Fremsat den 16. december 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Karl Bornhøft (SF) og Jonas Dahl (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX16813
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B46/20141_B46_som_fremsat.pdf
Fremsat den 16. december 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Karl Bornhøft (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer Folketinget opfordrer regeringen til at foretage obligatori- ske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige positive eller negative kon- sekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lov- forslag. Beslutningsforslag nr. B 46 Folketinget 2014-15 AX016813 Bemærkninger til forslaget Socialistisk Folkeparti ønsker fremover, at regeringen skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konse- kvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i alle lovforslags bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lov- forslag. Formålet med beslutningsforslaget er – en øget fokusering på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer og – et bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovfor- slags konsekvenser for udviklingen i disse områder af landet og for Folketingets stillingtagen til, hvilken ud- vikling og fremtid Folketinget ønsker for landdistrikter, yderområder og øer. Beslutningsforslaget falder i tråd med en række andre ini- tiativer i Folketinget og i regeringen, der har øget fokus på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer. Folketinget vedtog således i enstemmighed i maj 2011, at der efter det førstkommende folketingsvalg som nyt stående udvalg skulle oprettes et udvalg for landdistrikter og øer (B 135, 2010-11, 1. samling). Udvalget for Landdistrikter og Øer blev i overensstemmelse hermed efter folketingsvalget i september 2011 nedsat i oktober 2011 med sagsområdet »vilkårene for og udviklingen i landdistrikter og på de min- dre øer«. Det fremgår bl.a. af baggrunden for udvalgets nedsættelse, at udviklingen i landdistrikter i bred forstand i praksis om- fatter de fleste politikområder, og at udvalgets sagsområde således går på tværs af ministerområder og andre folketings- udvalgs sagsområder. Udvalget skal som led i sit arbejde følge behandlingen af konkrete forslag og sager i de forskel- lige udvalg, så udvalget har et overblik over udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øerne og kan gå i dialog med de relevante ministre herom. Ved udnævnelsen af regeringen efter folketingsvalget i 2011 blev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter opret- tet. Ministeriet fik bl.a. det koordinerende ansvar for landdi- striktspolitikken, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011. Det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«, oktober 2011, at der er brug for aktiv hjælp til yderområderne, og at nogle af de yderste egne af Danmark er præget af stagnation og tilbagegang, men at der skal ska- bes en positiv udvikling i yderområderne. Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sik- re, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkred- se, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderin- ger. Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser«, maj 2005, udgivet af en række ministerier, som indeholder de nærmere retningslinjer for sådanne konsekvensanalyser. Statsministeriet har i cirkulære af 16. september 1998 fast- sat regler for samtlige ministerier og styrelser om bemærk- ninger til lovforslag m.v. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nærme- re angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal her- efter obligatorisk indeholde – en vurdering af økonomiske og administrative konse- kvenser for stat, kommuner og regioner, – en vurdering af væsentlige økonomiske og administrati- ve konsekvenser for erhvervslivet, – en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser, – en vurdering af forholdet til EU-retten og – en redegørelse for administrative konsekvenser for bor- gerne. Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema efter lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konse- kvenser som angivet i de fire sidste punkter, skal dette frem- gå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema. Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkva- litet«, juni 2005, at lovforslags bemærkninger udover de ob- ligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære, efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regionalpo- litiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konsekven- ser. Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. han- dicappede eller det frivillige foreningsliv, som bør beskri- ves. Forslag om obligatoriske konsekvensvurderinger Socialistisk Folkeparti foreslår med dette beslutningsfor- slag, at regeringen fremover obligatorisk skal foretage kon- sekvensvurderinger af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i lovforslags bemærkninger, som derved bliver en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det må antages, at ministre og ministerier fortrinsvis har fokus på et lovforslags tilsigte- de konsekvenser inden for ministeriets eget ressort og i min- dre grad har øje for et lovforslags (evt. negative eller positi- ve) virkninger for udviklingen i landdistrikter og yderområ- der og på øer. Det er efter gældende regler det enkelte mini- steriums beslutning, om og hvornår der skal udarbejdes kon- sekvensanalyser ud over de obligatoriske. Beslutningsforslaget pålægger dermed en ressortminister at skønne, om et lovforslag vil have væsentlige konsekven- ser for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvens- analyse, og lovforslagets bemærkninger skal indeholde en konsekvensvurdering. Hvis ressortministeren skønner, at et lovforslag ikke vil have væsentlige positive eller negative 2 konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområ- der og på øer, skal dette fremgå af lovforslagets bemærknin- ger og af det sammenfattende skema. Nogle af de spørgsmål, som f.eks. kan blive belyst ved så- dan obligatorisk konsekvensanalyse, er et lovforslags virk- ninger i landdistrikter og yderområder og på øer for så vidt angår arbejdspladser, beskæftigelsesniveau, bosætning, er- hvervsvirksomhed, uddannelsesmuligheder, finansierings- muligheder, offentlig og privat service og infrastruktur. 3 Skriftlig fremsættelse Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer. (Beslutningsforslag nr. B 46) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4