Fremsat den 10. december 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Fremsat den 10. december 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner
(Ingen prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser)
§ 1
I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner foretages følgende
ændringer:
1. I § 18 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved en sammenlæg-
ning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlæg-
ningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannel-
sers formål og erhvervssigte, og udvidelsen har væsentlige
negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutterings-
grundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddan-
nelsesudbud.
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingel-
ser for sammenlægning af uddannelser uden forudgående
prækvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre
forhold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3.«
2. I § 21, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesudbud«: », jf.
dog § 18, stk. 3«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2015.
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2014-15
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/021133
CE000204
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ingen krav om prækvalifikation af nye uddannelser, som er fremkommet ved sammenlægning af eksisterende
uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Siden 2007 er mere end 300 nye videregående uddannel-
ser og uddannelsesudbud blevet positivt akkrediteret, såle-
des at der aktuelt er næsten 1.500 uddannelsesudbud i det
ordinære videregående uddannelsessystem. En del af disse
nye uddannelsesudbud er fremkommet ved videreudvikling
af eksisterende uddannelser.
Der er på den baggrund et behov for at sikre, at der samlet
set er et fagligt bæredygtigt og gennemsigtigt antal uddan-
nelser. Der vil derfor blive stillet krav til alle de videregåen-
de uddannelsesinstitutioner om at øge kvaliteten og gennem-
sigtigheden i det samlede videregående uddannelsesudbud.
Dette arbejde skal understøttes gennem tilvejebringelse af
relevante lovgivningsmæssige rammer, som giver de videre-
gående uddannelsesinstitutioner optimale muligheder for at
leve op til disse krav, bl.a. ved at tilpasse deres uddannelser.
Dette lovforslag vil give de videregående uddannelsesin-
stitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser
uden at skulle søge om prækvalifikation af den nye uddan-
nelse, som er fremkommet ved sammenlægningen.
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 2.
juli 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radi-
kale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en vækstpak-
ke 2014, initiativ 80, pkt. (a), hvorefter institutionerne gives
mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser
uden prækvalifikation. Lovforslaget understøtter kravet i
initiativ 80 om, at alle de videregående uddannelsesinstituti-
oner skal øge kvaliteten og gennemsigtigheden i de samlede
antal af uddannelser.
Det forventes, at forslaget vil tilvejebringe øget fleksibili-
tet og administrativt incitament til at sammenlægge eksister-
ende uddannelser for at begrænse det samlede antal uddan-
nelser og samtidig øge gennemsigtigheden i det samlede vi-
deregående uddannelsessystem.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ingen krav om prækvalifikation af nye uddannelser, som
er fremkommet ved sammenlægning af eksisterende uddan-
nelser
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 18 i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner skal alle nye videregående uddan-
nelser prækvalificeres før oprettelsen.
Ved prækvalifikationen vurderer Rådet for Vurdering af
Udbud af Videregående Uddannelser (RUVU) om nye ud-
dannelser opfylder centralt fastsatte kriterier for behov og
relevans og om nye uddannelsesudbud bidrager til bedre
sammenhæng i uddannelsessystemet. Uddannelses- og
forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af
nye uddannelser og uddannelsesudbud på baggrund af RU-
VU’s vurdering.
Ved prækvalifikationen sikres, at nye uddannelser bidra-
ger til dækning af påviste kompetencebehov i det danske
samfund, herunder kompetencebehov i eksisterende erhverv
eller videnområder, eller bidrager til udviklingen inden for
nye viden- eller erhvervsområder.
Hvis sammenlægning af to eller flere eksisterende uddan-
nelser til én ny uddannelse ikke medfører ændringer i ud-
dannelsens formål og erhvervssigte, er der ikke tale om en
ny uddannelse, og der kræves således ikke prækvalifikation.
