Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
(Socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af andelen af frafaldstruede elever)
[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2014 og var
til 1. behandling den 2. december 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring. Den
26. november 2014 sendte undervisningsministeren de ind-
komne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 28.
november 2014 sendte undervisningsministeren supplerende
høringssvar til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af
udvalgets spørgsmål og ministerens svar heraf er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret.
Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget og ambitionen
om at skabe mere lighed i ungdomsuddannelsessystemet.
Lovforslaget bidrager til at sikre flere ressourcer til de ud-
dannelsesinstitutioner, der har de største udfordringer med at
bekæmpe frafald og fremme social mobilitet.
Socialistisk Folkeparti understreger vigtigheden af, at af-
talepartierne inddrages i den planlagte monitorering, og at
denne grundigt gennemgår, hvordan de omfordelte midler er
kommet de frafaldstruede elever til gode, og hvad effekten
har været. For SF er det vigtigt, at institutionerne selv har
friheden til at vurdere, hvordan de bedst bekæmper frafald,
og at institutionerne skal godtgøre, at midlerne faktisk er
brugt med det klare formål.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
finder ikke, at lovforslaget er acceptabelt, af den grund, at
hvis man insisterer på, at social baggrund og dårlige karak-
terer altid er sammenfaldende, abonnerer man også på en
teori om, at det ikke kan være anderledes, at børn fra dårlige
kår ikke kan klare sig godt statistisk set. Og det er en trist
manøvre, hvor alt håb lades ude.
Desuden betyder sådan en model, at man honorerer ud-
dannelsesinstitutioner, der optager elever, der har ringe for-
udsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det mener V,
LA og KF er den forkerte vej at gå. Forudsætningerne skal
være på plads.
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
er bekymret for, at man med dette lovforslag fremmer en
forkert incitamentsstruktur. Fokus bør være på at løfte ele-
Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2014-15
AX016755
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15
L 78 Bilag 6
Offentligt
verne mest muligt læringsmæssigt og ikke på at optimere en
elevsammensætning for at få et større økonomisk tilskud.
Når regeringen vil indføre et socialt taxameter uden yder-
ligere ressourcer, betyder det desværre også, at de gymnasi-
er og erhvervsskoler, hvor eleverne kommer fra folkeskolen
med de højeste karaktergennemsnit, vil blive straffet økono-
misk. Det er hverken rimeligt eller ambitiøst.
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
havde hellere set et såkaldt fagligt taxameter, der belønner
uddannelsessteder, der er særlig dygtige til at løfte eleverne
fra det udgangspunkt, de har, og hvor uddannelsesstederne
bliver belønnet efter, hvor gode de er til at få eleverne på en
videregående uddannelse eller i job eller sikre eleverne en
praktikplads. Et fagligt taxameter vil, til forskel fra det soci-
ale taxameter, trække fagligheden og eleverne op. Det vil
være et incitament til at gøre det godt og belønne dem, der
gør det godt, uanset hvilket udgangspunkt de kommer fra.
Dansk Folkeparti bemærker, at det kan undre, at regerin-
gen fremsætter dette lovforslag, for i kommissoriet til analy-
sen af ungdomsuddannelsesområdet indgår en forenkling og
omlægning af taxameterstrukturen, herunder om dette kan
bidrage til en mere hensigtsmæssig uddannelsesadfærd.
Hensigten med lovforslaget er, at institutionerne ved hjælp
af det sociale taxameter får flere penge til indsatser over for
frafaldstruede elever, og det er jo ædelt, men man gør et i
forvejen indviklet taxametersystem endnu mere indviklet,
når man indfører endnu et incitamentstaxameter.
