2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L64.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L64/bilag/10/1429276.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2014
    2. udkast
    (Ændringsforslag fra LA og skatteministeren)
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum
    m.v., momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og
    forskellige andre love
    (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende
    under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper,
    indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)
    [af skatteministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal
    Alliances medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    1-3, herunder om deling af lovforslaget, og skatteministeren
    har stillet ændringsforslag nr. 4-9.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var
    til 1. behandling den 25. november 2014. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. august
    2014 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2013–14,
    SAU alm. del - bilag 247. Den 12., 18. og 21. november
    2014 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og
    notater herom til udvalget.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Bryggeriforeningen.
    [Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse. ]
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 19 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
    3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (LA), tiltrådt af <>:
    Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2014-15
    Journalnummer
    DokumentId
    Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15
    L 64 Bilag 10, L 64 A Bilag 10, L 64 B Bilag 10
    Offentligt
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov
    om afgift af lønsum m.v., momsloven, lov om afgift af na-
    turgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre lo-
    ve (Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til
    godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer
    henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige told-
    ordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige
    momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørel-
    se af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus
    m.v.)« omfattende §§ 1-24, § 25, nr. 1 og 3, og §§ 26-35.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om afgift af skadesfor-
    sikringer (Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udby-
    dere af vejhjælpsabonnementer)« omfattende § 25, nr. 2, og
    § 35.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
    Til § 35
    2) I stk. 2 ændres »§ 25, nr. 2 og 3,« til: »§ 25, nr. 3,«.
    [Ikrafttrædelsesbestemmelsen om vejhjælp udskilles af lov-
    forslaget]
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
    Til § 35
    3) Paragraffen affattes således:
    »§ 35
    Loven træder i kraft den 1. juli 2015.«
    [Bestemmelse om lovens ikrafttræden]
    Af skatteministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 6
    4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 17:
    »17) Metanol under position 2905 11 00 i EUʼs Kombine-
    rede Nomenklatur af syntetisk oprindelse, 11,9 kr./GJ
    eller 18,5 øre pr. liter.««
    [Fastsættelse af afgiftssatsen for CO2-afgiften for metanol
    af syntetisk oprindelse]
    Til § 8
    5) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 2-4« til »§ 6, stk.
    2-5«.«
    [Konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk.
    4 i § 6]
    Til § 13
    6) I det under nr. 3 foreslåede § 4, stk. 4, ændres i 1. pkt.
    »erhvervsdrivende varemodtagere godtgørelse af afgift af
    varer, der« til: »godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede
    varer, der erhvervsmæssigt«.
    [Alle virksomheder, der erhvervsmæssigt eksporterer kon-
    sum-is, kan få meddelt afgiftsgodtgørelse af SKAT]
    7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1, 1. eller 2. pkt.,«
    til: »§ 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt.,«.«
    [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 13, nr. 2]
    Til § 17
    8) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, ændres
    »medgået til ydelser« til: »medgået til disse momsfritagne
    ydelser«, og »§ 4, stk. 2, nr. 1« ændres til: »nr. 1 og dette
    nummer«.
    [Præcisering af, hvilke ydelser bestemmelsen omfatter, samt
    sikring af, at bestemmelsen også gælder, hvis der etableres
    en kæde af selvstændige momsgrupper]
    Til § 26
    9) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
    »01. I § 21, stk. 1, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 3«.
    02. § 21, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    03. § 21, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.«
    [Ændringer som følge af, at krav om banderoleregnskab op-
    hæves, jf. lovforslagets § 26, nr. 4]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget ønsker Liberal Alliance at udskil-
    le spørgsmålet om ændring af lov om afgift af skadesforsik-
    ringer til et selvstændigt lovforslag. Det giver Liberal Alli-
    ance mulighed for at stemme for den resterende del af det
    hidtidige lovforslag vedrørende forenkling af en række ad-
    ministrative regler på afgiftsområdet og tekniske justeringer
    af en række afgiftslove.
    Til nr. 2 og 3
    Konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 1 og deling
    af lovforslaget.
    2
    Til nr. 4
    Ved lov nr. 1174 af 5. november 2014 indføres der en
    energiafgift på metanol under position 2905 11 00 i EU´s
    Kombinerede Nomenklatur, jf. mineralolieafgiftslovens § 1,
    stk. 1, nr. 20. Ved samme lejlighed blev metanol af ikke
    syntetisk oprindelse fritaget for CO2-afgiften, hvorimod me-
    tanol af syntetisk oprindelse blev omfattet af CO2-afgiftslo-
    ven.
