Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Fremsat den 3. december 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt
justering af boligkravet m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010
og lov nr. 1616 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 6,§ 9, stk. 15, 3. pkt.,§ 9, stk. 20, 3. pkt.,§ 9, stk.
27, 3. pkt.,§ 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,og to steder i § 19, stk. 1,
nr. 7, 1. pkt.,ændres »sin egen bolig« til: »en selvstændig
bolig«.
2. I § 9, stk. 10,ændres »§§ 213, 216 eller § 217, §§ 224 eller
225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237,«
til: »§ 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1
og 2, §§ 233 a, 237,«.
3. I § 9, stk. 19,ændres »215-219, 222 eller 223, §§ 224 eller
225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228, § 229, stk. 1,
§§ 230, 232,« til: »215, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk.
1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§
226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a,«.
4. I § 9 j, stk. 4,ændres »§§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225,
jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, eller §§« til:
»§ 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§
233 a,«.
5. I § 22, stk. 1, nr. 6,ændres »§ 216, § 222, §§ 224 og 225,
jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235,« til: »§ 216, § 222, § 225, jf.
§§ 216 og 222, § 226, § 235,«.
6. I § 44 a, stk. 1,ændres »og Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering« til: », Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering og Statsforvaltningen«.
7. § 44 a, stk. 1, nr. 2,ophæves, og i stedet indsættes:
»2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-
delse eller afslag herpå,
3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilla-
delse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse,
jf. nr. 2, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor der
før lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9
c, stk. 1, og hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig
efter udlændingelovens § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., § 9,
stk. 20, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr.
7, 1. pkt. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2-5, finder anvendelse, hvis det
strafbare forhold er begået den 1. juni 2015 eller senere.
Hvis det strafbare forhold er begået før den 1. juni 2015, fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2014-15
2014-960-0025
AA008477
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Orientering af kommunerne om udstedelse af regi-
streringsbeviser og opholdskort i medfør af EU-reg-
lerne mv.
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslagets udformning
3. Justering af boligkravet ved familiesammenføring
3.1. Gældende ret
3.2. Lovforslagets udformning
4. Ændringer som følge af lov nr. 633 af 12. juni 2013
4.1. Gældende ret
4.2. Lovforslagets udformning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er for det første at præcisere, at
Statsforvaltningen er ansvarlig for at orientere kommunerne
om Statsforvaltningens udstedelse af registreringsbevis og
opholdskort i medfør af EU-reglerne. Formålet med lovfor-
slaget er for det andet at foretage to mindre justeringer af
boligkravet i forbindelse med familiesammenføring, således
at fremleje af en bolig vil kunne opfylde boligkravet, og så-
ledes at den herboende fremover skal kunne godtgøre at rå-
de over en selvstændig bolig. Endelig foretages visse juste-
ringer af udlændingeloven som følge af lov nr. 633 af 12. ju-
ni 2013, hvorved bl.a. straffelovens kapitel 24 om seksual-
forbrydelser blev ændret.
2. Orientering af kommunerne om udstedelse af
registreringsbeviser og opholdskort i medfør af EU-
reglerne mv.
2.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 1, at Ud-
lændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregiver
oplysninger om, at udlændingen er meddelt registreringsbe-
vis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. udlændin-
gelovens § 6 og bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 28. marts 2014
(herefter EU-opholdsbekendtgørelsen), til kommunalbesty-
relsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller ophol-
der sig eller flytter til fra udlandet.
Det er i alle tilfælde Statsforvaltningen, som træffer afgørel-
se om udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort i
medfør udlændingelovens § 6 og EU-opholdsbekendtgørel-
sen, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 33, stk. 1.
Statsforvaltningen indtaster i dag oplysninger om udstedelse
af registreringsbeviser og opholdskort, jf. udlændingelovens
§ 6 og EU-opholdsbekendtgørelsen, i udlændingeregisteret,
hvorfra oplysningen automatisk overføres til udlændingein-
formationssystemet. Derefter sendes automatisk en medde-
lelse til den relevante kommunalbestyrelse.
Det fremgår ikke af ordlyden i udlændingelovens § 44 a, skt.
1, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med orienteringen af
den relevante kommunalbestyrelse om et afslag på en ansøg-
ning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelo-
vens § 44 a, stk. 1, nr. 2, skal orientere om en eventuel for-
længelse af en allerede eksisterende tidsbegrænset opholds-
tilladelse.
Udlændingelovens § 44 a blev indsat ved lov nr. 365 af 6.
juni 2002, jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, her-
under særligt pkt. 8 i forslagets almindelige bemærkninger.
Udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 2, blev indsat som en
præcisering ved lov nr. 425 af 10. juni 2003, jf. lovforslag
nr. L 174 af 12. marts 2003.
