Fremsat den 17. december 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 17. december 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love1)
(Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af
rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.)
§ 1
Ikildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 433 af 16.
maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1286 af 9. december
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 8 A, stk. 2,ophæves.
2. § 10affattes således:
»§ 10. Ophører en person med at være skattepligtig efter
§ 1, uden at det er tale om dødsfald, eller bliver en person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grøn-
land, anses aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk be-
skatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne
anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstids-
punktet.
Stk. 2. Overfører en person, der er skattepligtig efter § 2,
aktiver til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, således
at aktiverne efter overførslen ikke længere er omfattet af
dansk beskatning, anses aktiverne for afhændet på overfør-
selstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handels-
værdien på overførselstidspunktet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, kursge-
vinstlovens § 37 eller ligningslovens § 28.«
3. I § 65, stk. 8, 2. pkt.,og stk. 10, 1. pkt.,ændres »aktieavan-
cebeskatningslovens § 19« til: »selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19«.
4. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt.,to steder i § 65 C, stk. 2,i § 65 D,
stk. 1, 1. pkt.,og i § 65 D, stk. 3, 1. pkt.,ændres »25 pct.« til:
»22 pct.«
5. Efter § 73 A indsættes:
»§ 73 B. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i
et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med be-
taling af den skat, der beregnes efter § 10, når skatten vedrø-
rer aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er
medlem af EU/EØS.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen ret-
tidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen
for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning.
Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivel-
sen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen
efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og
meddelelse om henstand være indgivet inden denne frist.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og medde-
lelse, jf. stk. 2.
§ 73 C. Ved henstand efter § 73 B etableres der en hen-
standssaldo. Henstandssaldoen udgøres af den beregnede
skat for de aktiver, der er udgået af dansk beskatning i ind-
komståret.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2014, nr. L 219, side 40, som berigtiget i EU-Tidende 2014,
nr. L 224, side 9.
Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-0660343
AN011845
Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der
af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres
indtægt, herunder realiserede gevinster ved en afståelse
m.v., som skulle have været medregnet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været
omfattet af dansk beskatning. Overførsler, der ville have væ-
ret omfattet af § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en over-
førsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for af-
stået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatteværdien af den
opgjorte indtægt beregnet efter reglerne for begrænset skat-
tepligtige med fast driftssted i Danmark. Der skal dog pr.
indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det
henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssal-
doens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdrags-
beløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages
til et mindre beløb end 0 kr. Ved afståelse af et eller flere
identiske aktiver, hvoraf ikke alle er omfattet af henstands-
ordningen, anses de aktiver, som er omfattet af henstands-
ordningen, for afstået først.
Stk. 3. Bliver et aktiv, der er omfattet af en henstand efter
§ 73 B, på ny omfattet af dansk beskatning, og er der på det-
te tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de akti-
ver, som en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der
herefter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb
afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8 finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 4. Bliver en person, der har fået henstand efter § 73
B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der
ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til
handelsværdien af de aktiver, der er omfattet af henstanden
efter § 73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder sig eller
kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af EU/
EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af henstanden efter § 73
B, overført til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, side-
stilles dette med en afståelse til handelsværdien på overfør-
selstidspunktet.
Stk. 5. Ved personens død forfalder det resterende beløb
på henstandssaldoen til betaling.
Stk. 6. Personen skal indgive selvangivelse for hvert år,
hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsen-
delse af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om,
i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehørende ul-
timo indkomståret og i hvilket land de aktiver, der er omfat-
tet af en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo ind-
komståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens
§ 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens §
4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangi-
velsen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,
der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen
for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 7. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5
er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret hen-
holdsvis dødsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. sep-
tember i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den
måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses
for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1.
pkt., anvendelse.
Stk. 8. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
med 3 pct. p.a. Ved betaling af renten finder stk. 7 tilsvaren-
de anvendelse.«
6. I § 73 E, stk. 1,udgår »skatter beregnet efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 6 B eller afskrivningslovens § 40
D samt«.
7. § 73 E, stk. 4, 1. pkt.,ophæves.
8. § 73 E, stk. 5,affattes således:
»Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, finder § 63,
1. pkt., anvendelse.«
9. § 73 E, stk. 6, 2. pkt.affattes således:
»Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt., fra dette tidspunkt.«
10. I § 73 Eindsættes som stk. 8:
»Stk. 8. For personer, som den 28. februar 2015 havde
henstand efter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret ved
§ 5, nr. 2 og 3, i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2,
i lov nr. 118 af 7. februar 2012, vedrørende betaling af en
skat beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, finder
stk. 2-6, dødsboskattelovens §§ 51 og 65 og ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 6 B, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1200 af 30. september 2013, anvendelse på henstanden.
For personer, som den 28. februar 2015 havde henstand ef-
ter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
1403 af 7. december 2010, som ændret ved § 5, nr. 2 og 3, i
lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2, i lov nr. 118 af
7. februar 2012, vedrørende betaling af en skat beregnet ef-
ter afskrivningslovens § 40 D, jf. lovbekendtgørelse nr.
1106 af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende an-
vendelse på henstanden.«
§ 2
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 25, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at an-
vende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af ge-
vinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret
marked og på gevinst og tab som følge af valutakursændrin-
ger på fordringer og gæld i fremmed valuta. Valget træffes
samlet for henholdsvis obligationer optaget til handel på et
reguleret marked og valutakursændringer på fordringer og
gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet,
jf. 1. pkt., opgøres gevinst og tab på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked på grundlag af valutakurserne
på tidspunktet for obligationens erhvervelse uden hensyn til
ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan
2
valget heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og skatte-
forvaltningen.«
2. § 25, stk. 4,affattes således:
»Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anven-
de lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst
og tab på følgende fordringer og gæld
1) fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5
eller stk. 7-10,
2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og
3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge af valu-
takursændringer.
Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes samlet for
henholdsvis fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er er-
hvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og an-
dre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld op-
taget til handel på et reguleret marked, og valutakursændrin-
ger på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse
af lagerprincippet i de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., nr. 1
og 2, opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne
på tidspunktet for fordringens erhvervelse henholdsvis gæl-
dens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres ef-
ter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
3. § 38, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:
»Skatten forrentes efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., fra
dette tidspunkt.«
4. I § 38 A, stk. 2, 3. pkt.,udgår », idet tab dog højst kan op-
gøres til forskellen mellem fordringens værdi på fraflyt-
ningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessummen
m.v«.
5. I § 38 A, stk. 3,indsættes som 5.-8. pkt.:
»Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i
et tab, hvis opgørelsen var foretaget på grundlag af fordrin-
gens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen,
nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb sva-
rende til den negative værdi af det således opgjorte tab be-
regnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang
personen efter udenlandske regler, som personen er omfattet
af, har fradrag for det tab, som opgøres efter 5. pkt., bereg-
nes en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den
beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der
skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative
skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reg-
lerne i personskattelovens § 8 a.«
6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:
»Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb sva-
rende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien
på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunk-
tet blev opgjort et tab på den pågældende fordring, idet tabet
dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det tab, som er
opgjort efter stk. 2, forhøjes med et beløb svarende til for-
skellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet
og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet
blev opgjort en gevinst på den pågældende fordring. På
grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der
en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret ef-
ter 1. eller 2. pkt.«
7. I § 38 A, stk. 9, 1. pkt.,ændres »1. oktober« til: »1. sep-
tember«.
8. § 38 A, stk. 9, 3. pkt.,affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
63, 1. pkt., anvendelse.«
§ 3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af
14. november 2012, som ændret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28.
december 2011, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2012, § 2 i lov
nr. 1347 af 3. december 2012, lov nr. 170 af 26. februar
2014, § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i
lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indehol-
der bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345,
side 8 med senere ændringer. Loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændrin-
ger.«
2. I § 2, stk. 3, 8.og 11. pkt.,ændres »25 pct.« til: »22 pct.«
3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,ændres »eller lufthavn« til: », en
lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk«.
4. § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:
»Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang net-
tofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordrin-
ger, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf.
stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab
på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffel-
sessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Netto-
kurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til mod-
regning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og net-
torenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt.
udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.«
3
5. § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,affattes således:
»1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbytte-
givende selskab har fradrag for udlodningen.«
6. I § 26, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke i det
omfang, den beregnede skat vedrører aktiver og passiver,
hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.«
7. I § 27, stk. 4, 1. pkt.,ændres »et selskab m.v.« til: »et sel-
skab eller en forening m.v.«
8. I § 27, stk. 6, 3. pkt.,og stk. 7, 4. pkt.,ændres »opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til:
»opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
9. I § 32, stk. 11, 1. pkt.,ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til: »§ 33,
stk. 1 og 7«.
§ 4
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114
af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af
28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Overskriftentilkapitel 6 ophæves og i stedet indsættes:
»Kapitel 6
Henstand ved ophør af skattepligt
§ 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
betaling af den skat, der efter § 15 c beregnes af indeståen-
det på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den ind-
trådte beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/
EØS.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen ret-
tidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen
for det indkomstår, hvori der indtræder beskatning af inde-
ståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal med-
deles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse
med selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal
selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være ind-
givet inden denne frist.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og medde-
lelse, jf. stk. 2.
§ 18. Ved henstand efter § 17 etableres en henstandssal-
do. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af inde-
ståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
hertil svarende virksomhedsskat.
Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de fakti-
ske hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger
og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for begrænset
skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der anvender
virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst
betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde
saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssal-
doen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet
saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.
Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand efter § 17,
efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der
ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dob-
beltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb
på henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det re-
sterende beløb på henstandssaldoen til betaling ved perso-
nens død. Overføres virksomheden til et land, der ikke er
medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder
det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes til beta-
ling.
Stk. 4. Personen skal indgive en selvangivelse for hvert år,
der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse
af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvil-
ket land eller lande virksomheden drives ultimo indkomst-
året, og i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehø-
rende ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet
skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-
se. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstan-
den, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til
betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4
er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller
ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret ef-
ter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori belø-
bet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.
pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. sep-
tember i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt
indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalen-
derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Be-
taling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt.
forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse.«
§ 5
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9.
september 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 40 D, stk. 2-5,ophæves.
2. § 44, stk. 1,affattes således:
»Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis
er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
4
1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet
til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede
nyhedsmedier.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om Hav- og Fiskerifon-
den. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lo-
vens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven. Det
gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens be-
stemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i
dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energi-
besparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om regio-
nal konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet
om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende
national medfinansiering.
6) Tilskud, der er ydet efter lov om Landdistriktsfonden.
7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og
afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter
(strukturprojekter) efter lov om visse landdistriktsrela-
terede tilskudsordninger m.v.
9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og ud-
viklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) ef-
ter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-
ger m.v.«
§ 6
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1298 af 31. oktober 2013, som ændret ved § 5 i lov nr. 274
af 26. marts 2014, § 1 i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og § 1 i
lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34, med senere ændringer.«
2. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt.,ændres »afståelse af aktier til det
udstedende selskab« til: »erhvervelse af afståelsessummer
for aktier«.
3. I § 39 A, stk. 12, 1. pkt.,ændres »1. oktober« til: »1. sep-
tember«.
4. § 39 A, stk. 12, 3. pkt.,affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
63, 1. pkt., anvendelse.«
§ 7
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.
april 2012, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1354 af 21.
december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 7
i lov nr. 1395 af 23. december 2012 og § 4 i lov nr. 792 af
28. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 51og § 65udgår »og i tilfælde, hvor der efter kildeskat-
telovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter ef-
ter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,« og der ind-
sættes efter »aktieavancebeskatningslovens § 38,«: »og«.
§ 8
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1200 af 30. september 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 5,indsættes som 2. pkt.:
»En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udløbet, an-
ses for afstået på tidspunktet for kvotens udløb med en afstå-
elsessum på nul.«
2. I § 5, stk. 4, nr. 5,udgår »og«.
3. I § 5, stk. 4, nr. 6,ændres »§ 40 C.« til: »§ 40 C, og«.
4. I § 5, stk. 4,indsættes:
»7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er
omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for
en sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for
kvotens udløb med et beløb på nul.«
5. I § 5, stk. 5, nr. 5,ændres »nr. 6« til: »nr. 6 og 7«.
6. § 6 Bophæves.
7. I § 6 C, 2. pkt.,ændres »Reglerne i §§ 6 A og 6 B« til: »§
6 A«.
§ 9
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14.
november 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 274 af
26. marts 2014, foretages følgende ændring:
1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34, med senere ændringer.«
5
§ 10
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1286 af 9.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34, med senere ændringer.«
2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9,udgår »og«.
3. § 7 F, stk. 1, nr. 10,affattes således:
»10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumen-
terbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 7, i lov
om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgas-
forsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
og«.
4. § 7 Y, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale
inden den 1. januar 2006, kan uden skattemæssige konse-
kvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettig-
heder, jf. afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendel-
se ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved
videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter
til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de beta-
lingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt
blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse
ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tids-
punktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af
de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik til-
delt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning til-
lægges den oprindelige værdi af de rettigheder, viderefor-
pagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettig-
heds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg.«
5. § 16 B, stk. 4,affattes således:
»Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet
af § 28.«
6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt.,ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til: »§
33, stk. 1 og 7«.
7. I § 33indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk.
1, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på ak-
tiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat,
som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast drifts-
sted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller
den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
§ 11
I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af
selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved selskabers
overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land)
foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, 7. pkt.,ændres »opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens §
7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
§ 12
I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om
erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v.,
selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår den 1.
januar 2015 eller senere. For aktier og investeringsbeviser
m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betin-
gelsen i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,
3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for op-
fyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i op-
lysninger om beholdningen af investeringsbeviser pr. 31. de-
cember 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens §§
10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og investeringsbevi-
ser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og som
ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingel-
sen i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for opfyldt,
såfremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvalt-
ningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfri-
sten for indkomståret 2015.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for royalty og
renter, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller
senere.
Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning for aktiver, der
anses for afhændet, og indeståender på konto for opsparet
overskud, der anses for hævet, den 1. marts 2015 eller sene-
re.
Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomstår, der på-
begyndes den 1. marts 2015 eller senere, jf. dog stk. 5-8.
Stk. 5. For personer og dødsboer, som efter den hidtidige
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligatio-
ner optaget til handel på et reguleret marked, men hvor der
efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet ved denne
6
lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet,
bevares det trufne valg for de obligationer, som personen el-
ler dødsboet har erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk.
4 nævnte indkomstår. § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni
2009 finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoterede fordrin-
ger og gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet hen-
holdsvis påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
Stk. 6. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
cippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer omfattet
af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for den-
ne opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet på
gevinst og tab, der følger af valutakursændringer, på sådan-
ne fordringer i fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis
der inden udløbet af selvangivelsesfristen for det første ind-
komstår, som lovændringen har virkning for, jf. stk. 4, er gi-
vet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Kursge-
vinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse.
Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder dette valg samlet
for fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, som er er-
hvervet inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
komstår. Valget medfører ikke, at denne opgørelsesmetode
skal anses for valgt for alle valutakursændringer på fordrin-
ger og gæld efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 2.
Stk. 7. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
cippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed
valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet har påta-
get sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomst-
år. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat
anvendelse på ikkebørsnoteret gæld, som selskabet m.v. har
påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
Stk. 8. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på vederlagsfordrin-
ger eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursge-
vinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr. 2, ikke er ad-
gang til at vælge lagerprincippet, bevares det trufne valg for
de fordringer og den gæld, som selskabet m.v. har erhvervet
henholdsvis påtaget sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4
nævnte indkomstår.
Stk. 9. § 3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbe-
gyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog
vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6.
pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår,
der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar
2015. Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af 2.
pkt. træffe samme valg.
Stk. 10. § 3, nr. 5, har virkning for udbytte, der udloddes
den 1. marts 2015 eller senere.
Stk. 11. En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettighe-
der, som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være
overdraget til den tidligere bortforpagter uden skattemæssi-
ge konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4, havde været gælden-
de, kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den
tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser,
hvis det sker vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i
ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs §
10, nr. 4. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er ind-
gået inden den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der
den 1. januar 2006 eller senere har overdraget betalingsret-
tigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge at anvende
reglerne i 1. og 2 pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 12. Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i
et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventu-
el dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået bereg-
net skat efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en overfør-
sel af aktiver i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015
til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan
vælge henstand efter reglerne i kildeskattelovens §§ 73 B og
73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan
personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land,
der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dob-
beltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat
efter kildeskattelovens § 10, ved ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
bruar 2015, og hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver,
som Danmark efter fraflytningen ikke længere har beskat-
ningsretten til, er placeret i et land, der er medlem af EU/
EØS, vælge henstand efter reglerne i kildeskattelovens §§
73 B og 73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5. Henstand
efter 1. og 2. pkt. kan dog kun opnås i det omfang, personen
fortsat ejer de aktiver, som udløste den skattebetaling, der
ønskes henstand med, og kun i det omfang de pågældende
aktiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i kil-
deskattelovens § 73 C, stk. 4, som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 5, havde været gældende. Henstand efter 1. og 2. pkt.
omfatter den beregnede skat ved overførslen m.v. nedsat
med de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 B, som indsat ved denne lovs § 1, nr.
5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i kilde-
skattelovens §§ 73 B og 73 C, som indsat ved denne lovs §
1, nr. 5, allerede på tidspunktet for overførsel m.v. Henstan-
den er betinget af, at personen udarbejder en opgørelse over
de afdrag, der skulle have været betalt efter kildeskattelo-
vens § 73 C, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis per-
sonen havde været omfattet heraf allerede fra overførsels-
tidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse om henstand skal
indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni
2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den del af den
eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den
eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort efter
4. pkt. Tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september
2015. Der tilkommer personen en rente svarende til renten
efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr. påbegyndt
måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebetalingen
sker efter denne dato.
Stk. 13. Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i
et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventu-
7
el dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som i perioden 1. ja-
nuar 2009 til 28. februar 2015 har fået beregnet skat efter
virksomhedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på konto
for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virk-
somhedsskat, kan, når den pågældende virksomhed videre-
føres i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge henstand
efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 som
indsat ved denne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun op-
nås i det omfang, personen fortsat driver den virksomhed,
som udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med, og
kun i det omfang den pågældende virksomhed ikke må an-
ses for ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens § 18,
stk. 3, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, havde været
gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede
skat ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle have væ-
ret betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 18, som
indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været
omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18,
som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, allerede på ophørstids-
punktet. Henstanden er betinget af, at personen udarbejder
en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt ef-
ter virksomhedsskattelovens § 18, som indsat ved denne
lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været omfattet heraf al-
lerede fra ophørstidspunktet. Opgørelse og meddelelse om
henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den
del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mel-
lem den eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som op-
gjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den
1. september 2015. Der tilkommer personen en rente svaren-
de til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr.
påbegyndt måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebe-
talingen sker efter denne dato.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Fysiske personer og exitskat
2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne
2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet
2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer m.v.
2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet
2.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter
2.7. Forpagterreglen m.v.
2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2
3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10
3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2
3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B
3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c
3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat
3.1.2. Lovforslaget
3.1.2.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat
3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet
3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet
3.3.2. Ændringen af moder- /datterselskabsdirektivet
3.3.3. Gældende ret
3.3.4. Lovforslaget
3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer og koncernfordringer m.v.
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer
3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på koncernfordringer m.v.
3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
og renter
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Forpagterreglen m.v.
3.7.1. Forpagterreglen
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Lovforslaget
3.7.2. Mælkekvoter
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Lovforslaget
3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
9
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10.Forholdet til EU-retten
11.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en harmonisering af reglerne for
exitbeskatning, og der foreslås bl.a. adgang for fysiske per-
soner til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter
på aktiver, der udgår af dansk beskatning, mod en forrent-
ning af henstandsbeløbet. Endvidere indeholder lovforslaget
en gennemførelse i dansk ret af ændringen af moder-/datter-
selskabsdirektivet. Endelig indeholder lovforslaget en række
justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber
og erhvervsdrivende.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
– Reglerne for exitbeskatning af personer, herunder selv-
stændigt erhvervsdrivende, harmoniseres med de tilsva-
rende regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den
henstandsordning, der blev indført ved lov nr. 170 af 26.
februar 2014. Samtidig harmoniseres reglerne for perso-
ners henstand med exitskat på hhv. aktier og fordringer
m.v., så adgangen til fradrag for efterfølgende tab på for-
dringer udvides.
– Reglerne om rentefradragsbegrænsning justeres, således
at en velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres,
hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab
på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorente-
indtægter.
– Reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter juste-
res som følge af en ændring af moder-/ datterselskabsdi-
rektivet, således at dansk beskattede moderselskaber ge-
nerelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselska-
ber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberetti-
gede i datterselskabslandet.
– Der foreslås mulighed for at vælge lagerbeskatning af
valutakursændringer og at fjerne en asymmetri i beskat-
ningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfrihe-
den med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og
gældssiden.
– Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kun-
ne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datter-
selskaber, uden at værkerne mister den eksisterende
skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af var-
me).
– Indkomstskatten for renter og royalty nedsættes til 22
pct. som konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er
nedsat til 22 pct. fra 2016. Satsen for indeholdelse af kil-
deskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og ren-
ter nedsættes ligeledes til 22 pct.
– Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages
højde for stigninger og fald i værdien af tildelte beta-
lingsrettigheder, der giver adgang EU-støtte. Loftet har
betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden skatte-
mæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettighe-
der til bortforpagteren.
– Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at
tage højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af
loven.
– Der foreslås en ajourføring af bestemmelsen i afskriv-
ningsloven om straksafskrivning af driftsmidler, hvor
købet er finansieret af visse nærmere opregnede EU-til-
skud.
Ud over de nævnte elementer indgår der i lovforslaget en
række yderligere ajourføringer og justeringer, der overve-
jende har karakter af konsekvensændringer. Formålet her-
med er at sikre en opdateret og korrekt udformning af skat-
telovgivningen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har to overordnede formål. Dels at foretage
en række tilpasninger som følge af EU-retten, dels at sikre
en større grad af fleksibilitet i forhold til anvendelsen af en
række erhvervsrelaterede bestemmelser.
2.1. Fysiske personer og exitskat
Selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver exitbeskattet af
aktiver som følge af, at disse ikke længere omfattes af en
dansk beskatningsret, skal efter gældende regler betale den
opgjorte exitskat uden mulighed for udskudt betaling.
Ved EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 (C-261/11
Kommissionen mod Danmark) vedrørende de danske regler
om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af akti-
ver (og passiver) til anvendelse i lande, der er medlem af
EU/EØS, fastslog Domstolen, at de danske regler om exitbe-
skatning af selskaber m.v. ikke kunne anses for at være i
overensstemmelse med reglerne om den frie etableringsret,
idet en opgjort exitskat blev krævet betalt umiddelbart i for-
bindelse med overførslen. Som følge af denne dom blev der
ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 gennemført en ændring
af de pågældende exitbeskatningsregler, idet der er indført
en henstandsordning, der gør det muligt at udskyde betalin-
10
gen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdra-
ges som minimum årligt med 1/7 af den opgjorte exitskat.
EU-domstolens dom af 18. juli 2013 har også betydning
for erhvervsdrivende personer. Det foreslås derfor, at regle-
rne for exitbeskatning af fysiske personers erhvervsaktiver
m.v. harmoniseres med de tilsvarende regler, der gælder for
selskaber m.v., herunder den henstandsordning, der blev
indført ved lov nr. 170 af 26. februar 2014.
Personers værdipapirbeholdninger bliver efter gældende
regler også exitbeskattet, og der er mulighed for henstand
med betalingen af den opgjorte exitskab. Der foreslås en ju-
stering af reglerne for exitbeskatning af personers fordringer
m.v., således at der i alle tilfælde tages højde for tab, der be-
ror på, at afståelsessummen er lavere end fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet. Dette sikrer, at exitskattereglerne
for personers beholdninger af hhv. aktier og fordringer m.v.
også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstem-
melse med EU-reglerne.
2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne
Reglerne om rentefradragsbegrænsning er rettet mod sel-
skaber og koncerner, der er tyndt kapitaliserede (dvs. har re-
lativt stor gæld (og dermed finansieringsudgifter) i forhold
til de skattepligtige aktiver). Som bestemmelsen er udfor-
met, kan den imidlertid medføre, at velkonsoliderede kon-
cerner kan få beskåret deres fradrag for renteudgifter, hvis
der er et stigende renteniveau med faldende obligationskur-
ser til følge. Dette er uhensigtsmæssigt og i modstrid med
intentionerne bag bestemmelsen.
Der foreslås derfor en justering af reglerne således, at der
som udgangspunkt ikke skal ske fradragsbeskæring, i det
omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab
på fordringer, der overstiger koncernens samlede nettorente-
indtægter. Fradragsbeskæringen opretholdes dog, i det om-
fang kurstabet skyldes, at fordringens anskaffelsessum er
højere end den aftalte indfrielsessum.
2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet
Moder-/ datterselskabsdirektivet blev indført for at undgå
dobbeltbeskatning i forbindelse med udbetaling af udbytte
mellem moder- og datterselskaber. Direktivet er gennemført
i dansk ret i form af en bestemmelse om skattefrihed for dat-
terselskabsudbytter. Den 8. juli 2014 blev der vedtaget en
ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet, som omvendt
har til formål at sikre, at anvendelsen af direktivet ikke util-
sigtet kan føre til dobbelt ikke-beskatning som følgende af
fradragsberettigede udlodninger. Med direktivændringen vil
der skulle gennemføres en beskatning af datterselskabsud-
bytter, i det omfang der har været fradrag i datterselskabs-
landet for udlodningen. Direktivændringen foreslås gennem-
ført ved en justering af bestemmelsen om skattefrihed for
datterselskabsudbytter.
2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer
m.v.
Det foreslås, at der gives adgang til at vælge lagerprincip-
pet isoleret for valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta. Forslaget skal for det første sikre, at selska-
ber ikke beskattes af gevinst på en koncernintern fordring
uden at have fradrag for tab på samme fordring. For det an-
det sikres med forslaget, at den skattemæssige opgørelse af
gevinst og tab i relation til fordringer og gæld i fremmed va-
luta kan ske på en administrativt hensigtsmæssig måde. For
det tredje fjerner forslaget muligheden for skatteudskydelse
ved valg af asymmetriske opgørelsesprincipper på fordrings-
og gældssiden.
2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet
Fjernvarmeværker er omfattet af en betinget skattefritagel-
se. De bliver således skattepligtige af deres samlede ind-
komst, hvis de bevæger sig uden for deres kerneaktivitet –
produktion af varme. For at understøtte et allerede eksister-
ende behov for strukturelle tilpasninger i en branche, som
består af mange små og mellemstore virksomheder, der tilli-
ge har fået flere administrative opgaver, foreslås det, at vær-
kerne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i
skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefrihe-
den for indkomst fra deres kerneaktivitet.
2.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat
samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af
royalty og renter
Der er ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 gennemført en
gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen, således at den
fra og med indkomståret 2016 er 22 pct. I konsekvens heraf
blev procentsatsen for indeholdelse af kildeskat ved udlod-
ning af udbytte til selskaber nedsat fra 25 pct. til 22 pct. for
udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere. Der
blev imidlertid ikke samtidig foretaget en ændring af kilde-
skattelovens bestemmelser om indeholdelse af kildeskat ved
udbetaling og godskrivning af royalty og renter, ligesom der
ikke samtidig blev foretaget en ændring af selskabsskattelo-
vens bestemmelser om indkomstskat for renter, afståelses-
summer og royalty.
Da satsen for indeholdelse ved udbetaling og godskriv-
ning af royalty og renter hidtil har været den samme som
ved betaling af udbytte, foreslås det, at satsen for indehol-
delse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
og rente tilsvarende nedsættes til 22 pct.
Ligeledes foreslås det, at indkomstskatten for renter, afstå-
elsessummer og royalty nedsættes til 22 pct.
