Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 17. december 2014
Tilhører sager:
Aktører:
AX16900
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L20/20141_L20_tillaegsbetaenkning.pdf
Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 17. december 2014 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om offentlige veje m.v. [af transportministeren (Magnus Heunicke)] 1. Ændringsforslag Transportministeren har under den fornyede udvalgsbe- handling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 23. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. december 2014. Lovfor- slaget var til 2. behandling den 16. december 2014, hvoref- ter det blev henvist til fornyet behandling i Transportudval- get. Møder Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde. Spørgsmål Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla- get stillet 1 spørgsmål til transportministeren til skriftlig be- svarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind- stiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændrings- forslag. Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem- me for det stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov- forslaget med det senest stillede ændringsforslag er rykket i den rigtige retning. Bestemmelserne om snerydning m.v. i det oprindelige lovforslag ville lovliggøre en i realiteten mangeårig ulovlig praksis i kommunerne, hvorefter husejere kunne pålægges at rydde sne på fortove og stier, selvom man ikke havde umiddelbar adgang til dem. Det finder EL ville være en urimelig byrde at pålægge borgerne og en fra- læggelse af det kommunale ansvar. Enhedslisten stillede derfor et ændringsforslag forud for 2. behandling af lovforslaget for at sikre, at denne ulovlige og urimelige praksis ikke med et slag blev gjort til lov. Æn- dringsforslaget blev ikke vedtaget under 2. behandling af lovforslaget, men til gengæld er det nu tydeligt med trans- portministerens seneste ændringsforslag, at ministeren har lyttet til Enhedslistens argumenter og erkendt, at bestemmel- serne om snerydning m.v. i det oprindelige lovforslag ikke var rimelige. Transportministerens seneste ændringsforslag retter dog kun delvis op på miseren i det oprindelige lovforslag, idet ejere, der er så uheldige at eje en hjørnegrund, stadig skal rydde fortovs- og stiarealer, selv om de ikke ligger umiddel- bart ud for indkørslen eller døren. Ikke mindst hvis man bor på en hjørnegrund, hvor kommunen har etableret et over- sigtsareal, kan området, der skal sneryddes, stadig være gan- ske omfattende. Enhedslisten er derfor af den opfattelse, at transportmini- sterens ændringsforslag på baggrund af Enhedslistens indsi- gelser peger i den rigtige retning. Enhedslisten stemmer der- for for ministerens ændringsforslag, men vil af mange for- skellige grunde stemme hverken for eller imod det samlede lovforslag. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin- gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval- get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil- linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af transportministeren, tiltrådt af udvalget: Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2014-15 AX016900 Til § 64 1) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. En grundejer kan ved en beslutning efter stk. 1 kun pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov eller sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Tilsvarende gælder, hvis pågældende ejer efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang. En grundejer kan kun pålægges pligter efter stk. 1 for et for- tov eller stiareal i en bredde af maksimalt 10 m og for det til ejendommen nærmest liggende fortovs- eller stiareal.« [Ændring af grundejeres forpligtelse til vintervedligeholdel- se og renholdelse af fortov] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer en ændring af grundejeres forpligtelse til vintervedligeholdelse og renholdelse af for- tov. Det følger af den gældende lov om vintervedligeholdel- se og renholdelse, at en grundejer ikke kan pålægges at ren- holde og snerydde et fortov ud for sin ejendom, hvis der ik- ke er direkte adgang fra ejendommen til den pågældende vej eller sti. Med den foreslåede bestemmelse opretholdes denne begrænsning med den forskel, at en grundejers forpligtelse også vil omfatte fortov eller sti ud for ejendommen, der lig- ger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Dette vil navnlig have betydning for ejendomme beliggende på en hjørnegrund, hvor en grundejer således vil skulle renholde og snerydde fortov eller sti ud for sin ejendom også på den side, hvor der ikke er direkte adgang fra ejendommen. En grundejer kan derimod ikke pålægges at renholde og sneryd- de fortov eller sti, som ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen, for eksempel hvor ejendommen lig- ger mellem to veje med andre ejendomme på hver side, og hvor ejendommen kun har adgang til den ene vej. Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Anne Sina (S) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Lone Loklindt (RV) Anne Baastrup (SF) Jonas Dahl (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Tom Behnke (KF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 20 efter afgivelse af betænkning Bilagsnr. Titel 14 Betænkning afgivet den 11/12-14 15 Kortmateriale fra MF Henning Hyllested (EL) vedrørende snerydning 16 1. udkast til tillægsbetænkning 17 2. udkast til tillægsbetænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20 efter afgivelse af betænkning Spm.nr. Titel 19 Spm. om kommentar til kortbilag vedrørende snerydning, til transport- ministeren, og ministerens svar herpå 3