Fremsat den 17. december 2014 af kirkeministeren (Marianne Jelved)

Tilhører sager:

Aktører:


    CD20

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L96/20141_L96_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. december 2014 af kirkeministeren (Marianne Jelved)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
    (Ophævelse af revisionsklausul)
    § 1
    I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om
    folkekirkens økonomi, som ændret ved lov nr. 1393 af 23.
    december 2012, foretages følgende ændring:
    1. § 3 ophæves.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. april 2015.
    Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2014-15
    Kirkemin., j.nr. 137498/14
    CD000020
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Gældende ret
    3. Den foreslåede ændring
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at ophæve revisionsklausu-
    len vedrørende bestemmelserne i lov nr. 506 af 12. juni
    2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi vedrøren-
    de etablering af permanente stiftsråd.
    Ved lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om
    folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd)
    blev kapitel 5 a om stiftsråd indsat i lov om folkekirkens
    økonomi.
    Med lovændringen blev der etableret permanente stiftsråd
    i samtlige af folkekirkens stifter. Loven fastsatte samtidig
    stiftsrådenes kompetencer og sammensætning. Efter lovens
    § 3 skulle kirkeministeren fremsætte forslag om revision af
    loven i folketingsåret 2012-13.
    Kirkeministeriet udarbejdede og offentliggjorde i novem-
    ber 2012 rapport for evaluering af permanente stiftsråd.
    Evalueringen blev den 19. november 2012 sendt til Kirkeud-
    valget, ligesom evalueringen blev omdelt til medlemmerne
    af Udvalg om en mere sammenhængende og moderne sty-
    ringsstruktur for folkekirken.
    Ved lov nr. 1393 af 23. december 2012 blev revisionen af
    de permanente stiftsråd udskudt til folketingsåret 2014-15
    på baggrund af nedsættelsen af Styringsudvalget. Betænk-
    ning 1544 om folkekirkens styre blev offentliggjort i april
    2014 og sendt i høring frem til ultimo maj 2014.
    Hverken Kirkeministeriets evaluering fra 2012, betænk-
    ning 1544 eller høringssvarene på betænkningen har vist et
    udpræget ønske om eller behov for at ændre den nuværende
    ordning for de permanente stiftsråd. På baggrund heraf fore-
    slås det, at revisionsklausulen ophæves.
    2. Gældende ret
    Kapitel 5 a om stiftsråd i lov om folkekirkens økonomi
    blev indført ved lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af
    lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente
    stiftsråd). Bestemmelserne trådte i kraft den 1. august 2009.
    Formålet med loven var at etablere permanente stiftsråd i
    samtlige af folkekirkens stifter og fastsætte stiftsrådenes
    kompetencer og sammensætning.
    Lovforslaget blev udarbejdet som opfølgning på rege-
    ringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005 og på baggrund af
    betænkning 1495/2008 om evaluering af forsøg med stifts-
    råd. I betænkningen blev det konkluderet, at stiftsrådene
    burde indføres i samtlige af landets stifter, og der fremkom
    en række anbefalinger til stiftsrådenes sammensætning, or-
    ganisering og opgaveportefølje.
    Efter § 3 i loven skulle kirkeministeren i folketingsåret
    2012-13 fremsætte forslag om revision af loven. Om bag-
    grunden for revisionsbestemmelsen, fremgår det af forarbej-
    derne til loven (jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A,
    side 1720), at det er afgørende for Kirkeministeriet, at stifts-
    rådenes sammensætning og kompetencer vedbliver med at
    være i overensstemmelse med folkekirkens ønsker, og at det
    sikres, at dette nye organ bidrager til sognemenighedernes
    liv og vækst. Det fremgår, at kirkeministeren derfor vil
    fremsætte forslag om revision af loven i 2012-2013, hvilket
    sikrer, at stiftsrådenes funktion og indhold fortsat er i over-
    ensstemmelse med folkekirkelige ønsker og behov.