2.7. Forpagterreglen m.v.
Med det formål at fremme udviklingen af landbrugssekto-
ren er der indført et system med betalingsrettigheder. Det er
en forudsætning for at kunne få udbetalt støtte efter enkelt-
betalingsordningen (EU-landbrugsstøtteordning), at man rå-
der over betalingsrettigheder. Betalingsrettigheder tildeles
den, der driver jorden. Hvor jorden drives af en forpagter, er
11
betalingsrettigheden tildelt forpagteren. Forpagteren kan be-
holde betalingsrettigheden ved forpagtningsforholdets op-
hør, men ofte overdrages betalingsrettighederne i forbindel-
se hermed. Dette kan efter forpagterreglen ske uden skatte-
mæssige konsekvenser inden for et loft, der er baseret på
rettighedernes værdier i 2005. Det gældende loft indebærer,
at rammen for skattefri overdragelse over tid er blevet lidt
for stram. Det foreslås derfor at gøre forpagterreglen mere
fleksibel ved at inddrage stigninger og fald i værdierne ved
fastsættelsen af loftet.
2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
Tilskudsordninger inden for EU vedtages periodevis. Der
er indledt en ny periode – EU-programperioden 2014-2020,
som har aktualiseret behovet for en opdatering af bestem-
melsen om straksafskrivning af udgifter finansieret af mod-
tagne tilskud.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer
3.1.1. Gældende ret
For selvstændigt erhvervsdrivende, der er fuldt skatteplig-
tige til Danmark, kan der blive tale om exitbeskatning ved
ophør af den fulde skattepligt til Danmark, eller hvis perso-
nen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst bliver hjemmehørende i udlandet. Endvidere kan der
blive tale om exitbeskatning ved ophør af en begrænset skat-
tepligt. Exitbeskatningen fordrer, at aktiverne udgår af
dansk beskatningsret. Reglerne om exitbeskatning af selv-
stændigt erhvervsdrivende fremgår af kildeskattelovens § 8
A, stk. 2, kildeskattelovens § 10, virksomhedsskattelovens §
15 c, afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, og ejendomsavance-
beskatningslovens § 6 B.
Derudover vil personer blive exitbeskattet af værdipapir-
beholdninger, der omfattes af skattepligt her i landet, hvis
denne skattepligt ophører af anden grund end den skatteplig-
tiges død, eller hvis personen efter bestemmelserne i en dob-
beltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i ud-
landet. Reglerne om exitbeskatning af personers værdipapir-
beholdninger fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38,
kursgevinstbeskatningslovens § 38 og ligningslovens § 28.
Reglerne gælder kun for personer, der på tidspunktet for
skattepligtens ophør har en beholdning af hhv. aktier eller
fordringer m.v. med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere,
medmindre der i beholdningen er aktier med en negativ an-
skaffelsessum.
3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2
Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, sidestilles en overfør-
sel til udlandet af varelagre, maskiner, driftsmidler, inventar
m.v. og immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, stk. 1 og 2, med et salg. Salgssummen fastsættes til
handelsværdien på overførselstidspunktet. Bestemmelsen in-
debærer således en beskatning af urealiserede kapitalgevin-
ster, herunder genvundne af- og nedskrivninger, jf. dog kil-
deskattelovens § 10 (se nedenfor). For at en overførsel kan
udløse exitbeskatning, skal der dermed være tale om et skat-
terelevant aktiv. Endvidere er det et krav, at aktivet har væ-
ret anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet.
Uanset at det ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelo-
vens § 8 A, stk. 2, er det efter praksis en klar forudsætning
for, at bestemmelsen finder anvendelse, at de pågældende
aktiver ikke længere er omfattet af dansk beskatningsret.
Dette indebærer for fuldt skattepligtiges vedkommende, at
der skal ske ophør af skattepligt til Danmark, uden at der
samtidigt etableres en begrænset skattepligt her til landet i
form af et fast driftssted, hvortil virksomhedens aktiver er
knyttet.
For selvstændigt erhvervsdrivende, som er begrænset
skattepligtige til Danmark, omfatter bestemmelsen alle over-
førsler af aktiver til udlandet. Bestemmelsen omfatter såle-
des både den situation, hvor den begrænsede skattepligt til
Danmark ophører samtidig med overførslen, og den situati-
on, hvor der fortsat er en begrænset skattepligt.
Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Dan-
mark, skal ses i lyset af globalindkomstprincippet i stats-
skattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer bety-
der, at aktiver, der indgår i en selvstændigt erhvervsdriven-
des faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skatte-
pligt.
Det er et krav for bestemmelsens anvendelse, at det på-
gældende aktiv har været anvendt i skattepligtig virksom-
hed. Skattepligtig virksomhed skal i denne forbindelse for-
stås som erhvervsmæssig virksomhed, og kravet om anven-
delse skal forstås således, at aktivet skal have været alloke-
ret til den pågældende erhvervsmæssige virksomhed og der-
med have indgået i en igangværende virksomhed.
Hvad der konstituerer en igangværende virksomhed, og
hvornår et aktiv kan anses for at indgå heri, er en konkret
vurdering, hvori der indgår en række momenter. Et af disse
momenter er, om der allerede er opnået indtægter, hvilket
kan tale for, at der er tale om en igangværende virksomhed.
3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10
Efter kildeskattelovens § 10 anses af- og nedskrivningsbe-
rettigede aktiver, som Danmark mister beskatningsretten til
som følge af ophør af en selvstændigt erhvervsdrivendes
fulde skattepligt her til landet, for afstået på ophørstidspunk-
tet. De af- og nedskrivningsberettigede aktiver anses for af-
stået til markedsværdien på ophørstidspunktet, dog højst
med et beløb svarende til anskaffelsessummen. At anskaffel-
sessummen udgør et maksimum for afståelsessummen, med-
fører, at der efter bestemmelsen alene sker beskatning af
genvundne afskrivninger og ikke af reelle avancer. Oversti-
ger de foretagne afskrivninger værdiforringelsen på aktiver-
ne, beskattes det for meget afskrevne således ved fraflytnin-
gen.
Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Dan-
mark, skal ses i lyset af globalindkomstprincippet i stats-
12
skattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer bety-
der, at aktiver, der indgår i en selvstændigt erhvervsdriven-
des faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skatte-
pligt.
Bestemmelsen omfatter f.eks. aktiver, der er omfattet af
afskrivningsloven, eller som er afskrivningsberettigede efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Oparbejdede immateriel-
le aktiver falder uden for bestemmelsens anvendelsesområ-
de, da disse i modsætning til erhvervede immaterielle akti-
ver ikke er afskrivningsberettigede. Til gengæld er f.eks. en
afskrivningsberettiget fast ejendom beliggende i udlandet
omfattet.
Det er efter bestemmelsen et krav, at Danmark ikke fortsat
har beskatningsretten til de pågældende aktiver efter ophøret
af den fulde skattepligt. Det betyder, at der ikke sker exitbe-
skatning af afskrivningsberettigede aktiver som f.eks. drifts-
midler og immaterielle aktiver, som er allokeret til et fast
driftssted i Danmark efter ophøret af personens fulde skatte-
pligt til Danmark.
Beskatningen af genvundne af- og nedskrivninger omfat-
ter ikke kun af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som
den selvstændigt erhvervsdrivende medbringer til udlandet i
forbindelse med fraflytningen, men også aktiver, der allere-
de befinder sig i udlandet på tidspunktet for fraflytningen til
udlandet.
3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2
Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder
for sukkerroer beskattes efter en særlig saldometode, som
findes i afskrivningslovens § 40 C.
Efter afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, sker der beskat-
ning af saldoen, hvis en persons skattepligt til Danmark op-
hører af anden grund end den skattepligtiges død. Betalings-
rettighederne m.v. anses for afstået til værdien ved skatte-
pligtens ophør. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark
og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
mehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af
skattepligt.
Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få
henstand med betaling af skatter efter afskrivningslovens §
40 D, stk. 2.
3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er er-
hvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal som
udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reg-
lerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved af-
ståelse af ejendomme omfattet af parcel-, sommer- eller
stuehusreglen er dog skattefri. Fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej, er skattepligtige efter statsskatteloven.
Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en er-
hvervsdrivende dog i visse tilfælde ved anskaffelse af en ny
erhvervsejendom i forbindelse med afståelse af en eksister-
ende erhvervsejendom udskyde beskatningen af fortjenesten
ved afståelse af den faste ejendom til en senere afståelse af
den nye erhvervsejendom. Den skattepligtige kan således
vælge mellem at lade sig beskatte ved salget af den afståede
ejendom eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse
af den erhvervede ejendom ved, at anskaffelsessummen for
den erhvervede ejendom nedsættes med fortjenesten.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om
genanbringelse, at den skattepligtige erhverver fast ejendom
i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast
ejendom, eller i det senest forudgående eller det nærmest ef-
terfølgende indkomstår.
Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige inden
for nærmere fastsatte frister begærer reglen anvendt.
Den skattepligtige kan genanbringe fortjenesten i en ejen-
dom, som vedkommende selv ejer, men fortjenesten kan og-
så genanbringes i en ejendom, som ægtefællen ejer. Genan-
bringelse kan også ske i en ejendom, som ægtefællerne ejer i
sameje.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan
fortjenesten under visse betingelser genanbringes i uden-
landske ejendomme. Genanbringelse i fast ejendom i udlan-
det er betinget af, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er
fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1
uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøer-
ne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dob-
beltbeskatningsoverenskomst. Derudover er det en betingel-
se, at ejendommen er beliggende på Færøerne, i Grønland
eller i et land, som er medlem af EU/EØS, og som udveksler
oplysninger med de danske skattemyndigheder.
Når en ejer, som har genanbragt en fortjeneste i en uden-
landsk ejendom, senere afstår denne ejendom, vil den gen-
anbragte fortjeneste komme til beskatning. Den genanbragte
fortjeneste bliver efter bestemmelsen skattemæssigt behand-
let som en gevinst på den tidligere afståede ejendom, hvor-
for Danmark har fuld beskatningsret til den genanbragte for-
tjeneste, hvis den tidligere afståede ejendom lå i Danmark.
Hvis der er tale om en person, som er fuldt skattepligtig ef-
ter kildeskattelovens § 1, vil personen derudover være skat-
tepligtig af eventuelle yderligere gevinster, dog med mulig-
hed for lempelse for udenlandske skatter ved den danske
skatteberegning.
Når en fysisk person, der har genanbragt fortjeneste i en
fast ejendom i udlandet, flytter fra Danmark til udlandet, bli-
ver den genanbragte fortjeneste fraflytterbeskattet efter ejen-
domsavancebeskatningsavancelovens § 6 B, stk. 1. Fraflyt-
terbeskatningen omfatter den genanbragte fortjeneste og ik-
ke eventuelle andre urealiserede gevinster på den udenland-
ske ejendom. Hvis der ved ejendommens senere afståelse el-
ler ejerens død konstateres et tab på ejendommen, gives der
et nedslag svarende til tabet i den ved fraflytningen beskat-
tede genanbragte fortjeneste.
I tilfælde af, at en person igen bliver hjemmehørende i
Danmark, efter at der er sket exitbeskatning af genanbragte
fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder exitbeskat-
ningen, hvis den erhvervede ejendom endnu ikke er afstået.
13
Der er ikke fraflytterbeskatning efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 6 B for ejendomme, som ligger i Dan-
mark. Danmark vil altid have beskatningsretten til fortjene-
ste ved afståelse af danske ejendomme, uanset hvor ejeren
bor.
Den fraflyttede person har mulighed for at vælge henstand
efter kildeskattelovens § 73 E med den opgjorte fraflytter-
skat af fortjenester genanbragt i udenlandske ejendomme.
Henstanden er som udgangspunkt rentefri, og skatten forfal-
der først til betaling ved en realisation af ejendommen. Hvis
fraflytningen sker til et land, som ikke er omfattet af over-
enskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.
marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordrin-
ger i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltnin-
ger, er henstanden betinget af, at der stilles betryggende sik-
kerhed.
En længstlevende ægtefælle kan i tilfælde omfattet af
dødsboskattelovens §§ 51 og 65 indtræde i afdødes henstand
efter kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B på samme vilkår,
som gjaldt for afdøde.
3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c
Skattepligtige fysiske personer, som driver erhvervsmæs-
sig virksomhed, har mulighed for at anvende virksomheds-
ordningen. For at kunne anvende ordningen er det et krav, at
de pågældende erhvervsdrivende er enten fuldt eller begræn-
set skattepligtige til Danmark.
Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at den
selvstændigt erhvervsdrivende opgør virksomhedens ind-
komst med inddragelse af alle skattepligtige indtægter og
udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter samt
kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med
afståelse skal også medregnes ved indkomstopgørelsen.
Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed el-
ler en del af en virksomhed medregnes ved indkomstopgø-
relsen, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat an-
vender virksomhedsordningen frem til udløbet af indkomst-
året.
Ordningen medfører, at opsparet overskud beskattes fore-
løbigt med en procent svarende til selskabsskatteprocenten.
Når opsparet overskud hæves, beskattes det som personlig
indkomst med fradrag for den allerede betalte foreløbige
skat.
Hvis der sker ophør af den fulde skattepligt til Danmark,
eller den selvstændigt erhvervsdrivende efter bestemmelser-
ne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehø-
rende i udlandet, beskattes et eventuelt opsparet overskud,
som om det var hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c,
stk. 1, 1. pkt. Indeståendet på kontoen for opsparet overskud
med tillæg af den betalte virksomhedsskat medregnes til den
personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten op-
hører, eller hvor det skattemæssige hjemsted flyttes.
Der indtræder dog ikke exitbeskatning, i det omfang den
selvstændigt erhvervsdrivende samtidig med ophøret af den
fulde skattepligt bliver begrænset skattepligtig til Danmark
af et fast driftssted her i landet, eller hvis den selvstændigt
erhvervsdrivende uanset flytning af skattemæssigt hjemsted
fortsat er fuldt skattepligtig med hensyn til virksomhed med
fast driftssted i Danmark. Det er i begge situationer en for-
udsætning, at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat an-
vender virksomhedsordningen.
Ophører den begrænsede skattepligt for en selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen på et
fast driftssted i Danmark, skal opsparet overskud ligeledes
exitbeskattes.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har anvendt virk-
somhedsordningen både for virksomhed i Danmark og for
virksomhed i udlandet, og den selvstændigt erhvervsdriven-
de i forbindelse med ophøret af den fulde skattepligt ophører
med at være skattepligtig til Danmark af virksomheden i ud-
landet, finder virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2,
anvendelse. Da den udenlandske erhvervsmæssige virksom-
hed ikke længere er skattepligtig til Danmark, kan den ikke
indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstæn-
digt erhvervsdrivende skal overføre et beløb fra indskud-
skontoen til mellemregningskontoen uden om hæverække-
følgen, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk.1. Det over-
førte beløb skal svare til den del af kapitalafkastgrundlaget
ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der hører
til den udenlandske virksomhed.
Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget er
forholdet mellem aktiverne i den udenlandske virksomhed
ved udløbet af indkomståret forud for ophøret af skatteplig-
ten og samtlige aktiver i virksomhedsordningen. Finansielle
aktiver regnes ikke med. Hvis der er opsparet overskud i
virksomhedssordningen, skal en forholdsmæssig del af dette
beskattes i samme indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens
§ 15 a, stk. 1.
3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
personers exitskat
Ophører en person med at være skattepligtig til Danmark,
anses gevinst og tab på fordringer og kontrakter i visse til-
fælde for realiseret, og der beregnes en exitskat af den sam-
lede nettogevinst på fordringerne og kontrakterne. Ved be-
regningen af exitskatten anvendes værdien ved fraflytning i
stedet for afståelsessummen. Personer kan få henstand med
betaling af exitskatten. Ved henstand udarbejdes der en be-
holdningsoversigt over de fordringer og kontrakter, som per-
sonen ejer på fraflytningstidspunktet, og som beskattes efter
realisationsprincippet.
Exitskatten indgår på en henstandssaldo, der afdrages i
takt med, at der sker realisation af de fordringer og kontrak-
ter, der indgår på beholdningsoversigten. Der foretages en
opgørelse af gevinst og tab. Opgørelsen foretages pr. afstået
eller indfriet m.v. fordring og kontrakt og sker på grundlag
af fordringens/kontraktens (oprindelige) anskaffelsessum og
afståelsessummen. Tab kan dog højst opgøres som forskel-
len mellem fordringernes/kontrakternes værdi på fraflyt-
14
ningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen for
dette er, at personen ellers vil kunne få godskrevet det sam-
me tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregningen
af nettogevinsten taget højde for latente tab i form af for-
skellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflyt-
ningstidspunktet.
Ved afståelse med gevinst skal der betales et afdrag på
henstandsbeløbet, i det omfang en teknisk beregnet dansk
skat af gevinsten giver et højere beløb end den skat, der de
facto betales i udlandet. Afstås en fordring eller kontrakt
med tab (opgjort på baggrund af ovenstående begrænsning)
nedskrives henstandssaldoen med en teknisk beregnet dansk
skatteværdi af tabet. Har personen fradrag for tabet efter de
udenlandske regler, som personen er omfattet af, skal perso-
nen indbetale et beløb svarende til den negative skatteværdi
heraf. Skatteværdien beregnes under anvendelse af de pro-
centsatser og den progressionsgrænse, der gælder for bereg-
ningen af skat på aktieindkomst, idet det er progressions-
grænsen for det år, hvor afståelsen har fundet sted, der fin-
der anvendelse.
3.1.2. Lovforslaget
3.1.2.1. Exitbeskatning af personers erhvervsaktiver m.v.
Det foreslås, at de to regelsæt i kildeskatteloven om exit-
beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende sammenskrives
i én bestemmelse i kildeskattelovens § 10, der regulerer exit-
beskatning af aktiver. Sammenskrivningen medfører først
og fremmest en præcisering af de gældende regler. Efter for-
slaget bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning,
at aktivet udgår af dansk beskatningsret. Endvidere skal ak-
tivet i alle situationer anses for afstået til handelsværdien på
det tidspunkt, hvor aktivet udgår af dansk beskatningsret.
Dette indebærer, at exitbeskatningen i alle tilfælde vil om-
fatte urealiserede kapitalgevinster og ikke kun genvundne
afskrivninger. I forhold til fast ejendom beliggende i udlan-
det vil der dermed også kunne blive tale om exitbeskatning
af gevinster (ud over genvundne afskrivninger og genan-
bragte fortjenester), hvor der ved en faktisk afståelse ville
være indtrådt skattepligt heraf. I det omfang udenlandske
ejendomme er omfattet af parcel-, sommer- eller stuehusreg-
lerne, vil de ikke blive berørt.
Med forslaget vil det ikke længere være en betingelse, at
aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i
landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse,
hvis afståelse af aktivet ville være skattepligtig for en dansk
hjemmehørende person ved afståelse til tredjemand. Dette
opnås ved, at overførslen eller fraflytningen medfører, at ak-
tiverne anses for afstået til handelsværdien på fraflytnings-/
overførselstidspunktet. Der udløses således beskatning, hvis
en afståelse af aktivet ville være skattepligtig.
Det foreslås desuden at udbygge reglerne om exitbeskat-
ning af fysiske personer, således at der bliver mulighed for
at få henstand med betalingen af den exitskat, der skal beta-
les efter § 10 i kildeskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
eller efter virksomhedsskattelovens § 15 c. Forslaget følger
samme princip som den henstandsordning, der blev indført
for exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver
til et andet EU-/EØS-land, jf. lov nr. 170 af 26. februar
2014.
Den særlige exitskatteregel i ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 6 B ophæves samtidig, da fast ejendom på linje
med andre aktiver også vil blive omfattet af den generelle
regel i kildeskattelovens § 10. Som konsekvens heraf bort-
falder muligheden for genberegning af exitbeskatningen af
genanbragte fortjenester, hvis der ved afståelse eller død
konstateres et tab, muligheden for at en længstlevende ægte-
fælle kan succedere i en henstandssaldo vedrørende exitbe-
skatningen af genanbragte fortjenester, og reglen om, at
exitbeskatningen af genanbragte fortjenester bortfalder, hvis
skatteyderen igen bliver fuldt skattepligtig.
Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales
umiddelbart i forbindelse med ophøret af skattepligt til Dan-
mark. Fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehøren-
de i et EU-/EØS-land, kan dog vælge at anvende den fore-
slåede henstandsordning. For selvstændigt erhvervsdriven-
de, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan henstand
vælges, når exitskatten vedrører aktiver, der overføres til el-
ler befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. For
selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomheds-
ordningen, kan henstand med betaling af exitskatten på op-
sparet overskud vælges, når virksomheden efter den indtråd-
te beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/
EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse herom.
Den eneste betingelse for at opnå henstand er indgivelse
af selvangivelse for det indkomstår, hvori aktivet udgår af
dansk beskatning, henholdsvis hvori der er indtrådt en be-
skatning af indeståendet på kontoen for opsparet overskud,
og at denne indgivelse er sket rettidigt.
Ved henstanden etableres der en henstandssaldo for de ak-
tiver, der er udgået af dansk beskatningsret i indkomståret,
henholdsvis indestående på konto for opsparet overskud.
Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet),
hvor der er givet henstand med betalingen. Henstandsbelø-
bet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages. Afdrags-
profilen foreslås udformet således, at afdraget opgøres som
skatteværdien af den opgjorte indtægt henholdsvis de fakti-
ske hævninger beregnet efter reglerne for begrænset skatte-
pligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal
der dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7 af
henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også
et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af
dansk beskatningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af
indeståendet på konto for opsparet overskud.
Muligheden for henstand med betalingen af exitskat for
fysiske personer medfører ikke en tidsubegrænset henstand.
Den opgjorte exitskat udgør en gæld, der skal tilbagebetales
inden for en rimelig tidshorisont. Det er opfattelsen, at en
henstandsperiode på maksimalt 7 år udgør en tidsramme,
der giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis
sikkerhed for, at den skyldige exitskat bliver betalt.
Tidsperioden på de 7 år svarer desuden til afskrivningspe-
rioden for immaterielle aktiver og tilnærmelsesvist til af-
15
skrivningsperioden for driftsmidler, der er omfattet af af-
skrivningslovens regler om saldoafskrivning, som er den ty-
pe af aktiver, der primært må forventes henført til den selv-
stændigt erhvervsdrivendes virksomhed, herunder faste
driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.
Der opgøres én samlet henstandssaldo efter kildeskattelo-
vens § 73 B, som forrentes og afvikles efter de samme prin-
cipper, uanset hvilken type aktiv(er), der konkret er tale om.
Reglerne om betaling af afdrag på henstandsbeløbet svarer
i princippet til de regler, der gælder for henstand med exit-
skat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver til
et andet EU-/EØS-land.
Det foreslås, at det til enhver tid skyldige beløb, som inde-
står på henstandssaldoen, skal forrentes. Rentesatsen er den
samme som den, der finder anvendelse ved henstand med
exitskat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver
til et andet EU-/EØS-land.
Henstandsbeløbet skal nedbringes, indtil det er afdraget
fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i de tilfælde, hvor alle de
exitbeskattede aktiver er afstået, men hvor der fortsat reste-
rer en positiv saldo. For henstand efter de foreslåede be-
stemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C gælder dette
desuden, hvor et sådant aktiv atter omfattes af dansk beskat-
ning, men hvor der fortsat er knyttet en positiv henstandssal-
do til aktivet. I sidstnævnte tilfælde finder de gældende reg-
ler om indgangsværdier anvendelse.
For henstand med indeståendet på konto for opsparet
overskud efter de foreslåede bestemmelser i virksomheds-
skattelovens §§ 17 og 18 er henstandsordningen udformet
således, at personens død eller et ophør af den videreførte
virksomhed betyder, at et eventuelt resterende beløb på hen-
standssaldoen forfalder til betaling. Tilsvarende gælder for
henstand med exitskatten efter de foreslåede bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, hvor personens død
medfører, at et eventuelt resterende beløb på henstandssal-
doen forfalder til betaling. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 5.
3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
personers exitskat
EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis aner-
kendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskat-
ning af personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteord-
ning skal dog være udformet således, at der fuldt ud tages
hensyn til kurstab, der kan være indtrådt efter personens fra-
flytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i betragt-
ning i den stat, som personen er flyttet til, jf. EU-Domsto-
lens dom af 7. september 2006 (C-470/04).
Det foreslås, at der indføres en udvidet adgang til at ned-
skrive henstandssaldoen med efterfølgende tab på fordringer
m.v., således at der i større omfang tages højde for tab, der
er en følge af, at afståelsessummen for fordringen eller kon-
trakten er lavere end fordringens værdi på fraflytningstids-
punktet.
I den situation, hvor en avanceopgørelse resulterer i ge-
vinst, hvis opgørelsen sker på grundlag af anskaffelsessum-
men og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis op-
gørelsen sker på grundlag af værdien på fraflytningstids-
punktet og afståelsessummen, tages højde for et således op-
gjort tab. Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der
på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på fordrin-
gen eller kontrakten, men hvor der ved afståelsen er et tab
opgjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelses-
summen. I denne situation foreslås en forhøjelse af det såle-
des opgjorte tab med et beløb svarende til forskellen mellem
fordringens eller kontraktens værdi på fraflytningstidspunk-
tet og anskaffelsessummen.
Udvidelsen i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen
ved efterfølgende afståelser af fordringer og kontrakter med
tab svarer til ændringen i reglerne for exitbeskatning for ak-
tier indført ved lov nr. 792 af 28. juni 2013. Exitskattereg-
lerne for fordringer og kontrakter svarer generelt til de gæl-
dende regler for exitbeskatning for aktier og kommer med
lovforslaget til at stemme overens også på dette punkt.
Med den foreslåede justering i adgangen til nedsættelse af
henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser med tab sikres
det samtidig, at reglerne om exitbeskatning for personers be-
holdninger af fordringer og kontrakter er udformet på en
måde, så reglerne er i overensstemmelse med EU-retten.
Som en konsekvens af at opkrævningen af restskatter blev
fremrykket ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, foreslås
det, at betalingsfristen for afdrag på henstandssaldoen frem-
rykkes fra den 1. oktober til den 1. september i året efter
indkomståret. En tilsvarende ændring foreslås for personers
afdrag på henstandsbeløb i henhold til aktieavancebeskat-
ningslovens fraflytterregler.
3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og
velkonsoliderede koncerner
3.2.1. Gældende ret
Selskaber har som udgangspunkt fradrag for alle renteud-
gifter og andre finansieringsudgifter. Der eksisterer dog vis-
se undtagelser i gældende ret. Den ene af disse undtagelser
findes i selskabsskattelovens § 11 B (renteloftet). Rentelof-
tet medfører, at der ikke kan opnås fradrag for nettofinansie-
ringsudgifter, der overstiger en standardforrentning (4,2 pct.
i 2014) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne ved
indkomstårets udløb. Beskæringen kan dog ikke nedsætte
fradraget for nettofinansieringsudgifter til et beløb under
21,3 mio. kr. Renteloftet opgøres samlet for selskaber, der
indgår i en sambeskatning.
I opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.:
– Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede ren-
teudgifter.
– Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer,
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlo-
ven. I en række tilfælde skal kursgevinster og kurstab på
fordringer dog ikke medregnes. Kursgevinster og kurs-
tab på varedebitorer og bankers og realkreditinstitutters
udlån til uafhængige parter skal således ikke medregnes.
– Finansieringsomkostninger og finansieringsindtægter
ved finansiel leasing.
16
Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal der
imidlertid ikke ske fradragsbeskæring, i det omfang nettofi-
nansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer,
herunder obligationer, der overstiger årets bruttorenteind-
tægter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i
skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter
ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansie-
ringsudgifterne.
Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 98 af 10. februar
2009 for at hindre, at velkonsoliderede koncerner fik be-
grænset rentefradraget som følge af renteloftet, hvor koncer-
nen led store kurstab på fordringer. Undtagelsen bevirker, at
der ikke vil ske fradragsbeskæring, hvis koncernen ikke har
rentebærende lån eller andre finansieringsudgifter.
Undtagelsen er derimod ikke fuldt effektiv, hvis koncer-
nen har rentebærende ekstern gæld eller har koncerninterne
lån. Fradrag for renter på disse lån vil kunne blive beskåret.
