Fremsat den 2. december 2014 af Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), René Christensen (DF), Pia Adelsteen (DF), Daniel Rugholm (KF) og Brian Mikkelsen (KF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX16614
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B39/20141_B39_som_fremsat.pdf
Fremsat den 2. december 2014 af Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), René Christensen (DF), Pia Adelsteen (DF), Daniel Rugholm (KF) og Brian Mikkelsen (KF) Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at fremsætte lovforslag, der gennemfører en fødevare- og land- brugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugs- sektor i vækst i balance med miljøet med 16 initiativer for- delt på 4 områder: 1) Øget råvaregrundlag 2) Ny og målret- tet regulering 3) Styrket konkurrenceevne 4) Bedre adgang til finansiering. Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2014-15 AX016614 Bemærkninger til forslaget Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men og- så under stigende pres fra voksende global konkurrence. Ik- ke kun fra fjerne vækstøkonomier, men især fra vores nabo- lande i EU. I takt med at den globale konkurrence bliver hårdere og hårdere, er der brug for en offensiv indsats, så Danmark fortsat er et attraktivt sted at drive landbrug og fødevarevirk- somhed. Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle re- gulering af landbruget. Forslagsstillerne havde gerne set en mere ambitiøs aftale. Derfor ønsker forslagsstillerne hurtigst muligt at gøre føde- vare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge eks- porten, skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø – med 16 konkrete initiativer fordelt på 4 om- råder. Øget råvaregrundlag 1. Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer Der iværksættes hurtigst muligt et omfattende målepro- gram for at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle relevante vandoplande og del- vandoplande til brug for fuld implementering af den målret- tede arealregulering fra 2016. Målinger og indsats startes, hvor risikoen vurderes størst. Måleresultaterne bruges såle- des til at sikre et fortsat overblik over udvaskningen til de danske kystområder. Samtidig skal der påbegyndes en gradvis udfasning af re- ducerede gødskningsnormer i tre faser, så de reducerede gødskningsnormer på ca. 15-20 pct. begrænses med en tred- jedel om året i 2015, 2016 og 2017, så det med virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under hensyntagen til forpligtelserne i ni- tratdirektivet. Landmændene skal fortsat udarbejde gødningsregnskaber. Disse skal dokumentere kvælstofudnyttelsen i husdyrgød- ningen på baggrund af de kendte normer for de enkelte af- grøder. 2. Harmonikrav for slagtesvin hæves Harmonikrav for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord. Ny og målrettet regulering 3. Handlingsplan for ny og målrettet regulering Der udarbejdes en ambitiøs handlingsplan for, hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udled- ning gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som planlagt i 2015, 2016 og 2017, jf. pkt. 1. 4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes Det generelle randzonekrav afskaffes. Randzoner kan dog stadig bruges i en målrettet regulering gennem aftaler med den enkelte lodsejer. De ekstra 60.000 ha efterafgrøder fra Aftale om Vækstplan for Fødevarer afskaffes i 2017. 5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på antallet af dyreenheder. Derudover indføres et simpelt anmeldesystem for de husdyrbrug, der falder uden for IE-direktivet, som er- statter kravet om godkendelse. Husdyrlovens specifikke de- positionskrav for ammoniakfølsom natur ændres, så den kun gælder for udvalgte, særlig værdifulde bevaringsværdige na- turområder, og der skal udarbejdes særlige forvaltningspla- ner for disse områder. 6. Fejlklassifikation af vandløb rettes Der skal rettes op på den omfattende fejludpegning og - karakterisering af vandløb i vandplanerne. For at undgå for- sumpning af landbrugsarealer og private grunde langs vand- løb skal smalle, gravede vandløb, der har et rent afvandings- formå, samt flade vandløb tages helt ud af både første og an- den generations vandplaner. Dette ses i sammenhæng med de øgede regnmængder. 7. Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november, ophæves. 8. Fra kontrollant til konsulent Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og Land- brugskommissionens anbefaling om kontrol baseret på dia- log, ansvar og tillid. Styrket konkurrenceevne 9. Konkurrencegaranti til landbruget Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der betyder, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne og re- serveres til bl.a. at gennemføre den nye målrettede kvælstof- regulering samt udvikle teknologien til at gennemføre den nye emissionsbaserede ammoniakregulering af staldanlæg. Midlerne bruges bl.a. til at gennemføre tiltag for at begræn- se udvaskningen på arealer med for høje udvaskningstal. Dette kan f.eks. ske ved brug af minivådområder, efterafgrø- der, randzoner, stenrev m.v. 10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser Der fastsættes et loft på maksimalt 6 måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet. Husdyrpro- ducenter, som har en sag i behandling, oplyses dog om lov- ændringer for at give mulighed for eventuel frivillig opfølg- ning. Kommunernes sagsbehandlingstider på miljøgodken- delser offentliggøres halvårligt. Anmeldeordningen for fulde 2 stalde justeres, så mindre tilpasninger af miljøgodkendelser til husdyrproducenters effektivitetsforbedringer kan gen- nemføres uden ny ansøgning om miljøgodkendelse. 11. Indsats mod overimplementering Indsatsen skal omfatte en analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler, nabotjek »fra jord til bord« lovgivning i sammenlignelige lande, retningslinjer mod overimplementering af EU-regler og fokus på mini- mumsimplementering. Derudover skal der arbejdes for et »scoreboard« på EU-niveau for implementering af land- brugs- og fødevareregulering. Nye lovforslag skal indeholde opgørelse over eventuel overimplementering. Princippet skal være »følg eller forklar«, hvor dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive im- plementering i vores nabolande. Ved afvigelser skal der for- klares, hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed eller særlige natur- eller mil- jøforhold i Danmark. 12. Vækstplan for dansk akvakultur Der skal udarbejdes en vækstplan for dansk akvakultur frem mod 2020 med en ambitiøs tidsplan for at styrke akva- kulturens rammevilkår, så væksten, eksporten og beskæfti- gelsen kan øges. 13. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer Økologireglerne for danske frugtavlere gennemgås med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa. Der etableres støtte- ordninger, der fremmer flere dyr på græs i forbindelse med naturpleje og økologi. Den markedsdrevne udvikling af øko- logi via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug skal styr- kes. 14. Kødkontrol af små slagtehuse Staten yder i dag et årligt tilskud over finansloven til kød- kontrol på de små slagtehuse, der slagter færre end 30.000 »slagtedyreenheder« pr. år. Dette loft hæves til 35.000 enhe- der. Bedre adgang til finansiering 15. Etableringslån for unge landmænd og fiskere De risikovillige »Etableringslån til landbrug« udvides til også at omfatte fiskerierhvervet. 16. Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank Fiskerierhvervets finansieringsmuligheder skal styrkes ved at give fiskeriet mulighed for at blive inddraget i Land- brugets Finansieringsbank, ved at fiskerierhvervet indskyder kapital i Landbrugets Finansieringsbank. 3 Skriftlig fremsættelse Erling Bonnesen (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke. (Beslutningsforslag nr. B 39) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4