2.2. Lovforslagets udformning
Eftersom Statsforvaltningen i alle tilfælde træffer afgørelse i
første instans om udstedelse af registreringsbevis og op-
holdskort i medfør af udlændingelovens § 6 og EU-opholds-
bekendtgørelsen, bør Statsforvaltningen også være ansvarlig
for at orientere den relevante kommunalbestyrelse herom i
medfør af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 1. Det fore-
slås derfor, at pligten til at orientere den relevante kommu-
nalbestyrelse om udstedelse af registreringsbevis og op-
holdskort, jf. udlændingelovens § 6 og EU-opholdsbekendt-
gørelsen, fremover skal påhvile Statsforvaltningen. Det be-
mærkes, at det forventes, at Statsforvaltningen inden den
foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. juni 2015) er overgået til
et nyt sagsbehandlingssystem, som automatisk vil indberette
oplysningerne til udlændingeinformationssystemet, hvorfra
meddelelse om udstedelse af registreringsbevis eller op-
holdskort, jf. udlændingelovens § 6 og EU-opholdsbekendt-
gørelsen, vil blive sendt til den relevante kommunalbestyrel-
se.
Desuden foreslås det med henblik på at undgå risikoen for
misforståelser præciseret, at Udlændingestyrelsen – hvis der
i forbindelse med et afslag på en ansøgning om tidsube-
grænset opholdstilladelse meddeles forlængelse af en allere-
de eksisterende tidsbegrænset opholdstilladelse – skal orien-
tere den relevante kommunalbestyrelse herom i forbindelse
med orienteringen om afslaget på tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 2.
2
3. Justering af boligkravet ved familiesammenføring
3.1. Gældende ret
I sager om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1, følger det af udlændingelovens § 9, stk. 6,
at opholdstilladelse, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal betinges af,
at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig
af rimelig størrelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 27.
Det følger vedrørende familiesammenføring med børn, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af udlændingelovens § 9,
stk. 15, 3. pkt., at opholdstilladelse, såfremt væsentlige hen-
syn taler derfor, kan betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 27.
Vedrørende adoption mv., jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 3, følger det af udlændingelovens § 9, stk. 20, 3. pkt., at
opholdstilladelse, når opholdstilladelsen gives med henblik
på ophold hos barnets nærmeste familie, skal betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af
rimelig størrelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 27.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 27, 3. pkt., kan justitsmini-
steren fastsætte nærmere regler om, hvornår det kan anses
for godtgjort, at den herboende person råder over sin egen
bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt.,
og § 9, stk. 20, 3. pkt., og om kommunalbestyrelsens udta-
lelse efter § 9, stk. 27, 1. pkt. Bemyndigelsen er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 814 af 20. juli 2004 om opfyldelse af bo-
ligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbe-
styrelsens udtalelse om referencens boligforhold, som ænd-
ret ved bekendtgørelse nr. 123 af 21. januar 2009 (herefter
boligkravsbekendtgørelsen).
Bestemmelserne vedrørende boligkrav ved ægtefællesam-
menføring og familiesammenføring med børn blev indsat i
udlændingeloven ved lov nr. 424 af 31. maj 2000. Det frem-
går af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 208 af 29. februar
2000, at det overordnede formål med lovforslaget er at bi-
drage til en forbedring af grundlaget for udlændinges intro-
duktion og integration i det danske samfund, og at det som
udgangspunkt bl.a. skal være en betingelse for ægtefælle-
sammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at den
herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse.
Det fremgår dernæst af bemærkningerne til bestemmelserne,
at det vil være en betingelse for at anse boligkravet for op-
fyldt, at den herboende råder over sin egen bolig, og at det
ligger heri, at den herboende som ejer, andels- eller anparts-
haver, lejer eller på anden måde skal råde over brugsretten
til sin egen bolig.
Det fremgår endvidere, at hvis den herboende ejer eller lejer
en del af en bolig, vil boligkravet være opfyldt, også selv
om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet, men at en
fremlejeaftale, dvs. en udlejningsaftale vedrørende en bolig,
som indgås med lejeren af den pågældende bolig, vedrøren-
de en lejebolig eller en del af en sådan bolig, ikke vil opfyl-
de kravet om egen bolig. Det fremgår i overensstemmelse
hermed af boligkravsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at bolig-
kravet ikke anses for opfyldt, hvis den herboende råder over
en lejebolig eller en del af en lejebolig ved en fremleje- eller
låneaftale.
Det er endelig en betingelse, at den herboende på forhånd,
f.eks. ved en ikke tidsbegrænset lejekontrakt, godtgør at
kunne opfylde boligkravet frem til tidspunktet for en eventu-
el meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den fa-
miliesammenførte person. Det fremgår i den forbindelse af
boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at boligkravet anses
for opfyldt, når den herboende godtgør, at vedkommende se-
nest 3 måneder efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse vil råde over sin egen bolig
af rimelig størrelse, jf. §§ 6 og 7, jf. § 8, indtil mindst 3 år
efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse.