Det gælder også, hvor koncernen kun har koncerninterne lån
mellem sambeskattede selskaber, og hvor renteeffekten der-
for er neutral for sambeskatningsindkomsten.
Eksempel:
Et selskab har en formue på 20 mia. kr., som er placeret i
realkreditobligationer med en forrentning på 4 pct. pr. år.
Selskabet købte i slutningen af år 0 immaterielle rettigheder
for i alt 7 mia. kr. Til finansiering heraf optager selskabet et
banklån på 7 mia. kr. til en rente på 3,5 pct. pr. år. Værdien
af selskabets obligationer falder som følge af et stigende
renteniveau med 5 pct. i år 1. De erhvervede rettigheder gi-
ver et afkast på 15 pct. i år 1.
Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsbe-
regningen) er beskrevet i tabel 3.2.1.1.
Tabel 3.2.1.1. Eksempel 1. Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen)
Forudsætninger: Mio. kr.
Afkast fra rettigheder (15 pct. af 7 mia. kr.) 1.050,0
Andre driftsindtægter 500,0
Afskrivninger af rettigheder (1/7 af 7 mia. kr.) -1.000,0
Renteindtægter (4 pct. af 20 mia. kr.) 800,0
Kurstab på obligationer (5 pct. af 20 mia. kr.) -1.000,0
Renteudgifter (3,5 pct. af 7 mia. kr. ) -245,0
Skattepligtig indkomst 105,0
Renteloftsberegningen for selskabet efter gældende regler
er beskrevet i tabel 3.2.1.2.
Tabel 3.2.1.2. Eksempel 1. Renteloftsberegning for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Gældende reg-
ler.
Skattemæssig værdi af aktiver ult. år 1: Mio. kr.
Rettighederne (5/7 af 7 mia. kr.) 5.000,0
Øvrige aktiver 100,0
I alt 5.100,0
Standardforrentningen af aktiverne (renteloftet)
Renteloftet (4,2 pct. af 5,1 mia. kr.) 214,2
Nettofinansieringsudgifter:
Renteindtægter 800,0
Renteudgifter -245,0
Kurstab på obligationer -1.000,0
I alt -445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab, der overstiger bruttorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. – 800,0 mio. kr.) 200,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 200 mio. kr.) -245,0
Beskæring
Beskæringen 245,0 mio. kr. - 214,2 mio. kr. 30,8
Skattepligtig indkomst efter renteloftet 105,0 mio. kr. + 30,8 mio. kr. 135,8
Anm. : Standardrenten for 2014 på 4,2 pct. er anvendt i beregningen.
17
3.2.2. Lovforslaget
Fradragsbegrænsningen i renteloftet kan ramme velkonso-
liderede koncerner. Disse velkonsoliderede koncerner kan
gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skatte-
pligtige kursgevinster på deres obligationer som følge af det
faldende renteniveau.
Hvis (eller når) renteniveauet stiger, vil koncerner lide
kurstab på deres obligationsbeholdninger. Det forekommer
ikke at være hensigtsmæssigt, at disse koncerner risikerer at
blive fradragsbeskåret som følge af disse kursfald på deres
obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsud-
gifter, men derimod rene kursudsving på formuen som følge
af renteændringer, der kan være en følge af konjunkturuds-
ving.
Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke skal
foretages fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifter-
ne består af et nettokurstab på fordringer, som overstiger
indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at netto-
kurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradrags-
beskæres. Heller ikke i de tilfælde, hvor koncernen har ren-
teudgifter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modreg-
ning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorente-
indtægter.
Dette ville kunne give et incitament til at investere i højre-
ntefordringer til overkurs, idet renteindtægterne ville blive
modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet som
udgangspunkt ikke ville indgå i beregningen. Det foreslås
derfor, at kurstab på sådanne fordringer medregnes, i det
omfang kurstabet skyldes anskaffelsen til overkurs. Kursta-
bet, som altid medregnes i nettofinansieringsudgifterne,
maksimeres således til forskellen mellem anskaffelsessum-
men og den aftalte indfrielsessum. Dette kurstab er reelt en
finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som
indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).
Neden for i tabel 3.2.2.2 beregnes eksempel 1 fra tabel
3.2.1.1 og 3.2.1.2 på baggrund af forslaget. Det forudsættes,
at kurstabet på obligationsbeholdningen ikke skyldes, at an-
skaffelsessummen overstiger den aftalte indfrielsessum.
Tabel 3.2.2.1. Eksempel 2. Renteloftsberegningen for år 1 og skpl. indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
Nettofinansieringsudgifter: Mio. kr.
Renteindtægter 800,0
Renteudgifter -245,0
Kurstab på obligationer -1.000,0
I alt -445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab, der overstiger nettorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. – (800,0 mio. kr.-245,0 mio. kr.)) 445,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 445,0 mio. kr.) 0
Beskæring
Beskæring (Nettofinansieringsudgift på nul udløser ingen beskæring) 0
Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 0 mio. kr.) 105,0
Ændres eksemplet, således at en del af kursfaldet (1,1 pct.
ud af kursfaldet på 5 pct., dvs. 220 mio. kr.) på obligations-
beholdningen er omfattet af 4. pkt., dvs. kursfaldet ligger i
spændet mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfriel-
sessum, vil det medføre:
Tabel 3.2.2.2. Eksempel 3. Renteloftsberegningen for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
Nettofinansieringsudgifter: Mio. kr.
Renteindtægter 800,0
Renteudgifter -245,0
Kurstab på obligationer -1.000,0
I alt -445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab omfattet af undtagelsen ((5 pct. -1,1 pct. /5 pct.)*1.000 mio. kr.) 780,0
Kurstab omfattet af undtagelsen, der overstiger nettoindtægten (780,0 mio. kr. – (800,0 mio. kr.-245,0
mio. kr.))
225,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 225,0 mio. kr.) -220,0
Beskæring
Beskæringen (220,0 mio. kr. – 214,2 mio. kr. (jf. Tabel 3.2.1.2.)) 5,8
18
Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 5,8 mio. kr.) 110,8
Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på for-
dringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget be-
grænset omfang vil udløse fradragsbeskæring efter rentelof-
tet. Kursfald medregnes dog, hvis der er tale om et kurstab,
der automatisk opstår over fordringens restløbetid som følge
af, at fordringen er anskaffet til en højere kurs end den aftal-
te indfrielseskurs.
3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/
datterselskabsdirektivet
Rådet for den Europæiske Union har den 8. juli 2014 ved-
taget direktiv 2014/86/EU om ændring af direktiv
2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datter-
selskabsdirektivet). Ændringsdirektivet er optaget som bilag
1 til dette lovforslag.
3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet
Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført
for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med udbetaling
af udbytte mellem moder- og datterselskaber i hver sin EU-
medlemsstat. Et selskab betegnes som et moderselskab, når
det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab hjemme-
hørende i et andet medlemsland. Det er en forudsætning for
anvendelse af direktivet, at selskaberne er organiseret i en af
de selskabsformer, som er anført i direktivet, at selskaberne
er hjemmehørende i en EU-medlemsstat uden at være hjem-
mehørende uden for EU efter en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, og at selskaberne uden valgmulighed og uden frita-
gelse er omfattet af selskabsskat i en EU-medlemsstat.
Hvis betingelserne er opfyldte, skal et moderselskab i et
EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra
sit datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet),
kunne modtage udbyttet skattefrit (eksemptionslempelse) el-
ler kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der ve-
drører udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i mo-
derselskabslandet (creditlempelse). Det enkelte medlems-
land kan vælge, om det vil anvende den ene eller den anden
metode til undgåelse af dobbeltbeskatning. Langt hovedpar-
ten af medlemslandene har valgt at anvende den metode, der
anvender eksemptionslempelse.
Direktivet medfører herudover, at moderselskabet skal fri-
tages fra beskatning af udbyttet i datterselskabslandet. Dat-
terselskabslandet må således ikke opkræve kildeskatter på
udbytter, der udbetales til et moderselskab i et andet med-
lemsland.
Direktivet finder tilsvarende anvendelse, hvis dattersel-
skabsaktierne er tilknyttet et moderselskabs faste driftssted
beliggende i et andet medlemsland.
3.3.2. Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet
Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et for-
slag om ændring af det eksisterende moder-/ datterselskabs-
direktiv (Direktiv 2011/96/EU). Kommissionens forslag in-
deholdt tre ændringer af direktivet:
1. Det blev foreslået, at medlemslandene skal beskatte
moderselskabet i et givet EU land af modtagne udbyt-
ter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for
datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal
sikre, at direktivet ikke fører til situationer med dobbelt
ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig skatte-
mæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i
forskellige EU-medlemslande (mismatch).
2. Det blev foreslået, at det bliver obligatorisk for med-
lemslandene at vedtage en fælles bestemmelse om be-
kæmpelse af misbrug.
3. Det blev foreslået, at direktivets anvendelsesområde
udvides til nye selskabsformer i Rumænien.
Rådet har den 8. juli 2014 vedtaget punkterne 1 og 3. Der-
udover har Rådet vedtaget, at direktivets anvendelsesområde
udvides til nye selskabsformer i Polen. Der er på nuværende
tidspunkt ikke enighed om det andet punkt vedrørende en
fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug. Rådet vil
fortsætte arbejdet med denne del af Kommissionens oprin-
delige forslag. Det italienske formandskab agter endvidere
at give mulighed for indgående drøftelser i Rådet om yderli-
gere tilfælde af dobbelt ikke-beskatning.
Baggrunden for direktivændringen er, at der er opstået
vanskeligheder i forbindelse med fradragsberettigede udbyt-
tebetalinger, f.eks. ved hybride lånearrangementer, og an-
vendelsen af eksemptionslempelse. Hybride lånearrange-
menter er finansielle instrumenter, som har elementer af bå-
de gæld og egenkapital. Dette er f.eks. tilfældet, hvor långi-
ver (kreditor) har ret til en andel af overskuddet hos låntager
(debitor) (såkaldte profit participating loans). Hvis det hy-
bride lånearrangement skattemæssigt karakteriseres forskel-
ligt i to medlemslande, f.eks. gæld i datterselskabslandet og
indskudt kapital i moderselskabslandet, kan det resultere i
en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Betalinger fra datter-
selskabet til moderselskabet i forbindelse med det hybride
lånearrangement kan således blive behandlet som en fra-
dragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en
skattefri udbetaling af udbytte i moderselskabslandet.
Formålet med direktivændringen er at sikre, at anvendel-
sen af moder-/ datterselskabsdirektivet ikke utilsigtet fører
til dobbelt ikke-beskatning som følge af fradragsberettigede
udlodninger. Herved sikres det, at der ikke skattemæssigt
diskrimineres mellem moder- og datterselskaber baseret i
forskellige EU-lande og moder- og datterselskaber baseret i
samme land.
Medlemslandene var - for at løse dette problem - i ad-
færdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning allerede inden
fremsættelsen af direktivforslaget blevet enige om, at mo-
derselskabslandet skal følge den samme skattemæssige be-
handling af fradragsberettigede udlodninger som anvendes i
datterselskabslandet. Hvis f.eks. betalinger under et hybridt
finansielt instrument i datterselskabslandet behandles som
19
en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet
således ikke behandle disse betalinger som skattefri udlod-
ninger af udbytte. Det undgås dermed, at der gives skattefri-
tagelse for hybride lånebetalinger i moderselskabslandet,
som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.
Direktivændringen sikrer, at denne løsning kan implemen-
teres på sikker vis under moder-/ datterselskabsdirektivet.
Ændringen medfører, at selvom moderselskabslandet anven-
der metoden med eksemptionslempelse, skal det beskatte
udbyttebetalinger, der modtages fra datterselskabslandet, i
det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselska-
bet.
Direktivændringen skal ses i forbindelse med problemerne
med udhuling af selskabsskatte-grundlaget, som står meget
højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og lande
uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser
nærmere på udhuling af skattegrundlaget og overførsel af
overskud (BEPS – base erosion and profit shifting).
3.3.3. Gældende ret
Gennemførelsen af moder-/ datterselskabsdirektivet, for så
vidt angår de situationer, hvor moderselskabet er hjemmehø-
rende i Danmark, findes i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2. Danske moderselskaber er efter denne bestemmelse
ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskatnin-
gen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestem-
melserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter be-
stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Moder-
selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland, eller
en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, med et fast driftssted i Danmark er ligeledes frita-
get fra beskatning af datterselskabsudbytter, når beskatnin-
gen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestem-
melserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter be-
stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dan-
mark har således valgt at anvende metoden med eksempti-
onslempelse ved gennemførelsen af direktivet.
Den gældende bestemmelse finder tilsvarende anvendelse,
hvis der er tale om koncernselskabsaktier, dvs. aktier, hvor
ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede
efter reglerne om national sambeskatning eller kan sambe-
skattes efter reglerne om international sambeskatning. Be-
stemmelsen finder også anvendelse på fonde og foreninger
omfattet af fondsbeskatningsloven.
Det skal bemærkes, at det allerede følger af selskabsskat-
telovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., at danske moderselskaber
er skattepligtige af modtagne datterselskabsudbytter, når
datterselskabet har fradrag for udlodningen. I disse tilfælde
beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter,
hvorved dobbelt ikke-beskatning undgås. I den gældende
bestemmelse er der dog det forbehold, at skattefriheden for
moderselskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser
betalingen for omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.
3.3.4. Lovforslaget
Rådets vedtagelse af den del af direktivændringen, der ve-
drører fradragsberettigede udbyttebetalinger, medfører, at
der skal foretages en justering af selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2. Vedtagelsen af ændringerne for så vidt angår
rumænske og polske selskabsformer kræver derimod ikke
lovgivningsændringer, da der i de relevante bestemmelser i
dansk skattelovgivning henvises generelt til direktivet.
Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirekti-
vet gennemføres ved at ændre selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således, at danske moderselskaber er
skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet. Datterselskabsak-
tier og koncernselskabsaktier er defineret i aktieavancebe-
skatningslovens §§ 4 A og 4 B.
Udenlandske moderselskaber med et fast driftssted i Dan-
mark, hvor datterselskabsaktierne eller koncernselskabsakti-
erne er tilknyttet det faste driftssted, vil som udgangspunkt
også være skattefrie i Danmark af udbytter på dattersel-
skabsaktier og koncernselskabsaktier. Det er dog en forud-
sætning, at moderselskabet er hjemmehørende i en fremmed
stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark. Den foreslåede gennemførselsbe-
stemmelse vil finde tilsvarende anvendelse på disse uden-
landske moderselskaber. Det udenlandske moderselskab
med et fast driftssted i Danmark vil således være skatteplig-
tig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncer-
nselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fra-
dragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernsel-
skabslandet.
3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer m.m.
3.4.1. Gældende ret
Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0) blev
kursgevinstlovens regler for personer og selskabers opgørel-
se af gevinst og tab på fordringer og gæld ændret på en ræk-
ke punkter. Blandt andet blev den tidligere mulighed for at
vælge lagerprincippet isoleret på valutakursændringer på
fordringer og gæld i fremmed valuta ophævet.
Efter de ændringer, der følger af lov nr. 525 af 12. juni
2009, er kursgevinstlovens regler for opgørelse af gevinst og
tab på fordringer og gæld følgende:
For personer skal gevinst og tab på fordringer som ud-
gangspunkt opgøres efter realisationsprincippet. Lagerprin-
cippet kan vælges for obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked.
For gæld skal realisationsprincippet anvendes. Det er ikke
muligt at vælge lagerprincippet.
For selskaber skal gevinst og tab på fordringer som ud-
gangspunkt opgøres efter lagerprincippet. Koncerninterne
fordringer og vederlagsfordringer er undtaget fra det tvung-
ne lagerprincip, men selskaber kan vælge at anvende lager-
princippet på disse fordringer.
20
Koncerninterne fordringer er ikke omfattet af det tvungne
lagerprincip, fordi dette ville indebære en økonomisk belast-
ning. Beskatningen er asymmetrisk, idet gevinster på kon-
cerninterne fordringer er skattepligtige, mens tab ikke er fra-
dragsberettigede.
For gæld skal selskaber som udgangspunkt anvende reali-
sationsprincippet. Selskaber kan vælge at anvende lagerprin-
cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er opta-
get til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed
valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Fælles for personer og selskaber gælder, at valget af lager-
princippet i de tilfælde, hvor dette valg er muligt, skal træf-
fes samlet for alle fordringer og al gæld i hver af de nævnte
kategorier af fordringer og gæld. Når lagerprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse
fra SKAT.
3.4.2. Lovforslaget
3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for
valutakursændringer
De ændringer, der i 2009 blev gennemført i relation til
principperne for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
og gæld, har vist sig på en række punkter at have utilsigtede
konsekvenser som følge af, at adgangen til at vælge lagerbe-
skatning særskilt på valutakursændringer blev afskaffet.
For det første indebærer reglerne, at selskaber ved valg af
lagerprincippet på koncernfordringer risikerer at blive be-
skattet af en urealiseret fortjeneste på fordringen uden at ha-
ve fradrag for tab på samme fordring, bortset fra valutakur-
stab.
Reglerne er for det andet fra rådgiverside kritiseret for at
medføre administrative vanskeligheder for virksomhederne,
idet de regnskabsmæssige værdier ikke svarer til de skatte-
mæssige. Både ved anvendelse af realisationsprincippet og
lagerprincippet medfører den skattemæssige opgørelse såle-
des et betydeligt administrativt merarbejde, fordi årsregn-
skabets værdiansættelser, der er baseret på statusdagens va-
lutakurs, ikke kan anvendes.
Det foreslås på denne baggrund som overordnet princip, at
lagerprincippet kan vælges anvendt særskilt på valutakurs-
ændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det fore-
slås, at valget skal træffes samlet for alle den skattepligtiges
valutakursændringer.
Forslaget om at sammenkæde alle valutakursændringer er
begrundet i ønsket om at reducere mulighederne for, at der i
samme indkomstår foreligger valutagevinster og -tab, der
økonomisk udligner hinanden, men hvor forskellige opgø-
relsesmetoder på gevinster og tab medfører, at beskatning af
gevinst og fradrag for tab sker i forskellige indkomstår.
En person eller et dødsbo kan ud over at vælge lagerprin-
cippet på valutakursreguleringer tillige vælge at anvende la-
gerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, ved den skattemæssige opgørelse af ge-
vinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer.
For selskaber foreslås et tilsvarende princip, der dog er til-
passet den omstændighed, at selskaber med visse undtagel-
ser skal anvende lagerprincippet på fordringer. Valgfriheden
i relation til lagerprincippet på valutakursændringer skal for
selskaber således alene gælde fordringer og gæld i fremmed
valuta, der ikke er omfattet af det tvungne lagerprincip eller
andre specialregler i kursgevinstloven.
Udover at vælge lagerprincippet på valutakursændringer,
kan selskaber m.v. tillige vælge lagerprincippet på koncer-
ninterne fordringer, vederlagsfordringer, øvrige fordringer,
og gæld der er optaget til handel på et reguleret marked.
3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst
og tab på koncernfordringer m.v.
Der er i dag på grund af asymmetri i opgørelsesprincip-
perne på henholdsvis fordrings- og gældssiden mulighed for
skatteudskydelse i tilfælde, hvor debitorselskabet anvender
lagerprincippet, mens kreditorselskabet anvender realisati-
onsprincippet på eksempelvis en koncernintern fordring.
Kreditor og debitors valg af opgørelsesprincip for samme
mellemværende kan således ske uafhængigt af hinanden.
Hvis der er tab på gælden og gevinst på fordringen kan dette
indebære udskydelse af beskatningen, idet debitors anven-
delse af lagerprincippet på gælden vil medføre fradrag for
tab på et tidligere tidspunkt end beskatning af gevinst hos
kreditor, hvis kreditor anvender realisationsprincippet.
Adgangen til at vælge forskellige opgørelsesprincipper på
fordrings- og gældssiden kan således føre til skatteudskydel-
se.
Det foreslås på denne baggrund, at selskabers adgang til at
vælge lagerprincippet, for så vidt angår gæld i fremmed va-
luta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
ophæves. Lagerprincippet kan dog fortsat vælges for valuta-
kursdelen.
Forslaget sikrer, at der ikke ved etablering af et unoteret
lån kan vælges lagerprincippet på gældssiden og realisati-
onsprincippet på fordringssiden med skatteudskydelse til
følge. Med forslaget gennemføres samtidig en ligestilling af
den skattemæssige behandling af gæld i fremmed valuta
med gæld i danske kroner for den del, der ikke vedrører va-
lutakursdelen.
I nedenstående skema er de foreslåede ændringer i opgø-
relsesreglerne sammenholdt med de gældende regler.
Personer
Fordringer Gældende regler Lovforslaget
21
Obligationer optaget til handel på et regu-
leret marked
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges.
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges på valutakursændringer og/
eller på fordringen.
Fordringer ikke optaget til handel på et re-
guleret marked
Realisationsprincippet. Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer.
Gæld Gældende regler Lovforslaget
Gæld Realisationsprincippet. Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer.
Selskaber
Fordringer Gældende regler Lovforslaget
Fordringer Lagerprincippet Uændret
Vederlagsfordringer Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges.
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/
eller på fordringen.
Koncerninterne fordringer Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges.
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/
eller på fordringen.
Gæld Gældende regler Lovforslaget
Gæld optaget til handel Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges.
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for valutakursændringer og/
eller på gælden.
Gæld ikke optaget til handel Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan vælges for gæld i fremmed valuta.
Realisationsprincippet. Lagerprincippet
kan kun vælges for valutakursændringer.
3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
aktiviteter
3.5.1. Gældende ret
Fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra
skattepligt. Skattefriheden er betinget af, at adgangen til le-
verance fra værket står åben for alle inden for det område,
hvori værket arbejder. Endvidere er skattefriheden betinget
af, at værkets indtægter udelukkende kan anvendes til vær-
kets formål, dog bortset fra en normal forrentning af en
eventuel indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af vær-
kets vedtægter.
Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at
fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder sig inden
for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de udøver anden
virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, så fortabes
skattefriheden. Konsekvensen ved udøvelse af sideordnede
aktiviteter er således, at det pågældende fjernvarmeværk bli-
ver skattepligtigt af værkets samlede indkomst, og ikke kun
af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra
den sideordnede aktivitet.
Et fjernvarmeværk er et værk, der producerer varme, og
ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og
distribution af varme. For fjernvarmeværker omfattet af var-
meforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg) er
det efter varmeforsyningsloven et krav, at der en selskabs-
mæssig udskillelse af de aktiviteter, som ikke er direkte for-
bundet med produktion af varme, medmindre der er tale om
en sideordnet aktivitet. Energitilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt en aktivitet kan betragtes som sideordnet. Normalt
skal sideordnede aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt
fra aktiviteten i form af varmeproduktion. Som eksempel på
sideordnede aktiviteter kan nævnes udførelse af drifts- og
administrationsopgaver for andre værker, levering af andre
former for serviceydelser og andre driftstiltag, som f.eks.
fjernafkøling.
Den bestemmelse, som omhandler den betingede skattefri-
tagelse af fjernvarmværker, omfatter også gasværker og
havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik.
For så vidt angår havne og lufthavne gælder udtrykkeligt, at
de ikke mister skattefriheden for kerneaktiviteten, selv om
de udøver aktivitet, der falder uden for formålet, forudsat at
disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.
3.5.2. Lovforslaget
Fjernvarmesektoren består af mange små og mellemstore
virksomheder. Samtidig står sektoren over for stigende ad-
ministrative byrder i form af bl.a. skærpede krav til driftsop-
timering, effektivisering og energibesparelser. Der er såle-
des et behov for strukturelle tilpasninger, herunder f.eks.
etablering af fælles administrations- og driftsfællesskaber el-
ler salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjern-
22
varmeværker. De gældende skatteregler betyder imidlertid,
at det ikke umiddelbart er attraktivt for sektoren at indgå i
samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de
dermed vil blive skattepligtige af deres indkomst fra varme-
produktionen.
Det foreslås på den baggrund, at fjernvarmeværker på til-
svarende måde som f.eks. havne får mulighed for at udøve
sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden
at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneakti-
vitet.
3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat
samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af
royalty og renter
3.6.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D er satsen for in-
deholdelse af kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af
royalty og renter 25 pct., jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 1,
og § 65 D, stk. 1 og stk. 3. I forbindelse med enhver udbeta-
ling eller godskrivning af royalty eller renter til en person el-
ler et selskab m.v., der er begrænset skattepligtig til Dan-
mark, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskriv-
ningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede royalty
eller rente. Pligten til at indeholde kildeskat påhviler perso-
ner, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner
m.v., der har hjemting her i landet.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør indkomstskat-
ten for renter, afståelsessummer og royalty 25 pct., jf. sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt. Indkomstskatten
for selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skatte-
pligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra d, h og g,
udgør 25 pct. af renterne, afståelsessummerne eller royalty-
beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved indeholdelse
af kildeskat af renter efter kildeskattelovens § 65 D, stk. 1,
indeholdelse af kildeskat af skattepligtige afståelsessummer
efter kildeskattelovens § 65 D stk. 3, samt ved indeholdelse
af kildeskat af royalty efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskriv-
ning af royalty eller renter til en person eller et selskab m.v.,
som er begrænset skattepligtig, skal indeholdes 22 pct. af
den samlede royalty eller rente. Herved vil indeholdelses-
procenten svare til satsen for indeholdelse af kildeskat ved
udbetaling af udbytte i kildeskattelovens § 65, stk. 6. På til-
svarende måde som i forbindelse med fastsættelsen af inde-
holdelsesprocenten ved udbetaling af udbytte foreslås det, at
satsen nedsættes til 22 pct. fra og med udbetaling og god-
skrivning af royalties og renter, der sker den 1. marts 2015
eller senere. Satsen foreslås således sat til 22 pct., i konse-
kvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra
2016.
Det foreslås tilsvarende, at indkomstskatten for renter, af-
ståelsessummer og royalty skal udgøre 22 pct. af renterne,
afståelsessummerne eller royaltybeløbet. Herved vil ind-
komstskatteprocenten svare til den foreslåede sats for inde-
holdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af ro-
yalties og renter, der sker den 1. marts 2015 eller senere.
3.7. Forpagterreglen m.v.
3.7.1. Forpagterreglen
3.7.1.1. Gældende ret
Den såkaldte forpagterregel er en del af reglerne om den
skattemæssige behandling af betalingsrettigheder, som giver
adgang til støtte fra EU-landbrugsstøtteordningen. Reglen
blev i sin tid notificeret over for EU med Kommissionens
efterfølgende godkendelse. Godkendelsen blev blandt andet
begrundet med, at reglen lettede indførelsen af systemet
med betalingsrettigheder i Danmark og fremmede udviklin-
gen i landbrugssektoren. Reglen gælder således kun, hvis
der er indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006.
Efter den bagvedliggende EU-forordning tildeles beta-
lingsrettigheder den, som driver jorden. Det vil sige, at en
forpagter, som driver jorden på tidspunktet for tildelingen af
en betalingsrettighed, kan beholde rettigheden efter forpagt-
ningsforholdets ophør. I mange tilfælde overdrager forpag-
teren alligevel rettighederne til bortforpagteren uden beta-
ling. Sådanne overdragelser kan efter forpagterreglen ske
uden skattemæssige konsekvenser inden for et loft, som er
fastsat på grundlag af rettighedernes værdier i 2005. Ved
fastsættelsen af loftet er der ikke taget højde for stigninger
og fald i værdierne.
3.7.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at forpagterreglen justeres således, at der tag-
es højde for stigninger og fald i betalingsrettighedernes vær-
dier. Forslaget vil hjælpe de landbrugere, som har fået en
stigning i rettighedernes værdier, uden at give problemer i
de situationer, hvor rettighedernes værdier er faldet.
Hverken forpagtere eller bortforpagtere har haft indflydel-
se på ændringerne i betalingsrettighedernes værdier. Det fin-
des derfor ikke rimeligt, at ændringerne skal have negative
konsekvenser for de berørte landbrugere. Desuden kan bort-
forpagterne hævde, at de – hvis rettighederne ikke var tildelt
forpagterne – ville have fået glæde af værdistigningerne,
hvor der er tale om dette.
