Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love
(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 4 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var
til 1. behandling den 25. november 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 5. september 2014 dette udkast til udvalget, jf.
folketingsåret 2013-14, FIV alm. del – bilag 247. Den 12.
november 2014 sendte uddannelses- og forskningsministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Efter fremsættelsen har uddannelses- og forskningsmini-
steren den 13. november 2014 sendt et udkast til 5 æn-
dringsforslag til udvalget, jf. bilag 2. Den 26. november
2014 sendte uddannelses- og forskningsministeren hørings-
svarene og ændringsforslagene (med en sproglig rettelse)
samt et notat herom til udvalget, jf. bilag 5.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til uddannelses- og
forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af udval-
get:
Til nr. 1
1) Undertitlen affattes således:
»(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af
gæsteforskere, krav til oversættelse af eksamensbeviser og
midlertidig overgangsordning om supplering mellem bache-
loruddannelse og kandidatuddannelse)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af æn-
dringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en
bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav
på kandidatuddannelse.««
[Ændring af regler om udbud af enkeltfag]
3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
Til lovforslag nr. L 66 Folketinget 2014-15
AX016649
»02. I § 26, stk. 1, indsættes efter »§ 19, stk. 1,«: »jf. dog §
26 a,«.
03. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a. Ministeren refunderer deltagerbetalingen for stu-
derende, der efter afsluttet bacheloruddannelse indskrives på
eller er indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en
forudsætning for refusionen, at den studerende over for uni-
versitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en
kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og bestået
enkeltfag.
Stk. 2. Universitetet tilbagebetaler den deltagerbetaling,
der er betalt for deltagelse i enkeltfag i perioden fra den 1.
september 2014 til den 31. januar 2015, til studerende, som
opfylder betingelserne i stk. 1.««
[Refusion af deltagerbetaling ved udbud af enkeltfag som
følge af ændringsforslag nr. 2]
Til § 8
4) Som stk. 2 og 3 indsættes:
»Stk. 2. Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har virkning fra den
1. september 2014.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har gyldighed til og
med den 31. august 2016.«
[Gyldighedsperiode på 2 år for supplering mellem bache-
loruddannelse og kandidatuddannelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer lovforslagets undertitel
som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Til nr. 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet op-
mærksomt på, at en del studerende ikke i tide er blevet be-
kendt med, at reglerne om supplering mellem bachelor- og
kandidatuddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav
til kandidatuddannelse blev afskaffet med virkning for de
studerende, der bliver optaget på en kandidatuddannelse ef-
ter den 1. september 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om
ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om ma-
ritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelses-
støtte (SVU). Lovens baggrund er aftale af 18. april 2013
mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti. Det var en del af den politiske
aftale, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge
området tæt, jf. initiativ 12b. Supplering efter optagelse på
kandidatuddannelse.
Med ændringsforslaget kan bachelorer, der har suppleret
eller er i gang med at supplere deres bacheloruddannelse el-
ler professionsbacheloruddannelse i form af enkeltfag fra
eksisterende bacheloruddannelser med henblik på at opfylde
adgangskrav til en kandidatuddannelse, benytte gennemført
og bestået supplering i forbindelse med ansøgning om opta-
gelse til en kandidatuddannelse i årene 2015 og 2016. Kan-
didatuddannelser har normalt optagelse en gang om året
med studiestart den 1. september. Enkelte kandidatuddan-
nelser har dog optagelse to gange om året med studiestart
henholdsvis den 1. februar og den 1. september.
Ændringsforslaget sikrer, at det enkelte universitet får
mulighed for at fastsætte adgangskravene til kandidatuddan-
nelser, så bachelorer, der har suppleret deres bacheloruddan-
nelse eller professionsbacheloruddannelse i form af enkelt-
fag frem til og med den 31. august 2016, senest kan benytte
deres supplering i forbindelse med ansøgning om optagelse
til en kandidatuddannelse med studiestart den 1. september
2016. Tilsvarende vil gælde for personer med anden rele-
vant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Da gennemført og bestået enkeltfag med henblik på supple-
ring til en given kandidatuddannelse ved et universitet nor-
malt ikke giver den studerende en ret til optagelse på denne
kandidatuddannelse, er det væsentligt, at universitetet vejle-
der de studerende herom, inden de påbegynder supplerin-
gen.
