelser om bindende mægling foretaget af EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010. Sådan mægling forhindrer ikke ikkebindende mægling i overensstemmelse med
artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i andre tilfælde.
99
(18) I forbindelse med afvikling af institutter eller koncerner, der opererer på tværs af Unionen, bør de
afgørelser, der træffes, også sigte på at bevare den finansielle stabilitet og minimere de økonomiske og
sociale konsekvenser i de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen opererer.
(19) For at kunne håndtere nødlidende institutter effektivt bør myndighederne have beføjelse til at kræve
gennemførelse af forberedende og forebyggende foranstaltninger.
(20) I lyset af udvidelsen af EBA's ansvar og opgaver fastsat i dette direktiv bør Europa-Parlamentet, Rå-
det og Kommissionen sikre, at de fornødne menneskelige og finansielle ressourcer stilles til rådighed hur-
tigst muligt. Proceduren for fastlæggelse, gennemførelse og kontrol af EBA's budget, jf. artikel 63 og 64 i
forordning (EU) nr. 1093/2010, bør med henblik herpå tage behørigt højde for disse opgaver. Europa-Par-
lamentet og Rådet bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet følges.
(21) Det er afgørende, at alle institutter udarbejder og regelmæssigt ajourfører genopretningsplaner, der
beskriver de foranstaltninger, som de pågældende institutter skal træffe med henblik på genopretning af
deres finansielle stilling efter en betydelig forværring. Disse planer bør være detaljerede og baseret på re-
alistiske antagelser gældende for en række solide og krævende scenarier. Kravet om udarbejdelse af en
genopretningsplan bør imidlertid finde anvendelse forholdsmæssigt, under hensyntagen til instituttets el-
ler koncernens systemiske betydning og dens indbyrdes forbundethed, herunder gennem gensidige garan-
tiordninger. På samme måde bør der i kravene til planens indhold også tages hensyn til arten af instituttets
finansieringskilder, herunder gensidige garantiordninger for finansiering eller forpligtelser, og til, i hvil-
ket omfang der reelt kan forventes støtte fra koncernen. Der bør stilles krav til institutterne om at forelæg-
ge deres planer for de kompetente myndigheder til en samlet vurdering, bl.a. af om planerne er fuldstæn-
dige og gør det muligt at genoprette et instituts levedygtighed inden for rimelig tid, også i perioder med
alvorlig finansiel stress.
(22) Genopretningsplaner bør omfatte mulige foranstaltninger, som instituttets ledelse bør træffe, når be-
tingelserne for tidlig indgriben er opfyldt.
(23) Den relevante myndighed bør ved vurderingen af, om foranstaltninger iværksat af den private sektor
vil kunne forhindre et instituts sammenbrud inden for en rimeligt tidsfrist, tage hensyn til effektiviteten af
foranstaltninger til tidlig indgriben, der træffes inden for den tidsfrist, som på forhånd er fastsat af den
kompetente myndighed. For så vidt angår koncerngenopretningsplaner bør der ved udarbejdelsen af så-
danne planer tages hensyn til genopretningsforanstaltningernes potentielle indvirkning på alle de med-
lemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
(24) Hvis et institut ikke forelægger en fyldestgørende genopretningsplan, bør de kompetente myndighe-
der have beføjelse til at kræve, at det pågældende institut træffer de nødvendige foranstaltninger til at af-
hjælpe planens væsentlige mangler. Dette krav kan berøre friheden til at oprette og drive egen virksom-
hed, som er sikret ved artikel 16 i chartret. Begrænsningen af denne grundlæggende rettighed er imidlertid
nødvendig for at opfylde målene om finansiel stabilitet. Nærmere bestemt er en sådan begrænsning nød-
vendig for at styrke institutternes forretningsaktiviteter, og for at undgå, at de vokser umådeholdent eller
tager uforholdsmæssigt store risici uden at være i stand til at håndtere tilbageslag og tab og til at genopret-
te deres kapitalgrundlag. Begrænsningen er forholdsmæssigt afpasset, fordi den tillader forebyggende for-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at afhjælpe manglerne, og er dermed i overensstemmelse
med artikel 52 i chartret.
(25) Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effektiv afvikling. Myndighederne bør være i
besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og sikre videreførelse af kritiske
funktioner. Indholdet af en afviklingsplan bør dog stå i passende forhold til instituttets eller koncernens
systemiske betydning.
100
(26) På grund af institutternes privilegerede kendskab til deres egen funktionsmåde og hermed forbundne
problemer bør de afviklingsplaner, som afviklingsmyndighederne udarbejder, bl.a. være baseret på de op-
lysninger, som de berørte institutter har afgivet.
(27) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at undgå uforholdsmæssigt store admini-
strative byrder bør der være mulighed for, at kompetente myndigheder og, når det er relevant, afviklings-
myndigheder på enkeltsagsbasis kan give fritagelse fra kravene om udarbejdelse af genopretnings- og af-
viklingsplaner i de begrænsede tilfælde, der er præciseret i dette direktiv. Sådanne tilfælde omfatter insti-
tutter, der er tilknyttet til et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav
i national ret i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2013/36/EU, og institutter, der er omfattet af en
institutsikringsordning i overensstemmelse med artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013. I hvert
enkelt tilfælde bør fritagelse indrømmes på de betingelser, der er præciseret i dette direktiv.
(28) Under hensyntagen til kapitalstrukturen i institutter, der er tilknyttet et centralt organ, bør disse insti-
tutter ikke være forpligtet til hver især at udarbejde separate genopretnings- og afviklingsplaner i henhold
til dette direktiv alene af den grund, at det centrale organ, de er tilknyttet, er under direkte tilsyn af Den
Europæiske Centralbank.
(29) Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foreta-
get af de relevante afviklingsmyndigheder, have beføjelse til direkte eller indirekte via den kompetente
myndighed at kræve ændringer i institutters opbygning og organisering, træffe nødvendige og forholds-
mæssig foranstaltninger til at reducere eller fjerne væsentlige hindringer for anvendelsen af afviklings-
værktøjer og sikre, at de pågældende enheder kan afvikles. Da alle institutter potentielt har systemisk ka-
rakter, er det afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet, at myndighederne har mulighed for at
afvikle et hvilket som helst institut. Af hensyn til overholdelsen af friheden til at oprette og drive egen
virksomhed, som er sikret ved artikel 16 i chartret, bør myndighedernes skønsbeføjelse begrænses til,
hvad der er nødvendigt for at forenkle opbygningen og driften af instituttet, alene med det formål at for-
bedre mulighederne for at afvikle det. Herudover bør alle foranstaltninger, der træffes med dette mål for
øje, være i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne bør ikke direkte eller indirekte medføre
forskelsbehandling på grund af nationalitet og bør være begrundet i tvingende almene hensyn vedrørende
den finansielle stabilitet. Desuden bør en foranstaltning ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå de mål, der søges nået. Ved valget af de foranstaltninger, der skal træffes, bør afviklingsmyndigheder-
ne tage hensyn til advarslerne og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, der er
nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (9).
(30) De foranstaltninger, der foreslås med henblik på at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingen af
et institut eller en koncern, bør ikke forhindre institutterne i at udøve deres etableringsret i henhold til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(31) Genopretnings- og afviklingsplaner bør ikke bygge på en antagelse om adgang til ekstraordinær fi-
nansiel støtte fra det offentlige eller udsætte skatteyderne for tabsrisiko.
(32) Den koncernbehandling i forbindelse med udarbejdelsen af genopretnings- og afviklingsplaner, der
er fastlagt i dette direktiv, bør anvendes på alle institutkoncerner, der er underlagt tilsyn på et konsolideret
grundlag, herunder koncerner, hvis selskaber er indbyrdes forbundne på den måde, der er omhandlet i ar-
tikel 22, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (10). Genopretnings- og afviklings-
planerne bør tage højde for den pågældende koncerns finansielle, tekniske og forretningsmæssige struk-
tur. Hvis der udarbejdes individuelle genopretnings- og afviklingsplaner for institutter, der er en del af en
koncern, bør de relevante myndigheder bestræbe sig på at sikre, at disse planer i størst muligt omfang er i
overensstemmelse med genopretnings- og afviklingsplanerne for resten af koncernen.
101
(33) Hovedreglen bør være, at koncernens genopretnings- og afviklingsplaner udarbejdes for koncernen
som helhed og definerer foranstaltninger over for moderinstituttet samt alle de individuelle datterselska-
ber, der indgår i en koncern. De relevante myndigheder, der deltager i afviklingskollegiet, bør gøre sig
alle bestræbelser på at nå frem til en fælles afgørelse om vurderingen og vedtagelsen af sådanne planer. I
specifikke tilfælde, hvor der er udarbejdet en individuel genopretnings- eller afviklingsplan, bør den kon-
cerngenopretningsplan, der er vurderet af den konsoliderende tilsynsmyndighed, eller den koncernafvik-
lingsplan, der er besluttet af koncernafviklingsmyndigheden, imidlertid ikke omfatte koncernenheder, for
hvilke de relevante myndigheder har vurderet eller udarbejdet individuelle planer.
(34) For så vidt angår koncernafviklingsplaner bør der ved udarbejdelsen af sådanne planer tages hensyn
til afviklingshandlingernes potentielle indvirkning på alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virk-
somhed. Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor koncernen har datterselskaber, bør inddrages
i udarbejdelsen af planen.
(35) Genopretnings- og afviklingsplaner bør i relevant omfang indeholde procedurer for information og
høring af arbejdstagerrepræsentanter gennem hele genopretnings- og afviklingsprocessen. I samme for-
bindelse bør kollektive aftaler eller andre ordninger, der er indgået af arbejdsmarkedets parter, samt natio-
nal ret og EU-ret vedrørende inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter i omstrukture-
ringsprocesser overholdes, når det er relevant.
(36) Fortrolige oplysninger i genopretnings- og afviklingsplanerne bør i betragtning af de følsomme op-
lysninger, de indeholder, være omfattet fortrolighedsbestemmelser fastsat i dette direktiv.
(37) De kompetente myndigheder bør sende genopretningsplanerne og eventuelle ændringer heraf til de
relevante afviklingsmyndigheder, og sidstnævnte bør sende afviklingsplanerne og eventuelle ændringer
heraf til førstnævnte for at sikre, at alle relevante myndigheder til stadighed holdes fuldt ud orienteret.
(38) Ydelse af finansiel støtte fra en enhed i en grænseoverskridende koncern til en anden enhed i samme
koncern er i øjeblikket begrænset af en række bestemmelser i visse medlemsstaters nationale love. Disse
bestemmelser har til formål at beskytte de enkelte enheders kreditorer og aktionærer. De tager imidlertid
ikke højde for den indbyrdes afhængighed mellem enhederne i samme koncern. Det bør derfor bestem-
mes, på hvilke vilkår der kan overføres finansielle midler mellem enhederne i en grænseoverskridende
institutkoncern med henblik på at sikre den finansielle stabilitet i koncernen som helhed uden at true li-
kviditeten eller solvensen i den koncernenhed, der yder støtten. Finansiel støtte mellem koncernenheder
bør være frivillig og være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør ikke gøre
udøvelsen af den frie etableringsret direkte eller indirekte betinget af, at der foreligger en aftale om finan-
siel støtte. Bestemmelserne i dette direktiv om koncernintern finansiel støtte berører ikke aftalemæssige
eller vedtægtsmæssige ansvarsordninger mellem institutter, der beskytter de deltagende institutter gennem
krydsgarantier og lignende ordninger. Såfremt en kompetent myndighed begrænser eller forbyder koncer-
nintern finansiel støtte, og koncerngenopretningsplanen omtaler en sådan koncernintern finansiel støtte,
bør en sådan begrænsning eller et sådant forbud betragtes som en væsentlig ændring med henblik på en
revision af genopretningsplanen.
(39) I faserne for genopretning og tidlig indgriben som fastsat i dette direktiv bør aktionærerne bevare det
fulde ansvar for og den fulde kontrol med instituttet, medmindre den kompetente myndighed har udpeget
en midlertidig administrator. De bør ikke længere have et sådant ansvar, når instituttet er kommet under
afvikling.
(40) For at bevare den finansielle stabilitet er det vigtigt, at de kompetente myndigheder har mulighed for
at afhjælpe forværringen af et instituts finansielle og økonomiske situation, inden instituttet når til et
punkt, hvor myndighederne ikke har noget andet alternativ end at afvikle det. Med henblik herpå bør de
102
kompetente myndigheder tillægges beføjelse til tidlig indgriben, herunder beføjelse til at udpege en mid-
lertidig administrator enten for at erstatte eller midlertidigt arbejde sammen med et instituts ledelsesorgan
eller daglige ledelse. Den midlertidige administrators opgave bør være at udøve de beføjelser, som ved-
kommende har fået tillagt, med henblik på at fremme løsninger til at genoprette instituttets finansielle si-
tuation. Udpegelsen af den midlertidige administrator bør ikke unødigt berøre aktionær- eller ejerrettighe-
der eller proceduremæssige forpligtelser, som er fastsat i Unionens eller de enkelte landes selskabsret, og
bør opfylde Unionens eller medlemsstaternes internationale forpligtelser vedrørende investeringsbeskyt-
telse. Beføjelserne til tidlig indgriben bør omfatte de beføjelser, der allerede er fastsat i direktiv
2013/36/EU, med henblik på andre omstændigheder end dem, der betragtes som tidlig indgriben, samt
andre situationer, hvor det anses for nødvendigt at genoprette et instituts finansielle sundhed.
(41) Regelsættet for afvikling bør give mulighed for afvikling i tide, inden et finansieringsinstitut bliver
insolvent på papiret (i henhold til balancen), og inden egenkapitalen er helt opbrugt. Afviklingen bør ind-
ledes, når en kompetent myndighed efter høring af en afviklingsmyndighed konstaterer, at et institut er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, og at alternative foranstaltninger som præciseret i dette direktiv
vil kunne forhindre et sådant sammenbrud inden for en passende tidsfrist. Medlemsstaterne bør undtagel-
sesvist kunne fastsætte, at konstateringen af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, ud
over af den kompetente myndighed også kan foretages af afviklingsmyndigheden efter høring af den
kompetente myndighed. Det forhold, at et institut ikke opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse,
bør ikke i sig selv berettige, at der indledes en afvikling, navnlig hvis instituttet fortsat er eller forventes
fortsat at være levedygtigt. Et institut bør betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis det
overtræder eller i nær fremtid forventes at overtræde kravene til fortsat tilladelse, når instituttets aktiver er
eller ikke i nær fremtid forventes at være mindre end dets passiver, når instituttet ikke kan eller ikke i nær
fremtid forventes at kunne indfri sin gæld, når den forfalder, eller når instituttet har behov for ekstraordi-
nær finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra under de særlige omstændigheder, der er fastsat i dette
direktiv. Behovet for likviditetsstøtte fra en centralbank i en nødsituation bør ikke i sig selv betragtes som
tilstrækkeligt bevis for, at instituttet er eller i nær fremtid vil være ude af stand til at betale sine forpligtel-
ser, når de forfalder.
Hvis denne facilitet garanteres af en stat, vil et institut, der gør brug af faciliteten, være underlagt stats-
støttereglerne. For at bevare den finansielle stabilitet, navnlig i tilfælde af systemisk likviditetsmangel,
bør statsgarantier for likviditetsfaciliteter, som udstedes af centralbanker, eller statsgarantier for nyligt ud-
stedte forpligtelser med henblik på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi ikke
nødvendigvis udløse afviklingsregelsættet, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Navnlig bør stats-
garantiforanstaltningerne være godkendt efter statsstøttereglerne, de bør ikke indgå i en større hjælpepak-
ke, og deres anvendelse bør være strengt tidsbegrænset. Medlemsstatsgarantier for aktieeksponeringer bør
være forbudt. Når en medlemsstat stiller en garanti for nyligt udstedte forpligtelser, bortset fra egenkapi-
tal, bør den drage omsorg for, at instituttet betaler en tilstrækkelig modydelse for garantien. Endvidere bør
ydelse af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ikke udløse afvikling, hvis en medlemsstat som
en sikkerhedsforanstaltning erhverver en aktiepost i et institut, herunder også i et offentligt ejet institut,
som opfylder sit kapitalkrav. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et institut skal rejse ny kapital som følge
af resultatet af en scenariebaseret stresstest eller af den tilsvarende test udført af makroprudentielle til-
synsmyndigheder, som omfatter et krav, der skal sikre opretholdelsen af finansiel stabilitet i en systemisk
krise, men instituttet er ude af stand til at rejse kapital privat på markederne. Et institut bør ikke betragtes
som nødlidende eller forventeligt nødlidende alene af den grund, at ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige blev ydet inden dette direktivs ikrafttræden. Endelig kan adgang til likviditetsfaciliteter, herun-
der likviditetsstøtte i en nødsituation, der stilles til rådighed af centralbanker, udgøre statsstøtte i henhold
til statsstøttereglerne.
103
(42) Ved afvikling af et institut eller af en koncern med grænseoverskridende aktiviteter bør enhver afvik-
lingshandling tage hensyn til afviklingens potentielle virkninger i alle de medlemsstater, hvor instituttet
eller koncernen er aktiv.
(43) Afviklingsmyndighedernes beføjelser bør også finde anvendelse på holdingselskaber, når både hol-
dingselskabet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og et datterselskabsinstitut i Unionen eller i et
tredjeland er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Herudover bør afviklingsmyndighedernes beføjel-
ser også finde anvendelse på holdingselskaber, når et eller flere datterselskabsinstitutter opfylder betingel-
serne for afvikling, eller et tredjelandsinstitut opfylder betingelserne for afvikling i det pågældende tredje-
land, og det er nødvendigt at anvende afviklingsværktøjerne og -beføjelserne over for holdingselskabet
med henblik på afvikling af et eller flere af datterselskaberne eller hele koncernen, uagtet at holdingsel-
skabet ikke nødvendigvis er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
(44) Hvis et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør nationale afviklingsmyndigheder råde
over et mindstemål af harmoniserede afviklingsværktøjer og -beføjelser. Anvendelsen heraf bør være un-
derlagt fælles betingelser, mål og overordnede principper. Når afviklingsmyndigheden har truffet afgørel-
sen om at afvikle instituttet, bør almindelige insolvensbehandlinger være udelukket, medmindre der på
afviklingsmyndighedens initiativ findes behov for at kombinere dem med brugen af afviklingsværktøjer-
ne. Medlemsstaterne bør kunne tildele afviklingsmyndighederne supplerende beføjelser og værktøjer ud
over dem, som de tildeles i medfør af dette direktiv. Anvendelsen af disse supplerende beføjelser og
værktøjer bør imidlertid være i overensstemmelse med de afviklingsprincipper og -mål, der er fastsat i
dette direktiv. Navnlig bør anvendelsen af disse værktøjer og beføjelser ikke indvirke negativt på den ef-
fektive afvikling af grænseoverskridende koncerner.
(45) For at undgå moralsk hasard bør ethvert nødlidende institut have mulighed for at forlade markedet,
uanset størrelse og forbundethed med andre institutter, uden at forårsage systemiske forstyrrelser. Et nød-
lidende institut bør i princippet likvideres ved almindelig insolvensbehandling. Likvidation ved alminde-
lig insolvensbehandling kan imidlertid bringe den finansielle stabilitet i fare, bevirke en afbrydelse i leve-
ringen af kritiske funktioner og være til skade for beskyttelsen af indskydere. I et sådant tilfælde er det
højst sandsynligt, at hensynet til samfundets interesse tilsiger, at instituttet tages under afvikling og at af-
viklingsværktøjerne anvendes snarere end en normal insolvensbehandling. Målene for afvikling bør der-
for være at sikre videreførelse af kritiske funktioner, undgå negative virkninger for den finansielle stabili-
tet, beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det of-
fentlige til nødlidende institutter samt beskytte dækkede indskydere, investorer, kunders midler og kun-
ders aktiver.
(46) Likvidationen af et nødlidende institut ved almindelig insolvensbehandling bør altid overvejes, inden
der tages afviklingsværktøjer i brug. Videreførelse af et nødlidende institut som en going concern via af-
viklingsværktøjer bør så vidt muligt ske under anvendelse af private midler. Dette kan opnås enten gen-
nem salg til eller fusion med en privat køber eller efter en nedskrivning af instituttets passiver eller en
konvertering af dets gæld til egenkapital med henblik på at foretage en rekapitalisering.
(47) Når afviklingsmyndigheder anvender afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser, bør de
træffe enhver passende foranstaltning til at sikre, at afviklingshandlingerne bl.a. træffes ud fra principper-
ne om, at aktionærer og kreditorer børe bære en passende andel af tabene, at ledelsen i princippet bør
udskiftes, at omkostningerne i forbindelse med instituttets afvikling bør holdes på et minimum, og at kre-
ditorer i samme klasse bør behandles ens. Navnlig hvis kreditorer i samme klasse behandles forskelligt
som led i en afviklingshandling, bør sådanne forskelle være begrundet i hensynet til samfundets interesse
og være forholdsmæssige, og de bør hverken direkte eller indirekte indebærer forskelsbehandling på
grund af nationalitet. Såfremt anvendelsen af afviklingsværktøjer involverer statsstøtte, bør indgrebene
104
skulle vurderes efter de relevante statsstøtteregler. Der kan bl.a. være statsstøtte involveret, når afviklings-
fonde eller indskudsgarantifonde griber ind for at bistå med afviklingen af nødlidende institutter.
(48) I forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser bør afvik-
lingsmyndighederne underrette og høre arbejdstagerrepræsentanterne i passende omfang. I den forbindel-
se bør der, når det er relevant, tages fuldt hensyn til kollektive aftaler eller andre ordninger aftalt af ar-
bejdsmarkedets parter.
(49) Begrænsningerne af aktionærers og kreditorers rettigheder bør være i overensstemmelse med artikel
52 i chartret. Afviklingsværktøjerne bør derfor kun anvendes på institutter, som er nødlidende eller for-
venteligt nødlidende, og kun når det er nødvendigt for at forfølge målet om finansiel stabilitet i samfun-
dets interesse. Nærmere bestemt bør der anvendes afviklingsværktøjer, når instituttet ikke kan likvideres
ved almindelig insolvensbehandling uden at destabilisere det finansielle system, og foranstaltningerne er
nødvendige for at sikre hurtig overførsel og videreførelse af systemisk vigtige funktioner, og når der ikke
er rimelig udsigt til en alternativ privat løsning, f.eks. at de eksisterende aktionærer eller tredjemand fore-
tager en kapitalforøgelse, som er tilstrækkelig til atter at gøre instituttet fuldt levedygtigt. Herudover bør
der ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser tages hensyn til proporti-
onalitetsprincippet og til de særlige karakteristika ved et kreditinstituts retlige form.
(50) Indgriben i ejendomsret bør være forholdsmæssig. De berørte aktionærer og kreditorer bør ikke lide
større tab end dem, de ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret på tidspunktet for afgørelsen om
afvikling. Hvis en del af aktiverne i et institut under afvikling overføres til en privat køber eller en bro-
bank, bør den resterende del af instituttet likvideres ved almindelig insolvensbehandling. For at beskytte
de aktionærer og kreditorer, der er tilbage ved likvidationen af instituttet, bør disse have ret til at modtage
mindst det samme i betaling eller kompensation for deres fordringer som det, de kunne have forventet,
hvis hele instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
(51) For at beskytte aktionærers og kreditorers rettigheder bør der fastlægges klare forpligtelser vedrøren-
de værdiansættelsen af aktiver og passiver i det institut, der er under afvikling, og, hvis det kræves i hen-
hold til dette direktiv, en værdiansættelse af den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have fået,
hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling. Det bør være muligt at indlede
en værdiansættelse allerede i fasen for tidlig indgriben. Inden der træffes nogen iværksættelsesforanstalt-
ning, bør der foretages en retfærdig og realistisk værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver. En så-
dan værdiansættelse bør kun kunne påklages sammen med afviklingsafgørelsen. Der bør desuden, hvis
det kræves i henhold til dette direktiv, efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne foretages en ex post-
sammenligning mellem den behandling, aktionærer og kreditorer faktisk er blevet ydet, og den behand-
ling, de ville have fået ved almindelig insolvensbehandling. Hvis det fastslås, at aktionærer og kreditorer
har modtaget et mindre beløb i betaling eller kompensation for deres fordringer end det, de ville have
modtaget ved almindelig insolvensbehandling, bør de have ret til at få differencen udbetalt, hvis det kræ-
ves i henhold til dette direktiv. I modsætning til værdiansættelsen forud for afviklingshandlingen bør den-
ne sammenligning kunne anfægtes uafhængigt af afviklingsafgørelsen. Medlemsstaterne bør frit kunne af-
gøre, hvordan de vil betale en eventuel konstateret forskel i behandlingen til de pågældende aktionærer og
kreditorer. Differencen bør i givet fald betales via de finansieringsordninger, der er oprettet i henhold til
dette direktiv.
(52) Det er vigtigt, at tab anerkendes ved et instituts sammenbrud. Værdiansættelsen af nødlidende insti-
tutters aktiver og passiver bør bygge på rimelige, forsigtige og realistiske antagelser på det tidspunkt, hvor
afviklingsværktøjerne anvendes. Værdiansættelsen af passiverne bør imidlertid ikke påvirkes af institut-
tets finansielle situation. Afviklingsmyndighederne bør i hastetilfælde kunne foretage en hurtig værdian-
sættelse af et nødlidende instituts aktiver eller passiver. Denne værdiansættelse bør være midlertidig og
105
gælde, indtil der foretages en uafhængig værdiansættelse. EBA's bindende tekniske standarder vedrørende
værdiansættelsesmetoder bør indeholde et sæt principper, som skal anvendes ved sådanne værdiansættel-
ser, og bør give afviklingsmyndigheder og eventuelt uafhængige valuarer mulighed for at anvende for-
skellige specifikke metoder.
(53) Det er nødvendigt at handle hurtigt og koordineret for at opretholde markedstilliden og minimere af-
smitningseffekterne. Så snart et institut vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der
ikke er nogen realistisk udsigt til, at en alternativ foranstaltning fra den private sektors eller en tilsyns-
myndigheds side vil kunne forhindre instituttets sammenbrud inden for en rimelig tidsfrist, bør afviklings-
myndighederne ufortøvet træffe passende og koordinerede afviklingshandlinger af hensyn til samfundets
interesse. De omstændigheder, under hvilke et instituts sammenbrud kan forekomme, og særlig situatio-
nens eventuelle hastende karakter bør gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at træffe afviklings-
handlinger uden først at skulle anvende beføjelserne til tidlig indgriben.
(54) Når afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger, bør de tage hensyn til og følge de foran-
staltninger, der er fastsat i afviklingsplanerne, medmindre myndighederne i lyset af sagens omstændighe-
der vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er
fastsat i afviklingsplanerne.
(55) Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i dette direktiv, bør afviklingsværktøjerne anvendes inden
en eventuel kapitaltilførsel fra den offentlige sektor eller en tilsvarende ekstraordinær finansiel støtte fra
det offentlige til et institut. Dette bør imidlertid ikke hindre, at midler fra indskudsgarantiordninger eller
afviklingsfonde kan anvendes til at dække de tab, som dækkede indskydere eller skønsmæssigt udelukke-
de kreditorer ellers ville have lidt. I den forbindelse bør anvendelsen af ekstraordinær finansiel støtte fra
det offentlige, afviklingsfonde eller indskudsgarantiordninger, i forbindelse med afviklingen af nødliden-
de institutter overholde de relevante statsstøtteregler.
(56) Problemer på Unionens finansielle markeder, der hidrører fra hændelser, som berører hele systemet,
kan få negative konsekvenser for Unionens økonomi og Unionens borgere. Afviklingsværktøjer bør der-
for udformes på en sådan måde, at de kan anvendes til at imødegå en bred vifte af scenarier, der i vid
udstrækning er uforudsigelige, under hensyntagen til, at der kan være forskel på en krise for et enkelt in-
stitut og en bredere systemisk bankkrise.
(57) Når Kommissionen foretager den i dette direktiv omhandlede godkendelse af offentlige stabilise-
ringsværktøjer i henhold til statsstøttereglerne, jf. artikel 107 TEUF, bør den særskilt vurdere, om de med-
delte offentlige stabiliseringsværktøjer strider mod principielt relevante bestemmelser i EU-retten, herun-
der dem, der vedrører kravet om en tabsabsorbering på mindst 8 % i dette direktiv, samt om der foreligger
en meget usædvanlig systemisk krise, der kan begrunde ibrugtagningen af sådanne værktøjer i henhold til
dette direktiv, samtidig med at de lige konkurrencevilkår på det indre marked sikres. I overensstemmelse
med artikel 107 og 108 i TEUF bør en sådan vurdering foretages, inden et offentligt stabiliseringsværktøj
kan tages i brug.
(58) Anvendelsen af offentlige stabiliseringsværktøjer bør være finanspolitisk neutral på mellemlangt
sigt.
(59) Afviklingsværktøjerne bør bl.a. omfatte salg af forretningsaktiviteter eller aktier tilhørende et institut
under afvikling, oprettelse af et broinstitut, adskillelse af det nødlidende instituts sunde aktiver fra de vær-
diforringede eller underpræsterende aktiver og bail-in af det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer.
(60) Hvis afviklingsværktøjerne er blevet anvendt til at overføre et instituts systemisk vigtige ydelser eller
levedygtige forretningsaktiviteter til en sund enhed som f.eks. en privat køber eller et broinstitut, bør den
106
resterende del af instituttet likvideres inden for en passende tidsfrist under hensyntagen til det behov, der
måtte være for, at det nødlidende institut ved hjælp af tjenesteydelser eller støtte sætter køberen eller
broinstituttet i stand til at udføre de ved overførslen erhvervede aktiviteter eller ydelser.
(61) Virksomhedssalgsværktøjet bør sætte myndighederne i stand til at sælge instituttet eller dele af dets
forretningsaktiviteter til en eller flere købere uden aktionærernes samtykke. Ved anvendelsen af virksom-
hedssalgsværktøjet bør myndighederne foranstalte markedsføringen af instituttet eller en del af dets for-
retningsaktiviteter på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og samtidig sigte mod så høj
en salgspris som muligt. Såfremt en sådan fremgangsmåde af hastende årsager ikke er mulig, bør myndig-
hederne tage skridt til at afhjælpe skadelige virkninger for konkurrencen og for det indre marked.
(62) Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktiver eller passiver fra det institut, der er under afvik-
ling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til det institut, der er tilbage ved likvidationen. Et
eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af det in-
stitut, der er under afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til ejerne af sådanne aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter. Provenuet bør opgøres netto efter fradrag af omkostningerne i forbin-
delse med instituttets sammenbrud og afviklingsprocessen.
(63) For at kunne sælge forretningsaktiviteterne i tide og beskytte den finansielle stabilitet bør vurderin-
gen af køberen af en kvalificeret kapitalandel gennemføres i så god tid, at det ikke forsinker anvendelsen
af virksomhedssalgsværktøjet i overensstemmelse med dette direktiv, uanset de tidsfrister og procedurer,
der er fastsat i direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EF (11).
(64) Oplysninger vedrørende markedsføringen af et nødlidende institut og forhandlingerne med potentiel-
le købere forud for anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet, vil ofte være systemisk vigtige. For at sik-
re finansiel stabilitet er det vigtigt, at den påkrævede offentliggørelse af sådanne oplysninger, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (12), kan udsættes med den tid, der er nødvendig til
at planlægge og strukturere afviklingen af instituttet, i overensstemmelse med de udsættelser, reglerne for
markedsmisbrug tillader.
(65) Som et institut, der helt eller delvis ejes af en eller flere offentlige myndigheder eller kontrolleres af
afviklingsmyndigheden, bør et broinstituts hovedformål være at sikre, at væsentlige finansielle tjeneste-
ydelser fortsat ydes til kunderne hos det nødlidende institut og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat
udføres. Broinstituttet bør drives som en levedygtig going concern og genintroduceres på markedet, når
de rette betingelser er til stede og inden for den frist, der er fastsat i dette direktiv, eller likvideres, hvis det
ikke er levedygtigt.
(66) Værktøjet til adskillelse af aktiver bør sætte myndighederne i stand til at overføre aktiver, rettigheder
eller passiver fra et institut under afvikling til et særskilt selskab. Dette værktøj bør kun anvendes sammen
med andre værktøjer for at undgå, at det nødlidende institut får en uberettiget konkurrencefordel.
(67) I en effektiv afviklingsordning bør omkostningerne til afvikling af et nødlidende institut i mindst mu-
ligt omfang bæres af skatteyderne. En sådan ordning bør desuden sikre, at systemisk vigtige institutter
kan afvikles uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. Bail-in-værktøjet opfylder dette mål, idet det
sikrer, at det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer lider passende tab og bærer en passende del af
de omkostninger, der er forbundet med instituttets sammenbrud. Bail-in-værktøjet vil derfor give institut-
ternes aktionærer og kreditorer et stærkere incitament til at overvåge et instituts sundhedstilstand under
normale forhold og er i overensstemmelse med henstillingen fra Rådet for Finansiel Stabilitet om, at man
i et regelsæt for afvikling medtager lovpligtige gældsnedskrivnings- og konverteringsbeføjelser som en
yderligere mulighed i samspil med andre afviklingsværktøjer.
107
(68) For at sikre, at afviklingsmyndighederne har det nødvendige råderum til at allokere tab til kreditorer
under en række forskellige omstændigheder, bør disse myndigheder kunne anvende bail-in-værktøjet, bå-
de når målet er at afvikle det nødlidende institut som en going concern, hvis der er realistisk udsigt til, at
instituttets levedygtighed kan genoprettes, og når systemisk vigtige ydelser overføres til et broinstitut, og
den resterende del af instituttet indstiller sin virksomhed og likvideres.
(69) Hvis bail-in-værktøjet anvendes med henblik på at genoprette det nødlidende instituts kapital, så det
vil kunne fortsætte sin virksomhed som en going concern, bør afviklingen ved bail-in ledsages af udskift-
ning af ledelsen, medmindre det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at beholde ledelsen for at nå afvik-
lingsmålene, og af en efterfølgende omstrukturering af instituttet og dets aktiviteter på en måde, der foku-
serer på årsagerne til dets sammenbrud. Omstruktureringen bør gennemføres ved iværksættelse af en plan
for omorganisering af forretningsaktiviteterne. Sådanne planer bør i givet fald være forenelige med den
omstruktureringsplan, som instituttet skal indgive til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. Pla-
nen bør navnlig, ud over foranstaltninger med henblik på at genoprette instituttets levedygtighed på lang
sigt, indeholde foranstaltninger, der begrænser støtten til et minimum, foranstaltninger til byrdefordeling
samt foranstaltninger, der begrænser konkurrenceforvridninger.
(70) Bail-in-værktøjet bør ikke anvendes på fordringer, som er sikrede, omfattet af en sikkerhedsstillelse
eller på anden måde garanterede. For at sikre, at bail-in-værktøjet er effektivt og formålstjenligt, er det
imidlertid ønskeligt, at det kan anvendes på så bred en vifte af usikrede passiver i et nødlidende institut
som muligt. Ikke desto mindre bør visse former for usikrede passiver ikke være omfattet af anvendelses-
området for bail-in-værktøjet. For at beskytte indehaverne af dækkede indskud bør bail-in-værktøjet ikke
finde anvendelse på indskud, der er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU (13). For at sikre kontinuiteten af kritiske funktioner bør bail-in-værktøjet ikke anvendes på
visse forpligtelser over for de ansatte i det nødlidende institut eller på krav fra handelsvirksomheder ve-
drørende varer og tjenesteydelser af kritisk betydning for instituttets daglige virke. For at beskytte pensi-
onsrettigheder og pensionsbeløb, som pensionskasser og pensionsforvaltere har til gode, bør bail-in-værk-
tøjet ikke gælde for det nødlidende instituts forpligtelser over for en pensionsordning. Bail-in værktøjet
vil gælde for forpligtelser for pensionsydelser, der kan henføres til variabel aflønning, som ikke har bag-
grund i kollektive overenskomster, såvel som for den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere.
For at nedbringe risikoen for systemiske afsmitningseffekter bør bail-in-værktøjet ikke anvendes på for-
pligtelser hidrørende fra deltagelse i betalingssystemer, hvis restløbetid er på under syv dage, eller for-
pligtelser over for andre institutter, bortset fra enheder i samme koncern, med en oprindelig løbetid på
under syv dage.
(71) Da et af afviklingens vigtigste formål er beskyttelse af dækkede indskydere, bør dækkede indskud
ikke være omfattet af anvendelsen af bail-in-værktøjet. Indskudsgarantiordningen bør imidlertid bidrage
til finansiering af afviklingen ved at absorbere tabene op til de nettotab, som den ville have skullet bære
efter at have kompenseret indskyderne ved almindelig insolvensbehandling. Udøvelsen af bail-in-beføjel-
serne forventes at sikre, at indskyderne fortsat har adgang til deres indskud som minimum op til dækning-
sniveauet, hvilket er hovedårsagen til oprettelsen af indskudsgarantiordningerne. Ikke at fastsætte inddra-
gelse af disse ordninger i sådanne tilfælde ville udgøre en urimelig fordel i forhold til de øvrige kredito-
rer, der ville blive underkastet afviklingsmyndighedens beføjelser.
(72) Afviklingsmyndighederne bør kunne udelukke eller delvis udelukke passiver i en række tilfælde,
bl.a. når det ikke er muligt at foretage en bail-in for sådanne passiver inden for en rimelig frist, når ude-
lukkelsen er strengt nødvendig og er proportional i forhold til at gennemføre videreførelsen af kritiske
funktioner og centrale forretningsområder, eller når anvendelse af bail-in-værktøjet på passiverne ville
medføre et værditab af en sådan størrelse, at andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse passi-
ver ikke var udelukket fra bail-in. Afviklingsmyndighederne bør kunne udelukke eller delvis udelukke
108
passiver, når dette er nødvendigt for at undgå afsmitningseffekter og finansiel ustabilitet, som kan skabe
alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats økonomi. Afviklingsmyndighederne bør i forbindelse med disse
vurderinger overveje konsekvenserne af en eventuel bail-in af passiver bestående af berettigede indskud
tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ligger ud
over det dækningsniveau, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU.
(73) Når disse udelukkelser tages i anvendelse, kan omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af
andre nedskrivningsrelevante passiver øges for at tage hensyn til udelukkelserne, dog således at princip-
pet om, at ingen kreditorer må stilles ringere end under normale insolvensbehandlinger, overholdes. Når
tabene ikke kan videregives til andre kreditorer, kan der fra afviklingsfinansieringsordningen ydes et bi-
drag til det institut, der er under afvikling, under overholdelse af en række strenge betingelser, herunder at
tab, der i alt udgør mindst 8 % af de samlede passiver, inklusive kapitalgrundlaget, allerede skal have væ-
ret genstand for bail-in, og at afviklingsfondens finansiering skal være begrænset til det laveste beløb af
enten 5 % af de samlede passiver, inklusive kapitalgrundlaget, eller de midler, der er til rådighed for af-
viklingsfonden og det beløb, der kan tilvejebringes gennem ex post-bidrag inden for tre år.
(74) I ekstraordinære tilfælde, hvor passiver er blevet udelukket, og afviklingsfonden er anvendt til at bi-
drage til bail-in i stedet for de pågældende passiver op til det tilladte loft, bør afviklingsmyndigheden kun-
ne forsøge at tilvejebringe midler fra alternative finansieringskilder.
(75) Minimumsbeløbet for bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering på 8 % af de samle-
de passiver inklusive kapitalgrundlaget eller i givet fald 20 % af de risikovægtede aktiver bør beregnes på
grundlag af værdiansættelsen med henblik på afvikling i overensstemmelse med dette direktiv. Historiske
tab, der allerede er absorberet af aktionærerne gennem en reduktion af kapitalgrundlaget forud for en så-
dan værdiansættelse, bør ikke medtages i disse procentsatser.
(76) Intet i dette direktiv bør kræve, at medlemsstaterne finansierer afviklingsfinansieringsordninger med
midler fra deres almindelige budget.
(77) Medmindre andet er fastsat i dette direktiv, bør afviklingsmyndighederne anvende bail-in-værktøjet
på en sådan måde, at princippet om kreditorernes ligestilling og prioritetsrækkefølgen af fordringerne ef-
ter gældende insolvensret respekteres. Tab bør i første række dækkes af lovregulerede kapitalinstrumenter
og fordeles på aktionærerne enten ved annullering eller overførsel af aktier eller ved kraftig udvanding.
Hvis disse instrumenter ikke er tilstrækkelige, bør efterstillet gæld konverteres eller nedskrives. Privilege-
rede forpligtelser bør konverteres eller nedskrives, hvis de efterstillede klasser er blevet konverteret eller
nedskrevet fuldstændigt.
(78) Forpligtelser, der er omfattet af en undtagelse, såsom forpligtelser over for betalings- og afregnings-
systemer, medarbejdere eller leverandører, eller har en fortrinsstilling såsom indskud fra fysiske personer
og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, bør have samme status i tredjelande som
i Unionen. For at sikre muligheden for i givet fald at nedskrive eller konvertere forpligtelser i tredjelande
bør anerkendelsen af denne mulighed inkluderes i de kontraktbestemmelser, som er underlagt lovgivnin-
gen i tredjelandet, navnlig hvad angår de forpligtelser, som har lavere prioritet i kreditorhierarkiet. Sådan-
ne kontraktbestemmelser bør ikke være påkrævet for forpligtelser, der er undtaget fra bail-in for indskud
fra fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, eller i tilfælde, hvor det
pågældende tredjelands ret eller en bindende aftale indgået med det pågældende tredjeland tillader afvik-
lingsmyndigheden i medlemsstaten at udøve sine nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser.
(79) For at undgå, at institutterne strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør bail-in-værktøjet
mindre effektivt, bør det fastsættes, at institutterne til enhver tid skal opfylde et minimumskrav for kapi-
talgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som en procentdel af instituttets samlede passiver og kapi-
109
talgrundlag. Afviklingsmyndighederne bør også i konkrete tilfælde kunne kræve, at denne procentdel helt
eller delvis udgøres af kapitalgrundlaget eller af en specifik type forpligtelser.
(80) Dette direktiv anvender en top-down-tilgang til fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) inden for en koncern. Tilgangen anerkender endvidere, at der
anvendes afviklingshandlinger inden for den enkelte juridiske person, og at det er bydende nødvendigt, at
tabsabsorberingskapaciteten befinder sig i eller er tilgængelig for den juridiske person inden for den kon-
cern, i hvilken tabene forekommer. Til dette formål bør afviklingsmyndighederne sikre, at tabsabsorbe-
ringskapaciteten inden for en koncern fordeles på hele koncernen i overensstemmelse med risikoniveauet
i de juridiske personer, den består af. Det minimumskrav, der er nødvendigt for de enkelte datterselska-
ber, bør vurderes særskilt. Endvidere bør afviklingsmyndighederne sikre, at al kapital og alle forpligtelser,
der medregnes i minimumskravet på et konsolideret grundlag, befinder sig i enheder, hvor der kan opstå
tab, eller som på anden vis er til rådighed for at absorbere tabene. Dette direktiv bør give mulighed for
såvel en selskabsspecifik (»multiple points of entry«) som en koncernspecifik (»single point of entry«)
tilgang til afvikling. MREL-kravet bør afspejle den afviklingsstrategi, der egner sig for en koncern i over-
ensstemmelse med afviklingsplanen. Navnlig bør MREL-kravet gælde på det passende niveau i koncer-
nen for at afspejle den selskabsspecifikke eller koncernspecifikke tilgang, der er fastlagt i afviklingspla-
nen, idet der dog kan forekomme tilfælde, hvor en anden tilgang end den, der er fastlagt i planen, vil være
hensigtsmæssig, eksempelvis fordi den vil gøre det muligt at opfylde afviklingsmålene mere effektivt. På
denne baggrund bør alle institutter og andre juridiske personer i koncernen, hvis det kræves af afviklings-
myndighederne, uanset om der er valgt en koncernspecifik eller en selskabsspecifik tilgang, på ethvert
tidspunkt have et MREL-krav med henblik på at undgå risikoen for afsmitningseffekter og for et bank-
run.
(81) Medlemsstaterne bør sikre, at hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
fuldt ud absorberer tabene på det tidspunkt, hvor det udstedende institut ikke er levedygtigt. Der bør der-
for stilles krav til afviklingsmyndighederne om at nedskrive de pågældende instrumenter fuldstændigt el-
ler konvertere dem til egentlige kernekapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor instituttet ikke er leve-
dygtigt, og inden der træffes afviklingshandlinger. I den forbindelse bør tidspunktet for manglende leve-
dygtighed forstås som det tidspunkt, hvor den relevante myndighed fastslår, at instituttet opfylder betin-
gelserne for afvikling, eller det tidspunkt, hvor myndigheden fastslår, at instituttet ville ophøre med at væ-
re levedygtigt, hvis de pågældende kapitalinstrumenter ikke bliver nedskrevet eller konverteret. Det for-
hold, at instrumenterne skal nedskrives eller konverteres af myndighederne under de i dette direktiv fast-
satte omstændigheder, bør fremgå af bestemmelserne vedrørende instrumentet og af prospekter eller ud-
budsdokumenter, som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med instrumenterne.
(82) For at give mulighed for effektive afviklingsresultater bør det være muligt at anvende bail-in-værktø-
jet før den 1. januar 2016.
(83) Afviklingsmyndighederne bør være i stand til kun at anvende bail-in-værktøjet delvist, hvis en vur-
dering af de potentielle konsekvenser for stabiliteten af det finansielle system i de pågældende medlems-
stater og i resten af Unionen viser, at fuld anvendelse af værktøjet ville være i strid med de overordnede
samfundsinteresser i medlemsstaten eller Unionen som helhed.
(84) Afviklingsmyndighederne bør have alle de nødvendige retlige beføjelser, der vil kunne udøves i for-
bindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer, i forskellige kombinationer. Disse beføjelser bør bl.a.
omfatte beføjelsen til at overføre aktierne i et nødlidende institut eller dets aktiver, rettigheder eller passi-
ver til en anden enhed som f.eks. et andet institut eller et broinstitut; beføjelsen til at nedskrive eller an-
nullere et nødlidende instituts aktier eller til at nedskrive eller konvertere dets passiver, samt beføjelsen til
at udskifte ledelsen og til at indføre et midlertidigt moratorium på indfrielse af fordringer. Der er også
110
behov for yderligere beføjelser, herunder beføjelse til at kræve, at andre dele af koncernen viderefører væ-
sentlige ydelser.
(85) Det er ikke nødvendigt at foreskrive præcist, hvordan afviklingsmyndighederne bør gribe ind i det
nødlidende institut. Afviklingsmyndighederne bør kunne vælge mellem at overtage kontrollen ved et di-
rekte indgreb i instituttet eller ved en bekendtgørelse. De bør træffe afgørelse alt efter omstændighederne
i sagen. Det forekommer ikke nødvendigt at indføre en fælles model for at sikre effektivt samarbejde mel-
lem medlemsstaterne på nuværende tidspunkt.
(86) Regelsættet for afvikling bør omfatte procedurekrav, der sikrer, at afviklingshandlingerne meddeles
og, med de begrænsede undtagelser, der er fastlagt i dette direktiv, offentliggøres korrekt. Da de oplysnin-
ger, der indhentes af afviklingsmyndighederne og deres professionelle rådgivere under afviklingen, imid-
lertid kan være følsomme, bør de være omfattet af en effektiv fortrolighedsordning, indtil afviklingsafgø-
relsen offentliggøres. Det forhold, at nærmere oplysninger om indholdet af genopretnings- og afviklings-
planer og resultatet af en vurdering af disse planer kan have vidtrækkende konsekvenser, navnlig for de
berørte selskaber, skal tages i betragtning. Enhver oplysning vedrørende en afgørelse, som kommer frem,
før den er truffet, det være sig om opfyldelsen af betingelserne for afvikling, om brugen af et bestemt
værktøj eller om enhver foranstaltning under sagsbehandlingen, skal antages at have indvirkning på de
offentlige og private interesser, der er berørt af foranstaltningen. Den oplysning, at afviklingsmyndighe-
den er i færd med at undersøge et konkret institut, kan dog være nok til at få negative konsekvenser for
det pågældende institut. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der forefindes passende mekanismer til at
bevare fortroligheden af sådanne oplysninger vedrørende eksempelvis det nærmere indhold af genopret-
nings- og afviklingsplaner og resultatet af eventuelle vurderinger foretaget i den forbindelse.
(87) Afviklingsmyndighederne bør have accessoriske beføjelser til at sikre effektiviteten af overførslen af
aktier eller gældsinstrumenter samt aktiver, rettigheder og passiver. Med forbehold af de sikkerhedsforan-
staltninger, der er fastsat i dette direktiv, bør disse beføjelser omfatte beføjelser til at ophæve tredjemands
rettigheder til de overførte instrumenter eller aktiver og beføjelsen til at fuldbyrde kontrakter og til at sør-
ge for videreførelse af eksisterende ordninger over for modtageren af de overførte aktiver og aktier. Ar-
bejdstageres ret til at opsige en ansættelseskontrakt bør dog ikke anfægtes. En parts ret til at opsige en
kontrakt med et institut under afvikling eller en af dennes koncertenheder af andre grunde end afvikling af
det nødlidende institut bør heller ikke berøres. Afviklingsmyndighederne bør også have accessorisk befø-
jelse til at kræve, at den resterende del af instituttet, der likvideres ved almindelig insolvensbehandling,
yder de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at det institut, til hvilket aktiverne eller aktierne er overført
i medfør af anvendelsen af virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet, er i stand til at drive sine forret-
ningsaktiviteter.
(88) I overensstemmelse med artikel 47 i chartret har de berørte parter ret til en retfærdig rettergang og
effektive retsmidler mod de foranstaltninger, der berører dem. De afgørelser, der træffes af afviklings-
myndighederne, bør kunne påklages.
(89) Krisestyringsforanstaltninger truffet af nationale afviklingsmyndigheder kan forudsætte komplekse
økonomiske vurderinger og en stor skønsmargen. De nationale afviklingsmyndigheder er udstyret med
den specifikke ekspertise, der kræves for at foretage sådanne vurderinger og fastslå den mest hensigts-
mæssige brug af skønsmargenen. Det er derfor vigtigt at sikre, at de komplekse økonomiske vurderinger,
som nationale afviklingsmyndigheder foretager i denne forbindelse, danner grundlag for nationale dom-
stoles behandling af de pågældende krisestyringsforanstaltninger. Imidlertid bør den komplekse karakter
af disse vurderinger ikke forhindre de nationale domstole i at undersøge, om den dokumentation, afvik-
lingsmyndigheden støtter sig på, er faktuelt korrekt, pålidelig og sammenhængende, om dokumentationen
111
indeholder alle de relevante oplysninger, som bør tages i betragtning for at vurdere en kompleks situation,
og om myndigheden er i stand til at underbygge de konklusioner, den har draget heraf.
(90) Da formålet med dette direktiv er at omfatte ekstreme hastetilfælde, og da en suspension af enhver
afgørelse truffet af afviklingsmyndighederne kan være til hinder for videreførelsen af kritiske funktioner,
er det nødvendigt at bestemme, at en påklage ikke bør medføre automatisk suspension af retsvirkningerne
af den anfægtede afgørelse, og at afviklingsmyndighedens afgørelse bør kunne fuldbyrdes omgående med
en formodning om, at suspensionen af den ikke vil være i offentlighedens interesse.
(91) Når det er nødvendigt for at beskytte tredjemand, der i medfør af myndighedernes udøvelse af afvik-
lingsbeføjelser i god tro har erhvervet aktiver, rettigheder og passiver i det institut, der er under afvikling,
og for at sikre de finansielle markeders stabilitet, bør en klageadgang endvidere ikke berøre efterfølgende
administrative handlinger eller transaktioner, der er baseret på en annulleret afgørelse. I sådanne tilfælde
bør afhjælpning i tilfælde af en fejlagtig afgørelse derfor være begrænset til kompensation for den skade,
de berørte personer har lidt.
(92) Da det i forbindelse med alvorlige risici for finansiel ustabilitet i medlemsstaten og Unionen kan ha-
ste med at træffe krisestyringsforanstaltninger, bør enhver procedure i national ret, der har forbindelse
med en ansøgning om en domstols forhåndsgodkendelse af en krisestyringsforanstaltning og domstolens
behandling af en sådan ansøgning, afvikles hurtigt. Domstolen bør i lyset af behovet for at træffe en kri-
sestyringsforanstaltning hurtigt træffe sin afgørelse inden for 24 timer, og medlemsstaterne bør sikre, at
den relevante myndighed kan træffe sin afgørelse umiddelbart efter, at retten har givet sin godkendelse.
Dette berører ikke berørte parters eventuelle ret til at indgive en begæring til domstolen om at omstøde
afgørelsen inden for en begrænset frist, efter at afviklingsmyndigheden har truffet krisestyringsforanstalt-
ningen.
