Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 9. december 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16726

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L34/20141_L34_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 9. december 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af
    sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
    (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i
    lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin)
    [af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2014 og var til
    1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Fore-
    byggelsesudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse
    sendte den 12. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU
    alm. del – bilag 531, folketingsåret 2013-14. Den 9. oktober
    2014 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de ind-
    komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Brugernes Akademi.
    Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-
    valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Brugernes Akademi mundtligt over for ud-
    valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 29 spørgsmål til ministeren for sund-
    hed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Venstres, Socialdemokratiets og Radikale Venstres med-
    lemmer af udvalget noterer sig, at KL i forbindelse med
    DUT-forhandlingerne med Ministeriet for Sundhed og Fore-
    byggelse gav udtryk for, at det ville være forbundet med
    meget store udgifter, hvis en lægesamtale skulle gennemfø-
    res senest 3 hverdage efter henvendelsen til kommunen, så-
    ledes som der var lagt op til i det udkast til lovforslag, der
    har været i høring.
    V, S og RV anerkender, at en frist på 3 hverdage ville
    medføre større udgifter end de 6 mio. kr., som blev afsat
    med satspuljeaftalen for 2014. I forbindelse med høringen
    pegede KL i øvrigt på, at en frist på 3 hverdage ville vanske-
    liggøre arbejdet for et betydeligt antal kommunale behand-
    lingstilbud, hvortil kommer, at Centerlederforeningen gav
    udtryk for, at fristen ville lægge et betydeligt ressourcepres
    på små kommuner. Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab
    for Addiktiv Sygepleje gav udtryk for deres bekymring for,
    hvorvidt der er nok kvalificerede læger til at varetage opga-
    ven. Rådet for Socialt Udsatte pegede på samme problem-
    stilling og nævnte, at lægemangel kan være en udfordring i
    forhold til opfyldelse af kravet.
    Dette er baggrunden for, at ministeren for sundhed og
    forebyggelse inden fremsættelsen af lovforslaget vendte en
    ændring af fristen med ordførerne for satspuljepartierne –
    hvoraf ingen af satspuljepartierne fremkom med indvendin-
    ger eller bemærkninger – hvorefter der fra regeringens side
    blev foreslået en ændring af lovforslaget, således at læge-
    samtaler skal finde sted senest inden iværksættelse af stof-
    misbrugsbehandlingen, dvs. senest 14 dage efter henvendel-
    sen til kommunen. Partierne noterer sig i den forbindelse, at
    hvis en person henvender sig til en kommune med et akut
    behandlingsbehov, som kommunen ikke kan opfylde, så bør
    kommunen vejlede personen om muligheden for, at andre
    Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15
    AX016726
    end kommunalt ansatte læger, f.eks. egen praktiserende læ-
    ge, kan iværksætte abstinensbehandling, som kan vare i en
    kort periode, indtil den egentlige stofmisbrugsbehandling er
    sat i værk.
    V, S og RV lægger vægt på ministeren for sundhed og
    forebyggelses tilkendegivelse om, at Ministeriet for Sund-
    hed og Forebyggelse er indstillet på at gennemføre en evalu-
    ering i 2017. I evalueringen skal indgå de oplysninger, som
    efter lovforslagets bemærkninger planlægges registreret og
    indberettet, og som skal gøre det muligt at følge op på den
    kommunale indsats for de foreslåede rettigheder. Bl.a. vil
    registreringerne og indberetningerne vise, hvor hurtigt læge-
    samtalerne gennemføres i praksis.
    V, S og RV noterer sig samtidig, at ministeren for sund-
    hed og forebyggelse i svaret på spørgsmål 20 tilkendegiver,
    at ministeren er enig i vigtigheden af, at personer, der ønsker
    at komme i stofmisbrugsbehandling, skal have mulighed for
    nemt at danne sig et overblik over ledig kapacitet på be-
    handlingsstederne og eventuelle ventelister.
    På den baggrund noterer V, S og RV sig ministeren for
    sundhed og forebyggelses tilkendegivelse om, at der i første
    omgang vil blive stillet krav om, at behandlingssteder, der er
    registreret i henhold til sundhedslovens § 215 a, og offentli-
    ge behandlingssteder på deres hjemmesider – eller på kom-
    munens eller regionens hjemmeside, hvis behandlingsstedet
    ikke har sin egen hjemmeside – skal oplyse, hvorvidt be-
    handlingsstedet har mulighed for at modtage personer, som
    ønsker at vælge behandlingsstedet efter den foreslåede be-
    stemmelse om frit valg, eller hvorvidt kapacitetsmæssige
    hensyn for tiden umuliggør dette. Kravet vil betyde, at man
    let vil kunne orientere sig om, hvorvidt det er muligt at kom-
    me i lægelig stofmisbrugsbehandling på f.eks. nabokommu-
    nens behandlingssted.
