Aktstk. 44 - svar på spm. 1 om ministeren finder, at der er udvist rettidig omhu, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke 44 spm 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20141/aktstykke/Aktstk.44/pgf/28/spm/1/svar/1182767/1436298.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingets Finansudvalg
Folketinget
16. december 2014
2014-3691
Finansudvalget har i brev af 4. december 2014 stillet mig følgende § 28
spørgsmål 1 til aktstykke 44, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Frank Aaen (EL).
§ 28 spørgsmål nr. 1:
Når det i Banedanmarks notat fra 2006 ”Beslutningsgrundlag for sporområdet
mv. 2007-2014” på side 132 står, at ”det betyder, at der ikke er afsat midler til
finansiering af eventuelle akut opståede skader, eller til fornyelse af broer eller
broelementer, der overskrider den teoretiske levetid. Der vil desuden ikke blive
foretaget vedligeholdelse og fornyelse af mindre anlægs-elementer (støttemure,
stenkister, kabelrender, mm.)”, finder ministeren da, at der er udvist rettidig
omhu?
Svar:
Ja, der er udvist rettidig omhu.
Styrkelse af funderingen på den gamle Lillebæltsbro er ikke udtryk for mang-
lende vedligehold. Selve broens konstruktion er god, og Banedanmark oplyser,
at broen har mere end 80 års levetid tilbage.
Behovet for funderingen omkring bropillerne er derimod udtryk for en særlig
problemstilling foranlediget af, at Lillebæltsbroen er bygget på en jordart, der
har vist sig at medføre store geotekniske udfordringer for konstruktionens fun-
dering. Banedanmark har fået gennemført en analyse af jordbundsforholdene,
som konkluderer, at broen beregningsmæssigt er sikker, og at trafikken kan
opretholdes. Dog er den margin, der er til sikkerhedsgrænsen så lille, at det er
at udvise rettidig omhu at forstærke broens fundering allerede nu.
Der blev ikke med Aftale om trafik for 2007 afsat midler til sådanne uforudsete
merudgifter, som projektet vedr. funderingen af Lillebæltsbroen er udtryk for.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Finansudvalget 2014-15
Aktstk. 44 endeligt svar på § 28 spørgsmål 1
Offentligt