Fremsat den 17. december 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN11845

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L98/20141_L98_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. december 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,
    virksomhedsskatteloven og forskellige andre love1)
    (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af
    rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.)
    § 1
    Ikildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
    december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 433 af 16.
    maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1286 af 9. december
    2014, foretages følgende ændringer:
    1. § 8 A, stk. 2,ophæves.
    2. § 10affattes således:
    »§ 10. Ophører en person med at være skattepligtig efter
    § 1, uden at det er tale om dødsfald, eller bliver en person
    efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
    hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grøn-
    land, anses aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk be-
    skatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne
    anses for afhændet til handelsværdien på fraflytningstids-
    punktet.
    Stk. 2. Overfører en person, der er skattepligtig efter § 2,
    aktiver til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, således
    at aktiverne efter overførslen ikke længere er omfattet af
    dansk beskatning, anses aktiverne for afhændet på overfør-
    selstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handels-
    værdien på overførselstidspunktet.
    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver, der
    er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 38, kursge-
    vinstlovens § 37 eller ligningslovens § 28.«
    3. I § 65, stk. 8, 2. pkt.,og stk. 10, 1. pkt.,ændres »aktieavan-
    cebeskatningslovens § 19« til: »selskabsskattelovens § 3,
    stk. 1, nr. 19«.
    4. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt.,to steder i § 65 C, stk. 2,i § 65 D,
    stk. 1, 1. pkt.,og i § 65 D, stk. 3, 1. pkt.,ændres »25 pct.« til:
    »22 pct.«
    5. Efter § 73 A indsættes:
    »§ 73 B. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i
    et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en dob-
    beltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med be-
    taling af den skat, der beregnes efter § 10, når skatten vedrø-
    rer aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er
    medlem af EU/EØS.
    Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen ret-
    tidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen
    for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning.
    Valg af henstand skal meddeles sammen med selvangivel-
    sen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen
    efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og
    meddelelse om henstand være indgivet inden denne frist.
    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
    skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og medde-
    lelse, jf. stk. 2.
    § 73 C. Ved henstand efter § 73 B etableres der en hen-
    standssaldo. Henstandssaldoen udgøres af den beregnede
    skat for de aktiver, der er udgået af dansk beskatning i ind-
    komståret.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles
    beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2014, nr. L 219, side 40, som berigtiget i EU-Tidende 2014,
    nr. L 224, side 9.
    Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2014-15
    Skattemin., j.nr. 14-0660343
    AN011845
    Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der
    af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører, oppebæres
    indtægt, herunder realiserede gevinster ved en afståelse
    m.v., som skulle have været medregnet ved opgørelsen af
    den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været
    omfattet af dansk beskatning. Overførsler, der ville have væ-
    ret omfattet af § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en over-
    førsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for af-
    stået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatteværdien af den
    opgjorte indtægt beregnet efter reglerne for begrænset skat-
    tepligtige med fast driftssted i Danmark. Der skal dog pr.
    indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det
    henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssal-
    doens etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdrags-
    beløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages
    til et mindre beløb end 0 kr. Ved afståelse af et eller flere
    identiske aktiver, hvoraf ikke alle er omfattet af henstands-
    ordningen, anses de aktiver, som er omfattet af henstands-
    ordningen, for afstået først.
    Stk. 3. Bliver et aktiv, der er omfattet af en henstand efter
    § 73 B, på ny omfattet af dansk beskatning, og er der på det-
    te tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de akti-
    ver, som en henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der
    herefter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb
    afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8 finder tilsvaren-
    de anvendelse.
    Stk. 4. Bliver en person, der har fået henstand efter § 73
    B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der
    ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en dobbeltbe-
    skatningsoverenskomst, sidestilles dette med en afståelse til
    handelsværdien af de aktiver, der er omfattet af henstanden
    efter § 73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder sig eller
    kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af EU/
    EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af henstanden efter § 73
    B, overført til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, side-
    stilles dette med en afståelse til handelsværdien på overfør-
    selstidspunktet.
    Stk. 5. Ved personens død forfalder det resterende beløb
    på henstandssaldoen til betaling.
    Stk. 6. Personen skal indgive selvangivelse for hvert år,
    hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsen-
    delse af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om,
    i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehørende ul-
    timo indkomståret og i hvilket land de aktiver, der er omfat-
    tet af en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo ind-
    komståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens
    § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens §
    4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangi-
    velsen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb,
    der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
    skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen
    for indgivelse af selvangivelse.
    Stk. 7. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5
    er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret hen-
    holdsvis dødsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. sep-
    tember i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte
    indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den
    måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses
    for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1.
    pkt., anvendelse.
    Stk. 8. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
    procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
    med 3 pct. p.a. Ved betaling af renten finder stk. 7 tilsvaren-
    de anvendelse.«
    6. I § 73 E, stk. 1,udgår »skatter beregnet efter ejendomsa-
    vancebeskatningslovens § 6 B eller afskrivningslovens § 40
    D samt«.
    7. § 73 E, stk. 4, 1. pkt.,ophæves.
    8. § 73 E, stk. 5,affattes således:
    »Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, finder § 63,
    1. pkt., anvendelse.«
    9. § 73 E, stk. 6, 2. pkt.affattes således:
    »Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt., fra dette tidspunkt.«
    10. I § 73 Eindsættes som stk. 8:
    »Stk. 8. For personer, som den 28. februar 2015 havde
    henstand efter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret ved
    § 5, nr. 2 og 3, i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2,
    i lov nr. 118 af 7. februar 2012, vedrørende betaling af en
    skat beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, finder
    stk. 2-6, dødsboskattelovens §§ 51 og 65 og ejendomsavan-
    cebeskatningslovens § 6 B, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1200 af 30. september 2013, anvendelse på henstanden.
    For personer, som den 28. februar 2015 havde henstand ef-
    ter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1403 af 7. december 2010, som ændret ved § 5, nr. 2 og 3, i
    lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 11, nr. 2, i lov nr. 118 af
    7. februar 2012, vedrørende betaling af en skat beregnet ef-
    ter afskrivningslovens § 40 D, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1106 af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende an-
    vendelse på henstanden.«
    § 2
    I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
    september 2013, som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25.
    marts 2014, foretages følgende ændringer:
    1. § 25, stk. 2,affattes således:
    »Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at an-
    vende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af ge-
    vinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret
    marked og på gevinst og tab som følge af valutakursændrin-
    ger på fordringer og gæld i fremmed valuta. Valget træffes
    samlet for henholdsvis obligationer optaget til handel på et
    reguleret marked og valutakursændringer på fordringer og
    gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet,
    jf. 1. pkt., opgøres gevinst og tab på obligationer optaget til
    handel på et reguleret marked på grundlag af valutakurserne
    på tidspunktet for obligationens erhvervelse uden hensyn til
    ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan
    2
    valget heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og skatte-
    forvaltningen.«
    2. § 25, stk. 4,affattes således:
    »Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anven-
    de lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst
    og tab på følgende fordringer og gæld
    1) fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5
    eller stk. 7-10,
    2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og
    3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge af valu-
    takursændringer.
    Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes samlet for
    henholdsvis fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er er-
    hvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og an-
    dre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld op-
    taget til handel på et reguleret marked, og valutakursændrin-
    ger på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse
    af lagerprincippet i de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., nr. 1
    og 2, opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne
    på tidspunktet for fordringens erhvervelse henholdsvis gæl-
    dens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
    Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres ef-
    ter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
    3. § 38, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:
    »Skatten forrentes efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., fra
    dette tidspunkt.«
    4. I § 38 A, stk. 2, 3. pkt.,udgår », idet tab dog højst kan op-
    gøres til forskellen mellem fordringens værdi på fraflyt-
    ningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessummen
    m.v«.
    5. I § 38 A, stk. 3,indsættes som 5.-8. pkt.:
    »Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i
    et tab, hvis opgørelsen var foretaget på grundlag af fordrin-
    gens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen,
    nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb sva-
    rende til den negative værdi af det således opgjorte tab be-
    regnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang
    personen efter udenlandske regler, som personen er omfattet
    af, har fradrag for det tab, som opgøres efter 5. pkt., bereg-
    nes en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den
    beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der
    skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative
    skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reg-
    lerne i personskattelovens § 8 a.«
    6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:
    »Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb sva-
    rende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien
    på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunk-
    tet blev opgjort et tab på den pågældende fordring, idet tabet
    dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det tab, som er
    opgjort efter stk. 2, forhøjes med et beløb svarende til for-
    skellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet
    og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet
    blev opgjort en gevinst på den pågældende fordring. På
    grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der
    en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret ef-
    ter 1. eller 2. pkt.«
    7. I § 38 A, stk. 9, 1. pkt.,ændres »1. oktober« til: »1. sep-
    tember«.
    8. § 38 A, stk. 9, 3. pkt.,affattes således:
    »Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
    63, 1. pkt., anvendelse.«
    § 3
    I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af
    14. november 2012, som ændret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28.
    december 2011, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2012, § 2 i lov
    nr. 1347 af 3. december 2012, lov nr. 170 af 26. februar
    2014, § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i
    lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende
    ændringer:
    1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
    en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
    partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
    aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
    og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
    hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
    L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indehol-
    der bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
    2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles be-
    skatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
    skellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345,
    side 8 med senere ændringer. Loven indeholder be-
    stemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
    2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
    beskatning af renter og royalties, der betales mellem
    associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
    Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændrin-
    ger.«
    2. I § 2, stk. 3, 8.og 11. pkt.,ændres »25 pct.« til: »22 pct.«
    3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,ændres »eller lufthavn« til: », en
    lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk«.
    4. § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:
    »Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang net-
    tofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordrin-
    ger, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf.
    stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab
    på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffel-
    sessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Netto-
    kurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til mod-
    regning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og net-
    torenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af
    nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt.
    udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.«
    3
    5. § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,affattes således:
    »1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbytte-
    givende selskab har fradrag for udlodningen.«
    6. I § 26, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
    »Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke i det
    omfang, den beregnede skat vedrører aktiver og passiver,
    hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.«
    7. I § 27, stk. 4, 1. pkt.,ændres »et selskab m.v.« til: »et sel-
    skab eller en forening m.v.«
    8. I § 27, stk. 6, 3. pkt.,og stk. 7, 4. pkt.,ændres »opkræv-
    ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til:
    »opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
    9. I § 32, stk. 11, 1. pkt.,ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til: »§ 33,
    stk. 1 og 7«.
    § 4
    I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114
    af 18. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 792 af
    28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014,
    foretages følgende ændringer:
    1. Overskriftentilkapitel 6 ophæves og i stedet indsættes:
    »Kapitel 6
    Henstand ved ophør af skattepligt
    § 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et
    land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
    dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med
    betaling af den skat, der efter § 15 c beregnes af indeståen-
    det på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil
    svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den ind-
    trådte beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/
    EØS.
    Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen ret-
    tidigt indgiver selvangivelse til told- og skatteforvaltningen
    for det indkomstår, hvori der indtræder beskatning af inde-
    ståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
    hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal med-
    deles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse
    med selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal
    selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være ind-
    givet inden denne frist.
    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
    skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og medde-
    lelse, jf. stk. 2.
    § 18. Ved henstand efter § 17 etableres en henstandssal-
    do. Henstandsbeløbet udgøres af den beregnede skat af inde-
    ståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den
    hertil svarende virksomhedsskat.
    Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de fakti-
    ske hævninger fra virksomheden, idet de faktiske hævninger
    og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for begrænset
    skattepligtige med fast driftssted i Danmark, der anvender
    virksomhedsordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst
    betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde
    saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssal-
    doen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet
    saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.
    Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand efter § 17,
    efterfølgende skattemæssigt hjemmehørende i et land, der
    ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dob-
    beltbeskatningsoverenskomst, forfalder det resterende beløb
    på henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det re-
    sterende beløb på henstandssaldoen til betaling ved perso-
    nens død. Overføres virksomheden til et land, der ikke er
    medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder
    det resterende beløb på henstandssaldoen ligeledes til beta-
    ling.
    Stk. 4. Personen skal indgive en selvangivelse for hvert år,
    der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelse
    af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvil-
    ket land eller lande virksomheden drives ultimo indkomst-
    året, og i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehø-
    rende ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
    skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet
    skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-
    se. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstan-
    den, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til
    betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
    skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.
    Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4
    er den 1. september i kalenderåret efter overførselsåret eller
    ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret ef-
    ter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
    stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori belø-
    bet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
    les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.
    pkt., tilsvarende anvendelse.
    Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1
    procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
    med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. sep-
    tember i kalenderåret efter overførselsåret eller ved forskudt
    indkomstår den 1. september i kalenderåret efter det kalen-
    derår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Be-
    taling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt.
    forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
    rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., tilsvarende
    anvendelse.«
    § 5
    I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1106 af 9.
    september 2014, foretages følgende ændringer:
    1. § 40 D, stk. 2-5,ophæves.
    2. § 44, stk. 1,affattes således:
    »Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
    afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis
    er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
    4
    1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet
    til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede
    nyhedsmedier.
    2) Tilskud, der er ydet efter lov om Hav- og Fiskerifon-
    den. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lo-
    vens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
    ophør i dansk erhvervsfiskeri.
    3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven. Det
    gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens be-
    stemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i
    dansk erhvervsfiskeri.
    4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energi-
    besparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
    5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om regio-
    nal konkurrenceevne og beskæftigelse og under målet
    om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende
    national medfinansiering.
    6) Tilskud, der er ydet efter lov om Landdistriktsfonden.
    7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
    8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og
    afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter
    (strukturprojekter) efter lov om visse landdistriktsrela-
    terede tilskudsordninger m.v.
    9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og ud-
    viklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) ef-
    ter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordnin-
    ger m.v.«
    § 6
    I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1298 af 31. oktober 2013, som ændret ved § 5 i lov nr. 274
    af 26. marts 2014, § 1 i lov nr. 528 af 28. maj 2014 og § 1 i
    lov nr. 1286 af 9. december 2014, foretages følgende
    ændringer:
    1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
    en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
    partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
    aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
    og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
    hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
    L 310, side 34, med senere ændringer.«
    2. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt.,ændres »afståelse af aktier til det
    udstedende selskab« til: »erhvervelse af afståelsessummer
    for aktier«.
    3. I § 39 A, stk. 12, 1. pkt.,ændres »1. oktober« til: »1. sep-
    tember«.
    4. § 39 A, stk. 12, 3. pkt.,affattes således:
    »Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
    63, 1. pkt., anvendelse.«
    § 7
    I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.
    april 2012, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1354 af 21.
    december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 7
    i lov nr. 1395 af 23. december 2012 og § 4 i lov nr. 792 af
    28. juni 2013, foretages følgende ændring:
    1. I § 51og § 65udgår »og i tilfælde, hvor der efter kildeskat-
    telovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter ef-
    ter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,« og der ind-
    sættes efter »aktieavancebeskatningslovens § 38,«: »og«.
    § 8
    I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1200 af 30. september 2013, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 4, stk. 5,indsættes som 2. pkt.:
    »En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udløbet, an-
    ses for afstået på tidspunktet for kvotens udløb med en afstå-
    elsessum på nul.«
    2. I § 5, stk. 4, nr. 5,udgår »og«.
    3. I § 5, stk. 4, nr. 6,ændres »§ 40 C.« til: »§ 40 C, og«.
    4. I § 5, stk. 4,indsættes:
    »7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er
    omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for
    en sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for
    kvotens udløb med et beløb på nul.«
    5. I § 5, stk. 5, nr. 5,ændres »nr. 6« til: »nr. 6 og 7«.
    6. § 6 Bophæves.
    7. I § 6 C, 2. pkt.,ændres »Reglerne i §§ 6 A og 6 B« til: »§
    6 A«.
    § 9
    I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14.
    november 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 274 af
    26. marts 2014, foretages følgende ændring:
    1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
    en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
    partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
    aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
    og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
    hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
    L 310, side 34, med senere ændringer.«
    5
    § 10
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
    september 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1286 af 9.
    december 2014, foretages følgende ændringer:
    1. Fodnotentil lovens titel affattes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
    en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
    partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
    aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
    og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
    hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
    L 310, side 34, med senere ændringer.«
    2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9,udgår »og«.
    3. § 7 F, stk. 1, nr. 10,affattes således:
    »10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumen-
    terbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 7, i lov
    om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgas-
    forsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
    og«.
    4. § 7 Y, stk. 2,affattes således:
    »Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale
    inden den 1. januar 2006, kan uden skattemæssige konse-
    kvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettig-
    heder, jf. afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendel-
    se ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved
    videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter
    til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de beta-
    lingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt
    blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse
    ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tids-
    punktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af
    de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik til-
    delt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning til-
    lægges den oprindelige værdi af de rettigheder, viderefor-
    pagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettig-
    heds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg.«
    5. § 16 B, stk. 4,affattes således:
    »Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet
    af § 28.«
    6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt.,ændres »§ 33, stk. 1 og 6« til: »§
    33, stk. 1 og 7«.
    7. I § 33indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk.
    1, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på ak-
    tiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter
    reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat,
    som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne
    have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast drifts-
    sted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller
    den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.«
    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
    § 11
    I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af
    selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved selskabers
    overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land)
    foretages følgende ændring:
    1. I § 2, stk. 2, 7. pkt.,ændres »opkrævningslovens § 7, stk.
    2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til: »opkrævningslovens §
    7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
    § 12
    I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af
    aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
    skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
    fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om
    erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v.,
    selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.) foretages
    følgende ændring:
    1. § 4, stk. 2,affattes således:
    »Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår den 1.
    januar 2015 eller senere. For aktier og investeringsbeviser
    m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betin-
    gelsen i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,
    3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for op-
    fyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i op-
    lysninger om beholdningen af investeringsbeviser pr. 31. de-
    cember 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens §§
    10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og investeringsbevi-
    ser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og som
    ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingel-
    sen i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3.
    pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for opfyldt,
    såfremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvalt-
    ningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfri-
    sten for indkomståret 2015.«
    § 13
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
    Stk. 2. § 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for royalty og
    renter, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller
    senere.
    Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning for aktiver, der
    anses for afhændet, og indeståender på konto for opsparet
    overskud, der anses for hævet, den 1. marts 2015 eller sene-
    re.
    Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomstår, der på-
    begyndes den 1. marts 2015 eller senere, jf. dog stk. 5-8.
    Stk. 5. For personer og dødsboer, som efter den hidtidige
    affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende
    lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på obligatio-
    ner optaget til handel på et reguleret marked, men hvor der
    efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet ved denne
    6
    lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet,
    bevares det trufne valg for de obligationer, som personen el-
    ler dødsboet har erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk.
    4 nævnte indkomstår. § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni
    2009 finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoterede fordrin-
    ger og gæld, som personen eller dødsboet har erhvervet hen-
    holdsvis påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
    Stk. 6. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
    se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
    cippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer omfattet
    af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for den-
    ne opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet på
    gevinst og tab, der følger af valutakursændringer, på sådan-
    ne fordringer i fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis
    der inden udløbet af selvangivelsesfristen for det første ind-
    komstår, som lovændringen har virkning for, jf. stk. 4, er gi-
    vet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Kursge-
    vinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse.
    Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder dette valg samlet
    for fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, som er er-
    hvervet inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
    komstår. Valget medfører ikke, at denne opgørelsesmetode
    skal anses for valgt for alle valutakursændringer på fordrin-
    ger og gæld efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet
    ved denne lovs § 2, nr. 2.
    Stk. 7. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
    se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
    cippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed
    valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
    bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet har påta-
    get sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomst-
    år. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009 finder fortsat
    anvendelse på ikkebørsnoteret gæld, som selskabet m.v. har
    påtaget sig inden udløbet af indkomståret 2009.
    Stk. 8. For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattel-
    se af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprin-
    cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på vederlagsfordrin-
    ger eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret mar-
    ked, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursge-
    vinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr. 2, ikke er ad-
    gang til at vælge lagerprincippet, bevares det trufne valg for
    de fordringer og den gæld, som selskabet m.v. har erhvervet
    henholdsvis påtaget sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4
    nævnte indkomstår.
    Stk. 9. § 3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbe-
    gyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selskaber kan dog
    vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6.
    pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår,
    der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar
    2015. Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af 2.
    pkt. træffe samme valg.
    Stk. 10. § 3, nr. 5, har virkning for udbytte, der udloddes
    den 1. marts 2015 eller senere.
    Stk. 11. En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettighe-
    der, som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være
    overdraget til den tidligere bortforpagter uden skattemæssi-
    ge konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,
    som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4, havde været gælden-
    de, kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den
    tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser,
    hvis det sker vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i
    ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs §
    10, nr. 4. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er ind-
    gået inden den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der
    den 1. januar 2006 eller senere har overdraget betalingsret-
    tigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge at anvende
    reglerne i 1. og 2 pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
    Stk. 12. Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i
    et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventu-
    el dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået bereg-
    net skat efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en overfør-
    sel af aktiver i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015
    til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan
    vælge henstand efter reglerne i kildeskattelovens §§ 73 B og
    73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan
    personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land,
    der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dob-
    beltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat
    efter kildeskattelovens § 10, ved ophør af skattepligt efter
    kildeskattelovens § 1 i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
    bruar 2015, og hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver,
    som Danmark efter fraflytningen ikke længere har beskat-
    ningsretten til, er placeret i et land, der er medlem af EU/
    EØS, vælge henstand efter reglerne i kildeskattelovens §§
    73 B og 73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5. Henstand
    efter 1. og 2. pkt. kan dog kun opnås i det omfang, personen
    fortsat ejer de aktiver, som udløste den skattebetaling, der
    ønskes henstand med, og kun i det omfang de pågældende
    aktiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne i kil-
    deskattelovens § 73 C, stk. 4, som indsat ved denne lovs § 1,
    nr. 5, havde været gældende. Henstand efter 1. og 2. pkt.
    omfatter den beregnede skat ved overførslen m.v. nedsat
    med de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i
    kildeskattelovens § 73 B, som indsat ved denne lovs § 1, nr.
    5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i kilde-
    skattelovens §§ 73 B og 73 C, som indsat ved denne lovs §
    1, nr. 5, allerede på tidspunktet for overførsel m.v. Henstan-
    den er betinget af, at personen udarbejder en opgørelse over
    de afdrag, der skulle have været betalt efter kildeskattelo-
    vens § 73 C, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis per-
    sonen havde været omfattet heraf allerede fra overførsels-
    tidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse om henstand skal
    indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni
    2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den del af den
    eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den
    eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som opgjort efter
    4. pkt. Tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september
    2015. Der tilkommer personen en rente svarende til renten
    efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr. påbegyndt
    måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebetalingen
    sker efter denne dato.
    Stk. 13. Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i
    et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventu-
    7
    el dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som i perioden 1. ja-
    nuar 2009 til 28. februar 2015 har fået beregnet skat efter
    virksomhedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på konto
    for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virk-
    somhedsskat, kan, når den pågældende virksomhed videre-
    føres i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge henstand
    efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 som
    indsat ved denne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun op-
    nås i det omfang, personen fortsat driver den virksomhed,
    som udløste den skattebetaling, der ønskes henstand med, og
    kun i det omfang den pågældende virksomhed ikke må an-
    ses for ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens § 18,
    stk. 3, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, havde været
    gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede
    skat ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle have væ-
    ret betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 18, som
    indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været
    omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18,
    som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, allerede på ophørstids-
    punktet. Henstanden er betinget af, at personen udarbejder
    en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt ef-
    ter virksomhedsskattelovens § 18, som indsat ved denne
    lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været omfattet heraf al-
    lerede fra ophørstidspunktet. Opgørelse og meddelelse om
    henstand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
    den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den
    del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mel-
    lem den eventuelt betalte skat og henstandssaldoen som op-
    gjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den
    1. september 2015. Der tilkommer personen en rente svaren-
    de til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr.
    påbegyndt måned fra den 1. september 2015, hvis tilbagebe-
    talingen sker efter denne dato.
    8
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets formål og baggrund
    2.1. Fysiske personer og exitskat
    2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne
    2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet
    2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer m.v.
    2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet
    2.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter
    2.7. Forpagterreglen m.v.
    2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
    3. Lovforslagets enkelte elementer
    3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
    3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2
    3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10
    3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2
    3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B
    3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c
    3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat
    3.1.2. Lovforslaget
    3.1.2.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
    3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat
    3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Lovforslaget
    3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet
    3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet
    3.3.2. Ændringen af moder- /datterselskabsdirektivet
    3.3.3. Gældende ret
    3.3.4. Lovforslaget
    3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer og koncernfordringer m.v.
    3.4.1. Gældende ret
    3.4.2. Lovforslaget
    3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer
    3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på koncernfordringer m.v.
    3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter
    3.5.1. Gældende ret
    3.5.2. Lovforslaget
    3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
    og renter
    3.6.1. Gældende ret
    3.6.2. Lovforslaget
    3.7. Forpagterreglen m.v.
    3.7.1. Forpagterreglen
    3.7.1.1. Gældende ret
    3.7.1.2. Lovforslaget
    3.7.2. Mælkekvoter
    3.7.2.1. Gældende ret
    3.7.2.2. Lovforslaget
    3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
    9
    3.8.1. Gældende ret
    3.8.2. Lovforslaget
    4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    5. Administrative konsekvenser for det offentlige
    6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    8. Administrative konsekvenser for borgerne
    9. Miljømæssige konsekvenser
    10.Forholdet til EU-retten
    11.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    12.Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget indeholder en harmonisering af reglerne for
    exitbeskatning, og der foreslås bl.a. adgang for fysiske per-
    soner til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter
    på aktiver, der udgår af dansk beskatning, mod en forrent-
    ning af henstandsbeløbet. Endvidere indeholder lovforslaget
    en gennemførelse i dansk ret af ændringen af moder-/datter-
    selskabsdirektivet. Endelig indeholder lovforslaget en række
    justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber
    og erhvervsdrivende.
    Lovforslaget indeholder følgende elementer:
    – Reglerne for exitbeskatning af personer, herunder selv-
    stændigt erhvervsdrivende, harmoniseres med de tilsva-
    rende regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den
    henstandsordning, der blev indført ved lov nr. 170 af 26.
    februar 2014. Samtidig harmoniseres reglerne for perso-
    ners henstand med exitskat på hhv. aktier og fordringer
    m.v., så adgangen til fradrag for efterfølgende tab på for-
    dringer udvides.
    – Reglerne om rentefradragsbegrænsning justeres, således
    at en velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres,
    hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab
    på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorente-
    indtægter.
    – Reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter juste-
    res som følge af en ændring af moder-/ datterselskabsdi-
    rektivet, således at dansk beskattede moderselskaber ge-
    nerelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselska-
    ber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberetti-
    gede i datterselskabslandet.
    – Der foreslås mulighed for at vælge lagerbeskatning af
    valutakursændringer og at fjerne en asymmetri i beskat-
    ningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfrihe-
    den med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og
    gældssiden.
    – Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kun-
    ne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datter-
    selskaber, uden at værkerne mister den eksisterende
    skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af var-
    me).
    – Indkomstskatten for renter og royalty nedsættes til 22
    pct. som konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er
    nedsat til 22 pct. fra 2016. Satsen for indeholdelse af kil-
    deskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og ren-
    ter nedsættes ligeledes til 22 pct.
    – Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages
    højde for stigninger og fald i værdien af tildelte beta-
    lingsrettigheder, der giver adgang EU-støtte. Loftet har
    betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden skatte-
    mæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettighe-
    der til bortforpagteren.
    – Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at
    tage højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af
    loven.
    – Der foreslås en ajourføring af bestemmelsen i afskriv-
    ningsloven om straksafskrivning af driftsmidler, hvor
    købet er finansieret af visse nærmere opregnede EU-til-
    skud.
    Ud over de nævnte elementer indgår der i lovforslaget en
    række yderligere ajourføringer og justeringer, der overve-
    jende har karakter af konsekvensændringer. Formålet her-
    med er at sikre en opdateret og korrekt udformning af skat-
    telovgivningen.
    2. Lovforslagets formål og baggrund
    Lovforslaget har to overordnede formål. Dels at foretage
    en række tilpasninger som følge af EU-retten, dels at sikre
    en større grad af fleksibilitet i forhold til anvendelsen af en
    række erhvervsrelaterede bestemmelser.
    2.1. Fysiske personer og exitskat
    Selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver exitbeskattet af
    aktiver som følge af, at disse ikke længere omfattes af en
    dansk beskatningsret, skal efter gældende regler betale den
    opgjorte exitskat uden mulighed for udskudt betaling.
    Ved EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 (C-261/11
    Kommissionen mod Danmark) vedrørende de danske regler
    om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af akti-
    ver (og passiver) til anvendelse i lande, der er medlem af
    EU/EØS, fastslog Domstolen, at de danske regler om exitbe-
    skatning af selskaber m.v. ikke kunne anses for at være i
    overensstemmelse med reglerne om den frie etableringsret,
    idet en opgjort exitskat blev krævet betalt umiddelbart i for-
    bindelse med overførslen. Som følge af denne dom blev der
    ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 gennemført en ændring
    af de pågældende exitbeskatningsregler, idet der er indført
    en henstandsordning, der gør det muligt at udskyde betalin-
    10
    gen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdra-
    ges som minimum årligt med 1/7 af den opgjorte exitskat.
    EU-domstolens dom af 18. juli 2013 har også betydning
    for erhvervsdrivende personer. Det foreslås derfor, at regle-
    rne for exitbeskatning af fysiske personers erhvervsaktiver
    m.v. harmoniseres med de tilsvarende regler, der gælder for
    selskaber m.v., herunder den henstandsordning, der blev
    indført ved lov nr. 170 af 26. februar 2014.
    Personers værdipapirbeholdninger bliver efter gældende
    regler også exitbeskattet, og der er mulighed for henstand
    med betalingen af den opgjorte exitskab. Der foreslås en ju-
    stering af reglerne for exitbeskatning af personers fordringer
    m.v., således at der i alle tilfælde tages højde for tab, der be-
    ror på, at afståelsessummen er lavere end fordringens værdi
    på fraflytningstidspunktet. Dette sikrer, at exitskattereglerne
    for personers beholdninger af hhv. aktier og fordringer m.v.
    også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstem-
    melse med EU-reglerne.
    2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne
    Reglerne om rentefradragsbegrænsning er rettet mod sel-
    skaber og koncerner, der er tyndt kapitaliserede (dvs. har re-
    lativt stor gæld (og dermed finansieringsudgifter) i forhold
    til de skattepligtige aktiver). Som bestemmelsen er udfor-
    met, kan den imidlertid medføre, at velkonsoliderede kon-
    cerner kan få beskåret deres fradrag for renteudgifter, hvis
    der er et stigende renteniveau med faldende obligationskur-
    ser til følge. Dette er uhensigtsmæssigt og i modstrid med
    intentionerne bag bestemmelsen.
    Der foreslås derfor en justering af reglerne således, at der
    som udgangspunkt ikke skal ske fradragsbeskæring, i det
    omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab
    på fordringer, der overstiger koncernens samlede nettorente-
    indtægter. Fradragsbeskæringen opretholdes dog, i det om-
    fang kurstabet skyldes, at fordringens anskaffelsessum er
    højere end den aftalte indfrielsessum.
    2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet
    Moder-/ datterselskabsdirektivet blev indført for at undgå
    dobbeltbeskatning i forbindelse med udbetaling af udbytte
    mellem moder- og datterselskaber. Direktivet er gennemført
    i dansk ret i form af en bestemmelse om skattefrihed for dat-
    terselskabsudbytter. Den 8. juli 2014 blev der vedtaget en
    ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet, som omvendt
    har til formål at sikre, at anvendelsen af direktivet ikke util-
    sigtet kan føre til dobbelt ikke-beskatning som følgende af
    fradragsberettigede udlodninger. Med direktivændringen vil
    der skulle gennemføres en beskatning af datterselskabsud-
    bytter, i det omfang der har været fradrag i datterselskabs-
    landet for udlodningen. Direktivændringen foreslås gennem-
    ført ved en justering af bestemmelsen om skattefrihed for
    datterselskabsudbytter.