Dansk Folkeparti foreslår i stedet et øget grundtilskud til
institutioner med sociale udfordringer, og at man afventer
analysen. Det er selvfølgeligt godt, at erhvervsskolerne får
lidt flere midler omprioriteret fra gymnasierne, fordi de har
mange frafaldstruede, men samlet set kan Dansk Folkeparti
ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)
Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 78
Bilagsnr. Titel
1 Talepapir fra samrådet 4/11-14 om socialt taxameter på ungdomsud-
dannelserne, jf. BUU alm. del – samrådsspm. I, fra undervisningsmini-
steren
2 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
3 Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren
4 1. udkast til betænkning
5 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvilken evidens der underbygger regeringens forhåbninger
om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau for udfaldstruede unge,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvilke skadevirkninger regeringen forventer, som følge af at
det sociale taxameter tildeles skoler med et vist antal unge med et dår-
ligt karaktersnit, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-
på
3 Spm. om, hvilke parametre regeringen vil anvende for at påvise, om
det sociale taxameter fører til de ønskede forbedringer, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om ministeren vil redegøre for regeringens bevæggrunde for at
anvende karakterer som indikator på, at eleverne kommer fra uddan-
nelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
5 Spm. om, hvilken sikkerhed der ligger i det nuværende system for, at
de elever, der medregnes i taxameteret, rent faktisk kommer fra ud-
dannelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
6 Spm., om regeringen i sine overvejelser om det sociale taxameter har
medtaget lignende erfaringer fra folkeskolen om eksempelvis mag-
netskoler og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede mid-
ler og fagligt niveau, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
7 Spm. om, hvorfor regeringen vil indføre et incitamenttaxameter som
det sociale taxameter, inden analysen af ungdomsuddannelsesområdet
er blevet færdig, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-
på
8 Spm. om, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskel-
ligt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at skoler, der ikke umiddelbart
har elever, der er frafaldstruede ved indgangen til uddannelsen, men
som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet bliver fra-
faldstruede, får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget
3
cementerer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor mange elever ministeren vurderer ville kunnet have
kommet ind under dette lovforslag i skoleåret 2014-15, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm., om der findes evidens fra andre lande for, at lige netop initiati-
ver som lovforslagets har en virkning, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvor mange penge ministeren vurderer der bliver flyttet
mellem uddannelserne i det kommende skoleår, til undervisningsmini-
steren, og ministerens svar herpå
4
Bilag 2
10 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.
Spørgsmål 1:
Hvilken evidens underbygger regeringens forhåbninger om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau
for »frafaldstruede unge? «
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af 7. oktober 2014 på udvalgets spørgsmål 258 (Alm. del) har elevernes
baggrund desværre stadig alt for stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. De manglende færdighe-
der betyder, at alt for mange ikke kommer i gang med eller falder fra ungdomsuddannelserne – særligt
erhvervsuddannelserne.
Det koster ekstra at gøre noget ekstra. Derfor vil regeringen gerne omfordele på tværs af skolerne, sådan
at skoler med relativt stærke elevgrundlag, bidrager til de skoler, der har de største udfordringer.
På den måde kan sikres forskellige løsninger til forskellige unge – og derigennem sikre lige muligheder
for alle. De unge skal løftes langt videre med uddannelse, selvom de ikke kan få hjælp hjemmefra. Det
kan konkret ske ved at arbejde med eksempelvis vejledning, mentorer og nye undervisningsformer.
Undervisningsministeriet har gennemført et stort projekt for at afdække gymnasiefremmede elevers sær-
lige udfordringer.
Slutrapporten findes på:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Forsoegog-udvikling/Udviklingsplanens-
foerste-fase/Gymnasiefremmede-elever
Det fremgår heraf, at mere relevant og autentisk indhold i undervisningen, en tydeligere styring af un-
dervisningsforløb, skriftligt arbejde med lærervejledning, en stærkere lærer-elev-kontakt og periodisk ni-
veaudeling af eleverne er nogle af de »greb«, som kan virke.
Spørgsmål 3:
Hvilke parametre vil regeringen anvende for at påvise, om det sociale taxameter fører til de ønskede
forbedringer?
