Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Jonas Dahl (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16918

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B48/20141_B48_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Jonas Dahl (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om mænds/medmødres ret til barselsorlov
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2015 at
    fremsætte et lovforslag, der sikrer indfasning af fædres og
    medmødres ret til længere barselsorlov. Orloven skal indgå i
    den samlede barsels- og forældreorlov. Hvis faderen eller
    medmoderen ikke benytter de 12 uger, skal de bortfalde,
    men i indfasningsperioden skal der gives mulighed for, at
    ikkebenyttede uger kan overføres til moderen. Regeringen
    opfordres desuden til at komme med forslag til, hvordan
    barselslovgivningen kan blive mere kønsneutral og enkel og
    gennemskuelig for borgerne.
    Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2014-15
    AX016918
    Bemærkninger til forslaget
    Der er tale om en genfremsættelse af beslutningsforslag
    nr. B 103, folketingsåret 2013-14, med enkelte opdateringer.
    Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, B 103 som
    fremsat, side 1, og F, møde 93, side 33 ff.
    Mødre og fædre er forældre på lige fod og skal have reelle
    muligheder for at være det. Men vi er endnu langt fra et li-
    gestillet forældreskab. Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den
    samlede orlov på barselsdagpenge.
    Der eksisterer fortsat en række barrierer for de fædre, der
    gerne vil holde længere orlov i barnets første levetid, både i
    forhold til indstillingen på arbejdspladser, hvor der ikke er
    tradition for, at fædre benytter forældreorloven, og i forhold
    til fædrenes overenskomstmæssige muligheder, som gør, at
    de ofte har ringere muligheder for orlov med løn, end mød-
    rene har.
    For at sikre en moderne barsels- og forældreorlov, der
    matcher det moderne familieliv, er der behov for at ligestille
    forældrene og sikre en mere kønsneutral lovgivning. I den
    nuværende barsellov er 14 uger efter fødslen reserveret til
    moderen (foruden 4 uger før fødslen). Kun 2 uger er reser-
    veret til faderen/medmoderen.
    Ved at øremærke en del af forældreloven til fædre vil man
    styrke fædres rettigheder og forbedre kvindernes muligheder
    på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det bane vejen for mere li-
    geløn og lige rettigheder.
    En øremærkning kan ske ved en gradvis indfasning over
    nogle år både med hensyn til antallet af uger og med hensyn
    til mulighederne for at overføre ubrugt barsel til moderen,
    således at familierne kan indrette sig på de nye muligheder.
    Det er vigtigt, at overenskomstansatte i både den private og
    den offentlige sektor løbende har mulighed for at aftale sig
    frem til ret til løn under orloven. Derfor skal en indfasning
    af fædreorloven tage hensyn til de eksisterende overenskom-
    ster med hensyn til øremærkning og ske på en måde, så
    overenskomstparterne får mulighed for at sikre orlovsrettig-
    heder til faderen og tilpasse orlovsmønsteret i overenskom-
    sterne til den nye lovgivning.
    Fædre skal sikres bedre rettigheder, så de har et reelt frit
    valg til at kunne afholde barsel med deres barn. De skal ikke
    miskrediteres på jobbet for deres valg, men have ret til at
    være en del af deres børns opvækst fra starten. Undersøgel-
    ser viser, at traditionen for, at mænd holder barsel på ar-
    bejdspladserne, har stor betydning for mænds valg med hen-
    syn til barsel.
    Fædre skal sikres en større rolle i barnets opvækst fra star-
    ten, så de helt naturligt bliver en mere integreret del i børne-
    nes opvækst, end tilfældet er i dag, til glæde og gavn for
    børnene, der får bedre adgang til både mor og far. Børn skal
    have ret til at være sammen med begge deres forældre fra
    starten af deres opvækst. Derfor er det nødvendigt at give
    forældrene lige muligheder for barsel efter fødslen. Det er
    afgørende, at familierne selv kan tilrettelægge deres orlov.
    Den frihed bør styrkes ved at bevare en lang periode, som
    forældrene kan fordele frit, og ved at gøre forældrenes ad-
    gang til orlov ligeværdig. Den forbedrede retsstilling til fæd-
    re på dette område skal derfor også omfatte medmødre.
    I de tilfælde, hvor der reelt kun er en forælder, bør hele or-
    lovsperioden og alle dagpenge tilfalde denne forælder. Der
    skal i lovgivningen indtænkes løsninger på uoverensstem-
    melser mellem forældre, der ikke bor sammen.