Sammenlægning af eksisterende uddannelser skal godken-
des af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sammenlæg-
ninger af professionsbachelor-, erhvervsakademi-, diplom-
og akademiuddannelser forudsætter endvidere ændring af
2
uddannelsesreglerne, da disse uddannelser alle er landsdæk-
kende og reguleret af bekendtgørelser.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at de videregående uddan-
nelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet kan sammenlægge eksisterende uddannelser uden at
skulle søge om prækvalifikation af den nye uddannelse.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
samt diplom- og akademiuddannelserne udbydes landsdæk-
kende i henhold til fælles uddannelsesregler, der regulerer
samtlige udbud. Det betyder, at sammenlægninger på ud-
dannelsesniveau for disse uddannelser alene kan ske på bag-
grund af en fælles, central proces, der omfatter ændringer af
bekendtgørelse og involverer de godkendte udbydere.
Der vil med forslaget blive skabt mulighed for, at også ud-
dannelser, der efter sammenlægningen får et udvidet er-
hvervssigte, ikke skal prækvalificeres. Det er dog stadig en
forudsætning, at uddannelser, der indgår i sammenlægnin-
gen, samtidig afvikles som selvstændige uddannelser. Af-
vikling af en uddannelse indebærer, at der ikke optages nye
studerende på uddannelsen, men at allerede optagne stude-
rende får mulighed for at gøre deres uddannelse færdig in-
den for rammerne af det gældende regelsæt for den pågæl-
dende uddannelse.
Muligheden for sammenlægning af uddannelser uden præ-
kvalifikation omfatter ikke de tilfælde, hvor en institution
udbyder ellers identiske uddannelser på to eller flere forskel-
lige lokaliteter.
Hvis sammenlægningen af uddannelserne resulterer i et
udvidet formål og erhvervssigte for den sammenlagte ud-
dannelse, er det en forudsætning, at udvidelsen ikke får væ-
sentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked eller re-
krutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser
og uddannelsesudbud.
RUVU skal således fortsat foretage vurderinger og rådgi-
ve uddannelses- og forskningsministeren, når sammenlagte
uddannelsers erhvervssigte udvides i retning af erhvervssig-
tet for eksisterende uddannelser. Med overgangen til institu-
tionsakkreditering blev der iværksat en udvikling i retning af
en overordnet balance i den samlede udvikling af videregå-
ende uddannelser. RUVU's funktioner skal sikre, at dette op-
retholdes, og at der ikke inden for visse uddannelsestyper el-
ler fagområder udvikles flere uddannelser, end der sam-
fundsmæssigt er brug for, eller at der opstår en skæv geogra-
fisk spredning af uddannelsesudbuddene.
Uddannelses- og Forskningsministeriet skal af hensyn til
bl.a. takstindplaceringen af den nye uddannelse fortsat god-
kende den nye uddannelse, jf. § 21 i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, når den nye uddan-
nelse er fremkommet ved sammenlægning af eksisterende
uddannelser. Da der er tale om sammenlægning af allerede
eksisterende uddannelser, vil der ved godkendelsen ikke bli-
ve stillet krav om efterfølgende uddannelsesakkreditering,
uanset om institutionen endnu ikke har opnået en positiv in-
stitutionsakkreditering. Da det er eksisterende uddannelser,
som er sammenlagt, er det vurderingen, at der ikke er behov
for en uddannelsesakkreditering for at sikre det faglige ind-
hold i den nye uddannelse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser
for videregående uddannelsesinstitutioner, der ønsker at
sammenlægge eksisterende uddannelser, idet sådanne sam-
menlægninger – inden for de ovenfor skitserede betingelser
– kan ske, uden at der skal søges om prækvalifikation af den
nye uddannelse.
Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
2014 til den 3. november 2014 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, C3, Co-
penhagen Business School – Handelshøjskolen, Danish In-
stitute for Study Abroad, Danish Society for Education and
Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks
Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skolelederforening, Danmarks Tekniske Univer-
sitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magister-
forening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske De-
signere, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-
ler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Dan-
ske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer –
FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,
Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Stude-
3
rendes Landsråd (DSL), Den Nationale Videnskabsetiske
Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd,
Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskaber-
nes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi
Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi
MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi
SydVest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Co-
penhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles For-
bund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Foreningen af private, selv-
ejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Fredericia Ma-
skinmesterskole, Frit Forum – Socialdemokratiske Studeren-
de, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasier-
nes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Læ-
rerforening, HK/kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i
Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative
Studerende Landsorganisationen, Kulturministeriets Rekto-
rer (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Ma-
skinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug og Fø-
devarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelforenin-
gen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes
Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navi-
gationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes
forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Ny-
borg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professi-
onshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektor-
kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rek-
torkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for
de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Re-
præsentanter for forstanderne for de maritime institutioner,
Repræsentanter for underviserne på de maritime institutio-
ner, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for de
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de
Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslut-
ningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforsknin-
gens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skip-
perskole, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Fyn, Studie-
valg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studie-
valg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjyl-
land, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syd-
dansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslut-
ning, Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk Lands-
forbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de
maritime uddannelser, University College Lillebælt, Univer-
sity College Nordjylland, University College Sjælland, Uni-
versity College Syddanmark, VIA University College, Aal-
borg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Uni-
versitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre ad-
ministrative lettelser for videregående
uddannelsesinstitutioner, der ønsker at
sammenlægge eksisterende uddannel-
ser.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om akkreditering af vide-
regående uddannelsesinstitutioner, at alle nye uddannelser
og uddannelsesudbud skal prækvalificeres af uddannelses-
og forskningsministeren. Ved prækvalifikationen vurderer
Rådet for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelser
(RUVU) om nye uddannelser opfylder centralt fastsatte kri-
terier for behov og relevans og om nye uddannelsesudbud
bidrager til bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Der
er ikke mulighed for dispensation herfra.
Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at uddannelsesin-
stitutionerne får en udvidet fleksibilitet til at tilpasse deres
samlede uddannelsesudbud til arbejdsmarkedets behov med
det formål at sikre, at der er et bæredygtigt antal videregåen-
de uddannelser. Muligheden for at sammenlægge eksisteren-
4
de uddannelser uden forudgående prækvalifikation har hidtil
været begrænset til tilfælde, hvor to eller flere eksisterende
uddannelser kunne rummes under en ny fælles titel. Dette
kunne for eksempel være tilfældet, hvis der ved sammen-
lægningen opstod en bred uddannelse, hvor de studerende
kunne vælge mellem forskellige specialeretninger, der sigte-
de mod dækning af de samme kompetencebehov, som de
uddannelser, der indgik i sammenlægningen.
Med forslaget om fritagelse for prækvalifikation får insti-
tutionerne bedre muligheder for at sikre, at den nye uddan-
nelse også afspejler udviklingen i de erhverv, hvor uddan-
nelsernes dimittender typisk finder beskæftigelse. Der skal
fortsat være tale om sammenlægninger, hvor centrale dele af
de uddannelser, der indgår, videreføres, men fusionen mel-
lem to eller flere eksisterende uddannelser vil også kunne
betyde, at den sammenlagte uddannelse kan dække nye
kompetencebehov.
Fritagelsen gælder dog kun de tilfælde, hvor institutionen
over for uddannelses- og forskningsministeren kan godtgø-
re, at den nye uddannelses udvidede formål og erhvervssigte
ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for eksi-
sterende beslægtede uddannelsers og uddannelsesudbuds ar-
bejdsmarked eller rekrutteringsgrundlag, herunder særligt de
dimensionerede eller autorisationsgivende uddannelser. Så-
danne væsentlige negative konsekvenser kan f.eks. være en
overrepræsentation af bestemte uddannelser i afgrænsede
geografiske områder, hvilket kan skade bæredygtigheden af
de eksisterende uddannelser. En udvidelse af erhvervssigtet
skal således primært rette sig mod dækning af nye kompe-
tencebehov inden for det arbejdsmarked, som uddannelser-
ne, der indgår i sammenlægningen, allerede retter sig mod.