    2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer
    m.v.
    Det foreslås, at der gives adgang til at vælge lagerprincip-
    pet isoleret for valutakursændringer på fordringer og gæld i
    fremmed valuta. Forslaget skal for det første sikre, at selska-
    ber ikke beskattes af gevinst på en koncernintern fordring
    uden at have fradrag for tab på samme fordring. For det an-
    det sikres med forslaget, at den skattemæssige opgørelse af
    gevinst og tab i relation til fordringer og gæld i fremmed va-
    luta kan ske på en administrativt hensigtsmæssig måde. For
    det tredje fjerner forslaget muligheden for skatteudskydelse
    ved valg af asymmetriske opgørelsesprincipper på fordrings-
    og gældssiden.
    2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet
    Fjernvarmeværker er omfattet af en betinget skattefritagel-
    se. De bliver således skattepligtige af deres samlede ind-
    komst, hvis de bevæger sig uden for deres kerneaktivitet –
    produktion af varme. For at understøtte et allerede eksister-
    ende behov for strukturelle tilpasninger i en branche, som
    består af mange små og mellemstore virksomheder, der tilli-
    ge har fået flere administrative opgaver, foreslås det, at vær-
    kerne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i
    skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefrihe-
    den for indkomst fra deres kerneaktivitet.
    2.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat
    samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af
    royalty og renter
    Der er ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 gennemført en
    gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen, således at den
    fra og med indkomståret 2016 er 22 pct. I konsekvens heraf
    blev procentsatsen for indeholdelse af kildeskat ved udlod-
    ning af udbytte til selskaber nedsat fra 25 pct. til 22 pct. for
    udbytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere. Der
    blev imidlertid ikke samtidig foretaget en ændring af kilde-
    skattelovens bestemmelser om indeholdelse af kildeskat ved
    udbetaling og godskrivning af royalty og renter, ligesom der
    ikke samtidig blev foretaget en ændring af selskabsskattelo-
    vens bestemmelser om indkomstskat for renter, afståelses-
    summer og royalty.
    Da satsen for indeholdelse ved udbetaling og godskriv-
    ning af royalty og renter hidtil har været den samme som
    ved betaling af udbytte, foreslås det, at satsen for indehol-
    delse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty
    og rente tilsvarende nedsættes til 22 pct.
    Ligeledes foreslås det, at indkomstskatten for renter, afstå-
    elsessummer og royalty nedsættes til 22 pct.
    2.7. Forpagterreglen m.v.
    Med det formål at fremme udviklingen af landbrugssekto-
    ren er der indført et system med betalingsrettigheder. Det er
    en forudsætning for at kunne få udbetalt støtte efter enkelt-
    betalingsordningen (EU-landbrugsstøtteordning), at man rå-
    der over betalingsrettigheder. Betalingsrettigheder tildeles
    den, der driver jorden. Hvor jorden drives af en forpagter, er
    11
    betalingsrettigheden tildelt forpagteren. Forpagteren kan be-
    holde betalingsrettigheden ved forpagtningsforholdets op-
    hør, men ofte overdrages betalingsrettighederne i forbindel-
    se hermed. Dette kan efter forpagterreglen ske uden skatte-
    mæssige konsekvenser inden for et loft, der er baseret på
    rettighedernes værdier i 2005. Det gældende loft indebærer,
    at rammen for skattefri overdragelse over tid er blevet lidt
    for stram. Det foreslås derfor at gøre forpagterreglen mere
    fleksibel ved at inddrage stigninger og fald i værdierne ved
    fastsættelsen af loftet.
    2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
    Tilskudsordninger inden for EU vedtages periodevis. Der
    er indledt en ny periode – EU-programperioden 2014-2020,
    som har aktualiseret behovet for en opdatering af bestem-
    melsen om straksafskrivning af udgifter finansieret af mod-
    tagne tilskud.
    3. Lovforslagets enkelte elementer
    3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer
    3.1.1. Gældende ret
    For selvstændigt erhvervsdrivende, der er fuldt skatteplig-
    tige til Danmark, kan der blive tale om exitbeskatning ved
    ophør af den fulde skattepligt til Danmark, eller hvis perso-
    nen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoveren-
    skomst bliver hjemmehørende i udlandet. Endvidere kan der
    blive tale om exitbeskatning ved ophør af en begrænset skat-
    tepligt. Exitbeskatningen fordrer, at aktiverne udgår af
    dansk beskatningsret. Reglerne om exitbeskatning af selv-
    stændigt erhvervsdrivende fremgår af kildeskattelovens § 8
    A, stk. 2, kildeskattelovens § 10, virksomhedsskattelovens §
    15 c, afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, og ejendomsavance-
    beskatningslovens § 6 B.
    Derudover vil personer blive exitbeskattet af værdipapir-
    beholdninger, der omfattes af skattepligt her i landet, hvis
    denne skattepligt ophører af anden grund end den skatteplig-
    tiges død, eller hvis personen efter bestemmelserne i en dob-
    beltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i ud-
    landet. Reglerne om exitbeskatning af personers værdipapir-
    beholdninger fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38,
    kursgevinstbeskatningslovens § 38 og ligningslovens § 28.
    Reglerne gælder kun for personer, der på tidspunktet for
    skattepligtens ophør har en beholdning af hhv. aktier eller
    fordringer m.v. med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere,
    medmindre der i beholdningen er aktier med en negativ an-
    skaffelsessum.
    3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.
    3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2
    Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, sidestilles en overfør-
    sel til udlandet af varelagre, maskiner, driftsmidler, inventar
    m.v. og immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
    § 40, stk. 1 og 2, med et salg. Salgssummen fastsættes til
    handelsværdien på overførselstidspunktet. Bestemmelsen in-
    debærer således en beskatning af urealiserede kapitalgevin-
    ster, herunder genvundne af- og nedskrivninger, jf. dog kil-
    deskattelovens § 10 (se nedenfor). For at en overførsel kan
    udløse exitbeskatning, skal der dermed være tale om et skat-
    terelevant aktiv. Endvidere er det et krav, at aktivet har væ-
    ret anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet.
    Uanset at det ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelo-
    vens § 8 A, stk. 2, er det efter praksis en klar forudsætning
    for, at bestemmelsen finder anvendelse, at de pågældende
    aktiver ikke længere er omfattet af dansk beskatningsret.
    Dette indebærer for fuldt skattepligtiges vedkommende, at
    der skal ske ophør af skattepligt til Danmark, uden at der
    samtidigt etableres en begrænset skattepligt her til landet i
    form af et fast driftssted, hvortil virksomhedens aktiver er
    knyttet.
    For selvstændigt erhvervsdrivende, som er begrænset
    skattepligtige til Danmark, omfatter bestemmelsen alle over-
    førsler af aktiver til udlandet. Bestemmelsen omfatter såle-
    des både den situation, hvor den begrænsede skattepligt til
    Danmark ophører samtidig med overførslen, og den situati-
    on, hvor der fortsat er en begrænset skattepligt.
    Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Dan-
    mark, skal ses i lyset af globalindkomstprincippet i stats-
    skattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer bety-
    der, at aktiver, der indgår i en selvstændigt erhvervsdriven-
    des faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skatte-
    pligt.
    Det er et krav for bestemmelsens anvendelse, at det på-
    gældende aktiv har været anvendt i skattepligtig virksom-
    hed. Skattepligtig virksomhed skal i denne forbindelse for-
    stås som erhvervsmæssig virksomhed, og kravet om anven-
    delse skal forstås således, at aktivet skal have været alloke-
    ret til den pågældende erhvervsmæssige virksomhed og der-
    med have indgået i en igangværende virksomhed.
    Hvad der konstituerer en igangværende virksomhed, og
    hvornår et aktiv kan anses for at indgå heri, er en konkret
    vurdering, hvori der indgår en række momenter. Et af disse
    momenter er, om der allerede er opnået indtægter, hvilket
    kan tale for, at der er tale om en igangværende virksomhed.
    3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10
    Efter kildeskattelovens § 10 anses af- og nedskrivningsbe-
    rettigede aktiver, som Danmark mister beskatningsretten til
    som følge af ophør af en selvstændigt erhvervsdrivendes
    fulde skattepligt her til landet, for afstået på ophørstidspunk-
    tet. De af- og nedskrivningsberettigede aktiver anses for af-
    stået til markedsværdien på ophørstidspunktet, dog højst
    med et beløb svarende til anskaffelsessummen. At anskaffel-
    sessummen udgør et maksimum for afståelsessummen, med-
    fører, at der efter bestemmelsen alene sker beskatning af
    genvundne afskrivninger og ikke af reelle avancer. Oversti-
    ger de foretagne afskrivninger værdiforringelsen på aktiver-
    ne, beskattes det for meget afskrevne således ved fraflytnin-
    gen.
    Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Dan-
    mark, skal ses i lyset af globalindkomstprincippet i stats-
    12
    skattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer bety-
    der, at aktiver, der indgår i en selvstændigt erhvervsdriven-
    des faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skatte-
    pligt.
    Bestemmelsen omfatter f.eks. aktiver, der er omfattet af
    afskrivningsloven, eller som er afskrivningsberettigede efter
    statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Oparbejdede immateriel-
    le aktiver falder uden for bestemmelsens anvendelsesområ-
    de, da disse i modsætning til erhvervede immaterielle akti-
    ver ikke er afskrivningsberettigede. Til gengæld er f.eks. en
    afskrivningsberettiget fast ejendom beliggende i udlandet
    omfattet.
    Det er efter bestemmelsen et krav, at Danmark ikke fortsat
    har beskatningsretten til de pågældende aktiver efter ophøret
    af den fulde skattepligt. Det betyder, at der ikke sker exitbe-
    skatning af afskrivningsberettigede aktiver som f.eks. drifts-
    midler og immaterielle aktiver, som er allokeret til et fast
    driftssted i Danmark efter ophøret af personens fulde skatte-
    pligt til Danmark.
    Beskatningen af genvundne af- og nedskrivninger omfat-
    ter ikke kun af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som
    den selvstændigt erhvervsdrivende medbringer til udlandet i
    forbindelse med fraflytningen, men også aktiver, der allere-
    de befinder sig i udlandet på tidspunktet for fraflytningen til
    udlandet.
    3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2
    Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder
    for sukkerroer beskattes efter en særlig saldometode, som
    findes i afskrivningslovens § 40 C.
    Efter afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, sker der beskat-
    ning af saldoen, hvis en persons skattepligt til Danmark op-
    hører af anden grund end den skattepligtiges død. Betalings-
    rettighederne m.v. anses for afstået til værdien ved skatte-
    pligtens ophør. Når en person efter bestemmelserne i en
    dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark
    og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
    mehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af
    skattepligt.
    Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få
    henstand med betaling af skatter efter afskrivningslovens §
    40 D, stk. 2.
    3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B
    Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er er-
    hvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal som
    udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reg-
    lerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved af-
    ståelse af ejendomme omfattet af parcel-, sommer- eller
    stuehusreglen er dog skattefri. Fortjeneste ved afståelse af
    fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges
    næringsvej, er skattepligtige efter statsskatteloven.
    Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en er-
    hvervsdrivende dog i visse tilfælde ved anskaffelse af en ny
    erhvervsejendom i forbindelse med afståelse af en eksister-
    ende erhvervsejendom udskyde beskatningen af fortjenesten
    ved afståelse af den faste ejendom til en senere afståelse af
    den nye erhvervsejendom. Den skattepligtige kan således
    vælge mellem at lade sig beskatte ved salget af den afståede
    ejendom eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse
    af den erhvervede ejendom ved, at anskaffelsessummen for
    den erhvervede ejendom nedsættes med fortjenesten.
    Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om
    genanbringelse, at den skattepligtige erhverver fast ejendom
    i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast
    ejendom, eller i det senest forudgående eller det nærmest ef-
    terfølgende indkomstår.
    Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige inden
    for nærmere fastsatte frister begærer reglen anvendt.
    Den skattepligtige kan genanbringe fortjenesten i en ejen-
    dom, som vedkommende selv ejer, men fortjenesten kan og-
    så genanbringes i en ejendom, som ægtefællen ejer. Genan-
    bringelse kan også ske i en ejendom, som ægtefællerne ejer i
    sameje.
    Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan
    fortjenesten under visse betingelser genanbringes i uden-
    landske ejendomme. Genanbringelse i fast ejendom i udlan-
    det er betinget af, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er
    fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
    selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1
    uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøer-
    ne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dob-
    beltbeskatningsoverenskomst. Derudover er det en betingel-
    se, at ejendommen er beliggende på Færøerne, i Grønland
    eller i et land, som er medlem af EU/EØS, og som udveksler
    oplysninger med de danske skattemyndigheder.
    Når en ejer, som har genanbragt en fortjeneste i en uden-
    landsk ejendom, senere afstår denne ejendom, vil den gen-
    anbragte fortjeneste komme til beskatning. Den genanbragte
    fortjeneste bliver efter bestemmelsen skattemæssigt behand-
    let som en gevinst på den tidligere afståede ejendom, hvor-
    for Danmark har fuld beskatningsret til den genanbragte for-
    tjeneste, hvis den tidligere afståede ejendom lå i Danmark.
    Hvis der er tale om en person, som er fuldt skattepligtig ef-
    ter kildeskattelovens § 1, vil personen derudover være skat-
    tepligtig af eventuelle yderligere gevinster, dog med mulig-
    hed for lempelse for udenlandske skatter ved den danske
    skatteberegning.
    Når en fysisk person, der har genanbragt fortjeneste i en
    fast ejendom i udlandet, flytter fra Danmark til udlandet, bli-
    ver den genanbragte fortjeneste fraflytterbeskattet efter ejen-
    domsavancebeskatningsavancelovens § 6 B, stk. 1. Fraflyt-
    terbeskatningen omfatter den genanbragte fortjeneste og ik-
    ke eventuelle andre urealiserede gevinster på den udenland-
    ske ejendom. Hvis der ved ejendommens senere afståelse el-
    ler ejerens død konstateres et tab på ejendommen, gives der
    et nedslag svarende til tabet i den ved fraflytningen beskat-
    tede genanbragte fortjeneste.
    I tilfælde af, at en person igen bliver hjemmehørende i
    Danmark, efter at der er sket exitbeskatning af genanbragte
    fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder exitbeskat-
    ningen, hvis den erhvervede ejendom endnu ikke er afstået.
    13
    Der er ikke fraflytterbeskatning efter ejendomsavancebe-
    skatningslovens § 6 B for ejendomme, som ligger i Dan-
    mark. Danmark vil altid have beskatningsretten til fortjene-
    ste ved afståelse af danske ejendomme, uanset hvor ejeren
    bor.
    Den fraflyttede person har mulighed for at vælge henstand
    efter kildeskattelovens § 73 E med den opgjorte fraflytter-
    skat af fortjenester genanbragt i udenlandske ejendomme.
    Henstanden er som udgangspunkt rentefri, og skatten forfal-
    der først til betaling ved en realisation af ejendommen. Hvis
    fraflytningen sker til et land, som ikke er omfattet af over-
    enskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
    bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.
    marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordrin-
    ger i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltnin-
    ger, er henstanden betinget af, at der stilles betryggende sik-
    kerhed.
    En længstlevende ægtefælle kan i tilfælde omfattet af
    dødsboskattelovens §§ 51 og 65 indtræde i afdødes henstand
    efter kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort efter
    ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B på samme vilkår,
    som gjaldt for afdøde.
    3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c
    Skattepligtige fysiske personer, som driver erhvervsmæs-
    sig virksomhed, har mulighed for at anvende virksomheds-
    ordningen. For at kunne anvende ordningen er det et krav, at
    de pågældende erhvervsdrivende er enten fuldt eller begræn-
    set skattepligtige til Danmark.
    Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter
    skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder, at den
    selvstændigt erhvervsdrivende opgør virksomhedens ind-
    komst med inddragelse af alle skattepligtige indtægter og
    udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter samt
    kursgevinster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med
    afståelse skal også medregnes ved indkomstopgørelsen.
    Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed el-
    ler en del af en virksomhed medregnes ved indkomstopgø-
    relsen, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat an-
    vender virksomhedsordningen frem til udløbet af indkomst-
    året.
    Ordningen medfører, at opsparet overskud beskattes fore-
    løbigt med en procent svarende til selskabsskatteprocenten.
    Når opsparet overskud hæves, beskattes det som personlig
    indkomst med fradrag for den allerede betalte foreløbige
    skat.
    Hvis der sker ophør af den fulde skattepligt til Danmark,
    eller den selvstændigt erhvervsdrivende efter bestemmelser-
    ne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehø-
    rende i udlandet, beskattes et eventuelt opsparet overskud,
    som om det var hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c,
    stk. 1, 1. pkt. Indeståendet på kontoen for opsparet overskud
    med tillæg af den betalte virksomhedsskat medregnes til den
    personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten op-
    hører, eller hvor det skattemæssige hjemsted flyttes.
    Der indtræder dog ikke exitbeskatning, i det omfang den
    selvstændigt erhvervsdrivende samtidig med ophøret af den
    fulde skattepligt bliver begrænset skattepligtig til Danmark
    af et fast driftssted her i landet, eller hvis den selvstændigt
    erhvervsdrivende uanset flytning af skattemæssigt hjemsted
    fortsat er fuldt skattepligtig med hensyn til virksomhed med
    fast driftssted i Danmark. Det er i begge situationer en for-
    udsætning, at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat an-
    vender virksomhedsordningen.
    Ophører den begrænsede skattepligt for en selvstændigt
    erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen på et
    fast driftssted i Danmark, skal opsparet overskud ligeledes
    exitbeskattes.
    Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har anvendt virk-
    somhedsordningen både for virksomhed i Danmark og for
    virksomhed i udlandet, og den selvstændigt erhvervsdriven-
    de i forbindelse med ophøret af den fulde skattepligt ophører
    med at være skattepligtig til Danmark af virksomheden i ud-
    landet, finder virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2,
    anvendelse. Da den udenlandske erhvervsmæssige virksom-
    hed ikke længere er skattepligtig til Danmark, kan den ikke
    indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstæn-
    digt erhvervsdrivende skal overføre et beløb fra indskud-
    skontoen til mellemregningskontoen uden om hæverække-
    følgen, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk.1. Det over-
    førte beløb skal svare til den del af kapitalafkastgrundlaget
    ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der hører
    til den udenlandske virksomhed.
    Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget er
    forholdet mellem aktiverne i den udenlandske virksomhed
    ved udløbet af indkomståret forud for ophøret af skatteplig-
    ten og samtlige aktiver i virksomhedsordningen. Finansielle
    aktiver regnes ikke med. Hvis der er opsparet overskud i
    virksomhedssordningen, skal en forholdsmæssig del af dette
    beskattes i samme indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens
    § 15 a, stk. 1.
    3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
    personers exitskat
    Ophører en person med at være skattepligtig til Danmark,
    anses gevinst og tab på fordringer og kontrakter i visse til-
    fælde for realiseret, og der beregnes en exitskat af den sam-
    lede nettogevinst på fordringerne og kontrakterne. Ved be-
    regningen af exitskatten anvendes værdien ved fraflytning i
    stedet for afståelsessummen. Personer kan få henstand med
    betaling af exitskatten. Ved henstand udarbejdes der en be-
    holdningsoversigt over de fordringer og kontrakter, som per-
    sonen ejer på fraflytningstidspunktet, og som beskattes efter
    realisationsprincippet.
    Exitskatten indgår på en henstandssaldo, der afdrages i
    takt med, at der sker realisation af de fordringer og kontrak-
    ter, der indgår på beholdningsoversigten. Der foretages en
    opgørelse af gevinst og tab. Opgørelsen foretages pr. afstået
    eller indfriet m.v. fordring og kontrakt og sker på grundlag
    af fordringens/kontraktens (oprindelige) anskaffelsessum og
    afståelsessummen. Tab kan dog højst opgøres som forskel-
    len mellem fordringernes/kontrakternes værdi på fraflyt-
    14
    ningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen for
    dette er, at personen ellers vil kunne få godskrevet det sam-
    me tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregningen
    af nettogevinsten taget højde for latente tab i form af for-
    skellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflyt-
    ningstidspunktet.
    Ved afståelse med gevinst skal der betales et afdrag på
    henstandsbeløbet, i det omfang en teknisk beregnet dansk
    skat af gevinsten giver et højere beløb end den skat, der de
    facto betales i udlandet. Afstås en fordring eller kontrakt
    med tab (opgjort på baggrund af ovenstående begrænsning)
    nedskrives henstandssaldoen med en teknisk beregnet dansk
    skatteværdi af tabet. Har personen fradrag for tabet efter de
    udenlandske regler, som personen er omfattet af, skal perso-
    nen indbetale et beløb svarende til den negative skatteværdi
    heraf. Skatteværdien beregnes under anvendelse af de pro-
    centsatser og den progressionsgrænse, der gælder for bereg-
    ningen af skat på aktieindkomst, idet det er progressions-
    grænsen for det år, hvor afståelsen har fundet sted, der fin-
    der anvendelse.
    3.1.2. Lovforslaget
    3.1.2.1. Exitbeskatning af personers erhvervsaktiver m.v.
    Det foreslås, at de to regelsæt i kildeskatteloven om exit-
    beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende sammenskrives
    i én bestemmelse i kildeskattelovens § 10, der regulerer exit-
    beskatning af aktiver. Sammenskrivningen medfører først
    og fremmest en præcisering af de gældende regler. Efter for-
    slaget bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning,
    at aktivet udgår af dansk beskatningsret. Endvidere skal ak-
    tivet i alle situationer anses for afstået til handelsværdien på
    det tidspunkt, hvor aktivet udgår af dansk beskatningsret.
    Dette indebærer, at exitbeskatningen i alle tilfælde vil om-
    fatte urealiserede kapitalgevinster og ikke kun genvundne
    afskrivninger. I forhold til fast ejendom beliggende i udlan-
    det vil der dermed også kunne blive tale om exitbeskatning
    af gevinster (ud over genvundne afskrivninger og genan-
    bragte fortjenester), hvor der ved en faktisk afståelse ville
    være indtrådt skattepligt heraf. I det omfang udenlandske
    ejendomme er omfattet af parcel-, sommer- eller stuehusreg-
    lerne, vil de ikke blive berørt.
    Med forslaget vil det ikke længere være en betingelse, at
    aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i
    landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse,
    hvis afståelse af aktivet ville være skattepligtig for en dansk
    hjemmehørende person ved afståelse til tredjemand. Dette
    opnås ved, at overførslen eller fraflytningen medfører, at ak-
    tiverne anses for afstået til handelsværdien på fraflytnings-/
    overførselstidspunktet. Der udløses således beskatning, hvis
    en afståelse af aktivet ville være skattepligtig.
    Det foreslås desuden at udbygge reglerne om exitbeskat-
    ning af fysiske personer, således at der bliver mulighed for
    at få henstand med betalingen af den exitskat, der skal beta-
    les efter § 10 i kildeskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
    eller efter virksomhedsskattelovens § 15 c. Forslaget følger
    samme princip som den henstandsordning, der blev indført
    for exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver
    til et andet EU-/EØS-land, jf. lov nr. 170 af 26. februar
    2014.
    Den særlige exitskatteregel i ejendomsavancebeskatnings-
    lovens § 6 B ophæves samtidig, da fast ejendom på linje
    med andre aktiver også vil blive omfattet af den generelle
    regel i kildeskattelovens § 10. Som konsekvens heraf bort-
    falder muligheden for genberegning af exitbeskatningen af
    genanbragte fortjenester, hvis der ved afståelse eller død
    konstateres et tab, muligheden for at en længstlevende ægte-
    fælle kan succedere i en henstandssaldo vedrørende exitbe-
    skatningen af genanbragte fortjenester, og reglen om, at
    exitbeskatningen af genanbragte fortjenester bortfalder, hvis
    skatteyderen igen bliver fuldt skattepligtig.
    Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales
    umiddelbart i forbindelse med ophøret af skattepligt til Dan-
    mark. Fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehøren-
    de i et EU-/EØS-land, kan dog vælge at anvende den fore-
    slåede henstandsordning. For selvstændigt erhvervsdriven-
    de, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan henstand
    vælges, når exitskatten vedrører aktiver, der overføres til el-
    ler befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. For
    selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomheds-
    ordningen, kan henstand med betaling af exitskatten på op-
    sparet overskud vælges, når virksomheden efter den indtråd-
    te beskatning videreføres i et land, der er medlem af EU/
    EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse herom.
    Den eneste betingelse for at opnå henstand er indgivelse
    af selvangivelse for det indkomstår, hvori aktivet udgår af
    dansk beskatning, henholdsvis hvori der er indtrådt en be-
    skatning af indeståendet på kontoen for opsparet overskud,
    og at denne indgivelse er sket rettidigt.
    Ved henstanden etableres der en henstandssaldo for de ak-
    tiver, der er udgået af dansk beskatningsret i indkomståret,
    henholdsvis indestående på konto for opsparet overskud.
    Saldoen ved etableringen er den exitskat (henstandsbeløbet),
    hvor der er givet henstand med betalingen. Henstandsbelø-
    bet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages. Afdrags-
    profilen foreslås udformet således, at afdraget opgøres som
    skatteværdien af den opgjorte indtægt henholdsvis de fakti-
    ske hævninger beregnet efter reglerne for begrænset skatte-
    pligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal
    der dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7 af
    henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også
    et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af
    dansk beskatningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af
    indeståendet på konto for opsparet overskud.
    Muligheden for henstand med betalingen af exitskat for
    fysiske personer medfører ikke en tidsubegrænset henstand.
    Den opgjorte exitskat udgør en gæld, der skal tilbagebetales
    inden for en rimelig tidshorisont. Det er opfattelsen, at en
    henstandsperiode på maksimalt 7 år udgør en tidsramme,
    der giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis
    sikkerhed for, at den skyldige exitskat bliver betalt.
    Tidsperioden på de 7 år svarer desuden til afskrivningspe-
    rioden for immaterielle aktiver og tilnærmelsesvist til af-
    15
    skrivningsperioden for driftsmidler, der er omfattet af af-
    skrivningslovens regler om saldoafskrivning, som er den ty-
    pe af aktiver, der primært må forventes henført til den selv-
    stændigt erhvervsdrivendes virksomhed, herunder faste
    driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.
    Der opgøres én samlet henstandssaldo efter kildeskattelo-
    vens § 73 B, som forrentes og afvikles efter de samme prin-
    cipper, uanset hvilken type aktiv(er), der konkret er tale om.
    Reglerne om betaling af afdrag på henstandsbeløbet svarer
    i princippet til de regler, der gælder for henstand med exit-
    skat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver til
    et andet EU-/EØS-land.
    Det foreslås, at det til enhver tid skyldige beløb, som inde-
    står på henstandssaldoen, skal forrentes. Rentesatsen er den
    samme som den, der finder anvendelse ved henstand med
    exitskat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver
    til et andet EU-/EØS-land.
    Henstandsbeløbet skal nedbringes, indtil det er afdraget
    fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i de tilfælde, hvor alle de
    exitbeskattede aktiver er afstået, men hvor der fortsat reste-
    rer en positiv saldo. For henstand efter de foreslåede be-
    stemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C gælder dette
    desuden, hvor et sådant aktiv atter omfattes af dansk beskat-
    ning, men hvor der fortsat er knyttet en positiv henstandssal-
    do til aktivet. I sidstnævnte tilfælde finder de gældende reg-
    ler om indgangsværdier anvendelse.
    For henstand med indeståendet på konto for opsparet
    overskud efter de foreslåede bestemmelser i virksomheds-
    skattelovens §§ 17 og 18 er henstandsordningen udformet
    således, at personens død eller et ophør af den videreførte
    virksomhed betyder, at et eventuelt resterende beløb på hen-
    standssaldoen forfalder til betaling. Tilsvarende gælder for
    henstand med exitskatten efter de foreslåede bestemmelser i
    kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, hvor personens død
    medfører, at et eventuelt resterende beløb på henstandssal-
    doen forfalder til betaling. Der henvises til lovforslagets § 1,
    nr. 5.
    3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i
    personers exitskat
    EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis aner-
    kendt, at medlemsstaterne kan have regler om exitbeskat-
    ning af personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteord-
    ning skal dog være udformet således, at der fuldt ud tages
    hensyn til kurstab, der kan være indtrådt efter personens fra-
    flytning, medmindre disse kurstab allerede er taget i betragt-
    ning i den stat, som personen er flyttet til, jf. EU-Domsto-
    lens dom af 7. september 2006 (C-470/04).
    Det foreslås, at der indføres en udvidet adgang til at ned-
    skrive henstandssaldoen med efterfølgende tab på fordringer
    m.v., således at der i større omfang tages højde for tab, der
    er en følge af, at afståelsessummen for fordringen eller kon-
    trakten er lavere end fordringens værdi på fraflytningstids-
    punktet.
    I den situation, hvor en avanceopgørelse resulterer i ge-
    vinst, hvis opgørelsen sker på grundlag af anskaffelsessum-
    men og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis op-
    gørelsen sker på grundlag af værdien på fraflytningstids-
    punktet og afståelsessummen, tages højde for et således op-
    gjort tab. Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der
    på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på fordrin-
    gen eller kontrakten, men hvor der ved afståelsen er et tab
    opgjort på grundlag af anskaffelsessummen og afståelses-
    summen. I denne situation foreslås en forhøjelse af det såle-
    des opgjorte tab med et beløb svarende til forskellen mellem
    fordringens eller kontraktens værdi på fraflytningstidspunk-
    tet og anskaffelsessummen.
    Udvidelsen i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen
    ved efterfølgende afståelser af fordringer og kontrakter med
    tab svarer til ændringen i reglerne for exitbeskatning for ak-
    tier indført ved lov nr. 792 af 28. juni 2013. Exitskattereg-
    lerne for fordringer og kontrakter svarer generelt til de gæl-
    dende regler for exitbeskatning for aktier og kommer med
    lovforslaget til at stemme overens også på dette punkt.
    Med den foreslåede justering i adgangen til nedsættelse af
    henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser med tab sikres
    det samtidig, at reglerne om exitbeskatning for personers be-
    holdninger af fordringer og kontrakter er udformet på en
    måde, så reglerne er i overensstemmelse med EU-retten.
    Som en konsekvens af at opkrævningen af restskatter blev
    fremrykket ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, foreslås
    det, at betalingsfristen for afdrag på henstandssaldoen frem-
    rykkes fra den 1. oktober til den 1. september i året efter
    indkomståret. En tilsvarende ændring foreslås for personers
    afdrag på henstandsbeløb i henhold til aktieavancebeskat-
    ningslovens fraflytterregler.
    3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og
    velkonsoliderede koncerner
    3.2.1. Gældende ret
    Selskaber har som udgangspunkt fradrag for alle renteud-
    gifter og andre finansieringsudgifter. Der eksisterer dog vis-
    se undtagelser i gældende ret. Den ene af disse undtagelser
    findes i selskabsskattelovens § 11 B (renteloftet). Rentelof-
    tet medfører, at der ikke kan opnås fradrag for nettofinansie-
    ringsudgifter, der overstiger en standardforrentning (4,2 pct.
    i 2014) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne ved
    indkomstårets udløb. Beskæringen kan dog ikke nedsætte
    fradraget for nettofinansieringsudgifter til et beløb under
    21,3 mio. kr. Renteloftet opgøres samlet for selskaber, der
    indgår i en sambeskatning.
    I opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.:
    – Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede ren-
    teudgifter.
    – Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer,
    gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlo-
    ven. I en række tilfælde skal kursgevinster og kurstab på
    fordringer dog ikke medregnes. Kursgevinster og kurs-
    tab på varedebitorer og bankers og realkreditinstitutters
    udlån til uafhængige parter skal således ikke medregnes.
    – Finansieringsomkostninger og finansieringsindtægter
    ved finansiel leasing.
    16
    Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal der
    imidlertid ikke ske fradragsbeskæring, i det omfang nettofi-
    nansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer,
    herunder obligationer, der overstiger årets bruttorenteind-
    tægter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i
    skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter
    ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansie-
    ringsudgifterne.
    Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 98 af 10. februar
    2009 for at hindre, at velkonsoliderede koncerner fik be-
    grænset rentefradraget som følge af renteloftet, hvor koncer-
    nen led store kurstab på fordringer. Undtagelsen bevirker, at
    der ikke vil ske fradragsbeskæring, hvis koncernen ikke har
    rentebærende lån eller andre finansieringsudgifter.
    Undtagelsen er derimod ikke fuldt effektiv, hvis koncer-
    nen har rentebærende ekstern gæld eller har koncerninterne
    lån. Fradrag for renter på disse lån vil kunne blive beskåret.
    Det gælder også, hvor koncernen kun har koncerninterne lån
    mellem sambeskattede selskaber, og hvor renteeffekten der-
    for er neutral for sambeskatningsindkomsten.
    Eksempel:
    Et selskab har en formue på 20 mia. kr., som er placeret i
    realkreditobligationer med en forrentning på 4 pct. pr. år.
    Selskabet købte i slutningen af år 0 immaterielle rettigheder
    for i alt 7 mia. kr. Til finansiering heraf optager selskabet et
    banklån på 7 mia. kr. til en rente på 3,5 pct. pr. år. Værdien
    af selskabets obligationer falder som følge af et stigende
    renteniveau med 5 pct. i år 1. De erhvervede rettigheder gi-
    ver et afkast på 15 pct. i år 1.
    Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsbe-
    regningen) er beskrevet i tabel 3.2.1.1.
    Tabel 3.2.1.1. Eksempel 1. Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen)
    Forudsætninger: Mio. kr.
    Afkast fra rettigheder (15 pct. af 7 mia. kr.) 1.050,0
    Andre driftsindtægter 500,0
    Afskrivninger af rettigheder (1/7 af 7 mia. kr.) -1.000,0
    Renteindtægter (4 pct. af 20 mia. kr.) 800,0
    Kurstab på obligationer (5 pct. af 20 mia. kr.) -1.000,0
    Renteudgifter (3,5 pct. af 7 mia. kr. ) -245,0
    Skattepligtig indkomst 105,0
    Renteloftsberegningen for selskabet efter gældende regler
    er beskrevet i tabel 3.2.1.2.
    Tabel 3.2.1.2. Eksempel 1. Renteloftsberegning for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Gældende reg-
    ler.
    Skattemæssig værdi af aktiver ult. år 1: Mio. kr.
    Rettighederne (5/7 af 7 mia. kr.) 5.000,0
    Øvrige aktiver 100,0
    I alt 5.100,0
    Standardforrentningen af aktiverne (renteloftet)
    Renteloftet (4,2 pct. af 5,1 mia. kr.) 214,2
    Nettofinansieringsudgifter:
    Renteindtægter 800,0
    Renteudgifter -245,0
    Kurstab på obligationer -1.000,0
    I alt -445,0
    Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
    Kurstab, der overstiger bruttorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. – 800,0 mio. kr.) 200,0
    Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 200 mio. kr.) -245,0
    Beskæring
    Beskæringen 245,0 mio. kr. - 214,2 mio. kr. 30,8
    Skattepligtig indkomst efter renteloftet 105,0 mio. kr. + 30,8 mio. kr. 135,8
    Anm. : Standardrenten for 2014 på 4,2 pct. er anvendt i beregningen.
    17
    3.2.2. Lovforslaget
    Fradragsbegrænsningen i renteloftet kan ramme velkonso-
    liderede koncerner. Disse velkonsoliderede koncerner kan
    gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skatte-
    pligtige kursgevinster på deres obligationer som følge af det
    faldende renteniveau.
    Hvis (eller når) renteniveauet stiger, vil koncerner lide
    kurstab på deres obligationsbeholdninger. Det forekommer
    ikke at være hensigtsmæssigt, at disse koncerner risikerer at
    blive fradragsbeskåret som følge af disse kursfald på deres
    obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsud-
    gifter, men derimod rene kursudsving på formuen som følge
    af renteændringer, der kan være en følge af konjunkturuds-
    ving.
    Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke skal
    foretages fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifter-
    ne består af et nettokurstab på fordringer, som overstiger
    indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at netto-
    kurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradrags-
    beskæres. Heller ikke i de tilfælde, hvor koncernen har ren-
    teudgifter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modreg-
    ning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorente-
    indtægter.
    Dette ville kunne give et incitament til at investere i højre-
    ntefordringer til overkurs, idet renteindtægterne ville blive
    modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet som
    udgangspunkt ikke ville indgå i beregningen. Det foreslås
    derfor, at kurstab på sådanne fordringer medregnes, i det
    omfang kurstabet skyldes anskaffelsen til overkurs. Kursta-
    bet, som altid medregnes i nettofinansieringsudgifterne,
    maksimeres således til forskellen mellem anskaffelsessum-
    men og den aftalte indfrielsessum. Dette kurstab er reelt en
    finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som
    indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).
    Neden for i tabel 3.2.2.2 beregnes eksempel 1 fra tabel
    3.2.1.1 og 3.2.1.2 på baggrund af forslaget. Det forudsættes,
    at kurstabet på obligationsbeholdningen ikke skyldes, at an-
    skaffelsessummen overstiger den aftalte indfrielsessum.
    Tabel 3.2.2.1. Eksempel 2. Renteloftsberegningen for år 1 og skpl. indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
    Nettofinansieringsudgifter: Mio. kr.
    Renteindtægter 800,0
    Renteudgifter -245,0
    Kurstab på obligationer -1.000,0
    I alt -445,0
    Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
    Kurstab, der overstiger nettorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. – (800,0 mio. kr.-245,0 mio. kr.)) 445,0
    Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 445,0 mio. kr.) 0
    Beskæring
    Beskæring (Nettofinansieringsudgift på nul udløser ingen beskæring) 0
    Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 0 mio. kr.) 105,0
    Ændres eksemplet, således at en del af kursfaldet (1,1 pct.
    ud af kursfaldet på 5 pct., dvs. 220 mio. kr.) på obligations-
    beholdningen er omfattet af 4. pkt., dvs. kursfaldet ligger i
    spændet mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfriel-
    sessum, vil det medføre:
    Tabel 3.2.2.2. Eksempel 3. Renteloftsberegningen for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
    Nettofinansieringsudgifter: Mio. kr.
    Renteindtægter 800,0
    Renteudgifter -245,0
    Kurstab på obligationer -1.000,0
    I alt -445,0
    Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
    Kurstab omfattet af undtagelsen ((5 pct. -1,1 pct. /5 pct.)*1.000 mio. kr.) 780,0
    Kurstab omfattet af undtagelsen, der overstiger nettoindtægten (780,0 mio. kr. – (800,0 mio. kr.-245,0
    mio. kr.))
    225,0
    Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 225,0 mio. kr.) -220,0
    Beskæring
    Beskæringen (220,0 mio. kr. – 214,2 mio. kr. (jf. Tabel 3.2.1.2.)) 5,8
    18
    Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 5,8 mio. kr.) 110,8
    Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på for-
    dringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget be-
    grænset omfang vil udløse fradragsbeskæring efter rentelof-
    tet. Kursfald medregnes dog, hvis der er tale om et kurstab,
    der automatisk opstår over fordringens restløbetid som følge
    af, at fordringen er anskaffet til en højere kurs end den aftal-
    te indfrielseskurs.
    3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/
    datterselskabsdirektivet
    Rådet for den Europæiske Union har den 8. juli 2014 ved-
    taget direktiv 2014/86/EU om ændring af direktiv
    2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
    datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datter-
    selskabsdirektivet). Ændringsdirektivet er optaget som bilag
    1 til dette lovforslag.
    3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet
    Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført
    for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med udbetaling
    af udbytte mellem moder- og datterselskaber i hver sin EU-
    medlemsstat. Et selskab betegnes som et moderselskab, når
    det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab hjemme-
    hørende i et andet medlemsland. Det er en forudsætning for
    anvendelse af direktivet, at selskaberne er organiseret i en af
    de selskabsformer, som er anført i direktivet, at selskaberne
    er hjemmehørende i en EU-medlemsstat uden at være hjem-
    mehørende uden for EU efter en dobbeltbeskatningsoveren-
    skomst, og at selskaberne uden valgmulighed og uden frita-
    gelse er omfattet af selskabsskat i en EU-medlemsstat.
    Hvis betingelserne er opfyldte, skal et moderselskab i et
    EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra
    sit datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet),
    kunne modtage udbyttet skattefrit (eksemptionslempelse) el-
    ler kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der ve-
    drører udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i mo-
    derselskabslandet (creditlempelse). Det enkelte medlems-
    land kan vælge, om det vil anvende den ene eller den anden
    metode til undgåelse af dobbeltbeskatning. Langt hovedpar-
    ten af medlemslandene har valgt at anvende den metode, der
    anvender eksemptionslempelse.
    Direktivet medfører herudover, at moderselskabet skal fri-
    tages fra beskatning af udbyttet i datterselskabslandet. Dat-
    terselskabslandet må således ikke opkræve kildeskatter på
    udbytter, der udbetales til et moderselskab i et andet med-
    lemsland.
    Direktivet finder tilsvarende anvendelse, hvis dattersel-
    skabsaktierne er tilknyttet et moderselskabs faste driftssted
    beliggende i et andet medlemsland.
    3.3.2. Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet
    Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et for-
    slag om ændring af det eksisterende moder-/ datterselskabs-
    direktiv (Direktiv 2011/96/EU). Kommissionens forslag in-
    deholdt tre ændringer af direktivet:
    1. Det blev foreslået, at medlemslandene skal beskatte
    moderselskabet i et givet EU land af modtagne udbyt-
    ter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for
    datterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal
    sikre, at direktivet ikke fører til situationer med dobbelt
    ikke-beskatning, f.eks. som følge af forskellig skatte-
    mæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i
    forskellige EU-medlemslande (mismatch).
    2. Det blev foreslået, at det bliver obligatorisk for med-
    lemslandene at vedtage en fælles bestemmelse om be-
    kæmpelse af misbrug.
    3. Det blev foreslået, at direktivets anvendelsesområde
    udvides til nye selskabsformer i Rumænien.
    Rådet har den 8. juli 2014 vedtaget punkterne 1 og 3. Der-
    udover har Rådet vedtaget, at direktivets anvendelsesområde
    udvides til nye selskabsformer i Polen. Der er på nuværende
    tidspunkt ikke enighed om det andet punkt vedrørende en
    fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug. Rådet vil
    fortsætte arbejdet med denne del af Kommissionens oprin-
    delige forslag. Det italienske formandskab agter endvidere
    at give mulighed for indgående drøftelser i Rådet om yderli-
    gere tilfælde af dobbelt ikke-beskatning.
    Baggrunden for direktivændringen er, at der er opstået
    vanskeligheder i forbindelse med fradragsberettigede udbyt-
    tebetalinger, f.eks. ved hybride lånearrangementer, og an-
    vendelsen af eksemptionslempelse. Hybride lånearrange-
    menter er finansielle instrumenter, som har elementer af bå-
    de gæld og egenkapital. Dette er f.eks. tilfældet, hvor långi-
    ver (kreditor) har ret til en andel af overskuddet hos låntager
    (debitor) (såkaldte profit participating loans). Hvis det hy-
    bride lånearrangement skattemæssigt karakteriseres forskel-
    ligt i to medlemslande, f.eks. gæld i datterselskabslandet og
    indskudt kapital i moderselskabslandet, kan det resultere i
    en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Betalinger fra datter-
    selskabet til moderselskabet i forbindelse med det hybride
    lånearrangement kan således blive behandlet som en fra-
    dragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en
    skattefri udbetaling af udbytte i moderselskabslandet.
    Formålet med direktivændringen er at sikre, at anvendel-
    sen af moder-/ datterselskabsdirektivet ikke utilsigtet fører
    til dobbelt ikke-beskatning som følge af fradragsberettigede
    udlodninger. Herved sikres det, at der ikke skattemæssigt
    diskrimineres mellem moder- og datterselskaber baseret i
    forskellige EU-lande og moder- og datterselskaber baseret i
    samme land.
    Medlemslandene var - for at løse dette problem - i ad-
    færdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning allerede inden
    fremsættelsen af direktivforslaget blevet enige om, at mo-
    derselskabslandet skal følge den samme skattemæssige be-
    handling af fradragsberettigede udlodninger som anvendes i
    datterselskabslandet. Hvis f.eks. betalinger under et hybridt
    finansielt instrument i datterselskabslandet behandles som
    19
    en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet
    således ikke behandle disse betalinger som skattefri udlod-
    ninger af udbytte. Det undgås dermed, at der gives skattefri-
    tagelse for hybride lånebetalinger i moderselskabslandet,
    som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.
    Direktivændringen sikrer, at denne løsning kan implemen-
    teres på sikker vis under moder-/ datterselskabsdirektivet.
    Ændringen medfører, at selvom moderselskabslandet anven-
    der metoden med eksemptionslempelse, skal det beskatte
    udbyttebetalinger, der modtages fra datterselskabslandet, i
    det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselska-
    bet.
    Direktivændringen skal ses i forbindelse med problemerne
    med udhuling af selskabsskatte-grundlaget, som står meget
    højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og lande
    uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser
    nærmere på udhuling af skattegrundlaget og overførsel af
    overskud (BEPS – base erosion and profit shifting).
    3.3.3. Gældende ret
    Gennemførelsen af moder-/ datterselskabsdirektivet, for så
    vidt angår de situationer, hvor moderselskabet er hjemmehø-
    rende i Danmark, findes i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
    nr. 2. Danske moderselskaber er efter denne bestemmelse
    ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskatnin-
    gen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestem-
    melserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter be-
    stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Moder-
    selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
    medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland, eller
    en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
    Danmark, med et fast driftssted i Danmark er ligeledes frita-
    get fra beskatning af datterselskabsudbytter, når beskatnin-
    gen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestem-
    melserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter be-
    stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dan-
    mark har således valgt at anvende metoden med eksempti-
    onslempelse ved gennemførelsen af direktivet.
    Den gældende bestemmelse finder tilsvarende anvendelse,
    hvis der er tale om koncernselskabsaktier, dvs. aktier, hvor
    ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede
    efter reglerne om national sambeskatning eller kan sambe-
    skattes efter reglerne om international sambeskatning. Be-
    stemmelsen finder også anvendelse på fonde og foreninger
    omfattet af fondsbeskatningsloven.
    Det skal bemærkes, at det allerede følger af selskabsskat-
    telovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., at danske moderselskaber
    er skattepligtige af modtagne datterselskabsudbytter, når
    datterselskabet har fradrag for udlodningen. I disse tilfælde
    beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter,
    hvorved dobbelt ikke-beskatning undgås. I den gældende
    bestemmelse er der dog det forbehold, at skattefriheden for
    moderselskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser
    betalingen for omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.
    3.3.4. Lovforslaget
    Rådets vedtagelse af den del af direktivændringen, der ve-
    drører fradragsberettigede udbyttebetalinger, medfører, at
    der skal foretages en justering af selskabsskattelovens § 13,
    stk. 1, nr. 2. Vedtagelsen af ændringerne for så vidt angår
    rumænske og polske selskabsformer kræver derimod ikke
    lovgivningsændringer, da der i de relevante bestemmelser i
    dansk skattelovgivning henvises generelt til direktivet.
    Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirekti-
    vet gennemføres ved at ændre selskabsskattelovens § 13,
    stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således, at danske moderselskaber er
    skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
    koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
    fradragsberettigede i datterselskabslandet. Datterselskabsak-
    tier og koncernselskabsaktier er defineret i aktieavancebe-
    skatningslovens §§ 4 A og 4 B.
    Udenlandske moderselskaber med et fast driftssted i Dan-
    mark, hvor datterselskabsaktierne eller koncernselskabsakti-
    erne er tilknyttet det faste driftssted, vil som udgangspunkt
    også være skattefrie i Danmark af udbytter på dattersel-
    skabsaktier og koncernselskabsaktier. Det er dog en forud-
    sætning, at moderselskabet er hjemmehørende i en fremmed
    stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i
    Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsover-
    enskomst med Danmark. Den foreslåede gennemførselsbe-
    stemmelse vil finde tilsvarende anvendelse på disse uden-
    landske moderselskaber. Det udenlandske moderselskab
    med et fast driftssted i Danmark vil således være skatteplig-
    tig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncer-
    nselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fra-
    dragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernsel-
    skabslandet.
    3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer m.m.
    3.4.1. Gældende ret
    Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0) blev
    kursgevinstlovens regler for personer og selskabers opgørel-
    se af gevinst og tab på fordringer og gæld ændret på en ræk-
    ke punkter. Blandt andet blev den tidligere mulighed for at
    vælge lagerprincippet isoleret på valutakursændringer på
    fordringer og gæld i fremmed valuta ophævet.
    Efter de ændringer, der følger af lov nr. 525 af 12. juni
    2009, er kursgevinstlovens regler for opgørelse af gevinst og
    tab på fordringer og gæld følgende:
    For personer skal gevinst og tab på fordringer som ud-
    gangspunkt opgøres efter realisationsprincippet. Lagerprin-
    cippet kan vælges for obligationer, der er optaget til handel
    på et reguleret marked.
    For gæld skal realisationsprincippet anvendes. Det er ikke
    muligt at vælge lagerprincippet.
    For selskaber skal gevinst og tab på fordringer som ud-
    gangspunkt opgøres efter lagerprincippet. Koncerninterne
    fordringer og vederlagsfordringer er undtaget fra det tvung-
    ne lagerprincip, men selskaber kan vælge at anvende lager-
    princippet på disse fordringer.
    20
    Koncerninterne fordringer er ikke omfattet af det tvungne
    lagerprincip, fordi dette ville indebære en økonomisk belast-
    ning. Beskatningen er asymmetrisk, idet gevinster på kon-
    cerninterne fordringer er skattepligtige, mens tab ikke er fra-
    dragsberettigede.
    For gæld skal selskaber som udgangspunkt anvende reali-
    sationsprincippet. Selskaber kan vælge at anvende lagerprin-
    cippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er opta-
    get til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed
    valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
    Fælles for personer og selskaber gælder, at valget af lager-
    princippet i de tilfælde, hvor dette valg er muligt, skal træf-
    fes samlet for alle fordringer og al gæld i hver af de nævnte
    kategorier af fordringer og gæld. Når lagerprincippet er
    valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse
    fra SKAT.
    3.4.2. Lovforslaget
    3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for
    valutakursændringer
    De ændringer, der i 2009 blev gennemført i relation til
    principperne for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer
    og gæld, har vist sig på en række punkter at have utilsigtede
    konsekvenser som følge af, at adgangen til at vælge lagerbe-
    skatning særskilt på valutakursændringer blev afskaffet.
    For det første indebærer reglerne, at selskaber ved valg af
    lagerprincippet på koncernfordringer risikerer at blive be-
    skattet af en urealiseret fortjeneste på fordringen uden at ha-
    ve fradrag for tab på samme fordring, bortset fra valutakur-
    stab.
    Reglerne er for det andet fra rådgiverside kritiseret for at
    medføre administrative vanskeligheder for virksomhederne,
    idet de regnskabsmæssige værdier ikke svarer til de skatte-
    mæssige. Både ved anvendelse af realisationsprincippet og
    lagerprincippet medfører den skattemæssige opgørelse såle-
    des et betydeligt administrativt merarbejde, fordi årsregn-
    skabets værdiansættelser, der er baseret på statusdagens va-
    lutakurs, ikke kan anvendes.
    Det foreslås på denne baggrund som overordnet princip, at
    lagerprincippet kan vælges anvendt særskilt på valutakurs-
    ændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det fore-
    slås, at valget skal træffes samlet for alle den skattepligtiges
    valutakursændringer.
    Forslaget om at sammenkæde alle valutakursændringer er
    begrundet i ønsket om at reducere mulighederne for, at der i
    samme indkomstår foreligger valutagevinster og -tab, der
    økonomisk udligner hinanden, men hvor forskellige opgø-
    relsesmetoder på gevinster og tab medfører, at beskatning af
    gevinst og fradrag for tab sker i forskellige indkomstår.
    En person eller et dødsbo kan ud over at vælge lagerprin-
    cippet på valutakursreguleringer tillige vælge at anvende la-
    gerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et
    reguleret marked, ved den skattemæssige opgørelse af ge-
    vinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer.
    For selskaber foreslås et tilsvarende princip, der dog er til-
    passet den omstændighed, at selskaber med visse undtagel-
    ser skal anvende lagerprincippet på fordringer. Valgfriheden
    i relation til lagerprincippet på valutakursændringer skal for
    selskaber således alene gælde fordringer og gæld i fremmed
    valuta, der ikke er omfattet af det tvungne lagerprincip eller
    andre specialregler i kursgevinstloven.
    Udover at vælge lagerprincippet på valutakursændringer,
    kan selskaber m.v. tillige vælge lagerprincippet på koncer-
    ninterne fordringer, vederlagsfordringer, øvrige fordringer,
    og gæld der er optaget til handel på et reguleret marked.
    3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst
    og tab på koncernfordringer m.v.
    Der er i dag på grund af asymmetri i opgørelsesprincip-
    perne på henholdsvis fordrings- og gældssiden mulighed for
    skatteudskydelse i tilfælde, hvor debitorselskabet anvender
    lagerprincippet, mens kreditorselskabet anvender realisati-
    onsprincippet på eksempelvis en koncernintern fordring.
    Kreditor og debitors valg af opgørelsesprincip for samme
    mellemværende kan således ske uafhængigt af hinanden.
    Hvis der er tab på gælden og gevinst på fordringen kan dette
    indebære udskydelse af beskatningen, idet debitors anven-
    delse af lagerprincippet på gælden vil medføre fradrag for
    tab på et tidligere tidspunkt end beskatning af gevinst hos
    kreditor, hvis kreditor anvender realisationsprincippet.
    Adgangen til at vælge forskellige opgørelsesprincipper på
    fordrings- og gældssiden kan således føre til skatteudskydel-
    se.
    Det foreslås på denne baggrund, at selskabers adgang til at
    vælge lagerprincippet, for så vidt angår gæld i fremmed va-
    luta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked,
    ophæves. Lagerprincippet kan dog fortsat vælges for valuta-
    kursdelen.
    Forslaget sikrer, at der ikke ved etablering af et unoteret
    lån kan vælges lagerprincippet på gældssiden og realisati-
    onsprincippet på fordringssiden med skatteudskydelse til
    følge. Med forslaget gennemføres samtidig en ligestilling af
    den skattemæssige behandling af gæld i fremmed valuta
    med gæld i danske kroner for den del, der ikke vedrører va-
    lutakursdelen.
    I nedenstående skema er de foreslåede ændringer i opgø-
    relsesreglerne sammenholdt med de gældende regler.
    Personer
    Fordringer Gældende regler Lovforslaget
    21
    Obligationer optaget til handel på et regu-
    leret marked
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges.
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges på valutakursændringer og/
    eller på fordringen.
    Fordringer ikke optaget til handel på et re-
    guleret marked
    Realisationsprincippet. Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for valutakursændringer.
    Gæld Gældende regler Lovforslaget
    Gæld Realisationsprincippet. Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for valutakursændringer.
    Selskaber
    Fordringer Gældende regler Lovforslaget
    Fordringer Lagerprincippet Uændret
    Vederlagsfordringer Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges.
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for valutakursændringer og/
    eller på fordringen.
    Koncerninterne fordringer Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges.
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for valutakursændringer og/
    eller på fordringen.
    Gæld Gældende regler Lovforslaget
    Gæld optaget til handel Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges.
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for valutakursændringer og/
    eller på gælden.
    Gæld ikke optaget til handel Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan vælges for gæld i fremmed valuta.
    Realisationsprincippet. Lagerprincippet
    kan kun vælges for valutakursændringer.
    3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
    aktiviteter
    3.5.1. Gældende ret
    Fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra
    skattepligt. Skattefriheden er betinget af, at adgangen til le-
    verance fra værket står åben for alle inden for det område,
    hvori værket arbejder. Endvidere er skattefriheden betinget
    af, at værkets indtægter udelukkende kan anvendes til vær-
    kets formål, dog bortset fra en normal forrentning af en
    eventuel indskudskapital. Disse forhold skal fremgå af vær-
    kets vedtægter.
    Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at
    fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de holder sig inden
    for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de udøver anden
    virksomhed, såkaldte sideordnede aktiviteter, så fortabes
    skattefriheden. Konsekvensen ved udøvelse af sideordnede
    aktiviteter er således, at det pågældende fjernvarmeværk bli-
    ver skattepligtigt af værkets samlede indkomst, og ikke kun
    af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra
    den sideordnede aktivitet.
    Et fjernvarmeværk er et værk, der producerer varme, og
    ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet forstås produktion og
    distribution af varme. For fjernvarmeværker omfattet af var-
    meforsyningsloven (kollektive varmeforsyningsanlæg) er
    det efter varmeforsyningsloven et krav, at der en selskabs-
    mæssig udskillelse af de aktiviteter, som ikke er direkte for-
    bundet med produktion af varme, medmindre der er tale om
    en sideordnet aktivitet. Energitilsynet træffer afgørelse om,
    hvorvidt en aktivitet kan betragtes som sideordnet. Normalt
    skal sideordnede aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt
    fra aktiviteten i form af varmeproduktion. Som eksempel på
    sideordnede aktiviteter kan nævnes udførelse af drifts- og
    administrationsopgaver for andre værker, levering af andre
    former for serviceydelser og andre driftstiltag, som f.eks.
    fjernafkøling.
    Den bestemmelse, som omhandler den betingede skattefri-
    tagelse af fjernvarmværker, omfatter også gasværker og
    havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik.
    For så vidt angår havne og lufthavne gælder udtrykkeligt, at
    de ikke mister skattefriheden for kerneaktiviteten, selv om
    de udøver aktivitet, der falder uden for formålet, forudsat at
    disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.
    3.5.2. Lovforslaget
    Fjernvarmesektoren består af mange små og mellemstore
    virksomheder. Samtidig står sektoren over for stigende ad-
    ministrative byrder i form af bl.a. skærpede krav til driftsop-
    timering, effektivisering og energibesparelser. Der er såle-
    des et behov for strukturelle tilpasninger, herunder f.eks.
    etablering af fælles administrations- og driftsfællesskaber el-
    ler salg af drifts- og administrationsopgaver til andre fjern-
    22
    varmeværker. De gældende skatteregler betyder imidlertid,
    at det ikke umiddelbart er attraktivt for sektoren at indgå i
    samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de
    dermed vil blive skattepligtige af deres indkomst fra varme-
    produktionen.
    Det foreslås på den baggrund, at fjernvarmeværker på til-
    svarende måde som f.eks. havne får mulighed for at udøve
    sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden
    at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneakti-
    vitet.
    3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat
    samt indkomstskat ved udbetaling og godskrivning af
    royalty og renter
    3.6.1. Gældende ret
    Efter kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D er satsen for in-
    deholdelse af kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af
    royalty og renter 25 pct., jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 1,
    og § 65 D, stk. 1 og stk. 3. I forbindelse med enhver udbeta-
    ling eller godskrivning af royalty eller renter til en person el-
    ler et selskab m.v., der er begrænset skattepligtig til Dan-
    mark, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskriv-
    ningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede royalty
    eller rente. Pligten til at indeholde kildeskat påhviler perso-
    ner, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner
    m.v., der har hjemting her i landet.
    Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør indkomstskat-
    ten for renter, afståelsessummer og royalty 25 pct., jf. sel-
    skabsskattelovens § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt. Indkomstskatten
    for selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skatte-
    pligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra d, h og g,
    udgør 25 pct. af renterne, afståelsessummerne eller royalty-
    beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved indeholdelse
    af kildeskat af renter efter kildeskattelovens § 65 D, stk. 1,
    indeholdelse af kildeskat af skattepligtige afståelsessummer
    efter kildeskattelovens § 65 D stk. 3, samt ved indeholdelse
    af kildeskat af royalty efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1.
    3.6.2. Lovforslaget
    Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskriv-
    ning af royalty eller renter til en person eller et selskab m.v.,
    som er begrænset skattepligtig, skal indeholdes 22 pct. af
    den samlede royalty eller rente. Herved vil indeholdelses-
    procenten svare til satsen for indeholdelse af kildeskat ved
    udbetaling af udbytte i kildeskattelovens § 65, stk. 6. På til-
    svarende måde som i forbindelse med fastsættelsen af inde-
    holdelsesprocenten ved udbetaling af udbytte foreslås det, at
    satsen nedsættes til 22 pct. fra og med udbetaling og god-
    skrivning af royalties og renter, der sker den 1. marts 2015
    eller senere. Satsen foreslås således sat til 22 pct., i konse-
    kvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra
    2016.
    Det foreslås tilsvarende, at indkomstskatten for renter, af-
    ståelsessummer og royalty skal udgøre 22 pct. af renterne,
    afståelsessummerne eller royaltybeløbet. Herved vil ind-
    komstskatteprocenten svare til den foreslåede sats for inde-
    holdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af ro-
    yalties og renter, der sker den 1. marts 2015 eller senere.
    3.7. Forpagterreglen m.v.
    3.7.1. Forpagterreglen
    3.7.1.1. Gældende ret
    Den såkaldte forpagterregel er en del af reglerne om den
    skattemæssige behandling af betalingsrettigheder, som giver
    adgang til støtte fra EU-landbrugsstøtteordningen. Reglen
    blev i sin tid notificeret over for EU med Kommissionens
    efterfølgende godkendelse. Godkendelsen blev blandt andet
    begrundet med, at reglen lettede indførelsen af systemet
    med betalingsrettigheder i Danmark og fremmede udviklin-
    gen i landbrugssektoren. Reglen gælder således kun, hvis
    der er indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006.
    Efter den bagvedliggende EU-forordning tildeles beta-
    lingsrettigheder den, som driver jorden. Det vil sige, at en
    forpagter, som driver jorden på tidspunktet for tildelingen af
    en betalingsrettighed, kan beholde rettigheden efter forpagt-
    ningsforholdets ophør. I mange tilfælde overdrager forpag-
    teren alligevel rettighederne til bortforpagteren uden beta-
    ling. Sådanne overdragelser kan efter forpagterreglen ske
    uden skattemæssige konsekvenser inden for et loft, som er
    fastsat på grundlag af rettighedernes værdier i 2005. Ved
    fastsættelsen af loftet er der ikke taget højde for stigninger
    og fald i værdierne.
    3.7.1.2. Lovforslaget
    Det foreslås, at forpagterreglen justeres således, at der tag-
    es højde for stigninger og fald i betalingsrettighedernes vær-
    dier. Forslaget vil hjælpe de landbrugere, som har fået en
    stigning i rettighedernes værdier, uden at give problemer i
    de situationer, hvor rettighedernes værdier er faldet.
    Hverken forpagtere eller bortforpagtere har haft indflydel-
    se på ændringerne i betalingsrettighedernes værdier. Det fin-
    des derfor ikke rimeligt, at ændringerne skal have negative
    konsekvenser for de berørte landbrugere. Desuden kan bort-
    forpagterne hævde, at de – hvis rettighederne ikke var tildelt
    forpagterne – ville have fået glæde af værdistigningerne,
    hvor der er tale om dette.
    3.7.2. Mælkekvoter
    3.7.2.1. Gældende ret
    Efter planen vil EU’s mælkekvoteordning blive udfaset pr.
    1. april 2015. Dette er der ikke taget højde for i ejendomsa-
    vancebeskatningsloven, der indeholder regler om visse mæl-
    kekvoter, som er erhvervet før 1. januar 2005. Derfor kan
    mælkeproducenter med udløbne mælkekvoter, som hidtil
    har været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ik-
    ke opnå tabsfradrag for disse mælkekvoter i forbindelse med
    den ejendomsavanceopgørelse, der skal foretages efter reg-
    lerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
    23
    3.7.2.2. Lovforslaget
    Der foreslås en justering af reglerne, så der inden for ram-
    merne af ejendomsavancebeskatningsloven opnås tabsfra-
    drag for en udløbet mælkekvote, som hidtil har været omfat-
    tet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tabsfradraget be-
    regnes i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen
    ved afståelsen af ejendommen.