    Hvis barselloven bliver udformet mere kønsneutralt, sik-
    res det, at alle forældre kan se sig selv i loven, også forældre
    af samme køn. Samtidig bliver det enklere for borgerne at
    planlægge deres orlov, hvis al orlov efter fødslen er foræl-
    dreorlov.
    En mere kønsneutral barselsordning vil på længere sigt
    kunne bidrage til at ændre på den kønsopdeling, der i dag er
    på arbejdsmarkedet, og derved give kvinder og mænd flere
    muligheder for det arbejdsliv, de gerne vil have.
    Baggrund
    Mænd holder stadig kun en lille del af barslen. Kun knap
    8 pct. af den samlede barsels- og forældreorlov er fædres an-
    del. For forældrepars vedkommende, hvor begge forældre
    har holdt barselsorlov, står moderen således for 88 pct. af
    det samlede antal barselsdage. Kvinder, der er ene om at
    holde orlov på dagpenge, holder fem en halv gang så lang en
    barselsorlov som mænd i den tilsvarende situation.
    En tredjedel af mændene holder kun de 2 ugers orlov, som
    er øremærket til fædre, og der er mange familier, i hvilke
    kun moderen holder barsel med barnet. I 27 pct. af de fami-
    lier, der modtager barselsdagpenge, er det kun moderen, der
    holder barsel, jf. NYT fra Danmarks Statistik, nr. 129, fra
    den 12. marts 2014.
    Den arbejdsplads og overenskomst, man har, påvirker og-
    så, hvor meget barsel fædrene holder. I gennemsnit holdt en
    nybagt far på en statslig arbejdsplads 48 dages forældreorlov
    i 2010, og dermed var det mere end dobbelt så lang en orlov,
    som en nybagt far i den private sektor holdt, jf. »Krisen
    tvinger fædre væk fra barsel«, Ugebrevet A4, den 8. marts
    2013.
    På arbejdspladser, hvor chefen signalerer, at barsel til fæd-
    re er i orden, vælger flere også den mulighed, jf. SFI 2005:
    »Mænd, orlov og arbejdspladskultur«.
    Bedre barselsrettigheder til fædre vil tillige gavne fami-
    liernes stabilitet. Undersøgelser peger på, at skilsmisseraten
    falder, når faderen tager en større del af barselsorloven, jf.
    Livia Sz. Oláh 2001: »Gendering Family Dynamics: The
    Case of Sweden and Hungary«.
    Kritiske røster har fremført, at mænd ikke ønsker mere
    barsel. Men en gallupundersøgelse om emnet fra september
    2013 manede den myte til jorden. Faktisk viser det sig, at op
    mod to tredjedele af danske mænd gerne vil bruge 12 uger
    på at være på barsel med deres barn, hvis de fik muligheden.
    Og kun 14 pct. af mændene til børn under 15 år angiver, at
    de slet ikke har lyst til at holde lang orlov, jf. artiklen »Far
    vil gerne have barsel – hvis han får lov«, avisen.dk, den 11.
    september 2013.
    2
    Regeringen kan med fordel lade sig inspirere af vores nor-
    diske nabolande, hvor en større del af orloven er forbeholdt
    fædrene. I 2002 reserverede Island 3 måneders barsel til
    mænd, og i 2012 blev det besluttet, at dette skal stige til 5
    måneder i 2016, så mænd og kvinder hver har 5 måneder og
    2 fælles måneder til deling. I Norge er 12 uger af barselsor-
    loven reserveret til mænd, og i Sverige drejer det sig om 2
    måneder (indført i 2002). Dette betyder bl.a., at fædrene tag-
    er en større del af orloven. Tal fra 2011 viser, at fædrene tog
    29 pct. af den samlede barselsorlov i Island, 23,7 pct. i Sve-
    rige og 17,8 pct. i Norge. I Norge benytter 9 ud af 10 fædre
    således i dag deres ret til fædreorlov, jf. SFI 2013: »Øre-
    mærkning af barsel til fædre. Et litteraturstudie«.
    Udover at sikre mænd/medmødres ret til længere barsels-
    orlov er det vigtigt at sikre en mere kønsneutral barselslov-
    givning. I udformningen af en sådan kan regeringen f.eks.
    lade sig inspirere af Sverige, hvor man har udformet barsel-
    loven langt mere kønsneutralt. Det betyder også en mere en-
    kel lov. F.eks. behøver man ikke at skelne mellem fædreor-
    lov, som kun faderen må afholde, og barselsorlov, som kun
    moderen må afholde. I Sverige taler man udelukkende om
    forældreorlov.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Özlem Sara Cekic (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mænds/medmødres
    ret til barselsorlov.
    (Beslutningsforslag nr. B 48)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4