    V, S og RV noterer sig med tilfredshed, at Ministeriet for
    Sundhed og Forebyggelse vil fortsætte dialogen med KL
    om, hvordan ledig kapacitet kan opgøres, og hvordan der
    kan føres ventelister. Partierne noterer sig endvidere, at Mi-
    nisteriet for Sundhed og Forebyggelse i tilknytning til eva-
    lueringen vil foretage en høring af de relevante brugerorga-
    nisationer med henblik på at afdække, om de personer, som
    det handler om, finder oplysningerne relevante og tilstræk-
    kelige.
    V, S og RV noterer sig, at Ministeriet for Sundhed og
    Forebyggelse for tiden gennemfører en evaluering af patie-
    ntklagesystemet, og at det i den forbindelse bl.a. undersøges,
    om adgangen til at klage over myndighedernes manglende
    efterlevelse af visse patientrettigheder er tilstrækkelig, eller
    om klagemulighederne skal udvides til områder, der efter
    gældende ret ikke er omfattet, herunder f.eks. kommunens
    afgørelser om stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens
    kapitel 41 og afgørelser om befordring til sådanne tilbud.
    Efter planen skal evalueringens resultater og forslag vurde-
    res primo 2015, og afhængigt deraf tages der stilling til den
    videre proces, herunder eventuelt behov for lovændringer.
    Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Enhedsli-
    stens og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udval-
    get udtaler, at nærværende lovforslag er en udmøntning af
    beslutningsforslag nr. B 16 (folketingsåret 2012-13), som
    dels skulle indføre en ret til lægesamtale, inden for de første
    3 dage efter at en stofmisbruger har henvendt sig til kommu-
    nen om lægelig eller social stofmisbrugsbehandling, dels en
    ret til en behandlingsplan senest 14 dage efter henvendelsen.
    Efter vedtagelsen aftalte partierne med satspuljeaftalen for
    2014-2017 at prioritere behandlingsindsatsen på stofmis-
    brugsområdet gennem en forbedring af indsatsen for de per-
    soner, som ønsker at komme i behandling. Ifølge aftalen vil-
    le satspuljepartierne indføre en ret til en lægesamtale inden
    for de første 3 dage. Selv i regeringens lovprogram var der
    nævnt en 3-dagesfrist og ikke en 14-dagesfrist.
    DF, SF, EL og KF finder, at der med nærværende lovfor-
    slag rent faktisk sker en forbedring for stofmisbrugere i
    Danmark, der ønsker at komme i behandling. Det er DF, SF,
    EL og KF's opfattelse, at det gør en stor forskel for stofmis-
    brugere, der beder om at komme i behandling, og som er
    motiveret for det, at de kommer til en lægesamtale så hurtigt
    som overhovedet muligt for at kunne fastholde motivatio-
    nen.
    DF, SF, EL og KF er skuffede over, at regeringen med
    nærværende lovforslag er gået bort fra den 3-dagesfrist, som
    ellers var udgangspunktet for satspuljeaftalen, og at de 6
    mio. kr. årligt, der blev afsat til behandlingsindsatsen på
    stofmisbrugsområdet, ikke er tilstrækkeligt til at indføre de
    nye rettigheder for stofmisbrugere. DF, SF, EL og KF be-
    mærker yderligere, at det er skuffende, at regeringen ikke
    har kunnet finde midler til at finansiere det oprindelige for-
    slag om en 3-dagesfrist.
    DF, SF, EL og KF finder, at nærværende lovforslag ikke
    kommer stofmisbrugerne til gavn i det omfang, som satspul-
    jepartierne har aftalt.
    DF, SF, EL og KF bemærker, at ministeriet under ud-
    valgsbehandlingen er blevet anmodet om bistand til udarbej-
    delse af et ændringsforslag om en differentieret lægelig be-
    handlingsgaranti, således at der, for så vidt angår behand-
    lingssøgende misbrugere af hårde stoffer, som kræver øje-
    blikkelig behandling, tilbydes en lægesamtale senest 3 dage
    efter første henvendelse frem for ministerens eget forslag
    om 14 dage.
    DF, SF, EL og KF har noteret sig, at udgifterne, som æn-
    dringsforslaget vil medføre efter KL’s opfattelse, overstiger
    de med satspuljeaftalen for 2014 afsatte midler, hvilket hæn-
    ger sammen med det beredskab, der ville være nødvendigt
    for, at enhver person, som har et sådant behov, og som retter
    henvendelse til en kommune med et ønske om at komme i
    behandling, skulle kunne tilbydes en lægesamtale senest 3
    dage efter henvendelsen, uanset hvor og hvornår henvendel-
    sen finder sted. DF, SF, EL og KF ønsker således ikke at
    fremsætte ændringsforslaget.
