Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1-3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold har stillet ændringsforslag nr. 4. Venstres medlem-
mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 8. oktober 2014 sendte ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
8 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen. Endvidere er ministerens
mundtlige svar på S 260 og S 261 optrykt som bilag 3 til be-
tænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, RV og SF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændrings-
forslag. Flertallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændrings-
forslag og det af Venstre stillede ændringsforslag. Mindre-
tallet stemmer imod de af Enhedslistens stillede ændrings-
forslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af Enhedslistens stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet stemmer imod de øvrige ændringsforslag.
Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsforslag bliver for-
kastet ved 2. behandling, vil Enhedslisten stemme imod lov-
forslaget ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig over, at kom-
munerne nu bliver forpligtet til at tilbyde rehabiliteringsfor-
løb på hjemmehjælpsområdet med det formål at give modta-
geren af hjemmehjælp en mere selvstændig hverdag. Alle
mennesker skal have de bedste muligheder for at klare sig
uden eller med mindre hjemmehjælp. Derfor ser S, RV og
SF frem til, at kommunerne fremadrettet ud fra konkrete og
individuelle vurderinger og med udgangspunkt i borgerens
ønsker og behov tilbyder rehabiliteringsforløb. S, RV og SF
forventer naturligvis, at kommunerne udmønter loven efter
hensigten, og vil derfor følge kommunernes implementering
tæt.
For Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konser-
vative Folkepartis medlemmer af udvalget er det som ud-
gangspunkt positivt, at hjemmehjælpsmodtagere bliver til-
budt et rehabiliteringsforløb, idet rehabilitering kan være
med til at øge livskvaliteten hos den enkelte, når kræfterne
genvindes til igen at klare opgaver, som borgeren af forskel-
lige årsager har mistet evnen til at klare.
For DF, LA og KF er det meget vigtigt at understrege, at
et rehabiliteringsforløb kun kan gennemføres succesfuldt,
Til lovforslag nr. L 25 Folketinget 2014-15
AX016670
såfremt borgeren er motiveret derfor og indstillet på, at det
er noget, den enkelte kan få glæde af i hverdagen.
Det må aldrig være således, at en kommune kan fratage
en borger muligheden for at modtage hjemmehjælp, såfremt
borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, jf. svar
på spørgsmål 1 og 5 (se bilag 2 til betænkningen) og mini-
sterens svar på spørgsmål S 260 (se bilag 3 til betænknin-
gen). Såfremt en borger giver udtryk for at ville afbryde et
rehabiliteringsforløb, uanset hvor længe dette har fundet
sted og uanset årsag dertil, jf. svar på spørgsmål 6 (se bilag
2 til betænkningen), skal dette respekteres af kommunen, og
borgeren skal modtage den nødvendige hjemmehjælp, jf.
svar på spørgsmål 14 (se bilag 2 til betænkningen). Omfan-
get af hjemmehjælpen skal altid være tilpasset borgerens be-
hov og vurderes ud fra borgerens aktuelle behov, jf. service-
lovens § 83. Det må aldrig påvirke omfanget af hjemme-
hjælp, om borgeren har gennemført et påbegyndt rehabilite-
ringsforløb eller ej. Omfanget af hjemmehjælp skal alene
vurderes, ud fra hvilket behov borgeren har for hjemme-
hjælp.
DF har bl.a. i Folketingets spørgetime den 5. november
2014 fået ministerens ord for at gennemførelsen af lovfor-
slaget om rehabilitering ikke af kommunerne må opfattes
som et spareforslag. Ministeren afslutter debatten med føl-
gende: »Og jeg vil igen understrege: det her er ikke en spa-
reøvelse.«, jf. svar på spørgsmål S 261 og svar på spørgsmål
15 (se bilag 2 og 3 til betænkningen, hvor svarene er op-
trykt).
DF, LA og KF ønsker løbende at holde øje med, at lov-
forslaget, når det træder i kraft, bliver overholdt af landets
kommuner, og at der i kommunerne ikke gås på kompromis
med lovtekst og bemærkninger. Enhver borger, der har be-
hov for at få hjemmehjælp, skal kunne modtage det efter en
konkret og individuel vurdering, uanset om et rehabilite-
ringsforløb er gennemført eller ej. Såfremt borgeren ikke er
tilfreds med omfanget af hjemmehjælp, skal det til enhver
tid være muligt at klage over det. DF, LA og KF forventer,
at der i en evaluering indgår forskellige parametre til at be-
lyse, hvorledes loven fungerer. For DF, LA og KF kan der
nemlig være flere forskellige områder, som kan være med til
at belyse en lovs effekt. Derfor forventer DF, LA og KF, at
der i en evaluering også inddrages brugererfaringer, herun-
der også med inddragelse af pårørende, såfremt den ældre
giver udtryk for ikke selv at kunne bidrage og ytrer ønske
om, at de pårørende skal involveres.
Endvidere forventer DF, LA og KF, at regeringen løben-
de efter lovens ikrafttræden nøje følger, hvorledes loven im-
plementeres og overholdes af kommunerne, herunder hvor-
dan der arbejdes med tilbud om et rehabiliteringsforløb og
gennemførelse af et rehabiliteringsforløb i landets kommu-
ner.
DF, LA og KF mener, at de præciseringer der er i rege-
ringens ændringsforslag til § 83 a, stk. 4, (ændringsforslag
nr. 4) er et skridt i en bedre retning i forhold til det fremsatte
lovforslag. Ændringsforslaget skal sikre borgerens mulighed
for at være herre i eget liv og i sidste ende være den person,
der kan afgøre om et rehabiliteringsforløb er udbytterigt el-
ler ej.
På trods af, at Venstre ikke får gennemført sit forslag om
frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløb, ønsker Ven-
stre at stemme for lovforslaget. Dette skyldes, at Venstre er
positiv stemt over for rehabilitering. Formålet med rehabili-
tering er at øge den enkeltes livskvalitet gennem midlertidig
hjælp og støtte til at træne de færdigheder, der er nødvendi-
ge for helt eller delvis selv at kunne klare dagligdagen igen.
