Endelig rapport vedr. tilsynets besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Hillerød

Tilhører sager:

Aktører:


    Endelig rapport Hillerød.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/§71/bilag/28/1430939.pdf

    Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ung-
    domspsykiatrisk Center, afdeling Hillerød, døgnafsnit for unge, afsnit
    B303, fredag den 25. april 2014
    1. Indledning
    §71-tilsynet var fredag den 25. april 2014 på et anmeldt tilsynsbesøg hos
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, afdeling Hillerød,
    døgnafsnit B303.
    Besøget startede med et indledende møde med ledelsen. Tilsynet fik en
    generel orientering om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden,
    og særligt om afdelingen i Hillerød.
    Fra tilsynet deltog: Formand Liselott Blixt (DF), Camilla Hersom (RV), Thyra
    Frank (LA) og Julie Skovsby (S). Desuden deltog udvalgssekretær Kirsten
    Hermansen og udvalgsassistent Gitte Ravn Jensen.
    Forud for besøget havde § 71-tilsynet modtaget en oversigt over Børne- og
    Ungdomspsykiatrisk Center, en plantegning for afsnit B303, et ugeskema, en
    oversigt over personalesammensætningen, belægningsprocent, tvangsfor-
    anstaltninger samt en husorden.
    Efter tilsynsbesøget har § 71-tilsynet stillet en række spørgsmål til Region
    Hovedstaden, som er blevet besvaret.
    2. Tilsynet udtaler
    Tilsynet finder det positivt, at tvangsanvendelsen på afsnit B303 i 2014 ser
    ud til at være væsentligt lavere end i tidligere år.
    Tilsynet finder det positivt, at personalet er opmærksomt på, at øvrige pati-
    enter ikke bør overvære tvangsanvendelse, og at såfremt dette alligevel
    skulle ske, at der følges op med en drøftelse af oplevelsen.
    Ref. 14-000408-3
    Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15
    §71 Alm.del Bilag 28
    Offentligt
    2/11
    Tilsynet finder det uheldigt, at der på afsnittet anvendes medicin, der ikke er
    godkendt i Danmark til anvendelse på børn og unge. Også selv om det ikke
    forekommer i stort omfang.
    Tilsynet finder det uheldigt, at nogle patienter gav udtryk for at have haft
    meget dårlige oplevelser i forbindelse med henholdsvis tvangsanvendelse
    og tvangsopfølgning samt meddelelse af diagnose og medicinering, og at
    der blev givet udtryk for et ønske om større forudsigelighed og bedre plan-
    lægning af møder.
    3. Kort om afsnit B303
    Afsnit B303 er et åbent ungepsykiatrisk døgnafsnit, der modtager patienter i
    alderen 14 til 17 år med alle typer af diagnoser. Der er i alt 10 sengepladser,
    hvoraf en sengeplads kan omdannes til en afskærmet enhed. Derudover er
    der to dagpladser.
    Afsnittet har til huse i en bygning fra 1970´erne, som oprindeligt var udformet
    til voksenpsykiatrien og med henblik på langvarige indlæggelser. Den blev i
    1990´erne ombygget med henblik på anvendelse for børne- og ungepsykia-
    trien.
    4. Tilsynets rundgang
    Alle patienter har eget værelse. Værelserne er forskellige i størrelse, og pa-
    tienterne deler badeværelse med 1-2 andre patienter. Det blev oplyst, at
    patienterne har det ok med at skulle dele badeværelse med andre.
    På besøgsdagen var der indlagt i alt 9 patienter, hvoraf ingen var administra-
    tivt frihedsberøvede (tvangstilbageholdt). Der var generelt stille og roligt på
    afsnittet ved tilsynets rundgang, hvilket skyldes, at patienterne modtager
    undervisning om formiddagen. Der var derfor kun få patienter til stede på
    afsnittet.
    Gangareal
    Gangene var brede og lyse. Der var grønne planter og billeder på væggene.