    Baggrunden for sondringen mellem metanol af syntetisk
    contra ikke syntetisk oprindelse fremgår af bemærkningerne
    til bestemmelsen, jf. § 2, nr. 1, til L 4. (Lov nr. 1174 af 5.
    november 2014). Det følger heraf, at eksempelvis biometa-
    nol anses for at være af ikke syntetisk oprindelse. Modsat
    anses metanol, der er fremstillet på baggrund af eksempelvis
    naturgas, for at være af syntetisk oprindelse og ikke af bio-
    logisk oprindelse.
    Ved en fejl blev der ved den lejlighed ikke fastsat en af-
    giftssats efter CO2-afgiftsloven for metanol af syntetisk op-
    rindelse. Det foreslås derfor, at metanol under position 2905
    11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur af syntetisk oprin-
    delse pålægges henholdsvis enten 11,9 kr./GJ eller 18,5 øre
    pr. liter i afgift.
    Den foreslåede CO2-afgift på metanol af syntetisk oprin-
    delse vil træde i kraft den 1. januar 2015, dvs. samtidig med
    indførelsen af energiafgiften på metanol, jf. lov nr. 1174 af
    5. november 2014.
    De provenumæssige konsekvenser skønnes ikke at være
    nævneværdige.
    Til nr. 5
    Bestemmelsen i § 20, stk. 2, vedrører tidspunktet for be-
    taling af varer, hvoraf der ikke er betalt afgift. Afgiften af de
    nævnte varer skal betales senest 14 dage efter påkrav. Til-
    svarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for
    stort beløb i godtgørelse efter § 6, stk. 2-4. Den foreslåede
    ændring er en konsekvensændring som følge af indsættelsen
    af et nyt stykke vedrørende adgangen til afgiftsgodtgørelse i
    § 6.
    Til nr. 6
    Med den nuværende formulering af bestemmelsen i lov-
    forslaget vil det kun være erhvervsdrivende varemodtagere,
    der er berettiget til afgiftsgodtgørelse ved eksport af kon-
    sum-is til udlandet.
    Virksomheder, der ikke indfører varer fra udlandet er-
    hvervsmæssigt, og som derfor ikke er registreret som vare-
    modtager, vil derfor efter det fremsatte lovforslag ikke være
    berettiget til afgiftsgodtgørelse ved eksport af varer. Dette
    vil være tilfældet, hvis en virksomhed har købt afgiftsberig-
    tigede varer af en varemodtager eller en oplagshaver, og va-
    rerne efterfølgende eksporteres til udlandet.
    Med den foreslåede ændring kan alle virksomheder, der
    erhvervsmæssigt eksporterer afgiftsberigtigede varer, få
    meddelt afgiftsgodtgørelse af SKAT.
    Ved den foreslåede ændring bliver bestemmelsen i store
    træk identisk med de tilsvarende bestemmelser, der findes i
    chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 20, stk. 4, samt
    i forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
    Til nr. 7
    Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge
    af den foreslåede ændring, lovforslagets § 13, nr. 2.
    Til nr. 8
    På baggrund af de modtagne høringssvar foreslås det, at
    forslaget til en ny bestemmelse i lønsumsafgiftslovens § 4,
    stk. 2, nr. 2, præciseres, så det tydeligt fremgår, at en selv-
    stændig momsgruppe kun skal beregne lønsumsafgift efter
    samme metode som virksomheder i den finansielle sektor af
    den lønsum, der medgår til de ydelser, der efter momslovens
    § 13, stk. 1, nr. 19, leveres momsfrit til sådanne virksomhe-
    der.
    Som anført i lovforslagets bemærkninger kan en selv-
    stændig momsgruppe godt samtidig udføre og levere ydelser
    til medlemmernes momspligtige aktiviteter. Den lønsum,
    der medgår til disse momspligtige ydelser, er ikke omfattet
    af lønsumsafgiftspligten og dermed heller ikke af den fore-
    slåede bestemmelse.
    Ved at tilføje »dette nummer« til bestemmelsen sikres
    det, at selv i tilfælde hvor virksomheder inden for den finan-
    sielle sektor danner en kæde af selvstændige momsgrupper,
    skal den momsgruppe, som har ansatte til at udføre de kon-
    krete ydelser, betale lønsumsafgift med samme sats som den
    endelige aftager af ydelserne – hvilket er de finansielle virk-
    somheder. Bestemmelsen vil derfor også gælde, hvis en
    selvstændig momsgruppe leverer ydelser til en anden selv-
    stændig momsgruppe, der så leverer ydelserne videre til
    slutbrugerne i den finansielle sektor.
    Til nr. 9
    Ændringerne skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
    26, nr. 4, hvorefter virksomheder, der fremstiller eller fra
    udlandet modtager afgiftspligtige varer, ikke længere skal
    opgøre den afgiftspligtige udlevering af banderolerede va-
    rer.