Hvis boligkravet stilles, skal kravet som udgangspunkt være
opfyldt, indtil den familiesammenførte udlænding måtte op-
nå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger i den forbin-
delse af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse, som er meddelt med mulighed for varigt
ophold, kan forlænges efter ansøgning, medmindre der er
grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændin-
gelovens § 19.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholds-
tilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at
råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, §
9, stk. 15, 3. pkt., og § 9, stk. 20, 3. pkt., og den herboende
person ikke længere kan godtgøre dette.
Det følger endvidere af § 19, stk. 1, nr. 7, at en tidsbegræn-
set opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen
ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde
taler derimod, jf. § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., og § 9, stk.
20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere foreligger,
og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, blev tillige indsat
ved lov nr. 424 af 31. maj 2000. Det fremgår af forarbejder-
ne, jf. lovforslag nr. L 208 af 29. februar 2000, pkt. 1, at bo-
ligkravet skal være opfyldt vedvarende indtil tidspunktet for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til den på-
gældende familiesammenførte person, og at manglende
overholdelse af kravet vil kunne medføre, at opholdstilladel-
sen - så længe denne er meddelt tidsbegrænset - nægtes for-
længet eller inddrages.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne, at bo-
ligkravet normalt ikke kan anses for opfyldt, hvis den herbo-
ende kun midlertidigt råder over en bolig, f.eks. fordi der er
3
indgået en tidsbegrænset lejekontrakt, og ikke på forhånd
kan godtgøre efterfølgende at råde over en anden bolig, der
opfylder boligkravet.
Ved vurderingen af, om manglende opfyldelse af boligkra-
vet skal føre til inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
en meddelt opholdstilladelse, skal de hensyn, der er nævnt i
udlændingelovens § 26, stk. 1, indgå, jf. udlændingelovens §
11, stk. 2, og § 19, stk. 4.
3.2. Lovforslagets udformning
Det foreslås at ændre boligkravet, således at der fremover
stilles krav om, at den herboende råder over en selvstændig
bolig. Det medfører, at det som udgangspunkt ikke længere
vil være muligt at opfylde boligkravet ved at leje værelser i
eksempelvis sine forældres ejerbolig. Der skal ved vurderin-
gen af, om der er tale om en selvstændig bolig, hovedsagelig
lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boli-
gen, og om boligen fremstår som en enhed. Forslaget om at
ændre boligkravet således, at der stilles krav om råden over
en selvstændig bolig, styrker kravets integrationsfremmende
formål.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Det foreslås endvidere, at fremleje af en selvstændig bolig
fremover vil kunne opfylde boligkravet, forudsat at boligen i
øvrigt opfylder kravene. Det skyldes, at det har vist sig
uhensigtsmæssigt, at det – uanset forholdene i øvrigt – ikke
er muligt at opfylde boligkravet med en fremlejeaftale.
En almindelig fremlejeaftale på det danske boligmarked har
en maksimal løbetid på 2 år, jf. bl.a. lejelovens § 70, stk. 1.
Det findes derfor hensigtsmæssigt som følge af justeringen
af boligkravet til tillige at omfatte fremleje generelt at ned-
sætte kravet til en midlertidig lejekontrakts varighed fra tre
år, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, til 1 år og 6
måneder fra ansøgningstidspunktet. Det vil tilsvarende gæl-
de ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, jf.
boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
For så vidt angår inddragelse, jf. udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 6 og 7, foreslås den nuværende regel, jf. bolig-
kravsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, fastholdt med den æn-
dring, at kravet til lejekontraktens varighed nedsættes fra tre
år til 1 år og 6 måneder. Det medfører, at boligkravet anses
for opfyldt, når den herboende godtgør, at vedkommende rå-
der over en selvstændig bolig af rimelig størrelse indtil
mindst 1 år og 6 måneder efter tidspunktet for ansøgerens
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller seneste
indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-
sen eller frem til det tidspunkt, hvor ansøgerens opholdstil-
ladelse tidligst kan forventes meddelt tidsubegrænset, hvis
dette tidspunkt ligger tidligere end 1 år og 6 måneder efter
tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om op-
holdstilladelse eller seneste indgivelse af ansøgning om for-
længelse af opholdstilladelsen.
Boligkravets integrationsfremmende formål vil fortsat vare-
tages, idet der ikke ændres ved det nuværende krav om, at
hvis der er stillet boligkrav, skal den herboende råde over en
selvstændig bolig indtil det tidspunkt, hvor den familiesam-
menførte måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis
den herboende ikke kan godtgøre at råde over en selvstæn-
dig bolig, kan den familiesammenførtes tidsbegrænsede op-
holdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 6, eller forlængelse kan nægtes, jf. udlændingelovens §
11, stk. 2, jf. § 19. Hvis der ikke er stillet boligkrav som be-
tingelse for at tillade ægtefællesammenføring som følge af,
at der forelå ganske særlige grunde, og disse grunde ikke
længere foreligger, vil den familiesammenførtes tidsbegræn-
sede opholdstilladelse kunne inddrages eller nægtes forlæn-
get, hvis den herboende ikke kan godtgøre at råde over en
selvstændig bolig.