3.7.2. Mælkekvoter
3.7.2.1. Gældende ret
Efter planen vil EU’s mælkekvoteordning blive udfaset pr.
1. april 2015. Dette er der ikke taget højde for i ejendomsa-
vancebeskatningsloven, der indeholder regler om visse mæl-
kekvoter, som er erhvervet før 1. januar 2005. Derfor kan
mælkeproducenter med udløbne mælkekvoter, som hidtil
har været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ik-
ke opnå tabsfradrag for disse mælkekvoter i forbindelse med
den ejendomsavanceopgørelse, der skal foretages efter reg-
lerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
23
3.7.2.2. Lovforslaget
Der foreslås en justering af reglerne, så der inden for ram-
merne af ejendomsavancebeskatningsloven opnås tabsfra-
drag for en udløbet mælkekvote, som hidtil har været omfat-
tet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tabsfradraget be-
regnes i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen
ved afståelsen af ejendommen.
3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
3.8.1. Gældende ret
Personer og selskaber m.v., der modtager tilskud fra en
uafhængig tredjemand, skal medregne tilskuddet ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også til-
skud, der modtages fra EU. Til gengæld er der efter afskriv-
ningslovens § 44 adgang til at straksafskrive visse udgifter
til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvor anskaffelsen er sket. Afskrivningslovens § 44 indehol-
der en opregning af de tilskud, herunder visse EU-tilskud,
der giver adgang til straksafskrivning.
3.8.2. Lovforslaget
Med de foreslåede ændringer af afskrivningslovens § 44
ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.
Med ændringerne tages der højde for de tilskudsordninger,
der er en følge af EU-programperioden 2014-2020.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt er-
hvervsdrivendes exitskat skønnes ikke at medføre væsentli-
ge provenubevægelser på langt sigt. De øvrige elementer
skønnes at have beskedne provenumæssige konsekvenser.
4.1 Exitskat og henstand for fysiske personer
Den foreslåede henstandsordning for betalingen af exit-
skat mod forrentning skønnes i det store og hele at være
neutral i forhold til budgetterede indtægter. Det skyldes, at
den foreslåede sats på diskontoen plus 1 procentpoint, dog
mindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennem-
snit kan opnå. Det er endvidere lagt til grund, at kreditrisi-
koen ved henstanden er meget begrænset.
Udskydelsen af betalingen af exitskatten vil have en umid-
delbar negativ likviditetsvirkning for staten. Der er ikke hol-
depunkter for at vurdere henstandsomfanget og dermed li-
kviditetsvirkningen.
Der vil i de første finansår være tale om et mindreprove-
nu, i det omfang de berørte selvstændige vælger at bruge
ordningen, som modsvares af et merprovenu senere.
Harmoniseringen af exitbeskatningen, så den bl.a. også
omfatter visse udenlandske ejendomme, skønnes at medføre
et merprovenu. Der er ikke holdepunkter for nærmere at
skønne over størrelsen heraf, men det vurderes at være be-
skedent.
Forslaget om de danske exitskatteregler vedrørende fra-
drag for efterfølgende tab på fordringer skønnes ikke at have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Med forsla-
get opnås, at de danske exitskatteregler for hhv. aktier og
fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i
overensstemmelse med EU-retten.
Endvidere vil forslaget om fremrykning af starttidspunktet
for forrentningen af henstand med exitskatter efter kursge-
vinstloven og aktieavancebeskatningsloven indebære øgede
renteindtægter for det offentlige. Merprovenuet skønnes at
blive meget beskedent.
4.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og
velkonsoliderede koncerner
Den foreslåede ændring af rentefradragsbegrænsningsreg-
lerne indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet merpro-
venu.
4.3. Gennemførsel af ændring af moder-/
datterselskabsdirektivet
Den foreslåede ændring som følge af ændringen af mo-
der-/datterselskabsdirektivet skønnes ikke at have nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser.
4.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer,
koncernfordringer og fjernelse af asymmetri.
Forslaget om at, at gevinst og tab på fordringer og gæld i
fremmed valuta kan vælges opgjort efter lagerprincippet, for
så vidt angår tab og gevinst, som følger af valutakursændrin-
ger, vil medføre tidsmæssige provenuforskydninger. Rente-
virkningen for det offentlige af forskydningerne skønnes at
være af begrænset størrelse, da der er tale om modsatrettede
bevægelser.
Endvidere vil separationen af beskatningen af valutage-
vinster og -tab fra øvrige gevinster og tab indebære, at sel-
skaber kan undgå at blive beskattet af urealiserede gevinster
på koncerninterne fordringer uden at have fradrag for tab.
Herved bortfalder et utilsigtet merprovenu for det offentlige.
Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.
Forslaget om tvungen anvendelse af realisationsprincippet
for gæld i fremmed valuta, som ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, for den del af værdiændringen, der ikke
vedrører valutakursdelen, indebærer, at der herefter ikke vil
være mulighed for at fremrykke fradrag for øvrige tab. Dette
vil indebære en rentefordel for det offentlige.
4.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
aktiviteter
Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser, da en
gennemførelse af de foreslåede regler må vurderes at være
en forudsætning for, at skattefrie fjernvarmeværker etablerer
sideaktiviteter.
4.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og
godskrivning af royalty og renter
Den foreslåede nedsættelse af indeholdelsen af royalty-
skatten fra 25 pct. til 22 pct. skønnes ikke at have nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser, da den foreslåede
24
sats i langt de fleste tilfælde overstiger den aftalte sats i dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne.
Den gældende indeholdelsesprocent på 25 pct. for koncer-
ninterne rentebetalinger til selskaber i skattelylande indebæ-
rer, at kildeskatten på rentebetalingerne er større end renter-
nes fradragsværdi hos det danske debitorselskab. Denne for-
skel medfører et utilsigtet merprovenu. Med den foreslåede
nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 22 pct. gives der
afkald på dette utilsigtede merprovenu.
4.7. Forpagterreglen m.v.
De foreslåede justeringer skønnes ikke at have nævnevær-
dige provenumæssige konsekvenser.
4.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
Ajourføringen af bestemmelsen skønnes ikke at have pro-
venumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsomkost-
ninger på op til 2 mio. kr. og et ressourceforbrug på 1 års-
værk (svarende til ca. 0,6 mio. kr.) til implementering af
lovforslaget.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt er-
hvervsdrivendes exitskat kan lette likviditetsbelastningen for
selvstændigt erhvervsdrivende, der omfattes af en exitbe-
skatning. Harmonisering af exitbeskatningen, således at
selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes efter sam-
me principper, som gælder for selskaber, kan i enkelte til-
fælde medføre, at den beregnede exitskat ved fraflytning bli-
ver højere for den erhvervsdrivende.
Forslaget om ændringer i rentefradragsbegrænsningsreg-
lerne forhindrer, at velkonsoliderede virksomheder utilsigtet
får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter.
De foreslåede ændringer i reglerne for opgørelse af valuta-
kursgevinster m.v. vil medføre, at en utilsigtet beskatning
bortfalder, samt i mindre omfang medføre til dels modsatret-
tede forskydninger i skattebetalingerne med deraf følgende
rentevirkning.
Fjernvarmeselskabernes adgang til at udøve sideordnede
aktiviteter i skattepligtige datterselskaber uden at miste skat-
tefriheden for kerneaktiviteten indebærer, at skattereglerne
ikke står i vejen for en strukturtilpasning i sektoren.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at anvende
den foreslåede henstandsordning for exitskat, vil dette inde-
bære en øget administrativ byrde.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger den fore-
slåede mulighed for at anvende lagerprincippet på valuta-
kursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, vil
dette indebære en administrativ lettelse, idet der skal foreta-
ges færre reguleringer i forhold til regnskabet.
Derudover skønnes lovforslaget ikke at medføre væsentli-
ge administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har
følgende bemærkninger, for så vidt angår de administrative
konsekvenser: Lovforslaget medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. De administrative byrder består i,
at virksomheder, der vælger at benytte sig af henstandsord-
ningen, årligt vil skulle afgive flere oplysninger i forbindel-
se med selvangivelsen. Den administrative byrde vil afhæn-
ge af, hvor mange aktiver den enkelte virksomhed har. De
administrative lettelser består i, at virksomheder, ved at an-
vende lagerprincippet på valutakurs på fordringer og gæld i
fremmed valuta, vil skulle foretage færre ændringer i deres
regnskaber. TER vurderer, at de administrative konsekven-
ser ikke overstiger 10 000 timer årligt på samfundsniveau.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget om en harmonisering af exitbeskatningen, såle-
des at selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes ef-
ter samme principper, som gælder for selskaber, og der etab-
leres en tilsvarende henstandsordning, er en opfølgning på
EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som
forpligtede Danmark til at indføre en henstandsordning for
selskabers exitskattebetaling.
Den udvidede adgang for personer til at nedskrive hen-
standssaldoen for exitskat på fordringer og kontrakter med
efterfølgende tab indføres for at opnå, at exitskattereglerne
for hhv. aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er
sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-retten.
Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv
2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv
2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Ifølge direkti-
vet skal medlemsstaternes interne lovgivning overholde di-
rektivets bestemmelser senest den 31. december 2015.
Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne
i afskrivningsloven som følge af de fastsatte tilskudsregler
for EU-programperioden 2014-2020.
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober
2014 til den 30. oktober 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: AC, Advokat-
samfundet, AE Rådet, AgroSkat as, Arbejdsmarkedsstyrel-
sen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Iværksætterforening, Dan-
25
ske Gartnerier, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
Danske Fondsmæglerforening, DI, Domstolsstyrelsen,
DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finans-
tilsynet, Forsikringsmæglerforeningen, FSR – danske revi-
sorer, FTF, Håndværksrådet, InvesteringsFondsBranchen,
KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, LO, Pensionsstyrelsen,
SRF Skattefaglig forening, Videncentret for Landbrug, VP
Securities A/S og Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Samlet set skønnes lovforslaget alene at med-
føre beskedne, til dels modsatrettede provenu-
ændringer.
Samlet set skønnes lovforslaget alene at
medføre beskedne, til dels modsatrettede
provenuændringer.
Forslaget, om at der kan gives henstand
med betalingen af exitskatten mod for-
rentning, skønnes, ikke at medføre et
mærkbart mindreprovenu på langt sigt. I
de første finansår kan der fremkomme et
statsligt mindreprovenu
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
engangsomkostninger på op til 2 mio. kr.
og et ressourceforbrug på 1 årsværk (sva-
rende til ca. 0,6 mio. kr.) til implemente-
ring af lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om en henstandsordning for selv-
stændigt erhvervsdrivendes exitskat kan lette
likviditetsbelastning for selvstændigt er-
hvervsdrivende, der omfattes af en exitbeskat-
ning.
Forslaget vedr. rentefradragsbegrænsnings-
reglerne forhindrer, at velkonsoliderede virk-
somheder utilsigtet får beskåret deres fradrag
for nettofinansieringsudgifter.
Harmonisering af exitbeskatningen, såle-
des at selvstændigt erhvervsdrivende
m.fl. exitbeskattes efter samme princip-
per, som gælder for selskaber, kan i en-
kelte tilfælde medføre at den beregnede
exitskat ved fraflytning bliver højere for
den erhvervsdrivende
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Muligheden for at anvende lagerprincippet på
valutakursændringer på fordringer og gæld i
fremmed valuta vil indebære administrative
lettelser, idet der skal foretages færre regule-
ringer i forhold til regnskabet.
For selvstændigt erhvervsdrivende, der
vælger at anvende den foreslåede hen-
standsordning for exitskat, vil dette inde-
bære en øget administrativ byrde.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om en harmonisering af exitskattereglerne er en opfølgning på EU-Domsto-
lens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at indføre en
henstandsordning for selskabers exitskattebetaling.
Den udvidede adgang for personer til at nedskrive henstandssaldoen for exitskat på for-
dringer og kontrakter med efterfølgende tab indføres for at opnå, at reglerne for hhv.
aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse
med EU-retten.
Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne i afskrivningsloven som føl-
ge af de fastsatte tilskudsregler for EU-programperioden 2014-2020.
26
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indholdet af bestemmelsen indgår i den foreslåede nyaf-
fattelse af kildeskattelovens § 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelsen.
Til nr. 2
Forslaget indebærer en sammenskrivning af reglerne om
beskatning ved personers overførsel af aktiver til brug i ud-
landet efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, og reglen om be-
skatning af genvundne afskrivninger efter kildeskattelovens
§ 10 ved ophør af personers skattepligt til Danmark.
Bestemmelsen omfatter ikke alene selvstændigt erhvervs-
drivende, men også andre personer, som ville være blive be-
skattet, hvis det pågældende aktiv var blevet solgt.
Den foreslåede sammenskrivning af de to bestemmelser
indebærer, at der som udgangspunkt skal ske ophør af perso-
nens skattepligt til Danmark, før der kan blive tale om en
eventuel ophørsbeskatning.
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk.
1, omfatter personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.
Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver til an-
vendelse i udlandet med en afståelse, når der samtidigt sker
ophør af den fulde skattepligt til Danmark efter kildeskatte-
lovens § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk.
2, omfatter personer, der er begrænset skattepligtige til Dan-
mark. Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver
til anvendelse i udlandet med en afståelse, når overførslen
indebærer, at aktivet ikke længere er omfattet af dansk be-
skatningsret. Det er således ikke en betingelse, at der sker
ophør af personens begrænsede skattepligt til Danmark. Det
skyldes, at en person fortsat kan være begrænset skatteplig-
tig her til landet i relation til andre aktiver end de aktiver,
der er overført fra Danmark til udlandet.
Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, var det et krav, at det
pågældende aktiv havde været anvendt i en skattepligtig
virksomhed i Danmark. Det foreslås, at det ikke længere er
en betingelse, at aktivet har været anvendt i skattepligtig
virksomhed her i landet. Den foreslåede bestemmelse vil
finde anvendelse, hvis afståelse af aktivet ville være skatte-
pligtig for en dansk hjemmehørende person ved afståelse til
tredjemand. Dette opnås ved, at overførslen eller fraflytnin-
gen medfører, at aktiverne anses for afstået til handelsværdi-
en på fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses såle-
des beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville være skatte-
pligtig.
For at den foreslåede nye bestemmelse i kildeskattelovens
§ 10 finder anvendelse, skal der være tale om et skatterele-
vant aktiv. Aktiverne er skatterelevante, når indtægter og
udgifter vedrørende aktivet, herunder gevinst og tab ved en
afståelse og foretagne afskrivninger m.v. efter gældende
danske regler skal medregnes ved indkomstopgørelsen – det
være sig efter f.eks. afskrivningsloven, statsskatteloven eller
ejendomsavancebeskatningsloven.
Er betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse i kilde-
skattelovens § 10 opfyldt, er konsekvensen, at de omhandle-
de aktiver anses for afstået på henholdsvis fraflytnings- eller
ophørstidspunktet, idet salgssummen ansættes til handels-
værdien på dette tidspunkt.
Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor
en selvstændigt erhvervsdrivende, som er fuldt skattepligtig
til Danmark med en virksomhed her i landet, overfører akti-
ver, der har været anvendt i denne virksomhed, til brug i et
fast driftssted i et EU-/EØS-land samtidigt med, at skatte-
pligten til Danmark ophører, uden at der samtidig etableres
begrænset skattepligt her til landet.
Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en
selvstændigt erhvervsdrivende, som er begrænset skatteplig-
tig til Danmark som følge af et fast driftssted her i landet,
overfører aktiver, som har været allokeret til det danske fa-
ste driftssted, til brug i sin virksomhed beliggende i et EU-/
EØS-land samtidig med, at skattepligten til Danmark ophø-
rer.
Som et tredje eksempel kan nævnes, at der, for så vidt an-
går udenlandsk fast ejendom, ved fraflytningen vil blive op-
gjort en skattepligtig ejendomsavance efter ejendomsavan-
cebeskatningslovens almindelige regler, som omfatter – men
ikke er begrænset til – eventuelle genanbragte fortjenester.
Denne opgørelse kan i princippet resultere i enten en skatte-
pligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab. Eventuelle tab
ved fraflytning er kildeartsbegrænsede efter de almindelige
regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis en person har genanbragt en fortjeneste fra en afstået
dansk ejendom i en ejendom beliggende i et land, som efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har den
fulde beskatningsret til den erhvervede ejendom, vil den
genanbragte fortjeneste også blive exitbeskattet i forbindelse
med fraflytningen, da den kan henføres til en dansk fast
ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk.
4, 4. pkt. Der vil ikke ved beregningen af exitskatten blive
indrømmet lempelse for eventuelle udenlandske skatter, som
pålignes den genanbragte fortjeneste.
Bestemmelsen omfatter ikke aktier, fordringer, finansielle
kontrakter og visse købe- og tegningsretter til aktier. For
disse aktiver gælder i stedet reglerne i aktieavancebeskat-
ningslovens § 38 om exitbeskatning af aktier ejet af perso-
ner, reglerne i kursgevinstlovens § 37 om exitbeskatning af
fordringer og finansielle kontrakter ejet af personer og lig-
ningslovens § 28 om beskatning af medarbejderes købe- og
tegningsretter til aktier.
Til nr. 3
Reglerne i kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af ud-
bytteskat er udformet således, at der er en indbyrdes sam-
menhæng mellem skattepligt og indeholdelse.
Et udenlandsk investeringsselskab, der falder ind under
definition i aktieavancebeskatningslovens § 19, er begrænset
27
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af
udbytter, der modtages fra et dansk investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller fra et
dansk investeringsselskab, der falder ind under definitionen
i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvor det danske inve-
steringsinstitut henholdsvis det danske investeringsselskab
efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.
Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., skal
der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et dansk mi-
nimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan investere
i danske aktier, udbetaler til et investeringsselskab omfattet
af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19.
Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 10, 1. pkt.,
skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et dansk
investeringsselskab omfattet af definitionen i aktieavancebe-
skatningslovens § 19, der ikke kan investere i danske aktier,
udbetaler til et investeringsselskab omfattet af definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 19.
De undtagelser fra indeholdelsespligten, der i dag er inde-
holdt i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1.
pkt., blev indført ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 i tilknytning
til en ændring af skattefritagelsesbestemmelsen i selska-
bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, som dækker danske inve-
steringsselskaber omfattet af definitionen i aktieavancebe-
skatningslovens § 19. Ved den pågældende ændring blev de
danske investeringsselskaber skattefri af udbytter, der mod-
tages fra enten et dansk minimumsbeskattet investeringsin-
stitut, der ikke kan investere i danske aktier, eller et andet
dansk investeringsselskab, der ikke kan investere i danske
aktier.
Ved en fejl blev undtagelsen fra indeholdelsespligten
imidlertid udformet på en sådan måde, at den også kom til at
omfatte udbytter, der udbetales til udenlandske investerings-
selskaber, uagtet at det kun er i forhold til de danske investe-
ringsselskaber, at sådanne udbytter er skattefri. Dette beror
på, at der er henvist til aktieavancebeskatningslovens § 19,
som både er relevant for danske og udenlandske investe-
ringsselskaber.
For at genoprette sammenhængen mellem skattepligt og
krav om indeholdelse af udbytteskat foreslås derfor en æn-
dring af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, således at
undtagelsen fra indeholdelsespligt alene gælder i forhold til
danske investeringsselskaber, dvs. investeringsselskaber
omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 19.
Til nr. 4
Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskriv-
ning af royalty til en person eller et selskab m.v., som er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller
selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra g, skal indeholdes 22
pct. af den samlede royalty.
Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modta-
ges som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anven-
de ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som veder-
lag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller vi-
denskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
Det foreslås desuden, at der ved enhver udbetaling eller
godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal indeholdes
22 pct. af den samlede rente.
Til nr. 5
Til § 73 B
Med den foreslåede § 73 B, stk. 1 i kildeskatteloven indfø-
res mulighed for, at exitbeskattede personer, der er skatte-
mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/
EØS, kan vælge henstand med betaling af exitskatten på
urealiserede gevinster af aktiver, der ikke længere er under-
givet dansk beskatningsret, når aktiverne placeres eller er
placeret i et EU/EØS-land.
Det er således en betingelse for at opnå henstand, dels at
den person, der er blevet undergivet en exitbeskatning, er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatnings-
overenskomst, dels at aktiverne overføres til eller befinder
sig i et land, der er medlem af EU/EØS. Overføres aktivet
f.eks. til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, er der ikke
mulighed for at opnå henstand.
Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfat-
tede personer kan vælge henstand med betalingen af exit-
skatten vedrørende urealiserede gevinster, der er oppebåret,
mens aktiverne var omfattet af dansk beskatningsret frem
for at betale skatten umiddelbart i forbindelse med overførs-
len. Udgangspunktet er fortsat, at der sker exitbeskatning ef-
ter de hidtil gældende regler. Der er således tale om en valg-
fri henstandsordning.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelo-
vens § 73 B, stk. 2, en betingelse for henstand med betaling
af exitskatten, at den pågældende person samtidigt med ind-
sendelsen af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om,
at der ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal ind-
gives sammen med selvangivelsen for det år, hvor aktiverne
udgår af dansk beskatningsret. Hvis SKAT har givet udsæt-
telse med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrol-
lovens § 4, stk. 4, er det denne frist, der finder anvendelse.
Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivelse
og meddelelse om henstand inden for de nævnte frister, er,
at adgangen til at opnå henstand bortfalder. SKAT har dog
efter den foreslåede bestemmelse i § 73 B, stk. 3, adgang til
at se bort fra fristoverskridelsen for selvangivelse og medde-
lelse, såfremt omstændighederne efter en konkret vurdering
taler herfor.
Til § 73 C
Den foreslåede § 73 C, stk. 1 betyder, at der for personer,
som har opnået henstand med exitskatten i medfør af den
foreslåede § 73 B, oprettes en henstandssaldo. Denne hen-
standssaldo omfatter den samlede, beregnede exitskat for
aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i samme ind-
28
komstår, og for hvilke der er valgt henstand med betaling af
exitskatten i medfør af den foreslåede § 73 B. Den beregne-
de exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo - an-
ses for en gæld, der skal afdrages og forrentes.
Henstandsordningen består således af en afdragsordning.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73
C, stk. 2, afdrages gælden (den opgjorte exitskat, som der er
opnået henstand med) løbende i takt med, at der oppebæres
indtægt af de overførte aktiver, dog mindst med 1/7 årligt af
den oprindelige henstandssaldo ved overførslen m.v. Det
kan vælges at afdrage gælden med større årlige beløb end
1/7 og det kan tillige til enhver tid vælges at indfri restsal-
doen. Når henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke fore-
tages yderligere afdrag.
Afdragene opgøres som skatteværdien af indtægter, der
genereres af aktiverne efter overførslen m.v. Dvs. den ind-
tægt, der ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis
aktiverne ikke var overført m.v. Opgørelsen skal ske efter de
regler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast
driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske un-
der anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4, jf. stk. 3. Skatten heraf beregnes efter reglerne i person-
skattelovens §§ 5 og 8 c på grundlag af skatteprocenterne
for det indkomstår, som afdraget vedrører.
Ved indtægter forstås ikke kun løbende indtægter, men
også eventuelle avancer ved en afståelse. For driftsmidler og
immaterielle aktiver vil det afgørende for vurderingen af en
løbende indtægt være, hvilke indtægter der kunne forventes
opnået af det pågældende aktiv, hvis overførslen m.v. ikke
havde fundet sted. Der kan henses til, hvad indtjeningen er i
den pågældendes udenlandske erhvervsmæssige virksom-
hed.
Hvis de overførte aktiver, for hvilke der er givet henstand
med skattebetalingen, videreoverføres til et andet fast drifts-
sted af personens erhvervsmæssige virksomhed beliggende i
et EU/EØS-land, vil denne overførsel ikke blive anset for en
afståelse af aktivet. Henstandssaldoen afdrages i dette tilfæl-
de fortsat i takt med de løbende indtægter vedrørende akti-
vet.
Hvis der er tale om afståelse af et aktiv, og den pågælden-
de er i besiddelse af flere identiske aktiver, som ikke alle er
omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er
omfattet af henstandsordningen, for afstået først.
Eksempel
Overføres et aktiv med en urealiseret gevinst f.eks. fra en
selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed i Danmark til et
fast driftssted af den erhvervsmæssige virksomhed i Tysk-
land, og bliver den selvstændigt erhvervsdrivende i forbin-
delse hermed skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, el-
ler et andet EU/EØS-land, kan der opnås henstand efter de
foreslåede regler.
Der etableres herefter en saldo, der består af det hen-
standsbeløb, der udgør den beregnede exitskat på 50.000 kr.
Hvis aktivet efter overførslen til Tyskland ikke giver et af-
kast i det første år (overførselsåret), udgør afdraget vedrø-
rende det første indkomstår mindst 1/7 af det oprindelige
henstandsbeløb. Dette gælder, uanset hvornår i overførsels-
året overførslen er sket. Afdraget betales med tillæg af ren-
ten af henstandssaldoen. For efterfølgende indkomstår vil
der fortsat som minimum skulle afdrages 1/7 af den oprinde-
lige saldo.
Tabel 5. Eksempel på afdrag af henstandssaldo og renteberegning
Kr. Gæld primo Overskud Skat
Afdrag følgende
år Gæld ultimo Renter
År1 - 7.143
År2 50.000 25.000 9.686 9.686 42.857 1.429
År3 42.857 18.000 6.974 7.143 33.171 1.189
År4 33.171 75.000 29.059 26.028 26.028 924
År5 26.028 - - 521
I alt 50.000
Anmærkninger:
1. Indkomståret forudsættes at følge kalenderåret.
2. Meddelelse om henstand indsendes pr. 30. juni år 2.
3. Det forudsættes, at betalingen af afdraget sker pr. 1. september i kalenderåret efter indkomståret – dvs. hverken før tid eller med fristoverskridelse.
4. Renten forudsættes at udgøre 3 pct. i alle årene.
5. Beløbet er den endelige exitskat inkl. dag-til-dag rente, m.v.
6. Det beregnede afdrag for år 5 skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 kr. på betalingstidspunktet.
I ovenstående eksempel afdrages henstandssaldoen over
en 5-årig periode. År 1 er overførselsåret. I dette år er der i
eksemplet ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der be-
regnes et minimumsafdrag på 7.143 kr. svarende til 1/7 af
den oprindelige henstandssaldo, der er opgjort til i alt
50.000 kr. Henstandssaldoen nedskrives på det tidspunkt,
hvor beløbet betales. Beløbet betales 1. september i år 2,
som er det førstkommende kalenderår efter 1. indkomstår.
Betalingen af afdraget for år 1 sker derfor som udgangs-
punkt først den 1. september i år 2. Saldoen nedskrives der-
for ikke i år 1, men først i år 2.
Primosaldoen i år 2 udgør 50.000 kr. Der har i indkomst-
året været et overskud på 25.000 kr. Skatten heraf er 9.686
kr. Henstandssaldoen udgør 42.857 kr. (50.000 kr. – 7.143
kr.) ultimo år 2 og primo år 3. I år 3 er der et overskud på
18.000 kr., der kan henføres til de overdragne aktiver. Skat-
ten heraf er 6.974 kr. Henstandssaldoen primo år 3 nedskri-
29
ves med 9.686 kr., som udgør afdraget for år 2, der betales i
år 3.
I år 4 er der et afkast med en skatteværdi på 29.059 kr.,
der skal betales i år 5. Henstandssaldoen primo år 4 nedsæt-
tes med 7.143 kr., som udgør det opgjorte afdrag for år 3.
For år 5 betales restsaldoen på 26.028 kr., idet henstandssal-
doen højst skal nedskrives til 0 kr.
Som det fremgår af eksemplet, beregnes renten på mini-
mum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige beløb på hen-
standssaldoen. I år 1 beregnes ingen rente, idet rentebereg-
ninger starter ved indgivelse af selvangivelsen for år 1, ek-
sempelvis 30. juni år 2. I år 2 udgør renten:
50.000 kr. x 0,03 x 2/12 år + 42.857 kr. x 0,03 x 4/12 år =
679 kr.