(93) Af hensyn til en effektiv afvikling og for at undgå kompetencekonflikter bør der ikke indledes en
almindelig insolvensbehandling for det nødlidende institut, og der bør heller ikke pågå en sådan, mens
afviklingsmyndigheden udøver sine afviklingsbeføjelser eller anvender afviklingsværktøjer, bortset fra
når det sker på afviklingsmyndighedens initiativ eller med dens samtykke. Det er hensigtsmæssigt og
nødvendigt at suspendere visse kontraktlige forpligtelser i en begrænset periode for at give afviklings-
myndigheden tid til at tage afviklingsværktøjerne i brug. Dette bør dog ikke gælde for forpligtelser i rela-
tion til systemer udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (14), centrale
modparter og centralbanker. Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i be-
talings- og værdipapirafregningssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens
hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigts-
mæssigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre mar-
kedsdeltagere en passende sikkerhed, fastsættes det i dette direktiv, at en kriseforebyggelsesforanstaltning
eller en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv bør vurderes at være en insolvensbehandling henhold til
direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i
dette direktiv er imidlertid til hinder for driften af et system, der er udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF
eller retten til sikkerhed i henhold til artikel 9 i direktiv 98/26/EF.
(94) For at sikre, at afviklingsmyndighederne i forbindelse med overførsel af aktiver og passiver til en
privat køber eller et broinstitut har et tilstrækkeligt tidsrum til at identificere de kontrakter, der skal over-
føres, kan det være formålstjenligt at indføre proportionelt afpassede restriktioner for modparternes ret til
at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter forud for overførslen. En sådan
restriktion vil være nødvendig for at give myndighederne mulighed for at danne sig et korrekt indtryk af
det nødlidende instituts balance, uafhængigt af de ændringer i værdi og omfang, som en omfattende udø-
velse af opsigelsesrettigheder ville medføre. For ikke at gribe mere ind i modparternes kontraktlige rettig-
112
heder end højst nødvendigt bør restriktionen på opsigelsesrettigheder kun gælde i forbindelse med en kri-
seforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, herunder forekomsten af en begiven-
hed, der er direkte knyttet til anvendelsen af en sådan foranstaltning, og retten til opsigelse i forbindelse
med enhver anden misligholdelse, herunder undladelse af at foretage betalinger eller fastsætte margener,
bør fortsat bestå.
(95) For at bevare legitime kapitalmarkedsordninger i tilfælde af en overførsel af nogle af et nødlidende
instituts aktiver, rettigheder og passiver, men ikke alle, bør der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at
forhindre opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser, rettigheder og kontrakter, alt efter omstændig-
hederne. En sådan restriktion på selektiv udvælgelse blandt indbyrdes forbundne kontrakter bør udstræk-
kes til også at gælde for kontrakter med samme modpart, som er omfattet af aftaler om sikkerhed, aftaler
om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, aftale om modregning, slutafreg-
ning og struktureret finansiering. Hvis sikkerhedsforanstaltningen finder anvendelse, bør afviklingsmyn-
dighederne skulle overføre alle indbyrdes forbundne kontrakter, der er omfattet af en beskyttet ordning,
eller lade dem alle blive i den resterende del af det nødlidende institut. Sådanne sikkerhedsforanstaltnin-
ger bør sikre, at den lovbestemte behandling af eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale som om-
handlet i direktiv 2013/36/EU, ikke berøres.
(96) At det sikres, at afviklingsmyndighederne råder over de samme værktøjer og beføjelser, vil lette en
koordineret indsats i tilfælde af en grænseoverskridende koncerns sammenbrud, men der er uden tvivl be-
hov for yderligere foranstaltninger for at fremme samarbejdet og forebygge opsplitning i de nationale til-
tag. Der bør stilles krav til afviklingsmyndighederne om at rådføre sig med hinanden og samarbejde i af-
viklingskollegier, når de afvikler koncernenheder, for at nå til enighed om en koncernafviklingsordning.
Der bør oprettes afviklingskollegier omkring kernen i de eksisterende tilsynskollegier ved at inddrage af-
viklingsmyndigheder og kompetente ministerier, centralbanker, EBA, og i givet fald myndigheder, der er
ansvarlige for indskudsgarantiordninger. I en krisesituation bør afviklingskollegiet fungere som et forum
for udveksling af oplysninger om og koordinering af afviklingshandlinger.
(97) Ved afviklingen af grænseoverskridende koncerner bør der findes en balance mellem på den ene side
behovet for procedurer, der tager hensyn til situationens hastende karakter og muliggør effektive, rimelige
og rettidige løsninger for koncernen som helhed, og på den anden side nødvendigheden af at beskytte den
finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv. De forskellige afviklingsmyndighe-
der bør udveksle synspunkter i afviklingskollegiet. De afviklingshandlinger, der foreslås af koncernafvik-
lingsmyndigheden, bør udarbejdes og drøftes af de forskellige afviklingsmyndigheder i forbindelse med
koncernafviklingsplanerne. Afviklingskollegier bør, hver gang det er muligt, medtage synspunkterne hos
afviklingsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv, for at lette hurtige, fælles be-
slutninger. I de afviklingshandlinger, der træffes af koncernafviklingsmyndigheden, bør der altid tages
hensyn til deres virkninger for den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv. Dette
bør sikres ved, at afviklingsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et datterselskab er etableret, har mu-
lighed for at gøre indsigelse mod koncernafviklingsmyndighedens beslutninger, ikke kun hvad angår af-
viklingshandlingernes hensigtsmæssighed, men også ud fra behovet for at beskytte den pågældende med-
lemsstats finansielle stabilitet.
(98) Afviklingskollegiet bør ikke være et beslutningstagende organ, men en platform, der fremmer de na-
tionale myndigheders beslutningstagning. De fælles afgørelser bør træffes af de forskellige berørte natio-
nale myndigheder.
(99) Indførelsen af en koncernafviklingsordning vil formentlig være befordrende for en koordineret afvik-
ling, som sandsynligvis vil give det bedste resultat for alle institutter i en koncern. Koncernafviklings-
myndigheden bør foreslå koncernafviklingsordningen og forelægge den for afviklingskollegiet. Nationale
113
afviklingsmyndigheder, der modsætter sig ordningen eller beslutter at træffe uafhængige afviklingshand-
linger, bør gøre rede for deres uenighed og meddele grundene hertil og detaljerne vedrørende eventuelle
uafhængige afviklingshandlinger, de agter at træffe, over for koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafviklingsordningen. Nationale myndigheder, der be-
slutter at afvige fra koncernafviklingsordningen, bør tage behørigt hensyn til den potentielle indvirkning
på den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor de andre afviklingsmyndigheder befinder sig, og den
potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
(100) Som led i en koncernafviklingsordning bør myndighederne opfordres til at anvende det samme
værktøj på de juridiske personer, der opfylder betingelserne for afvikling. Koncernafviklingsmyndighe-
den bør have beføjelse til at anvende broinstitutværktøjet på koncernniveau (hvilket eventuelt kan omfatte
byrdefordelingsarrangementer) for at stabilisere koncernen som helhed. Ejendomsretten til datterselska-
berne vil kunne overføres til brobanken med henblik på videresalg, enten samlet eller hver for sig, når de
rette markedsvilkår indfinder sig. Koncernafviklingsmyndigheden bør desuden have beføjelse til at an-
vende bail-in-værktøjet på moderinstitutniveau.
(101) En effektiv afvikling af internationalt aktive institutter og koncerner kræver samarbejde mellem
Unionens, medlemsstaternes og tredjelandes afviklingsmyndigheder. Det vil befordre samarbejdet, hvis
tredjelandes afviklingsordninger baseres på de fælles principper og tilgange, som i øjeblikket udvikles af
Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-landene. Med henblik herpå bør EBA have beføjelse til at udarbejde
og indgå ikkebindende rammeaftaler om samarbejde med myndigheder i tredjelande i overensstemmelse
med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og de nationale myndigheder bør kunne indgå bilaterale
aftaler, der er i overensstemmelse med rammeaftalerne under EBA. Udarbejdelsen af sådanne aftaler mel-
lem nationale myndigheder, der er ansvarlige for at håndtere nødlidende globale virksomheder, bør være
et middel til at sikre effektiv planlægning, beslutningstagning og koordinering i forhold til internationale
koncerner. Generelt bør der være gensidighed i disse ordninger. De nationale afviklingsmyndigheder bør
som medlemmer af det europæiske afviklingskollegium, når det er relevant, anerkende og håndhæve tred-
jelandes afviklingsprocedurer i de tilfælde, der er fastsat i dette direktiv.
(102) Der bør finde et samarbejde sted om både datterselskaber af EU- og tredjelandskoncerner og filialer
af EU- eller tredjelandsinstitutter. Datterselskaber af tredjelandskoncerner er virksomheder etableret i
Unionen og er derfor fuldt ud underlagt EU-retten, herunder de afviklingsværktøjer, der fastsættes ved
dette direktiv. Det er imidlertid nødvendigt, at medlemsstaterne bibeholder retten til at tage skridt i for-
hold til filialer af institutter, der har deres hovedkontor i tredjelande, når anerkendelse og anvendelse af
tredjelandes afviklingsprocedurer, som har forbindelse med en filial, ville bringe Unionens finansielle sta-
bilitet i fare, eller når EU-indskydere ikke ville få samme behandling som tredjelandsindskydere. I sådan-
ne tilfælde og i de tilfælde, der er fastsat i dette direktiv bør medlemsstaterne have ret til efter høring af de
nationale afviklingsmyndigheder at nægte anerkendelse af tredjelandes afviklingsprocedurer i forbindelse
med EU-filialer af tredjelandsinstitutter.
(103) Under visse omstændigheder kan effektiviteten af de anvendte afviklingsværktøjer være betinget af
adgangen til kortfristede finansieringsmidler for et institut eller et broinstitut, garantier, der stilles til rå-
dighed for potentielle købere, eller tilvejebringelsen af kapital til broinstituttet. Uagtet centralbankernes
rolle med hensyn til at tilføre det finansielle system likviditet, også i perioder med stress, er det vigtigt, at
medlemsstaterne opretter finansieringsordninger for at undgå, at midlerne til disse formål kommer fra de
nationale budgetter. Det bør være den finansielle sektor som helhed, der finansierer stabiliseringen af det
finansielle system.
(104) Som hovedregel bør medlemsstaterne etablere deres egne nationale finansieringsordninger ved
hjælp af fonde, der kontrolleres af deres afviklingsmyndigheder, og som skal bruges til de formål, der er
114
fastsat i dette direktiv. Hertil bør dog knyttes en nøje afgrænset undtagelse, som giver medlemsstaterne
mulighed for at etablere deres nationale finansieringsordninger gennem obligatoriske bidrag fra institut-
ter, som er meddelt tilladelse på deres områder, og som ikke ejes af fonde, der kontrolleres af deres afvik-
lingsmyndigheder, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
(105) I princippet bør der indsamles bidrag i sektoren forud for og uafhængigt af et afviklingsforløb. Hvis
de på forhånd fremskaffede midler ikke er tilstrækkelige til at dække tabene eller omkostningerne i for-
bindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, bør der indsamles supplerende bidrag til dækning
af de yderligere omkostninger eller tab.
(106) For at nå en kritisk masse og undgå procykliske virkninger, som ville opstå, hvis finansieringsord-
ningerne skulle baseres udelukkende på ex post-bidrag under en systemisk krise, er det absolut nødven-
digt, at de finansielle midler, der er til rådighed ex ante under de nationale finansieringsordninger, mindst
beløber sig til et vist minimumsmålniveau.
(107) For at sikre en rimelig beregning af bidrag og give incitamenter til at anvende en mindre risikobeto-
net model bør der i forbindelse med bidrag til nationale finansieringsordninger tages hensyn til omfanget
af de kredit-, likviditets- og markedsrisici, institutterne har påtaget sig.
(108) At sikre effektiv afvikling af nødlidende institutter i Unionen er et væsentligt led i gennemførelsen
af det indre marked. Et instituts sammenbrud påvirker ikke kun den finansielle stabilitet på de markeder,
hvor det opererer direkte, men også hele Unionens finansielle marked. Gennemførelsen af det indre mar-
ked for finansielle tjenesteydelser har styrket samspillet mellem de forskellige nationale finansielle syste-
mer. Institutterne opererer uden for deres etableringsmedlemsstat og er indbyrdes forbundne med hinan-
den via interbankmarkedet og andre markeder, som i det væsentlige er tværeuropæiske. Det er ikke kun
de medlemsstater, hvor disse institutter opererer, men samtlige medlemsstater generelt, der har en interes-
se i at sikre en effektiv finansiering af institutternes afvikling i alle medlemsstater for at sikre lige konkur-
rencevilkår og forbedre den måde, hvorpå det indre finansielle marked fungerer. Oprettelsen af et europæ-
isk system af finansieringsordninger bør sikre, at alle de institutter, der opererer i Unionen, er omfattet af
lige effektive ordninger til finansiering af afvikling og bidrager til stabiliteten i det indre marked.
(109) For at opbygge modstandsdygtigheden i det europæiske system af finansieringsordninger og i over-
ensstemmelse med det mål, der tilsiger, at finansieringen i første række bør komme fra aktionærer og kre-
ditorer hos det institut, der er under afvikling, og dernæst fra erhvervslivet frem for fra de offentlige bud-
getter, kan finansieringsordninger anmode om at optage lån hos andre finansieringsordninger, hvis der er
behov for det. De bør ligeledes have beføjelse til at yde lån til andre ordninger, der har behov for det. En
sådan långivning bør være strengt frivillig. Afgørelsen om at yde lån til andre ordninger bør træffes af den
udlånende finansieringsordning, men på grund af de potentielle finanspolitiske konsekvenser bør med-
lemsstater kunne kræve høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium.
(110) Finansieringsordninger oprettes på nationalt plan, men bør gensidiggøres i forbindelse med en kon-
cernafvikling, forudsat at der opnået enighed mellem de nationale myndigheder om afvikling af instituttet.
Indskud, der er dækket af indskudsgarantiordninger, bør ikke bære noget tab under afviklingsproceduren.
Hvis en afviklingshandling sikrer, at indskydere fortsat har adgang til deres indskud, bør der stilles krav
om, at indskudsgarantiordninger, som et institut under afvikling er medlem af, yder et bidrag, der ikke er
højere end de tab, de ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehand-
ling.
(111) Dækkede indskud er beskyttet mod tab under afvikling, men andre berettigede indskud er potentielt
til rådighed for tabsabsorbering. For at sikre en vis beskyttelse af fysiske personer og mikrovirksomheder
samt små og mellemstore virksomheder med berettigede indskud, der overstiger det dækkede beløb, bør
115
sådanne indskud placeres højere i prioritetsrækkefølgen end almindelige usikrede, ikkeprivilegerede kre-
ditorers fordringer i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbehandling. Fordrin-
ger under indskudsgarantiordningen bør have en endnu højere prioritet i henhold til sådanne nationale be-
stemmelser end førnævnte kategorier af berettigede indskud. En harmonisering af national insolvensret på
dette område er nødvendig for at mindske eksponeringen af afviklingsfondene i medlemsstaterne i hen-
hold til princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end under en insolvensbehandling, som fastlagt
i dette direktiv.
(112) Hvis der i forbindelse med afviklingen af et institut overføres indskud til et andet institut, bør ind-
skyderne ikke være forsikret ud over det dækningsniveau, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU. Derfor bør
fordringer på indskud, der forbliver i det institut, som er under afvikling, begrænses til differencen mel-
lem de overførte midler og den dækning, der ydes i direktiv 2014/49/EU. Hvis de overførte indskud over-
stiger dækningen, bør indskyderen ikke kunne gøre nogen fordringer gældende over for indskudsgaranti-
ordningen for så vidt angår indskud, der forbliver i det institut, der er under afvikling.
(113) Ved oprettelsen af de finansieringsordninger, der skal udgøre det europæiske system af finansie-
ringsordninger som fastsat i dette direktiv, bør det sikres, at anvendelsen af de midler, der er til rådighed
på nationalt plan til afvikling, koordineres.
(114) Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til
Kommissionen for så vidt angår præcisering af kriterier for definition af »kritiske funktioner« og »centra-
le forretningsområder« med henblik på dette direktiv; de omstændigheder, hvor udelukkelse af passiver
fra gældsnedskrivning eller konverteringskrav efter dette direktiv er nødvendig, kategorier af ordninger
for hvilke medlemsstaterne bør sikre passende beskyttelse af delvise overførsler; den måde på hvilken in-
stitutters bidrag til afviklingsfinansieringsordninger bør justeres i forhold til deres risikoprofil; registrerin-
gen, bogføringen, rapporteringskravene og andre krav, der har til hensigt at sikre, at de ex ante-bidrag
faktisk bliver betalt; og de omstændigheder under hvilke og betingelser efter hvilke et institut kan undta-
ges midlertidigt fra at betale ex post-bidrag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører rele-
vante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i for-
bindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hen-
sigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(115) Når det er fastsat i dette direktiv, er det hensigtsmæssigt, at EBA bør fremme konvergens i de natio-
nale myndigheders praksis ved hjælp af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010. Inden for områder, som ikke er omfattet af reguleringsmæssige eller gennemførelses-
mæssige tekniske standarder, kan EBA på eget initiativ udstede retningslinjer og henstillinger om anven-
delse af EU-retten.
(116) Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod
en delegeret retsakt. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne underrette de øvrige institutioner om, at de
ikke agter at gøre indsigelse.
(117) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør fremme en ensartet harmonisering og pas-
sende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt
specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt i de tilfælde, der er præciseret i
dette direktiv, at lade dette organ få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politiske valg, med henblik på forelæggelse for
Kommissionen.
(118) Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage de udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF
116
og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen bør, når det er
fastsat i dette direktiv, vedtage udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA udarbej-
der, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med
artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(119) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF (15) indeholder bestemmelser om gensidig an-
erkendelse og håndhævelse i alle medlemsstater af afgørelser vedrørende sanering og likvidation af insti-
tutter, der har filialer i andre medlemsstater end den, hvor de har deres hovedkontor. Direktivet sikrer, at
alle instituttets aktiver og passiver, uanset i hvilket land de befinder sig, behandles ved en enkelt proced-
ure i hjemlandet, og at kreditorer i værtsmedlemsstaterne behandles på samme måde som kreditorer i
hjemlandet. For at gøre afviklingen effektiv bør direktiv 2001/24/EF gælde, hvis afviklingsværktøjerne
tages i brug, både når disse instrumenter anvendes på institutter, og når de anvendes på andre enheder,
som er omfattet af afviklingsordningen. Direktiv 2001/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse her-
med.
(120) Unionens selskabsdirektiver indeholder ufravigelige regler om beskyttelse af aktionærer og kredito-
rer i institutter, der falder ind under disse direktivers anvendelsesområde. I en situation, hvor afviklings-
myndighederne har behov for at handle hurtigt, kan disse regler være til hinder for afviklingsmyndighe-
dernes effektive indsats og anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser, og der bør derfor indføres
passende undtagelser i dette direktiv. For at sikre størst mulig retssikkerhed for de berørte parter bør und-
tagelserne defineres klart og snævert, og de bør kun anvendes ud fra almene hensyn, og når kriterierne for
udløsning af afvikling er opfyldt. Anvendelsen af afviklingsværktøjer forudsætter, at afviklingsmålene og
betingelserne for afvikling, der er fastsat i dette direktiv, opfyldes.
(121) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU (16) indeholder regler om aktionærernes ret til
at træffe afgørelse om kapitalforhøjelser og -nedsættelser, om deres ret til at deltage i nye aktieudstedelser
som vederlag for indskud, om beskyttelse af kreditorer i tilfælde af kapitalnedsættelser og om indkaldelse
af generalforsamlingen i tilfælde af betydelige kapitaltab. Disse regler kan være til hinder for en hurtig
indsats fra afviklingsmyndighedernes side, og der bør derfor fastsættes passende undtagelser.
(122) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU (17), fastsætter regler om bl.a. samtykke til fu-
sioner fra generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber, om krav til fusionsplanen, beretnin-
gen fra ledelsesorganerne og beretningen fra sagkyndige samt om beskyttelse af kreditorer. Rådets sjette
direktiv 82/891/EØF (18) indeholder lignende regler om spaltning af aktieselskaber. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/56/EF (19) fastsætter tilsvarende regler vedrørende grænseoverskridende fusio-
ner af selskaber med begrænset ansvar. Der bør fastsættes passende undtagelser fra disse direktiver, såle-
des at afviklingsmyndighederne kan handle hurtigt.
(123) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF (20) er der fastsat en forpligtelse til at frem-
sætte et tilbud om at overtage alle et selskabs aktier til en rimelig pris som defineret i nævnte direktiv,
hvis en person, direkte eller indirekte, alene eller i forståelse med andre, erhverver en vis procentdel af
aktierne i selskabet, som giver vedkommende kontrol med selskabet ifølge national ret. Formålet med
reglen om obligatorisk tilbud er at beskytte minoritetsinteresser, i tilfælde af at kontrollen med selskabet
ændres. Udsigten til så bekostelig en forpligtelse kan dog muligvis afholde eventuelle investorer fra at
investere i det berørte institut og dermed gøre det vanskeligt for afviklingsmyndighederne at gøre brug af
alle deres afviklingsbeføjelser. Der bør indrømmes passende undtagelser fra reglen om obligatorisk tilbud
i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af afviklingsbeføjelserne, men efter afviklingsperioden
bør denne regel gælde for enhver aktionær, der overtager kontrollen med det berørte institut.
117
(124) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF (21), fastsætter proceduremæssige aktionærret-
tigheder i relation til generalforsamlinger. Direktiv 2007/36/EF indeholder bl.a. regler om minimumsvar-
slet for indkaldelse til generalforsamlinger og om indholdet af indkaldelsen til generalforsamling. Disse
regler kan være til hinder for en hurtig indsats fra afviklingsmyndighedernes side, og der bør derfor fast-
sættes passende undtagelser fra direktivet. Forud for en afvikling kan der være behov for en hurtig kapita-
ludvidelse, hvis instituttet ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravene i forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv 2013/36/EU, og hvis en kapitaludvidelse forventes at kunne rette op på den finan-
sielle situation og undgå en situation, hvor tærskelkriterierne for afvikling er opfyldt. I sådanne situationer
bør der være mulighed for at indkalde til generalforsamling med kort varsel. Aktionærerne bør imidlertid
fortsat have beføjelse til at træffe afgørelse om kapitaludvidelsen og om det kortere varsel for indkaldelse
til generalforsamlinger. Der bør indrømmes passende undtagelser fra direktiv 2007/36/EF med henblik på
indførelsen af denne ordning.
(125) For at sikre, at afviklingsmyndighederne er repræsenteret i Det Europæiske Finanstilsynssystem,
der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1092/2010, forordning (EU) nr. 1093/2010, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (22) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 (23), og sikre, at EBA har den nødvendige sagkundskab til at udføre de opgaver, dette direktiv
fastsætter, bør forordning (EU) nr. 1093/2010 ændres således, at begrebet kompetente myndigheder som
defineret i nævnte forordning også omfatter de nationale afviklingsmyndigheder som defineret i dette di-
rektiv. Denne ligestilling af afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder i forordning (EU) nr.
1093/2010 ligger i forlængelse af de opgaver, der tildeles EBA i henhold til artikel 25 i forordning (EU)
nr. 1093/2010, med at bidrage til og aktivt deltage i udarbejdelsen og koordineringen af genopretnings- og
afviklingsplaner og sigte mod at lette afviklingen af nødlidende institutter og navnlig grænseoverskriden-
de koncerner.
(126) Der bør stilles krav om, at medlemsstaterne for at sikre, at institutterne, de personer, der faktisk
varetager den daglige ledelse, samt deres ledelsesorgan overholder de forpligtelser, der hidrører fra dette
direktiv, og sikre, at de behandles ens i hele Unionen, indfører administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og er afskrækkende.
Derfor bør de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som medlemsstaterne
fastlægger, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn
til ved anvendelsen af en sanktion eller anden administrativ foranstaltning, offentliggørelsen af sanktione-
rer eller andre administrative foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og størrelsen af de admini-
strative bøder. EBA bør under overholdelse af en streng tjenstlig tavshedspligt føre en central database
indeholdende alle administrative sanktioner og informationer om klager, den er blevet underrettet om af
de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
(127) Dette direktiv omhandler såvel administrative sanktioner som andre administrative foranstaltninger
for at omfatte alle de skridt, der tages, efter at en overtrædelse er begået, og som skal forhindre yderligere
overtrædelser, uanset om de i henhold til national ret betragtes som sanktioner eller som andre administra-
tive foranstaltninger.
(128) Selv om intet forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner
og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør de ikke være forpligtet til at fastsætte
bestemmelser om administrative sanktioner for de overtrædelser af dette direktiv, der er omfattet af natio-
nal strafferet. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtet til at pålægge såvel
administrative som strafferetlige sanktioner for samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis det er til-
ladt i henhold til deres nationale lovgivning. Opretholdelsen af strafferetlige sanktioner snarere end admi-
nistrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser af dette direktiv bør dog
ikke begrænse eller på anden måde påvirke afviklingsmyndighedernes og de kompetente myndigheders
118
mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med afviklingsmyndig-
heder og kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med dette direktiv, herunder efter
at de pågældende overtrædelser er indgivet ved de kompetente retslige myndigheder med henblik på rets-
forfølgning.
(129) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommis-
sionen om forklarende dokumenter (24) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er beret-
tiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der for-
klarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesin-
strumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
(130) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de rettigheder, friheder og principper,
som bl.a. anerkendes i chartret, navnlig ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk
domstol og retten til et forsvar.
(131) Målet for dette direktiv, nemlig harmonisering af regler og procedurer for afvikling af institutter,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af virkningerne i hele Uni-
onen af et instituts sammenbrud bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
(132) Når kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder træffer afgørelser eller foranstaltninger i
henhold til dette direktiv, bør de altid tage behørigt hensyn til konsekvenserne af deres afgørelser og for-
anstaltninger for den finansielle stabilitet og den økonomiske situation i andre medlemsstater, og de bør
overveje betydningen af eventuelle datterselskaber eller filialer for den finansielle sektor og økonomien i
den medlemsstat, hvor sådanne datterselskaber eller filialer er etableret eller beliggende, selv i tilfælde
hvor det pågældende datterselskab eller den pågældende filial er af mindre betydning for den konsolidere-
de koncern.
(133) Kommissionen gennemgår erfaringerne med den overordnede anvendelse af dette direktiv og over-
vejer navnlig, på baggrund af de ordninger, der fastlægges i henhold til enhver EU-retsakt om indførelse
af en afviklingsmekanisme, som omfatter mere end én medlemsstat, udøvelsen af EBA's beføjelser i hen-
hold til dette direktiv til at mægle mellem en afviklingsmyndighed i en medlemsstat, der deltager i meka-
nismen, og en afviklingsmyndighed i en medlemsstat, der ikke deltager deri —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG MYNDIGHEDER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes der regler og procedurer for genopretning og afvikling af følgende enheder:
a) institutter, der er etableret i Unionen
b) finansieringsinstitutter, der er etableret i Unionen, hvis finansieringsinstituttet er datterselskab af et
kreditinstitut eller et investeringsselskab eller af et selskab som omhandlet i litra c) eller d) og indgår i
119
tilsynet med moderselskabet på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 6-17 i for-
ordning (EU) nr. 575/2013
c) finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber, der
er etableret i Unionen
d) finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen,
blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat og blandede finansielle moderholding-
selskaber i Unionen
e) filialer af institutter, der er etableret eller beliggende uden for Unionen, jf. de særlige vilkår, der er
fastlagt i dette direktiv.
Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder skal i forbindelse med fastlæggelsen og an-
vendelsen af kravene i henhold til dette direktiv og anvendelsen af de forskellige værktøjer, som de har til
rådighed for så vidt angår de første afsnit omhandlede enheder, samt under overholdelse af specifikke be-
stemmelser tage hensyn til karakteren af et instituts forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form,
risikoprofil, størrelse og retlige status, dets forbundethed med andre institutter eller med det finansielle
system generelt, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, dets medlemskab af en institutsikrings-
ordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, eller af andre koopera-
tive systemer for gensidig solidaritet som omhandlet i artikel 113, stk. 6, i nævnte forordning, og spørgs-
målet om, hvorvidt det udfører investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU.
2. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde regler, som skærper eller supplerer dem, der er fastsat i
dette direktiv og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af dette
direktiv, forudsat at de er af generel karakter og ikke strider mod dette direktiv og de delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »afvikling«: anvendelse af et afviklingsværktøj eller af et værktøj som omhandlet i artikel 37, stk. 9,
med henblik på at opfylde et eller flere af afviklingsmålene som omhandlet i artikel 31, stk. 2
2) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr.
575/2013, bortset fra de enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU
3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning
(EU) nr. 575/2013, som er underlagt startkapitalkravet fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv
2013/36/EU
4) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning
(EU) nr. 575/2013
5) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr.
575/2013
6) »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), litra a), i forordning (EU)
nr. 575/2013
7) »konsolideret grundlag«: grundlaget for den konsoliderede situation som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 47), i forordning (EU) nr. 575/2013
8) »institutsikringsordning«: en ordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr.
575/2013
9) »finansielt holdingselskab«: et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i
forordning (EU) nr. 575/2013
120
10) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) nr. 575/2013
11) »blandet holdingselskab«: et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013
12) »finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt moderholdingselskab i en medlems-
stat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 575/2013
13) »finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et finansielt moderholdingselskab i Unionen som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 31), i forordning (EU) nr. 575/2013
14) »blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et blandet finansielt moderholdingsel-
skab i en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i forordning (EU) nr. 575/2013
15) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i forordning (EU) nr. 575/2013
16) »afviklingsmål«: de i artikel 31, stk. 2, omhandlede afviklingsmål
17) »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
18) »afviklingsmyndighed«: en myndighed, som er udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med
artikel 3
19) »afviklingsværktøj«: et afviklingsværktøj som omhandlet i artikel 37, stk. 3
20) »afviklingsbeføjelse«: en beføjelse som omhandlet i artikel 63-72
21) »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013, herunder Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de særlige opgaver,
den har fået overdraget ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (25)
22) »kompetente ministerier«: finansministerier eller andre ministerier i medlemsstaterne, som har an-
svar for økonomiske, finansielle og budgetmæssige beslutninger på nationalt plan i henhold til den
nationale kompetencefordeling, og som er udpeget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5
23) »institut«: et kreditinstitut eller et investeringsselskab
24) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
25) »daglig ledelse«: den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU
26) »koncern«: et moderselskab og dets datterselskaber
27) »grænseoverskridende koncern«: en koncern, der har etableret koncernenheder i mere end én med-
lemsstat
28) »ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«: statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i
TEUF eller enhver anden offentlig finansiel støtte på overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet
på nationalt niveau, ville udgøre statsstøtte, og som ydes for at bevare eller genoprette levedygtighe-
den, likviditeten eller solvensen af et institut eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlede
enheder eller af en koncern, som et sådant institut eller en sådan enhed er en del af
29) »likviditetsstøtte i en nødsituation«: en centralbanks ydelse af centralbankpenge eller enhver anden
bistand, som kan medføre en forøgelse af mængden af centralbankpenge, til et solvent finansierings-
institut eller en koncern af solvente finansieringsinstitutter, som har midlertidige likviditetsproble-
mer, uden at en sådan operation udgør en del af pengepolitikken
30) »systemisk krise«: forstyrrelse af det finansielle system med potentielt alvorlige negative konse-
kvenser for det indre marked og realøkonomien. Alle typer af finansielle formidlere, markeder og
infrastrukturer kan potentielt være systemisk vigtige i et vist omfang
31) »koncernenhed«: en juridisk person, der tilhører en koncern
32) »genopretningsplan«: en genopretningsplan, der udarbejdes og vedligeholdes af et institut i overens-
stemmelse med artikel 5
33) »koncerngenopretningsplan«: en koncerngenopretningsplan, der udarbejdes og vedligeholdes i over-
ensstemmelse med artikel 7
121
34) »væsentlig filial«: en filial, der ville blive betragtet som væsentlig i en værtsmedlemsstat i overens-
stemmelse med artikel 51, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU
35) »kritiske funktioner«: aktiviteter, ydelser eller transaktioner, hvis ophør i en eller flere medlemssta-
ter kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien,
eller til forstyrrelse af den finansielle stabilitet som følge af et instituts eller en koncerns størrelse,
markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter,
navnlig med hensyn til muligheden for at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktio-
ner
36) »centrale forretningsområder«: forretningsområder og hertil knyttede ydelser, der repræsenterer væ-
sentlige kilder til indtægter, fortjeneste eller franchiseværdi for et institut eller en koncern, som et
institut er en del af
37) »konsoliderende tilsynsmyndighed«: en konsoliderende tilsynsmyndighed som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 41), i forordning (EU) nr. 575/2013
38) »kapitalgrundlag«: kapitalgrundlag som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr.
575/2013
39) »betingelser for afvikling«: de i artikel 32, stk. 1, omhandlede betingelser
40) »afviklingshandling«: afgørelse om at lade et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), afvikle i henhold til artikel 32 eller 33, anvendelse af et afviklingsværktøj eller
udøvelse af en eller flere afviklingsbeføjelser
41) »afviklingsplan«: en afviklingsplan for et institut udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10
42) »koncernafvikling«:
a) en afviklingshandling, der træffes for et moderselskab eller et institut, der er underlagt konsolide-
ret tilsyn, eller
b) afviklingsmyndighedernes koordinering af anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af
afviklingsbeføjelser over for koncernenheder, der opfylder betingelserne for afvikling
43) »koncernafviklingsplan«: en plan for koncernafvikling udarbejdet i overensstemmelse med artikel
12 og 13
44) »koncernafviklingsmyndighed«: afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den konsolideren-
de tilsynsmyndighed befinder sig
45) »koncernafviklingsordning«: en plan udarbejdet med henblik på koncernafvikling i overensstemmel-
se med artikel 91
46) »afviklingskollegium«: et kollegium etableret i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at
udføre de i artikel 88, stk. 1, omhandlede opgaver
47) »almindelig insolvensbehandling«: en kollektiv insolvensbehandling, der medfører, at en skyldner
helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator eller en administra-
tor, og som normalt finder anvendelse på institutter i henhold til national ret, og som enten er speci-
fik for disse institutter eller gælder generelt for alle fysiske og juridiske personer
48) »gældsinstrumenter«, jf. artikel 63, stk. 1, litra g) og j): obligationer og andre former for omsættelig
gæld, instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld, og instrumenter, der giver ret til at erhverve
gældsinstrumenter
49) »moderinstitut i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 28), i forordning (EU) nr. 575/2013
50) »moderinstitut i Unionen«: et moderinstitut i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 29), i for-
ordning (EU) nr. 575/2013
51) »krav til kapitalgrundlag«: kravene i artikel 92-98 i forordning (EU) nr. 575/2013
52) »tilsynskollegium«: et kollegium af tilsynsførende etableret i henhold til artikel 116 i direktiv
2013/36/EU
122
53) »Unionens statsstøtteregler«: de rammebestemmelser, der er etableret ved artikel 107, 108 og 109 i
TEUF, samt forordninger og alle EU-retsakter, herunder retningslinjer og meddelelser, der er udstedt
eller vedtaget i medfør af artikel 108, stk. 4, eller artikel 109 i TEUF
54) »likvidation«: realisering af et instituts eller en enheds aktiver som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d)
55) »værktøj til adskillelse af aktiver«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds overførsel af aktiver,
rettigheder eller passiver i et institut, der er under afvikling, til et porteføljeadministrationsselskab i
overensstemmelse med artikel 42
56) »porteføljeadministrationsselskab«: en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 42, stk. 2
57) »bail-in-værktøj«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til nedskrivning
og konvertering af passiverne i et institut, der er under afvikling, i overensstemmelse med artikel 43
58) »virksomhedssalgsværktøj«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds overførsel af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af et institut under afvikling, eller af aktiver, rettigheder eller
passiver i et institut under afvikling til en køber, der ikke er et broinstitut, i overensstemmelse med
artikel 38
59) »broinstitut«: en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 40, stk. 2
60) »broinstitutværktøj«: mekanisme for overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der er ud-
stedt af et institut under afvikling, eller af aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvik-
ling til et broinstitut i overensstemmelse med artikel 40
61) »ejerskabsinstrumenter«: aktier, andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der kan
konverteres til eller giver ret til at erhverve aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og instrumenter,
der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser
62) »aktionærer«: aktionærer eller indehaverne af andre ejerskabsinstrumenter
63) »overførselsbeføjelser«: de beføjelser, der er anført i artikel 63, stk. 1, litra c) eller d), til at overføre
aktier, andre ejerskabsinstrumenter, gældsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver eller en
kombination af disse fra et institut under afvikling til en modtager
64) »central modpart«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr.
648/2012
65) »derivat«: et derivat som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) nr. 648/2012
66) »gældsnedskrivnings- og konverteringsbeføjelser«: de i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, litra
e)-i), omhandlede beføjelser
67) »sikret passiv«: et passiv, hvor kreditors ret til betaling eller anden form for ydelse er sikret ved et
aktiv, et pant eller en tilbageholdelsesret eller en sikkerhedsstillelse, herunder passiver hidrørende
fra tilbagekøbsaftaler og andre sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret
68) »egentlige kernekapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, der opfylder kravene fastsat i artikel 28,
stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
69) »hybride kernekapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 575/2013
70) »samlet beløb«: det samlede beløb, på grundlag af hvilket afviklingsmyndigheden har vurderet, at de
nedskrivningsrelevante passiver skal nedskrives eller konverteres, jf. artikel 46, stk. 1
71) »nedskrivningsrelevante passiver«: de passiver og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificerer som
egentlige eller hybride kernekapitalinstumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i et institut el-
ler i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der ikke er udelukket fra anven-
delsesområdet for bail-in-værktøjet i medfør af artikel 44, stk. 2
72) »indskudsgarantiordning«: en indskudsgarantiordning, der indføres og officielt anerkendes af en
medlemsstat i henhold til artikel 4 i direktiv 2014/49/EU
73) »supplerende kapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i
artikel 63 i forordning (EU) nr. 575/2013
123
74) »relevante kapitalinstrumenter«: i forbindelse med afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, og afsnit IV, ka-
pitel V, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
75) »konverteringssats«: den faktor, der bestemmer antallet af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
som et passiv af en bestemt kategori vil blive konverteret til, enten på basis af et enkelt instrument af
den pågældende kategori eller på basis af en specifik værdienhed af en gældsfordring
76) »berørt kreditor«: en kreditor, hvis fordring vedrører et passiv, der nedbringes eller konverteres til
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter ved udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel-
sen i henhold til anvendelsen af bail-in-værktøjet
77) »berørt indehaver«: en indehaver af ejerskabsinstrumenter, hvis ejerskabsinstrumenter annulleres i
medfør af den i artikel 63, stk. 1, litra h), omhandlede beføjelse
78) »ansvarlig myndighed«: den myndighed i den efter artikel 61 identificerede medlemsstat, som i hen-
hold til lovgivningen i denne medlemsstat er ansvarlig for at træffe de i artikel 59, stk. 3, anførte
afgørelser
79) »relevant moderinstitut«: et moderinstitut i en medlemsstat, et moderinstitut i Unionen, et finansielt
holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et blandet holdingselskab, et finansielt moder-
holdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen,
over for hvilket bail-in-værktøjet anvendes
80) »modtager«: den enhed, til hvilken der overføres aktier, andre ejerskabsinstrumenter, gældsinstru-
menter, aktiver, rettigheder eller passiver eller en kombination af disse fra et institut under afvikling
81) »arbejdsdag«: enhver anden dag end en lørdag, en søndag eller en dag, som er helligdag i den berør-
te medlemsstat
82) »opsigelsesret«: retten til at opsige en kontrakt, retten til at fremskynde, afslutte, modregne eller net-
te forpligtelser og enhver lignende bestemmelse, der suspenderer, ændrer eller ophæver en kontrakt-
parts forpligtelse eller en bestemmelse, der forhindrer en kontraktlig forpligtelse, som ellers ville op-
stå, i at opstå
83) »institut under afvikling«: et institut, et finansielt institut, et finansielt holdingselskab, et blandet fi-
nansielt holdingselskab, et blandet holdingselskab, et finansielt moderholdingselskab i en medlems-
stat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for hvilket der træffes
en afviklingshandling
84) »EU-datterselskab«: et institut, som er etableret i en medlemsstat, og som er et datterselskab af et
institut eller et tredjelandsmoderselskab
85) »modervirksomhed i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Uni-
onen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
86) »tredjelandsinstitut«: en enhed, hvis hovedkontor er etableret i et tredjeland, og som ville være om-
fattet af definitionen på et institut, hvis det var etableret inden for Unionen
87) »tredjelandsmoderselskab«: et moderselskab i et tredjeland, et finansielt moderholdingselskab i et
tredjeland eller et blandet finansielt moderholdingselskab i et tredjeland
88) »afviklingsprocedure i et tredjeland«: en foranstaltning i henhold til lovgivningen i et tredjeland med
henblik på at forvalte et tredjelandsinstituts eller tredjelandsmoderselskabets sammenbrud, og som
med hensyn til målene og de forventede resultater kan sammenlignes med afviklingshandlinger i
henhold til dette direktiv
89) »EU-filial«: et tredjelandsinstituts filial, der er beliggende i en medlemsstat
90) »relevant tredjelandsmyndighed«: en tredjelandsmyndighed, som varetager de samme opgaver som
dem, der varetages af afviklingsmyndigheder eller kompetente myndigheder i henhold til dette di-
rektiv
124
91) »finansieringsordning for koncerner«: den eller de finansieringsordninger, der gælder i koncernaf-
viklingsmyndighedens medlemsstat
92) »back-to-back-transaktion«: en transaktion, der indgås mellem to koncernenheder med det formål at
overføre hele eller en del af risikoen i forbindelse med en anden transaktion, som en af disse koncer-
nenheder har indgået med tredjemand
93) »koncernintern sikkerhedsstillelse«: en kontrakt, hvorved en koncernenhed stiller en sikkerhed for
en anden koncernenheds forpligtelser over for tredjemand
94) »dækkede indskud«: dækkede indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/49/EU
95) »berettigede indskud«: berettigede indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i direktiv
2014/49/EU
96) »dækket obligation«: et instrument som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF (26)
97) »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale som define-
ret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (27)
98) »nettingaftale«: en aftale, hvorved et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et enkelt netto-
krav, herunder slutregningsaftaler (close-out netting), hvor parternes forpligtelser ved forekomsten
af en fyldestgørelsesgrund (uanset hvordan og hvor den er defineret) fremskyndes, således at de for-
falder eller afsluttes øjeblikkeligt, og i begge tilfælde konverteres til eller erstattes af et enkelt netto-
krav, heri inkluderet »bestemmelser om slutafregning« (close-out netting) som defineret i artikel 2,
stk. 1, litra n), nr. i), i direktiv 2002/47/EF, og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv
98/26/EF
99) »aftale om modregning«: en aftale, hvorved to eller flere krav eller forpligtelser mellem instituttet
under afvikling og en modpart kan modregnes hinanden
100) »finansielle kontrakter«: følgende kontrakter og aftaler:
a) værdipapirkontrakter, herunder
i) kontrakter om køb, salg eller lån af et værdipapir, en gruppe værdipapirer eller et værdipa-
pirindeks
ii) optioner på et værdipapir, en gruppe værdipapirer eller et værdipapirindeks
iii) tilbagekøbstransaktioner eller omvendte tilbagekøbstransaktioner vedrørende et sådant
værdipapir, en sådan gruppe eller et sådant indeks
b) råvarekontrakter, herunder
i) kontrakter om køb, salg eller lån af en vare, en gruppe af råvarer eller et råvareindeks til
fremtidig levering
ii) optioner på en råvare, en gruppe af råvarer eller et råvareindeks
iii) tilbagekøbstransaktioner eller omvendte tilbagekøbstransaktioner vedrørende en sådan rå-
vare, en sådan gruppe eller et sådant indeks
c) futurs og forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller
overførsel af en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til en fast pris
på en fremtidig dato
d) swapaftaler, herunder:
i) swaps og optioner vedrørende rentesatser; spotaftaler eller andre aftaler vedrørende valuta;
valuta, et aktieindeks eller en aktie, et obligationsindeks eller en obligation, råvareindeks
eller råvarer; vejrforhold; emissioner eller inflation
ii) total return swaps, credit spread swaps eller credit swaps
iii) alle aftaler eller transaktioner, der svarer til en aftale som omhandlet i nr. i) eller ii), og
som der løbende handles med på swaps- eller derivatmarkederne
e) låneaftaler mellem banker, hvor lånets løbetid er tre måneder eller derunder
f) masteraftaler vedrørende enhver af de i litra a)-e) omhandlede kontrakter eller aftaler
125
101) »kriseforebyggelsesforanstaltning«: udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller
hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, udøvelse af beføjelser til at
imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18, an-
vendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i henhold til artikel 27, udpegelse af en midlertidig
administrator i henhold til artikel 29 eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konverte-
ring i henhold til artikel 59
102) »krisestyringsforanstaltning«: en afviklingshandling eller udpegelse af en særlig administrator i
henhold til artikel 35 eller en person i henhold til artikel 51, stk. 2, eller artikel 72, stk. 1
103) »genopretningskapacitet«: et instituts evne til at genoprette sin finansielle stilling efter en betydelig
forværring
104) »indskyder«: en indskyder som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 6), i direktiv 2014/49/EU
105) »investor«: en investor som defineret i artikel 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/9/EF (28)
106) »udpeget national makroprudentiel myndighed«: en myndighed, som det betros at gennemføre den
makroprudentielle politik som omhandlet i henstilling B, punkt 1, i henstillingen fra Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risicis af 22. december 2011 om de nationale myndigheders makropru-
dentielle mandat (ESRB/2011/3)
107) »mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder«: mikrovirksomheder, små og mellemsto-
re virksomheder defineret ud fra kriteriet om årlig omsætning, jf. artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kom-
missionens henstilling 2003/361/EF (29).
108) »reguleret marked«: reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv
2014/65/EU.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 med henblik på at præcisere kriterierne for fastsættelse af de i stk. 1, nr. 35), omhandlede aktiviteter,
ydelser og transaktioner med hensyn til definitionen af »kritiske funktioner« og kriterierne for fastsættelse
af de i stk. 1, nr. 36), omhandlede forretningsområder og hertil knyttede ydelser med hensyn til definitio-
nen af »centrale forretningsområder«.
Artikel 3
Udpegelse af myndigheder med ansvar for afvikling
1. Medlemsstaterne udpeger hver især en eller undtagelsesvis flere afviklingsmyndigheder, der tillægges
beføjelser til at anvende afviklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser.
2. Afviklingsmyndigheden skal være en offentlig administrativ myndighed eller myndigheder, der har
fået overdraget offentlige administrative beføjelser.
3. Afviklingsmyndigheder kan være nationale centralbanker, kompetente ministerier eller andre offent-
lige administrative myndigheder eller myndigheder, der har fået overdraget offentlige administrative be-
føjelser. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis fastsætte, at afviklingsmyndigheden er de kompetente til-
synsmyndigheder for så vidt angår forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Der skal være
passende strukturelle ordninger til at sikre operationel uafhængighed og undgå interessekonflikter mellem
tilsynsfunktionerne i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU eller den relevante
myndigheds øvrige funktioner og afviklingsmyndighedernes funktioner i henhold til nærværende direktiv,
uden at det berører den udveksling af oplysninger og de samarbejdsforpligtelser, der kræves i stk. 4. Med-
lemsstaterne sikrer navnlig, at den relevante myndigheds afviklings- og tilsynsfunktion og andre funktio-
ner holdes adskilt inden for rammerne af de kompetente myndigheder, de nationale centralbanker, de
kompetente ministerier eller andre myndigheder.
126
De medarbejdere, der er involveret i at udføre afviklingsmyndighedens funktioner i henhold til dette di-
rektiv, skal være strukturelt adskilt fra, og underlagt særskilte kommandoveje i forhold til, de medarbejde-
re, der er involveret i at udføre opgaverne i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU, eller i forhold til den pågældende myndigheds andre funktioner.
I forbindelse med anvendelsen af dette stykke skal medlemsstaterne eller afviklingsmyndigheden vedta-
ge og offentliggøre eventuelt fornødne relevante interne regler, herunder regler om tavshedspligt og ud-
veksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at de myndigheder, der udøver tilsyns- og afviklingsfunktioner, og
de personer, der udøver disse funktioner på deres vegne, arbejder tæt sammen om forberedelse, planlæg-
ning og anvendelse af afviklingsafgørelser, både når afviklingsmyndigheden og den kompetente myndig-
hed er separate enheder, og når funktionerne varetages i den samme enhed.
5. Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium, som er ansvarligt for at varetage det kompetente
ministeriums opgaver i henhold til dette direktiv.
6. Er afviklingsmyndigheden i en medlemsstat ikke det kompetente ministerium, skal den underrette det
kompetente ministerium om afgørelser i henhold til dette direktiv og, medmindre andet er fastsat i natio-
nal ret, have dets godkendelse, inden den gennemfører afgørelser, der har direkte budgetmæssig virkning
eller systemisk betydning.
7. De afgørelser, som de kompetente myndigheder, afviklingsmyndighederne og EBA træffer i overens-
stemmelse med dette direktiv, skal tage hensyn til den pågældende afgørelses potentielle virkninger i alle
de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen driver virksomhed, og minimere de negative virkninger
for den finansielle stabilitet og de negative økonomiske og sociale virkninger i disse medlemsstater.
EBA's afgørelser træffes i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt afviklingsmyndighed har sagkundskab, ressourcer og operatio-
nel kapacitet til at kunne anvende afviklingshandlinger, og at den er i stand til at udøve sine beføjelser
med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene.
9. EBA udvikler i samarbejde med de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne den eks-
pertise, de ressourcer og den operationelle kapacitet, der er nødvendig, og overvåger gennemførelsen af
stk. 8, herunder gennem periodiske peerevalueringer.
10. Udpeger en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 mere end én myndighed til at anvende af-
viklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser, giver den EBA og Kommissionen en fuldt begrundet
meddelelse herom og fordeler opgaver og ansvarsområder klart mellem de pågældende myndigheder, sør-
ger for tilstrækkelig koordinering mellem dem og udpeger en enkelt myndighed som kontaktmyndighed
med henblik på samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i andre medlemsstater.
11. Medlemsstaterne meddeler EBA, hvilken eller hvilke nationale myndigheder der er udpeget som af-
viklingsmyndigheder og som kontaktmyndighed, og, hvis det er relevant, hvilke specifikke opgaver og
ansvarsområder de har. EBA offentliggør en liste over de pågældende afviklingsmyndigheder og kontakt-
myndigheder.
12. Med forbehold af artikel 85 kan medlemsstaterne begrænse afviklingsmyndighedens og den kompe-
tente myndigheds og deres respektive medarbejderes ansvar i overensstemmelse med national ret for
handlinger og forsømmelser i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner efter dette direktiv.
127
AFSNIT II
FORBEREDELSE
KAPITEL I
Genopretnings- og afviklingsplanlægning
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 4
Forenklede forpligtelser for visse institutter
1. Under hensyntagen til de konsekvenser det kan få, at et institut bliver nødlidende, på grund af karak-
teren af dets forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form, risikoprofil, størrelse og retlige status,
dets forbindelser med andre institutter eller med det finansielle system generelt, omfanget og kompleksi-
teten af instituttets aktiviteter, dets medlemskab af en institutsikringsordning eller af andre kooperative
systemer vedrørende gensidig solidaritet som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr.
575/2013, til om det udfører investeringsservice eller -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU, eller til om dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved almindelig insolvens-
behandling forventes at få betydelig negativ indvirkning på de finansielle markeder, andre institutter, fi-
nansieringsvilkårene eller økonomien som helhed, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder
og afviklingsmyndighederne fastsætter:
a) det nærmere indhold af genopretnings- og afviklingsplaner, jf. artikel 5-12
b) den dato, hvor de første genopretnings- og afviklingsplaner skal være udarbejdet, samt hyppigheden
af ajourføringen af genopretnings- og afviklingsplanerne, som kan være mindre end den, der er fastsat
i artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 5, artikel 10, stk. 6, og artikel 13, stk. 3
c) det nærmere indhold af de oplysninger, der kræves af institutterne, jf. artikel 5, stk. 5, artikel 11, stk.
1, og artikel 12, stk. 2, herunder oplysningerne i afsnit A og B i bilaget
d) detaljeringsgraden af de oplysninger, der anvendes til vurdering af afviklingsmulighederne i artikel
15 og 16 samt afsnit C i bilaget.
2. De kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1
omhandlede vurdering efter høring af den nationale makroprudentielle myndighed, hvis relevant.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighe-
derne, når der anvendes forenklede forpligtelser, til enhver tid kan indføre de fulde, uforenklede forplig-
telser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af forenklede forpligtelser ikke i sig selv påvirker den kom-
petente myndigheds og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighedens beføjelser til at træffe en krisefore-
byggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning.
5. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at præcisere kriterierne i stk. 1 for vurdering i henhold til nævnte stykke af konse-
kvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene af, at et institut bliver
nødlidende.
6. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen
af de i stk. 5 omhandlede retningslinjer, udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede kriterier for vurdering i overensstemmelse med
128
nævnte stykke af konsekvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene
af, at et institut bliver nødlidende.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede regu-
leringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
7. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underretter EBA om, hvordan de har an-
vendt stk. 1, 8, 9 og 10, på institutterne i deres jurisdiktion. EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen en rapport senest den 31. december 2017 om gennemførelsen af stk. 1, 8, 9 og 10. Den-
ne rapport skal navnlig fastlægge eventuelle forskelle i gennemførelsen af stk. 1, 8, 9 og 10 på nationalt
plan.
8. Med forbehold af stk. 9 og 10 sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder og, hvor det er
relevant, afviklingsmyndighederne kan dispensere fra anvendelsen af:
a) kravene i dette kapitels afdeling 2 og 3 på institutter, som er tilknyttet et centralt organ, og som helt
eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i national ret i overensstemmelse med artikel 10 i
forordning (EU) nr. 575/2013
b) kravene i afdeling 2 på institutter, der er medlemmer af en institutsikringsordning.
9. Hvis der er givet dispensation i medfør af stk. 8, skal medlemsstaterne:
a) anvende kravene i dette kapitels afdeling 2 og 3 på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets
tilsluttede institutter i den i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendte betydning
b) kræve, at institutsikringsordningen lever op til kravene i afdeling 2 i samarbejde med hvert af de med-
lemmer, der har fået dispensation.
Med henblik herpå omfatter enhver henvisning i afdeling 2 og 3 til en koncern et centralt organ og dets
tilsluttede institutter i den i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendte betydning og deres datter-
selskaber, og enhver henvisning til moderselskaber eller institutter, som er underlagt tilsyn på konsolide-
ret grundlag i medfør af artikel 111 i direktiv 2013/36/EU, centralorganet.
10. Institutter, der i medfør af artikel 6, stk. 4 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er under direkte tilsyn af
Den Europæiske Centralbank, eller som udgør en væsentlig andel af en medlemsstats finansielle system,
udarbejder deres egne genopretningsplaner i overensstemmelse med nærværende kapitels afdeling 2 og er
genstand for individuelle genopretningsplaner i overensstemmelse med afdeling 3.
For så vidt angår nærværende stykke anses et instituts aktiviteter for at udgøre en væsentlig andel af
medlemsstatens finansielle system, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:
a) den samlede værdi af dets aktiver overstiger 30 000 000 000 EUR, eller
b) de samlede aktiver i forhold til BNP i den medlemsstat, hvor instituttet er etableret, overstiger 20 %,
medmindre den samlede værdi af aktiverne er under 5 000 000 000 EUR.
11. ЕBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at specificere ensartede
formater, modeller og definitioner med henblik på de kompetente myndigheders og afviklingsmyndighe-
dernes identifikation og videregivelse af oplysninger til EBA, jf. stk. 7, med forbehold for proportionali-
tetsprincippet.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
129
Afdeling 2
Genopretningsplanlægning
Artikel 5
Genopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle institutter, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt konsolideret
tilsyn i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, udarbejder og vedligeholder en genopret-
ningsplan, der fastsætter foranstaltninger, som skal træffes af instituttet for at genoprette dets finansielle
situation efter en betydelig forværring af dets finansielle situation. Genopretningsplaner betragtes som en
form for virksomhedsstyring som omhandlet i artikel 74 i direktiv 2013/36/EU.
2. De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne ajourfører deres genopretningsplaner mindst en
gang om året eller efter en ændring, der berører instituttets retlige eller organisatoriske struktur, dets for-
retningsaktiviteter eller dets finansielle situation, og som kan få væsentlige konsekvenser for genopret-
ningsplanen eller nødvendiggør en ændring heraf. De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne
ajourfører deres genopretningsplaner hyppigere.
3. I genopretningsplaner må der ikke påregnes adgang til eller modtagelse af ekstraordinær finansiel
støtte fra det offentlige.
4. Genopretningsplaner skal, når det er relevant, indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut
på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, og identificere de
aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed.
5. Med forbehold af artikel 4, sikrer medlemsstaterne, at genopretningsplanerne omfatter de i bilagets
afsnit A anførte oplysninger. Medlemsstaterne kan kræve, at yderligere oplysninger medtages i genopret-
ningsplanerne.
Genopretningsplanerne skal endvidere omfatte mulige foranstaltninger, som instituttet kan træffe, når
betingelserne for tidlig indgriben efter artikel 27 er opfyldt.
6. Medlemsstaterne skal kræve, at genopretningsplanerne omfatter passende kriterier og procedurer til
at sikre rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltningerne samt et bredt udvalg af genopretnings-
modeller. Medlemsstaterne skal kræve, at genopretningsplanerne indeholder en række scenarier med al-
vorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for instituttets særlige omstændigheder, her-
under begivenheder, der berører hele systemet, og stress, der berører individuelle juridiske personer og
koncerner.
7. EBA udsteder i tæt samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) senest
den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for
nærmere at præcisere den række scenarier, der skal anvendes i forbindelse med stk. 6 i nærværende arti-
kel.
8. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge et institut
at føre detaljerede registre over finansielle kontrakter, som det pågældende institut har indgået.
9. Ledelsesorganet i det i stk. 1 omhandlede institut vurderer og godkender genopretningsplanen, inden
den forelægges for den kompetente myndighed.
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med en nærmere præcisering,
med forbehold af artikel 4, af de oplysninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, der skal indgå i
genopretningsplanen.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
130
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 6
Vurdering af genopretningsplaner
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter, der skal udarbejde genopretningsplaner i henhold til artikel
5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, at forelægge disse genopretningsplaner for den kompetente myndighed til
gennemgang. Medlemsstaterne skal pålægge institutterne på tilfredsstillende vis at godtgøre over for den
kompetente myndighed, at disse planer opfylder kriterierne i stk. 2.
2. Den kompetente myndighed gennemgår inden for seks måneder efter indlevering af hver plan, og ef-
ter høring af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt
det er relevant for denne filial, planen og vurderer, i hvilket omfang den lever op til kravene fastsat i arti-
kel 5 og følgende kriterier:
a) iværksættelsen af de ordninger, der foreslås i planen, vil med rimelig sandsynlighed kunne opretholde
eller genoprette instituttets eller koncernens levedygtighed og finansielle stilling, idet der tages hen-
syn til de forberedende foranstaltninger, som instituttet har truffet eller agter at træffe
b) planen og særlige modeller i planen vil med rimelig sandsynlighed kunne iværksættes hurtigt og ef-
fektivt i situationer med finansiel stress og i størst muligt omfang undgå at få betydelige negative
virkninger for det finansielle system, heller ikke i forbindelse med scenarier, der ville få andre insti-
tutter til at iværksætte genopretningsplaner i samme periode.
3. Når den kompetente myndighed vurderer, om genopretningsplanerne er hensigtsmæssige, skal den
tage hensyn til hensigtsmæssigheden af instituttets kapital- og finansieringsstruktur i forhold til komplek-
siteten af den organisationsmæssige struktur og instituttets risikoprofil.
4. Den kompetente myndighed forelægger genopretningsplanen for afviklingsmyndigheden. Afviklings-
myndigheden kan gennemgå genopretningsplanen med henblik på at identificere eventuelle handlinger i
genopretningsplanen, der kunne få en negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, og frem-
sætte henstillinger herom til den kompetente myndighed.
5. Vurderer den kompetente myndighed, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er
væsentlige hindringer for dens iværksættelse, underretter den instituttet eller koncernens moderselskab
om sin vurdering og pålægger instituttet inden for to måneder, som med myndighedernes godkendelse
kan forlænges med én måned, at forelægge en revideret plan hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende
mangler og hindringer håndteres.
Den kompetente myndighed skal, inden den kræver, at et institut skal forelægge en revideret genopret-
ningsplan, give instituttet mulighed for at udtale sig om dette krav.
Hvis den kompetente myndighed ikke finder, at manglerne og hindringerne i den reviderede plan er ble-
vet håndteret i tilstrækkelig grad, kan den pålægge instituttet at foretage specifikke ændringer af planen.
6. Hvis instituttet ikke forelægger en revideret genopretningsplan, eller hvis den kompetente myndighed
finder, at den reviderede genopretningsplan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i den oprindelige vurde-
ring påpegede mangler eller potentielle hindringer, og det ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller
hindringer i tilstrækkelig grad med et pålæg om at foretage specifikke ændringer af planen, pålægger den
kompetente myndighed instituttet inden for en rimelig frist at angive, hvordan det kan ændre sine forret-
ningsaktiviteter med henblik på at håndtere manglerne i eller hindringerne for gennemførelsen af genop-
retningsplanen.
Såfremt instituttet ikke inden for den kompetente myndigheds frist angiver sådanne ændringer, eller
hvis den kompetente myndighed vurderer, at de handlinger, som instituttet har foreslået, ikke i tilstrække-
lig grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne, kan den kompetente myndighed pålægge insti-
131
tuttet at træffe enhver foranstaltning, som den anser for nødvendig og forholdsmæssig, under hensyntagen
til manglernes og hindringernes alvor og foranstaltningernes indvirkning på instituttets forretningsaktivi-
teter.
Den kompetente myndighed kan med forbehold af artikel 104 i direktiv 2013/36/EU pålægge instituttet
at:
a) nedtone instituttets risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen
b) muliggøre rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger
c) revidere instituttets strategi og struktur
d) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kriti-
ske funktioners modstandsdygtighed
e) foretage ændringer i instituttets ledelsesstruktur.
Listen over foranstaltninger omhandlet i nærværende stykke forhindrer ikke medlemsstaterne i at be-
myndige de kompetente myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger i henhold til national ret.
7. Når den kompetente myndighed pålægger et institut at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 6, skal
afgørelsen vedrørende foranstaltningerne være begrundet og forholdsmæssig.
Afgørelsen meddeles instituttet skriftligt og er omfattet af klageadgang.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de minimumskrite-
rier, som den kompetente myndighed skal inddrage i vurderingen i henhold til nærværende artikels stk. 2
og artikel 8, stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 7
Koncerngenopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at modervirksomheder i Unionen udarbejder og forelægger en koncerngeno-
pretningsplan for den konsoliderende tilsynsmyndighed. Koncerngenopretningsplanen skal bestå af en
genopretningsplan for hele koncernen under ledelse af modervirksomheden i Unionen i sin helhed. Kon-
cerngenopretningsplanen skal identificere foranstaltninger, som det kan være nødvendigt at gennemføre i
modervirksomheden i Unionen og i hvert enkelt datterselskab.
2. I overensstemmelse med artikel 8 kan de kompetente myndigheder kræve, at datterselskaber hver
især udarbejder og forelægger genopretningsplaner.
3. Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender, under forudsætning af at der er indført fortrolig-
hedskrav som fastsat i nærværende direktiv, koncerngenopretningsplanerne til:
a) de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv 2013/36/EU
b) de kompetente myndigheder i de medlemsstater, i hvilke der ligger væsentlige filialer, hvis dette er
relevant for den pågældende filial
c) koncernafviklingsmyndigheden og
d) datterselskabernes afviklingsmyndigheder.
4. Koncerngenopretningsplanen skal sigte mod at opnå en stabilisering af hele koncernen eller af et af
dens institutter, når den/det befinder sig i en stresssituation, således at man tackler eller fjerner årsagerne
til vanskelighederne og genopretter koncernens eller det pågældende instituts finansielle stilling og samti-
dig tager hensyn til andre koncernenheders finansielle stilling.
132
Koncerngenopretningsplanen skal indeholde ordninger, der sikrer, at de foranstaltninger, der skal træf-
fes for modervirksomheden i Unionen, for de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d),
samt de foranstaltninger, der skal træffes for datterselskaber og, hvor dette er relevant, i overensstemmel-
se med direktiv 2013/36/EU for væsentlige filialer, koordineres og er konsistente.
5. Koncerngenopretningsplanen og eventuelle planer, der er udarbejdet for de enkelte datterselskaber,
skal indeholde de elementer, der er specificeret i artikel 5. Hvis det er relevant, skal disse planer indehol-
de ordninger for koncernintern finansiel støtte i henhold til en aftale om koncernintern finansiel støtte ind-
gået i overensstemmelse med kapitel III.
6. Koncerngenopretningsplaner skal indeholde en række genopretningsmodeller, der beskriver foran-
staltninger til håndtering af de i artikel 5, stk. 6, omhandlede scenarier.
For hvert af disse scenarier skal det i koncerngenopretningsplanen anføres, om der er hindringer for
iværksættelsen af genopretningsforanstaltninger i koncernen, herunder i de enkelte enheder, der er omfat-
tet af planen, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapi-
talgrundlag eller tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen.
7. Ledelsesorganet for den enhed, der udarbejder koncerngenopretningsplanen i henhold til stk. 1, vur-
derer og godkender koncerngenopretningsplanen, inden det forelægger den for den konsoliderende til-
synsmyndighed.
Artikel 8
Vurdering af koncerngenopretningsplaner
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed gennemgår sammen med de kompetente myndigheder for dat-
terselskaberne og efter høring af de kompetente myndigheder, jf. artikel 116 i direktiv 2013/36/EU, og
med de kompetente myndigheder for væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial,
koncerngenopretningsplanen og vurderer, i hvilket omfang den opfylder de i artikel 6 og 7 fastsatte krav
og kriterier. Vurderingen foretages i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 og nærværende artikel
og skal tage hensyn til de potentielle konsekvenser af genopretningsforanstaltningerne for den finansielle
stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
2. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder for datterselskaberne bestræ-
ber sig på at træffe en fælles afgørelse om:
a) gennemgangen og vurderingen af koncerngenopretningsplanen
b) hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes genopretningsplaner for de institutter, der tilhører koncernen,
og
c) anvendelse af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 5 og 6.
Parterne bestræber sig på at træffe den fælles afgørelse inden for fire måneder fra datoen for den konso-
liderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af koncerngenopretningsplanen, jf. artikel 7, stk. 3.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå
frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. Foreligger der ikke inden for fire måneder efter forelæggelsesdatoen en fælles afgørelse fra de kom-
petente myndigheder om gennemgangen og vurderingen af koncerngenopretningsplanen eller om eventu-
elle foranstaltninger, som kræves gennemført af modervirksomheden i Unionen i henhold til artikel 6, stk.
5 og 6, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse med hensyn til disse spørgsmål. Den
konsoliderende tilsynsmyndighed træffer sin afgørelse efter at have taget hensyn til de synspunkter og
forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på fire måne-
der. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter modervirksomheden i Unionen og de øvrige kom-
petente myndigheder om afgørelsen.
133
Har en af de i stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder ind-
bragt en i stk. 7 omhandlet sag for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder
den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsperioden i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for en måned, finder den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse anvendelse.
4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse derom fra de kompetente myndigheder inden for fire måneder
efter forelæggelsesdatoen, træffer hver kompetent myndighed selv afgørelse om:
a) hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes genopretningsplaner for institutter i den kompetente myndig-
heds jurisdiktion, og
b) anvendelsen for datterselskaber af de i artikel 6, stk. 5 og 6, omhandlede foranstaltninger.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en
i stk. 7 nævnt sag for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompe-
tente myndighed for datterselskabet sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for en måned, finder afgørelsen fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det pågældende
datterselskab, anvendelse.
5. De øvrige kompetente myndigheder, der ikke er uenige i afgørelsen i stk. 4, kan træffe en fælles afgø-
relse om en koncerngenopretningsplan, der omfatter koncernenheder i deres jurisdiktion.
6. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 2 eller 5, og de afgørelser, der træffes af de kompetente
myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse som omhandlet i stk. 3 og 4, anerkendes som
endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
7. Efter anmodning fra en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 3 eller 4 kan EBA kun
bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 i forbindelse med vurderingen af genopretningsplanerne og gennemførelsen
af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 6, litra a), b) og d).
Artikel 9
Indikatorer i genopretningsplaner
1. De kompetente myndigheder kræver med henblik på artikel 5-8, at hver genopretningsplan indehol-
der et sæt indikatorer, som instituttet har fastlagt, og som angiver, hvornår der kan træffes passende foran-
staltninger i henhold til planen. De kompetente myndigheder skal godkende disse indikatorer i forbindelse
med vurderingen af genopretningsplanerne i henhold til artikel 6 og 8. Indikatorerne kan være af kvalita-
tiv eller kvantitativ karakter i henhold til instituttets finansielle stilling og skal kunne overvåges uden be-
svær. De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne indfører passende ordninger til regelmæssig
overvågning af indikatorerne.
Uanset første afsnit kan et institut:
a) træffe foranstaltninger i henhold til sin genopretningsplan i tilfælde, hvor den relevante indikator ikke
er opfyldt, men hvor instituttets ledelsesorgan finder, at det efter omstændighederne er hensigtsmæs-
sigt, eller
134
b) undlade at træffe sådanne foranstaltninger, hvis instituttets ledelsesorgan finder, at det efter omstæn-
dighederne ikke er hensigtsmæssigt.
En afgørelse om at træffe foranstaltninger i henhold til genopretningsplanen eller en afgørelse om at
undlade at træffe sådanne foranstaltninger skal omgående meddeles den kompetente myndighed.
2. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive minimumslisten over kvalitative og kvantitative indikatorer som om-
handlet i stk. 1.
Afdeling 3
Afviklingsplanlægning
Artikel 10
Afviklingsplaner
1. Afviklingsmyndigheden udarbejder efter høring af den kompetente myndighed og efter høring af af-
viklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, hvor der ligger væsentlige filialer, hvis det er relevant for den
pågældende væsentlige filial, en afviklingsplan for hvert institut, der ikke tilhører en koncern, som er un-
derlagt konsolideret tilsyn i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU. Afviklingsplanen skal
indeholde de afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis instituttet opfylder betin-
gelserne for afvikling. Oplysningerne omhandlet i stk. 7, litra a), videregives til det pågældende institut.
2. Når afviklingsmyndigheden udarbejder en afviklingsplan, identificerer den eventuelle væsentlige hin-
dringer for en sådan afvikling og angiver i nødvendigt og forholdsmæssigt omfang relevante foranstalt-
ninger med henblik på at fjerne sådanne hindringer i overensstemmelse med kapitel II i nærværende af-
snit.
3. Der skal i afviklingsplanen tages højde for relevante scenarier, herunder at et instituts sammenbrud
kan være idiosynkratisk eller finde sted i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder,
der berører hele systemet. Der må i afviklingsplanen ikke regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
4. Afviklingsplanen skal indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut på de i planen fastsatte
betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, og skal identificere de aktiver, der for-
ventes at kunne betragtes som sikkerhed.
5. Afviklingsmyndigheder kan pålægge institutterne at bistå dem med at udarbejde og ajourføre planer-
ne.
6. Afviklingsplaner skal gennemgås og i givet fald ajourføres mindst en gang om året og efter væsentli-
ge ændringer, der berører instituttets retlige eller organisatoriske struktur, dets forretningsaktiviteter eller
dets finansielle stilling, og som kan få væsentlige konsekvenser for planens effektivitet eller på anden vis
nødvendiggør en revision af afviklingsplanen.
Med henblik på en revision eller ajourføring af afviklingsplaner som omhandlet i første afsnit meddeler
institutterne og de kompetente myndigheder straks afviklingsmyndighederne enhver ændring, der nødven-
diggør en sådan revision eller ajourføring af afviklingsplanen.
135
7. Med forbehold af artikel 4 opstilles der i afviklingsplanen modeller for, hvordan de i afsnit IV om-
handlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på instituttet. Afviklingsplanen skal indeholde
følgende, så vidt muligt kvantificerede, elementer:
a) en sammenfatning af planens vigtigste elementer
b) et resumé af de væsentligste ændringer i instituttet, der har fundet sted, siden de seneste afviklingsop-
lysninger blev registreret
c) en beskrivelse af, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder i nødvendigt omfang vil
kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse i tilfælde
af, instituttet bliver nødlidende
d) et skøn over tidsrammen for gennemførelsen af planens materielle aspekter
e) en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i overensstem-
melse med nærværende artikels stk. 2 og artikel 15
f) en beskrivelse af de foranstaltninger, der måtte være pålagt i medfør af artikel 17 for at afhjælpe eller
fjerne hindringer for afvikling, som er påpeget ved vurderingen i henhold til artikel 15
g) en beskrivelse af procedurerne til bestemmelse af værdien og salgbarheden af instituttets kritiske
funktioner, centrale forretningsområder og aktiver
h) en udførlig beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at de i artikel 11 krævede oplysninger er aktu-
elle og til enhver tid tilgængelige for afviklingsmyndighederne
i) en redegørelse fra afviklingsmyndigheden, der forklarer, hvordan de forskellige afviklingsmodeller
vil kunne finansieres, uden at der regnes med noget af følgende:
i) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger,
der er oprettet i henhold til artikel 100
ii) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
iii) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt an-
går sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser
j) en udførlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier, der vil kunne anvendes, alt efter de for-
skellige mulige scenarier og de gældende tidsfrister
k) en beskrivelse af kritiske indbyrdes afhængighedsforhold
l) en beskrivelse af mulighederne for at bevare adgangen til betalings- og clearingtjenester samt andre
infrastrukturer og en vurdering af overførbarheden af kundernes positioner
m) en analyse af planens konsekvenser for instituttets medarbejdere, herunder en vurdering af eventuelle
omkostninger forbundet hermed, og en beskrivelse af de planlagte procedurer for høring af medarbej-
derne under afviklingsprocessen, idet der tages hensyn til de nationale ordninger for dialog med ar-
bejdsmarkedets parter, hvor dette er relevant
n) en plan for kommunikation med medierne og offentligheden
o) minimumskravet til kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 45, stk.
1, og en frist for opnåelse af dette niveau, hvor det er relevant
p) hvor det er relevant, minimumskravet til kapitalgrundlaget og kontraktlige bail-in-instrumenter i med-
før af artikel 45, stk. 1, og i givet fald en frist for opnåelse af dette niveau
q) en beskrivelse af de aktiviteter og systemer, der har afgørende betydning for opretholdelsen af den
fortsatte gennemførelse af instituttets operationelle procedurer
r) hvor det er relevant, udtalelser fra instituttet om afviklingsplanen.
8. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et institut og en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), fører detaljerede registre over finansielle kon-
trakter, som det pågældende institut har indgået. Afviklingsmyndigheden kan fastsætte en tidsfrist, inden
for hvilken instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), skal kunne fremlægge
disse registre. Alle institutter og alle enheder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i
afviklingsmyndighedens jurisdiktion er omfattet af samme tidsfrist. Afviklingsmyndigheden kan beslutte
136
at fastsætte forskellige tidsfrister for forskellige typer af finansielle kontrakter omhandlet i artikel 2, nr.
100). Dette stykke berører ikke den kompetente myndigheds informationsindsamlingsbeføjelser.
9. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærme-
re beskriver afviklingsplanens indhold.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 11
Oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner og samarbejde fra instituttets side
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at institutterne:
a) samarbejder i nødvendigt omfang i udarbejdelsen af afviklingsplaner
b) giver dem, enten direkte eller via den kompetente myndighed, alle de oplysninger, der er nødvendige
for at kunne udarbejde og iværksætte afviklingsplaner.
Afviklingsmyndighederne skal navnlig have beføjelse til at kræve blandt andet at få udleveret de oplys-
ninger og analyser, der er omhandlet i bilagets afsnit B.
2. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater samarbejder med afviklingsmyndighe-
derne for at kontrollere, om alle eller nogle af de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1, allerede
foreligger. Foreligger de pågældende oplysninger, skal de kompetente myndigheder videregive dem til af-
viklingsmyndighederne.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer procedurerne
og et minimumssæt af standardformularer og -modeller for forelæggelse af oplysningerne i henhold til
denne artikel.
EBA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 12
Koncernafviklingsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med datterselskabernes afvik-
lingsmyndigheder og efter høring af væsentlige filialers afviklingsmyndigheder, såfremt det er relevant
for den pågældende væsentlige filial, udarbejder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklingsplaner skal
indeholde en plan for afvikling af den koncern, der er ledet af modervirksomheden i Unionen, i sin hel-
hed, enten via afvikling af modervirksomheden i Unionen eller via likvidation og afvikling af datterinsti-
tutterne. Koncernafviklingsplanen skal angive foranstaltninger til afvikling af:
a) modervirksomheden i Unionen
b) de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger i Unionen
c) de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder, og
d) med forbehold af afsnit VI, de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger uden for Unionen.
2. Koncernafviklingsplanen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel
11.
3. Koncernafviklingsplanen skal:
137
a) fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for koncernenheder, både gennem afviklings-
handlinger for de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), moderselskabet og
datterselskabsinstitutterne og gennem koordinerede afviklingshandlinger for datterselskabsinstitutter-
ne i de i artikel 10, stk. 3, omhandlede scenarier
b) redegøre for, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklingsbeføjelserne udøves
på en koordineret måde i forbindelse med koncernenheder, der er etableret i Unionen, herunder ved
foranstaltninger med henblik på at befordre tredjemands opkøb af hele koncernen, af særlige forret-
ningsområder eller aktiviteter, som nogle af koncernenhederne varetager, eller af bestemte koncer-
nenheder, og med henblik på at afdække potentielle hindringer for koordineret afvikling
c) for en koncern, der også omfatter enheder, som er etableret i tredjelande, påpege passende muligheder
for samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande og konse-
kvenserne for afvikling i Unionen
d) afdække foranstaltninger, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller for-
retningsområder, som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne for afvik-
ling er opfyldt
e) fastsætte eventuelle yderligere foranstaltninger, der ikke er omhandlet i dette direktiv, som koncernaf-
viklingsmyndigheden påtænker at træffe i forbindelse med afvikling af koncernen
f) angive, hvordan de forskellige koncernafviklingshandlinger vil kunne finansieres, og, når der er be-
hov for finansieringsordningen, opstille principper for deling af ansvaret for finansieringen mellem
finansieringskilder i forskellige medlemsstater. Der må i planen ikke regnes med noget af følgende:
i) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger,
der er oprettet i henhold til artikel 100
ii) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
iii) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt an-
går sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Disse principper opstilles på grundlag af rimelige og afbalancerede kriterier og tager navnlig hensyn til
artikel 107, stk. 5, og indvirkningen på den finansielle stabilitet i alle de berørte medlemsstater.
4. Vurderingen af koncernens afviklingsmuligheder i henhold til artikel 16 foretages samtidig med udar-
bejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanen i overensstemmelse med nærværende artikel. En
detaljeret beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i henhold til artikel 16,
medtages i koncernafviklingsplanen.
5. Koncernafviklingsplanen må ikke have uforholdsmæssig stor indvirkning på en medlemsstat.
6. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærme-
re beskriver koncernafviklingsplanernes indhold, under hensyntagen til koncernernes forskellige forret-
ningsmodeller på det indre marked.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 13
Krav om og procedure for koncernafviklingsplaner
1. Modervirksomheder i Unionen indsender de oplysninger, som kan kræves i henhold til artikel 11, til
koncernafviklingsmyndigheden. Disse oplysninger vedrører modervirksomheden i Unionen og i nødven-
digt omfang hver af koncernenhederne, herunder enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og
d).
138
Koncernafviklingsmyndigheden videresender, under forudsætning af at der er indført fortrolighedskrav
som fastsat i direktivet, de i henhold til dette stykke indsendte oplysninger til:
a) EBA
b) datterselskabernes afviklingsmyndigheder
c) afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er rele-
vant for den pågældende væsentlige filial
d) de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv 2013/36/EU, og
e) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede
enheder er etableret.
De oplysninger, som koncernafviklingsmyndigheden fremsender til datterselskabernes afviklingsmyn-
digheder og kompetente myndigheder, til afviklingsmyndighederne i den jurisdiktion, i hvilke der ligger
væsentlige filialer, og til de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv
2013/36/EU, indeholder som et minimum alle de oplysninger, der er relevante for datterselskabet eller
den væsentlige filial. De oplysninger, der fremsendes til EBA, indeholder alle de oplysninger, der er rele-
vante for EBA's rolle i forbindelse med koncernafviklingsplanerne. For så vidt angår oplysninger vedrø-
rende datterselskaber i tredjelande er koncernafviklingsmyndigheden ikke forpligtet til at fremsende disse
oplysninger, hvis den relevante tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed i tredjelandet ikke har givet
sit samtykke.
2. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne i samarbejde med de i nærværende arti-
kels stk. 1, andet afsnit, omhandlede afviklingsmyndigheder i afviklingskollegier og efter høring af de re-
levante kompetente myndigheder, herunder de kompetente myndigheder i medlemsstater, i hvis jurisdikti-
oner der ligger væsentlige filialer, udarbejder og opretholder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklings-
myndighederne kan efter eget skøn, og forudsat at de efterlever de fortrolighedskrav, som er fastsat i dette
direktivs artikel 98, inddrage afviklingsmyndighederne i tredjelande, i hvis jurisdiktioner koncernen har
etableret datterselskaber eller finansielle holdingselskaber eller væsentlige filialer som omhandlet i artikel
51 i direktiv 2013/36/EU, i udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplaner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsplaner gennemgås og i givet fald ajourføres mindst en
gang om året og efter ændringer, der berører koncernens, herunder eventuelle koncernenheders, retlige
eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, og som kan få væsentlige
konsekvenser for eller nødvendiggøre en ændring af planen.
4. Koncernafviklingsplanen vedtages i form af en fælles afgørelse fra koncernafviklingsmyndigheden
og datterselskabernes afviklingsmyndigheder.
Afviklingsmyndighederne træffer en fælles afgørelse inden for fire måneder efter datoen for koncernaf-
viklingsmyndighedens fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire måneder, træffer
koncernafviklingsmyndigheden selv afgørelse om koncernafviklingsplanen. Afgørelsen skal være fuldt
begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen frem-
sendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden, med forbehold af
nærværende artikels stk. 9, sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til
artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse.
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgø-
relse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles
139
afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden
for en måned, finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
6. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire måneder, træffer
hver koncernafviklingsmyndighed med ansvar for et datterselskab selv afgørelse og udarbejder og opret-
holder en afviklingsplan for hvert institut i sin jurisdiktion. De enkelte afgørelser skal være fuldt begrun-
dede, gøre rede for grundene til uenigheden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og
tage hensyn til de øvrige kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders synspunkter og forbe-
hold. Hver afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den pågældende afviklingsmyndighed, med for-
behold af nærværende artikels stk. 9, sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra
EBA inden for en måned, finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.
7. De øvrige afviklingsmyndigheder, der ikke er uenige i afgørelsen i stk. 6, kan træffe en fælles afgø-
relse om en koncernafviklingsplan, der omfatter koncernenhederne i deres jurisdiktion.
8. De fælles afgørelser, som er omhandlet i stk. 4 og 7, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 5 og 6, anerkendes som endelige og an-
vendes af de øvrige berørte afviklingsmyndigheder.
9. EBA kan i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 og 6 efter anmodning fra en afviklings-
myndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk.
3, i forordning (EU) nr. 1093/2010, medmindre en berørt afviklingsmyndighed vurderer, at genstanden
for uenigheden på en eller anden måde kan få indvirkning på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar.
10. Hvor der træffes fælles afgørelser i henhold til stk. 4 og 7, og hvor en afviklingsmyndighed i forbin-
delse med stk. 9 vurderer, at genstanden for en uenighed om koncernafviklingsplaner kan få indvirkning
på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar, skal koncernafviklingsmyndigheden iværksætte en ny vur-
dering af koncernafviklingsplanen, og herunder minimumskravet vedrørende kapitalgrundlag og ned-
skrivningsrelevante passiver.
Artikel 14
Fremsendelse af afviklingsplanerne til de kompetente myndigheder
1. Afviklingsmyndigheden fremsender afviklingsplanerne med eventuelle ændringer til de relevante
kompetente myndigheder.
2. Koncernafviklingsmyndigheden fremsender koncernafviklingsplanerne med eventuelle ændringer til
de relevante kompetente myndigheder.
140
KAPITEL II
Afviklingsmuligheder
Artikel 15
Vurdering af afviklingsmulighederne for institutter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed og
afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant
for den pågældende væsentlige filial, vurderer, i hvilket omfang et institut, som ikke er en del af en kon-
cern, kan afvikles, uden at der regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation,
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Et institut anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndigheden enten
likviderer det ved almindelig insolvensbehandling eller anvender de forskellige afviklingsværktøjer og -
beføjelser på instituttet, idet det i videst muligt omfang forhindres, at det får betydelige negative virknin-
ger for finansielle systemer, herunder i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der
berører hele systemet, i den medlemsstat, hvor instituttet er etableret, eller andre medlemsstater eller Uni-
onen, og således at videreførelsen af instituttets kritiske funktioner sikres. Afviklingsmyndighederne un-
derretter rettidigt EBA, når et institut anses for ikke at kunne afvikles.
2. Ved vurderingen af afviklingsmulighederne i henhold til stk. 1 ser afviklingsmyndigheden som mini-
mum på de forhold, der er anført i afsnit C i bilaget.
3. Vurderingen af afviklingsmulighederne i henhold til nærværende artikel foretages af afviklingsmyn-
digheden samtidigt med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af afviklingsplanen i overens-
stemmelse med artikel 10.
4. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der beskri-
ver de forhold og kriterier, der skal undersøges med henblik på vurderingen af afviklingsmulighederne for
institutter eller koncerner, jf. nærværende artikels stk. 2 og artikel 16.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 16
Vurdering af afviklingsmulighederne for koncerner
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med afviklingsmyndighederne
for datterselskaber, efter høring af den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder
for sådanne datterselskaber samt afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentli-
ge filialer, såfremt det er relevant for den pågældende væsentlige filial, vurderer, i hvilket omfang koncer-
ner kan afvikles, uden at der regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation
141
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndighederne
enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller anvender afviklingsværktøjer
og -beføjelser på enheder, idet de i størst muligt omfang forhindrer, at det får betydelige negative virknin-
ger for de finansielle systemer, herunder i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder,
der berører hele systemet, i de medlemsstater, i hvilke der er etableret koncernenheder, eller andre med-
lemsstater eller Unionen, og således at videreførelsen af koncernenhedernes kritiske funktioner sikres,
hvis de nemt kan skilles ud i tide eller på anden vis. Koncernafviklingsmyndighederne underretter retti-
digt EBA, når en koncern anses for ikke at kunne afvikles.
Vurderingen af, hvorvidt koncerner kan afvikles, tages i betragtning af afviklingskollegierne som om-
handlet i artikel 88.
2. Ved vurderingen af koncernafviklingsmulighederne ser afviklingsmyndighederne som minimum på
de forhold, der er anført i afsnit C i bilaget.
3. Vurderingen af koncernafviklingsmulighederne i henhold til nærværende artikel foretages samtidigt
med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanerne i overensstemmelse
med artikel 12. Vurderingen foretages efter den i artikel 13 fastsatte beslutningsprocedure.
Artikel 17
Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at når en afviklingsmyndighed ved en vurdering af afviklingsmulighederne
for et institut i henhold til artikel 15 og 16 efter høring af den kompetente myndighed konstaterer, at der
er væsentlige hindringer for afviklingen af det pågældende institut, giver afviklingsmyndigheden det be-
rørte institut, den kompetente myndighed og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der lig-
ger væsentlige filialer, skriftlig underretning herom.
2. Kravet til afviklingsmyndighederne om at udarbejde afviklingsplaner og kravet til de relevante afvik-
lingsmyndigheder om at træffe en fælles afgørelse om koncernafviklingsplaner, der er fastsat i henholds-
vis artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk. 4, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning,
indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling er blevet accepte-
ret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3 eller fastlagt i henhold til nærværen-
de artikels stk. 4.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 forelægger instituttet
afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væ-
sentlige hindringer, der er påpeget i underretningen. Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af den
kompetente myndighed, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner de pågælden-
de væsentlige hindringer.
4. Vurderer afviklingsmyndigheden, at de af et institut foreslåede foranstaltninger i henhold til stk. 3
ikke effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kræver den enten direkte eller indirekte
gennem den kompetente myndighed, at instituttet træffer andre foranstaltninger, der vil kunne opfylde
dette mål, og giver skriftlig underretning om disse foranstaltninger til instituttet, som inden for en måned
skal forelægge en plan for efterlevelsen heraf.
I sin vurdering af alternative foranstaltninger skal afviklingsmyndigheden påvise, hvorfor instituttets
foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afviklingen, og hvordan de foreslåede
alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset til at fjerne dem. Afviklingsmyndigheden skal
tage hensyn til den trussel, som de pågældende hindringer udgør for den finansielle stabilitet, og foran-
142
staltningernes indvirkning på instituttets forretningsaktiviteter, dets stabilitet og evne til at bidrage til øko-
nomien.
5. Med henblik på stk. 4 har afviklingsmyndighederne beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
a) kræve, at instituttet reviderer koncerninterne finansieringsordninger, eller genovervejer fraværet af
sådanne, eller udarbejder serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjemand, til
dækning af kritiske funktioner
b) kræve, at instituttet begrænser sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer
c) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis indføre krav om yderligere oplysninger, som er rele-
vante i forbindelse med en afvikling
d) kræve, at instituttet afhænder bestemte aktiver
e) kræve, at instituttet begrænser eller indstiller eksisterende eller påtænkte aktiviteter
f) begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget af nye
eller eksisterende produkter
g) kræve, at instituttet eller en koncernenhed, som det enten direkte eller indirekte kontrollerer, forenk-
les gennem ændringer af dets eller dens retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske
funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklings-
værktøjer
h) kræve, at et institut eller et moderselskab opretter et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat
eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen
i) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), udsteder ned-
skrivningsrelevante passiver for at opfylde kravene i artikel 45
j) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), tager andre
skridt for at leve op til minimumskravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i
henhold til artikel 45, herunder navnlig forsøger at genforhandle de nedskrivningsrelevante passiver,
hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, det har udstedt, med henblik
på at sikre, at afviklingsmyndighedens eventuelle beslutning om at nedskrive eller konvertere de på-
gældende passiver eller instrumenter foretages i henhold til retten i den jurisdiktion, som de pågæl-
dende passiver eller instrumenter henhører under, og
k) at det, hvis instituttet er datterselskab af et blandet holdingselskab, kræves, at det blandede holding-
selskab opretter et særskilt finansielt holdingselskab til at kontrollere instituttet, hvis det er nødven-
digt for at lette afviklingen af instituttet og undgå, at anvendelsen af de i afsnit IV omhandlede afvik-
lingsværktøjer og -beføjelser får negative konsekvenser for koncernens ikke-finansielle del.
6. En afgørelse i henhold til stk. 1 eller 4 skal opfylde følgende krav:
a) den skal indeholde en begrundelse for den pågældende vurdering eller konstatering
b) den skal angive, hvordan vurderingen eller konstateringen opfylder kravet om proportionalitet fastsat
i stk. 4, og
c) den skal være omfattet af klageadgang.
7. Inden afviklingsmyndigheden peger på foranstaltninger i henhold til stk. 4 efter høring af den kompe-
tente myndighed og, hvis det er relevant, den udpegede nationale makroprudentielle myndighed, tager
den behørigt hensyn til de pågældende foranstaltningers potentielle konsekvenser for det pågældende in-
stitut, for det indre marked for finansielle tjenesteydelser, for den finansielle stabilitet i andre medlemssta-
ter og i Unionen som helhed.
8. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 udkast til retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010 for at angive de nærmere detaljer vedrørende foranstaltningerne i henhold
til stk. 5 og omstændighederne for anvendelsen af hver enkelt foranstaltning.
143
Artikel 18
Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling: koncernbehandling
1. Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder efter
høring af tilsynskollegiet og afviklingsmyndighederne i jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filia-
ler, såfremt det er relevant for den væsentlige filial, hensyn til den i artikel 16 krævede vurdering i afvik-
lingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem til en fælles afgørelse om anvendelsen af foran-
staltninger, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, vedrørende alle institutter, som til-
hører koncernen.
2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den konsoliderende til-
synsmyndighed og EBA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 en rapport til
modervirksomheden i Unionen, til datterselskabernes afviklingsmyndigheder og til afviklingsmyndighe-
derne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer. I rapporten, der udarbejdes efter høring af
de kompetente myndigheder, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en effektiv anvendel-
se af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med koncernen. I rap-
porten skal konsekvenserne for instituttets forretningsmodel overvejes, og der skal anbefales forholds-
mæssige og målrettede foranstaltninger, som myndigheden mener er nødvendige eller egnede til at fjerne
de pågældende hindringer.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan modervirksomheden i Unionen indsende be-
mærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative foranstaltninger til af-
hjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten.
4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået af modervirk-
somheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, datterselskabernes afviklingsmyn-
digheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt
det er relevant for den væsentlige filial. Koncernafviklingsmyndighederne og datterselskabernes afvik-
lingsmyndigheder gør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de juris-
diktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles
afgørelse i afviklingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af
de foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger, myndighe-
derne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, som skal tage hensyn til de potentielle
konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
5. Den fælles afgørelse skal foreligge senest fire måneder efter forelæggelsen af eventuelle bemærknin-
ger fra tredjelandsmoderselskabet eller ved udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist på fire måneder, hvis
denne udløber først. Den skal være begrundet og fremgå af et dokument, som koncernafviklingsmyndig-
heden sender til modervirksomheden i Unionen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den i stk. 5 omhandlede frist, træffer koncernaf-
viklingsmyndigheden selv afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til arti-
kel 17, stk. 4, på koncernniveau.
Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold. Afgørelsen fremsendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en sag, jf. nærværende
artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafvik-
lingsmyndigheden sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk.
3, i nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire
144
måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en
måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sag-
en ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned,
finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
7. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse træffer datterselskabernes afviklingsmyndigheder selv af-
gørelse om, hvilke passende foranstaltninger de enkelte datterselskaber skal træffe i overensstemmelse
med artikel 17, stk. 4. Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndighe-
ders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til det berørte datterselskab og til koncernafvik-
lingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en sag, jf. nærværende
artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder datterselskabets
afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19,
stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på
fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for
en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned,
finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.
8. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 5 og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyndighe-
derne, hvis ikke der foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 6, anerkendes som endelige og anvendes af de
øvrige berørte afviklingsmyndigheder.
9. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse om at træffe de i artikel 17, stk. 5, litra g), h) eller k),
fastsatte foranstaltninger, kan EBA, efter anmodning fra en afviklingsmyndighed, i henhold til nærværen-
de artikels stk. 6 eller 7 bistå afviklingsmyndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL III
Koncernintern finansiel støtte
Artikel 19
Aftale om koncernintern finansiel støtte
1. Medlemsstaterne sikrer, at et moderinstitut i en medlemsstat eller et moderinstitut i Unionen eller en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), og dens eller dets datterselskaber i andre med-
lemsstater eller i tredjelande, der er institutter eller finansieringsinstitutter, som er omfattet af det konsoli-
derede tilsyn med moderselskabet, kan deltage i en aftale om finansiel støtte til enhver anden part i afta-
len, der opfylder betingelserne for tidlig indgriben i henhold til artikel 27, forudsat at betingelserne i dette
kapitel også er opfyldt.
2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på koncerninterne finansielle ordninger, herunder finansierings-
ordninger og forvaltningen af centraliserede finansieringsordninger, såfremt ingen af parterne i sådanne
ordninger opfylder betingelserne for tidlig indgriben.
3. En aftale om koncernintern finansiel støtte er ikke en forudsætning:
a) for at yde koncernintern finansiel støtte til en koncernenhed, som oplever finansielle problemer, hvis
instituttet beslutter at gøre dette i konkrete sager, og i overensstemmelse med koncernens politik, hvis
det ikke udgør en risiko for koncernen som helhed eller
b) for at drive virksomhed i en medlemsstat.
145
4. Medlemsstaterne skal fjerne alle hindringer i national ret for transaktioner vedrørende koncernintern
finansiel støtte, som gennemføres i overensstemmelse med dette kapitel, forudsat at intet i dette kapitel
hindrer medlemsstaterne i at begrænse koncerninterne transaktioner som følge af nationale love, der an-
vender valgmulighederne i forordning (EU) nr. 575/2013, der gennemfører direktiv 2013/36/EU eller som
af hensyn til den finansielle stabilitet kræver en adskillelse af dele af en koncern eller af aktiviteter, der
udøves i en koncern.
5. Aftalen om koncernintern finansiel støtte kan:
a) omfatte et eller flere af koncernens datterselskaber og indeholde bestemmelser om finansiel støtte fra
moderselskabet til datterselskaber, fra datterselskaber til moderselskabet, mellem de af koncernens
datterselskaber, der er part i aftalen, eller en kombination af disse enheder
b) indeholde bestemmelser om finansiel støtte i form af lån, garantistillelse, aktiver, der stilles til rådig-
hed som sikkerhed, eller en kombination af disse former for finansiel støtte i forbindelse med en eller
flere transaktioner mellem støttemodtager og tredjemand.
6. Hvis en koncernenhed i henhold til aftalen om koncernintern finansiel støtte indvilliger i at yde finan-
siel støtte til en anden koncernenhed, kan aftalen indeholde et tilsvarende tilsagn om finansiel støtte fra
den koncernenhed, der modtager støtten, til den koncernenhed, der yder støtten.
7. Aftalen om koncernintern finansiel støtte opstiller principperne for beregning af det vederlag, der skal
betales for transaktioner i henhold til aftalen. Disse principper omfatter et krav om, at vederlaget fastsæt-
tes på tidspunktet for ydelsen af finansiel støtte. Aftalen, herunder principperne for beregning af det ve-
derlag, der skal betales for ydelsen af finansiel støtte, og de øvrige bestemmelser i aftalen, skal leve op til
følgende principper:
a) alle parter skal indgå aftalen af egen fri vilje
b) ved indgåelsen af aftalen og fastsættelsen af vederlaget for ydelse af den finansielle støtte skal alle
parter handle i egen interesse og kan tage hensyn til eventuelle direkte eller indirekte fordele for en
part som følge af ydelsen af den finansielle støtte
c) alle parter, der yder finansiel støtte, skal have fuld adgang til relevante oplysninger fra enhver part,
der modtager finansiel støtte, forud for fastsættelsen af vederlaget for ydelse af finansiel støtte og for-
ud for enhver afgørelse om at yde finansiel støtte
d) vederlaget for ydelse af finansiel støtte kan fastsættes under hensyntagen til de oplysninger, som den
støtteydende part er i besiddelse af, i kraft af at denne er en del af samme koncern som den part, der
modtager finansiel støtte, og som markedet ikke har adgang til, og
e) principperne for beregning af det vederlag, der skal betales for ydelse af finansiel støtte, kan fastlæg-
ges, uden at der er pligt til at tage hensyn til den forventede midlertidige indvirkning på markedspri-
serne som følge af koncerneksterne begivenheder.
8. Aftalen om koncernintern finansiel støtte må kun indgås, hvis ingen af parterne på tidspunktet for den
påtænkte indgåelse efter deres respektive kompetente myndigheders opfattelse opfylder betingelserne for
tidlig indgriben.
9. Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, fordringer og handlinger, der følger af aftalen om koncernin-
tern finansiel støtte, kun udøves af parterne heri, og at tredjemand er udelukket herfra.
Artikel 20
De kompetente myndigheders gennemgang af den påtænkte aftale og mægling
1. Moderinstituttet i Unionen indsender en ansøgning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om tilla-
delse til at indgå en påtænkt aftale om koncernintern finansiel støtte, som påtænkes i overensstemmelse
med artikel 19. Teksten til den påtænkte aftale skal være indeholdt i ansøgningen, og det skal fremgå,
hvilke koncernenheder der ønsker at deltage i den.
146
2. Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks ansøgningen til de kompetente myndigheder
for hvert af de datterselskaber, der ønsker at deltage i aftalen, med henblik på at nå frem til en fælles afgø-
relse.
3. Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler i overensstemmelse med procedurerne i nærværende
artikels stk. 5 og 6 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis bestemmelserne heri er forenelige med de i arti-
kel 23 fastsatte betingelser for finansiel støtte.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i overensstemmelse med procedurerne i nærværende arti-
kels stk. 5 og 6 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale, hvis aftalen anses for uforenelig med betingel-
serne for finansiel støtte, jf. artikel 23.
5. De kompetente myndigheder gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse,
som tager hensyn til de potentielle konsekvenser, herunder finanspolitiske konsekvenser, af aftalens gen-
nemførelse i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed, med hensyn til, om bestemmelser-
ne i den påtænkte aftale er forenelige med betingelserne for finansiel støtte fastsat i artikel 23, senest fire
måneder efter modtagelsen af ansøgningen hos den konsoliderende tilsynsmyndighed. Den fælles afgørel-
se skal fremgå af et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, som den konsoliderende
tilsynsmyndighed sender til ansøgeren.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå til
enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for fire måneder,
træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om ansøgningen. Afgørelsen skal fremgå af
et dokument, der indeholder en fuldstændig begrundelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold,
som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på fire måneder. Den kon-
soliderende tilsynsmyndighed underretter ansøgeren og de øvrige kompetente myndigheder om sin afgø-
relse.
7. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt
sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende til-
synsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i
nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire må-
neder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en
måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sag-
en ikke længere indbringes for EBA.
Artikel 21
Aktionærernes godkendelse af den påtænkte aftale
1. Medlemsstaterne kræver, at en påtænkt aftale, hvortil de kompetente myndigheder har meddelt tilla-
delse, skal forelægges til aktionærernes godkendelse i hver af de koncernenheder, der ønsker at deltage i
aftalen. I så fald gælder aftalen kun for de parter, hvis aktionærer har godkendt aftalen i overensstemmel-
se med stk. 2.
2. En aftale om koncernintern finansiel støtte er kun gyldig for en koncernenhed, hvis dens aktionærer
har tilladt denne koncernenheds ledelsesorgan at beslutte, at koncernenheden skal yde eller modtage fi-
nansiel støtte i henhold til aftalen og i overensstemmelse med betingelserne fastsat i dette kapitel, og den-
ne aktionærgodkendelse ikke er trukket tilbage.
3. Ledelsesorganet for hver af de enheder, der deltager i aftalen, aflægger hvert år beretning for aktio-
nærerne om, hvordan aftalen fungerer, og om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af
aftalen.
147
Artikel 22
Fremsendelse af aftaler om koncernintern finansiel støtte til afviklingsmyndighederne
De kompetente myndigheder fremsender de aftaler om koncernintern finansiel støtte, hvortil de har
meddelt tilladelse, sammen med eventuelle ændringer til de relevante afviklingsmyndigheder.
Artikel 23
Betingelser for koncernintern finansiel støtte
1. Der må kun ydes finansiel støtte fra en koncernenhed i henhold til artikel 19, hvis alle følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) det kan med rimelighed forventes, at støtten afhjælper de væsentlige finansielle problemer i den kon-
cernenhed, der modtager den
b) den finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som
helhed eller i en af koncernenhederne og er i den støtteydende koncernenheds interesse
c) den finansielle støtte ydes på visse betingelser, herunder mod et vederlag, i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 7
d) på grundlag af de oplysninger, som ledelsesorganet i den koncernenhed, der yder finansiel støtte, lig-
ger inde med på det tidspunkt, hvor afgørelsen om at yde finansiel støtte træffes, er der rimelig udsigt
til, at vederlaget for støtten vil blive erlagt, og, hvis støtten er ydet i form af et lån, at lånet vil blive
tilbagebetalt af den koncernenhed, der modtager støtten. Hvis støtten ydes i form af en garanti eller en
form for sikkerhed, gælder samme betingelser for modtagerens ansvar, hvis garantien eller sikkerhe-
den gøres gældende
e) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den koncernenhed, der yder
støtten
f) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeles-
hed i den medlemsstat, hvor den støtteydende koncernenhed er hjemmehørende
g) den koncernenhed, der yder støtten, opfylder på tidspunktet for ydelsen af støtten kapital- og likvidi-
tetskravene i direktiv 2013/36/EU og de øvrige krav i artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, og
ydelsen af den finansielle støtte medfører ikke, at koncernenheden overtræder disse krav, medmindre
der er givet tilladelse hertil af den kompetente myndighed, der på individuelt niveau er ansvarlig for
tilsynet med den enhed, der yder støtten
h) den koncernenhed, der yder støtten, opfylder på tidspunktet for ydelsen af støtten kravene vedrørende
store eksponeringer fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU, herunder even-
tuel national lovgivning om udnyttelse af de heri fastsatte muligheder, og ydelsen af den finansielle
støtte medfører ikke, at koncernenheden overtræder disse krav, medmindre der er givet tilladelse her-
til af den kompetente myndighed, der på individuelt niveau er ansvarlig for tilsynet med den koncer-
nenhed, der yder støtten
i) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke underminere afviklingsmulighederne for den koncernenhed,
der yder støtten.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne fastsat i stk. 1, litra a), c), e) og i).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
148
3. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 til fremme af konvergens i praksis med henblik på at præcisere betingelserne fastsat i
nærværende artikels stk. 1, litra b), d), f) og h).