Der ændres således ikke på betingelsen om, at boligkravet
som udgangspunkt vedvarende skal være opfyldt, indtil ud-
lændingen måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Hvis forslaget vedtages, vil der samtidig med lovens foreslå-
ede ikrafttræden den 1. juni 2015 blive udstedt en ny bolig-
kravsbekendtgørelse.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
4. Ændringer som følge af lov nr. 633 af 12. juni 2013
4.1. Gældende ret
4.1.1. Ægtefællesammenføring og familiesammenføring med
børn
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 10, at opholdstilla-
delse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke
kan gives, såfremt den herboende person inden for en perio-
de på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere
forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig
dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straf-
felovens §§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216
eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 237, 244-246, 250,
260, 261, 262 a eller 266.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 427 af 9. juni 2004, jf.
lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004 og ændringsforsla-
gene gengivet i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitiks betænkning af 11. maj 2004 over forsla-
get.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 19, at op-
holdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor, ikke kan gives, såfremt den i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en
periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller
4
flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved
endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf el-
ler anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædel-
se af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213,
215-219, 222 eller 223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222
eller 223, eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237,
244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 427 af 9. juni 2004, jf.
lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004 og ændringsforsla-
gene gengivet i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitiks betænkning af 11. maj 2004 over forsla-
get.
Både udlændingelovens § 9, stk. 10 og 19, henviser således
til en række bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om sek-
sualforbrydelser. Der blev foretaget væsentlige ændringer i
dette kapital ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, uden at hen-
visningerne til kapitlet i udlændingeloven blev ændret.
4.1.2. Au pair-personer
Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 4, at opholdstilla-
delse efter § 9 j, stk. 1, medmindre særlige grunde taler der-
for, ikke kan gives, hvis værtspersonen eller dennes ægte-
fælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tids-
punktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod
en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den
domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetin-
get frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karak-
ter, for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§
224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1,
eller §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 505 af 6. juni 2007, jf.
lovforslag nr. L 198 af 28. marts 2007.
Der henvises således tillige i udlændingelovens § 9 j, stk. 4,
til en række bestemmelser i straffelovens kapital 24, der som
nævnt blev ændret væsentligt ved lov nr. 633 af 12. juni
2013.
4.1.3. Udvisning
Det følger af udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, at en ud-
lænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end
de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i
landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises bl.a., hvis ud-
lændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og
13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
pkt., jf. 1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2,
§ 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 193, stk.
1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, §
222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237,
§ 244, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, §
261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, §
279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288,
§ 289, § 289 a, § 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller §
291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-
hedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-
ført en straf af denne karakter.
Der henvises således til straffelovens § 216, § 222, §§ 224
og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, og § 235 i bestemmelsen.
Disse bestemmelser vedrører seksualforbrydelser og blev
som nævnt ændret væsentligt ved lov nr. 633 af 12. juni
2013.
Det bemærkes, at der henvises til udlændingelovens § 22 i
bl.a. udlændingelovens §§ 23 og 24, som vedrører udvisning
af en udlænding, der har haft lovligt ophold her i landet i
kortere tid end 9 henholdsvis 8 år.
4.2. Lovforslagets udformning
Det foreslås at foretage en række justeringer i udlændingelo-
vens § 9, stk. 10 og 19, § 9 j, stk. 4, og § 22, stk. 1, nr. 6,
som følge af de ændringer i straffelovens kapitel 24, som
blev foretaget ved lov nr. 633 af 12. juni 2013. For så vidt
angår ændringerne i straffeloven henvises generelt til forar-
bejderne til lov nr. 633 af 12. juni 2013, jf. lovforslag nr. L
141 af 6. februar 2013, og Straffelovrådets betænkning nr.
1534/2012 om seksualforbrydelser, som det nævnte lovfor-
slag bygger på.
Nedenfor beskrives de ændringer, som blev foretaget ved
lov nr. 633 af 12. juni 2013, af de bestemmelser i straffelo-
vens kapitel om seksualforbrydelser, der henvises til i ud-
lændingelovens § 9, stk. 10 og 19, § 9 j, stk. 4, og § 22, stk.
1, nr. 6, og der redegøres for, hvilke ændringer i disse hen-
visninger der foreslås.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev straffelovens dagæl-
dende § 217 om samleje ved ulovlig tvang ophævet og ger-
ningsindholdet overført til § 216, stk. 1. Der skal derfor ikke
længere henvises til straffelovens § 217 i udlændingelovens
§ 9, stk. 10 og 19, og § 9 j, stk. 4.
