Betænkning afgivet den 10. december 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L55.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L55/bilag/6/1434728.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
    love
    (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensioner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller
    omlægning af konti i Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
    [af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]
    1 Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2014 og var
    til 1. behandling den 2. december 2014. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 31. oktober
    2014 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 27.
    Den 27. november 2014 sendte skatteministeren de indkom-
    ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
    EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller
    imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Dansk Folkeparti er principielt ikke tilhængere af frem-
    rykningen af pensionsbeskatning, da det reelt er en fremryk-
    ning af likviditet, som vi ellers først ville få i statskassen,
    når pensionen skulle udbetales.
    Dansk Folkeparti mener, at fremrykningen er en dårlig
    idé, da der er risiko for, at den udhuler den langsigtede fi-
    nansiering af velfærdssamfundet, da vi får brug for pengene
    senere. Pengene varmer i statskassen nu, men de mangler så
    senere, hvis man bruger dem. Dansk Folkeparti vil derfor
    stærkt appellere til, at pengene ikke bruges.
    Det er problematisk, at pensionsopsparingen og den
    fremsynethed, som tidligere tiders centrale politiske beslut-
    ningstagere og arbejdsmarkedets parter etablerede af hensyn
    til sikringen af en langsigtet finansiering af helt afgørende
    elementer i velfærdssamfundet, nu bliver ofret på grund af
    meget kortsigtede hensyn.
    Dansk Folkeparti vælger dog at stemme hverken for eller
    imod, da partiet må respektere, at et flertal i Folketinget har
    valgt, at Danmark skal være underlagt EU-regler om be-
    grænset underskud på statens finanser, og fordi fremryknin-
    gen af pensionsbeskatningen også ser ud til at være en nød-
    vendighed for, at regeringens økonomiske politik hænger
    sammen.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
    stillingtagen til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2.
    behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 55 Folketinget 2014-15
    Journalnummer
    DokumentId
    Skatteudvalget 2014-15
    L 55 Bilag 6
    Offentligt
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL):
    Til § 1
    1) I det under nr. 2 foreslåede § 41 A, stk. 3, ændres »eller
    aldersopsparing« til: », aldersopsparing eller supplerende
    engangssum«.
    [Mulighed for at overføre LD-aldersopsparing til suppleren-
    de engangssum]
    Ny paragraf
    2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1126 af 10. oktober 2014, foretages følgende ændringer:
    1. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »tidspunkt.« til: »tidspunkt,
    jf. dog 4. pkt.«
    2. I § 10, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
    »Ved opretholdelse af en konto i Lønmodtagernes Dyr-
    tidsfond efter § 2 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyr-
    tidsfond formindskes den opgjorte værdi af formuen ved ud-
    gangen af 1982 med den del af afgiften efter pensionsbe-
    skatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, der knytter sig til den
    beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 set i for-
    hold til tilvæksten efter den 1. januar 1983. Ved senere ud-
    betaling af en LD-aldersopsparing, jf. 2. pkt., formindskes
    den opgjorte værdi af formuen i Lønmodtagernes Dyrtids-
    fond ved udgangen af 1982 med værdien af den pågælden-
    des indestående på dette tidspunkt fratrukket den forholds-
    mæssige del af afgiften som nævnt i 3. pkt.««
    [Nedsættelse af overgangsfradraget for opsparing i Lønmod-
    tagernes Dyrtidsfond]
    Til § 2
    3) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a ændres i stk. 1 »Et
    medlem« til: »En lønmodtager«.
    [Teknisk ændring]
    4) I den under nr. 2 foreslåede § 2 a indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Opretholdelse af kontoen efter stk. 1 mod betaling
    af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller
    3, kan ske ved foranstaltning af Lønmodtagernes Dyrtids-
    fond for lønmodtagere, der ikke har fået indeståendet udbe-
    talt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal meddele lønmodta-
    geren, at kontoen opretholdes efter stk. 1, medmindre løn-
    modtageren fravælger dette.«
    [Opretholdelse af LD-kontoen ved foranstaltning af Løn-
    modtagernes Dyrtidsfond]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I det fremsatte lovforslag kan en LD-aldersopsparing ef-
    ter de foreslåede bestemmelser i pensionsbeskatningslovens
    § 41 A, stk. 3, overføres til en aldersforsikring eller alders-
    opsparing uden skattemæssige konsekvenser, jf. lovforsla-
    gets § 1, nr. 2.