    Der var opstillet sofa, borde og stole, samt motionscykel, bordfodbold og
    bordtennisbord.
    Der var ophængt en tavle med billeder af personalet og angivelse af, hvem
    der er kontaktpersoner. Af en anden tavle fremgik ugens planlagte aktiviteter
    mv.
    Patientværelser
    Tilsynet så to patientværelser, som fremstod lyse, rummelige og indrettet
    med standardmøblement. Der var store vinduer med udsigt. Patienterne har
    3/11
    i vidt omfang mulighed for selv at indrette værelserne med deres personlige
    ting.
    Badeværelserne var lyse, rummelige og indrettet med toilet, håndvask, spejl
    og bruser.
    Tilsynet så også det skærmede patientværelse, som var stort og lyst og ind-
    rettet med standardmøblement. Foran det skærmede patientværelse var der
    et opholdsrum med sofa, bord og tv. Dertil også et lille thekøkken, spisebord
    med stole, en motionscykel, to sofastole med bord samt en reol med spil og
    blade. Der var fra opholdsrummet udgang til en lille indhegnet have med ca.
    160 cm højt hegn omkring.
    Haveadgang.
    Der var en stor åben gårdhave midt i afsnittet med masser af grønt og solide
    haveborde med stole omkring.
    Rygehave
    Der var en lille have særskilt for rygere. Det blev oplyst, at rygning kræver
    samtykke fra forældremyndighedsindehaver. Det blev tillige oplyst, at perso-
    nalet ikke oplever problemer med hash.
    Indhegnet gårdhave
    Der var endnu en have, som afsnittet deler med de øvrige afsnit.
    Her var der græs, buske, kuperet terræn, cykler, gynger, klatrestativ, volley-
    ballnet, en plæne med to mål samt et bålhus.
    Personalet gav udtryk for, at patienterne er glade for at benytte bålhuset.
    Køkken
    I tilknytning til spisestuen var et anretter køkken, som fremstod pænt og rent.
    Anretter køkkenet bliver også anvendt til at tilberede mindre måltider (mor-
    genmad og frokost) og til at bage kager mv. om aftenen. Patienterne inddra-
    ges i indkøb, tilberedning m.v.
    Spisestue
    Spisestuen fremstod pæn og ren. Der var billeder på væggene, et radio-
    musik anlæg, en grøn gulvplante og lidt blomster på bordene. Der var fast
    bordplan, og der var navne på stolene.
    Opholdsstue
    Opholdsstuen var stor og lys og fremstod pæn og ren. Den var møbleret
    med sofagruppe, sofabord og lænestole. Der var en speciel beroligende
    sækkestol, et lille bord med stole og et tv.
    4/11
    Nogle reoler delte rummet lidt op. På den anden side af reolerne var der et
    bord med stole, keyboard, små trommer, og en guitar. I reolen var der spil,
    bøger og blade. Der var også et bord med to computere.
    Lille rum
    Tilsynet så et lille rum indrettet med en speciel beroligende sækkestol og et
    par stole.
    Medicinrum
    Personalet oplyste, at medicinrummet er klimastyret.
    5. Tvang
    Anvendelse af tvang på afsnittet udgør samlet set 152 episoder fordelt på 26
    patienter i perioden 1. januar 2011 – 15. juni 2014.
    Der er i afsnittet fokus på selvskade- og selvmordsforebyggelse, og det er
    ofte i disse situationer, at tvang anvendes. Af opgørelsen over tvangsforan-
    staltninger på afdelingen fremgår hverken et fald eller en stigning i perioden
    2011-2013.
    Anvendelsen af tvang i 2014 ser ud til at være væsentlig lavere end tidligere
    år, hvilket skyldes oprettelsen af akutafsnit på afdeling Glostrup i 2013 samt
    fusionen af Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatriske centre i
    2013, hvorved det er blevet lettere at flytte patienter til lukkede afsnit.
    Tidspunktet for tvangsanvendelse ligger spredt over dag- og aftentimerne.