Straffelovens dagældende § 218, stk. 2, om at skaffe sig
samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvil-
ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, blev tillige flyttet til straffelovens § 216, stk. 1,
og udvidet således, at bestemmelsen nu også finder anven-
delse i sager om voldtægt af den nævnte karakter inden for
ægteskab. Udlændingelovens § 9, stk. 10, § 9 j, stk. 4, og §
22, stk. 1, nr. 6, henviser ikke i dag til straffelovens dagæl-
dende § 218, stk. 2, men det findes på grund af forholdets
alvorlige karakter hensigtsmæssigt at medtage gerningsind-
holdet i den dagældende § 218, stk. 2, i de nævnte bestem-
melser som følge af ændringerne af straffelovens § 216. Det
foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 9, stk. 10, § 9 j,
stk. 4, og § 22, stk. 1, nr. 6, skal henvises til § 216, stk. 1.
5
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev straffebestemmelsen
vedrørende samleje med et barn under 12 år flyttet fra straf-
felovens dagældende § 222, stk. 1 og 2, til § 216, stk. 2, og
straffes nu som voldtægt. Eftersom udlændingelovens § 9,
stk. 10, og § 9 j, stk. 4, vedrører forhold begået mod hen-
holdsvis en ægtefælle eller samlever eller en au pair, findes
det fortsat velbegrundet, at der ikke henvises til denne be-
stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, og § 9 j, stk. 4.
Udlændingelovens § 9, stk. 19, indeholder allerede i dag en
henvisning til såvel straffelovens § 216 som §§ 218 og 222.
Ændringerne af straffelovsbestemmelserne, som skitseret
ovenfor, har derfor ikke materiel betydning i forhold til ud-
lændingelovens § 9, stk. 19.
Udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6, indeholder i dag en
henvisning til såvel straffelovens § 216 som § 222, hvorfor
flytningen af gerningsindholdet for så vidt angår samleje
med et barn under 12 år fra straffelovens dagældende § 222,
stk. 1 og 2, til straffelovens § 216, stk. 2, ikke har materiel
betydning i forhold til udlændingelovens § 22, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås på denne baggrund, at udlændingelovens § 22,
stk. 1, nr. 6, fortsat skal henvise til straffelovens § 216, jf.
for så vidt angår 216, stk. 1, det ovenfor anførte.
Straffelovens dagældende § 218, stk. 1, om samleje ved ud-
nyttelse af en persons sindssygdom mv., blev ændret såle-
des, at bestemmelsen nu også finder anvendelse i sager om
overgreb af den nævnte karakter inden for ægteskab. Straf-
felovens dagældende § 218, stk. 2, blev som nævnt flyttet til
§ 216, hvorfor stk. 1 nu er den eneste bestemmelse i straffe-
lovens § 218. Det foreslås på den baggrund, at udlændingel-
ovens § 9, stk. 19, fortsat skal henvise til straffelovens §
218.
Straffelovens § 219 om ansatte eller tilsynsførendes samleje
med personer optaget på institutioner blev ændret bl.a. såle-
des, at bestemmelsen også nu finder anvendelse for ansatte i
politiet. Det foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 19, fort-
sat skal henvise til straffelovens § 219, som denne bestem-
melse nu er formuleret.
Straffelovens § 222 om samleje med barn under 15 år blev
som nævnt ved lovændringen ændret i forhold til samleje
med et barn under 12 år, som nu straffes som voldtægt efter
straffelovens § 216, stk. 2. Det foreslås, at udlændingelo-
vens § 9, stk. 19, og § 22, stk. 1, nr. 6, fortsat skal henvise til
straffelovens § 222.
Straffelovens § 223 om samleje med stedbarn, plejebarn mv.
blev ændret, således at bestemmelsen ikke længere omfatter
adoptivbørn, som nu omfattes af straffelovens § 210, stk. 1,
om incest. Det bemærkes, at straffelovens § 210, stk. 1, tilli-
ge er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 19. Det foreslås,
at udlændingelovens § 9, stk. 19, fortsat skal henvise til
straffelovens § 223.
Straffelovens dagældende § 224 om anden heteroseksuel
kønslig omgængelse end samleje og § 225 om homoseksuel
kønslig omgængelse blev ved lovændringen samlet i en ny §
225 om andet seksuelt forhold end samleje. Bestemmelserne
i bl.a. §§ 216, 218-219, 222 og 223 om ”samleje” blev sam-
tidig udvidet til ud over vaginalt samleje også at omfatte
analt samleje, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag
nr. L 141 af 6. februar 2013, pkt. 3.2.4. Det foreslås derfor,
at henvisningen til straffelovens dagældende §§ 224 og 225,
jf. §§ 216 og 217, i udlændingelovens § 9, stk. 10 og § 9 j,
stk. 4, erstattes af en henvisning til straffelovens § 225, jf. §
216, stk. 1. Det foreslås endvidere, at henvisningen i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 19, til straffelovens dagældende §§ 224
og 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223, erstattes af en henvis-
ning til straffelovens § 225, jf. §§ 216, 218-219, 222 eller
223. Det foreslås endelig, at henvisningen i udlændingelo-
vens § 22, stk. 1, nr. 6, til straffelovens dagældende §§ 224
og 225, jf. §§ 216 og 222, erstattes af en henvisning til straf-
felovens § 225, jf. §§ 216 og 222.
