ULØ supplerende svar på spm. 229 om ministeren i forsættelse af samrådet 16/9-14 om mobildækning drøfte mobildækningen i fredede områder med miljøministeren samt give tilsagn om at orientere udvalget om resultatet af denne drøftelse, når den har fundet sted, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 229)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Flemming Damgaard Larsen
ULØ - Spm. 229 alm. del - Supplerende svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ULØ/spm/229/svar/1181070/1434103.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 11. december 2014 Supplerende besvarelse af spørgsmål 229 alm. del stillet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 18. september 2014. Spørgsmål: Vil ministeren i forsættelse af samrådet 16/9-14 om mobildækning drøfte mobildækningen i fredede områder med miljøministeren samt give til- sagn om at orientere udvalget om resultatet af denne drøftelse, når den har fundet sted? Svar: I forlængelse af min besvarelse af 13. oktober 2014 kan jeg oplyse, at Erhvervs- og Vækstministeriet nu har været i dialog med Miljøministeriet om mobildækningen i fredede områder. I den forbindelse har miljømini- steren oplyst følgende, som jeg henholder mig til: ”En fredning gælder for et nærmere geografisk afgrænset område, og for dette område fastsættes specifikke fredningsbestemmelser. Fredninger kan derfor have forskellig størrelse og meget forskelligt indhold – fra fredning af et begrænset område omkring en kirke til store landskabs- fredninger. Tilsvarende varierer fredningsbestemmelserne afhængig af, hvad man har ønsket at beskytte i det pågældende område. Der kan meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbe- stemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. En ansøgning om fx at opstille en mobilmast i et fredet område vil blive be- handlet af et lokalt fredningsnævn. Fredningsnævnets afgørelse kan på- klages til Natur- og Miljøklagenævnet. Både fredningsnævnene og Natur- og Miljøklagenævnet er uafhængige domstolslignende organer, som miljøministeren ikke har instruktionsbe- føjelse over. Udgangspunktet må - henset til fredningens formål om at sikre et område mod indgreb - være, at mobilmaster søges opstillet uden for de fredede områder, men Naturstyrelsen har kendskab til, at der i de senere år er meddelt tilladelser til opstilling af mobilantennemaster i fredede områder. Ved ønske om opstilling af antennemaster i fredede områder, kan valg af placering hensigtsmæssigt ske efter forudgående dialog med den pågæl- dende kommune, som også fører tilsyn med fredninger.” ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del supplerende svar på spørgsmål 229 Offentligt
ULØ - Spm. 229 alm. del - Supplerende følgebrev.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ULØ/spm/229/svar/1181070/1434102.pdf
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 11. december 2014 Vedlagt fremsender jeg supplerede besvarelse af spørgsmål 229 alm. del stillet af udvalget den 18. september 2014. Med venlig hilsen Henrik Sass Larsen ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del supplerende svar på spørgsmål 229 Offentligt