    3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
    3.8.1. Gældende ret
    Personer og selskaber m.v., der modtager tilskud fra en
    uafhængig tredjemand, skal medregne tilskuddet ved opgø-
    relsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også til-
    skud, der modtages fra EU. Til gengæld er der efter afskriv-
    ningslovens § 44 adgang til at straksafskrive visse udgifter
    til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver ved opgø-
    relsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
    hvor anskaffelsen er sket. Afskrivningslovens § 44 indehol-
    der en opregning af de tilskud, herunder visse EU-tilskud,
    der giver adgang til straksafskrivning.
    3.8.2. Lovforslaget
    Med de foreslåede ændringer af afskrivningslovens § 44
    ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.
    Med ændringerne tages der højde for de tilskudsordninger,
    der er en følge af EU-programperioden 2014-2020.
    4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt er-
    hvervsdrivendes exitskat skønnes ikke at medføre væsentli-
    ge provenubevægelser på langt sigt. De øvrige elementer
    skønnes at have beskedne provenumæssige konsekvenser.
    4.1 Exitskat og henstand for fysiske personer
    Den foreslåede henstandsordning for betalingen af exit-
    skat mod forrentning skønnes i det store og hele at være
    neutral i forhold til budgetterede indtægter. Det skyldes, at
    den foreslåede sats på diskontoen plus 1 procentpoint, dog
    mindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennem-
    snit kan opnå. Det er endvidere lagt til grund, at kreditrisi-
    koen ved henstanden er meget begrænset.
    Udskydelsen af betalingen af exitskatten vil have en umid-
    delbar negativ likviditetsvirkning for staten. Der er ikke hol-
    depunkter for at vurdere henstandsomfanget og dermed li-
    kviditetsvirkningen.
    Der vil i de første finansår være tale om et mindreprove-
    nu, i det omfang de berørte selvstændige vælger at bruge
    ordningen, som modsvares af et merprovenu senere.
    Harmoniseringen af exitbeskatningen, så den bl.a. også
    omfatter visse udenlandske ejendomme, skønnes at medføre
    et merprovenu. Der er ikke holdepunkter for nærmere at
    skønne over størrelsen heraf, men det vurderes at være be-
    skedent.
    Forslaget om de danske exitskatteregler vedrørende fra-
    drag for efterfølgende tab på fordringer skønnes ikke at have
    nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Med forsla-
    get opnås, at de danske exitskatteregler for hhv. aktier og
    fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i
    overensstemmelse med EU-retten.
    Endvidere vil forslaget om fremrykning af starttidspunktet
    for forrentningen af henstand med exitskatter efter kursge-
    vinstloven og aktieavancebeskatningsloven indebære øgede
    renteindtægter for det offentlige. Merprovenuet skønnes at
    blive meget beskedent.
    4.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og
    velkonsoliderede koncerner
    Den foreslåede ændring af rentefradragsbegrænsningsreg-
    lerne indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet merpro-
    venu.
    4.3. Gennemførsel af ændring af moder-/
    datterselskabsdirektivet
    Den foreslåede ændring som følge af ændringen af mo-
    der-/datterselskabsdirektivet skønnes ikke at have nævne-
    værdige provenumæssige konsekvenser.
    4.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer,
    koncernfordringer og fjernelse af asymmetri.
    Forslaget om at, at gevinst og tab på fordringer og gæld i
    fremmed valuta kan vælges opgjort efter lagerprincippet, for
    så vidt angår tab og gevinst, som følger af valutakursændrin-
    ger, vil medføre tidsmæssige provenuforskydninger. Rente-
    virkningen for det offentlige af forskydningerne skønnes at
    være af begrænset størrelse, da der er tale om modsatrettede
    bevægelser.
    Endvidere vil separationen af beskatningen af valutage-
    vinster og -tab fra øvrige gevinster og tab indebære, at sel-
    skaber kan undgå at blive beskattet af urealiserede gevinster
    på koncerninterne fordringer uden at have fradrag for tab.
    Herved bortfalder et utilsigtet merprovenu for det offentlige.
    Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.
    Forslaget om tvungen anvendelse af realisationsprincippet
    for gæld i fremmed valuta, som ikke er optaget til handel på
    et reguleret marked, for den del af værdiændringen, der ikke
    vedrører valutakursdelen, indebærer, at der herefter ikke vil
    være mulighed for at fremrykke fradrag for øvrige tab. Dette
    vil indebære en rentefordel for det offentlige.
    4.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede
    aktiviteter
    Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser, da en
    gennemførelse af de foreslåede regler må vurderes at være
    en forudsætning for, at skattefrie fjernvarmeværker etablerer
    sideaktiviteter.
    4.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og
    godskrivning af royalty og renter
    Den foreslåede nedsættelse af indeholdelsen af royalty-
    skatten fra 25 pct. til 22 pct. skønnes ikke at have nævne-
    værdige provenumæssige konsekvenser, da den foreslåede
    24
    sats i langt de fleste tilfælde overstiger den aftalte sats i dob-
    beltbeskatningsoverenskomsterne.
    Den gældende indeholdelsesprocent på 25 pct. for koncer-
    ninterne rentebetalinger til selskaber i skattelylande indebæ-
    rer, at kildeskatten på rentebetalingerne er større end renter-
    nes fradragsværdi hos det danske debitorselskab. Denne for-
    skel medfører et utilsigtet merprovenu. Med den foreslåede
    nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 22 pct. gives der
    afkald på dette utilsigtede merprovenu.
    4.7. Forpagterreglen m.v.
    De foreslåede justeringer skønnes ikke at have nævnevær-
    dige provenumæssige konsekvenser.
    4.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud
    Ajourføringen af bestemmelsen skønnes ikke at have pro-
    venumæssige konsekvenser.
    5. Administrative konsekvenser for det offentlige
    Det skønnes, at lovforslaget vil medføre engangsomkost-
    ninger på op til 2 mio. kr. og et ressourceforbrug på 1 års-
    værk (svarende til ca. 0,6 mio. kr.) til implementering af
    lovforslaget.
    6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt er-
    hvervsdrivendes exitskat kan lette likviditetsbelastningen for
    selvstændigt erhvervsdrivende, der omfattes af en exitbe-
    skatning. Harmonisering af exitbeskatningen, således at
    selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes efter sam-
    me principper, som gælder for selskaber, kan i enkelte til-
    fælde medføre, at den beregnede exitskat ved fraflytning bli-
    ver højere for den erhvervsdrivende.
    Forslaget om ændringer i rentefradragsbegrænsningsreg-
    lerne forhindrer, at velkonsoliderede virksomheder utilsigtet
    får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter.
    De foreslåede ændringer i reglerne for opgørelse af valuta-
    kursgevinster m.v. vil medføre, at en utilsigtet beskatning
    bortfalder, samt i mindre omfang medføre til dels modsatret-
    tede forskydninger i skattebetalingerne med deraf følgende
    rentevirkning.
    Fjernvarmeselskabernes adgang til at udøve sideordnede
    aktiviteter i skattepligtige datterselskaber uden at miste skat-
    tefriheden for kerneaktiviteten indebærer, at skattereglerne
    ikke står i vejen for en strukturtilpasning i sektoren.
    7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at anvende
    den foreslåede henstandsordning for exitskat, vil dette inde-
    bære en øget administrativ byrde.
    For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger den fore-
    slåede mulighed for at anvende lagerprincippet på valuta-
    kursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, vil
    dette indebære en administrativ lettelse, idet der skal foreta-
    ges færre reguleringer i forhold til regnskabet.
    Derudover skønnes lovforslaget ikke at medføre væsentli-
    ge administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har
    følgende bemærkninger, for så vidt angår de administrative
    konsekvenser: Lovforslaget medfører administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet. De administrative byrder består i,
    at virksomheder, der vælger at benytte sig af henstandsord-
    ningen, årligt vil skulle afgive flere oplysninger i forbindel-
    se med selvangivelsen. Den administrative byrde vil afhæn-
    ge af, hvor mange aktiver den enkelte virksomhed har. De
    administrative lettelser består i, at virksomheder, ved at an-
    vende lagerprincippet på valutakurs på fordringer og gæld i
    fremmed valuta, vil skulle foretage færre ændringer i deres
    regnskaber. TER vurderer, at de administrative konsekven-
    ser ikke overstiger 10 000 timer årligt på samfundsniveau.
    8. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    9. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konse-
    kvenser.
    10. Forholdet til EU-retten
    Forslaget om en harmonisering af exitbeskatningen, såle-
    des at selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes ef-
    ter samme principper, som gælder for selskaber, og der etab-
    leres en tilsvarende henstandsordning, er en opfølgning på
    EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som
    forpligtede Danmark til at indføre en henstandsordning for
    selskabers exitskattebetaling.
    Den udvidede adgang for personer til at nedskrive hen-
    standssaldoen for exitskat på fordringer og kontrakter med
    efterfølgende tab indføres for at opnå, at exitskattereglerne
    for hhv. aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er
    sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-retten.
    Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv
    2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv
    2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
    datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Ifølge direkti-
    vet skal medlemsstaternes interne lovgivning overholde di-
    rektivets bestemmelser senest den 31. december 2015.
    Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne
    i afskrivningsloven som følge af de fastsatte tilskudsregler
    for EU-programperioden 2014-2020.
    Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
    11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober
    2014 til den 30. oktober 2014 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.: AC, Advokat-
    samfundet, AE Rådet, AgroSkat as, Arbejdsmarkedsstyrel-
    sen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks
    Skibskreditfond, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-
    hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Iværksætterforening, Dan-
    25
    ske Gartnerier, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
    Danske Fondsmæglerforening, DI, Domstolsstyrelsen,
    DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finans-
    tilsynet, Forsikringsmæglerforeningen, FSR – danske revi-
    sorer, FTF, Håndværksrådet, InvesteringsFondsBranchen,
    KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, LO, Pensionsstyrelsen,
    SRF Skattefaglig forening, Videncentret for Landbrug, VP
    Securities A/S og Ældresagen.
    12. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Samlet set skønnes lovforslaget alene at med-
    føre beskedne, til dels modsatrettede provenu-
    ændringer.
    Samlet set skønnes lovforslaget alene at
    medføre beskedne, til dels modsatrettede
    provenuændringer.
    Forslaget, om at der kan gives henstand
    med betalingen af exitskatten mod for-
    rentning, skønnes, ikke at medføre et
    mærkbart mindreprovenu på langt sigt. I
    de første finansår kan der fremkomme et
    statsligt mindreprovenu
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Det skønnes, at lovforslaget vil medføre
    engangsomkostninger på op til 2 mio. kr.
    og et ressourceforbrug på 1 årsværk (sva-
    rende til ca. 0,6 mio. kr.) til implemente-
    ring af lovforslaget.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Forslaget om en henstandsordning for selv-
    stændigt erhvervsdrivendes exitskat kan lette
    likviditetsbelastning for selvstændigt er-
    hvervsdrivende, der omfattes af en exitbeskat-
    ning.
    Forslaget vedr. rentefradragsbegrænsnings-
    reglerne forhindrer, at velkonsoliderede virk-
    somheder utilsigtet får beskåret deres fradrag
    for nettofinansieringsudgifter.
    Harmonisering af exitbeskatningen, såle-
    des at selvstændigt erhvervsdrivende
    m.fl. exitbeskattes efter samme princip-
    per, som gælder for selskaber, kan i en-
    kelte tilfælde medføre at den beregnede
    exitskat ved fraflytning bliver højere for
    den erhvervsdrivende
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Muligheden for at anvende lagerprincippet på
    valutakursændringer på fordringer og gæld i
    fremmed valuta vil indebære administrative
    lettelser, idet der skal foretages færre regule-
    ringer i forhold til regnskabet.
    For selvstændigt erhvervsdrivende, der
    vælger at anvende den foreslåede hen-
    standsordning for exitskat, vil dette inde-
    bære en øget administrativ byrde.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget om en harmonisering af exitskattereglerne er en opfølgning på EU-Domsto-
    lens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at indføre en
    henstandsordning for selskabers exitskattebetaling.
    Den udvidede adgang for personer til at nedskrive henstandssaldoen for exitskat på for-
    dringer og kontrakter med efterfølgende tab indføres for at opnå, at reglerne for hhv.
    aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse
    med EU-retten.
    Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014
    om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
    datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
    Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne i afskrivningsloven som føl-
    ge af de fastsatte tilskudsregler for EU-programperioden 2014-2020.
    26
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Indholdet af bestemmelsen indgår i den foreslåede nyaf-
    fattelse af kildeskattelovens § 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
    Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelsen.
    Til nr. 2
    Forslaget indebærer en sammenskrivning af reglerne om
    beskatning ved personers overførsel af aktiver til brug i ud-
    landet efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, og reglen om be-
    skatning af genvundne afskrivninger efter kildeskattelovens
    § 10 ved ophør af personers skattepligt til Danmark.
    Bestemmelsen omfatter ikke alene selvstændigt erhvervs-
    drivende, men også andre personer, som ville være blive be-
    skattet, hvis det pågældende aktiv var blevet solgt.
    Den foreslåede sammenskrivning af de to bestemmelser
    indebærer, at der som udgangspunkt skal ske ophør af perso-
    nens skattepligt til Danmark, før der kan blive tale om en
    eventuel ophørsbeskatning.
    Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk.
    1, omfatter personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.
    Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver til an-
    vendelse i udlandet med en afståelse, når der samtidigt sker
    ophør af den fulde skattepligt til Danmark efter kildeskatte-
    lovens § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst.
    Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk.
    2, omfatter personer, der er begrænset skattepligtige til Dan-
    mark. Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver
    til anvendelse i udlandet med en afståelse, når overførslen
    indebærer, at aktivet ikke længere er omfattet af dansk be-
    skatningsret. Det er således ikke en betingelse, at der sker
    ophør af personens begrænsede skattepligt til Danmark. Det
    skyldes, at en person fortsat kan være begrænset skatteplig-
    tig her til landet i relation til andre aktiver end de aktiver,
    der er overført fra Danmark til udlandet.
    Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, var det et krav, at det
    pågældende aktiv havde været anvendt i en skattepligtig
    virksomhed i Danmark. Det foreslås, at det ikke længere er
    en betingelse, at aktivet har været anvendt i skattepligtig
    virksomhed her i landet. Den foreslåede bestemmelse vil
    finde anvendelse, hvis afståelse af aktivet ville være skatte-
    pligtig for en dansk hjemmehørende person ved afståelse til
    tredjemand. Dette opnås ved, at overførslen eller fraflytnin-
    gen medfører, at aktiverne anses for afstået til handelsværdi-
    en på fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses såle-
    des beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville være skatte-
    pligtig.
    For at den foreslåede nye bestemmelse i kildeskattelovens
    § 10 finder anvendelse, skal der være tale om et skatterele-
    vant aktiv. Aktiverne er skatterelevante, når indtægter og
    udgifter vedrørende aktivet, herunder gevinst og tab ved en
    afståelse og foretagne afskrivninger m.v. efter gældende
    danske regler skal medregnes ved indkomstopgørelsen – det
    være sig efter f.eks. afskrivningsloven, statsskatteloven eller
    ejendomsavancebeskatningsloven.
    Er betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse i kilde-
    skattelovens § 10 opfyldt, er konsekvensen, at de omhandle-
    de aktiver anses for afstået på henholdsvis fraflytnings- eller
    ophørstidspunktet, idet salgssummen ansættes til handels-
    værdien på dette tidspunkt.
    Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor
    en selvstændigt erhvervsdrivende, som er fuldt skattepligtig
    til Danmark med en virksomhed her i landet, overfører akti-
    ver, der har været anvendt i denne virksomhed, til brug i et
    fast driftssted i et EU-/EØS-land samtidigt med, at skatte-
    pligten til Danmark ophører, uden at der samtidig etableres
    begrænset skattepligt her til landet.
    Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en
    selvstændigt erhvervsdrivende, som er begrænset skatteplig-
    tig til Danmark som følge af et fast driftssted her i landet,
    overfører aktiver, som har været allokeret til det danske fa-
    ste driftssted, til brug i sin virksomhed beliggende i et EU-/
    EØS-land samtidig med, at skattepligten til Danmark ophø-
    rer.
    Som et tredje eksempel kan nævnes, at der, for så vidt an-
    går udenlandsk fast ejendom, ved fraflytningen vil blive op-
    gjort en skattepligtig ejendomsavance efter ejendomsavan-
    cebeskatningslovens almindelige regler, som omfatter – men
    ikke er begrænset til – eventuelle genanbragte fortjenester.
    Denne opgørelse kan i princippet resultere i enten en skatte-
    pligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab. Eventuelle tab
    ved fraflytning er kildeartsbegrænsede efter de almindelige
    regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
    Hvis en person har genanbragt en fortjeneste fra en afstået
    dansk ejendom i en ejendom beliggende i et land, som efter
    en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har den
    fulde beskatningsret til den erhvervede ejendom, vil den
    genanbragte fortjeneste også blive exitbeskattet i forbindelse
    med fraflytningen, da den kan henføres til en dansk fast
    ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk.
    4, 4. pkt. Der vil ikke ved beregningen af exitskatten blive
    indrømmet lempelse for eventuelle udenlandske skatter, som
    pålignes den genanbragte fortjeneste.
    Bestemmelsen omfatter ikke aktier, fordringer, finansielle
    kontrakter og visse købe- og tegningsretter til aktier. For
    disse aktiver gælder i stedet reglerne i aktieavancebeskat-
    ningslovens § 38 om exitbeskatning af aktier ejet af perso-
    ner, reglerne i kursgevinstlovens § 37 om exitbeskatning af
    fordringer og finansielle kontrakter ejet af personer og lig-
    ningslovens § 28 om beskatning af medarbejderes købe- og
    tegningsretter til aktier.
    Til nr. 3
    Reglerne i kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af ud-
    bytteskat er udformet således, at der er en indbyrdes sam-
    menhæng mellem skattepligt og indeholdelse.
    Et udenlandsk investeringsselskab, der falder ind under
    definition i aktieavancebeskatningslovens § 19, er begrænset
    27
    skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af
    udbytter, der modtages fra et dansk investeringsinstitut med
    minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller fra et
    dansk investeringsselskab, der falder ind under definitionen
    i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvor det danske inve-
    steringsinstitut henholdsvis det danske investeringsselskab
    efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.
    Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., skal
    der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et dansk mi-
    nimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan investere
    i danske aktier, udbetaler til et investeringsselskab omfattet
    af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19.
    Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 10, 1. pkt.,
    skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et dansk
    investeringsselskab omfattet af definitionen i aktieavancebe-
    skatningslovens § 19, der ikke kan investere i danske aktier,
    udbetaler til et investeringsselskab omfattet af definitionen i
    aktieavancebeskatningslovens § 19.
    De undtagelser fra indeholdelsespligten, der i dag er inde-
    holdt i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1.
    pkt., blev indført ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 i tilknytning
    til en ændring af skattefritagelsesbestemmelsen i selska-
    bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, som dækker danske inve-
    steringsselskaber omfattet af definitionen i aktieavancebe-
    skatningslovens § 19. Ved den pågældende ændring blev de
    danske investeringsselskaber skattefri af udbytter, der mod-
    tages fra enten et dansk minimumsbeskattet investeringsin-
    stitut, der ikke kan investere i danske aktier, eller et andet
    dansk investeringsselskab, der ikke kan investere i danske
    aktier.
    Ved en fejl blev undtagelsen fra indeholdelsespligten
    imidlertid udformet på en sådan måde, at den også kom til at
    omfatte udbytter, der udbetales til udenlandske investerings-
    selskaber, uagtet at det kun er i forhold til de danske investe-
    ringsselskaber, at sådanne udbytter er skattefri. Dette beror
    på, at der er henvist til aktieavancebeskatningslovens § 19,
    som både er relevant for danske og udenlandske investe-
    ringsselskaber.
    For at genoprette sammenhængen mellem skattepligt og
    krav om indeholdelse af udbytteskat foreslås derfor en æn-
    dring af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, således at
    undtagelsen fra indeholdelsespligt alene gælder i forhold til
    danske investeringsselskaber, dvs. investeringsselskaber
    omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelo-
    vens § 3, stk. 1, nr. 19.
    Til nr. 4
    Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskriv-
    ning af royalty til en person eller et selskab m.v., som er
    skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller
    selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra g, skal indeholdes 22
    pct. af den samlede royalty.
    Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modta-
    ges som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anven-
    de ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning,
    hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som veder-
    lag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller vi-
    denskabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
    Det foreslås desuden, at der ved enhver udbetaling eller
    godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtig
    efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal indeholdes
    22 pct. af den samlede rente.
    Til nr. 5
    Til § 73 B
    Med den foreslåede § 73 B, stk. 1 i kildeskatteloven indfø-
    res mulighed for, at exitbeskattede personer, der er skatte-
    mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/
    EØS, kan vælge henstand med betaling af exitskatten på
    urealiserede gevinster af aktiver, der ikke længere er under-
    givet dansk beskatningsret, når aktiverne placeres eller er
    placeret i et EU/EØS-land.
    Det er således en betingelse for at opnå henstand, dels at
    den person, der er blevet undergivet en exitbeskatning, er
    skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
    EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatnings-
    overenskomst, dels at aktiverne overføres til eller befinder
    sig i et land, der er medlem af EU/EØS. Overføres aktivet
    f.eks. til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, er der ikke
    mulighed for at opnå henstand.
    Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfat-
    tede personer kan vælge henstand med betalingen af exit-
    skatten vedrørende urealiserede gevinster, der er oppebåret,
    mens aktiverne var omfattet af dansk beskatningsret frem
    for at betale skatten umiddelbart i forbindelse med overførs-
    len. Udgangspunktet er fortsat, at der sker exitbeskatning ef-
    ter de hidtil gældende regler. Der er således tale om en valg-
    fri henstandsordning.
    Det er efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelo-
    vens § 73 B, stk. 2, en betingelse for henstand med betaling
    af exitskatten, at den pågældende person samtidigt med ind-
    sendelsen af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om,
    at der ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal ind-
    gives sammen med selvangivelsen for det år, hvor aktiverne
    udgår af dansk beskatningsret. Hvis SKAT har givet udsæt-
    telse med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrol-
    lovens § 4, stk. 4, er det denne frist, der finder anvendelse.
    Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivelse
    og meddelelse om henstand inden for de nævnte frister, er,
    at adgangen til at opnå henstand bortfalder. SKAT har dog
    efter den foreslåede bestemmelse i § 73 B, stk. 3, adgang til
    at se bort fra fristoverskridelsen for selvangivelse og medde-
    lelse, såfremt omstændighederne efter en konkret vurdering
    taler herfor.
    Til § 73 C
    Den foreslåede § 73 C, stk. 1 betyder, at der for personer,
    som har opnået henstand med exitskatten i medfør af den
    foreslåede § 73 B, oprettes en henstandssaldo. Denne hen-
    standssaldo omfatter den samlede, beregnede exitskat for
    aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i samme ind-
    28
    komstår, og for hvilke der er valgt henstand med betaling af
    exitskatten i medfør af den foreslåede § 73 B. Den beregne-
    de exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo - an-
    ses for en gæld, der skal afdrages og forrentes.
    Henstandsordningen består således af en afdragsordning.
    Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73
    C, stk. 2, afdrages gælden (den opgjorte exitskat, som der er
    opnået henstand med) løbende i takt med, at der oppebæres
    indtægt af de overførte aktiver, dog mindst med 1/7 årligt af
    den oprindelige henstandssaldo ved overførslen m.v. Det
    kan vælges at afdrage gælden med større årlige beløb end
    1/7 og det kan tillige til enhver tid vælges at indfri restsal-
    doen. Når henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke fore-
    tages yderligere afdrag.
    Afdragene opgøres som skatteværdien af indtægter, der
    genereres af aktiverne efter overførslen m.v. Dvs. den ind-
    tægt, der ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis
    aktiverne ikke var overført m.v. Opgørelsen skal ske efter de
    regler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast
    driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske un-
    der anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
    4, jf. stk. 3. Skatten heraf beregnes efter reglerne i person-
    skattelovens §§ 5 og 8 c på grundlag af skatteprocenterne
    for det indkomstår, som afdraget vedrører.
    Ved indtægter forstås ikke kun løbende indtægter, men
    også eventuelle avancer ved en afståelse. For driftsmidler og
    immaterielle aktiver vil det afgørende for vurderingen af en
    løbende indtægt være, hvilke indtægter der kunne forventes
    opnået af det pågældende aktiv, hvis overførslen m.v. ikke
    havde fundet sted. Der kan henses til, hvad indtjeningen er i
    den pågældendes udenlandske erhvervsmæssige virksom-
    hed.
    Hvis de overførte aktiver, for hvilke der er givet henstand
    med skattebetalingen, videreoverføres til et andet fast drifts-
    sted af personens erhvervsmæssige virksomhed beliggende i
    et EU/EØS-land, vil denne overførsel ikke blive anset for en
    afståelse af aktivet. Henstandssaldoen afdrages i dette tilfæl-
    de fortsat i takt med de løbende indtægter vedrørende akti-
    vet.
    Hvis der er tale om afståelse af et aktiv, og den pågælden-
    de er i besiddelse af flere identiske aktiver, som ikke alle er
    omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som er
    omfattet af henstandsordningen, for afstået først.
    Eksempel
    Overføres et aktiv med en urealiseret gevinst f.eks. fra en
    selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed i Danmark til et
    fast driftssted af den erhvervsmæssige virksomhed i Tysk-
    land, og bliver den selvstændigt erhvervsdrivende i forbin-
    delse hermed skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, el-
    ler et andet EU/EØS-land, kan der opnås henstand efter de
    foreslåede regler.
    Der etableres herefter en saldo, der består af det hen-
    standsbeløb, der udgør den beregnede exitskat på 50.000 kr.
    Hvis aktivet efter overførslen til Tyskland ikke giver et af-
    kast i det første år (overførselsåret), udgør afdraget vedrø-
    rende det første indkomstår mindst 1/7 af det oprindelige
    henstandsbeløb. Dette gælder, uanset hvornår i overførsels-
    året overførslen er sket. Afdraget betales med tillæg af ren-
    ten af henstandssaldoen. For efterfølgende indkomstår vil
    der fortsat som minimum skulle afdrages 1/7 af den oprinde-
    lige saldo.
    Tabel 5. Eksempel på afdrag af henstandssaldo og renteberegning
    Kr. Gæld primo Overskud Skat
    Afdrag følgende
    år Gæld ultimo Renter
    År1 - 7.143
    År2 50.000 25.000 9.686 9.686 42.857 1.429
    År3 42.857 18.000 6.974 7.143 33.171 1.189
    År4 33.171 75.000 29.059 26.028 26.028 924
    År5 26.028 - - 521
    I alt 50.000
    Anmærkninger:
    1. Indkomståret forudsættes at følge kalenderåret.
    2. Meddelelse om henstand indsendes pr. 30. juni år 2.
    3. Det forudsættes, at betalingen af afdraget sker pr. 1. september i kalenderåret efter indkomståret – dvs. hverken før tid eller med fristoverskridelse.
    4. Renten forudsættes at udgøre 3 pct. i alle årene.
    5. Beløbet er den endelige exitskat inkl. dag-til-dag rente, m.v.
    6. Det beregnede afdrag for år 5 skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 kr. på betalingstidspunktet.
    I ovenstående eksempel afdrages henstandssaldoen over
    en 5-årig periode. År 1 er overførselsåret. I dette år er der i
    eksemplet ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der be-
    regnes et minimumsafdrag på 7.143 kr. svarende til 1/7 af
    den oprindelige henstandssaldo, der er opgjort til i alt
    50.000 kr. Henstandssaldoen nedskrives på det tidspunkt,
    hvor beløbet betales. Beløbet betales 1. september i år 2,
    som er det førstkommende kalenderår efter 1. indkomstår.
    Betalingen af afdraget for år 1 sker derfor som udgangs-
    punkt først den 1. september i år 2. Saldoen nedskrives der-
    for ikke i år 1, men først i år 2.
    Primosaldoen i år 2 udgør 50.000 kr. Der har i indkomst-
    året været et overskud på 25.000 kr. Skatten heraf er 9.686
    kr. Henstandssaldoen udgør 42.857 kr. (50.000 kr. – 7.143
    kr.) ultimo år 2 og primo år 3. I år 3 er der et overskud på
    18.000 kr., der kan henføres til de overdragne aktiver. Skat-
    ten heraf er 6.974 kr. Henstandssaldoen primo år 3 nedskri-
    29
    ves med 9.686 kr., som udgør afdraget for år 2, der betales i
    år 3.
    I år 4 er der et afkast med en skatteværdi på 29.059 kr.,
    der skal betales i år 5. Henstandssaldoen primo år 4 nedsæt-
    tes med 7.143 kr., som udgør det opgjorte afdrag for år 3.
    For år 5 betales restsaldoen på 26.028 kr., idet henstandssal-
    doen højst skal nedskrives til 0 kr.
    Som det fremgår af eksemplet, beregnes renten på mini-
    mum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige beløb på hen-
    standssaldoen. I år 1 beregnes ingen rente, idet rentebereg-
    ninger starter ved indgivelse af selvangivelsen for år 1, ek-
    sempelvis 30. juni år 2. I år 2 udgør renten:
    50.000 kr. x 0,03 x 2/12 år + 42.857 kr. x 0,03 x 4/12 år =
    679 kr.
    Første led i beregningen omfatter perioden 1. juli til 31.
    august, mens 2. led omfatter perioden fra 1. september, hvor
    afdraget vedrørende år 1 betales, til udgangen af år 2.
    Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i kildeskatte-
    lovens § 73 C, stk. 3, at såfremt de pågældende aktiver, for
    hvilket der er valgt henstand med betalingen af exitskatten,
    bliver omfattet af dansk beskatning på ny, skal en eventuel
    resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages efter de
    nævnte regler. Dette gælder også, såfremt de pågældende
    aktiver er afstået, mens der stadig resterer en positiv hen-
    standssaldo. Der skal derfor i disse tilfælde fortsat indsendes
    selvangivelse efter de foreslåede regler. Indsendes der ikke
    rettidig selvangivelse, bortfalder henstanden med den konse-
    kvens, at den resterende del af henstandssaldoen forfalder til
    betaling.
    Hvis en person, som har valgt henstand efter den foreslåe-
    de § 73 B i kildeskatteloven, efterfølgende bliver skattemæs-
    sigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/
    EØS, anses dette efter den foreslåede § 73 C, stk. 4, i kilde-
    skatteloven for en afståelse af de aktiver, der er omfattet af
    henstanden, forudsat at aktiverne ikke er eller kommer til at
    befinde sig i et land, der er medlem af EU/EØS.
    Er personen fortsat skattemæssigt hjemmehørende i et
    land, der er medlem af EU/EØS, men bliver aktiver, der er
    omfattet af henstanden efter den foreslåede § 73 B i kilde-
    skatteloven, overført til et land, der ikke er medlem af EU/
    EØS, anses dette også for en afståelse.
    Ved personens død forfalder det resterende beløb på hen-
    standssaldoen til betaling, jf. den foreslåede § 73 C, stk. 5.
    Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med be-
    talingen af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld.
    Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som
    opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
    ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
    en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende ind-
    tægt. Genindtræden af dansk beskatning behandles i relation
    til henstanden på samme måde som tilsvarende overførsler
    til andre EU-/EØS-lande, jf. ovenfor.
    Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73
    C, stk. 6, er det en betingelse for fortsat henstand, at der ind-
    gives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor
    der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses,
    i hvilket land personen befinder sig, og i hvilket land de på-
    gældende aktiver er placeret. Selvangivelsen skal indgives
    inden for de almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis
    selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstan-
    den med den virkning, at det resterende skyldige beløb på
    henstandssaldoen forfalder. SKAT kan dog se bort fra frist-
    overskridelser, såfremt konkrete omstændigheder taler her-
    for.
    Efter den foreslåede § 73 C, stk. 7, i kildeskatteloven, er
    betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalenderåret.
    Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen
    den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det
    forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den
    20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet
    ikke betales rettidigt, bliver det forfaldne beløb forrentet
    med rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
    Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede bestem-
    melse i kildeskattelovens § 73 C, stk. 8, med en rentesats på
    1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst
    med 3 pct. p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige
    beløb på henstandssaldoen.
    Betalingsfristen for renter af henstandsbeløbet følger reg-
    lerne for betaling af afdragene herpå og er derfor ligeledes
    den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis per-
    sonen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1.
    september i kalenderåret efter det kalenderår, som det for-
    skudte indkomstår træder i stedet for. Også i forhold til ren-
    ten anses betaling senest den 20. i den pågældende måned
    for rettidig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes
    beløbet efter rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
    Til nr. 6 og 7
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af de nye
    henstandsbestemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C.
    Til nr. 8 og 9
    Der er tale om ændringer af redaktionel karakter. Hvis der
    på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generelle
    forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens §
    63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
    som forfalder efter kildeskattelovens § 73 E, uden at det er
    nødvendigt at foretage ændringer i kildeskattelovens § 73 E.
    Til nr. 10
    Der foreslås en overgangsregel, således at personer, som
    er fraflyttet inden lovens ikrafttræden, og som opnår hen-
    stand efter kildeskattelovens § 73 E med exitskat opgjort ef-
    ter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller afskriv-
    ningslovens § 40 D, ikke bliver omfattet af de nye exitbe-
    skatning- og henstandsregler. De nugældende henstandsreg-
    ler vil herefter gælde uændret for disse personer.
    Overgangsreglen betyder først og fremmest, at de eksister-
    ende henstandsordninger fortsat ikke skal afdrages løbende
    eller forrentes. I stedet forfalder hele henstandsbeløbet til
    30
    betaling ved ejendommens afståelse eller ejerens død. Hvis
    der ved afståelsen eller ejerens død konstateres et tab, kan
    der ske genberegning af exitskatten efter ejendomsavance-
    beskatningslovens § 6 B, stk. 3. Derudover vil en længstle-
    vende ægtefælle i tilfælde omfattet af dødsboskattelovens §§
    51 og 65 kunne indtræde i afdødes henstand efter kildeskat-
    telovens § 73 E med exitskat opgjort efter ejendomsavance-
    beskatningslovens § 6 B på samme vilkår, som gjaldt for af-
    døde.
    Endelig vil der fortsat gælde krav om sikkerhedsstillelse i
    tilfælde omfattet af kildeskattelovens § § 73 E, stk. 3. Dvs.
    når personen er fraflyttet til et land eller efterfølgende flytter
    videre til et land, som ikke er omfattet af overenskomst af 7.
    december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skat-
    tesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010
    om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbin-
    delse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.
    I tilfælde af, at en person igen bliver hjemmehørende i
    Danmark, efter at der er sket exitbeskatning af genanbragte
    fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder exitbeskat-
    ningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, hvis
    den erhvervede ejendom endnu ikke er afstået.
    Et beløb, som er forfaldent efter kildeskattelovens § 73 E,
    forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om op-
    krævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pro-
    centpoint pr. påbegyndt måned. Lovforslagets § 1, nr. 8 og
    9, indebærer, at hvis der på et senere tidspunkt vedtages æn-
    dringer i den generelle forrentning af forfaldne skattebeløb,
    jf. kildeskattelovens § 63, 1. pkt., så vil sådanne fremtidige
    ændringer også gælde for beløb, som forfalder efter kilde-
    skattelovens § 73 E.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det foreslås, at personer og dødsboer får mulighed for at
    vælge lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer
    og gæld i fremmed valuta.
    Personer og dødsboer kan ifølge forslaget herudover væl-
    ge lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obli-
    gationer optaget til handel på et reguleret marked. Valg af
    lagerprincippet skal således træffes særskilt for valutakurs-
    ændringer og for opgørelsen af gevinst og tab på obligatio-
    ner optaget til handel på et reguleret marked, der ikke følger
    af valutakursændringer.
    Foretages der ikke noget valg, skal realisationsprincippet
    fortsat anvendes.
    Personer og dødsboer har herefter følgende muligheder
    for valg af lagerprincippet:
    1) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked
    og/eller
    2) valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed
    valuta.
    Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategori-
    er. Valget af lagerprincippet under nr. 1 forudsætter således,
    at alle personens henholdsvis dødsboets obligationer optaget
    til handel på et reguleret marked omfattes af lagerprincippet
    på fordringsdelen. Tilsvarende forudsætter valg af lagerprin-
    cippet under nr. 2, at gevinst og tab som følge af valutakurs-
    ændringer på alle personens henholdsvis dødsboets fordrin-
    ger og gæld i fremmed valuta opgøres efter lagerprincippet.
    Eksempel
    En person køber i år 1 danske og udenlandske obligatio-
    ner, der er optaget til handel på et reguleret marked. I år 2
    køber personen en fast ejendom, hvor der som en del af kø-
    besummen overtages gæld i fremmed valuta.
    Personen vil for år 1 skulle vælge, om lagerprincippet øns-
    kes anvendt på fordringsdelen på obligationer optaget til
    handel på et reguleret marked. Desuden skal personen væl-
    ge, om lagerprincippet ønskes anvendt på valutakursændrin-
    ger. Ønsker den pågældende at anvende lagerprincippet på
    valutakursændringer på obligationerne i fremmed valuta an-
    skaffet i år 1, skal lagerprincippet ligeledes anvendes på pri-
    oritetsgælden overtaget i år 2.
    Vælges lagerprincippet for obligationer optaget til handel
    på et reguleret marked, skal gevinst og tab opgøres på
    grundlag af valutakurserne på tidspunktet for obligationens
    erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
    Opgørelsen sker rent praktisk ved, at det er den historiske
    valutakurs på anskaffelsestidspunktet, der skal anvendes, når
    den aktuelle værdi i fremmed valuta skal omregnes til den
    værdi, som skal indgå i danske kroner ved lagerbeskatnin-
    gen.
    Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde
    som hidtil kun ændres efter tilladelse fra SKAT. Dette gæl-
    der også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.
    De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansø-
    ge SKAT om tilladelse til at anvende en anden opgørelses-
    måde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
    Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig
    praksis, således at det er en forudsætning, at ansøgningen ik-
    ke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller
    fremskynde beskatningstidspunktet.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at selskaber m.v. gives adgang til at vælge
    lagerprincippet særskilt på valutakursændringer på fordrin-
    ger og gæld i fremmed valuta. Vælges lagerprincippet, skal
    dette finde anvendelse på valutakursændringer på alle sel-
    skabets m.v. fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
    omfattet af opregningen i kursgevinstlovens 25, stk. 4.
    Dette svarer principielt til forslaget for personer og døds-
    boer. Forslaget ændrer ikke på, at selskaber m.v. som ud-
    gangspunkt skal anvende lagerprincippet på fordringer, jf.
    kursgevinstlovens § 25, stk. 3. Den foreslåede valgmulighed
    er herefter relevant for valutakursændringer på koncerninter-
    ne fordringer og vederlagsfordringer, der som hidtil er und-
    taget fra det tvungne lagerprincip. Endvidere er forslaget re-
    levant for gæld i fremmed valuta.
    31
    Vælger selskabet m.v. lagerprincippet på valutakursæn-
    dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, kan selska-
    bet herudover vælge at anvende lagerprincippet på koncer-
    ninterne fordringer, vederlagsfordringer og gæld i fremmed
    valuta, der er optaget til handel på et reguleret marked, ved
    opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakurs-
    ændringer (fordringsdelen).
    Som konsekvens af de foreslåede ændringer har selskaber
    m.v. herefter følgende muligheder for valg af lagerprincip-
    pet:
    1) Koncerninterne fordringer
    2) Vederlagsfordringer
    3) Øvrige fordringer
    4) Gæld optaget til handel på et reguleret marked
    5) Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed
    valuta
    Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategori-
    er. Der kan f.eks. vælges lagerprincip på vederlagsfordringer
    (fordringsdelen) og valutakursændringer på fordringer og
    gæld i fremmed valuta eller kun for én af disse kategorier.
    Kategorien øvrige fordringer er indsat ved lov nr. 525 af 12.
    juni 2009, og det er i lovbemærkningerne anført, at der er ta-
    le om en restgruppe, der er taget med for en sikkerheds
    skyld.
    Eksempel
    Et selskab har ved udgangen af år 1 vederlagsfordringer
    for 1 mio. kr. i danske kroner. Ved udgangen af år 2 har sel-
    skabet vederlagsfordringer for i alt 3 mio. kr. med 2 mio. kr.
    i danske kroner og 1 mio. i fremmed valuta. I år 3 har sel-
    skabet en koncernintern fordring på 1 mio. i fremmed valuta
    og har endvidere optaget et lån i fremmed valuta.
    I år 1 skal selskabet vælge, om lagerprincippet ønskes an-
    vendt. Vælges lagerprincippet for vederlagsfordringerne i
    danske kroner for år 1, skal lagerprincippet ligeledes anven-
    des i år 2 for vederlagsfordringerne i fremmed valuta ved
    opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakurs-
    ændringer. Herudover kan selskabet vælge lagerprincippet
    på valutakursændringer i år 2. Vælger selskabet for år 2 la-
    gerprincippet for valutakursændringer, omfatter dette valg
    også valutakursændringer på selskabets gældsposter.
    Vælges lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
    fordringer og gæld, der ikke følger af valutakursændringer,
    skal gevinst og tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
    tidspunktet for henholdsvis fordringens erhvervelse og gæl-
    dens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne,
    svarende til de regler, der foreslås for personer. Der henvi-
    ses til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
    De foreslåede ændringer har ikke betydning for de særlige
    opgørelsesregler i kursgevinstlovens § 25, stk. 5, 7 og 8-10.
    Det drejer sig om fordringer og gæld, der er ejet af realkre-
    ditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
    Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og
    aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansie-
    ringsinstitut. Det drejer sig endvidere om fordringer, der er
    omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de regn-
    skabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Der er tale om
    fordringer, som indehaves af pengeinstitutter, og fordringer,
    der indehaves af finansieringsselskaber, hvor finansierings-
    selskabet har valgt at anvende det særlige regelsæt om fra-
    drag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån.
    De foreslåede ændringer har heller ikke betydning for
    livsforsikringsselskaber, der som hidtil skal anvende lager-
    princippet på koncerninterne fordringer og vederlagsfordrin-
    ger.
    Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde
    som hidtil kun ændres efter tilladelse fra SKAT. Dette gæl-
    der også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.
    De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansø-
    ge SKAT om tilladelse til at anvende en anden opgørelses-
    måde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.
    Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig
    praksis, således at det er en forudsætning, at ansøgningen ik-
    ke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller
    fremskynde beskatningstidspunktet.
    Til nr. 3 og 8
    Der er tale om ændringer af redaktionel karakter. Hvis der
    på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generelle
    forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens §
    63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
    som forfalder efter kursgevinstlovens §§ 38 og 38 A, uden
    at det er nødvendigt at foretage ændringer i kursgevinstlo-
    vens §§ 38 og 38 A.
    Til nr. 4
    Det foreslås at ophæve begrænsningsreglen i kursgevins-
    tlovens § 38 A, stk. 2, 3. pkt., hvorefter størrelsen af et efter-
    følgende tab, der kan fragå i den exitskat, der er givet hen-
    stand med, maksimalt kan udgøre differencen mellem for-
    dringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessum-
    men/indfrielsessummen, og i stedet indføre reglerne i lov-
    forslagets § 2, nr. 5 og 6.
    Begrænsningen efter de gældende regler er begrundet i, at
    det ikke skal være muligt at få det samme tab godskrevet to
    gange. Dette kunne blive tilfældet, hvis der på baggrund af
    den oprindelige anskaffelsessum var opgjort et tab på fra-
    flytningstidspunktet, og den oprindelige anskaffelsessum
    også blev benyttet efterfølgende til at beregne et eventuelt
    tab ved afståelsen.
    Det vil efter lovforslaget fortsat ikke være muligt at få
    samme tab godskrevet to gange, se bemærkningerne til lov-
    forslagets § 2, nr. 6.
    Til nr. 5
    Det foreslås, at der sker en yderligere nedsættelse af hen-
    standssaldoen med den negative skatteværdi af et opgjort tab
    i de situationer, hvor der efter opgørelsen i kursgevinstlo-
    vens § 38 A, stk. 2, er sket afståelse af fordringer eller finan-
    sielle kontrakter med gevinst, men hvor avanceopgørelsen
    ville have resulteret i et tab, hvis den var foretaget på bag-
    32
    grund af forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunk-
    tet og afståelsessummen.
    Ved afståelse af fordringer og kontrakter, der indgår på
    beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørel-
    se på grundlag af fordringen eller kontraktens anskaffelses-
    sum og afståelsessum. Fremkommer der herved en gevinst,
    finder den nugældende regel i kursgevinstlovens § 38 A, stk.
    3, uændret anvendelse. Efter lovforslaget vil denne regel fin-
    des i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, 1.-4. pkt.
    Efter forslaget foretages der herefter en yderligere bereg-
    ning på grundlag af fordringen eller kontraktens værdi på
    fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Resulterer
    denne opgørelse i et tab, beregnes der en negativ skatteværdi
    af dette tab efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs.
    med de procenter og den beløbsgrænse, der på afståelses-
    tidspunktet er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,
    jf. stk. 7. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svaren-
    de til den således beregnede negative skatteværdi.
    Har personen efter udenlandske regler, som personen er
    omfattet af, helt eller delvist fradrag for tabet – opgjort som
    forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og af-
    ståelsessummen – skal personen indbetale et beløb som af-
    drag på henstandsbeløbet. Det beløb, der skal betales, er den
    negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal
    således alene ske en betaling, i det omfang et tab opgjort
    som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet
    og afståelsessummen, kan fradrages. Det beløb, der skal be-
    tales, kan endvidere højst udgøre et beløb, der svarer til den
    negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter regle-
    rne i personskattelovens § 8 a, dvs. med de procenter og den
    beløbsgrænse, der på afståelsestidspunktet er anført i per-
    sonskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.
    Med den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 38 A,
    stk. 3, sker der nedskrivning af henstandssaldoen i to trin.
    Først opgøres gevinstdelen og en eventuel betaling som føl-
    ge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og
    den progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet er an-
    ført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Dernæst
    opgøres tabsdelen og en eventuel nedskrivning og betaling
    som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsat-
    ser og den progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet
    er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.
    Der kan ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab
    modregnes i den realiserede gevinst, således at der kun skal
    ske betaling på grundlag af en nettogevinst.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at der skal ske en regulering af størrelsen af
    et opgjort tab, hvor der er sket en afståelse af fordringer eller
    kontrakter med tab.
    Ved afståelse af fordringer eller kontrakter, der indgår på
    beholdningsoversigten, skal der foretages en avanceopgørel-
    se på grundlag af fordringens henholdsvis kontraktens an-
    skaffelsessum og afståelsessum. Når denne opgørelse resul-
    terer i et tab, skal der foretages en yderligere regulering af
    dette tab.
    Som efter de gældende regler skal der beregnes en negativ
    skatteværdi af tabet. Denne negative skatteværdi beregnes af
    det regulerede tab, dvs. af det opgjorte tab efter regulerin-
    gen. De gældende regler om nedskrivning m.v. af hen-
    standssaldoen videreføres uændret. Der sker dermed en ned-
    sættelse af den skyldige exitskat med den beregnede negati-
    ve skatteværdi af det regulerede tab.
    Ved tabsreguleringen sondres der mellem de situationer,
    hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på
    den pågældende fordring eller kontrakt, og de situationer,
    hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst
    på den pågældende fordring eller kontrakt.
    Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort et tab, skal det
    realiserede tab ved afståelsen af fordringen eller kontrakten
    – forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessum-
    men – nedsættes med et beløb svarende til forskellen mel-
    lem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstids-
    punktet.
    Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Slutresultatet svarer til
    de gældende regler, idet tab efter de gældende regler højst
    kan opgøres til forskellen mellem fordringens eller kontrak-
    tens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen,
    jf. den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 2, 4. pkt.
    Eksempel 1:
    Anskaffelsessum: 250
    Værdi på fraflytningstidspunktet: 200
    Afståelsessum: 100
    Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250).
    Dette tab skal nedsættes med 50 (200 - 250), således at
    grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen er et tab på
    100 (150 - 50). Dette svarer til de gældende regler, hvor ta-
    bet højst kan opgøres til 100 (100 - 200).
    Beregningen af exitskatten på fraflytningstidspunktet er
    baseret på en opgjort nettogevinst. Exitskatten er således al-
    lerede reduceret med skatteværdien af det latente tab på 50
    (200 - 250).
    Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort en gevinst,
    skal det realiserede tab ved afståelsen af fordringen – for-
    skellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen –
    forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem for-
    dringens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelses-
    summen.
    Eksempel 2:
    Anskaffelsessum: 250
    Værdi på fraflytningstidspunktet: 300
    Afståelsessum: 100
    Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250).
    Dette tab skal forhøjes med 50 (300 - 250). Grundlaget for
    nedskrivning af henstandssaldoen – og dermed nedsættelsen
    af den skyldige exitskat – er herefter et tab på 200 og ikke
    kun tabet på de 150. Nedsættelsen af den skyldige exitskat
    på basis af de 200 svarer til, at det efterfølgende tab er på
    200 (100 - 300).
    33
    Til nr. 7
    Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrø-
    rende fordringer ejet af personer skal betales afdrag på hen-
    standsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. okto-
    ber i året efter indkomståret.
    Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskat-
    ter opkræves i tre rater med forfald den 1. i månederne sep-
    tember, oktober og november. Betalingsfristen for betaling
    af afdrag på henstandsbeløb var fastsat, således at den faldt
    midt i denne opkrævningsperiode. Ved lov nr. 1354 af 21.
    december 2012 er kildeskatteloven imidlertid blevet ændret,
    således at opkrævningen af restskatter er fremrykket. Nu op-
    kræves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne
    august, september og oktober.
    På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for beta-
    ling af afdrag på henstandsbeløb ændres til 1. september, så-
    ledes at den fortsat falder midt i opkrævningsperioden for
    betaling af restskatter.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s
    fusionsdirektiv, EU’s moder-/ datterselskabsdirektiv og
    EU’s rente- og royaltydirektiv er ændret ved Rådets direktiv
    2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
    ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
    ens tiltrædelse af den Europæiske Union. Herudover er mo-
    der-/datterselskabsdirektivet ændret ved Rådets direktiv
    2014/86/EU af 8. juli 2014.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskat-
    telovens § 2, stk. 1, litra d, udgør 22 pct. af renterne.
    Det foreslås ligeledes, at indkomstskatten i medfør af sel-
    skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, udgør 22 pct. af afståel-
    sessummerne.
    Indkomstskattepligten af afståelsessummer omfatter kurs-
    gevinster fra kilder her i landet. Nærmere bestemt omfatter
    indkomstskattepligten fordringer, der er stiftet på sådanne
    vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i
    forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Dette gælder, så-
    fremt debitor er et selskab eller en forening m.v., som er
    fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1,
    eller såfremt debitor er begrænset skattepligtig med et fast
    driftssted her i landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
    a. I begge tilfælde gælder, at kreditor skal være koncernfor-
    bundet med debitor, jf. skattekontrollovens § 3 B.
    Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskat-
    telovens § 2, stk. 1, litra g, skal udgøre 22 pct. af royaltybe-
    løbet.
    Til nr. 3
    Det foreslås, at fjernvarmeværker får mulighed for at udø-
    ve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber,
    uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres ker-
    neaktiviteter.
    Der har på nuværende tidspunkt ikke været anført et til-
    svarende behov for, at gasværker skal kunne udøve andre
    aktiviteter end kerneaktiviteten for et gasværk. Det foreslås
    dog, at adgangen til at udøve sideordnede aktiviteter i skat-
    tepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden
    for indkomst fra kerneaktiviteten, også skal gælde i forhold
    til gasværker. Derved vil der for alle de virksomhedskatego-
    rier, som er omfattet af den betingede skattefritagelse i sel-
    skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, være mulighed for at
    udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselska-
    ber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra ker-
    neaktivitet.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 4
    Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke sker fradrags-
    beskæring som følge af nettokurstab på fordringer. Der skal
    således ikke ske fradragsbeskæring, når nettofinansierings-
    udgifterne består af nettokurstab på fordringer, der oversti-
    ger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at
    kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obliga-
    tioner, som udgangspunkt ikke længere vil udløse rentefra-
    dragsbeskæring efter renteloftet.
    Selskaber kunne få et incitament til at investere i højrente-
    fordringer til overkurs, da renteindtægterne ville blive mod-
    regnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet ikke ville
    indgå i beregningen. Det ville således være muligt at kon-
    vertere renteudgifter, der kan fradragsbeskæres, til kurstab
    på en fordring, der ikke fradragsbeskæres. Det foreslås der-
    for, at den del af kurstabet, der skyldes overkursen på sådan-
    ne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokur-
    stab på fordringer, idet kurstabet, der er en følge af overkur-
    sen, reelt er en finansieringsudgift, der tilvejebringer en ren-
    teindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsud-
    gifterne).
    Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, at selskaber
    lagerbeskattes af gevinster og tab på fordringer, medmindre
    der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for
    fordringer på varedebitorer er imidlertid uden betydning i
    denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra bereg-
    ningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordrin-
    ger vil således være lagerbeskattede.
    Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen
    i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er maksimeret
    til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte
    indfrielsessum. Når fordringen lagerbeskattes, vil kurstab,
    der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.
    Eksempel:
    Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en
    forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. Fordringen skal ind-
    fries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som
    følge af et stigende renteniveau, vil kurstabet indgå i den al-
    34
    mindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset
    undtagelsen i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger
    kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til kurs 98, vil det alene
    være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den al-
    mindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Den re-
    sterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfattet af
    undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3,
    således at kursen stiger til kurs 107, vil hele kursgevinsten
    på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af
    nettofinansieringsudgifterne – dog vil kurstabene fra de tid-
    ligere indkomstår blive modregnet efter selskabsskattelo-
    vens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket
    modregning i andre nettokursgevinster eller nettorenteind-
    tægter).
    Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på for-
    dringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget be-
    grænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der
    medregnes som udgangspunkt kun det kurstab, der automa-
    tisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er
    anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.
    Til nr. 5
    Danske moderselskaber og fonde er som udgangspunkt
    skattefrie af udbytter, der modtages på datterselskabsaktier
    og koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier og koncer-
    nselskabsaktier er defineret i aktieavancebeskatningslovens
    §§ 4 A og 4 B.
    Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et sel-
    skab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselska-
    bet. Det er en betingelse, at datterselskabet er et dansk sel-
    skabsbeskattet selskab, eller at beskatningen af udbytter fra
    datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelser-
    ne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning
    for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
    eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøer-
    ne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemme-
    hørende.
    Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og
    det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter sel-
    skabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter reglerne
    om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31
    A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor
    en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncer-
    nforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selska-
    bet kan indgå i en sambeskatning.
    Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirekti-
    vet gennemføres ved at ændre selskabsskattelovens § 13,
    stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således at danske moderselskaber er
    skattepligtige af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og
    koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er
    fradragsberettigede i datterselskabslandet henholdsvis kon-
    cernselskabslandet. Den foreslåede bestemmelse finder til-
    svarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
    fondsbeskatningsloven.
    Skattefritagelsen for udbytter på datterselskabsaktier og
    koncernselskabsaktier gælder tilsvarende for udenlandske
    moderselskaber med et fast driftssted i Danmark, hvor dat-
    terselskabsaktierne eller koncernselskabsaktierne er tilknyt-
    tet det faste driftssted. Moderselskabet er dog kun skattefri-
    taget, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
    medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller Grønland, eller
    en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
    Danmark. Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens §
    13, stk. 1, nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse på disse
    udenlandske moderselskaber. Det udenlandske modersel-
    skab med et fast driftssted i Danmark vil således være skat-
    tepligtig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og kon-
    cernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er fra-
    dragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernsel-
    skabslandet.
    Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til de situa-
    tioner, hvor datterselskabslandet anser betalingen for at være
    en rentebetaling, mens Danmark anser det for at være en ud-
    byttebetaling, dvs. mismatch i kvalifikationen af betalingen.
    Bestemmelsen finder også anvendelse i andre tilfælde, hvor
    der gives fradrag for betalingerne. Det kan eksempelvis væ-
    re tilfældet, hvis datterselskabslandet giver datterselskabet
    fradrag for betalinger, som det anser for at være udbytter.
    Til nr. 6
    Der foreslås en justering af reglerne om henstand for exit-
    skat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et
    andet EU-/EØS-land. Det foreslås således, at der ikke skal
    være adgang til at få henstand med betaling af exitskat, der
    vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab opgøres ef-
    ter lagerprincippet.
    Ved beskatning efter lagerprincippet opgøres indkomstårets
    gevinst og tab som forskellen mellem værdien ved ind-
    komstårets slutning og værdien ved indkomstårets begyndel-
    se. Hvor opgørelsen af gevinst og tab sker efter lagerprincip-
    pet, vil en exitbeskatning således reelt ikke indebære nogen
    fremrykning af beskatningen. Den eneste forskel er, at ge-
    vinst og tab ikke opgøres på grundlag af værdien i slutnin-
    gen af indkomståret, men på grundlag af værdien på over-
    førselstidspunktet. Der er derfor reelt ikke et behov for at få
    henstand med betaling af skatten.
    Selskaber m.v. skal bl.a. anvende lagerprincippet ved opgø-
    relsen af gevinst og tab på noterede porteføljeaktier og ved
    opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.
    Til nr. 7
    Der er tale om en præcisering, således at det tydeligt frem-
    går, at stk. 4 i lighed med de øvrige stykker i selskabsskatte-
    lovens § 27 også omfatter foreninger.
    Til nr. 8
    Det foreslås, at den rentesats, der skal anvendes ved for
    sen betaling af afdrag på henstandsbeløbet og ved for sen
    betaling af forrentningen af henstandsbeløbet, ændres til den
    rentesats, der i øvrigt finder anvendelse ved selskabers m.v.s
    for sen betaling af restskatter.
    35
    Hvor selskaber og foreninger m.v. har valgt henstand med
    betaling af exitskat, der er pålignet som følge af en overfør-
    sel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, etable-
    res der en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den
    opgjorte exitskat. Der skal løbende betales afdrag på hen-
    standsbeløbet, idet fristen for betaling heraf er den 1. no-
    vember i kalenderåret efter overførselsåret. Betales afdraget
    ikke rettidigt, skal det skyldige beløb forrentes med renten
    efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pro-
    centpoint.
    Henstandsbeløbet skal tillige forrentes. Betalingsfristen er
    den samme som for årlige afdrag, og der gælder samme for-
    rentningsregel, hvor betalingen ikke sker rettidigt.
    Efter selskabsskattelovens § 30 skal selskaber m.v. betale
    rente, når et restskattebeløb ikke betales rettidigt. Tidligere
    har beløbet skullet forrentes med renten efter opkrævnings-
    lovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med virk-
    ning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til, at
    sådanne beløb ved en for sen betaling skal forrentes med
    renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
    Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af
    rentesatsen ved udformningen af bestemmelsen om henstand
    med exitskat.
    Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1,
    jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en rente på 0,7 procent-
    point (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkræv-
    ningslovens § 7, stk. 2. Efter den gældende bestemmelse
    skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen ef-
    ter opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
    Til nr. 9
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
    med forslagets § 10, nr. 7 indsættes et nyt stk. 6 i ligningslo-
    vens § 33, hvorefter det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
    Til § 4
    Til nr. 1
    Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 omhandlende hen-
    stand ved ophør af skattepligt for selvstændigt erhvervsdri-
    vende, der anvender virksomhedsordningen. Kapitlet fore-
    slås indsat efter virksomhedsskattelovens § 16 c.
    Med den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven indfø-
    res mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er
    skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
    EU/EØS, og som anvender virksomhedsordningen, kan væl-
    ge henstand med betaling af exitskatten efter virksomheds-
    skattelovens § 15 c.
    Adgangen til henstand omfatter de situationer, hvor den
    selvstændigt erhvervsdrivende er skattemæssigt hjemmehø-
    rende i et EU-/EØS-land, og hvor virksomheden videreføres
    i et EU-/EØS-land.
    Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfat-
    tede selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge henstand med
    betalingen af exitskatten vedrørende indeståendet på kon-
    toen for opsparet overskud frem for at betale skatten umid-
    delbart i forbindelse med ophøret. Udgangspunktet er fort-
    sat, at der sker betaling af exitskatten efter de hidtil gælden-
    de regler. Der er således tale om en valgfri henstandsord-
    ning.
    For en beskrivelse af de situationer, som bestemmelsen
    omfatter, henvises til beskrivelsen af virksomhedsskattelo-
    vens § 15 c i afsnit 3.1.1.1.5 i de almindelige bemærkninger.
    Det er efter den foreslåede bestemmelse i virksomheds-
    skattelovens § 17, stk. 2, en betingelse for henstand med be-
    taling af exitskatten, at den selvstændigt erhvervsdrivende
    samtidigt med indsendelsen af selvangivelsen giver medde-
    lelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om
    henstand skal indgives sammen med selvangivelsen i op-
    hørsåret. Hvis SKAT har givet udsættelse med selvangivel-
    sen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4, er
    det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af, at
    der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om
    henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at
    opnå henstand bortfalder med den konsekvens, at den rester-
    ende del af henstandssaldoen forfalder til betaling.
    SKAT har dog efter den foreslåede bestemmelse i virk-
    somhedsskattelovens § 17, stk. 3, adgang til at se bort fra
    fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt
    omstændighederne efter en konkret vurdering taler herfor.
    Den foreslåede § 18 i virksomhedsskatteloven betyder, at
    der for selvstændigt erhvervsdrivende, som har opnået hen-
    stand med exitskatten i medfør af den foreslåede § 17 i virk-
    somhedsskatteloven oprettes en henstandssaldo. Denne hen-
    standssaldo omfatter den beregnede exitskat af indeståendet
    på kontoen for opsparet overskud, som der ydes henstand
    med betalingen af i medfør af den foreslåede § 17 i virksom-
    hedsskatteloven. Den beregnede exitskat indgår på hen-
    standssaldoen og anses for en gæld, der skal afdrages og for-
    rentes.
    Når henstandsordningen er valgt, skal den selvstændigt er-
    hvervsdrivende fortsat føre et selvstændigt regnskab over de
    aktiver, der flyttes til udlandet, samt et regnskab over kon-
    toen for opsparet overskud, svarende til det selvstændige
    regnskab den pågældende skulle have ført for disse aktiver,
    såfremt virksomheden var blevet videreført ved anvendelse
    af virksomhedsordningen i Danmark.
    Henstandsordningen består af en afdragsordning. Efter §
    18 stk. 2, i virksomhedsskatteloven afdrages gælden (den
    opgjorte exitskat, som der er opnået henstand med) løbende
    i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, dog
    mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos
    størrelse ved ophøret. Den selvstændigt erhvervsdrivende
    kan vælge at afdrage gælden med større årlige beløb end 1/7
    og kan tillige til enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når
    henstandssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages yder-
    ligere afdrag.
    Afdragene opgøres som skatteværdien af de faktiske hæv-
    ninger og svarer dermed i princippet til en form for afkast af
    indeståendet på kontoen for opsparet overskud. Der skal ik-
    ke tages hensyn til de udgifter og tab, der vedrører andre ak-
    36
    tiver. Der er således ikke tale om, at der skal foretages en
    egentlig nettoindkomstopgørelse.
    De faktiske hævninger skal opgøres på grundlag af de reg-
    ler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast
    driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske un-
    der anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
    4, jf. stk. 3, og skatteværdien beregnes efter reglerne i per-
    sonskattelovens § 5 og § 8 c.
    For et eksempel på beregning af henstanden henvises til
    eksemplet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Af-
    kastet i det pågældende eksempel i forhold til beregningen
    af henstand efter de foreslåede bestemmelser i virksomheds-
    skattelovens §§ 17 og 18 repræsenterer de faktiske hævnin-
    ger.
    Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået hen-
    stand efter den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven, ef-
    terfølgende bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land,
    der ikke er medlem af EU/EØS, medfører dette efter den
    foreslåede § 18, stk. 3, i virksomhedsskatteloven, at den re-
    sterende saldo på henstandssaldoen forfalder til betaling.
    Bliver virksomheden, der er omfattet af henstanden efter
    den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven, overført til et
    land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksom-
    heden, forfalder den resterende saldo på henstandssaldoen til
    betaling. Endelig forfalder den resterende saldo på hen-
    standskontoen til betaling i tilfælde af den selvstændigt er-
    hvervsdrivendes død.
    Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med be-
    taling af et skattebeløb og dermed om afdrag på en gæld.
    Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som
    opnås på de pågældende overførte aktiver. Der skal derfor
    ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for
    en eventuel udenlandsk betalt skat af de pågældende hæv-
    ninger.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, i virksom-
    hedsskatteloven, er det en betingelse for fortsat henstand, at
    der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomst-
    år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Det skal samtidigt
    oplyses, i hvilket land den selvstændigt erhvervsdrivende
    befinder sig, samt hvor den pågældende virksomhed er pla-
    ceret. Selvangivelsen skal indgives inden for de almindelige
    frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsen-
    des rettidigt, bortfalder henstanden med den virkning, at det
    resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder til
    betaling. SKAT kan dog se bort fra fristoverskridelser, så-
    fremt konkrete omstændigheder taler herfor.
    Efter den foreslåede § 18, stk. 5, i virksomhedsskattelo-
    ven, er betalingsfristen for afdrag den 1. september i kalen-
    deråret efter overførselsåret. Hvis den selvstændigt er-
    hvervsdrivende har forskudt indkomstår, er betalingsfristen
    den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår, som det
    forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den
    20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet
    ikke betales rettidigt, skal det forrentes med rentesatsen i
    kildeskattelovens § 63, 1. pkt.
    Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede § 18, stk.
    6, i virksomhedsskatteloven, med en rentesats på 1 procent-
    point over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct.
    p.a. Renten beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på
    henstandssaldoen.
    Betalingsfristen for renterne af selve henstandsbeløbet føl-
    ger reglerne for betaling af afdragene herpå og er derfor li-
    geledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret.
    Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt ind-
    komstår, er betalingsfristen den 1. september i kalenderåret
    efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
    stedet for. I forhold til renten anses betaling senest den 20. i
    den pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse af be-
    talingsfristen forrentes beløbet med rentesatsen i kildeskatte-
    lovens § 63, 1. pkt.
    Til § 5
    Til nr. 1
    Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder
    for sukkerroer beskattes efter en særlig saldometode, som
    findes i afskrivningslovens § 40 C. Den gældende bestem-
    melse i afskrivningslovens § 40 D indeholder regler om be-
    skatningen af disse tre former for aktiver ved flytning til og
    fra Danmark. Det foreslås, at beskatningsreglerne ved ud-
    flytning ophæves og overflyttes til de nye bestemmelser i
    kildeskattelovens §§ 10 og 73 B.
    Til nr. 2
    Tilskud medregnes som udgangspunkt til den skattepligti-
    ge indkomst. Til gengæld kan udgifter til anskaffelse af vis-
    se afskrivningsberettigede aktiver efter reglen i afskriv-
    ningslovens § 44 straksafskrives i den skattepligtige ind-
    komst for anskaffelsesåret, i det omfang udgifterne er betalt
    af visse nærmere opregnede tilskud. Med de foreslåede æn-
    dringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsord-
    ninger.
    Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger.
    Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud
    til projekter på de konkrete områder. Da der er en offentlig
    medfinansiering, henvises derfor til de danske love, der fast-
    sætter regler og iværksætter foranstaltninger, som er nød-
    vendige for at opfylde EU's forordninger.
    En række tilskudsordninger i den gældende bestemmelse i
    afskrivningslovens § 44 eksisterer ikke længere, og disse
    ordninger foreslås derfor slettet i bestemmelsen. Det drejer
    sig om bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr.
    2, om tilskud efter lov om strukturforanstaltninger vedrøren-
    de fiskerisektoren, § 44, stk. 1, nr. 6, om Mål-2 tilskud, § 44,
    stk. 1, nr. 7, om Interreg-2 tilskud og § 44, stk. 1, nr. 11, om
    Leader+ tilskud. Bestemmelserne vedrører EU-programpe-
    rioden 2000-2006, og projektudgifterne skulle være afholdt
    og betalt inden udgangen af 2008 for at være omfattet af be-
    stemmelserne.
    37
    Til de enkelte numre:
    Bestemmelsen i nr. 1 svarer til den gældende bestemmelse
    i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1.
    Efter bestemmelsen i nr. 2 kan tilskud, der er ydet efter
    hav- og fiskerifondsloven, straksafskrives, når betingelserne
    i øvrigt er opfyldt. Lov om Hav- og Fiskerifonden erstatter
    for EU-støtteperioden 2014-2020 lov om udvikling af fiske-
    ri- og akvakultursektoren.
    Bestemmelsen i nr. 3 svarer til den gældende bestemmelse
    i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3.
    Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren vedrø-
    rer EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under
    dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af
    2015. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
    Bestemmelsen i nr. 4 svarer til den gældende bestemmelse
    i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4.
    Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende bestemmelse
    i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 5.
    Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Re-
    gionalfond og Den Europæiske Socialfond vedrører EU-pro-
    gramperioden 2007-2013. Projektudgifter under dette pro-
    gram skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2015.
    Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.
    For EU-programperioden 2014-2020 er udgifter til drifts-
    midler efter støtteberettigelsesreglerne for strukturfondene i
    Danmark støtteberettigede, men dækkes af et udokumenteret
    tillæg, som også dækker mange andre udgiftstyper. De dan-
    ske strukturfondsprogrammer 2014-2020 giver kun i meget
    begrænset omfang medfinansiering til køb af driftsaktiver.
    På den baggrund, og fordi det udokumenterede tillæg ikke
    beregnes i rene anlægsinvesteringsprojekter, vil en viderefø-
    relse af særreglen på afskrivningsområdet alene have særde-
    les begrænset praktisk betydning for strukturfondsfinansie-
    rede projekter. Særreglen er derfor ikke foreslået videreført
    for den nye programperiode.
    Efter nr. 6 kan tilskud, der er ydet efter landdistriktsfonds-
    loven, straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er opfyldt.
    Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
    erstatter for EU-støtteperioden 2014-2020 landdistriktslo-
    ven.
    Bestemmelsen i nr. 7 svarer til den gældende bestemmelse
    i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 8.
    Landdistriktsloven vedrører EU-programperioden
    2007-2013. Projektudgifter under dette program skal være
    afholdt og betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen
    foreslås derfor opretholdt.
    Bestemmelserne i nr. 8 og 9 svarer til de gældende be-
    stemmelser i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 9 og 10.
    Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger
    m.v. ændrede i 2007 titel til lov om statsgaranti for lån til
    yngre jordbrugere. I 2011 ændrede loven på ny titel til lov
    om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
    Der kan ikke længere bevilges tilskud efter loven, men der
    er fortsat åbne sager, herunder sager, hvor kontrolforpligtel-
    sen består. Bestemmelserne foreslås derfor opretholdt.
    Til § 6
    Til nr. 1
    Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
    EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
    2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
    ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
    ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
    Til nr. 2
    Efter reglerne om henstand med exitskat vedrørende aktier
    ejet af personer, kan der bl.a. blive tale om betaling af af-
    drag på henstandsbeløbet (exitskatten) ved afståelse af aktier
    til det udstedende selskab, jf. ligningslovens § 16 B.
    Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslo-
    vens § 16 B, stk. 1, imidlertid ændret således, at den ikke
    kun omhandler den situation, hvor en aktie sælges tilbage til
    det udstedende selskab, men også den situation, hvor aktien
    sælges til et selskab, som det udstedende selskab har be-
    stemmende indflydelse over. Ved salg omfattet af lignings-
    lovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelsessummen medregnes
    ved indkomstopgørelsen.
    På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om beta-
    ling af afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten) ved afståel-
    se af aktier til det udstedende selskab ændres, således at den
    dækker alle de situationer, hvor et salg er omfattet af lig-
    ningslovens § 16 B, stk. 1, med den konsekvens, at hele af-
    ståelsessummen skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
    Til nr. 3
    Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrø-
    rende aktier ejet af personer skal betales afdrag på hen-
    standsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. okto-
    ber i året efter indkomståret.
    Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskat-
    ter opkræves i tre rater med forfald den 1. i månederne sep-
    tember, oktober og november. Betalingsfristen for betaling
    af afdrag på henstandsbeløb var fastsat, således at den faldt
    midt i denne »opkrævningsperiode«. Ved lov nr. 1354 af 21.
    december 2012 er kildeskatteloven imidlertid ændret, såle-
    des at opkrævningen af restskatter er fremrykket. Nu opkræ-
    ves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne au-
    gust, september og oktober.
    På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for beta-
    ling af afdrag på henstandsbeløb ændres til 1. september, så-
    ledes at den fortsat falder midt i »opkrævningsperioden« for
    betaling af restskatter.
    Til nr. 4
    Der er tale om en ændring af redaktionel karakter. Hvis
    der på et senere tidspunkt vedtages ændringer i den generel-
    le forrentning af forfaldne skattebeløb, jf. kildeskattelovens
    38
    § 63, 1. pkt., så vil sådanne ændringer også gælde for beløb,
    som forfalder efter aktieavancebeskatningslovens § 39 A,
    uden at det er nødvendigt at foretage ændringer i aktieavan-
    cebeskatningslovens § 39 A.
    Til § 7
    Til nr. 1
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-
    velsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B. En
    længstlevende ægtefælle kan ikke indtræde i den foreslåede
    henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 5.
    Til § 8
    Til nr. 1 og 4
    Køb og salg af mælkekvoter behandles som udgangspunkt
    efter afskrivningslovens § 40 C. Det sker ved, at anskaffel-
    ses- og afståelsessummerne indgår på en særlig samlet saldo
    for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettighe-
    der for sukkerroer, som føres af den skattepligtige. I disse
    regler er der taget højde for, at en mælkekvote kan udløbe.
    Afskrivningslovens § 40 C omfatter ikke salg af mælke-
    kvoter erhvervet før 1. januar 2005, når disse sælges før el-
    ler sammen med landbrugsejendommen. Disse mælkekvoter
    behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
    I disse regler er der ikke taget højde for, at en mælkekvote
    kan udløbe. Derfor foreslås regler om den skattemæssige be-
    handling af udløb af mælkekvoter ved ændringer i ejen-
    domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 4 og
    5.
    Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, skal
    køber og sælger i købsaftalen, i skødet eller på anden skrift-
    lig måde fordele den samlede kontantomregnede afståelses-
    sum, så det blandt andet fremgår, hvor stor en del af over-
    dragelsessummen, der vedrører overdragelse af mælkekvo-
    ter, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
    Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, er det
    en betingelse for at lægge vederlag betalt ved køb af mælke-
    kvoter til anskaffelsessummen, at der for den pågældende
    mælkekvote samtidig sker en nedsættelse af anskaffelses-
    summen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens
    § 5, stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller 7. Efter ejendomsa-
    vancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6, nedsættes anskaf-
    felsessummen for ejendommen i afståelsesåret med veder-
    lag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, der ikke
    er omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Der er ikke i disse
    regler taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, når
    mælkekvoten ikke sælges, men udløber. Efter en ren ord-
    lydsfortolkning er betingelsen om en samtidig nedsættelse af
    anskaffelsessummen således ikke opfyldt i dette tilfælde.
    Derfor kan vederlaget for købet af en mælkekvote, der er
    udløbet, ikke lægges til anskaffelsessummen for ejendom-
    men, når den afstås. Det vil sige, at anskaffelsessummen for
    ejendommen i disse tilfælde ikke kan reguleres inden for
    rammerne af ejendomsavancebeskatningsloven. Det har den
    følge, at mælkeproducenter efter reglerne i ejendomsavance-
    beskatningsloven ikke kan opnå tabsfradrag for deres udløb-
    ne mælkekvoter, selv om der er tale om mælkekvoter, som
    hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
    ven.
    Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet
    eller tildelt inden 1. januar 2005, ikke efter reglerne i ejen-
    domsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaf-
    felsessummen for en landbrugsejendom, skal mælkekvotens
    anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den samlede
    saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsret-
    tigheder for sukkerroer efter reglerne i afskrivningslovens §
    40 C. Det sker i det indkomstår, hvori mælkekvoten afstås,
    jf. § 40 C, stk. 2, 2. pkt. Dette gælder dog ikke mælkekvoter,
    som er købt eller tildelt før 19. maj 1993, jf. § 40 C, stk. 2,
    4. pkt.
    Formålet med reglen om at overføre visse mælkekvoter
    erhvervet før 1. januar 2005 fra ejendomsavancebeskat-
    ningsloven til afskrivningslovens § 40 C har først og frem-
    mest været at sikre, at der sker beskatning af disse mælke-
    kvoter, når de sælges, efter at ejendommen er solgt. Det skal
    ses på baggrund af, at salg af mælkekvoter efter salget af
    ejendommen ikke kan tages i betragtning ved den ejendoms-
    avanceopgørelse, der skal foretages efter reglerne i ejen-
    domsavancebeskatningsloven.
    Også andre tilfælde, hvor betingelserne for at lægge ve-
    derlag for køb af mælkekvoter til ejendommens anskaffel-
    sessum ikke er opfyldt, vil være omfattet af afskrivningslo-
    vens § 40 C. Det vil sige, at anskaffelses- og afståelsessum-
    mer for mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af ejen-
    domsavancebeskatningsloven, men som er udløbet, og der-
    for efter gældende ret ikke medfører regulering efter ejen-
    domsavancebeskatningslovens regler, vil indgå på den sam-
    lede saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C. Dette
    gælder dog som nævnt ikke mælkekvoter, som er købt eller
    tildelt før 19. maj 1993.
    I afskrivningslovens § 40 C, stk. 4, er der taget stilling til
    de situationer, hvor mælkekvoter ikke sælges, men udløber.
    I disse tilfælde indgår de med en afståelsessum på nul på
    den samlede saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og
    leveringsrettigheder for sukkerroer. Et tabsfradrag opnås,
    når den sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller
    udløber, jf. afskrivningslovens § 40 C, stk. 11.
    Det betyder, at mælkeproducenter med både udløbne mæl-
    kekvoter, som hidtil har været omfattet af ejendomsavance-
    beskatningsloven, og betalingsrettigheder og eventuelt tilli-
    ge leveringsrettigheder for sukkerroer efter gældende ret
    først opnår et tabsfradrag for de udløbne mælkekvoter, når
    de sælger deres sidste betalingsrettighed eller leveringsret-
    tighed for sukkerroer, eller når det sidste af disse aktiver ud-
    løber. Dette gælder også, selv om mælkeproducenten måtte
    have afstået landbrugsejendommen forinden.
    Mælkeproducenter, som hverken har betalingsrettigheder
    eller leveringsrettigheder for sukkerroer, skal efter gældende
    ret oprette en særlig saldo for en udløbet mælkekvote, som
    39
    hidtil har været omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
    ven, og herefter lukke saldoen.
    For at undgå disse uhensigtsmæssigheder foreslås det, at
    der i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, indsæt-
    tes en bestemmelse, hvorefter en udløbet mælkekvote, som i
    dag er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ved
    fordelingen af afståelsessummen på grund, bygninger, ejer-
    bolig, herunder stuehus og mælkekvoter, anses for afstået på
    tidspunktet for mælkekvotens udløb med en afståelsessum
    på nul.
    Som konsekvens heraf foreslås ved indsættelse af et nyt
    nr. 7 i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, at an-
    skaffelsessummen for ejendommen i afståelsesåret nedsæt-
    tes med værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er
    omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en
    sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens
    udløb med et beløb på nul.
    Forslagene medfører, at tabsfradrag som følge af udløb af
    mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af ejendomsa-
    vancebeskatningsloven, holdes inden for rammerne af ejen-
    domsavancebeskatningsloven.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 2, 3 og 5
    Der er tale om konsekvensændringer i ejendomsavancebe-
    skatningslovens § 5, stk. 4, nr. 5 og 6, og stk. 5, nr. 5, som
    følge af det foreslåede nye nr. 7 i ejendomsavancebeskat-
    ningslovens § 5, stk. 4, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at den særlige exitskat og henstandsordning
    vedrørende genanbragte fortjenester ophæves, da genan-
    bragte fortjenester vil være skattepligtige efter den foreslåe-
    de bestemmelse i kildeskattelovens § 10 og omfattet af den
    foreslåede henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og
    73 C.
    Muligheden for henstand vil som følge af forslaget være
    begrænset til de tilfælde, hvor den fysiske person er skatte-
    mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/
    EØS, og ejendommen er beliggende i et land, der er medlem
    af EU/EØS, jf. kildeskattelovens § 73 B, stk. 1. Der henvi-
    ses i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og
    5.
    De tidligere gældende regler om fradrag for efterfølgende
    tab og bortfald af exitskatten i tilfælde af, at personen igen
    bliver hjemmehørende i Danmark, ophæves som led i forsla-
    get.
    Derudover ophæves reglen om, at henstanden først skal
    betales ved realisation af de omfattede ejendomme. Den be-
    regnede exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo -
    anses for en gæld, der skal afdrages og forrentes i henhold
    til kildeskattelovens § 73 C med minimum 1/7 af den oprin-
    delige saldo pr. år.
    Til nr. 7
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 6
    B foreslås ophævet.
    En fortjeneste, som er genanbragt i en ombygning m.v. ef-
    ter § 6 C, vil være skattepligtig efter den foreslåede regel i
    kildeskattelovens § 10, i tilfælde af at ejendommen udgår af
    dansk beskatning.
    Til § 9
    Til nr. 1
    Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
    EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
    2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
    ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
    ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
    Til § 10
    Til nr. 1
    Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at
    EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets direktiv
    2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direkti-
    ver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-
    ens tiltrædelse af den Europæiske Union.
    Til nr. 2 og 3
    De foreslåede ændringer er alene af redaktionel karakter.
    Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, skal tilskud, som
    i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14,
    stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i
    lov om varmeforsyning ydes for at sikre realisering af doku-
    menterbare energibesparelser ikke medregnes til den skatte-
    pligtige indkomst.
    Af de nævnte bestemmelser i lov om elforsyning, lov om
    naturgasforsyning og lov om varmeforsyning fremgår alene,
    at netvirksomheder skal sikre realisering af dokumenterbare
    energibesparelser. Tilskud nævnes ikke direkte i lovbestem-
    melserne. Den foreslåede ændring bringer bestemmelsen i
    bedre overensstemmelse med de lovbestemmelser, der hen-
    vises til.
    Samtidig foreslås henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 3, i lov
    om naturgasforsyning ændret til § 14, stk. 1, nr. 4, som følge
    af § 3, nr. 7, i lov nr. 576 af 12. juni 2012.
    Til nr. 4
    Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1, medregnes værdien af
    betalingsrettigheder m.v. omfattet af afskrivningslovens §
    40 C, som er tildelt vederlagsfrit, ikke ved opgørelsen af
    modtagerens skattepligtige indkomst.
    Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 2, 1. pkt., kan en forpag-
    ter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006,
    uden skattemæssige konsekvenser for parterne overdrage
    betalingsrettigheder til bortforpagteren, hvis overdragelsen
    er vederlagsfri. Dette kan ske inden for et loft, som udgør en
    40
    samlet pålydende værdi højst svarende til værdien af beta-
    lingsrettigheder, som forpagteren fik tildelt vederlagsfrit ved
    førstegangstildelingen. Det er ikke en betingelse, at de beta-
    lingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt
    blev tildelt forpagteren. Denne regel kaldes forpagterreglen.
    Som forpagterreglen er formuleret, er det den daværende
    pålydende værdi af betalingsrettighederne ved førstegangs-
    tildelingen, der udgør loftet for, hvor høj en nuværende på-
    lydende værdi af betalingsrettigheder, der kan overdrages
    vederlagsfrit uden skattemæssige konsekvenser.
    Termen pålydende værdi anvendes i den gældende forpag-
    terregel. En betalingsrettighed har dog ikke en pålydende
    værdi i den forstand, at der er påtrykt en værdi på aktivet.
    En betalingsrettigheds værdi svarer til den støtte, som rettig-
    heden giver ejeren ret til at få udbetalt i et støtteår. Denne
    værdi består af en basisværdi og eventuelle tillæg. Basisvær-
    dien svarer til den støtte, der ydes for en hektar støtteberetti-
    get jord. Basisværdien kan være forhøjet med afkoblede til-
    læg, som er tildelt landbrugere, der tidligere har modtaget
    støtte under de pågældende ordninger.
    Siden 2005 er værdien af nogle betalingsrettigheder for-
    øget som følge af stigninger i basisværdien. For andre beta-
    lingsrettigheder med tillæg er der sket et fald i værdien, idet
    værdien af tillæggene er faldet. I den gældende formulering
    af forpagterreglen er der ikke taget højde for sådanne stig-
    ninger og fald i betalingsrettighedernes værdi.
    På den baggrund foreslås, at forpagterreglen ændres såle-
    des, at loftet ligesom efter gældende ret skal være den davæ-
    rende værdi af de betalingsrettigheder, som forpagteren fik
    ved førstegangstildelingen, men at dette loft skal sammen-
    holdes med den daværende - og ikke som efter gældende ret
    nuværende - værdi af de betalingsrettigheder, som forpagte-
    ren overdrager til bortforpagteren.
    Dermed tages der højde for stigninger og fald i betalings-
    rettigheders værdi. Det sker på den måde, at betalingsrettig-
    hedernes nuværende værdi omregnes til deres oprindelige
    værdi ved førstegangstildelingen. Når loftet over overdra-
    gelser uden skattemæssige konsekvenser skal måles, holdes
    den oprindelige værdi ved førstegangstildelingen af de beta-
    lingsrettigheder, som forpagteren overdrager til bortforpag-
    teren, op mod værdien ved førstegangstildelingen af de beta-
    lingsrettigheder, som forpagteren fik tildelt ved førstegangs-
    tildelingen på grundlag af den forpagtede jord.
    Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres i lovteksten, at
    det ikke er en betingelse, at de betalingsrettigheder, der
    overdrages, er dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren
    på grundlag af den forpagtede jord. Formålet hermed er at
    lette forståelsen af lovteksten, men indholdsmæssigt svarer
    denne del af forslaget til gældende ret.
    Desuden foreslås, at der i stedet for pålydende værdi an-
    vendes værdi, og at værdien defineres som basisværdi inklu-
    sive eventuelle tillæg. Det svarer indholdsmæssigt til den
    hidtidige fortolkning af pålydende værdi i relation til beta-
    lingsrettigheder.
    I forbindelse med omformuleringen af forpagterreglen er
    formuleringen vedrørende primær og sekundær forpagter
    også ændret. Indholdsmæssigt svarer formuleringen til gæl-
    dende ret. Det vil sige, at forpagterreglen også gælder ved
    aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren (pri-
    mære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
    landbruger (sekundære forpagter). Forpagterreglen finder
    således anvendelse ved overdragelser fra den primære for-
    pagter til den oprindelige bortforpagter såvel som ved over-
    dragelser fra den sekundære forpagter til den primære for-
    pagter.
    Eksempel
    Forpagter 1 har forpagtet 100 ha fra bortforpagter. For-
    pagter 1 har videreforpagtet 80 ha til forpagter 2. Det bety-
    der, at forpagter 1 kun har fået tildelt 20 betalingsrettigheder
    i 2005, mens forpagter 2 har fået tildelt 80 betalingsrettighe-
    der på grundlag af den forpagtede jord fra forpagter 1. For-
    pagter 1 kan i dette tilfælde levere 100 betalingsrettigheder
    til den oprindelige bortforpagter, hvor loftet regnes på de be-
    talingsrettigheder, som forpagter 1 selv har fået tildelt, og de
    betalingsrettigheder, som forpagter 1 har fået overdraget fra
    forpagter 2 på grundlag af den jord, som forpagter 1 har vi-
    dereforpagtet til forpagter 2.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 5
    I ligningslovens § 16 B, stk. 4, er fastsat, at reglerne i be-
    stemmelsens stk. 1 ikke omfatter aktietegningsretter, der er
    tildelt medarbejdere, og som af medarbejderne afstås ved et
    tilbagesalg til det udstedende selskab. Hvor et salg er omfat-
    tet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelsessum-
    men medregnes ved indkomstopgørelsen.
    Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslo-
    vens § 16 B, stk. 1, ændret således, at den ikke kun omhand-
    ler den situation, hvor der sker et tilbagesalg til det udsted-
    ende selskab, men også den situation, hvor salget sker til et
    selskab, som det udstedende selskab har bestemmende ind-
    flydelse over.
    Det foreslås, at den undtagelse, der er indeholdt i lignings-
    lovens § 16 B, stk. 4, også skal dække den situation, hvor
    medarbejderen sælger til et selskab, som det udstedende sel-
    skab har bestemmende indflydelse over.
    Til nr. 6
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
    med forslagets § 10, nr. 7 indsættes et nyt stk. 6 i ligningslo-
    vens § 33, hvorefter det eksisterende stk. 6 bliver stk. 7.
    Til nr. 7
    Det foreslås, at personer, der exitbeskattes som følge af
    kildeskattelovens § 10, stk. 1, kan få creditlempelse efter
    ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller lempelse efter reglerne
    i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den
    pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålig-
    net overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en
    fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejen-
    41
    dom var afstået på samme tidspunkt. Den foreslåede be-
    stemmelse svarer til den eksisterende bestemmelse i lig-
    ningslovens § 33, stk. 5, ved ophør af selskabers fulde skat-
    tepligt.
    Til § 11
    Til nr. 1
    Det foreslås, at den rentesats, der under overgangsreglen
    for henstand med selskabers exitskat ved overførelse af akti-
    ver og passiver til et andet EU-/EØS-land, skal anvendes
    ved en ikke rettidig tilbagebetaling af for meget indbetalt
    exitskat, ændres til den rentesats, der i øvrigt finder anven-
    delse ved tilbagebetaling af overskydende skat m.v. til sel-
    skaber m.v. efter selskabsskatteloven.
    Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, skal der betales en
    rente ved tilbagebetaling af overskydende skat m.v. Tidlige-
    re har beløbet skullet forrentes med renten efter opkræv-
    ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint. Med
    virkning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til,
    at tilbagebetaling af sådanne beløb skal forrentes med renten
    efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
    Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af
    rentesatsen ved udformningen af overgangsbestemmelsen
    om henstand med exitskat.
    Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1,
    jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en rente på 0,7 procent-
    point (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkræv-
    ningslovens § 7, stk. 2. Efter den gældende bestemmelse
    skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen ef-
    ter opkrævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.
    Til § 12
    Til nr. 1
    Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, blev det indført, at fra-
    drag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. er
    betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen
    af disse. Reglen har virkning fra for tab, der opstår efter lo-
    vens ikrafttræden, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Dvs. at be-
    stemmelsen har virkning for tab, der opstår fra og med den
    1. juni 2014.
    Der er bl.a. tale om investeringsbeviser omfattet af aktie-
    avancebeskatningslovens § 19, der er lagerbeskattede. Dvs.
    at i de tilfælde, hvor investeringsbeviset ikke afstås, vil årets
    gevinst eller tab opgøres på grundlag af forskellen mellem
    værdien primo og ultimo året.
    I medfør af skattekontrolloven vil SKAT modtage indbe-
    retning om værdien af bl.a. investeringsbeviser pr. 31. de-
    cember i året. SKAT har derfor i praksis ikke mulighed for
    at foretage skatteberegningen på grundlag af de indberettede
    værdier af investeringsbeviser allerede den 1. juni 2014. På
    den baggrund foreslås det at udskyde ikrafttrædelsen af æn-
    dringen til at gælde for tab, der konstateres den 1. januar
    2015 eller senere.
    Virkningstidspunktet for ændringen følger indberetnings-
    tidspunktet. Dette gælder for den endelige vedtagelse af lo-
    ven, men er en lempelse i forhold til de eksisterende regler.
    I den foreslåede affattelse indgår desuden en konsekvens-
    rettelse til lov nr. 528 af 28. maj 2014, hvori der mangler en
    henvisning til § 22, stk. 1, 3. pkt., i overgangsbestemmelsen
    i lovens § 4, stk. 2.
    Til § 13
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
    2015.
    Det foreslås i stk. 2, at nedsættelsen af satsen for indehol-
    delse af kildeskat ved udbetaling eller godskrivning af royal-
    ty og renter til 22 pct. skal have virkning for royalty og ren-
    ter, der udbetales eller godskrives den 1. marts 2015 eller se-
    nere.
    Det foreslås i stk. 3, at reglerne om en henstandsordning
    for exitskat, der skal betales af selvstændigt erhvervsdriven-
    de m.fl., skal have virkning i de situationer, hvor aktiver er
    overført m.v. til et land, der er medlem af EU/EØS, den 1.
    marts 2015 eller senere. Endvidere foreslås det, at reglerne
    om en henstandsordning for exitskat, der skal betales af
    selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., som anvender virksom-
    hedsordningen, skal have virkning, hvor der er indtrådt be-
    skatning af indeståendet på konto for opsparet overskud den
    1. marts 2015 eller senere, samtidig med at virksomheden
    videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.
    Forslaget i stk. 4 om anvendelse af lagerprincippet ved op-
    gørelse af gevinst og tab, som følger af valutakursændringer
    på fordringer og gæld i fremmed valuta, indebærer ændring
    af de valg, den skattepligtige skal foretage i relation til op-
    gørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. På den
    baggrund foreslås det, at ændringerne først skal have virk-
    ning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller
    senere, jf. dog stk. 5-8. For skattepligtige med kalenderårs-
    regnskab vil det sige fra indkomståret 2016, med de fravi-
    gelser der følger af stk. 5-8.
    Det foreslås i stk. 5, at for personer og dødsboer, der efter
    den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, har
    valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til han-
    del på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg, der
    omfatter børskursændringer og valutakursændringer ved
    omregning til danske kroner. Det gælder for obligationer,
    der er erhvervet inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
    indkomstår. For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil
    det sige inden udløbet af indkomståret 2015. Valget opret-
    holdes, uanset at den foreslåede adgang til at vælge lager-
    princippet for alle valutakursændringer, jf. forslaget til kurs-
    gevinstlovens § 25, stk. 2, ikke benyttes.
    Personer og dødsboer kan være omfattet af overgangsreg-
    len i § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Det følger
    heraf, at den skattepligtige kan være forpligtiget til at anven-
    de lagerprincippet på gevinst og tab på ikkebørsnoterede
    fordringer og gæld som følge af valutakursændringer, som
    personen eller dødsboet har erhvervet henholdsvis påtaget
    sig inden udløbet af indkomståret 2009. Personer og døds-
    42
    boer omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at anvende rea-
    lisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge
    af valutakursændringer på de pågældende ikkebørsnoterede
    fordringer og gæld, såfremt der inden udløbet af selvangi-
    velsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatte-
    forvaltningen meddelelse herom. Personer og dødsboer, der
    efter den anførte bestemmelse har valgt at anvende realisati-
    onsprincippet på valutakursændringer på de omhandlede
    fordringer og gæld, kan fremadrettet vælge at anvende la-
    gerprincippet på valutakursændringer efter den ændrede af-
    fattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Det foreslås, at
    personer og dødsboer, der har undladt at vælge realisations-
    princippet på valutakursændringer på de anførte fordringer
    og gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursæn-
    dringer på disse fordringer og gæld. Dette binder ikke den
    skattepligtige til at anvende denne opgørelsesmetode på an-
    dre fordringer og gæld i fremmed valuta.
    Det foreslås i stk. 6, at selskaber m.v. kan vælge at anven-
    de lagerprincippet isoleret på valutakursændringer tilbage
    fra indkomståret 2010 på koncerninterne fordringer, hvor-
    ved den utilsigtede beskatning af urealiseret gevinst uden
    fradrag for tab på samme fordring kan undgås tilbage fra det
    første indkomst, hvor denne mulighed blev ophævet ved lov
    nr. 525 af juni 2009.