Ministeren vil med hjemmel i universitetslovens § 8, stk.
1, 1. pkt., desuden foretage de nødvendige justeringer på be-
kendtgørelsesniveau, så det tydeliggøres, at supplering via
enkeltfag inden optagelsen på kandidatuddannelse kan indgå
i adgangsgrundlaget frem til og med den 31. august 2016.
Samtidig får universiteterne dermed også en længere tidsho-
risont til dels at udarbejde nye adgangs- og optagelsesregler
til deres kandidatuddannelser, dels at informere og vejlede
de studerende i rimelig tid.
Universiteterne skal i den 2-årige overgangsperiode sikre,
at arbejdet med udvikling af nye kandidatuddannelser samt
justering i de eksisterende kandidatuddannelser fortsættes,
således at flere bachelorer og professionsbachelorer frem-
over kan optages på en kandidatuddannelse uden krav om
faglig supplering inden optagelsen. Endvidere skal universi-
teterne fortsat sikre, at bachelorstuderende får flere valgmu-
ligheder, sådan at bacheloruddannelsen giver direkte adgang
til flere kandidatuddannelser også på andre universiteter.
Tilsvarende skal professionshøjskolerne og erhvervsakade-
mierne i dialog med universiteterne fortsat sikre, at profes-
sionsbachelorstuderende får mulighed for at vælge relevante
fag, sådan at uddannelsen giver bedre mulighed for optagel-
se på en kandidatuddannelse uden behov for supplering, dog
under hensyntagen til, at professionsbacheloruddannelserne
skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.
Det er forventningen, at universiteterne i arbejdet med
nye adgangs- og optagelsesregler til deres kandidatuddan-
nelser i overgangsperioden også vil inddrage og anvende
den nye mulighed for supplering med op til 15 ECTS-point
efter optagelsen på kandidatuddannelsen. Derfor fastholdes
denne bestemmelse med universitetslovens § 5 a uændret.
Med kravet om tilmelding til fag og prøver hvert studieår på
60 ECTS-point kan det for nogle studerende være vanskeligt
at skulle gennemføre ekstra 15 ECTS-point på kun et seme-
ster. Derfor er det samtidig hensigten, at ministeren med
hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., vil foretage
justeringer i eksamensbekendtgørelsens regler, hvorefter
2
universiteterne får mulighed for at fastsætte, at denne sup-
plering også kan tilrettelægges over to semestre og hermed
først være bestået efter udgangen af første studieår efter stu-
diestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.
Til nr. 3
Det bemærkes, at supplering via enkeltfag med henblik
på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse i over-
gangsperioden – ud over refusionen af deltagerbetalingen –
fortsat vil være finansieret ved deltidstaxameteret.
Med ændringsforslaget opretholdes, at indskrivning på
enkeltfag følger reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddan-
nelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).
Med ændringsforslaget foreslås, at den hidtidige over-
gangsordning, hvorefter staten refunderede deltagerbetalin-
gen for studerende, der har afsluttet en bacheloruddannelse,
herunder en professionsbacheloruddannelse, og som supple-
rer deres bacheloruddannelse via enkeltfag for at opfylde ad-
gangskrav til kandidatuddannelse, videreføres i overgangs-
perioden. Det indebærer, at universitetet ikke må opkræve
deltagerbetaling af den studerende, og at den studerende, der
har været indskrevet på et enkeltfag efter afsluttet bache-
loruddannelse fra den 1. september 2014 med det formål at
opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, har ret til at
få den erlagte deltagerbetaling tilbagebetalt.
Enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser anvendes
som efter- og videreuddannelse, men vil i den 2-årige over-
gangsperiode også fortsat kunne anvendes som supplering
med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddan-
nelse. For at den studerende kan deltage i enkeltfag uden
deltagerbetaling vil det derfor være et krav, at den studeren-
de over for universitetet skriftligt kan dokumentere, at ved-
kommende ved at tage dette eller disse enkeltfag opfylder
adgangskravet til en given kandidatuddannelse ved universi-
tetet eller et andet universitet. Universitetet skal ikke kon-
trollere, om den studerende efterfølgende ansøger om at bli-
ve optaget eller bliver optaget på den pågældende kandida-
tuddannelse.
Deltagerbetaling på enkeltfag er forudbetalt til universite-
tet inden studiestart. Universitetet bliver på grund af den
midlertidige overgangsordning forpligtet til at refundere del-
tagerbetalingen til alle de studerende, der har betalt for del-
tagelse i supplering via enkeltfag fra den 1. september 2014
og frem til den 31. januar 2015. Universitetet får herefter re-
funderet deltagerbetalingen af ministeriet.
Ændringsforslaget forventes at betyde merudgifter for
staten på i alt 8,5 mio. kr. i 2014, 16,9 mio. kr. i 2015 og 8,5
mio. kr. i 2016 som følge af refusion af deltagerbetaling ve-
drørende studerende, der i overgangsperioden er indskrevet
på et enkeltfag fra en bacheloruddannelse med henblik på at
opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse og de afledte
taxameterudgifter. Skønnet tager udgangspunkt i udgifterne
i den hidtidige 2½-årige periode (eksklusive udgifter til sær-
ligt tilrettelagte forløb, der ikke videreføres som supple-
ringsmulighed).
Merudgiften i 2014-2016 foreslås finansieret inden for de
nuværende økonomiske rammer på finanslovens § 19. Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet. Merudgiften er i 2014
blevet finansieret ved forbrug af videreførelser på finanslo-
vens § 19.25.05. Fællesbevillinger, som vil blive modsvaret
af et tilsvarende mindre forbrug på bevillinger med videre-
førelsesadgang på finanslovens § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet. I 2015 og 2016 finansieres merudgif-
terne ved omprioritering af bevillinger på finanslovens § 19.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, dog kan der ikke
bruges eventuelle uforbrugte midler fra de taxameterstyrede
konti. Midler overføres til § 19.25.05.77. Afskaffelse af del-
tagerbetaling til suppleringskurser, hvorfra de udmøntes til
universiteterne på baggrund af den faktiske aktivitet og del-
tagerbetaling.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget vil den midlertidige overgangs-
ordning om mulighed for supplering mellem bacheloruddan-
nelse og kandidatuddannelse have virkning i en 2-årig perio-
de fra den 1. september 2014 til og med den 31. august
2016.
Det indebærer, at ansøgere med en bacheloruddannelse,
professionsbacheloruddannelse eller anden relevant dansk
eller udenlandsk uddannelse på samme niveau fra den 1.
september 2016 skal opfylde de adgangskrav, som universi-
tetet har fastsat til en kandidatuddannelse, via deres bache-
lor- eller professionsbacheloruddannelse, undtagelsesvis
supplere med op til 15 ECTS-point efter optagelsen på kan-
didatuddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til æn-
dringsforslag nr. 2.
Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Simon Kollerup (S) Yildiz Akdogan (S)
Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Kristian Jensen (V)
Karen Ellemann (V) nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Mads Rørvig (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF)
Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
3
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 66
Bilagsnr. Titel
1 Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og
forskningsministeren
2 Høringsbrev og høringsliste, fra uddannelses- og forskningsministeren
3 Udkast for tidsplan til udvalgsbehandling af lovforslag
4 Udkast til betænkning
5 Høringsnotat- og svar og justeret ændringsforslag, fra uddannelses- og
forskningsministeren
6 Tidsplan til udvalgsbehandling af lovforslag
7 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 66
Spm.nr. Titel
1 Spm. om sikring af, at systemet for indhentning af oplysninger ikke
bliver et bureaukratisk og tungt system, til uddannelses- og forsk-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at systemet så vidt muligt ba-
seres på oplysninger, som i forvejen samles, til uddannelses- og forsk-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det digitale værktøj, der skal
bruges, udformes og planlægges i den nødvendige dialog med uddan-
nelsesstederne, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
5
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene stillet af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og uddannelses- og forskningsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke i forbindelse med systemet for indhentning af oplysninger bli-
ver opbygget et bureaukratisk og tungt system, som giver uddannelsesinstitutionerne mere arbejde?
Svar:
I forbindelse med regeringens gennemsigtighedsinitiativ vil Uddannelses- og Forskningsministeriet ind-
samle studerendes vurderinger af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurde-
ringer af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse. For at sikre sammenlignelige data er
det besluttet, at data indsamles centralt.
Uddannelsesinstitutionerne skal i forbindelse med dataindsamlingen levere kontaktoplysninger vedrø-
rende studerende og dimittender til ministeriet. Kontaktoplysningerne er basisoplysninger som navn,
CPR-nummer, adresse og evt. e-mail og telefonnummer. Ministeriet forventer, at disse oplysninger allere-
de er tilgængelige i uddannelsesinstitutionernes studieadministrative systemer, og at der derfor ikke vil
være et stort arbejde forbundet med at levere disse oplysninger. Det skal således bemærkes, at uddannel-
sesinstitutioner alene forpligtes til at udlevere de kontaktoplysninger, som institutionen i forvejen er i be-
siddelse af.
Spørgsmål nr. 2:
Hvordan vil ministeren sikre, at systemet så vidt muligt baseres på oplysninger, som i forvejen samles,
og på oplysninger, som institutionerne kan bruge til deres eget kvalitetsarbejde i forhold til institutionsak-
krediteringen?
Svar
Gennemsigtighedsinitiativet udvikles i to faser med dels registerbaserede data og spørgeskemabaserede
data. Uddannelses- og Forskningsministeriet har været i tæt dialog med repræsentanter for uddannelsesin-
stitutionerne i forbindelse med udarbejdelsen af det digitale værktøj, der skal præsentere data. Denne dia-
log fortsættes og intensiveres i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelsen.
Dialogen vil tage udgangspunkt i de erfaringer, som institutionerne allerede har med spørgeskemaun-
dersøgelser blandt deres studerende og dimittender f.eks. i forhold til institutionsakkreditering. Spørge-
skemaet udvikles i tæt samarbejde med repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Det
er forventningen, at en tæt dialog med institutionerne kan danne grundlag for et fælles spørgeskema, som
rummer mange af de samme elementer, som går på tværs af institutionernes egne undersøgelser. Det er
hensigten, at institutionerne skal kunne supplere spørgeskemaet med egne spørgsmål, og at institutionerne
derfor kan beslutte at lade egne undersøgelser erstatte af den centralt indsamlede spørgeskemaundersøgel-
se.
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at det digitale værktøj, der skal bruges, udformes og planlægges i den
nødvendige dialog med uddannelsesstederne, så der er sikkerhed for, at valg af data, indsamlinger og re-
turnering af data foregår på en måde, som sikrer imod unødvendigt bureaukrati?
Svar:
6
Dialogen med de videregående uddannelsesinstitutioner vedrørende spørgeskemaet i gennemsigtigheds-
initiativet skal omhandle den konkrete udformning af spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Mini-
steriet vil efterfølgende stå for den konkrete indsamling, bearbejdning af data, implementering i gennem-
sigtighedsværktøjet samt returnering af data til institutionerne.
Institutionernes mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende og færdiguddannede retur
forudsætter dog tilladelse fra Datatilsynet.
7