Det er klar Venstrepolitik, at borgeren bliver i stand til at
klare sig selv igen og få mest mulig indflydelse på sin egen
hverdag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget, medmindre de af Enhedslisten stillede æn-
dringsforslag bliver vedtaget. Enhedslisten kan heller ikke
støtte det af ministeren stillede ændringsforslag. Grundlæg-
gende er Enhedslisten imod, at kommunerne pålægges at
gennemføre rehabiliteringsforløb som foreslået. Det må net-
op være op til en konkret individuel vurdering af den enkelte
borgers situation, behov, ønsker og muligheder for i højere
grad at blive selvhjulpen. Allerede i dag er det muligt for
kommunerne at tilbyde borgeren rehabiliteringsforløb ud fra
en sådan vurdering. Det vil i mange tilfælde sikkert også
være ønskeligt og gavnligt, men det er ikke nødvendigt med
en lovændring, der direkte pålægger kommunerne at gøre
det, medmindre det er led i en helt overordnet spareøvelse,
hvor nedskæringerne i hjemmehjælpen fortsætter og over en
kort årrække skæres ned til et absolut minimum med fare
for, at svækkede medborgere bliver overladt til at klare sig
selv. Efter Enhedslistens opfattelse er det netop formålet
med lovforslaget, hvilket også ses af, at kommunerne pålæg-
ges at revurdere alle de ca. 150.000 nuværende hjemme-
hjælpsmodtagere, med henblik på at de skal gennemgå reha-
biliteringsforløb. Enhedslisten bekræftes i denne opfattelse,
når ministerens svar på de mange spørgsmål, der er stillet til
lovforslaget, og ministerens kommentarer til Enhedslistens
ændringsforslag tages i betragtning. Samlet set er lovforsla-
get en forringelse af borgernes retssikkerhed, hvilket f.eks.
også ses af ministerens svar på spørgsmål 17, hvor kommu-
nen i modsætning til efter de nuværende regler fremover vil
kunne skrue op eller ned for hjælpen uden at komme med en
fornyet afgørelse, som borgeren kan påklage. Det ses af sva-
ret på spørgsmål 18, hvor ministeren ikke vil tage stilling til,
om Københavns Kommunes retningslinjer om at fratage/
nægte borgeren hjemmehjælp, hvis borgeren ikke vil med-
virke til rehabilitering, vil være ulovlige som følge af en
vedtagelse af lovforslaget.
Enhedslisten kan ikke støtte det af Venstre stillede æn-
dringsforslag om, at tilbud om rehabilitering skal være om-
fattet af frit valgs-ordningen. Det vil medføre, at kommuner-
ne pålægges at sende rehabilitering i udbud, således at bor-
geren kan vælge mellem to eller flere udbydere. For det før-
ste er det ikke fagligt forsvarligt, da de private leverandører
ikke har den fornødne ekspertise til at udføre opgaven, for
det andet er det et uacceptabelt indgreb i det kommunale
selvstyre, der blot pålægger kommunerne mere bureaukrati,
samtidig med at det svækker forsyningssikkerheden, og for
det tredje er formålet med den nuværende frit valgs-ordning
først og fremmest at understøtte indtjeningen i private virk-
somheder. Det skal vi ikke have mere af.
2
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (EL):
1) I det under nr. 1 foreslåede § 83, stk. 6, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis modtageren ikke ønsker at del-
tage i et rehabiliteringsforløb.«
[Kommunen er forpligtet til at vurdere behovet for hjælp ef-
ter § 83 i de tilfælde, hvor modtageren ikke vil deltage i et
rehabiliteringsforløb. Modtageren har selvbestemmelsesret i
forhold til at deltage i et rehabiliteringskursus eller ej]
2) I den under nr. 2 foreslåede § 83 a affattes stk. 4, 1.
pkt., således:
»Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp
efter § 83 i forbindelse med et rehabiliteringsforløb med ud-
gangspunkt i modtagerens behov for hjælp og støtte.«
[Modtageren skal have mulighed for at påklage kommunal-
bestyrelsens afgørelse om hjælp efter § 83 i forbindelse med
et rehabiliteringsforløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse
sker med udgangspunkt i modtagerens samlede situation og
ikke kun med henblik på at nå de fastsatte mål for rehabilite-
ringsforløbet]
3) I den under nr. 2 foreslåede § 83 a affattes stk. 4, 3.
pkt., således:
»Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp ef-
ter § 83, alene med henvisning til at modtageren ikke magter
eller ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb.«
[Modtageren har selvbestemmelsesret til at deltage i et reha-
biliteringsforløb, og kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at
give hjælp efter § 83, hvis modtageren ikke ønsker at delta-
ge i et rehabiliteringsforløb]
Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af
EL):
4) I den under nr. 2 foreslåede § 83 a ændres i stk. 4, 3.
pkt., »Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp
efter § 83, alene med henvisning til at modtageren ikke
magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet« til: »Hvis
modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp
efter § 83, jf. § 83, stk. 6«.
[Der er tale om en ændring, der præciserer borgerens rets-
stilling, hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsfor-
løbet]
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (LA og KF):
5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 91, stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, ændres »§ 83« til:
»§§ 83 og 83 a«.«
[Frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløb]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Enhedslisten vil med ændringsforslaget tydeliggøre, at
kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at vurdere behovet
for hjælp efter § 83, selv om modtageren ikke ønsker at del-
tage i et rehabiliteringsforløb. Ændringsforslaget understre-
ger modtagerens selvbestemmelsesret i forhold til deltagelse
i et rehabiliteringsforløb. Således sikres det, at personens
ønske har selvstændig retskraft.
Til nr. 2
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at borge-
ren under et rehabiliteringsforløb skal have den hjælp, som
borgeren har behov for, men at hjælpen skal ses som en
samlet del af rehabiliteringsforløbet med henblik på at nå de
opstillede mål for indsatsen. Endvidere fremgår det af be-
mærkningerne, at hjælpen under rehabiliteringsforløbet lø-
bende kan justeres op eller ned. Den hjælp og støtte, der gi-
ves under et rehabiliteringsforløb, kræver efter lovforslaget
ikke en selvstændig afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og
borgeren kan således ikke påklage kommunalbestyrelsens
tilbud om hjælp under rehabiliteringsforløbet. Lovforslaget
lægger vægt på dialog og motivation mellem den ældre bor-
ger og kommunen – men hvis der opstår uenigheder om be-
hov for støtte og hjælp undervejs i rehabiliteringsforløbet,
har den ældre ingen rettigheder til at påklage kommunens
»tilbud« om støtte og hjælp eller mangel på samme.
Enhedslisten mener, at dette er en forringelse af borge-
rens retssikkerhed, og ønsker med ændringsforslaget at sik-
re, at borgeren altid har mulighed for at påklage kommunal-
bestyrelsens afgørelse om hjælp og ændring af hjælpens om-
fang.
Yderligere fremgår det af lovforslaget, at den hjælp, der
bevilges, kun skal gives med henblik på at nå de fastsatte
mål i rehabiliteringsforløbet.
Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at kommunalbesty-
relsen bevilger hjælp efter borgerens samlede situation og
ikke kun med udgangspunkt i at nå de opsatte mål i rehabili-
teringsforløbet.
Samlet set mener Enhedslisten, at personer, der visiteres
til et rehabiliteringsforløb kan have vanskeligheder ved at
klare hverdagen selv, hvilket er årsagen til, at borgeren sø-
ger om hjemmehjælp. Der skal derfor være den fornødne
tryghed, ved at borgeren bliver hjulpet med de funktioner,
som borgeren ikke umiddelbart er i stand til at klare selv,
også mens rehabiliteringsforløbet pågår.