Artikel 24
Afgørelse om at yde finansiel støtte
Afgørelsen om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen træffes af ledelsesorganet for
den koncernenhed, der yder støtten. Afgørelsen skal være begrundet, og formålet med den påtænkte fi-
nansielle støtte skal være anført. Navnlig skal det af afgørelsen fremgå, hvordan ydelsen af den finansielle
støtte opfylder betingelserne fastsat i artikel 23, stk. 1. Afgørelsen om at acceptere koncernintern finansiel
støtte i henhold til aftalen træffes af ledelsesorganet for den koncernenhed, der modtager den finansielle
støtte.
Artikel 25
De kompetente myndigheders ret til at gøre indsigelse
1. Ledelsesorganet for en koncernenhed, der agter at yde støtte i henhold til en aftale om koncernintern
finansiel støtte, underretter inden støtten ydes:
a) sin kompetente myndighed
b) hvis den adskiller sig fra myndighederne i litra a) og c), eventuelt den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed
c) hvis den adskiller sig fra litra a) og b), den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modta-
ger den finansielle støtte, og
d) EBA.
Underretningen omfatter ledelsesorganets begrundede afgørelse i overensstemmelse med artikel 24 og
detaljerede oplysninger om den påtænkte finansielle støtte, bl.a. en kopi af aftalen om koncernintern fi-
nansiel støtte.
2. Senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning kan den kompetente myn-
dighed for den koncernenhed, der yder finansiel støtte, forbyde eller begrænse den finansielle støtte, hvis
den vurderer, at betingelserne for koncernintern finansiel støtte fastsat i artikel 23 ikke er opfyldt. En
kompetent myndigheds afgørelse om at forbyde eller begrænse den finansielle støtte skal begrundes.
3. Den kompetente myndigheds beslutning om at acceptere, forbyde eller begrænse den finansielle støt-
te skal omgående meddeles til:
a) den konsoliderende tilsynsmyndighed
b) den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modtager støtten, og
c) EBA.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet
og medlemmerne af afviklingskollegiet.
4. Har den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den
støttemodtagende koncernenhed, indvendinger mod beslutningen om at forbyde eller begrænse den finan-
sielle støtte, kan de inden for to dage indbringe sagen for EBA og anmode om bistand i overensstemmelse
med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Hvis den kompetente myndighed ikke forbyder eller begrænser den finansielle støtte inden for den i
stk. 2 anførte frist eller inden fristens udløb har accepteret denne støtte, kan der ydes finansiel støtte på de
betingelser, der er meddelt den kompetente myndighed.
6. Instituttets ledelsesorgans beslutning om at yde finansiel støtte fremsendes til:
149
a) den kompetente myndighed
b) hvis den adskiller sig fra myndighederne i litra a) og c), og hvor det er relevant, den konsoliderende
tilsynsmyndighed
c) hvis den adskiller sig fra litra a) og b), den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modta-
ger den finansielle støtte, og
d) EBA.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet
og medlemmerne af afviklingskollegiet.
7. Hvis den kompetente myndighed begrænser eller forbyder koncernintern finansiel støtte i henhold til
nærværende artikels stk. 2, og hvis koncerngenopretningsplanen i henhold til artikel 7, stk. 5, henviser til
koncernintern finansiel støtte, kan den kompetente myndighed for den koncernenhed, over for hvilken der
er givet afslag på eller nedlagt forbud mod støtte, anmode den konsoliderende tilsynsmyndighed om at
iværksætte en ny vurdering af koncerngenopretningsplanen i henhold til artikel 8 eller, hvis der er udar-
bejdet en individuel genopretningsplan, anmode koncernenheden om at forelægge en revideret genopret-
ningsplan.
Artikel 26
Fremlæggelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernenheder offentliggør, hvorvidt de deltager i en aftale om koncer-
nintern finansiel støtte i medfør af artikel 19 og offentliggør en beskrivelse af en sådan aftales almindelige
betingelser samt navnene på de koncernenheder, der er part i den, og ajourfører disse oplysninger mindst
en gang om året.
Artikel 431-434 i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at angive formen og ind-
holdet af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførel-
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
TIDLIG INDGRIBEN
Artikel 27
Foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben
1. Hvis et institut overtræder eller på grund af blandt andet en finansiel situation i hastig forværring,
herunder en likviditetssituation der forværres, stigende gearingsgrad, misligholdte lån eller koncentration
af eksponeringer, vurderet på grundlag af en række udløsningsmekanismer, som kan indbefatte instituttets
kapitalkrav plus 1,5 procentpoint, kan forventes i nær fremtid at overtræde kravene i forordning (EU) nr.
575/2013, direktiv 2013/36/EU, afsnit II i direktiv 2014/65/EU eller en af artiklerne 3-7, 14-17 samt 24,
25 og 26 i forordning (EU) nr. 600/2014, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder, uden at
det berører de i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU anførte foranstaltninger, hvor det er relevant, mindst
råder over følgende foranstaltninger:
150
a) kræve, at instituttets ledelsesorgan iværksætter en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger, der
er beskrevet i genopretningsplanen, eller i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, ajourfører en sådan
genopretningsplan, hvis de omstændigheder, der førte til tidlig indgriben, afviger fra antagelserne i
den indledende genopretningsplan, og iværksætter en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger,
der er beskrevet i den ajourførte plan, inden for en bestemt tidsramme og for at sikre, at de i indled-
ningen omhandlede betingelser ikke længere vil finde anvendelse
b) kræve, at instituttets ledelsesorgan undersøger situationen, udpeger foranstaltninger til løsning af de
problemer, der måtte være afdækket, og udarbejder et handlingsprogram for løsning af problemerne
og en tidsplan for iværksættelsen heraf
c) kræve, at instituttets ledelsesorgan indkalder til aktionærmøde, eller, hvis ledelsesorganet ikke efter-
kommer dette krav, direkte indkalde til aktionærmøde og i begge tilfælde fastlægge dagordenen og
kræve, at aktionærerne overvejer bestemte afgørelser med henblik på vedtagelse
d) kræve, at et eller flere medlemmer af ledelsesorganet eller den daglige ledelse fjernes eller udskiftes,
hvis disse personer findes uegnede til at varetage deres opgaver i henhold til artikel 13 i direktiv
2013/36/EU eller artikel 9 i direktiv 2014/65/EU
e) kræve, at instituttets ledelsesorgan udarbejder en plan for forhandling om omstrukturering af gælden
med alle eller nogle af dets kreditorer i overensstemmelse med genopretningsplanen, hvor det er rele-
vant
f) kræve ændringer af instituttets forretningsstrategi
g) kræve ændringer af instituttets retlige eller operationelle struktur og
h) indhente alle nødvendige oplysninger, også ved inspektion på stedet, og forsyne afviklingsmyndighe-
den med alle de oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre afviklingsplanen og forberede insti-
tuttets eventuelle afvikling og for at foretage en værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver i
henhold til artikel 36.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder underretter afviklingsmyndighederne hurtigst
muligt efter at have fastslået, at betingelserne fastsat i stk. 1 er opfyldt i forbindelse med et institut, og at
afviklingsmyndighedernes beføjelser omfatter beføjelsen til at kræve, at instituttet kontakter potentielle
købere med henblik på at forberede en afvikling af instituttet, med forbehold for betingelserne fastsat i
artikel 39, stk. 2, og fortrolighedsbestemmelserne fastsat i artikel 84.
3. For hver af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal de kompetente myndigheder fastsætte en pas-
sende frist for afslutning og med henblik på at gøre det muligt for den kompetente myndighed at evaluere
foranstaltningens effektivitet.
4. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at fremme konsekvent anvendelse af udløsningsmekanismen for brug af foran-
staltningerne omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
5. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen
af de i stk. 4 omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere et minimumssæt af udløsningsmekanismer for brug af de i stk. 1 om-
handlede foranstaltninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Fjernelse af den daglige ledelse og ledelsesorganet
Hvis der er sket en betydelig forværring af et instituts finansielle situation, eller hvis der forekommer
alvorlige overtrædelser af love, administrative bestemmelser eller instituttets vedtægter eller alvorlige ad-
151
ministrative uregelmæssigheder, og hvis andre foranstaltninger truffet i overensstemmelse med artikel 27
ikke er tilstrækkelige til at vende situationen, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder kan
kræve, at instituttets daglige ledelse eller ledelsesorgan fjernes i sin helhed, eller for så vidt angår enkelt-
personer. Udpegelsen af ny daglig ledelse eller nyt ledelsesorgan foretages i overensstemmelse med nati-
onal ret og EU-retten og er underlagt den kompetente myndigheds godkendelse eller samtykke.
Artikel 29
Midlertidig administrator
1. Hvis udskiftning af den daglige ledelse eller ledelsesorganet som omhandlet i artikel 28 af den kom-
petente myndighed anses for at være utilstrækkeligt til at rette op på situationen, sikrer medlemsstaterne,
at de kompetente myndigheder kan udpege en eller flere midlertidige administratorer til instituttet. De
kompetente myndigheder kan, ud fra hvad der er rimeligt under omstændighederne, udpege en hvilken
som helst midlertidig administrator enten til at overtage instituttets ledelsesorgan midlertidigt eller til
midlertidigt at arbejde sammen med instituttets ledelsesorgan, og den kompetente myndighed skal præci-
sere sin afgørelse ved udpegelsen. Hvis den kompetente myndighed udpeger en midlertidig administrator
til at arbejde sammen med instituttets ledelsesorgan, præciserer den endvidere ved en sådan udpegelse
den midlertidige administrators rolle, pligter og beføjelser og eventuelle krav om, at instituttets ledelses-
organ skal høre den midlertidige administrator eller indhente dennes samtykke, inden den træffer bestem-
te afgørelser eller foranstaltninger. Den kompetente myndighed er forpligtet til at offentliggøre udpegel-
sen af en eventuel midlertidig administrator, undtagen hvis den midlertidige administrator ikke har befø-
jelse til at repræsentere instituttet. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at en eventuel midlertidig admini-
strator har de nødvendige kvalifikationer og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine op-
gaver og er helt fri af interessekonflikter.
2. Den kompetente myndighed angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators beføjelser, ud
fra hvad der er rimeligt efter omstændighederne. Beføjelserne kan omfatte nogle eller alle ledelsesorga-
nets beføjelser i instituttet i henhold til dettes vedtægter og national ret, herunder beføjelse til at udøve
nogle af eller alle ledelsesorganets administrative opgaver. Den midlertidige administrators beføjelser i
forhold til instituttet skal være i overensstemmelse med den gældende selskabsret.
3. Den kompetente myndighed angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators rolle og opga-
ver, som kan omfatte en vurdering af instituttets finansielle stilling, forvaltning af dets forretningsaktivite-
ter eller en del heraf for at bevare eller genoprette instituttets finansielle stilling og træffe foranstaltninger
til genopretning af en forsvarlig og forsigtig forvaltning af instituttets forretningsaktiviteter. Den kompe-
tente myndighed præciserer ved udpegelsen eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators
rolle og opgaver.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har enekompetence til at udpege og fjerne en
midlertidig administrator. Den kompetente myndighed kan fjerne en midlertidig administrator når som
helst og med enhver begrundelse. Den kompetente myndighed kan når som helst ændre betingelserne for
udpegelse af en midlertidig administrator med forbehold af nærværende artikel.
5. Den kompetente myndighed kan kræve, at visse af en midlertidig administrators handlinger skal for-
håndsgodkendes af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed angiver alle sådanne krav
ved udpegelsen af en midlertidig administrator eller i forbindelse med en ændring af betingelserne for ud-
pegelsen af en midlertidig administrator.
Den midlertidige administrator må under alle omstændigheder kun udøve beføjelsen til at indkalde til
generalforsamling i instituttet og fastlægge dagsordenen for generalforsamlingen med den kompetente
myndigheds forudgående samtykke.
152
6. Den kompetente myndighed kan stille krav om, at den midlertidige administrator med mellemrum,
der fastsættes af den kompetente myndighed, og ved afslutningen af sit mandat udarbejder rapporter om
instituttets finansielle stilling og om de handlinger, administratoren har udført i løbet af sin ansættelse.
7. En midlertidig administrator må ikke udpeges for mere end et år. Denne periode kan undtagelsesvis
fornys, hvis betingelserne for udpegelse af en midlertidig administrator fortsat er opfyldt. Den kompetente
myndighed er ansvarlig for at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at bibeholde en midlertidig administra-
tor, og for at begrunde en eventuel beslutning herom over for aktionærerne.
8. Med forbehold af nærværende artikel må udpegelsen af en midlertidig administrator ikke medføre
tilsidesættelse af aktionærrettigheder i henhold til Unionens eller de enkelte landes selskabsret.
9. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national ret begrænse en midlertidig administrators an-
svar for handlinger og undladelser under varetagelsen af vedkommendes opgaver som midlertidig admini-
strator i henhold til stk. 3.
10. En midlertidig administrator, der er udpeget i henhold til nærværende artikel, anses ikke for at være
en skyggedirektør eller en de facto-direktør i henhold til national ret.
Artikel 30
Koordinering af beføjelser til tidlig indgriben og udpegelse af en midlertidig administrator i
forbindelse med koncerner
1. Er betingelserne for at gøre kravene i artikel 27 gældende eller for at udpege en midlertidig admini-
strator i henhold til artikel 29 opfyldt for en modervirksomhed i Unionen, underretter den konsoliderende
tilsynsmyndighed EBA og hører de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet.
2. Efter denne underretning og høring afgør den konsoliderende tilsynsmyndighed, om den vil anvende
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 eller udpege en midlertidig administrator i henhold til artikel 29
for så vidt angår den relevante modervirksomhed i Unionen under hensyntagen til konsekvenserne af dis-
se foranstaltninger for koncernenhederne i andre medlemsstater. Den konsoliderende tilsynsmyndighed
underretter de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet samt EBA om afgørelsen.
3. Er betingelserne for at pålægge kravene i artikel 27 eller for at udpege en midlertidig administrator i
henhold til artikel 29 opfyldt for et datterselskab af en modervirksomheden i Unionen, underretter og hø-
rer den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsynet på individuelt niveau, og som agter at træffe
foranstaltninger i henhold til disse artikler, den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Efter modtagelsen af underretningen kan den konsoliderende tilsynsmyndighed vurdere de sandsynlige
konsekvenser for koncernen eller for koncernenheder i andre medlemsstater af, at der pålægges krav i
henhold til artikel 27 eller udpeges en midlertidig administrator for det pågældende institut i henhold til
artikel 29. Den underretter den kompetente myndighed om denne vurdering inden for tre dage.
Efter denne underretning og høring afgør den kompetente myndighed, om den vil anvende nogle af for-
anstaltningerne i artikel 27 eller udpege en midlertidig administrator i henhold til artikel 29. I afgørelsen
tages der behørigt hensyn til den konsoliderende tilsynsmyndigheds vurdering. Den kompetente myndig-
hed underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskol-
legiet samt EBA om afgørelsen.
4. Hvis mere end én kompetent myndighed agter at udpege en midlertidig administrator eller at anvende
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 for mere end ét institut i den samme koncern, vurderer den konso-
liderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder, om det er mere hensigts-
mæssigt at udpege den samme administrator for alle de berørte enheder eller at koordinere anvendelsen af
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 på mere end ét institut, med henblik på at fremme løsninger der
genopretter det berørte instituts finansielle stilling. Vurderingen udmønter sig i en fælles afgørelse fra den
153
konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder. Den fælles afgørelse
skal foreligge senest fem dage efter den i stk. 1 nævnte underretning. Den fælles afgørelse skal være be-
grundet og fremgå af et dokument, som den konsoliderende tilsynsmyndighed sender til modervirksomhe-
den i Unionen.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå til
enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fem dage, kan den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed og datterselskabernes kompetente myndigheder selv træffe individuelle afgørelser om udpegelse af en
midlertidig administrator for institutter, som de har ansvar for, og om anvendelse af nogle af foranstalt-
ningerne i artikel 27.
5. Hvis en berørt kompetent myndighed ikke er enig i den i overensstemmelse med stk. 1 eller 3 med-
delte afgørelse, eller hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse i henhold til stk. 4, kan den kompetente
myndighed indbringe sagen for EBA i henhold til stk. 6.
6. EBA kan efter anmodning af enhver kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder, som
agter at anvende en eller flere af foranstaltningerne i nærværende direktivs artikel 27, stk. 1, litra a), med
henblik på punkt 4), 10), 11) og 19) i nærværende direktivs bilag, afsnit A, eller nærværende direktivs
artikel 27, stk. 1, litra e) eller litra g), med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Den afgørelse, de enkelte kompetente myndigheder træffer, skal være begrundet. I forbindelse med
afgørelsen skal der tages hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder
har givet udtryk for i løbet af den i stk. 1 eller 3 omhandlede høringsperiode eller perioden på fem dage,
jf. stk. 4, samt til afgørelsens potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlems-
stater. Afgørelserne sendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til modervirksomheden i Unionen og
af de respektive kompetente myndigheder til datterselskaberne.
Har en af de berørte kompetente myndigheder i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk.
6, før udløbet af den høringsperiode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 3, eller ved udløbet
af perioden på fem dage som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, indbragt sagen for EBA i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsyns-
myndighed og de øvrige kompetente myndigheder deres afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte
træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelse i over-
ensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fem dage anses for at være forligsfasen i nævnte forord-
nings forstand. EBA træffer afgørelse inden for tre dage. Efter udløbet af perioden på fem dage, eller efter
at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.
8. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for tre dage, finder de enkelte afgørelser, der er
truffet i overensstemmelse med stk. 1 eller 3 eller stk. 4, tredje afsnit, anvendelse.
154
AFSNIT IV
AFVIKLING
KAPITEL I
Mål, betingelser og generelle principper
Artikel 31
Afviklingsmål
1. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser tager afviklingsmyndig-
hederne hensyn til afviklingsmålene og vælger de værktøjer og beføjelser, der er bedst egnede til at nå de
mål, der er relevante i den pågældende situation.
2. De i stk. 1 nævnte afviklingsmål er:
a) at sikre videreførelsen af kritiske funktioner
b) at undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning,
herunder til markedets infrastrukturer, og ved at opretholde markedsdisciplinen
c) at beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige
d) at beskytte indskydere omfattet af direktiv 2014/49/EU og investorer omfattet af direktiv 97/9/EF
e) at beskytte kundernes midler og aktiver.
Når afviklingsmyndigheden forfølger ovennævnte mål, søger den at minimere afviklingsomkostninger-
ne og undgå værditab, medmindre de er nødvendige for at nå afviklingsmålene.
3. Afviklingsmålene er alle lige vigtige, og afviklingsmyndighederne skal afveje dem efter omstændig-
hederne i hvert enkelt tilfælde, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 32
Betingelser for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun træffer en afviklingshandling over for et in-
stitut som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), hvis afviklingsmyndigheden mener, at alle følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) konstateringen af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, foretages af den kompe-
tente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden eller, med forbehold for betingelserne fastsat
i stk. 2, af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed
b) det ser under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ikke ud til, at nogen
andre foranstaltninger iværksat af den private sektor, herunder foranstaltninger vedrørende en institut-
sikringsordning, eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben eller ned-
skrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 59, stk.
2), over for instituttet inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet bliver nød-
lidende
c) en afviklingshandling er nødvendig ud fra almene hensyn, jf. stk. 5.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at konstateringen af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt
nødlidende i henhold til stk. 1, litra a), ud over af den kompetente myndighed også kan foretages af afvik-
lingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, såfremt afviklingsmyndighederne i hen-
hold til national ret har de nødvendige værktøjer til at kunne foretage den pågældende konstatering, navn-
lig tilstrækkelig adgang til de relevante oplysninger. Den kompetente myndighed forsyner uden unødigt
155
ophold afviklingsmyndigheden med alle relevante oplysninger, som denne anmoder om med henblik på at
udføre sin vurdering.
3. Ovennævnte vedtagelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i overensstemmelse med artikel 27 er
ikke en betingelse for iværksættelse af en afviklingshandling.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), anses et institut for at være nødlidende eller forvente-
ligt nødlidende, hvis det befinder sig i en eller flere af følgende situationer:
a) instituttet overtræder, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttet i
nær fremtid vil overtræde, kravene til fortsat tilladelse på en måde, så den kompetente myndighed kan
inddrage tilladelsen, bl.a. men ikke kun fordi instituttet har lidt eller sandsynligvis vil lide tab, som
opsluger hele eller en betydelig del af dets kapitalgrundlag
b) instituttets aktiver er, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttets
aktiver i nær fremtid vil være mindre end dets passiver
c) instituttet er, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttet i nær fremtid
vil være, ude af stand til at indfri sin gæld eller sine andre forpligtelser, efterhånden som den eller de
forfalder
d) der kræves ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, undtagen når den ekstraordinære finansiel-
le støtte fra det offentlige antager en af følgende former for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyr-
relse i en medlemsstats økonomi og bevare den finansielle stabilitet:
i) en statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af centralbankerne i
henhold til centralbankernes vilkår
ii) en statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser, eller
iii) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til priser og på betingelser, der ikke
giver instituttet en fordel, hvis ingen af de omstændigheder, der er anført i nærværende stykkes
litra a), b) eller c) eller i artikel 59, stk. 3, gør sig gældende, når den offentlige støtte ydes.
I hvert af de i første afsnit, litra d), nr. i), ii) og iii), nævnte tilfælde gælder følgende: Garantiforanstalt-
ningerne eller tilsvarende foranstaltninger, som er omhandlet deri, skal være begrænset til solvente insti-
tutter og være betinget af endelig godkendelse i henhold til Unionens statsstøtteregler. Disse foranstalt-
ninger skal have retsbevarende og midlertidig karakter og skal stå i et rimeligt forhold til følgerne af den
alvorlige forstyrrelse, og de må ikke anvendes til at udligne tab, som instituttet har lidt eller sandsynligvis
vil lide i nær fremtid.
Støtteforanstaltninger i henhold til første afsnit, litra d), nr. iii), er begrænset til nødvendige tilførsler til
håndtering af kapitalmangel, der er fastslået i de nationale stresstests eller i de stresstests, der gennemfø-
res på EU-plan eller inden for rammerne af FTM, gennemgangen af aktivernes kvalitet eller tilsvarende
aktiviteter, som Den Europæiske Centralbank, EBA eller de nationale myndigheder gennemfører, og som,
hvis det er relevant, er bekræftet af de kompetente myndigheder.
EBA udsteder senest den 3. januar 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for typen af ovennævnte tests, gennemgange eller aktiviteter, der kan føre til denne
form for støtte.
Inden den 31. december 2015 tager Kommissionen stilling til, hvorvidt der fortsat er behov for at give
tilladelse til støtteforanstaltningerne i henhold til første afsnit, litra d), nr. iii), gennemgår de betingelser,
der skal opfyldes, såfremt støtteforanstaltningerne fortsættes, og aflægger rapport herom til Europa-Parla-
mentet og Rådet. Denne rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
5. Med henblik på anvendelsen af nærværende artikels stk. 1, litra c), anses en afviklingshandling for at
være begrundet i almene hensyn, hvis den er nødvendig for at opfylde og står i rimeligt forhold til et eller
flere af afviklingsmålene som omhandlet i artikel 31 og en likvidation af instituttet ved almindelig insol-
vensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang.
156
6. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 med henblik på at fremme konvergens i tilsyns- og afviklingspraksis for så vidt angår
fortolkning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Artikel 33
Betingelser for afvikling for så vidt angår finansieringsinstitutter og holdingselskaber
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for et fi-
nansieringsinstitut som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), hvis betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1,
er opfyldt med hensyn til både finansieringsinstituttet og med hensyn til moderselskabet, der er underlagt
konsolideret tilsyn.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1, er op-
fyldt med hensyn til både enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), og med hensyn til et
eller flere datterselskaber, der er institutter, eller hvis tredjelandsmyndigheden, såfremt datterselskabet ik-
ke er etableret i Unionen, har fastslået, at det opfylder betingelserne for afvikling i henhold til retten i det
pågældende tredjeland.
3. Ejes et blandet holdingselskabs datterselskabsinstitutter direkte eller indirekte af et mellemliggende
finansielt holdingselskab, sikrer medlemsstaterne, at afviklingshandlinger med henblik på koncernafvik-
ling træffes over for det mellemliggende finansielle holdingselskab, og træffer ikke afviklingshandlinger
med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.
4. Med forbehold af nærværende artikels stk. 3, kan afviklingsmyndighederne, uanset om en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), ikke måtte opfylde betingelserne i artikel 32, stk. 1, træffe
afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis et eller flere
af de datterselskaber, der er institutter, opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1, 4 og 5, og deres aktiver
og passiver er af et sådant omfang, at deres sammenbrud udgør en trussel mod et institut eller koncernen
som helhed, eller hvis medlemsstatens insolvensret kræver, at en koncern behandles som en helhed, og
afviklingshandlinger over for den i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), omhandlede enhed er nødvendige for
afvikling af sådanne datterselskaber, der er institutter, eller for afvikling af koncernen som helhed.
Med henblik på stk. 2 og nærværende stykkes første afsnit kan afviklingsmyndigheden for instituttet og
afviklingsmyndigheden for den i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d) omhandlede enhed, når de tager stilling
til, om betingelserne i artikel 32, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår af et eller flere datterselskaber, der er
institutter, ved fælles aftale se bort fra eventuelle koncerninterne kapitaloverførsler eller overførsler af tab
mellem enhederne, herunder udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser.
Artikel 34
Overordnede principper for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udø-
velsen af afviklingsbeføjelser træffer alle relevante foranstaltninger for at sikre, at afviklingshandlingen
iværksættes i overensstemmelse med følgende principper:
a) aktionærerne i det institut, der er under afvikling, bærer først tabene
b) kreditorerne i det institut, der er under afvikling, bærer tabene efter aktionærerne i overensstemmelse
med prioritetsordenen af deres fordringer ved almindelig insolvensbehandling, medmindre andet ud-
trykkeligt er fastsat i dette direktiv
157
c) ledelsesorganet og den daglige ledelse i det institut, der er under afvikling, udskiftes, undtagen i de
tilfælde, hvor det anses for nødvendigt helt eller delvist, afhængigt af omstændighederne, at beholde
ledelsesorganet og den daglige ledelse for at nå afviklingsmålene
d) ledelsesorganet og den daglige ledelse i det institut, der er under afvikling, yder al den støtte, der er
nødvendig for at nå afviklingsmålene
e) fysisk og juridiske personer bærer i henhold til medlemsstatens ret det civil- eller strafferetlige ansvar
for, at instituttet er blevet nødlidende
f) kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i dette direktiv
g) ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville være blevet påført, hvis instituttet eller den
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede enhed var blevet likvideret ved almindelig insol-
vensbehandling i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne i artikel 73-75
h) dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, og
i) afviklingshandlinger træffes i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne i dette direktiv.
2. Er et institut en koncernenhed, anvender afviklingsmyndighederne afviklingsværktøjer og udøver af-
viklingsbeføjelser på en måde, der minimerer konsekvenserne for andre koncernenheder og koncernen
som helhed og minimerer de negative virkninger på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlems-
stater, navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, jf. dog artikel 31.
3. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser sikrer medlemsstaterne,
at de overholder Unionens statsstøtteregler, når det er relevant.
4. Når virksomhedssalgsværktøjet, broinstitutværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver anvendes
på et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), anses dette institut eller
denne enhed for at være under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling i forbindelse
med artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF (30).
5. I forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser informerer
og hører afviklingsmyndighederne arbejdstagerrepræsentanterne i passende omfang.
6. Afviklingsmyndigheder anvender afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser uden at det be-
rører bestemmelser om medarbejderrepræsentation i ledelsesorganer som fastsat i national ret eller rets-
praksis.
KAPITEL II
Administration
Artikel 35
Administration
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udpege en administrator til at overtage le-
delsesorganet af det institut, der er under afvikling. Afviklingsmyndighederne offentliggør udpegelsen af
en administrator. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at administratoren har de nødvendige kvalifikationer
og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine opgaver.
2. Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og instituttets ledelsesorgan. Admi-
nistratoren må dog kun udøve sådanne beføjelser under afviklingsmyndighedens kontrol.
3. Administratoren skal have en lovbestemt pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til fremme
af de i artikel 31 omhandlede afviklingsmål og iværksætte afviklingshandlinger i henhold til afviklings-
myndighedens afgørelse. Denne opgave skal om nødvendigt have forrang frem for enhver anden ledelses-
opgave i henhold til instituttets vedtægter eller national ret i tilfælde af uoverensstemmelse mellem opga-
verne. Disse foranstaltninger kan bl.a. være en kapitaludvidelse, omorganisering af ejerforholdene i insti-
158
tuttet, eller at andre institutter, der er finansielt og organisatorisk sunde, overtager det i overensstemmelse
med afviklingsværktøjerne omhandlet i kapitel IV.
4. Afviklingsmyndighederne kan fastsætte begrænsninger for en administrators råderum eller kræve, at
visse af administratorens handlinger skal forhåndsgodkendes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyn-
dighederne kan til enhver tid afsætte administratoren.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administratoren med jævne mellemrum, der fastsættes af afvik-
lingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat udarbejder rapporter til den udpegende
afviklingsmyndighed om instituttets økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administra-
toren har udført i forbindelse med sine opgaver.
6. Administratorens mandatperiode må ikke være længere end et år. Denne periode kan undtagelsesvist
fornyes, hvis afviklingsmyndigheden fastslår, at betingelserne for udpegelse af en administrator fortsat er
opfyldt.
7. Hvis mere end en enkelt afviklingsmyndighed agter at udpege en administrator for en enhed, der er
tilknyttet en koncern, vurderer de, om det er mere hensigtsmæssigt at udpege en og samme administrator
for alle de berørte enheder med henblik på at fremme løsninger, der genopretter de berørte enheders fi-
nansielle sundhed.
8. I tilfælde af insolvens kan insolvensbehandlingen, hvor en sådan behandling skal finde sted i henhold
til national ret, tage form af administration som omhandlet i nærværende artikel.
KAPITEL III
Værdiansættelse
Artikel 36
Værdiansættelse ved afvikling
1. Før afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger eller udøver beføjelsen til at nedskrive el-
ler konvertere relevante kapitalinstrumenter, sikrer de, at der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk
værdiansættelse af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), aktiver og passiver af
en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, og institut-
tet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Når alle kravene i nærværende arti-
kel er opfyldt, betragtes værdiansættelsen som endelig, jf. dog stk. 13 og artikel 85.
2. Såfremt en uafhængig værdiansættelse i henhold til stk. 1 ikke er mulig, kan afviklingsmyndigheder-
ne foretage en midlertidig værdiansættelse af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), aktiver og passiver i henhold til stk. 9.
3. Værdiansættelsen har til formål at vurdere værdien af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), aktiver og passiver, når det pågældende institut eller den pågældende enhed opfylder
betingelserne for afvikling i artikel 32 og 33.
4. Målene med værdiansættelsen er:
a) at indgå i fastlæggelsen af, om betingelserne for afvikling eller betingelserne for nedskrivning eller
konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt
b) hvis betingelserne for afvikling er opfyldt, at indgå i afgørelsen om, hvilken passende afviklingshand-
ling der skal træffes for så vidt angår instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d)
c) hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter anvendes, at indgå i af-
gørelsen om omfanget af annulleringen eller udvandingen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
og omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter
159
d) hvis bail-in-værktøjet anvendes, at indgå i afgørelsen om omfanget af nedskrivningen eller konverte-
ringen af de nedskrivningsrelevante passiver
e) hvis broinstitutværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver anvendes, at indgå i afgørelsen om,
hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der skal overføres,
og afgørelsen om værdien af et eventuelt vederlag, der skal betales til det institut, der er under afvik-
ling, eller i givet fald til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter
f) hvis virksomhedssalgsværktøjet anvendes, at indgå i afgørelsen om, hvilke aktiver, rettigheder, passi-
ver eller aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og at indgå i afviklingsmyndig-
hedens forståelse af, hvad der udgør kommercielle vilkår i den i artikel 38 anvendte betydning
g) under alle omstændigheder at sikre, at eventuelle tab på instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), aktiver, kan anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne fin-
der anvendelse, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udøves.
5. Værdiansættelsen baseres på forsigtige antagelser, herunder med hensyn til misligholdelsesrater og
tabsomfang, uden at dette berører Unionens statsstøtteregler, hvis disse finder anvendelse. Ved værdian-
sættelsen må der ikke påregnes nogen potentiel fremtidig ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
eller en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller nogen likviditetsstøtte fra en centralbank, der
ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser, til
instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), fra det tidspunkt, hvor der
træffes afviklingshandlinger, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumen-
ter udøves. Hvis der anvendes et afviklingsværktøj, tages der i værdiansættelsen desuden hensyn til:
a) at afviklingsmyndigheden og enhver finansieringsordning, der handler i overensstemmelse med arti-
kel 101, kan få dækket rimelige udgifter fra det institut, der er under afvikling, jf. artikel 37, stk. 7
b) at afviklingsfinansieringsordningen kan påregne renter eller gebyrer for alle lån eller garantier, der
ydes til det institut, der er under afvikling, jf. artikel 101.
6. Værdiansættelsen skal suppleres af følgende oplysninger fra instituttets eller enhedens, jf. artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), regnskaber og optegnelser:
a) en ajourført balance og en redegørelse for instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c)
eller d), finansielle stilling
b) en analyse af og skøn over aktivernes bogførte værdi
c) en liste over udestående balanceførte og ikke-balanceførte fordringer, således som de fremgår af insti-
tuttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), regnskaber og optegnelser, med angivelse
af de respektive lån og prioritetsordenen i henhold til den gældende insolvensret.
7. Hvor det er relevant med henblik på at indgå i de afgørelser, som er omhandlet i stk. 4, litra e) og f),
kan oplysningerne i stk. 6, litra b), suppleres af en analyse af og et skøn over værdien af instituttets eller
enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), aktiver og passiver baseret på markedsværdi.
8. Værdiansættelsen skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med
deres prioritetsorden i henhold til den gældende insolvensret og et skøn over den behandling, hver klasse
af aktionærer og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis instituttet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), blev likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
Dette skøn berører ikke, at princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end under en insolvensbe-
handling, anvendes i henhold til artikel 74.
9. Hvis det på grund af hastende omstændigheder i den pågældende situation ikke er muligt at opfylde
kravene i stk. 6 og 8, eller stk. 2 finder anvendelse, foretages der en midlertidig værdiansættelse. Den
midlertidige værdiansættelse skal opfylde kravene i stk. 3 og, så vidt det efter omstændighederne med ri-
melighed er praktisk muligt, kravene i stk. 1, 6 og 8.
Den midlertidige værdiansættelse, der er omhandlet i nærværende stykke, skal omfatte en buffer til
yderligere tab med en passende begrundelse.
160
10. En værdiansættelse, der ikke opfylder alle kravene i nærværende artikel, anses for at være midlerti-
dig, indtil en uafhængig person har foretaget en værdiansættelse, der fuldt ud opfylder alle kravene fastsat
i nærværende artikel. Den efterfølgende endelige værdiansættelse foretages, så snart det er praktisk mu-
ligt. Den kan foretages særskilt fra den i artikel 74 omhandlede værdiansættelse eller samtidig med denne
og af samme uafhængige person, men de to værdiansættelser skal være adskilt fra hinanden.
Målene med den efterfølgende endelige værdiansættelse er:
a) at sikre, at eventuelle tab på aktiverne i det institut eller den enhed, som er omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), fuldt ud anerkendes i bogføringen for det institut eller den enhed, som er om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) at indgå i afgørelsen om at nedskrive kreditorernes fordringer eller øge værdien af det betalte veder-
lag, jf. stk. 11.
11. Hvis skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse over instituttets eller enhe-
dens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), nettoværdi er højere end skønnet i henhold til den midlertidige
værdiansættelse over instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), nettoværdi, kan
afviklingsmyndigheden:
a) udøve sin beføjelse til at øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalin-
strumenter, der er blevet nedskrevet i henhold til bail-in-værktøjet
b) instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling
af vederlag med hensyn til aktiver, rettigheder eller passiver til det institut, der er under afvikling, eller i
givet fald med hensyn til aktier eller ejerskabsinstrumenter til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsin-
strumenter.
12. Uanset stk. 1 er en midlertidig værdiansættelse i henhold til stk. 9 og 10 et gyldigt grundlag for, at
afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger, herunder tage kontrol over et nødlidende insti-
tut eller en i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlet enhed, eller udøve beføjelsen til nedskrivning
eller konvertering af kapitalinstrumenter.
13. Værdiansættelsen skal være en integrerende del af afgørelsen om at anvende et afviklingsværktøj
eller udøve en afviklingsbeføjelse eller afgørelsen om at udøve beføjelsen til at nedskrive eller konvertere
kapitalinstrumenter. Værdiansættelsen i sig selv kan ikke gøres til genstand for særskilt klageadgang, men
kan påklages sammen med afgørelsen i henhold til artikel 85.
14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere be-
tingelserne for, at en person anses for at være uafhængig af afviklingsmyndigheden og instituttet eller en-
heden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for så vidt angår stk. 1 i nærværende artikel og
artikel 74.
15. EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende kriterier for så vidt angår stk. 1, 3 og 9 i nærværende artikel og artikel 74:
a) metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i instituttet eller enheden som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) adskillelsen af værdiansættelserne efter artikel 36 og 74
c) metodologien for beregning og medregning af en buffer for yderligere tab i den midlertidige værdian-
sættelse.
16. EBA forelægger de i stk. 14 omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 14 og 15 omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
161
KAPITEL IV
Afviklingsværktøjer
Afdeling 1
Almindelige principper
Artikel 37
Almindelige principper for afviklingsværktøjer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at anvende af-
viklingsværktøjerne over for institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
der opfylder de relevante betingelser for afvikling.
2. Når en afviklingsmyndighed beslutter at anvende et afviklingsværktøj over for et institut eller en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og denne afviklingshandling vil medføre, at kre-
ditorerne lider tab, eller at deres fordringer konverteres, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at
nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter i henhold til artikel 59 umiddelbart inden eller samtidig med
anvendelsen af afviklingsværktøjet.
3. De i stk. 1 nævnte afviklingsværktøjer er:
a) virksomhedssalgsværktøjet
b) broinstitutværktøjet
c) værktøjet til adskillelse af aktiver
d) bail-in-værktøjet.
4. Med forbehold af stk. 5 kan afviklingsmyndighederne anvende afviklingsværktøjerne enten hver for
sig eller i enhver kombination.
5. Afviklingsmyndighederne må kun anvende værktøjet til adskillelse af aktiver sammen med et andet
afviklingsværktøj.
6. Anvendes alene de i nærværende artikels stk. 3, litra a) eller b), omhandlede afviklingsværktøjer, og
anvendes de kun til at overføre en del af aktiverne, rettighederne eller passiverne i det institut, der er un-
der afvikling, skal den resterende del af det institut eller den enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), hvorfra aktiverne, rettighederne eller passiverne er blevet overført, likvideres ved alminde-
lig insolvensbehandling. Sådan likvidation sker inden for en rimelig tidsfrist, under hensyntagen til det
pågældende instituts eller den pågældende enheds, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eventuelle behov
for at levere ydelser eller støtte i henhold til artikel 65, for at gøre det muligt for den modtagende part at
udføre de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overførslen, og under hensyntagen til andre grunde
til, at den resterende del af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
skal fortsætte for at nå afviklingsmålene eller overholde principperne fastsat i artikel 34.
7. Afviklingsmyndigheden og enhver finansieringsordning, der handler i overensstemmelse med artikel
101, kan få dækket rimelige udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne eller beføjel-
serne eller offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer på én eller flere af følgende måder:
a) som et fradrag for et vederlag, der er betalt af en modtager til det institut, der er under afvikling, eller
i givet fald til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter
b) fra det institut, der er under afvikling, som privilegeret kreditor, eller
c) fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadmini-
strationsselskabet, som privilegeret kreditor.
162
8. Medlemsstaterne sikrer, at nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelig-
hed af retsakter, der er til skade for kreditorer, ikke finder anvendelse på overførsel af aktiver, rettigheder
eller passiver fra et institut under afvikling til en anden enhed ved anvendelsen af et afviklingsværktøj
eller udøvelsen af afviklingsbeføjelser eller anvendelsen af offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer.
9. Medlemsstaterne kan ikke hindres i at give afviklingsmyndighederne supplerende værktøjer og befø-
jelser, som kan anvendes eller udøves, når et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), opfylder betingelserne for afvikling, forudsat at:
a) de supplerende beføjelser, når de anvendes på en grænseoverskridende koncern, ikke udgør hindrin-
ger for effektiv koncernafvikling, og
b) de er i overensstemmelse med afviklingsmålene og de overordnede afviklingsprincipper omhandlet i
artikel 31 og 34.
10. I det meget usædvanlige tilfælde, at der foreligger en systemisk krise, kan afviklingsmyndigheden
forsøge at tilvejebringe finansiering fra alternative finansieringskilder ved anvendelse af de offentlige sta-
biliseringsværktøjer, der er fastsat i artikel 56 og 58, når følgende betingelser er opfyldt:
a) der er ydet et bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering til et beløb på mindst 8 % af
de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for
afviklingshandlingen i overensstemmelse med den værdiansættelse, der er fastsat i artikel 36, af akti-
onærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og
andre nedskrivningsrelevante passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis
b) den skal være betinget af forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse i henhold til Unionens stats-
støtteregler.
Afdeling 2
Virksomhedssalgsværktøjet
Artikel 38
Virksomhedssalgsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre følgende til en kø-
ber, der ikke er et broinstitut:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et institut under afvikling
b) alle eller eventuelle aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling.
Den i første afsnit omhandlede overførsel finder, med forbehold af nærværende artikels stk. 8 og 9 samt
artikel 85, sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne i det institut, der er under afvikling, eller
fra anden tredjemand end køberen, og uden at det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapir-
retlige procedurekrav bortset fra kravene i artikel 39.
2. En overførsel i henhold til stk. 1 finder sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene
og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.
3. I overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 træffer afviklingsmyndighederne alle rimelige
foranstaltninger for at opnå kommercielle vilkår for overførslen, der er i overensstemmelse med den vær-
diansættelse, der foretages efter artikel 36, under hensyn til de nærmere omstændigheder i det enkelte til-
fælde.
4. Med forbehold af artikel 37, stk. 7, tilfalder et vederlag, der betales af køberen:
a) ejerne af aktierne eller ejerskabsinstrumenterne, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved
at overføre aktier eller ejerskabsinstrumenter udstedt af det institut, der er under afvikling, fra ihæn-
dehaverne af aktierne eller instrumenterne til køberen
163
b) det institut, der er under afvikling, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved at overføre
alle eller en del af aktiverne eller passiverne i det institut, der er under afvikling, til køberen.
5. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet kan afviklingsmyndigheden udøve overførselsbefø-
jelsen flere gange for at foretage supplerende overførsler af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter ud-
stedt af det institut, der er under afvikling, eller, alt efter det enkelte tilfælde, aktiver, rettigheder eller pas-
siver i det institut, der er under afvikling.
6. Efter anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet kan afviklingsmyndighederne med køberens sam-
tykke udøve overførselsbeføjelserne på aktiver, rettigheder eller passiver overført til køberen for at tilba-
geføre aktiver, rettigheder eller passiver til det institut, der er under afvikling, eller tilbageføre aktierne
eller andre ejerskabsinstrumenter til de oprindelige ejere, og det institut, der er under afvikling, eller de
oprindelige ejere har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver eller aktier eller andre ejer-
skabsinstrumenter tilbage.
7. En køber skal have den fornødne tilladelse til at udføre de erhvervede forretningsaktiviteter, når der
foretages en overførsel i henhold til stk. 1. De kompetente myndigheder sikrer, at en ansøgning om tilla-
delse behandles i tide i forbindelse med overførslen.
8. Uanset artikel 22-25 i direktiv 2013/36/EU, kravet om at underrette de kompetente myndigheder i
artikel 26 i direktiv 2013/36/EU, og kravet i artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 12 og 13 i
direktiv 2014/65/EU og kravet i artikel 11, stk. 3, i nævnte direktiv om at give meddelelse, gælder, at hvis
en overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som følge af anvendelsen af virksomhedssalgs-
værktøjet ville resultere i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse i et institut af den art, der
er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU eller artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, fore-
tager den kompetente myndighed for det pågældende institut den i henhold til de nævnte artikler krævede
vurdering rettidigt nok til, at det ikke forsinker anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller forhin-
drer, at afviklingshandlingen opfylder de relevante afviklingsmål.
9. Medlemsstaterne sikrer, hvis den kompetente myndighed for instituttet ikke har gennemført den i stk.
8 omhandlede vurdering fra datoen for overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som led i
afviklingsmyndighedens anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet, at følgende bestemmelser finder an-
vendelse:
a) overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen skal have øjeblikkelig retsvirkning
b) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) suspen-
deres køberens stemmeret knyttet til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og stemmeret-
ten tildeles alene afviklingsmyndigheden, der ikke har pligt til at udøve denne stemmeret, og som ik-
ke på nogen måde kan drages til ansvar for at udøve eller afstå fra at udøve denne stemmeret
c) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) finder de
sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af
kvalificerede kapitalandele, som er omhandlet i artikel 66, 67 og 68 i direktiv 2013/36/EU, ikke an-
vendelse på overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) straks efter afslutningen af vurderingen ved den kompetente myndighed meddeler den kompetente
myndighed skriftligt afviklingsmyndigheden og køberen, om den kompetente myndighed godkender
eller i henhold til artikel 22, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU modsætter sig overførslen af aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter til køber
e) hvis den kompetente myndighed godkender overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til
køberen, anses den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt
omfang at være tildelt køber umiddelbart efter, at afviklingsmyndigheden eller køberen har modtaget
meddelelse om en sådan godkendelse fra den kompetente myndighed
f) hvis den kompetente myndighed modsætter sig overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
til køberen, gælder følgende:
164
i) den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret, jf. litra b), har fuld
retskraft og -virkning
ii) afviklingsmyndigheden kan kræve, at køberen afhænder sådanne aktier eller andre ejerskabsin-
strumenter inden for en af afviklingsmyndigheden under hensyntagen til de gældende markeds-
vilkår fastsat afhændelsesperiode, og
iii) hvis køberen ikke inden for den af afviklingsmyndigheden fastsatte afhændelsesperiode afslutter
afhændelsen, kan den kompetente myndighed med afviklingsmyndighedens samtykke pålægge
køberen sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller af-
hændelser af kvalificerede kapitalandele som omhandlet i artikel 66, 67 og 68 i direktiv
2013/36/EU.
10. Overførsler i medfør af virksomhedssalgsværktøjet er underlagt sikkerhedsforanstaltningerne om-
handlet i afsnit IV, kapitel VII.
11. I forbindelse med udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i en anden
medlemsstat, jf. direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, anses køberen for at videreføre det institut, der er
under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet udøvede i forbindelse
med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
12. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 nævnte køber kan fortsætte med at udøve den ret til medlem-
skab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og
indskudsgarantiordninger, som det institut, der er under afvikling, udøvede, såfremt køberen opfylder
medlemsskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.
Uanset første afsnit skal medlemsstaterne sikre, at:
a) der ikke nægtes adgang på grund af, at køberen ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller
at denne rating ikke opfylder de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne som om-
handlet i første afsnit
b) når køberen ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-, clea-
ring- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiordning,
udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en af afviklingsmyndigheden fastsat periode på højst 24
måneder, som kan fornyes af afviklingsmyndigheden efter ansøgning herom fra køberen.
13. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres, ikke rettigheder til
eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
Artikel 39
Virksomhedssalgsværktøjet: procedurekrav
1. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet på et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), skal afviklingsmyndigheden markedsføre eller træffe foranstaltninger til at mar-
kedsføre de aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i det pågældende insti-
tut, som den agter at overføre, jf. dog nærværende artikels stk. 3. Puljer af rettigheder, aktiver og passiver
kan markedsføres særskilt.
2. Den i stk. 1 omhandlede udbydning gennemføres efter følgende kriterier, uden at dette berører Uni-
onens statsstøtteregler, hvis disse finder anvendelse:
a) den skal være så gennemsigtig som mulig og må ikke i væsentlig grad indeholde urigtige oplysninger
om aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i det pågældende institut,
som afviklingsmyndigheden agter at overføre, i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet
for at opretholde den finansielle stabilitet
b) den må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere
165
c) den skal være fri for interessekonflikter
d) den må ikke give en potentiel køber en urimelig fordel
e) den skal tage hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling
f) den skal tilsigte en så høj salgspris som muligt for de berørte aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
aktiver, rettigheder eller passiver.
Principperne omhandlet i dette stykke er ikke til hinder for, at afviklingsmyndigheden kan rette opfor-
dring til bestemte potentielle købere, jf. dog første afsnit, litra b).
En eventuel offentliggørelse af markedsføringen af instituttet eller enheden som omhandlet i nærværen-
de direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der ellers ville være påkrævet i henhold til artikel 17, stk.
1, i forordning (EU) nr. 596/2014, kan udsættes i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4 eller 5, i nævn-
te forordning.
3. Afviklingsmyndigheden kan anvende virksomhedssalgsværktøjet uden at skulle overholde kravene
om markedsføring fastsat i stk. 1, hvis den finder, at overholdelse af disse krav ville svække et eller flere
af afviklingsmålene, og navnlig, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) den finder, at der består en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og at denne er forårsaget
eller forværres af, at det institut, der er under afvikling, er blevet eller forventeligt bliver nødlidende,
og
b) den finder, at overholdelse af de pågældende krav efter alt at dømme ville svække effektiviteten af
virksomhedssalgsværktøjet med hensyn til at imødegå truslen eller opfylde afviklingsmålet omhand-
let i artikel 31, stk. 2, litra b).
4. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive de faktiske omstændigheder, der udgør en væsentlig trussel, og elemen-
terne i tilknytning til effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet, jf. stk. 3, litra a) og b).
Afdeling 3
Broinstitutværktøjet
Artikel 40
Broinstitutværktøjet
1. For at broinstitutværktøjet kan få virkning og under hensyntagen til, at kritiske funktioner skal opret-
holdes i broinstituttet, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre
følgende til et broinstitut:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et eller flere institutter under afvikling eller
b) alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver i et eller flere institutter under afvikling.
b) Den i første afsnit omhandlede overførsel kan finde sted uden indhentning af samtykke fra aktionæ-
rerne i de institutter, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end broinstituttet, og uden at
det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, jf. dog artikel 85.
2. Ved broinstitut forstås en juridisk person, der opfylder følgende krav:
a) Det ejes helt eller delvis af en eller flere offentlige myndigheder, herunder eventuelt afviklingsmyn-
digheden eller afviklingsfinansieringsordningen, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden.
b) Det er oprettet med henblik på at modtage og forvalte alle eller nogle aktier eller andre ejerskabsin-
strumenter udstedt af et institut under afvikling eller alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver
i et eller flere institutter under afvikling med henblik på at opretholde adgangen til kritiske funktioner
og sælge instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d).
166
Anvendelsen af bail-in-værktøjet som omhandlet i artikel 43, stk. 2, litra b), må ikke indskrænke afvik-
lingsmyndighedens mulighed for at kontrollere broinstituttet.
3. Ved anvendelsen af broinstitutværktøjet sikrer afviklingsmyndigheden, at den samlede værdi af de
passiver, der overføres til broinstituttet, ikke overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver,
der overføres fra det institut, der er under afvikling, eller som tilføres fra andre kilder.
4. Med forbehold af artikel 37, stk. 7, tilfalder et vederlag, der betales af broinstituttet:
a) ejerne af aktierne eller ejerskabsinstrumenterne, når overførslen til broinstituttet er foretaget ved at
overføre aktier eller ejerskabsinstrumenter udstedt af det institut, der er under afvikling, fra ihændeha-
verne af aktierne eller instrumenterne til broinstituttet
b) det institut, der er under afvikling, når overførslen til broinstituttet er foretaget ved at overføre alle
eller en del af aktiverne eller passiverne i det institut, der er under afvikling, til broinstituttet.
5. Ved anvendelsen af broinstitutværktøjet kan afviklingsmyndigheden udøve overførselsbeføjelsen
flere gange for at foretage supplerende overførsler af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et
institut, der er under afvikling, eller, alt efter det enkelte tilfælde, aktiver, rettigheder eller passiver i det
institut, der er under afvikling.