    Der har ikke fundet tvang sted i nattetimerne. Ligeledes fordeler tvangsan-
    vendelse sig spredt over hele ugen, dog med en tendens til at hverdage er
    lidt mere udsatte end weekender.
    Bæltefiksering foregår i eget værelse.
    Særligt vedrørende ”døraflåsning” oplyser afsnittet, at denne form for tvangs-
    foranstaltning indebærer, at yderdørene til afsnittet aflåses. En aflåsning er
    altid relateret til én patient, og de øvrige patienter kan således frit komme og
    gå på afsnittet. De øvrige patienter skal blot anmode personalet om at låse
    yderdøren op. Forældre til patienter under 15 år informeres altid om dør-
    aflåsning. De øvrige forældre orienteres, når de ankommer på afsnittet.
    Trods døraflåsning kan den patient, foranstaltningen vedrører, godt ordine-
    res ledsaget udgang, således at vedkommende periodevis kan komme ud af
    afsnittet.
    Ved enhver anvendelse af tvang bliver patienten/forældrene informeret
    mundtligt om formålet, om at patienten bliver beskikket en patientvejleder
    5/11
    samt at der er mulighed for at klage over indgrebet. Tillige udleveres pjecen
    ”Tvang og psykiatri” udgivet af Region Hovedstaden.
    Ved enhver anvendelse af tvang, også når den udøves efter Forældrean-
    svarsloven, afholdes en eftersamtale med patienten. Forældrene informeres
    herom telefonisk eller ved personligt fremmøde.
    Eftersamtalerne gennemføres systematisk ved brug af et dokumentations-
    skema, som er fælles for hele regionen. Systematikken i samtalen følger
    skemaet. Skemaet udfyldes og lægges efter samtalen på patientens journal.
    Da afsnittet har meget få tvangsepisoder, har de ikke så stort et erfarings-
    grundlag at trække på i forhold til effekt af samtalerne.
    Ikke alle indlagte patienter informeres på forhånd om rettigheder ved
    tvangsanvendelse, da det alene er en ganske lille andel, for hvem det bliver
    aktuelt.
    Så vidt muligt sørger personalet for, at de øvrige patienter ikke overværer
    tvangsanvendelse. Såfremt det alligevel skulle hænde, drøftes oplevelsen
    med de enkelte patienter individuelt og/eller i patientgruppen.
    6. Medicin
    Medicinforbruget på afsnittet har været stabilt gennem de sidste tre år.
    I foråret 2014 har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin udsendt en
    ny behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
    hos børn og unge. Afsnittet er ved at implementere denne vejledning. Men
    selv når personalet følger vejledningen, vil der opstå situationer, hvor perso-
    nalet må anvende antipsykotisk medicin, der i Danmark ikke er godkendt til
    børn og unge.
    I 2013 var der tale om to patienter med psykotisk sygdom, der blev sat i be-
    handling med antipsykotisk medicin, der udelukkende var godkendt til voks-
    ne. Ligeledes var der to patienter i antidepressiv medicinsk behandling, der
    blev sat i behandling med medicin, der udelukkende var godkendt til voksne.
    I de tilfælde, hvor der er iværksat medicinsk behandling, der ikke er god-
    kendt til børn og unge, er det sket efter nøje vurdering ved overlægen, da
    patienterne ikke havde tilstrækkelig gavn af den vanlige behandling.
    For indlagte børn og unge med akut svær angst og uro, hvor der i den akutte
    fase skal ordineres beroligende medicin, anvendes præparater der ikke er
    godkendt til børn og unge i Danmark.
    Medicin der anvendes mod ADHD er godkendt til børn og unge.
    6/11
    Regionen finder, at der er brug for forskning i lægemidler til børn og unge
    indenfor psykiatrien.
    7. Akutindlæggelser, genindlæggelser og indlæggelsestid
    Der er meget få akutte indlæggelser på afsnittet. Langt de fleste akutte pati-
    enter indlægges på afdeling Glostrup, akutafsnit.