Straffelovens dagældende § 228, stk. 1, om rufferi m.v. blev
flyttet til straffelovens § 233, stk. 1, og § 233 a. Det foreslås
derfor, at henvisningen i udlændingelovens § 9, stk. 10 og
19, og § 9 j, stk. 4, ændres fra straffelovens § 228 til straffe-
lovens § 233, stk. 1, og § 233 a.
Straffelovens dagældende § 228, stk. 2, om medvirken til
bestemte former for erhverv ved kønslig usædelighed blev
omskrevet og flyttet til § 224, stk. 1. Den dagældende be-
stemmelse vedrørte tilskyndelse eller bistand til en person
under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed,
samt medvirken til en persons befordring ud af riget, for at
denne i udlandet skulle drive erhverv ved kønslig usædelig-
hed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede
person var under 21 år eller uvidende om formålet. Den nu-
gældende bestemmelse i straffelovens § 224, stk. 1, vedrører
medvirken til, at en person under 18 år mod betaling eller
løfte om betaling har samleje med en kunde. Hvor bestem-
melsen tidligere var en supplerende bestemmelse om med-
virken til visse former for prostitution, vedrører bestemmel-
sen nu udelukkende personer under 18 år. Det findes derfor
hensigtsmæssigt at opretholde henvisningen for så vidt an-
går udlændingelovens § 9, stk. 19, om familiesammenføring
med børn, mens det foreslås at ophæve henvisningen til be-
stemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10, og § 9 j, stk. 4,
idet det bemærkes, at det foreslås, at der fortsat i disse be-
stemmelser skal henvises til straffelovens § 233, stk. 1, om
rufferi.
Straffelovens dagældende § 229, stk. 1, om alfonseri blev
med en sproglig modernisering flyttet til § 233, stk. 2. Det
foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 9, stk. 10 og 19,
og § 9 j, stk. 4, henvises til § 233, stk. 2.
Straffelovens dagældende § 230 om optagelse af børnepor-
nografi blev med en sproglig modernisering og en forenk-
ling af strafferammen flyttet til straffelovens § 226. Det
foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 9, stk. 19, og §
22, stk. 1, nr. 6, skal henvises til straffelovens § 226.
Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse blev med
en sproglig modernisering og en opdeling af strafferammen
6
videreført. Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens §
9, stk. 19, fortsat skal henvises til straffelovens § 232.
Straffelovens § 235 om salg mv. af børnepornografi blev
sprogligt moderniseret. Det foreslås derfor, at der i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 19, og § 22, stk. 1, nr. 6, fortsat skal
henvises til straffelovens § 235.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-
stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, HK-Landsklubben, Rigspolitiet, Rigsad-
vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-
det i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater, Amnesty
International, Børnerådet, Børns Vilkår, CFU – Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i
Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Doku-
mentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination,
Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-
eningen af Udlændingeretsadvokater, Fredsfonden, Færøer-
nes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, Indvan-
drermedicinsk Klinik Odense Universitetshospital, Indvan-
drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-
nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rets-
sikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Etniske Minorite-
ter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod
Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab uden Grænser og
3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre boligkravet, således at der fremover
stilles krav om, at den herboende råder over en selvstændig
bolig. Det medfører, at det ikke længere vil være muligt at
opfylde boligkravet ved at leje værelser i eksempelvis sine
forældres ejerbolig, medmindre den udlejede del af boligen i
sig selv fremstår som en selvstændig bolig. Der skal ved
vurderingen af, om der foreligger en selvstændig bolig, ho-
vedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig ind-
gang til boligen, og om boligen fremstår som en enhed.
7
Boligkravet vil kunne være opfyldt, selv om boligen ikke
har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis den herboende ægtefælle mv. råder over et
kollegieværelse eller et klubværelse.
Forslaget vil endvidere indebære, at fremleje af en bolig
fremover vil kunne opfylde boligkravet. Låneaftaler, hvor-
ved forstås aftaler om vederlagsfri overdragelse af brugsret-
ten, vil fortsat ikke kunne opfylde boligkravet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2-5
Der foreslås en række henvisningsændringer af overvejende
teknisk karakter som følge af vedtagelsen af lov nr. 633 af
12. juni 2013, hvorved bl.a. straffelovens kapitel 24 om sek-
sualforbrydelser blev ændret.
