Ændringsforslag, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringslovforslag.docx

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L64/bilag/14/1432171.pdf

    Til Folketinget – Skatteudvalget
    Vedrørende L 64 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af
    lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og for-
    skellige andre love (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af
    afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre
    særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper, ind-
    førelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler
    på spiritus m.v.).
    Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn-
    te lovforslag. Samtidig vil jeg gerne trække ændringsforslag nr. 2 tilbage og genstille det i
    vedlagte.
    Benny Engelbrecht
    / Lene Skov Henningsen
    9. december 2014
    J.nr. 14-2328147
    Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15
    L 64 Bilag 14, L 64 A Bilag 14, L 64 B Bilag 14
    Offentligt
    Side 2 af 6
    Ændringsforslag
    til
    Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum
    m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og
    forskellige andre love (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til
    godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende under
    toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsaf-
    gift for selvstændige momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte op-
    gørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.) (L 64)
    Til § 8
    7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    ”01. I § 3, stk. 2, § 3 a og § 4, stk. 1, udgår ”ubrugte”.”
    8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    ”02. I § 5, stk. 1, nr. 4, udgår ”brugte”.”
    [Med forslagene ændres reglerne for virksomheder, som er registreret efter embal-
    lageafgiftsloven, således at disse virksomheder fremover kan modtage påfyldte
    emballager fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder, uden at afgiften er
    berigtiget. Endvidere foretages en præcisering af reglerne i emballageafgiftslovens
    § 4, stk. 1.]
    9) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    ”03. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres ”§ 6, stk. 2-4” til: ”§ 6, stk. 2-5”.”
    [Konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 6]
    Til § 35
    10) I stk. 2 ændres ”§ 8, nr. 2,” til: ”§ 8, nr. 2-4 og 03,”, og ”§ 28, nr. 2 og 6”
    ændres til: ”§ 28, nr. 2 og 10”.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 9 og rettelser til ikrafttrædelsestids-
    punktet]
    Side 3 af 6
    Ny paragraf
    11) Efter § 34 indsættes som ny paragraf:
    ”§ 01
    I lov nr. 924 af 18. september 2012 om ændring af lov om forskellige forbrugsaf-
    gifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love
    (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af
    tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagel-
    sen for brint- og elbiler), som ændret ved § 15 i lov nr. 1353 af 21. december 2012,
    § 6 i lov nr. 789 af 28. juni 2013 og § 12 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, fore-
    tages følgende ændring:
    1. I § 13 indsættes som stk. 56:
    ”Stk. 56. Der skal af cigaretpapir omfattet af forbrugsafgiftsloven § 12, stk. 1, som
    fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2017 udleveres til for-
    brug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, betales
    en afgift på 5 øre.””
    [Indsættelse af overgangsbestemmelse]
    Side 4 af 6
    Bemærkninger
    Til nr. 7
    Virksomheder, der driver mellemhandel med ubrugte (tomme) afgiftspligtige varer
    omfattet af emballageafgiftslovens § 1, dvs. emballage til øl, vin, spiritus, mineral-
    vand m.v., har mulighed for at blive registreret som oplagshaver, jf. emballageaf-
    giftslovens § 3, stk. 2. Det medfører, at virksomhederne kan oplægge den afgifts-
    pligtige emballage samt overføre denne til andre registrerede oplagshavere uden
    betaling af afgift. Afgiften forfalder derimod først til betaling på tidspunktet for
    udlevering til en ikkeregistreret virksomhed.
    Ved handel med fyldt, afgiftspligtig emballage har disse virksomheder derimod
    ikke mulighed for at blive registreret som oplagshaver. Afgiften skal derfor afreg-
    nes, når mellemhandleren modtager varerne, jf. emballageafgiftslovens § 7 a.
    For at lette de administrative byrder foreslås det, at emballageafgiftslovens § 3,
    stk. 2, ændres, således at det bliver muligt for mellemhandlere ligeledes at blive
    registreret for handel med fyldt, afgiftspligtig emballage.
    Forslaget medfører, at reglerne for mellemhandleres handel med fyldte, afgifts-
    pligtige flasker bliver i overensstemmelse med handel med tomme, afgiftspligtige
    flasker, jf. ovenfor. Endvidere vil emballageafgiften på denne måde som hovedre-
    gel følge afgiften af emballagens indhold, dvs. afgiften på øl, vin eller spiritus.
