Udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 0. december 2014
Udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af
virksomhedsrettede tilbud m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har under den fornyede ud-
valgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var
til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
udvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. december
2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december
2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Be-
skæftigelsesudvalget.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden, § 8 a, stk. 2
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets frretningsorden § 8, stk. 2, om, at der skal gå 2
dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 3. behandling.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
To af udvalgets spørgsmål på alm. del, og ministerens
svar herpå, er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger
[Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede æn-
dringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse. Mindretallet vil stemme for det stillede ændrings-
forslag. ]
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
Til § 9
1) I stk. 2 ændres »11-14, 17,« til: »11-14,«.
[Konsekvensændring som følge af delingen af lovforslaget
L 58]
Til lovforslag nr. L 58 A Folketinget 2014-15
Journalnummer
DokumentId
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 58 A Bilag 14
Offentligt
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring på baggrund af de-
lingen af L 58. Ved en fejl blev henvisningen til § 3, nr. 17,
medtaget i § 9, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Jacob Lund (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV)
Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Trine Mach (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Peter Christensen (V) Jens Ejner Christensen (V) Fatma Øktem (V)
Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)
Joachim B. Olsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58 A
Bilagsnr. Titel
13 Ændringsforslag til 3. behandling, fra beskæftigelsesministeren
3
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren på alm. del, og dennes svar herpå
Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 62:
»Kan ministeren bekræfte, at ydelsen under jobafklaringsforløb ikke er eksportabel? «
Endeligt svar:
Ja, jeg kan bekræfte, at det er ministeriets vurdering, at ydelsen under jobafklaring ikke er eksportabel.
Der vil, som betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, blive stillet
krav om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da det ellers
vil være vanskeligt eller helt umuligt praktisk at gennemføre den individuelt tilpassede, helhedsorientere-
de og tværfaglige indsats, som et jobafklaringsforløb omfatter.
I relation til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger kan der drages en parallel til reglerne om revalidering. Revalideringsforløbet
og den tilknyttede ydelse opfattes i relation til forordningen samlet set som en naturalydelse, der ikke kan
eksporteres.
På denne baggrund er det vurderingen, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaring – ligesom ydelsen
udbetalt under revalidering – må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse. Tilsvarende er ligeledes
vurderingen for så vidt angår for ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb.
På baggrund af EU-retten og Ankestyrelsens praksis har ministeriet dog vurderet, at en person, som bor i
et andet EU/EØS-land, under visse omstændigheder kan være berettiget til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
– Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark på det tidspunkt, hvor
sygedagpengeretten udløber.
– Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark.
– Den sygemeldte skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.
Når ansættelsesforholdet i Danmark ophører, vil borgeren ikke længere være berettiget til ressourcefor-
løbsydelse, men vil være omfattet af de ordninger, der gælder ved sygdom i det land borgeren har bopæl i.
Det skal understreges, at ovenstående ikke ændrer på ministeriets vurdering af, at ydelsen under et jobaf-
klaringsforløb ikke er eksportabel. Kravet om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark vil således fortsat gæl-
de.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at noget tilsvarende også gælder for revalideringsydelsen, der
som nævnt heller ikke vurderes at være eksportabel. Her er der således også krav om bopæl/sædvanligt
ophold i Danmark, undtagen i visse nærmere angivne tilfælde.
I en principafgørelse fra Ankestyrelsens havde en ansøger med bopæl i Sverige, således ret til revalide-
ring i henhold til de danske regler, hvis hun opfyldte de almindelige betingelser herfor. Ankestyrelsen
fandt endvidere, at revalideringen skulle foregå i Danmark. Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger
som lønmodtager var omfattet af EU-forordning 1612/68 (nu 492/2011) om arbejdskraftens frie bevæge-
lighed inden for Fællesskabet.
Det er således, Ankestyrelsen og ligeledes EF-domstolen, der fastlægger praksis på området.
4
Spørgsmål nr. 63:
»Hvilken betydning har det, at ydelsen under jobafklaringsforløb betegnes som ressourceforløbsydelse og
ikke jobafklaringsydelse? «
Endeligt svar:
Det har ingen betydning, om ydelsen benævnes jobafklaringsydelse eller ressourceforløbsydelse.
Som led i sygedagpengereformen blev det indført, at en person, der ikke (længere) kan få forlænget udbe-
talingen af sygedagpenge, men som fortsat er uarbejdsdygtig, har ret til at overgå til jobafklaringsforløb
med tilhørende ydelse.
I lovgivningen, som blev vedtaget i Folketinget den 11. juni 2014, er der derfor indført et særligt kapitel,
hvor ydelsen benævnes ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb. Ydelsen under jobafkla-
ringsforløb svarer, ligesom ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stort set til reglerne for kontant-
hjælp, dog således, at der ikke foretages fradrag for egen formue samt en ægtefælle/samlevers indtægter
og formue.
Ydelsen under jobafklaringsforløb og ressourceforløb er således stort set den samme, men indholdet i et
jobafklaringsforløb adskiller sig fra indholdet i et ressourceforløb.
Det fremgår således af forliget om en reform af sygedagpengereformen, at jobafklaringsforløbet tager ud-
gangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob,
herunder rehabiliteringsteam, samtalekadence og ydelse. Men målgruppen for et jobafklaringsforløb vil
typisk være borgere med kortere forløb på offentlig forsørgelse end den gruppe, som i dag er tiltænkt res-
sourceforløb (efter reformen for førtidspension og fleksjob), og derfor forventes også kortere forløb med
tidligere og løbende afgang.
Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 62, hvoraf det fremgår, at det er vurderingen, at ressource-
forløbsydelse under såvel et jobafklaringsforløb som et ressourceforløb ikke er eksportabel.
5