Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 62.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L62/bilag/6/1434403.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte,
    lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
    almindelig førtidspension m.v.
    (Anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.)
    [af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
    1. Ændringsforslag
    Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
    forhold har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var
    til 1. behandling den 18. november 2014. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
    visningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integrati-
    on og sociale forhold sendte den 8. oktober 2014 dette ud-
    kast til udvalget, jf. BUU alm. del – bilag 3. Den 12. novem-
    ber 2014 sendte ministeren de indkomne høringssvar og et
    notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til ministeren for børn,
    ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
    relse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og
    ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænk-
    ningen.
    3. Indstilling og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Dansk Folkeparti støtter hensigten med lovforslaget om
    at effektivisere og forenkle administrationen. Dansk Folke-
    parti støtter, at der kommer en mere enkel og præcis admini-
    stration, så fripladstilskuddet er baseret på de faktiske tal og
    som udgangspunkt kan baseres på oplysninger, som er i sy-
    stemet i forvejen, så man skal oplyse så lidt som muligt. For
    langt de fleste vil det ikke være noget problem, men være en
    forenkling.
    Dansk Folkeparti er bekymret for den gruppe, som ikke
    er i stand til at kommunikere digitalt, eller som ikke magter
    det. Denne gruppe er ikke i stand til selv at søge om fritagel-
    se.
    Dansk Folkeparti ser med tilfredshed ministerens svar på
    spørgsmål 1 og 2, hvor der bl.a. svares: »Kommunerne har
    gennemført og fortsætter et opsøgende arbejde for at fritage
    borgere, der ikke kan forventes at sørge for det selv, herun-
    der beboere på institutioner for kognitivt handicappede samt
    socialt udsatte.«
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
    forhold, tiltrådt af udvalget:
    Til lovforslag nr. L 62 Folketinget 2014-15
    AX016756
    Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
    L 62 Bilag 6
    Offentligt
    Til titlen
    1) I undertitlen ændres »eIndkomst« til: »indkomstregi-
    steret«.
    [Præcisering af terminologi i lovens undertitel]
    Til § 1
    2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af §§ 44, 64 og 77
    ændres »eIndkomst« til: »indkomstregisteret, jf. lov nr. 403
    af 8. maj 2006 om et indkomstregister,«.
    [Præcisering af terminologi]
    3) Nr. 3 affattes således:
    »3. I § 93, stk. 1, ændres »tilbagebetales,« til: »tilbagebeta-
    les, jf. dog § 93 a,«.«
    [Teknisk korrektion]
    4) I nr. 6 indsættes i den indledende tekst efter »indsæt-
    tes«: »før overskriften før § 94«.
    [Teknisk korrektion. ]
    5) I den under nr. 6 foreslåede § 93 a ændres »§ 76, stk.
    nr. 1« til: »§ 76, stk. 1, nr. 1«.
    [Teknisk korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Med ændringsforslagene bringes den anvendte terminolo-
    gi i overensstemmelse med dansk retskrivning som angivet i
    Retskrivningsordbogen. Endvidere præciseres bestemmelsen
    med en henvisning til lov om et indkomstregister.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget er der alene tale om en teknisk
    korrektion, idet der rettes op på en forkert henvisning. I lov-
    forslaget er der angivet ordet »tilbagebetaling«, hvor der i
    stedet skulle have været anvendt ordet »tilbagebetales«, jf.
    dagtilbudslovens § 93, stk. 1.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget er der alene tale om en teknisk
    korrektion, idet det præciseres, at den foreslåede § 93 a skal
    indsættes i dagtilbudsloven før overskriften Inddrivelse.
    Til nr. 5
    Med ændringsforslaget er der alene tale om en teknisk
    korrektion som følge af en fejl i henvisningen til dagtilbuds-
    lovens § 76, stk. 1, nr. 1.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
    Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
    Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
    Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 62
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-
    gration og sociale forhold
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
    sociale forhold
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 62
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan ministeren konkret vil sikre, at den store gruppe
    borgere, som ikke har digital post, som ikke er undtaget, og som ikke
    af sig selv formår at blive omfattet af digital post eller undtaget herfor,
    ikke bliver dårligere stillet end andre borgere, til ministeren for børn,
    ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om ministeren i fortsættelse af spørgsmål 1 vil præcisere kom-
    munens forpligtigelser i denne henseende, til ministeren for børn, lige-
    stilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om kommentar til høringssvaret fra Frie Børnehaver og Fritids-
    hjem, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
    hold, og ministerens svar herpå
    3
    Bilag 2
    2 af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og
    dennes svar herpå
    Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra DF.
    Spørgsmål 1:
    Hvordan vil ministeren konkret sikre, at den store gruppe borgere, som ikke har digital post, som ikke er
    undtaget, og som ikke af sig selv formår at blive omfattet af digital post eller undtaget herfor, ikke bliver
    dårligere stillet end andre borgere?
    Svar:
    Lov om Offentlig Digital Post administreres af Digitaliseringsstyrelsen, der derfor også har det overord-
    nede ansvar for implementering af loven, herunder den obligatoriske tilslutning af borgere.
    Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
    »De borgere, som endnu ikke har været logget på deres digitale postkasse, og som efter 1. november
    modtager post digitalt, orienteres i et papirbrev om, at de har modtaget Digital Post, den første gang, de
    modtager Digital Post fra en offentlig afsender.
    Alle borgere, der logger på Digital Post, bliver bedt om at oplyse en mail-adresse og/eller et telefon-
    nummer. På den måde kan der sendes en advisering pr. mail og/eller en SMS hver gang, der er ny Digital
    Post.
    Kommunerne har gennemført og fortsætter et opsøgende arbejde for at fritage borgere, der ikke kan for-
    ventes at sørge for det selv, herunder beboere på institutioner for kognitivt handicappede samt socialt ud-
    satte.
    Borgere, der har svært ved det digitale, vil få hjælp. Hvis der er særlige forhold, som gør, at nogle bor-
    gere ikke kan betjene sig digitalt, kan de blive fritaget.
    En borger ansøger om fritagelse ved at møde op i kommunens borgerservice, så man kan få den rette
    vejledning. Hvis ikke man selv kan møde op, kan man ansøge om fritagelse ved hjælp af fuldmagt. Den
    enkelte borger har også mulighed for at give andre, de stoler på, adgang til at læse deres digitale post i
    stedet for at blive fritaget.«
    Endelig skal det nævnes, at der i forbindelse med L62 er afsat 1,5 mio. kr. til en informationsindsats
    overfor borgerne. Denne informationsindsats påtænkes at blive koordineret med lignende informations-
    indsatser på bl.a. boligstøtte- og pensionsområdet.
    Spørgsmål 2:
    Vil ministeren i fortsættelse af spørgsmål 1 præcisere kommunens forpligtelser i denne henseende?
    Svar:
    I svaret på spørgsmål 1 findes en gennemgang af overgangen til obligatorisk digital post og muligheden
    for at blive fritaget herfor, herunder en beskrivelse af kommunernes rolle i den forbindelse.
    I tillæg hertil kan det nævnes, at kommunerne som udgangspunkt skal bistå borgere med rådgivning og
    vejledning i forhold til at anvende kommunens selvbetjeningsløsning ved ansøgning om økonomisk fri-
    pladstilskud. Der kan dog være særlige forhold, som gør, at nogle borgere, trods vejledningshjælp fra
    kommunen, ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Disse borgere vil kunne blive fritaget
    for kravet om obligatorisk digital ansøgning om økonomisk fripladstilskud.
    4