Talepapir fra samrådet den 16/12-14, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Talepapir
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L70A/bilag/10/1435648.pdf
J.nr. NST-101-01905 16. december 2014 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål A Vil ministeren redegøre for formålet med at fjerne muligheden for, at kommunerne kan stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplanerne, og hvad ministeren mener konsekvenserne vil være for klima og miljø af, at denne mulighed fjerne? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL) Svar Da spørgsmålet både berører mit og klima-, energi- og bygningsministerens område, vil vi besvare spørgsmålet sammen. Vi har aftalt, at jeg indleder: Planloven udstikker rammerne for kommunernes planlægning for bl.a. velfungerende og levende byer, attraktive boligområder og tidssvarende erhvervsområder. Planlovens bestemmelser om lokalplanlægning skal give kommunalbestyrelsen mulighed for at Miljøudvalget 2014-15 L 70 A Bilag 10 Offentligt 2 vedtage lokalplaner, der sikrer kvalitet i udvikling af nye byområder. Det er derimod ikke formålet med planloven at stille tekniske krav til byggeri eller anlæg, som allerede er tilstrækkeligt og godt reguleret i anden lovgivning. Deloitte har i samarbejde med entreprenører og bygherrerådgivere vurderet, at kravet i lokalplaner om lavenergibebyggelse resulterer i meromkostningerne for bygherrer. Forskellige krav for forskellige områder er en hindring for byggebranchens muligheder for at anvende standardiserede løsninger i byggeriet. For at fremme produktiviteten i byggeriet foreslår regeringen derfor, at det fremover ikke skal være muligt at stille krav om lavenergibebyggelse i nye lokalplaner. Regeringen mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der i nye lokalplaner bliver stillet forskellige krav til byggeriets isolering, alt efter om det opføres i Kerteminde eller Herlev Kommune. Eller om det opføres i den ene eller den anden by inden for samme kommune. Forslaget en forenkling for byggebranchen og den kommunale administration. Ikke et udtryk for manglende vilje til at stille ambitiøse miljøkrav. Men de ambitiøse krav skal fremover alene stilles i bygningsreglementet, ikke i nye lokalplaner. 3 Byggebranchen har i stort omfang taget bygningsreglements frivillige energiklasser til sig. Kommunernes adgang til at fastlægge særlige krav om lavenergibebyggelse i lokalplanerne har været af sekundær betydning i forhold til at fremme lavenergibebyggelse. Med lovændringen får vi afskaffet en dobbeltregulering og en uhensigtsmæssig forskel på regulering af byggeriet i kommunerne. Det er regeringens forventning, at det ikke vil have væsentlig betydning for miljøet, men nu vil ministeren for klima, energi og bygninger redegøre nærmere for det.
Flg. skr.
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L70A/bilag/10/1435647.pdf
Miljøministeriet•Børsgade 4•1215•København K Tlf. 72 54 60 00•Fax 33 32 22 27•CVR 12854358•EAN 5798000862005•mim@mim.dk•www.mim.dk ./. Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-101-01905 16. december 2014 I forlængelse af samrådet den 16. december 2014 om lovforslag L 70 (Lovforslag om ændring af planloven, naturbeskyttelsesloven og byggeloven (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.) fremsendes hermed talenotits vedrørende spørgsmål A. Kirsten Brosbøl / Oluf Engberg Miljøudvalget 2014-15 L 70 A Bilag 10 Offentligt