6. Efter en anvendelse af broinstitutværktøjet kan afviklingsmyndigheden:
a) tilbageføre rettigheder, aktiver eller passiver fra broinstituttet til det institut, der er under afvikling,
eller aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter til deres oprindelige ejere, og det institut, der er under
afvikling, eller de oprindelige ejere har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver eller
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter tilbage, forudsat at betingelserne fastsat i stk. 7 er opfyldt
b) overføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver fra broinsti-
tuttet til tredjemand.
7. Afviklingsmyndighederne kan tilbageføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, ret-
tigheder eller passiver fra broinstituttet under en af følgende omstændigheder:
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
aktiver, rettigheder eller passiver er udtrykkelig angivet i det instrument, hvorved overførslen er fore-
taget
b) de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver falder i vir-
keligheden ikke ind under de kategorier af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettighe-
der eller passiver, der er angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget, eller de opfylder
ikke betingelserne for overførsel heraf.
En sådan tilbageførsel kan ske inden for en hvilken som helst periode og skal være i overensstemmelse
med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det pågældende formål.
8. Overførsler mellem det institut, der er under afvikling, eller den oprindelige ejer af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter på den ene side og broinstituttet på den anden side er underlagt sikkerhedsforan-
staltningerne omhandlet i afsnit IV, kapitel VII.
9. I forbindelse med udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i en anden
medlemsstat, jf. direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, anses et broinstitut for at være en videreførelse af
det institut, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet udøve-
de i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
Afviklingsmyndighederne kan med henblik på andre formål kræve, at et broinstitut anses for at videre-
føre det institut, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet,
der er under afvikling, udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
10. Medlemsstaterne sikrer, at broinstituttet kan fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og
adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsga-
167
rantiordninger, som det institut, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen opfylder medlems-
skabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.
Uanset første afsnit skal medlemsstaterne sikre, at:
a) der ikke nægtes adgang på grund af, at broinstituttet ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau,
eller at denne rating ikke opfylder de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne som
omhandlet i første afsnit
b) hvis broinstituttet ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-,
clearing- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiord-
ning, udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en af afviklingsmyndigheden fastsat periode på
højst 24 måneder, som kan fornyes af afviklingsmyndigheden efter broinstituttets ansøgning herom.
11. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres til broinstituttet, ik-
ke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der overføres til broinstituttet,
dets ledelsesorgan eller daglige ledelse.
12. De mål, der er fastsat for broinstituttet, indebærer ikke pligter eller ansvar over for aktionærerne el-
ler kreditorerne i det institut, der er under afvikling, og ledelsesorganet eller den daglige ledelse hæfter
ikke over for aktionærerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører eller undlader at ud-
føre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til natio-
nal ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker aktionærernes eller
kreditorernes rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse et broinstituts og dets ledelsesorgans eller daglige ledelses
ansvar i henhold til national ret for handlinger og undladelser under varetagelsen af deres pligter.
Artikel 41
Drift af et broinstitut
1. Medlemsstaterne sikrer, at et broinstitut drives i overensstemmelse med følgende krav:
a) indholdet af broinstituttets stiftelsesdokumenter godkendes af afviklingsmyndigheden
b) under iagttagelse af ejerforholdene i broinstituttet udpeger eller godkender afviklingsmyndigheden
broinstituttets ledelsesorgan
c) afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af ledelsesorganets medlemmer og fastlægger deres
relevante ansvarsområder
d) afviklingsmyndigheden godkender broinstituttets strategi og risikoprofil
e) broinstituttet er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, alt efter
hvad der er relevant, og har den fornødne tilladelse i henhold til gældende national ret til at udføre de
aktiviteter og ydelser, det erhverver ved en overførsel i henhold til artikel 63 i dette direktiv
f) broinstituttet overholder kravene i og er underlagt tilsyn i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
575/2013 og med direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU, alt efter hvad der er relevant
g) broinstituttets drift skal være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, og afviklingsmyn-
digheden kan i overensstemmelse hermed præcisere begrænsninger for dets aktiviteter.
Uanset de i første afsnit, litra e) og f) omhandlede bestemmelser, og hvis det er nødvendigt for at opfyl-
de afviklingsmålene, kan broinstituttet etableres og få tilladelse uden at opfylde direktiv 2013/36/EU eller
2014/65/EU for en kort periode fra begyndelsen af dets virksomhed. Med henblik herpå indgiver afvik-
lingsmyndigheden en anmodning herom til den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed
beslutter at give en sådan tilladelse, angiver den den periode, i hvilken broinstituttet er fritaget for at op-
fylde disse direktivers krav.
168
2. Med forbehold af eventuelle restriktioner i henhold til Unionens eller medlemsstaternes konkurrence-
regler driver broinstituttets ledelse broinstituttet med henblik på at opretholde adgangen til kritiske funkti-
oner og sælge instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), dets/dens akti-
ver, rettigheder eller passiver til en eller flere købere i den private sektor, når de rette vilkår er til stede og
inden for den i nærværende artikels stk. 4, eller i givet fald nærværende artikels stk. 6 anførte frist.
3. Afviklingsmyndigheden træffer afgørelse om, at broinstituttet ikke længere er et broinstitut i den i
artikel 40, stk. 2, anvendte betydning, i følgende tilfælde, alt efter hvilket der indtræder først:
a) broinstituttet fusionerer med en anden enhed
b) broinstituttet opfylder ikke længere kravene i artikel 40, stk. 2
c) alle eller praktisk taget alle broinstituttets aktiver, rettigheder eller passiver sælges til tredjemand
d) den i stk. 5 eller i givet fald stk. 6 anførte frist udløber
e) broinstituttets aktiver er helt likvideret, og dets passiver er helt indfriet.
4. Når afviklingsmyndigheden agter at sælge broinstituttet eller dets aktiver, rettigheder eller passiver,
sikrer medlemsstaterne, at broinstituttet eller de relevante aktiver eller passiver markedsføres åbent og
gennemsigtigt, at der i salget ikke i væsentlig grad indgår urigtige oplysninger om dem, og at salget ikke
ubehørigt begunstiger eller forskelsbehandler potentielle købere.
Ethvert sådant salg skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene og i overensstem-
melse med Unionens statsstøtteregler.
5. Hvis ingen af de i stk. 3, litra a), b), c) og e), nævnte resultater indtræder, indstiller afviklingsmyndig-
heden driften af broinstituttet hurtigst muligt og under alle omstændigheder to år efter den dato, hvor den
sidste overførsel fra et institut under afvikling i medfør af broinstitutværktøjet, blev udført.
6. Afviklingsmyndigheden kan forlænge den i stk. 5 nævnte periode med en eller flere yderligere perio-
der på et år, hvis en sådan forlængelse:
a) fremmer de i stk. 3, litra a), b), c) eller e), nævnte resultater, eller
b) er nødvendig for at sikre videreførelse af væsentlige bankydelser eller finansielle ydelser.
7. En afgørelse fra afviklingsmyndigheden om at forlænge den i stk. 5 nævnte periode skal begrundes
og indeholde en detaljeret vurdering af situationen, herunder af markedsvilkårene og -udsigterne, der taler
for en forlængelse.
8. Indstilles driften af et broinstitut under de i stk. 3, litra c) eller d), nævnte omstændigheder, skal
broinstituttet likvideres ved almindelig insolvensbehandling.
Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet tilfalder aktionærerne i broinstituttet, jf.
dog artikel 37, stk. 7.
9. Hvis et broinstitut anvendes til at overføre aktiver og passiver i mere end et enkelt institut, der er
under afvikling, gælder forpligtelsen i stk. 8 realiseringen af de aktiver og passiver, der er overført fra de
enkelte institutter, der er under afvikling, og ikke broinstituttet som sådant.
Afdeling 4
Værktøjet til adskillelse af aktiver
Artikel 42
Værktøj til adskillelse af aktiver
1. For at værktøjet til adskillelse af aktiver kan få virkning, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyn-
dighederne har beføjelse til at overføre aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling eller
et broinstitut til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber.
169
Den i første afsnit omhandlede overførsel kan finde sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne
i de institutter, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end broinstituttet, og uden at det er nød-
vendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, jf. dog artikel 85.
2. I forbindelse med værktøjet til adskillelse af aktiver er et porteføljeadministrationsselskab en juridisk
person, der opfylder følgende betingelser:
a) det ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, herunder eventuelt afviklingsmyn-
digheden eller afviklingsfinansieringsordningen, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden
b) det er oprettet med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettigheder og passiver i et eller
flere institutter under afvikling eller et broinstitut.
3. Porteføljeadministrationsselskabet forvalter de aktiver, der er overført til det, med henblik på at mak-
simere deres værdi ved et efterfølgende salg eller en velordnet opløsning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at et porteføljeadministrationsselskab drives i overensstemmelse med følgen-
de bestemmelser:
a) indholdet af porteføljeadministrationsselskabets stiftelsesdokumenter godkendes af afviklingsmyn-
digheden
b) under iagttagelse af ejerforholdene i porteføljeadministrationsselskabet udpeger eller godkender af-
viklingsmyndigheden porteføljeadministrationsselskabets ledelsesorgan
c) afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af ledelsesorganets medlemmer og fastlægger deres
relevante ansvarsområder
d) afviklingsmyndigheden godkender porteføljeadministrationsselskabets strategi og risikoprofil.
5. Afviklingsmyndighederne må kun udøve beføjelsen i henhold til stk. 1 til at overføre aktiver, rettig-
heder eller passiver, hvis:
a) situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver er af en sådan art, at det kunne få
negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev likvideret ved almindelig in-
solvensbehandling
b) overførslen er nødvendig for at sikre, at instituttet under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt,
eller
c) overførslen er nødvendig for at maksimere midlerne fra likvidationen.
6. Ved anvendelsen af værktøjet til adskillelse af aktiver fastsætter afviklingsmyndighederne det veder-
lag, for hvilket aktiverne, rettighederne og passiverne overføres til porteføljeadministrationsselskabet, i
overensstemmelse med principperne i artikel 36 og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.
Dette stykke er ikke til hinder for, at vederlaget kan have en nominel eller negativ værdi.
7. Ethvert vederlag, der betales af porteføljeadministrationsselskabet med hensyn til de aktiver, rettighe-
der eller passiver, der er erhvervet direkte fra instituttet under afvikling, tilfalder instituttet under afvik-
ling, jf. dog artikel 37, stk. 7. Vederlag kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationssel-
skabet.
8. Hvis broinstitutværktøjet har været anvendt, kan et porteføljeadministrationsselskab, efter anvendel-
sen af broinstitutværktøjet, erhverve aktiver, rettigheder eller passiver fra broinstituttet.
9. Afviklingsmyndigheder kan overføre aktiver, rettigheder eller passiver fra det institut, der er under
afvikling, til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber ad flere omgange og tilbageføre aktiver, ret-
tigheder eller passiver fra et eller flere porteføljeadministrationsselskaber til det institut, der er under af-
vikling, forudsat at betingelserne i stk. 10 er opfyldt.
Det institut, der er under afvikling, har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver tilbage.
10. Afviklingsmyndighederne kan tilbageføre rettigheder, aktiver eller passiver fra porteføljeadministra-
tionsselskabet til det institut, der er under afvikling, under en af følgende omstændigheder:
170
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af de pågældende rettigheder, aktiver eller passiver er ud-
trykkelig angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget
b) de pågældende rettigheder, aktiver eller passiver falder reelt ikke ind under de kategorier af rettighe-
der, aktiver eller passiver, der er angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget, eller de
opfylder ikke betingelserne for overførsel heraf.
I begge de i litra a) og b) nævnte tilfælde kan tilbageførslen ske inden for en hvilken som helst periode
og skal være i overensstemmelse med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det
pågældende formål.
11. Overførsler mellem det institut, der er under afvikling, og porteføljeadministrationsselskabet er un-
derlagt sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med delvis overførsel af ejendom som fastsat i afsnit
IV, kapitel VII.
12. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres til porteføljeadmini-
strationsselskabet, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der over-
føres til porteføljeadministrationsselskabet eller dets ledelsesorgan eller daglige ledelse.
13. De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationsselskab, indebærer ikke pligter eller ansvar
over for aktionærerne eller kreditorerne i det institut, der er under afvikling, og ledelsesorganet eller den
daglige ledelse hæfter ikke over for aktionærerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører
eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen
i henhold til national ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker
aktionærernes eller kreditorernes rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse et porteføljeadministrationsselskabs og dets ledelsesorgans
eller daglige ledelses ansvar i henhold til national ret for handlinger og undladelser under varetagelsen af
deres pligter.
14. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at fremme konvergensen mellem tilsyns- og afviklingspraksis med hensyn til kon-
statering af, hvornår det kunne få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis aktiverne
eller passiverne blev realiseret ved almindelig insolvensbehandling, jf. stk. 5.
Afdeling 5
»Bail-in«-værktøjet
Underafdeling 1
»Bail-in«-værktøjets formål og anvendelsesområde
Artikel 43
Bail-in-værktøjet
1. For at bail-in-værktøjet kan få virkning, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har de i
artikel 63, stk. 1, anførte afviklingsbeføjelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende bail-in-værktøjet for at nå de afvik-
lingsmål, der er fastlagt i artikel 31, i overensstemmelse med principperne for afvikling anført i artikel 34
til et af følgende formål:
a) at rekapitalisere et institut eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), der opfylder betingelserne for afvikling i et tilstrækkeligt omfang til at genoprette dets
171
evne til at opfylde betingelserne for godkendelse (for så vidt disse betingelser finder anvendelse på
enheden) og til at udføre de aktiviteter, hvortil det eller den er godkendt i henhold til direktiv
2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU, hvis enheden er godkendt i henhold til disse direktiver, og til
at bevare en tilstrækkelig markedstillid til instituttet eller enheden
b) at konvertere til egenkapital eller nedbringe hovedstolen af fordrings- eller gældsinstrumenter, der
overføres:
i) til et broinstitut med henblik på at skaffe kapital til dette broinstitut, eller
ii) under virksomhedssalgsværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun anvender bail-in-værktøjet til det i nærvæ-
rende artikels stk. 2, litra a), anførte formål, hvis det med rimelighed kan forventes, at anvendelsen af det-
te værktøj sammen med andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der gennemføres i
overensstemmelse med den i artikel 52 krævede virksomhedsomlægningsplan, ud over at opfylde de rele-
vante afviklingsmålsætninger vil føre til en genoprettelse af det eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), omhandlede instituts eller enheds finansielle sundhed og levedygtighed på længere sigt.
Hvis betingelserne i nærværende stykkes første afsnit ikke opfyldt, kan medlemsstaterne anvende et af
afviklingsværktøjerne omhandlet i artikel 37, stk. 3, litra a), b) og c), og bail-in-værktøjet i nærværende
artikels stk. 2, litra b).
4. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende afviklingsværktøjet til alle institut-
ter eller enheder omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), samtidig med at de respekterer det pågæl-
dende instituts eller den pågældende enheds juridiske form, eller de kan ændre den juridiske form.
Artikel 44
Bail-in-værktøjets anvendelsesområde
1. Medlemsstaterne sikrer, at bail-in-værktøjet kan anvendes til alle det eller den i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), omhandlede instituts eller enheds passiver, som ikke er udelukket fra dette værktøjs anven-
delsesområde i henhold til nærværende artikels stk. 2 eller 3
2. Afviklingsmyndigheder må ikke gøre brug af deres nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i for-
hold til følgende passiver, uanset om de er omfattet af en medlemsstats eller tredjelands lovgivning:
a) dækkede indskud
b) sikrede passiver, dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til
hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er
sikret på en måde svarende til dækkede obligationer
c) ethvert passiv, der opstår som følge af instituttets eller den i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d) omhandlede enheds besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders
aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af investeringsinstitutter som defineret i artikel
1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF eller AIF’er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (31), under forudsætning af at denne kunde er beskyttet i hen-
hold til den gældende insolvensret
d) ethvert passiv, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem instituttet eller enheden som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), (som administrator) og en anden person (som begunstiget),
under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller ci-
vilret
e) passiver i forhold til institutter, undtagen enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig
løbetid på mindre end syv dage
172
f) passiver med en resterende løbetid på mindre en syv dage, over for systemer eller systemansvarlige,
der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, eller deres deltager og som følge af deltagelse i et
sådant system
g) et passiv over for:
i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse,
undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster
ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af varer eller tjenesteydelser, der er afgø-
rende for den daglige drift af instituttets aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og
leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler
iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gælden-
de ret
iv) indskudsgarantiordninger som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv
2014/49/EU.
Første afsnit, litra g), nr. i), finder ikke anvendelse på den variable del af lønnen for væsentlige risikota-
gere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
Medlemsstaterne sikrer, at alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje med dækkede obliga-
tioner er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang. Hverken dette krav eller første
afsnit, litra a) og b), er til hinder for, at afviklingsmyndighederne, når det er hensigtsmæssigt, gør brug af
deres beføjelser i forhold til en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er
stillet sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution,
der stilles som sikkerhed.
Første afsnit, litra a), forhindrer ikke afviklingsmyndigheder i, når det er hensigtsmæssigt, at udøve dis-
se beføjelser i forhold til et hvilket som helst beløb af et indskud, der overstiger den dækning, som fastsat
i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU.
Uden at det berører bestemmelserne om store eksponeringer i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU sikrer medlemsstaterne for at give mulighed for at afvikle institutter og koncerner, at afvik-
lingsmyndighederne i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 17, stk. 5, litra b), begrænser i
hvilket omfang andre institutter besidder passiver, der kan blive omfattet af et bail-in-værktøj, bortset fra
passiver, som besiddes i enheder, som er en del af den samme koncern.
3. Når bail-in-værktøjet anvendes, kan afviklingsmyndigheden i undtagelsestilfælde vælge helt eller del-
vis at undlade at lade nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne gælde visse passiver, hvis:
a) det, uanset at afviklingsmyndigheden efter bedste evne bestræber sig herpå, ikke er muligt at foretage
en bail-in inden for en rimelig frist
b) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og rimelig for videreførelsen af kritiske funktioner og cen-
trale forretningsområder på en måde, der fortsat sætter instituttet under afvikling i stand til at videre-
føre nøglefunktioner, tjenesteydelser og transaktioner
c) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og rimelig for at undgå en udbredt afsmittende virkning,
navnlig med hensyn til berettigede indskud tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små
og mellemstore virksomheder, der alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion, herunder
de finansielle markeders infrastrukturer på en måde, der ville medføre en alvorlig forstyrrelse for en
medlemsstats eller Unionens økonomi, eller
d) anvendelsen af bail-in-værktøjet på disse passiver ville medføre et værditab af en sådan størrelse, at
andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse passiver ikke var udelukket fra bail-in.
Hvis en afviklingsmyndighed beslutter at udelukke eller delvist udelukke et nedskrivningsrelevant pas-
siv eller en kategori af nedskrivningsrelevante passiver i henhold til dette stykke, kan omfanget af den
nedskrivning eller konvertering, der foretages for andre nedskrivningsrelevante passiver, øges for at tage
173
højde for sådanne udelukkelser, forudsat at omfanget af den nedskrivning og konvertering, der foretages
for andre nedskrivningsrelevante passiver, overholder principperne i artikel 34, stk. 1, litra g).
4. Beslutter en afviklingsmyndighed helt eller delvist at udelukke et nedskrivningsrelevant passiv eller
en kategori af nedskrivningsrelevante passiver i henhold til nærværende artikel, og de tab, der skulle have
været dækket af disse passiver, ikke er blevet videregivet fuldt ud til andre kreditorer, kan afviklingsfi-
nansieringsordningen yde et bidrag til instituttet under afvikling ved at gøre et eller begge af følgende:
a) dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsrelevante passiver, og genoprette netto-
værdien af instituttet under afvikling til nul i overensstemmelse med stk. 46, stk. 1, litra a)
b) købe aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i instituttet under afvikling for
at rekapitalisere instituttet i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, litra b).
5. Afviklingsfinansieringsordningen kan kun yde et bidrag som omhandlet i stk. 4, hvis:
a) der er ydet et bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering til et beløb på mindst 8 % af
de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for
afviklingshandlingen i overensstemmelse med den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 36, af
aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter
og andre nedskrivningsrelevante passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis,
og
b) bidraget til afviklingsfinansieringsordningen ikke overstiger 5 % af de samlede passiver, herunder ka-
pitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for afviklingshandlingen i overens-
stemmelse med den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 36.
6. Bidraget fra afviklingsfinansieringsordningen som omhandlet i stk. 4 kan finansieres af:
a) det beløb, der er til rådighed for afviklingsfinansieringsordningen, og som er opkrævet gennem bidrag
fra institutterne og EU-filialer i overensstemmelse med artikel 100, stk. 6, og artikel 103
b) det beløb, der kan opkræves gennem ex post-bidrag i overensstemmelse med artikel 104 inden for en
periode på tre år og
c) de beløb, der er opkrævet fra alternative finansieringskilder i overensstemmelse med artikel 105, hvis
de i dette stykkes litra a) og b) omhandlede beløb ikke er tilstrækkelige.
7. I ekstraordinære tilfælde kan afviklingsmyndigheden forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering
fra alternative finansieringskilder, efter at:
a) den grænse på 5 %, der er angivet i stk. 5, litra b), er nået, og
b) alle usikrede ikke-privilegerede passiver, bortset fra berettigede indskud, er nedskrevet eller konverte-
ret fuldt ud.
Endvidere kan afviklingsfinansieringsordningen som et alternativ eller et supplement, når betingelserne
i første afsnit, er opfyldt, yde et bidrag fra midler, der er opkrævet i form af ex ante-bidrag i overensstem-
melse med artikel 100, stk. 6, og artikel 103, og som endnu ikke er udnyttet.
8. Uanset stk. 5, litra a), kan afviklingsfinansieringsordningen også yde et bidrag som omhandlet i stk.
4, forudsat at:
a) bidraget til tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. stk. 5, litra a), svarer til et beløb på mindst 20 % af
det pågældende instituts risikovægtede aktiver
b) den berørte medlemsstats afviklingsfinansieringsordning gennem ex ante-bidrag (undtagen bidrag til
en indskudsgarantiordning), der er opkrævet i overensstemmelse med artikel 100, stk. 6, og artikel
103, råder over et beløb på mindst 3 % af de dækkede indskud for samtlige kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse på medlemsstatens område, og
c) det pågældende institut har aktiver på under 900 mia. EUR på et konsolideret grundlag.
9. Afviklingsmyndigheder skal, når de udøver deres skønsbeføjelser i henhold til stk. 3, tage behørigt
hensyn til:
174
a) princippet om, at tab først afholdes af aktionærerne og dernæst generelt af kreditorerne i prioritetsor-
den i det institut, der er under afvikling
b) hvor megen tabsabsorberingskapacitet der vil være tilbage i instituttet under afvikling, hvis passiver-
ne eller kategorien af passiver udelukkes, og
c) behovet for at bibeholde tilstrækkelige midler til afviklingsfinansiering.
10. Udelukkelser i henhold til stk. 3 kan foretages enten med henblik på fuldstændig udelukkelse af et
passiv fra nedskrivningen eller en begrænsning af omfanget af nedskrivningen for dette passiv.
11. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 115 med henblik på yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder denne udelukkelse er nød-
vendig for at nå målene i nærværende artikels stk. 3.
12. Afviklingsmyndigheden underretter Kommissionen, inden den foretager det skøn vedrørende ude-
lukkelse af et passiv, der er omhandlet i stk. 3. Hvis udelukkelsen kræver et bidrag fra afviklingsfinansie-
ringsordningen eller en alternativ finansieringskilde i henhold til stk. 4-8, kan Kommissionen senest 24
timer efter, at den har modtaget en sådan underretning, eller med afviklingsmyndighedens samtykke in-
den for en længere frist, forbyde eller kræve ændringer af den foreslåede udelukkelse, hvis kravene i nær-
værende artikel og de delegerede retsakter ikke er opfyldt, for at beskytte det indre markeds integritet.
Dette berører ikke Kommissionens anvendelse af Unionens statsstøtteregler.
Underafdeling 2
Minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 45
Anvendelse af minimumskravet
1. Medlemsstaterne sikrer, at institutterne til stadighed opfylder et minimumskrav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver. Minimumskravet beregnes som kapitalgrundlag og nedskrivningsrele-
vante passiver, udtrykt som en procentdel af instituttets samlede passiver og kapitalgrundlag.
Med henblik på første afsnit skal derivatpassiver medtages blandt de samlede passiver, i det omfang at
der gives fuld anerkendelse af modparters nettingrettigheder.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præ-
cisere de vurderingskriterier, der er nævnt i stk. 6, litra a)-f), på grundlag af hvilke der for hvert institut
skal fastlægges et minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, herunder efter-
stillet gæld og prioriteret usikret gæld med en restløbetid på mindst 12 måneder, der er omfattet af bail-in-
beføjelsen, og dem, som kan anses for kapitalgrundlag.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier, på grundlag af hvilke minimumskravet for kapital-
grundlag og nedskrivningsrelevante passiver skal fastlægges.
3. Uanset stk. 1 skal afviklingsmyndigheder undtage realkreditinstitutter finansieret med dækkede obli-
gationer, der i henhold til national ret ikke kan modtage indskud, fra kravet om på alle tidspunkter at op-
fylde minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, når:
a) disse institutter vil blive likvideret ved hjælp af nationale insolvensprocedurer, eller andre typer af
procedurer, der er gennemført i overensstemmelse med dette direktivs artikel 38, 40 eller 42, der gæl-
der for disse institutter, og
175
b) disse nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer vil sikre, at disse institutters kre-
ditorer, herunder indehavere af dækkede obligationer, hvor det er relevant, vil bære tabet på en måde,
som opfylder afviklingsmålene.
4. Nedskrivningsrelevante passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passi-
ver som anført i stk. 1, hvis de opfylder følgende betingelser:
a) instrumentet er udstedt og fuldt indbetalt
b) passivet er ikke et passiv over for instituttet selv, og dette har ikke stillet sikkerhed eller garanti for
det
c) købet af instrumentet var ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet
d) passivet har en restløbetid på mindst et år
e) passivet hidrører ikke fra et derivat
f) passivet hidrører ikke fra et indskud, der har forrang i den nationale prioritetsrækkefølge ved insol-
vens i henhold til artikel 108.
Med henblik på litra d) er udløbsdatoen for et passiv, såfremt det pågældende passiv giver ejeren ret til
tilbagebetaling på et tidligere tidspunkt, den første dato, hvor en sådan ret opstår.
5. Er passivet underlagt lovgivningen i et tredjeland, kan afviklingsmyndighederne kræve, at instituttet
godtgør, at en afgørelse fra afviklingsmyndigheden om at nedskrive eller konvertere det pågældende pas-
siv vil træde i kraft i henhold til dette tredjelands lovgivning, idet der tages hensyn til de kontraktvilkår,
der gælder for passivet, internationale aftaler om anerkendelse af afviklingsprocedurer og andre relevante
forhold. Finder afviklingsmyndigheden det ikke godtgjort, at en afgørelse træder i kraft i henhold til dette
tredjelands lovgivningen, medregnes gælden ikke i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivnings-
relevante passiver.
6. Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for hvert institut som anført i
stk. 1 fastsættes af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed som minimum på
basis af følgende kriterier:
a) behovet for at sikre, at instituttet kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne, herunder, hvis
hensigtsmæssigt, bail-in-værktøjet, på en måde, hvormed afviklingsmålene opfyldes
b) behovet for i hensigtsmæssigt omfang at sikre, at instituttet har tilstrækkelig nedskrivningsrelevante
passiver til, såfremt bail-in-værktøjet anvendes, at sikre, at tabene kan dækkes, og instituttets egentli-
ge kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at det fortsat kan opfyl-
de kravene til tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, hvortil det er godkendt i henhold til direk-
tiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til instituttet
eller enheden
c) behovet for at sikre, at instituttet, såfremt det ifølge afviklingsplanen forventes, at visse kategorier af
nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3, eller at visse kategori-
er af nedskrivningsrelevante passiver kan overføres til en modtager i sin helhed ved en delvis overfør-
sel, har tilstrækkelige øvrige nedskrivningsrelevante passiver til at sikre, at tabene kan dækkes, og in-
stituttets egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at det
fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsat udføre de aktiviteter, hvortil det er meddelt tilladel-
se i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
d) instituttets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil
e) i hvilket omfang indskudsgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i henhold til
artikel 109
f) i hvilket omfang det forhold, at instituttet er nødlidende, har en negative virkninger på den finansielle
stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre institutter på grund af dets indbyrdes forbundethed
med andre institutter eller med det finansielle system generelt.
7. Institutterne skal opfylde minimumskravene fastsat i nærværende artikel på individuel basis.
176
En afviklingsmyndighed kan efter høring af en kompetent myndighed beslutte, at minimumskravene i
nærværende artikel finder anvendelse på en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
8. Ud over stk. 7 skal modervirksomheder i Unionen opfylde minimumskravene i nærværende artikel på
et konsolideret grundlag.
Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på et konsolideret niveau i en
modervirksomhed i Unionen skal fastlægges af koncernafviklingsmyndigheden efter høring af den konso-
liderede tilsynsmyndighed i overensstemmelse med stk. 9 mindst på grundlag af de kriterier, der er fastsat
i stk. 6, og såfremt koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med
afviklingsplanen.
9. Koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne
på individuel basis, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om niveauet af
det minimumskrav, der finder anvendelse på konsolideret niveau.
Den fælles afgørelse skal være fuldt begrundet og skal fremsendes til modervirksomheden i Unionen af
koncernafviklingsmyndigheden.
Fremsendes der ikke inden for fire måneder en sådan fælles afgørelse, træffer koncernafviklingsmyn-
digheden en afgørelse om det konsoliderede minimumskrav under behørig hensyntagen til den vurdering
af datterselskaberne, som de relevante afviklingsmyndigheder har foretaget. Har en af de pågældende af-
viklingsmyndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel
19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden sin afgørelse og afventer
den afgørelse, EBA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og
træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være
forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af
perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbrin-
ges for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder koncernafviklings-
myndighedens afgørelse anvendelse.
Den fælles afgørelse og, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, koncernafviklingsmyndig-
hedens afgørelse er bindende for afviklingsmyndighederne i de pågældende medlemsstater.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørel-
se, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
10. Afviklingsmyndighederne fastsætter det minimumskrav, der finder anvendelse på koncernens dat-
terselskaber på individuel basis. Disse minimumskrav fastsættes på et niveau, der er relevant for dattersel-
skabet, under hensyntagen til:
a) kriterierne i stk. 6, navnlig datterselskabets størrelse, forretningsmodel og risikoprofil, herunder dets
kapitalgrundlag, og
b) det konsoliderede krav, der er fastsat for koncernen, jf. stk. 9.
Koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne
på individuel basis, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om niveauet
for det minimumskrav, der finder anvendelse på hvert enkelt datterselskab på individuelt niveau.
Den fælles afgørelse skal være fuldt begrundet og skal fremsendes til datterselskaberne og til moderin-
stituttet i Unionen af henholdsvis afviklingsmyndigheden for datterselskaberne og koncernafviklingsmyn-
digheden.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for en periode på fire må-
neder, træffer de respektive afviklingsmyndigheder for datterselskaberne en afgørelse under behørig hen-
syntagen til de synspunkter og forbehold, som koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for.
Har koncernafviklingsmyndigheden ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i
henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de afviklingsmyndigheder, der er ansvar-
177
lige for datterselskaberne på individuel basis, deres afgørelser og afventer den afgørelse, EBA måtte ved-
tage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelser i overens-
stemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forord-
nings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Koncernafviklings-
myndigheden kan ikke indbringe sagen for EBA med henblik på bindende mægling, såfremt det af datter-
selskabets afviklingsmyndighed fastsatte niveau ligger inden for et procentpoint af det i nærværende arti-
kels stk. 9 fastsatte konsoliderede niveau.
Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder afgørelserne fra datterselska-
bernes afviklingsmyndigheder anvendelse.
Den fælles afgørelse og en eventuel afgørelse truffet af datterselskabernes afviklingsmyndigheder, så-
fremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndigheder.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørel-
se, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
11. Koncernafviklingsmyndigheden kan dispensere helt fra anvendelsen af det individuelle minimums-
krav på et moderinstitut i Unionen, såfremt:
a) moderinstituttet i Unionen på konsolideret grundlag opfylder minimumskravet fastsat i stk. 8, og
b) den kompetente myndighed for moderinstituttet i Unionen helt har dispenseret fra anvendelsen af in-
dividuelle kapitalkrav på instituttet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i forordning (EU) nr.
575/2013.
12. Datterselskabets afviklingsmyndighed kan helt dispensere fra anvendelsen af stk. 7 på det pågælden-
de datterselskab, såfremt:
a) både datterselskabet og dets moderselskab har fået meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn i den sam-
me medlemsstat
b) datterselskabet indgår i tilsynet på et konsolideret grundlag med moderselskabet, som er et institut
c) det øverste koncerninstitut i den medlemsstat, hvor datterselskabet er beliggende, hvis dette er for-
skelligt fra moderinstituttet i Unionen, på delkonsolideret grundlag opfylder minimumskravet fastsat i
stk. 7
d) der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moder-
selskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til datterselskabet
e) enten moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgør, at datterselskabet forvaltes på
forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente myndighed har stil-
let garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er uden
betydning
f) moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet
g) moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapi-
talandele i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter-
selskabets ledelsesorgan, og
h) den kompetente myndighed for datterselskabet fuldt og helt har afveget fra anvendelsen af individuel-
le kapitalkrav på datterselskabet i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
13. Afgørelser, der træffes i overensstemmelse med nærværende artikel, kan fastsætte, at minimumskra-
vet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver opfyldes delvis på konsolideret eller individuelt
niveau ved hjælp af kontraktlige bail-in-instrumenter.
14. For at et instrument kan betegnes som et kontraktligt bail-in-instrument, jf. stk. 13, skal afviklings-
myndigheden finde det godtgjort, at instrumentet:
178
a) indeholder et kontraktvilkår, der fastsætter, at instrumentet, såfremt en afviklingsmyndighed beslutter
at anvende bail-in-instrumentet på det pågældende institut, skal nedskrives eller konverteres i nødven-
digt omfang, før andre nedskrivningsrelevante passiver nedskrives eller konverteres, og
b) er omfattet af en bindende aftale, et tilsagn eller en bestemmelse om rangordning, som foreskriver, at
det i tilfælde af almindelig insolvensbehandling rangerer under andre nedskrivningsrelevante passiver
og først kan indfries, når andre samtidigt udestående nedskrivningsrelevante passiver er blevet indfri-
et.
15. Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder kræve og kontrollere,
at institutterne opfylder minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver fastsat i
stk. 1, og, hvis det er relevant, kravet fastsat i stk. 13, og skal træffe en eventuel afgørelse i henhold til
nærværende artikel parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplanerne.
16. Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder underrette EBA om
det for hvert institut i deres jurisdiktion fastsatte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrele-
vante passiver, og, hvis det er relevant, kravet fastsat i stk. 13.
17. ЕBA udarbejder i samordning med de kompetente myndigheder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede formater, modeller og definitioner for identi-
fikation og videregivelse af oplysninger fra afviklingsmyndighederne til EBA med henblik på stk. 16.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
18. På grundlag af resultaterne af den i stk. 19 omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det
er hensigtsmæssigt, senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om
den harmoniserede anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
Dette forslag skal, hvis det er relevant, omfatte forslag til indføring af et passende antal minimumsniveau-
er for minimumskravet, under hensyntagen til institutternes og koncernernes forskellige forretningsmo-
deller. Forslaget skal omfatte eventuelle passende justeringer af parametrene for minimumskravet og om
nødvendigt passende ændringer af anvendelsen af minimumskravet på koncerner.
19. EBA aflægger senest den 31. oktober 2016 rapport til Kommissionen om mindst følgende:
a) hvordan minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er blevet gennemført
på nationalt plan, og navnlig om der har været forskelle mellem medlemsstaterne i de niveauer, der er
fastsat for sammenlignelige institutter
b) hvordan beføjelsen til at pålægge institutter at opfylde minimumskravet i kraft af kontraktlige bail-in-
instrumenter er blevet anvendt i medlemsstaterne, og om der har været forskelle i tilgangene hertil
c) identifikation af forretningsmodeller, der afspejler instituttets overordnede risikoprofil
d) det passende niveau for minimumskravet for så vidt angår hver af de forretningsmodeller, der er iden-
tificeret efter litra c)
e) om der for hver enkelt forretningsmodel bør fastsættes et interval for minimumskravet
f) en passende overgangsperiode, inden for hvilken institutterne skal efterkomme eventuelle foreskrevne
harmoniserede minimumsniveauer
g) om kravene fastsat i artikel 45 er tilstrækkelige med henblik på at sikre, at hvert enkelt institut har en
passende tabsabsorberingskapacitet, og, hvis dette ikke er tilfældet, hvilke yderligere forbedringer,
der er nødvendige for at sikre dette mål
h) om der er behov for ændring af de beregningsmetoder, der er fastsat i nærværende artikel, for at sikre,
at minimumsniveauet kan anvendes som en passende indikator for et instituts tabsabsorberingskapaci-
tet
179
i) om det er hensigtsmæssigt at basere kravet på samlede passiver og kapitalgrundlag, og navnlig om
det er mere hensigtsmæssigt at anvende instituttets risikovægtede aktiver som nævner i kravet
j) om tilgangen i nærværende artikel til anvendelsen af minimumskravet på koncerner er hensigtsmæs-
sig, og navnlig om tilgangen på en passende måde sikrer, at koncernens tabsabsorberingskapacitet
findes i eller er tilgængelig for de enheder, i hvilke der kan opstå tab
k) om betingelserne for dispensation fra minimumskravet er passende, og navnlig om der bør være ad-
gang til sådanne dispensationer for datterselskaber på tværs af grænser
l) om det er hensigtsmæssigt, at afviklingsmyndighederne kan kræve, at minimumskravet opfyldes i
kraft af kontraktlige bail-in-instrumenter, og om en yderligere harmonisering af tilgangen til kontrakt-
lige bail-in-instrumenter er formålstjenlig
m) om kravene til kontraktlige bail-in-instrumenter fastsat i stk. 14 er passende, og
n) om det er hensigtsmæssigt, at institutter og koncerner pålægges at offentliggøre deres minimumskrav
til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver eller niveauet for deres kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, og i givet fald hvor hyppigt og i hvilket format denne offentliggørel-
se skal finde sted.
20. Rapporten i stk. 19 skal som minimum omfatte perioden fra den 2. juli 2014 til den 30. juni 2016 og
som minimum omhandle følgende:
a) effekten af minimumskravet og eventuelle forslag til harmoniserede niveauer for minimumskravet
med hensyn til:
i) de finansielle markeder i almindelighed og markederne for usikret gæld og derivater i særde-
leshed
ii) institutters forretningsmodeller og balancestruktur, navnlig institutters finansieringsprofil og fi-
nansieringsstrategi, samt koncerners retlige og operationelle struktur
iii) institutters rentabilitet, navnlig deres finansieringsomkostninger
iv) migration af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
v) finansiel innovation
vi) udbredelsen af kontraktlige bail-in-instrumenter samt arten og mulighederne for afsætning af
disse instrumenter
vii) institutters risikoadfærd
viii) omfanget af institutters aktivbehæftelser
ix) institutters tiltag med henblik på at overholde minimumskravene, og navnlig i hvilket omfang
minimumskravene er blevet opfyldt ved nedgearing på aktivsiden, udstedelse af langfristede
gældsbeviser og kapitaltilførsel, og
x) omfanget af kreditinstitutternes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til mikrovirk-
somheder, små og mellemstore virksomheder, lokale myndigheder, regionale forvaltninger og
offentlige enheder samt handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkre-
ditforsikringsordninger
b) samspillet mellem minimumskravene og kravene til kapitalgrundlag, gearingsgrad og likviditetskra-
vene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU
c) institutters evne til på egen hånd at skaffe kapital eller finansiering på markederne med henblik på at
opfylde et eventuelt krav om harmoniserede minimumsniveauer
d) overensstemmelse med minimumskravene i tilknytning til eventuelle internationale standarder, der er
udviklet af internationale fora.
180
Underafdeling 3
Gennemførelse af bail-in-værktøjet
Artikel 46
Vurdering af bail-in-beløbet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender bail-in-værktøjet, på grundlag
af en værdiansættelse, der er i overensstemmelse med artikel 36, vurderer det samlede beløb som:
a) hvor det er relevant, det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal nedskrives for at sik-
re, at nettoværdien af instituttet under afvikling er lig med nul og
b) hvor det er relevant, det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal konverteres til aktier
andre typer af kapitalinstrumenter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af enten:
i) instituttet under afvikling, eller
ii) broinstituttet.
2. Den i stk. 1 anførte vurdering fastsætter det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal
konverteres eller nedskrives for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent for instituttet under afvik-
ling eller, hvis relevant, for broinstituttet, idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra afviklingsfonden i
henhold til nærværende direktivs artikel 101, stk. 1, litra d), og for at bevare en tilstrækkelig markedstillid
til instituttet under afvikling eller til broinstituttet og give det mulighed for fortsat at opfylde kravene i
løbet af en periode på mindst et år til godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er god-
kendt i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU.
Agter afviklingsmyndighederne at anvende værktøjet til adskillelse af aktiver som omhandlet i artikel
42 skal det beløb, som de nedskrivningsrelevante passiver skal nedbringes med, i hensigtsmæssigt om-
fang tage hensyn til et forsigtigt skøn over porteføljeadministrationsselskabets kapitalbehov.
3. Er kapitalen blevet nedskrevet i overensstemmelse med artikel 59-62, og er der blevet gjort brug af
bail-in i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, og nedskrivningsniveauet baseret på den indledende
værdiansættelse i henhold til artikel 36 anses for at overstige kravene ved en vurdering i forhold til den
endelige værdiansættelse i henhold til artikel 36, stk. 10, kan en opskrivningsmekanisme anvendes for at
refundere kreditorerne og dernæst aktionærerne i det nødvendige omfang.
4. Afviklingsmyndighederne iværksætter og opretholder foranstaltninger til at sikre, at vurderingen og
værdiansættelsen er baseret på oplysninger om aktiver og passiver i instituttet under afvikling, som er så
ajourførte og omfattende som muligt.
Artikel 47
Behandling af aktionærer ved bail-in, nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender bail-in-værktøjet i artikel 43,
stk. 2, eller nedskriver eller konverterer kapitalinstrumenter i artikel 59, iværksætter en eller begge af føl-
gende foranstaltninger i forhold til aktionærerne og indehaverne af andre ejerskabsinstrumenter:
a) mortificerer eksisterende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller overfører dem til kreditorerne,
der er omfattet af bail-in
b) under forudsætning af at instituttet under afvikling ifølge vurderingen foretaget i efter artikel 36, har
en positiv nettoværdi, udvander eksisterende aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter
som følge af konverteringen til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter af:
i) relevante kapitalinstrumenter udstedt af instituttet i henhold til den i artikel 59, stk. 2), omhandle-
de beføjelse, eller
181
ii) nedskrivningsrelevante passiver udstedt af instituttet under afvikling i henhold til den i artikel 63,
stk. 1, litra f), omhandlede beføjelse.
Med hensyn til første afsnit, litra b), foretages konverteringen til en konverteringssats, der i alvorlig
grad udvander eksisterende beholdninger af aktier og andre ejerskabsinstrumenter.
2. Foranstaltningerne omhandlet i stk. 1 skal ligeledes iværksættes i forhold til aktionærer og indehavere
af andre ejerskabsinstrumenter, hvor de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter blev udstedt
eller overført under følgende omstændigheder:
a) i forbindelse med konverteringen af gældsinstrumenter til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i
overensstemmelse med de oprindelige gældsinstrumenters kontraktbestemmelser om forekomsten af
en begivenhed før eller samtidig med afviklingsmyndighedens vurdering af, at instituttet eller enhe-
den som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfylder betingelserne for afvikling
b) i forbindelse med konverteringen af relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumen-
ter i henhold til artikel 60.
3. I forbindelse med overvejelserne om, hvilken foranstaltning der skal træffes i henhold til stk. 1, tager
afviklingsmyndighederne hensyn til:
a) værdiansættelsen udført i overensstemmelse med artikel 36
b) det beløb, med hvilket afviklingsmyndigheden har vurderet, at egentlige kernekapitalinstrumenter
skal reduceres, og relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres i henhold til artikel
60, stk. 1, og
c) det samlede beløb, som afviklingsmyndigheden har vurderet i henhold til artikel 46.
4. Uanset artikel 22-25 i direktiv 2013/36/EU, kravet om at give meddelelse i artikel 26 i direktiv
2013/36/EU, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 1 og 2,og artikel 12 og 13 i direktiv 2014/65/EU og
kravet om at give meddelelse i artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU gælder, at de kompetente myndig-
heder, hvis anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter resulterer i er-
hvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel i et institut som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i
direktiv 2013/36/EU eller artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, foretager den i disse artikler krævede
vurdering rettidigt nok til, at det ikke forsinker anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af
kapitalinstrumenter eller forhindrer, at afviklingshandlingen opfylder de relevante afviklingsmål.
5. Hvis den kompetente myndighed for instituttet ikke har afsluttet den i stk. 4 krævede vurdering på
datoen for anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter, finder artikel 38,
stk. 9, anvendelse på en købers eventuelle erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel som
følge af anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter.
6. EBA udsteder senest den 3. juli 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 om de omstændigheder, hvor de i nærværende artikels stk. 1 anførte foranstaltninger
anses for passende, under hensyntagen til de i nærværende artikels stk. 3 anførte faktorer.
Artikel 48
Rækkefølge for nedskrivning og konvertering
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender af bail-in-værktøjet, udøver
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, med forbehold af undtagelserne i henhold til artikel 44, stk.
2 og 3, under overholdelse af følgende krav:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter nedbringes i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, litra a)
b) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse i henhold til litra a) er mindre end summen af de i artikel
47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, reducerer myndighederne hovedstolen af hybride kerne-
kapitalinstrumenter i det nødvendige omfang og inden for rammerne af deres kapacitet.
182
c) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse i henhold til litra a) og b) er mindre end summen af de i
artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne hovedstolen af supple-
rende kapitalinstrumenter i det nødvendige omfang og inden for rammerne af deres kapacitet
d) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter og relevante
kapitalinstrumenter i henhold til litra a), b) og c) er mindre end summen af de i artikel 47, stk. 3, litra
b) og c), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne i det nødvendige omfang og i overensstem-
melse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling, for, sammen med nedskrivnin-
gen i henhold til litra a), b) og c), at opnå det samlede beløb omhandlet i artikel 47, stk. 3. litra b) og
c)
e) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, relevante ka-
pitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til litra a), b), c) og d) er mindre end
summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og d), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne i det
nødvendige omfang i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehand-
ling, herunder prioritetsrækkefølgen for indskud omhandlet i artikel 108, jf. artikel 44, for, sammen
med nedskrivningen i henhold til dette stykkes litra a), b), c) og d), at opnå det samlede beløb om-
handlet i artikel 47, stk. 3. litra b) og c).
2. Ved anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne fordeler afviklingsmyndighederne de
tab, der udgøres af summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, ligeligt mellem
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver af samme rang ved at ned-
bringe hovedstolen af, eller det udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til disse aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i samme omfang og i forhold til deres værdi,
bortset fra de tilfælde, hvor en anden fordeling af tab mellem passiver af samme rang er mulig under de
forhold, der er fastsat i artikel 44, stk. 3.
Dette stykke er ikke til hinder for, at passiver, der har været udelukket fra bail-in i overensstemmelse
med artikel 44, stk. 2 og 3, behandles gunstigere end nedskrivningsrelevante passiver af samme rang ved
almindelig insolvensbehandling.
3. Inden anvendelse af den i stk. 1, litra e), omhandlede nedskrivning eller konvertering konverterer el-
ler nedbringer afviklingsmyndighederne hovedstolen af instrumenterne omhandlet i stk. 1, litra b), c) og
d), såfremt disse instrumenter indeholder følgende bestemmelser og ikke allerede er blevet konverteret:
a) bestemmelser om, at hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved enhver begivenhed, der vedrø-
rer den finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlaget i instituttet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) bestemmelser om konvertering af instrumenterne til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, såfremt
en sådan begivenhed forekommer.
4. Er hovedstolen af et instrument blevet nedbragt, men ikke til nul, i henhold til bestemmelser af typen
i stk. 3, litra a), inden anvendelsen af bail-in-værktøjet eller i henhold til stk. 1, anvender afviklingsmyn-
dighederne nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne på restbeløbet af hovedstolen i henhold til stk. 1.
5. Når afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt passiver skal nedskrives eller konverte-
res til egenkapital, må de ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af passiver, mens en kategori af passi-
ver, der er underordnet denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskri-
ves, medmindre det på anden vis er tilladt efter artikel 44, stk. 2 og 3.
6. For så vidt angår nærværende artikel udsteder EBA senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overens-
stemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for enhver fortolkning vedrørende det indbyr-
des forhold mellem dette direktivs bestemmelser og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og
direktiv 2013/36/EU.
183
Artikel 49
Derivater
1. Medlemsstaterne sikrer, at nærværende artikel overholdes, når afviklingsmyndighederne anvender
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne på passiver hidrørende fra derivater.
2. Afviklingsmyndighederne udøver først nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne vedrørende et
passiv hidrørende fra et derivat ved eller efter afvikling af derivaterne. Når afviklingen indledes, har af-
viklingsmyndighederne beføjelse til at opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter med henblik herpå.
Er et derivatpassiv blevet udelukket fra anvendelsen af bail-in-værktøjet efter artikel 44, stk. 3, er afvik-
lingsmyndighederne ikke forpligtet til at opsige eller afslutte derivatkontrakten.
3. Er derivattransaktioner omfattet af en nettingaftale, fastsætter afviklingsmyndigheden eller en uaf-
hængig valuar som led i værdiansættelsen efter artikel 36 det passiv, der hidrører fra disse transaktioner,
på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene.
4. Afviklingsmyndighederne fastsætter værdien af passiver hidrørende fra derivater i overensstemmelse
med følgende:
a) passende metoder til at bestemme værdien af derivatklasser, herunder transaktioner, der er genstand
for nettingaftaler
b) principper for etablering af de relevante tidspunkter for værdiansættelse af en derivatposition, og
c) passende metoder til at sammenligne det værditab, der ville følge af en afvikling og bail-in af deriva-
ter, med størrelsen af de tab, som derivaterne ville blive påført ved en bail-in.
5. EBA udarbejder efter høring af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 udkast til regulerings-
mæssige tekniske standarder til specificering af de i stk. 4, litra a), b) og c), anførte metoder og principper
for værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater.
I forbindelse med derivattransaktioner, som er omfattet af en nettingaftale, tager EBA hensyn til meto-
den for afvikling, der er fastsat i nettingaftalen.
EBA forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50
Sats for konvertering af gæld til egenkapital
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de udøver de i artikel 59, stk. 3, og artikel
63, stk. 1, litra f), anførte beføjelser, kan anvende en anden konverteringssats til forskellige kategorier af
kapitalinstrumenter og passiver i overensstemmelse med et af eller begge principper i nærværende artikels
stk. 2 og 3.
2. Konverteringssatsen repræsenterer en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hid-
rørende fra anvendelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne.
3. Når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssat-
sen for passiver, der betragtes som ikkeefterstillede forpligtelser i henhold til gældende insolvensret, høje-
re end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser.
4. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 om fastsættelse af konverteringssatser.
184
Disse retningslinjer skal navnlig angive, hvorledes berørte kreditorer på passende vis kan kompenseres
ved hjælp af konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses for hensigtsmæssige til at tage
hensyn til de ikke-efterstillede forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insolvensret.
Artikel 51
Genopretnings- og saneringsforanstaltninger som ledsageforanstaltninger til bail-in
1. Medlemsstaterne sikrer, at der, når afviklingsmyndighederne anvender bail-in-værktøjet for at rekapi-
talisere et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse
med artikel 43, stk. 2, litra a), iværksættes foranstaltninger til at sikre udarbejdelsen og gennemførelsen af
en virksomhedsomlægningsplan for det pågældende institut eller den pågældende enhed, i overensstem-
melse med artikel 52.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan omfatte afviklingsmyndighedens udnævnelse af en per-
son eller personer i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, med det formål at udarbejde og gennemføre
den i artikel 52 krævede virksomhedsomlægningsplan.
Artikel 52
Virksomhedsomlægningsplan
1. Medlemsstaterne påser, at ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold
til artikel 72, stk. 1, senest en måned efter anvendelsen af bail-in-værktøjet på et institut eller en enhed,
der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, litra a),
udarbejder og forelægger afviklingsmyndigheden en virksomhedsomlægningsplan, der opfylder kravene i
stk. 4 og 5. Finder Unionens statsstøtteregler anvendelse, sikrer medlemsstaterne, at den pågældende plan
er forenelig med den omstruktureringsplan, som det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), skal indgive til Kommissionen i henhold til disse regler.