    Liberal Alliances medlemmer af udvalget havde foretruk-
    ket den 3-dagesfrist, som lå i satspuljeaftalen. LA stiller sig
    tvivlende over for, hvor store forbedringer herværende lov-
    forslag vil medføre. LA vil arbejde for yderligere forbedrin-
    ger for stofmisbrugeres forhold i de kommende år. LA støt-
    ter på trods af disse bemærkninger lovforslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    2
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) fmd. Anne Sina (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Orla Hav (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV)
    Özlem Sara Cekic (SF) Karl H. Bornhøft (SF) Eigil Andersen (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL)
    Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V)
    Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF)
    Anita Christensen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 34
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyg-
    gelse
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 3/11-14 fra Brugernes Akademi
    5 1. udkast til betænkning
    6 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvad der ligger til grund for, at flere passager vedr. akut ab-
    stinensbehandling er fjernet forud for fremsættelse af lovforslaget, til
    ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvis en opioidafhængig person henvender sig til kommunen
    med ønske om abstinens- og/eller substitutionsbehandling, hvilken
    proces forventer ministeren så at der sættes i gang med henblik på at
    sikre, at personen ikke skal vente i 14 dage på at få imødekommet et
    akut lægeligt abstinensbehandlingsbehov, til ministeren for sundhed
    og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvis en opioidafhængig person henvender sig til kommunen
    med ønske om abstinens- og/eller substitutionsbehandling, hvilken
    proces forventer ministeren så at der sættes i gang med henblik på at
    sikre, at personen ikke skal vente i 14 dage på at få imødekommet et
    akut lægeligt abstinensbehandlingsbehov, til ministeren for sundhed
    og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvilke kriterier der gælder, hvis private aktører ønsker at
    etablere eller videreføre et privat ambulant behandlingssted, som per-
    soner, der er visiteret til lægelig stofmisbrugsbehandling, kan gøre
    brug af efter frit valgs-ordningen, til ministeren for sundhed og fore-
    byggelse, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om eventuelle klagemuligheder, som personer, der er visiteret til
    lægelig stofmisbrugsbehandling, kan gøre brug af efter frit valgs-ord-
    ningen såfremt man som privat aktør, der ønsker at etablere eller vide-
    reføre et privat ambulant behandlingssted, ikke kan opnå en evt. nød-
    vendig godkendelse, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
    ministerens svar herpå
    6 Spm. om kommentar til artiklen »Social costs of untreated opiod de-
    pendence« publiceret i Journal of Urban Health i december 2000, til
    ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvad de knap 8.700 personer med intravenøst stofmisbrug,
    der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er kendt i behandlingssystemet, ko-
    ster samfundet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mini-
    sterens svar herpå
    4
    8 Spm. om, hvor mange af det samlede antal personer der årligt søger
    stofmisbrugsbehandling, der har brug for og ønske om substitutions-
    behandling, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
    svar herpå
    9 Spm. om, hvad prisen er pr. dag pr. person for lægelig stofmisbrugs-
    behandling, inklusive substitutionsbehandling med f.eks. metadon el-
    ler buprenorphin på et kommunalt stofmisbrugsbehandlingssted som
    eksempelvis KABS under Glostrup Kommune, til ministeren for sund-
    hed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om, hvor meget ministeren vurderer at det vil koste, såfremt en
    ændring af lovforslaget indebærer, at opioidafhængige, der søger sub-
    stitutionsbehandling, skal sikres ret til en lægesamtale inden 3 hverda-
    ge, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
    herpå
    11 Spm., om der er mulighed for omkostningsoptimering ved at benytte
    videolægesamtale fra mindre og små kommuner i forhold til læger til-
    knyttet de store kommuner, såfremt der er en sygeplejerske eller sosu-
    assistent ved siden af stofbrugeren, der kan tage puls, urinprøve m.v.,
    til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvorledes det i praksis kan lade sig gøre at overholde en 14-
    dagesfrist for en behandlingsplan, hvori den lægelige undersøgelse
    indgår, samtidig med at fristen for lægesamtale er 14 dage, til ministe-
    ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    13 Spm., om det er ministerens forventning, at kommunerne i en del til-
    fælde godt ville kunne tilrettelægge behandlingsindsatsen sådan, at
    opioidafhængige stofmisbrugere kan påbegynde abstinensbehandling