    Hvis en kontohaver i Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
    omlagt sin LD-opsparing til en LD-aldersopsparing og ikke
    har en aldersforsikring eller aldersopsparing, men alene en
    supplerende engangssum, har den pågældende umiddelbart
    ikke mulighed for at flytte LD-aldersopsparingen til en an-
    den pensionsordning uden for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
    Den pågældende kan ganske vist overføre LD-opsparingen
    til en kapitalpension, der derefter overføres eller konverteres
    til en aldersforsikring eller aldersopsparing, som efterføl-
    gende overføres til den supplerende engangssum. Det er
    imidlertid en administrativt omstændelig og overflødig pro-
    ces.
    På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at
    en LD-aldersopsparing uden skattemæssige konsekvenser
    kan overføres til en supplerende engangssum efter pensions-
    beskatningslovens § 41 A, stk. 3. Med ændringsforslaget
    skabes der ligestilling med aldersforsikring og aldersopspa-
    ring, der kan overføres til en supplerende engangssum.
    Til nr. 2
    Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10 friholdes den
    del af formueafkastet på en pensionsordning, der relaterer
    sig til opsparingen foretaget før udgangen af 1982, for be-
    skatning. Friholdelsen gives i form af det såkaldte over-
    gangsfradrag, hvor det samlede formueafkast på pensions-
    ordningen nedsættes med forholdet mellem opsparingens
    værdi ved udgangen af 1982 og opsparingens værdi ved ud-
    gangen af det aktuelle indkomstår.
    Overgangsfradraget gælder også Lønmodtagernes Dyr-
    tidsfond og er reguleret i pensionsafkastbeskatningslovens §
    10, stk. 4. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond fritages den del
    af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem
    værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen
    af indkomståret. Ved udbetaling efter den 31. december
    1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes
    den opgjorte værdi af formuen i Lønmodtagernes Dyrtids-
    fond ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældende
    kontohavers indestående ved udgangen af 1982.
    Bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
    stk. 4, regulerer derimod ikke, hvad der sker, når en konto-
    haver i Lønmodtagernes Dyrtidsfond vælger at omlægge sin
    konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en LD-aldersopspa-
    ring, i hvilken forbindelse der betales afgift efter pensions-
    beskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3.
    Det foreslås at indsætte en regel i pensionsafkastbeskat-
    ningslovens § 10, stk. 4, 3. pkt., der i sit indhold svarer til
    reglen for beregning af overgangsfradraget ved overførsel,
    herunder konvertering, af kapitalpension til aldersforsikring
    og aldersopsparing, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
    10, stk. 5. Efter denne regel skal den betalte pensionsafgift
    2
    ved en overførsel, herunder konvertering, efter pensionsbe-
    skatningslovens § 41 A, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt på
    opsparingen før udgangen af 1982 og tilvæksten efter den 1.
    januar 1983. Det medfører, at opsparingen foretaget før ud-
    gangen af 1982 reduceres forholdsmæssigt, og friholdelsen
    er derfor uændret efter konverteringen eller overførslen til
    en aldersforsikring m.v.
    Med den foreslåede ændring formindskes den opgjorte
    værdi af formuen ved udgangen af 1982 i Lønmodtagernes
    Dyrtidsfond ved omlægning af en LD-konto til en LD-al-
    dersopsparing herefter på tilsvarende vis med den del af af-
    giften efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 og 3,
    der knytter sig til den beregnede værdi af kontoen ved ud-
    gangen af 1982 set i forhold til tilvæksten efter den 1. januar
    1983.
    Det foreslås endvidere, jf. forslaget til et nyt 4. pkt. i pen-
    sionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 4, at når LD-alders-
    opsparingen senere udbetales, reduceres den opgjorte værdi
    af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds formue ved udgangen af
    1982 med værdien af kontohaverens indestående på dette
    tidspunkt, fratrukket den del af afgiften efter pensionsbe-
    skatningslovens § 14 A, stk. 2 og 3, der knytter sig til den
    beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 set i for-
    hold til tilvæksten efter den 1. januar 1983, jf. ovenfor.
    Dermed vil hele den oprindelige LD-kontos værdi ved
    udgangen af 1982 være trukket ud af den opgjorte værdi af
    formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af
    1982. Det svarer til, at den opgjorte værdi af formuen i Løn-
    modtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 efter gæl-
    dende ret formindskes med hele værdien af kontohaverens
    indestående på dette tidspunkt, når der sker almindelig ud-
    betaling af en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. pen-
    sionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 4, 2. pkt., der i øv-
    rigt foreslås konsekvensændret som følge af forslaget til et
    nyt 4. pkt., jf. ovenfor.