3
Til nr. 3
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren ikke magter at
deltage i et rehabiliteringsforløb, skal kommunen alligevel
sikre, at borgeren får den rette hjælp, efter § 83.
Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget at tydeliggø-
re, at kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at vurdere
borgerens behov for hjælp efter § 83 i de tilfælde, hvor bor-
geren ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb. Dette
er med til at sikre, at borgeren får den rette hjælp og støtte,
samt at borgerens selvbestemmelsesret med hensyn til delta-
gelse i rehabiliteringsforløb respekteres.
Til nr. 4
Der er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et
rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens
funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter §
83, stk. 1, og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-
relse om, hvilken hjælp borgeren har behov for.
Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 4, 3. pkt., præcise-
rer, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere mod-
tagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gen-
nemfører rehabiliteringsforløbet. Heri ligger også, at kom-
munalbestyrelsen har pligt til at tilbyde den hjælp efter § 83,
som borgeren har behov for.
Kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere modtagerens
behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tilde-
ling af hjælpen ud fra borgerens individuelle og konkrete
behov gælder, uanset hvad der er årsag til, at borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet. Der kan være flere år-
sager til, at en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsfor-
løb. For eksempel kan borgeren blive syg under rehabilite-
ringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre
rehabiliteringsforløbet, eller borgeren kan have svært ved at
finde motivationen. Det kan også være, fordi borgeren ikke
magter at gennemføre et rehabiliteringsforløb eller borgeren
modsætter sig.
Det er dermed borgerens aktuelle behov, der er afgørende
ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for
hjælp efter § 83, og ikke årsagen til, at borgeren ikke gen-
nemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere vurdere borgere med samme behov ens, uanset
om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb eller ej,
og uanset hvad der har været årsagen til, at rehabiliterings-
forløbet ikke er blevet gennemført.
Det fremgår af lovforslagets § 83, stk. 6, at i forbindelse
med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp
efter § 83. Med ændringsforslaget bliver det tydeliggjort, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere modtage-
rens behov for hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutning
af et rehabiliteringsforløb også gælder i de tilfælde, hvor
borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb – uanset
årsagen til, at rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres.
Endvidere fremgår det af lovforslagets § 83 a, stk. 4, 1.
og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren
af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte
under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, og at
hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i mod-
tagerens funktionsevne. Det understeges dermed med den
foreslåede ændring, at borgeren både under og efter forløbet
skal have den hjælp og støtte, som borgeren har behov for.
Borgeren skal således under hele rehabiliteringsforløbet ha-
ve den nødvendige hjælp og støtte til de opgaver, borgeren
(endnu) ikke selv kan udføre, og borgeren skal også have
den hjælp, borgeren har behov for i forbindelse med afslut-
ningen af et rehabiliteringsforløb – også hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet, uanset hvad årsagen er
til dette.
Til nr. 5
Venstre vil med ændringsforslaget sikre, at borgeren har
ret til frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløbet. Det
bekymrer Venstre, at rehabiliteringsforløbene efter § 83 a
ikke omfattes af det frie leverandørvalg. For borgeren kan
det betyde, at der kommer flere forskellige leverandører i
hjemmet, når der er frit valg af leverandør af hjælp efter §
83 (hjemmehjælp) og ikke efter § 83 a (rehabilitering). Sam-
menhængen i indsatsen kan forsvinde for borgeren, når man
som borger automatisk starter hos den kommunale leveran-
dør i et rehabiliteringsforløb.
Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF)
Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V)
Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
4
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 1. udkast til betænkning
5 Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold
6 2. udkast til betænkning
7 3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til artiklen »Kommuner kan tvinge ældre til træ-
ning« fra Ritzaus Bureau den 30/10-14, bragt i flere dagblade f.eks.
Kristeligt Dagblad, til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå
2 Spm., om ministeren mener, at borgerens mulighed for frit valg af pri-
vate leverandører er tilgodeset i forhold til rehabiliteringsforløbet, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mi-
nisterens svar herpå
3 Spm. om, hvor langt et forløb ministeren forventer, at den ældre skal
igennem, før det kan konstateres at rehabilitering ikke er en mulighed,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå
4 Spm. om, hvordan den ældres selvbestemmelsesret i de tilfælde, hvor
den ældre ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, sikres, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mi-
nisterens svar herpå
5 Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre, at kommunerne ikke kan fra-
tage ældre hjemmehjælpsmodtagere hjemmehjælp med den begrun-
delse, at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb, til mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mini-
sterens svar herpå
6 Spm. om, hvem der har ret til at afgøre, hvorvidt en ældre borger mag-
ter eller ikke magter at deltage i et rehabiliteringsforløb, til ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens
svar herpå
7 Spm. om, hvordan det sikres, at borgerens ønske om ikke at deltage i
et rehabiliteringsforløb har retskraft, til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvordan borgerens selvbestemmelsesret sikres i forhold til
deltagelse i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
6
9 Spm. om, at ingen ældre mister deres hjemmehjælp, såfremt de ikke
vil deltage i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed sikres, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå
11 Spm. om, hvilke parametre ministeren vil finde relevante at få belyst
for at finde ud af, om loven fungerer efter hensigten, når den skal eva-
lueres om 2 år, til ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold, og ministerens svar herpå
12 Spm., om en kommune kan nægte en borger et rehabiliteringsforløb
under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi, til ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens
svar herpå
13 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at implementeringen af lovfor-
slaget bliver modtaget positivt af de relevante parter, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå
14 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at en borger ikke kan blive fra-
taget hjemmehjælp, hvis borgeren ikke gennemfører et rehabiliterings-
forløb, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvordan ministeren vil få forklaret lovforslaget, så det ikke
misforstås i kommunerne, til ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold, og ministerens svar herpå
16 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der gi-
ver borgeren mulighed for frit valg af en privat leverandør til rehabili-
teringsforløbet i § 83 a, til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, og ministerens svar herpå
17 Spm. om at kommentere Enhedslistens ændringsforslag nr. 1-3 i 2. ud-
kast til betænkning, til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå
18 Spm. om en eventuel vedtagelse af ministerens ændringsforslag til § 1,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå
19 Spm. om Højesterets dom i den såkaldte Køgesag fra maj 2013 bliver
sat ud af kraft, til ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-
le forhold, og ministerens svar herpå
20 Spm. om konsekvenserne for borgerens retssikkerhed, til ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens
svar herpå
7
Bilag 2
Otte af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og
dennes svar herpå
Spørgsmålene 1, 5, 11, 12, 13, 14 og 15 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål 2 og
svaret herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 1:
Hvad er ministerens kommentar til artiklen fra Ritzaus Bureau den 30. oktober 2014, bragt i flere dag-
blade f.eks. Kristeligt Dagblad: »Kommuner kan tvinge ældre til træning« (30. oktober 2014), hvori det
hævdes, at ældre kan tvinges til genoptræning, og at en række svage ældre, der har modtaget hjemme-
hjælp, risikerer at komme i klemme og fremadrettet mister deres hjemmehjælp, fordi de ikke kan eller
orker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Svar:
Med lovforslaget L 25 får kommunalbestyrelsen en pligt til, forud for vurderingen af behovet for hjælp
efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp), at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret reha-
biliteringsforløb. Tilbud om et rehabiliteringsforløb skal gives, hvis tilbuddet vurderes at kunne forbedre
modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp.