    I 2013 var der 6 akutte indlæggelser og 99 ambulante (planlagte) indlæggel-
    ser. I 2014 (1. jan til medio juni) har alle 42 indlæggelser været ambulante.
    Der er meget få genindlæggelser på afsnittet. I 2011 var der én, i 2012 var
    der ingen, i 2013 var der én.
    Den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsnittet er, for patienter udskrevet i
    2014, 82 dage. Indlæggelse på et døgnafsnit indbefatter ofte både en ud-
    redningsfase og en behandlingsfase, hvorfor den gennemsnitlige indlæggel-
    sestid vil have en vis varighed.
    8. Reduktion af sengepladser i ferieperioder
    Der lukkes sengepladser på afsnittet i forbindelse med skolernes sommerfe-
    rie. Lukningen sker for at kunne afvikle ferie for personalet. Afviklingen af
    personalets ferie afstemmes med de behov, der erfaringsmæssigt er for
    indlæggelse af børn og unge i psykiatrien. Antallet af indlæggelser er falden-
    de hen over sommeren på de åbne børne- og ungdomsafsnit i regionen.
    9. Tilstedeværelse af forældre ved samtaler, hvor der informeres
    om indgribende beslutninger
    Der er sædvanligvis forældre til stede, når diagnoser drøftes og meddeles
    den unge. Forud for forslag om medicinering drøftes dette altid grundigt med
    forældrene. I mere akutte situationer kan det være nødvendigt, at dette sker
    telefonisk. Det er anbefalingen, at diagnostiske overvejelser foretages med
    den unge og forældrene i fællesskab.
    10. Beroligelse af en ulykkelig patient
    Størstedelen af patienterne har, sammen med deres kontaktpersoner, udar-
    bejdet en plejeplan og ”krisekort / ressourceplan”, der angiver, hvordan pati-
    enten bedst håndterer og mestrer f.eks, triste tanker. Der lægges vægt på at
    styrke den unges egne ressourcer.
    Personalet er opmærksomt på patienter, som er ved at blive ulykkelige og
    har lyst til at isolere sig på værelset. I de situationer sørger personalet altid
    7/11
    for hyppig kontakt med patienten. Der er mulighed for, at personalemed-
    lemmet bliver hos den unge til bedring eller at vedkommende, hvad mange
    unge foretrækker, aftaler hyppige tilsyn.
    11. Skole og aktiviteter
    Der er egen skole tilknyttet afdelingen – Stubbevangsskolen – hvor der hver
    formiddag er undervisning. Skolen betjener afsnittets 10 døgnindlagte og 2
    dagindlagte patienter. Aktuelt var der 3 andre patienter i skolen. Disse er alle
    i ambulant behandling i ambulatoriet. Det er praksis, at der, udover de ind-
    lagte patienter, kan tilbydes undervisning til enkelte ambulant tilknyttede.
    Der arrangeres forskellige fælles aktiviteter, som fremgår af et ugeskema.
    Alle patienter følger et individuelt ugeskema, der beskriver de aktiviteter, de
    skal deltage i. Udover de faste aktiviteter tilbydes der aktiviteter alt efter den
    unges behov og efter ungegruppens behov og sammensætning.
    Kontinuitet og forudsigelighed er nogle af kerneværdierne i det miljøterapeu-
    tiske arbejde på afsnittet. Af samme grund er det utrolig sjældent, at planlag-
    te aktiviteter aflyses.
    6. Mad
    Maden tilberedes i et storkøkken, og der er faste spisetider. Patienterne
    hjælper med at dække bord og rydde af. Patienterne har indflydelse på kost-
    planen. Således vælger patienterne på et fællesmøde selv menu for den
    kommende uge den forudgående fredag. Der vælges mellem menuer med
    fisk, kød og vegetar. Der serveres ikke dessert til hverdag.
    Patienterne er med til at udvælge og indkøbe kold mad til aftensmaden på
    hverdage. Såfremt de patienter, der er i afsnittet i weekenden, magter det,
    laver personalet varm mad til aften sammen med dem. Ellers bestilles fra
    køkkenet.
