Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 78.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L78/bilag/6/1434313.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
    uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
    erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen
    (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om
    betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats m.m.
    (Socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af andelen af frafaldstruede elever)
    [af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2014 og var
    til 1. behandling den 2. december 2014. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
    visningsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring. Den
    26. november 2014 sendte undervisningsministeren de ind-
    komne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 28.
    november 2014 sendte undervisningsministeren supplerende
    høringssvar til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsmini-
    steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af
    udvalgets spørgsmål og ministerens svar heraf er optrykt
    som bilag 2 til betænkningen.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret.
    Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget og ambitionen
    om at skabe mere lighed i ungdomsuddannelsessystemet.
    Lovforslaget bidrager til at sikre flere ressourcer til de ud-
    dannelsesinstitutioner, der har de største udfordringer med at
    bekæmpe frafald og fremme social mobilitet.
    Socialistisk Folkeparti understreger vigtigheden af, at af-
    talepartierne inddrages i den planlagte monitorering, og at
    denne grundigt gennemgår, hvordan de omfordelte midler er
    kommet de frafaldstruede elever til gode, og hvad effekten
    har været. For SF er det vigtigt, at institutionerne selv har
    friheden til at vurdere, hvordan de bedst bekæmper frafald,
    og at institutionerne skal godtgøre, at midlerne faktisk er
    brugt med det klare formål.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
    finder ikke, at lovforslaget er acceptabelt, af den grund, at
    hvis man insisterer på, at social baggrund og dårlige karak-
    terer altid er sammenfaldende, abonnerer man også på en
    teori om, at det ikke kan være anderledes, at børn fra dårlige
    kår ikke kan klare sig godt statistisk set. Og det er en trist
    manøvre, hvor alt håb lades ude.
    Desuden betyder sådan en model, at man honorerer ud-
    dannelsesinstitutioner, der optager elever, der har ringe for-
    udsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det mener V,
    LA og KF er den forkerte vej at gå. Forudsætningerne skal
    være på plads.
    Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
    er bekymret for, at man med dette lovforslag fremmer en
    forkert incitamentsstruktur. Fokus bør være på at løfte ele-
    Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2014-15
    AX016755
    Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
    L 78 Bilag 6
    Offentligt
    verne mest muligt læringsmæssigt og ikke på at optimere en
    elevsammensætning for at få et større økonomisk tilskud.
    Når regeringen vil indføre et socialt taxameter uden yder-
    ligere ressourcer, betyder det desværre også, at de gymnasi-
    er og erhvervsskoler, hvor eleverne kommer fra folkeskolen
    med de højeste karaktergennemsnit, vil blive straffet økono-
    misk. Det er hverken rimeligt eller ambitiøst.
    Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
    havde hellere set et såkaldt fagligt taxameter, der belønner
    uddannelsessteder, der er særlig dygtige til at løfte eleverne
    fra det udgangspunkt, de har, og hvor uddannelsesstederne
    bliver belønnet efter, hvor gode de er til at få eleverne på en
    videregående uddannelse eller i job eller sikre eleverne en
    praktikplads. Et fagligt taxameter vil, til forskel fra det soci-
    ale taxameter, trække fagligheden og eleverne op. Det vil
    være et incitament til at gøre det godt og belønne dem, der
    gør det godt, uanset hvilket udgangspunkt de kommer fra.
    Dansk Folkeparti bemærker, at det kan undre, at regerin-
    gen fremsætter dette lovforslag, for i kommissoriet til analy-
    sen af ungdomsuddannelsesområdet indgår en forenkling og
    omlægning af taxameterstrukturen, herunder om dette kan
    bidrage til en mere hensigtsmæssig uddannelsesadfærd.
    Hensigten med lovforslaget er, at institutionerne ved hjælp
    af det sociale taxameter får flere penge til indsatser over for
    frafaldstruede elever, og det er jo ædelt, men man gør et i
    forvejen indviklet taxametersystem endnu mere indviklet,
    når man indfører endnu et incitamentstaxameter.