Svar:
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget og det fremsendte høringsnotat (L78 -
bilag 2), vil der blive foretaget systematisk opfølgning på uddannelsesinstitutionernes indsatser og resul-
tater i forhold til at nedbringe frafaldet. Endvidere vil der i forbindelse med evalueringen af ordningen
blive foretaget en kortlægning af indsatsen på de enkelte institutioner i form af fx lektiecafeer, mentorord-
ninger mv. Indsatsen vil blive sammenholdt med en række pejlemærker for fx gennemførelse og faglige
resultater, herunder i forhold til i dag. Pejlemærkerne vil blive vurderet for institutioner, der modtager so-
cialt tilskud, og institutioner, der ikke modtager socialt tilskud.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren redegøre for regeringens bevæggrunde for at anvende karakterer som indikator på, at ele-
verne kommer fra uddannelsesfremmede hjem?
Svar:
Som det fremgår af det tekniske notat, der er oversendt i forbindelse med min besvarelse af 3. november
2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del), og oplyst i min besvarelse af 1. oktober 2014 på udvalgets
5
spørgsmål 247 (Alm. del), er der i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel det sociale taxame-
ter baseres på, lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald.
Analyser viser, at grundskolekarakterer opfanger betydningen af sociale karakteristika som fx forældres
uddannelsesbaggrund, indkomst, etnicitet mv. Grundskolekarakterer opfanger dermed forældres uddan-
nelsesbaggrund.
For en nærmere beskrivelse af de analyser og rapporter, der ligger til grund for det sociale taxameter
henvises til bilag 1 i det foran nævnte tekniske notat samt mit brev af 28. november 2014 om supplerende
høringssvar (L78 – bilag 3).
Spørgsmål 5:
Hvilken sikkerhed ligger der i det nuværende system for, at de elever, der medregnes i taxameteret, rent
faktisk kommer fra uddannelsesfremmede hjem?
Svar:
Der henvises til mit svar på spørgsmål 4.
Spørgsmål 6:
Har regeringen i regeringens overvejelser omkring det sociale taxameter medtaget lignende erfaringer
fra folkeskolen om eksempelvis »magnet-skoler« og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede
midler og fagligt niveau?
Svar:
Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der med »magnetskoler« henvises til de skoler, som fx findes i
Aarhus Kommune, der skal tiltrække og fastholde skoledistriktets elever og styrke kvaliteten i skolernes
undervisningstilbud.
Erfaringerne fra »magnetskoler« som i Aarhus Kommune har ikke indgået i udarbejdelsen af det sociale
taxameter for ungdomsuddannelser.
De rapporter og analyser, der ligger til grund for det sociale taxameter på ungdomsuddannelserne frem-
går af min besvarelse af 3. november 2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del) og mit brev af 28. no-
vember 2014 om supplerende høringssvar (L78 – bilag 3).
Spørgsmål 7:
Hvorfor vil regeringen indføre et incitamentaxameter som det sociale taxameter, inden analysen af ung-
domsuddannelsesområdet, jf. kommissorium fra erhvervsuddannelsesaftalen, hvori der indgår en forenk-
ling og omlægning af taxameterstrukturen, og om en sådan kan bidrage til mere hensigtsmæssig uddan-
nelsesadfærd, er blevet færdig?
Svar:
Jeg er grundlæggende ikke enig i, at det sociale taxameter er et »incitamenttaxameter«.
Det skyldes, at det ikke er den enkelte frafaldstruede elev, der lægges til grund for tilskuddet, men insti-
tutionens samlede elevgrundlag. Hertil kommer, at skoler har begrænset indflydelse på deres optag af ele-
ver. Hverken gymnasier eller erhvervsskoler har mulighed for at fravælge optagelsesberettigede elever
alene på baggrund af deres grundskolekarakterer.
Formålet med det sociale taxameter er at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Det sociale
taxameter gennemføres som en udgiftsneutral omlægning af undervisningstaxameteret på 200 mio.kr.
De igangsatte analyser af ungdomsuddannelserne har som bekendt et andet formål. Som det fremgår af
eud-aftalen er hensigten at finde finansiering på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355
mio. kr. varigt herefter. I den forbindelse har aftalepartierne (regeringen, V, K, DF, LA og SF) igangsat
en samlet budgetanalyse, der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og målrettet uddannelsesadfærd.
