Bidrag til tillægsbetænkning, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Bilag 9)
Aktører:
Oversendelsesbrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L59/bilag/9/1434498.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 01 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 12. december 2014 J.nr. 2014-6970 Beskæftigelsesudvalget Jeg oversender hermed bidrag til tillægsbetænkningen til L59. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 59 Bilag 9 Offentligt
Bidrag til tillægsbetænkningen til L59.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L59/bilag/9/1434499.pdf
NO T AT December 2014 Bidrag til tillægsbetænkning vedr. L 59 i forhold til it-understøttelse af selvbooking, ansøgning om op- rettelse af virksomhedsrettede tilbud m.v. Af forslaget til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (L 59) fremgår det af § 39, stk. 1, bl.a., at beskæftigelsesministeren kan etab- lere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæfti- gelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Efter § 50, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren bl.a. - for at sikre at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system - på- lægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæfti- gelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-services samt at bru- ge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39. Det fremgår i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.1.1.4, at Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekruttering er ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskudspladser, virksom- hedspraktikpladser m.v. Det fremgår videre, at VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsreformen, og at løsningen vil blive obligatorisk for jobcentrene og virksomhederne, jf. bemyndigelsen i den gældende § 10 b i lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats. Løsningen vil blive udvidet til også at omfatte virksomheder- nes ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser. Det fremgår af bemærkningerne til § 39, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering i dag stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samta- ler, som jobcentrene har indkaldt til. Det fremgår videre, at bestemmelsen viderefø- res administrativt ved en revision af bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus. Efter lovforslagets fremsættelse er beskæftigelsesministeren og forligskredsen bag beskæftigelsesreformen blevet enige om, at præcisere, hvad der forstås ved obliga- torisk anvendelse af forskellige løsninger og om rammerne for anvendelse af alter- native løsninger, herunder om samarbejdet mellem staten, KL og Arbejdsløsheds- kassernes Samvirke m.fl. om it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen. Implementering af nye it-løsninger og samarbejde om løsningerne KL, kommunerne, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, arbejdsløshedskasserne og staten arbejder i den fællesoffentlige dialoggruppe sammen om udvikling af prin- cipper for forretnings- og løsningsarkitektur og om deling af data på tværs af aktø- Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 59 Bilag 9 Offentligt 2 rerne, herunder via åbne snitflader så kommuner og arbejdsløshedskasser har mu- lighed for at anvende forskellige it-leverandører. Udmøntningen af de i L59 foreslåede bemyndigelser vil ske efter drøftelse i den fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet, jf. lov- forslagets afsnit 2.4.2.2. I dialoggruppen vil det blandt andet blive drøftet, om fremtidige it-løsninger skal tilvejebringes af kommunerne hver især, kommunerne i fællesskab eller staten. Dette ligger i naturlig forlængelse af det allerede igangsatte arbejde i dialoggrup- pen med afklaring af fællesoffentlige principper for selvbetjeningsløsninger på be- skæftigelsesområdet. VITAS VITAS er ved at blive udviklet og vil blive implementeret som en fælles selvbetje- ningsløsning til brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af virksom- hedsrettede tilbud. I løsningen foretages en validering af de oplysninger, som virk- somhederne registrerer i løsningen med henblik på at sikre, at der alene oprettes pladser, hvor tilskudsbetingelserne er opfyldt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udstille en åben snitflade således, at data kan genanvendes i andre it-løsninger. De åbne snitflader giver kommunerne mulighed for at koble egne systemer til VITAS. Det betyder, at selvom VITAS bli- ver en fælles indgang for virksomhederne, som kommunerne har pligt til at anven- de, vil der være mulighed for, at kommunerne kan tilkøbe løsninger til deres sags- behandling af virksomhedernes ansøgninger. Selvbooking Jobcenter Planner er et planlægningssystem, der skaber grundlag for, at ledige kan selvbooke samtaler på Jobnet. Systemet er integreret med de fælles data, som ud- veksles med kommunernes sagsbehandlingssystemer og Jobnet. Det betyder, at når en ledig selvbooker en aftale på Jobnet, bliver den også vist i de kommunale sagsbehandlingssystemer. Der bliver herudover sendt en indkaldelse til sagsbehandlerens kalender, så den enkelte sagsbehandler direkte kan se, at en ledig har booket en tid. Når selvbooking som opfølgning på kontanthjælps-, sygedagpenge- og beskæfti- gelsesreformen er implementeret i jobcentrene – og der er opnået forsyningssikker- hed i forhold til selvbooking – åbnes der hurtigst muligt op for markedet, således at jobcentrene kan anvende andre selvbookingsløsninger end Styrelsen for Arbejds- marked og Rekrutterings Jobcenter Planner. KL og Beskæftigelsesministeriet drøf- ter dette i den fællesoffentlige dialoggruppe. Den nuværende tidsplan for implementering af Jobcenter Planner betyder, at den tekniske implementering forventes gennemført medio 2015. Det skønnes, at den faglige implementering og dermed opnåelse af landsdækkende forsyningssikkerhed i forhold til selvbooking vil tage minimum et halvt år derfra. Det betyder, at de jobcentre, som implementerer Jobcenter Planner i juni 2015 forventes at have gen- nemført den faglige implementering primo 2016. 3 KL inddrages løbende i tæt dialog, hvor der månedsvist vil blive evalueret på såvel den tekniske implementering som den faglige implementering af Jobcenter Planner i kommunerne. Det sker med henblik på at sikre, at der hurtigst muligt kan åbnes for markedet. Jobnet for Jobkonsulenter Jobnet for Jobkonsulenter er en moderniseret udgave af ældre udfasningsmodne de- le af sagsbehandlervendte dele af Jobnet og dele af Arbejdsmarkedsportalen. I Jobnet for Jobkonsulenter kan sagsbehandlere i arbejdsløshedskasser og jobcentre se oplysningerne om borgerene på Jobnet i en visning, der svarer til den visning borgerne selv ser. Jobnet for Jobkonsulenter er et system, som jobcentre og arbejdsløshedskasser kan anvende, men ikke et system, de har pligt til at anvende. Der er derfor heller ikke tale om, at Jobnet for jobkonsulenter dikterer bestemte sagsgange for jobcentre og arbejdsløshedskasser. Oplysninger, der kan vises i Jobnet for Jobkonsulenter, udstilles også til kommuner og a-kasser via åbne snitflader således, at de selv kan vælge om de ønsker at få én eller flere leverandører til også at vise oplysningerne i kommunens eller a-kassens egne fagsystemer. Opfølgning Beskæftigelsesministeren vil indkalde ordførerne fra forligskredsen bag beskæfti- gelsesreformen til et møde i starten af 2. kvartal 2015. På mødet vil status for selv- booking og VITAS blive drøftet med henblik på at følge op på hurtigst muligt at få åbnet markedet op, ligesom den fælles it-strategi mellem Beskæftigelsesministeriet, KL og AK-Samvirke vil blive drøftet. Ministeren vil desuden indkalde forligskred- sen til endnu et møde efter sommerferien 2015, hvor status for den tekniske og fag- lige implementering af Jobcenter Planner drøftes.