    7. Rygepolitik
    Rygning kræver tilladelse fra forældremyndighedsindehaver, og skal foregå i
    den lille rygehave.
    8. Telefon og andre medier mv.
    Der er internetadgang på afsnittet.
    Mobiltelefoner, iPads og computere må anvendes på egen stue eller uden
    for afsnittet i tidsrummet 9 - 22.
    8/11
    Personalet vil vejlede og sætte rammer for brug af computerspil og hjemme-
    sider, hvis der bliver behov for det.
    9. Besøgstider og døgnrytme
    Der er en fast døgnrytme med faste spisetider, fælles møder, aktiviteter og
    pligter.
    Der er besøgstid mandag, onsdag og torsdag kl. 16.15 - 17.45 og 18.30 -
    20.30. Tirsdag fra kl. 16.15 - 17.45 og fredag fra 15.00 - 17.45 og 18.30 -
    20.30. I weekenden fra kl. 10.00 - 20.30.
    Yderdørene er åbne om dagen, men låst om natten for at skabe en tryg
    stemning. Patienterne kan dog komme ind og ud også om natten.
    10. Lukket/intensivt afsnit og åbent afsnit med låste døre
    På et lukket / intensivt afsnit er dørene til afsnittet låst døgnet rundt og pati-
    enterne kan som udgangspunkt ikke forlade afsnittet. Patienter, der er frivil-
    ligt indlagt på et intensivt afsnit, kan dog efter anmodning forlade afsnittet.
    Såfremt en patient, der er frivilligt indlagt, vurderes at være til fare for sig selv
    eller andre, hvis vedkommende forlader afsnittet, kan denne dog tilbagehol-
    des.
    På et åbent afsnit er dørene ikke låst, og patienterne kan, efter aftale med
    personalet, komme og gå. I perioder kan det dog, af hensyn til enkelte pati-
    enters behandling, være nødvendigt at låse døren. Det vil altid være en mid-
    lertidig løsning. De øvrige patienter kan i en sådan periode frit forlade afsnit-
    tet.
    11. Personale
    Normering for lægeligt personale: 1 overlæge, 1 afdelingslæge og 1 læge i
    uddannelsesstilling.
    Normering for sygeplejersker: 1 afdelingssygeplejerske, 15 sygeplejersker, 1
    klinisk sygeplejespecialist
    Normering for øvrigt personale: 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 fysioterapeut,
    3 pædagoger, 3 sosu-assistenter, 2 lægesekretærer.
    Plejepersonalet har følgende normering i vagt:
    Hverdage: weekenden:
    dag 4 dag 2
    aften 3 aften 2
    nat 2 nat 2
    9/11
    Afsnittet oplever ikke rekrutteringsproblemer.
    Brugen af vikarer er minimal. Afsnittet har dog rådighed over kompetente
    vikarer tilsluttet Psykiatriens Vikarkorps, som tidligere har arbejdet i eller haft
    anden relation til afsnittet. Det vurderes ikke, at brugen af vikar har en nega-
    tiv konsekvens for brugen af tvang, behandlings- og aktivitetstilbud til patien-
    terne.
    12. Efteruddannelse
    Personalet deltager løbende i kurser om konflikthåndtering. I det omfang
    I det omfang det har været muligt, har personalet deltaget i lægerevarende
    miljøterapeutisk uddannelse. 9 ud af 23 har gennemgået længere uddannel-
    se. Der har været afholdt miljøterapeutiske temadage.
    Endvidere arbejdes der med konflikthåndtering og voldsforebyggelse ved
    ugentlige konferencer - supervision – og løbende undervisning om de for-
    skellige psykiske lidelser. Supervision og undervisning er tværfaglig med
    deltagelse af alle faggrupper, også skolens lærere.
    13. Voldsepisoder
    Der har ikke været voldsepisoder mod personalet på afsnittet.