    Vælges lagerprincippet på valutakursændringer tilbage i
    tid på koncerninterne fordringer, skal selskabet m.v. frem-
    adrettet anvende lagerprincippet på valutakursændringer på
    alle koncerninterne fordringer, der er erhvervet inden påbe-
    gyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår. Dette valg bin-
    der ikke selskabet m.v. til fremadrettet at vælge lagerprin-
    cippet på valutakursændringer på andre fordringer og gæld
    efter de ændrede regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 4.
    Ved eventuel overgang fra realisationsprincippet til lager-
    princippet finder kursgevinstlovens § 41, stk. 10, tilsvarende
    anvendelse. Heraf følger som udgangspunkt, at fordringens
    anskaffelsessum henholdsvis forpligtelsens værdi ved stif-
    telsen anvendes som værdien primo for det første indkomst-
    år, hvor ændringen har virkning fra.
    Adgangen til at vælge lagerprincippet isoleret på valuta-
    kursændringer på koncerninterne fordringer for tidligere år
    er betinget af, at den skattepligtige inden udløbet af selvan-
    givelsesfristen for det første indkomstår, der påbegynder den
    1. marts 2015 eller senere, har givet SKAT meddelelse her-
    om. Der er således mulighed for genoptagelse af skattean-
    sættelserne, selv om de almindelige genoptagelsesfrister er
    udløbet.
    Det foreslås i stk. 7, at for selskaber m.v., som efter den
    hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, har
    valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og
    tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel
    på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg for den
    gæld, som selskabet har påtaget sig inden påbegyndelsen af
    det i stk. 4 nævnte indkomstår.
    Selskaber m.v. kan være omfattet af overgangsreglen i §
    22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Det følger heraf, at
    selskaber m.v. kan være forpligtet til at anvende lagerprin-
    cippet for gevinst og tab på ikkebørsnoteret gæld som følge
    af valutakursændringer for den gæld, som selskabet har på-
    taget sig inden udløbet af indkomståret 2009. Selskaber m.v.
    omfattet heraf kunne dog vælge i stedet at anvende realisati-
    onsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af
    valutakursændringer på den pågældende ikkebørsnoterede
    gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for
    indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen
    meddelelse herom. Selskaber m.v., der efter den anførte be-
    stemmelse har valgt at anvende realisationsprincippet på va-
    lutakursændringer på den omhandlede gæld, kan fremadret-
    tet vælge at anvende lagerprincippet på valutakursændringer
    efter lovforslagets ændrede affattelse af kursgevinstlovens §
    25, stk. 4. Det foreslås, at selskaber, der har undladt at vælge
    realisationsprincippet på valutakursændringer på den anførte
    gæld, skal opretholde lagerprincippet på valutakursændrin-
    ger på denne gæld. Dette binder ikke den skattepligtige til at
    anvende denne opgørelsesmetode på andre fordringer og
    gæld i fremmed valuta.
    Det foreslås i stk. 8, at for selskaber m.v., der efter den
    hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.4, har
    valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
    og tab på vederlagsfordringer eller på gæld, der er optaget til
    handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg,
    der omfatter hele ændringen i fordringerne og gældens vær-
    di, herunder eventuelle valutakursændringer ved omregning
    til danske kroner. Valget opretholdes, selv om lagerprincip-
    pet ikke er valgt på valutakursændringer, som fremadrettet
    er en betingelse for, at valget af lagerprincippet på veder-
    lagsfordringer og gæld optaget til handel på et reguleret
    marked også omfatter valutakursændringer. Det gælder for
    vederlagsfordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis
    påtaget inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
    komstår.
    Det foreslås i stk. 9, at justeringen af rentebegrænsnings-
    reglerne har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
    marts 2015 eller senere.
    Det foreslås, at selskaber kan vælge at anvende den nye
    bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt.,
    for indkomstår, der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013
    til 28. februar 2015. Denne mulighed skal ses i lyset af, at de
    nuværende regler kan medføre, at visse velkonsoliderede
    koncerner utilsigtet bliver ramt af renteloftet. Det synes der-
    for hensigtsmæssigt, at koncernerne får muligheden for at
    undgå denne utilsigtede virkning for de seneste par ind-
    komstår. Renteloftet opgøres samlet for sambeskattede sel-
    skaber. Det foreslås derfor, at de i denne forbindelse skal
    træffe samme valg med hensyn til at vælge den nye bestem-
    melse for gamle indkomstår.
    Det fremgår af den vedtagne ændring af moder-/dattersel-
    skabsdirektivet, at medlemsstaterne skal efterkomme æn-
    dringerne senest den 31. december 2015. Der er imidlertid
    intet til hindrer for, at medlemsstaterne ændrer lovgivningen
    med virkning inden den 31. december 2015.
    I lyset af, at Danmark allerede har en gældende bestem-
    melse med et indhold, der i meget store træk svarer til den
    bestemmelse, der skal indsættes som følge af direktivæn-
    43
    dringen, foreslås det i stk. 10, at den nye bestemmelse finder
    anvendelse på udbytteudlodninger, der udloddes den 1.
    marts 2015 eller senere.
    Der foreslås i stk. 11 en overgangsregel for de bortforpag-
    tere og forpagtere, der ville have haft en fordel, hvis den så-
    kaldte forpagterregel i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, havde
    været affattet som i dette lovforslags § 10, nr. 4.
    Efter den foreslåede overgangsregel kan en tidligere for-
    pagter, der fortsat ejer betalingsrettigheder, som efter for-
    pagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den
    tidligere bortforpagter, hvis forpagterreglen som affattet ved
    dette lovforslags § 10, nr. 4, havde været gældende, med
    virkning fra den 1. marts 2015, overdrage de resterende be-
    talingsrettigheder til den tidligere bortforpagter uden skatte-
    mæssige konsekvenser.
    Overgangsreglerne i 1 og 2. pkt. gælder efter 3. pkt. også
    for en tidligere forpagter, der den 1. januar 2006 eller senere
    har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortfor-
    pagter, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Derved ligestil-
    les i forhold til den foreslåede ændring af ligningsloven de
    tidligere forpagtere, der den 1. januar 2006 eller senere har
    overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortforpag-
    ter, med de tidligere bortforpagtere, der fortsat ejer beta-
    lingsrettigheder, først senere overdrager betalingsrettighe-
    derne til bortforpagteren.
    Den foreslåede overgangsregel er således begunstigende
    tilbage i tiden for dem, som i forhold til gældende ret har en
    fordel ved forpagterreglen som foreslået i lovforslagets § 10,
    nr. 4. Der er dog ikke tale om en skærpende overgangsregel,
    der har tilbagevirkende kraft for dem, som ikke kan drage
    fordel af overgangsreglen. Disse har blot ikke brug for over-
    gangsreglen.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7.1 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Der foreslås i stk. 12 og 13 en regel med tilbagevirkende
    kraft, der indebærer, at personer, der er skattemæssigt hjem-
    mehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
    efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som
    er blevet exitbeskattet i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
    bruar 2015, på grund af en overførsel af aktiver til et fast
    driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge at
    anvende den foreslåede henstandsordning.
    Der foreslås tilsvarende en regel med tilbagevirkende
    kraft, der indebærer, at personer, der er skattemæssigt hjem-
    mehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
    efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som
    er blevet exitbeskattet af indeståendet på konto for opsparet
    overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
    i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015, på grund op-
    hør af skattepligt til Danmark, kan vælge at anvende den
    foreslåede henstandsordning i stedet.
    Personer, som ønsker at anvende den pågældende regels
    adgang til at vælge henstand med tilbagevirkende kraft, skal
    senest den 30. juni 2015 give SKAT meddelelse herom.
    Virkningsperioden for den pågældende regel om tilbage-
    virkende kraft er fastsat tilbage til 1. januar 2009. Det skyl-
    des, at skatteansættelsen for exitbeskatningen for personer er
    undergivet den ordinære ligningsfrist på 3 år i skatteforvalt-
    ningslovens § 26, stk. 2. Fristen løber fra og med 1. januar
    2009, da dommen i sag C-261/11, som forpligtede Danmark
    til at bringe de nuværende regler om exitbeskatning af sel-
    skaber og dermed også selvstændigt erhvervsdrivende i
    overensstemmelse med artikel 49 TEUF og EØS-aftalens ar-
    tikel 31 om den frie etableringsret, blev afsagt den 18. juli
    2013.
    Adgangen til at vælge henstandsordningen efter lovforsla-
    gets § 13, stk. 12, er betinget af, at personen fortsat ejer de
    aktiver, der udløste den exitskat, der nu ønskes henstand
    med, og at disse aktiver ikke senere måtte anses for afstået,
    hvis reglerne i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelo-
    vens § 73 C, stk. 4, havde været gældende i den mellemlig-
    gende periode.
    Ligeledes er adgangen til at vælge henstandsordningen ef-
    ter lovforslagets § 13, stk. 13, betinget af, at den selvstæn-
    digt erhvervsdrivende fortsat ejer den virksomhed, der udlø-
    ste den exitskat, der nu ønskes henstand med, og at denne
    virksomhed ikke senere måtte anses for ophørt, hvis regle-
    rne i den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens
    § 18, stk. 3, havde været gældende i den mellemliggende pe-
    riode.
    Personer, som ønsker at anvende reglerne om henstand
    med tilbagevirkende kraft, skal opgøre det beløb, der vil væ-
    re omfattet af henstanden fra det tidspunkt, hvor der vælges
    henstand efter overgangsreglen. Opgørelsen skal ske under
    anvendelse af de foreslåede regler i henholdsvis den foreslå-
    ede bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C og virksom-
    hedsskattelovens § 18. Personen skal således udarbejde en
    opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt fra
    overførslen m.v. og frem til valg af henstandsordningen,
    hvis personen allerede på overførselstidspunktet henholdsvis
    ophørstidspunktet havde haft mulighed for at vælge hen-
    stand med betalingen af den opgjorte exitskat.
    Når der vælges henstand i en situation, hvor exitskatten
    helt eller delvist er betalt, tilbagebetales den eventuelt alle-
    rede indbetalte exitskat. Den pågældende exitskat opgøres
    som det beløb, der udgør henstandssaldoen som opgjort un-
    der den pågældende regel om tilbagevirkende kraft, idet til-
    bagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Sker
    tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt, har personen
    krav på renter pr. påbegyndt måned fra den 1. september
    2015. Personen har ikke krav på renter helt tilbage fra det
    tidspunkt, hvor exitskattebeløbet blev betalt.
    44
    Bilag 1
    Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juni 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
    ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
    RÅDETS DIREKTIV 2014/86/EU
    af 8. juli 2014
    om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
    fra forskellige medlemsstater
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning
    til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
    efter en særlig lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Rådets direktiv 2011/96/EU(3) fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som datterselska-
    ber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af sådanne ind-
    komster på moderselskabets niveau.
    (2) De fordele, der er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til situationer med dobbelt ikkebeskatning
    og dermed give utilsigtede skattefordele til koncerner af moderselskaber og datterselskaber fra for-
    skellige medlemsstater i forhold til koncerner af selskaber fra den samme medlemsstat.
    (3) For at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning som følge af mismatch i skattebehandlingen af
    udbytteudlodning mellem medlemsstaterne bør den medlemsstat, hvor moderselskabet er hjemmehø-
    rende, og den medlemsstat, hvor dets faste driftssted er beliggende, ikke tillade, at disse selskaber
    kan nyde godt af den skattefritagelse, der gælder for modtaget, udloddet udbytte, i det omfang et
    sådant udbytte er fradragsberettiget for moderselskabets datterselskab.
    (4) Det er hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktiv 2011/96/EU, så det omfatter andre for-
    mer for selskaber, som er blevet underlagt selskabsskat i Polen, og andre former for selskaber, som
    er blevet indført i selskabsloven i Rumænien.
    (5) Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
    Artikel 1
    Direktiv 2011/96/EU ændres således:
    1) Artikel 4, stk. 1, litra a), affattes således:
    »a) undlade at beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud ikke er fradragsberettiget for dat-
    terselskabet, og beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud er fradragsberettiget for datter-
    selskabet, eller«.
    2) I bilag I affattes del A, litra u), således:
    »u) De selskaber, der i polsk ret benævnes: »spółka akcyjna«, »spółka z ograniczoną odpowiedzialno-
    ścią«, »spółka komandytowo-akcyjna««
    45
    3) I bilag I affattes del A, litra w), således:
    »w) De selskaber, der i rumænsk ret benævnes: »societăți pe acțiuni«, »societăți în comandită pe
    acțiuni«, »societăți cu răspundere limitată«, »societăți în nume colectiv«, societăți în comandită
    simplă«
    Artikel 2
    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
    dette direktiv senest den 31. december 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love
    og bestemmelser.
    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
    ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
    af medlemsstaterne.
    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
    stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
    Artikel 3
    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
    Artikel 4
    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2014.
    På Rådets vegne
    P. C. PADOAN
    Formand
    46
    (1) Udtalelse af 2.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
    (2) Udtalelse af 25.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
    (3) Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L
    345 af 29.12.2011, s. 8).
    47
    Bilag 2
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende Formulering Lovforslaget
    § 1
    I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
    af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
    nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr.
    1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 8 A. - - -
    Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, ma-
    skiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immate-
    rielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
    § 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skatteplig-
    tig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlan-
    det, sidestilles sådan overførelse med salg. Som
    salgssum betragtes værdien i handel og vandel på
    overførselstidspunktet.
    1. § 8 A, stk. 2, ophæves.
    2. § 10 affattes således:
    § 10. Hvis en person ophører med at være skatte-
    pligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald, eller
    en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlan-
    det, Grønland eller Færøerne, anses af- og ned-
    skrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke
    efter fraflytningen har beskatningsretten til, for af-
    hændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for
    afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet,
    dog højst med et beløb svarende til anskaffelses-
    summen.
    »§ 10. Ophører en person med at være skatteplig-
    tig efter § 1, uden at det er tale om dødsfald, eller
    bliver en person efter bestemmelserne i en dobbelt-
    beskatningsoverenskomst hjemmehørende i en
    fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, anses
    aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk be-
    skatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet.
    Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på
    fraflytningspunktet.
    Stk. 2. Overfører en person, der er skattepligtig
    efter § 2, overfører aktiver til en fremmed stat, Fæ-
    røerne eller Grønland, således at aktiverne efter
    overførslen ikke længere er omfattet af dansk be-
    skatning, anses aktiverne for afhændet på overfør-
    selstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til
    handelsværdien på overførselstidspunktet.
    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på akti-
    ver, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-
    vens § 38, kursgevinstlovens § 37 eller ligningslo-
    vens § 28.«
    48
    § 65. - - -
    Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte
    fra investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
    ning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udeluk-
    kende investerer i fordringer omfattet af kursge-
    vinstloven, aktier i det administrationsselskab, der
    forestår investeringsinstituttets administration, af-
    ledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets
    regler herom og beviser i investeringsinstitutter
    med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-
    vens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver
    som nævnt i denne bestemmelse. Endvidere inde-
    holdes der ikke udbytteskat af udbytte fra investe-
    ringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet
    af ligningslovens § 16 C til investeringsselskaber,
    jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis institut-
    tet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier
    eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet
    bortset fra aktier i det administrationsselskab, som
    forestår instituttets administration.
    - - -
    Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbyt-
    te fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelo-
    vens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf.
    aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis før-
    stnævnte selskab efter dets vedtægter ikke kan in-
    vestere i aktier eller andele i selskaber hjemmehø-
    rende her i landet bortset fra aktier i det administra-
    tionsselskab, som forestår selskabets administrati-
    on. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i ud-
    bytte af et investeringsselskabs, jf. selskabsskatte-
    lovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier.
    3. I § 65, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 1. pkt., ændres
    »aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »selska-
    bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19«.
    § 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller
    godskrivning af royalty til en person eller et sel-
    skab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8,
    eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal
    den, for hvis regning udbetalingen eller godskriv-
    ningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede
    royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler
    personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger,
    institutioner m.v., der har hjemting her i landet.
    Hvis den, for hvis regning udbetaling eller god-
    skrivning foretages, ikke har hjemting her i landet
    og udbetalingen eller godskrivningen foretages af
    en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i
    landet, påhviler det den befuldmægtigede at foreta-
    4. I § 65 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 C, stk. 2, i
    § 65 D, stk. 1, 1. pkt., og i § 65 D, stk. 3, 1. pkt.,
    ændres »25 pct.« til: »22 pct.«
    49
    ge indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
    tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb be-
    nævnes »royaltyskat«.
    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
    regler om, at der enten slet ikke skal foretages inde-
    holdelse, eller at der skal foretages indeholdelse
    med en sats, der er mindre end 25 pct., hvis Dan-
    mark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjem-
    mehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
    har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet
    til modtagere i den pågældende stat ikke kan be-
    skattes eller kun beskattes med en sats, der er lave-
    re end 25 pct.
    - - -
    § 65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller
    godskrivning af renter til et selskab m.v., der er
    skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
    litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller
    godskrivningen foretages, indeholde 25 pct. af den
    samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes
    »renteskat«. Pligten til at indeholde renteskat på-
    hviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjem-
    ting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbeta-
    ling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting
    her i landet og udbetalingen eller godskrivningen
    foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjem-
    ting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede
    at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,
    stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
    - - -
    Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld
    til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selska-
    bsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis
    regning indfrielsen foretages, indeholde 25 pct. af
    den skattepligtige gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2
    finder tilsvarende anvendelse.
    5. Efter § 73 A indsættes:
    »§ 73 B. Personer, der er skattemæssigt hjemme-
    hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
    under efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
    kan vælge henstand med betaling af den skat, der
    beregnes efter § 10, når skatten vedrører aktiver,
    der overføres til eller befinder sig i et land, der er
    medlem af EU/EØS.
    50
    Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at per-
    sonen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og
    skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori akti-
    vet udgår af dansk beskatning. Valg af henstand
    skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives
    der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen ef-
    ter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivel-
    se og meddelelse om henstand være indgivet inden
    denne frist.
    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort
    fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-
    givelse og meddelelse, jf. stk. 2.
    § 73 C. Ved henstand efter § 73 B etableres der
    en henstandssaldo. Henstandssaldoen udgøres af
    den beregnede skat for de aktiver, der er udgået af
    dansk beskatning i indkomståret.
    Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med,
    at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrører,
    oppebæres indtægt, herunder realiserede gevinster
    ved en afståelse m.v., som skulle have været me-
    dregnet ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
    komst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet af
    dansk beskatning. Overførsler, der ville have været
    omfattet af § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om en
    overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne
    anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som
    skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet ef-
    ter reglerne for begrænset skattepligtige med fast
    driftssted i Danmark. Der skal dog pr. indkomstår
    mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det hen-
    standsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstands-
    saldoens etablering. Henstandssaldoen nedskrives
    med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen
    dog ikke kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.
    Ved afståelse af et eller flere identiske aktiver,
    hvoraf ikke alle er omfattet af henstandsordningen,
    anses de aktiver, som er omfattet af henstandsord-
    ningen, for afstået først.
    Stk. 3. Bliver et aktiv, der er omfattet af en hen-
    stand efter § 73 B, på ny omfattet af dansk beskat-
    ning, og er der på dette tidspunkt fortsat en hen-
    standssaldo, eller er alle de aktiver, som en hen-
    standssaldo vedrører, afstået, og henstår der heref-
    ter fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbe-
    løb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8 fin-
    der tilsvarende anvendelse.
    51
    Stk. 4. Bliver en person, der har fået henstand ef-
    ter § 73 B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehø-
    rende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, her-
    under efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, si-
    destilles dette med en afståelse til handelsværdien
    af de aktiver, der er omfattet af henstanden efter §
    73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder sig eller
    kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af
    EU/EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af henstan-
    den efter § 73 B, overført til et land, der ikke er
    medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en afstå-
    else til handelsværdien på overførselstidspunktet.
    Stk. 5. Ved personens død forfalder det resterende
    beløb på henstandssaldoen til betaling.
    Stk. 6. Personen skal indgive selvangivelse for
    hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo.
    Samtidig med indsendelse af denne selvangivelse
    skal der gives oplysninger om, i hvilket land perso-
    nen er skattemæssigt hjemmehørende ultimo ind-
    komståret og i hvilket land de aktiver, der er omfat-
    tet af en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo
    indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skatte-
    kontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist,
    idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvaren-
    de anvendelse. Indgives selvangivelsen ikke retti-
    digt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står
    på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og
    skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af
    fristen for indgivelse af selvangivelse.
    Stk. 7. Fristen for betaling af beløb omfattet af
    stk. 2 og 5 er den 1. september i kalenderåret efter
    overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1.
    september i kalenderåret efter det kalenderår, som
    det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
    ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
    1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
    les beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt., anven-
    delse.
    Stk. 8. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
    sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
    konto, dog mindst med 3 pct. p.a. Ved betaling af
    renten finder stk. 7 tilsvarende anvendelse.«
    § 73 E. Personer kan få henstand med betaling af
    skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatnings-
    lovens § 6 B eller afskrivningslovens § 40 D samt
    skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter lig-
    6. I § 73 E, stk. 1, udgår »skatter beregnet efter
    ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller af-
    skrivningslovens § 40 D samt«.
    52
    ningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes
    ophør af skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt
    hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne
    eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2,
    stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.
    - - -
    Stk. 4. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når
    aktiverne afstås eller den skattepligtige dør. Ved
    henstand med betaling af skatter beregnet efter lig-
    ningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når
    købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, el-
    ler den skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i
    den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
    og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
    7. § 73 E, stk. 4, 1. pkt., udgår.
    Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, for-
    rentes det forfaldne beløb med renten i henhold til
    § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
    ter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
    gyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
    8. § 73 E, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Betales henstandsbeløb ikke rettidigt, fin-
    der § 63, 1. pkt., anvendelse.«
    Stk. 6. Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf.
    stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skat-
    ten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skat-
    ten ville være forfalden, hvis der ikke var givet
    henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til
    § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
    ter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-
    gyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfal-
    der retten til omberegning efter ligningslovens §
    28, stk. 7.
    - - -
    9. § 73 E, stk. 6, 2. pkt. affattes således:
    »Skatten forrentes efter § 63, 1. pkt., fra dette
    tidspunkt.«
    10. I § 73 E indsættes som stk. 8:
    »Stk. 8. For personer, som har en henstandssaldo
    efter stk. 1 vedrørende betaling af en skat beregnet
    efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 6 B i
    lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013,
    finder stk. 2-6 og dødsboskattelovens §§ 51 og 65
    tilsvarende anvendelse på henstandssaldoen. For
    personer, som har en henstandssaldo efter stk. 1 ve-
    drørende betaling af en skat beregnet efter afskriv-
    ningsloven, jf. § 40 D i lovbekendtgørelse nr. 1106
    af 9. september 2014, finder stk. 2-6 tilsvarende an-
    vendelse på henstandssaldoen.«
    § 2
    53
    I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113
    af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i lov
    nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 25. - - - 1. § 25, stk. 2, affattes således:
    Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved op-
    gørelsen af gevinst og tab på obligationer, der er
    optaget til handel på et reguleret marked, vælge at
    anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
    realisationsprincippet. Valget træffes samlet for al-
    le obligationer, der er optaget til handel på et regu-
    leret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan den-
    ne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
    told- og skatteforvaltningen.
    - - -
    »Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge
    at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved op-
    gørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til
    handel på et reguleret marked og på gevinst og tab
    som følge af valutakursændringer på fordringer og
    gæld i fremmed valuta. Valget træffes samlet for
    henholdsvis obligationer optaget til handel på et re-
    guleret marked og valutakursændringer på fordrin-
    ger og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af
    lagerprincippet, jf. 1. pkt., opgøres gevinst og tab
    på obligationer optaget til handel på et reguleret
    marked på grundlag af valutakurserne på tidspunk-
    tet for obligationens erhvervelse uden hensyn til
    ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er
    valgt, kan valget heraf kun ændres efter tilladelse
    fra told- og skatteforvaltningen.«
    Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at
    anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
    og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3,
    1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved opgørelsen af
    gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på
    et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta,
    der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-
    ked. Valget skal træffes samlet for fordringer om-
    fattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som veder-
    lag for leverede varer og andre aktiver samt tjene-
    steydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget
    til handel på et reguleret marked, og gæld i frem-
    med valuta, der ikke er optaget til handel på et re-
    guleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan
    denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse
    fra told- og skatteforvaltningen.
    - - -
    2. § 25, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge
    at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved op-
    gørelsen af gevinst og tab på følgende fordringer og
    gæld
    1) fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt.,
    stk. 5 eller stk. 7-10,
    2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og
    3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge
    af valutakursændringer.
    Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes
    samlet for henholdsvis fordringer omfattet af § 4,
    fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt ve-
    derlag for leverede varer og andre aktiver samt tje-
    nesteydelser, øvrige fordringer, gæld optaget til
    handel på et reguleret marked, og valutakursæn-
    dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.
    Ved anvendelse af lagerprincippet i de tilfælde, der
    er nævnt i 1. pkt., nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab
    på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
    fordringens erhvervelse henholdsvis gældens påta-
    gelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
    Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun
    54
    ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltnin-
    gen.«
    § 38. - - - 3. § 38, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
    Stk. 4. Indgives selvangivelse og beholdnings-
    oversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til
    henstand, og skatten anses for forfalden på det tids-
    punkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der
    ikke var givet henstand. Skatten forrentes med ren-
    ten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
    og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
    påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
    - - -
    »Skatten forrentes efter kildeskattelovens § 63, 1.
    pkt., fra dette tidspunkt.«
    § 38 A. - - -
    Stk. 2. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af for-
    dringer, der indgår på beholdningsoversigten, fore-
    tages der en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørel-
    sen sker pr. fordring, der er afstået eller indfriet
    m.v., og foretages på grundlag af fordringens an-
    skaffelsessum og afståelses- eller indfrielsessum-
    men m.v. Ved fordringens anskaffelsessum forstås
    den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen
    efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres til
    forskellen mellem fordringens værdi på fraflyt-
    ningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessum-
    men m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. af for-
    dringer, som er registreret i en værdipapircentral
    inden for samme fondskode eller er udstedt på sam-
    me vilkår af samme udsteder, anses de først erhver-
    vede fordringer for de først afståede eller indfriede
    m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. med gevinst
    finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse
    eller indfrielse m.v. med tab finder reglen i stk. 4
    anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse
    for kontrakter, der indgår på beholdningsoversig-
    ten.
    4. I § 38 A, stk. 2, 3. pkt., udgår », idet tab dog højst
    kan opgøres til forskellen mellem fordringens værdi
    på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller ind-
    frielsessummen m.v«.
    Stk. 3. Der beregnes skat af den opgjorte gevinst
    efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den be-
    regnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt
    til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reg-
    lerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den
    beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet,
    forfalder det overskydende beløb til betaling. Hen-
    standssaldoen nedskrives med beløbet, når det er
    betalt.
    5. I § 38 A, stk. 3, indsættes som 5. - 8. pkt.:
    »Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have
    resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foretaget på
    grundlag af fordringens værdi på fraflytningstids-
    punktet og afståelsessummen, nedskrives hen-
    standssaldoen yderligere med et beløb svarende til
    den negative værdi af det således opgjorte tab be-
    regnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I
    det omfang personen efter udenlandske regler, som
    personen er omfattet af, har fradrag for det tab, som
    55
    opgøres efter 5. pkt., beregnes en negativ skatte-
    værdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede
    negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal
    dog højst betales et beløb, der svarer til den negati-
    ve skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på
    grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.«
    Stk. 4. Der beregnes en negativ skatteværdi af det
    opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskatte-
    lovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et
    beløb svarende til den beregnede negative skatte-
    værdi. Kan der efter de udenlandske regler, som
    personen er omfattet af, opgøres et tab, som perso-
    nen har fradrag for i det pågældende land, beregnes
    der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende
    til den beregnede negative skatteværdi forfalder til
    betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der
    svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte
    tab, beregnet på grundlag af reglerne i personskat-
    telovens § 8 a.
    6. § 38 A, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind-
    sættes:
    »Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et be-
    løb svarende til forskellen mellem anskaffelsessum-
    men og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der
    på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den
    pågældende fordring, idet tabet dog ikke kan ned-
    sættes til mindre end 0 kr. Det tab, som er opgjort
    efter stk. 2, forhøjes med et beløb svarende til for-
    skellen mellem fordringens værdi på fraflytnings-
    tidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fra-
    flytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den
    pågældende fordring. På grundlag af reglerne i per-
    sonskattelovens § 8 a beregnes der en negativ skat-
    teværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. el-
    ler 2. pkt.«
    - - -
    Stk. 9. Fristen for betaling af beløb omfattet af
    stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter ind-
    komståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige
    betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den
    sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag el-
    ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
    hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
    det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i
    lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
    tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
    forfaldsdagen at regne.
    7. I § 38 A, stk. 9, 1. pkt., ændres »1. oktober« til:
    »1. september«.
    8. § 38 A, stk. 9, 3. pkt., affattes således:
    »Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskatte-
    lovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
    - - -
    § 3
    I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved
    lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 17 i lov nr.
    600 af 12. juni 2012, § 2 i lov nr. 1347 af 3. decem-
    ber 2012, lov nr. 170 af 26. februar 2014, § 2 i lov
    nr. 528 af 28. maj 2014 og senest ved § 6 i lov nr.
    1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
    dringer:
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    56
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's
    eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem
    medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
    34. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november
    2011 om en fælles beskatningsordning for moder-
    og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
    EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8. Loven inde-
    holder bestemmelser, der gennemfører Rådets di-
    rektiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ord-
    ning for beskatning af renter og royalties, der beta-
    les mellem associerede selskaber i forskellige med-
    lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
    som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.
    april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv
    2003/49/EF på området frie varebevægelser, fri ud-
    veksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpoli-
    tik og beskatning som følge af Den Tjekkiske Re-
    publiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Un-
    garns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets til-
    trædelse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side 35, ved
    Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
    ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
    visse medlemsstaters mulighed for at anvende
    overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles
    ordning for beskatning af renter og royalties, der
    betales mellem associerede selskaber i forskellige
    medlemsstater, EU-Tidende 2004, nr. L 157, side
    106, og ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. no-
    vember 2006 om tilpasning af visse direktiver ve-
    drørende beskatning på grund af Bulgariens og Ru-
    mæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363,
    side 129.
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
    ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
    lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
    med senere ændringer. Loven indeholder bestem-
    melser, der gennemfører Rådets direktiv
    2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles be-
    skatningsordning for moder- og datterselskaber fra
    forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
    345, side 8 med senere ændringer. Loven indehol-
    der bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
    2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning
    for beskatning af renter og royalties, der betales
    mellem associerede selskaber i forskellige med-
    lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,
    med senere ændringer.«
    § 2. - - -
    Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og
    f, omfatter alene indtægter fra de dér nævnte ind-
    komstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, li-
    tra c, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller af-
    ståelsessummer. Indkomstskattenudgør dog 15 pct.
    af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kom-
    petente myndighed i den stat, i Grønland eller på
    Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
    skal udveksleoplysninger med de danske myndig-
    heder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
    2. I § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt., ændres »25 pct.« til:
    »22 pct.«
    57
    anden internationaloverenskomst eller konvention
    eller en administrativt indgået aftale om bistand i
    skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved
    den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretag-
    neindeholdelse af udbytteskat eller den skat, der
    skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
    stk. 1. Det er enbetingelse for anvendelsen af 3.
    pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af ak-
    tiekapitalen i det udbyttegivendeselskab. Hvis sel-
    skabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for
    EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen
    med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens §
    2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det ud-
    byttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også sel-
    skaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i
    Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af
    stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne og af-
    ståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt
    ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D fore-
    tagne indeholdelseaf renteskat. Skattepligten i med-
    før af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den
    skat, der er betalt i henhold til kildeskattelovens §
    65 B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1,litra g,
    udgør 25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er en-
    deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelo-
    vens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
    - - -
    4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for of-
    fentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når
    adgangen til leverance fra værket står åben for alle
    inden for det område, hvori værket arbejder, alt for
    så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra
    normal forrentning af en eventuel indskudskapital,
    ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende
    kan anvendes til havnens eller værkets formål. Be-
    tingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn el-
    ler lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for
    formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skat-
    tepligtigt datterselskab.