    Det foreslås vedrørende spiritusafgiftslovens § 21, stk. 1,
    2. pkt., at », jf. dog stk. 3« udgår, da § 21, stk. 3, ophæves,
    jf. nedenfor.
    Med de foreslåede ændringer, hvorefter § 21, stk. 2, 2.
    pkt., og stk. 3, foreslås ophævet, skal virksomhederne i angi-
    velsen over mængden af de varer, der betales afgift af, ikke
    også samtidig foretage en angivelse af antal udleverede va-
    rer, der er banderolerede. Ændringen skal, ligesom lovfor-
    slagets § 26, nr. 3 og 4, ses i sammenhæng med lovforsla-
    gets § 26, nr. 1, hvorefter spiritusholdige varer fremover ik-
    ke skal banderoleres før udlevering til forbrugssalg.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Ane Halsboe-Jørgensen (S) Astrid Krag (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S) Jesper Petersen (S)
    Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Andreas Steenberg (RV)
    3
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)
    Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) fmd. Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
    Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 64
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
    2 Udsendt høringsmateriale for den del af lovforslaget, der vedrører æn-
    dring i lønsumsafgiftsloven, er sendt i høring samtidig med fremsættel-
    sen den 12. november 2014, fra skatteministeren
    3 Høringsmateriale, fra skatteministeren
    4 Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    5 Yderligere supplerende høringsskema og høringssvar, fra skattemini-
    steren
    6 Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
    7 1. udkast til betænkning
    8 Henvendelse af 28/11-14 fra Bryggeriforeningen
    9 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om enkeltabonnenter på vejhjælp hidtil ikke har skullet betale
    skadeforsikringsafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om lovforslaget indebærer, at personer, der har abonnement på
    vejhjælp som enkeltstående produkt fremover skal betale en afgift, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm., om enkeltabonnementer på vejhjælp tidligere var omfattet af el-
    ler fritaget for stempelafgift, inden denne blev omlagt til en skadesfor-
    sikringsafgift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvorfor regeringen undlod at inkludere vejhjælp, da man i
    sin tid ændrede lovgivningen, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm., om ministeren vil erkende, at et lovforslag, der indebærer, at en
    bestemt gruppe mennesker fremover skal betale en afgift, de ikke skal
    betale i dag, er det samme som at udvide beskatningen på det pågæl-
    dende område, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvor mange og hvilke forsikringsselskaber der i dag selv
    udfører vejhjælp eller sælger vejhjælpsabonnementer som enkeltståen-
    de produkt og således er udsat for konkurrenceforvridning fra vej-
    hjælpsvirksomhederne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan lovforslagets påståede hensigt om at forenkle en
    række administrative regler samt mindske byrderne harmonerer med
    de væsentlige omkostninger til opkrævning af skadesforsikringsafgif-
    ten, som vejhjælpsvirksomheder, autoforhandlere eller autoværksteder
    pålægges, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvor store omkostninger til implementering, f.eks. i form af
    investeringer i it-systemer til opkrævning af skadesforsikringsafgift,
    ministeren finder er rimelige set i forhold til den årlige afgiftssum, der
    skal betales, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    5
    9 Spm. om, hvordan en betryggende kontrol af importeret spiritus skal
    foregå, når banderolerne bliver afskaffet, til skatteministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    10 Spm. om at kommentere høringssvaret fra Skattefaglig Forening, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm., om ministeren i tilstrækkelig grad har forhørt sig i spiritus-
    branchen og hos SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm., om det ikke bekymrer ministeren, at spiritusbranchen, Vin og
    Spiritus Organisation Danmark og SKAT samstemmende advarer
    imod afskaffelse af spiritusbanderolen, til skatteministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    13 Spm., om ministeren kan garantere, at afskaffelsen af spiritusbandero-
    len ikke vil forøge antallet af spiritusflasker købt ved grænsen fra hver
    3. flaske spiritus nydt i Danmark til en endnu højere procentdel, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om, hvilke konkrete kontrolredskaber ministeren påtænker at
    indføre pr. 1. januar 2015, når spiritusbanderolen afskaffes, til skatte-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    15 Spm. om, hvilke konkrete initiativer ministeren og fødevareministeren
    planlægger at foretage sig omkring spiritusbranchens egenkontrol og
    sporbarhed på spiritussen, hvis spiritusbanderolen afskaffes, til skatte-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    16 Spm. om at der indføres et nærmest tilsvarende klistermærke til afløs-
    ning af spiritusbanderolen, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    17 Spm. om deling af lovforslaget, således at den del af lovforslaget, der
    omhandler afgift på vejhjælp udskilles i et selvstændigt lovforslag, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    18 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-14 fra Bryggeriforenin-
    gen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    19 Spm. om ministeren har overvejet mulighederne for en samlet konse-
    kvensvurdering som følge af skadeforsikringsafgiften og vejhjælpen i
    lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    6