Der henvises til pkt. 4.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås, at pligten til at orientere den relevante kommu-
nalbestyrelse om udstedelse af registreringsbevis og op-
holdskort, jf. udlændingelovens § 6 og EU-opholdsbekendt-
gørelsen, fremover skal påhvile Statsforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det foreslås præciseret, at Udlændingestyrelsen – hvis der i
forbindelse med et afslag på en ansøgning om tidsubegræn-
set opholdstilladelse meddeles forlængelse af en allerede ek-
sisterende tidsbegrænset opholdstilladelse – skal orientere
den relevante kommunalbestyrelse herom i forbindelse med
orienteringen om afslaget på tidsubegrænset opholdstilladel-
se.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni
2015.
Det foreslås i stk. 2, at justeringen af boligkravet som ud-
gangspunkt ikke skal finde anvendelse for udlændinge, som
inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, og
§ 9 c, stk. 1, herunder i forhold til sager om inddragelse
samt ansøgninger om forlængelse. For sådanne udlændinge
finder de hidtil gældende regler som udgangspunkt anven-
delse, hvilket medfører, at boligkravet fortsat vil kunne op-
fyldes ved, at den herboende råder over sin egen bolig.
Det foreslås dog, at også en udlænding, der inden lovens
foreslåede ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse, vil kunne opfylde boligkravet ved at råde over en
selvstændig bolig, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens §
1, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil eksempelvis
medføre, at boligkravet i forhold til en forlængelse af en
tidsbegrænset opholdstilladelse, som er meddelt på grundlag
af en ansøgning, der er indgivet før lovens foreslåede ikraft-
træden – i modsætning til efter gældende ret – efter omstæn-
dighederne vil kunne opfyldes ved fremleje.
Det foreslås i stk. 3, at ændringen i forhold til, hvilke be-
stemmelser i straffeloven der henvises til i de nævnte be-
stemmelser i udlændingeloven, skal finde anvendelse, hvis
overtrædelsen er begået efter lovens ikrafttræden, dvs. den
1. juni 2015 eller senere. Hvis det relevante strafbare for-
hold er begået før den 1. juni 2015, finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
De bestemmelser, som foreslås ændret ved forslagets § 1, nr.
2-4, vedrører den situation, hvor en herboende udlænding el-
ler dennes ægtefælle eller samlever er dømt for en overtræ-
delse af forskellige bestemmelser i straffeloven, som er be-
gået mod henholdsvis en samlever eller ægtefælle, børn eller
en au pair, og som medfører, at den pågældendes samlever
eller ægtefælle, børn eller au pair som udgangspunkt er af-
skåret fra at få meddelt opholdstilladelse i en periode på 10
år, efter den herboende eller dennes samlever eller ægtefælle
ved endelig dom er straffet for overtrædelsen.
Det medfører eksempelvis, at hvis en herboende udlænding
vedrørende et forhold begået mod sin ægtefælle eller samle-
ver før den 1. juli 2013 er dømt efter straffelovens dagæl-
dende § 217, kan der som udgangspunkt ikke meddeles op-
holdstilladelse til den pågældendes ægtefælle eller samlever
i 10 år efter endelig dom.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov
nr. 572 af 31. maj 2010 og lov nr. 1616 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
§ 9.
Stk. 1-5. (Udelades)
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre særlige grunde, herunder hen-
synet til familiens enhed, taler derimod, betin-
ges af, at den herboende person godtgør at råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk.
27.
1. I § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., § 9, stk. 20, 3.
pkt., § 9, stk. 27, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1.
pkt., og to steder i § 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., æn-
dres »sin egen bolig« til: »en selvstændig bolig«.
Stk. 7-9. (Udelades)
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke gives, såfremt den herboende person inden
for en periode på 10 år inden tidspunktet for af-
gørelsen for et eller flere forhold begået mod en
ægtefælle eller samlever ved endelig dom er
idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelo-
vens §§ 213, 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf.
§§ 216 eller 217, eller § 228, § 229, stk. 1, §§
237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
2. I § 9, stk. 10, ændres »§§ 213, 216 eller §
217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller §
228, § 229, stk. 1, §§ 237« til: »§ 213, § 216, stk.
1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§
233 a, 237«.
Stk. 11-14. (Udelades)
Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, be-
tinges af, at den herboende person ikke modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt.
omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
9
eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse ef-
ter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsent-
lige hensyn taler derfor, betinges af, at den her-
boende person godtgør at råde over sin egen
bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
Stk. 16-18. (Udelades)
Stk. 19. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende
person eller dennes ægtefælle eller samlever in-
den for en periode på 10 år inden tidspunktet
for afgørelsen for et eller flere forhold begået
mod et eller flere mindreårige børn ved endelig
dom er idømt betinget eller ubetinget friheds-
straf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter, for overtrædelse af
straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§
213, 215-219, 222 eller 223, §§ 224 eller 225,
jf. §§ 216-219, 222 eller 223, eller § 228, § 229,
stk. 1, §§ 230, 232, 235, 237, 244-246, 250,
260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.