Lovforslaget tager udgangspunkt i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger om, at der tilvejebringes
et lovgrundlag, som understøtter kommunalbestyrelsen i at arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb
ud fra en fælles og bred forståelsesramme. I dag arbejder stort set alle kommuner med rehabiliteringsfor-
løb men på meget forskellig vis og med hjemmel i forskellige bestemmelser i serviceloven. Formålet med
lovforslaget er derfor også at understøtte borgerens retssikkerhed ved at sikre, at rehabiliteringsforløb til-
deles indenfor en entydig lovgivningsmæssig ramme.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at rehabiliteringsforløb tilby-
des på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i modtagerens behov og
ressourcer. Der skal både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Målgruppen for rehabili-
teringsforløb i henhold til lovforslaget er de borgere, som er omfattet af målgruppen for hjemmehjælp, og
hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte be-
hovet for hjælp. Kommunens forpligtelse til at tilbyde rehabiliteringsforløb omfatter både »nye« borgere,
der søger om hjemmehjælp, samt borgere, der allerede modtager hjemmehjælp.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal være proportionalitet imellem den indsats, som
borgeren selv forventes at bidrage med, og det forventede resultat af den samlede indsats. Det fremgår
endvidere af lovforslaget, at det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb
kan skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Det indebærer efter lovforslaget en vurde-
ring af, om det er muligt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til funktionsnedsættelsen, eller om
det er muligt, på trods af funktionsnedsættelsen, at udvikle borgerens evne til at klare flere opgaver selv.
Det fremgår af lovforslaget, at for nogle borgere kan årsagerne til den nedsatte funktionsevne samt
tyngden og kompleksiteten af denne have en sådan karakter, at det ikke vil være realistisk at igangsætte et
rehabiliteringsforløb. Det følger af forslaget, at disse borgere skal tilbydes anden relevant hjælp, der mod-
svarer behovet – typisk hjælp efter § 83 (hjemmehjælp).
Når en borger er tildelt et rehabiliteringsforløb, følger det af lovforslaget, at tilrettelæggelsen af rehabili-
teringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt, og at der skal sættes mål for det enkelte forløb.
Målene skal fastsættes i samarbejde med borgeren. Det fremgår af bemærkninger, at det er borgerens eg-
ne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen. Kravet om, at målfast-
sættelsen skal ske i samarbejde med borgeren, betyder, at kommunen forpligtes til at arbejde med borge-
rens motivation, samt at der skal være en dialog mellem borgeren og kommunen om, hvad der skal til, for
8
at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed og bedre livskvalitet. Det er således afgø-
rende, at et rehabiliteringsforløb baserer sig på en konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens sam-
lede situation. Borgerens egne ønsker om f.eks. selv at kunne klare personlig hygiejne eller at kunne gen-
optage udadvendte sociale aktiviteter vil ofte være den motiverende faktor i forhold til at indgå i et reha-
biliteringsforløb.
Kommunalbestyrelsen kan under rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurdering af borgerens behov,
ressourcer og motivation konstatere, at borgeren ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb. Der kan
være flere årsager til, at en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren
blive syg under rehabiliteringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre rehabiliteringsforlø-
bet, eller borgeren kan have svært ved at finde motivationen. Det kan også være, fordi borgeren ikke mag-
ter at gennemføre et rehabiliteringsforløb, eller at borgeren modsætter sig. Hvornår under rehabiliterings-
forløbet kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering kan konstatere, at rehabiliteringsforløbet ikke
kan gennemføres, vil afhænge af det konkrete rehabiliteringsforløb.
For at tydeliggøre denne retstilstand har jeg fremsat et ændringsforslag. Dermed vil det fremgå direkte
af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83,
hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet, og at kommunalbestyrelsen dermed har pligt til at
tilbyde den hjælp efter § 83, som borgeren har behov for, uanset hvad årsagen er til, at borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet. Jeg kan yderligere henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget.
Spørgsmål 2:
Mener ministeren, at borgerens mulighed for frit valg af private leverandører er tilgodeset i forhold til
rehabiliteringsforløbet, jf. § 83 a, og hvor fremgår det konkret af lovforslaget, at brugen af private leve-
randører er en mulighed?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2 Den foreslåede ordning, at »det er op til den enkelte kommu-
nalbestyrelse at tilrettelægge rammerne for, indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene. Det
gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører«. Lovforslaget er så-
ledes ikke til hinder for, at den enkelte kommune vælger at inddrage private leverandører i udførelsen af
rehabiliteringsforløb.
Lovforslaget omfatter også borgere, der allerede får hjælp efter § 83, hvoraf nogle borgere har valgt at
modtage hjælpen fra en privat leverandør, jf. muligheden for frit valg for modtagere af hjælp efter § 83 i
medfør af servicelovens § 91. Efter servicelovens § 91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at
modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene
leverandør kan være kommunal.
For disse borgere kan der være behov for, at kommunerne er særlig opmærksomme på, om rehabilite-
ringsforløbet kan tilrettelægges med inddragelse af den private leverandør, der i forvejen kommer i borge-
rens hjem. Kommunalbestyrelsen bør derved ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene have fokus
på at sikre størst mulig kontinuitet i hjælpen for de borgere, som allerede modtager hjælp efter § 83 og har
anvendt det frie leverandørvalg. Kommunerne bør generelt overveje, om de lokale forhold – herunder le-
verandørsituationen – giver mulighed for at inddrage private leverandører i rehabiliteringsforløbene, her-
under for at sikre kontinuiteten for modtagere af hjælp efter § 83, som allerede har valgt en privat leveran-
dør.
Baggrunden for, at der ikke stilles lovkrav om frit leverandørvalg, er Hjemmehjælpskommissionens
overvejelser. Kommissionen kom frem til, at der er stor forskel på de private leverandører i forhold til
størrelse, kompetencer og faglig spændvidde. Kommissionen vurderede derfor, at kravene til tværfaglig-
hed og koordinering, som rehabilitering stiller, vil være en for stor udfordring for en stor del af de private
leverandører bl.a. for de private leverandører, der primært har erfaring med levering af praktisk hjælp.