    Dansk Folkeparti foreslår i stedet et øget grundtilskud til
    institutioner med sociale udfordringer, og at man afventer
    analysen. Det er selvfølgeligt godt, at erhvervsskolerne får
    lidt flere midler omprioriteret fra gymnasierne, fordi de har
    mange frafaldstruede, men samlet set kan Dansk Folkeparti
    ikke støtte lovforslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
    Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
    Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
    Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
    Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 78
    Bilagsnr. Titel
    1 Talepapir fra samrådet 4/11-14 om socialt taxameter på ungdomsud-
    dannelserne, jf. BUU alm. del – samrådsspm. I, fra undervisningsmini-
    steren
    2 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
    3 Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren
    4 1. udkast til betænkning
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvilken evidens der underbygger regeringens forhåbninger
    om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau for udfaldstruede unge,
    til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvilke skadevirkninger regeringen forventer, som følge af at
    det sociale taxameter tildeles skoler med et vist antal unge med et dår-
    ligt karaktersnit, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-
    på
    3 Spm. om, hvilke parametre regeringen vil anvende for at påvise, om
    det sociale taxameter fører til de ønskede forbedringer, til undervis-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om ministeren vil redegøre for regeringens bevæggrunde for at
    anvende karakterer som indikator på, at eleverne kommer fra uddan-
    nelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens
    svar herpå
    5 Spm. om, hvilken sikkerhed der ligger i det nuværende system for, at
    de elever, der medregnes i taxameteret, rent faktisk kommer fra ud-
    dannelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens
    svar herpå
    6 Spm., om regeringen i sine overvejelser om det sociale taxameter har
    medtaget lignende erfaringer fra folkeskolen om eksempelvis mag-
    netskoler og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede mid-
    ler og fagligt niveau, til undervisningsministeren, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm. om, hvorfor regeringen vil indføre et incitamenttaxameter som
    det sociale taxameter, inden analysen af ungdomsuddannelsesområdet
    er blevet færdig, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-
    på
    8 Spm. om, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskel-
    ligt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at skoler, der ikke umiddelbart
    har elever, der er frafaldstruede ved indgangen til uddannelsen, men
    som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet bliver fra-
    faldstruede, får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget
    3
    cementerer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen,
    til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om, hvor mange elever ministeren vurderer ville kunnet have
    kommet ind under dette lovforslag i skoleåret 2014-15, til undervis-
    ningsministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm., om der findes evidens fra andre lande for, at lige netop initiati-
    ver som lovforslagets har en virkning, til undervisningsministeren, og
    ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvor mange penge ministeren vurderer der bliver flyttet
    mellem uddannelserne i det kommende skoleår, til undervisningsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    4
    Bilag 2
    10 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.
    Spørgsmål 1:
    Hvilken evidens underbygger regeringens forhåbninger om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau
    for »frafaldstruede unge? «
    Svar:
    Som oplyst i min besvarelse af 7. oktober 2014 på udvalgets spørgsmål 258 (Alm. del) har elevernes
    baggrund desværre stadig alt for stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. De manglende færdighe-
    der betyder, at alt for mange ikke kommer i gang med eller falder fra ungdomsuddannelserne – særligt
    erhvervsuddannelserne.
    Det koster ekstra at gøre noget ekstra. Derfor vil regeringen gerne omfordele på tværs af skolerne, sådan
    at skoler med relativt stærke elevgrundlag, bidrager til de skoler, der har de største udfordringer.
    På den måde kan sikres forskellige løsninger til forskellige unge – og derigennem sikre lige muligheder
    for alle. De unge skal løftes langt videre med uddannelse, selvom de ikke kan få hjælp hjemmefra. Det
    kan konkret ske ved at arbejde med eksempelvis vejledning, mentorer og nye undervisningsformer.
    Undervisningsministeriet har gennemført et stort projekt for at afdække gymnasiefremmede elevers sær-
    lige udfordringer.
    Slutrapporten findes på:
    http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Forsoegog-udvikling/Udviklingsplanens-
    foerste-fase/Gymnasiefremmede-elever
    Det fremgår heraf, at mere relevant og autentisk indhold i undervisningen, en tydeligere styring af un-
    dervisningsforløb, skriftligt arbejde med lærervejledning, en stærkere lærer-elev-kontakt og periodisk ni-
    veaudeling af eleverne er nogle af de »greb«, som kan virke.
    Spørgsmål 3:
    Hvilke parametre vil regeringen anvende for at påvise, om det sociale taxameter fører til de ønskede
    forbedringer?