    14. Udslusning af færdigbehandlede patienter
    Så tidligt som muligt i undersøgelses- og behandlingsforløbet vurderes be-
    hovet for støtteforanstaltninger, efterbehandling og eventuel anbringelse i
    døgnregi.
    Afsnittets socialrådgiver har i forløbet telefonisk kontakt med patientens
    sagsbehandler med henblik på at informere om, hvor langt i forløbet patien-
    ten er, og hvilke overvejelser der gøres om fremtidige behandlingsbehov. I
    indlæggelsesforløbet aftales netværksmøder med patient, forældre, forvalt-
    ningen samt andre relevante samarbejdspartnere. Efterfølgende udfærdiges
    sædvanligvis en erklæring, der beskriver patientens psykiske lidelse og den-
    nes betydning for patientens psykiske og sociale funktionsniveau.
    Udskrivelse planlægges sædvanligvis i god tid. De hyppigste problemer der
    forekommer er, at de nødvendige støtte- og efterbehandlingsforanstaltninger
    ikke har kunnet etableres tids nok. Det betyder, at der f.eks. ikke er plads,
    når patienten udskrives. I ventetiden kan der være risiko for tilbagefald. Per-
    sonalet sørger altid for at følge patienten ambulant i afsnittet, indtil patienten
    er påbegyndt opfølgende støtte andet steds.
    10/11
    Det er ligeledes et problem såfremt personalet af pladsmæssige hensyn er
    nødsaget til at udskrive en patient før tid. Sådanne udskrivelser vil altid føl-
    ges af et ambulant tilbud.
    15. Samarbejde med forældre
    Der er i hele forløbet nært samarbejde med forældrene. Der afholdes fæl-
    lesmøder med patient og forældre ca. hver 14 dag. I møderne deltager be-
    handleren og kontaktpersonen. Herudover samtaler med forældrene i nød-
    vendigt omfang. Forældrene orienteres løbende af personalet telefonisk,
    ligesom de kan ringe og tale med plejepersonalet og behandler. I forbidnelse
    med hjemmebesøg er der oftest en kortere samtale med personalet, når
    patienten kommer tilbage til afsnittet. Forældre tilbydes kontakt til skolens
    lærere.
    I enkelte tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan forældre være i afsnittet
    udover besøgstiderne.
    16. Samtale med en gruppe patienter
    Tilsynet talte med seks patienter, som havde givet udtrykt for et ønske om at
    tale med tilsynet som en samlet gruppe. Samtalen foregik i opholdsstuen og
    udover patienterne var der repræsentanter for ledelsen og personalet til ste-
    de.
    Patienterne fortalte, at de overvejende er glade for at være indlagt på afsnit-
    tet. Det føles som en stor lettelse at være sammen med andre, som også har
    forskellige psykiske lidelser. Nogle patienter havde oplevet at blive drillet i
    deres almindelige skole, men på afsnittets skole er der en rummelighed og
    gensidig forståelse patienterne imellem.
    En patient gav udtryk for at have oplevet tvangsanvendelse og medicinering,
    og at det havde været en meget voldsom oplevelse. En anden patient fortal-
    te, at hun havde oplevet at få meddelt diagnose og beslutning om medicine-
    ring uden at forældrene var til stede. Og at det havde skabt utryghed.
    Der blev også givet udtryk for, at der mangler langtidsplanlægning og forud-
    sigelighed, f.eks. vil patienterne gerne på forhånd have at vide, hvad møder/
    samtaler skal omhandle, da de derved bedre vil kunne forberede sig til mø-
    det/samtalen.
    Der blev givet udtryk for, at ambulatoriet ikke fungerer særlig effektivt med
    mange aflysninger og ventetid. Der blev udtrykt ønske om, at dette kommer
    til at fungere bedre.
    11/11
    § 71-tilsynet skrev efterfølgende et brev til de seks patienter og takkede for
    samtalen samt gjorde opmærksom på muligheden for den enkelte til at kon-
    takte tilsynet, hvis man ikke følte, man havde nået at få sagt det, man gerne
    ville i løbet af den fælles samtale.