6
Jeg synes på den baggrund ikke, at der er grund til, at det sociale taxameter skal afvente de igangsatte
analyser af ungdomsuddannelserne.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren forklare, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskelligt? Det er sam-
menligelige uddannelser, og derfor kan det kun undre, at hvis en elev søger ind på stx med et gennemsnit
på 6,75 eller derunder, vil eleven blive betragtet som frafaldstruet, men hvis den samme elev søger ind på
f.eks. hhx, vil den samme elev ikke være frafaldstruet, da gennemsnittet for at blive frafaldstruet på hhx er
6,0.
Svar:
Som det fremgår af det fremsendte høringsnotat (L78 – bilag 2), bygger modellen for socialt taxameter
på, at en elev defineres som frafaldstruet ud fra den enkelte uddannelses gennemførelsesprocent. Dermed
tages der højde for, at uddannelserne har forskellige gennemførelsesprocenter. Fx er gennemførelsespro-
centen på stx ca. 85 pct. med et karakterskillepunkt på 6,75, mens gennemførelsesprocenten for teknisk
grundforløb er ca. 64 pct. med et karakterskillepunkt på 3,5.
Spørgsmål 9:
Hvordan vil ministeren sikre, at skoler, der ikke umiddelbart har elever, der er frafaldstruede ved ind-
gangen på uddannelsen, men som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet, bliver frafaldstrue-
de (sygdom, psykiske udfordringer m.m.), får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget ce-
menterer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 9. december 2014 på udvalgets spørgsmål 2 samt det fremsendte
høringsnotat (L78 – bilag 2), er det samlet set vurderingen, at regeringens foreslåede løsning udgør en
balanceret model for det sociale taxameter. Institutioner, der får andel i taxameteret, får en reel mulighed
for at iværksætte målrettede, ekstra indsatser mod frafald, samtidig med at konsekvenserne for de institu-
tioner, der vil modtage færre midler, ikke er uoverkommelige.
Både skoler, der får andel i taxameteret, og skoler, der modtager færre midler, vil også fremover skulle
sikre, at alle frafaldstruede elever får den nødvendige støtte og opbakning.
Spørgsmål 10:
Hvor mange elever, vurderer ministeren, ville kunnet have kommet ind under dette lovforslag i skole-
året 2014-15?
Svar:
Det sociale taxameter ydes på baggrund af uddannelsesinstitutionernes samlede elevgrundlag inden for
de forskellige uddannelsesretninger (dvs. stx, hf, hhx, htx, teknisk, merkantilt og SOSU-grundforløb).
Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over 43 pct. af eleverne vurderes at være frafalds-
truede. Skoler, der har mellem 43-50 pct. frafaldstruede elever, vil få udbetalt 4.460 kr. pr. årselev i so-
cialt taxameter, skoler med ml. 51-60 pct. frafaldstruede elever vil få udbetalt 4.950 kr. pr. årselev, og
skoler, hvor over 60 pct. af eleverne er frafaldstruede vil få udbetalt 5.350 kr. pr. årselev.
Samlet set forventes det, at ca. 45.000 årselever vil udløse socialt taxameter i finansåret 2015.
Spørgsmål 12:
Hvor mange penge, vurderer ministeren, bliver flyttet mellem uddannelserne i det kommende skoleår?
Der ønskes en opgørelse fordelt på skoletyper.
7
Svar:
Indførelsen af et socialt taxameter indebærer, at der omfordeles ca. 200 mio. kr. Samlet udbetales ca. 23
mio. kr. i socialt taxameter til stx, 31 mio. kr. til hf, 23 mio. kr. til hhx, 15 mio. kr. til htx, 57 mio. kr. til
teknisk grundforløb, 50 mio. kr. til merkantilt grundforløb og 1 mio. kr. til sosu-grundforløb.
Det forventes endvidere, at der med indførelsen af et socialt taxameter vil blive flyttet ca. 60 mio. kr. fra
institutioner, der udbyder almene gymnasiale uddannelser til erhvervsskolerne.
8