    Svar:
    Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget og det fremsendte høringsnotat (L78 -
    bilag 2), vil der blive foretaget systematisk opfølgning på uddannelsesinstitutionernes indsatser og resul-
    tater i forhold til at nedbringe frafaldet. Endvidere vil der i forbindelse med evalueringen af ordningen
    blive foretaget en kortlægning af indsatsen på de enkelte institutioner i form af fx lektiecafeer, mentorord-
    ninger mv. Indsatsen vil blive sammenholdt med en række pejlemærker for fx gennemførelse og faglige
    resultater, herunder i forhold til i dag. Pejlemærkerne vil blive vurderet for institutioner, der modtager so-
    cialt tilskud, og institutioner, der ikke modtager socialt tilskud.
    Spørgsmål 4:
    Vil ministeren redegøre for regeringens bevæggrunde for at anvende karakterer som indikator på, at ele-
    verne kommer fra uddannelsesfremmede hjem?
    Svar:
    Som det fremgår af det tekniske notat, der er oversendt i forbindelse med min besvarelse af 3. november
    2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del), og oplyst i min besvarelse af 1. oktober 2014 på udvalgets
    5
    spørgsmål 247 (Alm. del), er der i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel det sociale taxame-
    ter baseres på, lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald.
    Analyser viser, at grundskolekarakterer opfanger betydningen af sociale karakteristika som fx forældres
    uddannelsesbaggrund, indkomst, etnicitet mv. Grundskolekarakterer opfanger dermed forældres uddan-
    nelsesbaggrund.
    For en nærmere beskrivelse af de analyser og rapporter, der ligger til grund for det sociale taxameter
    henvises til bilag 1 i det foran nævnte tekniske notat samt mit brev af 28. november 2014 om supplerende
    høringssvar (L78 – bilag 3).
    Spørgsmål 5:
    Hvilken sikkerhed ligger der i det nuværende system for, at de elever, der medregnes i taxameteret, rent
    faktisk kommer fra uddannelsesfremmede hjem?
    Svar:
    Der henvises til mit svar på spørgsmål 4.
    Spørgsmål 6:
    Har regeringen i regeringens overvejelser omkring det sociale taxameter medtaget lignende erfaringer
    fra folkeskolen om eksempelvis »magnet-skoler« og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede
    midler og fagligt niveau?
    Svar:
    Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der med »magnetskoler« henvises til de skoler, som fx findes i
    Aarhus Kommune, der skal tiltrække og fastholde skoledistriktets elever og styrke kvaliteten i skolernes
    undervisningstilbud.
    Erfaringerne fra »magnetskoler« som i Aarhus Kommune har ikke indgået i udarbejdelsen af det sociale
    taxameter for ungdomsuddannelser.
    De rapporter og analyser, der ligger til grund for det sociale taxameter på ungdomsuddannelserne frem-
    går af min besvarelse af 3. november 2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del) og mit brev af 28. no-
    vember 2014 om supplerende høringssvar (L78 – bilag 3).
    Spørgsmål 7:
    Hvorfor vil regeringen indføre et incitamentaxameter som det sociale taxameter, inden analysen af ung-
    domsuddannelsesområdet, jf. kommissorium fra erhvervsuddannelsesaftalen, hvori der indgår en forenk-
    ling og omlægning af taxameterstrukturen, og om en sådan kan bidrage til mere hensigtsmæssig uddan-
    nelsesadfærd, er blevet færdig?
    Svar:
    Jeg er grundlæggende ikke enig i, at det sociale taxameter er et »incitamenttaxameter«.
    Det skyldes, at det ikke er den enkelte frafaldstruede elev, der lægges til grund for tilskuddet, men insti-
    tutionens samlede elevgrundlag. Hertil kommer, at skoler har begrænset indflydelse på deres optag af ele-
    ver. Hverken gymnasier eller erhvervsskoler har mulighed for at fravælge optagelsesberettigede elever
    alene på baggrund af deres grundskolekarakterer.
    Formålet med det sociale taxameter er at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Det sociale
    taxameter gennemføres som en udgiftsneutral omlægning af undervisningstaxameteret på 200 mio.kr.
    De igangsatte analyser af ungdomsuddannelserne har som bekendt et andet formål. Som det fremgår af
    eud-aftalen er hensigten at finde finansiering på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355
    mio. kr. varigt herefter. I den forbindelse har aftalepartierne (regeringen, V, K, DF, LA og SF) igangsat
    en samlet budgetanalyse, der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og målrettet uddannelsesadfærd.