2. Når bail-in-værktøjet i artikel 43, stk. 2, litra a), anvendes på to eller flere koncernenheder, skal virk-
somhedsomlægningsplanen udarbejdes af moderinstituttet i Unionen og dække alle koncernens institutter
efter proceduren anført i artikel 7 og 8 og skal sendes til koncernafviklingsmyndigheden. Koncernafvik-
lingsmyndigheden meddeler planen til de andre berørte afviklingsmyndigheder og til EBA.
3. I undtagelsestilfælde og hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene kan afviklingsmyn-
digheden forlænge perioden i stk. 1 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in-værktøjet.
Hvis virksomhedsomlægningsplanen skal meddeles i henhold til Unionens statsstøtteregler, kan afvik-
lingsmyndigheden forlænge perioden i stk. 1 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in-værktøjet
eller frem til den frist, som er fastsat i Unionens statsstøtteregler, afhængigt af hvad der indtræffer først.
4. En virksomhedsomlægningsplan indeholder foranstaltninger, som har til formål at genoprette leve-
dygtigheden på lang sigt af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
eller af dele af dets aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Disse foranstaltninger er baseret på realistiske
antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er underlagt.
Virksomhedsomlægningsplanen skal bl.a. tage hensyn til de gældende forhold og fremtidsudsigterne på
de finansielle markeder på grundlag af såvel de mest optimistiske (best-case) som de mest pessimistiske
(worst-case) hypoteser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere
instituttets største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante ben-
chmarks.
5. En virksomhedsomlægningsplan skal mindst indeholde følgende elementer:
185
a) en detaljeret diagnose af de faktorer og problemer, der har medført, at instituttet eller enheden som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og de
forhold, der har ført til dets vanskeligheder
b) en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til genoprettelse af levedygtigheden på længere
sigt for et institut eller en enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
c) en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.
6. Foranstaltninger til genoprettelse af levedygtigheden på lang sigt af et institut eller en enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kan omfatte:
a) omlægning af aktiviteterne i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d)
b) ændringer af de operationelle systemer og infrastrukturen i instituttet
c) tilbagetrækning fra tabsgivende aktiviteter
d) sanering af eksisterende aktiviteter, der kan gøres konkurrencedygtige
e) salg af aktiver eller af forretningsområder.
7. Senest en måned efter fremlæggelsen af virksomhedsomlægningsplanen vurderer den relevante afvik-
lingsmyndighed sandsynligheden for, at planen, såfremt den gennemføres, vil genoprette levedygtigheden
på lang sigt af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Vurderingen
foretages efter aftale med den relevante kompetente myndighed.
Finder afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed, at planen må anses for at opfylde denne
målsætning, godkender afviklingsmyndigheden planen.
8. Finder afviklingsmyndigheden ikke, at planen må anses for at opfylde målsætningen omhandlet i stk.
7, giver den efter aftale med den kompetente myndighed ledelsesorganet eller den personer eller de perso-
ner, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1, meddelelse om sine indsigelser og anmoder om, at pla-
nen ændres på en sådan måde, at der tages hensyn til disse indsigelser.
9. Senest to uger efter modtagelse af meddelelsen omhandlet i stk. 8 fremlægger ledelsesorganet eller
den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1, en ændret plan for afviklings-
myndigheden med henblik på godkendelse. Afviklingsmyndigheden vurderer den ændrede plan og giver
senest en uge efter ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel
72, stk. 1, meddelelse om, hvorvidt den finder, at den ændrede plan tager behørigt hensyn til de meddelte
indsigelser, eller om der kræves yderligere ændringer.
10. Ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1,
gennemfører omlægningsplanen, som godkendt af afviklingsmyndigheden og den kompetente myndig-
hed, og aflægger rapport til afviklingsmyndigheden mindst hver sjette måned om, hvorledes planens gen-
nemførelse forløber.
11. Ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1,
reviderer planen, hvis det efter afviklingsmyndighedens opfattelse og efter aftale med den kompetente
myndighed er nødvendigt for at opfylde den i stk. 4 omhandlede målsætning, og fremlægger en sådan
revision for afviklingsmyndigheden med henblik på godkendelse.
12. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de elementer, der mindst skal være omfattet af en virksomhedsomlægningsplan i henhold til stk. 5, og
b) minimumsindholdet af de rapporter, der kræves i henhold til stk. 10.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
186
13. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsomlæg-
ningsplan skal opfylde for at blive godkendt af afviklingsmyndigheden i henhold til stk. 7.
14. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendel-
sen af de i stk. 13 omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal
opfylde for at blive godkendt af afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Underafdeling 4
»Bail-in«-værktøjet: supplerende bestemmelser
Artikel 53
Virkninger af en bail-in
1. Anvender en afviklingsmyndighed en beføjelse som omhandlet i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk.
1, litra e)-i), sikrer medlemsstaterne, at nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående beløb, konverte-
ringen eller opsigelsen træder i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for det institut, der er un-
der afvikling, samt de berørte kreditorer og aktionærer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden har beføjelse til at afslutte eller kræve afslutning
af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne udøve en
beføjelse som omhandlet i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, litra e)-i), herunder:
a) ændring af alle relevante registre
b) fjernelse fra lister eller fjernelse fra handelen med aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller
gældsinstrumenter
c) optagelse på lister eller optagelse til handel af nye aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) genoptagelse på lister eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden
krav om udarbejdelse af et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF
(32).
3. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal er-
lægges i forhold til et passiv, til nul ved anvendelse af den i artikel 63, stk. 1, litra e), omhandlede beføjel-
se, behandles dette passiv eller enhver forpligtelse eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det
tidspunkt, hvor beføjelsen anvendes, som værende afviklet i alle henseender, og der skal ikke erlægges
bevis herfor i nogen efterfølgende procedure vedrørende instituttet under afvikling eller noget efterfølgen-
de enhed i nogen efterfølgende likvidation.
4. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal er-
lægges i forhold til et passiv, delvis men ikke fuldstændigt ved anvendelse af den i artikel 63, stk. 1, litra
e), omhandlede beføjelse:
a) afvikles passivet i samme omfang som det nedbragte beløb
b) finder det relevante instrument eller den relevante aftale, der ligger til grund for den oprindelige for-
pligtelse, fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen af passivet eller det udestående beløb, der
skal erlægges i forhold til passivet, med forbehold af enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at
afspejle nedbringelsen af hovedstolen og enhver yderligere ændring af betingelserne, som afviklings-
myndigheden måtte foretage i kraft af den i artikel 63, stk. 1, litra j), omhandlede beføjelse.
187
Artikel 54
Fjernelse af proceduremæssige hindringer for bail-in
1. Med forbehold af artikel 63, stk. 1, litra i), pålægger medlemsstaterne, hvor det er relevant, institutter-
ne og enhederne som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), til enhver tid at besidde tilstrækkelig
registreret aktiekapital eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter, således at instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), såfremt afviklingsmyndigheden udøver de i artikel
63, stk. 1, litra e) og f), omhandlede beføjelser i forhold til et institut eller en enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller et af dets eller dens datterselskaber, ikke forhindres i at udstede
tilstrækkelige nye aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til at sikre en effektiv gennemførelse af konver-
teringen af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
2. Afviklingsmyndighederne vurderer, om det er hensigtsmæssigt at pålægge det i stk. 1 fastsatte krav i
forhold til et bestemt institut eller en bestemt enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
og inden for rammerne af udarbejdelsen og videreførelsen af afviklingsplanen for det pågældende institut
eller den pågældende koncern, særlig under hensyntagen til de i denne plan omhandlede afviklingshand-
linger. Omfatter afviklingsplanen en eventuel anvendelse af bail-in-værktøjet, kontrollerer afviklingsmyn-
dighederne, at selskabskapitalen eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter er tilstrækkelige til at
dække summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb.
3. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke er nogen proceduremæssige hindringer for konverteringen af
passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som måtte forefindes i deres vedtægter, herunder for-
tegningsrettigheder for aktionærer eller krav om aktionærers samtykke til en udvidelse af kapitalen.
4. Nærværende artikel berører ikke ændringerne til direktiv 82/891/EØF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU og direktiv 2012/30/EU som anført i afsnit X i dette direktiv.
Artikel 55
Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in
1. Medlemsstaterne pålægger institutterne og de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheder
at indføre en bestemmelse, hvormed kreditor eller en part i aftalen, i henhold til hvilken passivet oprettes,
anerkender, at forpligtelsen kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og ind-
vilger i at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering el-
ler opsigelse/mortificering, der berøres af afviklingsmyndighedens udøvelse af disse beføjelser forudsat at
dette passiv:
a) ikke er udelukket efter artikel 44, stk. 2
b) ikke er et indskud som omhandlet i artikel 108, litra a)
c) er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, og
d) er udstedt eller indgået efter den dato på hvilken, medlemsstaterne anvender de med henblik på gen-
nemførelse af denne afdeling vedtagne bestemmelser,.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstats afviklingsmyndighed bestemmer, at de i før-
ste afsnit omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konver-
teringsbeføjelser, der udøves af afviklingsmyndigheden i en medlemsstat i overensstemmelse med tredje-
landets lovgivning eller med en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland.
Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan pålægge institutter og enheder som omhandlet
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge myndighederne en juridisk udtalelse om en sådan bestem-
melses retlige eksigibilitet og virkning.
2. Undlader et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i kontraktbe-
stemmelserne vedrørende et nedskrivningsrelevant passiv at indsætte en bestemmelse som krævet i over-
188
ensstemmelse med stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at udøve nedskrivnings- og kon-
verteringsbeføjelserne i forhold til dette passiv.
3. EBA udarbejder under hensyntagen til de berørte bankers forskellige forretningsmodeller et udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge listen over forpligtelser,
som undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse på, og indholdet af de i stk. 1 omhandlede kontraktsbestem-
melser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 56
Offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter
1. Medlemsstaterne kan yde ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige gennem supplerende finan-
sielle stabiliseringsinstrumenter i overensstemmelse med stk. 3 i nærværende artikel, artikel 37, stk. 10,
og Unionens statsstøtteregler med henblik på at deltage i afviklingen af et institut eller en enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), herunder ved at gribe direkte ind for at forhindre en likvidati-
on heraf i overensstemmelse med afviklingsmålene omhandlet i artikel 31, stk. 2, i forhold til medlems-
staten eller Unionen som helhed. En sådan foranstaltning gennemføres af medlemsstaten eller under le-
delse af det kompetente ministerium eller forvaltningen i nært samarbejde med afviklingsmyndigheden.
2. Med henblik på anvendelsen af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter sikrer medlemssta-
terne, at deres kompetente ministerier eller forvaltninger er i besiddelse af de i artikel 63-72 omhandlede
afviklingsbeføjelser, og sikrer, at artikel 66, 68, 83 og 117 finder anvendelse.
3. De offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter anvendes efter afgørelse fra den kompetente mini-
sterium eller forvaltningen efter høring af afviklingsmyndigheden som en sidste udvej, efter at de øvrige
afviklingsværktøjer i videst muligt omfang er blevet vurderet og udnyttet, samtidig med, at den finansielle
stabilitet er blevet opretholdt.
4. Når medlemsstaterne anvender de offentlige finansielle stabiliseringsmekanismer, sikrer de, at de el-
ler deres kompetente ministerier eller forvaltninger og afviklingsmyndigheden kun anvender mekanismer-
ne, hvis alle betingelserne i artikel 32, stk. 1, såvel som én af følgende betingelser er opfyldt:
a) det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden har efter hø-
ring af centralbanken og den kompetente myndighed fastslået, at anvendelsen af afviklingsværktøjer
ikke ville være tilstrækkelig til at undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet
b) det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden fastslår, at
anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte samfundets interesser,
når instituttet tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra centralbanken
c) for så vidt angår mekanismen med midlertidigt offentligt ejerskab, fastslår det kompetente ministeri-
um eller den relevante forvaltning efter høring af den kompetente myndighed og afviklingsmyndighe-
den, at anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte offentlighedens
interesse, når der tidligere er ydet instituttet offentlig kapitalstøtte via kapitalstøttemekanismen.
5. De finansielle stabiliseringsværktøjer omfatter følgende:
a) et værktøj for tilførsel af offentlig egenkapital som omhandlet i artikel 57
b) et værktøj for midlertidigt offentligt ejerskab som omhandlet i artikel 58.
189
Artikel 57
Værktøj for tilførsel af offentlig egenkapital
1. Medlemsstaterne kan under overholdelse af bestemmelserne i den nationale selskabsret deltage i re-
kapitaliseringen af et institut eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), ved at stille kapital til rådighed for disse til gengæld for følgende værktøjer, som er under-
lagt kravene i forordning (EU) nr. 575/2013:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter
b) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
2. Medlemsstaterne sikrer, i det omfang deres indskud i et institut eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), tillader det, at sådanne institutter eller enheder, der modtager kapitaltilførsel
via værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital i overensstemmelse med nærværende artikel, ledes efter
forretningsmæssige og professionelle principper.
3. Foretager en medlemsstat en kapitaltilførsel via værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital i hen-
hold til nærværende artikel, sikrer den, at dens indskud i instituttet eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), overføres til den private sektor, så snart de forretningsmæssige og finansielle
forhold tillader det.
Artikel 58
Værktøj for midlertidigt offentligt ejerskab
1. Medlemsstaterne kan tage midlertidigt offentligt ejerskab over et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. Til dette formål kan en medlemsstat foretage en eller flere aktieoverførsler til:
a) en person, der er udpeget af medlemsstaten, eller
b) et selskab, der fuldt ud ejes af medlemsstaten.
3. Medlemsstaterne sikrer, at institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), der er underlagt værktøjet for midlertidigt offentligt ejerskab i overensstemmelse med nærværende ar-
tikel, ledes efter forretningsmæssige og professionelle principper, og at de overføres til den private sektor,
så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det.
KAPITEL V
Gældsnedskrivning af kapitalinstrumenter
Artikel 59
Krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter kan udøves enten:
a) uafhængigt af afviklingshandlinger, eller
b) kombineret med en afviklingshandling, når betingelserne for afvikling i artikel 32 og 33 er opfyldt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at nedskrive eller konvertere de
relevante kapitalinstrumenter til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i institutter og enheder som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d).
3. Medlemsstaterne skal stille krav om, at afviklingsmyndighederne straks anvender deres nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelse, jf. artikel 60, i forhold til relevante kapitalinstrumenter, som er ud-
190
stedt af et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), når et eller flere af
følgende forhold er gældende:
a) hvis det er blevet konstateret, at de i artikel 32 og 33 omhandlede betingelser for afvikling er opfyldt,
før der træffes nogen afviklingshandling
b) hvis den ansvarlige myndighed konstaterer, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), ikke længere vil være levedygtigt eller levedygtig, medmindre beføjelsen anven-
des i forhold til de relevante kapitalinstrumenter
c) ved relevante kapitalinstrumenter, som er udstedt af et datterselskab, og som anses for at opfylde kra-
vene til kapitalgrundlag på et individuelt og konsolideret grundlag, foretager den ansvarlige myndig-
hed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er etableret, og den ansvarlige
myndighed i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret, en fælles konstatering i form af en
fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, om, at koncernen ikke længere vil
være levedygtig, medmindre nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen anvendes i forhold til disse
instrumenter
d) ved relevante kapitalinstrumenter, som er udstedt på moderselskabsniveau, og som anses for at opfyl-
de kravene til kapitalgrundlag på individuelt grundlag på moderselskabsniveau eller på konsolideret
grundlag, og den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed er etableret, konstaterer, at koncernen ikke længere vil være levedygtig, medmindre nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelsen anvendes i forhold til disse instrumenter
e) instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kræver ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra når nogen af de i artikel 32, stk. 4, litra d), nr. iii), om-
handlede omstændigheder gør sig gældende.
4. Med henblik på nærværende artikels stk. 3 anses et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), eller en koncern kun for ikke længere at være levedygtig(t), hvis følgende to
betingelser begge er opfyldt:
a) instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller koncernen er nødli-
dende eller forventeligt nødlidende
b) under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ser det ikke ud til, at nogen
anden foranstaltning, herunder andre foranstaltninger iværksat af den private sektor eller en tilsyns-
myndighed (bl.a. tidlig indgriben), end nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, enten
uafhængigt eller kombineret med en afviklingshandling, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller kon-
cernen bliver nødlidende.
5. Med henblik på nærværende artikels stk. 4, litra a), anses et institut eller en enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis instituttet
eller enheden befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4.
6. Med henblik på stk. 4, litra a), anses en koncern for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende,
når koncernen overtræder, eller der er objektive faktorer, der støtter en vurdering af, at koncernen i nær
fremtid vil overtræde de konsoliderede tilsynskrav på en måde, der berettiger, at den kompetente myndig-
hed træffer foranstaltninger, bl.a. men ikke kun fordi koncernen har lidt eller sandsynligvis vil lide tab,
som opsluger hele eller en betydelig del af dets kapitalgrundlag.
7. Et datterselskabs relevante kapitalinstrument nedskrives eller konverteres ikke i henhold til stk. 3, li-
tra c), i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang på modersel-
skabsniveau, der er blevet nedskrevet eller konverteret.
8. Foretager en ansvarlig myndighed en konstatering som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal
den straks underrette den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for det pågældende institut eller den i ar-
tikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlede enhed, hvis det ikke er den samme myndighed.
191
9. Inden den ansvarlige myndighed foretager en konstatering som omhandlet i nærværende artikels stk.
3, litra c), i forhold til et datterselskab, der udsteder relevante kapitalinstrumenter, som anses for at opfyl-
de kravene til kapitalgrundlag på et individuelt og konsolideret grundlag, skal den opfylde kravene om
underretning og høring som fastsat i artikel 62.
10. Inden afviklingsmyndigheder udøver deres beføjelse til at nedskrive eller konvertere kapitalinstru-
menter, sikrer de, at der foretages en værdiansættelse af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhand-
lede institutters eller enheders aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 36. Denne værdiansæt-
telse danner grundlaget for beregningen af den nedskrivning, der skal anvendes på de relevante kapitalin-
strumenter for at dække tab, og den konvertering, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter
for at rekapitalisere instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
Artikel 60
Bestemmelser om nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Afviklingsmyndighederne skal i forbindelse med opfyldelsen af kravene fastsat i artikel 59 udøve
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen efter prioritetsordenen ved almindelig insolvensbehandling
på en måde, der giver følgende resultater:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter nedbringes først i forhold til tabene og inden for rammerne af de-
res kapacitet. Afviklingsmyndigheden træffer en eller flere af foranstaltningerne i artikel 47, stk. 1,
vedrørende ejerne af egentlige kernekapitalinstrumenter
b) hovedstolen af hybride kernekapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres til egentlige kernekapi-
talinstrumenter i det omfang, der er nødvendigt for at opfylde de i artikel 31 anførte afviklingsmål
eller for inden for rammerne af de relevante kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der er lavest
c) hovedstolen af supplerende kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres til egentlige kernekapita-
linstrumenter i det omfang, der er nødvendigt for at opfylde de i artikel 31 anførte afviklingsmål eller
for inden for rammerne af de relevante kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der er lavest.
2. Når hovedstolen af et relevant kapitalinstrument nedskrives:
a) skal nedbringelsen af hovedstolen være permanent, dog med forbehold af eventuel opskrivning i
overensstemmelse med refusionsordningen i artikel 46, stk. 3
b) er der ikke længere nogen forpligtelse over for ejeren af det relevante kapitalinstrument under eller i
forbindelse med det nedskrevne instruments beløb, undtagen for enhver forpligtelse, som allerede
fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå som følge af en påklage vedrøren-
de lovligheden af udøvelsen af nedskrivningsbeføjelsen
c) betales der ingen anden kompensation til en ejer af de relevante kapitalinstrumenter end den i henhold
til stk. 3.
Litra b) er ikke til hinder for ydelse af egentlige kernekapitalinstrumenter til en ejer af relevante kapita-
linstrumenter i henhold til stk. 3.
3. Med henblik på en konvertering af relevante kapitalinstrumenter i henhold til nærværende artikels
stk. 1, litra b), kan afviklingsmyndighederne kræve, at de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede
institutter og enheder udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstru-
menter. De relevante kapitalinstrumenter kan kun konverteres, når følgende betingelser er opfyldt:
a) disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller af et moderselskab til et institut eller en enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), med godkendelse af afviklingsmyndigheden for et institut eller en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller, hvor det er relevant, af moderselska-
bets afviklingsmyndighed
192
b) disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt forud for dette instituts eller denne enheds, jf. arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), udstedelse af aktier eller ejerskabsinstrumenter med henblik på kapi-
talgrundlagsindskud fra staten eller en offentlig enhed.
c) disse egentlige kernekapitalinstrumenter tildeles og overføres straks efter anvendelsen af konverte-
ringsbeføjelsen
d) konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentlige kernekapitalinstrumenter, som leveres i for-
hold til hvert relevant kapitalinstrument, opfylder principperne i artikel 50 og enhver retningslinje,
der er udviklet af EBA i henhold til artikel 50, stk. 4.
4. Med henblik på leveringen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med stk. 3 kan
afviklingsmyndighederne pålægge institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og
d), til enhver tid at være i besiddelse af den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentli-
ge kernekapitalinstrumenter.
5. Opfylder et institut betingelserne for afvikling, og beslutter afviklingsmyndigheden at anvende et af-
viklingsværktøj for dette institut, skal afviklingsmyndigheden opfylde kravet fastsat i artikel 59, stk. 3,
inden det relevante afviklingsværktøj anvendes.
Artikel 61
Myndigheder, der foretager konstatering
1. Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der er ansvarlige for at foretage konstateringer som om-
handlet i artikel 59, stk. 3, er de myndigheder, der er fastsat i nærværende artikel.
2. Hver medlemsstat udpeger i nationale ret den myndighed, der er ansvarlig for at foretage konstaterin-
ger i henhold til artikel 59. Den ansvarlige myndighed kan være den kompetente myndighed eller afvik-
lingsmyndigheden, jf. artikel 32.
3. Anses de relevante kapitalinstrumenter for at opfylde kravene til kapitalgrundlag i overensstemmelse
med artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 på et individuelt grundlag, er den myndighed, som er an-
svarlig for at foretage den i artikel 59, stk. 3, anførte konstatering, den ansvarlige myndighed i den med-
lemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er blevet god-
kendt i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU.
4. Er de relevante kapitalinstrumenter udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), som er et datterselskab, og anses de for at opfylde kravene kapitalgrundlag på et
individuelt og på et konsolideret grundlag, er den myndighed, som er ansvarlig for at foretage konstaterin-
ger som omhandlet i artikel 59, stk. 3, følgende:
a) den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i nærvæ-
rende direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som har udstedt disse instrumenter, er blevet etab-
leret i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU, skal være ansvarlig for at foretage de i artikel 59,
stk. 3, litra b), i nærværende direktiv anførte konstateringer
b) den ansvarlige myndighed i den konsoliderende tilsynsmyndigheds medlemsstat og den ansvarlige
myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i nærværende direktivs
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der har udstedt disse instrumenter, er blevet etableret i henhold til
afsnit III i direktiv 2013/36/EU, skal være ansvarlig for den fælles konstatering i form af en fælles
afgørelse som omhandlet i nærværende direktivs artikel 59, stk. 3, litra c).
193
Artikel 62
Konsolideret anvendelse: procedure for konstatering
1. Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige myndigheder, inden der foretages en konstatering som om-
handlet i artikel 59, stk. 3, litra b), c), d eller e), i forhold til et datterselskab, der udsteder relevante kapi-
talinstrumenter, som anses for at opfylde kravene til kapitalgrundlags på et individuelt og på et konsolide-
ret grundlag, opfylder følgende betingelser:
a) en ansvarlig myndighed, der overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra b), c), d) eller e), skal straks underrette den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis der er tale
om en anden myndighed, den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende til-
synsmyndighed befinder sig.
b) en ansvarlig myndighed, der overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra c), skal straks underrette den kompetente myndighed, der er ansvarlig for hvert institut eller en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som har udstedt de relevante kapitalinstru-
menter, for hvilke nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen vil blive anvendt, hvis denne konsta-
tering foretages, og hvis der er tale om en anden myndighed, de ansvarlige myndigheder i de med-
lemsstater, hvor disse kompetente myndigheder og de konsoliderende tilsynsmyndigheder befinder
sig.
2. De ansvarlige myndigheder skal, når de foretager en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra c), d) eller e), i tilfælde af et institut eller af en koncern med grænseoverskridende aktiviteter tage
hensyn til afviklingens potentielle virkninger i alle de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen er
aktive.
3. En ansvarlig myndighed skal sammen med en meddelelse i henhold til stk. 1 forelægge en begrundel-
se for, hvorfor den overvejer at foretage den pågældende konstatering.
4. Er der indgivet meddelelse i henhold til stk. 1, skal den ansvarlige myndighed efter høring af de myn-
digheder, som er blevet underrettet, foretage en vurdering af følgende:
a) hvorvidt der findes en alternativ foranstaltning til anvendelsen af nedskrivnings- eller konverterings-
beføjelsen i henhold til artikel 59, stk. 3
b) hvorvidt en sådan alternativ foranstaltning anses for at kunne anvendes i praksis
c) såfremt en sådan alternativ foranstaltning anses for at kunne anvendes i praksis, hvorvidt der er reali-
stisk udsigt til, at den inden for en passende tidsfrist vil kunne løse de problemer, som ellers vil kræve
en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3.
5. I forbindelse med stk. 4 i nærværende artikel skal der ved »alternative foranstaltninger« forstås foran-
staltninger til tidlig indgriben som omhandlet i artikel 27 i dette direktiv, foranstaltninger som omhandlet
i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU eller overførsel af midler eller kapital fra moderselskabet.
6. Finder den ansvarlige myndighed efter høring af de underrettede myndigheder i henhold til stk. 4, at
der findes en eller flere alternative foranstaltninger, at de kan anvendes i praksis og at de vil give et resul-
tat som omhandlet i litra c) i nævnte stykke, skal den sikre, at disse foranstaltninger anvendes.
7. Finder den ansvarlige myndighed i et tilfælde som omhandlet i stk. 1, litra a), efter høring af de un-
derrettede myndigheder i henhold til stk. 4, at der ikke findes nogen alternativ foranstaltning, som vil give
et resultat som omhandlet i stk. 4, litra c), skal den ansvarlige myndighed beslutte, hvorvidt den konstate-
ring, jf. artikel 59, stk. 3, der overvejes, er passende.
8. Når en ansvarlig myndighed beslutter at foretage en konstatering i henhold til artikel 59, stk. 3, litra
c), underretter den straks de ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor de berørte datterselskaber
er beliggende, og konstateringen skal tage form af en fælles afgørelse som omhandlet i artikel 92, stk. 3
og 4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse, skal der ikke foretages en konstatering i henhold til artikel
59, stk. 3, litra c).
194
9. Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de enkelte berørte datterselskaber ligger, skal
straks gennemføre en afgørelse om at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter, der er truffet i over-
ensstemmelse med nærværende artikel, under behørig hensyntagen til de hastende omstændigheder i den
pågældende situation.
KAPITEL VI
Afviklingsbeføjelser
Artikel 63
Generelle beføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har alle de nødvendige beføjelser til at anvende
afviklingsværktøjerne over for institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
der opfylder de relevante betingelser for afvikling. Navnlig anvender afviklingsmyndighederne følgende
afviklingsbeføjelser, som de kan anvende enkeltvis eller kombineret:
a) beføjelsen til at pålægge enhver person at indgive de oplysninger, der kræves for, at afviklingsmyn-
digheden kan træffe afgørelse og udarbejde en afviklingsplan, herunder ajourføringer og supplerende
oplysninger, der indgår i afviklingsplanerne, og krav om, at der gives oplysninger ved inspektioner på
stedet
b) beføjelsen til at tage kontrollen over et institut under afvikling og udøve alle de rettigheder og befø-
jelser, der tillægges instituttets aktionærer, andre ejere og ledelsesorganet i det pågældende institut
c) beføjelsen til at overføre aktier og andre ejerskabsinstrumenter, der udstedes af et institut under afvik-
ling
d) beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller passiver i et institut under afvikling til en anden
enhed med enhedens samtykke
e) beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges
i forhold til de nedskrivningsrelevante passiver i et institut under afvikling
f) beføjelsen til at konvertere nedskrivningsrelevante passiver i et institut under afvikling til ordinære
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i dette institut eller i denne enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), et relevant moderinstitut eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne
eller passiverne i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) overfø-
res
g) beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af et institut under afvikling, dog ikke si-
krede passiver omfattet af artikel 44, stk. 2
h) beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, den nominelle værdi af aktier eller andre ejerskabsinstru-
menter i et institut under afvikling og til at annullere sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
i) beføjelsen til at pålægge et institut under afvikling eller et relevant moderselskab at udstede nye aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betin-
gede konvertible instrumenter
j) beføjelsen til at ændre eller omlægge løbetiden for gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevan-
te passiver, der er udstedt af et institut under afvikling, eller ændre det påløbne rentebeløb for sådanne
instrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver eller datoen for renteudbetalingen, herunder
ved at suspendere betalingen midlertidigt, dog ikke sikrede passiver omfattet af artikel 44, stk. 2
k) beføjelsen til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendel-
sen af artikel 49
l) beføjelsen til at fjerne eller erstatte ledelsesorganet og den daglige ledelse i et institut under afvikling
195
m) beføjelsen til at kræve, at den kompetente myndighed vurderer køberen af en kvalificeret deltagelse
rettidigt ved hjælp af en undtagelse fra tidsfristerne fastsat i artikel 22 i direktiv 2013/36/EU og arti-
kel 12 i direktiv 2014/65/EU.
2. Medlemsstaterne skal iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at afviklingsmyndighe-
derne ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser ikke er underlagt no-
gen af følgende krav, der ellers måtte finde anvendelse i henhold til national ret, en kontrakt eller lignen-
de:
a) med forbehold af artikel 3, stk. 6, og artikel 85, stk. 1, krav om at opnå godkendelse eller samtykke
fra bestemte personer, enten offentlige eller private, herunder aktionærer eller kreditorer i instituttet
under afvikling
b) forud for udøvelse af beføjelsen, proceduremæssige krav om at underrette bestemte personer, herun-
der krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter
hos en anden myndighed.
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at afviklingsmyndighederne kan udøve beføjelserne i henhold til nær-
værende artikel, uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de på-
gældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller passiver, der ellers måtte finde anvendelse.
Første afsnit, litra b), berører ikke kravene fastsat i artikel 81 og 83 og ethvert underretningskrav i hen-
hold til Unionens statsstøtteregler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheder, i det omfang en af beføjelserne i nærværende arti-
kels stk. 1 som følge af den specifikke retlige form af en enhed, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, ikke
finder anvendelse på denne enhed, har beføjelser, der er så ens som muligt, herunder med hensyn til deres
konsekvenser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at når afviklingsmyndighederne udøver beføjelserne i stk. 3, skal sikkerheds-
foranstaltningerne i dette direktiv eller sikkerhedsforanstaltninger, der har samme virkning, finde anven-
delse på de berørte personer, herunder aktionærer, kreditorer og modparter.
Artikel 64
Supplerende beføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved udøvelsen af deres afviklingsbeføjelser har
beføjelse til:
a) at sørge for, at der finder en overførsel sted uden nogen form for forpligtelse eller hæftelse, der påvir-
ker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller passiver, jf. dog artikel 78; med
henblik herpå betragtes enhver ret til kompensation i overensstemmelse med dette direktiv ikke som
en forpligtelse eller hæftelse
b) at fjerne rettigheder til at erhverve yderligere aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
c) at kræve, at den pågældende myndighed afbryder eller suspenderer optagelsen til handel på et regule-
ret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/34/EF (33)
d) at sørge for, at den modtagende part behandles, som om den var instituttet under afvikling for så vidt
angår alle rettigheder eller forpligtelser, der gælder for instituttet under afvikling, eller foranstaltnin-
ger iværksat af instituttet under afvikling, herunder, jf. artikel 38 og 40, rettigheder eller forpligtelser
vedrørende deltagelse i en markedsinfrastruktur
e) at pålægge instituttet under afvikling eller den modtagende part at udveksle oplysninger og yde hi-
nanden bistand, og
f) at ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som kreditinstituttet under afvikling har indgået,
eller at erstatte en modtagende part som part.
196
2. Afviklingsmyndigheder kan kun udøve de i stk. 1 anførte beføjelser, når de anser det for nødvendigt
for at sikre en effektiv afviklingshandling eller for at opfylde en eller flere afviklingsmålsætninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved udøvelsen af en afviklingsbeføjelse har be-
føjelse til at sørge for de nødvendige kontinuitetsforanstaltninger til at sikre en effektiv afviklingshand-
ling, og i givet fald at modtageren kan drive den overførte virksomhed. Sådanne kontinuitetsforanstaltnin-
ger omfatter navnlig følgende:
a) videreførelsen af kontrakter, som instituttet under afvikling har indgået, således at modtageren påta-
ger sig alle rettigheder og forpligtelser fra instituttet under afvikling vedrørende ethvert finansielt in-
strument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført og udtrykkeligt
eller stiltiende er indsat i stedet for instituttet under afvikling i alle relevante kontraktmæssige doku-
menter
b) indsættelse af modtageren i stedet for instituttet under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende
ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet over-
ført.
4. Beføjelserne i stk. 1, litra d), og i stk. 3, litra b), berører ikke følgende:
a) retten for en medarbejder i instituttet under afvikling til at opsige en ansættelseskontrakt
b) med forbehold af artikel 69, 70 og 71 enhver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder,
der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i
henhold til kontraktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse af instituttet under afvik-
ling forud for den relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante overførsel.
Artikel 65
Beføjelse til at anmode om levering af tjenesteydelser og faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et institut under af-
vikling eller nogen af dets koncernenheder, stiller enhver tjenesteydelse eller facilitet til rådighed, som er
nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres.
Første afsnit finder også anvendelse, når instituttet under afvikling eller den relevante koncernenhed har
indledt almindelig insolvensbehandling.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres afviklingsmyndigheder har beføjelse til over for afviklingsmyndig-
heder i andre medlemsstater at håndhæve de forpligtelser, der i henhold til stk. 1 påhviler koncernenhe-
der, som er etableret på deres område.
3. De i stk. 1 og 2 anførte tjenesteydelser og faciliteter er begrænset til operationelle tjenesteydelser og
faciliteter, og de omfatter således ikke nogen form for finansiel støtte.
4. De i stk. 1 og 2 anførte tjenesteydelser og faciliteter leveres på følgende betingelser:
a) på samme betingelser, når tjenesteydelserne og faciliteterne blev leveret til instituttet under afvikling i
henhold til en aftale, umiddelbart før afviklingshandlingen blev iværksat, og så længe aftalen varer
b) på rimelige betingelser, hvis der ikke findes nogen aftale, eller hvis aftalen er udløbet.
5. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive minimumslisten over de tjenesteydelser eller faciliteter, som er nødven-
dige for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed, som overføres til den.
197
Artikel 66
Beføjelse til at håndhæve krisestyringsforanstaltninger eller kriseforebyggelsesforanstaltninger i
andre medlemsstater
1. Medlemsstaterne sikrer, når en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettig-
heder eller passiver omfatter aktiver, der befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor
afviklingsmyndigheden har kompetence, eller rettigheder eller passiver, der er omfattet af lovgivningen i
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, at overførslen
er gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.
2. Medlemsstaterne giver den afviklingsmyndighed, der har foretaget eller agter at foretage overførslen,
enhver passende støtte med henblik på at sikre, at aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver,
rettigheder eller passiver overføres til modtageren i henhold til ethvert gældende nationalt lovkrav.
3. Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af overførslen af ak-
tier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som omhandlet i stk. 1, ikke kan for-
hindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i henhold til en lovbestemmelse i den medlemsstat, hvor ak-
tiverne befinder sig, eller i henhold til den lov, der finder anvendelse på aktier, andre ejerskabsinstrumen-
ter, rettigheder eller passiver.
4. Udøver en afviklingsmyndighed i en medlemsstat (medlemsstat A) en nedskrivnings- eller konverte-
ringsbeføjelse, herunder i forhold til kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 59, og omfatter
de nedskrivningsrelevante passiver eller de relevante kapitalinstrumenter i instituttet under afvikling føl-
gende:
a) instrumenter eller passiver, der er omfattet af loven i en anden medlemsstat end den medlemsstat,
hvor den afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen, er etab-
leret (»medlemsstat B«)
b) forpligtelser over for kreditorer, der befinder sig i medlemsstat B
sikrer medlemsstat B, at hovedstolen af disse forpligtelser eller instrumenter nedbringes, eller at forplig-
telser eller instrumenter konverteres i overensstemmelse med, at afviklingsmyndigheden i medlemsstat A
udøver sin nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse.
5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, som er berørt af udøvelsen af den i stk. 4 anførte nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelse, ikke kan anfægte nedbringelsen af hovedstolen af instrumentet eller
passivet eller i givet fald konverteringen heraf i henhold til lovgivningen i medlemsstat B.
6. Hver medlemsstat sikrer, at følgende fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den med-
lemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence:
a) aktionærers, kreditorers og tredjemænds ret til ved påklage, jf. artikel 85, at anfægte en overførsel af
aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som anført i stk. 1 i nærværende
artikel
b) kreditorers ret til ved påklage, jf. artikel 85, at anfægte nedbringelsen af hovedstolen eller konverte-
ringen af et instrument eller et passiv, der er omfattet af stk. 4, litra a) eller b), i nærværende artikel
c) sikkerhedsforanstaltningerne for delvise overførsler, som krævet i kapitel VII, for så vidt angår akti-
ver, rettigheder eller passiver som anført i stk. 1.
Artikel 67
Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder eller passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
der befinder sig i tredjelande
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne i tilfælde, hvor en afviklingshandling omfatter
en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et tredjeland, eller aktier, andre ejerskabsinstru-
198
menter, rettigheder eller passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan anmode om følgen-
de:
a) at administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med instituttet under afvik-
ling og det modtagende selskab, er pålagt at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft
b) at administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med instituttet under afvik-
ling, er pålagt at forvalte aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikle
passiverne på vegne af det modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen el-
ler foranstaltningen træder i kraft
c) at rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhand-
let i nærværende stykkes litra a) og b) afholdes på en af de i artikel 37, stk. 7, omhandlede måder.
2. Hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at det på trods af alle de nødvendige foranstaltninger, der er
truffet af administratoren, modtageren eller en anden person i overensstemmelse med stk. 1a, er højst
usandsynligt, at overførslen, konverteringen, eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold til visse ak-
tiver, der befinder sig i tredjeland eller visse aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passi-
ver, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, gennemfører afviklingsmyndigheden ikke overførslen,
nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen. Hvis den allerede har iværksat overførslen, ned-
skrivningen, konverteringen eller foranstaltningen, skal denne ordre betragtes som ugyldig for så vidt an-
går de pågældende aktiver, aktier, ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver.
Artikel 68
Udelukkelse af visse kontraktbestemmelser ved tidlig indgriben og afvikling
1. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, der er truffet overfor en en-
hed i overensstemmelse med nærværende direktiv, som omfatter enhver begivenhed, der er direkte for-
bundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, anses ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund som
omhandlet i direktiv 2002/47/EF ved en kontrakt indgået af enheden og ej heller som insolvensbehandling
som omhandlet i direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herun-
der betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
Endvidere anses en kriseforebyggelsesforanstaltning eller krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv som
en fyldestgørelsesgrund eller som insolvensbehandling i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af:
a) et datterselskab af instituttet, som omfatter forpligtelser, der garanteres eller på anden vis understøttes
af moderselskabet eller en hvilken som helst koncernenhed, eller
b) en enhed i samme koncern som instituttet, der omfatter krydsklausuler.
2. Hvis afviklingsprocedurer i et tredjeland anerkendes i henhold til artikel 94, eller hvis en afviklings-
myndighed i øvrigt beslutter sig herfor, udgør sådanne procedurer for så vidt angår nærværende artikel en
kriseforebyggelsesforanstaltning.
3. Forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsfor-
pligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes, gør en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krises-
tyringsforanstaltning, herunder enhver begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan
foranstaltning, det ikke i sig selv muligt for nogen at:
a) udøve nogen opsigelses-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregningsret, herunder i forbin-
delse med en kontrakt, der er indgået af
i) et datterselskab, og hvor gennemførelsen af de heraf følgende forpligtelser garanteres eller på an-
den vis understøttes af koncernenheden
ii) af en koncernenhed, der omfatter krydsklausuler (cross default)
199
b) opnå besiddelse af, udøve kontrol over eller gøre en eventuel sikkerhed gældende i nogen ejendom
tilhørende det berørte institut eller den berørte enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d) eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der omfatter krydsklausuler (cross default)
c) påvirke nogen kontraktlig rettighed, som det berørte institut eller den berørte enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har, eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der om-
fatter krydsklausuler (cross default).
4. Denne artikel påvirker ikke en persons ret til at træffe en foranstaltning som omhandlet i stk. 3, hvis
denne rettighed følger af en anden begivenhed end kriseforebyggelsesforanstaltningen, krisestyringsfor-
anstaltningen eller en begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning.
5. En suspension eller begrænsning i henhold til artikel 69, 70 eller 71 udgør ikke manglende opfyldelse
af en kontraktlig forpligtelse med henblik på nærværende artikels stk. 1 og 2.
6. Bestemmelserne i nærværende artikel betragtes som overordnede præceptive bestemmelser som defi-
neret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 (34).
Artikel 69
Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere enhver betalings-
eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt, som et institut under afvikling har indgået fra da-
toen for offentliggørelse af en meddelelse om suspension i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i
den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for instituttet under afvikling er etableret, på den første
hverdag efter denne offentliggørelse.
2. Såfremt en betalings- eller leveringsforpligtelse ville være forfaldet under suspensionsperioden, for-
falder betalings- eller leveringsforpligtelsen umiddelbart efter suspensionsperiodens udløb.
3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes for et institut under afvikling i
henhold til stk. 1, suspenderes instituttets modparters betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til
kontrakten i samme periode.
4. En suspension i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på:
a) berettigede indskud
b) betalings- og leveringsforpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbin-
delse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter og centralbanker
c) berettigede krav i den i direktiv 97/9/EF anvendte betydning.
5. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
Artikel 70
Beføjelse til at begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at begrænse muligheden for, at
sikrede kreditorer i et institut under afvikling kan gøre sikkerhedsrettigheder gældende vedrørende aktiver
i det pågældende institut under afvikling fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om begrænsning
i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i den medlemsstat, hvor instituttet under afvikling er etable-
ret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
2. Afviklingsmyndigheder skal ikke anvende den i stk. 1 omhandlede beføjelse i forhold til sikkerheds-
rettigheder tilhørende systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv
200
98/26/EF, centrale modparter og centralbanker i aktiver, som instituttet under afvikling har stillet som hel
eller delvis sikkerhed.
3. Finder artikel 80 anvendelse, sikrer afviklingsmyndighederne, at enhver begrænsning, der gøres gæl-
dende i henhold til beføjelsen omhandlet i nærværende artikels stk. 1, anvendes konsekvent for alle kon-
cernenheder, der er omfattet af en afviklingshandling.
4. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
Artikel 71
Beføjelse til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettig-
hederne for enhver part i en kontrakt med et institut under afvikling fra offentliggørelsen af meddelelsen i
henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i den medlemsstat, hvor instituttet under afvikling er etable-
ret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til
kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettig-
hederne for enhver part i en kontrakt med et datterselskab til et institut under afvikling, når:
a) forpligtelserne i henhold til kontrakten garanteres eller på anden vis understøttes af instituttet under
afvikling
b) opsigelsesrettighederne i henhold til kontrakten udelukkende er baseret på insolvensen eller de finan-
sielle forhold i instituttet under afvikling, og
c) i tilfælde af at der er udøvet eller kan udøves en overførselsbeføjelse, der vedrører instituttet under
afvikling, enten:
i) alle de aktiver og passiver i datterselskabet, der vedrører denne kontrakt, er blevet overført eller
kan overføres til modtageren og denne påtager sig alle disse aktiver og passiver, eller
ii) afviklingsmyndigheden på anden måde sikrer tilstrækkelig beskyttelse af sådanne forpligtelser.
Suspensionen har virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til
midnat i den medlemsstat, hvor datterselskabet til instituttet under afvikling er etableret, på den første
hverdag efter denne offentliggørelse.
3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på systemer eller systemansvarlige,
der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter eller centralbanker.
4. En person kan udøve en opsigelsesret i henhold til en kontrakt inden afslutningen af den i stk. 1 eller
2 anførte periode, hvis vedkommende modtager en meddelelse fra afviklingsmyndigheden om, at de ret-
tigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, ikke vil blive:
a) overført til en anden enhed, eller
b) genstand for nedskrivning eller konvertering ved anvendelse af bail-in-værktøjet i henhold til artikel
43, stk. 2, litra a).
5. Udøver en afviklingsmyndighed den i denne artikels stk. 1 eller 2 anførte beføjelse til at suspendere
opsigelsesrettigheder, og er der ikke givet meddelelse i henhold til nærværende artikels stk. 4, kan disse
rettigheder, når suspensionsperioden udløber, jf. dog artikel 68, udøves således:
a) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, er blevet overført til en anden en-
hed, kan en modpart først udøve opsigelsesrettighederne i henhold til kontraktvilkårene ved forekomsten
af en fortsat eller efterfølgende fyldestgørelsesgrund fra modtagerens side
201
b) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, forbliver i instituttet under afvik-
ling, og afviklingsmyndigheden ikke har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til artikel 43, stk. 2, litra a),
på den pågældende kontrakt, kan en modpart udøve opsigelsesrettighederne i henhold til kontraktvilkåre-
ne efter udløbet af en suspension i henhold til stk. 1.
6. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
7. Kompetente myndigheder eller afviklingsmyndigheder kan pålægge et institut eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at føre detaljerede registre over kontrakter.
Efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en afviklingsmyndighed gør et transaktionsregister
de nødvendige oplysninger tilgængelige for kompetente myndigheder eller afviklingsmyndigheder, såle-
des at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater i overensstemmelse med artikel 81 i for-
ordning (EU) nr. 648/2012.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere føl-
gende elementer i forbindelse med stk. 7:
a) et minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrakter, der skal fremgå af de detaljerede registre,
og
b) de omstændigheder, hvorunder dette krav skal gælde.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 72
Udøvelse af afviklingsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne med henblik på at træffe en afviklingshandling
er i stand til at udøve kontrol over instituttet under afvikling, for således:
a) at drive og udføre aktiviteter og tjenesteydelser i instituttet under afvikling med alle de beføjelser, der
tillægges aktionærerne og ledelsesorganet
b) at forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende instituttet under afvikling.
Den i første afsnit omhandlede kontrol kan udøves direkte af afviklingsmyndigheden eller indirekte af
en eller flere personer, der udpeges af afviklingsmyndigheden. Medlemsstaterne sikrer, at stemmerettig-
heder knyttet til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i instituttet under afvikling ikke kan udøves i af-
viklingsperioden.
2. Med forbehold af artikel 85, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne er i stand til
at træffe en afviklingshandling i kraft af en bekendtgørelse i overensstemmelse med de nationale admini-
strative kompetencer og procedurer, uden at udøve kontrol over instituttet under afvikling.
3. Afviklingsmyndighederne beslutter fra sag til sag, om det er hensigtsmæssigt at træffe en afviklings-
handling i kraft af de i stk. 1 eller stk. 2 omhandlede midler, under hensyntagen til afviklingsmålsætnin-
gerne og de overordnede principper for afvikling, de specifikke forhold, der gør sig gældende for det på-
gældende institut under afvikling, og behovet for at fremme en effektiv afvikling af grænseoverskridende
koncerner.
4. Afviklingsmyndigheder anses ikke for at være skyggedirektører eller de facto-direktører i henhold til
national ret.
202
KAPITEL VII
Sikkerhedsforanstaltninger
Artikel 73
Behandling af aktionærer og kreditorer i tilfælde af delvis overførsel og anvendelse af bail-in-
værktøjet
Medlemsstaterne sikrer, når ét eller flere af afviklingsværktøjerne er blevet anvendt, særlig med henblik
på artikel 75, at:
a) aktionærerne og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når afviklingsmyndighederne foreta-
ger delvis overførsel af rettigheder, aktiver og forpligtelser, der tilhører instituttet under afvikling,
medmindre litra b) finder anvendelse, modtager dækning for deres krav mindst svarende til det, de
ville have modtaget, hvis instituttet under afvikling var blevet likvideret ved almindelig insolvensbe-
handling samtidig med at den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) de aktionærer og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, når afvik-
lingsmyndighederne anvender bail-in-værktøjet, ikke lider større tab, end hvis instituttet under afvik-
ling var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling samtidig med at den i artikel 82 om-
handlede afgørelse blev truffet.
Artikel 74
Værdiansættelse af forskel i behandlingen
1. Ved vurderingen af, hvorvidt aktionærer og kreditorer ville have modtaget en bedre behandling, hvis
instituttet under afvikling havde været underlagt almindelig insolvensbehandling, herunder, men ikke
udelukkende, ved anvendelse af artikel 73, sikrer medlemsstaterne, at en uvildig person foretager en vær-
diansættelse snarest muligt efter afviklingshandlingen eller afviklingshandlingerne. Denne værdiansættel-
se adskiller sig fra den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 36.
2. Ved værdiansættelsen i stk. 1 fastsættes:
a) den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have modtaget, herunder relevante indskudsgaran-
tiordninger, hvis det institut under afvikling, for hvilket afviklingshandlingen eller afviklingshandlin-
gerne er blevet sat i værk, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling, samtidig med at
den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) den faktiske behandling, som aktionærer og kreditorer i instituttet under afvikling har modtaget i for-
bindelse med afviklingen, og
c) om der er nogen forskel mellem behandlingen i litra a) og behandlingen i litra b).
3. Værdiansættelsen skal:
a) tage udgangspunkt i, at det institut under afvikling, for hvilket afviklingshandlingen eller afviklings-
handlingerne er blevet sat i værk, ville havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det
tidspunkt, hvor den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) tage udgangspunkt i, at afviklingshandlingen eller afviklingshandlingerne ikke var blevet iværksat
c) se bort fra enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til instituttet under afvikling.
4. EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der skal anvendes til værdiansættelsen i nærværende artikel, særlig metoden til at vurdere
den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have modtaget, hvis instituttet under afvikling havde
været underlagt insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev
truffet.
203
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 75
Sikkerhedsforanstaltninger for aktionærer og kreditorer
Konstateres det ved afviklingen i henhold til artikel 74, at en aktionær eller kreditor som omhandlet i
artikel 73 eller indskudsgarantiordningen i henhold til artikel 109, stk. 1, har lidt større tab, end den ville
have gjort ved en likvidation under almindelig insolvensbehandling, sikrer medlemsstaterne, at denne er
berettiget til betaling af forskellen fra afviklingsfinansieringsordningen.
Artikel 76
Sikkerhedsforanstaltninger for modparter i delvise overførsler
1. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 2 anførte sikkerhedsforanstaltninger finder anvendelse i følgende
situationer:
a) en afviklingsmyndighed overfører en del af, men ikke alle aktiverne, rettighederne eller forpligtelser-
ne i et institut under afvikling til en anden enhed eller, gennem anvendelse af et afviklingsværktøj, fra
et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab til en anden person
b) en afviklingsmyndighed anvender den i artikel 64, stk. 1, litra f), anførte beføjelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse af følgende ordninger og af mod-
parterne i disse ordninger:
a) sikkerhedsforanstaltninger, hvorved en person i form af en sikkerhed har konkrete eller mulige inte-
resser i de aktiver eller rettigheder, der er genstand for overførsel, uanset om disse interesser er sikret
på grundlag af specifikke aktiver eller rettigheder eller på grundlag af en generalpant eller lignende
ordninger
b) aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, hvormed sikkerhedsstil-
lelsen til sikring eller dækning af resultaterne af specifikke forpligtelser opnås ved overførsel af det
fulde ejerskab af aktiver fra sikkerhedsstilleren til sikkerhedstageren, og dette på betingelser, hvoref-
ter sikkerhedstageren skal overføre aktiver, hvis disse specifikke forpligtelser realiseres
c) aftaler om modregning, hvor to eller flere krav eller forpligtelser mellem instituttet under afvikling og
en modpart kan modregnes hinanden
d) nettingaftaler
e) dækkede obligationer
f) aftaler om struktureret finansiering, herunder securitisationer og instrumenter, der anvendes til hed-
gingformål, som udgør en integrerende del af sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er
sikret på en måde svarende til de dækkede obligationer, hvilket omfatter en aftaleparts eller en admi-
nistrators, en befuldmægtigets eller en repræsentants udstedelse og besiddelse af en sikkerhed.