    Endvidere fremgår det forarbejderne til loven (jf. Folke-
    tingstidende 2008-2009, tillæg A, side 1722), at bestemmel-
    sen betyder, at loven skal revideres i folketingsåret 2012-13.
    Baggrunden herfor er, at stiftsrådet er et nyt demokratisk or-
    gan i folkekirken, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at
    foretage en revision efter en årrække for at undersøge, hvor-
    ledes organet fungerer – både for så vidt angår opgaver,
    kompetencer og sammensætning, som i forholdet til stiftets
    øvrige organer.
    Ved lov nr. 1393 af 23. december 2012 blev revisionen af
    de permanente stiftsråd udskudt til folketingsåret 2014-15
    på baggrund af nedsættelsen af Udvalg om en mere sam-
    menhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.
    Vedr. udformningen af lovforslaget henvises der i lovens
    forarbejder ( jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, side
    3) til, at Udvalg om en mere sammenhængende og moderne
    2
    styringsstruktur for folkekirken blev nedsat i september
    2012, og at udvalget har til opgave at komme med forslag til
    en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for
    folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og
    indholdsmæssige forhold. Der henvises til, at udvalget i den
    forbindelse blandt andet skal se på stiftsrådenes opgaver og
    rolle, og at det på den baggrund vil være naturligt at lade re-
    visionen af loven indgå i dette udvalgsarbejde.
    På baggrund heraf foreslås det, at revisionsbestemmelsen
    vedrørende lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af fol-
    kekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd) æn-
    dres, således at revisionen af loven udskydes til senest i fol-
    ketingsåret 2014-15, idet udvalgsarbejdet forventes færdig-
    gjort ultimo 2013, og der derefter må forventes at pågå en
    høringsperiode. Endelig henvises der til, at der efter denne
    høringsperiode på baggrund af udvalgets arbejde forventes
    at kunne fremsættes et forslag til revision af reglerne om
    etablering af permanente stiftsråd.
    3. Den foreslåede ændring
    Som anført ovenfor i afsnit 2 blev Udvalg om en mere
    sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekir-
    ken nedsat i september 2012.
    Kirkeministeriet udarbejdede og offentliggjorde i novem-
    ber 2012 rapport for evaluering af permanente stiftsråd.
    Denne evaluering blev offentliggjort, herunder sendt til Kir-
    keudvalget og omdelt til Styringsudvalgets medlemmer.
    Evalueringen blev foretaget i perioden 30. august 2012 til
    18. september 2012. Der blev foretaget 20 interviews i lan-
    dets 10 stifter, heraf et personligt interview med hver af lan-
    dets 10 biskopper, samt et gruppeinterview med hvert stifts-
    råd. Endvidere blev der udsendt et spørgeskema til i alt 2 di-
    striktsforeningsmedlemmer i hvert stift. Endvidere modtog
    samtlige stiftskontorchefer et elektronisk spørgeskema. Eva-
    lueringen viste, at der ikke var et markant ønske om at få
    den nugældende ordning ændret.
    Af Kirkeministeriets sammenfatning af evalueringens re-
    sultat og ministeriets anbefalinger fremgår bl.a., at stiftsrå-
    denes sammensætning og opgavevaretagelse fortsat opleves
    at være i overensstemmelse med folkekirkelige ønsker og
    behov.
    På baggrund af evalueringen konkluderes det således, at
    ordningen om de permanente stiftsråd i folkekirken grund-
    læggende fungerer rigtig godt. Endvidere henvises der til, at
    der omvendt heller ikke er tvivl om, at sognemenigheden
    fortsat opleves som grundpillen i forhold til folkekirkens op-
    gave med at forkynde det kristne evangelium, og at stiftsrå-
    dene kun understøtter men ikke overtager denne funktion.
    Der henvises til evalueringens side 10 ff.
    Betænkning 1544 fra Udvalget om en mere sammenhæn-
    gende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev of-
    fentliggjort og sendt i høring i april 2014 med frist for hø-
    ringssvar fastsat til ultimo maj 2014.