    6
    Jeg synes på den baggrund ikke, at der er grund til, at det sociale taxameter skal afvente de igangsatte
    analyser af ungdomsuddannelserne.
    Spørgsmål 8:
    Vil ministeren forklare, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskelligt? Det er sam-
    menligelige uddannelser, og derfor kan det kun undre, at hvis en elev søger ind på stx med et gennemsnit
    på 6,75 eller derunder, vil eleven blive betragtet som frafaldstruet, men hvis den samme elev søger ind på
    f.eks. hhx, vil den samme elev ikke være frafaldstruet, da gennemsnittet for at blive frafaldstruet på hhx er
    6,0.
    Svar:
    Som det fremgår af det fremsendte høringsnotat (L78 – bilag 2), bygger modellen for socialt taxameter
    på, at en elev defineres som frafaldstruet ud fra den enkelte uddannelses gennemførelsesprocent. Dermed
    tages der højde for, at uddannelserne har forskellige gennemførelsesprocenter. Fx er gennemførelsespro-
    centen på stx ca. 85 pct. med et karakterskillepunkt på 6,75, mens gennemførelsesprocenten for teknisk
    grundforløb er ca. 64 pct. med et karakterskillepunkt på 3,5.
    Spørgsmål 9:
    Hvordan vil ministeren sikre, at skoler, der ikke umiddelbart har elever, der er frafaldstruede ved ind-
    gangen på uddannelsen, men som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet, bliver frafaldstrue-
    de (sygdom, psykiske udfordringer m.m.), får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget ce-
    menterer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen?
    Svar:
    Som det fremgår af min besvarelse af 9. december 2014 på udvalgets spørgsmål 2 samt det fremsendte
    høringsnotat (L78 – bilag 2), er det samlet set vurderingen, at regeringens foreslåede løsning udgør en
    balanceret model for det sociale taxameter. Institutioner, der får andel i taxameteret, får en reel mulighed
    for at iværksætte målrettede, ekstra indsatser mod frafald, samtidig med at konsekvenserne for de institu-
    tioner, der vil modtage færre midler, ikke er uoverkommelige.
    Både skoler, der får andel i taxameteret, og skoler, der modtager færre midler, vil også fremover skulle
    sikre, at alle frafaldstruede elever får den nødvendige støtte og opbakning.
    Spørgsmål 10:
    Hvor mange elever, vurderer ministeren, ville kunnet have kommet ind under dette lovforslag i skole-
    året 2014-15?
    Svar:
    Det sociale taxameter ydes på baggrund af uddannelsesinstitutionernes samlede elevgrundlag inden for
    de forskellige uddannelsesretninger (dvs. stx, hf, hhx, htx, teknisk, merkantilt og SOSU-grundforløb).
    Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over 43 pct. af eleverne vurderes at være frafalds-
    truede. Skoler, der har mellem 43-50 pct. frafaldstruede elever, vil få udbetalt 4.460 kr. pr. årselev i so-
    cialt taxameter, skoler med ml. 51-60 pct. frafaldstruede elever vil få udbetalt 4.950 kr. pr. årselev, og
    skoler, hvor over 60 pct. af eleverne er frafaldstruede vil få udbetalt 5.350 kr. pr. årselev.
    Samlet set forventes det, at ca. 45.000 årselever vil udløse socialt taxameter i finansåret 2015.
    Spørgsmål 12:
    Hvor mange penge, vurderer ministeren, bliver flyttet mellem uddannelserne i det kommende skoleår?
    Der ønskes en opgørelse fordelt på skoletyper.
    7
    Svar:
    Indførelsen af et socialt taxameter indebærer, at der omfordeles ca. 200 mio. kr. Samlet udbetales ca. 23
    mio. kr. i socialt taxameter til stx, 31 mio. kr. til hf, 23 mio. kr. til hhx, 15 mio. kr. til htx, 57 mio. kr. til
    teknisk grundforløb, 50 mio. kr. til merkantilt grundforløb og 1 mio. kr. til sosu-grundforløb.
    Det forventes endvidere, at der med indførelsen af et socialt taxameter vil blive flyttet ca. 60 mio. kr. fra
    institutioner, der udbyder almene gymnasiale uddannelser til erhvervsskolerne.
    8