Betænkning afgivet af Europaudvalget den 12. december 2014
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. ()
Aktører:
AX16835
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/beslutningsforslag/B24/20141_B24_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 12. december 2014 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var til 1. behandling den 21. november 2014. Beslut- ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutnings- forslaget til forkastelse. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det, finansministeren bad om mandat til i Europaudvalget den 2. november 2012, bl.a. handlede om, at finansministe- ren ville kæmpe for, at Danmark skulle have rabat og betale 1 mia. kr. mindre i kontingent. Samtidig ville finansministe- ren kæmpe for, at EU på samme måde som medlemslandene skulle være tilbageholdende, hvorfor EU’s budget skulle være mindre. Ifølge DF er kutymen desværre, at finansministeren siger tilbageholdenhed, når det gælder Kommissionens budgetfor- slag, samtidig med at Europa-Parlamentet vil have flere pen- ge. DF venter derfor stadig på at se, at EU’s budget bliver mindre. Dagsordenen for mødet i Europaudvalget fredag den 2. november 2012 illustrerer ganske glimrende, hvad det er, DF mener. Samme dag forelagde finansministeren en sag, hvor budgettet for 2012 blev øget med en udgiftsstig- ning for Danmarks vedkommende på 1,3 mia. kr. i forhold til budgettet. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Dan- mark ifølge beslutningsforslaget skal fortsætte kontingent- betalingen til EU. EL er grundlæggende imod EU, fordi EU og dets traktatlige grundlag sætter kapitalens interesser i højsædet og betyder en afvikling af demokratiet. Hvis EL overhovedet skulle overveje at støtte et sådant forslag, skul- le der være tale om et kraftigt barberet budget, der bl.a. af- viklede landbrugsstøtten, lugede ud i en række andre til- skudsordninger og skar ned på bureaukratiet. Herudover er det uacceptabelt, at beslutningsforslaget ikke ændrer på den nuværende situation, hvor Danmarks nettobidrag til EU er ca. 9 mia. kr. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af- givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Thomas Jensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Bruus (S) Jens Joel (S) Morten Bødskov (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Jacob Lund (S) Helge Vagn Jacobsen (RV) Nadeem Farooq (RV) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Esben Lunde Larsen (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Til beslutningsforslag nr. B 24 Folketinget 2014-15 AX016835 Jakob Ellemann-Jensen (V) Sophie Løhde (V) Pia Adelsteen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Christian Langballe (DF) Mette Bock (LA) Per Stig Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 22 Radikale Venstre (RV) 17 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Enhedslisten (EL) 12 Liberal Alliance (LA) 9 Det Konservative Folkeparti (KF) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 24 Bilagsnr. Titel 1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 24 Spm.nr. Titel 1 Spm. om størrelsen af det danske nettobidrag til EU, til finansministe- ren, kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 3