Henvendelse af 2/12-14 fra Dansk Ledningsejerforum
Tilhører sager:
Aktører:
SKMBT_C364e14120213040.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L20/bilag/8/1429660.pdf
Transportudvalget 2014-15 L 20 Bilag 8 Offentligt
Svar på TRU L 20 sp. 16 + bilag 8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L20/bilag/8/1431108.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 5. december 2014 2014-4499 Transportudvalget har i brev af 3. december 2014 stillet mig følgende spørgs- mål vedrørende L 20 – Forslag til lov om offentlige veje m.v., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 16: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2014 fra Dansk Ledningsejerforum, jf. L 20 – bilag 8. Svar: Henvendelsen fra Dansk Ledningsejerforum (DLF) drejer sig om det såkaldte gæsteprincip, der i lovforslaget er forankret i § 77. DLF tager udgangspunkt i mit svar på TRU L 20 spørgsmål 8, idet DLF anfægter præmissen om, at gæste- princippet er en videreførelse af gældende ret. Formuleringen af gæsteprincippet er – som beskrevet i spørgsmål 8 – ændret og bragt i overensstemmelse med Højesterets praksis. Dette betyder bl.a., at det fremover klart vil fremgå af § 77, at gæsteprincippet finder anvendelse på ar- bejder, ”der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage”. Den citerede del af bestemmelsen er en formulering, der direkte fremgår af Højesterets praksis. DLF mener på den baggrund, at der reelt er tale om en udvidelse af gæsteprin- cippets anvendelsesområde, da begrebet ”vejformål” henviser til lovforslagets § 1, der angiver, hvilke formål det særligt er hensigten at tilgodese ved loven. Denne slutning mener jeg ikke er rigtig. § 1 er ganske vist ny, idet den gældende vejlov ikke har en egentlig formålsbestemmelse, men de formål, der opregnes i § 1, er ligeledes udtryk for en sammenskrivning af gældende praksis. Formåls- bestemmelsen indeholder med andre ord ikke noget nyt med hensyn til, hvilke formål vejyndighederne lovligt kan varetage efter gældende ret. Med andre ord betyder formålsbestemmelsen blot, at retstilstanden bliver mere klar og gen- nemskuelig – uden at der af den årsag er tale om en udvidelse af lovens og gæ- steprincippets anvendelsesområde. Transportudvalget 2014-15 L 20 Bilag 8 Offentligt Side 2/2 Jeg vil derfor fastholde, at gæsteprincippet ikke er udvidet i sit anvendelsesom- råde men tværtimod er videreført i uændret form, idet formuleringen dog er bragt i overensstemmelse med gældende praksis fra Højesteret. DLF udtrykker afslutningsvist bekymring for, om vejmyndighederne har til- strækkeligt incitament til at iagttage den forpligtelse til at tage hensyn til led- ningerne, der fremgår af lovforslagets § 79. DLF foreslår på den baggrund nogle konkrete ændringer af gæsteprincippet. Som DLF anfører, er princippet i dag forankret i pkt. 55 i det såkaldte vejlovs- cirkulære, ligesom princippet har fundet vej til en række domme fra Højesteret. § 79 har netop til formål at løfte princippet ind i lovteksten og dermed sikre, at der i videst muligt omfang kan tages hensyn til ledningsejers interesser, når en vejmyndighed har planer om gravearbejder, der nødvendiggør arbejde på led- ninger. Indførelsen af bestemmelsen i vejloven er en anerkendelse af, at såvel veje som de ledninger, der er placeret i vejene, er vigtige infrastrukturanlæg, der har væsentlig samfundsmæssig betydning, hvorfor det fremover klart vil fremgå af loven, at vejmyndighederne skal vise hensyn til ledningerne. Jeg forventer, at vejmyndighederne naturligvis vil rette sig efter de bestemmel- ser, der vedtages med lovforslaget, og jeg mener ikke, at de af DLF foreslåede ændringer af gæsteprincippet hverken er nødvendige eller hensigtsmæssige. En bestemmelse om, at vejmyndighederne fx skal afholde en procentvis del af om- kostningerne ved arbejde på ledninger, der er omfattet af gæsteprincippet, vil netop forrykke den balance mellem ledningsejere og vejmyndigheder, der gen- nem mange års retspraksis er nøje afstemt, og det kan jeg ikke støtte. Med venlig hilsen Magnus Heunicke