Den mest hensigtsmæssige form for beskyttelse for de kategorier af aftaler, der er anført i dette stykke,
litra a)-f), præciseres yderligere i artikel 77-80 og er omfattet af begrænsningerne i artikel 68-71.
3. Kravet i stk. 2 finder anvendelse uanset antallet af parter i aftalerne, og uanset om aftalerne:
a) er blevet oprettet på grundlag af en kontrakt, en trust eller andet, eller er opstået automatisk i kraft af
gældende ret
b) er opstået af eller helt eller delvis er underlagt lovgivningen i en anden medlemsstat eller i et tredje-
land.
4. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der yderligere
præciserer de kategorier af aftaler, der er omfattet af nærværende artikel, stk. 2, litra a)-f).
204
Artikel 77
Beskyttelse for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, modregning og netting
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftale om finansielle sikkerhedsstil-
lelser i form af overdragelse af ejendomsret og af modregnings- og nettingaftaler med henblik på at undgå
en overførsel af nogle af, men ikke alle, de rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet i kraft af en aftale
om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning eller en
nettingaftale mellem instituttet under afvikling og en anden person, og en ændring eller en opsigelse af
rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet i kraft af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af
overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning eller en nettingaftale ved anvendelse af accessori-
ske beføjelser.
I forbindelse med første afsnit betragtes rettigheder og forpligtelser som beskyttet i henhold til en sådan
aftale, hvis parterne i aftalen er berettiget til at modregne disse rettigheder og forpligtelser eller til at om-
regne dem til nettoværdi.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre aktiver,
rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale. og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 78
Beskyttelse af sikkerhedsforanstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af passiver, der sikres i henhold til en
sikkerhedsforanstaltning, for således at undgå:
a) overførsel af aktiver, hvormed passivet er sikret, medmindre passivet og sikkerhedsstillelsen også
overføres
b) overførsel af et sikret passiv, medmindre sikkerhedsstillelsen også overføres
c) overførsel af sikkerhedsstillelsen, medmindre det sikrede passiv også overføres
d) ændring eller afslutning af en sikkerhedsforanstaltning ved anvendelse af accessoriske beføjelser,
hvis denne ændring eller afslutning medfører, at passivet ikke længere er sikret.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre aktiver,
rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale, og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 79
Beskyttelse for aftaler om struktureret finansiering og dækkede obligationer
1. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse for aftaler om struktureret finansie-
ring, herunder aftaler som omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), for således at undgå:
a) delvis overførsel af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om
struktureret finansiering, herunder aftaler som omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), som insti-
tuttet under afvikling er part i
205
b) afslutning eller ændring ved anvendelse af accessoriske beføjelser af de aktiver, rettigheder og for-
pligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om struktureret finansiering, herunder aftaler som
omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), som instituttet under afvikling er part i.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre andre
aktiver, rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale, og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 80
Delvise overførsler: beskyttelse af betalings-, clearing- og afregningssystemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke påvirker anvendelsen af og regle-
rne for de systemer, der er omfattet af direktiv 98/26/EF, når afviklingsmyndigheden:
a) overfører en del af men ikke alle aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i et institut under afvik-
ling til en anden enhed, eller
b) anvender beføjelser i henhold til artikel 64 til at ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som
instituttet under afvikling har indgået, eller at erstatte en modtager som part.
2. En i nærværende artikels stk. 1 omhandlet overførsel, ophævelse eller ændring må navnlig ikke an-
nullere en overførselsordre i strid med artikel 5 i direktiv 98/26/EF, og den må ikke ændre eller hindre
håndhævelsen af overførselsordrer og netting i henhold til artikel 3 og 5 i nævnte direktiv, anvendelsen af
midler, værdipapirer eller kreditfaciliteter i henhold til artikel 4 i nævnte direktiv eller beskyttelsen af en
sikkerhed i henhold til artikel 9 i nævnte direktiv.
KAPITEL VIII
Proceduremæssige forpligtelser
Artikel 81
Underretningskrav
1. Medlemsstaterne pålægger ledelsesorganet for et institut eller enhver enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), at underrette den kompetente myndighed, hvis de vurderer, at instituttet eller
enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. artikel 32, stk. 4.
2. De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om enhver underret-
ning, de modtager i henhold til nærværende artikels stk. 1 og eventuelle kriseforebyggelsesforanstaltnin-
ger eller foranstaltninger som omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, som de pålægger et institut
eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), at iværksætte.
3. Vurderer en kompetent myndighed eller en afviklingsmyndighed, at de i artikel 32, stk. 1, litra a) og
b), omhandlede betingelser er opfyldt for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), fremsender den omgående denne vurdering til følgende myndigheder, hvis det ikke er sam-
me myndighed:
a) afviklingsmyndigheden for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) den kompetente myndighed for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
206
c) den kompetente myndighed for en filial af det pågældende institut eller den pågældende enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
d) afviklingsmyndigheden for en filial af det pågældende institut eller den pågældende enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
e) centralbanken
f) den indskudsgarantiordning, som et kreditinstitut er medlem af, når det er nødvendigt for at indskud-
sgarantiordningens funktioner kan udføres
g) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering, når det er nødvendigt for at af-
viklingsfinansieringsordningernes funktioner kan udføres
h) i givet fald koncernafviklingsmyndigheden
i) det kompetente ministerium
j) den konsoliderende tilsynsmyndighed, når instituttet eller enheden som omhandlet i nærværende di-
rektivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er underlagt tilsyn på et konsolideret grundlag i henhold til
afsnit VII, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU, og
k) ESRB og den udpegede nationale makrotilsynsmyndighed.
4. Hvis videregivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 3, litra f), og g), ikke garanterer et tilstræk-
keligt niveau af fortrolighed, etablerer den kompetente myndighed eller afviklingsmyndighed alternative
procedurer for kommunikation, som opfylder samme mål, men samtidig sikrer et tilstrækkeligt niveau af
fortrolighed.
Artikel 82
Afviklingsmyndighedens afgørelse
1. Ved modtagelse af en underretning fra den kompetente myndighed i henhold til artikel 81, stk. 3,
eller på eget initiativ vurderer afviklingsmyndigheden i henhold til artikel 32, stk. 1, og artikel 33, om de
heri fastsatte betingelser er opfyldt for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. En beslutning om, hvorvidt der skal træffes afviklingshandlinger over for et institut eller en enhed
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), skal indeholde følgende oplysninger:
a) begrundelsen for afgørelsen, herunder en bestemmelse af, hvorvidt instituttet opfylder eller ikke op-
fylder betingelserne for afvikling
b) den foranstaltning, afviklingsmyndigheden agter at iværksætte, herunder i givet fald afgørelsen om at
anmode om likvidation, udpegelse af en administrator eller eventuelle andre foranstaltninger i over-
ensstemmelse med almindelig insolvensbehandling eller i henhold til artikel 37, stk. 9, i overensstem-
melse med national ret.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere pro-
cedurerne, indholdet og betingelserne i forbindelse med følgende krav:
a) underretningskravene omhandlet i artikel 81, stk. 1, 2 og 3
b) meddelelsen om suspension omhandlet i artikel 83.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
207
Artikel 83
Afviklingsmyndighedernes proceduremæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne hurtigst muligt efter at have iværksat en afvik-
lingshandling opfylder kravene fastsat i stk. 2, 3 og 4.
2. Afviklingsmyndigheden underretter det institut, der er under afvikling, og nedenstående myndighe-
der, hvis det ikke er samme myndighed:
a) den kompetente myndighed for det pågældende institut under afvikling
b) den kompetente myndighed for en filial af det pågældende institut under afvikling
c) centralbanken
d) den indskudsgarantiordning, som kreditinstituttet under afvikling er medlem af
e) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering
f) hvor dette er relevant, koncernafviklingsmyndigheden
g) det kompetente ministerium
h) den konsoliderende tilsynsmyndighed, når instituttet under afvikling er underlagt tilsyn på et konsoli-
deret grundlag i henhold til afsnit VII, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU
i) den udpegede nationale makroprudentielle myndighed og ESRB
j) Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, ESMA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), op-
rettet i henhold til forordning (EU) nr. 1094/2010 og EBA
k) de systemansvarlige for det system, instituttet deltager i, hvis instituttet under afvikling er et institut
som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 98/26/EF.
3. En underretning i henhold til stk. 2 skal omfatte en genpart af enhver afgørelse eller ethvert instru-
ment, hvorved de relevante beføjelser udøves, og skal indeholde en angivelse af datoen, hvor afviklings-
handlingen eller afviklingshandlingerne træder i kraft.
4. Afviklingsmyndigheden skal offentliggøre eller sikre offentliggørelse af en genpart af den afgørelse
eller det instrument, hvorved afviklingshandlingen træffes, eller en meddelelse, der opsummerer afvik-
lingshandlingens virkninger, særlig for detailkunder, og, hvor dette er relevant, suspensions- eller be-
grænsningsvilkår og -periode som omhandlet i artikel 69, 70 og 71 med følgende midler:
a) på sit officielle websted
b) på den kompetente myndigheds websted, hvis denne myndighed ikke er afviklingsmyndigheden, og
EBA's websted
c) på webstedet for det institut, der er under afvikling
d) optages aktierne eller andre ejerskabs- eller gældinstrumenter i det institut, der er under afvikling, til
handel på et reguleret marked, anvendes midlerne til offentliggørelse af regulerede oplysninger ve-
drørende instituttet under afvikling i henhold til artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF (35).
5. Hvis aktier, ejerskabs- eller gældsinstrumenter ikke kan omsættes på et reguleret marked, sikrer af-
viklingsmyndigheden, at de dokumenter, der udgør bevisgrundlaget for de i stk. 4 omhandlede instrumen-
ter, sendes til alle aktionærer og kreditorer i instituttet under afvikling, som er registreret i registre og da-
tabaser i instituttet under afvikling, og som er tilgængelige for afviklingsmyndigheden.
Artikel 84
Fortrolighed
1. Følgende personer er underlagt bindende krav om tavshedspligt:
a) afviklingsmyndighederne
208
b) de kompetente myndigheder og EBA
c) de kompetente ministerier
d) administratorer eller midlertidige administratorer, der udpeges i henhold til dette direktiv
e) potentielle købere, som de kompetente myndigheder kontakter, eller som afviklingsmyndighederne
henvender sig til, uanset om denne kontakt eller henvendelse er et led i forberedelserne til anvendel-
sen af virksomhedssalgsværktøjet, og uanset om denne henvendelse har ført til et køb
f) revisorer, bogholdere, juridiske og professionelle rådgivere, valuarer og andre eksperter, der engage-
res direkte eller indirekte af afviklingsmyndighederne, af de kompetente myndigheder, af de kompe-
tente ministerier eller af potentielle købere som omhandlet i litra e)
g) organer, der administrerer indskudsgarantiordninger
h) organer, der administrer investorgarantiordninger
i) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering
j) centralbanker og andre myndigheder, der er involveret i afviklingsforløbet
k) et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab
l) alle andre personer, der permanent eller lejlighedsvis leverer eller har leveret tjenesteydelser direkte
eller indirekte til personer som omhandlet i litra a)-k)
m) den daglige ledelse, medlemmer af ledelsesorganet og de ansatte i det eller den i litra a)-k) omhandle-
de organ eller enhed før, under og efter deres udpegelse.
2. Med henblik på at sikre, at kravene i stk. 1 og 3 overholdes, skal de i stk. 1, litra a), b), c), g), h), j) og
k), omhandlede personer sikre, at der eksisterer interne regler herom, herunder regler, der sikrer tavsheds-
pligt omkring oplysninger, som udveksles mellem personer, der er direkte involveret i afviklingsproces-
sen.
3. Uden at det berører den generelle anvendelse af kravene i stk. 1, er det forbudt for de i nævnte stykke
omhandlede personer at videregive fortrolige oplysninger, der modtages som led i deres arbejde eller fra
en kompetent myndighed eller afviklingsmyndighed i forbindelse med dens arbejde i henhold til dette di-
rektiv, til enhver person eller myndighed, undtagen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde i hen-
hold til dette direktiv eller i summarisk eller samlet form, således at de enkelte institutter eller enheder
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke kan identificeres, eller med udtrykkelig for-
håndsgodkendelse fra den myndighed eller det institut eller den enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), som udleverede oplysningerne.
Medlemsstaterne sikrer, at ingen fortrolige oplysninger videregives af de i stk. 1 omhandlede personer,
og at den mulige indflydelse, som en videregivelse af disse oplysninger kunne have på samfundets inte-
resser for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, på fysiske og juridiske perso-
ners forretningsmæssige interesser, på formålet med inspektioner, på undersøgelser og på revision, vurde-
res.
Proceduren for kontrol med effekten af oplysningers videregivelse skal omfatte en særlig vurdering af
effekten af enhver videregivelse af indholdet og detaljerne i den i artikel 5, 7, 10, 11 og 12 omhandlede
genopretnings- og afviklingsplan og resultaterne af enhver vurdering i henhold til artikel 6, 8 og 15.
En person eller en enhed som omhandlet i stk. 1 gøres civilretligt ansvarlig i tilfælde af en overtrædelse
af nærværende artikel i overensstemmelse med national ret.
4. Denne artikel forhindrer ikke:
a) ansatte og eksperter i de i stk. 1, litra a)-j), omhandlede organer og enheder i at udveksle oplysninger
indbyrdes inden for det enkelte organ eller den enkelte enhed, eller
b) afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder, herunder deres ansatte og eksperter, i at
udveksle oplysninger indbyrdes og med andre EU-afviklingsmyndigheder, andre af Unionens kompe-
tente myndigheder, kompetente ministerier, centralbanker, indskudsgarantiordninger, investorgaranti-
ordning, myndigheder, der er ansvarlige for almindelig insolvensbehandling, myndigheder, der er an-
209
svarlige for opretholdelsen af stabiliteten i det finansielle system i medlemsstaterne ved anvendelse af
makroprudentielle regler, personer, der udfører revision af bogføringen, EBA eller, med forbehold af
artikel 98, tredjelandsmyndigheder, der varetager samme type opgaver som afviklingsmyndigheder-
ne, eller, efter strenge fortrolighedskrav, med en potentiel køber eller enhver anden person, hvor dette
er nødvendigt med henblik på planlægning eller gennemførelse af en afviklingshandling.
5. Uanset andre bestemmelser i nærværende artikel, kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplys-
ninger med følgende:
a) under strenge fortrolighedskrav, til enhver anden person, hvor det er nødvendigt af hensyn til plan-
lægningen eller gennemførelsen af en afvikling
b) parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstater, revisionsretter i deres medlemsstater og
andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstater under passende vilkår, og
c) nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med betalingssystemer, myndigheder med ansvar for
normale insolvensprocedurer, myndigheder med offentlig tilsynspligt med andre enheder i den finan-
sielle sektor, myndigheder med ansvar for tilsyn med de finansielle markeder og forsikringsselskaber
og inspektører, der handler på deres vegne, myndigheder med ansvar for opretholdelse af stabilitet i
det finansielle system i medlemsstaterne ved brug af makroprudentielle regler og myndigheder med
ansvar for beskyttelse af det finansielle systems stabilitet og personer, der har til opgave at udføre
revision.
c) 6. Denne artikel berører ikke national ret vedrørende videregivelse af oplysninger til brug ved
retshandlinger i straffe- eller civilretlige sager.
7. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive, hvordan oplysninger bør formidles i summarisk eller samlet form, jf.
stk. 3.
KAPITEL IX
Klageadgang og udelukkelse af andre tiltag
Artikel 85
Rettens forhåndsgodkendelse og ret til at anfægte beslutninger
1. Medlemsstaterne kan kræve, at en afgørelse om at træffe en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en
krisestyringsforanstaltning er underlagt rettens forhåndsgodkendelse, forudsat at, hvad angår en afgørelse
om at træffe en krisestyringsforanstaltning, proceduren i forbindelse med ansøgningen om godkendelse
og rettens behandling ifølge national ret afvikles hurtigt.
2. Medlemsstaterne indfører i national lovgivning klageadgang for en afgørelse om at træffe en krise-
forebyggelsesforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse efter dette direktiv, dog ikke
en krisestyringsforanstaltning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en krisestyringsfor-
anstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse. Medlemsstaterne sikrer, at prøvelsen gennem-
føres hurtigt, og at de nationale domstole anvender de komplekse økonomiske vurderinger af de faktiske
omstændigheder, som afviklingsmyndigheden har gennemført, som grundlag for deres egen vurdering.
4. For retten til klageadgang som omhandlet i stk. 3 gælder der følgende bestemmelser:
a) indgivelse af en klage medfører ikke automatisk suspension af virkningerne af den anfægtede afgørel-
se
b) afviklingsmyndighedens afgørelse kan fuldbyrdes omgående, og den medfører en simpel formodning
om, at det ikke vil være i samfundets interesser at suspendere dens håndhævelse.
210
Når det er nødvendigt at beskytte interesser hos tredjemand, der i god tro har købt aktier, andre ejer-
skabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling, i kraft af anvendelsen af
afviklingsværktøjer eller en afviklingsmyndigheds udøvelse af afviklingsbeføjelser, berører annulleringen
af en beslutning truffet af en afviklingsmyndighed ikke administrative handlinger eller transaktioner, der
foretages efterfølgende af den pågældende afviklingsmyndighed, og som er baseret på den annullerede
beslutning. I så fald er retsmidlerne, såfremt afviklingsmyndighederne har truffet en fejlagtig beslutning
eller en fejlagtig foranstaltning, begrænset til kompensation for det tab, ansøgeren har lidt som følge af
beslutningen eller handlingen.
Artikel 86
Begrænsninger af andre retlige procedurer
1. Uden at dette berører artikel 82, stk. 2, litra b), sikrer medlemsstaterne i forhold til et institut under
afvikling eller et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for hvilket det
er blevet konstateret, at betingelserne for afvikling er opfyldt, at der ikke indledes almindelig insolvensbe-
handling, medmindre det sker på afviklingsmyndighedens initiativ, og at et institut eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke kan pålægges almindelig insolvensbehandling, med-
mindre afviklingsmyndigheden har givet sit samtykke.
2. For så vidt angår stk. 1 sikrer medlemsstaterne:
a) at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underrettes omgående om enhver an-
modning om indledning af almindelig insolvensbehandling af et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), uanset om det pågældende institut eller den pågældende enhed
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er under afvikling, eller om en afgørelse er of-
fentliggjort i henhold til artikel 83, stk. 4 og 5
b) at der ikke træffes afgørelse om anmodningen, medmindre de i litra a) omhandlede underretninger er
foretaget, og et af følgende tilfælde opstår:
i) afviklingsmyndigheden har underrettet de myndigheder, der er ansvarlige for almindelig insol-
vensbehandling, om, at den ikke agter at træffe en afviklingshandling over for instituttet eller en-
heden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
ii) en periode på syv dage begyndende på datoen for de i litra a) omhandlede underretninger er udlø-
bet.
3. Uden at dette berører eventuelle begrænsning af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gæl-
dende, der følger af artikel 70, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndigheder har mulighed for at an-
mode retten om at indstille enhver retlig behandling eller procedure, som et institut under afvikling er el-
ler bliver part i, i en passende periode, der står mål med det ønskede formål, såfremt det er nødvendigt for
at opnå en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser.
AFSNIT V
GRÆNSEOVERSKRIDENDE KONCERNAFVIKLING
Artikel 87
Generelle principper for beslutningstagning, der involverer mere end én medlemsstat
Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder, når de træffer afgørelser eller foranstaltninger i henhold
til dette direktiv, som vil kunne få konsekvenser i en eller flere andre medlemsstater, tager hensyn til føl-
gende generelle principper:
211
a) det er bydende nødvendigt med en effektiv beslutningstagning og at holde afviklingsomkostningerne
så lave som muligt, når der træffes afviklingshandlinger
b) at afgørelser og foranstaltninger træffes rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, når det er nødvendigt
c) at afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder og andre myndigheder samarbejder indbyrdes
for at sikre, at afgørelserne og foranstaltningerne træffes på en koordineret og effektiv måde
d) at de relevante myndigheders opgaver og ansvarsområder i hver enkelt medlemsstat defineres klart
e) at der tages behørigt hensyn til interesserne i de medlemsstater, hvor modervirksomhederne i Uni-
onen er etableret, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende
foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, indskud-
sgarantiordning eller investorgarantiordning
f) at der tages behørigt hensyn til interesserne i hver enkelt medlemsstat, hvor der er etableret et datter-
selskab, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende foranstalt-
ning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, indskudsgaranti-
ordning eller investorgarantiordning
g) at der tages behørigt hensyn til interesserne i hver enkelt medlemsstat, hvor der væsentlige filialer er
beliggende, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende foran-
staltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet
h) at der tages behørigt hensyn til målene om at sikre en afvejning af de forskellige involverede med-
lemsstaters interesser og om at undgå, at bestemte medlemsstaters interesser skades eller beskyttes
urimeligt, herunder at undgå en urimelig byrdefordeling mellem medlemsstaterne
i) at enhver forpligtelse i henhold til dette direktiv til at høre en myndighed, inden der træffes en afgø-
relse eller en foranstaltning, omfatter som minimum en forpligtelse til at høre den pågældende myn-
dighed vedrørende de elementer i den foreslåede afgørelse eller foranstaltning, der har eller sandsyn-
ligvis vil have
i) konsekvenser for modervirksomheden i Unionen, datterselskabet eller filialen, og
ii) konsekvenser for stabiliteten i den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen, dattersel-
skabet eller filialen er etableret eller beliggende
j) at afviklingsmyndigheder tager hensyn til og anvender de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner,
når de træffer afviklingshandlinger, medmindre afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstæn-
digheder finder, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som
ikke er fastsat i afviklingsplanerne
k) at kravet om gennemsigtighed, når en foreslået afgørelse eller foranstaltning sandsynligvis vil have
konsekvenser for en berørt medlemsstats finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, ind-
skudsgarantiordning eller investorgarantiordning, og
l) anerkendelse af, at koordinering og samarbejde giver de bedste muligheder for at opnå et resultat, der
reducerer de samlede afviklingsomkostninger.
Artikel 88
Afviklingskollegier
1. Koncernafviklingsmyndighederne opretter afviklingskollegier for at gennemføre de i artikel 12, 13,
16, 18, 45, 91 og 92 omhandlede opgaver og i givet fald sikre samarbejde og koordinering med afvik-
lingsmyndigheder i tredjelande.
Disse afviklingskollegier skal navnlig fastsætte rammer for koncernafviklingsmyndigheden, de øvrige
afviklingsmyndigheder og i givet fald de berørte kompetente myndigheder og konsoliderende tilsynsmyn-
digheder med henblik på:
a) at udveksle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelse af koncernafviklingsplaner, anvendel-
se af forberedende og forebyggende beføjelser på koncernniveau og koncernafvikling
212
b) at udarbejde koncernafviklingsplaner, jf. artikel 12 og 13
c) at vurdere mulighederne for at afvikle koncerner, jf. artikel 16
d) at udøve beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling af koncerner, jf. artikel 18
e) at afgøre behovet for at udarbejde en koncernafviklingsordning, jf. artikel 91 eller 92
f) at nå frem til enighed om en koncernafviklingsordning foreslået i overensstemmelse med artikel 91
eller 92
g) at koordinere kommunikation til offentligheden om koncernafviklingsstrategier og -ordninger
h) at koordinere anvendelsen af finansieringsordninger, jf. afsnit VII
i) at opstille minimumskravene for koncerner på konsolideret niveau og på datterselskabsniveau i over-
ensstemmelse med artikel 45.
Afviklingskollegier kan desuden anvendes som et forum til at drøfte eventuelle spørgsmål vedrørende
grænseoverskridende koncernafvikling.
2. Følgende er medlemmer af afviklingskollegiet:
a) koncernafviklingsmyndigheden
b) afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor et datterselskab, der er underlagt konsolideret til-
syn, er etableret
c) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor et moderselskab til et eller flere af koncernens in-
stitutter, som er en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), er etableret
d) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor væsentlige filialer er beliggende
e) den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor afvik-
lingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i en medlemsstat
ikke medlemsstatens centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en
repræsentant for medlemsstatens centralbank
f) de kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskolle-
giet, ikke er de kompetente ministerier
g) den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i en medlemsstat, såfremt den pågæl-
dende medlemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet
h) EBA, jf. dog stk. 4.
3. Tredjelandes afviklingsmyndigheder kan, såfremt et moderselskab eller et institut, der er etableret i
Unionen, har et datterselskabsinstitut eller en filial, der ville blive betragtet som væsentlig, hvis den var
placeret i Unionen, på disses anmodning indbydes til at deltage i afviklingskollegiet som observatør, for-
udsat at de er underlagt fortrolighedskrav, der efter koncernafviklingsmyndighedens opfattelse svarer til
de i artikel 98 fastsatte krav.
4. EBA bidrager til at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes drift er både effektiv og kon-
sekvent under hensyntagen til internationale standarder. EBA indbydes til at deltage i afviklingskollegiets
møder med henblik herpå. EBA har ikke stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden for
afviklingskollegiernes rammer.
5. Koncernafviklingsmyndigheden er formand for afviklingskollegiet. I denne egenskab skal den:
a) efter at have hørt de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet fastlægge skriftlige ordninger og proce-
durer for afviklingskollegiets drift
b) koordinere alle afviklingskollegiets aktiviteter
c) indkalde til og lede alle dets møder og på forhånd holde alle medlemmerne af afviklingskollegiet
fuldt underrettet om afholdelsen af afviklingskollegiets møder, de vigtigste emner, der skal drøftes,
og de spørgsmål, der skal tages stilling til
d) underrette medlemmerne af afviklingskollegiet om alle planlagte møder, så de kan anmode om at del-
tage
213
e) beslutte på grundlag af de specifikke behov, hvilke medlemmer og observatører der skal indbydes til
at deltage i afviklingskollegiets særlige møder, under hensyntagen til relevansen for de pågældende
medlemmer og observatører af de emner, der skal drøftes, navnlig den mulige indvirkning på den fi-
nansielle stabilitet i de berørte medlemsstater
f) rettidigt holde alle medlemmer af kollegiet underrettet om beslutningerne fra og resultaterne af disse
møder.
De medlemmer, der deltager i afviklingskollegiet, skal arbejde tæt sammen.
Afviklingsmyndighederne har uanset bestemmelserne i litra e) ret til at deltage i afviklingskollegiets
møder, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, der er underlagt fælles beslutningstagning eller ve-
drører en koncernenhed, der er beliggende i deres medlemsstat.
6. Koncernafviklingsmyndighederne er ikke forpligtet til at oprette et afviklingskollegium, hvis andre
koncerner eller kollegier varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er
nævnt i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betingelser og
procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i afviklingskollegier. I så fald skal alle
henvisninger til afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som henvisninger til disse andre koncerner
eller kollegier.
7. EBA udarbejder under hensyntagen til internationale standarder udkast til reguleringsmæssige stan-
darder for at præcisere afviklingskollegiernes virkemåde i praksis med henblik på udførelse af de i stk. 1
omhandlede opgaver.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 89
Europæiske afviklingskollegier
1. Har et tredjelandsinstitut eller et moderselskab i et tredjeland, EU-datterselskaber, som er etableret i
to eller flere medlemsstater, eller to eller flere EU-filialer, der anses for væsentlige af to eller flere med-
lemsstater, opretter afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse EU-datterselskaber er etable-
ret, eller hvor disse væsentlige filialer er beliggende, et europæisk afviklingskollegium.
2. Det europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner og udfører de opgaver, der er nævnt i
artikel 88, for så vidt angår datterselskabsinstitutter, og, for så vidt disse opgaver er relevante, for filialer.
3. Er EU-datterselskaberne ejet af, eller er de væsentlige filialer tilknyttet et finansielt holdingselskab,
som er etableret i Unionen i overensstemmelse med artikel 127, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv
2013/36/EU, varetages det europæiske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyndigheden i
den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er etableret, med henblik på et konsolideret
tilsyn i henhold til nævnte direktiv.
Finder første afsnit ikke anvendelse, udpeger medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium de-
res formand efter fælles overenskomst.
4. Medlemsstaterne kan ved fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om at oprette et
europæisk afviklingskollegium, hvis andre koncerner eller kollegier, herunder et afviklingskollegium, der
oprettet i henhold til artikel 88, varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem,
der er anført i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betin-
gelser og procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i europæiske afviklingskolle-
214
gier. I så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som
henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier.
5. Det europæiske afviklingskollegium fungerer i øvrigt i overensstemmelse med artikel 88, jf. dog stk.
3 og 4.
Artikel 90
Informationsudveksling
1. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder giver efter anmodning hinanden alle op-
lysninger, som er relevante for udøvelsen af de øvrige myndigheders opgaver i henhold til dette direktiv,
jf. dog artikel 84.
2. Koncernafviklingsmyndigheden koordinerer strømmen af alle relevante oplysninger mellem afvik-
lingsmyndighederne. Navnlig skal koncernafviklingsmyndigheden rettidigt give afviklingsmyndighederne
i de øvrige medlemsstater alle relevante oplysninger med henblik på at fremme gennemførelsen af de i
artikel 88, stk. 1, andet afsnit, litra b)-i), omhandlede opgaver.
3. Efter modtagelse af en anmodning om oplysninger, som er fremsendt af et tredjelands afviklingsmyn-
dighed, skal afviklingsmyndigheden anmode om tredjelandets afviklingsmyndigheds samtykke til videre-
givelse af disse oplysninger, medmindre tredjelandets afviklingsmyndighed allerede har givet sit samtyk-
ke til videregivelse af disse oplysninger.
Afviklingsmyndigheder er ikke forpligtet til på forespørgsel at videregive oplysninger, som er modtaget
fra en afviklingsmyndighed i et tredjeland, hvis afviklingsmyndigheden i tredjelandet ikke har givet sam-
tykke til videregivelse af oplysningerne.
4. Afviklingsmyndigheder udveksler oplysninger med de kompetente ministerier, når de vedrører en be-
slutning eller forhold, der kræver underretning, høring eller samtykke af det kompetente ministerium, el-
ler som kan få konsekvenser for offentlige midler.
Artikel 91
Koncernafvikling, der involverer et datterselskab af koncernen
1. Konstaterer en afviklingsmyndighed, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), som er datterselskab af en koncern, opfylder betingelserne i artikel 32 eller 33, under-
retter denne myndighed omgående koncernafviklingsmyndigheden, hvis denne er en anden, den konsoli-
derende tilsynsmyndighed og medlemmerne af afviklingskollegiet for den pågældende koncern om ne-
denstående oplysninger:
a) afgørelsen om, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfyl-
der betingelserne i artikel 32 eller 33
b) de afviklingshandlinger eller insolvensforanstaltninger, som afviklingsmyndigheden finder passende
for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. Ved modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning foretager koncernafviklingsmyndigheden,
efter høring af de øvrige medlemmer af det relevante afviklingskollegium, en vurdering af de mulige kon-
sekvenser af de afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold
til stk. 1, litra b), for koncernen og for koncernenheder i andre medlemsstater, og navnlig om afviklings-
handlingerne eller de andre foranstaltninger vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling er op-
fyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat.
3. Vurderer koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskollegiet,
at de afviklingshandlinger eller de andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til stk. 1,
litra b), ikke vil gøre det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller 33 er opfyldt for en koncer-
215
nenhed i en anden medlemsstat, kan den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for det pågældende insti-
tut eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), træffe de afviklings-
handlinger eller andre foranstaltninger, den har givet underretning om i henhold til nærværende artikels
stk. 1, litra b).
4. Vurderer koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskollegiet,
at de afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til nærvæ-
rende artikels stk. 1, litra b), gør det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller 33 er opfyldt for
en koncernenhed i en anden medlemsstat, skal koncernafviklingsmyndigheden senest 24 timer efter at ha-
ve modtaget underretningen i henhold til stk. 1 foreslå en koncernafviklingsordning og fremlægge den for
afviklingskollegiet. Denne frist på 24 timer kan forlænges med samtykke fra den afviklingsmyndighed,
der har foretaget den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede underretning.
5. I tilfælde af, at koncernafviklingsmyndigheden ikke har fremlagt en vurdering inden for de 24 timer,
eller en længere frist efter aftale, efter modtagelsen af underretningen i henhold til stk. 1, kan den afvik-
lingsmyndighed, der har foretaget den i stk. 1 omhandlede underretning, iværksætte de afviklingshandlin-
ger eller andre foranstaltninger, der blev underrettet om i overensstemmelse med litra b), i samme stykke.
6. En koncernafviklingsordning, som foreskrevet i stk. 4, skal:
a) tage hensyn til og anvende de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner, medmindre afviklingsmyn-
dighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effek-
tivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne
b) beskrive de afviklingshandlinger, der bør træffes af de kompetente afviklingsmyndigheder i forhold
til modervirksomheden i Unionen eller bestemte koncernenheder med det formål at opfylde de afvik-
lingsmål og -principper, der er omhandlet i artikel 31 og 34
c) præcisere, hvordan disse afviklingshandlinger bør koordineres
d) etablere en finansieringsplan, som tager hensyn til koncernafviklingsplanen, principperne for ansvars-
deling som fastsat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, litra f), og gensidiggørelsen nævnt i arti-
kel 107.
7. Uden at dette berører stk. 8, består koncernafviklingsordningen i en fælles afgørelse truffet af koncer-
nafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for de datterselskaber, der er
omfattet af koncernafviklingsordningen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger den koncernafviklingsordning, som kon-
cernafviklingsmyndigheden har foreslået, eller finder, at den har behov for at træffe uafhængige afvik-
lingshandlinger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i ordningen, over for et institut eller
en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af hensyn til den finansielle stabilitet, gør
den detaljeret rede for uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernafviklingsordningen, underret-
ter koncernafviklingsmyndigheden og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafvik-
lingsordningen, om årsagerne og underretter dem om de foranstaltninger, den agter at træffe. Når denne
afviklingsmyndighed angiver årsagerne til, at den er uenig, tager den hensyn til den i artikel 13 omhandle-
de afviklingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet i de pågældende medlemsstater
og foranstaltningernes potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
9. De afviklingsmyndigheder, der ikke var uenige, jf. stk. 8, kan træffe en fælles afgørelse vedrørende
en koncernafviklingsordning, der omfatter koncernenheder i deres medlemsstat.
10. Den fælles afgørelse, som omhandles i stk. 7 eller 9, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse som omhandlet i stk. 8, anerkendes som endelig
og anvendes af afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.
216
11. Myndighederne iværksætter alle de i nærværende artikel anførte foranstaltninger omgående og un-
der behørig hensyntagen til situationens hastende karakter.
12. I ethvert tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning og afviklingsmyndig-
hederne træffer afviklingshandlinger over for en koncernenhed, skal disse afviklingsmyndigheder arbejde
tæt sammen i afviklingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordineret afviklingsstrategi for alle
nødlidende eller forventeligt nødlidende koncernenheder.
13. Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklingshandling over for en koncernenhed, underret-
ter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse foranstaltninger og
den løbende udvikling heraf.
Artikel 92
Koncernafvikling
1. Konstaterer en koncernafviklingsmyndighed, at en modervirksomhed i Unionen, som den har ansva-
ret for, opfylder betingelserne omhandlet i artikel 32 eller 33, meddeler den omgående de i artikel 91, stk.
1, litra a) og b), omhandlede oplysninger til den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne er en an-
den, og til de andre medlemmer af afviklingskollegiet for den pågældende koncern.
Afviklingshandlingerne eller insolvensforanstaltningerne som omhandlet i artikel 91, stk. 1, litra b), kan
omfatte iværksættelse af en koncernafviklingsordning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
91, stk. 6, i ethvert af følgende tilfælde:
a) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på moderselskabsniveau, der er givet underretning
om i henhold til artikel 91, stk. 1, litra b), gør det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller
33 er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat
b) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på moderselskabsniveau alene er ikke tilstrækkelige
til at stabilisere situationen, eller det er ikke sandsynligt, at de vil skabe et optimalt resultat
c) et eller flere datterselskaber opfylder betingelserne i artikel 32 eller 33 ifølge en konstatering fra de
afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for disse datterselskaber, eller
d) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på koncernniveau vil gavne koncernens datterselska-
ber på en måde, der gør en koncernafviklingsordning relevant.
2. Omfatter de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til stk. 1, ikke
en koncernafviklingsordning, skal koncernafviklingsmyndigheden træffe sin afgørelse efter høring af af-
viklingskollegiets medlemmer.
I sin beslutning skal koncernafviklingsmyndigheden tage hensyn til:
a) og følge de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner og overholde disse planer, medmindre afvik-
lingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes me-
re effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne
b) de pågældende medlemsstaters finansielle stabilitet.
3. Omfatter de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til stk. 1, en
koncernafviklingsordning, består koncernafviklingsordningen i en fælles afgørelse truffet af koncernaf-
viklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for de datterselskaber, der er omfat-
tet af koncernafviklingsordningen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger den koncernafviklingsordning, som kon-
cernafviklingsmyndigheden har foreslået, eller finder, at den har behov for at træffe uafhængige afvik-
lingshandlinger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i ordningen, over for et institut eller
en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af hensyn til den finansielle stabilitet, gør den
217
detaljeret rede for uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernafviklingsordningen, underretter
koncernafviklingsmyndigheden og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafviklings-
ordningen, om årsagerne og underretter dem om de foranstaltninger, den agter at træffe. Når denne afvik-
lingsmyndighed angiver årsagerne til, at den er uenig, tager den hensyn til den i artikel 13 omhandlede
afviklingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet i de pågældende medlemsstater og
foranstaltningernes potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
5. Afviklingsmyndigheder, der ikke var uenige i koncernafviklingsordningen, jf. stk. 4, kan træffe en
fælles afgørelse vedrørende en koncernafviklingsordning, der omfatter koncernenheder i deres medlems-
stat.
6. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 3 eller 5, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 4, anerkendes som endelig og anvendes af
afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.
7. Myndighederne iværksætter alle foranstaltningerne i nærværende artikel omgående og under behørig
hensyntagen til situationens hastende karakter.
I ethvert tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning, og afviklingsmyndighe-
derne træffer afviklingshandlinger over for en koncernenhed, skal disse afviklingsmyndigheder arbejde
tæt sammen i afviklingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordineret afviklingsstrategi for alle
berørte koncernenheder.
Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklingshandling over for koncernenheder, underretter af-
viklingskollegiet regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse aktioner eller foranstaltninger og den
løbende udvikling heraf.
AFSNIT VI
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 93
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF fremsætte forslag for Rådet om at
indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne for samarbejde mel-
lem afviklingsmyndigheder og de relevante tredjelandsmyndigheder, blandt andet med henblik på ud-
veksling af oplysninger i forbindelse med genopretnings- og afviklingsplanlægning vedrørende institutter,
finansieringsinstitutter, moderselskaber og tredjelandsinstitutter, med hensyn til følgende situationer:
a) tilfælde, hvor et moderselskab i et tredjeland har datterselskabsinstitutter eller filialer, der anses for
væsentlige, i to eller flere medlemsstater
b) tilfælde, hvor et moderselskab, der er etableret i en medlemsstat, og som har et datterselskab eller en
væsentlig filial i mindst en anden medlemsstat, har et eller flere datterselskabsinstitutter i tredjelande
c) tilfælde, hvor et institut, der er etableret i en medlemsstat, og som har et moderselskab, et dattersel-
skab eller en væsentlig filial i mindst en anden medlemsstat, har en eller flere filialer i et eller flere
tredjelande.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig søge at fastlægge procedurer og ordninger for samarbejde
mellem afviklingsmyndigheder og de relevante tredjelandsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af
nogle eller alle de opgaver og udøvelse af nogle eller alle de beføjelser, der er anført i artikel 97.
3. De i stk. 1 omhandlede aftaler indeholder ikke bestemmelser vedrørende individuelle institutter, fi-
nansieringsinstitutter, moderselskaber eller tredjelandsinstitutter.
218
4. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler med et tredjeland vedrørende de spørgsmål, der er om-
handlet i stk. 1 og 2, indtil en aftale som omhandlet i stk. 1 med det relevante tredjeland træder i kraft, i
det omfang en sådan bilateral aftale ikke er i uoverensstemmelse med nærværende afsnit.
Artikel 94
Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
1. Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en
international aftale, jf. artikel 93, stk. 1, med det relevante tredjeland træder i kraft. Den finder også an-
vendelse, efter at en international aftale, jf. artikel 93, stk. 1, med det relevante tredjeland er trådt i kraft, i
det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke er omfattet af denne
aftale.
2. I tilfælde, hvor der er oprettet et europæisk afviklingskollegium i henhold til artikel 89, skal dette
træffe en fælles afgørelse om, hvorvidt det, med forbehold af artikel 95, anerkender tredjelandes afvik-
lingsprocedurer vedrørende et tredjelandsinstitut eller et moderselskab, der:
a) har EU-datterselskaber etableret i, eller EU-filialer beliggende i og anset for væsentlige af, to eller
flere medlemsstater, eller
b) har aktiver, rettigheder eller forpligtelser placeret i to eller flere medlemsstater eller er omfattet af
lovgivningen i disse medlemsstater.
Når der træffes en fælles afgørelse om anerkendelse af et tredjelands afviklingsprocedure, skal de re-
spektive nationale afviklingsmyndigheder bestræbe sig på at håndhæve den anerkendte tredjelandsafvik-
lingsprocedure i overensstemmelse med deres nationale ret.
3. Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse truffet af de afviklingsmyndigheder, der indgår i afvik-
lingskollegiet, eller der ikke er oprettet et afviklingskollegium, skal hver af de berørte afviklingsmyndig-
heder træffe sin egen afgørelse om, hvorvidt de, med undtagelse af i tilfælde, som er omhandlet i artikel
95, vil anerkende og håndhæve et tredjelands afviklingsprocedure vedrørende et institut eller et modersel-
skab i et tredjeland.
Denne afgørelse skal i behørigt omfang tage hensyn til hver enkelt medlemsstats interesser, for så vidt
angår medlemsstater, hvor et tredjelands institut eller moderselskab opererer, og navnlig til den potentiel-
le effekt af anerkendelse og håndhævelse af tredjelandsafviklingsproceduren på andre dele af koncernen
og den finansielle stabilitet i disse medlemsstater.
4. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne som minimum har beføjelse til at gøre følgende:
a) udøve afviklingsbeføjelser i forhold til følgende:
i) et tredjelandsinstituts eller moderselskabs aktiver, der befinder sig i deres medlemsstat eller er
underlagt lovgivningen i deres medlemsstat
ii) et tredjelandsinstituts rettigheder eller forpligtelser, der er bogført af EU-filialen i deres med-
lemsstat eller er underlagt lovgivningen i deres medlemsstat, eller når fordringer i forbindelse
med sådanne rettigheder og forpligtelser kan fuldbyrdes i deres medlemsstat
b) foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af aktier eller ejerskabsinstrumen-
ter i et EU-datterselskab, der er etableret i den udpegende medlemsstat
c) udøve beføjelserne i artikel 69, 70 og 71 i forhold til de rettigheder, som parterne i en aftale med en i
nærværende artikels stk. 2 omhandlet enhed nyder, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæ-
ve tredjelandes afviklingsprocedurer, og
d) forbyde håndhævelse af kontraktuelle rettigheder til at opsige, afvikle eller fremskynde kontrakter
indgået af, eller påvirke de kontraktuelle rettigheder tilhørende enheder som omhandlet i stk. 2 og an-
dre koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af afviklingstiltag, der er taget i forhold til
tredjelandsinstituttet, sådanne enheders eller andre koncernenheders moderselskab, hvad enten de er
219
taget af tredjelandsafviklingsmyndigheden selv eller på anden vis i henhold til juridiske eller for-
skriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land, forudsat at de væsentlige
forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt erlæggelse af
sikkerhed, fortsat opfyldes.
5. Afviklingsmyndigheder kan, hvis det er nødvendigt i samfundets interesse, træffe afviklingshandlin-
ger over for et moderselskab i tilfælde, hvor den relevante tredjelandsmyndighed fastslår, at et institut, der
er etableret i dette tredjeland, opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i det pågæl-
dende tredjeland. Medlemsstaterne sikrer i dette øjemed, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at
anvende alle afviklingsbeføjelser over for det pågældende moderselskab, og at artikel 68 finder anvendel-
se.
6. Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer tilsidesætter ikke almindelig in-
solvensbehandling i henhold til, hvor relevant, gældende national ret, i overensstemmelse med dette di-
rektiv.
Artikel 95
Retten til at nægte anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
Afviklingsmyndigheden kan efter høring af andre afviklingsmyndigheder, hvis et europæisk afviklings-
kollegium er oprettet efter artikel 89, afvise at anerkende eller håndhæve tredjelandes afviklingsprocedu-
rer i henhold til artikel 94, stk. 2, hvis den finder:
a) at tredjelandets afviklingsprocedure vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet i den med-
lemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er baseret, eller at proceduren kan få negative virkninger for
den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat
b) at en uafhængig afviklingshandling i henhold til artikel 96 over for en EU-filial er nødvendig for at
opfylde et eller flere afviklingsmål
c) at kreditorer, herunder bl.a. indskydere, der er etableret eller skal betales i en medlemsstat, ikke vil
modtage samme behandling som tredjelandskreditorer og indskydere med tilsvarende lovfæstede ret-
tigheder efter de pågældende tredjelandes interne afviklingsprocedurer
d) at anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer vil have væsentlige finansielle
konsekvenser for medlemsstaten, eller
e) at effekterne af en sådan anerkendelse eller håndhævelse vil stride mod national ret.
Artikel 96
Afvikling af EU-filialer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at tage skridt
over for en EU-filial, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer i et tredjeland, eller som er omfattet af
tredjelandes procedurer, og en af de i artikel 95 omhandlede situationer gør sig gældende.
Medlemsstater sikrer, at artikel 68 finder anvendelse på udøvelsen af sådanne beføjelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udøve de i stk. 1 påkrævede beføjelser, hvis
afviklingsmyndigheden finder, at der er behov for en afviklingshandling, og en eller flere af følgende be-
tingelser er opfyldt:
a) EU-filialen opfylder ikke længere eller forventes ikke længere at opfylde de nationale lovkrav for at
blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed i den pågældende medlemsstat, og der er ikke udsigt til,
at et tiltag truffet af den private sektor, en tilsynsmyndighed eller det relevante tredjeland kan bringe
filialen i overensstemmelse med lovkravene eller forhindre, at den bliver nødlidende, inden for en ri-
melig tid
220
b) tredjelandsinstituttet er ifølge afviklingsmyndighedens mening ude af stand til eller uvilligt til eller
forventes ikke at være i stand til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer i Unionen eller forplig-
telser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og afviklingsmyndigheden har
forvisset sig om, at der ikke er eller vil blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger
i et tredjeland over for det pågældende tredjelandsinstitut inden for en rimelig tid
c) den relevante tredjelandsmyndighed har indledt en tredjelandsafviklingsprocedure over for tredje-
landsinstituttet eller har underrettet afviklingsmyndigheden om, at den agter at indlede en sådan pro-
cedure.
3. Iværksætter en afviklingsmyndighed en uafhængig foranstaltning over for en EU-filial, skal den tage
hensyn til følgende mål og iværksætte foranstaltningen i overensstemmelse med følgende principper og
krav, såfremt de er relevante:
a) principperne i artikel 34
b) kravene vedrørende anvendelse af afviklingsværktøjer i afsnit IV, kapitel III.
Artikel 97
Samarbejde med tredjelandsmyndigheder
1. Nærværende artikel finder anvendelse på samarbejde med et tredjeland, medmindre og indtil en inter-
national aftale i henhold til artikel 93, stk. 1, træder i kraft med det relevante tredjeland. Den finder også
anvendelse, efter at en i artikel 93, stk. 1, anført international aftale med det relevante tredjeland er trådt i
kraft, i det omfang emnet for nærværende artikel ikke er omfattet af denne aftale.
2. EBA kan indgå ikke-bindende rammeaftaler om samarbejde med følgende relevante tredjelandsmyn-
digheder:
a) i tilfælde, hvor et EU-datterselskab er etableret i to eller flere medlemsstater: de relevante myndighe-
der i det tredjeland, hvor moderselskabet eller et selskab som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og
d), er etableret
b) i tilfælde, hvor et tredjelandsinstitut driver EU-filialer i to eller flere medlemsstater: den relevante
myndighed i det tredjeland, hvor instituttet er etableret
c) i tilfælde, hvor et moderselskab eller et selskab som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), der er
etableret i en medlemsstat med et datterselskabsinstitut eller en væsentlig filial i en anden medlems-
stat, også har et eller flere datterselskabsinstitutter i tredjelande: de relevante myndigheder i de tredje-
lande, hvor de pågældende datterselskabsinstitutter er etableret
d) i tilfælde, hvor et institut med et datterselskabsinstitut eller væsentlig filial i en anden medlemsstat
har etableret en eller flere filialer i et eller flere tredjelande: de relevante myndigheder i de tredjelan-
de, hvor de pågældende filialer er beliggende.
De i dette stykke omhandlede ordninger indeholder ikke bestemmelser vedrørende bestemte institutter.
De pålægger ikke medlemsstaterne retlige forpligtelser.
3. De rammeaftaler om samarbejde, der er omhandlet i stk. 2, skal indeholde bestemmelser om procedu-
rer og ordninger mellem de deltagende myndigheder for udveksling af de fornødne oplysninger og samar-
bejde med henblik på gennemførelsen af nogle af eller alle følgende opgaver og med henblik på udøvel-
sen af nogle af eller alle følgende beføjelser i forhold til de i stk. 2, litra a)–d), omhandlede institutter eller
koncerner, der omfatter sådanne institutter:
a) udarbejdelse af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 10 til 13 og lignende krav i de rele-
vante tredjelandes lovgivning
b) vurdering af sådanne institutters og koncerners afviklingsmuligheder i overensstemmelse med artikel
15 og 16 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning
221
c) anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med
artikel 17 og 18 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning
d) anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 og lignende krav i de rele-
vante tredjelandes lovgivning
e) anvendelse af afviklingsværktøjer og udøvelse af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser, som kan
anvendes af de relevante tredjelandsmyndigheder.
4. De kompetente myndigheder eller afviklingsmyndighederne, alt efter hvad der er relevant, indgår ik-
kebindende samarbejdsaftaler i overensstemmelse med EBA's rammeaftale med de i stk. 2 nævnte rele-
vante tredjelandsmyndigheder.
Nærværende artikel forhindrer ikke medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder i at indgå bi-
laterale eller multilaterale aftaler med tredjelande i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
5. De samarbejdsaftaler, der indgås mellem medlemsstaternes og tredjelandes afviklingsmyndigheder i
overensstemmelse med nærværende artikel, kan indeholde bestemmelser om følgende:
a) udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse og vedligeholdelse af afviklingspla-
ner
b) samråd og samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner, herunder principper for
udøvelsen af de i artikel 94 og 96 og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante
tredjelande
c) udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen
af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante tredjelande
d) tidlig varsling af eller høring af parterne i samarbejdsaftalen, inden der i henhold til dette direktiv el-
ler relevant tredjelandslovgivning iværksættes væsentlige foranstaltninger, der påvirker det institut el-
ler den koncern, som aftalen vedrører
e) koordinering af kommunikation til offentligheden i tilfælde af fælles afviklingshandlinger
f) procedurer og ordninger for informationsudveksling og samarbejde i henhold til litra a)-e), herunder i
givet fald ved etablering og anvendelse af kriseforvaltningsgrupper.
6. Medlemsstaterne underretter EBA om enhver samarbejdsaftale, som afviklingsmyndigheder og kom-
petente myndigheder har indgået i henhold til nærværende artikel.
Artikel 98
Udveksling af fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder og kompetente ministe-
rier kun udveksler fortrolige oplysninger, herunder genopretningsplaner, med relevante tredjelandsmyn-
digheder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) de pågældende tredjelandsmyndigheder er underlagt krav og standarder om tavshedspligt, der mindst,
ifølge samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav og standarder, der kræves i artikel
84.
For så vidt udveksling af oplysninger vedrører personoplysninger, skal håndtering og overførsel af så-
danne oplysninger til tredjelandsmyndigheder ske i henhold til gældende EU-ret og national ret for data-
beskyttelse.
b) oplysningerne er nødvendige for de kompetente tredjelandsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som svarer til de funktioner, der er fastsat i dette direktiv, og
som med forbehold af litra a) ikke anvendes til andre formål.
222
2. Når de fortrolige oplysninger kommer fra en anden medlemsstat, må afviklingsmyndighederne, de
kompetente myndigheder og de kompetente ministerier ikke videregive disse oplysninger til relevante
tredjelandsmyndigheder, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) den relevante myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra (»afgivende myndig-
hed«), godkender denne videregivelse
b) oplysningerne videregives kun til de formål, der er godkendt af den afgivende myndighed.
3. Med henblik på nærværende artikel betragtes oplysninger som fortrolige, hvis de er underlagt fortrol-
ighedskrav i henhold til EU-retten.
