Ændringsforslag nr. 1 af skatteministeren stillet den 17.12.2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16919

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l64a/20141_l64a_aendringsforslag_beh31437416.pdf

    Ændringsforslag stillet den 17. december 2014
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum
    m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og
    forskellige andre love
    (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende
    under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper,
    indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)
    [af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]
    Af skatteministeren:
    Til § 6
    1) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
    »01. I § 5, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, §
    14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., ændres »13 og 15« til: »13, 15 og
    17«.
    02. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »8-10 og nr. 11, 1. pkt.,« til:
    »8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 17,«.
    03. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 15,« til: », 15 og 17,«.
    04. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »12,« til: »12 og 17,«.
    05. I § 11 ændres »og 15,« til: », 15 og 17,«.«
    [Konsekvensændringer som følge af afgiften på metanol af
    syntetisk oprindelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ad nr. 01
    Indledningsvis bemærkes, at de foreslåede ændringer i
    dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med æn-
    dringsforslag nr. 2 i betænkningen til L 64. De foreslåede
    ændringer er konsekvenser heraf.
    Det skal samtidig præciseres, at de foreslåede ændringer
    alene omfatter metanol af syntetisk oprindelse under positi-
    on 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, som er
    bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som
    brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og
    varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-vær-
    ker, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 20. Anden
    metanol til motordrift er fortsat omfattet af opsamlingsbe-
    stemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., for
    motordrift, hvorfor afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven føl-
    ger det tilsvarende mineralolieprodukt.
    Der er tale om konsekvensændringer i CO2-afgiftslovens
    § 5, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, § 14,
    nr. 1, og § 18, 2. pkt., som følge af den foreslåede CO2-af-
    gift på metanol af syntetisk oprindelse.
    Med den foreslåede ændring i CO2-afgiftslovens § 5, stk.
    1, nr. 1, opgøres den afgiftspligtige mængde for beregning
    af CO2-afgift af metanol efter reglerne i mineralolieafgifts-
    loven. Dette svarer til hovedreglen i CO2-afgiftsloven, hvor-
    efter afgiften opgøres efter de samme regler, som er fastsat i
    den energiafgiftslov, den knytter sig til, dvs. mineralolieaf-
    giftsloven.
    Bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, §
    14, nr. 1, og § 18, 2. pkt., der vedrører henholdsvis regn-
    skabsbestemmelser, kontrolbestemmelser og regler for hæf-
    telse, foreslås udvidet til også at omfatte anvendelsen af me-
    tanol af syntetisk oprindelse.
    Ad nr. 02
    Der er tale om en konsekvensændring i CO2-afgiftslo-
    vens § 7, stk. 1, nr. 2, som følge af den foreslåede CO2-af-
    gift på metanol af syntetisk oprindelse.
    Til lovforslag nr. L 64 A Folketinget 2014-15
    AX016919
    Efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, er der afgiftsfri-
    hed for afgiftspligtige varer såsom gas og dieselolie, fuel-
    olie, fyringstjære og petroleum m.v., der anvendes til pro-
    duktion af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker,
    som har tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-
    kvoter. Denne bestemmelse foreslås udvidet til også at om-
    fatte anvendelsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne
    sammenhæng.
    Ad nr. 03 og 04
    Der er tale om konsekvensændringer i CO2-afgiftslovens
    § 9 a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, som følge af den foreslåede
    CO2-afgift på metanol af syntetisk oprindelse.
    Udgangspunktet efter CO2-afgiftsloven er, at der ikke
    ydes godtgørelse af CO2-afgift, jf. lovens § 9. Der findes en
    række modifikationer hertil, hvilket bl.a. omfatter lovens § 9
    a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1.
    Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse
    af CO2-afgift af brændselsforbrug herunder varme til pro-
    cesformål, jf. CO2-afgiftslovens § 9 a. Ikkekvoteomfattede
    virksomheder med processer, der er omfattet af proceslisten,
    kan under visse forudsætninger opnå et bundfradrag i CO2-
    afgiften af brændselsforbrug til procesformål, jf. lovens § 9
    c.
    Bestemmelserne i § 9 a, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, foreslås
    udvidet til også at omfatte anvendelsen af metanol af synte-
    tisk oprindelse i denne sammenhæng.
    Ad nr. 05
    Der er tale om en konsekvensændring i CO2-afgiftslo-
    vens § 11 som følge af den foreslåede CO2-afgift på meta-
    nol af syntetisk oprindelse. Bestemmelsen vedrører afreg-
    ning af afgiften for mineralolieprodukter, der indføres fra
    steder uden for EU.
    Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte anven-
    delsen af metanol af syntetisk oprindelse i denne sammen-
    hæng.
    2