    Følgende eksempel illustrerer anvendelsen af den foreslå-
    ede regel.
    Eksempel
    En LD-kontos del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds for-
    mue ved udgangen af 1982: 8.000 kr.
    Opsparing på kontoen ved udgangen af det aktuelle ind-
    komstår: 80.000 kr.
    Tilvækst efter den 1. januar 1983: 72.000 kr.
    Vægtet afgift ved omlægning til LD-aldersopsparing ved
    udgangen af det aktuelle indkomstår, 37,5 pct. af 80.000
    kr.= 30.000 kr. (der ses bort fra, at opsparing foretaget før
    1980 alene afgiftsbelægges med 22,5 pct.).
    Afgift, der forholdsmæssigt knytter sig til opsparing fore-
    taget før udgangen af 1982 = 30.000 * 8.000/80.000 = 3.000
    kr.
    Ved omlægning til LD-aldersopsparing nedsættes Løn-
    modtagernes Dyrtidsfonds formue ved udgangen af 1982
    derfor med 3.000 kr. efter forslaget, og den enkelte kontos
    del af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen
    af 1982 formindskes tilsvarende.
    Når LD-aldersopsparingen senere udbetales, nedsættes
    værdien af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds formue ved ud-
    gangen af 1982 med 5.000 kr.
    Til nr. 3
    I det foreslåede § 2 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
    Dyrtidsfond, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, anvendes begrebet
    »medlem«. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvendes
    generelt begrebet »lønmodtager«.
    Det foreslås derfor at ændre »et medlem« til »en lønmod-
    tager« i det foreslåede § 2 a, stk. 1, i lov om Lønmodtager-
    nes Dyrtidsfond.
    Til nr. 4
    I det foreslåede § 2 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes
    Dyrtidsfond er det foreslået, at en kontohaver, der opfylder
    kravene til udbetaling af kontoen, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-9, i lov
    om Lønmodtagernes Dyrtidsfond mod betaling af afgift ef-
    ter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 2 eller 3, i stedet
    for udbetaling af kontoen kan vælge, at kontoen opretholdes
    med betaling af den nævnte afgift, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
    Indeståendet benævnes herefter LD-aldersopsparing, jf. det
    foreslåede § 2 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
    fond.
    For langt de fleste kontohavere i Lønmodtagernes Dyr-
    tidsfond kan det i kraft af afgiftsrabatten på 2,5 procentpoint
    betale sig at omlægge kontoen, der efter det foreslåede § 2 a,
    stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond benævnes LD-
    opsparing, til en LD-aldersopsparing. Kontohavere, der
    overvejer at flytte opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtids-
    fond til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
    ratepension, har dog anledning til at overveje fordele og
    ulemper ved en omlægning nærmere. Det skyldes, at LD-al-
    dersopsparing ikke kan omlægges til en fradragsberettiget
    pensionsordning med løbende udbetalinger eller ratepen-
    sion.
    Lønmodtagernes Dyrtidsfond har under den eksterne hø-
    ring foreslået, at lovforslaget ændres således, at Lønmodta-
    gernes Dyrtidsfond som udgangspunkt omlægger alle konto-
    haveres LD-konti til LD-aldersopsparing. Det skal dog fort-
    sat være muligt at få kontoen udbetalt, ligesom kontohave-
    ren skal have mulighed for at kunne fravælge omlægning til
    LD-aldersopsparing.
    En omlægning af LD-opsparing til LD-aldersopsparing
    ved Lønmodtagernes Dyrtidsfonds foranstaltning vil inde-
    bære fordele på to punkter. For det første giver det Lønmod-
    tagernes Dyrtidsfond mulighed for at sælge værdipapirer på
    markedet i den takt, der sikrer LD-kontohaverne de bedst
    mulige afståelsessummer og dermed til sin tid de størst mu-
    lige udbetalinger. For det andet giver det Lønmodtagernes
    Dyrtidsfond mulighed for at omlægge LD-opsparing til LD-
    aldersopsparing i den takt, der ud fra administrative og tek-
    niske hensyn passer Lønmodtagernes Dyrtidsfond bedst mu-
    ligt.
