Henvendelse af 3/12-2014 fra Danske Handicaporganisationer om supplerende oplysninger efter foretræde
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love. (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.). (Bilag 9)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. (Joblog, sanktion ved udeblivelse fra tilbud samt 6 ugers jobrettet uddannelse for modtagere af ledighedsydelse). (Bilag 9)
Aktører:
Opsamling.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L58/bilag/9/1429829.pdf
Dokument oprettet 03. december 2014 Sag 2-2014-00690 – Dok. 179162/me_dh Opfølgning på DH’s foretræde vedr. L58, L59 Tak til udvalgsmedlemmer for at lytte til vores bekymringer og forslag. Hermed Danske Handicaporganisationers endelige forslag til forbedringer af reformen (under hensyntagen til ministerens svar på vores udvalgshenvendelse): 1. Afskaffe periodesanktioner for ledighedsydelsesmodtagere Periodesanktioner vil ramme personer med meget lille arbejdsevne og alvorlige handicap, fx kognitive og psykosociale, som kommunerne ikke har indsigt i og derfor ikke opdager Som minimum skal sanktionsbestemmelserne ligestilles med dem som gælder for ressourceforløbsdeltagere, da målgruppen for microfleksjob og ressourceforløb er den samme. Regler om forudgående personlig kontakt inden sanktion skal indskrives i loven, ligesom krav om, at der ved gentagne sanktioner skal gøres en indsats for at støtte og motivere, og kommunen skal gennemføre de nødvendige tiltag. Partshøring: Praksisundersøgelsen som viser 9o pct. fejl er regional. Men en anden undersøgelse fra kontanthjælpsområdet (2011) viser stadig fejl i 50 pct. af sagerne, og netop partshøring og vejledning svigter. DH er ikke trygge ved at disse regler er tilstrækkelige og ønsker som minimum ekstra skærpede omstændigheder omkring sanktionen. 2. Genoptjeningskravet for ledighedsydelsesmodtagere lempes Med en ledighedsprocent på 20 og kun 11 opslåede fleksjob dd. på landsplan er genoptjeningskravet umuligt at opfylde for ledighedsydelsesmodtagere Fleksjobbere er afhængige af, at kommunerne matcher dem. Men enten har kommunerne ikke ledige fleksjob, eller også slår de dem ikke op på Jobnet.dk, hvor der kun er 11 job. Begge dele er yderst problematisk for muligheden for at leve op til genoptjeningskravet. Man skal ikke fratage forsørgelsesgrundlaget for personer, som har sådan en meget begrænset arbejdsevne, som 6 ud af 10 fleksjobbere i dag har og flere formentlig vil have i fremtiden (under 10 timer). Hvis ledighedsydelsen stoppes, skal kommunen derfor pålægges at vurdere, om der skal visiteres til anden ydelse, herunder ressourceforløb eller førtidspension. 3. 6 ugers jobrettet uddannelse skal være for alle ledighedsydelsesmodtagere Fleksjobbere skifter ofte branche, fordi de bliver uarbejdsdygtige i hidtidigt erhverv. Derfor er kriteriet vedr. faglært/ufaglært ikke hensigtsmæssigt. Tilbuddet skal være for alle ledighedsydelsesmodtagere – stadig ud fra princippet om at målrette uddannelse til dem, der har størst behov. Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 9, L 58 A Bilag 9, L 58 B Bilag 9 Offentligt 2 Ministeren henviser til andre tilbudsmuligheder, men revalidering bruges næsten ikke, og refusionen for særligt tilrettelagte forløb (kap. 10-12 i LAB- loven) nedsættes med reformen til 0 pct. DH mener, at uddannelsestilbud også til ledighedsydelsesmodtagere skal sigte mod de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger, og som de 6 ugers jobrettet uddannelse er udformet efter, hvilket er reformens intention. 4. Handicapindsatsen skal nævnes som eksempel på hvad kommunerne kan samarbejde med RAR om (L59, §2, bemærkninger) Handicapindsatsen skal være genstand for kommunernes tværgående samarbejde, på linje med fx AC-indsatsen, som eksplicit nævnes. Nogle handicapområder er ganske små og kræver specialiseret viden og særlige indsatser. Arbejdsmarkedet kan ikke begrænses til en enkelt kommune. Derfor kræver det tværkommunalt samarbejde. Ministeren henviser i sit svar til, at RAR’s opgaver dækker indsatsen bredt, men DH foreslår netop ikke at ændre i RAR’s opgaver. Men at indskrive handicapindsatsen som et konkret eksempel på, hvad kommunerne kan samarbejde om i bemærkningerne til § 2.