9
Det er vigtigt, at de fornødne kompetencer er til stede fra start til slut, når en borger skal indgå i et reha-
biliteringsforløb. Derfor vil der også være flere fagpersoner indover, som støtter og motiverer borgeren.
Det skal sikre, at borgeren får et fagligt funderet og trygt forløb. Nogle af de kompetencer, der er vigtige i
et rehabiliteringsforløb, er derfor både viden om, hvilke fagpersoner som er relevante at inddrage i det
enkelte rehabiliteringsforløb, samt at kunne koordinere forløbet herunder inddragelsen af de forskellige
fagpersoner. Den enkelte kommune har mulighed for at inddrage private leverandører i det omfang, den
private leverandør har kompetencer til det.
Vi ved, at nogle kommuner allerede i dag inddrager private leverandører ved rehabilitering, og at der er
private leverandører, som har kompetencerne til at gennemføre et rehabiliteringsforløb. Men generelt er
der behov for at de private leverandørers kompetencer udvikles i forhold til at kunne gennemføre rehabili-
teringsforløb.
Efter ændringen af fritvalgsreglerne, der trådte i kraft 1. april 2013, er det endvidere blevet muligt for
kommunerne at samle udbud af hjemmehjælpsydelser med andre driftsområder, f.eks. hjemmesygepleje.
Kommunerne har derfor også mulighed for at samle udbud af hjemmehjælp med rehabiliteringsforløb.
Det er oplagt, at udviklingen af kompetencer kan ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne og de
private leverandører. Det kan dels være med til at gøre de private leverandører klar til rehabiliteringsop-
gaverne og dels give kommunerne input til mulige nye måder at planlægge og udføre ydelsen på.
Som led i vækstpakken for sundheds- og velfærdsløsninger iværksættes der et projekt, hvor kommuner
og private leverandører skal indgå innovationspartnerskaber om rehabilitering. Formålet er at udvikle mo-
deller for offentlig-privat samarbejde om rehabilitering og dermed skabe grobund for markedsmodning på
området.
Som det fremgår af lovforslaget vil der blive fulgt op på udviklingen på baggrund af det foreslåede re-
gelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. I den forbindelse vil det være rele-
vant at undersøge, hvordan og i hvilket omfang, de private leverandører inddrages i udførelsen af rehabili-
teringsforløb.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren, efter debatten og de udmeldinger der kom fra flere parti-
ers side ved førstebehandlingen af L 25, vil sikre at kommunerne ikke kan fratage ældre hjemmehjælps-
modtagere hjemmehjælp med den begrundelse, at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb,
som fx Københavns kommunes sundheds- og omsorgsborgmester har meldt ud vil kunne ske, jf. TV 2
Nyhederne kl. 19 den 30.10.2014.
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen på spørgsmål nr. 1 ad L 25.
Spørgsmål 11:
Er ministeren indstillet på, at der er flere faktorer, der skal vurderes, når loven skal evalueres om to år,
og at det ikke kun må blive et spørgsmål om antallet af anmeldte sager til Ankestyrelsen, og såfremt mini-
steren er indstillet derpå, hvilke parametre vil ministeren da finde relevante at få belyst for at finde ud af,
om loven fungerer efter hensigten? Vil ministeren i evalueringen også inddrage de ældre borgeres erfarin-
ger med rehabiliteringsforløbene?
Svar:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge implementeringen af lovfor-
slaget tæt.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, følges der op på udviklingen på baggrund af det fore-
slåede regelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. Det fremgår endvidere af
10
bemærkningerne, at der ved opfølgningen blandt andet ses på kommunerne praksis omkring målfastsæt-
telse samt tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb. Det skal endvidere indgå, om den nødvendige hjælp og
støtte tilvejebringes under et rehabiliteringsforløb.
Som det nævnes i spørgsmålet, vil Ankestyrelsen derudover fra lovens ikrafttræden føre statistik over
udviklingen i antallet af klager over kommunernes afgørelser efter § 83 og § 83 a. Ankestyrelsens klage-
statistik er blot én måde at følge udviklingen på, men udviklingen vil også blive belyst på andre måder.
Det vil være en oplagt mulighed at inddrage de ældre borgereres erfaringer med rehabiliteringsforløbe-
ne, men hvilke konkrete parametre, der skal belyses ved opfølgningen, vil jeg tage endelig stilling til, når
lovgivningen har virket i ca. et år. Det vil være mere klart på dette tidspunkt, hvilke parametre som er
relevante at belyse. I denne sammenhæng kan det være relevant at afholde et dialogmøde med deltagelse
af aftaleparterne og med inddragelse af relevante interessenter på området,
Spørgsmål 12:
Kan en kommune, såfremt L 25 vedtages, nægte en borger, der selv vurderer at have behov for rehabili-
tering, et rehabiliteringsforløb under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi?
Svar:
Efter lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset reha-
biliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne for-
bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Dermed lovfæstes kom-
munalbestyrelsens forpligtelse, og den enkelte kommune kan ikke med henvisning til økonomien beslutte
ikke at tilbyde rehabilitering. Efter de nugældende regler er det op til kommunalbestyrelsen, om der tilby-
des rehabiliteringsforløb.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at sikre, at reha-
biliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i
modtagerens behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsev-
ne. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne for-
bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.
Spørgsmål 13:
Hvorledes vil ministeren sikre, at implementeringen af L 25 om rehabiliteringsforløb vil blive modtaget
på en positiv måde hhv. hos de relevante hjemmehjælpsmodtagere og hos kommunerne, herunder det per-
sonale, der skal stå for dialogen med borgeren, således at det bliver til gavn for alle parter?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsens opgave at implementere det vedtagne lovforslag i den enkelte kommune i
overensstemmelse med lovforslagets intentioner, således som de udmøntes i forslagets bemærkninger til-
lige med de tilkendegivelser, der fremkommer under behandlingen i Folketinget, og indgår i betænknin-
gen fra Socialudvalget.
For at understøtte kommunernes implementering vil Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold udarbejde en vejledning til kommunerne om tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene,
herunder hvilke kriterier der skal indgå. I denne vejledning vil lovens forarbejder i form af lovbemærk-
ninger og betænkningsbidrag blive indarbejdet.
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på
ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-
gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-
ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.
11
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes det er sikret, at uanset hvilken begrundelse en borger giver for ikke
at gennemføre et rehabiliteringsforløb, kan en kommune ikke fratage en borger den hjemmehjælp, borge-
ren har behov for.
Svar:
Med det ændringsforslag, som jeg har fremsat, vil det fremgå direkte af lovforslaget, at kommunalbesty-
relsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gennemfører
rehabiliteringsforløbet.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at
vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tildeling af hjælpen ud fra
borgerens individuelle og konkrete behov uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører re-
habiliteringsforløbet.