    Virksomheder, der er registreret efter emballageafgiftsloven, er efter § 3 a beretti-
    get til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virk-
    somheder at modtage ubrugte (tomme) afgiftspligtige varer omfattet af lovens § 1,
    dvs. emballage til øl, vin, spiritus, mineralvand m.v.
    Reglerne medfører, at varerne kan oplægges og overføres til andre registrerede
    virksomheder, uden at afgiften skal betales. Afgiften forfalder til betaling, når va-
    rerne udleveres til en ikkeregistreret virksomhed.
    Når registrerede virksomheder modtager fyldt emballage fra udlandet eller fra
    andre registrerede virksomheder, medfører § 3 a, at afgiften skal betales, når va-
    rerne modtages. Dette vil typisk medføre, at emballageafgiften for fyldt emballage
    forfalder til betaling tidligere end afgiften af selve indholdet af emballagen, hvor
    det som hovedregel vil være muligt at suspendere afgiften, indtil den udleveres til
    en ikkeregistreret virksomhed.
    For at lette de administrative byrder foreslås det, at emballageafgiftslovens § 3 a
    ændres, således at det bliver muligt for registrerede virksomheder, fra udlandet og
    fra andre registrerede virksomheder, at modtage fyldt emballage omfattet af lovens
    § 1, uden at afgiften skal betales ved modtagelse. Reglerne for påfyldt emballage i
    Side 5 af 6
    emballageafgiftslovens § 3 a vil således blive i overensstemmelse med reglerne for
    ubrugt emballage, jf. ovenfor. Endvidere sikres der i højere grad en overensstem-
    melse mellem forfaldstidspunktet for afgiften af selve emballagen og afgiften af
    emballagens indhold.
    I henhold til emballageafgiftslovens § 4 skal virksomheder opgøre den afgiftsplig-
    tige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af udleveringen fra virksomheden
    af afgiftspligtige varer eller virksomhedens forbrug af egne ubrugte varer i perio-
    den.
    Bestemmelsen administreres i dag hovedsageligt således, at virksomheder opgør
    den afgiftspligtige mængde på baggrund af den udleverede mængde og ikke på
    baggrund af tidspunktet for ibrugtagning af emballagen.
    Det foreslås, at emballageafgiftslovens § 4 præciseres, således at det fremover
    klart fremgår, at afgiftspligten indtræder ved udleveringen – også for påfyldte em-
    ballager.
    Til nr. 8
    I henhold til emballageafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 4, fradrages brugte varer, hvor-
    af der tidligere er betalt afgift, i den afgiftspligtige mængde.
    Som følge af ændringerne i emballageafgiftslovens § 3 a, hvorefter reglerne for
    brugte (fyldte) emballager bliver i overensstemmelse med reglerne for ubrugte
    (tomme) emballager, foreslås det, at ordet ”brugte” udgår af § 5, stk. 1, nr. 4, så
    alle varer, hvoraf der tidligere er betalt afgift, kan fradrages i den afgiftspligtige
    mængde.
    Provenumæssige konsekvenser
    Forslaget skønnes at medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu for staten.
    Til nr. 9
    Bestemmelsen i § 20, stk. 2, vedrører tidspunktet for betaling af varer, hvoraf der
    ikke er betalt afgift. Afgiften af de nævnte varer skal betales senest 14 dage efter
    påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb i
    godtgørelse efter § 6, stk. 2-4. Den foreslåede ændring er en konsekvensændring
    som følge af indsættelsen af et nyt stykke vedrørende adgangen til afgiftsgodtgø-
    relse i § 6.
    Side 6 af 6
    Til nr. 10
    Ændring som konsekvens af ændringsforslag nr. 9 og rettelser til dele af ikrafttræ-
    delsestidspunktet for lovforslagets § 8.
    Til nr. 11
    Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 924 af 18. september 2012 om ændring
    af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskat-
    teloven og forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og de
    løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften
    og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler), at afgiften på cigaretpapir
    ikke skal forhøjes i 2015, men at afgiften først bliver forhøjet fra 5 øre pr. stk. til 6
    øre pr. stk. fra 1. januar 2018. Det fremgår imidlertid ikke af loven.
    Det foreslås derfor, at der indsættes en overgangsbestemmelse, der præciserer, at
    afgiften forbliver 5 øre pr. stk. i perioden fra og med 1. januar 2015 til og med den
    31. december 2017, dvs. den samme afgift som i 2014.