    Styringsudvalget har i betænkningen gjort sig overvejelser
    i forhold til stiftsrådene, idet der henvises til, at udvalget
    konstaterer, at det ved lovgivningen om stiftsråd i 2009 blev
    besluttet at afgrænse stiftsrådenes lovbestemte opgaver til:
    – at stiftsrådet på vegne af menighedsrådene skal bestyre
    kirkernes og præsteembedernes kapitaler (stiftsmidler-
    ne),
    – at stiftsrådet af hensyn til det kirkelige liv kan træffe be-
    slutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekas-
    serne til finansiering af aktiviteter i stiftet inden for
    kommunikation, formidling og udviklingsprojekter, og
    – at stiftsrådet kan fastlægge en udvalgsstruktur i stiftet.
    Udvalget henviser endvidere til, at det desuden er almin-
    deligt, at stiftsrådet er dialogpartner og rådgiver for biskop-
    pen om forskellige forhold med bred betydning i stiftet.
    Udvalget nævner, at kirkeministeren i folketingssamlingen
    2014-15 skal fremsætte forslag om revision af bestemmel-
    serne om stiftsråd.
    Udvalget konstaterer, at der i den evaluering af erfaringer-
    ne med stiftsråd, der blev gennemført i 2012, kun i meget
    begrænset omfang blev udtrykt ønsker om, at stiftsrådene
    skal tillægges flere opgaver og kompetencer.
    Udvalget konstaterer desuden, at stiftsrådet i vidt omfang
    udfører en opgave som rådgiver for biskoppen i forhold til
    pastoratsstruktur og placering af provste- og præstestillinger
    i stiftet.
    Endvidere henvises der i udvalgets afsluttende bemærk-
    ninger om opgave- og kompetencefordeling til, at der blandt
    de spørgsmål, som betænkningen ikke bidrager til at afklare,
    bl.a. er en række emner, som har været berørt i udvalget,
    men hvor udvalget (givet kombinationen af kommissoriet,
    den valgte arbejdsform og den tidsmæssige ramme for ud-
    valgets arbejde) ikke fremlægger konkrete forslag til æn-
    dringer. Det drejer sig bl.a. om opgavefordelingen mellem
    de forskellige niveauer i kirken.
    Af de 534 indkomne høringssvar på betænkningen frem-
    går der ingen gennemgående tendens, som viser et ønske om
    at ændre i den nuværende ordning for de permanente stifts-
    råd. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at stiftsråde-
    nes kompetencer ikke har været et af de mest centrale om-
    drejningspunkter i betænkningen.
    Hverken Kirkeministeriets evaluering fra 2012, betænk-
    ning 1544 eller høringssvarene på betænkningen har vist et
    udpræget ønske om eller behov for at ændre den nuværende
    ordning for de permanente stiftsråd. På baggrund heraf fore-
    slås det, at revisionsklausulen ophæves.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for det offentlige.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    3
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. oktober
    2014 til den 10. november 2014 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer mv.:
    Samtlige biskopper, stiftsøvrighederne, stiftsrådene, alle
    menighedsråd, alle provstiudvalg, Landsforeningen af Me-
    nighedsråd, Danmarks Provsteforening og Den danske Præ-
    steforening.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås at ophæve § 3 i lov nr. 506 af 12. juni 2009
    om ændring af lov om folkekirkens økonomi vedrørende
    etablering af permanente stiftsråd, som ændret ved lov nr.
    som ændret ved lov nr. 1393 af 23. december 2012, således
    at kirkeministeren ikke skal fremsætte forslag om revision af
    loven i folketingsåret 2014-15.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2015.
    4
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov
    om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov nr.
    1393 af 23. december 2012, foretages følgende æn-
    dring:
    § 3. Kirkeministeren fremsætter forslag om revi-
    sion af loven i folketingsåret 2014-15.
    1. § 3 ophæves.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. april 2015.
    5