    Det foreslås herefter i et nyt stk. 4 i § 2 a i lov om Løn-
    modtagernes Dyrtidsfond, at omlægning til LD-aldersopspa-
    ring mod betaling af afgift kan ske ved foranstaltning af
    Lønmodtagernes Dyrtidsfond for kontohavere, der ikke har
    fået indeståendet udbetalt. Det er et krav, at Lønmodtager-
    nes Dyrtidsfond i givet fald meddeler den enkelte kontoha-
    ver, at kontoen (LD-opsparing) omlægges til en LD-alders-
    opsparing, medmindre LD-kontohaveren meddeler Lønmod-
    3
    tagernes Dyrtidsfond, at kontoen ikke skal omlægges til en
    LD-aldersopsparing.
    Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil i den forbindelse tyde-
    ligt informere den enkelte LD-kontohaver om de skattemæs-
    sige konsekvenser af omlægningen af kontoen til en LD-al-
    dersopsparing. Først og fremmest vil det være en vigtig in-
    formation for den enkelte kontohaver, at omlægning af kon-
    toen til LD-aldersopsparing som konsekvens vil have, at
    LD-aldersopsparingen herefter ikke uden skattemæssige
    konsekvenser kan flyttes til en ratepension eller en pensions-
    ordning med løbende udbetalinger.
    Heri ligger ikke, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond yder
    den enkelte LD-kontohaver en nærmere skattemæssig råd-
    givning ud fra dennes indkomst- og skattemæssige forhold,
    men alene at LD-kontohaveren informeres om, at der efter
    en omlægning ikke vil være mulighed for i princippet at få
    udbetalt midlerne fra LD-opsparingen som løbende, ind-
    komstskattepligtige ydelser efter overførsel til en ratepen-
    sion eller en pensionsordning med løbende udbetalinger,
    hvilket efter omstændighederne kan være en fordel for den
    enkelte kunde.
    Kontohaveren vil som sagt kunne fravælge omlægning til
    LD-aldersopsparing. Det er i den forbindelse vigtigt, at kon-
    tohaveren får en rimelig frist på minimum 3 måneder, inden
    for hvilken den pågældende skal give meddelelse til Løn-
    modtagernes Dyrtidsfond, såfremt kontoen ikke ønskes om-
    lagt til en LD-aldersopsparing mod fremrykket afgiftsbeta-
    ling og LD-kontohaveren tydeligt informeres om denne frist.
    Hvis LD-kontohaveren ikke inden for fristen har meddelt
    Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at omlægning til LD-alders-
    opsparing fravælges, er konsekvensen, at Lønmodtagernes
    Dyrtidsfond omlægger den pågældende kontohavers konto
    til LD-aldersopsparing med fremrykning af afgiftsbetalin-
    gen. En omlægning til en LD-aldersopsparing kan ikke an-
    nulleres. For bedst muligt at sikre, at kontohaveren er be-
    kendt med omlægningen, bør Lønmodtagernes Dyrtidsfond
    inden for fristen, eksempelvis senest 1 måned før dens ud-
    løb, minde hver enkelt af de kontohavere, der på dette tids-
    punkt ikke har reageret, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
    forestående omlægning af kontoen.
    Ændringsforslaget ændrer ikke på, at det er frivilligt for
    den enkelte LD-kontohaver, om kontoen skal omlægges til
    en LD-aldersopsparing med fremrykning af afgiftsbetalin-
    gen. Ændringsforslaget ændrer heller ikke på, at LD-konto-
    haveren inden for de i lovforslaget fastsatte frister kan vælge
    at få kontoen udbetalt til reduceret afgift, når betingelserne
    herfor er opfyldt, i stedet for omlægning til en LD-aldersop-
    sparing.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S)
    Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)
    Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
    Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 55
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
    2 Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
    3 1. udkast til betænkning
    4 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 55
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren er enig i, at statsfinansielle problemer ikke bør
    løses ved hjælp af engangsindtægter, men ved at tilpasse de offentlige
    udgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvor mange milliarder kroner man samlet har fået i statskas-
    sen ved fremrykningen af beskatningen på kapitalpensioner, til skatte-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om man kan konkludere, at overforbruget på finansloven finan-
    sieres af fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner og udbe-
    talinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til skatteministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    4 Spm. om, hvornår regeringen fandt ud af, at det som følge af svække-
    de vækstforudsætninger ville være nødvendigt at lave en pensionspak-
    ke, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    5