Som det yderligere fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget er det dermed borgerens aktuelle
behov, der er afgørende ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for hjælp efter § 83 og
ikke årsagen til, at borgerne ikke gennemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvi-
dere vurdere borgere med samme behov ens, uanset om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb
eller ej og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliteringsforløbet ikke er blevet gennemført.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren præcisere overfor kommunerne, at L 25 ikke må betragtes som et spareforslag, men et
forslag der skal højne borgerens livskvalitet, og såfremt ministeren er enig deri, hvorledes vil ministeren
da kommunikere det videre til kommunerne?
Svar:
Jeg er enig i, at der er tale om et lovforslag, der skal højne borgerens livskvalitet, hvilket også fremgår
af lovforslagets bemærkninger. Formålet med at fremsætte lovforslaget er at bidrage til at gøre de borge-
re, der har potentialet, mere selvhjulpne. Det at blive bedre til at klare sig selv er et væsentligt bidrag til
bedre livskvalitet.
Lovforslaget blev fremsat på baggrund af den politiske aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 19. juni 2014 om fremti-
dens hjemmehjælp. Som det fremgår af aftalen om fremtidens hjemmehjælp og af lovforslagets indleden-
de bemærkninger er det vigtigt at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt
bidrager til en mere selvstændig hverdag for borgeren – med mere livskvalitet til følge.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der skal være en dialog mellem borger og
kommune omkring, hvad der skal til, for at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed.
Derudover fremgår det af lovforslaget, at indførelse af en ny bestemmelse om rehabiliteringsforløb og
fastsættelse af individuelle mål for hjælp i § 83, samt afskaffelse af betalingen for midlertidig hjemme-
hjælp samlet set ikke vurderes, hverken at medføre besparelser eller merudgifter for kommunerne.
I øvrigt var det en del af den samlede aftale om fremtidens hjemmehjælp, at besparelsen på ophævelsen
af reglerne om fast kontaktperson i § 89, stk. 2 i lovforslaget, ligeledes skal anvendes for at højne borge-
rens livskvalitet med et initiativ om mere sammenhæng og tryghed for borgerne og en styrket indsats mod
ensomhed. L 25 er dermed ikke et spareforslag. Formålet med L 25 er ikke at spare penge, men det er min
opfattelse, at man kan opnå en bedre indsats for de samme midler.
Der vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive udsendt en orienteringsskrivelse til kommuner-
ne om lovændringen, samt udarbejdet vejledende materiale til kommunerne om tilrettelæggelsen af reha-
biliteringsforløbene.
12
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på
ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-
gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-
ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.
13
Bilag 3
To mundtlige § 20 spørgsmål og ministerens svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra DF.
Spm. nr. S 260
Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer
om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-
rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer
om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-
rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at der er nye lovgivningsinitiativer, som vi er sammen om. Det vil vi
selvfølgelig gerne kvittere for, for jeg synes, det er rigtig glædeligt, at vi er blevet fælles omkring en afta-
le.
Med hensyn til spørgsmålet er det jo sådan, at borgeren skal have den hjælp eller støtte til nødvendige
praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren har behov for. Det var rent faktisk også det, der var svaret til
hr. Finn Sørensen på hans § 20-spørgsmål, S 38, om lige præcis rehabilitering i Københavns Kommune.
Kommunalbestyrelsen skal således altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov
for hjælp til de opgaver, borgerne ikke selv kan udføre. Jeg forventer, at kommunerne også i de tilfælde,
hvor borgerne tilbydes rehabiliterende indsatser, foretager en konkret og individuel vurdering af borge-
rens behov for hjælp. Kommunalbestyrelsen skal se på borgerens samlede situation ved vurderingen af
borgerens konkrete behov for hjælp og støtte. Ved vurderingen skal der både ses på borgerens ressourcer
og naturligvis også på behovene.
Lovforslaget om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. bygger også på, at kommunen altid skal
foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Lovforslaget blev som bekendt
førstebehandlet forrige torsdag, og jeg opfattede også helt klart, at vi havde en rigtig god og positiv debat.
Jeg tilkendegav også, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget vil se på, om lovfor-
slaget er tilstrækkelig tydeligt omkring borgerens retsstilling, og det er vi ved at kigge på lige i øjeblikket.
Tak.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak til ministeren. Jeg vil gerne her understrege, at det for Dansk Folkeparti er utrolig vigtigt, at vi får
lavet den bedst mulige lovgivning på ældreområdet. Vi har også haft nogle bekymringer, det noterede jeg
14
også at ministeren registrerede under førstebehandlingen, og at der arbejdes videre med det. Dansk Folke-
parti indgår i den her aftale, der er lavet i maj måned. Vi ser også frem til, at vi kan få lavet en ordning,
som forhåbentlig kan være til gavn og glæde for ældre, som har gavn af et rehabiliteringsforløb.
Jeg synes faktisk også, at Dansk Folkeparti har bidraget temmelig godt til det. Vi har jo også stillet
spørgsmål osv. efterfølgende, og derfor vælger jeg faktisk også at stille nogle spørgsmål i dag til ministe-
ren her i salen, for det, der bekymrer mig utrolig meget, er – jeg er godt bekendt med det svar, som mini-
steren refererer til – når vi så får nogle meldinger og i medierne har hørt bl.a. den nævnte borgmester sige,
at man faktisk godt kan fratage en borger hjemmehjælp, hvis det er, at vedkommende modsætter sig at
deltage i et rehabiliteringsforløb. Det er sådan noget, som Dansk Folkeparti ikke kan acceptere. Det må
aldrig være sådan, at en borger, der har behov for hjemmehjælp, bliver ladt i stikken. Der kan jo sådan set
være mange årsager til, at man ikke kan klare at gennemføre et rehabiliteringsforløb.
Derfor er jeg jo selvfølgelig meget optaget af at høre, om ministeren i dag kan komme med nogle gode
bemærkninger, nogle gode kommentarer, med hensyn til hvordan man sikrer, at der ikke er nogen kom-
muner i Danmark, der, hvis det her lovforslag bliver gennemført, kan komme og sige: Jamen vi fratager
dig bare din hjemmehjælp, fordi du ikke vil indgå i et rehabiliteringsforløb. Det er jeg meget, meget opta-
get af at vi får en fuldstændig klar udmelding fra ministeren om i dag, fordi det er så altafgørende for
Dansk Folkeparti, at den her lov bliver til glæde og gavn for alle.