    og substitutionsbehandling tidligere end tidsfristen på 14 dage, til mi-
    nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om, hvad ministeren kan gøre for at fremme, at kommunerne til-
    rettelægger behandlingsindsatsen sådan, at opioidafhængige stofmis-
    brugere kan påbegynde abstinensbehandling og substitutionsbehand-
    ling tidligere end tidsfristen på 14 dage, til ministeren for sundhed og
    forebyggelse, og ministerens svar herpå
    15 Spm., om ministeren er indstillet på at evaluere loven om 2 år, til mi-
    nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    16 Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag,
    der indebærer en differentieret lægelig behandlingsgaranti, således at
    der, for så vidt angår behandlingssøgende misbrugere af hårde stoffer,
    som kræver øjeblikkelig behandling, tilbydes en lægesamtale senest 3
    dage efter første henvendelse frem for ministerens eget forslag om 14
    dage, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
    herpå
    17 Spm. om, hvad fristen vil blive for misbrugere af øvrige rusmidler, så-
    fremt en differentieret lægelig behandlingsgaranti, der prioriterer, at
    misbrugere af hårde stoffer skal have en lægefaglig samtale inden for
    3 dage, indføres inden for den af ministeriet fastsatte økonomiske
    ramme, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens
    svar herpå
    5
    18 Spm., om ministeren mener, at der er risiko for, at misbrugere af hårde
    stoffer, som ønsker at komme i behandling, kan miste motivationen,
    hvis det tager for lang tid for myndighederne at tilbyde den hjælp, der
    er behov for, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-
    rens svar herpå
    19 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/11-14 fra Brugernes Aka-
    demi, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
    herpå
    20 Spm. om, i hvilket omfang det vil være »administrativt byrdefyldt og
    ressourcekrævende for behandlingsstederne« at skulle oplyse om ledig
    kapacitet og at skulle føre venteliste, sådan som ministeriet beskriver i
    høringsnotatet s. 13 som kommentar til forslaget fra Gadejuristen, til
    ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    21 Spm. om en status på, hvor mange og hvilke kommuner der slet ikke
    udleverer rent injektionsudstyr, eller hvor udleveringen er mangelfuld,
    til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    22 Spm. om, hvor mange kommuner der udleverer metadon og under
    hvilke betingelser, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-
    nisterens svar herpå
    23 Spm. om, hvordan udviklingen i stofmisbrug har været de seneste 5 år
    fordelt på de enkelte kommuner, til ministeren for sundhed og fore-
    byggelse, og ministerens svar herpå
    24 Spm. om, hvordan hhv. behandling med metadon og anden behandling
    har udviklet sig inden for de seneste 5 år, til ministeren for sundhed og
    forebyggelse, og ministerens svar herpå
    25 Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til det problem, at man
    som stofafhængig ikke vil være i stand til at vente 14 dage med absti-
    nenser, før man kan komme til at drøfte behandling, til ministeren for
    sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    26 Spm. om, hvorvidt ministeren har overvejet en løsning, hvor lægesam-
    taler kunne foregå elektronisk, f.eks. via Skype, således at brugerne
    kunne komme til lægesamtale hurtigere, til ministeren for sundhed og
    forebyggelse, og ministerens svar herpå
    27 Spm. om, at det fremgår af ministerens besvarelse af bl.a. spørgsmål
    1, at læger kan abstinensbehandle i en »kortvarig periode« af »ca. en
    uges varighed«. Da der jo kan gå op til 2 uger, inden stofmisbrugere
    kan påbegynde behandling, hvordan forventer ministeren på den bag-
    grund, at stofmisbrugere med behov for abstinensbehandling skal få
    behandling i den resterende uges ventetid, til ministeren for sundhed
    og forebyggelse, og ministerens svar herpå
    28 Spm. om, at det fremgår af flere besvarelser vedr. L 34, at såfremt
    kommunen ikke har tilrettelagt behandlingsindsatsen, således at man
    kan opfylde akutte abstinensbehandlingsbehov, bør kommunen vejle-
    de om muligheden for, at andre end kommunalt ansatte læger kan
    iværksætte abstinensbehandling, f.eks. egen praktiserende læge eller
    skadestuelæge. Forventer ministeren, at kommunerne giver vejledning
    i disse situationer, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-
    nisterens svar herpå
    6
    29 Spm. om, at det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, at det kan væ-
    re i strid med lægens (f.eks. egen læges eller skadestuelæges) forplig-
    telser om omhu og samvittighedsfuldhed ikke at behandle et akut ab-
    stinensbehov. Kan ministeren oplyse, hvilke kriterier der skal lægges
    til grund ved vurderingen af, om en læge skal behandle et akut absti-
    nensbehandlingsbehov, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
    ministerens svar herpå
    7