Der vil således blive lagt vægt på, om det vil være sam-
fundsøkonomisk uhensigtsmæssigt med flere udbud af ud-
dannelser med et identisk eller beslægtet erhvervssigte.
Det er således væsentligt at sikre, at udviklingen inden for
de videregående uddannelser fortsat er hensigtsmæssig set i
et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv.
Af hensyn til at sikre de bagvedliggende forsknings- og
udviklingsmiljøer og til de studerende på uddannelserne om-
fatter muligheden for sammenlægning af uddannelser uden
prækvalifikation ikke udbud af identiske uddannelser, der
udbydes på to eller flere forskellige lokaliteter.
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at der skabes
hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren fast-
sætter nærmere regler for sammenlægning af uddannelser.
Der vil i den forbindelse blive fastsat betingelser for, hvor-
når der kan ske sammenlægning af uddannelser uden forud-
gående prækvalifikation. Det vil herunder bl.a. blive fastsat,
at det er betingelse for godkendelse af sammenlægning, at
de uddannelser, der indgår i sammenlægning, afvikles. Der
vil desuden blive fastsat regler om, hvilke kriterier uddan-
nelsesinstitutionen skal lægge til grund for vurderingen af,
hvorvidt en sammenlægning medfører væsentlige negative
konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag
for beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud. Er kriteri-
erne ikke opfyldt, kan ministeren afvise at godkende den
nye uddannelse, som er fremkommet ved sammenlægnin-
gen, og henvise uddannelsen til den almindelige proces for
prækvalifikation.
Sådanne nærmere regler tænkes fastsat i den eksisterende
bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannel-
sesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddan-
nelser, jf. bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013.
Til nr. 2
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om akkreditering af vide-
regående uddannelsesinstitutioner, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af nye
uddannelser og uddannelsesudbud på baggrund af prækvali-
fikation.
Med forslaget vil uddannelses- og forskningsministerens
godkendelse af den nye uddannelse, som er fremkommet
ved sammenlægningen, kunne ske uden prækvalifikation.
Uddannelses- og forskningsministeren skal fortsat godkende
den nye uddannelse, som fremkommer ved sammenlægnin-
gen, efter lovens § 21. Ved godkendelsen fastlægges den
nye, sammenlagte uddannelses titel, taxameterindplacering,
adgangskrav m.v. på samme måde som ved godkendelsen af
nye uddannelser i øvrigt.
Godkendelse af den nye, sammenlagte uddannelse vil des-
uden ske uden krav om efterfølgende uddannelsesakkredite-
ring, også i de tilfælde hvor institutionen endnu ikke har en
institutionsakkreditering. Da det er eksisterende uddannel-
ser, som er sammenlagt, er det vurderingen, at der ikke er
behov for en uddannelsesakkreditering for at sikre det fagli-
ge indhold i den nye uddannelse.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. april 2015.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner foretages følgende ændringer:
§ 18. Nye uddannelser og uddannelsesudbud skal prækvali-
ficeres af ministeren for forskning, innovation og videregåen-
de uddannelser før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vur-
dering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelses-
udbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hen-
sigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.
Stk. 2. Ministeren kan indhente supplerende faglig rådgiv-
ning til brug for prækvalifikationen.
1. I § 18 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved en sammenlæg-
ning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægnin-
gen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers
formål og erhvervssigte, og udvidelsen har væsentlige negati-
ve konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag
for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesud-
bud.
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for sammenlægning af uddannelser uden forudgående præ-
kvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre for-
hold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3.«
§ 21. Ministeren for forskning, innovation og videregående
uddannelser træffer på baggrund af prækvalifikationen afgø-
relse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddan-
nelsesudbud.
2. I § 21, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesudbud«: », jf.
dog § 18, stk. 3«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2015.
6