Jeg vil også gerne understrege, at for os er det meget, meget vigtigt, at det her ikke ender med at blive et
eller andet spareforslag fra kommunernes side. Det har jeg selvfølgelig også behov for at høre ministerens
kommentar til.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Ja, tak for det. Jeg tror ikke, man kan tage patent på, om det skal være den bedst mulige lovgivning. Der
er vi fuldstændig enige, det skal det, og derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for alle de forhandlings-
møder, der har været, det seneste i går, hvor vi også lige præcis talte om det her. Jeg blev selvfølgelig
overrasket over – men det har jeg jo fortalt – at jeg skal ned her og svare på spørgsmål om noget af det, vi
sidder og forhandler om vi i øjeblikket.
Vi er fuldstændig på linje med, at der ikke er nogen, der skal lades i stikken. Det er vi enige om. Mit
ministerium har også været i kontakt med Københavns Kommune, som telefonisk har oplyst, som jeg og-
så redegjorde for i går, at kommunens afgørelse omkring tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 altid
sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og derfor mener jeg helt
klart, at der lige præcis i de tilfælde bør være grund til, at vi kan tage det roligt og selvfølgelig arbejde
videre med det gode forslag, som vi i fællesskab har udarbejdet.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Altså, jeg kan ikke forstå, at ministeren siger, at han er overrasket over at blive kaldt i salen i dag.
For det første refererer jeg ikke til nogle interne forhandlingsmøder, overhovedet ikke, jeg refererer til et
langt forløb, der har været, siden vi i starten af foråret begyndte at snakke om det her emne, om rehabilite-
ring. Og for det andet synes jeg faktisk kun, ministeren skal være glad for, at han får mulighed for at
komme i Folketingssalen og redegøre for sine synspunkter i forhold til det her.
Jeg vil gerne høre, hvorledes man fra ministerens side agter at indgå i dialog med KL – som repræsen-
tant for kommunerne – for at få præciseret det, som ministeren nu sagde i sit første svar. Det synes jeg er
utrolig vigtigt at vi får med i debatten i dag.
15
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg er nu overrasket, fordi jeg aldrig tidligere har oplevet at blive kaldt i salen for at svare på spørgsmål
om en forhandling, som vi er i fuld gang med.
Med hensyn til KL vil jeg sige, at vi er i konstant dialog med KL. Og det, som jeg ikke lige fik svaret på
tidligere, og heller ikke den her gang, er, at det jo netop er tydeliggjort i lovteksten – og det har vi gjort i
fællesskab – at en borger ikke kan fratages eller få afslag på hjemmehjælp alene med henvisning til, at
borgeren ikke magter f.eks. at gennemføre det her rehabiliteringsforløb eller hjælp til selvhjælp, afhæn-
gigt af hvad man nu vil kalde det. Det har vi jo netop fået skrevet ind, fordi der ikke skal herske nogen
som helst tvivl om, at man ikke kan lave den kobling, hvis borgeren ikke magter det.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Jeg skal ikke kunne sige, om ministeren ikke har været kaldt i salen før for at skulle kommentere noget,
som vi er i gang med at arbejde med. Egentlig tænker jeg, at alt, hvad vi laver herinde, er sådan kontinu-
erligt osv. Vi har haft en førstebehandling, og jeg synes, at der under førstebehandlingen kom nogle ting
frem, som gjorde, at der var bred enighed blandt partierne om, at der var noget, der skulle belyses ekstra,
og derfor stillede jeg skriftligt dette spørgsmål i sidste uge, som vi så skulle have en mundtlig besvarelse
af i dag.
Jeg synes måske ikke helt, at det fremgik klart nok, hvorledes ministeren havde tænkt sig at kommuni-
kationen med KL skulle foregå. Men jeg vil egentlig gerne lige holde fast i det med, at hvis en borger
ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb, vil det så sige, at borgeren faktisk allerede på måske dag to
kan sige, at det kan vedkommende simpelt hen ikke gennemføre, og så vil vedkommende være sikker på
at få den hjemmehjælp, som vedkommende har behov for?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Altså, det er ikke kun mig, der er overrasket. De af mine kollegaer, som jeg har spurgt, er nu også over-
raskede over det. Jeg spurgte lige skatteministeren, om han har prøvet det før, og han sagde, at det er før-
ste gang, han er i salen – så det var måske ikke særlig godt at spørge ham om det.
Det er i sagens natur sådan, at er der et forløb – og de kan jo være forskellige alle sammen – hvor man
af forskellige årsager ikke magter et rehabiliteringsforløb, så skal kommunen ind og vurdere hjemmehjæl-
pen – fuldstændig som de skal, når man skal have hjemmehjælp. Så skal man vurdere efter behov, og
hvad der ellers er, som man lægger til grund for, om der skal tilbydes hjemmehjælp. Og sådan bliver det
selvfølgelig ved med at være. Og jeg går jo ikke ud fra – hvilket jeg også har spurgt ordføreren om tidli-
gere – at man vil lave om på det bærende princip, som der er ude i de enkelte kommuner.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Tak til ministeren. Så har vi færdigbehandlet spørgsmål nr. 16.
Vi går videre til spørgsmål nr. 17, som også er stillet af fru Karin Nødgaard.
Spm. nr. S 261
Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
16
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Endnu en gang tak. Den 19. juni 2014 indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som bekendt en aftale om fremtidens hjem-
mehjælp. Det er denne aftale, der er baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget om rehabiliteringsfor-
løb, hjemmehjælp m.v.
Jeg opfattede, som jeg også sagde under det tidligere spørgsmål, at vi havde en meget, meget positiv
debat ved førstebehandlingen, og som jeg oplyste, ser jeg selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Ved
afslutningen på debatten ved førstebehandlingen tilkendegav jeg, at jeg er villig til i udvalgsbehandlingen
af lovforslaget at se på, hvordan vi kan få tydeliggjort borgerens retsstilling. Det er vi, som sagt under
forrige spørgsmål, lige nu i fuld gang med at se på.
Det er vigtigt, at borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for både under et rehabiliteringsforløb
og ved rehabiliteringsforløbets afslutning. Det gælder selvfølgelig også i de tilfælde, hvor borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet, uagtet hvad der er årsagen til, at forløbet ikke gennemføres.
Samtidig er det rigtig vigtigt for mig at holde fast i, at det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende
træffer afgørelsen om den hjælp, som borgeren skal have, samt om omfanget heraf. Det er et grundlæg-
gende princip for alle ydelserne i serviceloven, og det ændrer vi på ingen måde på. Det er til gengæld
understreget flere steder i lovforslaget, at det er vigtigt, at det lige præcis omkring et rehabiliteringsforløb
er i en dialog og i en motivationproces mellem borger og kommune.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Ja tak. Når jeg vælger at stille et opfølgende spørgsmål, er det selvfølgelig, fordi jeg synes, at det er
vigtigt, at vi får en lidt længere dialog om det her emne, og uanset om skatteministeren ikke har prøvet det
før eller ej, og hvordan og hvorledes, så vil jeg sige, at skatteministeren også er forholdsvis ny i embedet.