Første led i beregningen omfatter perioden 1. juli til 31.
august, mens 2. led omfatter perioden fra 1. september, hvor
afdraget vedrørende år 1 betales, til udgangen af år 2.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i kildeskatte-
lovens § 73 C, stk. 3, at såfremt de pågældende aktiver, for
hvilket der er valgt henstand med betalingen af exitskatten,
bliver omfattet af dansk beskatning på ny, skal en eventuel
resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages efter de
nævnte regler. Dette gælder også, såfremt de pågældende
aktiver er afstået, mens der stadig resterer en positiv hen-
standssaldo. Der skal derfor i disse tilfælde fortsat indsendes
selvangivelse efter de foreslåede regler. Indsendes der ikke
rettidig selvangivelse, bortfalder henstanden med den konse-
kvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder til
betaling.
Hvis en person, som har valgt henstand efter den foreslåe-
de § 73 B i kildeskatteloven, efterfølgende bliver skattemæs-
sigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/
EØS, anses dette efter den foreslåede § 73 C, stk. 4, i kilde-
skatteloven for en afståelse af de aktiver, der er omfattet af
henstanden, forudsat at aktiverne ikke er eller kommer til at
befinde sig i et land, der er medlem af EU/EØS.
Er personen fortsat skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der er medlem af EU/EØS, men bliver aktiver, der er
omfattet af henstanden efter den foreslåede § 73 B i kilde-
skatteloven, overført til et land, der ikke er medlem af EU/
EØS, anses dette også for en afståelse.
Ved personens død forfalder det resterende beløb på hen-
standssaldoen til betaling, jf. den foreslåede § 73 C, stk. 5.
Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med be-
talingen af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld.
Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som
opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende ind-
tægt. Genindtræden af dansk beskatning behandles i relation
til henstanden på samme måde som tilsvarende overførsler
til andre EU-/EØS-lande, jf. ovenfor.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73
C, stk. 6, er det en betingelse for fortsat henstand, at der ind-
gives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor
der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses,
i hvilket land personen befinder sig, og i hvilket land de på-
gældende aktiver er placeret. Selvangivelsen skal indgives
inden for de almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis
selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstan-
den med den virkning, at det resterende skyldige beløb på
henstandssaldoen forfalder. SKAT kan dog se bort fra frist-
overskridelser, såfremt konkrete omstændigheder taler her-
for.
Efter den foreslåede § 73 C, stk. 7, i kildeskatteloven, er
betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalenderåret.
Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen
den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den
20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet
ikke betales rettidigt, bliver det forfaldne beløb forrentet
med rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede bestem-
melse i kildeskattelovens § 73 C, stk. 8, med en rentesats på
1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
med 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige
beløb på henstandssaldoen.
Betalingsfristen for renter af henstandsbeløbet følger reg-
lerne for betaling af afdragene herpå og er derfor ligeledes
den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis per-
sonen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1.
september i kalenderåret efter det kalenderår, som det for-
skudte indkomstår træder i stedet for. Også i forhold til ren-
ten anses betaling senest den 20. i den pågældende måned
for rettidig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes
beløbet efter rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de nye
henstandsbestemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C.
Til nr. 8 og 9
Der er tale om ændringer af redaktionel karakter. Hvis der
på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generelle
forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens §
63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
som forfalder efter kildeskattelovens § 73 E, uden at det er
nødvendigt at foretage ændringer i kildeskattelovens § 73 E.
Til nr. 10
Der foreslås en overgangsregel, således at personer, som
er fraflyttet inden lovens ikrafttræden, og som opnår hen-
stand efter kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort ef-
ter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller afskriv-
ningslovens § 40 D, ikke bliver omfattet af de nye exitbe-
skatning- og henstandsregler. De nugældende henstandsreg-
ler vil herefter gælde uændret for disse personer.
Overgangsreglen betyder først og fremmest, at de eksister-
ende henstandsordninger fortsat ikke skal afdrages løbende
eller forrentes. I stedet forfalder hele henstandsbeløbet til
30
betaling ved ejendommens afståelse eller ejerens død. Hvis
der ved afståelsen eller ejerens død konstateres et tab, kan
der ske genberegning af exitskatten efter ejendomsavance-
beskatningslovens § 6 B, stk. 3. Derudover vil en længstle-
vende ægtefælle i tilfælde omfattet af dødsboskattelovens §§
51 og 65 kunne indtræde i afdødes henstand efter kildeskat-
telovens § 73 E med exitskat opgjort efter ejendomsavance-
beskatningslovens § 6 B på samme vilkår, som gjaldt for af-
døde.
Endelig vil der fortsat gælde krav om sikkerhedsstillelse i
tilfælde omfattet af kildeskattelovens § § 73 E, stk. 3. Dvs.
når personen er fraflyttet til et land eller efterfølgende flytter
videre til et land, som ikke er omfattet af overenskomst af 7.
december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skat-
tesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010
om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbin-
delse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.
I tilfælde af, at en person igen bliver hjemmehørende i
Danmark, efter at der er sket exitbeskatning af genanbragte
fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder exitbeskat-
ningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, hvis
den erhvervede ejendom endnu ikke er afstået.
Et beløb, som er forfaldent efter kildeskattelovens § 73 E,
forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om op-
krævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pro-
centpoint pr. påbegyndt måned. Lovforslagets § 1, nr. 8 og
9, indebærer, at hvis der på et senere tidspunkt vedtages æn-
dringer i den generelle forrentning af forfaldne skattebeløb,
jf. kildeskattelovens § 63, 1. pkt., så vil sådanne fremtidige
ændringer også gælde for beløb, som forfalder efter kilde-
skattelovens § 73 E.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at personer og dødsboer får mulighed for at
vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer
og gæld i fremmed valuta.
Personer og dødsboer kan ifølge forslaget herudover væl-
ge lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obli-
gationer optaget til handel på et reguleret marked. Valg af
lagerprincippet skal således træffes særskilt for valutakurs-
ændringer og for opgørelsen af gevinst og tab på obligatio-
ner optaget til handel på et reguleret marked, der ikke følger
af valutakursændringer.
Foretages der ikke noget valg, skal realisationsprincippet
fortsat anvendes.
Personer og dødsboer har herefter følgende muligheder
for valg af lagerprincippet:
1) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked
og/eller
2) valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed
valuta.
Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategori-
er. Valget af lagerprincippet under nr. 1 forudsætter således,
at alle personens henholdsvis dødsboets obligationer optaget
til handel på et reguleret marked omfattes af lagerprincippet
på fordringsdelen. Tilsvarende forudsætter valg af lagerprin-
cippet under nr. 2, at gevinst og tab som følge af valutakurs-
ændringer på alle personens henholdsvis dødsboets fordrin-
ger og gæld i fremmed valuta opgøres efter lagerprincippet.
Eksempel
En person køber i år 1 danske og udenlandske obligatio-
ner, der er optaget til handel på et reguleret marked. I år 2
køber personen en fast ejendom, hvor der som en del af kø-
besummen overtages gæld i fremmed valuta.
Personen vil for år 1 skulle vælge, om lagerprincippet øns-
kes anvendt på fordringsdelen på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked. Desuden skal personen væl-
ge, om lagerprincippet ønskes anvendt på valutakursændrin-
ger. Ønsker den pågældende at anvende lagerprincippet på
valutakursændringer på obligationerne i fremmed valuta an-
skaffet i år 1, skal lagerprincippet ligeledes anvendes på pri-
oritetsgælden overtaget i år 2.
Vælges lagerprincippet for obligationer optaget til handel
på et reguleret marked, skal gevinst og tab opgøres på
grundlag af valutakurserne på tidspunktet for obligationens
erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Opgørelsen sker rent praktisk ved, at det er den historiske
valutakurs på anskaffelsestidspunktet, der skal anvendes, når
den aktuelle værdi i fremmed valuta skal omregnes til den
værdi, som skal indgå i danske kroner ved lagerbeskatnin-
gen.
Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde
som hidtil kun ændres efter tilladelse fra SKAT. Dette gæl-
der også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.
De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansø-
ge SKAT om tilladelse til at anvende en anden opgørelses-
måde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig
praksis, således at det er en forudsætning, at ansøgningen ik-
ke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller
fremskynde beskatningstidspunktet.
Til nr. 2
Det foreslås, at selskaber m.v. gives adgang til at vælge
lagerprincippet særskilt på valutakursændringer på fordrin-
ger og gæld i fremmed valuta. Vælges lagerprincippet, skal
dette finde anvendelse på valutakursændringer på alle sel-
skabets m.v. fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
omfattet af opregningen i kursgevinstlovens 25, stk. 4.
Dette svarer principielt til forslaget for personer og døds-
boer. Forslaget ændrer ikke på, at selskaber m.v. som ud-
gangspunkt skal anvende lagerprincippet på fordringer, jf.
kursgevinstlovens § 25, stk. 3. Den foreslåede valgmulighed
er herefter relevant for valutakursændringer på koncerninter-
ne fordringer og vederlagsfordringer, der som hidtil er und-
taget fra det tvungne lagerprincip. Endvidere er forslaget re-
levant for gæld i fremmed valuta.
31
Vælger selskabet m.v. lagerprincippet på valutakursæn-
dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, kan selska-
bet herudover vælge at anvende lagerprincippet på koncer-
ninterne fordringer, vederlagsfordringer og gæld i fremmed
valuta, der er optaget til handel på et reguleret marked, ved
opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakurs-
ændringer (fordringsdelen).
Som konsekvens af de foreslåede ændringer har selskaber
m.v. herefter følgende muligheder for valg af lagerprincip-
pet:
1) Koncerninterne fordringer
2) Vederlagsfordringer
3) Øvrige fordringer
4) Gæld optaget til handel på et reguleret marked
5) Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed
valuta
Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategori-
er. Der kan f.eks. vælges lagerprincip på vederlagsfordringer
(fordringsdelen) og valutakursændringer på fordringer og
gæld i fremmed valuta eller kun for én af disse kategorier.
Kategorien øvrige fordringer er indsat ved lov nr. 525 af 12.
juni 2009, og det er i lovbemærkningerne anført, at der er ta-
le om en restgruppe, der er taget med for en sikkerheds
skyld.
Eksempel
Et selskab har ved udgangen af år 1 vederlagsfordringer
for 1 mio. kr. i danske kroner. Ved udgangen af år 2 har sel-
skabet vederlagsfordringer for i alt 3 mio. kr. med 2 mio. kr.
i danske kroner og 1 mio. i fremmed valuta. I år 3 har sel-
skabet en koncernintern fordring på 1 mio. i fremmed valuta
og har endvidere optaget et lån i fremmed valuta.
I år 1 skal selskabet vælge, om lagerprincippet ønskes an-
vendt. Vælges lagerprincippet for vederlagsfordringerne i
danske kroner for år 1, skal lagerprincippet ligeledes anven-
des i år 2 for vederlagsfordringerne i fremmed valuta ved
opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakurs-
ændringer. Herudover kan selskabet vælge lagerprincippet
på valutakursændringer i år 2. Vælger selskabet for år 2 la-
gerprincippet for valutakursændringer, omfatter dette valg
også valutakursændringer på selskabets gældsposter.
Vælges lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
fordringer og gæld, der ikke følger af valutakursændringer,
skal gevinst og tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for henholdsvis fordringens erhvervelse og gæl-
dens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,
svarende til de regler, der foreslås for personer. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for de særlige
opgørelsesregler i kursgevinstlovens § 25, stk. 5, 7 og 8-10.
Det drejer sig om fordringer og gæld, der er ejet af realkre-
ditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og
aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansie-
ringsinstitut. Det drejer sig endvidere om fordringer, der er
omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de regn-
skabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Der er tale om
fordringer, som indehaves af pengeinstitutter, og fordringer,
der indehaves af finansieringsselskaber, hvor finansierings-
selskabet har valgt at anvende det særlige regelsæt om fra-
drag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån.
De foreslåede ændringer har heller ikke betydning for
livsforsikringsselskaber, der som hidtil skal anvende lager-
princippet på koncerninterne fordringer og vederlagsfordrin-
ger.
Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde
som hidtil kun ændres efter tilladelse fra SKAT. Dette gæl-
der også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.
De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansø-
ge SKAT om tilladelse til at anvende en anden opgørelses-
måde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig
praksis, således at det er en forudsætning, at ansøgningen ik-
ke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller
fremskynde beskatningstidspunktet.
Til nr. 3 og 8
Der er tale om ændringer af redaktionel karakter. Hvis der
på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generelle
forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens §
63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
som forfalder efter kursgevinstlovens §§ 38 og 38 A, uden
at det er nødvendigt at foretage ændringer i kursgevinstlo-
vens §§ 38 og 38 A.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve begrænsningsreglen i kursgevins-
tlovens § 38 A, stk. 2, 3. pkt., hvorefter størrelsen af et efter-
følgende tab, der kan fragå i den exitskat, der er givet hen-
stand med, maksimalt kan udgøre differencen mellem for-
dringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessum-
men/indfrielsessummen, og i stedet indføre reglerne i lov-
forslagets § 2, nr. 5 og 6.
Begrænsningen efter de gældende regler er begrundet i, at
det ikke skal være muligt at få det samme tab godskrevet to
gange. Dette kunne blive tilfældet, hvis der på baggrund af
den oprindelige anskaffelsessum var opgjort et tab på fra-
flytningstidspunktet, og den oprindelige anskaffelsessum
også blev benyttet efterfølgende til at beregne et eventuelt
tab ved afståelsen.
Det vil efter lovforslaget fortsat ikke være muligt at få
samme tab godskrevet to gange, se bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 5
Det foreslås, at der sker en yderligere nedsættelse af hen-
standssaldoen med den negative skatteværdi af et opgjort tab
i de situationer, hvor der efter opgørelsen i kursgevinstlo-
vens § 38 A, stk. 2, er sket afståelse af fordringer eller finan-
sielle kontrakter med gevinst, men hvor avanceopgørelsen
ville have resulteret i et tab, hvis den var foretaget på bag-
32
grund af forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunk-
tet og afståelsessummen.
Ved afståelse af fordringer og kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørel-
se på grundlag af fordringen eller kontraktens anskaffelses-
sum og afståelsessum. Fremkommer der herved en gevinst,
finder den nugældende regel i kursgevinstlovens § 38 A, stk.
3, uændret anvendelse. Efter lovforslaget vil denne regel fin-
des i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, 1.-4. pkt.
Efter forslaget foretages der herefter en yderligere bereg-
ning på grundlag af fordringen eller kontraktens værdi på
fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Resulterer
denne opgørelse i et tab, beregnes der en negativ skatteværdi
af dette tab efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs.
med de procenter og den beløbsgrænse, der på afståelses-
tidspunktet er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,
jf. stk. 7. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svaren-
de til den således beregnede negative skatteværdi.
Har personen efter udenlandske regler, som personen er
omfattet af, helt eller delvist fradrag for tabet – opgjort som
forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og af-
ståelsessummen – skal personen indbetale et beløb som af-
drag på henstandsbeløbet. Det beløb, der skal betales, er den
negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal
således alene ske en betaling, i det omfang et tab opgjort
som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet
og afståelsessummen, kan fradrages. Det beløb, der skal be-
tales, kan endvidere højst udgøre et beløb, der svarer til den
negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter regle-
rne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den
beløbsgrænse, der på afståelsestidspunktet er anført i per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.
Med den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 38 A,
stk. 3, sker der nedskrivning af henstandssaldoen i to trin.
Først opgøres gevinstdelen og en eventuel betaling som føl-
ge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og
den progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet er an-
ført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Dernæst
opgøres tabsdelen og en eventuel nedskrivning og betaling
som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsat-
ser og den progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet
er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.
Der kan ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab
modregnes i den realiserede gevinst, således at der kun skal
ske betaling på grundlag af en nettogevinst.
Til nr. 6
Det foreslås, at der skal ske en regulering af størrelsen af
et opgjort tab, hvor der er sket en afståelse af fordringer eller
kontrakter med tab.
Ved afståelse af fordringer eller kontrakter, der indgår på
beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørel-
se på grundlag af fordringens henholdsvis kontraktens an-
skaffelsessum og afståelsessum. Når denne opgørelse resul-
terer i et tab, skal der foretages en yderligere regulering af
dette tab.
Som efter de gældende regler skal der beregnes en negativ
skatteværdi af tabet. Denne negative skatteværdi beregnes af
det regulerede tab, dvs. af det opgjorte tab efter regulerin-
gen. De gældende regler om nedskrivning m.v. af hen-
standssaldoen videreføres uændret. Der sker dermed en ned-
sættelse af den skyldige exitskat med den beregnede negati-
ve skatteværdi af det regulerede tab.
Ved tabsreguleringen sondres der mellem de situationer,
hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på
den pågældende fordring eller kontrakt, og de situationer,
hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst
på den pågældende fordring eller kontrakt.
Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort et tab, skal det
realiserede tab ved afståelsen af fordringen eller kontrakten
– forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessum-
men – nedsættes med et beløb svarende til forskellen mel-
lem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstids-
punktet.
Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Slutresultatet svarer til
de gældende regler, idet tab efter de gældende regler højst
kan opgøres til forskellen mellem fordringens eller kontrak-
tens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen,
jf. den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 2, 4. pkt.
Eksempel 1:
Anskaffelsessum: 250
Værdi på fraflytningstidspunktet: 200
Afståelsessum: 100
Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250).
Dette tab skal nedsættes med 50 (200 - 250), således at
grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen er et tab på
100 (150 - 50). Dette svarer til de gældende regler, hvor ta-
bet højst kan opgøres til 100 (100 - 200).
Beregningen af exitskatten på fraflytningstidspunktet er
baseret på en opgjort nettogevinst. Exitskatten er således al-
lerede reduceret med skatteværdien af det latente tab på 50
(200 - 250).
Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort en gevinst,
skal det realiserede tab ved afståelsen af fordringen – for-
skellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen –
forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem for-
dringens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelses-
summen.
Eksempel 2:
Anskaffelsessum: 250
Værdi på fraflytningstidspunktet: 300
Afståelsessum: 100
Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250).
Dette tab skal forhøjes med 50 (300 - 250). Grundlaget for
nedskrivning af henstandssaldoen – og dermed nedsættelsen
af den skyldige exitskat – er herefter et tab på 200 og ikke
kun tabet på de 150. Nedsættelsen af den skyldige exitskat
på basis af de 200 svarer til, at det efterfølgende tab er på
200 (100 - 300).
33
Til nr. 7
Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrø-
rende fordringer ejet af personer skal betales afdrag på hen-
standsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. okto-
ber i året efter indkomståret.
Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskat-
ter opkræves i tre rater med forfald den 1. i månederne sep-
tember, oktober og november. Betalingsfristen for betaling
af afdrag på henstandsbeløb var fastsat, således at den faldt
midt i denne opkrævningsperiode. Ved lov nr. 1354 af 21.
december 2012 er kildeskatteloven imidlertid blevet ændret,
således at opkrævningen af restskatter er fremrykket. Nu op-
kræves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne
august, september og oktober.
På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for beta-
ling af afdrag på henstandsbeløb ændres til 1. september, så-
ledes at den fortsat falder midt i opkrævningsperioden for
betaling af restskatter.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s
fusionsdirektiv, EU’s moder-/ datterselskabsdirektiv og
EU’s rente- og royaltydirektiv er ændret ved Rådets direktiv
2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
ens tiltrædelse af den Europæiske Union. Herudover er mo-
der-/datterselskabsdirektivet ændret ved Rådets direktiv
2014/86/EU af 8. juli 2014.
Til nr. 2
Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra d, udgør 22 pct. af renterne.
Det foreslås ligeledes, at indkomstskatten i medfør af sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, udgør 22 pct. af afståel-
sessummerne.
Indkomstskattepligten af afståelsessummer omfatter kurs-
gevinster fra kilder her i landet. Nærmere bestemt omfatter
indkomstskattepligten fordringer, der er stiftet på sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i
forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Dette gælder, så-
fremt debitor er et selskab eller en forening m.v., som er
fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
eller såfremt debitor er begrænset skattepligtig med et fast
driftssted her i landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
a. I begge tilfælde gælder, at kreditor skal være koncernfor-
bundet med debitor, jf. skattekontrollovens § 3 B.
Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra g, skal udgøre 22 pct. af royaltybe-
løbet.
Til nr. 3
Det foreslås, at fjernvarmeværker får mulighed for at udø-
ve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber,
uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres ker-
neaktiviteter.
Der har på nuværende tidspunkt ikke været anført et til-
svarende behov for, at gasværker skal kunne udøve andre
aktiviteter end kerneaktiviteten for et gasværk. Det foreslås
dog, at adgangen til at udøve sideordnede aktiviteter i skat-
tepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden
for indkomst fra kerneaktiviteten, også skal gælde i forhold
til gasværker. Derved vil der for alle de virksomhedskatego-
rier, som er omfattet af den betingede skattefritagelse i sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, være mulighed for at
udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselska-
ber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra ker-
neaktivitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke sker fradrags-
beskæring som følge af nettokurstab på fordringer. Der skal
således ikke ske fradragsbeskæring, når nettofinansierings-
udgifterne består af nettokurstab på fordringer, der oversti-
ger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at
kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obliga-
tioner, som udgangspunkt ikke længere vil udløse rentefra-
dragsbeskæring efter renteloftet.
Selskaber kunne få et incitament til at investere i højrente-
fordringer til overkurs, da renteindtægterne ville blive mod-
regnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet ikke ville
indgå i beregningen. Det ville således være muligt at kon-
vertere renteudgifter, der kan fradragsbeskæres, til kurstab
på en fordring, der ikke fradragsbeskæres. Det foreslås der-
for, at den del af kurstabet, der skyldes overkursen på sådan-
ne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokur-
stab på fordringer, idet kurstabet, der er en følge af overkur-
sen, reelt er en finansieringsudgift, der tilvejebringer en ren-
teindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsud-
gifterne).
Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, at selskaber
lagerbeskattes af gevinster og tab på fordringer, medmindre
der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for
fordringer på varedebitorer er imidlertid uden betydning i
denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra bereg-
ningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordrin-
ger vil således være lagerbeskattede.
Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen
i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er maksimeret
til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte
indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil kurstab,
der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.
Eksempel:
Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en
forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal ind-
fries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som
følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den al-
34
mindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset
undtagelsen i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger
kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene
være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den al-
mindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den re-
sterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af
undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3,
således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten
på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne – dog vil kurstabene fra de tid-
ligere indkomstår blive modregnet efter selskabsskattelo-
vens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket
modregning i andre nettokursgevinster eller nettorenteind-
tægter).
Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på for-
dringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget be-
grænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der
medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automa-
tisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er
anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.
Til nr. 5
Danske moderselskaber og fonde er som udgangspunkt
skattefrie af udbytter, der modtages på datterselskabsaktier
og koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier og koncer-
nselskabsaktier er defineret i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B.
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et sel-
skab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselska-
bet. Det er en betingelse, at datterselskabet er et dansk sel-
skabsbeskattet selskab, eller at beskatningen af udbytter fra
datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelser-
ne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøer-
ne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemme-
hørende.
Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og
det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter sel-
skabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter reglerne
om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31
A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor
en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncer-
nforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selska-
bet kan indgå i en sambeskatning.
Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirekti-
vet gennemføres ved at ændre selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således at danske moderselskaber er
skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
fradragsberettigede i datterselskabslandet henholdsvis kon-
cernselskabslandet. Den foreslåede bestemmelse finder til-
svarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Skattefritagelsen for udbytter på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier gælder tilsvarende for udenlandske
moderselskaber med et fast driftssted i Danmark, hvor dat-
terselskabsaktierne eller koncernselskabsaktierne er tilknyt-
tet det faste driftssted. Moderselskabet er dog kun skattefri-
taget, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller Grønland, eller
en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse på disse
udenlandske moderselskaber. Det udenlandske modersel-
skab med et fast driftssted i Danmark vil således være skat-
tepligtig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fra-
dragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernsel-
skabslandet.
Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til de situa-
tioner, hvor datterselskabslandet anser betalingen for at være
en rentebetaling, mens Danmark anser det for at være en ud-
byttebetaling, dvs. mismatch i kvalifikationen af betalingen.
Bestemmelsen finder også anvendelse i andre tilfælde, hvor
der gives fradrag for betalingerne. Det kan eksempelvis væ-
re tilfældet, hvis datterselskabslandet giver datterselskabet
fradrag for betalinger, som det anser for at være udbytter.
Til nr. 6
Der foreslås en justering af reglerne om henstand for exit-
skat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et
andet EU-/EØS-land. Det foreslås således, at der ikke skal
være adgang til at få henstand med betaling af exitskat, der
vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab opgøres ef-
ter lagerprincippet.
Ved beskatning efter lagerprincippet opgøres indkomstårets
gevinst og tab som forskellen mellem værdien ved ind-
komstårets slutning og værdien ved indkomstårets begyndel-
se. Hvor opgørelsen af gevinst og tab sker efter lagerprincip-
pet, vil en exitbeskatning således reelt ikke indebære nogen
fremrykning af beskatningen. Den eneste forskel er, at ge-
vinst og tab ikke opgøres på grundlag af værdien i slutnin-
gen af indkomståret, men på grundlag af værdien på over-
førselstidspunktet. Der er derfor reelt ikke et behov for at få
henstand med betaling af skatten.
Selskaber m.v. skal bl.a. anvende lagerprincippet ved opgø-
relsen af gevinst og tab på noterede porteføljeaktier og ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.
Til nr. 7
Der er tale om en præcisering, således at det tydeligt frem-
går, at stk. 4 i lighed med de øvrige stykker i selskabsskatte-
lovens § 27 også omfatter foreninger.
Til nr. 8
Det foreslås, at den rentesats, der skal anvendes ved for
sen betaling af afdrag på henstandsbeløbet og ved for sen
betaling af forrentningen af henstandsbeløbet, ændres til den
rentesats, der i øvrigt finder anvendelse ved selskabers m.v.s
for sen betaling af restskatter.
35
Hvor selskaber og foreninger m.v. har valgt henstand med
betaling af exitskat, der er pålignet som følge af en overfør-
sel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, etable-
res der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den
opgjorte exitskat. Der skal løbende betales afdrag på hen-
standsbeløbet, idet fristen for betaling heraf er den 1. no-
vember i kalenderåret efter overførselsåret. Betales afdraget
ikke rettidigt, skal det skyldige beløb forrentes med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pro-
centpoint.
Henstandsbeløbet skal tillige forrentes. Betalingsfristen er
den samme som for årlige afdrag, og der gælder samme for-
rentningsregel, hvor betalingen ikke sker rettidigt.
Efter selskabsskattelovens § 30 skal selskaber m.v. betale
rente, når et restskattebeløb ikke betales rettidigt. Tidligere
har beløbet skullet forrentes med renten efter opkrævnings-
lovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med virk-
ning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til, at
sådanne beløb ved en for sen betaling skal forrentes med
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af
rentesatsen ved udformningen af bestemmelsen om henstand
med exitskat.
Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en rente på 0,7 procent-
point (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2. Efter den gældende bestemmelse
skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen ef-
ter opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslagets § 10, nr. 7 indsættes et nyt stk. 6 i ligningslo-
vens § 33, hvorefter det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 omhandlende hen-
stand ved ophør af skattepligt for selvstændigt erhvervsdri-
vende, der anvender virksomhedsordningen. Kapitlet fore-
slås indsat efter virksomhedsskattelovens § 16 c.
Med den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven indfø-
res mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, og som anvender virksomhedsordningen, kan væl-
ge henstand med betaling af exitskatten efter virksomheds-
skattelovens § 15 c.
Adgangen til henstand omfatter de situationer, hvor den
selvstændigt erhvervsdrivende er skattemæssigt hjemmehø-
rende i et EU-/EØS-land, og hvor virksomheden videreføres
i et EU-/EØS-land.
Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfat-
tede selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge henstand med
betalingen af exitskatten vedrørende indeståendet på kon-
toen for opsparet overskud frem for at betale skatten umid-
delbart i forbindelse med ophøret. Udgangspunktet er fort-
sat, at der sker betaling af exitskatten efter de hidtil gælden-
de regler. Der er således tale om en valgfri henstandsord-
ning.