    - - -
    3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »eller lufthavn«
    til: », en lufthavn eller et gas- eller fjernvarme-
    værk«.
    § 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
    komst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1,
    nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
    kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstå-
    rets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det
    4. § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet ind-
    sættes:
    »Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det om-
    fang nettofinansieringsudgifterne består af netto-
    kurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets
    58
    omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi
    af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf.
    stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte ind-
    komstårets fradragsberettigede nettofinansierings-
    udgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog
    ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansie-
    ringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer,
    som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf.
    stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modreg-
    ning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og
    renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs op-
    gørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelser-
    ne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambe-
    skattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansie-
    ringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokur-
    stab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af
    kursgevinstloven altid for beskåret først.
    - - -
    nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker
    der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i
    det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessum-
    men er højere end den aftalte indfrielsessum. Netto-
    kurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres
    til modregning i skattepligtige nettogevinster på
    fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende
    indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgif-
    terne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges sam-
    let for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.«
    § 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes
    ikke:
    - - -
    2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3
    a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modta-
    ger af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1,
    stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber
    hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun
    udbytter af datterselskabsaktier og koncernsel-
    skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4
    A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke ud-
    bytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag
    for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i
    udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmel-
    serne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskat-
    ningsordning for moder- og datterselskaber fra for-
    skellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. om-
    fatter heller ikke udbytte, i det omfang et dattersel-
    skab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for ud-
    bytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af
    beskatning af udbytteudlodningen til et mellemlig-
    gende niveau, og kildebeskatningen af udbytteud-
    lodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer
    har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv
    2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
    udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavance-
    beskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. fin-
    der tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren
    5. § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., affattes således:
    »1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det
    udbyttegivende selskab har fradrag for udlodnin-
    gen.«
    59
    er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som
    nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller for-
    eningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat,
    der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i
    Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmel-
    sen af, om et selskab eller en forening m.v. som
    nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2.
    pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som sel-
    skabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegiven-
    de selskab.
    - - -
    § 26. Selskaber og foreninger m.v., der er skatte-
    mæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af
    EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomst, kan vælge henstand med beta-
    ling af den skat, der beregnes ved overførsel af ak-
    tiver og passiver, jf. § 5, stk. 7 og 8, og § 8, stk. 4,
    3. pkt., når skatteberegningen skyldes, at aktiverne
    og passiverne er overført til hovedkontoret eller et
    af selskabets m.v. faste driftssteder beliggende i et
    land, der er medlem af EU/EØS.
    - - -
    6. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke
    i det omfang, den beregnede skat vedrører aktiver
    og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter lager-
    princippet.«
    § 27. - - -
    Stk. 4. Bliver et selskab m.v., der har fået hen-
    stand efter § 26, skattemæssigt hjemmehørende i et
    land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder ef-
    ter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
    sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien
    af de aktiver og passiver, der er omfattet af hen-
    standen efter § 26, forudsat at aktiverne og passi-
    verne ikke er eller bliver tilknyttet et fast driftssted
    i et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver aktiver
    og passiver, der er omfattet af henstand efter § 26,
    internt overført til et fast driftssted beliggende uden
    for EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til
    handelsværdien på overførselstidspunktet.
    - - -
    7. I § 27, stk. 4, 1. pkt., ændres »et selskab m.v.« til:
    »et selskab eller en forening m.v.«
    Stk. 6. Fristen for betaling af beløb omfattet af
    stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret efter
    indkomståret eller ved forskudt indkomstår den 1.
    november i kalenderåret efter det kalenderår, som
    det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
    ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
    8. I § 27, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., ændres
    »opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4
    procentpoint« til: »opkrævningslovens § 7, stk. 1,
    jf. stk. 2, «.
    60
    1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidigt. Be-
    tales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne
    beløb med renten efter opkrævningsloven § 7, stk.
    2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt må-
    ned fra forfaldsdagen at regne.
    Stk. 7. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
    sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
    konto, dog mindst med 3 pct. p. a. Fristen for beta-
    ling af renten er den 1. november i kalenderåret ef-
    ter indkomståret eller ved forskudt indkomstår den
    1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
    som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
    Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet
    efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig.
    Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfald-
    ne beløb med renten efter opkrævningsloven § 7,
    stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
    måned fra forfaldsdagen at regne.
    § 32. - - -
    Stk. 11. Der gives nedslag for datterselskabets
    danske og udenlandske skatter efter ligningslovens
    § 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter,
    som datterselskabet ville betale, hvis det blev be-
    skattet efter et territorialprincip svarende til prin-
    cippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved ind-
    komstopgørelsen skal medregne fortjeneste på akti-
    ver og passiver efter stk. 10, gives der nedslag for
    den skat, som datterselskabet kunne være pålignet
    af fortjeneste på aktivet eller passivet, hvis det var
    afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt.
    kan dog ikke overstige den danske skat på ind-
    komst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrø-
    rende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på
    tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
    - - -
    9. I § 32, stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 og 6«
    til: »§ 33, stk. 1 og 7«.
    § 4
    I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1114 af 18. september 2013 som ændret ved § 9
    i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 992 af
    16. september 2014, foretages følgende ændringer:
    1. Overskriften til kapitel 6 ophæves og i stedet ind-
    sættes:
    61
    »Kapitel 6
    Henstand ved ophør af skattepligt
    § 17. Personer, der er skattemæssigt hjemmehø-
    rende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder
    efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst,
    kan vælge henstand med betaling af den skat, der
    efter § 15 c beregnes af indeståendet på konto for
    opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
    virksomhedsskat, når virksomheden efter den ind-
    trådte beskatning videreføres i et land, der er med-
    lem af EU/EØS.
    Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at per-
    sonen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og
    skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori der
    indtræder beskatning af indeståendet på konto for
    opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
    virksomhedsskat. Valg af henstand skal meddeles
    sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse
    med selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4,
    stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af
    henstand være indgivet inden denne frist.
    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan se bort
    fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-
    givelse og meddelelse, jf. stk. 2.
    § 18. Ved henstand efter § 17 etableres en hen-
    standssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den be-
    regnede skat af indeståendet på konto for opsparet
    overskud med tillæg af den hertil svarende virk-
    somhedsskat.
    Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med
    de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de
    faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgøres
    efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast
    driftssted i Danmark, der anvender virksomheds-
    ordningen. Der skal dog pr. indkomstår mindst be-
    tales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der ud-
    gjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering.
    Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet,
    når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages
    til et mindre beløb end 0 kr.
    Stk. 3. Bliver en person, der har fået henstand ef-
    ter § 17, efterfølgende skattemæssigt hjemmehøren-
    de i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herun-
    der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoveren-
    62
    skomst, forfalder det resterende beløb på hen-
    standssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det
    resterende beløb på henstandssaldoen til betaling
    ved personens død. Overføres virksomheden til et
    land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører
    virksomheden, forfalder det resterende beløb på
    henstandssaldoen ligeledes til betaling.
    Stk. 4. Personen skal indgive en selvangivelse for
    hvert år, der er en positiv henstandssaldo. Samtidig
    med indsendelse af denne selvangivelse skal der gi-
    ves oplysninger om, i hvilket land eller lande virk-
    somheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket
    land personen er skattemæssigt hjemmehørende ul-
    timo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i
    skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne
    frist, idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder til-
    svarende anvendelse. Indgives selvangivelse ikke
    rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der
    står på henstandssaldoen, forfalder til betaling.
    Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra over-
    skridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.
    Stk. 5. Fristen for betaling af beløb omfattet af
    stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret efter
    overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1.
    september i kalenderåret efter det kalenderår, som
    det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-
    ling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter
    1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-
    les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens §
    63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.
    Stk. 6. Henstandsbeløbet forrentes med en rente-
    sats på 1 procentpoint over Nationalbankens dis-
    konto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for beta-
    ling af renten er den 1. september i kalenderåret ef-
    ter overførselsåret eller ved forskudt indkomstår
    den 1. september i kalenderåret efter det kalenderår,
    som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
    Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet
    efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig.
    Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelo-
    vens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.«
    § 5
    I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1106 af 9. september 2014, foretages følgende æn-
    dringer:
    63
    § 40 D. ---
    Stk. 2. Hvis dansk beskatningsret for en skatte-
    pligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af an-
    den grund end den skattepligtiges død, finder § 40
    C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen
    af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
    hvori dansk beskatningsret er ophørt, dog således at
    værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for
    afståelsessummen. Når en person eller et selskab
    m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatnings-
    overenskomst indgået mellem Danmark og en
    fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjem-
    mehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
    anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skatte-
    pligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter
    selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder sel-
    skabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den
    situation, hvor der indtræder skattepligt efter 1.
    pkt., fordi betalingsrettigheder, mælkekvoter eller
    leveringsrettigheder for sukkerroer, som indgår
    som en del af erhvervsvirksomheden med fast
    driftssted her i landet, ophører med at være en del
    af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervs-
    virksomheden med fast driftssted i øvrigt ophører.
    Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøer-
    ne eller Grønland af gevinst ved afståelse af beta-
    lingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettighe-
    der for sukkerroer, kan fradrages i den beregnede
    skat efter stk. 2, i det omfang den skattepligtige
    godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst,
    der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan
    dog ikke overstige den beregnede danske skat af
    denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbe-
    skatningsoverenskomst med den fremmede stat,
    Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke fra-
    drag for et større skattebeløb end det, som denne
    stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten
    har et ubetinget krav på at oppebære.
    Stk. 4. Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebeta-
    les eventuel for meget betalt skat efter anmodning
    med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra beta-
    lingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ik-
    ke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
    Stk. 5. Personer kan efter reglerne i kildeskattelo-
    vens § 73 E få henstand med betaling af skatter be-
    regnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes
    1. § 40 D, stk. 2-5, ophæves.
    64
    ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og
    med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.
    § 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for
    anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når
    udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere
    af følgende tilskud m.v.:
    1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medie-
    nævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne inter-
    netbaserede nyhedsmedier.
    2) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforan-
    staltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder
    dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestem-
    melser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i
    dansk erhvervsfiskeri.
    3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven.
    Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lo-
    vens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers en-
    delige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
    4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til
    energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
    5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om
    regional konkurrenceevne og beskæftigelse og un-
    der målet om europæisk territorialt samarbejde
    samt tilhørende national medfinansiering.
    6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU’s strukturfonde
    til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende
    nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om
    administration af tilskud fra Den Europæiske Regi-
    onalfond og tilhørende statslig medfinansiering.
    7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU’s strukturfon-
    de til samarbejdsprojekter, der rækker over lande-
    grænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er
    ydet i henhold til lov om administration af tilskud
    fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende
    statslig medfinansiering.
    8) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
    9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejd-
    ningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugs-
    produkter (strukturprojekter) efter landdistriktsstøt-
    teloven.
    10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen
    og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ord-
    ningen) efter landdistriktsstøtteloven.
    11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fælles-
    skabsinitiativet LEADER+ efter landdistriktsstøtte-
    loven.
    2. § 44, stk. 1, affattes således:
    »Reglerne i denne bestemmelse gælder for an-
    skaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når ud-
    giften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af
    følgende tilskud m.v.:
    1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medie-
    nævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne inter-
    netbaserede nyhedsmedier.
    2) Tilskud, der er ydet efter lov om Hav- og Fiske-
    rifonden. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet
    efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartø-
    jers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
    3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven.
    Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
    bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
    ophør i dansk erhvervsfiskeri.
    4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til
    energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
    5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om
    regional konkurrenceevne og beskæftigelse og un-
    der målet om europæisk territorialt samarbejde
    samt tilhørende national medfinansiering.
    6) Tilskud, der er ydet efter lov om Landdistrikts-
    fonden.
    7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.
    8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejd-
    ningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugs-
    produkter (strukturprojekter) efter lov om visse
    landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
    9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og
    udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordnin-
    gen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede til-
    skudsordninger m.v.«
    65
    § 6
    I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som ændret ved
    § 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, § 1 i lov nr. 528
    af 28. maj 2014 og § 1 i lov nr. 1286 af 9. december
    2014, foretages følgende ændringer:
    1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s
    eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
    medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
    34.
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
    ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
    lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
    med senere ændringer.«
    § 39 A. - - -
    Stk. 5. Ved afståelse af aktier til det udstedende
    selskab, jf. ligningslovens § 16 B, og ved modta-
    gelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A,
    der indgår på beholdningsoversigten, beregnes der
    skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a.
    I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der
    er betalt til Danmark, og fradrag efter reglerne i lig-
    ningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til
    fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger
    den beregnede skat summen af de danske og uden-
    landske betalte skatter, forfalder det overskydende
    beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives
    med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskri-
    ves henstandssaldoen med skat, der er betalt til
    Danmark.
    - - -
    2. I § 39 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »afståelse af ak-
    tier til det udstedende selskab« til: »erhvervelse af
    afståelsessummer for aktier«.
    Stk. 12. Fristen for betaling af beløb omfattet af
    stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. oktober i året efter ind-
    komståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige
    betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den
    sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag el-
    ler en lørdag, forlænges fristen til den følgende
    hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes
    det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i
    lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
    3. I § 39 A, stk. 12, 1. pkt., ændres »1. oktober« til:
    »1. september«.
    4. § 39 A, stk. 12, 3. pkt., affattes således:
    »Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskatte-
    lovens § 63, 1. pkt., anvendelse.«
    66
    tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
    forfaldsdagen at regne.
    - - -
    § 7
    I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333
    af 2. april 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 1354
    af 21. december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. de-
    cember 2012, § 7 i lov nr. 1395 af 23. december
    2012 og § 4 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
    følgende ændring:
    § 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskat-
    ningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af
    skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
    § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens §
    38 er ydet henstand med betaling af skatter bereg-
    net efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
    der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand
    med betaling af skatter efter ejendomsavancebe-
    skatningslovens § 6 B, kan den længstlevende æg-
    tefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår,
    der gjaldt for afdøde.
    1. I § 51 og § 65 udgår »og i tilfælde, hvor der efter
    kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med beta-
    ling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslo-
    vens § 6 B,« og der indsættes efter »aktieavancebe-
    skatningslovens § 38,«: »og«.
    § 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskat-
    ningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af
    skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens
    § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens §
    38 er ydet henstand med betaling af skatter bereg-
    net efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor
    der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand
    med betaling af skatter efter ejendomsavancebe-
    skatningslovens § 6 B, kan den længstlevende æg-
    tefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår,
    der gjaldt for afdøde.
    § 8
    I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, fore-
    tages følgende ændringer:
    § 4. - - - 1. I § 4, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
    Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom skal sælger
    og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig
    måde foretage en fordeling af den samlede kontan-
    tomregnede afståelsessum på grund, bygninger,
    »En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udlø-
    bet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens ud-
    løb med en afståelsessum på nul.«
    67
    ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter om-
    fattet af denne lov.
    - - -
    § 5. - - -
    Stk.4. Anskaffelsessummen nedsættes i afståel-
    sesåret på samme ejendom med
    - - -
    5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27,
    og
    6) vederlag, der modtages for afståelsen af en mæl-
    kekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens
    § 40 C.
    - - -
    Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i til-
    fælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Ned-
    sættelse foretages efter følgende principper:
    - - -
    5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at
    det nedsættelsespligtige beløb forholdsmæssigt
    henføres til den afståede del af ejendommen og den
    del af restejendommen, der ikke udgør boligdelen,
    efter forholdet mellem anskaffelsessummen for den
    afståede del af ejendommen og anskaffelsessum-
    men for den del af ejendommen, der ikke udgør bo-
    ligdelen. Nederst på formularen
    2. I § 5, stk. 4, nr. 5, udgår »og«.
    3. I § 5, stk. 4, nr. 6, ændres »§ 40 C.« til: »§ 40 C,
    og«.
    4. I § 5, stk. 4, indsættes:
    »7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ik-
    ke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet ve-
    derlag for en sådan kvote anses for modtaget på
    tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul.«
    5. I § 5, stk. 5, nr. 5, ændres »nr. 6« til: »nr. 6 og
    7«.
    § 6 B. Ophører en persons skattepligt efter kilde-
    skattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bli-
    ver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbe-
    skatningsoverenskomst hjemmehørende i en frem-
    med stat, på Færøerne eller i Grønland, beskattes
    fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen efter
    § 6 A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret
    eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det
    gælder dog kun, hvis den erhvervede ejendom er
    beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
    Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsæt-
    telse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast
    ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede
    ejendom lå.
    Stk. 2. Der kan gives henstand med skatten efter
    stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.
    Stk. 3. Hvis det ved afståelse af den erhvervede
    ejendom eller ved ejerens død, efter at der er ind-
    trådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståel-
    6. § 6 B ophæves
    68
    sessummen henholdsvis handelsværdien ved død er
    mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det
    skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det
    skattepligtige beløb kan ikke blive negativt.
    Stk. 4. Får ejeren igen skattemæssigt hjemsted
    her, inden den erhvervede ejendom er afstået, bort-
    falder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil eje-
    ren på ny opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.
    § 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger, til-
    bygger eller nybygger på en ejendom, der er omfat-
    tet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at
    medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
    til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte
    anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygnin-
    gen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i
    §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse.
    7. I § 6 C, 2. pkt., ændres »Reglerne i §§ 6 A og 6
    B« til: »§ 6 A«.
    § 9
    I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1260 af 3. november 2010, som ændret senest ved §
    1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende
    ændring:
    1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s
    eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem
    medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side
    34.
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
    ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
    lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
    med senere ændringer.«
    § 10
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
    15. september 2014, som ændret ved § 4 i lov nr.
    1286 af 9. december 2014, foretages følgende æn-
    dringer:
    1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
    1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
    spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
    rer dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. okto-
    ber 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusi-
    on, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
    69
    vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
    (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved
    Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005
    (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
    og ombytning af aktier vedrørende selskaber i for-
    skellige medlemsstater og ved flytning af et SE's el-
    ler SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem med-
    lemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34,
    med senere ændringer.«
    § 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes
    ikke:
    2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, udgår »og«
    - - -
    9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler
    til køberen til hel eller delvis dækning af præmie
    for ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov
    om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
    ejendom m.v., og
    10) tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov
    om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om natur-
    gasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmefor-
    syning ydes for at sikre realisering af dokumenter-
    bare energibesparelser.
    3. § 7 F, stk. 1, nr. 10, affattes således:
    »10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af do-
    kumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr.
    7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om
    naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varme-
    forsyning, og«
    § 7 Y. - - - 4. § 7 Y, stk. 2, affattes således:
    Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagt-
    ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan overdrage
    betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst
    svarende til værdien af betalingsrettigheder, som
    forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved første-
    gangstildelingen, til bortforpagteren uden skatte-
    mæssige konsekvenser for forpagteren og bortfor-
    pagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. af-
    skrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden
    den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære for-
    pagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
    landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i
    1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af
    betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til
    den primære forpagter.
    »Stk. 2. En forpagter, som har indgået forpagt-
    ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden
    skattemæssige konsekvenser for parterne vederlags-
    frit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivnings-
    lovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved over-
    dragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved vi-
    dereforpagtning ved overdragelser fra sekundær
    forpagter til primær forpagter. Det er ikke en betin-
    gelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er
    dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren. 1.
    pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af
    betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for
    førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de
    betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik
    tildelt ved førstegangstildelingen. Ved viderefor-
    pagtning tillægges den oprindelige værdi af de ret-
    tigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreg-
    len. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basi-
    sværdi inklusive eventuelle tillæg.«
    § 16 B. - - - 5. § 16 B, stk. 4, affattes således:
    Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier
    omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det
    udstedende selskab.
    »Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er
    omfattet af § 28.«
    - - -
    70
    § 16 I. - - - 6. I § 16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 og 6«
    til: »§ 33, stk. 1 og 7«.
    Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6,
    for selskabets danske og udenlandske skatter samt
    skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H
    og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog
    ikke kunne overstige den del af de samlede danske
    og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder
    på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.
    - - -
    7. I § 33 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens §
    10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne
    fortjeneste på aktiver, nedsættes den danske skat ef-
    ter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomsten med den skat, som den på-
    gældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have
    pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast
    driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste
    driftssted eller den faste ejendom var afstået på
    samme tidspunkt.«
    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9
    § 11
    I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af
    selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved
    selskabers overførsel af aktiver og passiver til et an-
    det EU-/EØS-land) foretages følgende ændring:
    § 2
    Stk. 1. - - -
    Stk. 2. Selskaber of foreninger m.v., der på over-
    førselstidspunktet var skattemæssigt hjemmehøren-
    de i et land, der er medlem af EU/EØS, og som har
    fået beregnet skat af gevinst på aktiver og passiver
    efter reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 7 eller
    8, stk. 4, 3.pkt., ved en overførsel i indkomståret
    2008, 2009, 2010, 2011 eller 2012 af de pågælden-
    de aktiver eller passiver til hovedkontoret eller et af
    selskabets faste driftssteder beliggende i et land,
    der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand ef-
    ter reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som
    affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Henstand kan dog
    kun opnås i det omfang, selskabet m.v. fortsat ejer
    de aktiver eller passiver, som udløste den skattebe-
    taling, der ønskes henstand med, og i det omfang
    1. I § 2, stk. 2, 7. pkt., ændres »opkrævningslovens
    § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint« til: »op-
    krævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,«.
    71
    de pågældende aktiver eller passiver ikke senere
    må anses for afstået, hvis reglerne i selskabsskatte-
    lovens § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1,
    stk. 1, havde været gældende. Henstand efter 1. pkt.
    omfatter den beregnede skat ved overførslen nedsat
    med de afdrag, der skulle have været omfattet af
    reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som af-
    fattet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet m.v.
    havde været omfattet af reglerne i selskabsskattelo-
    vens §§ 26 og 27 som affattet ved denne lovs § 1,
    nr. 1, allerede på overførselstidspunktet. Henstan-
    den er betinget af, at selskabet m.v. udarbejder en
    opgørelse over de afdrag, der skulle have været be-
    talt efter selskabsskattelovens § 27 som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet havde været
    omfattet heraf allerede fra overførselstidspunktet.
    Opgørelsen og meddelelse om valg af henstand
    skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
    den 30. juni 2014. Ved valg af henstand tilbagebe-
    tales den del af den eventuelt betalte skat, der ud-
    gør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
    henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet til-
    bagebetalingen skal ske senest den 1. november
    2014. Der tilkommer selskabet m.v. en rente sva-
    rende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
    med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned
    fra den 1. november 2014 at regne, hvis tilbagebe-
    talingen sker efter denne dato.
    - - -
    § 12
    I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af aktie-
    avancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og
    skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af
    fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt
    om erhvervelse af visse aktier og investeringsbevi-
    ser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab
    m.v.) foretages følgende ændring:
    § 4
    Stk. 1. - - - 1. § 4, stk. 2, affattes således:
    Stk. 2. § 1 har virkning for tab, der opstår efter lo-
    vens ikrafttræden. For aktier og investeringsbeviser
    m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden,
    anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
    19 A som affattet ved denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1,
    »Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår
    den 1. januar 2015 eller senere. For aktier og inve-
    steringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens
    ikrafttræden, anses betingelsen i aktieavancebeskat-
    ningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3.pkt., som affat-
    72
    for opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbe-
    vis indgår i oplysninger om beholdningen af inve-
    steringsbeviser pr. 31. december 2014, der er ind-
    berettet efter skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11
    B eller 11 H. For aktier og investeringsbeviser
    m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og
    som ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt.,
    anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
    19 A som affattet ved denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1,
    for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst
    told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
    udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
    2014.
    tet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for opfyldt, så-
    fremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i op-
    lysninger om beholdningen af investeringsbeviser
    pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skat-
    tekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For
    aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet
    inden lovens ikrafttræden, og som ikke omfattes af
    indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i ak-
    tieavancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,
    3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2,
    for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst
    told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
    udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret
    2015.«
    § 13
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
    Stk. 2. § 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for ro-
    yalty og renter, der udbetales eller godskrives den
    1. marts 2015 eller senere.
    Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning for ak-
    tiver, der anses for afhændet, og indeståender på
    konto for opsparet overskud, der anses for hævet,
    den 1. marts 2015 eller senere.
    Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomst-
    år, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere,
    jf. dog stk. 5-8.
    Stk. 5. For personer og dødsboer, som efter den
    hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.
    2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september
    2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved op-
    gørelse af gevinst og tab på obligationer optaget til
    handel på et reguleret marked, men hvor der efter
    kursgevinstlovens § 25, stk. 2, som affattet ved
    denne lovs § 2, nr. 1, ikke er adgang til at vælge la-
    gerprincippet, bevares det trufne valg for de obliga-
    tioner, som personen eller dødsboet har erhvervet
    inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
    komstår. § 22, stk. 14, i lov nr. 525 af 12. juni 2009
    finder fortsat anvendelse på ikkebørsnoterede for-
    dringer og gæld, som personen eller dødsboet har
    erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af
    indkomståret 2009.
    Stk. 6. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
    affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
    valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af
    73
    gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevins-
    tlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet for denne
    opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet
    på gevinst og tab, der følger af valutakursændrin-
    ger, på sådanne fordringer i fremmed valuta, fra
    indkomståret 2010, hvis der inden udløbet af selv-
    angivelsesfristen for det første indkomstår, som
    lovændringen har virkning for, jf. stk. 4, er givet
    told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.
    Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, finder tilsvarende
    anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gæl-
    der dette valg samlet for fordringer omfattet af
    kursgevinstlovens § 4, som er erhvervet inden på-
    begyndelsen af det i stk. 4 nævnte indkomstår.
    Valget medfører ikke, at denne opgørelsesmetode
    skal anses for valgt for alle valutakursændringer på
    fordringer og gæld efter kursgevinstlovens § 25,
    stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.
    Stk. 7. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
    affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
    valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af
    gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke
    er optaget til handel på et reguleret marked, bevares
    det trufne valg for den gæld, som selskabet har på-
    taget sig inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte
    indkomstår. § 22, stk. 15, i lov nr. 525 af 12. juni
    2009 finder fortsat anvendelse på ikke-børsnoteret
    gæld, som selskabet m.v. har påtaget sig inden ud-
    løbet af indkomståret 2009.
    Stk. 8. For selskaber m.v., som efter den hidtidige
    affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har
    valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
    gevinst og tab på vederlagsfordringer eller gæld,
    der er optaget til handel på et reguleret marked,
    men hvor der efter den ændrede affattelse af kurs-
    gevinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr. 2,
    ikke er adgang til at vælge lagerprincippet, bevares
    det trufne valg for de fordringer og den gæld, som
    selskabet m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig
    inden påbegyndelsen af det i stk. 4 nævnte ind-
    komstår.
    Stk. 9. § 3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der
    påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere. Selska-
    ber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens
    § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som indsat ved denne lovs
    § 3, nr. 4, for indkomstår, der er påbegyndt i perio-
    74
    den 1. januar 2013 til 28. februar 2015. Sambeskat-
    tede selskaber skal ved anvendelsen af 2. pkt. træffe
    samme valg.
    Stk. 10. § 3, nr. 5, har virkning for udbytte, der
    udloddes den 1. marts 2015 eller senere.
    Stk. 11. En tidligere forpagter, der ejer betalings-
    rettigheder, som efter forpagtningsforholdets ophør
    kunne være overdraget til den tidligere bortforpag-
    ter uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne
    i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved den-
    ne lovs § 10, nr. 4, havde været gældende, kan
    overdrage de resterende betalingsrettigheder til den
    tidligere bortforpagter uden skattemæssige konse-
    kvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden for
    rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,
    som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4. Det er en
    betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden
    den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den
    1. januar 2006 eller senere har overdraget betalings-
    rettigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge
    at anvende reglerne i 1. og 2 pkt., hvis betingelser-
    ne i øvrigt er opfyldt.
    Stk. 12. Personer, som er skattemæssigt hjemme-
    hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
    under efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverens-
    komst, og som har fået beregnet skat efter kilde-
    skattelovens § 8 A, stk. 2, ved en overførsel af akti-
    ver i perioden 1. januar 2009 til 28. februar 2015 til
    et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/
    EØS, kan vælge henstand efter reglerne i kildeskat-
    telovens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne
    lovs § 1, nr. 5. Tilsvarende kan personer, som er
    skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er
    medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel
    dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået
    beregnet skat efter kildeskattelovens § 10, ved op-
    hør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i perio-
    den 1. januar 2009 til 28. februar 2015, og hvor af-
    og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark
    efter fraflytningen ikke længere har beskatningsret-
    ten til, er placeret i et land, der er medlem af EU/
    EØS, vælge henstand efter reglerne i kildeskattelo-
    vens §§ 73 B og 73 C som affattet ved denne lovs §
    1, nr. 5. Henstand efter 1. og 2. pkt. kan dog kun
    opnås i det omfang, personen fortsat ejer de aktiver,
    som udløste den skattebetaling, der ønskes hen-
    stand med, og kun i det omfang de pågældende ak-
    tiver ikke senere må anses for afstået, hvis reglerne
    75
    i kildeskattelovens § 73 C, stk. 4, som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 5, havde været gældende. Hen-
    stand efter 1. og 2. pkt. omfatter den beregnede skat
    ved overførslen m.v. nedsat med de afdrag, der
    skulle have været betalt efter reglerne i kildeskatte-
    lovens § 73 B, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
    5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i
    kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 5, allerede på tidspunktet for
    overførsel m.v. Henstanden er betinget af, at perso-
    nen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der
    skulle have været betalt efter kildeskattelovens § 73
    C, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis per-
    sonen havde været omfattet heraf allerede fra over-
    førselstidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse
    om henstand skal indgives til told- og skatteforvalt-
    ningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af hen-
    stand tilbagebetales den del af den eventuelt betalte
    skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt be-
    talte skat og henstandssaldoen som opgjort efter 4.
    pkt. Tilbagebetalingen skal ske senest den 1. sep-
    tember 2015. Der tilkommer personen en rente sva-
    rende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
    opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september
    2015, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
    Stk. 13. Personer, som er skattemæssigt hjemme-
    hørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-
    under efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverens-
    komst, og som i perioden 1. januar 2009 til 28. fe-
    bruar 2015 har fået beregnet skat efter virksom-
    hedsskattelovens § 15 c, af indeståendet på konto
    for opsparet overskud med tillæg af den hertil sva-
    rende virksomhedsskat, kan, når den pågældende
    virksomhed videreføres i et land, der er medlem af
    EU/EØS, vælge henstand efter reglerne i virksom-
    hedsskattelovens §§ 17 og 18 som affattet ved den-
    ne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan dog kun opnås i det
    omfang, personen fortsat driver den virksomhed,
    som udløste den skattebetaling, der ønskes hen-
    stand med, og kun i det omfang den pågældende
    virksomhed ikke må anses for ophørt, hvis reglerne
    i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, som affattet
    ved denne lovs § 4, nr. 2, havde været gældende.
    Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat
    ved ophøret nedsat med de afdrag, der skulle have
    været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelo-
    vens § 18, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2,
    hvis personen havde været omfattet af reglerne i
    76
    virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18, som affattet
    ved denne lovs § 4, nr. 2, allerede på ophørstids-
    punktet. Henstanden er betinget af, at personen ud-
    arbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle ha-
    ve været betalt efter virksomhedsskattelovens § 18,
    som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis perso-
    nen havde været omfattet heraf allerede fra ophørs-
    tidspunktet. Opgørelse og meddelelse om henstand
    skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
    den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebe-
    tales den del af den eventuelt betalte skat, der udgør
    forskellen mellem den eventuelt betalte skat og
    henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet til-
    bagebetalingen skal ske senest den 1. september
    2015. Der tilkommer personen en rente svarende til
    renten efter kildeskattelovens § 63, 1., pkt., opgjort
    pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015,
    hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.
    77