Men jeg mener nu godt at jeg kan erindre det, for er der noget, som ligger os meget på sinde i Dansk
Folkeparti, er det, at vi er sikre på, at den lovgivning, vi gennemfører, også er i orden i forhold til den
målgruppe, der nu bliver berørt af den, og her er det primært de ældre.
Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne i forbindelse med det her høre ministeren: Har ministeren overve-
jet, hvordan vi skal sikre, at den ældre bliver motiveret; at der bliver indgået en dialog; at medarbejderne
er udrustet til at håndtere situationen, sådan at den ældre ikke oplever det som at få trukket et eller andet
ned over hovedet og faktisk ikke oplever at få nogen – hvad skal man sige – profit af at indgå i et rehabili-
teringsforløb. Det var den ene del af det.
Så til den anden del: Jeg har netop noteret, hvad f.eks. Københavns Kommunes borgmester på området
har været ude og sige, og der kan jeg jo godt frygte, at det egentlig drejer sig om, at det så måske ender
med at blive en form for et spareforslag for nogle kommuners vedkommende. Og i den forbindelse vil jeg
gerne høre ministeren om, hvordan ministeren vil sikre, at det her ikke er et spørgsmål om at udstyre
17
kommunerne med en eller anden form for mulighed for at sige: Nu sparer vi en masse penge, for nu kan
vi bare lade hr. Jensen klare sig selv osv.
Hvordan sikrer vi, at det er borgerens bedste, borgerens øgede livskvalitet ,der skal stå som det allerø-
verste på dagsordenen i forhold til det her forslag, når det formentlig på et eller andet tidspunkt bliver
vedtaget?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg synes, at hele lovforslaget gennemsyres af lige præcis den tankegang, at det her er noget – det er
mange ting i øvrigt – der skal ske i dialog med den enkelte borger, og ordføreren ved selvfølgelig også, at
jeg har den holdning, at det her ikke er en spareøvelse, men til gengæld noget, som øger livskvaliteten for
rigtig mange borgere – og så skal jeg lige hilse og sige, at det jo allerede foregår ude i rigtig mange kom-
muner. Der er jo ikke noget nyt i det med hensyn til selve rehabiliteringsdelen, det foregår rigtig, rigtig
mange steder. Det, som vi selvfølgelig ændrer og udvider den med, er, at vi tilbyder det til alle, i forbin-
delse med at behovet for hjemmehjælp skal vurderes, hvilket sker lige inden.
Jeg vil også bare gerne sige, at det her har vi jo været fælles om hele vejen igennem, i alle de forhand-
linger, der har været, og vel at mærke nogle gode forhandlinger faktisk. Det er jo ikke kun Dansk Folke-
parti, det ligger på sinde at gøre det her ordentligt og komme med et rigtig godt lovforslag, det gør sig
rent faktisk gældende for samtlige de partier, der var med.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Nu er det jo ministeren, der repræsenterer regeringen – jeg står her og repræsenterer Dansk Folke-
parti. Derfor er det jo klart, at jeg udtaler mig på Dansk Folkepartis vegne, også i forhold til hvordan vi
gerne vil kunne se os selv i øjnene i forhold til det resultat, der så til sidst vil foreligge, når det her skal
implementeres.
I den forbindelse vil jeg jo faktisk gerne have, at ministeren prøver at præcisere, hvordan ministeren
betragter borgerens retssikkerhed som sikret i forbindelse med det her, sådan at vi ikke står i den situati-
on, at vi om et halvt eller helt år har nogle borgere, der simpelt hen siger: Det her blev trukket ned over
hovedet på os, det er simpelt hen ikke i orden.
Derudover vil jeg også gerne spørge i forhold hele ankesystemet, fordi vi ved jo godt, at der er mange,
som ikke vil have de psykiske ressourcer til at anke over noget. Har ministeren overvejet, hvordan man
kan sikre, at der ikke er nogen, der føler sig ladt i stikken?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jamen, altså, jeg er stadig væk lidt overrasket over det, for det virker lidt, som om ordføreren har glemt,
at vi har siddet og forhandlet det her i fællesskab, og at vi så sent som i går sad og forhandlede det her i
fællesskab. Så sent som ved forrige spørgsmål sagde spørgeren selv, at hun ikke ville referere fra møder
og forhandlinger, og alligevel skal jeg så forholde mig til lige præcis elementer i det her lovforslag, som,
hvis jeg svarer på spørgsmålet, betyder, at jeg kommer til at udtale mig om lige præcis de forhandlinger.
Men det, jeg vil sige, er, at vi følger udviklingen rigtig, rigtig tæt. Og så har man jo mulighed for inden
for Ankestyrelsens klageinstanser at påklage sin sag. Sådan har det været tidligere, sådan er det i dag, og
sådan bliver det også ved med at være i fremtiden.
18
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Jeg ville egentlig gerne have været gået en lille smule dybere i forhold til det med retssikkerheden.
Jeg havde håbet, at ministeren ville have svaret lidt mere på det, fordi det er det, der er så vigtigt i forhold
til det her. Vi ved, at det her nok drejer sig om en type af borgere, som måske ikke har de allerstørste
ressourcer til at indgå i et større klageforløb osv., og det var egentlig derfor, jeg gerne høre ministerens
kommentar til det omkring retssikkerheden.
Ministeren må selv klare det der med at udtale sig. Jeg har valgt simpelt hen at sige, at vi har været
igennem et forløb, og jeg har behov for få præciseret nogle ting, for at vi – os alle sammen, også de andre
ordførere; det undrer mig faktisk, at der ikke er flere, der er kommet og har stillet spørgsmål – den dag,
hvor der er tredje behandling af sådan et forslag, netop er hundrede procent sikre på, at det her bliver en
forbedring og ikke en forringelse for de ældre medborgere, der skal rehabiliteres.
Til sidst vil jeg gerne høre: Vil ministeren bekræfte, at ministeren vil tage kontakt til kommunerne og
sige, at det her aldrig må ende med at blive et spareforslag?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Spørgeren undrer sig over, at der ikke andre ordførere til stede – måske skyldes det det enkle faktum, at
de andre ordførere rent faktisk fik svar på deres spørgsmål i går under forhandlingerne, og at de andre
ordførere forhåbentlig også får svar på de spørgsmål, som de stillede. Vi gør selvfølgelig, som vi plejer at
gøre, altså sender svar løbende den efterfølgende dag eller så hurtigt, vi nu kan. Det er jo den måde, vi
altid har forhandlet på. Jeg tror – jeg har i hvert fald en mistanke om – at det er derfor, der ikke er andre
ordførere. Og igen vil jeg bare understrege: det her er ikke en spareøvelse.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er vi blevet færdige med spørgsmål 17. Jeg vil sige tak til fru Karin Nødgaard, jeg kan også sige tak
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
19