For en beskrivelse af de situationer, som bestemmelsen
omfatter, henvises til beskrivelsen af virksomhedsskattelo-
vens § 15 c i afsnit 3.1.1.1.5 i de almindelige bemærkninger.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i virksomheds-
skattelovens § 17, stk. 2, en betingelse for henstand med be-
taling af exitskatten, at den selvstændigt erhvervsdrivende
samtidigt med indsendelsen af selvangivelsen giver medde-
lelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om
henstand skal indgives sammen med selvangivelsen i op-
hørsåret. Hvis SKAT har givet udsættelse med selvangivel-
sen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4, er
det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af, at
der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om
henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at
opnå henstand bortfalder med den konsekvens, at den rester-
ende del af henstandssaldoen forfalder til betaling.
SKAT har dog efter den foreslåede bestemmelse i virk-
somhedsskattelovens § 17, stk. 3, adgang til at se bort fra
fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt
omstændighederne efter en konkret vurdering taler herfor.
Den foreslåede § 18 i virksomhedsskatteloven betyder, at
der for selvstændigt erhvervsdrivende, som har opnået hen-
stand med exitskatten i medfør af den foreslåede § 17 i virk-
somhedsskatteloven oprettes en henstandssaldo. Denne hen-
standssaldo omfatter den beregnede exitskat af indeståendet
på kontoen for opsparet overskud, som der ydes henstand
med betalingen af i medfør af den foreslåede § 17 i virksom-
hedsskatteloven. Den beregnede exitskat indgår på hen-
standssaldoen og anses for en gæld, der skal afdrages og for-
rentes.
Når henstandsordningen er valgt, skal den selvstændigt er-
hvervsdrivende fortsat føre et selvstændigt regnskab over de
aktiver, der flyttes til udlandet, samt et regnskab over kon-
toen for opsparet overskud, svarende til det selvstændige
regnskab den pågældende skulle have ført for disse aktiver,
såfremt virksomheden var blevet videreført ved anvendelse
af virksomhedsordningen i Danmark.
Henstandsordningen består af en afdragsordning. Efter §
18 stk. 2, i virksomhedsskatteloven afdrages gælden (den
opgjorte exitskat, som der er opnået henstand med) løbende
i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, dog
mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos
størrelse ved ophøret. Den selvstændigt erhvervsdrivende
kan vælge at afdrage gælden med større årlige beløb end 1/7
og kan tillige til enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når
henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages yder-
ligere afdrag.
Afdragene opgøres som skatteværdien af de faktiske hæv-
ninger og svarer dermed i princippet til en form for afkast af
indeståendet på kontoen for opsparet overskud. Der skal ik-
ke tages hensyn til de udgifter og tab, der vedrører andre ak-
36
tiver. Der er således ikke tale om, at der skal foretages en
egentlig nettoindkomstopgørelse.
De faktiske hævninger skal opgøres på grundlag af de reg-
ler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast
driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske un-
der anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
4, jf. stk. 3, og skatteværdien beregnes efter reglerne i per-
sonskattelovens § 5 og § 8 c.
For et eksempel på beregning af henstanden henvises til
eksemplet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Af-
kastet i det pågældende eksempel i forhold til beregningen
af henstand efter de foreslåede bestemmelser i virksomheds-
skattelovens §§ 17 og 18 repræsenterer de faktiske hævnin-
ger.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået hen-
stand efter den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven, ef-
terfølgende bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land,
der ikke er medlem af EU/EØS, medfører dette efter den
foreslåede § 18, stk. 3, i virksomhedsskatteloven, at den re-
sterende saldo på henstandssaldoen forfalder til betaling.
Bliver virksomheden, der er omfattet af henstanden efter
den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven, overført til et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksom-
heden, forfalder den resterende saldo på henstandssaldoen til
betaling. Endelig forfalder den resterende saldo på hen-
standskontoen til betaling i tilfælde af den selvstændigt er-
hvervsdrivendes død.
Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med be-
taling af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld.
Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som
opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
en eventuel udenlandsk betalt skat af de pågældende hæv-
ninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, i virksom-
hedsskatteloven, er det en betingelse for fortsat henstand, at
der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomst-
år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt
oplyses, i hvilket land den selvstændigt erhvervsdrivende
befinder sig, samt hvor den pågældende virksomhed er pla-
ceret. Selvangivelsen skal indgives inden for de almindelige
frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsen-
des rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det
resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder til
betaling. SKAT kan dog se bort fra fristoverskridelser, så-
fremt konkrete omstændigheder taler herfor.
Efter den foreslåede § 18, stk. 5, i virksomhedsskattelo-
ven, er betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalen-
deråret efter overførselsåret. Hvis den selvstændigt er-
hvervsdrivende har forskudt indkomstår, er betalingsfristen
den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den
20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet
ikke betales rettidigt, skal det forrentes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede § 18, stk.
6, i virksomhedsskatteloven, med en rentesats på 1 procent-
point over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på
henstandssaldoen.
Betalingsfristen for renterne af selve henstandsbeløbet føl-
ger reglerne for betaling af afdragene herpå og er derfor li-
geledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt ind-
komstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for. I forhold til renten anses betaling senest den 20. i
den pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse af be-
talingsfristen forrentes beløbet med rentesatsen i kildeskatte-
lovens § 63, 1. pkt.
Til § 5
Til nr. 1
Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder
for sukkerroer beskattes efter en særlig saldometode, som
findes i afskrivningslovens § 40 C. Den gældende bestem-
melse i afskrivningslovens § 40 D indeholder regler om be-
skatningen af disse tre former for aktiver ved flytning til og
fra Danmark. Det foreslås, at beskatningsreglerne ved ud-
flytning ophæves og overflyttes til de nye bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 10 og 73 B.
Til nr. 2
Tilskud medregnes som udgangspunkt til den skattepligti-
ge indkomst. Til gengæld kan udgifter til anskaffelse af vis-
se afskrivningsberettigede aktiver efter reglen i afskriv-
ningslovens § 44 straksafskrives i den skattepligtige ind-
komst for anskaffelsesåret, i det omfang udgifterne er betalt
af visse nærmere opregnede tilskud. Med de foreslåede æn-
dringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsord-
ninger.
Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger.
Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud
til projekter på de konkrete områder. Da der er en offentlig
medfinansiering, henvises derfor til de danske love, der fast-
sætter regler og iværksætter foranstaltninger, som er nød-
vendige for at opfylde EU's forordninger.
En række tilskudsordninger i den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44 eksisterer ikke længere, og disse
ordninger foreslås derfor slettet i bestemmelsen. Det drejer
sig om bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr.
2, om tilskud efter lov om strukturforanstaltninger vedrøren-
de fiskerisektoren, § 44, stk. 1, nr. 6, om Mål-2 tilskud, § 44,
stk. 1, nr. 7, om Interreg-2 tilskud og § 44, stk. 1, nr. 11, om
Leader+ tilskud. Bestemmelserne vedrører EU-programpe-
rioden 2000-2006, og projektudgifterne skulle være afholdt
og betalt inden udgangen af 2008 for at være omfattet af be-
stemmelserne.
37
Til de enkelte numre:
Bestemmelsen i nr. 1 svarer til den gældende bestemmelse
i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1.
Efter bestemmelsen i nr. 2 kan tilskud, der er ydet efter
hav- og fiskerifondsloven, straksafskrives, når betingelserne
i øvrigt er opfyldt. Lov om Hav- og Fiskerifonden erstatter
for EU-støtteperioden 2014-2020 lov om udvikling af fiske-
ri- og akvakultursektoren.
Bestemmelsen i nr. 3 svarer til den gældende bestemmelse
i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3.
Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren vedrø-
rer EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under
dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af
2015. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
Bestemmelsen i nr. 4 svarer til den gældende bestemmelse
i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende bestemmelse
i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 5.
Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Re-
gionalfond og Den Europæiske Socialfond vedrører EU-pro-
gramperioden 2007-2013. Projektudgifter under dette pro-
gram skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2015.
Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
For EU-programperioden 2014-2020 er udgifter til drifts-
midler efter støtteberettigelsesreglerne for strukturfondene i
Danmark støtteberettigede, men dækkes af et udokumenteret
tillæg, som også dækker mange andre udgiftstyper. De dan-
ske strukturfondsprogrammer 2014-2020 giver kun i meget
begrænset omfang medfinansiering til køb af driftsaktiver.
På den baggrund, og fordi det udokumenterede tillæg ikke
beregnes i rene anlægsinvesteringsprojekter, vil en viderefø-
relse af særreglen på afskrivningsområdet alene have særde-
les begrænset praktisk betydning for strukturfondsfinansie-
rede projekter. Særreglen er derfor ikke foreslået videreført
for den nye programperiode.
Efter nr. 6 kan tilskud, der er ydet efter landdistriktsfonds-
loven, straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
erstatter for EU-støtteperioden 2014-2020 landdistriktslo-
ven.
Bestemmelsen i nr. 7 svarer til den gældende bestemmelse
i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 8.
Landdistriktsloven vedrører EU-programperioden
2007-2013. Projektudgifter under dette program skal være
afholdt og betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen
foreslås derfor opretholdt.
Bestemmelserne i nr. 8 og 9 svarer til de gældende be-
stemmelser i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 9 og 10.
Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger
m.v. ændrede i 2007 titel til lov om statsgaranti for lån til
yngre jordbrugere. I 2011 ændrede loven på ny titel til lov
om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
Der kan ikke længere bevilges tilskud efter loven, men der
er fortsat åbne sager, herunder sager, hvor kontrolforpligtel-
sen består. Bestemmelserne foreslås derfor opretholdt.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
Til nr. 2
Efter reglerne om henstand med exitskat vedrørende aktier
ejet af personer, kan der bl.a. blive tale om betaling af af-
drag på henstandsbeløbet (exitskatten) ved afståelse af aktier
til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B.
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslo-
vens § 16 B, stk. 1, imidlertid ændret således, at den ikke
kun omhandler den situation, hvor en aktie sælges tilbage til
det udstedende selskab, men også den situation, hvor aktien
sælges til et selskab, som det udstedende selskab har be-
stemmende indflydelse over. Ved salg omfattet af lignings-
lovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelsessummen medregnes
ved indkomstopgørelsen.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om beta-
ling af afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten) ved afståel-
se af aktier til det udstedende selskab ændres, således at den
dækker alle de situationer, hvor et salg er omfattet af lig-
ningslovens § 16 B, stk. 1, med den konsekvens, at hele af-
ståelsessummen skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
Til nr. 3
Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrø-
rende aktier ejet af personer skal betales afdrag på hen-
standsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. okto-
ber i året efter indkomståret.
Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskat-
ter opkræves i tre rater med forfald den 1. i månederne sep-
tember, oktober og november. Betalingsfristen for betaling
af afdrag på henstandsbeløb var fastsat, således at den faldt
midt i denne »opkrævningsperiode«. Ved lov nr. 1354 af 21.
december 2012 er kildeskatteloven imidlertid ændret, såle-
des at opkrævningen af restskatter er fremrykket. Nu opkræ-
ves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne au-
gust, september og oktober.
På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for beta-
ling af afdrag på henstandsbeløb ændres til 1. september, så-
ledes at den fortsat falder midt i »opkrævningsperioden« for
betaling af restskatter.
Til nr. 4
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter. Hvis
der på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generel-
le forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens
38
§ 63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
som forfalder efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
uden at det er nødvendigt at foretage ændringer i aktieavan-
cebeskatningslovens § 39 A.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-
velsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B. En
længstlevende ægtefælle kan ikke indtræde i den foreslåede
henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Til § 8
Til nr. 1 og 4
Køb og salg af mælkekvoter behandles som udgangspunkt
efter afskrivningslovens § 40 C. Det sker ved, at anskaffel-
ses- og afståelsessummerne indgår på en særlig samlet saldo
for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettighe-
der for sukkerroer, som føres af den skattepligtige. I disse
regler er der taget højde for, at en mælkekvote kan udløbe.
Afskrivningslovens § 40 C omfatter ikke salg af mælke-
kvoter erhvervet før 1. januar 2005, når disse sælges før el-
ler sammen med landbrugsejendommen. Disse mælkekvoter
behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
I disse regler er der ikke taget højde for, at en mælkekvote
kan udløbe. Derfor foreslås regler om den skattemæssige be-
handling af udløb af mælkekvoter ved ændringer i ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 4 og
5.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, skal
køber og sælger i købsaftalen, i skødet eller på anden skrift-
lig måde fordele den samlede kontantomregnede afståelses-
sum, så det blandt andet fremgår, hvor stor en del af over-
dragelsessummen, der vedrører overdragelse af mælkekvo-
ter, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, er det
en betingelse for at lægge vederlag betalt ved køb af mælke-
kvoter til anskaffelsessummen, at der for den pågældende
mælkekvote samtidig sker en nedsættelse af anskaffelses-
summen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller 7. Efter ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6, nedsættes anskaf-
felsessummen for ejendommen i afståelsesåret med veder-
lag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, der ikke
er omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Der er ikke i disse
regler taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, når
mælkekvoten ikke sælges, men udløber. Efter en ren ord-
lydsfortolkning er betingelsen om en samtidig nedsættelse af
anskaffelsessummen således ikke opfyldt i dette tilfælde.
Derfor kan vederlaget for købet af en mælkekvote, der er
udløbet, ikke lægges til anskaffelsessummen for ejendom-
men, når den afstås. Det vil sige, at anskaffelsessummen for
ejendommen i disse tilfælde ikke kan reguleres inden for
rammerne af ejendomsavancebeskatningsloven. Det har den
følge, at mælkeproducenter efter reglerne i ejendomsavance-
beskatningsloven ikke kan opnå tabsfradrag for deres udløb-
ne mælkekvoter, selv om der er tale om mælkekvoter, som
hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven.
Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet
eller tildelt inden 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejen-
domsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaf-
felsessummen for en landbrugsejendom, skal mælkekvotens
anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den samlede
saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsret-
tigheder for sukkerroer efter reglerne i afskrivningslovens §
40 C. Det sker i det indkomstår, hvori mælkekvoten afstås,
jf. § 40 C, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder dog ikke mælkekvoter,
som er købt eller tildelt før 19. maj 1993, jf. § 40 C, stk. 2,
4. pkt.
Formålet med reglen om at overføre visse mælkekvoter
erhvervet før 1. januar 2005 fra ejendomsavancebeskat-
ningsloven til afskrivningslovens § 40 C har først og frem-
mest været at sikre, at der sker beskatning af disse mælke-
kvoter, når de sælges, efter at ejendommen er solgt. Det skal
ses på baggrund af, at salg af mælkekvoter efter salget af
ejendommen ikke kan tages i betragtning ved den ejendoms-
avanceopgørelse, der skal foretages efter reglerne i ejen-
domsavancebeskatningsloven.
Også andre tilfælde, hvor betingelserne for at lægge ve-
derlag for køb af mælkekvoter til ejendommens anskaffel-
sessum ikke er opfyldt, vil være omfattet af afskrivningslo-
vens § 40 C. Det vil sige, at anskaffelses- og afståelsessum-
mer for mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af ejen-
domsavancebeskatningsloven, men som er udløbet, og der-
for efter gældende ret ikke medfører regulering efter ejen-
domsavancebeskatningslovens regler, vil indgå på den sam-
lede saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C. Dette
gælder dog som nævnt ikke mælkekvoter, som er købt eller
tildelt før 19. maj 1993.
I afskrivningslovens § 40 C, stk. 4, er der taget stilling til
de situationer, hvor mælkekvoter ikke sælges, men udløber.
I disse tilfælde indgår de med en afståelsessum på nul på
den samlede saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer. Et tabsfradrag opnås,
når den sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller
udløber, jf. afskrivningslovens § 40 C, stk. 11.
Det betyder, at mælkeproducenter med både udløbne mæl-
kekvoter, som hidtil har været omfattet af ejendomsavance-
beskatningsloven, og betalingsrettigheder og eventuelt tilli-
ge leveringsrettigheder for sukkerroer efter gældende ret
først opnår et tabsfradrag for de udløbne mælkekvoter, når
de sælger deres sidste betalingsrettighed eller leveringsret-
tighed for sukkerroer, eller når det sidste af disse aktiver ud-
løber. Dette gælder også, selv om mælkeproducenten måtte
have afstået landbrugsejendommen forinden.
Mælkeproducenter, som hverken har betalingsrettigheder
eller leveringsrettigheder for sukkerroer, skal efter gældende
ret oprette en særlig saldo for en udløbet mælkekvote, som
39
hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven, og herefter lukke saldoen.
For at undgå disse uhensigtsmæssigheder foreslås det, at
der i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, indsæt-
tes en bestemmelse, hvorefter en udløbet mælkekvote, som i
dag er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ved
fordelingen af afståelsessummen på grund, bygninger, ejer-
bolig, herunder stuehus og mælkekvoter, anses for afstået på
tidspunktet for mælkekvotens udløb med en afståelsessum
på nul.
Som konsekvens heraf foreslås ved indsættelse af et nyt
nr. 7 i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, at an-
skaffelsessummen for ejendommen i afståelsesåret nedsæt-
tes med værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er
omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en
sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens
udløb med et beløb på nul.
Forslagene medfører, at tabsfradrag som følge af udløb af
mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af ejendomsa-
vancebeskatningsloven, holdes inden for rammerne af ejen-
domsavancebeskatningsloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2, 3 og 5
Der er tale om konsekvensændringer i ejendomsavancebe-
skatningslovens § 5, stk. 4, nr. 5 og 6, og stk. 5, nr. 5, som
følge af det foreslåede nye nr. 7 i ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 5, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
Til nr. 6
Det foreslås, at den særlige exitskat og henstandsordning
vedrørende genanbragte fortjenester ophæves, da genan-
bragte fortjenester vil være skattepligtige efter den foreslåe-
de bestemmelse i kildeskattelovens § 10 og omfattet af den
foreslåede henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og
73 C.
Muligheden for henstand vil som følge af forslaget være
begrænset til de tilfælde, hvor den fysiske person er skatte-
mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/
EØS, og ejendommen er beliggende i et land, der er medlem
af EU/EØS, jf. kildeskattelovens § 73 B, stk. 1. Der henvi-
ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og
5.
De tidligere gældende regler om fradrag for efterfølgende
tab og bortfald af exitskatten i tilfælde af, at personen igen
bliver hjemmehørende i Danmark, ophæves som led i forsla-
get.
Derudover ophæves reglen om, at henstanden først skal
betales ved realisation af de omfattede ejendomme. Den be-
regnede exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo -
anses for en gæld, der skal afdrages og forrentes i henhold
til kildeskattelovens § 73 C med minimum 1/7 af den oprin-
delige saldo pr. år.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 6
B foreslås ophævet.
En fortjeneste, som er genanbragt i en ombygning m.v. ef-
ter § 6 C, vil være skattepligtig efter den foreslåede regel i
kildeskattelovens § 10, i tilfælde af at ejendommen udgår af
dansk beskatning.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
Til § 10
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede ændringer er alene af redaktionel karakter.
Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, skal tilskud, som
i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14,
stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i
lov om varmeforsyning ydes for at sikre realisering af doku-
menterbare energibesparelser ikke medregnes til den skatte-
pligtige indkomst.
Af de nævnte bestemmelser i lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning og lov om varmeforsyning fremgår alene,
at netvirksomheder skal sikre realisering af dokumenterbare
energibesparelser. Tilskud nævnes ikke direkte i lovbestem-
melserne. Den foreslåede ændring bringer bestemmelsen i
bedre overensstemmelse med de lovbestemmelser, der hen-
vises til.
Samtidig foreslås henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 3, i lov
om naturgasforsyning ændret til § 14, stk. 1, nr. 4, som følge
af § 3, nr. 7, i lov nr. 576 af 12. juni 2012.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1, medregnes værdien af
betalingsrettigheder m.v. omfattet af afskrivningslovens §
40 C, som er tildelt vederlagsfrit, ikke ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 2, 1. pkt., kan en forpag-
ter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006,
uden skattemæssige konsekvenser for parterne overdrage
betalingsrettigheder til bortforpagteren, hvis overdragelsen
er vederlagsfri. Dette kan ske inden for et loft, som udgør en
40
samlet pålydende værdi højst svarende til værdien af beta-
lingsrettigheder, som forpagteren fik tildelt vederlagsfrit ved
førstegangstildelingen. Det er ikke en betingelse, at de beta-
lingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt
blev tildelt forpagteren. Denne regel kaldes forpagterreglen.
Som forpagterreglen er formuleret, er det den daværende
pålydende værdi af betalingsrettighederne ved førstegangs-
tildelingen, der udgør loftet for, hvor høj en nuværende på-
lydende værdi af betalingsrettigheder, der kan overdrages
vederlagsfrit uden skattemæssige konsekvenser.
Termen pålydende værdi anvendes i den gældende forpag-
terregel. En betalingsrettighed har dog ikke en pålydende
værdi i den forstand, at der er påtrykt en værdi på aktivet.
En betalingsrettigheds værdi svarer til den støtte, som rettig-
heden giver ejeren ret til at få udbetalt i et støtteår. Denne
værdi består af en basisværdi og eventuelle tillæg. Basisvær-
dien svarer til den støtte, der ydes for en hektar støtteberetti-
get jord. Basisværdien kan være forhøjet med afkoblede til-
læg, som er tildelt landbrugere, der tidligere har modtaget
støtte under de pågældende ordninger.
Siden 2005 er værdien af nogle betalingsrettigheder for-
øget som følge af stigninger i basisværdien. For andre beta-
lingsrettigheder med tillæg er der sket et fald i værdien, idet
værdien af tillæggene er faldet. I den gældende formulering
af forpagterreglen er der ikke taget højde for sådanne stig-
ninger og fald i betalingsrettighedernes værdi.
På den baggrund foreslås, at forpagterreglen ændres såle-
des, at loftet ligesom efter gældende ret skal være den davæ-
rende værdi af de betalingsrettigheder, som forpagteren fik
ved førstegangstildelingen, men at dette loft skal sammen-
holdes med den daværende - og ikke som efter gældende ret
nuværende - værdi af de betalingsrettigheder, som forpagte-
ren overdrager til bortforpagteren.
Dermed tages der højde for stigninger og fald i betalings-
rettigheders værdi. Det sker på den måde, at betalingsrettig-
hedernes nuværende værdi omregnes til deres oprindelige
værdi ved førstegangstildelingen. Når loftet over overdra-
gelser uden skattemæssige konsekvenser skal måles, holdes
den oprindelige værdi ved førstegangstildelingen af de beta-
lingsrettigheder, som forpagteren overdrager til bortforpag-
teren, op mod værdien ved førstegangstildelingen af de beta-
lingsrettigheder, som forpagteren fik tildelt ved førstegangs-
tildelingen på grundlag af den forpagtede jord.
Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres i lovteksten, at
det ikke er en betingelse, at de betalingsrettigheder, der
overdrages, er dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren
på grundlag af den forpagtede jord. Formålet hermed er at
lette forståelsen af lovteksten, men indholdsmæssigt svarer
denne del af forslaget til gældende ret.
Desuden foreslås, at der i stedet for pålydende værdi an-
vendes værdi, og at værdien defineres som basisværdi inklu-
sive eventuelle tillæg. Det svarer indholdsmæssigt til den
hidtidige fortolkning af pålydende værdi i relation til beta-
lingsrettigheder.
I forbindelse med omformuleringen af forpagterreglen er
formuleringen vedrørende primær og sekundær forpagter
også ændret. Indholdsmæssigt svarer formuleringen til gæl-
dende ret. Det vil sige, at forpagterreglen også gælder ved
aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren (pri-
mære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
landbruger (sekundære forpagter). Forpagterreglen finder
således anvendelse ved overdragelser fra den primære for-
pagter til den oprindelige bortforpagter såvel som ved over-
dragelser fra den sekundære forpagter til den primære for-
pagter.
Eksempel
Forpagter 1 har forpagtet 100 ha fra bortforpagter. For-
pagter 1 har videreforpagtet 80 ha til forpagter 2. Det bety-
der, at forpagter 1 kun har fået tildelt 20 betalingsrettigheder
i 2005, mens forpagter 2 har fået tildelt 80 betalingsrettighe-
der på grundlag af den forpagtede jord fra forpagter 1. For-
pagter 1 kan i dette tilfælde levere 100 betalingsrettigheder
til den oprindelige bortforpagter, hvor loftet regnes på de be-
talingsrettigheder, som forpagter 1 selv har fået tildelt, og de
betalingsrettigheder, som forpagter 1 har fået overdraget fra
forpagter 2 på grundlag af den jord, som forpagter 1 har vi-
dereforpagtet til forpagter 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
I ligningslovens § 16 B, stk. 4, er fastsat, at reglerne i be-
stemmelsens stk. 1 ikke omfatter aktietegningsretter, der er
tildelt medarbejdere, og som af medarbejderne afstås ved et
tilbagesalg til det udstedende selskab. Hvor et salg er omfat-
tet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelsessum-
men medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslo-
vens § 16 B, stk. 1, ændret således, at den ikke kun omhand-
ler den situation, hvor der sker et tilbagesalg til det udsted-
ende selskab, men også den situation, hvor salget sker til et
selskab, som det udstedende selskab har bestemmende ind-
flydelse over.
Det foreslås, at den undtagelse, der er indeholdt i lignings-
lovens § 16 B, stk. 4, også skal dække den situation, hvor
medarbejderen sælger til et selskab, som det udstedende sel-
skab har bestemmende indflydelse over.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
med forslagets § 10, nr. 7 indsættes et nyt stk. 6 i ligningslo-
vens § 33, hvorefter det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
Til nr. 7
Det foreslås, at personer, der exitbeskattes som følge af
kildeskattelovens § 10, stk. 1, kan få creditlempelse efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller lempelse efter reglerne
i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den
pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålig-
net overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en
fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejen-
41
dom var afstået på samme tidspunkt. Den foreslåede be-
stemmelse svarer til den eksisterende bestemmelse i lig-
ningslovens § 33, stk. 5, ved ophør af selskabers fulde skat-
tepligt.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås, at den rentesats, der under overgangsreglen
for henstand med selskabers exitskat ved overførelse af akti-
ver og passiver til et andet EU-/EØS-land, skal anvendes
ved en ikke rettidig tilbagebetaling af for meget indbetalt
exitskat, ændres til den rentesats, der i øvrigt finder anven-
delse ved tilbagebetaling af overskydende skat m.v. til sel-
skaber m.v. efter selskabsskatteloven.
Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, skal der betales en
rente ved tilbagebetaling af overskydende skat m.v. Tidlige-
re har beløbet skullet forrentes med renten efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med
virkning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til,
at tilbagebetaling af sådanne beløb skal forrentes med renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af
rentesatsen ved udformningen af overgangsbestemmelsen
om henstand med exitskat.
Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en rente på 0,7 procent-
point (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 2. Efter den gældende bestemmelse
skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen ef-
ter opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
Til § 12
Til nr. 1
Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, blev det indført, at fra-
drag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. er
betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen
af disse. Reglen har virkning fra for tab, der opstår efter lo-
vens ikrafttræden, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Dvs. at be-
stemmelsen har virkning for tab, der opstår fra og med den
1. juni 2014.
Der er bl.a. tale om investeringsbeviser omfattet af aktie-
avancebeskatningslovens § 19, der er lagerbeskattede. Dvs.
at i de tilfælde, hvor investeringsbeviset ikke afstås, vil årets
gevinst eller tab opgøres på grundlag af forskellen mellem
værdien primo og ultimo året.
I medfør af skattekontrolloven vil SKAT modtage indbe-
retning om værdien af bl.a. investeringsbeviser pr. 31. de-
cember i året. SKAT har derfor i praksis ikke mulighed for
at foretage skatteberegningen på grundlag af de indberettede
værdier af investeringsbeviser allerede den 1. juni 2014. På
den baggrund foreslås det at udskyde ikrafttrædelsen af æn-
dringen til at gælde for tab, der konstateres den 1. januar
2015 eller senere.