AFSNIT VII
FINANSIERINGSORDNINGER
Artikel 99
Europæisk system af finansieringsordninger
Det europæiske system af finansieringsordninger oprettes og består af:
a) nationale finansieringsordninger etableret i overensstemmelse med artikel 100
b) låntagning mellem de nationale finansieringsordninger, jf. artikel 106
c) gensidiggørelse af nationale finansieringsordninger i forbindelse med koncernafvikling, jf. artikel
107.
Artikel 100
Krav om etablering af ordninger for afviklingsfinansiering
1. Medlemsstaterne etablerer en eller flere finansieringsordninger for at sikre, at afviklingsmyndigheden
på effektiv vis kan anvende afviklingsværktøjer og -beføjelser.
Medlemsstaterne sikrer, at en udpeget offentlig myndighed eller et organ tillagt offentlige forvaltnings-
mæssige beføjelser kan foranledige anvendelse af finansieringsordningerne.
Finansieringsordningerne må kun anvendes i overensstemmelse med de i artikel 31 og 34 fastsatte af-
viklingsmål og principper.
2. Medlemsstaterne kan anvende samme administrative struktur som for deres finansieringsordninger til
gennemførelse af deres indskudsgarantiordning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er afsat tilstrækkelige finansielle ressourcer til finansieringsordninger-
ne.
4. Med henblik på stk. 3 skal finansieringsordningerne navnlig have beføjelsen til at:
a) opkræve ex ante-bidrag, jf. artikel 103, med henblik på at nå det i artikel 102 fastsatte målniveau
b) opkræve ekstraordinære ex post-bidrag, jf. artikel 104, når de i litra a) anførte bidrag er utilstrækkeli-
ge, og
c) indgå kontrakter om lån og andre former for støtte, jf. artikel 105.
5. Bortset fra i tilfælde, der er tilladte i henhold til stk. 6, etablerer hver medlemsstat sine nationale fi-
nansieringsordninger gennem en fond, som dens afviklingsmyndighed kan foranledige anvendt til de for-
mål, der er fastsat i artikel 101, stk. 1.
6. Uanset nærværende artikels stk. 5 kan en medlemsstat med henblik på at opfylde sine forpligtelser i
henhold til stk. 1 etablere sine nationale finansieringsordninger gennem obligatoriske bidrag fra institut-
ter, der er meddelt tilladelse på dens område, og hvis bidrag bygger på kriterierne i artikel 103, stk. 7, og
223
som ikke ejes af en fond, der kontrolleres af medlemsstatens afviklingsmyndighed, forudsat at samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a) bidragenes størrelse som minimum svarer til det beløb, der skal skaffes efter artikel 102
b) medlemsstatens afviklingsmyndighed har ret til et beløb, der svarer til størrelsen af disse bidrag, og
som medlemsstaten straks stiller til rådighed for afviklingsmyndigheden på dennes anmodning; belø-
bet kan udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i artikel 101
c) medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning om at benytte muligheden for at tilrette-
lægge sin finansieringsordning i overensstemmelse med dette stykke
d) medlemsstaten underretter Kommissionen om det i litra b) omhandlede beløb mindst en gang om året,
og
e) finansieringsordningerne er, bortset fra hvad der er fastsat i nærværende stykke, forpligtet til at opfyl-
de artikel 99–102, artikel 103, stk. 1-4 og 6, og artikel 104-109.
Med henblik på dette stykke kan de disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med hen-
blik på at nå målniveauet i artikel 102, omfatte obligatoriske bidrag fra enhver ordning med obligatoriske
bidrag, som en medlemsstat har etableret på et tidspunkt mellem den 17. juni 2010 og den 2. juli 2014, fra
institutter på medlemsstatens område med henblik på at dække omkostningerne i forbindelse med system-
isk risiko, sammenbrud og afvikling af institutter, forudsat at medlemsstaten overholder bestemmelserne i
nærværende afsnit. Bidrag til indskudsgarantiordninger medregnes ikke i forbindelse med målniveauet for
afviklingsfinansieringsordningen i artikel 102.
Artikel 101
Anvendelse af ordningerne for afviklingsfinansiering
1. De finansieringsordninger, der etableres i overensstemmelse med artikel 100, kan udelukkende an-
vendes af afviklingsmyndigheden i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne, til følgende formål:
a) at garantere aktiver og forpligtelser i det institut, der er under afvikling, dets datterselskaber, et broin-
stitut eller et porteføljeadministrationsselskab
b) at yde lån til det institut, der er under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføl-
jeadministrationsselskab
c) at købe aktiver i det institut, der er under afvikling
d) at yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab
e) at udbetale kompensation til aktionærer eller kreditorer i overensstemmelse med artikel 75
f) at yde et bidrag til det institut, der er under afvikling, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen
af visse kreditorers passiver, når bail-in-værktøjet anvendes, og afviklingsmyndigheden beslutter at
udelukke visse kreditorer fra bail-in-værktøjets anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel
44, stk. 3-8
g) at yde lån til andre finansieringsordninger på et frivilligt grundlag i overensstemmelse med artikel
106
h) at iværksætte enhver kombination af de i litra a) til g) omhandlede foranstaltninger.
Finansieringsordningerne kan også anvendes til at iværksætte de i første afsnit omhandlede foranstalt-
ninger i forhold til en køber i forbindelse med virksomhedssalgsværktøjet.
2. Afviklingsfinansieringsordningen skal ikke anvendes direkte til at absorbere de tab, som et institut
eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har lidt, eller til at rekapitalisere et
institut eller en enhed. I tilfælde af at anvendelsen af afviklingsfinansieringsordningen til formålene i nær-
værende artikels stk. 1 indirekte medfører, at en del af de tab, som et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har lidt, overføres til afviklingsfinansieringsordningen, finder
principperne for anvendelse af afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 44, anvendelse.
224
Artikel 102
Målniveau
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres finansieringsordninger senest pr. 31. december 2024 råder over fi-
nansielle midler svarende til mindst 1 % af de dækkede indskud i alle de institutter, der er meddelt tilla-
delse på deres område. Medlemsstaterne kan fastsætte målniveauer, der er højere end dette beløb.
2. I den i stk. 1 omhandlede indledende periode fordeles de bidrag til finansieringsordningerne, der op-
kræves i overensstemmelse med artikel 103, så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nå-
et, men med behørig hensyntagen til konjunkturcyklussens fase og til den indvirkning, som procykliske
bidrag kan have på de bidragydende institutters finansielle stilling.
Medlemsstaterne kan forlænge den indledende periode med højst fire år, hvis finansieringsordningerne
har foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 % af de dækkede indskud fra alle de institutter, der er
meddelt tilladelse på deres område, og som er dækket i henhold til direktiv 2014/49/EU.
3. Hvis de til rådighed stående finansielle midler efter den indledende periode, jf. stk. 1, falder til under
målniveauet i nævnte stykke, skal der foretages regelmæssige opkrævninger i overensstemmelse med arti-
kel 103, indtil målniveauet er nået. Efter at målet er nået første gang, og de til rådighed stående finansielle
midler efterfølgende er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, sættes disse bidrag til
et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for seks år.
Det regelmæssige bidrag skal tage behørigt hensyn til konjunkturcyklussens fase og til den indvirkning,
som procykliske bidrag kan have ved fastsættelsen af årlige bidrag, jf. dette stykke.
4. EBA forelægger senest den 31. oktober 2016 Kommissionen en rapport med anbefalinger om det pas-
sende referencetidspunkt for fastsættelse af målniveauet for afviklingsfinansieringsordninger og navnlig,
om de samlede passiver er et bedre egnet grundlag end dækkede indskud.
5. På grundlag af resultaterne af den i stk. 4 omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det er
hensigtsmæssigt, senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt for-
slag om grundlaget for målniveauet for afviklingsfinansieringsordningerne.
Artikel 103
Ex ante-bidrag
1. For at nå det i artikel 102 fastsatte målniveau sikrer medlemsstaterne, at der mindst en gang om året
opkræves bidrag hos de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, herunder EU-filialer.
2. De enkelte institutters bidrag skal være pro rata af deres samlede passiver (ekskl. kapitalgrundlag)
minus dækkede indskud i forhold til de samlede passiver (ekskl. kapitalgrundlag) minus dækkede indskud
for alle de institutter, der er meddelt tilladelse på medlemsstatens område.
Disse bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, i overensstemmelse med de krite-
rier, der vedtages efter stk. 7.
3. De disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med henblik på at nå det i artikel 102
fastsatte målniveau, kan også omfatte uigenkaldelige betalingsforpligtelser, som er fuldt dækket ind af
sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjemandsrettigheder, og som
er til rådighed og øremærket til anvendelse af afviklingsmyndighederne til de i artikel 101, stk. 1, fastsatte
formål. Andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser må ikke overstige 30 % af de samlede bidrag, der
opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel.
4. Medlemsstaterne sikrer, at pligten til at betale de bidrag, der er fastsat i nærværende artikel, kan
håndhæves efter national ret, og at forfaldne bidrag betales fuldt ud.
225
Medlemsstaterne indfører passende registrerings-, regnskabs- og indberetningsforpligtelser mv. for at
sikre, at forfaldne bidrag betales fuldt ud. Medlemsstaterne sikrer foranstaltninger med henblik på behørig
efterprøvning af, om bidrag er blevet betalt efter reglerne. Medlemsstaterne sikrer foranstaltninger, der
kan forhindre omgåelse, undgåelse og misbrug.
5. De beløb, der opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel, må kun anvendes til de formål,
der er anført i artikel 101, stk. 1.
6. De beløb, der modtages fra det institut, der er under afvikling, eller fra broinstituttet, renter og andre
investeringsafkast samt eventuelle andre indtægter kan gå til finansieringsordningerne, jf. dog artikel 37,
38, 40, 41 og 42.
7. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115
for at præcisere, hvordan bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, jf. nærværende
artikels stk. 2, under hensyntagen til alle af følgende:
a) instituttets risikoeksponering, herunder omfanget af dets handelsaktiviteter, dets ikke-balanceførte
eksponeringer og gearingsgrad
b) stabiliteten og mangfoldigheden af selskabets finansieringskilder samt ubehæftede, meget likvide ak-
tiver
c) instituttets finansielle situation
d) sandsynligheden for, at instituttet skal afvikles
e) i hvilket omfang instituttet tidligere har fået ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
f) kompleksiteten af instituttets opbygning og mulighederne for at afvikle det
g) instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien eller i en eller flere
medlemsstater eller i Unionen
h) den omstændighed, at instituttet er omfattet af en institutsikringsordning.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 for at præcisere:
a) de i stk. 4 omhandlede registrerings-, regnskabs- og indberetningsforpligtelser mv., der skal sikre, at
der rent faktisk betales bidrag
b) de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger, der skal sikre behørig efterprøvning af, om bidrag er blevet
betalt efter reglerne.
Artikel 104
Ekstraordinære ex post-bidrag
1. Er de disponible finansielle midler ikke tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre ud-
gifter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, sikrer medlemsstaterne, at der opkræves
ekstraordinære ex post-bidrag hos de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, for at dække de
yderligere beløb. Disse ekstraordinære ex post-bidrag fordeles på institutterne efter reglerne fastsat i arti-
kel 103, stk. 2.
Ekstraordinære ex post-bidrag må ikke overstige tre gange det årlige beløb af bidrag som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 103.
2. Artikel 103, stk. 4–8, finder anvendelse på de bidrag, der opkræves efter nærværende artikel.
3. Afviklingsmyndigheden kan helt eller delvist udskyde et instituts betaling af ekstraordinære ex post-
bidrag til afviklingsfinansieringsordningen, hvis betalingen af disse bidrag ville bringe instituttets likvidi-
tet eller solvens i fare. Sådan udskydelse tilstås ikke for en længere periode end seks måneder, men kan
fornyes efter anmodning fra instituttet. Bidrag, der udskydes efter dette stykke, skal betales, når en sådan
betaling ikke længere er til fare for instituttets likviditet eller solvens.
226
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 med henblik på at præcisere, under hvilke forhold og på hvilke betingelser et instituts betaling af bi-
drag kan udskydes, jf. nærværende artikels stk. 3.
Artikel 105
Alternative finansieringsmidler
Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan indgå kontrakter om
låntagning fra institutter, finansieringsinstitutter eller anden tredjemand, hvis de beløb, der er opkrævet i
overensstemmelse med artikel 103, ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgif-
ter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, og de ekstraordinære ex post-bidrag i hen-
hold til artikel 104 ikke er umiddelbart tilgængelige eller tilstrækkelige.
Artikel 106
Låntagning mellem finansieringsordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan fremsætte en anmod-
ning om at optage lån hos andre finansieringsordninger i Unionen, hvis:
a) de beløb, der er opkrævet i henhold til artikel 103, ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostnin-
ger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne
b) de ekstraordinære ex post-bidrag fastsat i artikel 104 ikke er umiddelbart tilgængelige og
c) de alternative finansieringsmidler fastsat i artikel 105 ikke er umiddelbart tilgængelige på rimelige
betingelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner har beføjelse til at yde
lån til andre finansieringsordninger i Unionen under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
3. Efter en anmodning i henhold til stk. 1 afgør hver enkelt af de andre finansieringsordninger i Uni-
onen, om de vil yde lån til den finansieringsordning, der har foretaget anmodningen. Medlemsstaterne kan
kræve, at denne afgørelse træffes efter høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium eller den
relevante forvaltning. Beslutningen træffes inden for et passende tidsrum.
4. Rentesatsen, tilbagebetalingsperioden og andre vilkår og betingelser for lånene aftales mellem den
låntagende finansieringsordning og de andre finansieringsordninger, der har besluttet at deltage. Alle de
deltagende finansieringsordningers lån skal have samme rentesats, tilbagebetalingsperiode og andre vilkår
og betingelser, medmindre alle deltagende finansieringsordninger bliver enige om andet.
5. Den enkelte deltagende afviklingsfinansieringsordnings udlånte beløb skal være pro rata af de dække-
de indskud i denne afviklingsfinansieringsordnings medlemsstat i forhold til de samlede dækkede indskud
i medlemsstaternes deltagende afviklingsfinansieringsordninger. Disse bidragssatser kan variere efter af-
tale mellem alle deltagende finansieringsordninger.
6. Et udestående lån til en afviklingsfinansieringsordning i en anden medlemsstat i henhold til nærvæ-
rende artikel skal behandles som et aktiv tilhørende den afviklingsfinansieringsordning, der har ydet lånet,
og kan medregnes i denne finansieringsordnings målniveau.
Artikel 107
Gensidiggørelse af nationale finansieringsordninger i tilfælde af afvikling af koncerner
1. Medlemsstaterne sikrer, at den national finansieringsordning for hvert institut, der er en del af kon-
cernen, i tilfælde af en afvikling af koncernen, jf. artikel 91 eller artikel 92, bidrager til finansieringen af
afviklingen af koncernen i overensstemmelse med nærværende artikel.
227
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 foreslår koncernafviklingsmyndigheden efter høring af afvik-
lingsmyndighederne for de institutter, der indgår i koncernen, om nødvendigt inden der træffes afviklings-
handlinger, en finansieringsplan som en del af koncernafviklingsordningen i artikel 91 og 92.
Finansieringsplanen skal godkendes i overensstemmelse med afgørelsesproceduren omhandlet i artikel
91 og 92.
3. Finansieringsplanen skal omfatte:
a) en værdiansættelse i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende de berørte koncernenheder
b) de tab, der skal anerkendes af den berørte koncernenhed på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne
anvendes
c) for hver berørt koncernenhed de tab, som hver klasse af aktionærer og kreditorer har lidt
d) ethvert bidrag, som indskudsgarantiordninger vil blive pålagt at yde i overensstemmelse med artikel
109, stk. 1
e) det samlede bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger, og bidragets formål og form
f) grundlaget for beregning af det beløb, som hver af de nationale finansieringsordninger i de medlems-
stater, hvor der er etableret berørte koncernenheder, skal bidrage med til finansiering af koncernafvik-
lingen med henblik på at opbygge det samlede bidrag, der er omhandlet i litra e)
g) det beløb, som hver berørt koncernenheds nationale finansieringsordning skal bidrage med til finan-
sieringen af koncernafviklingen, og disse bidrags form
h) summen af de lån, som finansieringsordningerne i de medlemsstater, hvor de berørte koncernenheder
er etableret, vil optage fra institutter, finansieringsinstitutter og anden tredjemand i henhold til artikel
105
i) en tidsramme for anvendelsen af finansieringsordningerne i de medlemsstater, hvor de berørte kon-
cernenheder er etableret, og som om nødvendigt bør kunne udvides.
4. Grundlaget for fordeling af de i stk. 3, litra e), omhandlede bidrag skal være foreneligt med nærvæ-
rende artikels stk. 5 og med principperne i koncernafviklingsplanen i overensstemmelse med artikel 12,
stk. 3, litra f), medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen.
5. Medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen, skal grundlaget for beregning af bidrag fra hver en-
kelt national finansieringsordning navnlig tage hensyn til:
a) den del af koncernens risikovægtede aktiver, der indehaves af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
omhandlede institutter og enheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat
b) den del af koncernens aktiver, der indehaves af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede
institutter og enheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat
c) den del af tabet, der har givet anledning til et behov for koncernafvikling, og som stammer fra kon-
cernenheder, der er under tilsyn af kompetente myndigheder i afviklingsfinansieringsordningens med-
lemsstat, og
d) den del af ressourcerne for finansieringsordningerne for koncerner, der i henhold til finansieringspla-
nen forventes at være til direkte gavn for koncernenheder, der er etableret i afviklingsfinansierings-
ordningens medlemsstat.
6. Medlemsstaterne fastsætter på forhånd regler og procedurer for at sikre, at hver national finansie-
ringsordning er i stand til øjeblikkeligt at yde sit bidrag til finansiering af koncernafviklingen, jf. dog stk.
2.
7. Med henblik på anvendelsen af nærværende artikel sikrer medlemsstaterne, at det på de i artikel 105
omhandlede betingelser er tilladt finansieringsordningerne for koncerner at indgå kontrakter om lån eller
andre former for støtte fra institutter, finansieringsinstitutter eller andre tredjemænd.
8. Medlemsstaterne sikrer, at nationale finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan garantere
låntagning, som finansieringsordningerne for koncerner har indgået aftale om i overensstemmelse med
stk. 7.
228
9. Medlemsstaterne sikrer, at provenu eller fordele, der fremkommer ved anvendelsen af finansierings-
ordningerne for koncerner, allokeres til de nationale finansieringsordninger i overensstemmelse med de-
res bidrag til finansieringen af afviklingen, jf. stk. 2.
Artikel 108
Optagelse af indskud i prioritetsrækkefølge ved insolvens
Medlemsstaterne sikrer i national ret vedrørende almindelige insolvensbehandlinger:
a) at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten for fordringer fra almindelige usi-
krede fordringer:
i) den del af berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder, som overskrider dækningsniveaet i artikel 6, i direktiv 2014/49/EU
ii) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder, små eller
mellemstore virksomheder, hvis ikke de var foretaget gennem filialer beliggende uden for Uni-
onen af institutter, der er etableret inden for Unionen
b) at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten efter litra a):
i) dækkede indskud
ii) indskudsgarantiordninger, der indtræder i dækkede indskyderes rettigheder og forpligtelser ved
insolvens.
Artikel 109
Anvendelse af indskudsgarantiordninger som led i afviklinger
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis afviklingsmyndighederne træffer en afviklingshandling, og denne
handling sikrer, at indskydere fortsat har adgang til deres indskud, hæfter den indskudsgarantiordning,
som instituttet er medlem af, for:
a) hvis bail-in-værktøjet anvendes: det beløb som dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med for
at absorbere tabene i instituttet i medfør af artikel 46, stk. 1, litra a), hvis dækkede indskud havde
været omfattet af bail-in-værktøjets anvendelsesområde og nedskrevet i samme omfang som kredito-
rer med samme prioritetsniveau i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbe-
handling, eller
b) hvis et eller flere andre afviklingsværktøjer end bail-in-værktøjet anvendes: størrelsen af det tab, som
dækkede indskydere ville have lidt, hvis dækkede indskydere havde lidt tab proportionelt med de tab,
kreditorer med samme prioritetsniveau i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insol-
vensbehandling ville have lidt.
I alle tilfælde skal indskudsgarantiordningens hæftelse ikke være større end de tab, den ville have lidt,
hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
Når bail-in-værktøjet anvendes, skal indskudsgarantiordningen i medfør af artikel 46, stk. 1, litra b), ik-
ke yde bidrag til omkostningerne i forbindelse med rekapitalisering af instituttet eller broinstituttet.
Når det i form af en værdiansættelse i henhold til artikel 74 fastlægges, at indskudsgarantiordningens
bidrag til afvikling var større end de nettotab, som den ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret
ved almindelig insolvensbehandling, er indskudsgarantiordningen berettiget til betaling af forskellen fra
afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 75.
2. Medlemsstaterne sikrer, at fastsættelsen af, med hvilket beløb indskudsgarantiordningen hæfter i hen-
hold til stk. 1, er i overensstemmelse med betingelserne omhandlet i artikel 36.
3. Bidraget fra indskydergarantiordningen, jf. stk. 1, skal betales kontant.
229
4. Hvis berettigede indskud i et institut under afvikling overføres til en anden enhed ved hjælp af virk-
somhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, har indskyderne ikke nogen fordring i henhold til direk-
tiv 2014/49/EU mod indskudsgarantiordningen i relation til de dele af deres indskud i instituttet under
afvikling, der ikke overføres, forudsat at de overførte midler er lig med eller større end det samlede dæk-
ningsniveau, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU.
5. Uanset stk. 1–4 gælder, at hvis de til rådighed stående finansielle midler fra en indskudsgarantiord-
ning anvendes i overensstemmelse hermed og efterfølgende reduceres til mindre end to tredjedele af ind-
skudsgarantiordningens målniveau, sættes det regelmæssige bidrag til indskudsgarantiordninger til et ni-
veau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for seks år.
En indskudsgarantiordning må under alle omstændigheder ikke hæfte for et større beløb, end hvad der
svarer til 50 % af dens målniveau i henhold til artikel 10 i 2014/49/EU. Medlemsstaterne kan under hen-
syntagen til deres nationale banksektorers særlige karakteristika fastsætte en procentdel, der er højere end
50 %.
Indskudsgarantiordningernes deltagelse efter dette direktiv må under alle omstændigheder ikke oversti-
ge de tab, den ville have lidt i en likvidation ved almindelig insolvensbehandling.
AFSNIT VIII
SANKTIONER
Artikel 110
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner,
fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger,
der kan anvendes, såfremt de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv i national ret,
ikke overholdes, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Hvis med-
lemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der
er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser. De
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af overtrædelser, hvor de i stk. 1 omhandlede forpligtelser
påhvilende institutter, finansieringsinstitutter og modervirksomheder i Unionen er gældende, kan anven-
des administrative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over for medlemmerne af le-
delsesorganet og andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
3. Beføjelsen til at indføre administrative sanktioner i medfør af dette direktiv tillægges afviklingsmyn-
dighederne eller, i andre tilfælde, de kompetente myndigheder, afhængigt af overtrædelsens art. Afvik-
lingsmyndighederne og de kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og under-
søgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres respektive opgaver. Afviklingsmyndigheder-
ne og de kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres sanktionsbeføjel-
ser for at sikre, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger får de ønskede
virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.
4. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder udøver deres administrative sanktionsbe-
føjelser i overensstemmelse med dette direktiv og national ret på en af følgende måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) på eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
230
d) ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.
Artikel 111
Særlige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, regler og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter
sanktioner og andre administrative foranstaltninger med hensyn til de følgende situationer:
a) undladelse af i strid med artikel 5 eller 7 at udarbejde, vedligeholde og ajourføre genopretningsplaner
og koncerngenopretningsplaner
b) undladelse af i strid med artikel 25 at meddele den kompetente myndighed, at hensigten er at yde
koncernintern finansiel støtte
c) undladelse af i strid med artikel 11 at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbej-
delse af afviklingsplaner
d) undladelse fra ledelsesorganets side i et institut eller i en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b),
c) eller d), af i strid med artikel 81, stk. 1, at give den kompetente myndighed meddelelse om, at insti-
tuttet eller enheden, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der kan anvendes i
de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, mindst omfatter følgende:
a) en offentlig meddelelse, hvori nævnes den/det ansvarlige fysiske person, institut, finansieringsinstitut,
modervirksomhed i Unionen eller anden ansvarlig juridisk person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udvis-
te handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) et midlertidigt forbud over for et medlem af ledelsesorganet eller den daglige ledelse i det eller den i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede instituttet eller enhed, eller enhver anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig, til at varetage opgaver i de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
omhandlede institutter eller enheder
d) for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede nettoårs-
omsætning i det foregående regnskabsår. Hvis virksomheden er et datterselskab af et moderselskab,
er den relevante omsætning den omsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede
regnskaber for det foregående regnskabsår
e) for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen
ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta pr. den 2. juli 2014
f) administrative bøder på op til det dobbelte af den fordel, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt
fordelen kan beregnes.
Artikel 112
Offentliggørelse af administrative sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder på deres offici-
elle websted offentliggør i det mindste alle de administrative sanktioner, som de pålægger for overtrædel-
se af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, såfremt sådanne sanktioner ikke er gen-
stand for klage, eller hvis klagemuligheden er udtømt. Sådan offentliggørelse skal finde sted snarest mu-
ligt efter, at den sanktionerede fysiske eller juridiske person er blevet underrettet om afgørelsen, herunder
oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som
sanktionen pålægges.
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der er påklaget, offentliggør afviklingsmyn-
dighederne og de kompetente myndigheder hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om
status for denne klage og resultatet heraf.
231
2. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder offentliggør de af dem pålagte sanktioner i
anonymiseret form og på en måde, som er i overensstemmelse med national ret, hvis en af følgende om-
stændigheder gør sig gældende:
a) hvis sanktionen pålægges en fysisk person, og det ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportio-
naliteten af en sådan offentliggørelse er påvist, at offentliggørelsen af personoplysninger ikke er for-
holdsmæssigt proportional
b) hvis offentliggørelse vil skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferet-
lig efterforskning
c) hvis offentliggørelsen ville forårsage en uforholdsmæssig stor skade, såfremt den kan beregnes, for
institutterne eller enhederne som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller de personer, der
deltager.
Alternativt kan offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i sådanne tilfælde udsættes i et rimeligt
tidsrum, hvis det forudses, at grundene til en anonym offentliggørelse i dette tidsrum vil ophøre med at
eksistere.
3. Afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i henhold til nær-
værende artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger, der er indeholdt i
offentliggørelsen, beholdes kun på afviklingsmyndighedernes eller på den kompetente myndigheds offici-
elle websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
4. Senest den 3. juli 2016 forelægger EBA Kommissionen en rapport om medlemsstaternes anonymise-
rede offentliggørelse af sanktioner, jf. stk. 2, og navnlig når der har været betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne, hvad dette angår. Denne rapport skal desuden behandle alle betydelige forskelle i varig-
heden af medlemsstaternes offentliggørelse af sanktioner i henhold til national ret.
Artikel 113
EBA's centrale database
1. Med forbehold for de i artikel 84 omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighe-
derne og de kompetente myndigheder EBA om alle administrative sanktioner, som de har pålagt i hen-
hold til artikel 111, og status for denne klage og resultatet deraf. EBA fører en central database om de
sanktioner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem afviklings-
myndigheder, der alene er tilgængelige for afviklingsmyndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af
de oplysninger, som afviklingsmyndighederne indberetter. EBA fører en central database om de sanktio-
ner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder, der alene er tilgængelige for de kompetente myndigheder, og som skal ajourføres på grund-
lag af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
2. EBA ajourfører et websted med links til hver afviklingsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner og
hver kompetent myndigheds offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 112 og angiver, hvor længe
hver enkelt medlemsstat offentliggør sanktionerne.
Artikel 114
De kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders effektive anvendelse af sanktioner og
udøvelse af sanktionsbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne ved valget af arten
af sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative
bøder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar
232
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den an-
svarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) størrelsen på den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt dis-
se beløb kan beregnes
e) de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
og afviklingsmyndigheden
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået
h) eventuelle potentielle systemiske følger af overtrædelsen.
AFSNIT IX
GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 115
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i nærværende artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4,
artikel 103, stk. 7 og 8, og artikel 104, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den
2. juli 2014.
3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4, artikel 103, stk. 7 og 8, og artikel 104, stk.
4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4, artikel
103, stk. 7 og 8, eller artikel 104, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Euro-
pa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6. Kommissionen tillægges ikke beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvor Europa-Parlamentets
indsigelsesret, inkl. forlængelse, begrænses til under fem måneder på grund af ferie.
233
AFSNIT X
ÆNDRINGER TIL DIREKTIV 82/891/EØF, 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU OG 2013/36/EU OG FORORDNING (EU) Nr. 1093/2010 OG
(EU) Nr. 648/2012
Artikel 116
Ændring af direktiv 82/891/EØF
Artikel 1, stk. 4, i direktiv 82/891/EØF affattes således:
»4. Artikel 1, stk. 2, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU (36) finder anvendel-
se.
Artikel 117
Ændring af direktiv 2001/24/EF
I direktiv 2001/24/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykker:
»3. Dette direktiv finder ligeledes anvendelse på investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (37) og på deres filialer, der er be-
liggende i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted.
4. Ved anvendelse af de afviklingsværktøjer og udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (38), finder bestemmelserne i dette direktiv ligeledes an-
vendelse på finansielle institutter, virksomheder og moderselskaber, der er omfattet af direktiv
2014/59/EU.
5. Nærværende direktivs artikel 4 og 7 finder ikke anvendelse, hvis artikel 83 i direktiv 2014/59/EU
finder anvendelse.
6. Nærværende direktivs artikel 33 finder ikke anvendelse, hvis artikel 84 i direktiv 2014/59/EU finder
anvendelse.
2) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
– »hjemland«: en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »værtsland«: en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013, eller en afviklingsmyndighed i den i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv
2014/59/EU anvendte betydning for så vidt angår saneringsforanstaltninger i medfør af nævnte direk-
tiv
– »administrator«: enhver person eller ethvert organ, der er udpeget af de administrative eller retslige
myndigheder, og hvis funktion er at administrere saneringsforanstaltninger
– »administrative eller retslige myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlems-
staterne, der er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedurer
– »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, der har til formål at bevare eller genoprette den finan-
sielle situation i et kreditinstitut eller et investeringsselskab, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
234
forordning (EU) nr. 575/2013, og som vil kunne berøre tredjemands bestående rettigheder, herunder
foranstaltninger, der indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af tvangsfuldbyrdelses-
foranstaltninger eller nedbringelse af fordringer; disse foranstaltninger omfatter anvendelse af de af-
viklingsværktøjer og udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU
– »likvidator«: enhver person eller ethvert organ, der er udpeget af de administrative eller retslige myn-
digheder, og hvis funktion er at administrere likvidationsprocedurer
– »likvidationsprocedurer«: kollektive procedurer, der indledes og kontrolleres af de administrative eller
retslige myndigheder i en medlemsstat med henblik på at realisere formuegenstande under disse myn-
digheders tilsyn, herunder når denne procedure afsluttes med en tvangsakkord eller en anden tilsvaren-
de foranstaltning
– »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 65/2014/EU (39)
– »instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), litra b), i forordning
(EU) nr. 575/2013.
3) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
Nettingaftaler
Nettingaftaler afgøres udelukkende efter den lovgivning, som finder anvendelse på disse aftaler, jf. dog
artikel 68 og 71 i direktiv 2014/59/EU.«
4) Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
Genkøbsaftaler
Nettingaftaler afgøres udelukkende efter den lovgivning, som finder anvendelse på disse aftaler, jf. dog
artikel 68 og 71 i direktiv 2014/59/EU og artikel 24 i nærværende direktiv.«
Artikel 118
Ændring af direktiv 2002/47/EF
I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
»6. Artikel 4-7 i nærværende direktiv finder ikke anvendelse på nogen begrænsning af håndhævelsen af
aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller nogen begrænsning af virkningen af en aftale om finansiel
sikkerhedsstillelse, nogen slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til afsnit
IV, kapitel V eller VI i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (40), eller på nogen begræns-
ninger, der pålægges i henhold til tilsvarende beføjelser i en medlemsstats lovgivning med henblik på at
lette afviklingen af en enhed som omhandlet i stk. 2, litra c), nr. iv), og litra d), og som er underlagt sik-
kerhedsforanstaltninger, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit IV, kapitel VII, i direktiv
2014/59/EU.
2) Artikel 9a affattes således:
»Artikel 9a
Direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU
Nærværende direktiv tilsidesætter ikke direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU.«
235
Artikel 119
Ændring af direktiv 2004/25/EF
I artikel 4, stk. 5, i direktiv 2004/25/EF tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne sikrer, at artikel 5, stk. 1, i nærværende direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af
anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (41).
Artikel 120
Ændring af direktiv 2005/56/EF
I artikel 3 i direktiv 2005/56/EØF tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er om-
fattet af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (42).
Artikel 121
Ændring af direktiv 2007/36/EF
I direktiv 2007/36/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afvik-
lingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU (43).
2) I artikel 5 indsættes følgende stykker:
»5. Medlemsstaterne sikrer, at generalforsamlingen med henblik på direktiv 2014/59/EU med et flertal
på mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer kan vedtage eller ændre vedtægten til at foreskrive,
at en indkaldelse til en generalforsamling, hvor der skal træffes afgørelse om en kapitalforøgelse, sker
med et kortere varsel end som fastsat i stk. 1 i nærværende artikel, når blot denne generalforsamling ikke
finder sted inden for ti kalenderdage efter indkaldelsen, og såfremt betingelserne i artikel 27 eller 29 i
direktiv 2014/59/EU er opfyldt, og såfremt den pågældende kapitalforøgelse er nødvendig for at undgå de
betingelser for afvikling, der er fastsat i artikel 32 og 33 i nævnte direktiv.
6. Med henblik på stk. 5 finder enhver medlemsstats forpligtelse til at fastsætte et tidspunkt, jf. artikel 6,
stk. 3, forpligtelsen til at sikre at en revideret dagsorden er tilgængelig i god tid, jf. artikel 6, stk. 4, og
enhver medlemsstats forpligtelse til at fastsætte én bestemt registreringsdato, jf. artikel 7, stk. 3, ikke an-
vendelse.«.
Artikel 122
Ændring af direktiv 2011/35/EU
I artikel 1 i direktiv 2011/35/EU tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er om-
fattet af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (44).
236
Artikel 123
Ændring af direktiv 2012/30/EU
I artikel 45 i direktiv 2012/30/EU tilføjes følgende stykke:
»3. Medlemsstaterne sikrer, at artikel 10, artikel 19, stk. 1, artikel 29, stk. 1, 2 og 3, artikel 31, stk. 2,
første afsnit, og artikel 33 til 36, artikel 40, 41 og 42 i dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af
anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (45).
Artikel 124
Ændring af direktiv 2013/36/EU
Artikel 74, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU udgår.
Artikel 125
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 4, nr. 2), affattes således:
»2) »kompetent myndighed«:
i) en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013 og
som omhandlet i direktiv 2007/64/EF og 2009/110/EF
ii) i forbindelse med direktiv 2002/65/EF og 2005/60/EF, de myndigheder, der har ansvaret for at sikre,
at kreditinstitutter og finansieringsinstitutter overholder kravene i disse direktiver
iii) i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF (46), en udpeget myndighed
som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 18)
iv) i forbindelse med direktiv 2014/59/EU (47), en afviklingsmyndighed som defineret i nævnte direk-
tivs artikel 2, stk. 1, nr. 18).
2) I artikel 40, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:
»Med henblik på handling inden for rammerne af direktiv 2014/59/EU kan det i stk. 1, litra b), nævnte
medlem af tilsynsrådet, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af en ikke-stemmeberettiget repræsentant
for afviklingsmyndigheden i hver medlemsstat.«
Artikel 126
Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
I artikel 81, stk. 3,i forordning (EU) nr. 648/2012 tilføjes følgende litra:
»k) afviklingsmyndighederne udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU (48).
237
AFSNIT XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 127
Afviklingsudvalg under EBA
EBA nedsætter i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1093/2010 et permanent internt
udvalg, der har til opgave at forberede afgørelser, som EBA skal træffe i henhold til artikel 44 i nævnte
forordning, herunder afgørelser relateret til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedrører opgaver, som er blevet pålagt afviklingsmyndighe-
den i overensstemmelse med dette direktiv. EBA sikrer navnlig, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1093/2010 at afgørelser vedtaget i henhold til nævnte artikel ikke på nogen måde indvirker på medlems-
staternes finanspolitiske ansvar. Dette interne udvalg skal omfatte de i artikel 3 i nærværende direktiv om-
handlede afviklingsmyndigheder.
EBA samarbejder i forbindelse med dette direktiv med ESMA og EIOPA inden for rammerne af Det
Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, som er nedsat ved artikel 54 i forordning (EU) nr.
1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning(EU) nr. 1095/2010.
For så vidt angår dette direktiv sikrer EBA organisatorisk adskillelse mellem afviklingsudvalget og de
øvrige funktioner, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. Afviklingsudvalget skal fremme ud-
vikling og samordning af afviklingsplaner og udarbejde metoder til afvikling af nødlidende finansielle in-
stitutter.
Artikel 128
Samarbejde med EBA
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne samarbejder med EBA, for så vidt angår det-
te direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne giver hurtigst muligt EBA alle de oplysnin-
ger, som sidstnævnte behøver for at kunne varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Gennemgang
Senest den 1. juni 2018 gennemgår Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv og forelægger rap-
port herom for Europa-Parlamentet og Rådet. Den vurderer navnlig følgende:
a) på grundlag af den i artikel 4, stk. 7, omhandlede rapport fra EBA, behovet for ændringer med hensyn
til at minimere forskellene på nationalt plan
b) på grundlag af den i artikel 45, stk. 19, omhandlede rapport fra EBA, behovet for ændringer med hen-
syn til at minimere forskellene på nationalt plan
c) funktionsdygtigheden og effektiviteten af den rolle, som EBA er pålagt i henhold til dette direktiv,
herunder mægling.
Disse rapporter ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
Uanset den gennemgang, der er omhandlet i første afsnit, foretager Kommissionen senest den 3. juli
2017 en specifik gennemgang af anvendelsen af artikel 13, 18 og 45, for så vidt angår EBA's beføjelser til
at foretage bindende mægling for at tage hensyn til den fremtidige udvikling inden for ret om finansielle
238
tjenesteydelser. Denne rapport og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og
Rådet.
Artikel 130
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2014 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen ord-
lyden af disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2015.
Medlemsstaterne anvender dog de love og bestemmelser, der er vedtaget for at efterkomme afsnit IV,
kapitel IV, afdeling 5, senest fra den 1. januar 2016.
2. Lovene og bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvis-
ningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 131
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 124 træder i kraft den 1. januar 2015.
Artikel 132
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ D. KOURKOULAS
Formand Formand
(1) EUT C 39 af 12.2.2013, s. 1.
(2) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 68.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
6.5.2014.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksom-
hed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
239
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring
af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, cen-
trale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 7.2.2012, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr.
716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s.
12).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn
på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici
(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolidere-
de regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (se side 349 i denne EUT).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (se side 1 i denne
EUT).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(se side 149 i denne EUT).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af
forsikringsselskaber (EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de ga-
rantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser,
for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål
at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 74).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber
(EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).
(18) Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3,
litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 47).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende
fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1).
240
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L
142 af 30.4.2004, s. 12).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionær-
rettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om æn-
dring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
(24) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(25) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til
Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L
287 af 29.10.2013, s. 63).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikker-
hedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT
L 84 af 26.3.1997, s. 22).
(29) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små
og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(30) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter el-
ler af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af di-
rektiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for
værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om
disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
241
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber
(EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).«
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s.
349).«
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
242
(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«.
(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets sjette direktiv
82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
BILAG
AFSNIT A
Obligatoriske oplysninger i genopretningsplaner
Genopretningsplanen skal indeholde følgende oplysninger:
1) et resumé af de vigtigste elementer i planen og en oversigt over den overordnede genopretningskapa-
citet
2) et resumé af de væsentligste ændringer i instituttet siden den senest registrerede genopretningsplan
3) en kommunikations- og offentliggørelsesplan, der beskriver, hvorledes selskabet agter at forvalte po-
tentielle negative reaktioner fra markedet
4) en række kapital- og likviditetsforanstaltninger, som er nødvendige for at opretholde eller genopbyg-
ge instituttets levedygtighed og finansielle stilling
5) et skøn over tidsrammen for gennemførelsen af planens materielle aspekter
6) en detaljeret beskrivelse af enhver væsentlig forhindring for en effektiv og rettidig gennemførelse af
planen, herunder inddragelse af konsekvenserne for resten af koncernen, kunder og modparter
7) identifikation af kritiske funktioner
8) en detaljeret beskrivelse af proceduren for fastsættelse af værdien og salgbarheden af instituttets cen-
trale forretningsområder, aktiviteter og aktiver
9) en detaljeret beskrivelse af, hvorledes genopretningsplanen er integreret i instituttets ledelsesstruk-
tur, samt af de politikker og procedurer, der gælder for godkendelse af genopretningsplanen og iden-
tifikation af de personer i organisationen, der har ansvaret for at forberede og gennemføre planen
10) ordninger og foranstaltninger til at bevare eller genskabe instituttets kapitalgrundlag
11) ordninger og foranstaltninger til at sikre, at instituttet har passende adgang til nødfinansieringskilder,
herunder potentielle likviditetskilder, en vurdering af tilgængelige sikkerhedsstillelse og en vurde-
ring af muligheden for at overføre likviditet mellem koncernenheder og forretningsområder, for at
sikre, at det fortsat kan udføre sine aktiviteter og opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de for-
falder
12) ordninger og foranstaltninger til at nedbringe risici og gearing
243
13) ordninger og foranstaltninger til omstrukturering af forpligtelser
14) ordninger og foranstaltninger til omstrukturering af forretningsområder
15) ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for hele tiden at have adgang til de finansielle
markeders infrastrukturer
16) ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for at bevare den fortsatte drift af instituttets ope-
rationelle procedurer, herunder infrastrukturer og it-tjenesteydelser
17) forberedende foranstaltninger til at fremme salget af aktiver eller forretningsområder inden for en
passende tidsramme til genoprettelse af den finansielle sundhed
18) andre forvaltningstiltag eller -strategier til genoprettelse af den finansielle sundhed og de forventede
finansielle konsekvenser af disse tiltag eller strategier
19) forberedende foranstaltninger, som instituttet har iværksat eller agter at iværksætte for at fremme
genopretningsplanens gennemførelse, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at mulig-
gøre rettidig rekapitalisering af instituttet
20) et sæt indikatorer, som angiver, hvornår der kan træffes passende foranstaltninger i henhold til pla-
nen.
AFSNIT B
Oplysninger, som afviklingsmyndighederne kan anmode institutter om at levere med henblik på
udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner
Afviklingsmyndighederne kan anmode institutter om at levere mindst følgende oplysninger med henblik
på udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner:
1) en detaljeret beskrivelse af instituttets organisationsstruktur, herunder en liste over alle juridiske per-
soner
2) angivelse af den direkte indehaver og procentdelen af stemmerettigheder og ikke-stemmerettigheder
for hver juridisk person
3) beliggenhed, oprettelsesstat, meddelelse af tilladelse og øverste ledelse for hver juridisk person
4) en oversigt over instituttets kritiske funktioner og centrale forretningsområder, herunder væsentlige
aktiver og passiver i tilknytning til sådanne funktioner og forretningsområder, for hver juridisk per-
son
5) en detaljeret beskrivelse af elementerne i instituttets og alle dets juridiske enheders passiver, som et
minimum opdelt efter type og størrelse af kort- og langfristet gæld, sikrede, usikrede og efterstillede
forpligtelser
6) detaljerede oplysninger om de af instituttets passiver, der er nedskrivningsrelevante passiver
7) en beskrivelse af de procedurer, som er nødvendige for at fastslå, til hvem instituttet har givet sikker-
hedsstillelse, hvilken person der har sikkerhedsstillelsen, og i hvilken jurisdiktion sikkerhedsstillel-
sen befinder sig
8) en beskrivelse af instituttets og dets juridiske enheders ikkebalanceførte eksponeringer, herunder en
oversigt over dets kritiske funktioner og centrale forretningsområder
9) instituttets væsentligste afdækninger, herunder en oversigt pr. juridiske personer
10) identifikation af instituttets største eller mest kritiske modparter og en analyse af konsekvenserne af
de største modparters misligholdelse for instituttets finansielle situation
11) hvert system, i hvilket instituttet foretager et væsentligt antal handler eller handler for en væsentlig
værdi, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretnings-
område
12) hvert betalings-, clearings- eller afregningssystem, som instituttet er direkte eller indirekte medlem
af, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretningsom-
råde
244
13) en detaljeret fortegnelse over og en detaljeret beskrivelse af de centrale ledelsesinformationssyste-
mer, herunder for risikostyring, bogføring samt finansiel og reguleringsmæssig indberetning, som
anvendes af instituttet, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og
centralt forretningsområde
14) identifikation af ejerne af de i punkt 13 anførte systemer, tilknyttede serviceleveranceaftaler og soft-
ware og systemer eller licenser, herunder en oversigt pr. dets juridiske enheder, kritisk funktion og
centralt forretningsområde
15) identifikation af og en oversigt over de juridiske personer samt sammenkoblinger og den indbyrdes
afhængighed mellem de forskellige juridiske personer, f.eks.:
– fælles eller delt personale, faciliteter og systemer
– kapital-, finansierings- eller likviditetsordninger
– eksisterende krediteksponeringer eller eventuelle krediteksponeringer
– krydsgarantiordninger, krydssikkerhedsstillelser, krydsklausuler (cross default) og krydsnettin-
gordninger
– risikooverførsler og ejermatchning (back-to-back-handel) serviceleveranceaftaler
16) den kompetente tilsyns- og afviklingsmyndighed for hver juridisk person
17) det medlem af ledelsesorganet, der er ansvarligt for at indgive de oplysninger, der er nødvendige for
at forberede instituttets afviklingsplan, og eventuelt andre personer, der er ansvarlige for de forskel-
lige juridiske personer, kritiske funktioner og centrale forretningsområder
18) en beskrivelse af de ordninger, som instituttet har etableret for at sikre, at afviklingsmyndigheden i
tilfælde af afvikling råder over alle nødvendige oplysninger, således som fastsat af afviklingsmyn-
digheden, med henblik på anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser
19) alle aftaler, som institutterne og deres juridiske enheder har indgået med tredjemænd, og hvis ophæ-
velse kan udløses af en afgørelse fra myndighederne om at anvende et afviklingsværktøj, samt hvor-
vidt konsekvenserne af ophævelsen kan påvirke afviklingsværktøjets anvendelse
20) en beskrivelse af mulige likviditetskilder til støtte for afviklingen
21) oplysninger om aktivbehæftelser, likvide aktiver, ikke-balanceførte aktiviteter, afdækningsstrategier
og bogføringspraksis.
AFSNIT C
Aspekter, som afviklingsmyndigheden skal vurdere ved vurdering af et instituts eller en koncerns afvik-
lingsmuligheder
Ved vurderingen af et instituts eller en koncerns afviklingsmuligheder tager afviklingsmyndigheden
hensyn til følgende:
Ved vurderingen af en koncerns afviklingsmuligheder forstås ved henvisning til et institut sådanne insti-
tutter eller enheder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), inden for en koncern:
1) hvorvidt instituttet er i stand til at henføre centrale forretningsområder og kritiske funktioner til juri-
diske personer
2) hvorvidt juridiske strukturer og selskabsstrukturer er tilpasset centrale forretningsområder og kritiske
funktioner
3) hvorvidt der findes ordninger til at sikre, at personale, infrastruktur, finansiering, likviditet og kapital
er til rådighed i tilstrækkeligt omfang til, at de centrale forretningsområder og de kritiske funktioner
kan støttes og opretholdes
4) hvorvidt de serviceaftaler, som instituttet har indgået, kan håndhæves fuldt ud i tilfælde af afvikling
af instituttet
5) hvorvidt instituttets ledelsesstruktur er hensigtsmæssig med henblik på at administrere og sikre over-
holdelse af instituttets interne politikker med hensyn til serviceleveranceaftaler
245
6) hvorvidt instituttet har en procedure for overdragelse af tjenesteydelser, der leveres i henhold til ser-
viceleveranceaftaler til tredjemænd i tilfælde af adskillelse af kritiske funktioner eller centrale forret-
ningsområder
7) hvorvidt der forefindes beredskabsplaner og foranstaltninger til at sikre kontinuitet i adgangen til be-
talings- og afregningssystemer
8) hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er tilstrækkelige til at sikre, at afviklingsmyndighederne er
i stand til at indsamle nøjagtige og fyldestgørende oplysninger om centrale forretningsområder og
kritiske funktioner med henblik på at fremme en hurtig beslutningstagning
9) hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er i stand til at levere de nødvendige oplysninger for en ef-
fektiv afvikling af instituttet til enhver tid, selv under forhold i hastig forandring
10) hvorvidt instituttet har afprøvet sine ledelsesinformationssystemer under stressscenarier som define-
ret af afviklingsmyndigheden
11) hvorvidt instituttet kan sikre ledelsesinformationssystemernes kontinuitet både for det berørte institut
og det nye institut i en situation, hvor de kritiske funktioner og de centrale forretningsområder er
adskilt fra de øvrige funktioner og forretningsområder
12) hvorvidt instituttet har etableret passende procedurer til at sikre, at det/den giver afviklingsmyndig-
hederne de nødvendige oplysninger med henblik på at identificere indskydere og de beløb, der er
dækket af indskudsgarantiordningerne
13) såfremt koncernen anvender koncerninterne sikkerhedsstillelser, hvorvidt disse sikkerhedsstillelser
udbydes til markedsvilkår og risikostyringssystemerne for disse garantier er robuste
14) såfremt koncernen foretager »back-to-back«-transaktioner, hvorvidt disse transaktioner udføres til
markedsvilkår, og risikostyringssystemerne for disse transaktioner er robuste
15) hvorvidt anvendelsen af disse koncerninterne sikkerhedsstillelser eller »back-to-back«-transaktioner
øger afsmitningseffekten inden for koncernen
16) hvorvidt koncernens juridiske struktur forhindrer anvendelsen af afviklingsværktøjer på grund af an-
tallet af juridiske personer, koncernstrukturens kompleksitet eller vanskeligheden i at tilpasse forret-
ningsområderne til koncernenhederne
17) omfanget og typen af instituttets nedskrivningsrelevante passiver
18) såfremt vurderingen omfatter et blandet selskab, hvorvidt afviklingen af koncernenheder, som er in-
stitutter eller finansieringsinstitutter, kan have en negativ indvirkning på den ikke-finansielle del af
koncernen
19) hvorvidt der findes serviceleveranceaftaler, og hvor stabile de er
20) hvorvidt tredjelandsmyndigheder har de nødvendige afviklingsværktøjer til at støtte afviklingshand-
linger truffet af afviklingsmyndigheder i Unionen, og mulighederne for koordineret handling mellem
myndighederne i Unionen og tredjelandsmyndighederne
21) hvorvidt det er muligt at anvende afviklingsværktøjer på en måde, der opfylder afviklingsmålene,
under hensyntagen til de værktøjer, der er til rådighed, og instituttets struktur
22) i hvilket omfang koncernstrukturen giver afviklingsmyndigheden mulighed for at afvikle hele kon-
cernen eller en eller flere af dens koncernenheder, uden at dette får væsentlige direkte eller indirekte
negativ virkning på det finansielle system, markedets tillid eller økonomien, og med henblik på at
maksimere værdien af koncernen som helhed
23) hvilke ordninger og midler, der kan lette afviklingen i tilfælde af koncerner, der har datterselskaber
etableret i forskellige jurisdiktioner
24) hvorvidt det kan antages, at afviklingsværktøjerne anvendes på en sådan måde, at afviklingsmålene
opfyldes, under hensyntagen til de mulige konsekvenser for kreditorer, modparter, kunder og perso-
nale, og hvilke foranstaltninger tredjelandsmyndigheder vil kunne træffe
25) i hvilket omfang der kan foretages en rimelig vurdering af konsekvenserne af instituttets afvikling
for det finansielle system og for finansmarkedernes tillid
246
26) i hvilket omfang afviklingen af instituttet kan have væsentlige direkte eller indirekte negative virk-
ninger på det finansielle system, markedets tillid eller økonomien
27) i hvilket omfang der kan dæmmes op for afsmitningseffekter på andre institutter eller på finansmar-
kederne gennem anvendelse af afviklingsværktøjerne og -beføjelserne
28) i hvilket omfang afviklingen af instituttet kan få væsentlige konsekvenser for betalings- og afreg-
ningssystemernes drift.
247