3. I § 9, stk. 19, ændres »215-219, 222 eller 223,
§§ 224 eller 225, jf. §§ 216-219, 222 eller 223,
eller § 228, § 229, stk. 1, §§ 230, 232« til: »215,
216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf.
§§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§
226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a«.
Stk. 20. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3,
skal, når opholdstilladelsen gives som led i et
plejeforhold eller med henblik på ophold hos
barnets nærmeste familie, betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge ansø-
geren, og at den herboende person ikke modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren med-
deles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt.
omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse ef-
ter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gi-
ves med henblik på ophold hos barnets nærme-
ste familie, endvidere betinges af, at den herbo-
ende person godtgør at råde over sin egen bolig
af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
Stk. 21-26. (Udelades)
Stk. 27. Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalel-
se om den herboende persons boligforhold, her-
under antallet af beboelsesrum og beboere i bo-
10
ligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtyk-
ke fra den herboende person til brug for sin ud-
talelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommu-
nale Persondatasystem med Bygnings- og Bo-
ligregistret (BBR) med det formål at tilveje-
bringe oplysning om antallet af beboelsesrum i
boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt
den pågældende adresse. Justitsministeren fast-
sætter nærmere regler om, hvornår det kan an-
ses for godtgjort, at den herboende person råder
over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk.
6, stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2. pkt., og om
kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 28-37. (Udelades)
§ 9 j
Stk. 1-3. (Udelades)
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, med-
mindre særlige grunde taler derfor, ikke gives,
hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever inden for en periode på 10 år inden
tidspunktet for afgørelsen for et eller flere for-
hold begået mod en person, der på gerningstids-
punktet var au pair hos den domfældte, ved en-
delig dom er idømt betinget eller ubetinget fri-
hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsber-
øvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne karakter, for overtræ-
delse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224
eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228,
§ 229, stk. 1, eller §§ 237, 244-246, 250, 260,
261, 262 a eller 266.
4. I § 9 j, stk. 4, ændres »§§ 216 eller 217, §§
224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, §
229, stk. 1, eller §§« til: »§ 216, stk. 1, § 225, jf.
§ 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a,«.
Stk. 5-7. (Udelades)
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan
inddrages:
Nr. 1-5. (Udelades)
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk.
6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den
herboende person ikke længere kan godtgø-
re dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 27, fin-
der tilsvarende anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
en herboende person godtgør at råde over
sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi
11
særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6,
stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og
den herboende person ikke kan godtgøre at
råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.
Bestemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsva-
rende anvendelse.
Nr. 8-11. (Udelades)
Stk. 2-11. (Udelades)
§ 22. En udlænding, som har haft lovligt op-
hold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en
udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold
her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvi-
ses, hvis
Nr. 1-5. (Udelades)
6) udlændingen efter bestemmelser i straffelo-
vens kapitel 12 og 13 eller efter straffelo-
vens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf.
1. pkt., § 123, § 136, § 180, § 181, § 183,
stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk.
1, § 187, stk. 1, § 193, stk. 1, § 208, stk. 1,
§ 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, §
222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, §
230, § 235, § 237, § 244, § 245, § 245 a, §
246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2,
§ 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. §
286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår
socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a, §
290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller §
291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-
bærer eller giver mulighed for frihedsber-
øvelse, for en lovovertrædelse, der ville ha-
ve medført en straf af denne karakter,
5. I § 22, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 216, § 222, §§
224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235« til:
»§ 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, §
235«
Nr. 7-8. (Udelades)
§ 44 a. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering videregiver uden
udlændingens samtykke til kommunalbestyrel-
sen for den kommune, hvor udlændingen bor
eller opholder sig, eller hvortil udlændingen vi-
siteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller
flytter fra udlandet, oplysninger om,
6. I § 44 a, stk. 1, ændres »og Styrelsen for Fast-
holdelse og Rekruttering« til: », Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og Statsforvalt-
ningen«.
1) at udlændingen er meddelt registreringsbe-
vis eller opholdskort i medfør af EU-regle-
rne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§
7. § 44 a, stk. 1, nr. 2, ophæves og i stedet ind-
sættes:
12
7-9 f eller 9 i-9 n eller er fritaget for op-
holdstilladelse efter § 5, stk. 2,
2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller afslag herpå, eller
»2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse eller afslag herpå,
3) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet
forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset
opholdstilladelse efter afslag på tidsube-
grænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller«.
Stk. 2-11. (Udelades) Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager,
hvor der før lovens ikrafttræden er indgivet an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, og
hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig
efter udlændingelovens § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3.
pkt., § 9, stk. 20, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1.
pkt., og § 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt. For sådanne
sager finder de hidtil gældende regler anvendel-
se.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2-5, finder anvendelse,
hvis det strafbare forhold er begået den 1. juni
2015 eller senere. Hvis det strafbare forhold er
begået før den 1. juni 2015, finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
13