Virkningstidspunktet for ændringen følger indberetnings-
tidspunktet. Dette gælder for den endelige vedtagelse af lo-
ven, men er en lempelse i forhold til de eksisterende regler.
I den foreslåede affattelse indgår desuden en konsekvens-
rettelse til lov nr. 528 af 28. maj 2014, hvori der mangler en
henvisning til § 22, stk. 1, 3. pkt., i overgangsbestemmelsen
i lovens § 4, stk. 2.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2015.
Det foreslås i stk. 2, at nedsættelsen af satsen for indehol-
delse af kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af royal-
ty og renter til 22 pct. skal have virkning for royalty og ren-
ter, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller se-
nere.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne om en henstandsordning
for exitskat, der skal betales af selvstændigt erhvervsdriven-
de m.fl., skal have virkning i de situationer, hvor aktiver er
overført m.v. til et land, der er medlem af EU/EØS, den 1.
marts 2015 eller senere. Endvidere foreslås det, at reglerne
om en henstandsordning for exitskat, der skal betales af
selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., som anvender virksom-
hedsordningen, skal have virkning, hvor der er indtrådt be-
skatning af indeståendet på konto for opsparet overskud den
1. marts 2015 eller senere, samtidig med at virksomheden
videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.
Forslaget i stk. 4 om anvendelse af lagerprincippet ved op-
gørelse af gevinst og tab, som følger af valutakursændringer
på fordringer og gæld i fremmed valuta, indebærer ændring
af de valg, den skattepligtige skal foretage i relation til op-
gørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. På den
baggrund foreslås det, at ændringerne først skal have virk-
ning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller
senere, jf. dog stk. 5-8. For skattepligtige med kalenderårs-
regnskab vil det sige fra indkomståret 2016, med de fravi-
gelser der følger af stk. 5-8.
Det foreslås i stk. 5, at for personer og dødsboer, der efter
den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, har
valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til han-
del på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg, der
omfatter børskursændringer og valutakursændringer ved
omregning til danske kroner. Det gælder for obligationer,
der er erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår. For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil
det sige inden udløbet af indkomståret 2015. Valget opret-
holdes, uanset at den foreslåede adgang til at vælge lager-
princippet for alle valutakursændringer, jf. forslaget til kurs-
gevinstlovens § 25, stk. 2, ikke benyttes.
Personer og dødsboer kan være omfattet af overgangsreg-
len i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Det følger
heraf, at den skattepligtige kan være forpligtiget til at anven-
de lagerprincippet på gevinst og tab på ikkebørsnoterede
fordringer og gæld som følge af valutakursændringer, som
personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis påtaget
sig inden udløbet af indkomståret 2009. Personer og døds-
42
boer omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at anvende rea-
lisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge
af valutakursændringer på de pågældende ikkebørsnoterede
fordringer og gæld, såfremt der inden udløbet af selvangi-
velsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatte-
forvaltningen meddelelse herom. Personer og dødsboer, der
efter den anførte bestemmelse har valgt at anvende realisati-
onsprincippet på valutakursændringer på de omhandlede
fordringer og gæld, kan fremadrettet vælge at anvende la-
gerprincippet på valutakursændringer efter den ændrede af-
fattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Det foreslås, at
personer og dødsboer, der har undladt at vælge realisations-
princippet på valutakursændringer på de anførte fordringer
og gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursæn-
dringer på disse fordringer og gæld. Dette binder ikke den
skattepligtige til at anvende denne opgørelsesmetode på an-
dre fordringer og gæld i fremmed valuta.
Det foreslås i stk. 6, at selskaber m.v. kan vælge at anven-
de lagerprincippet isoleret på valutakursændringer tilbage
fra indkomståret 2010 på koncerninterne fordringer, hvor-
ved den utilsigtede beskatning af urealiseret gevinst uden
fradrag for tab på samme fordring kan undgås tilbage fra det
første indkomst, hvor denne mulighed blev ophævet ved lov
nr. 525 af juni 2009.
Vælges lagerprincippet på valutakursændringer tilbage i
tid på koncerninterne fordringer, skal selskabet m.v. frem-
adrettet anvende lagerprincippet på valutakursændringer på
alle koncerninterne fordringer, der er erhvervet inden påbe-
gyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår. Dette valg bin-
der ikke selskabet m.v. til fremadrettet at vælge lagerprin-
cippet på valutakursændringer på andre fordringer og gæld
efter de ændrede regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 4.
Ved eventuel overgang fra realisationsprincippet til lager-
princippet finder kursgevinstlovens § 41, stk. 10, tilsvarende
anvendelse. Heraf følger som udgangspunkt, at fordringens
anskaffelsessum henholdsvis forpligtelsens værdi ved stif-
telsen anvendes som værdien primo for det første indkomst-
år, hvor ændringen har virkning fra.
Adgangen til at vælge lagerprincippet isoleret på valuta-
kursændringer på koncerninterne fordringer for tidligere år
er betinget af, at den skattepligtige inden udløbet af selvan-
givelsesfristen for det første indkomstår, der påbegynder den
1. marts 2015 eller senere, har givet SKAT meddelelse her-
om. Der er således mulighed for genoptagelse af skattean-
sættelserne, selv om de almindelige genoptagelsesfrister er
udløbet.
Det foreslås i stk. 7, at for selskaber m.v., som efter den
hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, har
valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og
tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg for den
gæld, som selskabet har påtaget sig inden påbegyndelsen af
det i stk. 4 nævnte indkomstår.
Selskaber m.v. kan være omfattet af overgangsreglen i §
22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Det følger heraf, at
selskaber m.v. kan være forpligtet til at anvende lagerprin-
cippet for gevinst og tab på ikkebørsnoteret gæld som følge
af valutakursændringer for den gæld, som selskabet har på-
taget sig inden udløbet af indkomståret 2009. Selskaber m.v.
omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at anvende realisati-
onsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af
valutakursændringer på den pågældende ikkebørsnoterede
gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for
indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen
meddelelse herom. Selskaber m.v., der efter den anførte be-
stemmelse har valgt at anvende realisationsprincippet på va-
lutakursændringer på den omhandlede gæld, kan fremadret-
tet vælge at anvende lagerprincippet på valutakursændringer
efter lovforslagets ændrede affattelse af kursgevinstlovens §
25, stk. 4. Det foreslås, at selskaber, der har undladt at vælge
realisationsprincippet på valutakursændringer på den anførte
gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursændrin-
ger på denne gæld. Dette binder ikke den skattepligtige til at
anvende denne opgørelsesmetode på andre fordringer og
gæld i fremmed valuta.
Det foreslås i stk. 8, at for selskaber m.v., der efter den
hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.4, har
valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
og tab på vederlagsfordringer eller på gæld, der er optaget til
handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg,
der omfatter hele ændringen i fordringerne og gældens vær-
di, herunder eventuelle valutakursændringer ved omregning
til danske kroner. Valget opretholdes, selv om lagerprincip-
pet ikke er valgt på valutakursændringer, som fremadrettet
er en betingelse for, at valget af lagerprincippet på veder-
lagsfordringer og gæld optaget til handel på et reguleret
marked også omfatter valutakursændringer. Det gælder for
vederlagsfordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis
påtaget inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
komstår.
Det foreslås i stk. 9, at justeringen af rentebegrænsnings-
reglerne har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
marts 2015 eller senere.
Det foreslås, at selskaber kan vælge at anvende den nye
bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt.,
for indkomstår, der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013
til 28. februar 2015. Denne mulighed skal ses i lyset af, at de
nuværende regler kan medføre, at visse velkonsoliderede
koncerner utilsigtet bliver ramt af renteloftet. Det synes der-
for hensigtsmæssigt, at koncernerne får muligheden for at
undgå denne utilsigtede virkning for de seneste par ind-
komstår. Renteloftet opgøres samlet for sambeskattede sel-
skaber. Det foreslås derfor, at de i denne forbindelse skal
træffe samme valg med hensyn til at vælge den nye bestem-
melse for gamle indkomstår.
Det fremgår af den vedtagne ændring af moder-/dattersel-
skabsdirektivet, at medlemsstaterne skal efterkomme æn-
dringerne senest den 31. december 2015. Der er imidlertid
intet til hindrer for, at medlemsstaterne ændrer lovgivningen
med virkning inden den 31. december 2015.
I lyset af, at Danmark allerede har en gældende bestem-
melse med et indhold, der i meget store træk svarer til den
bestemmelse, der skal indsættes som følge af direktivæn-
43
dringen, foreslås det i stk. 10, at den nye bestemmelse finder
anvendelse på udbytteudlodninger, der udloddes den 1.
marts 2015 eller senere.
Der foreslås i stk. 11 en overgangsregel for de bortforpag-
tere og forpagtere, der ville have haft en fordel, hvis den så-
kaldte forpagterregel i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, havde
været affattet som i dette lovforslags § 10, nr. 4.
Efter den foreslåede overgangsregel kan en tidligere for-
pagter, der fortsat ejer betalingsrettigheder, som efter for-
pagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den
tidligere bortforpagter, hvis forpagterreglen som affattet ved
dette lovforslags § 10, nr. 4, havde været gældende, med
virkning fra den 1. marts 2015, overdrage de resterende be-
talingsrettigheder til den tidligere bortforpagter uden skatte-
mæssige konsekvenser.
Overgangsreglerne i 1 og 2. pkt. gælder efter 3. pkt. også
for en tidligere forpagter, der den 1. januar 2006 eller senere
har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortfor-
pagter, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Derved ligestil-
les i forhold til den foreslåede ændring af ligningsloven de
tidligere forpagtere, der den 1. januar 2006 eller senere har
overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortforpag-
ter, med de tidligere bortforpagtere, der fortsat ejer beta-
lingsrettigheder, først senere overdrager betalingsrettighe-
derne til bortforpagteren.
Den foreslåede overgangsregel er således begunstigende
tilbage i tiden for dem, som i forhold til gældende ret har en
fordel ved forpagterreglen som foreslået i lovforslagets § 10,
nr. 4. Der er dog ikke tale om en skærpende overgangsregel,
der har tilbagevirkende kraft for dem, som ikke kan drage
fordel af overgangsreglen. Disse har blot ikke brug for over-
gangsreglen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Der foreslås i stk. 12 og 13 en regel med tilbagevirkende
kraft, der indebærer, at personer, der er skattemæssigt hjem-
mehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som
er blevet exitbeskattet i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
bruar 2015, på grund af en overførsel af aktiver til et fast
driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge at
anvende den foreslåede henstandsordning.
Der foreslås tilsvarende en regel med tilbagevirkende
kraft, der indebærer, at personer, der er skattemæssigt hjem-
mehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som
er blevet exitbeskattet af indeståendet på konto for opsparet
overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015, på grund op-
hør af skattepligt til Danmark, kan vælge at anvende den
foreslåede henstandsordning i stedet.
Personer, som ønsker at anvende den pågældende regels
adgang til at vælge henstand med tilbagevirkende kraft, skal
senest den 30. juni 2015 give SKAT meddelelse herom.
Virkningsperioden for den pågældende regel om tilbage-
virkende kraft er fastsat tilbage til 1. januar 2009. Det skyl-
des, at skatteansættelsen for exitbeskatningen for personer er
undergivet den ordinære ligningsfrist på 3 år i skatteforvalt-
ningslovens § 26, stk. 2. Fristen løber fra og med 1. januar
2009, da dommen i sag C-261/11, som forpligtede Danmark
til at bringe de nuværende regler om exitbeskatning af sel-
skaber og dermed også selvstændigt erhvervsdrivende i
overensstemmelse med artikel 49 TEUF og EØS-aftalens ar-
tikel 31 om den frie etableringsret, blev afsagt den 18. juli
2013.
Adgangen til at vælge henstandsordningen efter lovforsla-
gets § 13, stk. 12, er betinget af, at personen fortsat ejer de
aktiver, der udløste den exitskat, der nu ønskes henstand
med, og at disse aktiver ikke senere måtte anses for afstået,
hvis reglerne i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelo-
vens § 73 C, stk. 4, havde været gældende i den mellemlig-
gende periode.
Ligeledes er adgangen til at vælge henstandsordningen ef-
ter lovforslagets § 13, stk. 13, betinget af, at den selvstæn-
digt erhvervsdrivende fortsat ejer den virksomhed, der udlø-
ste den exitskat, der nu ønskes henstand med, og at denne
virksomhed ikke senere måtte anses for ophørt, hvis regle-
rne i den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens
§ 18, stk. 3, havde været gældende i den mellemliggende pe-
riode.
Personer, som ønsker at anvende reglerne om henstand
med tilbagevirkende kraft, skal opgøre det beløb, der vil væ-
re omfattet af henstanden fra det tidspunkt, hvor der vælges
henstand efter overgangsreglen. Opgørelsen skal ske under
anvendelse af de foreslåede regler i henholdsvis den foreslå-
ede bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C og virksom-
hedsskattelovens § 18. Personen skal således udarbejde en
opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt fra
overførslen m.v. og frem til valg af henstandsordningen,
hvis personen allerede på overførselstidspunktet henholdsvis
ophørstidspunktet havde haft mulighed for at vælge hen-
stand med betalingen af den opgjorte exitskat.
Når der vælges henstand i en situation, hvor exitskatten
helt eller delvist er betalt, tilbagebetales den eventuelt alle-
rede indbetalte exitskat. Den pågældende exitskat opgøres
som det beløb, der udgør henstandssaldoen som opgjort un-
der den pågældende regel om tilbagevirkende kraft, idet til-
bagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Sker
tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt, har personen
krav på renter pr. påbegyndt måned fra den 1. september
2015. Personen har ikke krav på renter helt tilbage fra det
tidspunkt, hvor exitskattebeløbet blev betalt.
44
Bilag 1
Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juni 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
RÅDETS DIREKTIV 2014/86/EU
af 8. juli 2014
om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning
til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 2011/96/EU(3) fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselska-
ber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne ind-
komster på moderselskabets niveau.
(2) De fordele, der er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til situationer med dobbelt ikkebeskatning
og dermed give utilsigtede skattefordele til koncerner af moderselskaber og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater i forhold til koncerner af selskaber fra den samme medlemsstat.
(3) For at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning som følge af mismatch i skattebehandlingen af
udbytteudlodning mellem medlemsstaterne bør den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehø-
rende, og den medlemsstat, hvor dets faste driftssted er beliggende, ikke tillade, at disse selskaber
kan nyde godt af den skattefritagelse, der gælder for modtaget, udloddet udbytte, i det omfang et
sådant udbytte er fradragsberettiget for moderselskabets datterselskab.
(4) Det er hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktiv 2011/96/EU, så det omfatter andre for-
mer for selskaber, som er blevet underlagt selskabsskat i Polen, og andre former for selskaber, som
er blevet indført i selskabsloven i Rumænien.
(5) Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 2011/96/EU ændres således:
1) Artikel 4, stk. 1, litra a), affattes således:
»a) undlade at beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud ikke er fradragsberettiget for dat-
terselskabet, og beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud er fradragsberettiget for datter-
selskabet, eller«.
2) I bilag I affattes del A, litra u), således:
»u) De selskaber, der i polsk ret benævnes: »spółka akcyjna«, »spółka z ograniczoną odpowiedzialno-
ścią«, »spółka komandytowo-akcyjna««
45
3) I bilag I affattes del A, litra w), således:
»w) De selskaber, der i rumænsk ret benævnes: »societăți pe acțiuni«, »societăți în comandită pe
acțiuni«, »societăți cu răspundere limitată«, »societăți în nume colectiv«, societăți în comandită
simplă«
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 31. december 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love
og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2014.
På Rådets vegne
P. C. PADOAN
Formand
46
(1) Udtalelse af 2.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 25.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L
345 af 29.12.2011, s. 8).
47
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende Formulering Lovforslaget
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr.
1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 8 A. - - -
Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, ma-
skiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immate-
rielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skatteplig-
tig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlan-
det, sidestilles sådan overførelse med salg. Som
salgssum betragtes værdien i handel og vandel på
overførselstidspunktet.
1. § 8 A, stk. 2, ophæves.
2. § 10 affattes således:
§ 10. Hvis en person ophører med at være skatte-
pligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald, eller
en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlan-
det, Grønland eller Færøerne, anses af- og ned-
skrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke
efter fraflytningen har beskatningsretten til, for af-
hændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for
afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet,
dog højst med et beløb svarende til anskaffelses-
summen.
»§ 10. Ophører en person med at være skatteplig-
tig efter § 1, uden at det er tale om dødsfald, eller
bliver en person efter bestemmelserne i en dobbelt-
beskatningsoverenskomst hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, anses
aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk be-
skatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på
fraflytningspunktet.
Stk. 2. Overfører en person, der er skattepligtig
efter § 2, overfører aktiver til en fremmed stat, Fæ-
røerne eller Grønland, således at aktiverne efter
overførslen ikke længere er omfattet af dansk be-
skatning, anses aktiverne for afhændet på overfør-
selstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til
handelsværdien på overførselstidspunktet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på akti-
ver, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 38, kursgevinstlovens § 37 eller ligningslo-
vens § 28.«
48
§ 65. - - -
Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte
fra investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udeluk-
kende investerer i fordringer omfattet af kursge-
vinstloven, aktier i det administrationsselskab, der
forestår investeringsinstituttets administration, af-
ledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets
regler herom og beviser i investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
vens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver
som nævnt i denne bestemmelse. Endvidere inde-
holdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet
af ligningslovens § 16 C til investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis institut-
tet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier
eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet
bortset fra aktier i det administrationsselskab, som
forestår instituttets administration.
- - -
Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbyt-
te fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis før-
stnævnte selskab efter dets vedtægter ikke kan in-
vestere i aktier eller andele i selskaber hjemmehø-
rende her i landet bortset fra aktier i det administra-
tionsselskab, som forestår selskabets administrati-
on. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i ud-
bytte af et investeringsselskabs, jf. selskabsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier.
3. I § 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »selska-
bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19«.
§ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af royalty til en person eller et sel-
skab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8,
eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal
den, for hvis regning udbetalingen eller godskriv-
ningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede
royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler
personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger,
institutioner m.v., der har hjemting her i landet.
Hvis den, for hvis regning udbetaling eller god-
skrivning foretages, ikke har hjemting her i landet
og udbetalingen eller godskrivningen foretages af
en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i
landet, påhviler det den befuldmægtigede at foreta-
4. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 C, stk. 2, i
§ 65 D, stk. 1, 1. pkt., og i § 65 D, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »25 pct.« til: »22 pct.«
49
ge indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb be-
nævnes »royaltyskat«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
regler om, at der enten slet ikke skal foretages inde-
holdelse, eller at der skal foretages indeholdelse
med en sats, der er mindre end 25 pct., hvis Dan-
mark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjem-
mehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet
til modtagere i den pågældende stat ikke kan be-
skattes eller kun beskattes med en sats, der er lave-
re end 25 pct.
- - -
§ 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af renter til et selskab m.v., der er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller
godskrivningen foretages, indeholde 25 pct. af den
samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes
»renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat på-
hviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjem-
ting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbeta-
ling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting
her i landet og udbetalingen eller godskrivningen
foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjem-
ting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede
at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
- - -
Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld
til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selska-
bsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis
regning indfrielsen foretages, indeholde 25 pct. af
den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse.
5. Efter § 73 A indsættes:
»§ 73 B. Personer, der er skattemæssigt hjemme-
hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
under efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan vælge henstand med betaling af den skat, der
beregnes efter § 10, når skatten vedrører aktiver,
der overføres til eller befinder sig i et land, der er
medlem af EU/EØS.
50
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at per-
sonen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori akti-
vet udgår af dansk beskatning. Valg af henstand
skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives
der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen ef-
ter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivel-
se og meddelelse om henstand være indgivet inden
denne frist.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort
fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-
givelse og meddelelse, jf. stk. 2.
§ 73 C. Ved henstand efter § 73 B etableres der
en henstandssaldo. Henstandssaldoen udgøres af
den beregnede skat for de aktiver, der er udgået af
dansk beskatning i indkomståret.
Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med,
at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører,
oppebæres indtægt, herunder realiserede gevinster
ved en afståelse m.v., som skulle have været me-
dregnet ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet af
dansk beskatning. Overførsler, der ville have været
omfattet af § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en
overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne
anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som
skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet ef-
ter reglerne for begrænset skattepligtige med fast
driftssted i Danmark. Der skal dog pr. indkomstår
mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det hen-
standsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstands-
saldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives
med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen
dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.
Ved afståelse af et eller flere identiske aktiver,
hvoraf ikke alle er omfattet af henstandsordningen,
anses de aktiver, som er omfattet af henstandsord-
ningen, for afstået først.
Stk. 3. Bliver et aktiv, der er omfattet af en hen-
stand efter § 73 B, på ny omfattet af dansk beskat-
ning, og er der på dette tidspunkt fortsat en hen-
standssaldo, eller er alle de aktiver, som en hen-
standssaldo vedrører, afstået, og henstår der heref-
ter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbe-
løb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8 fin-
der tilsvarende anvendelse.
51
Stk. 4. Bliver en person, der har fået henstand ef-
ter § 73 B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehø-
rende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, her-
under efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, si-
destilles dette med en afståelse til handelsværdien
af de aktiver, der er omfattet af henstanden efter §
73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder sig eller
kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af
EU/EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af henstan-
den efter § 73 B, overført til et land, der ikke er
medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en afstå-
else til handelsværdien på overførselstidspunktet.
Stk. 5. Ved personens død forfalder det resterende
beløb på henstandssaldoen til betaling.
Stk. 6. Personen skal indgive selvangivelse for
hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo.
Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse
skal der gives oplysninger om, i hvilket land perso-
nen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo ind-
komståret og i hvilket land de aktiver, der er omfat-
tet af en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo
indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skatte-
kontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist,
idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvaren-
de anvendelse. Indgives selvangivelsen ikke retti-
digt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står
på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af
fristen for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 7. Fristen for betaling af beløb omfattet af
stk. 2 og 5 er den 1. september i kalenderåret efter
overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1.
september i kalenderåret efter det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
les beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt., anven-
delse.
Stk. 8. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
konto, dog mindst med 3 pct. p.a. Ved betaling af
renten finder stk. 7 tilsvarende anvendelse.«
§ 73 E. Personer kan få henstand med betaling af
skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 6 B eller afskrivningslovens § 40 D samt
skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter lig-
6. I § 73 E, stk. 1, udgår »skatter beregnet efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller af-
skrivningslovens § 40 D samt«.
52
ningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes
ophør af skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt
hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2,
stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.
- - -
Stk. 4. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når
aktiverne afstås eller den skattepligtige dør. Ved
henstand med betaling af skatter beregnet efter lig-
ningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når
købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, el-
ler den skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i
den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
7. § 73 E, stk. 4, 1. pkt., udgår.
Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, for-
rentes det forfaldne beløb med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
8. § 73 E, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, fin-
der § 63, 1. pkt., anvendelse.«
Stk. 6. Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf.
stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skat-
ten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skat-
ten ville være forfalden, hvis der ikke var givet
henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfal-
der retten til omberegning efter ligningslovens §
28, stk. 7.
- - -
9. § 73 E, stk. 6, 2. pkt. affattes således:
»Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt., fra dette
tidspunkt.«
10. I § 73 E indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. For personer, som har en henstandssaldo
efter stk. 1 vedrørende betaling af en skat beregnet
efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 6 B i
lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013,
finder stk. 2-6 og dødsboskattelovens §§ 51 og 65
tilsvarende anvendelse på henstandssaldoen. For
personer, som har en henstandssaldo efter stk. 1 ve-
drørende betaling af en skat beregnet efter afskriv-
ningsloven, jf. § 40 D i lovbekendtgørelse nr. 1106
af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende an-
vendelse på henstandssaldoen.«
§ 2
53
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113
af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 25. - - - 1. § 25, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved op-
gørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, vælge at
anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
realisationsprincippet. Valget træffes samlet for al-
le obligationer, der er optaget til handel på et regu-
leret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan den-
ne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen.
- - -
»Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge
at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved op-
gørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked og på gevinst og tab
som følge af valutakursændringer på fordringer og
gæld i fremmed valuta. Valget træffes samlet for
henholdsvis obligationer optaget til handel på et re-
guleret marked og valutakursændringer på fordrin-
ger og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af
lagerprincippet, jf. 1. pkt., opgøres gevinst og tab
på obligationer optaget til handel på et reguleret
marked på grundlag af valutakurserne på tidspunk-
tet for obligationens erhvervelse uden hensyn til
ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er
valgt, kan valget heraf kun ændres efter tilladelse
fra told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at
anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3,
1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved opgørelsen af
gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på
et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta,
der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-
ked. Valget skal træffes samlet for fordringer om-
fattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som veder-
lag for leverede varer og andre aktiver samt tjene-
steydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget
til handel på et reguleret marked, og gæld i frem-
med valuta, der ikke er optaget til handel på et re-
guleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan
denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse
fra told- og skatteforvaltningen.
- - -
2. § 25, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge
at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved op-
gørelsen af gevinst og tab på følgende fordringer og
gæld
1) fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
stk. 5 eller stk. 7-10,
2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og
3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge
af valutakursændringer.
Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes
samlet for henholdsvis fordringer omfattet af § 4,
fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt ve-
derlag for leverede varer og andre aktiver samt tje-
nesteydelser, øvrige fordringer, gæld optaget til
handel på et reguleret marked, og valutakursæn-
dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.
Ved anvendelse af lagerprincippet i de tilfælde, der
er nævnt i 1. pkt., nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse henholdsvis gældens påta-
gelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun
54
ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltnin-
gen.«
§ 38. - - - 3. § 38, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
Stk. 4. Indgives selvangivelse og beholdnings-
oversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til
henstand, og skatten anses for forfalden på det tids-
punkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
ikke var givet henstand. Skatten forrentes med ren-
ten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
- - -
»Skatten forrentes efter kildeskattelovens § 63, 1.
pkt., fra dette tidspunkt.«
§ 38 A. - - -
Stk. 2. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af for-
dringer, der indgår på beholdningsoversigten, fore-
tages der en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørel-
sen sker pr. fordring, der er afstået eller indfriet
m.v., og foretages på grundlag af fordringens an-
skaffelsessum og afståelses- eller indfrielsessum-
men m.v. Ved fordringens anskaffelsessum forstås
den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen
efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres til
forskellen mellem fordringens værdi på fraflyt-
ningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessum-
men m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af for-
dringer, som er registreret i en værdipapircentral
inden for samme fondskode eller er udstedt på sam-
me vilkår af samme udsteder, anses de først erhver-
vede fordringer for de først afståede eller indfriede
m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. med gevinst
finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse
eller indfrielse m.v. med tab finder reglen i stk. 4
anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for kontrakter, der indgår på beholdningsoversig-
ten.
4. I § 38 A, stk. 2, 3. pkt., udgår », idet tab dog højst
kan opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller ind-
frielsessummen m.v«.
Stk. 3. Der beregnes skat af den opgjorte gevinst
efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den be-
regnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reg-
lerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den
beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet,
forfalder det overskydende beløb til betaling. Hen-
standssaldoen nedskrives med beløbet, når det er
betalt.
5. I § 38 A, stk. 3, indsættes som 5. - 8. pkt.:
»Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have
resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foretaget på
grundlag af fordringens værdi på fraflytningstids-
punktet og afståelsessummen, nedskrives hen-
standssaldoen yderligere med et beløb svarende til
den negative værdi af det således opgjorte tab be-
regnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I
det omfang personen efter udenlandske regler, som
personen er omfattet af, har fradrag for det tab, som
55
opgøres efter 5. pkt., beregnes en negativ skatte-
værdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede
negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal
dog højst betales et beløb, der svarer til den negati-
ve skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på
grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.«
Stk. 4. Der beregnes en negativ skatteværdi af det
opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskatte-
lovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et
beløb svarende til den beregnede negative skatte-
værdi. Kan der efter de udenlandske regler, som
personen er omfattet af, opgøres et tab, som perso-
nen har fradrag for i det pågældende land, beregnes
der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende
til den beregnede negative skatteværdi forfalder til
betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der
svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte
tab, beregnet på grundlag af reglerne i personskat-
telovens § 8 a.
