Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. december 2014
Tilhører sager:
Aktører:
AX16674
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L47/20141_L47_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. december 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lejeloven (Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger m.v.) § 1 I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 610 af 12. juni 2013 og § 69 i lov nr. 526 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, ændres »1/3« til: »60 pct.« 2. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a. Inden indgåelse af en aftale om en andelsboligfor- enings erhvervelse af en ejendom skal der foreligge et bud- get for andelsboligforeningen baseret på hvert af de finan- sieringsforslag, der overvejes til finansiering af købet, og et sammenligneligt budget baseret på finansiering af forenin- gens køb af ejendommen med et 30-årigt, konverterbart, fastforrentet realkreditlån med afdrag. Budgetterne skal dække samtlige poster for andelsboligforeningens økonomi og dække en periode på mindst 10 år fra stiftelsen. Der skal for den del af finansieringsperioden, der ikke er dækket af budgettet, foreligge en prognose, der tager højde for væsent- lige økonomiske forhold i foreningens økonomi, der er kendskab til på tidspunktet for stiftelsen. Stk. 2. Budgetterne skal indeholde en post, der omfatter de årlige udgifter til vedligeholdelse af andelsboligforenin- gens ejendom. Beløbet skal opgøres for hele ejendommen og pr. kvadratmeter bruttoetageareal. Stk. 3. Budgetterne må ikke indeholde indtægter fra frem- tidige salg af ledige lejelejligheder. § 3 b. En andelsboligforening skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.« 3. I § 6, stk. 3, indsættes efter »Penge- og realkreditinstitut- ter«: »og andre långivere«. 4. § 6, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsæt- ter nærmere regler om pligten til at udlevere informations- materiale med finansielle nøgleoplysninger til foreningen. Regler om pligt for virksomheder under tilsyn af Finanstil- synet til at udlevere informationsmateriale med finansielle nøgleoplysninger til foreningen fastsættes efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren.« § 2 I lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændring: 1. I § 103, stk. 5, udgår »hvis ikke mindst halvdelen af lejer- ne af beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlem- mer af foreningen, eller«. § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2015. Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2014-15 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-3181 AX016674