6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et be-
løb svarende til forskellen mellem anskaffelsessum-
men og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der
på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den
pågældende fordring, idet tabet dog ikke kan ned-
sættes til mindre end 0 kr. Det tab, som er opgjort
efter stk. 2, forhøjes med et beløb svarende til for-
skellen mellem fordringens værdi på fraflytnings-
tidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fra-
flytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den
pågældende fordring. På grundlag af reglerne i per-
sonskattelovens § 8 a beregnes der en negativ skat-
teværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. el-
ler 2. pkt.«
- - -
Stk. 9. Fristen for betaling af beløb omfattet af
stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter ind-
komståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige
betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den
sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag el-
ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne.
7. I § 38 A, stk. 9, 1. pkt., ændres »1. oktober« til:
»1. september«.
8. § 38 A, stk. 9, 3. pkt., affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskatte-
lovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
- - -
§ 3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved
lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 17 i lov nr.
600 af 12. juni 2012, § 2 i lov nr. 1347 af 3. decem-
ber 2012, lov nr. 170 af 26. februar 2014, § 2 i lov
nr. 528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i lov nr.
1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
56
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's
eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
34. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november
2011 om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8. Loven inde-
holder bestemmelser, der gennemfører Rådets di-
rektiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ord-
ning for beskatning af renter og royalties, der beta-
les mellem associerede selskaber i forskellige med-
lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.
april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv
2003/49/EF på området frie varebevægelser, fri ud-
veksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpoli-
tik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Re-
publiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Un-
garns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets til-
trædelse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side 35, ved
Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende
overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles
ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2004, nr. L 157, side
106, og ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. no-
vember 2006 om tilpasning af visse direktiver ve-
drørende beskatning på grund af Bulgariens og Ru-
mæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363,
side 129.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer. Loven indeholder bestem-
melser, der gennemfører Rådets direktiv
2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
345, side 8 med senere ændringer. Loven indehol-
der bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning
for beskatning af renter og royalties, der betales
mellem associerede selskaber i forskellige med-
lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
med senere ændringer.«
§ 2. - - -
Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og
f, omfatter alene indtægter fra de dér nævnte ind-
komstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, li-
tra c, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller af-
ståelsessummer. Indkomstskattenudgør dog 15 pct.
af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kom-
petente myndighed i den stat, i Grønland eller på
Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksleoplysninger med de danske myndig-
heder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
2. I § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt., ændres »25 pct.« til:
»22 pct.«
57
anden internationaloverenskomst eller konvention
eller en administrativt indgået aftale om bistand i
skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved
den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretag-
neindeholdelse af udbytteskat eller den skat, der
skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
stk. 1. Det er enbetingelse for anvendelsen af 3.
pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af ak-
tiekapitalen i det udbyttegivendeselskab. Hvis sel-
skabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for
EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen
med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens §
2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det ud-
byttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også sel-
skaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i
Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og af-
ståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt
ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D fore-
tagne indeholdelseaf renteskat. Skattepligten i med-
før af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den
skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens §
65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1,litra g,
udgør 25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er en-
deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelo-
vens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
- - -
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for of-
fentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når
adgangen til leverance fra værket står åben for alle
inden for det område, hvori værket arbejder, alt for
så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra
normal forrentning af en eventuel indskudskapital,
ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende
kan anvendes til havnens eller værkets formål. Be-
tingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn el-
ler lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for
formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skat-
tepligtigt datterselskab.
- - -
3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »eller lufthavn«
til: », en lufthavn eller et gas- eller fjernvarme-
værk«.
§ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstå-
rets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det
4. § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det om-
fang nettofinansieringsudgifterne består af netto-
kurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets
58
omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi
af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf.
stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte ind-
komstårets fradragsberettigede nettofinansierings-
udgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog
ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansie-
ringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer,
som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf.
stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modreg-
ning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og
renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs op-
gørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelser-
ne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambe-
skattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansie-
ringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokur-
stab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven altid for beskåret først.
- - -
nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker
der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i
det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessum-
men er højere end den aftalte indfrielsessum. Netto-
kurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres
til modregning i skattepligtige nettogevinster på
fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende
indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgif-
terne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges sam-
let for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.«
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
- - -
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3
a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modta-
ger af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun
udbytter af datterselskabsaktier og koncernsel-
skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4
A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke ud-
bytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag
for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i
udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmel-
serne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
ningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. om-
fatter heller ikke udbytte, i det omfang et dattersel-
skab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for ud-
bytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af
beskatning af udbytteudlodningen til et mellemlig-
gende niveau, og kildebeskatningen af udbytteud-
lodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer
har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv
2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavance-
beskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. fin-
der tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren
5. § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., affattes således:
»1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det
udbyttegivende selskab har fradrag for udlodnin-
gen.«
59
er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller for-
eningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat,
der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmel-
sen af, om et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2.
pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som sel-
skabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegiven-
de selskab.
- - -
§ 26. Selskaber og foreninger m.v., der er skatte-
mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, kan vælge henstand med beta-
ling af den skat, der beregnes ved overførsel af ak-
tiver og passiver, jf. § 5, stk. 7 og 8, og § 8, stk. 4,
3. pkt., når skatteberegningen skyldes, at aktiverne
og passiverne er overført til hovedkontoret eller et
af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et
land, der er medlem af EU/EØS.
- - -
6. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke
i det omfang, den beregnede skat vedrører aktiver
og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter lager-
princippet.«
§ 27. - - -
Stk. 4. Bliver et selskab m.v., der har fået hen-
stand efter § 26, skattemæssigt hjemmehørende i et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder ef-
ter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien
af de aktiver og passiver, der er omfattet af hen-
standen efter § 26, forudsat at aktiverne og passi-
verne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted
i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver
og passiver, der er omfattet af henstand efter § 26,
internt overført til et fast driftssted beliggende uden
for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til
handelsværdien på overførselstidspunktet.
- - -
7. I § 27, stk. 4, 1. pkt., ændres »et selskab m.v.« til:
»et selskab eller en forening m.v.«
Stk. 6. Fristen for betaling af beløb omfattet af
stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
8. I § 27, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., ændres
»opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
procentpoint« til: »opkrævningslovens § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, «.
60
1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Be-
tales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne
beløb med renten efter opkrævningsloven § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt må-
ned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 7. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
konto, dog mindst med 3 pct. p. a. Fristen for beta-
ling af renten er den 1. november i kalenderåret ef-
ter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den
1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet
efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig.
Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfald-
ne beløb med renten efter opkrævningsloven § 7,
stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 32. - - -
Stk. 11. Der gives nedslag for datterselskabets
danske og udenlandske skatter efter ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter,
som datterselskabet ville betale, hvis det blev be-
skattet efter et territorialprincip svarende til prin-
cippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved ind-
komstopgørelsen skal medregne fortjeneste på akti-
ver og passiver efter stk. 10, gives der nedslag for
den skat, som datterselskabet kunne være pålignet
af fortjeneste på aktivet eller passivet, hvis det var
afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt.
kan dog ikke overstige den danske skat på ind-
komst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrø-
rende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på
tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
- - -
9. I § 32, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 og 6«
til: »§ 33, stk. 1 og 7«.
§ 4
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1114 af 18. september 2013 som ændret ved § 9
i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 992 af
16. september 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 6 ophæves og i stedet ind-
sættes:
61
»Kapitel 6
Henstand ved ophør af skattepligt
§ 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehø-
rende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan vælge henstand med betaling af den skat, der
efter § 15 c beregnes af indeståendet på konto for
opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat, når virksomheden efter den ind-
trådte beskatning videreføres i et land, der er med-
lem af EU/EØS.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at per-
sonen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori der
indtræder beskatning af indeståendet på konto for
opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat. Valg af henstand skal meddeles
sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse
med selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4,
stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af
henstand være indgivet inden denne frist.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort
fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-
givelse og meddelelse, jf. stk. 2.
§ 18. Ved henstand efter § 17 etableres en hen-
standssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den be-
regnede skat af indeståendet på konto for opsparet
overskud med tillæg af den hertil svarende virk-
somhedsskat.
Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med
de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de
faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgøres
efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast
driftssted i Danmark, der anvender virksomheds-
ordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst be-
tales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der ud-
gjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering.
Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet,
når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages
til et mindre beløb end 0 kr.
Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand ef-
ter § 17, efterfølgende skattemæssigt hjemmehøren-
de i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herun-
der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoveren-
62
skomst, forfalder det resterende beløb på hen-
standssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det
resterende beløb på henstandssaldoen til betaling
ved personens død. Overføres virksomheden til et
land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører
virksomheden, forfalder det resterende beløb på
henstandssaldoen ligeledes til betaling.
Stk. 4. Personen skal indgive en selvangivelse for
hvert år, der er en positiv henstandssaldo. Samtidig
med indsendelse af denne selvangivelse skal der gi-
ves oplysninger om, i hvilket land eller lande virk-
somheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket
land personen er skattemæssigt hjemmehørende ul-
timo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne
frist, idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder til-
svarende anvendelse. Indgives selvangivelse ikke
rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der
står på henstandssaldoen, forfalder til betaling.
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af
stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret efter
overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1.
september i kalenderåret efter det kalenderår, som
det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
konto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for beta-
ling af renten er den 1. september i kalenderåret ef-
ter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår
den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet
efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig.
Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelo-
vens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.«
§ 5
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1106 af 9. september 2014, foretages følgende æn-
dringer:
63
§ 40 D. ---
Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skatte-
pligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af an-
den grund end den skattepligtiges død, finder § 40
C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at
værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for
afståelsessummen. Når en person eller et selskab
m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatnings-
overenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
mehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skatte-
pligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder sel-
skabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den
situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1.
pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller
leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår
som en del af erhvervsvirksomheden med fast
driftssted her i landet, ophører med at være en del
af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervs-
virksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.
Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøer-
ne eller Grønland af gevinst ved afståelse af beta-
lingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettighe-
der for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede
skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige
godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst,
der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan
dog ikke overstige den beregnede danske skat af
denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fra-
drag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten
har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebeta-
les eventuel for meget betalt skat efter anmodning
med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra beta-
lingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ik-
ke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelo-
vens § 73 E få henstand med betaling af skatter be-
regnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes
1. § 40 D, stk. 2-5, ophæves.
64
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og
med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for
anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når
udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere
af følgende tilskud m.v.:
1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medie-
nævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne inter-
netbaserede nyhedsmedier.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforan-
staltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder
dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestem-
melser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i
dansk erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven.
Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lo-
vens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers en-
delige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om
regional konkurrenceevne og beskæftigelse og un-
der målet om europæisk territorialt samarbejde
samt tilhørende national medfinansiering.
6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU’s strukturfonde
til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende
nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om
administration af tilskud fra Den Europæiske Regi-
onalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU’s strukturfon-
de til samarbejdsprojekter, der rækker over lande-
grænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er
ydet i henhold til lov om administration af tilskud
fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende
statslig medfinansiering.
8) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejd-
ningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugs-
produkter (strukturprojekter) efter landdistriktsstøt-
teloven.
10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen
og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ord-
ningen) efter landdistriktsstøtteloven.
11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fælles-
skabsinitiativet LEADER+ efter landdistriktsstøtte-
loven.
2. § 44, stk. 1, affattes således:
»Reglerne i denne bestemmelse gælder for an-
skaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når ud-
giften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af
følgende tilskud m.v.:
1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medie-
nævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne inter-
netbaserede nyhedsmedier.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om Hav- og Fiske-
rifonden. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet
efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartø-
jers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven.
Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om
regional konkurrenceevne og beskæftigelse og un-
der målet om europæisk territorialt samarbejde
samt tilhørende national medfinansiering.
6) Tilskud, der er ydet efter lov om Landdistrikts-
fonden.
7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejd-
ningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugs-
produkter (strukturprojekter) efter lov om visse
landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og
udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordnin-
gen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede til-
skudsordninger m.v.«
65
§ 6
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, § 1 i lov nr. 528
af 28. maj 2014 og § 1 i lov nr. 1286 af 9. december
2014, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s
eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
34.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
§ 39 A. - - -
Stk. 5. Ved afståelse af aktier til det udstedende
selskab, jf. ligningslovens § 16 B, og ved modta-
gelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A,
der indgår på beholdningsoversigten, beregnes der
skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a.
I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der
er betalt til Danmark, og fradrag efter reglerne i lig-
ningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger
den beregnede skat summen af de danske og uden-
landske betalte skatter, forfalder det overskydende
beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives
med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskri-
ves henstandssaldoen med skat, der er betalt til
Danmark.
- - -
2. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »afståelse af ak-
tier til det udstedende selskab« til: »erhvervelse af
afståelsessummer for aktier«.
Stk. 12. Fristen for betaling af beløb omfattet af
stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. oktober i året efter ind-
komståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige
betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den
sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag el-
ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
3. I § 39 A, stk. 12, 1. pkt., ændres »1. oktober« til:
»1. september«.
4. § 39 A, stk. 12, 3. pkt., affattes således:
»Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskatte-
lovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
66
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne.
- - -
§ 7
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333
af 2. april 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 1354
af 21. december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. de-
cember 2012, § 7 i lov nr. 1395 af 23. december
2012 og § 4 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændring:
§ 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af
skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens §
38 er ydet henstand med betaling af skatter bereg-
net efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand
med betaling af skatter efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 6 B, kan den længstlevende æg-
tefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår,
der gjaldt for afdøde.
1. I § 51 og § 65 udgår »og i tilfælde, hvor der efter
kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med beta-
ling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 6 B,« og der indsættes efter »aktieavancebe-
skatningslovens § 38,«: »og«.
§ 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskat-
ningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af
skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens §
38 er ydet henstand med betaling af skatter bereg-
net efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand
med betaling af skatter efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 6 B, kan den længstlevende æg-
tefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår,
der gjaldt for afdøde.
§ 8
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, fore-
tages følgende ændringer:
§ 4. - - - 1. I § 4, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom skal sælger
og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig
måde foretage en fordeling af den samlede kontan-
tomregnede afståelsessum på grund, bygninger,
»En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udlø-
bet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens ud-
løb med en afståelsessum på nul.«
67
ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter om-
fattet af denne lov.
- - -
§ 5. - - -
Stk.4. Anskaffelsessummen nedsættes i afståel-
sesåret på samme ejendom med
- - -
5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27,
og
6) vederlag, der modtages for afståelsen af en mæl-
kekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 40 C.
- - -
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i til-
fælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Ned-
sættelse foretages efter følgende principper:
- - -
5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at
det nedsættelsespligtige beløb forholdsmæssigt
henføres til den afståede del af ejendommen og den
del af restejendommen, der ikke udgør boligdelen,
efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den
afståede del af ejendommen og anskaffelsessum-
men for den del af ejendommen, der ikke udgør bo-
ligdelen. Nederst på formularen
2. I § 5, stk. 4, nr. 5, udgår »og«.
3. I § 5, stk. 4, nr. 6, ændres »§ 40 C.« til: »§ 40 C,
og«.
4. I § 5, stk. 4, indsættes:
»7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ik-
ke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet ve-
derlag for en sådan kvote anses for modtaget på
tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul.«
5. I § 5, stk. 5, nr. 5, ændres »nr. 6« til: »nr. 6 og
7«.
§ 6 B. Ophører en persons skattepligt efter kilde-
skattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bli-
ver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst hjemmehørende i en frem-
med stat, på Færøerne eller i Grønland, beskattes
fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen efter
§ 6 A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret
eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det
gælder dog kun, hvis den erhvervede ejendom er
beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsæt-
telse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast
ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede
ejendom lå.
Stk. 2. Der kan gives henstand med skatten efter
stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.
Stk. 3. Hvis det ved afståelse af den erhvervede
ejendom eller ved ejerens død, efter at der er ind-
trådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståel-
6. § 6 B ophæves
68
sessummen henholdsvis handelsværdien ved død er
mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det
skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det
skattepligtige beløb kan ikke blive negativt.
Stk. 4. Får ejeren igen skattemæssigt hjemsted
her, inden den erhvervede ejendom er afstået, bort-
falder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil eje-
ren på ny opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.
§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger, til-
bygger eller nybygger på en ejendom, der er omfat-
tet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at
medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygnin-
gen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i
§§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse.
7. I § 6 C, 2. pkt., ændres »Reglerne i §§ 6 A og 6
B« til: »§ 6 A«.
§ 9
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1260 af 3. november 2010, som ændret senest ved §
1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende
ændring:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s
eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
34.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
§ 10
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
15. september 2014, som ændret ved § 4 i lov nr.
1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
69
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
(EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005
(EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
med senere ændringer.«
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, udgår »og«
- - -
9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler
til køberen til hel eller delvis dækning af præmie
for ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov
om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom m.v., og
10) tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov
om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om natur-
gasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmefor-
syning ydes for at sikre realisering af dokumenter-
bare energibesparelser.
3. § 7 F, stk. 1, nr. 10, affattes således:
»10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af do-
kumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr.
7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om
naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varme-
forsyning, og«
§ 7 Y. - - - 4. § 7 Y, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagt-
ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan overdrage
betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst
svarende til værdien af betalingsrettigheder, som
forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved første-
gangstildelingen, til bortforpagteren uden skatte-
mæssige konsekvenser for forpagteren og bortfor-
pagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. af-
skrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden
den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære for-
pagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i
1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af
betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til
den primære forpagter.
»Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagt-
ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden
skattemæssige konsekvenser for parterne vederlags-
frit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivnings-
lovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved over-
dragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved vi-
dereforpagtning ved overdragelser fra sekundær
forpagter til primær forpagter. Det er ikke en betin-
gelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er
dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren. 1.
pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af
betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for
førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de
betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik
tildelt ved førstegangstildelingen. Ved viderefor-
pagtning tillægges den oprindelige værdi af de ret-
tigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreg-
len. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basi-
sværdi inklusive eventuelle tillæg.«
§ 16 B. - - - 5. § 16 B, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier
omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det
udstedende selskab.
»Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er
omfattet af § 28.«
- - -
70
§ 16 I. - - - 6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 og 6«
til: »§ 33, stk. 1 og 7«.
Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6,
for selskabets danske og udenlandske skatter samt
skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H
og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog
ikke kunne overstige den del af de samlede danske
og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder
på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.
- - -
7. I § 33 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens §
10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne
fortjeneste på aktiver, nedsættes den danske skat ef-
ter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten med den skat, som den på-
gældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste
driftssted eller den faste ejendom var afstået på
samme tidspunkt.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9
§ 11
I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af
selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved
selskabers overførsel af aktiver og passiver til et an-
det EU-/EØS-land) foretages følgende ændring:
§ 2
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Selskaber of foreninger m.v., der på over-
førselstidspunktet var skattemæssigt hjemmehøren-
de i et land, der er medlem af EU/EØS, og som har
fået beregnet skat af gevinst på aktiver og passiver
efter reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 7 eller
8, stk. 4, 3.pkt., ved en overførsel i indkomståret
2008, 2009, 2010, 2011 eller 2012 af de pågælden-
de aktiver eller passiver til hovedkontoret eller et af
selskabets faste driftssteder beliggende i et land,
der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand ef-
ter reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Henstand kan dog
kun opnås i det omfang, selskabet m.v. fortsat ejer
de aktiver eller passiver, som udløste den skattebe-
taling, der ønskes henstand med, og i det omfang
1. I § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres »opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til: »op-
krævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
71
de pågældende aktiver eller passiver ikke senere
må anses for afstået, hvis reglerne i selskabsskatte-
lovens § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1,
stk. 1, havde været gældende. Henstand efter 1. pkt.
omfatter den beregnede skat ved overførslen nedsat
med de afdrag, der skulle have været omfattet af
reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet m.v.
havde været omfattet af reglerne i selskabsskattelo-
vens §§ 26 og 27 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, allerede på overførselstidspunktet. Henstan-
den er betinget af, at selskabet m.v. udarbejder en
opgørelse over de afdrag, der skulle have været be-
talt efter selskabsskattelovens § 27 som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet havde været
omfattet heraf allerede fra overførselstidspunktet.
Opgørelsen og meddelelse om valg af henstand
skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2014. Ved valg af henstand tilbagebe-
tales den del af den eventuelt betalte skat, der ud-
gør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet til-
bagebetalingen skal ske senest den 1. november
2014. Der tilkommer selskabet m.v. en rente sva-
rende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
fra den 1. november 2014 at regne, hvis tilbagebe-
talingen sker efter denne dato.
- - -
§ 12
I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af aktie-
avancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt
om erhvervelse af visse aktier og investeringsbevi-
ser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab
m.v.) foretages følgende ændring:
§ 4
Stk. 1. - - - 1. § 4, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. § 1 har virkning for tab, der opstår efter lo-
vens ikrafttræden. For aktier og investeringsbeviser
m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden,
anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
19 A som affattet ved denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1,
»Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår
den 1. januar 2015 eller senere. For aktier og inve-
steringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens
ikrafttræden, anses betingelsen i aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3.pkt., som affat-
72
for opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbe-
vis indgår i oplysninger om beholdningen af inve-
steringsbeviser pr. 31. december 2014, der er ind-
berettet efter skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11
B eller 11 H. For aktier og investeringsbeviser
m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og
som ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt.,
anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
19 A som affattet ved denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1,
for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst
told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
2014.
tet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for opfyldt, så-
fremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i op-
lysninger om beholdningen af investeringsbeviser
pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skat-
tekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For
aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet
inden lovens ikrafttræden, og som ikke omfattes af
indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i ak-
tieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,
3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2,
for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst
told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
2015.«
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for ro-
yalty og renter, der udbetales eller godskrives den
1. marts 2015 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning for ak-
tiver, der anses for afhændet, og indeståender på
konto for opsparet overskud, der anses for hævet,
den 1. marts 2015 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomst-
år, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere,
jf. dog stk. 5-8.
Stk. 5. For personer og dødsboer, som efter den
hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.
2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september
2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved op-
gørelse af gevinst og tab på obligationer optaget til
handel på et reguleret marked, men hvor der efter
kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge la-
gerprincippet, bevares det trufne valg for de obliga-
tioner, som personen eller dødsboet har erhvervet
inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
komstår. § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009
finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoterede for-
dringer og gæld, som personen eller dødsboet har
erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af
indkomståret 2009.
Stk. 6. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af
73
gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevins-
tlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for denne
opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet
på gevinst og tab, der følger af valutakursændrin-
ger, på sådanne fordringer i fremmed valuta, fra
indkomståret 2010, hvis der inden udløbet af selv-
angivelsesfristen for det første indkomstår, som
lovændringen har virkning for, jf. stk. 4, er givet
told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende
anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gæl-
der dette valg samlet for fordringer omfattet af
kursgevinstlovens § 4, som er erhvervet inden på-
begyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
Valget medfører ikke, at denne opgørelsesmetode
skal anses for valgt for alle valutakursændringer på
fordringer og gæld efter kursgevinstlovens § 25,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.
Stk. 7. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af
gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, bevares
det trufne valg for den gæld, som selskabet har på-
taget sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
indkomstår. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni
2009 finder fortsat anvendelse på ikke-børsnoteret
gæld, som selskabet m.v. har påtaget sig inden ud-
løbet af indkomståret 2009.
Stk. 8. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på vederlagsfordringer eller gæld,
der er optaget til handel på et reguleret marked,
men hvor der efter den ændrede affattelse af kurs-
gevinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr. 2,
ikke er adgang til at vælge lagerprincippet, bevares
det trufne valg for de fordringer og den gæld, som
selskabet m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig
inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
komstår.
Stk. 9. § 3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selska-
ber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som indsat ved denne lovs
§ 3, nr. 4, for indkomstår, der er påbegyndt i perio-
74
den 1. januar 2013 til 28. februar 2015. Sambeskat-
tede selskaber skal ved anvendelsen af 2. pkt. træffe
samme valg.
Stk. 10. § 3, nr. 5, har virkning for udbytte, der
udloddes den 1. marts 2015 eller senere.
Stk. 11. En tidligere forpagter, der ejer betalings-
rettigheder, som efter forpagtningsforholdets ophør
kunne være overdraget til den tidligere bortforpag-
ter uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne
i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved den-
ne lovs § 10, nr. 4, havde været gældende, kan
overdrage de resterende betalingsrettigheder til den
tidligere bortforpagter uden skattemæssige konse-
kvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden for
rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4. Det er en
betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden
den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den
1. januar 2006 eller senere har overdraget betalings-
rettigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge
at anvende reglerne i 1. og 2 pkt., hvis betingelser-
ne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 12. Personer, som er skattemæssigt hjemme-
hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
under efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverens-
komst, og som har fået beregnet skat efter kilde-
skattelovens § 8 A, stk. 2, ved en overførsel af akti-
ver i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015 til
et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/
EØS, kan vælge henstand efter reglerne i kildeskat-
telovens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan personer, som er
skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er
medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået
beregnet skat efter kildeskattelovens § 10, ved op-
hør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i perio-
den 1. januar 2009 til 28. februar 2015, og hvor af-
og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark
efter fraflytningen ikke længere har beskatningsret-
ten til, er placeret i et land, der er medlem af EU/
EØS, vælge henstand efter reglerne i kildeskattelo-
vens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne lovs §
1, nr. 5. Henstand efter 1. og 2. pkt. kan dog kun
opnås i det omfang, personen fortsat ejer de aktiver,
som udløste den skattebetaling, der ønskes hen-
stand med, og kun i det omfang de pågældende ak-
tiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne
75
i kildeskattelovens § 73 C, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, havde været gældende. Hen-
stand efter 1. og 2. pkt. omfatter den beregnede skat
ved overførslen m.v. nedsat med de afdrag, der
skulle have været betalt efter reglerne i kildeskatte-
lovens § 73 B, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i
kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, allerede på tidspunktet for
overførsel m.v. Henstanden er betinget af, at perso-
nen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der
skulle have været betalt efter kildeskattelovens § 73
C, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis per-
sonen havde været omfattet heraf allerede fra over-
førselstidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse
om henstand skal indgives til told- og skatteforvalt-
ningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af hen-
stand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte
skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt be-
talte skat og henstandssaldoen som opgjort efter 4.
pkt. Tilbagebetalingen skal ske senest den 1. sep-
tember 2015. Der tilkommer personen en rente sva-
rende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september
2015, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
Stk. 13. Personer, som er skattemæssigt hjemme-
hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
under efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverens-
komst, og som i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
bruar 2015 har fået beregnet skat efter virksom-
hedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på konto
for opsparet overskud med tillæg af den hertil sva-
rende virksomhedsskat, kan, når den pågældende
virksomhed videreføres i et land, der er medlem af
EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i virksom-
hedsskattelovens §§ 17 og 18 som affattet ved den-
ne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun opnås i det
omfang, personen fortsat driver den virksomhed,
som udløste den skattebetaling, der ønskes hen-
stand med, og kun i det omfang den pågældende
virksomhed ikke må anses for ophørt, hvis reglerne
i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 4, nr. 2, havde været gældende.
Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat
ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle have
været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelo-
vens § 18, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2,
hvis personen havde været omfattet af reglerne i
76
virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18, som affattet
ved denne lovs § 4, nr. 2, allerede på ophørstids-
punktet. Henstanden er betinget af, at personen ud-
arbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle ha-
ve været betalt efter virksomhedsskattelovens § 18,
som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis perso-
nen havde været omfattet heraf allerede fra ophørs-
tidspunktet. Opgørelse og meddelelse om henstand
skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebe-
tales den del af den eventuelt betalte skat, der udgør
forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet til-
bagebetalingen skal ske senest den 1. september
2015. Der tilkommer personen en rente svarende til
renten efter kildeskattelovens § 63, 1., pkt., opgjort
pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015,
hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
77